Referat af Mercurey smagning d. 16/2-2024

56 deltagere var til stede i forlængelse af årets Generalforsamling for at smage 8 Premier cru vine fra Mercurey.

På kompetent vis blev oplægget til smagningen præsenteret af Niels Braüner Nielsen og Sten Vallentin Jørgensen.

Mercurey er beliggende i Côte Chalonnaise – der ligger mellem Côte d’Or og Mâconnais.

Jordbunden er en fortsættelse af Côte d’Ôr’s jordtype - variationer af Argilo-Calcaire med Jurassic oprindelse/periode (145 -200 mio. år siden) herunder underopdelt i Oxfordian og Bathonian (ca. 155-165 mio.).

Modsat Côte d’Ôr, hvor de bedste vinmarker ligger på en øst-/sydøst vendt skråning, består Mercurey af flere små bakkedrag, der vender i flere retninger. Premier crus markerne ligger f.eks. i nogle små klumper:

Nord for byen hvor markerne vender i flere retninger

Lige syd for byen

Endnu længere mod syd ind i kommunen St-Martin sous Montaigu

Historisk set blev vinene fra Givry og Rully solgt som Mercurey, men da afgrænsningen af Mercurey i 1920’erne fandt sted, blev denne praksis forbudt. Officielt blev AOC status defineret/vedtaget i 1936.

Antallet af Premier Cru er løbende blevet udvidet og tæller ikke mindre en 32 Premier Crus Climats. Planer om udvidelse igen – men Jasper Morris skriver: “Côte Chalonnaise need fewer premiers crus, not more.”

Der er ifølge Jasper Morris totalt 792 ha, hvor det er tilladt at producere Mercurey, heraf 178 ha klassificeret Premier Cru. Det beplantede areal er ikke udnyttet fuldt ud.

Mercurey er primært rødvin, men der bliver lavet lidt hvid også, typisk på de højere beliggende parceller med tyndere jordlag (ca. 15 % af beplantet areal).

Rødvinen fra Mercurey beskrives som den dybeste, mest strukturerede og rigeste af alle i Côte Challonnaise, hvorfor producenterne skal kunne beherske balancen mellem frugt og tannin.

FØRSTE SÆT

2021 Mercurey 1er Cru En Sazenay fra Domaine Tupinier-Bautista

Familien har dyrket vin i Côte Chalonnaise siden 1770. I nyere historie, er det Manu Bautista, der giftede sig med Jacques Tupinier’s datter. Manu har ledet det 11 ha store domaine siden 1997 og fået gjort det top moderne.

Manu har genplantet en del igennem de sidste 20 år, hvorfor det er mix af gamle og nye vinstokke.

Der pløjes i markerne, men man er ikke 100 % økologiske i driften.

De håndplukkede druer bliver afstilket, fermentret uden brug af ”punch down” – hvilket er proceduren siden den varme årgang 2003. 30 % nye fade fra Chassin.

Deres parcel i 1er Cru En Sazenay er på 1,14 h med sydøst vendt skråning i leret/kalket terroir.

Beliggenhed centralt, men syd for byen/hovedvejen Vinstokke på 30 – 40 år. 50 % nye fade, resten 1 – 2 år gamle. Beliggenhed centralt, men syd for byen/hovedvejen.

Smagenotat.

Farven var rød og let violet. Bouquet let røget og kødfuld med underliggende frugtnoter fra mørke bær. Smagen fremstod voluminøs og kraftig i frugten, hvor fadet også markerede sig. En 2021 der skal have tid i kælderen. Et medlem ytrede at vinen manglede dybde.

2021 Mercurey 1er Cru Clos du Roy fra Domaine Vincent & Jean-Pierre Chartron

Domaine Charton stammer 1941, hvor Vincents bedstefar etablerede sig som vinbonde. Hans søn Jean-Pierre, Vincents far, har nu overladt tøjlerne til Vincent, og han har på kort tid løftet kvaliteten til nye højder.

Vincent er en del af en ny, ambitiøs og dygtig generation, der får pustet liv og endnu mere kvalitet i nogle af de mindre kendte appellationer i Bourgogne. Han er kompromisløs i hans bestræbelser efter at lave de bedst mulige vine. F.eks. efterlader han kun 5 eller 6 skud pr. vinstok, hvilket begrænser udbyttet ganske betragteligt.

Huset har i dag 11,5 ha vinmarker, der alle er beliggende i Mercurey. Al høst foregår med håndkraft og ved ankomst til cuveriet foretages en grundig og meget kritisk sortering, og kun de bedste druer slipper gennem denne sortering.

Under gæringen, der typisk løber over 20 dage, griber Vincent blot lidt ind, og gæringen foregår alene med den vildgær, der allerede findes på druerne. Han afstilker 100%. Alle vine lagres på de klassiske 225 liters egetræsfade i 8 til 10 måneder. Ca. 30% af disse fade er nye.

I Clos du Roy ejer de 0,88 Ha ud af markens i alt 10,08 Ha.

Smagenotat.

Farven fremstod rød. Næsen var let reduktiv, men man fornemmede flere frugtnoter. Smagen derimod var meget elegant med en attraktiv frugt struktur der havde både dybde og længde i finalen. Dertil en god frugt/syre balance. En flot vin(!)

Et medlem gave udtryk for at vinen var endimensionel og kedelig, mens andre mente at det var en fin hverdagsvin.

ANDET SÆT

2021 Mercurey 1er Cru Clos des Myglands fra Domaine Faiveley

Det var Georges Faiveley, den fjerde generation, der besluttede at udvide med besiddelser i Côte Challonnaise i 1930’erne. I første omgang var det på lejekontrakter, men besiddelserne blev først købt i 1960’erne.

Et ”vineri” er blevet bygget i 2013 og vinene fra Côte Chalonnaise bliver lavet her, primært med 3 år gamle fade fra Nuits-St-Georges samt en lille andel nye fade.

Domainet er velkendt (1825) og et af de allerstørste i Bourgogne med mange besiddelser i Grand Cru og Premier cru. I nyere tid er de vigtigste begivenheder:

Siden 2005 har Erwan Faiveley stået i spidsen for domainet.

2007 markerer et stilskifte med ansættelse af winemaker Jérôme Flous – slut med de ofte robuste Faiveley-vine.

2009 Certificeret bæredygtigt.

2014 Erwan’s søster, Eve Faiveley kommer med i driften

2022 Første skridt til økologi er taget – forventet certificering i 2025.

Premier Cru, Clos des Myglands er en Monopol mark på 6,31 ha beliggende i den nordøstlige del af Mercurey. •                Vinestokkene er fra 1963, 71, 74, 75 og 1982.

Smagenotat.

Farven var rød. Åben og indbydende bouquet af såvel røde som mørke bær med alle elementer på plads. Smagen elegant med vilde kirsebær, ribs, og forskellige krydderier. Balanceret og vedholdende, med frisk syre, der munder ud i en pæn længde. En meget vellykket vin, hvilket medlemmerne var enige i.

2021 Mercurey 1er Cru Clos des Ruelles fra Château de Chamirey

Det elegante Château er en af Mercureys mest imponerende ejendomme og har tilhørt Marquis de Jouennes d’Herville familien siden 1932. Siden er det gået i arv til svigersønnen Bertrand Devillard og senere til dennes børn Amaury og Aurore. Allerede i 1934 begyndte man at flaske aftappe. I 2019 har man ansat Carole Briffox som chef ønolog.

Clos des Ruelles er en monopolmark på 2,53 Ha., der er beplantet med vinstokke, der stammer fra perioden 1954-1980. Druerne herfra høstes og sorteres med håndkraft og afstilkes delvis, inden de vinificeres. Vinen lagres over 15 måneder i traditionelle 228 liters Bourgogne-fade, hvoraf ca. 25 pct. er nye.

Smagenotat.

Farven fremstod mørkerød. Reduktion og lidt træ dominerer næsen. På ganen temmelig lukket med tæt og stenet frugt, der bar præg af at alle elementer ikke var på plads. På dagen var vinen ikke i balance, og spørgsmålet er om den kommer sig ved en del flere år i kælderen. Ifølge Burghound vil vinen først nå sit optimale drikkevindue fra 2029+. Medlemmernes kommentarer – ikke helt faldet på plads.

TREDIE SÆT

2020 Mercurey 1er Cru Les Veleys fra Domaine Meix-Foulot

Et gammelt domaine i Mercurey, der går 200 år tilbage. Tæller i dag 20 ha.

Den nuværende ejers, Agnes Dewé de Launay’s, oldefar var med til at skabe apellationen i 1920’erne. Agnes’ far, Paul de Launay, skabte domainet omdømme og stil i 1956 med mere fokus på kvalitet, bl.a. med reducerede høstudbytter for at øge koncentrationen. I 1996 vender Agnes tilbage fra et studieophold i USA og overtaget ansvaret for domainet. Under Agnes ledelse er der:

Taget nye kældre i brug, indført mere miljøvenlig tilgang i form af lutte raisonée. Naturlig gær anvendes, lang maceration, op til 30 dage. Helt eller delvis fadlagring. Flaskerne lagres også inden de sælges.

Les Veleys, hvor domainet ejer 1,5 ha. ligger i den sydlige del, på grænsen til nabo-kommunen St-Martin-Sous-Montaigu på en meget kalket mergel jord. De betegner den selv som klassisk Mercurey terroir, der giver kødfulde vine med krop. Agnes er af den opfattelse, at 2020 stilistisk minder om 2003.

Smagenotat.

Farven fremstod mørkerød. I næsen var den kraftig og frugtig uden meget nuance. Det gik igen i smagen der var domineret af kraftig mørk frugt med beskedent syre indhold, men dog en pæn længde. Man fornemmer den høje alkoholprocent (14,5%), og typemæssig mindede vinen mere om en kraftig Rhone end vin lavet på pinot noir i Côte Chalonnaise.

2020 Mercurey 1er Cru Les Vasees fra Domaine Francois Raquillet

Fra en lang herkomst af 11 generationer af far-til-søn vinbønder, begyndte François Raquillet at arbejde på vingården sammen med sin far i 1984 og overtog godset i 1990 med sin kone, Emmanuelle. Siden da har han foretaget væsentlige ændringer i arbejdsfilosofien ved at reducere udbyttet og introducere fade af premium kvalitet. Vinhuset dyrker 14 ha. vinstokke i Côte Chalonnaise hvoraf 3,5 ha. er klassificeret som Premier Cru.

Høsten foregår i hånden. Indledende sortering udføres af holdet af drueplukkere og druerne tjekkes på et sorteringsbord efter ankomst til domainet. Der afstilkes helt, hvorefter tyngdekraften føres ind i beholdere af rustfrit stål, og druerne anbringes i kar til forgæring. Gæringen sker naturligt med hjemmehørende gær på druerne og i gæringskælderen. Der sker meget lidt indgreb under vinificeringen. Vinen lagrer i egetræsfade (30% ny) i 12 måneder, og efter en let filtrering hældes den på flaske.

I Les Vasees ejer de 1,1 Ha ud af markens samlede 3,11 Ha.

Smagenotat.

Farven var dyb og mørkerød. Bouquet let lukket med underliggende frugtlag. Smagen var igen meget kraftig og frugtintens, med et strejf af varme og modne toner der er lige ved at kamme over (alc. 14,7%). Nogen medlemmer kunne fornemme blommer og modne kirsebær, men også lidt syre i vinen. Ifølge Burghound skal vinen optimalt drikkes fra 2030+, men om den er bedre til den tid, synes tvivlsomt.

FJERDE SÆT

2019 Mercurey 1er Cru Les Combins fra Domaine Theulot-Juillot

Dette domaine ledes af Nathalie og Jean-Claude Theulot. Domainet hed oprindeligt Emilie Juillot, udskilt fra Domaine Michel Juillot - for 3 generationer siden. Det var Natalie Juillot der arvede besiddelserne fra bedstemoderen i 1987. Hun er blevet gift med Jean-Claude Theulot – deraf navnet i dag = Theulot-Juillot. De har et flot udvalg af premiers crus.

De bruger ikke ukrudtsmidler, men er ikke gået hele øko-vejen. Vinstokken er løbende forbedret/udvalgt selection massale. Udbytter kontrolleres ved at fjerne skud og /eller grøn høst. 100 % afstilkning. Der anvendes cold-macération. 20 – 30 % ny eg. 14 måneder lagring, heraf 12 på fade.

Les Combins ligger nord for byen og er en sydvendt skråning beliggende i 275 m over havet med jord med mergel. 35-45 år gamle vinstokke.  Lagringspotentiale 8 10 år, normalt den mest holdbare i porteføljen.

Smagenotat.

Farven præsenterede sig mørk rød.  Næsen med forskellige frugtnuancer, der bød sig til. Smagen rig i volumen med aromaer af brombær og blåbær og god balance mellem frugt og syre.

Medlemmernes kommentarer: En mente at vinen var tæt på udrikkelig, andre at den var rigtig god.

2019 Mercurey 1er Cru Clos de Montaigus fra Domaine Albert Sounit

Albert Sounit har til huse i den snart 175 år gamle vinejendom på Place du Champ de Foire i Rully, og stedet rummer nogle af områdets smukkeste vinkældre. Historisk set er kældrene også interessante, idet det faktisk er i disse kældre, at nogle af de første Crémants de Bourgogne blev produceret.

Knud Kjellerup overtog firmaet i 1993, og har siden med partnere og husets medarbejdere ihærdigt bestræbt sig på at sætte nye standarder for kvalitetsniveauet i Côte Chalonnaise. I 2019 påbegyndtes et glidende generationsskifte og i dag er Knud stadig en aktiv medejer, men den løbende ledelse varetages af Søren Nørbjerg. Søren har haft en livslang passion for vin, men har haft sit primære virke i en anden industri. Søren er Diploma WSET certificeret, og Albert Sounit vinhuset er i dag Sørens hovedbeskæftigelse. Udover Søren og Knud er der 4 andre danske medejere af vingården.

I 2005 erhvervedes de første vinmarker og i dag ejer Albert Sounit 16 hektar vinmarker. Egne vinmarker bidrager i dag med den største del af den samlede produktion. Over de seneste år, er der investeret betragtelig beløb i produktionen således at Albert Sounit i dag står med det allermest moderne udstyr – netop for at øge kvaliteten af deres vine.

Pinot Noir sorteres ved sorteringsbord inden afstilkning og vinificering: Ca. 5 dages kold maceration ved 8-9 grader efterfulgt af gæring i temperaturregulerede ståltanke ved ca. 24 – 26 grader (ca. 7 dage) og efterfølgende maceration på 3 – 6 dage inden presning og omhældning på fad. Alle rødvinene lagres på fad i en kombination af nye og ældre fade, forskellige fadleverandører m.v. Aftapning uden filtrering. Stilen er her at lave vine med frugt, dybde, krydderier samt bløde tanniner.

Clos de Montaigus er på 10,61 Ha, hvoraf A. Sounits andel er ukendt.

Smagenotat.

Farven fremstod mørk rød i glasset. Bouquet rig og krydret med toner af mørke bær såsom brombær og mørke kirsebær. I munden havde vinen mellemstor volumen, fin frugt og bløde tanniner. God balance og potentiale til at vise mere ved yderligere lagring, En flot vin og afslutning på smagningen. Flere medlemmerne gav også udtryk for, at vinen var udmærket.

KONKLUSION

Baseret på denne lille rundtur af 8 forskellige 1er cru vine, der alle er indkøbt hos danske vinhandlere, er der flere gode køb at hente. Årgang 2020 fsva de røde vine har været svær at håndtere for mange producenter, også i Côte Chalonnaise.

Aftenens vine for mig var vin nr. 2, 3 og 8.

Referent: Jan Anhalzer

Referataf smagning af Chablis vine fra årgang 2020 fredag den 19. jan. 2024

Årets første smagning i 2024 omfattede et udvalg af hvide Chablis vine fraårgang 2020 fra producenten Domaine Billaud-Simon.

Niels indledte smagningen med en generel introduktion til Chablis samtdomainet og årgangen.

Chablis er beliggende i departement Yonne, hvor der laves en smule anderledes Bourgogne vine, såvel rød som hvid.

• AOC i midten af1930’erne i to omgange 1935 og 1938

• I 1950’erne fremstod Chablis ikke som det meste oplagte at investere i. Frosten havde hærget hele 4 årgange i et årti - og det dyrkede areal udgjorde sølle 545 ha.

• I dag er Chablis i fuld vigør med omkring 5.600 ha.!!

Jordbund:

Kimmeridge soils (eller jorden) er opkaldt efter byen Kimmeridge i DorsetEngland, hvor man første gang undersøgte den tilsvarende “Kimmeridge jord” som findes i Chablis.

• Kimmeridge jordbunden er kendt for sine aftryk af forstenede fossil aftryk(exogyra virgula) – altså gammel havbund. De bedste vinmarker I Chablis har Kimmeridge soils.

• Den anden typejordbund, Portlandian soils, opfattes ikke på samme niveau og giver lettere vine og de ligger typisk i de mindre appellationer.

• Denne vurdering af jordbunden om Chablis kun er Kimmeridge eller også Portlandian, har givet anledning til mange drøftelser/stridigheder internt iChablis. Der har altid været en kamp om hvilken – for nogle kunen type jord - der kan indgå i vinen. Somi så mange andre vindisdrikter har der opstået en kampmellem to fløje. I Chablis traditionalister kontra ekspansionister.
  
  
  Årgang2020:

Chardonnay klarede sig generelt bedre end Pinot Noir i årgang 2020, idet vækst sæsonen blev længere. Chardonnay går tidligere i gang om foråret og blev samtidig høstet relativt sent i årgang 2020, sågenerelt en bedre og ikke så forceret vækstsæson. Og måske noget der ligner de sædavnlige 100 dage mellem blomstring og høst.

I chablis fik de en del regn den 9. august (60 mm). Dette var et passende tidspunkt inden høsten, da det gav lidt mere volumen/balance til den relativt tørre årgang.

Vinene fra Billaud-Simon er høstet i perioden fra 27. August til 6. September 2020.

Deres vingårds-manager Olivier Bailly har meget entusiastisk beskrevet årgang 2020 som ikke mindre end et super år - bedre balanceret end 2019.

• God syre/ bedrebalanceret

• Lavere alkoholend fx 2019

• Godt terroirudtryk

• Fint udbytte43-44 hl/ha

Generelt opfattes årgangen som en rigtig god årgang – og bedst i hvid. Skal der sammenlignes med tidligere årgange er det aktuelt 2017, 2014 og 2011. Går man endnu længere tilbage, så 2002,1997, 1992.

Herefter gik vi over til at få de første vine skænket i glassene.

DomaineBillaud-Simon Petit Chablis

Aftenens førstevin var en “Petit Chablis”.Druerne er maskinhøstet og vinen er lagret på ståltank. Til denne vin anvendes der DIAM korkpropper.

Den ganske lyse vin udviser en ret åben næse med frugtige toner og en imødekommende rund mellemfyldig smag og pakket fint ind i en godsyre og en lille eftersmag af citrus. Meget imødekommende ogdrikkevenlig nu men kan bestemt også fortsat drikkes de næste parår.

Flere i salen omtaler den som en god terrassevin og med mere fedme end forventet for en Chablis fra ståltank.

Selskabetspris hos Sigurd Müller: 152 DKK

DomaineBillaud-Simon Chablis

Anden vin var en generisk ”Chablis” bestående af druer fra 11forskellige parceller i Chablis. Ligeledes maskinhøstet og med DIAMprop. En lille andel brugte fade indgår også i denne vin.

Igenen lys strågul farve og en frugtig måske lidt dybere næse. Igen strejf af citrus. Mellemfyldig og rund smag med god syre og lidt stram fast afslutning. Lidt mere af det hele. Kan nok tåle at ligge lidt længere end vin nr. 1

Selskabetspris hos Sigurd Müller: 172 DKK

DomaineBillaud-Simon Chablis Tete d’Or

Tredjevin ”Tete d’Or” i aftenens andet sæt stammer fra 2parceller beliggende i Bas de Chapelot. Formodenligt manuelt høstet. Lagret på ståltank 80 % og 20 % ældre egetræsfade (mere end 5 år). Atter med DIAM korkprop.

Virker først lidt lukket i næsen på undertegnede men åbner dog lidt efter lidt mere op. Ender vel lidt i kategorien af hvide stenfrugter– muligvis grundet den lille påvirkning af brugte fad? Vinen føles lækker, fyldig og rig i munden og med god fast stram struktur. Ikke kæmpe kompleksitet men igen et lille trin op i forhold til forrigevin

Selskabetspris hos Sigurd Müller: 212 DKK

DomaineBillaud-Simon Chablis Premier Cru Mont de Milieu

4.vin var aftenens første Premier Cru vin “Mont de Milieu”, der kommer fra 4 forskellige parceller med over 35+ gamlevinstokke. Billaud-Simon har 2,77 ha.ud af de i alt 43,67 ha. i marken, der har rød ler i det øverste jordlag. Vinen er lagretdelvis på stål delvis på gamle egetræsfade og vi er nu of fremefter ovre i almindelige korkpropper.

Stadig i den lyse (blege) ende af farveskalaen. Diskret næse, derindikerer, at vinen ikke virker helt åben men som vin nr. 3 er vinok lidt mere i spektret med stenfrugt. Smagen er koncentreret ogmellemfyldig og her fornemmes måske lidt den kalkede fornemmelse (eller jodsmag), som ofte tilegnes Chablis. Alt i alt en lækker vini en mere ”ren” Chablis stil, der bestemt tåler at ligge nogle år for at vise sit potentiale.

Selskabetspris hos Sigurd Müller: 292 DKK

Herblev smagningen kortvarigt afløst af en hurtigt afviklet auktionover restvine fra smagningerne fra 2023.

Dereftergik vi hurtigt videre til aftenens 5. og 6. vin i tredje sæt.

DomaineBillaud-Simon Chablis Premier Cru Montée de Tonnerre

5.vin var “Montée de Tonnerre”. Billaud-Simon har 2,5 hamed parceller i dette Climats. 2/3 af vinener fra Chapelot og resten fra Pied d’Aloup og den ”rigtige”Montée de Tonerre. Pied d’Aloup er plantet helt tilbage i 1935.

Jorden er herhvid ler med masser af sten med rige islæt fra markerne nord forbyen.

Her fornemmede man, vi træder et step yderligere op. Endnu mere klassisk Chablis med en bleg gullig farve. En ganske tæt lækker næse med de typiske Chablis kendetegn af østersskaller og kalkede, jodede,flintede noter. Førsteindtryk af smagen er er lækker mellemfyldigt frugt og intens koncentreret med flot balance, fast greb af syre og afsluttet med en god lang eftersmag. For undertegnede aftenen hidtil bedste vin. Men også en vin der bør ligge nogle år endnu.

Selskabetspris hos Sigurd Müller: 336 DKK

DomaineBillaud-Simon Chablis Premier Cru Vaulorant

Den 6. vin ”Vaulorent” er en del af Fourchaume og ses ikke så meget, idet der ikke er mange ejere idenne lieu-dit. Formodentlig er der her ikke tale om en Domaine men om en Maison vin – men kunne ikke bekræftes. Primært ligger den på ståltank, men dog også lidt fad til sidst for at give lidt ”Spice”.

Vibevæger os fortsat i en bleggul farveskala. Mere tæt udfarende fyldig næse med de hvide stenfrugter og lidt citrus. Lidt tungere ogfyldigere end vin nr. 5 men med god syre og struktur igen her. Nok lidt mere åben og klar end den forrige vin men helt klart også med gemmepotentiale.

I salen fandt nogle vin nr. 6 som et trin op og andre holdt mest af vinnr. 5. Begge var yderst flotte og performede godt på dagen.

Selskabets prishos Sigurd Müller: 386 DKK

DomaineBillaud-Simon Chablis Grand Cru Vaudésir

7.vin ”Vaudésir” består af en skråning modValmur/Grenouilles og en skråning mod Les Preuses. Billaud-Simon har besiddelser på begge skråninger – 3parceller på 0,71 ha.

Mankan vel sige, at med steppet op til Grand Cru vine, får man mange afde samme duft-og smagsnoter og karakteristika som med Premier Cru –blot med mere af det hele. Flere lag.

Vihar stadig den let blege gullige farve. En flot koncentreret næsemed masser blomst. En mineralsk og stringent klassisk let kalketChablis smag pakket godt ind i frugt og syre. Finesserig og megetflot. Stor længde på eftersmagen og helt klart en gemmevin.

Selskabets prishos Sigurd Müller: 556 DKK

DomaineBillaud-Simon Chablis Grand Cru Les Blanchots

8.vin ”Blanchots” er beliggende i den sydøstlige ende afGrand Cru skråningen – en stejl skråningmed relativ lys/hvid jordbund – deraf navnet Blanchots. Billaud-Simons parcel er på 0,18 ha. plantet i 1971. Billaud-Simon’s parcel ligger helt oppe på det stejle og peger mod sydøst.

Gentagelse medhensyn til farven – bleg gullig. Intens flot næse med frugter somæble, fersken. Mere generøs og fyldig og måske lidt mere moderat syre og mindre struktur end vin. nr. 7. Skal også fortsat ligge nogle år.

Salen var begjstret for begge vine – nok med en lille overtal af medlemmer, der foretrak vin nr. 7.

Selskabets prishos Sigurd Müller: 580 DKK

MaisonBillaud-Simon Chablis Grand Cru Bougros

Medden 9. vin ”Bougros” er vi ude i en Maison vin på købte drueraf ukendt oprindelse fra Bougros, som ligger i dennord-vestlige del af Grand Cru skråningen nedenfor Les Preuses med tykkere jordlag.Der er forskel på sektion oppe og nede.

Farvener her måske lidt mørkere. Lækker frugtig næse inkl. lidt citrus. Flot fyldig, kompleks og mere rund smag dog stadig med pæn syre.Lang eftersmag. Endnu en smule lukket og bør gemmes nogle år.

Selskabets prishos Sigurd Müller: 460 DKK

DomaineBillaud-Simon Chablis Grand Cru Les Preuses

10.og sidste vin ”Les Preuses” ligger på skråningen over Bougros og har et relativ dybt jordlagmen en fragmenteret klippe formation, der giver god dræning. Billaud-Simon har 0,41 ha i denne parcel med vine fra 1952. Vinen har ligget delvis på ståltank og fade.

Tilbage til den lysere farve. Formentlig let duft fra træet.Dertil lækker hvide og grønne frugter som hvid fersken, æble og pære. Koncentreret slank og rank vin med syre og struktur. Den kalkede jodede Chablis smag. Vidunderlig vin at slutte aftenen af på.Selv om antallet af nedskrevne noter som vanligt havde det med at slippe delvis op ved de sidste 3-4 vine, mindes undertegnede, a dette nok måtte være aftenen bedste vin.

Selskabets pris hos Sigurd Müller: 624 DKK og dermed aftenen dyreste vin.

Dermed var aftenens årgang 2020 Chablis fra Domaine Billaud-Simon smagning ved vejs ende og der var rosfra salen for en flot smagning med storartede vine fra et område,hvorfra der fortsat kan erhverves for et noget mindre beløb end de hvide vine fra Cote de Beaune.

Detvirkede til, at mange fik mere end indfriet deres forventninger forud for smagningen.

Referent:Per Sanggaard Kofod

Referat af smagning af Marsannay vine fra Charles Audoin fredag den 17. feb. 2023

Da denne smagning faldt samme aften som Bourgogneselskabets generalforsamling, omfattede smageprogrammet lidt færre vine end sædvanligt, nemlig 8 vine serveret i 4 sæt.

Temaet for aftenens smagning var røde vine fra den nordligste kommune i Côte de Nuits, Marsannay. En kommune der ofte går lidt under radaren, men som det skulle vise sig i løbet af aftenens forløb, ofte kan byde på positive overraskelser.

Marsannay kom så at sige for sent til festen, da der i 1930’erne blev delt Villages appellationer. Først 50 år senere i 1987 opnåede man sin appellation. Årsagen var delvis, at der blev fremstillet en del rosé tilbage i tiden og dette blev anset for at være mindre seriøst end at fremstille røde eller hvide vine.

Alle 8 vine i aftenens smagning kom fra samme domaine ”Charles Audoin”, der er blandt kommunens førende.

Familien Audoin har dyrket vin i Marsannay i fem generationer og Charles Audoin og hans kone Marie Françoise, der er ønolog, startede domainet i 1972. På det tidspunkt omfattede domainet blot 2,5 hektarer, som primært var Gamay og Aligoté druer, men i dag er arealet øget til 14 hektarer.

I dag har sønnen Cyril overtaget driften helt, men Charles er fortsat til stede og hjælper.

Man har pløjet marken og undladt brugen af herbicider i mange år og skulle nu i 2021 have opnået officiel økologisk certificering.

Der arbejdes hårdt for at forbedre Marsannays omdømme, og Cyril mener, at det sværeste faktisk er at ændre holdningen internt i Bourgogne, hvorimod internationale købere til vinen opfatter kommunen som en integreret del af Côte de Nuits med Best Value vin til prisen.

Audoin domainets hvide andel af produktionen udgør i dag ca. 25%, men man opfatter sig selv som et rødvins domaine. Det røde sortiment er primært bygget op over 7 enkeltmarksvine. Generisk Bourgogne Rouge er deklasseret Marsannay vin.  

De 8 vine var primært årgang 18 og 19 med en enkelt afstikker til årgang 17.

Cyril Audoin beskriver selv 17 som nem i vækstsæsonen i sammenligning med den foregående årgang 16, der krævede meget arbejde. 2017 gav rene og modne druer med god phenolisk modning og passende tykkelse på skallen. Ca. 30-40% af klaserne blev ikke afstilket.

Han betragter den ikke som en stor årgang men som en tidlig drikbar og meget ligetil og drikkevenlig årgang.

Årgang 18 betegnes af Cyril som en ”tricky” årgang grundet tørken, der gav vinstokkene ”hydric stress”, især de yngre med et mindre udviklet og dybt rodnet.

Ca. 25% hele klaser dog 100% for visse marker, bla. Clos de Jeu.

Cyril betegner selv årgangen som en af hans bedste.

Årgang 19 betegner han som endnu en i rækken af varme år, faktisk endnu mere tør end 18. Udbyttet blev lidt lavere grundet udfordringer i blomstringsperioden. Der blev afstilket 100% og med en blød vinificering. Resultatet overraskede Cyril selv, der finder vinene meget friske og levende og især meget udtryksfulde for hver deres terroir.

Således oplyste med boglig baggrundsviden nåede vi frem til det vigtigste aspekt:  at smage aftenens første sæt vine.

Vin nr. 1: Clos de Roy 2018 (254 Kr.) og Vin nr. 2: Clos de Roy 2019 (270 Kr.)

Vinene var ret ens i farven til den lidt mørke side.

2018 have en fin lidt spicy frugt af mørke bær i næsen.

Smagen var blød rund og lidt krydret, relativ enkel. God struktur, saftighed og let syre til stede.

2019 havde lidt af den samme spicy næse. Igen røde og mørke bær. Krævede måske lidt mere luft for at give mere fra sig. I munden måske lidt blødere og mindre struktur men en anelse mere elegant.

Fra salen var en kommentar, at nr. 1 virkede med mere struktur og syre, måske også lidt mere eg fra fadet. En enkelt syntes nr. 2 havde lidt marmeladetoner fra det varme år. Lidt forskellige tilkendegivelser om, hvorvidt nr. 1 eller 2 var bedst.

Desværre var der tilsyneladende lidt flaskevariation ved bordene på årgang 19, bl.a. ved referentens bord, hvor der var decideret fejl på flasken. Anden flaske var fin.

Vin nr. 3: Les Longeroies 2018 (254 Kr.) og Vin nr. 4: Les Longeroies 2019 (270 Kr.)

Igen ret ens i farven og tæt på de to første vine – måske lige en grad mørkere.

Nr. 1 2018 var igen frugtdrevet af de mørke og røde bær med den lidt spicy/krydrede tone.

Smagen var rig og med flere lag, dybde og struktur end 18’eren fra første sæt. God syre og struktur og længde og formentlig præget fra brugen af ikke afstilkede klaser.

2019 virkede lidt finere og mindre rustik i næsen for undertegnede. Smagen var rig med flere lag og dybde end 19’eren fra første sæt og med en god syre samt let stram eftersmag.

I salen var der enighed om, at det var et pænt step op i kvalitet for andet sær i forhold til første. Der var igen divergens i holdningen til, om vin nr. 3 eller nr. 4 var bedst. Sandsynligvis blot et udtryk for hvilken stil man er til som smager, for allerede efter to sæt syntes der at vise sig et mønster i, hvordan brugen af afstilkning i vinificeringen har indflydelse på vinen.

Vin nr. 5: Clos de Jeu 2018 (254 Kr.) og Vin nr. 6: Clos de Jeu 2019 (270 Kr.)

Farven omtrent som de første to sæt.

Næsen i nr. 5 var mere lukket end for de første to vin nr. 1 og nr. 3 fra 2018. Mørk frugt hen ad blomme og sorte kirsebær og atter lidt spicy. Igen fornemmer man et mønster i forhold til tilsætningen af hele klaser.

Et lille løft igen i fylde og kompleksitet. God syre og struktur i vinen der har god længde, der strammer lidt til i eftersmagen. Helt sikkert en vin, der vil have gavn af at ligge og vente flere år.

Næsen i nr. 6 var lidt mere gavmild end nr. 5 på dette stadie. Mindede om de tilsvarende vine nr. 2 og nr. 4 i årgang 19 men igen et lille nøk opad i kvaliteten.

I smagen mere fylde, struktur og præcision end vin nr. 4. En vin, der ligeledes vil vinde ved længere lagring.

Salens kommentarer gik primært på, at det er vine, der bør ligge nogle år, men at vin nr. 5 havde et mere ”grønt” udtryk med mere struktur end nr. 6. Et medlem havde det svært – også helt generelt – med de ikke afstilkede vine, mens andre ikke fornemmede det. Et andet medlem savnede det ”gamle” lette elegante Bourgogne. Hertil må nok blot anføres, at det er to varme årgange, der var på bordet aftenen igennem.

Vin nr. 7: Au Champs Salomon 2017 (254 Kr.) og Vin nr. 8: Les Favières 2018 (254 Kr.)

I 4. sæt kom en årgang af en anden karakter på bordet, nemlig 2017.

Farven var lidt mere brun i kanten end de forrige, sikkert primært som følge af årgangen og sekundært det ene år mere på bagen.

Næsen virkede fortsat ret lukket og diskret på dette stadie i vinens udvikling.

Smagen fulgte duften ganske godt. En smule rustik men med fine tanniner. God dybde og struktur i vinen.

Vin nr. 8 havde ikke overraskende omtrent samme farve som vin nr. 1 til nr. 6.

Næsen var mere åben end nr. 7. Ganske floral og ligeledes med hindbær og røde kirsebær.

Ganske elegant i munden og med flere lag af behagelig kompleksitet og pæn syre.

Kommentarer fra salen afspejlede at nogle foretrak 17’erens mere klassiske og kølige udtryk, mens andre fortrak 18’erens blødere varmere stil, dog stadigt med det lidt grønne spicy udtryk fra de hele klaser.

Overordnet var der, selv om det var vine fra en i Côte de Nuits sammenhæng ”beskeden” kommune, stor tilfredshed og applaus for smagningen med vine, der viste høj grad af ”value for money”.

Samtidig var smagnings opbygning af især de 3 første sæt med 18’ere og 19’ere fra samme mark et  skoleeksempel på, hvorledes anvendelsen af grønne stilke i vinificeringen kan ændre udtrykket mellem årgange, der ellers ikke er så udtalt forskellige.

Referent: Per Kofod.

Smagning af Domaine Lécheneaut den 18. November 2022 i Bourgogneselskabet

Vi var samlet 48 medlemmer til denne sidste smagning i efterårssæsonen – en smagning af Domaine Lécheneaut i 3 forskellige årgange: 2017, 2018 og 2019.

 Det i dag 12 hektar store domaine har siden 1986 været styret af Vincent og Philippe Lécheneaut. Deres far, Fernand grundlagde vingården i 1959. Senest har de fået Vincents søn Jules med, da Philippe nærmer sig pensionsalderen.

 Lécheneaut brødrene har en bred vifte af vinmarker fra bl.a. Nuits-St-Georges, Morey-St-Denis, Chambolle-Musigny og Vosne-Romanée og der produceres ikke mindre 23 appellationer på vingården.

 Klassisk vinification med delvis brug af hele klaser.

 Der arbejdes mere eller mindre økologisk dog uden at være officielt certificeret.

1. servering

2018 Morey-St-Denis (0,9 ha fra Les Pierres Virants (80%), En Seuvrey, Les Cognées og Les Porroux).

 En i Bourgogne sammenhæng meget mørk og næsten lilla farve. Varm imødekommende næse med moden rød og blå frugt kombineret med krydderier af fad, blomst, mint og lidt mentol. Medium plus intens vin med varme noter af hindbær plus florale og krydrede noter. Medium længde. Fin 2018’er med fin friskhed trods den varme årgang – men tannin er der.

2019 Morey-St-Denis, Clos des Ormes (0,17 ha fra 70 år gamle vinstokke).

 Mørk rød/lilla farve. Knap så voldsom som 2018’eren, men lettere og mere frisk imødekommende i næsen med fad, mentol og en jordet islæt. Smagen fin med moden sødlig slikken tætpakket frugt med lidt mere friskhed end 2018’eren. Medium længde. Den kræver noget tid i kælderen men smager herligt på dagen.

Medlemmerne udtrykte generelt tilfreds med de to frugtige vine. De fremstod på dagen lækre og relativt imødekommende, måske varme – men meget attraktive.

2. servering – solo

2019 Gevrey-Chambertin (0,45 ha fra 2 forskellige parceller, Les Seuvrées og Les Charreux hhv. nord og syd for Gevrey-Chambertin by)

 Mørk rød farve. Moden rød frugt plus lidt moden blomme i næsen kombineret med fad, mentol og en jordet karakter. En mere klassisk struktureret vin fra Gevrey fornægter sig ikke  – mere moden sødlig slikken frugt, krydret fad – lækker pågående og tættere. Fin syre og balance gør 2019 en anelse mere frisk og raffineret end 2018. Medium/lang eftersmag.

3. servering

2018 Nuits-St-Georges ”Aux Chouillets” Vieilles Vignes” (0,75 ha med 68 gamle vinstokke).

 Medium rød farve med en lidt lysere kant. En mere pågående næse, der springer op af glasset med krydrede toner af blå frugt og krydrede toner af fad, noget floralt mm. Smagen meget saftig og delikat lækker med rød og blå frugt, lakrids og krydderier. Herlig 2018’er med relativ lang eftersmag.

2019 Nuits-St-Georges (1,4 ha fra flere parceller: Les Damodes, Les Saint Jacques, Les Herbues, Les Tuyaux, Les Belles Crois, Les Charmois, Les Chaillots)

 Dyb rød farve. Fin ren næse med fin bærfrugt og noget jordet og røget fra fadet. Fin saftig klassisk NSG med fin frugt og balancerende syre. Ikke spor rustik, men relativ nem at drikke. Medium længde.

Medlemmerne havde lidt delte meninger om disse to vine. Nogle medlemmer foretrak den lidt friskere 2019 – andre syntes, at den var lidt for simpel. Jeg var selv begejstret for den pågående saftige 2018’er lavet på gamle vinstokke.

Men generelt blev det nævnt, at alle vinene var typiske for deres terroir.

4. servering

2018 Morey-St-Denis, 1er cru Les Charrières (0,15 ha fra 20 år gamle vinstokke).

 Meget mørk farve – tænkte på Late Bottled Vintage et kort sekund. En relativ pågående frisk næse med blå frugt, blomme med parfumerede noter af noget floralt, jordet og egetræ. Smagen (over?) moden, mørk og kraftfuld med blomme, kirsebær, mint mm. God balancerende syre. Relativ lang eftersmag. Kraftfuld vin.

2018 Chambolle-Musigny, 1er cru

 En meget mørk farve. Næsen fin elegant med en intens blå frugt og en buket af krydderier. Meget flot intens og fedmefuld vin med moden frugt af blomme, lidt kirsebær, krydderier. Fin vibrerende syre der holder den intense modne frugt i balance. Lang eftersmag – flot potentiale.

Medlemmerne synes generelt at det var et trin op i kvalitet med 1er cru. Chambolle-Musigny’en fik en del ros – andre syntes at der var lige lovlig meget power i de to vine.

5. servering

2017 Nuits-St-Georges, 1er cru Les Damodes

 Farven klassisk lys pinot noir i årgang 2017. Næsen mere subtil, delikat, ren og vel bare mere klassisk rødfrugtet pinot noter – uden solbær og blommer som i 2018. Smagen meget lækker og elegant, saftig vin i en mere klassisk outfit af pinot med fin (høj) syre. En herlig NSG beslægtet med sin nabo i Vosne-Romanée. Relativ lang eftersmag. Stadig en vin til kælderen.

2017 Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Pruliers

 Lys rød farve som man forventer af pinot noir. Flot intens ren klar rødfrugtet pinot med lidt jordet og landlig karakter. Lidt mere klassisk struktureret vin fra markerne syd for Nuits-St-Georges by. Fin rød frugt, men mere bid – men en fornemmelse af utæmmet syre og tannin forplanter sig i munden. Lang kraftfuld finish – en vin, der trods årgangens lethed, bare skal gemmes 6-8 år endnu. Bravo klassisk NSG.

Medlemmerne kunne godt lide den mere klassiske årgang. Kommentarer som klassisk, fine og overvældende blev noteret – medlemmerne ganske enige – ”not bad at all” J

6. servering – solo

2018 Clos de la Roche

Med årgang 2018 er vi tilbage i LBV-lignende farvenuancer. Meget pågående næse med parfume fra fadet, mint, florale noter med rød såvel som blå frugt. Ekstrem tæt vin, hvor der er skruet op på volumenknappen med ekstrem lækker uforløst frugt, der er pakket ind i masser af dejligt fad og tannin. Ekstremt forførende i dette tidlige stadie, men kræver nok mere 10+ år for at nå sit højdepunkt. Lang koncentreret eftersmag. Absolut flot grand cru.

Domaine Lécheneaut leverede denne aften virkelig god og ensartet kvalitet på alle niveauer.

 Ved vores bord blev det nævnt, at vinene repræsenterede årgangene på bedste vis, dvs. 2017 - fin lys, let og elegant pinot noir, 2018 mere robust, varm og tætpakket med mørk frugt og slutteligt 2019 – igen varm og tæt – men med en anelse mere syre og balance/friskhed.

 Der er virkelig årgangsvariation i Bourgogne.

 Importeres af Otto Suenson i DK.

Referant Niels Bräuner Nielsen

Referat af Morey-St.-Denis smagning  d. 14 oktober 2022

Knap 60 medlemmer af Bourgogneselskabet havde fundet vej til efterårets smagning af udvalgte vine fra den lidt ”indeklemte” kommune Morey-St.-Denis

Indeklemt i gåseøjne men den ligger præcius mellem de berømte kommuner Chambolle Musigny og Gevrey Chambertin der har det med at rende med opmærksomheden

Som smagningen viste er der dog rigtig gode ting af finde her og det kan endda være at priserne er knap så opskruede  for den samme kvalitet

Kommunen er ret lille – kun 150 hektar men den rummer hele eller dele af 5 Grand Cru og 20 Premier Cru marker

De fleste vine til smagningen var årgang 2019 – de eneste andre årgange repræsenteret var smagningens sidste to vine fra årgang 2018 og vin nummer to fra 2016

Alle vine blev smagt to og to – og alle priser er ved indkøb lokalt i Bourgogne:

Første sæt:

• 2019 Mores-St-Denis Vieilles Vignes Domaine Alain Jeanniard
• 2016 Mores-St-Denis Clos des Ormes Domaine Lécheaneaut

Alain Jeanniard havde lavet en mellemdyb violet  vin der åbnede sig lidt efter nogle minutter i glasset. Næsten var præget af mørke bær blandt andet blomme. Smagen var ganske indbydende allerede men vinen vil havde meget godt af 6-8 år yderligere i flasken. Pris kr. 375

Lecheaneaut (der får sin helt egen smagning til november 2022) havde haft en lidt svær start på årgang 2016 selv om lige netop Morey-St.-Denis ikke fik helt så meget frost som mange andre steder i Bourgogne. Udbytte var 75% af det normale. Der blev brugt omkring 20% hele klaser og 20% nye fade. Farven var knap så dyb som vin nr. 1 – initialt lidt fadpræget / lidt ”barsk” – klassisk 2016 der skal gemmes +10 år. Pris kr. 290

Andet sæt:

• 2019 Mores-St-Denis Très Girard Domaine Hubert Lignier
• 2019 Mores-St-Denis Trilogie Domaine Hubert Lignier

Domaine Hubert Lignier er med 5. generation ved styrepinden. Det stammer fra 1880 og har aktuelt 9 ha marker der dyrkes økologisk

Village-marken Tres Girard er plantet i 1970´erne og beskrives traditionelt som i ”Gevrey Chambertin stil” mens Trilogie fra tre lieut dits marker fra 1960´erne  skulle være mere i ”Morey-St.-Denis stil” Pris kr. 404

Tres Girard var den dybeste i farven  - helt lukket næse og en smag der var rundere end Trilogie. Nogle fandt Tres Girad lidt ”bamset” men også lækker hvis man kan bruge det udtryk her

Trilogie var lysere og åbnede sig ligeså stille i glasset med lyse bær. Der var en flot balance mellem frugt og syre – efter min mening en vinder af de to vine. Pris kr. 450

Tredie sæt:

• 2019 Mores-St-Denis Premier Cru Les Millandes Domaine Pierre Amiot
• 2019 Mores-St-Denis Premier Cru Les Ruchots Domaine Pierre Amiot

Domaine Pierre Amiot bliver sidste årgang med det navn på flasken – de to sønner har delt sig op fra årgang 2020. Da det var samlet havde domainet på 8 ha. Der arbejdes med en relativt lavt udbytte 25-35 hl/ha og ca. 30% nye fade. Andelen af hele klaser er stigende

Les Millandes var dyb violet – initialt helt lukket med der kommer langsom de forventede røde bær. Smagen har slet ikke udviklet sig men potentialet er der helt bestemt  ++10 år Pris kr. 399

Les Ruchots  er lige så intens mørkeviolet som Les Millandes. Næsen også her meget langsom om at åbne sig. Her er masser af tanin – og masser af frugt i smagen igen ++10 års lagring. Hvis jeg (nødtvungent) skulle vælge ville det blive Les Ruchot   Pris kr. 404

Fjerde sæt:

• 2019 Mores-St-Denis Premier Cru Les Faconniéres Domaine Lignier-Michelot
• 2019 Mores-St-Denis Premier Cru aux Cheseaux Domaine Arlaud

Lignier-Michelot 3. Generation I et domaine der daterer sig til tiden omkring 2. verdenskrig. 1 cru marken Facconiéres regnes af blandt andet Jasper Morris for den bedste 1. cru mark i kommunen. Vinstokkene er plantet i 1949. Farven var mellemdyb violet med en – på nuværende tidspunkt – beskeden men meget fin næse med ren frugt. Smagen var meget lækker, lang og i perfekt balance. En topvin!  Pris kr. 609

Domaine Arlaud ejer hele 15 ha – og 0.7 ha af aux Cheseaux. Stokkene er +30 år gamle

Vi fandt en dyb violet vin helt lukket næse – både Jasper Morris og Allan Meadows fandt vine med udtalte reduktive toner da de smagte den – vi fornemmede alle et stort potentiale men det var fortsat lidt uforløst så her skal virkelig gemme - +10-15 år Pris  kr. 600

Femte sæt:

• 2018 Mores-St-Denis En la Rue de Vergy Domaine Bruno Clair
• 2018 Clos de la Roche Grand Cru Domaine Castagnier

Bruno Clair har én af de mange urolige / besværlige familiehistorier med domainer der splittes og marker der spredes. Aktuelt har domainet 24 ha – og rigtigt mange gode marker

En la Rue de Vergy har fået 30% nye fade og domainet ligger ligesom de mange andre seriøse producenter en masse energi i markerne. Vinen er dyb violet men næsen er overraskende hurtigt klar med lyse, røde bær ligesom smagen viser en meget vellavet vin – og det er på village niveau vi er her. Pris kr. 600

Clos de la Roche kommer fra domaine Castagnier. Domainet har først fået sit navn i 2004 – men det er femte generation der er i gang på gården. Der ejes blot 4 ha  men de er alle fremragende. Der dyrkes økologisk. Vinen er dyb, dyb violet med en næste der reelt set kun afgiver en smule animalske toner. Smagen afslører hvor stor en vin det er – fantastisk længde på en vin med perfekt balance mellem komponenterne – skal ligge +15 år  Prius kr. 1300

Referant Torben Sørensen  

Referat af smagning af vine fra årgang 2019 fredag den 16. sept. 2022

Efterårets første smagning omfattede et udvalg af røde og hvide vine fra årgang 2019 fra Cöte d’Or.

Jan og Torben indledte med en generel introduktion til årgangen som udtrykt af Allan Meadows og Jasper Morris.

2019 startede med en mild vinter og med relativt få frostskader medio april måned og ingen særlig udbredt sygdom i vinmarkerne. Det blev den anden varme og tørre årgang i træk, men 2019 anses generelt for bedre end 2018 med lidt mere friskhed og syre til stede i vinene. Producenterne er generelt bare blevet bedre til at håndtere de ændrede vilkår forårsaget af klimapåvirkninger. Især for røde vine anses det for en god årgang, mens det for de hvide er lidt mere et spørgsmål om ens præference forstået som, hvorvidt man er til en lidt solrig moden stil. Udbytterne blev mindre end i 2018 med klaser på typisk 60g mod 100g for 2018.

Kigger man på områderne, gælder for de røde vine fra Côte de Nuits, at det var tæt på en stor årgang uden måske at nå helt derop. Der var mindre variation på kvaliteten end i 2018 og færre tilfælde af vine, der bærer præg af overmodne let ”kogte” druer. Men da der trods alt er tilfælde af denne type vine, ville det ikke være korrekt at nævne det som en af de helt store årgange. Man kan muligvis godt forvente, at vinene ikke lukker ned for en årrække, som man ofte har kendt det, men vil forblive attraktive gennem hele deres levetid.    

Røde vine fra Côte de Beaune stikker i 2019 generelt mindre ud end sammenlignet med sine naboer mod nord. Der er færre af de helt store vine men samtidig også færre, der ødelægges af overdrevne alkoholniveauer. Altså et ganske pænt jævnt niveau med færre kiksere men også færre stjerner.

De hvide vine fra Côte de Beaune er en mindre høst af gode sunde koncentrerede vine. Der vil ofte være typiske aromaer af tropiske frugter som fersken, lime eller måske gule modne blommer.

Dermed nåede vi frem til at blive præsenteret for aftenen første sæt vine.

Domaine Bruno Clavelier Vosne Romanée La Combe Brulée

Domainet er biodynamisk og har fulgt Steiners filosofier siden 1970’erne. Går meget op i sten og mener vinen er sin egen herre og vinbonden er kun en hjælper for vinen til at vise sit sande jeg. For årgang 2019 kan det siges, at der var ingen frostskader men blomstringen var lidt ujævn. Ingen sygdomme i markerne og druerne modnede i tørt og varmt klima, men dog med kølighed om natten.

Domaine Jean-Marc Pillot Chassagne Montrachet 1er. Cru Clos Saint-Jean

Domainet der nu er i sin 4. generation laver cirka 50/50 røde og hvide vine men er især kendt for de hvide. Nuværende ejer Jean-Marc har haft ansvaret siden 1991 og har udvidet kraftigt, så der nu produceres ca. 60.000 flasker årligt på de ca. 12 hektarer jord, heraf ca. 70% til eksport. Hovedparten af vinplanterne er 20-50 år, men der beplantninger, der har rundet de 100 år. Der anvendes ingen herbicier og høsten foregår manuelt. Der anvendes 10-30 % nye fade ved lagringen.

Der var lidt divergerende opfattelser af vinene i første sæt. Et medlem fandt Clavelier’s Vosne Romanée var en smule reduktiv og med en duft af sure kirsebær. Blød og lækker og lidt kraftigere end Pillot’s Chasagne Montrachet. Et andet medlem at vin nr. 1 havde lidt flere aromaer i næsen og havde lidt flere elementer og lag at byde på. Et tredje medlem fandt vin nr. 2 var mere åben, moden og fyldig og et fjerde at den virkede lidt mere kompleks med mere krop og flere lag og havde et længere liv foran sig.

Enighed var der dog om, at begge vine viste et godt højt niveau og at det var et godt udlæg for aftenens smagning.

Aftenens andet sæt vine var

Domaine Hudelot-Baillet Chambolle Musigny 1er. Cru Les Cras

Dette domainenavn ”Hudelot-Baillet” er relativt nyt, da Joel Hudelot-Baillet tog over for sin fader Paul Hudelot i 1981. I dag er det sønnen Dominique, der er ved roret, og kvaliteten er steget med raketfart. De producerer udelukkende vine fra Chambolle kommunen. Der anvendes ingen pesticider og der håndhøstes. Deres almindelige villages vine ligger i 12 måneder, mens de øvrige ligger 18 måneder. Premier Cru vine får ca. 40% nye fade mens fx. Bonnes Mares får 60%. 2019 meldes at have været varmere og mere tør end 2018! Aftenens vin Les Cras ligger tæt på Bonnes Mares og har vinstokke fra 1987. Høsten startede 17. september og gæringen var ganske lang.

Domaine J. F. Mugnier Nuits St. Georges 1er. Cru Clos de la Marechale

Den nuværende ejer af dette domaine Fredric Mugnier havde første årgang produceret i 1985. Der dyrkes vin med henblik på at give det mest naturlige udtryk af vinen med mindst muligt teknologisk hjælp. Der arbejdes omhyggeligt og detaljeret pragmatisk, hvor målet ikke er at behandle sygdomme og udbedre men at sikre et rigt og aktivt ecosystem. Vinene herfra skal typisk ligge i mindst 5 år og gerne længere.

Vin nr. 3 virkede ikke som den helt typiske Chambolle vin og var eksempelvis mørkere end vin nr. 4. Den virkerede lidt alkoholrig og havde nuancer af kirsebær. Der var generelt enighed om, at det var en mørk Chambolle og at den var lidt vel alkoholrig men dog en meget lækker vin. Et eneklt medlem var dog noget bekymret for den høje alkoholprocent. Ikke blot for denne vin men for Bourgogne i almindelighed som følge af varmen fra klimapåvirkningerne.

Om vin nr. 4 var der at sige, at den havde mere finesse end hvad, der normalt kendetegner vine fra Nuits St. George. Flere mente, den var bedre end Chambolle vinen og havde en lækker saftig blød måske afstilket smag.

Der var enighed om, at det var to fantastiske vine og et medlem fandt sine indre poetiske evner frem og fandt, at vin nr. 3 mindede ham om, hvordan han i tidernes morgen var faldet i bourgognegryden som 22-årig og førte ham tilbage til minder om mange timer tilbragt i butikken Vinrosen.

 Aftenens tredje sæt bestod af

Domaine de la Pousse d’Or Pommard 1 er. Cru Les Jarolieres

Dette Domaine har ført en omskiftelig tilværelse med ustanselige køb og salg og dødsfald. Siden 1997 har det været ejet af Patrick Landanger men drives i dag af sønnen Benoit. Driften er biodynamisk og omfatter på 17 hektarer bla. en lang række både Premier Cru og Grand Cru vine i både Côte de Nuits og Côte de Beaune. Årets druer blev reddet ved at den sidste tid bød på ret kølige nætter. Der blev høstet tidligt og med alkoholprocenter på 13.5-14%.. Vinen er lagret 18 måneder på 30% nye fade.

Domaine Marquies d’Angerville Volnay 1er. Cru Les Champans

Domainet behøver næppe en større præsentation, da det er et af de mest berømte og historiske domainer i Volnay kommunen. Som et lille kuriosum har domainet fået godkendt sin egen klon af Pinot Noir druen og påstås at skulle være ekstra kødfuld i forhold til den almindeligePinot Noir drue. Produktionen er i dag økologisk og endda biodynamisk. Årgangen er glimrende og bedre end 2018 ifølge producenten og med et mindre antal druer høstet end typisk og en alkoholprocent på 13.5-14.

Flere mente, at dette var aftenens hidtil bedste sæt.

Begge vine var præget af en god balance have en super duft. Pommard’en virkede meget tilgængelig for et område som ellers har ry for at være mere hårde og skulle ligge i flere år.

Men faktisk ville Volnay’en kunne have gavn af måske 10 år i kælderen. Den var også mere lukket end 2017’eren smagt for ikke så længe siden.

Fjerde og sidste røde sæt var:

Domaine Tollot-Beau Corton Bressandes Grand Cru

Dette gamle velkendte familiedomaine holder til i Chorey-lès-Beaune og har primært besiddelser i Cherey, Savagny, Aloxe og Beaune. Domainet er i de senere år gået over til at bruge mindre procentdel af nye egefade.

Denne mark i Corton blev i 2019 ramt af en smugle hagl i og høstede et lille udbytte men uden sygdomsramte druer. Udbyttet var som i 2003. Der blev anvendt hele drueklaser med god syre og 14% alkohol. Domainet var meget tilfreds med 2019 og finder den bedre end 2018.

Domaine Dominique Gallois Charmes Chambertin Grand Cru

Ligeledes et gammel familiedomaine med hovedparten af markerne liggende i Gevrey kommunen.

De fleste Village parceller men der ejes også mindre besiddelser i premier Cru marker. Marker bearbejdes omhyggeligt med naturlig sygdomsbekæmpelse og høstarbejdet er manuelt. Vinificeringen foregår med mindst muligt indgreb så vinens får sit personlige udtryk. De 0,9 hektar. vinstokke fra Charmes er over 100 år gamle og genererer gennemsnitligt 1.600 flasker om året. 2019 var dog en årgang med mindre udbytte og ligeledes noget mindre end 2018.

Begge vine var mørkge og meget kraftige og fyldige med en del alkohol. En spurgte om der havde sneget sig en Rhône vin som nr. 7 mens en anden faktisk mente den var lidt Chambolle’ish.

Andre fandt vin nr. 8 meget kraftig, lidt gammeldags i sin stil og langt fra drikkeklar.

Adskillige fandt alkoholprocenten for høj, hvilket atter engang bragte talen ind på klimapåvirkningernes betydning for Bourgogne vine generelt.

Aftenens sidste og 5. sæt var hvidt:

Domaine Jean-Louis Chavy Puligny-Montrachet 1.er Cru Les Folatières 

Dette familie domaine har ekisteret I flere hundrede år, men indtil 1986 solgte man alt til negocianter, men er siden begyndt at producere sine egne vine.

Der håndhøstes og vinificeringen er klassisk med naturlige gærtyper og temperaturstyret. 1.er Cru vine få 25% ny eg.

Domainets Les Folatières er fra 30-50-årige vinstokke og kommer fra to steder på parcellen. Dels på den del, hvor jorden er mere rig og giver vinen dybde og fylde samt på det stejle stenede der giver syre og struktur.

Domaine Latour-Girauad Meursault 1. er Cru Les Genevrières

Domainet har ligget på same sted i næsten 200 år, men familien har endnu længere aner i området. Det besidder 11 hektarer og 85% er hvid. Der dyrkes økologisk men uden certificering. Flere ad domainets parceller ligger tæt på grænsen til Puligny-Montrachet, hvorfor der også er associationer til Puligny med et lidt slankere elegant og sprødt udtryk, udover de særpræg, der kendetegner Meursault. Vinene er meget charmerende og tilgængelige som unge, men har alligevel godt af at ligge 8-10 for at vise deres potentiale.

Nr. 9 havde en fin lys farve. Noget tæthed, fylde og smæk på duften. Rund ret fyldig smag og virkede ret klar og tilgængelig på nuværende tidspunkt. En fandt den nærmest lidt sødlig og oversøisk.

Nr. 10 havde mere syre og en mere stringent stram stil og lidt atypisk Meusault. En fandt den således en ”Ikke-Meursault” Meursault. Der var generelt enighed om at Meursault’en havde mest lagringspotentiale og ville blive endnu bedre om nogle år.

Dermed var aftenens Årgang 2019 smagning ved vejs ende og der var ros til en flot smagning med en god sammensætning af repræsentative vine for regionen.  

Referat: Per Koefod

Referat af smagning af vine fra Domaine Buisson-Charles den 6. maj 2022

Forårets sidste smagning var centreret omkring hvidvinene fra Domaine Buisson-Charles, der er placeret i Mersault.

 Der har eksisteret et domaine Buisson i Meursault i de seneste 300 år. Dette blev ændret i begyndelsen af forrige århundrede havde det været noget overset. Domainets navn blev i forbindelse med indgåelse af et ægteskab omdøbt til Domaine Buisson-Charles. Domainet blev i 2001 overdraget til Catherine Buisson og hendes mand Patrick Essa. Patrick Essa er besat af vin og skriver på et leksikalt værk om Bourgognes marker. Han har dyb indsigt i alle Bourgognes terroirs, alle kollegers vine og ved derfor, hvad der skal til for at lave vine af topkvalitet.

Essa's respekt for tradition og historie sætter også sit præg på vinene, som han høster senere end de fleste andre. Han er efter eget udsagn alene i markerne under høsten - alle andre er allerede færdige. Essa ønsker at respektere markerne og sit terroir - og ikke manipulere druerne til en anden vin, som han måtte have udtænkt i sit hoved. Meursaults udtryk handler også om kraft og fylde og skal ikke være slank og tynd, og han er stærkt imod, at så mange druer høstes for tidligt i området, som det er tilfældet i senere år.

Essa's nysgerrighed har de seneste år ført til udvidelse af sortimentet: Hos nogle nære venner i Chablis, Corton-Charlemagne, Corton og Puligny-Montrachet har han adgang til marker, hvorfra han vinificerer mikroskopiske mængder (typisk 2-3 fade).

Patrick Essa kan lide vine med stenet og mineralsk præg, friske i syren, koncentrerede og kraftfulde. Han høster ingen grønne druer og heller ingen med botrytis. Selektionen under høsten er helt afgørende og sker både i vinmarken, men også en ekstra gang på domænet. Vinifikationen er helt traditionel og gammeldags hos Buisson-Charles, hvor man rynker lidt på næsen ad moderne hjælpemidler og midler til tilsætning under gæringen. Druerne presses ved lavt tryk i en gammeldags presse. Mosten tilsættes absolut intet under gæringen, som sker spontant og foregår langsomt ved de lave temperaturer. Herefter fyldes vinene ved hjælp af tyngdekraften på neutrale fade, hvor kun ca. 10-20 % hvert år fornys. Her hviler vinene i ca. 15 måneder uden battonage indtil tapningen, hvor de tilsættes mikroskopiske mængder vulkansk svovl. Denne simple og traditionelle metode har virket i generationer og Buisson-Charles' vine er kendt for deres forbløffende lange udvikling i flasken.

I dag er domainet på en beskeden størrelse - 6,3 hektar - i flere generationer udnyttet grunde beliggende i Meursault, som det supplerer med vine fra Volnay, Pommard, Corton og Chambertin til rødvine samt Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Chablis Premier Cru og Grand Cru, Pouilly-Fuissé og Corton-Charlemagne til hvide.

Patrick Esse har i flere år udvidet domainet og dets kældere med henblik på yderligere at forfine sin vinificering og lagring til at være så tro som muligt mod de terroirer, han kan producere. Markerne er dyrket med pløjning af jorden, hvilket udelukker behovet for ukrudtsmidler.

I dag driver domainet næsten 4 hektar Meursault og Meursault Premiers Crus i meget forskellige marker, som gør det muligt at fremstille en komplekse cuvéer såsom, Meursault village "vieilles-vignes" og vin fra særlige marker såsom Tessons, samt Charmes, Cras, Bouches-Chères, Blagny La Pieces Sous Le Bois og Goutte d'Or fra Meursault premier crus. De meget gamle vinstokke - mellem 30 og 90 år gamle - er naturligvis ikke særlig produktive, de gør det muligt efter vinificering og lagring at opnå meget koncentrerede vine beregnet til langtidslagring. Et påtaget valg, der forankrer godsets produktion på længere sigt.

På aftenen skulle i alt smages 10 vine, alle hvide i årgang 2017, en generisk Bourgogne, 6 fra Meursault, en fra Chassagne-Montrachet, en fra Puligny-Montrachet og til sidst en vin fra Corton Charlemagne.

Det første sæt bestod af den generiske Bourgogne, der er produceret på baggrund af druer fra 3 forskellige marker i beliggende i leuit dit’erne Hauts de Coutures samt Magnys. Vinstokkene har en alder mellem 10 og 50 år, så det er en blanding af nye og ældre stokke. Vinificeringen og lagringen sker i fade fra Tronçais-skoven, der anvendes 10 0/0 nye fade. Denne blev smagt sammen med domainets Meursault Vielle Vignes, der er en blanding af vin fra 6 af domainets marker i Meursault. Stokkene er alle over 45 år gamle. De 6 marker omfatter bl.a. leuit dit´erne Marcausses, Vignes Blanches et Pellans - samt Millerands. Der anvendes 20 0/0 ny eg ved gæring og lagring af denne vin. Den første vin havde en lys klar farve, hvilket også gjorde sig gældende for de øvrige vine, hvorfor farven alene er beskrevet i forbindelse med den første vin. I næsen var citrus, grønne æbler og fadet kunne lige anes. Vinen havde en god krop og forekom at være meget saftig. Frugten var i balance med syren og eftersmagen var længere end man normalt finder i vin fra generisk Bourgogne. Den næste vin havde mere fedme i næsen, uden at dette dog var så dominerende, som tidligere var så karakteristisk for vin fra Meursault. Der var eksotiske frugter i næsen og smule fadkarakter. Smagen var klart mere kompleks end smagen i den første vin. Der var noter af grønne æbler, hasselnødder, pære og lidt fra fadet. Eftersmagen var relativ lang og ren.

Det næste sæt bestod af Vigne de 1945 samt les Tessons. Den første vin stammer fra leuit dit’et Les Pellants, som ligger umiddelbart øst for Meursault Charmes. Vinens lidt kryptiske navn skyldes, at stokkene er plantet i 1945 lige umiddelbart inden 2. verdenskrigs afslutning.  Druerne bliver manuelt høstede og sorteres allerede i marken. Vinificering og lagring sker på fade, der er mellem 2 og 5 år. Vinen er ikke klaret og filtreret. Den næste vin stammer fra marken Tessons, som anses for at være den bedste mark med den kommunale appellation. Marken ligger umiddelbart vest for Meursault by og er perfekt drænet og stenet. Domainet ejer ca. 1/3 ha. I marken og Patrick Essa anser marken for at være ligeværdig med kommunens 1. Cru’er. Også her bliver druerne manuelt høstede og sorteres i marken. 1945’eren var noget lukket i næsen, der kunne dog fornemmes en anelse citrus, grønne æbler samt ananas og noget floralt i næsen. Vinen var knapt så fed, som ofte ses i vin fra Meursault, og den havde en dejlig frugt i munden. Vinens eftersmag forekom en anelse syrerig i forhold til de første vine, men var i øvrigt behagelig og relativ lang. Tessonen havde blomster, eksotiske frugter, æbler og citrus i næsen. Vinen var meget fyldig i munden med masser af frugt og havde en del i frugtsyre i eftersmagen, der dog var i god balancere med frugten. Eftersmagen forekom lang. Fælles for de to vine var, at de var meget rene i smagen.

Herefter var det tid til at smage vine, der ikke stammer fra Meursault kommune. Det næste sæt bestod nemlig af 1. cru vine fra henholdsvis Puligny- Montrachet og Chassagne-Montrachet. Den første vin kom fra marken La Folatières, der ligger umiddelbart vest for byen, på højde med og ikke langt fra Chevalier-Montrachet. Denne vin udbydes ikke længere fra domainet, så mon ikke den er produceret på købte druer. Næsen var temmelig kompleks, og der kunne fornemmes citrusfrugter, grønne æbler, blomster. Andre har også kunnet finde modne ferskner, eukalyptus, modne pærer samt nektariner i duften. I munden viste sig en flot lidt voluminøs vin med – ikke overraskende – megen frugt, der blev balanceret med vinens syre. Eftersmagen var lang, og domineret af ”rene” smagsindtryk. Den anden vin kom fra nabokommunen, og druerne stammede fra marken La Romanée, der ligger i den vestlige del af kommunen, ned mod Santenay. Domainet laver årligt 1-2 fade fra denne mark, så det er en relativ sjælden vin. I næsen var der fedme og krudt. Snusen var tillige frugtdrevet, og der kunne fornemmes krydrede haveblomster og eksotiske frugter. Duften ledte tanken hen mod den renhed, som man også har kunnet finde i de øvrige vine. I munden var vinen rig og fyldig med en lidt smørret karakter. Der var en god frugt og syre i balance, og eftersmagen var lang med gode frugtnoter, måske knapt så meget syre som i sættets første vin. Fælles for de to vine var, at de forekom meget rene i indtrykket.

Det næstsidste sæt bestod af 1. cru vinene Mersault Charmes samt Meursault Bouches Cheres. Meursault Charmes er en af de mest kendte marker i appellationen, og den grænser op mod Puligny-Montrachet. Buisson-Charles ejer 0,18 ha af marken.  Bouches Cheres (bemærk den lidt gammeldags stavning af Bouchéres) ligger nordligere op mod byen og grænser op mod Les Goutte d’Or, som vi skulle smage i aftenens sidste sæt. I næsen på Meursault Charmen kunne anes en snus af hvide blomster, hasselnødder, citrus og grønne æbler, alt sammen rundet af en anelse fad. I munden var vinen læskende med et godt lag frugt.  Der var et lag af fedme, som dog ikke var for dominerende, som det kan opleves i mere gammeldags Meursault ’er. Frugten var i harmoni med vinens syre, eftersmagen var lang og lidt krydret. Domainet laver ca. 1.000 flasker af vinen årligt, så det er lidt af et privilegium, at kunne præsentere 5 flasker ved smagningen. Bouches Cheres’en var mere lukket i næsen, men man kunne fornemme lidt æbler og pære i snusen samt den næsten obligatoriske citrus og noget floralt. Smagen var mineralsk med en god mængde garvesyre. Smagen indeholdte fedme og man kunne fornemme elementer af frugt, såsom æble, citrus og ananas. Eftersmagen var lang og kompleks. Igen et sæt, hvor det rene var fremtrædende.

Aftenens sidste sæt var lidt aparte, da vi skulle smage domainets bedst renommerede Mersaultvin (Les Goutte d’Or) op mod en Corton Charlemagne. Goutte d’Or er den nordligste 1. cru mark i det område, der støder op mod Puligny-Montrachet. Domainets parcel ligger midt på marken, og anses normalt for Buisson-Charles’ bedste bedste vin fra Meursault kommune. Vinen forekom lidt lukket i næsen, men var kompleks og slank med elementer af pære, grønne æbler, den obligatoriske citrus med florale noter. Smagen var fantastisk ren og mineralsk med citrus, æble, pære. Eftersmagen var lang og kompleks. Frugten og syreindholdet indikerede et langt liv for de flasker, der endnu ikke er åbnede. Domainet producerer årligt omkring 600 flasker Corton Charlemagne fra besiddelsen på 0,11 ha. i Les Charlemagne-delen af Corton-markerne. I næsen var vinen lidt lukket men frisk, og man kunne godt fornemme elementer af æble/pære florale elementer og noget mineralsk. Smagen forekom meget koncentreret og ren med masser af frugt og lang eftersmag. Mange Corton Charlemagner er længe om at udvikle sig, hvilket også må formodes at gælden for denne vin, så de tålmodige vil blive belønnede. Ved denne smagning var der nok tale om lidt af et barnemord.

Smagningen var fantastisk og der var en klar linje i de smagte vine, de var alle sprøde og til den elegante side. Helt rart at kunne smage vin fra ét domaine, hvor udtrykket var så stringent som her.

Referat: Søren Thorhauge

Referat af smagning af vine fra importøren, Vintinto, den 1. april 2022

Forårets første smagning blev skudt i gang på en flot forårsaften med et flot udvalg fra vinimportøren Vintintos sortiment. Vintinto har et særdeles godt udvalg af nogle af de gode interessante domæner i Bourgogne. Vi smagte vine fra 6 forskellige domæner og fra årgangene 2014-2019.

Derudover blev der midtvejs i smagningen afholdt vinauktion, hvor der var mulighed for at få flasker med hjem til kælderen.

Første sæt:

Vi smagte 2 vine fra Domaine Pierre-Yves Colin Morey. Domænet drives af Pierre- Yves Colin og hans ægtefælle Caroline Morey. De kommer begge fra kendte og store vinfamilier og har begge bragt marker med ind i ægteskabet. Deres portefølje tæller i dag såvel egne marker som købte druer. 60 % af den samlede produktion kommer fra vinmarker i Chassagne og Saint Aubin.

Tilgangen i marken og kælderen er mindst mulig indgriben.   

Chassagne-Montrachet, Vielles Vignes, 2019:

En næse, der signalerer eksotisk frugt, hvilket smagen også levede op til. Endvidere var næsen fadpræget. Trods fadet og den eksotiske frugt var det en vin med god friskhed og flot balance. En helt igennem flot kommunevin og en god start.

Kommentarerne fra deltagerne: Dejlig vin med god frisk frugt og nem at gå til.

Les Gravières marken er på knap 24 ha og den bedst kendte Santenay mark – både i relation til kvalitet og størrelse. Der dyrkes såvel hvide som røde druer på marken. Vi skulle imidlertid smage rødvin, hvilket umiddelbar var lidt svært efter den hvide.

Santenay, Les Gravières, 1. cru, 2018:

En meget ”ren” smag med en god syre. En anelse rustik. En Santenay i gammel stil, som vil vinde ved at få lidt alder. Et godt glas Santenay vin – men som ikke charmer i dag.

Andet sæt:

I dette sæt smagte vi vin fra Domine Camus-Bruchon. Domænet, der i Bourgogne sammenhæng er ungt, drives i dag af Guillaume Camus, som er 3. generation på domænet. Han har arbejdet på domænet siden 1997 først sammen med faderen, men siden 2010 har han selv forestået vinifikationen. Domænet har i dag 9,5 ha. Hovedparten af domænets besiddelser ligger i Savigny-lès-Beaune. Al sortering foregår i marken (bruger ikke sorteringsbord) og der anvendes 30 % hel-klaser.

1. sæt består således også af 2 vine fra Savigny-lès-Beaune fra henholdsvis årgang 2018 og 2019.

Savigny-lès-Beaune, Les Narbantons 1, cru, 2018:

Vinen har en meget forførende næse og en brilliant farve. I smagen er der mørk frugt og måske en anelse lakrids. Frugten er intens, men vinen indeholder også et tørt element.

Kommentar fra deltagerne: Vinen har en meget indbydende næse.

Savigny-lès-Beaune, Les Lavières 1. Cru, 2019:

Vinen er lidt lukket i næsen. Den forekommer på samme tid både ”rig”, rund og frisk. I smagen blommer og hindbær med en lidt subtil mineralitet og en mundvædende syre.

Kommentar fra deltagerne: Vinen har en større friskhed end 2018.

Tredje sæt:

I dette sæt smagte vi vine fra domaine Drouhin-Laroze og domaine Denis Bachelet.

Domine Drouhin-Laroze er grundlagt i 1850 og drives i dag af Christine og Phillip Drouhin, dog således datteren Caroline og sønnen Nicolas er meget involveret på domænet. Siden Phillip overtog fra sin far er kvaliteten på domænet steget støt. Domænet ejer 12 ha, hvoraf mere end halvdelen har Grand cru eller 1. cru status.

Dix Climats er Drouhin-Larozes generiske Gevrey-Chambertin, som i 2017 fik tilføjet ”Dix Climats” på etiketten for at indikere, at der er tale om en vin som sammenstikkes af vin fra hele 10 parceller på tilsammen mere end 4 ha. De 10 parceller er placeret i 8 forskellige af kommunens Lieu-Dits, som gør at der er tale om en bred eksponering, hvilket gør det muligt i de problematiske år at sortere sig frem til et meget højt bundniveau.

Domaine Denis Bachelet drives i dag af Denis og sønnen Nicolas. Denis overtog som 20-årig domænet fra bedstefaderen i 1983, men bedsteforældrene var gået på pension i 1973, hvorfor domænet reelt skulle bygges op fra schratch. Domænet var da kun på 1,8 ha, hvorfor det var nødvendigt at købe yderlige vinmarker, hvis domænet skulle være rentabelt. I dag er domænet stadig lille – men nu på 4,3 ha.

Domaine Drouhin-Laroze, Gevrey-Chambertin, Dix Climats, 2019:

Fantastisk duft, som kommer godt op af glasset. Krydret rund smag med lidt lakrids. Frisk, skarp og præcis i smagen, men med meget lidt syre også henset til det er er årgang 2019.

Kommentar fra deltagerne: Fuld palette i forhold til de tidligere vine.

Domaine Denis Bachelet, Gevrey-Chambertin, Vielles Vignes, 2018:

Vinstokkene, der er brugt i denne cuvee, har en gennemsnitlig alder på 60-70 år. Det smages i glasset. Kort sagt kan vinen karakteriseres som en jernnæve i en fløjlshandske med en meget flot balance. Af en kommunevin kan man absolut ikke ønske sig mere (måske bortset fra en lavere pris).

Kommentarer fra deltagerne: Fantastisk årgang 2018.

Fjerde sæt:

I dette sæt smagte vi vine fra domaine Jean Grivot og domaine Pousse d´Or.

Domaine Jean Grivot har siden 1990 været drevet af Étienne Grivot, der siden 1982 havde arbejdet sammen med faderen Jean på domænet. Og Étiennes børn – Mathilde og Hubert – er nu på vej til at overtage ansvaret for domænet.

Domænet er i dag på 15 ha. Étienne er kendt for sit blomstrende vocabularium. Hans overordnede tilgang til vinproduktion er, at man skal have hjertet med, hvis man vil producere interessante vine. Men omvendt skal man arbejde seriøst og professionelt - det er ikke nok at følge hjertet. Han taler også om vigtigheden af intuition men også at være rationel. Han foretrækker vin med en god energi.

Domaine Pousse d´Or er i sin nuværende form etableret i 1964, da 2 domæner blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, som var en efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne. Undervejs købte Patrick Landanger sig ind i ejendommen – som ren investering. Da Gérard Potel dør i 1997 og hele domænet kommer til salg, slår Patrick Landanger til og køber domænet. I 2018 overtog sønnen – Benoît – ansvaret på domænet. Domænet har i dag 18 ha.

Om vinen fra 1. cru marken Caillerets oplyser Benoît, at man skulle tro, at 2018 årgangen (som var varm og tør) var enkel at producere. Men det var overraskende kompliceret. Den sværeste beslutning var, hvornår der skulle høstes. Man valgte at begynde høsten allerede den 27. august. Efter udblødningen blev frugt og most kølet ned i en lille uges tid inden gæringen blev sat i gang (uden tilsætning af fremmede gærceller).

Domaine Jean Grivot, Chambolle-Musigny, La Combe d´Orveaux, 2019:

En æterisk, saftig dansende vin. Rød frugt i en perfekt balance med fadet. God mineralitet med lang eftersmag. En vin lavet med både hjerte, intuition og hårdt og seriøst arbejde.

Domaine Pousse d`Or, Volnay, Caillerets, 1. Cru 2018:

En mørk vin med røde frugter – bl.a. hindhær og en krydret sødmefuldhed. Fadet fornemmes blot som strygere helt ude i horisonten Meget tæt og kompakt, men også elegant. En flot Volnay vin.

Femte sæt:

Vi sluttede smagning af med 2 Grand Crus fra henholdsvis Morey-Saint-Denis og Gevrey- Chambertin i lidt ældre årgange.

Domaine Pousse d´Or ejer 0,32 ha af Clos de la Roche marken. Vinstokkene er plantet i 1950 og 1951 og passes efter biodynamiske principper ligesom månefaserne inddrages i kælderen.

Clos-de-Bèze er en af de mest prestigefyldte af de 9 Grand Cru marker, der deler navnet Chambertin. Marken på 15 ha er fordelt mellem 14 producenter, hvoraf Drouhin-Laroze ejer 1,54 ha. I årgang 2016 er der for første gang brugt 30 % hele drueklaser og brugen af nyt fad er reduceret fra 100% til 80 % og tiden i på fadene er reduceret med et par måneder.  

 Domaine Pousse d´Or, Clos de la Roche, Grand Cru, 2014:

Intens farve med en duft af vilde kirsebær, solbær og forskellige krydderier fra fadlagringen. Elegant vin med god struktur og fylde.

Domaine Drouhin-Laroze, Chambertin Clos de Bèze, Grand cru, 2016:

En spændende og rigt facetteret duft, som giver associationer til mørke kirsebær og forskellige urter. Fyldig, spændstig og saftig vin med en flot balanceret syre. Et super godt glas.

En flot finale på en spændende aften, hvor forskelligheden på vinene fra de seks domænerne udfoldede sig på fornemmeste vis.

Referent Rie Thoustrup Sørensen

Cote de Beaune '88

Referenter Torben og Eva Sørensen  

36 medlemmer havde fundet vej til sæsonens første smagning fredag d. 25 /9-92.

Det var første gang vi havde samlet præsentation af vine fra den store og holdbare årgang 1888. Denne årgang er jo blandt andet karakteriseret ved en ret høj tanninkoncentration og vi har fra bestyrelsens side ment at det ville være rent barnemord at begynde på den for nu.

Vi valgte at begynde med vinene fra den sydlige del af Cote d'Or fordi de formentlig vil være modne tidligere end vinene fra Cote de Nuits.

Vi lagde ud med 4 hvide; 2 - 1.cru fra henholdsvis Chassagne-Montrachet (Chenevottes, dom. M. Morey) og Puligny-Montrachet (Folatires, dom.Thevenot-Machal).

De var begge ret lyse, Chassagen'en var temmelig lukket - Puligny'en var den man generelt bedst kunne lide: der var en frisk, krydret blomsterbouquet og en lang eftersmag med frugt og fortsat en del tannin. Kan dog med stor fornøjelse drikkes allerede nu. Meurseault 1.cru (Santenot dom. Douhairet) blev der åbnet tre flasker af - der var endog stor forskel på dem. Ved vores bord havde vi (helt tilfældigt!) den absolut bedste flaske hvor vi fandt masser af opulent honningmelon og mango i bouquet'en. Smagen var noget rå endnu med en temmelig dominerende syre. Hvorvidt der var tannin nok til at stå distancen således at balancen også var i orden når vinen engang er helt moden var svært at vurdere. Sidste hvide var Corton - Charlemagne (Dom. M. Voarick). Her var der igen forskel på flaskerne. Der var en flot gylden farve, næsen var lukket og den smule der var, kunne vi ikke lide ved vort bord. Smagen var lydefri, men kedelig og der var næppe frugt nok til at sikre et langt liv. Alt i alt ikke en flaske, der levede op til den fornemme appellation.

Den efterfølgende diskussion drejede sig blandt andet om hvorvidt vinene, bortset fra Chassagne'en, var karakteristiske for hvid Bourgogne 1888 - blandt andet på grund af det ret lave tannin indhold.

De røde blev repræsenteret af i alt 7 forskellige. Vi lagde for med Cote de Beaune Villages (dom Faiveley) og Chorey-1es-Beaune (Dom. Marchand de Gramont) . Det var vine i prisklassen omkring 100 kroner og her kom man sandelig til Bourgogne efter vores mening. Begge var rubinrøde uden modenhedstegn i farven og begge havde en fin pinot-næse. Der var fortsat tannin til at sikre yderligere nogle år på flaske, men allerede nu smagte de faktisk flot. Det var gode vine til prisen.

Næste vine var Monthelie 1.cru (Dom. Drouhin) og Beaune 1.cru Clos St. Desiré (Dom. Ropiteau Fr.) og Beaune 1.cru Boucherottes (Dom. Joliot). Det var tre meget forskellige vine i prisklassen 140 - 160 kr. Forsamlingen kunne næsten deles i to på spørgsmålet om man foretrak vinen fra Monthelie eller Clos St. Desiré. Den første var dyb rubinrød med en på nuværende tidspunkt ikke så udviklet pinot-næse. Smagen var ret kort og (syntes vi) lidt skarp. Den skal dog nok komme sig i løbet af nogle år og blive endog særdeles flot. Clos St. Desiré havde en ganske utrolig flot "stald-bouquet". Den var umiddelbart kraftigere og var på nuværende tidspunkt en ren fornøjelse at drikke. Meget af diskussionen handlede om man kunne lide den nye eller den "gamle" stil blandt de røde Bourgogner.

Boucherotten faldt ikke igennem i selskabet, men var nok bare ikke så spændende at diskutere. Vi kunne godt lide den.

Til sidst kom sværvægterne på bordet; Volnay 1.cru Santenot (Dom.Thevenot-Machal) og Corton - Clos du Roi (Dom. M. Voarick). Det var vine i prisklassen omkring 225 kroner.

Volnay'en var violet, dyb med svagt orange skær i kanten af glasset. En flot velafbalanceret pinot med masser af krydderier og en lækker sødmefyldt smag, der blev hængende længe i munden. Der var (naturligvis) stadig tannin til mange års yderligere udvikling på flaske. Corton - Clos du Roi var dyb violet/rød uden modenhedstegn. Der var kun en meget svag bouquet med lidt peber/krydderi efter lidt tid i glasset. Smagen var overvældende med en del vanilje/fad og frugt. Var ikke på nuværende tidspunkt til rigtig at komme i nærheden af men vent lige 5-6 år...

Efter smagningen indledte formanden, Nils Dyvad, en diskussion ud fra den artikel vinjournalisten Henrik Oldenburg skrev i Politiken for ca. 14 dage siden. Til de af medlemmerne, der ikke har læst den kan ganske kort (og helt subjektivt) refereres at han mener at Bourgogne er dårlig vin til alt for høje priser (han har aldrig smagt en god Bourgogne til under 150 kr. !!) Han har tydeligvis lige læst Anthony Hanson (ca. 10 år for sent), og der er flere gode råd til bønderne vedrørende druevalg og dyrkningsmetoder.

Medlemmerne kunne fuldt tilslutte sig formandens brev til Politiken, hvor han udfordrer Henrik Oldenburg til en "vin-duel" for eksempel med deltagelse af nogle af avisens læsere. Spørgsmålet er jo så om handsken bliver taget op...  

Rapport fra Nuits-smagningen den 20. november 1992

Nuits-kommunen er lang og strækker sig blandt andet hen over en af de adskillige slugter, der gennembryder Cote d'Or-skråningen. Det giver store muligheder for variationer, og det fik vi også en tydelig demonstration af denne aften.

Vi var 45 medlemmer og gæster, der havde samlet sig omkring otte borde i Hellerup Menighedshus lyse lokaler for at smage elleve 1. cru'er (livet er for kort til dårlig Bourgogne - den overlader vi til Oldenburg).

Der blev lagt ud med tre vine fra Robert Chevillon: Cailles, Vaucrains og Perrieres, alle 89'ere og alle fra området midt mellem Premaux og Nuits. Hvis man ikke vidste det før, fik man i hvert fald lært ved denne lejlighed, at det er Nuits'- smørhul. De tre vine viste klart Chevillons stil: masser af frugt eller snarere bær, kraftige sager med behersket tannin. Naturligvis også samtidig et godt udtryk for den meget flatterende årgang 89. En flot start.  

Derefter fulgte to 89'ere, der skilte sig ud, hver på sin måde. En Perrieres fra J. Chauvenet, med mindre, koncentration og frugt end Chevillon (den dyst vandt han i fin stil) og Remoriquet's Damodes fra den yderste nordlige del af kommunen: mere krydret, nuanceret, men samtidig noget mere utilnærmelig på dette stade - typisk Remoriquet.  

Nu kom så tre 88-ere på stribe, to fra "smørhullet" (Porets og St.Georges) og en fra den sydlige udkant, Clos d´Arlots. Der var stor spænding om, hvordan de var at gå til på nuværende stade. Vi blev meget positivt overasket. Alle tre vine var lækre og frugtige og pænt langt henne i modningsprocessen. St. George vinen (en Hospices de Nuits-vin fra Faiveley) med lidt mere krydderi og raffinement. Den var - ikke overraskende - topscoreren ved denne smagning. For disse vines vedkommende var der i hvert fald ikke de betænkeligheder, der har været en del fremme om m.h.t. 88- årgangen: at den aldrig får udviklet sig og afrundes, inden frugten er væk.  

Vi sluttede af med tre 87'ere: Gramont's Damodes (perfekt, lækker), Chateau Gris (moden) og Moillards aux Thorey (krydret, sorte bær). Vinderen her var Moillards Thorey, der bedst udtrykte '87-årgangens umiskendelige kvaliteter. Det er en årgang, der er dejlig at drikke nu.

Alt i alt en meget instruktiv smagning på et højt niveau. Man må nok konkludere, at 89-Argangen har det bedste, pris/kvalitet/forhold. Ikke underligt, at det er den af de seneste årgange (inklusive 90), som dyrkerne selv er gladest for.

RØD BOURGOGNE, ÅRGANG 1987

Smagereferat fra smagningen d. 23/9-93

Øistein og Torben

Det er selvfølgelig som at sætte ræven til at vogte gæs, når to fra arrangør-gruppen skal referere en smagning, de selv har planlagt. Nu tvang omstændighederne os til det (frafald fra to bestyrelsesmedlemmer) og efterfølgende generationer må afgøre om vi kunne løfte denne tunge byrde....

Sæsonens første smagning startede med stort fremmøde - det har vi faktisk oplevet ved alle smagninger i 1993 - og det må siges at være en glædelig udvikling efter en række noget mindre søgte arrangementer i 1992.

55 medlemmer var mødt frem til denne præsentation af årgang 1987 - rød.

Som vi nævnte i vores tilmelding er årgangen, noget sat i skyggen af de efterfølgende store år. Vi har imidlertid ved mange lejligheder, både privat og i selskabets regi, smagt rigtig god vin til en helt fornuftig pris fra dette år.

Løfterne var således store forud for smagningen - de fleste blev nok opfyldt, men der var enkelte vine som vi egentlig havde ventet mere af !
Vi startede med - Jayer-Gilles' "Cotes de Nuits Village". Han er af de fleste kendt for sine særdeles gode vine i de lidt mindre appellationer, og er i store år en særdeles vanskellig herre at konkurrere med for adskillige 1'cru producenter fra selve Cotes de Nuits. I 1987 virkede det dog som om han havde overdrevet brugen af nyt fad - der var en rimelig næse, men eftersmagen var for præget af fad uden helt tilstrækkelig frugt til at give perfekt balance.

Mongerat-Mugneret var repræsenteret af en moden og behagelig Vosne-Romaneé Village. Fra Roblet-Monet kom en Volnay 1'cru "Brouillards". Importøren kunne oplyse at den var produceret af ganske unge stokke, hvilket man ikke mærkede - det var en vin med pæn dyb let orangerød farve og en bouquet med mørke bær. Smagen holdt længe i munden - af stil var den vel egentlig mere Pommard end Volnay ?

Comte-Lafon, der jo mest er kendt for sine hvide vine blev repræsenteret af sin Volnay 1'cru "Champans". Det var en meget dejlig vin, med en stil som var mere typisk Volnay end den forrige; her var røde bær i næsen og en lang og flot smag med en pikant frugtsyre som afslutning. Prisen var der heller ikke noget i vejen med (250,- kr.)

Drouhin's prestige vin fra Beaune, " Clos des Mouches" var en typisk Bourgogne af den lyse og "lette" stil. Farven tangerede det næsten orange og næsen blev efter nogle minutter i glasset rigtig stor med frugt; smagen svigtede ikke løfterne - ualmindelig blød og lækker

Herefter vendte vi næsen (!) mod nord. Vi smagte tre 1'cru vine fra Nuits St. George; "Clos des Forets" fra L'Arlot, "Clos De Marechale" fra Faivelay og "Les Vignerondes" - Cuvee Richard de Bligny fra Hospices de Nuits. For at starte med skuffelsen; Vi havde håbet på mere end dette fra Faivelay! Det var en ret lys vin med en meget beskeden næse og en ubehagelig besk eftersmag - som det vil fremgå senere af referatet var den anden Faivelay vin heller ikke tip-top.

L' Arlot's vin var ca. dobbelt så dyr som Hospices vinen (og Faivelay's). Der var en del forskel på flaskerne ved bordene - ved vores bord fandt vi den ærlig talt lidt uspændende - især med tanke på prisen tæt ved 300 kr. Andre borde mente at det måtte komme og at vi blot var lidt tidligt ude i modenhedsprocessen. Hospices de Nuits vinen var denne ombæring (og muligvis også aftenens bedste - i hvert fald til prisen) Her var en dyb farve og en rimelig flot næse, der blev bedre efter lidt tid i glasset. Smagen var særdeles behagelig med en god balance mellem frugt og bløde taniner - her var en vin, der var produceret optimalt ud fra druernes kvalitet.

Sidste ombæring var tre Grand Cru vine. Her begyndte selv de mest trætte medlemmer at rette sig op i stolene og tørre sig om munden

"Clos Vougeot" fra Faivelay var nummer to fra dette ellers særdeles respekterede hus. Det var den "billigste" af Grand Cru'eme med en pris på 268 kroner. Farven var mellem dyb tegl uden orange eller brunligt skær. Bouquet var der ikke meget af på nuværende tidspunkt. Vi fandt i smagen den samme temmelig ubehagelige bag-tunge-bitterhed som i "Clos de Marechale". Et par medlemmer havde tidligere på ugen været til Faivelay-smagning i en anden vinklub og kunne referere de samme ubehageligheder herfra. Det var altså ikke kun et spørgsmål om opbevaring af vine eller transportsyge. Konklusivt var vinen faktisk ikke noget at skrive hjem om...
Joseph Roty stod for en "Charmes Chambertin". Den var pæn dyb i farven igen uden modenhedstegn. Duften var beskeden, men i det mindste ikke ubehagelig hvilket var sværere at sige om selve smagen. Det var ikke en vin i fuldkommen balance vi her stod over for.

Dujac var efterhånden vort sidste håb om en flot afslutning på smagningen. Han plejer jo heller ikke at svigte og er i talrige smagninger hos os gennem tiden rendt med prisen. Vi skulle smage hans "Echezeaux". Den var meget moden i farven - nærmest orange. Lige ved åbningen var der stort set ingen næse, men efter lidt tid i glasset begyndte der at ske noget. Smagen var (som sædvanligt) en oplevelse. Helt perfekt og uden mislyde blev den ved og ved i munden. Vi fandt at Dujac fornuftigvis havde valgt at lave en lidt lettere vin i dette år og formentlig derfor var lykkedes så meget bedre end sine to konkurrenter. Det hører naturligvis med at prisen atter var i top med intet mindre end 435 kroner.

Konklusivt om '87 årgangen mener vi at kunne stå inde for følgende: En lidt lettere vin, som især er lykkedes for, hos dem der ikke troede de kunne lave en '85 ved blot at fylde på med nye fade etc. etc. Hos de producenter, der beherskede sig og koncentrere sig om at lave den vin, årgangens druer tillod, blev resultatet endog rigtig godt - det er vine der stort set er modne nu og som med lidt helt fortsat kan findes hos forhandlerne.  

Smagning af vine fra Vosne-Romanee

Fredag d. 19/11-93

Torben Sørensen og Søren Thorhauge

Vine fra Vosne-Romaneé har aldrig været billige. Derfor var det også med en vis skepsis at bestyrelsen fra Bourgogneselskabet kunne byde velkommen til denne smagning, hvor deltagerprisen var tæt på en plovmand. Til trods herfor mødte 36 personer op for at se, om vinene virkeligt levede op til deres ry.

Smagningen blev indledt med et lidenskabeligt indlæg fra foreningens formand, der oplyste, at vinene herfra altid var betragtet nærmest som myter; mange taler om dem - færre har egentligt har haft fornøjelsen at smage de store vine fra kommunen (inkl. nabokommunen Flagey-Echezeaux).

Traditionen tro fra de nærmeste forudgående smagninger kunne vi ikke helt holde det lovede program. Denne gang var årsagen, at en importør havde lovet mere end han kunne holde. Konsekvensen var, at vi i en fart fandt erstatning i form af to grand cru-vine for to 1.Cru og "la Grand Rue" fra Lamarche.

Og så til smagningen: Der blev lagt ud med årgangene 1988, -89 og -90 kommunevine fra Mongeard-Mugneret. Vinene var relativt tynde i forhold til dem der kom senere, men viste de karakteristiske tegn fra de pågældende år. De første var med en kraftig tannin der dominerede smagen, men med forbavsende åben duft. -89'eren var umiddelbart mere tilgængelig, skønt næsen virkede mindre åben. Den sidste havde en flot farve, den var temmelig lukket i næsen, men viste nok den bedste smags-sammensætning. Vi fandt at den sidste, den bedste af disse vine (men den kostede også mindst) 

I anden omgang smagte vi to 1.cru-vine og to grand cru. Jean Gros' "Clos de Reas" fra 1989 havde en god kompleks næse med indtryk af kål og læder. Smagen var let tilgængelig og den virkede umiddelbart moden. Prisen på ca. kr. 300,- vil formentlig holde vinen fra hitlisten. Vi har smagt bedre vin til denne høje pris. Aftenens første vin fra Rene Engel "Brulees" virkede en smule kedelig, trods årgang 1990. Næsen var temmelig lukket, smagen virkede god bagved en pæn portion tannin - en god introduktion til vinene fra dette domaine i Nuits-St.-Georges. Domainets Echezeaux og Grand Echezeaux fra samme årgang havde meget mere af alt det gode både i mund og næse. Alle fandt Grand Echezeaux'en mest spændende, men prisen for "Grand'en" var differencen mellem ca. kr. 350,- og ca. kr. 200,-. Denne prisforskel viste sig dog berettiget, idet sidstnævnte var en vin med stor fylde både i farve, duft og smag.  

De to Grand-cru-vine blev efter formandens ordre gemt i glasset, da vi skulle sammenligne med Jayer-Gilles Echezeaux 1991 og Domaine Gros Freres Grand Echezeaux 1990. Jayer- Gilles vin viste sig som vi (heldige!!!!) kender den, dyb farve en og en lækker duft med vanilje og kirsebær, en smag der næsten ikke ville forlade munden. Den sidstnævnte forekom mere lukket i næsen; men en antydning af krydderier og brændt træ. Smagen på nuværende tidspunkt domineret af en vis mængde tannin, men frugten var til stede til et langt liv.  

Så til myterne ......

Richebourg 1989 fra Jean Gros havde en meget dyb farve med ungdommens intensitet. Vi fandt meget frugt i næsen bl.a. brombær og der var en usædvanlig balance mellem frugten og tanninerne i smagen. Denne vin har udelukkende hvilet på nye fade, hvilket klart skinnede igennem.  

Domaine de La Romanee-Conti's "dronning" er la Tache. Denne vin blev også præsenteret ved vores smagning af de røde vine fra dette domaine i årgang 1987 for ca. et år siden. Ved denne lejlighed fandt adskillige at denne vin var domainets bedste vin. Nu et år efter forekom vinen forbavsende udviklet - farven gik over mod den lyse brun-orange. Næsen var stor med en meget kompleks næse med antydninger af mynte, skaldyr og i øvrigt "klassisk" pinot. Smagen forekom en smule tynd i forhold til de forventninger man med rette kunne få efter duften. Et par af bordene fandt den direkte skæv, i en dårlig fase eller for gammel. En mulig forklaring kunne hentes på etiketten, hvor et stempel viste at den havde rundet USA. Var dette en af de vine, der kostede madame Lalou Bize-Leroy's plads i domainets ledelse? - Prisen for de 2 sidste vine var henholdsvis kr. 850,- og ca. kr. 1.700,-. 1 førstnævnte tilfælde helligede målet midlet; men la Tache efter vor mening burde have vist meget, meget mere end hvad tilfældet var. Den kunne hverken leve op til ry og pris.

Pommard-smagning d. 20. september 1996

v/ Bjarne Andersen

70 medlemmer havde denne gang fundet vej til menighedshuset på Margrethevej, så vi må åbenbart have ramt et emne, der interesserede mange.

Smageprogrammet kan naturligvis også have haft en tillokkende virkning, idet der denne gang var ikke mindre end otte 1. cru’er på programmet. Dejligt at se så mange medlemmer bakke op omkring en smagning.

Pommard har tidligere levet højt på at man kunne sælge hvad man ville, hvilket har fristet mange producenter til at sende en række kedelige, atypiske vine af tvivlsom kvalitet på markedet. Men tider skifter og i takt med stigende efterspørgsel efter kvalitets Bourgogne, er det da i dag også muligt at finde en række seriøse domainer på markedet, som fremstiller Pommard af høj kvalitet. Det skulle i hvert fald blive spændende at se hvad Pommard kunne byde på denne fredag aften.
Vi lagde ud med to vine fra Mussy. Pommard village og 1. cru Epenots, begge i årgang 1993. 

Førstnævnte fremstod i næsen som en enkel og ligefrem vin uden de store dikkedarer. Pæn duft med strejf af jordbær og hindbær. Smagen var noget tør og skarp og vinen fremstod tynd. Ikke overraskende var 1. cru’en en tand bedre, men mest i smagen. I næsen var den dog mere koncentreret med nuancer i retning af kirsebær. Smagen pæn saftig og klart bedre end village vinen. Var de to vine udtryk for typiske Pommard vine?
Der var kommentarer fremme om at vinen mere mindede om Crozes-Hermitage!

Under alle omstændighed må det nok konkluderes at vinene skuffede noget i forhold til hvad man kunne forvente at Mussy i en god årgang.  

Næste sæt bestod af 1. cru Les Clos Blanc fra Machard de Gramont i årgang 1990 hhv. 1991. Der var en utrolig forskel i farven. 90‘eren var meget dyb og mørk, hvorimod 91‘eren overraskende var meget udviklet og brunlig. Dette afspejlede sig da også i både duft og smag.

Her var 90‘eren initialt lukket, men åbnede op med en meget tæt og koncentreret duft af røde bær. Dette gik også igen i smagen, hvor der både var kraft, saftighed og god balance. Gemmevin?.

91‘eren derimod havde fine modne nuancer uden dog at være decideret landlig. Modenheden gik også igen i smagen, som dog var en anelse tør. Drik nu.

To gode vine synes jeg, dog med et klart plus til 90‘eren.

Så var det blevet tid til de to 1. cru Epenots fra Drouhin i årgang 1993 hhv. 1988.

Når man kender Drouhins stil, forventer man flotte og korrekt lavede vine med masser af frugt, og jeg synes bestemt ikke at der var grund til at blive skuffet over disse to vine fra Pommard. 93‘eren nærmest osede af frugt.

I smagen gik frugten igen, og man kunne fornemme nye fade, en god fylde og pæn balance. En lækker og indsmigrende vin. 88‘eren var allerede pænt udviklet.

Til at starte med var der kål og andre grøntsager i næsen, men som vinen fik lov til at stå i glasset, kom der andre nuancer frem. Drikkemoden nu. Som sagt to gode vine, hvor 93‘eren dog får min stemme. Til priser på 229 hhv. 248 må de dog siges at være betalt.

Næstsidste sæt bestod af tre vine fra forskellige producenter, og der var da også tale om tre vidt forskellige vine. Den første var en Hospice de Beaune, Cuvee Suzanne Chandron, 1992 fra Martenot. Næsen var let krydret med en anelse peber foruden en ganske pæn frugt. I munden snerpede vinen en anelse. Lidt for meget syre i forhold til frugt og lidt spinkel, men trods alt en dejlig vin. Drik nu og et par år frem.

Næste vin var en gammel kending, dog i en ny årgang, nemlig 1. cru Clos des Epeneaux fra Comte Armand i årgang 1993. For de, der synes at Bourgognevine er for lyse, er dette vinen. Ekstrem mørk, nærmest sort og uigennemsigtig. Næsen fremstod i starten lukket, men åbnede dog efter et stykke tid op med en duft af tjære, men jeg synes dog godt at man kunne fornemme at der gemte sig andre ting nedenunder.  

Smagen bekræftede duften. Lukket og tanninrig. En meget kraftig vin, der sætter i sig hele munden, og som en tandlæge formentlig vil advare imod at drikke for meget af.

Til en pris på kr.255 er dette måske heller ikke så sandsynligt. Det er ikke en vin, der er behagelig at drikke nu, men som skal gemmes længe.  Kan den stå distancen?

Den sidste vin i sættet var også en 93‘er og kom fra 1. cru Fremieres og domainet Monthelie-Douhairet.

Der var mange meninger om denne vin. Nogle mente at det var aftenens vin og andre kunne bestemt ikke lide den.

Til forskel fra de andre 1. cru’er denne aften, kommer den syd for selve Pommard by, grænsende helt op til vinmarkerne i Volnay, og det kan naturligvis være en af årsagerne til at den skilte sig en del ud fra de andre. Den fremstod med en duft af lækre røde bær, som gik igen i smagen. Dejlig saftighed og god koncentration. En efter min mening flot og harmonisk vin.

Punktum for denne aften blev sat af endnu en 1. cru Epenots, men denne gang i årgang 1966 (nittenhundredesekstiseks) fra Piat (ikke pjat som nogle måske ville udtale det).

Om vinen var Piat eller pjat vil jeg lade være op til den enkelte at bedømme. Vinen var dog hverken gået over eller madeirariseret. Naturligt nok gammel i både farve, duft og smag.

Den smagte egentligt ganske udmærket uden på nogen måde at være en stor vin, og den havde da efter al sandsynlighed nok været bedre for 10 år siden.  Er Pommard så stadig en kommune man bør forbigå, når lageret af Bourgogne skal suppleres derhjemme? Jeg synes at denne smagning viste, at det er der bestemt ingen grund til.

Smagning af vin fra Årgang 1993

Af Søren Thorhauge

Ca. 30 medlemmer af selskabet var d. 22. november samlet i menighedshuset, for at vurdere om denne nok så roste årgang kunne leve op til sit ry.

Smagningen blev indledt med 2 hvide vine, dels Monthélie-Douhairets Meursault-Santenots og dels Marius Delarches Corton-Charlemagne. Meursault-Santenots’en havde en pæn lys farve med en anelse grønt. Vinen havde en umiskendelig duft af Chardonnay tilsat en god portion - og nogle mente for megen - fad. Smagen viste sig at hænge godt sammen med duften, men den typiske „Meursault-fedme“ var svær at finde. Eftersmagen var pæn. Corton-Charlemagnen havde en lidt lysere farve end den forudgående vin. Duften var svær at finde på nuværende tidspunkt. Også her var megen fad i smagen. Chardonnay-smagen blev først tydelig efter en rum tid. Eftersmagen var længere end den forudgående. En god vin, men vel ikke helt det jeg forventer af en hvid grand cru.

Resten af aftenens vine var røde, og smagningen var tilrettelagt således, at den første vin var Chantal-Lescures Côte de Beaune „Grande Chantelaine“, anden vin Jayer-Gilles Côtes de Nuits Village. Herefter arbejde vi os op gennem Côte D’or fra Santenay til Gevrey-Chambertin.

„Grande Chantelainen“ havde en lys farve næsten teglstensagtig. Duften var ikke kraftig, men alligevel typisk for pinot noir. Smagen var en smule kort. Til prisen, kr. 65,- kan man heller ikke forvente en kanon-vin. Vinen havde desuden stor konkurrence fra Jayer-Gilles vin, men dette kan heller ikke overraske Bourgogneselskabets gamle medlemmer. Denne vin var meget mørkere, næsen var kraftig med toner af kirse- og andre bær samt fad. Smagen var meget kraftigere, end man normalt finder i vin fra denne lidt ydmyge appellation. Der var dog en anelse svovl i flere af aftenens flasker, hvilket trækker fra i den samlede bedømmelse af vinen.

Så kunne vor rejse begynde.

1. Bellands Santenay 1.cru „Les Gravieres“ stod på programmet sammen med Monthelie-Douhairets 1. cru Volnay „Les Champans“. Santenay’en havde en noget lys farve med vandig kant. Duften afslørede spor af anis, lettere mørk frugt samt fad. Smagen var præget af en aggressiv syre. Eftersmagen kort. Volnayen var noget mørkere end Santenay’en. Duften var pæn fyldig med god sød frugt. Smagen var noget spids af frugtsyre, der var en del frugt; men eftersmagen var kort.  

Den første af smagningens to opfordringer var Tollot-Beauts Beaune 1. cru, „Clos Du Roi“, der sammen med J.J. Cunferons Nuits-St.-Georges 1. cru „Les Chabeuf“ udgjorde næste sæt. Tollot-Beauts vin var, som det er normalt for vin fra denne producent, en vin med farven i de lettere toner.

Dette skal man ikke lade sig lokke af. Vinen var meget lækker med en rigtig god balance. Eftersmagen var lang. Cunferons vin var kommet med på afbud, men hvilken erstatning. Allerede farven afslørede, at der var tale om en vin med megen stofrigdom. Smagen var stadig noget „stram“; men i ordets bedste betydning og eftersmagen meget lang - en klassisk Nuits-vin i en god årgang. Denne producent har været lidt overset her i selskabet, men vi får forhåbentlig mulighed for at smage, hvad han laver en anden gang.

Så var det tid til le Grand Cru. Først den anden opfordring Tollot-Beauts Corton Bressandes. Derefter Gros Frere et Seurs, Clos de Vougeot „le Musigny“ og til slut J. Rotys Charmes Chambertin „Cuveé Tres Vielles Vigne“.

Corton´en havde en flot rubinrød farve, og familieforholdet til Clos Du Roi’en var umiskendelig. Vinen indeholdte samme elementer; men bare i mere koncentreret form.  

Clos de Vougeot’en var lidt mørkere, havde en koncentreret duft med en anelse svovl. Der var rigtig god koncentreret frugt i vinen og eftersmagen var lang. Rotys vin var klart aftenens mørkeste, duften forekom meget lukket, smagen var utroligt koncentreret og meget voldsom. Dette kunne man formentlig også forvente, når hovedparten af druerne kommer fra stokke, der har passeret de 100 år.

Det kan konkluderes, at bønderne i Bourgogne endnu en gang har haft heldet med sig, som så mange andre gange inden for de seneste år. Held er naturligvis ikke at kimse af, men det er spørgsmålet om de mange gode årgange ikke mere skyldes bedre viden hos dyrkerne og dermed følgende metoder i vinfremstillingen, så vi også fremover kan forvente et stort antal af de såkaldte gode Årgange. - Det skal vi naturligvis ikke være kede af her i selskabet.

Grand Cru smagning

24.10. 1997

Af Øistein Aasley

Det vi i bestyrelsen troede, ville blive en smagning med et begrænset antal deltagere, blev det stik modsatte. Vi var nødt til at sige nej til ca. 20 personer. Dette pga. at vi havde bestilt vin til kun tre sæt + en ekstra flaske hvis der skulle være en dårlig.

Vi beklager, men til næste grand cru smagning skal vi nok sørge for, at der er vin nok.

Efter formandens velkommen, med ønske om en god smagning blev der åbnet for flaskerne.

De første tre vine var fra Echezeaux, repræsenteret ved: Mongeard Mugneret, A.F. Gros og Clerget - alle årgang 1993. M. Mungeret - Flot farve, duft af enebær, brombær. tannin, frugt med god balance og lang eftersmag.

A.F. Gros - Farven nærmest brillant, duften lille, lukket med lidt skovbær, smagte lidt af jord, ude af balance, ikke god. Måske dårligt tidspunkt.

Clerget - Flot dyb rød, pæn duft af bær, smagen også god, men en lille bitter eftersmag af druekærner.  

Så var turen kommet til 2 vine fra Clos de Vougeot:

Liger Belair, 1993 - Mørk rød, lidt duft af sødme, smagen tør, ikke meget frugt og kort eftersmag - ikke lige min smag.

Prieure Roch, 1993 - flot dyb rød, Masser af frugt, bær og en anelse cognac, masser af tannin, frugt- men ikke i balance, som helhed en skuffelse. Men der var heldigvis andre der kunne lide den.

Der var mange delte meninger om disse vine, nogle kunne lide dem andre ikke, Men de fleste var enige om at Prieure Roch ikke var prisen værd.

Så fulgte to fra Charmes Chambertin - også 1993.

Armand Rousseau - Mørk klar, flot. Duften lidt lukket, men med solbær og skovbær. Masser af frugt og tanin, god balance og lang eftersmag. Dejlig vin.

Dugat-Py - Flot dyb rød, men ikke så klar som Armand’s, pæn duft af bær, men en anelse petroleum/maling.? Smagen var syrlig, kort og ude af balance. Chambertin Clos de Beze fra Faively, 1993 - var en flot vin, dyb flot i farven, masser af frugt, lakrids - saft, kraft med en utrolig balance samt en lang eftersmag. Flot-flot.

Romanèe-St-Vivant fra Jean J. Confuren/1993, var også en flot vin med lakrids, bær, masser af tannin, saft kraft og god balance. Skal gemmes i lang tid. Hvis man har nogle ekstra penge til overs.

Clos de Tart - 1990 - En smule brunlig kant, lakrids, skovbær, masser af frugt og tannin i smagen - harmonisk med en lang god eftersmag.

En blind vin blev også præsenteret af Grand Cru- Lidt lys i farven, lakrids, kaffe- tannin, frugt, balance med lang eftersmag. god.

Savigny-les-Beaune smagningen

1. februar 1997

Af Steen Rasmussen

Efter generalforsamlingen kunne Bourgogneselskabets medlemmer med håbefulde ganer tage hul på Savigny-les-Beaune smagningen.

Smagningen blev (som sædvanlig) indledt med rettelser til smageskemaet.

For at teste medlemmernes ædruelighed (flere havde under generalforsamlingen forgæves prøvet at skyde lokalets lofts-belysning ned med cremant propper), blev smagerækkefølgen lavet totalt om.

Smagningen blev indledt med Savigny-les-Beaune 1992 fra Dom. Vincent, der fremstod med en lys rubin farve og en god typisk Pinot-næse med god frugt. Smagen var frugtagtig med nuancer af kirsebær - eftersmagen var dog kort - i alt en rimelig vin til kr. 75.

Vin nr. 2 var 1‘cru Les Vergelesses 1992 fra Dubreuil-Fontaine.

Denne vin var også lys rubin, men havde en mere kompleks næse med frugt og Pinot-karakter samt undertoner af lidt landbrug - næsen udviklede sig i glasset (om man så må sige). Smagen var rimelig med strejf af kirsebær og kærnemælk.

Der var dog også tendenser til lidt bitter-kærne i finalen.
Jeg havde forventet en bedre harmoni mellem næse og smag; specielt til en pris på kr. 146.

Andet sæt bestod af tre vine, (næsten) alle 1‘cru Les Serpentieres fra 1993, fra h.h.v. Dom. Ecard, Joseph Drouhin og Marnay-Sorelles.

Nogle af Marnay-Sorelles Les Serpentieres viste sig ved nærmere eftersyn at være fra marken Aux-Claus (aftenens næse blev i den anledning uddelt til Søren!).

Vinen fra Dom. Ecard var mørk rubin med god frugt og Pinot-karakter.

Smagen var god - igen med frugt og Pinot og med strejf af viol og peber.

Dette var en vin med potentiale - men til den dyre side kr. 186.

Nogle af selskabets medlemmer kunne oplyse, at vinen kunne købes til 65 F i Frankrig - hvilket afstedkom nogle syrlige kommentarer om visse vinhandlers prispolitik. Joseph Drouhin‘s vin var rubin med en dejlig næse med frugt og nuancer af røde bær.

Smagen var dejlig kompleks med let stald, Pinot og lakrids - i alt en god og drikkemoden vin til en fornuftig pris på kr. 149. Sættets sidste vin fra Marnay-Sorelles var der stor uenighed om.    

Dette skyldtes bl.a. at flere flasker havde prop samt det faktum, at vi ikke alle havde samme vin i glasset: nogle havde Les Serpentieres og andre Aux-Claus. Jeg smagte begge vine og fandt, at Aux-Claus den bedste af de to med en god kraftig næse med frugt og peber. Smagen var rimelig med noget frugt og Pinot.

Denne/disse vine fra Marnay-Sorelles var dog de svageste af sættets vine - prisen var dog også kun kr. 99.

Aftenens sidste sæt bestod af tre vine fra Dom. Robert Ampeau: 1‘cru Lavieres i tre årgange: 1978, 1985 og 1987. Dom. Robert Ampeau har efter sigende den politik først at frigive sine vine, når de er drikkemodne.

Disse vine kunne sandelig få selskabets ærede medlemmer op af stolene.

Efter vinen fra 1978 føg det i gennem luften med beskyldninger om nekrofili mod de formastelige (der i blandt undertegnede), der fandt denne vin utrolig dejlig (og aftenens bedste!!). Nogle svar på disse beskyldninger gik i retning af, at nogle af de ærede medlemmer havde pædofile tilbøjeligheder (i vinmæssig henseende forstås).

Farven var mørk tegl og næsen fantastisk kompleks og kraftig med nuancer af stald, kål, te og krydderier.

 - Hvor er det dog dejligt, at vin ikke er en eksakt videnskab, og alle derfor har ret (pris kr. 299)! 1985‘eren var lidt af en skuffelse; farven var teglrød og duften var let med strejf af krydderi, rosin og mynte (ikke særlig typisk!). Smagen var ligeledes en skuffelse - kort med nuancer af te, lakrids og brændt gummi - dette var aftenens lavpunkt (pris kr. 225)!! 

Den sidste vin fra 1987 havde også modne toner i farven: lys teglrød og duften var rimelig med nogen kraft og krydderier.

Smagen var ligeledes rimelig, igen med strejf af krydderi, te og kaffe. Disse sidste tre vine viser en konsekvent linie i husets stil, og vinene var generelt gode - men måske ikke særlig typiske for Bourgogne.

Alt i alt (endnu) en lærerig og specielt underholdende aften i Bourgogne-selskabets regi.

  Romanée Conti-smagning d. 10. januar 1997

Af Sten Vallentin Jørgensen

Den 10. januar 1997 havde 30 medlemmer af Bourgogneselskabet trodset det danske vintervejr og var mødt frem i Menighedshuset for at opleve noget, der for langt de flestes vedkommende må kaldes en vinsmagning ud over det sædvanlige.

Aftenens emne var en horisontalsmagning af rødvinene fra Domaine de la Romanèe Conti i årgang 1991. 10 medlemmer kunne dog ikke ‘nøjes’ med rødvin og måtte derfor også forsøge sig med domainets eneste hvidvin, nemlig ‘Le Montrachet’ i årgang 1988.

Deres udsendte var ikke blandt disse 10, men i journalistikkens hellige navn, lykkedes det at ham at presse den mindst standhaftige af de 10 til at videregive oplevelsen af såvel bouquet som smag i denne ikke ringe flaske.

Havde man forestillet sig en blodig kamp om at sikre sig det normerede antal centiliter af aftenens vine blev man skuffet. Ved alle bordene lykkedes det faktisk folk på demokratisk vis at få sikret sig de “magiske 7”, så jeg tror ikke at nogen følte sig ‘snydt’.

Nu til selve smagningen:  

Aftenens første vin var (ikke overraskende) domainets ‘discountvin’ Echézaux, som tidligere anført i årgang 1991. Vinen var i denne årgang fremstillet i 17 686 flasker og var prissat til ‘sølle’ 600 gode danske kroner. Vinen var meget mørk, medium tæt, men uklar.

Næsen afslørede mørke frugter som kirsebær og en god portion nye fade. Smagen var først meget lækker og indbydende, men det virkede som om vinen ved henstand lukkede til og fik en noget mere fremtrædende syre. Eftersmagen var moderat lang. Ved mit bord var alle enlige om at det var en ‘åbningsvin’ der tjente Bourgogneselskabet til ære - flere af den slags i fremtiden! 

Næste vin var Grand Echézaux (9588 flasker). Vinen blev serveret samtidig med Echézaux’en og fremstod fra første færd ganske anderledes. Farven var tættere, men virkede underligt nok mere udviklet. Bouqueten var koncentreret og meget kompleks, der var samme elementer som i forrige vin, men de fremstod langt mere harmonisk og holdt bedre ved. Smagen var præcis så god, som duften gav forventninger om. En koncentreret frugt understøttet af lidt fad. Tanninerne virkede bløde og afrundede.  Eftersmagen havde både bredde og længde. Vinen er af flere udråbt som en af domainets bedste i årgang 91, og det syntes flere af os den fortjente. 800 kr. er mange penge for en rød Bourgogne, men fremstod i denne sammenhæng som ‘aftenens bedste køb’. Den vil givet holde sig på toppen i mindst 5 år. 

Næste sæt bestod af Romanée st. Vivant (18 576 flasker) og Richebourg (11 244 flasker).

Romanée st. Vivant havde en tæthed som forrige vin, men knapt så udviklet en farve. Bouqueten udviste masser af nyt fad, der til en vis grænse overskyggede frugten. Den ‘rå’ karakter, der optrådte i duften, genfandt man i smagen.

Vinen var kraftfuld med masser af tannin og syre. Under al denne kraft fremstod en god koncentreret frugt, men man kunne måske få lidt bange anelser om vinens videre udvikling! Ville frugten være tilstede i tilstrækkelige mængder når vinen var rundet af? Svaret gives først om en del år og desværre ikke af mig. Prisen for vinen var som den forrige: 800 kr. pr. flaske.

Richebourg var en ganske anderledes vin. Farvemæssigt en anelse lysere end forrige vin og duftmæssigt også en del lettere (mindre koncentreret?). Smagen var frugtdomineret. Fin og elegant, men måske en anelse for let. Syren virkede derfor temmelig dominerende, men ikke decideret uharmonisk. Vinen bør nok gemmes et par år før den prøvesmages igen. Ikke min favoritvin og ikke så godt et køb: 1000 kr. pr, flaske.

Aftenens sidste sæt bestod ikke uventet af La Tache (17 137 flasker) og Romanée Conti (5043 flasker).

La Tache var en meget stor vin. Farven mørk og meget tæt. Næsen fremstod med en superb harmoni mellem den meget dybe frugt og de nye fade. Utrolig flot (ung) Pinot Noir. Smagen var mindst på samme niveau. Meget intens frugt i fuldendt balance med fadet. Vinen havde en utrolig længde og eftersmagen blev bare ved og ved. Efterfølgende var jeg ikke sen til at kåre denne vin til aftenens vinder. En vin jeg ville give en hel del for at have et par flasker af i kælderen til de lange vinteraftener i år 2000+. Desværre koster vinen 1600 kr. pr. flaske og det er jo immervæk også en slags penge!   

Romanée Conti er vel en af de vine man bør drikke/nyde med tilpas stor ydmyghed. Alene prisen på 4200 kr. pr. flaske vidner om en vin for de ganske få udvalgte. Godt at man som medlem i Bourgogneselskabet kan komme til at nyde den i det rette selskab for et anderledes rimeligt beløb!

Vinen var ikke uventet aftenens mest koncentrerede og lukkede. Farven fremstod sortrød og blev hængende meget længe på glasset. Duften var utrolig lukket, og vinen skulle stå temmelig længe, inden den åbnede sig lidt. Selvfølgelig var der masser af fad, men også superkoncentreret ung og uudviklet Pinot-karakter. Smagen var ligeledes utrolig fyldig, men igen meget lukket. Er man rutineret smager af unge vine, vil man sandsynligvis kunne give en mere nuanceret beskrivelse end denne. Personligt vil jeg ikke betænke mig på at gemme vinen i mindst 5 år, før den gensmages.

Inden vi gik over til en let anretning, hvortil man kunne købe en udmærket ung Nuit-vin fra Patrice Rion “Le bon Battons”, skulle bord 1 dog lige have ‘overstået’ deres Montrachet 1988.

Montrachet 1988 fremstod for en over otte år gammel hvidvin overraskende lysgylden i farven. Næsen havde flotte frugttoner, såvel tropiske som de mere klassiske ferskentoner. Der fornemmedes endnu lidt fadkarakter. Smagen var efter min ringe bedømmelsesevne overraskende let og feminin for så stor en vin. Elegance mere end kraft, men afgjort en stor hvidvin.

Konklusionen på denne aften var jeg ikke sen til at træffe: Et meget spændende og vellykket arrangement, som tjener foreningen til ære. Prisen var i forhold til det smagte ganske fordelagtig og 30 fremmødte medlemmer maner forhåbentlig til eftertanke: Flere af den slags arrangementer i fremtiden!

  Smagning af vin fra Domaine Varoilles.

Af Eva Sørensen & Søren Thorhauge

Maj måned kan være vanskelig for vinklubber. Mange medlemmer tager forskud på sommerens aktiviteter - sommerhus, båd og campingvogn skal gøres klar. Fremmødet til smagninger i maj er derfor ofte mindre end til selskabets øvrige smagninger.  

Alligevel var 55 medlemmer mødt op til Bourgogneselskabets arrangement med Dom. Varoilles. Om dette skyldes forårsvejret i år, domænets generelle ry, at ejer var til stede eller det faktum, at programmet indeholdte ikke mindre end 5 grand cru-vine skal være usagt.

Dom. Varoilles er et kendt domæne, der geografisk er placeret i Gevrey-Chambertin. Domænet har inden for de seneste år haft ikke mindre end 3 ejere, uden dette har medført, at stilen afgørende er blevet ændret. I henhold til ejeren Gilbert Hammel er dette heller ikke hensigten.

Domænets geografiske placering fornægter sig heller ikke, idet langt hovedparten af besiddelserne ligger i kommunen Gevrey-Chambertin.

Smagningen indledtes med en kommunevin i årgang 1992. Farven var pænt rødlig uden speciel kant. Duften var præget af nogen varme og en anelse vanille, men som en del af de resterende vine var det forbundet med noget besvær at lokke meget ud af vinen med næsen. Smagen var på den lettere side og havde en relativ kort eftersmag. Kvaliteten lå dog anelser over, hvad man ellers kan blive præsenteret for i denne del af Bourgognes kvalitetshieraki.

Næste sæt bestod af enkeltmarksvinen „Clos de Meix de Ouches“, som nogle af Bourgogneselskabets medlemmer tidligere har stiftet bekendtskab med i den fantastiske årgang 1985. Vinen kommer fra en monopolmark næsten inde i byen. Stokkene har en alder på mellem 18 og 84 år, hvilket tydeligt viser sig i vinene. Vi smagte årgangene 1988 og 1992. Den første havde en pæn rubinrød farve med en svag orange kant. Farven på den sidste var næsten identisk, men uden speciel farve i kanten. 1988’eren var stadig meget lukket i duften, og først efter en rum tid kunne der fremdrives elementer af frisk rød frugt. Smagen var kraftig med en del frugt. Eftersmagen var også frugtrig, men en del syre (garvesyre?) gav indtrykket af en typisk vin for årgangen. 1992’eren forekom også lukket, smagen var domineret af en pæn mængde frugt, men også en betragtelig mængde syre. Vinen var tillige en anelse krads i eftersmagen - der også indeholdt kvalitetstegn såsom lakrids. Der vil formentlig gå en del år, før denne vin vil vise sig fra den mere venlige side. 

Så sprang vi op på 1. cru niveau. Først „la Romanée“ i årgangene 1990 og 1992. Begge vine havde en typisk burgundisk rubinrød farve uden alderstegn i kanten. 1990’eren havde en dejlig duft af krydderier og bær samt vanilje. Her viste domænets vines potentiale sig for første gang. Smagen var langt mere frugtagtig end de foregående og havde en pæn lang eftersmag. 1992’eren lå mere på linie med de foregående vine med en lukket næse; men med mere frugt og syre samt en længere eftersmag.

De to næste vine kom fra den mark, som har lagt navn til domænet „Clos de Varoilles“. Vinen blev præsenteret i årgangene 1988 og 1990. Allerede disse vines mørke farve mere end antydede, at vi var kommet op på et vinmæssigt højere niveau. Begge vine forekom stadig lukkede, 1988’eren var stadig syrerig, hvilket er meget karakteristisk for denne årgang. Der var dog også en del frugt i vinen, men det er spørgsmålet, om frugten er tilstrækkelig til at afbalancere syren på et senere tidspunkt. Eftersmagen opførte sig dog pænt, og holdt godt i munden. 1990’eren viste sig straks som en meget bedre afbalanceret vin med megen frugt i munden og en meget bedre afbalanceret eftersmag med tegn på lakrids. Næste sæt bestod af Charmes Chambertin - vielles vignes - i årgangene 1990, 1989 og 1985. Alle tre vine stod flot i glassene med en klassisk farve. Også her var det vanskeligt at fremtrylle karakteristiske duftindtryk, men det er som bekendt karakteristisk for et højt niveau, at det kræver tålmodighed før duften viser sig. 1989’eren havde tegn på kål og „stald“ i næsen. Smagen viste sig at være en smule atypisk for disse vine, idet kroppen viste sig at være en smule spinkel, og der var en anelse bitterhed i den relativt lange eftersmag. 1990’eren var fuld af frugt i munden men dette skal ses i sammenhæng med en relativ stor mængde syre; men der er ikke tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, førend denne vin vil springe ud i fuldt flor - tålmodighed kræves. 1985’eren forekom stadig ikke fuldt ud moden, men viste gode takter med megen frugt og lang eftersmag, også denne vin var hårdere, end det er normalt i denne årgang.

De to sidste vine var Bonnes Mares 1993 og Clos de Vougeot 1990. Førstnævnte var aftenens bedste vin. Den var utroligt mørk og viste tegn på cigarkasse, vanilje, kirsebær en forbavsende kraftig mixture i næsen. Smagen var stadig noget stram; men også med megen frugt og bær. Eftersmagen virkede lang og lovende. Clos de Vougeot’en havde også en dyb farve, duften var næsten ikke til at få fat i, men smagen var yderst kraftfuld med en enorm længde i eftersmagen - en virkelig lækker vin.

Vinene fra Domaine Varoilles kan generelt karakteriseres som vine der belønner de tålmodige. Dette gælder specielt i de gode årgange, hvorimod domainets stil - med meget syrerige vine - kan medføre, at frugten aldrig får anledning til at vise sig fra den mere positive side, når den ikke er til stede i tilstrækkelig mængde.

Et af klubbens medlemmer - Henrik Steen Andersen har i skrevet en artikel om ovennævnte smagning i Politiken d. 28. juli. 

  Smagning af vin fra KB Vinimport

af Søren Thorhauge

KB Vinimport, ved Kim Bülov, en af de mest spændende Bourgogneimportører, præsenterede virksomheden og dens vine for selskabet d. 19. september 1997.  Kim havde, ud over aftenens vine, medbragt importens medarbejder Susanne, der på smukkeste vis præsenterede producenterne.

55 medlemmer havde valgt at sætte hinanden stævne denne aften i selskabets, Kims og Susannes regi. 

Smageprogrammet bestod af en Crèmant, tre hvide og syv røde vine og vi kom det meste af det klassiske Bourgogne rundt.

De præsenterede vine var udvalgt af Kim selv, ud fra det uselviske princip, at der mere blev lagt vægt på præsentation af kollektionen, end på at vinene skulle/kunne sælges til medlemmerne. Nogle medlemmer syntes, at vinene var så gode, at medlemmer straks forsøgte at forøge deres vinsamling, men nej, der var ikke flere flasker af de pågældende vine til salg. Forretningen i Bredgade er dog altid et besøg værd, og der kan også gøres gode køb i andre vine end de præsenterede.

Aftenen indledtes med et glas Crèmant som velkomstdrink. Denne var så god, at bestyrelsen straks overvejede, om den traditionelle skal udskiftes ved næste generalforsamling.

Den egentlige smagning indledtes med de 3 hvide vine fra årgang 1994. Først en Marsannay Blanc fra J. Roty, dernæst en Chablis Grand Cru, Les Clos, fra Droin og til slut en Chassagne Montrachet 1. cru, Les Callerets, fra Jean Nöel Gagnard.

Marsannay'en var relativt mørk i farven med et stænk grønt i kanten. Duften forekom noget lukket, men efter en rum tid viste den sig med nogen frugt (æble). Smagen var næsten sødlig (ikke sukkersødme) med en del frugt. Jeg har oplevet længere eftersmag.

Chablisen var, som det forventedes, en smule lysere end den forudgående og med knapt så meget grønt. Duften var stadig lukket bortset fra antydninger af fadlagring i form af vanilleduft. Smagen var typisk Chablis, lidt spids syre. Herudover klare indikationer af frugt, der formentlig vil give de tilbageværende flasker et relativt langt liv, hvis man bryder sig om ældre Chablis. Eftersmagen overraskede positivt med god frugt og længde.

Chassagne Montrachet'en var en af de vine jeg havde set frem til at smage.

Vinen skuffede heller ikke. Vinens farve var den lyseste denne aften, men det skal man ikke forlede sig af. Duftindtrykkene var svære at fange i næsen. Smagen var typisk burgundisk, som når den er bedst. Der var indtryk af fedme, frugter, vanilje, kokos og eg. Eftersmagen var meget lang og harmonisk. Helt klart den bedste af de hvide vine. Dette overrasker heller ikke. Det er sjældent, at Gagnard ikke lever op til sine høje kvalitetskrav.

Derefter kom de røde vine i lind strøm. Første sæt bestod af Meursault Rouge, 1995, fra Jacques Thevenot-Machal, Aloxe-Corton 1993 fra Domaine Jacob samt Chassagne-Montrachet, 1993 fra føromtalte Gagnard.

Meursault'en var let sløret med vandig kant. Duften var typisk Pinot Noir, men det var svært at finde karakteristika fra området. Smagen var stadig noget krads med en syre, der dominerede over frugten. Eftersmagen er fundet bedre. Aloxe Corton'en havde mest farve i sig i dette smagesæt. Duften var pæn med anelser af træ og nogen frugt. Disse ingredienser gik igen i smagen. Eftersmagen var lidt rå, men lovende da den var relativ lang. Gagnard - Chassagne Montrachet var relativ lys med vandig kant. Duften var lukket. Vinen var kraftig med megen frugt og lidt kokos. Eftersmagen var behagelig lang. Atter en god vin, der langt overgår de fleste andre røde vine fra denne kommune. Igen en bekræftelse på, at producenten er alfa og omega i Bourgogne.  

Næste sæt bestod af Fixin 1. cru, Hervelets, 1993, fra Domaine Bart og Chambolle Musigny, 1. cru, Charmes, 1993, fra Domaine Clerget. Disse 2 domainer er veteraner i Bourgogneselskabsregí.

Domaine Barts vin var meget mørk. Næsen var utroligt flot med meget tung duft af ren Pinot Noir. Smagen indeholdte megen frugt (kirsebær m.v.) og blev godt afbalanceret af syreindholdet. Der må være et godt potentiale i denne vin. Chambolle Musigny'en var en anden herre. Farven var rubinrød. Duften var karakteristisk for Bourgogne med kål, stald og lignende som ville blive betragtet som ubehageligt, dersom det ikke kom fra en god vin. Smagen var meget lækker med megen frugt og der kunne tillige findes anelser af lakrids deri. Eftersmagen var også lang. Det er forhåbentligt ikke sidste gang, at denne gode producent kan præsenteres i selskabets regi.

Aftenens finale var Clos de Vougeot, Grand Cru, 1993, fra J.J. Counfuron der præsenteredes sammen med Griottes Chambertin, Grand Cru, 1993, fra Domaine J. Roty. Begge vine var meget mørke røde. Clos de Vougeot'en havde en smuk lidt landlig duft med en anelse lakrids, men vil formentlig yderligere forbedre sig over tiden. Smagen var pragtfuld med så megen frugt, at den gav godt modspil til en pæn portion garvesyre. Den var værd at investere sine sidste spareskillinger i, dersom man vil være garanteret en stor oplevelse om 8 10 år eller senere. Griottes Chambertin'en var som det kunne forventes. Megen frugt i duften med anelse af vanilje. Smagen var maskulin med megen frugt, der også her mere end antydede et langt liv for de resterende flasker. Eftersmagen var også lang.

Konklusionen på denne aften var, at det betaler sig at gå til specialhandlen, hvis der skal indkøbes god Bourgogne. Dette er ikke noget nyt, for de selskabets medlemmer. KB Vinimport er et godt bud på en pålidelig og seriøs leverandør.

Det er rart at have sine Velbevarede hemmeligheder/kilder til god Bourgogne. Det skulle helst ikke gå hen at blive for populært med de små mængder vin, som topproducenterne fremstiller. Se bare på priserne på top Bordeauxerne. Der fås tilsvarende kvalitet i Bourgogne, prisen ligger i øjeblikket på ca. halvdelen af, hvad man må betale for tilsvarende kvalitet i Bordeaux.  

Smagning i Bourgogneselskabet Mâconnais vine

v/Palle B Hansen

Denne fredag midt i marts havde 27 medlemmer af selskabet fundet sammen om at prøve hvidvine fra Mâconnais.

Der var tegn til panik inden smagningen, da nøglebringeren var 35 min forsinket, men ved tvangsarbejde af nogle fremmødte medlemmer kunne smagningen starte med kun 10 min forsinkelse.

Da formanden var bortrejst stod det til næstformanden at byde velkommen og omtale det område vi skulle igennem.

Det lykkes Bjarne at klare denne lille sag på kun 10 min, og de første flasker blev båret ind.

Bestyrelsen havde inden da frydet sig over at smageskemaet var korrekt (for første gang i selskabets historie), der var kommet de rigtige vine, osv., men den blev grundigt pillet ned. Smageskemaet indeholdt en del stavefejl.

De to første vine var Pouilly-Fuissé “Clos de France” 94 fra Dom. Lassarat samt Macon-Clessé “Cuveé Tradition “ 1993 fra Dom. Bongrand. Den første var en vin, pæn og klar, samt en duft der ledte tanken hen på en fattigmands Chablis. En frisk ung og behagelig vin.

Som et medlem udtrykte det, “ en vin til en overdækket terrasse”. Den anden havde mere rygrad. Der var mere “bourgogne” i denne vin. Den smagte klart igennem af Chardonnay og havde en let fedme. En vin der havde både krop og sjæl.

Det var dog ikke alle i selskabet der var så glade for de to første vine.

Vin nummer 3 - 4 og 5 var Puilly-Fuissé Vielles Vignes Dom. Forest i årgangene 1993 -1991 samt 1990.

Den samme vin i tre årgange!

Og sikken en forskel. 1993 havde en spændende duft af let råd samt af våd græsplæne.  1991 var syg, men reserve-flasken syntes allerede at vise træthed. 1990 var i begyndende forfald. Smagen mindede om let madeira.

Tre vine som ikke høstede den store jubel ved bordet.

Det var nu tid til auktionen. Det er under overvejelse om vi skal  stille et video-kamera op næste gang. Det er altid en oplevelse. Traditionen tro var der folk der bød sig selv op af ivrighed.

Men alle flaskerne kom hjem på nye vinhylder. Smagningen forsatte og vi var nået til Ch. Fuissé, som præsenterede to vine, begge årgang 1994, hvoraf den ene var Vielles Vigne.

Begge pæne vine, men de gamle stokke var alligevel mærkbart anderledes. Mere fylde og de sure æbler fra Chablis dukkede op igen.

Selv syntes jeg at de to næste Puilly-Fuissé “hors classe” fra Dom Ferret i årgangene 1994 samt 1985 var aftens højdepunkter.

Begge var dejlige vine den første en dejlig duft samt en friskhed. Årgang 1985 gav minder om et dejligt glas champagne og foir gras.

Vi sluttede smagningen af med en Macon-Clessé “Cuveé speciale bourtrytis” 1989 fra Dom. Bongrend. En sød vin lavet af de angrebne druer fra huset, som han havde høstet den 29/9 89.  Det var sjovt at smage den, men så har vi også prøvet det. I øvrigt var den store diskussion om vinene smagte for meget af egetræ eller ej. Den diskussion kan vi sikkert blive ved at have, men nogle er til moderen og andre er til datteren, så lad dem der kan lide egen, stalddøren eller lignende have deres egen smag. Eller som der blev sagt ved den forrige smagning med hensyn til unge og gamle vine, “nogle er nekrofile og andre er pædofile"!

Smagning af Domaine Armand Rousseau d. 23. oktober 1998

Referent: Steen Rasmussen

30 entusiastiske medlemmer havde stævnet hinanden til denne historiske aften, hvor vi skulle smage alle 1995 vinene fra en af Bourgognes absolutte topproducenter, Domaine Armand Rousseau. Foruden perlerækken af 1995’ere var det yderligere lykkedes bestyrelsen at fremtrylle selve le Chambertin i årgangene 1993 og 1988 – så vi skulle igennem et mammut program bestående af 12 forskellige vine (troede vi da). Men – Men – Men ! Ingen smagning i Bourgogneselskabet uden ændringer!! Af uransagelige årsager havde Penny Lane anført en uspecificeret Gevrey-Chambertin 1. Cru 1995 i sin prisliste – da vinen dukkede op viste det sig at være en absolut specificeret vin, nemlig 1. Cru Cazetiers, som i forvejen var programsat! Så det overdådige program blev reduceret til ”kun” 11 vine. Den ekstra Cazetiers blev brugt til buffet’en, hvilket der underligt nok ikke var nogen der havde noget imod!  

Eva introducerede de to første vine Gevrey-Chambertin og Gevrey-Chambertin 1. Cru Cazetiers. Der var (selvfølgelig og forventet) stor forskel på disse to vine: kommunevinen var en god repræsentant for standen med god behagelig floral duft og smag med nuancer af kirsebær og røde bær. Prisen var også ”god” kr. 209 hos Erik Sørensen (ES). Cazetiers var mere tæt og koncentreret i både farve, duft og smag. Vinen var lukket men viste senere nuancer af sorte bær og let eg, en dejlig saftighed med god lang eftersmag – sandelig en vin med potentiale. Pris kr. 275,- hos ES.

Næste sæt bestod af Clos de la Roche, Charmes Chambertin og Mazy Chambertin. Clos de la Roche var en flot vin med en næse domineret af kraftig og flot indsmigrende frugt domineret af mørke bær. Vinen var til den elegante side men med masser af syre og tannin – burde først drikkes om 5 – 10 år. Pris kr. 390 hos Penny Lane (PL). Charmes Chambertin’en var også lukket men viste senere en duft af kærnemælk og let røg pakket med frugt. Det tog sin tid for smagen at udvikle sig og da var der flotte smagsnuancer af blommer, sorte bær og violer – i sandhed en vin med potentiale der først bør drikkes om +10 år. Pris kr. 390 hos ES. Mazy Chambertin’en var lidt spøjs i næsen med let blomme/sveske samt lidt sød ”bolcheduft” (?). Smagen lod også vente på sig og for mit vedkommende opfattede jeg den som til den lettere side med en mellem fylde, og lidt fad med nogen frugt – god men ikke stor. Pris kr. 375 hos ES.

1. sæt bestod af Ruchottes Chambertin, Gevrey-Chambertin 1. Cru Clos St. Jacques og Chambertin Clos de Beze. Søren kunne oplyse af Ruchottes Chambertin’en i praksis var Clos de Ruchottes som Rousseau havde monopol på. Denne vin var præget af kraftig mørk frugt og næsten bombastisk/rustik. Smagen var også rustik men masser af saftig frugt, røde bær, eg og lakrids. Denne vin var der stor uenighed om, men for mig var det en af aftenens flotte glas. Pris kr. 425 hos PL. Clos St. Jacques vurderes af mange som værende af Grand Cru kvalitet, hvilket blev bekræftet af denne flotte tætte mørke vin, der havde en kraftig næse domineret af blomme, viol og mørke kirsebær med et elegant strejf af eg. Smagen igen domineret af mørke kirsebær, eg og lakrids og dejlig laaaaaaaaaang – aftenens næstbedste glas! Flot vin nu og om 10 år. Men prisen - suk! - kr. 590 hos PL. Aftenens største vinøse oplevelse (for moi) var Clos de Beze. Denne vin var næsten monumentan - bej sort med en næse tætpakket med sort frugt og ristet eg. Smagen var flot lang og rund/fyldig med masser af sødmefuld frugt præget af blommer, viol og sorte kirsebær og med nuancer af peber, eg og lakrids. En sublim forening af kraft og elegance - en supervin nu og om +10 år. Pris kr. 650 hos ES. 

Sidste sæt bestod ”kun” af Chambertin MEN i hele tre årgange: 1995, 1993 og 1988. Disse vine havde suverænt de grimmeste etiketter af alle – rustikke og smagløse – underligt nok for en vin i prislaget kr. 700 (mon ikke en eller anden designer kunne slå et sving ind omkring Domainet ved lejlighed). Bjarne kunne BLANDT MEGET ANDET (!) oplyse at de vinstokke der levererer druerne til disse dejlige vine var minimum 60 år gamle samt at Rosseau var den største enkelt besidder i Chambertin marken. Af disse tre vine stod 1995’eren som den bedste med tæt pakket frugt domineret af viol og blommer. Næsen i 1993’eren var mere udviklet og kompleks med moden frugt og strejf af stald/kål. 1988’eren havde en god udviklet og ukompliceret næse domineret af røde bær og kål. Smagen hos ’95 var god rund og fyldig med masser af frugt, power, syre/tannin og let eg. 93’ lå ikke langt efter med en medium fylde og dejlig kompleks smag af frugt/kål og et godt tannin ”bid”. 1988’eren var også dejlig men den letteste af de tre. Smagen var, som næsen, præget af dejlig kompleks moden frugt og stald/kål. Vinen havde stadig tannin i sig til yderligere lagring. Desværre er disse vine jo ikke helt billige: 1995 kr. 690 hos ES, 1993 kr. 750 hos PL og 1988 kr. 730 hos PL.

Kendere siger at Armand Rosseau’s vine smager godt fra ”vugge” til ”grav” og konklusionen på denne aftens smagning må da også være at alle vine (selv i en ung årgang 1995) smagte godt til fremragende nu – hvad vinene vil udvikle sig til om 10 år må Guderne (og dem med de store tegnedrenge) vide.

Smagning af årgang 1994 d. 25. september 1998

smagt og kommenteret af Torben Sørensen

Det er ingen sag at skulle kommentere de gode årgange - hvem vil ikke kunne falde ind i koret af skamrosning af for eksempel årgangene ´90 og ´96?  Det er vel nærmest således at vi vil kunne skrive vores skamrosende mening uden at behøve at smage på vinene!

Så forekommer det en anden én lidt mere tungt at skulle komme rundt om årgang ´94, der af de fleste er blevet udråbt til en parentes i rækken af gode eller bedre vine fra 90´erne i Bourgogne. Derfor er det glædeligt at det ikke var slet så tung en opgave som man kunne have frygtet. Vi fik ved selskabets årgangsmagning fra 1994 syn (og smag) for sagen; som så ofte før måtte vi sande at i Bourgogne er det ikke kun årgangene men mindst ligeså meget producenterne der tæller.
En gammel sandhed for ældre Bourgognevenner, men for nye medlemmer altid en meget vigtig erkendelse!

Smagningen startede med 4 hvide vine; alle 1.cru vine. to fra Chassagne og fra samme mark, men med forskellig producent bag. Det var Chassagne-Montrachet 1´cru Morgeot fra henholdsvis dom. Jean -Noel Gagnard som havde lavet en meget lækker, frisk og frugtduftende (mirabeller) vin i fornem balance. Det var så også den dyreste hvide til 308 kroner. Den anden Morgeot var fra dom. Ramonet. Her var også moden sødme i næsen (efter lidt tid i glasset) - smagen var domineret af en masse syre. Jeg foretrak klart Gagnard´s vin af disse to.

De to andre hvide var henholdsvis en Mersault 1´cru Charmes fra Maltrot og en Puligny-Montrachet 1´cru La Follatieres fra Drouhin. Den første var præget af en del fad i næsen. Man kunne sagtens finde den “flintagtige” Mersault-karakter også. God balance, men også her en del syre på nuværende tidspunkt. Drouhin´s vin var meget lukket - kun langsomt åbnede den sig i glasset. Smagen var flot med en perfekt balance mellem tannin og frugtsyre. Der var en behagelig sødme, der ikke dominerede for meget. det sidste er naturligvis en smagssag, men jeg er ikke til de meget fede hvide Bourgogner.

Herefter fulgte 6 røde vine.

Først kom to vine fra Volnay - det var 1´cru Clos des Chenes fra dom. Glanenay og 1´cru Clos des Ducs fra dom. Marquis d´Angerville. Den første var allerede ved at få orange modne toner i farven og i næsen var der fin pinot-karakter. Smagen var lidt tør - frugtsyren var i orden, men det er ikke en vin til at gemme. Marquis d´Angerville viste ikke modenhedstegn i farven. Initialt meget lukket næse - kom langsom i glasset. En del tannin gemte lidt på frugten i smagen. Ikke tvivl om at der dog var frugt nok nedenunder og det var et meget dejligt glas, som vil være til at nærme sig for alvor om et par år. En pris på 195 kroner var ikke urimelig.

Morey-Saint-Denis var en village vin fra Moillard Grivot.

Også her modenhed i farven. Smagen var lidt besk - ikke min livret, men rundt omkring ved bordene faldt den nu ikke igennem. Fra Nuits St. George kom en 1´cru Hospices de Nuits vin. Det var en appellation ved navn Didieres. Her var en nærmest violet farve. En klassisk, fin pinot næse med lækre modne taniner i smagen. Stod i glasset og blev bedre og bedre. Igen en god vin til knap 200 kroner.

Gevrey Chambertin var repræsenteret med 1´cru Fonteneys fra dom. Roty. Farven var lysere end forrige vin. Der var dog ikke modenhed i form af noget brun/orange skær. I bouqueten fandt vi skovbær og søde kirsebær. Alle var begejstrede over at finde så lækre frugt-karakterer i smagen også. En masse tannin lå gemt omhyggeligt under den umiddelbare sødme, som ikke må forveksles med at vinen er ved at være drikkeklar. Der er potentiale til at lade den ligge i måske 5-8 år endnu for at få fuldt udbytte af den gode vin som Roty har lavet. Prisen var også smagningens højeste med sine 315 kroner.

Som afslutning kom en af de mest udskældte vine fra Bourgogne; La Grande Rue fra Vosnes-Romaneè. Alle mener at dom. Lamarche slet ikke får nok ud af deres enestående flot beliggende mark lige op til Romaneè Conti og La Tache.

Ingen tvivl om at vinen var mørkest af alle de smagte. Bouqueten var meget domineret af den „toastning“ som fadene må have fået inden vinen blev omstukket fra gæringsbeholderne.

Om man kan lide så intensiv en smag er et spørgsmål om helt personlig præference. Der er jo også dem, der kan lide Islay malt Whiskey…

Jeg ved ikke om der er frugt nok til den ret dominerende tannin vi fandt. Efter lidt snak ved bordene blev vi enige om at det var der nok, men jeg vil personligt ikke ofre de ca. 600 kroner den koster. Så hellere to af vinene fra Roty eller tre fra Marquis d‘Angerville.

Konklusionen jeg vil drage er at der (naturligvis) også i ´94 er lavet god vin i Bourgogne. De røde er nok lidt bedre og jo nordligere, jo sikrere. Som udgangspunkt skal man kende sin dyrker eller sin vinhandler godt for at købe ´94 ind. På den anden side er vi mange der nok bliver nødt til at købe denne årgang med baggrund i priserne på ´95 og ´96 - hvis de overhovedet er til at opdrive!

Louis Jadot på besøg i Bourgogneselskabet

Af Torben Sørensen

Det var en gammel bekendt af Bourgogneselskabet, der var på besøg d. 7 maj 1999.

Igennem årene har vi ofte smagt vine fra dette velrenommerede firma - både som “rene” smagninger eller som en næsten fast deltager, når vi smagte vine fra kommuner eller enkeltmarker.

Måske har der i de seneste år været lidt længere imellem husets vine end der var tidligere. Bestyrelsen har jo altid prøvet at fine nye vinkler på de forskellige emner og vi har også forsøgt at eksponere vine fra en række af de mere ukendte dyrkere.

Smagninger med Jadot´s vine vil aldrig høre til de billigste - ej heller denne…

Importør i Danmark havde udvalgt vinene, der blev smagt sammen med én af de danske Jadot-forhandlere, Vinoteket fra Gentofte.

Firmaet vinificierer 150 (ethundredeoghalvtreds!) forskellige vine, så det er en meget vanskelig opgave at vælge vine til og fra.

Huset har ført en omtumlet tilværelse fra sin start tilbage i 1850 som ren negotientfirma, hvor man købte vinen på fade hos bønderne for siden at sælge videre.

Igennem årene har huset imidlertid opkøbt mange områder og man ejer nu 105 hektar, der således bliver domaine aftappet. Det drejer sig efterhånden om over 50 af de 150 vine, der bærer husets navn.

Her skal hele husets historie ikke gentages - interesserede kan finde den fyldigt omtalt i alle de forskellige standardværker om Bourgogne.

Den danske importør, Kåre Selvejer, kunne fortælle om de mange spekulationer, der var i hele vinbranchen da firmaet i 1985 kom på amerikanske hænder, nemlig det store firma COBRAND. Årsagen til dette “forræderiske” salg til USA var manglende arvinger i Jadot-familien. Disse bekymringer er blevet gjort til skamme. Der er ikke trukket én Franc ud af forretningen i den forløbne årrække - tværtimod bliver alt overskud reinvesteret således af Jadot nu råder over noget af det mest moderne produktionsudstyr i hele området.

Og så selve smagningen:

Vi lagde for med et par hvide vine; Saint Aubin Blanc 1996 og Mersault village 1996 til henholdsvis kr. 198,- og 285,-

Saint Aubin fandt jeg behagelig, tør med en god syre, men for spinkel i strukturen til at acceptere prisen. Mersault village var en meget lækker, fed Chardonnay med et godt syrebid der stod flot til den ret kraftige tanin.

Den røde afdeling lagde for med husets volumemæssigt store vin, Bourgogne Rouge, Couvent de Jacobins, 1997. Det er en vin, Jadot producerer til hurtig konsumption - typisk restauranter. Fin lille pinot-næse - smagen ren og vinøs. Drikkeklar nu. Prisen på 100 kroner er rimelig, men jeg syntes personligt man fik mere vin med den efterfølgende Givry Rouge 1997 til samme pris. Her var igen en fin pinot-karakter i næsen. Jeg fandt lidt røde bær. Vinen udviklede sig i glasset og vil være på toppen om et til to år.

Så tog vi en dyb indånding og sprang helt til Beaujolais med vinen Chateau des Jacques, Moulin á Vent, 1997. Her var det pludselig Gamay-druen, der var kommet under behandling af Jadot´s kældermester. Man kan mene hvad man vil om deres vinifikationsmetoder, og det er forståeligt at det har vakt en del bekymring i Beaujolais af Jadot vinificierer gamay fuldstændigt som var det Pinot Noir. Resultatet er en vin, der i karakter minder mere om de røde vine fra Côte d´Or end jeg har oplevet før. At dømme efter kommentarerne til blindsmagningen ved smagningens afslutning, hvor netop denne vin kom op igen, var hovedparten af de fremmødte af samme mening. En pris på kr. 129,- for en Beaujolais er meget, men om to til fire år vil det vise sig at være en god investering.

Tilbage i Côte d´Or smagte vi nu dels en Fixin village 1996 og en Beaune 1. cru Toussiants 1995 og endeligt en Beaune 1. cru Clos des Ursules til henholdsvis kr. 185,- 245,- og 280,-.

Ikke overraskende var Fixin den “mindste” af vinene, men om et til tre år vil den have udviklet sig til et rigtigt godt glas. Der var en imponerende pinot-næse allerede!

De to første cru´er, var meget interessante at smage op mod hinanden. Begge var initialt lukkede - Clos des Ursules måske med en smule sødme, hvor Toussiants først efter 15-20 minutter begyndte at løfte lidt af sløret for hvad der senere kunne komme ud af denne vin. I smagen var tanninen meget dominerende i begge vine - Jeg fandt den bedste balance i Clos des Ursules hvor især en temmelig voldsom moden syre blev balanceret flot ud af tanninen. Det er i øvrigt også en mark som Jadot-firmaet i særlig grad er stolte af - marken har været i familiens eje siden 1826.

De sidste to vine på smageskemaet var henholdsvis Nuits-Saint-George, village, 1996 og Corton Pougets, Gr. cru, 1993. Her var priserne helt i top med henholdsvis kr. 310,- og kr. 500,-

Jadot har altid lavet kraftige Nuits-vine og denne på papiret “simple” village vin var ingen undtagelse. Farven var dyb violet med en ganske svag lys kant. Ikke tegn til modne orange toner i farven overhovedet. Næsen var præget af ret udtalt fad. Smagen var flot med de fra unge vine kendte toner af organiske opløsningsmidler (andre vil måske anvende mere romantiske betegnelser for denne smag/duft, men alle kender den fra f.eks. unge Rhone vine) Som andre vine fra årgang 1996 kunne man nyde den med stor fornøjelse nu, men den vil udvikle sig de næste år også. Der var ved smagningen flere, der var lidt bekymrede over at vine var så udviklet allerede. Ved mit bord var alle nu tilfredse over denne dejlige vin.

Farven alene kunne næsten afsløre Grand cru niveauet på den sidste programsatte vin. Den var dyb violet uden antydning af lys kant endsige modenhed.

Umiddelbart var vinen fuldstændig lukket i næsen - efter et stykke tid kom der primært alkohol frem. Smagen var begyndt at vise de fine takter, men en fænomenal længde, fedme og fylde, der lovede godt for en gensmagning om 4-6 år.

Min konklusion på denne aften var at Jadot fortsat producerer vine i topklasse. Ikke at jeg egentligt har tvivlet på det, men denne aften fik vi også lov til at smage nogle af de nyere vine, som man har valgt at vinificiere - jeg tænker her på vinen fra Beaujolais, som jeg i hvert fald ikke foreslog på da vi afslutningsvis skulle blindsmage.

  Pinot Noir smagning i Bourgogneselskabet.

Af Palle B Hansen

Den 19. november afholdtes dette århundredes sidste smagning i Bourgogneselskabet.  Det var en smagning af Pinot Noir fra hele verdenen. Formanden bød velkommen og viste med sit vinglas hvor meget man måtte skænke i glasset. Det er desværre nødvendigt en gang imellem.

Der var lavet en ”tipskupon” hvor der var mulighed for at få 22 krydser sat rigtigt – hvad det blev, kommer vi tilbage til.

Der blev sagt lidt om Pinot Noir druen, om hvordan den smagte i de forskellige lande som benytter den. Derefter begyndte smagningen. Det er svært at beskrive vinene i et referat når de er blinde, så jeg vil gøre det at jeg vil skrive navnet sammen med kommentarerne. De to første vine var Beaune 1. cru Dom Albert Morot 1996 samt Alsace Burlenberg Dom. Marcel Deiss, ville vigne 1996.  Den første var ret lys i farven, den var meget ude af balance, slet ikke som vi kender Morots vine. 1996 er jo ellers et godt år i bourgogne, så hvad Mmd. Chopin har lavet i 1996 er ikke godt og vide. Den næste vin var mere mørk men, næsen gav ikke rigtigt noget. Den lette duft samt en spinkel smag virkede helt atypisk til den mørkere farve.  Priserne for vinene var henholdsvis kr. 229 samt kr. 210.  De to næste kom på banen. Den første var en Portugisisk vin fra Casa Cadavel årgang 1996, samt en Spätsburgunder fra Ligenfelder, Reinpfalz 1996. Den portugisiske smagte tydeligt af Pinot Noir, den var godt nok ikke særlig kraftig, og havde også kun en let fylde, men alligevel en behagelig vin. Spätburgunderen var også en ganske dejlig vin, mærkbart lettere en den portugisiske, men alligevel med en del frugt. Begge gode vine og prisen taget i betragtning – gode køb henholdsvis kr. 80.- og kr.100.- 

Vi forlod nu Europa for at drage til Chile. I Casablanca Valley fremstillede man Errazuriz. Helt anderledes en nogle af de vine vi havde smagt før denne aften. Ved mit bord kom tanken på blommesaft. Det var en meget mørk vin, ung fra 1997, der var en del som kunne lide den, men Pinot Noir ??

Den sydafrikanske vin var den ”falske Bourgogne”. Den klare lyse pinotfarve vi alle kender, letheden og elegancen fra Bourgogne mente vi også og kunne spore! Men nej – snydt igen Waker Bay - Hamilton-Russel årgang 1997 hed denne ”falske bourgogne”

De to næste. - Den ene havde prop, og i et øjebliks forvirring, kom en gående med flasken i hånden, hvorpå alles øjne så rettes mod flasken. Det lykkes dog at gemme flasken, men folk havde ”set noget” og der blev gættet på, om det ikke var tysk der stod på etiketten, eller hvad sprog det ellers var.

Den første var australsk og hed Salitage. Det var en pæn mørk vin, en vin hvor farve og smag passede godt sammen. Mørk farve – dejlig fylde, med mørke bær, dejlig vin. Da den anden vin var blevet skiftet ud var det også en dejlig overraskelse. Pæn mørk i farven, fulde og dejlig frugt i næsen. Disse to vines navne og pris! Salitage 1997 kr. 178. – samt Alto Adige Hoffstätter Pinot Nero 1993 – Italien.

Turen var nu kommet til de tre sidste. Vi havde præsenteret 10 vine og en joker. Hvad jokeren var, vidste ingen endnu, men den måtte jo komme. Den første var fra New Zealand. Waipara, Pegasus Bay. Og med navnet Prima donna. Det var også en af aftenens store overraskelser. Dejlig vin som ” havde stærke sammenligningsbånd til Bourgogne” Den næste var fra ”over there”. Ikke fra Oregon – eller Napa, næe vi havde været så ondskabsfulde og finde en fra Saintsbury.  Det var Carneros, Saintsbury Pinot Noir reserve 1996. endnu en dejlig overraskende vin. Mere lys og let ned dem fra ”down under”, men så afgjort god. Priserne for disse vine kr. 245.- samt 250.-

Jokeren – ja det var den samme vi som vi startede smagningen med. En vin fra ”hjemstavnen”, igen Albert Morot. Beklager Madame - der var stadig ingen tilslutning til din vin. Vi er skuffede – meget.

Set i bakspejlet så var det en svær smagning. Den der havde flest rigtige på tipskuponen var en 6er. Tillykke med de seks rigtige.  Der var forslag om at der skulle have været mere bourgogne i, men det var jo ikke en ”landskamp”, derimod en smagning om hvordan Pinot Noir også kan smage. Kunne vi så ikke have valgt en anden Bourgognevin?. Vi syntes i udvalget at Albert Morots vin var typisk for Bourgogne og den er smagt flere gange i selskabet, og har i det store og hele altid været tilfredsstillende. Vi skulle måske have prøvesmagt Albert Morots vin, men som sagt er det let og være bagklog.

  Referat af smagningen d. 29.10.99 ”Clos St. Jacques”

af Eva Sørensen

Denne efterårsaften var der mødt 36 medlemmer op til et udsolgt arrangement.  Det havde været et meget stort arbejde at skaffe flere af vinene, og flere kunne kun leveres i begrænset antal fra særlige gemmer og kældre. ”Clos St. Jacques” betragtes af de fleste som værende på Grand Cru niveau, og priserne er vel også derefter. Marken ejes i dag af 5 producenter, hvoraf de fire var repræsenteret på smagningen.

Dom. Bruno Clair

Dom. Armand Rousseau

Dom. Michel Esmonin

Dom. Louis Jadot

Den 5. ejer Jean-Claude Fourrier (0,89 ha) var det ikke muligt at skaffe vine fra. Smagningen var tilrettelagt således at vi smagte de fire producenters vin i årgang 1996. Til lejligheden var der 5 glas til hver, således at de 4 1996´ere, blev i glassene, herefter kom der en ældre vin fra hver producent af gangen, således at der var mulighed for at sammenligne og vurdere dom.´s vin i to årgange.

1996 årgangen er velkendt som en fremragende årgang – nu skulle det vise sig om de 4 vine kunne leve op til forventningerne.

Dom. Bruno Clair 1996, på etiketten står moderens navn, etiketten er dog mage til Bruno Clairs normale etiketter. Dette skyldes eftervirkninger af den skilsmisse der for år tilbage splittede det gamle firma Clair-Daü. 1996 skulle i øvrigt være det sidste år hvor moderens navn står på etiketten.

Farven var medium til tæt med rød/lilla toner. Bouqueten var utrolig indbydende og imødekommende, typisk pinot. Hindbær, kirsebær, lakrids og ny eg. Smagen var umiddelbart lidt skuffende, meget syrerig og lidt skarp/spids. Efter 1 time i glasset havde vinen gennemgået en flatterende udvikling hvor frugten kom mere frem, en god længde.  Pris 500,- kr.

Dom. Armand Rousseau 1996, farven var lig Bruno Clairs 1996. Bouqueten var charmerende og indbydende pinot med flot frugt og balance. Jeg fandt mørke bær, hindbær og kirsebær, men også en snert af melon. Smagen var fyldig, med flot frugt og lidt træ. Vinen åbnede sig i munden og var vældig lang. En udtrykte spontant: ”at denne vin er både muskuløs og rustik”. En harmonisk vin i flot balance. Jeg kan ikke lægge skjul på at her var en af mine absolutte favoritter. Pris 550,- kr.

Dom. Michel Esmonin 1996, jeg fandt farven en anelse lysere end de to forrige vine men flot og dyb. Bouqueten havde umiddelbart et stramt fadpræg der dækkede over frugten.  Vinen var i starten meget fadpræget men udviklede sig hurtigt i glasset. Efter lidt i tid i glasset kom der både sorte bær og lidt kaffe.  Vinen var tæt, stofrig, fyldig med flot frugt og syre i god balance. Pris 330,- kr.

Dom. Louis Jadot, farven var så absolut den tætteste og mørkeste af de fire 1996´ere. Bouqueten var meget lukket, det var svært at få andet ud end nyt fad, lidt kærnemælk.  De første minutter i glasset forekom vinen helt utilnærmelig og lukket – der var kun fad, fad og fad. Langsomt gav vinen både frugt, tannin, syre og viste en god volumen og krop. Pris 498,- kr.

Alle 4 1996´ere, burde naturligvis ikke være drukket nu, men gemt i kælderen, det var alle vine med stort potentiale. Jeg foretrak på nuværende tidspunkt Dom. Armand Rousseau – og vil her fremhæve udsagnet: Vinene fra Rousseau smager godt fra vugge til grav.

Tiden var nu inde til den første lidt ældre vin nemlig 1994 fra Dom. Bruno Clair; farven var relativt lys med ganske let brunlig tone. Bouqueten var let, måske lidt spinkel – men elegant med god frugt – en typisk 1994. Smagen var lækker, pæn, umiddelbart tilgængelig, fyldig men lidt kort. En rigtig god 1994´er der skal drikkes nu, eller inden for de næste par år. Dette bekræfter endnu engang den kendsgerning, både i store og mindre store årgange, at det som altid er producenten der tæller. Pris 400,- kr.

Dom. Armand Rousseau 1991 blev forsigtigt hældt op i glasset; farven relativt mørk rødbrun / mørk tegl. Bouqueten var efter min smag fantastisk og meget koncentreret med ”god shit”, the, chokolade og kirsebær. Smagen var simpelthen forførende med masser af kraft og saft, flot balance med mørke bær især blommer, chokolade og kaffe. Vinen var på toppen nu men kan sagtens ligge lidt endnu. Vinen koster den nette sum af kr. 900,-

Dom. Michel Esmonin 1990; en farve der er flot, dyb, mørk og intens, bouqueten er lukket men med et lidt ”landligt” præg, lidt mørke bær og svesker. Smagen er domineret af tannin og et meget højt syreindhold. Er der mon frugt nok til at det kommer i balance? Jeg tvivler. Der var en smule svesker i eftersmagen. Her er der tydeligt sket et stilskift på Dom. efter at datteren Sylvie har taget over i 1992. Denne vin er lavet af faderen, hvor imod der findes en helt anden stil i vinen fra 1996.  Jeg foretrækker klart den nye stil. Pris for 1990: 475,- kr.

Aftenens sidste vin var fra Dom. Louis Jadot 1985; denne ældre vin havde en flot orangebrun tæt farve. En vidunderlig bouquet af stald, kål, tørrede frugter, men en anelse ”jordslået”. Bouqueten dør lidt hurtigt ud i glasset. Smagen var god, med fylde, meget udviklet og moden, ja det er en gammel vin – vinen dør i glasset – men det er en ærefuld død!! En bemærkning fra salen: ” Vinen er som en gammel dame der er ved at slippe gashåndtaget”. Prisen for denne ældre dame er 735,- kr.

Det fleste af de opgivne priser har vel kun teoretisk interesse – idet de fleste af vinene er skaffet hjem specielt og ikke er til salg.

Efter nogle timer i selskab med Clos St. Jacques, havde de tilstedeværende samlet en god appetit.  Der blev serveret en rigtig flot buffet og lidt ekstra vin til de tørstige sjæle. En spændende smagning med gode oplevelser.

Smagning af nye lovende talenter

Af Palle B. Hansen

Kan vi ikke snart afskaffe denne Cremant som bliver hældt på os under generalforsamlingen. Den i år mindede mest om en gang æblecider?

Det var budskabet ved flere af bordene!!

Det var blevet fredag d. 19. februar og generalforsamlingen var overstået. Nu var det tid til at smage på de ”unge lovende talenter” som var blevet annonceret. Steen og Øistein havde været på rundgang, for at finde noget som syntes at love godt. Vi glædede os.

Aftens første vin var hvid. Chassagne Montrachet 1. Cru Les Macherolles fra dom. Guy Amiot og så i årgang 1995. Oplægget sagde at han brugte 50 % ny eg, så mange af os tænkte straks på en gang egetræssaft, til at starte smagningen med.

Vinen havde en dejlig duft af blomster, samt frugtbolcher, egesmagen var ikke overvældende, som frygtet, men rimelig moderat. Vinens pris, da den blev købt. 184,-. Der blev da også gjort opmærksomt på at samme vin i årgang 1996 var steget ca. 30 %.

De to næste vine var fra Dom. Roblet-Monnot. Den første 1996 Pommard var iført en pæn rød farve. Den havde en kraftig utilnærmelig duft, men en dejlig om end let dyrisk smag. Et godt køb for pengene kr. 139,-. Den næste vin fra samme domaine var Volnay 1. Cru Les Broillards også 1996. Denne vin var sort.

Det var en aften hvor man i selskabet sad og sendte ”blålige” smil til hinanden. En aften hvor galvaniseringen i mennesket blev afprøvet. Vinen: kraftig herre, en herre som besad det hele, om end det er en ung vin var der nok af det hele i.  Pris: kr. 170.

Vi skulle nu smage rødvinen fra Guy Amiot. Let lys i farven, ret speciel jordet! i duften, en kraftig, men speciel smag.

Personlig ville jeg aflægge ed på, at jeg kunne smage petroleum i denne vin. Vinen var populær, men ikke hos mig personlig. Vinens pris; kr. 260.- Vi gik nu over til de sidste vine. Vi skulle smage vinene fra Gevrey-Chambertin fra henholdsvis domainerne Nadef samt Dom. Dennis Mortet. Først kommunevinene og derefter 1. Cru fra Les Champeaux.

Den første vin fra Nadef, var så rå og kraftig i smagen, som et medlem sagde. Det er ikke en nydelse at drikke den i dag, måske om 5 år men nu, nej tak Prisen for denne kraftbasse kr. 125.-Kommunevinen fra Mortet, var mere venlig. Fyldt med røde bær samt vanilje.

En kraftig dyrisk duft bredte sig fra glasset, men den smagte dog bedre end den lugtede, vinens pris: kr. 175.- Vi skulle nu til de to 1. Cru vine fra samme mark og samme huse. Nadef var mere venlig end kommunevinen, det var en vin som havde det hele. Lavet på gamle stokke. En vin tandlægen ville blive glad for. Pris: kr.190.-

Aften sluttede med vinen fra Dennis Mortet. Igen mere venlig end kommunevinen, men meget ung, meget fuld af syre og meget kraftig. Denne vin kostede kr. 275.- Aftenen sluttede som sædvanlig med en osteanretning, og medlemmerne fik tømt de sidste flasker.

Smagning af vine fra 1996.

Af Søren Thorhauge

Det er altid forbundet med en vis spænding, når der skal smages en ny årgang vine fra Bourgogne. Der var således lagt op til et af de mere interessante arrangementer da 30 medlemmer mødtes i Menighedshuset d. 26. marts for at smage, hvad der kunne komme ud af ’96-årgangen. Spændingen blev ikke mindre af, at de heldige medlemmer, som deltog i selskabets seneste tur til Bourgogne, allerede havde haft mulighed til at smage vin fra årgangen og meldingerne herfra var positive.

Generelt er årgangen karakteriseret som en stor årgang. Det gælder både for de hvide og de røde vine. De hvide vine er blevet beskrevet som meget gode, rene med en god struktur. Syren er højere end i 1995’eren, hvilket skulle medføre større lagringspotentiale. De røde er også meget gode. Generelt har de en intens farve og frugt. Er velafbalancerede med hensyn til syre, alkohol. Der er tale om en typisk gemmeårgang.

På forhånd var der lagt op til en smagning, hvor vi kom godt rundt i Bourgognes hovedområder, og som en undtagelse var også Chablis og Côte Chalonaise repræsenteret på lige fod med vine fra Côte d’Or.

Smagningen blev indledt med hvid vin, dels Rene Bourgeons ”Clos de la Brûlée” fra Givrey og dels Robert Gibourgs ”Clos de la Bidaude” fra Morey St.-Denis samt Billaud-Simons Chablis Grand Cru ”Les Clos”. Den første vin havde en meget lys gullig farve med en anelse grønt. Det var let at genkende Chardonnay-druen i vinens duft. Denne ikke særligt kraftige duft viste tegn på frugter og en anelse nødder. Smagen var lidt nøddeagtig med nogen frugt (pærer?). Smagen var dog relativ kort. Vinen var lagret på tank, hvilket forklarede, at der ikke kunne spores eg i hverken duft eller smag. Robert Gibourgs vin var næsten ligeså lys som den forudgående. At vinen kom fra Côte d’Or kunne bl.a. spores i, at vinen forekom en smule federe i konsistensen og duften. Atter forekom det let at spore Chardonnays kendetegn i duften. Smagen var frugtig med (megen) fad og en anelse syre. Det virkede som om vinen endnu ikke havde fundet sin balance, men det var et interessant bekendtskab fra et usædvanligt område for hvidvin.

Chablisen var typisk, ikke megen farve og man kunne lige ane et grønligt skær over vinen. Duften forekom syrerig og stram, dette blev dog afbalanceret af en relativ god frugt bagved syren. Smagen var også typisk for de større vine fra området. Megen frugt, men også megen syre. Eftersmagen var lang. Den vin har Billaud-Simon sluppet godt fra.

Så var det tid til rødvinen.  Først Rene Bourgerons Givry ”La Baraude” fra magnum. Dernæst Dominique Laurants Beaune, Cuvee nr. 11 efterfuldt af samme producents cuvee nr. 1 fra Nuits St.-Georges. Givryen havde en lys farve. Der var ikke en særlig udpræget duft, den forekom lidt tynd, jeg syntes at kunne ane en smule sødligt og måske ikke helt rent i duften. Også smagen forekom uren. Det er ikke lige det, der forventes i en vin til kr. 250,- godt nok for en magnum. Dominique Laurents vine var begge mørke og generelt kan siges om duften i de to vine, at de begge forekom koncentrerede med megen frugt. Nuits St.-George’en var nok mest koncentreret med god dybde og eftersmag, men Beaune-vinen var nok ikke langt bagefter i intensitet. Skulle pengepungen råde ville jeg nok foretrække vinen fra Beaune da den var kr. 100,- billigere end vinen fra Nuits St.-George, men sidstnævnte var helt klart den mest tiltalende.

Næste sæt bestod af Morey St.-Denis fra Morey St.-Denis ”Clos de la Bidaude” fra Robert Gibourg samt Gevrey-Chambertin ”Vielles Vignes” fra Dugat-Py. Den første havde en noget lys farve, typisk Pinot Noir-næse, men smagen holdt ikke længe i munde. Den næste var aftens positive overraskelse. Dugat-Py’s vin var meget mørk. Duften var utrolig, meget koncentreret med megen frugt i form af de karakteristiske kirsebær der var også en anelse vanilje i duften. For begge vine gjorde sig gældende, at duft og smag hang godt sammen. Så til sine kr. 170,- pr. flaske må Dugat-Py siges at have lavet en fremragende vin til prisen.

Så var der tid til ”le Grand Finale” inden osten. Grand Cru’erne blev båret ind. Først Dugat-Py’s Charmes Chambertin og dernæst Torochets Le Chambertin. På papiret en værdig afslutning på denne aften. Den første vin var utroligt mørk. Duften charmerende med mange forskelligartede indtryk. Smagen var fantastisk fyldig med hints til forskellige røde frugter. Den producent er værd at følge, forhåbentlig er det ikke sidste gang vi får lov til at præsentere hans vin i selskabet. Chambertinen var som det må forventes med en koncentreret farve næsten som den forudgående. Duften var stadig lukket. Smagen var utrolig, men det må man kunne forvente af vin på dette niveau. Smagen forekom koncentreret med en god syre. Lang eftersmag.  Personlig synes jeg bedre om Dugat-Py’s stil, men smag og behag er jo subjektiv. Priserne var for Charmes Chambertinen dkk. 450,- og for Chambertinen dkk. 395.

Generelt kan uddrages, at der er tale om en stor årgang både for de hvide og for  de røde vines vedkommende. Priserne er dog ikke så fordelagtige som dengang 1993’erne var til salg. Også Bourgogne er nu ramt af de prisstigninger der har fundet sted for alverdens store vine.

At efterspørgslen er til stede kunne også konstateres på selskabets sidste tur, hvor producenterne kun havde beskedne mængder til salg, hvis de i det hele taget ville sælge til  turdeltagerne.

Smagning af vine fra Puligny-Montrachet

Af Torben Sørensen

I Bourgogneselskabets gennemgang af kommuner var vi d. 17. september i år nået til Puligny-Montrachet. Det er nok ikke så overraskende at vi har ventet lidt med denne temmelig dyre kommune; når kommunevinene koster over 200 kroner er det vine for de rigtige “freaks” og dem, der har for mange penge. I selskabet er der vist en ligelig blanding af begge typer; hvilken gruppe undertegnede tilhører må andre afgøre.

Generelt gælder vist at vore private samlinger rundt omkring ikke ligefrem er oversvømmet med Puligny-Montrachet´er…

Vi lagde i smagningen for med to kommunevine fra årgang 1996 og én fra 1995; den første fra dom. Rene Monnier og den anden fra Olivier Leflaive og den enlige 1995´er fra dom. Drouhin. Alle tre var meget alkoholrige (13 %, 13 % og 13.5 %). Der var i alle tre en god fedme og fylde med en masse fad endnu. Leflaive´s vin havde et ret godt syrebid og personligt var jeg i tvivl om hvorvidt Drouhin i sin 1995´er, havde fået for meget alkohol til den smule frugt, der umiddelbart var at finde. Priserne var i top med kroner 211, 217 og 280 respektive for de tre vine.

Næste sæt var to kommunenvine med marknavn; “Les Nosroyes” fra dom. Meunier og “Charmes” fra dom. Thevenot-Marchal. Det var henholdsvis årgang 1995 og 1996. Fra dom. Meunier var der også en kommunevin uden marknavn fra 1996. Disse tre vine fra igen på næsten 13,5% alkohol. Årgang 1995 oplevede jeg som havende en meget parfumeret spearmint-tyggegummi-agtig næse - smagen var fin eg en rimelig længde. Årgang 1996 fra samme producent, men i en appellation uden marknavn var meget behagelig. den var umiddelbart ret lukket, men kom sig efter 20 minutter i glasset og blev til et rigtigt godt glas. Dom Thevenot-Machal var en stor skuffelse; en flad “fimset” næse og en mærkelig/ubehagelig smag med sherry-karakter. Der var ved bordene en ret stor flaskevariation. Priserne her var lidt lavere end første runde; mellem kr. 175 og kr. 200.

Tredje sæt bestod af to vine. Først en 1. cru “Les Folatieres” igen fra Thevenot-Marchal årgang 1996 og fra samme årgang samme 1. cru fra dom. Rene Monnier.

Alkoholprocenten var for begges vedkommende oppe på 13.5%.  Thevenot-Marchal skuffede igen fælt. Denne gang var alle flasker dog skæve!

Rene Monnier havde til gengæld en rigtig god flaske. Masser af fedme og ret dominerende fad, som flere dog mente, kunne skyldes en gæringsteknisk tiltag der består af omrøring af bærmen under processen. Der var fin længde og et godt syrebid. Prisen var aftenen foreløbigt højeste med sine kr. 286. En markant bedre vin end den anden i tredje runde til kr. 203.

Afslutningsvis kom der to Grand Cru vine på bordet. det var Batard-Montrachet årgang 1997 fra dom. Henri Clerk og dom. Prieur-Brunet. henholdsvis 14% og 13.5% havde disse to vine gæret op til.

Henri Clerk havde vinificieret omkring 1000 flasker fra sin parcel på 0.2 hektar. Der var en voldsom næse med en del sødme (nærmest boutris-agtig mente nogen) Den var uhyre intens i munden også. En voldsomt syrebid men den store alkoholmængde blødgjorde det initialt. Hvordan den vil udvikle sig syntes jeg ikke er helt let at vurdere. I en blindsmagning er det lige før jeg ville kunne komme til at gætte på en topproducents Gevürtstraminer!

Prieur-Brunet har vinificieret blot 500 flasker fra sin lille parcel på 0.15 hektar. Den var umiddelbart meget mere utilnærmelig/lukket. Jeg tror personligt at det er en bedre vin og den meget adstringerede karakter, den har i munden tiltaler mig meget mere end den nærmest plumpe vin fra Henri Clerk. Desværre er disse dejlige dråber ikke gratis. Så langt fra faktisk idet Henri Cleck sælges for kr. 525 og den (i mine øjne og min mund) langt bedre vin fra Prieur-Brunet sælges for kr. 775.

Vi fik således endnu engang bekræftet at de bedste hvide bourgogner er fremragende men ukristeligt dyre. Det er vine man almindeligvis kun vil have ganske få liggende af og som kun vil komme på bordet når lyset er slukket og døren låst for uventede gæster - det er ikke supermarkeds kaffe der er tale om!     

  Referat af smagningen d. 29.10.99 ”Clos St. Jacques”

af Eva Sørensen

Denne efterårsaften var der mødt 36 medlemmer op til et udsolgt arrangement.  Det havde været et meget stort arbejde at skaffe flere af vinene, og flere kunne kun leveres i begrænset antal fra særlige gemmer og kældre. ”Clos St. Jacques” betragtes af de fleste som værende på Grand Cru niveau, og priserne er vel også derefter. Marken ejes i dag af 5 producenter, hvoraf de fire var repræsenteret på smagningen.

Dom. Bruno Clair

Dom. Armand Rousseau

Dom. Michel Esmonin

Dom. Louis Jadot

Den 5. ejer Jean-Claude Fourrier (0,89 ha) var det ikke muligt at skaffe vine fra. Smagningen var tilrettelagt således at vi smagte de fire producenters vin i årgang 1996. Til lejligheden var der 5 glas til hver, således at de 4 1996´ere, blev i glassene, herefter kom der en ældre vin fra hver producent af gangen, således at der var mulighed for at sammenligne og vurdere dom.´s vin i to årgange.

1996 årgangen er velkendt som en fremragende årgang – nu skulle det vise sig om de 4 vine kunne leve op til forventningerne.

Dom. Bruno Clair 1996, på etiketten står moderens navn, etiketten er dog mage til Bruno Clairs normale etiketter. Dette skyldes eftervirkninger af den skilsmisse der for år tilbage splittede det gamle firma Clair-Daü. 1996 skulle i øvrigt være det sidste år hvor moderens navn står på etiketten.

Farven var medium til tæt med rød/lilla toner. Bouqueten var utrolig indbydende og imødekommende, typisk pinot. Hindbær, kirsebær, lakrids og ny eg. Smagen var umiddelbart lidt skuffende, meget syrerig og lidt skarp/spids. Efter 1 time i glasset havde vinen gennemgået en flatterende udvikling hvor frugten kom mere frem, en god længde.  Pris 500,- kr.

Dom. Armand Rousseau 1996, farven var lig Bruno Clairs 1996. Bouqueten var charmerende og indbydende pinot med flot frugt og balance. Jeg fandt mørke bær, hindbær og kirsebær, men også en snert af melon. Smagen var fyldig, med flot frugt og lidt træ. Vinen åbnede sig i munden og var vældig lang. En udtrykte spontant: ”at denne vin er både muskuløs og rustik”. En harmonisk vin i flot balance. Jeg kan ikke lægge skjul på at her var en af mine absolutte favoritter. Pris 550,- kr.

Dom. Michel Esmonin 1996, jeg fandt farven en anelse lysere end de to forrige vine men flot og dyb. Bouqueten havde umiddelbart et stramt fadpræg der dækkede over frugten.  Vinen var i starten meget fadpræget men udviklede sig hurtigt i glasset. Efter lidt i tid i glasset kom der både sorte bær og lidt kaffe.  Vinen var tæt, stofrig, fyldig med flot frugt og syre i god balance. Pris 330,- kr.

Dom. Louis Jadot, farven var så absolut den tætteste og mørkeste af de fire 1996´ere. Bouqueten var meget lukket, det var svært at få andet ud end nyt fad, lidt kærnemælk.  De første minutter i glasset forekom vinen helt utilnærmelig og lukket – der var kun fad, fad og fad. Langsomt gav vinen både frugt, tannin, syre og viste en god volumen og krop. Pris 498,- kr.

Alle 4 1996´ere, burde naturligvis ikke være drukket nu, men gemt i kælderen, det var alle vine med stort potentiale. Jeg foretrak på nuværende tidspunkt Dom. Armand Rousseau – og vil her fremhæve udsagnet: Vinene fra Rousseau smager godt fra vugge til grav.

Tiden var nu inde til den første lidt ældre vin nemlig 1994 fra Dom. Bruno Clair; farven var relativt lys med ganske let brunlig tone. Bouqueten var let, måske lidt spinkel – men elegant med god frugt – en typisk 1994. Smagen var lækker, pæn, umiddelbart tilgængelig, fyldig men lidt kort. En rigtig god 1994´er der skal drikkes nu, eller inden for de næste par år. Dette bekræfter endnu engang den kendsgerning, både i store og mindre store årgange, at det som altid er producenten der tæller. Pris 400,- kr.

Dom. Armand Rousseau 1991 blev forsigtigt hældt op i glasset; farven relativt mørk rødbrun / mørk tegl. Bouqueten var efter min smag fantastisk og meget koncentreret med ”god shit”, the, chokolade og kirsebær. Smagen var simpelthen forførende med masser af kraft og saft, flot balance med mørke bær især blommer, chokolade og kaffe. Vinen var på toppen nu men kan sagtens ligge lidt endnu. Vinen koster den nette sum af kr. 900,-

Dom. Michel Esmonin 1990; en farve der er flot, dyb, mørk og intens, bouqueten er lukket men med et lidt ”landligt” præg, lidt mørke bær og svesker. Smagen er domineret af tannin og et meget højt syreindhold. Er der mon frugt nok til at det kommer i balance? Jeg tvivler. Der var en smule svesker i eftersmagen. Her er der tydeligt sket et stilskift på Dom. efter at datteren Sylvie har taget over i 1992. Denne vin er lavet af faderen, hvor imod der findes en helt anden stil i vinen fra 1996.  Jeg foretrækker klart den nye stil. Pris for 1990: 475,- kr.

Aftenens sidste vin var fra Dom. Louis Jadot 1985; denne ældre vin havde en flot orangebrun tæt farve. En vidunderlig bouquet af stald, kål, tørrede frugter, men en anelse ”jordslået”. Bouqueten dør lidt hurtigt ud i glasset. Smagen var god, med fylde, meget udviklet og moden, ja det er en gammel vin – vinen dør i glasset – men det er en ærefuld død!! En bemærkning fra salen: ” Vinen er som en gammel dame der er ved at slippe gashåndtaget”. Prisen for denne ældre dame er 735,- kr.

Det fleste af de opgivne priser har vel kun teoretisk interesse – idet de fleste af vinene er skaffet hjem specielt og ikke er til salg.

Efter nogle timer i selskab med Clos St. Jacques, havde de tilstedeværende samlet en god appetit.  Der blev serveret en rigtig flot buffet og lidt ekstra vin til de tørstige sjæle. En spændende smagning med gode oplevelser.

Smagning af nye lovende talenter

Af Palle B. Hansen

Kan vi ikke snart afskaffe denne Cremant som bliver hældt på os under generalforsamlingen. Den i år mindede mest om en gang æblecider?

Det var budskabet ved flere af bordene!!

Det var blevet fredag d. 19. februar og generalforsamlingen var overstået. Nu var det tid til at smage på de ”unge lovende talenter” som var blevet annonceret. Steen og Øistein havde været på rundgang, for at finde noget som syntes at love godt. Vi glædede os.

Aftens første vin var hvid. Chassagne Montrachet 1. Cru Les Macherolles fra dom. Guy Amiot og så i årgang 1995. Oplægget sagde at han brugte 50 % ny eg, så mange af os tænkte straks på en gang egetræssaft, til at starte smagningen med.

Vinen havde en dejlig duft af blomster, samt frugtbolcher, egesmagen var ikke overvældende, som frygtet, men rimelig moderat. Vinens pris, da den blev købt. 184,-. Der blev da også gjort opmærksomt på at samme vin i årgang 1996 var steget ca. 30 %.

De to næste vine var fra Dom. Roblet-Monnot. Den første 1996 Pommard var iført en pæn rød farve. Den havde en kraftig utilnærmelig duft, men en dejlig om end let dyrisk smag. Et godt køb for pengene kr. 139,-. Den næste vin fra samme domaine var Volnay 1. Cru Les Broillards også 1996. Denne vin var sort.

Det var en aften hvor man i selskabet sad og sendte ”blålige” smil til hinanden. En aften hvor galvaniseringen i mennesket blev afprøvet. Vinen: kraftig herre, en herre som besad det hele, om end det er en ung vin var der nok af det hele i.  Pris: kr. 170.

Vi skulle nu smage rødvinen fra Guy Amiot. Let lys i farven, ret speciel jordet! i duften, en kraftig, men speciel smag.

Personlig ville jeg aflægge ed på, at jeg kunne smage petroleum i denne vin. Vinen var populær, men ikke hos mig personlig. Vinens pris; kr. 260.- Vi gik nu over til de sidste vine. Vi skulle smage vinene fra Gevrey-Chambertin fra henholdsvis domainerne Nadef samt Dom. Dennis Mortet. Først kommunevinene og derefter 1. Cru fra Les Champeaux.

Den første vin fra Nadef, var så rå og kraftig i smagen, som et medlem sagde. Det er ikke en nydelse at drikke den i dag, måske om 5 år men nu, nej tak Prisen for denne kraftbasse kr. 125.-Kommunevinen fra Mortet, var mere venlig. Fyldt med røde bær samt vanilje.

En kraftig dyrisk duft bredte sig fra glasset, men den smagte dog bedre end den lugtede, vinens pris: kr. 175.- Vi skulle nu til de to 1. Cru vine fra samme mark og samme huse. Nadef var mere venlig end kommunevinen, det var en vin som havde det hele. Lavet på gamle stokke. En vin tandlægen ville blive glad for. Pris: kr.190.-

Aften sluttede med vinen fra Dennis Mortet. Igen mere venlig end kommunevinen, men meget ung, meget fuld af syre og meget kraftig. Denne vin kostede kr. 275.- Aftenen sluttede som sædvanlig med en osteanretning, og medlemmerne fik tømt de sidste flasker.

Smagning af vine fra 1996.

Af Søren Thorhauge

Det er altid forbundet med en vis spænding, når der skal smages en ny årgang vine fra Bourgogne. Der var således lagt op til et af de mere interessante arrangementer da 30 medlemmer mødtes i Menighedshuset d. 26. marts for at smage, hvad der kunne komme ud af ’96-årgangen. Spændingen blev ikke mindre af, at de heldige medlemmer, som deltog i selskabets seneste tur til Bourgogne, allerede havde haft mulighed til at smage vin fra årgangen og meldingerne herfra var positive.

Generelt er årgangen karakteriseret som en stor årgang. Det gælder både for de hvide og de røde vine. De hvide vine er blevet beskrevet som meget gode, rene med en god struktur. Syren er højere end i 1995’eren, hvilket skulle medføre større lagringspotentiale. De røde er også meget gode. Generelt har de en intens farve og frugt. Er velafbalancerede med hensyn til syre, alkohol. Der er tale om en typisk gemmeårgang.

På forhånd var der lagt op til en smagning, hvor vi kom godt rundt i Bourgognes hovedområder, og som en undtagelse var også Chablis og Côte Chalonaise repræsenteret på lige fod med vine fra Côte d’Or.

Smagningen blev indledt med hvid vin, dels Rene Bourgeons ”Clos de la Brûlée” fra Givrey og dels Robert Gibourgs ”Clos de la Bidaude” fra Morey St.-Denis samt Billaud-Simons Chablis Grand Cru ”Les Clos”. Den første vin havde en meget lys gullig farve med en anelse grønt. Det var let at genkende Chardonnay-druen i vinens duft. Denne ikke særligt kraftige duft viste tegn på frugter og en anelse nødder. Smagen var lidt nøddeagtig med nogen frugt (pærer?). Smagen var dog relativ kort. Vinen var lagret på tank, hvilket forklarede, at der ikke kunne spores eg i hverken duft eller smag. Robert Gibourgs vin var næsten ligeså lys som den forudgående. At vinen kom fra Côte d’Or kunne bl.a. spores i, at vinen forekom en smule federe i konsistensen og duften. Atter forekom det let at spore Chardonnays kendetegn i duften. Smagen var frugtig med (megen) fad og en anelse syre. Det virkede som om vinen endnu ikke havde fundet sin balance, men det var et interessant bekendtskab fra et usædvanligt område for hvidvin.

Chablisen var typisk, ikke megen farve og man kunne lige ane et grønligt skær over vinen. Duften forekom syrerig og stram, dette blev dog afbalanceret af en relativ god frugt bagved syren. Smagen var også typisk for de større vine fra området. Megen frugt, men også megen syre. Eftersmagen var lang. Den vin har Billaud-Simon sluppet godt fra.

Så var det tid til rødvinen.  Først Rene Bourgerons Givry ”La Baraude” fra magnum. Dernæst Dominique Laurants Beaune, Cuvee nr. 11 efterfuldt af samme producents cuvee nr. 1 fra Nuits St.-Georges. Givryen havde en lys farve. Der var ikke en særlig udpræget duft, den forekom lidt tynd, jeg syntes at kunne ane en smule sødligt og måske ikke helt rent i duften. Også smagen forekom uren. Det er ikke lige det, der forventes i en vin til kr. 250,- godt nok for en magnum. Dominique Laurents vine var begge mørke og generelt kan siges om duften i de to vine, at de begge forekom koncentrerede med megen frugt. Nuits St.-George’en var nok mest koncentreret med god dybde og eftersmag, men Beaune-vinen var nok ikke langt bagefter i intensitet. Skulle pengepungen råde ville jeg nok foretrække vinen fra Beaune da den var kr. 100,- billigere end vinen fra Nuits St.-George, men sidstnævnte var helt klart den mest tiltalende.

Næste sæt bestod af Morey St.-Denis fra Morey St.-Denis ”Clos de la Bidaude” fra Robert Gibourg samt Gevrey-Chambertin ”Vielles Vignes” fra Dugat-Py. Den første havde en noget lys farve, typisk Pinot Noir-næse, men smagen holdt ikke længe i munde. Den næste var aftens positive overraskelse. Dugat-Py’s vin var meget mørk. Duften var utrolig, meget koncentreret med megen frugt i form af de karakteristiske kirsebær der var også en anelse vanilje i duften. For begge vine gjorde sig gældende, at duft og smag hang godt sammen. Så til sine kr. 170,- pr. flaske må Dugat-Py siges at have lavet en fremragende vin til prisen.

Så var der tid til ”le Grand Finale” inden osten. Grand Cru’erne blev båret ind. Først Dugat-Py’s Charmes Chambertin og dernæst Torochets Le Chambertin. På papiret en værdig afslutning på denne aften. Den første vin var utroligt mørk. Duften charmerende med mange forskelligartede indtryk. Smagen var fantastisk fyldig med hints til forskellige røde frugter. Den producent er værd at følge, forhåbentlig er det ikke sidste gang vi får lov til at præsentere hans vin i selskabet. Chambertinen var som det må forventes med en koncentreret farve næsten som den forudgående. Duften var stadig lukket. Smagen var utrolig, men det må man kunne forvente af vin på dette niveau. Smagen forekom koncentreret med en god syre. Lang eftersmag.  Personlig synes jeg bedre om Dugat-Py’s stil, men smag og behag er jo subjektiv. Priserne var for Charmes Chambertinen dkk. 450,- og for Chambertinen dkk. 395.

Generelt kan uddrages, at der er tale om en stor årgang både for de hvide og for  de røde vines vedkommende. Priserne er dog ikke så fordelagtige som dengang 1993’erne var til salg. Også Bourgogne er nu ramt af de prisstigninger der har fundet sted for alverdens store vine.

At efterspørgslen er til stede kunne også konstateres på selskabets sidste tur, hvor producenterne kun havde beskedne mængder til salg, hvis de i det hele taget ville sælge til  turdeltagerne.

Smagning af vine fra Puligny-Montrachet

Af Torben Sørensen

I Bourgogneselskabets gennemgang af kommuner var vi d. 17. september i år nået til Puligny-Montrachet. Det er nok ikke så overraskende at vi har ventet lidt med denne temmelig dyre kommune; når kommunevinene koster over 200 kroner er det vine for de rigtige “freaks” og dem, der har for mange penge. I selskabet er der vist en ligelig blanding af begge typer; hvilken gruppe undertegnede tilhører må andre afgøre.

Generelt gælder vist at vore private samlinger rundt omkring ikke ligefrem er oversvømmet med Puligny-Montrachet´er…

Vi lagde i smagningen for med to kommunevine fra årgang 1996 og én fra 1995; den første fra dom. Rene Monnier og den anden fra Olivier Leflaive og den enlige 1995´er fra dom. Drouhin. Alle tre var meget alkoholrige (13 %, 13 % og 13.5 %). Der var i alle tre en god fedme og fylde med en masse fad endnu. Leflaive´s vin havde et ret godt syrebid og personligt var jeg i tvivl om hvorvidt Drouhin i sin 1995´er, havde fået for meget alkohol til den smule frugt, der umiddelbart var at finde. Priserne var i top med kroner 211, 217 og 280 respektive for de tre vine.

Næste sæt var to kommunenvine med marknavn; “Les Nosroyes” fra dom. Meunier og “Charmes” fra dom. Thevenot-Marchal. Det var henholdsvis årgang 1995 og 1996. Fra dom. Meunier var der også en kommunevin uden marknavn fra 1996. Disse tre vine fra igen på næsten 13,5% alkohol. Årgang 1995 oplevede jeg som havende en meget parfumeret spearmint-tyggegummi-agtig næse - smagen var fin eg en rimelig længde. Årgang 1996 fra samme producent, men i en appellation uden marknavn var meget behagelig. den var umiddelbart ret lukket, men kom sig efter 20 minutter i glasset og blev til et rigtigt godt glas. Dom Thevenot-Machal var en stor skuffelse; en flad “fimset” næse og en mærkelig/ubehagelig smag med sherry-karakter. Der var ved bordene en ret stor flaskevariation. Priserne her var lidt lavere end første runde; mellem kr. 175 og kr. 200.

Tredje sæt bestod af to vine. Først en 1. cru “Les Folatieres” igen fra Thevenot-Marchal årgang 1996 og fra samme årgang samme 1. cru fra dom. Rene Monnier.

Alkoholprocenten var for begges vedkommende oppe på 13.5%.  Thevenot-Marchal skuffede igen fælt. Denne gang var alle flasker dog skæve!

Rene Monnier havde til gengæld en rigtig god flaske. Masser af fedme og ret dominerende fad, som flere dog mente, kunne skyldes en gæringsteknisk tiltag der består af omrøring af bærmen under processen. Der var fin længde og et godt syrebid. Prisen var aftenen foreløbigt højeste med sine kr. 286. En markant bedre vin end den anden i tredje runde til kr. 203.

Afslutningsvis kom der to Grand Cru vine på bordet. det var Batard-Montrachet årgang 1997 fra dom. Henri Clerk og dom. Prieur-Brunet. henholdsvis 14% og 13.5% havde disse to vine gæret op til.

Henri Clerk havde vinificieret omkring 1000 flasker fra sin parcel på 0.2 hektar. Der var en voldsom næse med en del sødme (nærmest boutris-agtig mente nogen) Den var uhyre intens i munden også. En voldsomt syrebid men den store alkoholmængde blødgjorde det initialt. Hvordan den vil udvikle sig syntes jeg ikke er helt let at vurdere. I en blindsmagning er det lige før jeg ville kunne komme til at gætte på en topproducents Gevürtstraminer!

Prieur-Brunet har vinificieret blot 500 flasker fra sin lille parcel på 0.15 hektar. Den var umiddelbart meget mere utilnærmelig/lukket. Jeg tror personligt at det er en bedre vin og den meget adstringerede karakter, den har i munden tiltaler mig meget mere end den nærmest plumpe vin fra Henri Clerk. Desværre er disse dejlige dråber ikke gratis. Så langt fra faktisk idet Henri Cleck sælges for kr. 525 og den (i mine øjne og min mund) langt bedre vin fra Prieur-Brunet sælges for kr. 775.

Vi fik således endnu engang bekræftet at de bedste hvide bourgogner er fremragende men ukristeligt dyre. Det er vine man almindeligvis kun vil have ganske få liggende af og som kun vil komme på bordet når lyset er slukket og døren låst for uventede gæster - det er ikke supermarkeds kaffe der er tale om! 

Bourgogne årgang 1997

af Palle B. Hansen

Bourgogne årgang 1997 var emne for en smagning i selskabet fredag 24.marts 2000.

Smageudvalget som oprindeligt bestod af Søren og Steen, var i al hast blevet udvidet med Bjarne, da Søren var blevet syg.

Tredive m/k ‘er, havde bænket sig ved bordene, som i dagens anledning var opsat på en ny måde, nemlig i en halvcirkel, så vi kunne se og høre aftens værter fra alle sider.

Formanden begyndte med at byde velkommen, hvorefter hun gav ordet til Steen, som fortalte om 97 årgangen, fortalte bl.a. om, at den hvide bourgogne havde udviklet sig bedst i nord (Chablis) og syd (Macon). Han fortalte også om 97 årgangen, at det var en rigtig „ restauration vin“, en vin der smager godt nu, og bliver rimelig hurtigt moden, Det var så spørgsmålet, om vi ville kunne smage dette, når nu vinene kom på bordet.

De to første var hvide. En Pouilly Fuissé fra Ch Fuissé samt en Chassagne Montrachet "Les Masures" fra Dom. Jean Noël Gagnard. Begge vine var lyse, klare og bar 13 %. Dermed var ligheden også ophørt.

Pouilly Fuissé’en som var den lyseste, og den der havde den dejligste bouquet. Vinen viste en del fylde, det er en vin der stadig er fuld af krudt. Den bragte minder om den sidste Bourgognetur frem igen.

Det var jo den vi stod og drak i riddersalen på Ch Fuissé i 1998. Alt imens Madames diamantring strålede. Vi havde godt nok hjembragt flasker til en smagning i hjemme i Danmark senere, men den vin vi smagte da, var ikke så god som den vi fik i Frankrig. Nu var det noget ganske andet. Nu var turen kommet på afstand, og vi prøvede den igen. En vin som stadig havde masse af liv i sig.

Drik den nu eller gem den nogle år. Prisen på denne vin - er kr. 225.

Den anden hvidvin “Les Masures“ havde det hele, alt hvad en Chassagne Montrachet skulle have. Fedme, den lette sødme som kendetegner chardonaydruen, lidt for meget fad, og en dejlig lang eftersmag. Pris: kr. 245.

Min personlige yngling blandt hvidvinene gik til „Les Masures“, men den havde tæt opløb.

Vi gik så i gang med de røde vine, hvor vi skulle starte med en Savigny Les Beaune 1.Cru Les Vergelesses, fra Dom Dubreuil Fontaine,  samt Beaune 1.Cru „Clos de Mouches“. Men ak og ve; vinen fra Savigny havde prop, og den blev lynhurtigt udskiftet, og en ny kom på bordet.

De var som „skønheden og udyret“. Savigny var blid føjelig og lækker. En dejlig pinotrød farve og klarhed. Der var nuancer af peber, lys frugt let krydderi i duften. Blødheden fulgte med i smagen (endnu engang gik tankerne til Christine fra Dubreuil Fontaine, som havde budt os sin vin i 1998). Dejlig vin, og en meget rimelig pris Kr. 139,.

Vi skulle jo også smage "fluevinen". Den var meget mørkere. Duften ledte tankerne hen på jord/muld, god fedme, meget mørke modne bær, men alligevel men en snert af bitterhed som finish. En syrefuld kraftbasse, hav tålmodighed. Den kommer i balance. Prisen var her også anderledes kr. 300.

Den næste vin havde vi smagt flere gange i selskabet, men det er godt nok et stykke tid siden nu. Nemlig Comte Armand Clos de Epeneaux fra Pommard. Hvor meget kan vi sige om hans vin? Fylde, kraft, styrke, modnede blommer, syltetøj. Læg den langt bag i kælderen og glem alt om den de næste 10 - 15 år. Prisen er efterhånden også noget man helst vil glemme, og ikke som den var engang kr., 340.-

Vi skulle nu fortsætte rejsen mod nord: vi kom til Cote de Nuits, hvor udvalget havde fundet de sidste fem vine og der skulle vi så begynde i Nuits st. Georges. Vi fik sat 1.Cru Les Chaignots fra Dom. Chauvenet på bordet sammen med Vosne Romaneé fra Michel Gros. Begge vinene var mørke og klare. Les Chaignots vin havde svært ved at give sin duft fra sig. Til gengæld havde den alt det den skulle have i smagen. Frugt og elegance, samt den lange dejlige eftersmag, gjorde den til et af aftenens højdepunkter. Hvorimod Michel Gros vin var lidt ude af balance. En ved vores bord hævdede at han kunne smage „fisk“ i den. Ok Lidt duft af lakrids og bær, var hvad jeg kunne få fra den. Priserne for disse vine: Les Chaignots kr. 189, Michel Gros 240,

Det næste sæt bestod af Chambolle Musigny, Dom. J. J. Confuron samt Gevrey Chambertin 1. Cru. Les Champeaux fra Dom Philippe Naddef Confurons vin havde igen den dejlige røde pinotrøde farve og klarhed. I duften var der en blanding af bolcher samt kirsebær. En lækker eftersmag fandtes der også. Det var en dejlig vin. Prisen var kr. 299.

Naddefs vin var meget mørkere. Næsten ugennemsigtig, men han filtrerer heller ikke sin vin. Duften mindede om kærnemælk, samt et besøg på et landbrug med en stor gylletank. Smagen var meget kompleks. Den finder vel sig selv på et tidspunkt. Prisen: kr. 210,

Aftenen sluttede med Echezeaux fra Dom. Alfred Haegelen Jayer. Han filtrerer heller ikke sin vin.

Duften var fantastisk, fyldig let animalsk, en rigtig god bourgogneduft.

Personlig blev jeg skuffet over smagen. Efter min mening lovede duften for meget. Bevares det var en dejlig vin, men der manglede noget for at gøre den helt optimal.

Min konklusion må være (efter denne smagningsserie i hvert fald) at 1997 er en rimelig hurtig årgang, men de „gode gamle“ producenter, som laver vin på „deres egen måde“, er værd at vente på. Prismæssigt er bourgognevine jo kommet højt op i pris, så spørgsmålet er, om stigningen bliver ved?? Skal der købes flere Mercedes og BMW’er i Bourgogne og er det os forbrugere der skal betale dem?

Serafin i Bourgogneselskabet

Af Palle B. Hansen

Fredag den 27.oktober blev årets smagning afholdt i menighedshuset. Der var mødt 36 personer op, det var ikke mange, men det var jo heller ikke en af de billigste smagninger som  blev afholdt. Aftenens emne var Dom. Serafin og årgangen var i det store og hele 1997, dog med en enkelt 1996 i mellem.

Domaine Serafin er på omkring 60 ha hovedsageligt med marker liggende i Gevrey Chambertin. Han har dog nu udvidet i Chambolle Musigny samt Morey st. Denis. Mange af hans marker har han dyrket i gennem lang tid, så stokkene er mellem 20 og 45 år gamle.

Er der for meget eg i hans vine? Det er op til medlemmerne selv at vurdere, mit personlige skøn er nej, jo - der er eg i, men ikke for meget.

Vi begyndte med Bourgogne rouge 1997.  Vinen var pæn rød og klar i farven. En dejlig koncentration af modne bær i næsen, men allerede nu helt drikkeklar. Det var i sandhed en dejlig vin til den nette sum af kr. 130.-

Det næste skud på stammen var tre stk. Gevrey – Chambertin. De to første var henholdsvis årgang 1997 samt 1996 og den sidste årgang 1997 Vielles Vignes. Alle tre havde den samme flotte farve, den sidste dog en anelse mørkere end de andre. Gevrey – Chambertin1997 havde en duft der ledte tanken hen på barndomstidens lyserøde ballontyggegummi, eller duften af et fyldt bolcheglas, samt et strejf af brombær. Gevrey – Chambertin 1996 var mere dyrisk rå, smagen mindede mere om ribs, og selve eftersmagen var en anelse syrlig. Vinen var endnu ikke helt drikkeklar, men der var enighed om ved bordet at den var alkoholrig (13%), men har domainet haft fat i sukkerskålen? Den sidste af disse tre vine var den på de gamle stokke. Smagen var en blanding af modne brombær og lakrids. Det var en vin af 1.cru kvalitet, med kraft og fylde. - Mums!!! Prisen på herlighederne var henholdsvis kr. 215,- - 215,- og kr. 265,- 

Vi rykkede nu op i 1.cru rækkerne. De tre næste vine fra domainet var Gevrey – Chambertin Corbeaux – Le Fonteny samt Les Cazetiers.  Alle vinen havde den samme flotte farve som var meget mørk, mørkere end normale pinot noir vine ellers er. Alle tre dejlige vine. Meget koncentrerede vine, med masser af fylde, modne bær, lakrids. De havde alt hvad en god rød bourgognevin skal have. Min personlige favorit rækkefølge var Les Cazetiers, Corbeaux og Le Fonteny. Ok nu var vi også kommet op i en lidt ”bedre” prisklasse – vi lå nu på kr. 350,- 410,- og 460,-.

Vi kom videre til vinene fra Chambolle Musigny samt Morey St. Denis. Begge vine er fra parceller som er købt af Amiot.  Var disse vine som vinene fra den gamle ejer, eller havde Serafin allerede sat sit aftryk på vinen. Spørgsmålet blev hurtigt opklaret. Serafin havde gjort disse vine til vine fra hans domaine. Chambolle Musigny, en let feminin vin, men dog med en elegant fylde og en god og lang eftersmag. Dejlige vin. Morey st. Denis – igen typisk for området lidt mere tør og ”jordet” smag i munden, men absolut et dejligt glas bourgogne. Mere maskulin end Chambolle Musigny. Her kom vi ud for et ”prisfald” for vinene. Priserne var 360,- og 340,- 

Vi skulle nu slutte med Charmes Chambertin. Det er jo altid med en hvis andagt man drikke vin fra dette område, så helt dårlig kunne den vel ikke være. Vine var igen mørke, flotte røde. Tæt og meget velduftene. Igen var der mange modne bær – bolchesmag i vinen. Det var en dejlig vin. Var den drikke klar? En Charmes Chambertin 1997?  - Den kunne godt drikkes nu, den var dejlig, bliver den meget bedre?

Prisen for denne vin var da også på den forkerte side af kr. 500,- præcis 570,-

Bag efter smagningen var der en dejlig buffet. Og til denne var der en ekstra flaske pr. bord. Medlemmerne nød da også maden, den ekstra vin og sidst men ikke mindst de rester som var i flaskerne. Da undertegnede ryddede ud, var der kun helt tomme flaske til flaskecontaineren.

Så derfor lad mig gentage…. Dette var årets smagning.

Smagning af Charmes Chambertin

Af Torben Sørensen

1. januar havde Bourgogneselskabet indkaldt til smagning af vine fra Gevrey-Chambertin, nærmere bestemt fra Grand cru marken Charmes Chambertin.

34 medlemmer havde fundet vej til denne dyre smagning, der var arrangeret efter princippet om optimering af deltagerantallet som bestyrelsen har praktiseret det sidste års tid. De sidst tilmeldte kunne således først vide sig sikre på deltagelse en lille uge før selve smagningen. Flere af vinene var i øvrigt specielt importerede fra Bourgogne

Steen Rasmussen lagde for med at fortælle om baggrunden: I alt kan der vinificieres fra 31 ha. under navnet Charmes Chambertin. Har altid ligget i “skyggen” af  Chambertin og Chambertin Clos-de-Beze. Marken Mazoyeres Chambertin, der har den dårligste placering af alle Grand Cru markerne i Gevrey Chambertin må også sælges som Charmes Chambertin. Mazoyere marken går faktisk helt ned til R. N. 74.

Første vine på smagning var netop en Mazoyere fra Camus Père et fils fra 1988 og en Charmes Chambertin årgang 1991 fra Pierre Bourrée. Den første var meget kort i smagen og forsvandt nærmest helt i munden efter få sekunder. det var aftenens billigste vin til “kun” kr. 210,- men var det på Grand cru niveau? Pierre Bourrée er kendt for meget gammeldags produktionsmetoder. Han lader blandt andet vinen gære uden temperaturkontrol. Rygtet vil vide at han havde sin storhedstid i 1960´erne. Der var mere frugt her end i vin nummer 1, men igen var det ikke rigtigt tilfredsstillende.

De næste to vine var dels en negocient vin fra Pierre Naigeon, 1992, dels Dujac 1994.

Pierre Naigeon havde en bedre vin end de to første vine på smagningen, men frugten blev generelt vurderet som lidt spids og fylden i vinen var ikke optimal. Dujac havde fået en ret lys vin ud af sin årgang 1994 - stilen i domainet er ret lyse og elegante nærmest fløjlsagtige og silkebløde komplekse vine. Det er jo store ord! Smagen var ret domineret af fad - frugten var i orden på nuværende tidspunkt, men spørgsmålet er om der er frugt nok tilbage når de hårde taniner er væk? Der var en prisforskel på kr. 225,- (1992) til kr. 400,- (1994) de to vine imellem.

Tredje sæt bestod af to meget forskellige vine fra to meget forskellige vinmagere. Joseph Roty var repræsenteret med en “tres vielles vigne” fra årgang 1993 og Dominique Laurant havde en årgang 1996 med på smagning. Roty er en rigtig “grand old man” i Gevrey; familien har lavet vin i 10 generationer og startede så tidligt som i 1710. Hans Charmes Chambertin er tilplantet i 1881 og 25 % af stokkene er fortsat fra før 1924. Gennemsnitsalderen på stokkene er på mere end 60 år. Roty´s var virkelig meget lækker, fed og med utrolig fylde. En vin, der først efter 15-20 minutter i glasset begyndte at åbne sig. Den havde potentiale til 5-10 år på nuværende tidspunkt.

Dominique Laurant beskrives ofte som “ham med 200 % ny eg” Det er et rent negocient firma, der meget omhyggeligt udvælger druerne fra de enkelte dyrkere. Hans årgang 1996 var helt sort og fuldstændig lukket. Næsen havde nærmest lidt “kemi” initialt - som en helt ung Syrah. Der var en fantastisk masse tanin i smagen, men balancen til frugten var perfekt og denne vin kan uden problemer ligge 10 år før man skal tænke på den igen. Priserne var nu ved at komme opad idet Roty´s vin koster kr. 483 og Laurent´s vin kr. 550,-

Fjerde sæt bestod af tre vine; Fery Meunier 1997, Barnard Maume 1997 og Henri Rebourseau 1997. Meunier er en negocient, der har ry for at give “valuta for pengene”. Maume ejer 0.17 ha. Charmes beplantet med 40 år gamle stokke. Han laver vin uden filtrering og med gammeldags klaring med æggehvide. Den sidste ´97 vin var fra Rebourseau, der er et ret ubeskrevet blad. Der vides kun at han både klarer og filtrere vinen grundigt! Denne bemærkning gav i øvrigt aftenens eneste større mishagsytring fra salen. Om vinene er der at sige at den “billigste” nemlig Meunier til kr. 330,- var den absolut mest behagelige vin at nyde nu. Der var et rigtigt godt syrebid og helt generelt en god vin her og nu. Rebourseau var den dyreste til kr. 425,- men klart den mest skuffende; fra salen blev der foreslået umodne druer? “gær smag” - helt generelt meget skuffende. Maume var prismæssigt i mellem de to andre med en pris på kr. 380,-. Vinen var meget præget af tannin, men generelt troede man på at den frugt der vitterligt var i vinen ville “redde den hjem” til sidst.

Aftenen sluttede med en virkelig sjældenhed. Det var lykkedes at få skaffet en årgang 1973 fra Taupenot-Merme hjem. Den havde ligget i kældrene i alle årene hvilket jo er den bedste garanti for en velbevaret vin.1973 var jo bestemt ikke en stor årgang i Bourgogne, men vi har før fået gode overraskelser ud af de lidt “mindre vine” der var opbevaret korrekt. Med tilbageholdt åndedrag blev vinen hældt op i glassene; der var faktisk en flot farve og næsen, der godt nok var lille, var ren og vinøs. Smagen var gammel, men ren med en sødme og en frugt, der havde overlevet de mange år i den mørke kælder. Den lille årgang taget i betragtning var det rigtigt godt gået!

Prisen (hvis man skulle kunne købe den) ville være kr. 875,-

Alt i alt var det en meget spændende smagning - de gode årgange er fremragende. I de mere almindelige årgange som 1997 skal man som altid i Bourgogne kende sine lus på gangen eller stole på sin importør.

Smagning af vine fra Domaine Michel Gros d. 26. maj 2000.

Af Søren Thorhauge

Familien Gros og Vosne-Romanée har i en periode næsten været synonymer. Få kommuner har været så dominerede af enkelte familier som Vosne-Romanée. F. eks. var Michel Gros’ mor, i en periode borgmester i den lille vinby med det store ry. 

Familien er en gammel bekendt af Bourgogneselskabet. Ved selskabets tur til bourgogne i 1995 besøgte vi borgmesteren i hendes kælder. Hun havde arrangeret en kanonsmagning af familiens vine. Dengang var der kun to etiketter til vinene. Dels hendes egne og dels sønnen Michel Gros. Siden har mangt og meget ændret sig. Der er lavet en deling af domainet som led i en generationsskifteløsning. Domainet blev delt op i domainerne Michel Gros, Anne Gros, og Gros Frère & Soeur.  Flagskibet, Grand Cru’en Richebourg er nu fordelt mellem domaine Gros Frère & Soeur og domaine Anne Gros.

Men som ved besøget, på domainet var prestigevinen Clos de Reas.

Bourgogneselskabet var derfor glade for - i samarbejde med Sands Vinimport - at kunne byde på en smagning af vine fra dette domaine. Det var desuden glædeligt at kunne konstatere, at næsten 36 personer trodsede det gode danske forårsvejr, for at kunne deltage i denne smagning, der på forhånd lovede så meget.

Smageprogrammet lovede da også en smagning, hvor vi ville komme godt rundt i appellationerne i Côte de Nuits. startende på Haut Côten, over Chambolle, Nuits med afslutning i Vosne, hvorfra der var 5 vine. Vinene dækkede årene 1994 - 97, så der var rig lejlighed til både at bedømme appellationer og årgange.

Opvarmningen var en Hautes Côtes de Nuits 1996. Farven tenderede det lyse. Duften forekom “fed”, med kirsebær og lidt vanilje fra fad. Smagen afslørede god frugt, men vinen forekom en smule spids fra frugtsyre, som vinen formentlig vil smide når den bliver ældre. Dejlig vin, der lagde op til en interessant aften. Vinen blev smagt op mod en kommunevin fra Chambolle-Musigny fra det gode år 1995. Denne vins farve forekom en anelse lysere. Duften var meget mere lukket, men der var dog enkelte strejf af kirsebær og hvad man ellers forventer i en god Bourgogne. Smagen var frugtagtig med nogen syre, som man kan forvente i gode vine fra denne årgang. Eftersmagen var relativ lang. Helt klart en vin, der bekræftede at vi stod overfor vine med en lang fremtid.

De to næste vine var begge kommunevine fra Nuits - St.- Georges. Årgangene var hhv. 1997 og 1996 i nævnte rækkefølge. De to vine havde næsten samme farve, der var noget mørkere end de hvad der blev set på de to første vine. 1997’eren havde en umiskendelig duft af pinot noir med megen frugt og krydderi, herunder en del vanilje. 1996’erens duft adskilte sig mest fra nævnte vin ved også at have en udtalt lakridsduft. Normalt et godt tegn for en vin. Begge vine havde en dyb smag. 1997’eren forekom en smule mere syrerig end 96’eren der tillige havde en kraftigere frugtsmag og en anelse længere eftersmag. I det hele taget 2 pæne vine. Denne sektion blev sluttet af med en kommunevin fra 1997 med marknavnet Les Chaliots. Man fornemmede straks, at niveauet var steget en smule. Farven var igen en smule mørkere, der var marginalt mere duft tilstede end i den tilsvarende vin uden marknavn. Der var da også mere syre i denne vins smag. Eftersmagen forekom også at være lidt bedre end den rene kommunevin. Merprisen for marknavnet var dkk. 15,-. Godt givet ud.

Domaine Gros’ hjemkommune er - som tidligere nævnt - Vosne-Romanée, hvorfra resten af vinene kom fra. De to første vine var kommunevine uden marknavne fra henholdsvis 1996 og 1995. Den næste 2 andre på med en tydelig lakridsduft. Vinene fremstod stadig som meget unge vine, med en del syre, der sandsynligvis vil forsvinde med alderen. Der var i alle 3 vine gode tegn med megen frugt til modspil. Eftersmagen var også i alle tilfælde lang, og den klingede ud med et positivt indtryk af velkomponeret pinot noir.

Le grand finale var to 1. cru - vine fra Clos des Reas i årgangene 1997 og 1994. Begge vine havde en pæn mørk farve og der var ingen tegn på alder i farven på den sidste vin. Den første af disse vine havde en ungdommelig duft af pinot med god frugt og kirsebær. Den anden vin var forekom - ikke overraskende - noget mere moden. Der var en rigtig dejlig duft af alt det vi godt kan lide ved en moden vin - bl.a. kål, læder og nogle andre animalske ingredienser. Her fik man indtryk af det potentiale i duften på de øvrige vine. Den første vin havde en meget lovende smag - stadig noget domineret af syre - men også med megen frugt. 1997’eren var næsten ved allerede at være afbalanceret med megen frugt. 1994’eren var meget velstruktureret i smagen, og viste helt klart, hvorfor disse vine er så eftertragtede på high end-markedet. Her var noget for enhver - duftindtrykkene gik god igen i smagen, der virkede meget lang. Der var en god balance mellem duft og smag.

Generelt viste denne smagning, at Gros’ vine skal ligge lang tid førend de rigtigt viser sig fra den mere venlige side. De er ofte meget syrede i starten af livsforløbet, men at de også giver rigeligt igen til den tålmodige. Gammeldags “Vin de Garde” findes stadig på markedet.

Smagning af vine fra Vinrosen den 29. september 2000. 

Af Jan Tjørnelund  

Søren Kieffer Olsen fra Vinrosen havde til denne aften medtaget et bredt udvalg af, hvad ”han går og pusler med”, som han udtrykte det. Det var vine i Sørens egen personlige smag og stil; vine, hvor vinen var i centrum.

Vi startede med at få serveret de tre hvidvine, nr. 1. en Meursault fra Domaine Pierre Matrot årgang 1997, nr. 2. Chassagne-Montrachet les Chenevottes Premier Cru årgang 1998 fra Domaine Marc Morey og nr. 3. Corton-Charlemagne Grand Cru 1991 fra Domaine Bonneau du Martray.

Domaine Matrot bruger ingen nye fade til denne vin, en vin, der kan være lidt enkel og stram som ung, Meursault’en havde en hel del svovl, som dog forsvandt lidt efterhånden, igen oplevede vi store flaskevariationer. Pris ca. 250,00 kr.

Domaine Marc Morey laver forholdsvis fede vine fra Chassagne-Montrachet. Dette var en typisk vin fra området i 1998, en lækker vin med noget egetræ, en meget flot og spændende vin, nogle mente, der måske var for meget egetræ. Pris ca. 278,00 kr.

Corton-Charlemagne’en fra 1991 mente Søren stadig var noget lukket og skulle gemmes yderligere nogle år. Vinstokkene er plantet i den gamle del af Corton-Charlemagne, som giver knap så fede vine som de ’nyere’ områder af marken, men mere stilrene vine, og vine der virkelig kan holde sig i mange år.  Jeg opfattede vinen som lidt ’svag’, men med en flot balance og god eftersmag. Ikke helt Grand Cru-niveau, men det er da muligt, det først kommer om nogle år! Pris ca. 475,00 kr.

1. sæt bestod af en enkelt vin, en overgangsvin fra de hvide til de røde. Dette var en Bourgogne Rouge 1997 fra Domaine des Hautes-Cornières, som er produceret af Domaine Chapelle. Dette var en let drikkelig vin, lige til at gå til, men et godt glas. Domainet laver gammeldags vine med lang gæring og knap så meget frugt, men med stor lagringsevne. Pris 84,00 kr.
2. Sæt bestod af 3 flotte rødvine. En Cote de Nuits Village ’Clos du Chapeau’ 1998 fra Domaine de l’Arlot. Her gærer man druerne i hele klaser uden at knuse druerne, hvilket giver masser af frugt i vinene. Dette var en virkelig vellykket 1998 med imponerende kraft. Med noget syre, men også god frugt og mange gode smagselementer. Pris 161,00 kr.

Anden vin i sættet var en Aloxe-Corton 1996 fra Tollot-Beaut, en typisk vin fra dette domaine, tydelig frugt, hårdt toatest, kaffearomaer, en virkelig flot vin med mange år i sig. Pris ca. 200,00 kr.

Den tredje og sidste vin i dette sæt var en Gevrey-Chambertin 1997 fra Domaine Jean et Jean-Louis Trapet.  En vin med god ekstrakt af frugt og udtalt charme, en virkelig god balance, men med tydelig frugtsyre. En vin, der langt fra var klar; men som allerede var forholdsvis tilgængelig. En vin, der var lykkedes. Pris ca. 193,00 kr. Man kunne sige, at de to første vine i sættet var de maskuline og den sidste den feminine vin; men dette er nok også lige så meget et udtryk for årgangene.

1. Sæt bestod af to vidt forskellige vine, en Pommard les Pezerolles Premier Cru 1996 fra Domaine Hubert de Montille. Ejeren, som er advokat og meget stringent, laver ret stramme vine, der kan være seje at smage på som unge, men han betegnes som en virkelig topproducent. Dette var en meget kraftig vin med mange nuancer, som var virkelig spændende af smage, og som jeg personligt tro vil bliver en virkelig flot vin med tiden. Pris 360,00 kr.

Den anden vin i sættet var en Nuits Saint-Georges les Vaucrains Premier Cru 1997 fra Domaine Alain Michelot, som er en glad, lidt bamset mand, som laver runde og varme vine, der drikkes med stor lethed. Vinen var ikke så koncentreret som den foregående, men en rimelig flot let moden bouquet, en meget charmerende vin, der smagte virkelig godt allerede.  Pris 290,00 kr.

Den tiende og sidste vin var en Bonnes-Mares Grand Cru 1997 fra Domaine Jacques-Frederic Mugnier. En vin, som talte helt for sig selv, meget åben og raffineret både i duft og smag. Herlig velafbalanceret, som smagte fremragende. Herlig flot vin, virkelig en flot finale. Pris 580,00 kr.

Tur-smagning d. 17. november 2000
Af Søren Thorhauge

En af fordelene ved at selskabet arrangerer ture til Bourgogne er, at det hidtil er lykkedes at lokke de deltagende bestyrelsesmedlemmer til at købe lidt vin hjem til en efterfølgende smagning. Der har været rigtig gode smagninger efter turene. Mange husker stadig foreningens 10 års jubilæumssmagning, hvor der var samlet et batteri af gode vine fra den fremragende årgang 1985.

Det var også i år lykkedes at samle en perlerække vine med tilknytning til de dyrkere, som blev besøgt på turen. Da de fleste vine var købt ved ”stalddøren” så fik man – endog megen god vin for pengene denne aften. Det kan stadig betale sig at købe vinen i Cote d’or. Utraditionelt viste Palle Hansen lysbilleder fra turen på størrelse med en halv væg i menighedshuset.

Turens første overnatning i år fandt sted i Chablis. Det var også 2 vine fra denne kommune, der skulle indlede smagningen. Først en Montee de Tonnerre, 1, cru, 1997, fra Billaud-Simon og dernæst Droin's grand cru, Les Clos, 1998. Den første vin var gylden klar og blank. Den havde en pragtfuld chardonnay-duft med generel megen sødme.

Smagen hang godt sammen med duften, men jeg savnede en smule mere syre. Ikke en helt typisk Chablis. Næste vin var for mig ærketypen på en god Chablis. For det første var den lidt lys i farven, Duften var flintagtig, skønt den stadig forekom lidt lukket. Smagen var kraftig med nogen syre. Under syren var et godt lag frugt, og eftersmagen var lang. Næste vin var en ”solist”, men hvilken solist.: Corton-Charlemagne, 1998, fra Capitain Gagnerot. Vinen er tidligere smagt i selskabet regi, men imponerer lige meget hver gang. Farven var klart mørkere end Chablis’erne, duften var kraftig med megen frugt og en vis fedme. Smagen var fed med megen frugt samt noget røget. Lang, lang eftersmag. En perle af en vin.

Så var det tid til de røde vine. 1. sæt bestod af Nuits-St.-Georges 1997, kommunevin fra Robert Chevillion 1997 og Volnay, Vendanges Selectionnees fra dom. Michel Lafarge. Begge var gode vine på deres niveau. Chevillons vin havde en duft af marcipan og marmelade. Lafarges vin havde en god kirsebærnæse hvortil noget røget samt en smule fad. Nuits-St.-Georgen var en let tilgængelig vin, der formentlig ikke skal opbevare særligt længe. Hvorimod Volnayen, var en vin, som gamle Lafarge godt kan være bekendt. Kraftig krydret smag med både søde bær og en behagelig syre. Vinen var i hvert tilfælde ikke på vej ned.

Så skulle vi til 1. Cruerne. Først Gevrey-Chambertin, 1. cru,  Clos Prieur fra Jean-Michel Guillon i den herrens årgang 1998. Dernæst kom Nuits-St.-Georges, 1. cru Les Damodes 1997, fra Haegelin Jayer i det næste glas og Bruno Clair fik æren i at levere sidste vin i dette sæt. Han stillede op med Savigny-Les-Beaune, 1. cru 1997, La Dominode. Alle 3 vine havde en pæn rødlig farve. Gevrey-Chambertin’en var lige efter min smag. Lidt grov i strukturen, men med masser af kraft og saft, både i næse og i mund, eftersmagen var lang og meget lækker med krydderier og en anelse lakrids.

Vin pervers - ”Nye årgange rød Hautes-Cote”
Af. Steen H. Rasmussen

Ikke mindre end 41 trofaste medlemmer havde trosset vinterkulde og mørke den 25. februar for at deltage i Bourgogneselskabets årlige generalforsamling og – ikke mindst – den spændende smagning af rød Hautes-Cote.

Palle og Torben stod for en usædvanlig underholdende præsentation af aftenens 9 vine: lyrik og (per)versefødder dominerede præsentationen af de dejlige vine. Efter den sædvanlige omgang småretten af fejl, rækkefølge og mangler i smageskemaet, kom aftenens første to vine på bordet: Hautes-Cotes de Nuits 1998 fra Dom. Francois Lamarche (Theis Vine) og Haut-Cotes de Beaune 1997, fra Dom. Hubert Lamy (Theis Vin). Lamarches vin var den letteste, lidt ”hvalpede” men også eleganteste af de to, med god sødmefuld rød frugt i næsen og lækker smag med viol, røde bær, let eg  og ”syrebid”. Lamys vin var mere muskuløs/kødfuld, med en relativ tæt og koncentreret sødmefuld frugtsmag – en ”power”-vin. Der var dog bred enighed om, at prisen for begge vine lå på den forkerte side af kr. 100,-, nemlig kr. 110,- for Lamarche og kr. 100,- for Lamy.

Næste sæt bestod af Hautes-Cotes de Nuits 1996 fra Dom. Thomas-Moillard og  Hautes-Cotes de Beaune 1997 fra Dom. Moillard-Grivot (begge H.I. Hansen). Vinen fra Thomas-Moillard havde dejlige modne toner af kål/stald, og masser af power samt klassisk koncentreret PN-frugt og syre – absolut en dejlig vin med potentiale. Moillard-Grivot havde 1997’s klassiske koncentreret sødmefulde frugt, og var mørk/koncentreret. Vinen var lidt ”rosinet” og mangler lidt syre - vinen bør ikke gemmes, men drikkes nu. Alt i alt to gode vine til kr. 125,-.

1. sæt bestod af Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. P&V Lechenaut (Le Domaine) samt Hautes-Cotes de Beaune 1996 fra Dom. Porcheray (Erik Sørensen). Vinen fra Lechenaut var flot med god fed frugtnæse med let sødme. Smagen var fuld af saft, kraft og pakket med sødmefuld mørk tæt frugt, lakrids, viol og let eg (?). Lidt af et fund til kr. 110,-, – MUMS !! Porcheray’s vin derimod havde det svært i denne sammenhæng – med let lukket næse med nuancer af kål, let rød frugt samt kærnemælk. Smagen var ukompliceret med rimelig frugt og mellem fylde – en lidt endimentionel vin. Selv til den relativt beskedne pris af kr. 86,- var vinen intet fund.

Vinene i næstsidste sæt var hhv. Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. Dufouleur og Hautes-Cotes de Beaune 1996 ligeledes fra Dom. Dufouleur (begge kr. 100,- hos Østerberg Vinimport). Begge vine var kort sagt kedelige/dårlige med let stikkende frugtnæse, sød/bolsjeagtig og uharmonisk/usammenhængende smag – aftenens p.t. dårligste vine !

Aftenens sidste vin var en Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. Michel Gros. vinen fremstod mørk rubin med en næse af tætpakket mørk frugt, med strejf af viol og eg. Smagen var fyldig med mørk saftig sødmefuld mørk frugt, med nuancer af lakrids, eg/vanilje i den lange eftersmag. Kr. 115,- hos The Wine Company.

Konklusionen på aftenen var, at der trods alt er gode fund at gøre i Hautes-Cote: klassisk Bourgogne til en relativ fair pris.

1999-smagning 30. november 2001

Torben Sørensen

Det lader til at Bourgogneselskabets medlemmer har forelsket sig i smagninger med tre sæt vine; i år har stort set alle smagninger endt på dette tal som jo altså svarer til ca. 36 deltagere.

1999-smagningen var ingen undtagelse – 33 medlemmer mødte frem til en bred smagning af årgangen.

Især årgangssmagningerne er karakteriseret ved mange forskellige producenter. Igen holdt vi fast i traditionerne idet der var 11 vine fra 11 producenter!

Jan Tjørnlund introducerede årgangen som der generelt er 100 % tilfredshed med over hele linjen fra Clive Coates over Parker til "The Wine Spektater. "Generelt berømmes de røde mest; de hvide er generelt også gode, men der sættes spørgsmål ved om ikke der flere steder er blevet produceret for store mængder Chardonnay.

Det er – for at komme med en samlet vurdering – problemet: Nogle steder er der ganske enkelt blevet produceret for meget hvilket har givet en spinklere vin end godt er.

Fra Bourgogneselskabets side mener vi at kende producenterne godt nok til at undgå dette problem, men dommens dag er jo den fælles smagning med efterfølgende diskussion.

Der blev lagt ud med tre hvide vine: Saint-Aubin 1. cru "Les Murgers de Dent de Chien" fra dom. Hubert Lamy, Chablis Gr. Cru "Les Clos" fra Louis Michel og Corton Charlemagne Gr. Cru fra Capitain Gagnerot.

Den første havde en flot næse med eksotisk frugt/kiwi aroma. Der var en del fedme i vores flaske som nogle tog som udtryk for at gæringen stoppes før helt færdiggæret således at der bliver en støre mængde restsukker tilbage. Nummer to var initialt ret lukket med en smule citrus. God, adstringerende syre. Ren og lækker men skal lige ligge et par år.

Corton Charlemagne havde initialt noget brændt gummi i næsen – dette forsvandt efterhånden. Her var noget flaskevariation, men generelt var den lige nu lidt skuffende. Selskabet havde smagt den fra fad på sidste påske tur og dengang var den sublim. Den skal formentlig blot ligge nogle år for at komme igen.

Så gik vi over til de røde. De første tre var Auxey-Duresses 1. cru Dom. Comte Armand, Pommard village fra dom. Jean-Luc Joillot og Morey-Saint-Denis.

Her fandt vi den første mørk violet af farve med alkohol og mørke bær i næsen. Smagen var præget af moderate mængder tanin – der var en temmelig tør slutning og spørgsmålet er om der er nok frugt i vinen? Den næste havde strejf af fad og masser af frugt i næsen. Den udviklede sig i glasset og blev rundere efter nogle minutter. Den tredje fra Morey var noget lysere end de to andre. Næsen var mere domineret af røde end af mørke bær og vinen var generelt noget let i det. Den blev vurderet drikkeklar fra nu og højst et par år.

Så fulgte Morey-Saint-Denis 1. cru "La Riotte fra dom. Perrot-Minot, Nuits Saint Georges 1. cru "Clos de Porrets fra dom. Henri Gouges og Gevrey Chambertin 1. cru "Clos Saint Jacques fra dom. J-M Fourrier.

Alle tre første cru vine klarede sig godt. Den første var moderat mørk med en fin næse præget af lidt fad, røde frugter med et strejf af solbær. Smagen havde god, moden tanin med en lækker frugt og en flot syre. Gem 2-6 år. Henri Gouges havde lavet en dyb violet vin fra sin monopol mark. Umiddelbart lukket, men senere lidt kirsebær. Gode, fede og lækre taniner. Fylder god i munden og ligger godt i maven. Fourrier var sidste producent i denne serie. Her var lavet en lidt lysere vin der initialt var åben med kirsebær/hindbær men som derefter lukkede helt til. Der var en meget, meget god balance og en lækker smag med god frugt som lovede en flot holdbarhed.

Slutteligen kom to Grand Cru vine. Corton Renardes fra dom. Maillard og Echezeaux fra dom. Jacques Cacheux. Den første var meget dyb violet. Masser af fad i næsen – ikke så skarp som den kan være og den åbnede sig en smule efter lidt tid. Smagen var forbavsende kort. Der var ganske betydelig flaske variation og ved de andre borde havde de selvfølgelig fået bedre flasker end Deres ydmyge referent fik at smage!

Echezeaux var præget af fad, alkohol og solbær for at sige det kort. Vinen var nemlig ganske lukket om end den gav mere fra sig end den forrige. Der kom langsomt lidt længde på smagen og den gode balance mellem frugtsyre og behagelig sødme/fad lovede et langt liv. Skal ikke røres de næste 5-6 år og vil ikke have svært ved at ligge 10.  

Smagning af vin fra Clos de Vougeot d. 26. oktober 2001
v/Søren Thorhauge

Det vækker altid en vis interesse, når Bourgogneselskabet byder velkomme til smagning af nogle af distriktets lokomotiver i form af Grand Cru'er. Denne smagning havde da også samlet 35 medlemmer, der alle forventede store vinøse oplevelser.

Clos de Vougeot er en kontroversiel mark, da visse dele af marken objektivt set ikke giver er egnet til at vin af grand cru-kvalitet. Dette gælder specielt den nederste del af marken.

Et heldigt asen i bestyrelsen havde lige været i distriktet, hvorfor vi kunne præsentere vine, som ellers ikke er findes på det danske marked. Nogle af disse vine skulle vise sig at være særdeles interessante bekendtskaber, men mere herom senere.

Det var lykkedes at fremskaffe 8 vine til smagningen. Årgangene 1997 – 1999 var dækket. Det kunne også have været interessant med mere modne vine. Der ville være bedre mulighed for at bedømme lagringspotentialet, men de erfarne smagere var alle enige om, at der lå et meget stort potentiale gemt i disse vine.

Arrangementet blev introduceret af Torben, der bl.a. fortalte at terroir er jo normalt det, der giver en appellations vine kendetegn. Billedet er ikke så entydigt i Clos de Vougeot. At den betragtes som en samlet grand cru, ligger skal sandsynligvis begrundes i historiske facts. Tungt ler i bunden af marken (rødbede-jorden) der burde give status på village-niveau. En første Cru på midten og den egentlige grand cru Clos de Vougeot på toppen af marken. Det kan i visse tilfælde være forbundet med behov for megen studéren for at finde ud af hvilke parceller, der hører sammen med de enkelte dyrkere, og billedet er ikke statisk.

Smagningen blev indledt med 2 vine fra 1997. Først en vin fra Jean Grivot sammen med en "Chateau de la Tour" vielles vigne. Grivots vin var pænt mørk i farven med en anelse brunt i kanten. Duften var frugtig hen i retningen af røde bær. Der var ikke megen antydning af vanilje i duften. Der var god frugt i vinen, men den blev afrundet af en bitter finish, der nok afslørede nogle af svaghederne i årgang 1997. Chateau de la Tour var mørkere i farven. Duften var mere hen imod de sødligere frugter med et strejf af tobak og en smule tjære. Smagen kan bedst karakteriseres som frugtig med et strejf vanilje. Smagen blev afrundet med en nogen syre. Eftersmagen var dog for kort for en vin på dette niveau. Priserne for de to vine ligger i Bourgogne omkring de kr. 500,-.

Vi bevægede os herefter op til årgang 1998.

Denne årgang har også fået lidt blandede anmeldelser. Selskabets smagning af årgangen i foråret gav ikke nogen forklaring på, hvorfor der er bekymring for årgangens generelle kvalitetsniveau. De gode producenter laver sjældent dårlig vin.

J.-J. Counferon og Michel Gros fik i dette sæt lov til at bevise, at disse negative forudsigelserne ikke altid holder.

Counferons vin havde en lidt lys farve. Duften var utroligt lækker med megen sødme, man kunne tydeligt fornemme kirsebær, hindbær og brombær. Som altid er vine fra dette domaine meget velkomponerede med god balance og finesse. Eftersmagen ville næsten ikke slutte. Mums for kendere.

Michel Gros vin var en smule mørkere end den forudgående. Også her var der meget god frugt i duften. Duften skal næsten masseres ud af vinen, men tålmodigheden blev rigeligt belønnet. Smagen må have fornøjet Parker, der var megen koncentreret frugt og en dybde og intensitet i vinen, som jeg vil erindre i lang tid. Eftersmagen bekræftede dette indtryk. Vinen er købt i Danmark for kr. 549,00.

Herefter blev der lejlighed til at smage samme vin i to årgange. 1997 og 1999 fra Gros Freres et Soeur. Vinens navn "le Musigni" leder tanken hen på en placering op mod mod den berømte mark med med samme navn. 1997’eren var en smule lys i farven. Duften havde noget af det, som jeg især synes godt om i røde bourgogner: kål, stald og andre animalske indtryk. Smagen levede dog ikke helt op til duften. På tungen virkede vinen lidt tynd. Den var tillige spids på grund af et højt syreindhold, der ikke var tilstrækkeligt afbalanceret af frugt. Denne vin skal nydes gennem næsen og ikke med munden.

1999’ere var meget meget mørkere end den forudgående. Duften var noget lukket, men man fornemmer, at der ligger meget frugt der bare skal have tid, før den bliver lukket ud. Smagen var der ikke noget at sige til, masser af frugt og en god afbalanceret syre afrundet med sødlig vanilje. Eftersmagen var meget lang med god frugt. Mine fordommene om disse to årgange blev bekræftet af disse vine. Prisen for begge vine i Bourgogne ligger på ca. Dkk. 350,00. Det må siges at være et kup for denne vin.

Den næste vin var et nyt bekendtskab i selskabets regi. Det er første gang vi skulle smage en vin fra Boisset i selskabet. Vinen kom da heller ikke med firmaets etiket. I stedet kunne man læse Domaine de la Vougeraie. Dette domaine består af nogle af de mest fremragende appellationer, som Boisset har opkøbt i de seneste år. Læg så hertil at domainet har headhuntet en god ven af Bourgogneselskabet, Pascal Marchand fra Domaine de Comte Armand, som ansvarlig for produktionen. Det lover godt. Vinen – fra 1999 - levede også op til forventningerne. Farven var meget intens. Duften indeholdte gode animalske elementer, såsom stald og andre landlige indtryk. Smagen var utroligt koncentreret, med megen god frugt og vel aftenens vel bedste eftersmag. Prisen i Bourgogne på ca. Dkk. 390,00 kan godt forsvares. Stor vin. Det bliver spændende at følge dette domaine. Jeg håber, der kommer en dansk importør til Pascals nye domaine.

Afslutningsvis skulle vi smage Jean Tardy’s 1999’er. Vinene står øverst på marken i den del, der støder op til Grand Eschezeaux. Stokkene er alle over 40 år gamle. Dette kunne også ses i farven, der var meget intens, næsten ikke til at se igennem. Duften virkede endnu meget lukket, men vil garanteret kunne belønne den tålmodige. Smagen indeholdte megen frugt og det virkede som om vinen var i god balance. Eftersmagen var lang. Jeg vil gerne smage denne vin igen om nogle år, men prisen på dkk. 750,- forhindrer nok, at der kommer mange flasker i min kælder.

Der var gennemgående tilfredshed med det smagte, da smagningen blev drøftet hen over maden fra den afsluttende buffet. Det er heller ikke hver dag, der er mulighed for at smage så mange af de bedste vine fra Bourgogne.

Smagning Sydafrika – Bourgogne 28.september 2001

Af Palle B. Hansen

Det var den første smagning efter sommerferien. Det havde været en varm sommer og det var flere måneder siden at vi sidst havde været samlet til smagning. Foruden denne smagningen var der auktion over vores vinlager, som på grund af manglende auktion sidste år (der var der ikke vin nok) var blevet rimeligt stort. En del af vinene var købt i Bourgogne, og kunne derfor ikke returneres uden for mange udgifter for selskabet (jeg tilbød at køre til Beaune på selskabets regning – men afslået).

En af fordelene ved en blindsmagning er at vinene ikke har et navn, men kun et nummer så derfor er det jo forholdsvis nemt at skrive et referat, man kan blot skrive at vin nummer 3a var bedre end 3b, i stedet for alle de lange navne. Men den går vist ikke.

Næstformanden bød velkommen og fortalte kort om smagningen, inden han lod ordet gå videre til Jonas Laulund fra Vinslottet i Greve. Jonas fortalte om Sydafrika og deres vinproduktion samt om vinhuse i området. Det var en kort tale, da Jonas havde fået mundkurv på for ikke at fortælle om de vine vi skulle smage. Smagningen jo var blind, og med præmie, så det gjaldt om at vinene blev ved med at være anonyme.

Vi begyndte så med at smage de hvide vine. 1a var en 1999 Saint Romain fra Ambroise til kr. 125,- mod 1b som var en Mission Vade Chardonnay 1999, hvor prisen var 120,- Den første havde en pæn let gylden farve. Var pæn og klar. Duften var behagelig, typisk Chardonnay, med masser af blomster. Af en vin i denne prisklasse havde den en god fylde og fedme. En dejlig behagelig vin. Nummer 2 var en del mørkere i den gyldne farve. Havde også den dejlig duft som Chardonnay er så kendt for. Men smagen var knap så "fed" og den havde samtidig en anelse sødme i eftersmagen. Begge vine dejlige repræsentanter for Chardonnay-druen.

Videre til 2a samt 2b. Igen var den første en Saint Aubin 1999 fra Lamy pris 193,-. Sydafrikaneren kom denne gang fra Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat", pris 120,-. For 2a’s vedkommende var det igen en lys gylden vin, med samme tydelige duft af den føromtalte drue. Fedmemæssig var den dog en del lettere end den første. 2b havde en endnu mørkere gylden farve. Igen denne lette sødme som åbenbart kendertegner de sydafrikanske Chardonnay’er. Min sidemand Jonas mente den havde en lille "skævhed", hvad jeg dog ikke selv mente, men begge vine var dejlige vine. De fire første vine var alle gode vine.

Se så skete der det at der var auktion over vinlageret. Dette kan ikke beskrives, men det skal opleves. Men alle flaskerne blev dog solgt.

Efter "rovdyrenes fodringstid" fortsatte vi så med smagningen. Vi var nu nået til de røde. De første to var 3a 1998 Savigny les Beaune fra A.F.Gros, pris kr.175,- som skulle op i mod 3b 1999 Galpin Peak fra Bouchard/Finlayson pris 150,. Min egen vurdering af 3a var skuffende. Den lette lyse pinotfarve var da i vinen, men jeg syntes den var svær at lokke nogen duft ud af. Smagen havde en også en let bitterhed, som jeg ikke syntes hørte hjemme der, men ellers syntes jeg ikke der var meget ved denne vin. Hvorimod 3b som var lidt mørkere i farven havde en behagelig duft som kom en i møde bare man løftede glasset. Der var også mere balance i denne vin end i franskmanden, så alt i alt syntes jeg at Sydafrika vandt klart her. Det var i alt fald en god oplevelse.

Videre til 4a og 4 b, som var synonymer for 1998 Volnay fra Monnot i Bourgogne mod Galpin Peak 1997 igen fra Bouchard/Finlayson. Priserne på ovennævnte vine er kr. 185,- mod kr.150,-. Jeg har altid godt kunne lide Volnay – Pommard vine, så på den måde er det svært at skrive negativt om disse vine. Det er da heller ikke nødvendigt denne gang, da det var to flotte vine der kom op mod hinanden. Volnay’en havde en dejlig duft hvor der gemte sig både skovbund, modne bær og vanilje i. Smagen var også helt perfekt. Det var en flot vin. Men 4b var også flot. Den havde en pragtfuld rød farve og en duft der var knap så nuanceret som 4a, men med tydelig henvisning af modne bær. Begge vinene var virkelig flotte.

Vi skulle nu slutte af med 5a og 5b. her havde man gemt 1995 Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat" til kr. 150,- (Den er totalt udsolgt) i mod imod 1993 Gevrey Chambertin fra Dominique Laurent " Vielles Vignes" til kr. 600,-. Begge fra Vinslottet. Begge vine var mørke og tætte. Begge vine havde volumen og muskler. Der var to års forskel på disse vine. Der var alligevel en forskel på vinene. Igen kom spørgsmålet frem. Er man frankofil og holder på at kun Frankrig kan lave vin, eller kan andre lande også være med. Jeg fandt min personlige favorit mellem disse to vine, og det har andre også gjort.

Der var udformet en tipskupon, og man skulle nu finde en vinder. Tre af medlemmerne havde det samme tal 8 rigtige. Det blev derefter afgjort med et spørgsmål fra næstformanden, hvorefter man fandt en klar vinder.

Smagningen sluttede med de sædvanlige kommentarer om at vinene havde været udrikkelige o.s.v. – bemærkninger der kommer efter alle smagninger. Vi ved jo alle at ikke alle medlemmerne har den samme smag. Gudskelov for det.

Vi manglede en generel kommentar om "hvad lærte vi af denne smagning?" Men på daværende tidspunkt skulle alle hente deres vin ved auktionsbordet, så det blev helt opgivet.

Mit eget synspunkt var – Sydafrika kan skam godt lave vine som står mål med Bourgogne. Og for tiden er deres priser meget mere venlige. Så derfor tak til Vinslottet og Jonas for at være med til at arrangere denne smagning.

1998 – en årgang du bør have i kælderen !
Referent Steen H. Rasmussen

Sølle 24 medlemmer af Bourgogneselskabet havde fredag den 16. marts 2001 fundet vej til vores årlige ”Vintage”smagning. Mange medlemmer havde nok (desværre for dem selv) på forhånd bortdømt denne årgang helt, fordi de havde læst Robert Parkers - helt forfejlede - kritik af netop 1998-årgangen.

MEN de 24 fremmødte medlemmer kunne ved selvsmag konstatere, at de til smagningen udvalgte 1998-vine var fantastisk gode både hvad angår hvide- og rødvine. Smagningens konklusion var da også: køb godt ind af denne (desværre) undervurderede årgang, der i stil minder meget om 1985, samt ikke mindst: stol på dine egne smagsløg og lyt ikke blindt til ”Vinguruerne” !

Smagningen blev indledt med 3 hvidvine : Hubert Lamy, Saint-Aubin, Les Murgers de Dents de Chien (199,- Theis Vine),Marc Morey, Chassagne-Montrachet, Chenevottes (199,- Vinrosen)og Marc Colin, Meursault Charmes (290,- Wein Art). Alle tre vine fremstod med flot syre/frugt balance med strejf at cirtus/lime. Specielt Lamy og Mareys vine havde let ege-præg. Morey’s vin var nok den bedste men Lamy leverede et (relativt set) flot kvalitet/prisforhold. 

Aftenens første røde sæt bestod af Tollot-Beaut, Savigny-les-Beaune, Lavieres (180,- Vinrosen), Domaine Arlot, Beaune, Greves (182,- Vinrosen) og Roblet Monnot, Volnay, Brouillards (159,00 Bourgogne Vinimport). De to Beaune-vine var gode med lækker PN-næse domineret af mørk frugt, hvorimod Volnayen var mere lukket og præget af sødmefuld frugt. Smagen for de to Beauner var domineret af lægger moden frugt og Tollot-Beaut fremstod feminin/elegant i stien hvor l’Arlot var mere maskulin med lakrids/eg i finalen. Volanyen var den kraftigste af alle: en fed, muskuløs, massiv vin med sveske/(over)moden frugt og tannin i finalen – ikke just en prototype på kommunens finnesse og elegance.

Andet sæt bestod af to Chambolle-Musigny-vine: Jean Tardy, Chambolle-Musigny, Les Athets (259,- Erik Sørensen) og Bertheau, Chambolle-Musigny, Amoureuses (470,- La Domaine).

Tardys vine var lidt problematiske med 2 skæve flasker men vinen ved vores bord var OK præget af muld/jord i næsen (?) og smagen domineret af violer, lækker PN og blå/sort frugt, bløde og modne tanniner. En vin der var svær at blive klog på: var den OK eller en smule ”halvskæv” (ligesom en del af selskabets medlemmer på dette tidspunkt). Les Amoureuses derimod fejlede intet og var (for mig) aftenens vin: utrolig kompleks næse med masser af moden frugt og muld, smagen utrolig lækker og kompleks, med muld, eg , viol, roser og en LANG herlig eftersmag – mums for kendere !.

Aftenens sidste Grand Cru-sæt bestod af Bertrand Ambroise, Clos Vougeot (395,- La Domaine) og Damoy, Chapelle Chambertin, (500,- Theis). To herlige vine der i duft fremstod med masser af lækker kompleks frugt, kirsebær, muld og lakrids. Vougeot’en var desuden tæt i strukturen med tannin og mørk powerfuld frugt og let eg i smagen – en vin med lagringspotentiale. Chapelle Chambertinen var også utrolig lækker med tonsvis af saftig moden frugt, forførende lækker og kompleks smag og en vin i næsten perfekt balance – en utrolig nydelse !

Summa summarum: en herlig vinaften der viste, at 1998 ikke sådan blot kan ignoreres! 

Referat fra Le Domaine smagning den 18. maj 2001.

Af Jan Tjørnelund

Evy Halling indledte med historien bag hendes overtagelse af Le Domaine den 1. maj 1998 og flytningen af forretningen fra Roskilde den 18. august 2000 til de nyistandsatte og meget flotte lokaler på Frederiksberg, hvor det allerede kniber lidt med pladsen, da hun havde været så heldig at beholde alle de gode producenter fra de forrige ejere af Le Domaine, samtidig med at det var lykkedes at få flere gode producenter i stalden, og at årgangene 1998 og 1999 var fremragende i Rhône med rimelige mængder, ligesom 1999 i Bourgogne var en super årgang med en rimelig stor mængde.

Så fik vi lidt vin i glassene; - første sæt var 2 hvidvine: en Pouilly-Fuissé Terroir de Vergisson 1998 fra Domaine Merlin og en Meursault Poruzot Premier Cru 1997 fra Domaine Remi Jobard. Den første vin, der har ligget på 60% nye fade, havde en flot frugt og tydeligt egetræ; dog uden at kamme over. Domaine Merlin, som Evy har fået anbefalet af Comtes Lafon, er både domaine og négociant, og ligger i La Roche-Vineuse i Macon, hvor de har bygget nye, meget flotte kældre, og hvor producenten er en stor personlighed med et stort engagement. Måske en ide til vores næste tur til Bourgogne i 2002? Pris: DKK 165,00. Meursault’en fra Remi Jobard, der er én af de nye stjerner i Meursault og producerer ca. 30.000 flasker pr. år, var en typisk Meursault med lidt nødder; - en flot stilig vin med en rigtig god balance. Pris: DKK 290,00. Begge vine var flotte og drikkemodne.

Andet sæt var også to hvidvine: en Morey-Saint Denis, Clos des Monts Luisants, Premier Cru 1996 fra Domaine Ponsot og en Chassagne-Montrachet, Caillerets, Premier Cru 1999 fra Domaine Ramonet. Ponsot’s vin var en lidt atypisk, hvid bourgogne, som er lavet af 70% Aligoté og 30% Chardonnay. Man undgår bevidst den malolaktiske gæring; det er kun sket én gang i de sidste 40 år, at vinen har gennemgået den malolaktiske gæring. Vinen var præget af citron/grapefrugt; men var dog alligevel i fin balance; - nogle mente, at der var noget øl over bouquet’en! Vinen var egentlig en fejlforsendelse fra Domaine Ponsot: det skulle have været årgang 1997; men tak for det, en spændende og lidt anderledes vin. Pris: DKK 280,00. Domaine Ramonet’s vin var noget lukket; men havde masser af stof og spændende nuancer, - en vin, der virkelig vil udvikle sig de kommende år og helt sikkert blive en virkelig stor vin. Vinene fra Domaine Ramonet er de eneste, Le Domaine ikke køber direkte hos producenten; men som købes hos caveau’en i Chassagne-Montrachet, hvor Evy har mødt familien Ramonet; men endnu ikke har besøgt domainet. Pris: DKK 340,00.

Så var det blevet tid til at smage rødvinene, og vi startede med en Bourgogne Clos Prieur 1999 fra Domaine Lecheneaut og en Givry Pied de Chaume 1999 fra Domaine Joblot. Clos Prieur kommer fra kommunen Vougeot, - en rigtig flot ”Bourgogne” med fin frugt og pæn balance, som smager godt allerede nu. Pris: DKK 98,00. Pied de Chaume, som er på vej til at blive en Premier Cru var mere lukket, dog med mere dybde og noget mere præget af tanniner. Den skal nok bare lige have et par år til, igen en flot vin. Pris: DKK 105,00.

Så var vi kommet til to vine fra Savigny-les-Beaune: først en Les Serpentiers Premier Cru 1997 fra Domaine Ecard og en Lavières Premier Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut . Vinen fra Domaine Ecard var en typisk bourgognevin: let moden med lidt sødme og en smag af kirsebær – en rigtig typisk Savigny.  Domaine Ecard producerer ca. 50.000 flasker pr. år . Pris: DKK 190,00. Tollot-Beaut’s vin var præget af ny eg; men også en masse friske bær og med mange spændende krydderier, - hvilken herlig vin, når den om 2-3 år er kommet i fuld balance. Men nok ikke en typisk vin fra Savigny. Tollots-Beaut’s vine er i 1999 helt fantastiske med en meget stor koncentration. Pris: DKK 170,00.

Evy kunne oplyse, at Lise-Lotte, som Bourgogneselskabet mødte på sin sidste påske tur i 2000, har sagt op hos Tollot-Beaut, da hendes mand er blevet syg, og hun derfor skal hjælpe ham med at producere hans vine.

Så blev der serveret en ”single”: en Gevrey-Chambertin 1993 fra Domaine Serafin, - her var en enkelt skæv flaske. Vinen var pænt moden og i en fin balance, både i bouquet og smag og med en vis tørhed i munden. Som altid fra Serafin en flot vin. Pris: DKK 265,00.

Så var vi kommet til aftenens finale: en Corton-Bressandes Grand Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut og en Clos de Vougeot Grand Cru 1999 fra Domaine Ambroise. Corton-Bressandes var endnu et bevis på den formidable årgang 1999 hos Tollot-Beaut: en vin med virkelig race og rygrad, meget koncentreret og fyldig, med virkelig mange nuancer. Pris: DKK 360,00.

Clos de Vougeot’en var noget sværere at have med at gøre, meget lukket og  præget af tanninerne, var måske lidt vulgær – måske noget oversøisk. En vin, der var meget svær at bedømme på nuværende tidspunkt; men måske man om nogle år  skulle prøve igen. Pris: DKK 395,00.

Som afslutning på smagningen blev der serveret en flaske Côte de Nuits Villages 1998 fra Domaine Ambroise til den lille buffet, da vi havde gennemført smagningen med op til 13 personer pr. flaske. Dette var absolut en god vin og værdig som punktum for en meget spændende smagning med nogle rigtig flotte vine og mange interessante, små historier fra Bourgogne fra en meget levende og fortællende Evy Halling.

Bonnes-Mares smagning d.- 19/1 2001

Torben Sørensen

Årets første smagning i januar måned er traditionelt en af de ”lidt bedre”

Vi har ved disse smagninger tidligere haft overskrifter som Chambertin og Romanée-Conti.

Denne gang var valget faldet på den navnkundige mark, Bonnes-Mares i Chambolle-Musigny (med den navnkundige afstikker til nabokommunen Morey-St-Denis.)

Med mere end 35 ejere af den i alt 15 ha store mark ved vi fra andre steder i Côte d'or at kvalitet vil svinge enormt fra domaine til domaine.

Ved smagning i Bourgogneselskabet havde vi valgt at præsentere 8 vine fra 7 domainer.

Takket være flere bestyrelsesmedlemmers ihærdige arbejde var disse vine skaffet til landet enten ved kontakt med eksportører i Beaune eller ved direkte indkøb på stedet.

Vi havde ved denne smagning som det efterhånden er sagt og skrevet mange gange været nødt til at bruge princippet med ”hele sæt”.

Der var hurtigt solgt tre sæt – 36 medlemmer havde friseret sig  og børstet alle deres tænder.

Vi lagde for med to vine fra 1998; Domaine Dujac og Domaine Bertheau.

Dujac er jo en gammel favorit hos mange i selskabet. Han anvender 100 % ny eg. Det var som forventet en ret dyb farve og en temmelig lukket næse – der kom lidt friske frugter og en mase eg i næsen, men den holdt meget på sine hemmeligheder. Smagen havde masser af moden tanin og en masse syre til at stå imod med. Det lovede rigtigt godt – om mange år…

Domaine Bertheau er ikke så kendt; det har ry for at være et noget forsømt drevet domaine. Man har i hvert fald tidligere solgt en hel del fra til negotienter. Der anvendes 10 % ny eg.

Vinen var mere udviklet i glasset; der var en flot farve og en meget delikat næse med blommer, lakrids og et ret let fadpræg. Smagen havde en virkelig lækker, lang finish; Balancen var helt i orden mellem syre og tanin. Forbavsende udviklet, men var på ingen måde færdig. Ville have godt af et par år mere. Der var samstemmende enighed om at den var rigtig god!

Dujac sælges af Vinrosen for kr. 750 og Domaine er forhandler af Bertheau til en pris af kr. 530.

Næste runde i smagningen var to vine fra årgang 1997. Den éne var fra Domaine Louis Jadot, den anden fra Domaine Drouhin-Laroze.

Jadot plejer jo ikke at skuffe og det var heller ikke tilfældet denne gang. Farven var dyb violet. Næsen initialt helt lukket, men som minutterne gik med en ganske langsom åbning; her kunne man primært registrere at Jadot som forventeligt bruger 100 % ny eg.. Smagen afslørede primært en rigtig flot syre og et løfte om at de heldige, der kan vente i mindst 10-15 år vil få en fremragende vinoplevelse.

Domaine Drouhin-Laroze er et domaine med næste 150 år på bagen. Det er særdeles velkendt på top-restaurationer i Frankrig, men ikke særligt kendt udenfor. Farven var lidt lysere end Jadot. Næsen var meget mere udviklet med intens modne mørke bær – blommer dominerede. Smagen var præget af tætpakket frugt – måske ikke så meget syre. Den var i rigtig god balance og kunne nydes fra nu og de næste 4-5 år. Det var i sandhed en god restaurationsvin!

Prisen på Jadot er omkring kr. 800 hos Millesime og Drouhin-Laroze var købt i Frankrig. Prisen ville blive omkring kr. 500 herhjemme.

De næste to vine fra samme domaine; J. F. Mugnier som jo også er en god bekendt af selskabet. Han har besøgt os og vi har besøgt ham på påsketure igennem årene. Han er kendt for sine nok mere elegante vine end de foregående producenter. Vi smagte hans Bonnes-Mares i årgang 1997 og 1993.

Hans vine er aldrig sort blæk – og hans Bonnes-Mares var de lyseste i smagningen – især 1997. Vi genfandt noget af det klassiske ”Mugnier”-præg i 1997 årgangen – elegant næse med blandt andet hindbær. Smagen var meget velafbalanceret og lækker. Efter lidt tid i glasset syntes jeg der kom lidt adstringerende toner med nogen tørhed. !993 havde en af de næser, vi plejer at kalde ”shit” med kål og noget tobak. Smagen var præget af sødme og fylde efterhånden som den stod i glasset. Er formentlig lukket ret meget ned for tiden, men den bliver fremragende om nogle år når den viser sit sande jeg.

Priserne er omkring kr. 750 for 1997 og kr. 800 for 1993 årgangen.

Den næste vin var Romuier´s 1995 Bonnes-Mares. Farven kan kun beskrives med ét ord; dyb! Næsen var meget delikat med skovbær/hindbær/jordbær og et elegant strejf af fad. Det var simpelt hen en meget stor vin fra et top domaine. Den har mange, mange år endnu foran sig. Prisen var aftenens topscorer med kr. 1000.

Som afslutning kom en ”chance-vin” I Cave St. Helene i Beaune var det lykkedes at finde en årgang 1977 fra domaine Clair-Däu. Det er en årgang som bestemt ikke er gået over i annalerne som noget at skrive hjem om. Prisen dernede havde da også kun været kr. 300.

Flaskerne blev båret andagtsfuldt ind; ingen ventede vel rigtigt noget af dem, men vi blev faktisk positivt overraskede. Farven var forventeligt fuldstændig moden orange. Lige efter åbningen var der en fin pinot-næse som dog kun holdt ganske kort. Smagen var faktisk vinøs! Der var stor flaskevariation mellem bordene, men ”min” flaske var én af de bedre og man kan kun ærgre sig over man ikke har en kasse fra den efterfølgende langt bedre vurderede årgang 1978 liggende i sin kælder, for det må virkelig være en fremragende vin – set i lyset af at den ydmyge årgang 1977 havde holdt så flot alligevel.

Sammenfattende var det en rigtig god smagning med store oplevelser – men til priser der desværre (eller måske heldigvis) begrænser de fleste af os fra et dagligt forbrug.  

Mercurey smagningen 23. februar 2001

Af Palle B. Hansen

Efter generalforsamlingen var overstået tog Bjarne sin vicekassererkasket af og bød velkommen til Mercurey smagningen. Som sædvanligt når det er Bjarne der er i smageudvalget, var der hentet viden frem fra fjern og nær, så vi begyndte med at høre om hele området, med jordbundsforhold, beskrivelse af vinene, både de røde og de hvide. Der fulgte også en vurdering om årgangene hvor vi fik af vide at rødvinene kunne ligge omkring 5-7 år  - de god 1. cru dog en 10 – 15 år. Hvid vinene regnede man dog med 3 - 4 år før de var drikkeklare. Og naturligvis var der også i Mercurey et vinbroderskab, med et langt flot navn.

Jordbundsforholdene (terroir) har den tommelfingerregel at områder med meget limsten/kalk giver kraftigere, mere rå vine imod mere lerholdige områder der gav generelt en blødere vin.

Derefter blev den første vin serveret. Den var hvid. Og den kom fra Dom. Michel Juillot. Det var en 1. cru ved navn Clos des Barraults fra 1995. Vi havde lige lært at hvidvinene var klar efter 3 – 4 år så, hvordan ville en 5½ år gammel flaske være. Vinen var let gylden, men flot og klar. Den havde en udpræget duft af Chardonnay, en let fedme, smagen meldte sig med en let sødme, let ristet, og der var både honning og let æble i smagen. Vinen var drikkeklar, og skulle drikkes nu. Den blev desværre serveret en smule for varm, men ellers en dejlig behagelig vin. Prisen var kr. 165,-. Selskabet havde besøgt domainet i 1998. Det lå inde midt inde i Mercurey by, og vi var kommet en halv time for sent til besøget, men det gjorde jo ikke vinen ringere.

Vi fik nu en trio af vine fra dom. De la croix Jacquelet som Faiveley også kalde sig i denne del af Bourgogne. Den første var en kommune vin ”La Framboisiére” 1998 samt de to 1. cru vine Clos des Myglands 1998 samt  Clos de la Roy 1997.  Alle tre var i den pæne lyse Pinotrøde farve. Farven var også det eneste de havde tilfælles. Kommunnevinen var nu lige til at gå til det var en behagelig ”lille” bourgogne der var velkommen til at blive sat på mit spisebord nu. Dens to halvbrødre var vine med mere krop og sjæl. Clos des Myglands havde p. t  en smule bitterhed i eftersmagen, måske en smule for meget syre? Hvorimod Clos de Roy var en vin der havde det den skulle have nu. En vin som kunne klare en del år i kælderen inden den blev sat frem. Årgangs forskellen mellem 1997 samt 1998 er ikke den helt store, men selvfølgelig kan eet år på flaske også betyde noget. Priserne for disse flasker var ” La Framboisiére” kr. 120,- Clos des Myglands kr. 138,- samt Clos de la Roy kr. 148,-,

Ifølge smageskemaet stod den nu på et potpourri af vine fra Dom.de Suremain de har flere 1.cru marker. Igen fik vi vinene som en trio nemlig La Bondue, Clos l’Evèque samt Dom Sazenay alle tre var årgang 1997. Se hvis vi skulle gå frem efter reglen, hvor jordbunden har betydning for vinen som vi lærte i starten af smagningen, så kunne man gå fra den ene mark til den anden og så tage gummistøvlerne af, for forskellen på dette domaine og Faiveley's var som dag og nat.  Kulørmæssigt var farven dog en smule mørkere på de første tre vine. Duften var behagelig og det samme var smagen. Mit personlige valg af disse tre vine var Sazenay, Bondue og l’Evèque. Alle vinene var drikkeklare, meget let kryddere. - Bevares vine der er i denne prisklasse, er jo ikke altid de mest spændene vine, men jeg syntes der manglede noget. Prisen var (i nævnte rækkefølge) kr. 99.- , 99,- og kr. 100.-. Vi rundede smagningen af med dom. de Sazenay i årgang 1996 samt 1995. der var stadig en smule 1997 tilbage i glasset (på opfordring) så vi kunne vertikal smage fra dette domaine. Det vin vi fik i årgang 1995, var syg, og erstatningen var ikke meget bedre, men det var absolut ingen stor fornøjelse. Den bedste årgang var 1996, vinen var stadig flot, og det var en fornøjelse at runde smagningen af med den. Priserne på det to sidste var kr. 139.- (samme pris)

Bourgogne er jo delt op flere områder (Nuits, Beaune o.s.v.) Vinene fra disse områder er jo også forskellig. Det er priserne jo også. Så selv om de gør hvad de kan i Côte Chalonaise, så er det ikke vin fra de gyldne skråninger. Det er jo også sjovt at se de to domainers måde at lave deres vine på. Typisk Bourgogne. Der er vin til de galvaniserede halse samt dem der vil have dem bløde og blide. 

Smagning af vine fra Dom. Robert Ampeau d. 18. oktober 2002

v/ Bjarne Andersen 

Dom. Robert Ampeau nyder stor anerkendelse, bl.a. i den internationale vinpresse. Der var derfor på forhånd stillet store forventninger til denne smagning. Og lad det være sagt med det samme, forventningerne blev ikke indfriet. I hvert fald ikke for 5-6 af smagningens vine, hvor der tillige var stor flaskevariation.

Indledningsvis blev Meursault Charmes smagt i to årgange, 1987 og 1985.

1987’eren fremstod initialt med et let svampet indtryk og fornemmelse af skovbund og muld i næsen, tenderende til det jordslåede, men udviklede også en nøddeagtig aroma. Vinene havde nogen fedme. Smagen var også lidt svampet og jordet, god fylde, men lidt kantet. Vinen blev ikke bedre af at stå i glasset, tværtimod. Måske en OK vin for årgangen, men efter min mening for gammel, og til 340 kr. alt for dyr. Drik op eller brug den i en god svamperet. 340 kr. 

Med 1985 forholdt det sig heldigvis anderledes. Måske aftenens bedste vin. Ren og klassisk næse med en intens duft af fersken. God fedme og integration med fadet. En ren koncentreret og knivskarp mineralsk smag med god syrestruktur. Virkede nærmest ungdommelig trods sine 17 år! Saftig og lang eftersmag. Kan sagtens gemme en årrække, men hvorfor egentlig det, den smager jo hammergodt nu. Men prisen på 523 kr. er ikke ligefrem lav. 

Så videre til et sæt bestående af tre årgange af Beaune Clos du Roi, 1992, 1991 og 1988.

1992’eren var let bitter med læderpræg, og virkede nærmest som brændt gummi i næsen. Lidt tobak, røg og marmelade (kogt frugt) kunne også spores. Tobak, orangeskal og svampe var hvad smagen bød på. ’Not for me’, som en kendt vinguru sikkert ville have sagt. 265 kr.

Det blev ikke meget bedre med 1991’eren. Sødme, varme, blomme var nogle af de indtryk der kom frem i næsen. Sødme (nærmest vammel), bitterhed var hvad vinen bød på i munden. Den samlede sig dog lidt i glasset, og blev en anelse mere tiltrækkende, men ikke meget. Heller ikke min kop te. 265 kr.

1988’eren var den bedste i dette sæt. Den havde udviklet lidt staldduft, som mange sætter pris på i en moden Bourgogne, inkl. undertegnede. Der var lidt svampeduft i næsen, men vinen var ellers ren og frisk med syltet jordbær og kaffe. Pæn saftighed i smagen og igen god frugt og fylde. Ikke nogen dårlig vin, men den vandt ikke i glasset, tværtimod. 300 kr.

Så var det tid til at smage fire årgange af Volnay Santenots. Først et sæt bestående af 1992 og 1988, dernæst 1979 og 1976. Sættet med 1992 og 1988 var bestemt heller ikke nogen stor oplevelse.

1992’eren virkede lidt brændt og varm, lidt hen af Beaune Clos du Roi i samme årgang, blot ikke så udtalt. Vinen fremstod dog også lidt uren og muldet. Varme, uren og muldet gik også igen i smagen sammen med en del syre og marmeladepræg. Blev mere sødmefuld, nærmest vammel som den stod i glasset. Kandidat til aftenens ringeste vin sammen med den anden 1992’er. 280 kr. 

Så var 1988 udgaven noget bedre. Udviklet med lidt stald og pæn intensitet, og i modsætning til 1988’eren ren i næsen. Pæn tæthed i smagen, god fylde og syre. Udviklede sig ikke så godt i glasset som Beaune Clos du Roi i samme årgang. 338 kr. 

Der var betænkelig miner forud for sættet med 1979 og 1976. Ville de være endnu ringere, og dermed medvirkende årsag til aldrig mere at smage Ampeau’s røde vine. Heldigvis forholdt det sig anderledes! To meget flotte vine, og trods alt et flot punktum på smagningen. 

Kaffe/mokka var nogle af de indtryk 1979’eren bød på i næsen. Dejlig landlig, når det er bedst. De samme indtryk gik igen i smagen. God fylde, lang eftersmag og en harmonisk vin. Flot. Drik nu. 493 kr.

Sidste vin var sammen med Meursault Charmes 1985 aftenens stjerner, tæt forfulgt af 1979’eren. 1976’eren bød på en tæt, nærmest lidt lukket næse med stor intensitet. Dejlig saftig i munden, ja nærmest ungdommelig og meget harmonisk. Måske lidt u-burgundisk, men ikke desto mindre en flot vin, der stadig kan gemmes. 565 kr. var prisen på denne vin.

Michel Ampeau overtog driften af domænet efter sin far i 1985, så man kan ikke undgå at få den tanke, at hans far var bedre til at lave vin (i hvert de røde), men det er trods alt et spinkelt grundlag at drage en generel konklusion på. Afslutningsvis kan man stille spørgsmålstegn ved Ampeau’s politik med først at frigive sine vine til salg, når de efter domænets mening er drikkemodne. Der er måske forskellig opfattelse af hvornår en Bourgogne er drikkemoden og klar til at drikke, men jeg synes at det bør være op til forbrugeren at bedømme det.

Smagning af vine fra Domaine Lafarge d, 12. november 2002

v/Søren Thorhauge

Dette var en af selskabets mere utraditionelle aftener. Smagningen forlagt fra menighedshuset til de lokale spejderes lokaler i bygningen ved siden af. Sognegården skulle pyntes til en julebazar, der var programsat til dagen efter. Spejderlokalerne var nok ikke helt af den standard, vi er vant til, men ændringen blev taget med godt humør. Det skulle også senere vise sig, at vinenes kvaliteter godt kunne opveje, at smagningen ikke blev gennemført det sted, som selskabet gennem mange år har vænnet sig til.

Domaine Lafarges vine har flere gange indgået i selskabets smagninger, og vi har også besøgt domainet på flere af påsketurene. De vine var smagt ved disse lejligheder har altid stået for mig som meget lækre og rigtigt gode repræsentanter for deres oprindelsessted.

Da vinene fra Lafarge har været borte fra det danske marked i en periode kunne smagningen kun gennemføres, fordi et medlem af bestyrelsen kunne skaffe Lafarges vinen gennem en kontakt i Bourgogne. Desuden lykkedes det at supplere med et par vinene fra private kældre. Tak for det.

Efter at vinene har været borte fra det danske marked i en periode, har Le Domaine lige overtaget importen af vinene. Godt at denne fremragende producent igen er repræsenteret på det danske marked.

Aftenen bød på en hvid vin og derefter 9 røde vine fra domainet. Afslutningsvis en ældre Volnay 1. cru, Clos de Chenes, fra Camille Giroud. 

Først vin var en Meursault fra 1999.  Den havde en pæn gylden farve, men ikke helt tilstrækkelig glycerinindhold til, at kalde den fed. Næsen var let citrusagtig med spor af vanilje fra fad. Smagen indeholdt igen nogen citrus og fad. Jeg forbinder ofte en god Meursault med det lidt fede smøragtige, hvilket ikke var særligt fremtrædende i denne vin. Eftersmagen ren og med pæn længde. Vinen virkede endimensional, og den levede ikke helt op til forventningerne.

Derefter til de røde vine. De første sæt bestod af en regional Bourgogne Pinot Noir 1999 samt en Volnay fra samme årgang. Den regionale vin havde lidt lys rød farve. Vinen var noget lukket i næsen, dog med nogen antydning af lidt røde bær. Smagen var lidt svag med antydning af rød frugt samt lidt peber. Eftersmagen var relativ kort. Egentlig alligevel en rigtig god repræsentant for denne ydmyge appellation. Volnayen var noget mørkere. Vinen var mere lukket i næsen. Om det skyldes at vinen ikke var tilstrækkeligt tempereret er svært at sige, men årsagen skal måske findes her. Smagen forekom meget lang mere koncentreret end den forudgående med god syre og ren frugt, som modspil til frugten. Eftersmagen afrundede vinen på en behagelig måde.

Herefter gik vi over til det som skulle vise sig at være aftenens scoop. Volany, Vendanges Selectionnees i årgangene 1999, 1998, 1997 samt 1996.  Alle vinene var fremragende og meget typiske for både appellation og årgang.  

Alle havde en pæn kraftig rubinrød farve, de mørkeste var 1999’eren og 1996’eren. I næsen var 1999’eren meget frugtigt mere fad og frugt i næsen bl.a. kirsebær. Smagen virkede meget ungdommelig med en god portion syre. Frugten var meget koncentreret, og eftersmagen lang. Den ville jeg gerne have nogle kasser af i min kælder. 1998’eren var frugtig i næsen, men koncentrationen levede ikke helt op til det, vi lige havde smagt. Også her var der megen fad i næsen. Smagen var frugtig med megen syre. Eftersmagen lidt præget af syren og knapt så lang som i den forudgående vin.

1997’eren havde en dejlig åben næse med stald, kål, læder samt frugt. Da vinen kom i munden smagte jeg lidt udtørret frugt, en vin der nok bød på mere i næsen end i munden. Relativ kort eftersmag. En vin, der ikke bør gemmes yderligere. Den sidst vin var, havde en lidt underlig duft, hvor der ud over frugt indgik elementer af ”kongen af Danmark” bolcher. Smagen var meget frugtig med hints af røde bær men med en del hårde tanniner. Vinen udvikler sig positivt i glasset, duften og smag bliver mere harmonisk. Lang eftersmag. En vin, der helt klart vil have det godt med nogle flere år i kældrene.

Derefter over til 1. cruerne. Begge i årgang 1999. Den første var fra Volnay. Farven var klart mørkere end det vi tidligere havde set denne aften. Duften var meget koncentreret med megen sød frugt, fad og lakrids. Smagen var harmonisk, meget koncentreret med antydninger af tobak. Tanin og syre var i harmoni med frugten. Eftersmagen fremstod ren og lang. En flot vin. Den næste var fra Beaune i samme årgang. Næsten samme farve som Volnay'en, duften var lidt mere lukket, nogle kunne fornemme karamel i næsen. Smagen var rigtig lækker, megen koncentreret frugt med harmonisk syre. Lang eftersmag. Igen en fremragende vin.

Så kom Lafarges Volnay, 1. cru, Clos De Chenes, også i årgang 1999. Farven var meget mørk. Duften virkede koncentreret, men afbalanceret, med megen frugt eksempelvis i form af kirsebær samt vanilje fra fadene. Smagen var igen meget koncentreret og frugtrig. Frugten var suppleret med krydderier. Eftersmagen virkede utrolig lang. Lykke må være at have nogle flasker af denne vin i kælderen – samt at have tålmodigheden til at vente på, at flaskerne bliver drikkemodne. Vinen var på Grand Cru-niveau.

Den sidste vin var 1985’er også fra Clos de Chenes. Producenten var Camille Giroud. Vinen stod en smule uklar i glasset. Farven var rød, men hen mod det modne orange i kanten. Der var læder og kål i duften. Den har måske smagt bedre. Vinen forekom blød, men måske uden den store tyngde. Den havde en typisk pinotsmag med kirsebær og nogen syre. Eftersmagen forekom dog noget kort. Specielt i sammenligning med eftersmagen i Lafarges vine.

Alt i alt må det siges, at fordommene holdt denne aften. Lafarge laver kanonvin. Vinenes kvalitet kan kompensere for meget. Også for, at smagningen blev forlagt til spejderlokalerne. Godt at hans vin igen kan købes i Danmark.

Bourgogneselskabet: Topvine fra Beaune 24. maj 2002

 V/Torben Sørensen

Bourgogneselskabets tur i påsken vil denne gang virkelig komme alle medlemmer til gode!

Dem, der var med har haft en rigtig god oplevelse.

De ulykkelige medlemmer, der blev hjemme, får i stedet hele tre smagninger til meget rimelig pris. Dette i kraft af de mange og store vinindkøb bestyrelsen foretog dernede.

Aftenens smagning af vine fra Beaune var den første  i rækken.

Programmet lød på 11 vine fra 9 producenter. Årgangene var fra 1999 til 1966!

Vi lagde ud med to hvide – Drouhin har deres hvide prestigevin fra ”Clos des Mouches” som vi smagte i årgang 1999. Fra Bouchard kom ”Clos St. Landry” I årgang 2000. Begge 1. cru.

“Clos des Mouches” fandt de fleste med en næsten overvældende sødme og fylde. Enkelte var bekymrede for om der var syre nok, men den generelle holdning var at ”den skulle nok holde hjem” – en god vin men prisen var høj; lokalt omkring kr. 330,- Bouchards vin har mere beskedne aner; vi fandt en umiddelbart mere dominerende syre i smagen kombineret med en god fedme. Smagte nok på nuværende tidspunkt bedst, men ville ikke leve så længe som Drouhins vin. Prisen (igen lokalt) kr. 210,-.

Så gik vi over til de røde vine.

Der blev lagt ud med en village med marknavn; ”Montagne Saint Desire” fra domaine Joillot i årgang 1999. Ham har vi har smagt en del vine fra efterhånden. Der var lidt delte meninger om vinen. Alle fandt den fadpræget med meget tannin. Der blev spurgt til om der var frugt nok i vinen til al den tannin. De fleste syntes nok den havde et godt potentiale, men enkelte – og hertil tæller nogle af foreningens mest kompetente medlemmer – fandt at den var en ret ”grøn” vin og bedømte den dårligt.

Jean Claude Rateau holder til midt på vinmarkerne – han tilhører den gruppe af vinbønder, der forsøger at producere vin efter Rudolf Steiners biodynamisk/religiøse metode. Det taler han nu ikke så meget om og godt det samme efter min mening; hans begejstring for hans vine derimod er der intet i vejen med. Vi smagte  Reversees, Beaune 1. cru fra 1999, der har ligget på nye fade. Han producere flere af hans vine på såvel gamle som ny a.h.t. det amerikanske marked.

Vinen var moderat mørk, næsen præget af (en smule) fad og røde bær. – den var meget ung at smage og skal bestemt ligge 3-4 år endnu før det er tilrådeligt at kaste et blik på den igen. Pris lokalt 136 kr.

Marchard de Gramont stod for den næste; village vinen Aux Coucherias 1999. Her var en svagt orange kant som man ikke skulle lade sig forlede at f til at tro den var klar endnu. Selv de mere beskedne appellationer fra Marchard de Gramonts kan virkelig tåle at ligge. Initialt et ret krydret næse, men den lukkede sig på ny. Der var masser af tannin og syre i smagen – skal gemmes mindst 5 år endnu. Til prisen lokalt på 94 kr. virkelig meget vin for pengene!

Domaine Rapet var ophavsmand til Clos du Roi, Beaune 1. cru. 2000 Farven moderat mørk, masser af kirsebær i næsen. Her skete ikke noget tillukning efter kort tid. Generelt virkede denne vin faktisk ganske fremkommelig på nuværende tidspunkt! Der var fin balance i smagen – skal drikkes fra nu og de næste par år. Pris lokalt 105 kr.

Domaine Chanson var bagmænd bag Hospice de Beaune 1. cru 1997 som var næste smageobjekt. Farven havde meget tydelige orange skær. Fin, lille pinot i næsen; ikke så stor.  Der var sødme og nogen længde i smagen, men vil den holde? Den sluttede klart på en lidt bitter, tør tone, som kan blive et problem senere. Pris lokalt hele 334 kr.

Vor gode, gamle ven, domaine Jadot havde fremstillet den næste vin. Det var én af deres prestigevine, Clos des Ursules, Beaune 1.cru. 1996. farven var typisk mørk, næsten violet. Initialt ret åben, men lukkede hurtig ned igen og blev mere syrlig efterhånden. Masser af stof i smagen, der umiddelbart virkede noget kort. Det blev tolket som den lukkede fase; vinen her bliver fantastisk om 4-5 år. Pris lokalt kr. 242.

Far domaine Morot kom de næste to vine. Dette domaine har vi besøgt på de fleste af selskabets ture til Bourgogne og mange af os kender stedet rigtigt godt. Der er altid blevet lavet vine her med traditionerne i højsædet. Nu har den yngre generation taget over og der kommer til at ske visse ting, men tydeligvis er der stor respekt om hele det oprindelige arbejde og de ændringer, der sker i vinifikations principperne bliver helt klart overvejet meget grundigt. Vi havde på smagningen to af de ”gamle” vine med. Det var Bressandes 1. cru 1993 og Touissant 1. cru 1988. Den første var fortsat mørk i farven uden tegn til modenhed endnu. Lidt lukket initialt, men bliver bedre og bedre af at stå i glasset. Smagen var helt uharmonisk. Stopper meget brat ”midt i det hele”. Jeg tror bestemt det er en fase; mange 1993 vine er helt udrikkelige for tiden og her er der kun ét at gøre: Ned i kælderen med dem igen; glem alt om dem i 3-5 år.

Årgang 1988, der ikke har været helt problemfri rundt omkring var nu en meget moden vin med fin orange kant og en stor klassisk pinot-næse, der udviklede sig minut for minut. Rigtig god fylde i munden, flot længde og fin balance. Begge vine lokalt kr. 177.

Som finale kom noget af en joker. Jan og Helle havde i Cave de Saint Helene midt i Beaune by fundet fire flasker Beaune village årgang 1966. Der var ganske pæn flaskestand og efter rådslagning i bestyrelsen tog vi chancen.

Det var godt!

Farven var orange/brun. Næsen præget af nogle af den meget modne vins karaktertræk; sveske, blomme, brændte figner på allerbehageligste vis! Smagen var faktisk også god; der var sødmefrugt tilbage og den fyldte rigtigt godt i munden. Flot, flot vin. Med nogen flaske variation gik ovenstående igen ved alle bordene, men jeg tror nok at jeg (for én gangs skyld) sad, ved det bedste bord! Prisen lokal kr. 450.

En rigtig god smagning til en rigtig god pris!

Referat fra smagning af vine fra ”Vinhuset les Cepages” den 19. april 2002. 

Af Jan Tjørnelund

Denne aften skulle vi smage et udvalg af ”Les Cepages” bourgognevine. ”Les Cepages” er en mindre ’garageimportør’, der drives af Tove Kjøller og Thorleik Nellemann; se hele deres udvalg på www.cepages.dk .

Vi skulle denne aften igennem 12 vine, heraf 4 hvidvine og 8 rødvine.

Første vin var en Saint-Veran 2000 fra Domaine Pierre Ferraud.  Et større familiedrevet Beaujolais hus, som også producerer en smule Macon. Vinen havde en god moden, frugtig bouquet og en flot, ren smag. En rigtig god start. Pris DKK 71,00.

Anden vin var en Rully Marissou Premier Cru Blanc 1999 fra Domaine St. Jacques. Et lille hus der har til huse  i et gammelt kloster i Rully, som råder over stokke på op til 100 år, hvor der nyplantes en række pr. år. Vinen var en noget anden stil, mere blomsteragtig og med noget citrus, mellem fyldig vin, der er drikkeklar, en dejlig vin. Pris DKK 99,00.

Næste sæt var to Chablis’er fra Domaine Louis Michel et fils, der er en af topproducenterne i Chablis. Han er tilhænger af den nye skole, der ikke bruger egetræsfade, alle vine lagre på 100 % ståltanke, hvilket giver mindre luftkontakt og derfor vine, der lever længe med stor righoldighed og kompleksitet.

Den første Chablis var en Chablis Montee de Tonnere Premier Cru 1999, lidt lukket,  men åbner sig en smule i glasset. Pæn, god balance i munden, med lidt citrus/lime; en god vin der skal have lidt mere tid. Pris DKK 124,00.

Næste vin fra Domaine Louis Michel var en Chablis Les Clos Grand Cru 1999, den var også noget lukket i bouquet’en, men gemmer en masse godt. Indeholder rigtig godt stof,  og skal nok blive en stor vin. Pris DKK 199,00.

Første rødvin var en Bourgogne 1999 fra Domaine Capitain-Gagnerot i Ladoix, der er drevet af familien Capitain  i generationer og er kendt for deres særdeles frugtholdige vine. En pæn ordinær Bourgogne i en helt klassisk stil, en god start på de røde vine. Pris DKK 75,00.

Næste vin var en Rully La Fosse Premier 1999 Cru Rouge fra Domaine St. Jacques. Meget lækker frugt, næsten helt sydlandsk i bouquet’en, en rigtig flot vin med pæn fylde. Super til prisen DKK 99,00.

De næste to vine fra Domaine Lucien Boillot i Gevrey-Chambertin. Drives i dag Lucien’s to sønner.

Louis og Pierre Boillot, der er fætre til Jean Marc Boillot i Pommard.  De overtog domænet i slutningen af 1980’erne, og det er Pierre, der tager sig af vinstokkene og Louis af det administrative. De laver vine, der er mørke, ufiltrerede, særdeles frugtholdige og har tannin, så de kan gemmes.

Vinene var en Volnay les Angles Premier Cru 1999,  en pæn vin, der måske havde lidt umodne tanniner i eftersmagen. Pris DKK 205,00. Og en Gevrey-Chambertin  Champonnets Premier Cru 1999: en vin med rigtig god, typisk bourgognebouquet. En dejlig frugt med gode tanniner, en rigtig dejlig vin. Pris DKK 224,00.

De sidste fire vine var alle fra Domaine Capitain-Gagnerot. Først en Aloxe-Corton 1996, en ekstrem god klassisk vin med ’stald’, og en herlig moden smag, et virkelig dejligt glas i smuk balance en prototype på en smuk bourgogne. En 1996’er, der allerede er på toppen. Dejlig oplevelse. Pris DKK 159,00. Næste vin var en Aloxe-Corton les Moutottes Premier Cru 1996, vinen er domænets profil. Pæn frugt og balance, med god syre, stadig fuld af liv; vin, der skal gemmes nogle år endnu, men bliver en rigtig flot vin. En vin, der var lidt tættere og havde lidt mere tyngde. Pris 199,00.

Så var vi kommet til de to Grand Cru’er, en Corton Renardes Grand Cru 1996, en god charmerende, frugtig bouquet, med pæn balance og elegance, mangler måske noget fylde af en Grand Cru; men et godt glas, der formentlig ikke viser sit sande potentiale nu. Det kan oplyses, at 1997 var deres sidste årgang, inden marken blev nyplantet. Pris DKK 279,00.

Sidste vin var en Echezeaux Grand Cru 1998, den første årgang, de har lavet.  Rigtig flot og lækker forførende, en dejlig vin på Grand Cru niveau, en værdig afslutning på en herlig aften.

Stjernedrys fra topproducenter d. 22. februar 2002

v/ Bjarne Andersen

Fredag d. 22. februar 2002 havde ca. 40 medlemmer fundet vej til Menighedshuset i Hellerup. Ganske pænt deltagerantal. Om det var generalforsamlingen, temaet eller begge dele der trak, vides ikke, men det var i hvert fald positivt. Temaet var stjernedrys fra topproducenter, og skulle vise hvad velrenommerede producenter kunne frembringe i mindre prestigiøse appellationer. 

De to første vine var hvide, og meget forskellige. Ja næsten så forskellig som Chardonnay vine kan blive i Bourgogne. Årsagen til dette skyldes nok mest Bourgogne Blanc 1996 fra Dom. Comte Georges de Vogûé, som er en meget særpræget vin, som ikke falder i alles smag. Dette var heller ikke tilfældet denne aften. Vinen kommer fra en 0,5 ha stor del af Musigny marken, men blev deklassificeret til en almindelig AOC Bourgogne, efter at marken blev genplantet i 1990. Vinen fremstod i næsen med mandel og modne æbler og en pæn portion fedme, og havde godt af at få lidt luft i glasset. Der var en god syre, og mandelen gik igen i smagen sammen med citrus og kvæde. En meget ekstraktrig vin med stor fylde og lang eftersmag. Jeg kunne godt lide den! Prisen på 250 kr. kan virke overvældende for en ’almindelig’ Bourgogne, men hvad bliver den ikke, når/hvis vinen igen sælges som Musigny blanc. Skal nok drikkes nu, men kan formentlig også gemmes et par år mere. Erhvervet til ca. 250 kr. hos Penny Lane. I kontrast til denne smagte vi Saint Aubin 1. cru Sur Gamay 1996 fra Olivier Leflaive. En stilren og helt igennem korrekt lavet vin med god syre og citrus/lime og moderat fadpræg. Efter min mening en lidt diskret vin, men et godt håndværk. Pris 179 kr. hos Bichel.   

Som et intermezzo havde The Wine Company sponsoreret en ekstra vin, nærmere betegnet Bourgogne Rouge 1999 fra Dom. A. Chopin. Pæn ren Pinot næse med lidt råt kød og en lidt krydret/pebret tone. Smagen var pæn saftig med en anelse lakrids. Pæn vin, og så til 69 kr. 

Næste sæt var et trekløver bestående af 1997’ere. Bourgogne Rouge fra Maison Leroy samt Cote de Nuits Villages fra hhv. Dom. Joseph Drouhin og Dom. Louis Jadot. Alle gamle kendinge i selskabets regi. Leroy’s vin fremstod med lidt kød og pæn intensitet i næsen, samt en krydret grænsende til pebret smag med god fylde samt elementer af tørret frugt (rosin). Den kan erhverves til 131 kr. hos Theis. De to øvrige vine burde være direkte sammenlignelige, og her vandt Jadot’s vin klart efter min mening. Der var en god koncentration og kraft, men den var lige lovlig marmeladeagtig og solmoden (oversøisk) i sit præg. Desuden en god syrestruktur og god fylde samt pæn længde med nogen tannin tilbage. Gem et par år mere. 199 kr. hos Millesime. I modsætning hertil besad Drouhin’s vin kun en meget svag og udviklet frugtduft (hindbær). Smagen var pæn ren med en anelse kål, men igen kun lidt frugt og ret kort. Let tilgængelig og skal drikkes nu, hvis men ellers vil ofre 160 kr. på den. Fås hos H.I. Hansen. 

Det sidste sæt bestod ligeledes af tre vine. Marsannay ”Les Ouxeloy” 1998 fra Dom. Joseph Roty kommer fra gamle stokke med en alder på 60-70 år., og det kunne tydeligt fornemmes. Det er nok den mest koncentrerede og intense vin fra Marsannay jeg er stødt på. Der var elementer af læder, eukalyptus og fad  i næsen. Smagen var sødmefuld og saftig med en god portion syre. Pæn lang eftersmag. En flot Marsannay til 196 kr. hos KB Vinimport. Dyrt for en Marsannay vil nogle måske sige, men man skal jo som bekendt vurdere det på, hvad der er i glasset. Næste vin var Nuits St. Georges 1. cru Clos de la Maréchale 1996 fra Dom. Faiveley. Også en gammel kending, som vi tidligere har smagt i andre årgange, og en vin som plejer at være god. Denne aften skuffede den dog noget. Næsen fremstod med en pæn og elegant frugt og en anelse kød. I smagen var der stadig  nogen tannin og syre, men man savnede dog nogen frugt til bære det oppe. Spørgsmålet er om den bliver bedre? Jeg tror det ikke, men  er villig til at lade det komme an på en prøve. 215 kr. hos Sigurd Müller. Sidste vin i sættet var Gevrey Chambertin ”En Champs” 1995 fra Dom. Phillipe Leclerc. Moden frugt og fad dominerede i næsten. Jeg synes nærmest at den var ’Rioja-agtig’, uden at dette på nogen møde skal opfattes negativt. Smagen var domineret af solbær og fyldte godt, men frugten virkede lidt kogt. Den var lidt for meget, og ikke lige mig. 225 kr. hos The Wine Company. 

Som helhed betragtet en god og spændende aften med en række stjernedrys, men også et par vine som ikke helt formåede at lyse himlen op.

Vine fra Dom Hudelot – Noellat.

V/Palle B Hansen

Fredag den 18. januar sendte dansk tv John Cleese i “Halløj på Badehotellet". Det havde dog ikke afskrækket de 36 mennesker som dukkede op til smagning af vine fra Dom Hudelot – Noellat. Foruden disse mennesker, var der nogle som stod på venteliste, men på grund af den dyre pris på disse delikatesser, blev der kun lukket ind så det passede på 12.

Disse vine var indkøbt specielt til denne aften, som et tilbud, hvor man kunne købe en flaske pr. næse hos Theis vinhandel, men takket være Bjarnes talegaver var det lykkes os at skaffe fire sæt. Fire sæt, jamen, så er der jo til 48 medlemmer, vil nogle jo nok tænke nu. Men nej – efter en beslutning taget til en generalforsamling for nogle år siden, skal der være én ekstra flaske, hvis en af dem skulle være dårlig.

Formand Eva bød velkommen med at ønske godt nytår til de fremmødte. Derefter fortalte hun lidt om den buffet, som fulgte efter smagningen, samt om den nu udsolgte tur til Bourgogne i påsken. Derefter tog næstformanden ordet og fortalte om aftenens smagning. Om den unge Alain Hudelot, der blev gift med den unge Mds.Noellat, hvor de onde onkler stillede sig imod at hun fik sin retmæssige tilgift til ægteskabet, så det endte med at de nygifte måtte lægge sag an mod (svigermor) familien, som de vandt efter syv år.

Hudelot – Noellat laver 11 forskellige vine og vi skulle i aften smage de ni. Han har vinstokke alle de gode steder i cote de nuits – tilsammen omkring 10 ha. Stokkene er også gamle på mange af parcellerne, mellem 35 til 80 år gamle. Der er dog løbende udskiftning.

Vi startede med Chambolle – Musigny 1997 samt Chambolle – Musigny 1. cru Charmes 1999. Den første, en almindelig kommunevin, mod en 1. cru. Kommunevinen var pæn lys rød, klar i farven. Duften fyldt med modne bær. En dejlig lang eftersmag – samt et stænk af det animalske. Kort sagt en god bourgognevin. Prisen for denne vin var 212,-  (husk nu på at vinen var fra 1997). 1.cru vinen var mærkbar anderledes. Stadig rå med en dejlig duft af modne hindbær, vanilje  - stadig meget ung – smagen derimod var både fyldig og kraftig med et stænk af lakrids og bolcher. Absolut en tand bedre end nummer et. Prisen derimod, var i forhold til nummer et også en anelse højere. Tilbudspris 249,- (+ 10% til så bliver det normalprisen)

De to næste vine var så fra Vosne – Romaneé og begge årgang 1999. Igen en kommunevin og en 1.cru ”Beaumonts”. Begge vinene var en del mørkere end vinene fra Chambolle – Musigny. Igen havde begge vinene den dejlige duft som kendetegner god Bourgognevin. Med maskuline end de to første vine, begge vine med duft af jord, vanilje og igen disse modne bær som gør dem så uimodståelige for os der elsker en god bourgogne. Igen blev kommunevinen ”den lille” førstepræmien gik til ”Beaumonts”. Priserne 167,- og 261,- (husk igen at lægge 10 % til for normalprisen.) Diskussionen om man får hvad man betaler for i Bourgogne dukkede da også op igen. Igen – i Bourgogne er det ikke så meget navnet på marken/området, men navnet på dyrkeren som man skal lægge mærke til.

Vi forsatte så med Vougeot 1. cru ”les petit Vougeot” i henholdsvis årgang 1998 og 1999. Det er ikke så tit man smager ”disse små Vougeot'er”. Igen meget lukket i duften til 1998 – mere åben 1999. Begge vinene var dog ikke med den samme fylde og volumen som de andre vine vi havde smagt på dette tidspunkt. Min egen mening – jeg syntes de var lidt kedelige, men jeg siger  - det er MIN mening. Vinstokkene til disse to vine var 40 år. Priser for disse vine var 223,- samt 198,- (igen + 10% til normalpris)

Vi var nu nået til de tre ”sværvægtere” Nemlig – Clos Vougeot – Romanee St. Vivant og Richebourg. Som sagt alle tre Grand cru vine alle tre årgang 1999. Alle tre bar med værdighed deres navn – Alle tre krafbasser, som skulle ligge længe endnu. Clos Vougeot lavet på 40årrige stokke. Fantastisk med fylde og kraft. En værdig repræsentant fra marken. Romanee St. Vivant: Endnu meget lukket. Vinen lavet på 70 år gamle stokke var næsten utilnærmelig i øjeblikket. Kom igen om 10 – 12 år så er der noget der smager godt… Richebourg endnu engang en fantastisk vin. Kraft og fylde. Dette er bourgognevin, når den er på toppen. Eneste minus var at 1 flaske Clos Vougeot havde prop, så det var godt med den ekstra flaske. Priserne på disse vine (husk de 10 %) var henholdsvis kr.400,- kr. 987,- kr. 987,-

Bagefter var der så en lækker buffet som traditionen tro snart blev ryddet. Til denne var der en flaske Bourgogne Pinot Noir fra samme dyrker. Vinene som helhed: Domainet laver flotte vine, vine som ikke skal drikkes lige med det samme. Prisen på vinene er vel desværre efterhånden ved at være normalt for bourgognes vine, (hvis man vil have noget godt). Igen  - man får hvad man betaler for.

Besøg fra Dom Gachot Monot 21.11.02

Af Palle B Hansen

Det er ikke hver dag vi får besøg fra Bourgogne. Denne gang var det Damien Gachot og hans danskfødte kone Liselotte som var i Menighedshuset sammen med importøren La Côte vinimport. Når nu "vinmageren" selv er tilstede, får vi altid prøveduftet til flaskerne i køkkenet inden smagningen, hvilket også skete denne gang.

Damien fortalte lidt om sit domaine på et ganske pænt dansk, som en gang imellem blev sekunderet af Liselotte på dansk/fransk, engelsk, men hovedsagen var at vi forstod hvad der blev sagt. Damien og Liselotte taler ikke særligt højt, og når du sad et stykke fra dem og der konstant lød en mumlen fra de omkringsiddende kunne det være svært at få det hele med til referatet. Men jeg vil prøve at gøre det så fyldestgørende som muligt.

Bedstemor Gachot kørte domainet indtil 1980 og derefter overtog mor Gachot det indtil 1993, hvorefter det er Damien der har kørt det til nu.

Den første vin han lavede, var en Côte de Nuits villages 1990 - som et forsøg mens han gik i skole (derom senere)

Han har i år modtaget en fin udmærkelse som årets unge talent. Han fortalte at selv om de både laver rød og hvidvin i forskelligt kvalitet, så er det deres Côte de Nuits der tegner firmaet (endnu.)

De første to vine var hvide. Det var Côte de Nuits Villages Blanc "les Monts de Boncourt" i henholdsvis årgang 2001 samt 1999.  Priserne på 2001 kr. 93,00 - 2001 kr. 96,00

Samme vin i to årgange - og de lignede slet ikke hinanden. Hvor 2001 var dejlig og spinkel, med den dejlig duft af blomster masser af frugt i smagen, var 1999 tungere, mere rustik, den bar også mere præg af fad end 2001. Det er nu ikke fordi han køber nye fade hvert år, men udskifter kun hvert fjerde fad. Begge vine var dejlige, men dog så forskellige. Der var nogle der kunne lide den ene og andre den anden. Mit personlige valg faldt på 1999. Nogle af de andre ved mit bord sværgede til nummer 2001. Damien måtte så tilstå at han havde fået hjælp af en af sine kolleger med hensyn til 2001, som åbenbart bliver hans nye stil. Der laves ikke særligt meget hvidvin på domainet, det bliver til cirka 1500 flasker pr. år. Marken er på 0,22 ha. Han laver dog også Alligote og Crement - vine vi dog ikke smagte denne aften.

Domainet har to parceller af Nuits st Georges. Den almindelige (kommune) Aux Crots på ca. 0,30 ha. Derfra skulle vi smage vinene i årgangene 2001, 2000, 1999 og 1998. Hvis vi tager dem i førnævnte rækkefølge, ser mine smagenotater således ud.

2001: Flot rød i farven. En duft der mindede om ballontyggegummi en smag af vanille samt modne bær. Vinen var ufiltreret. Pris kr. 145,00

2000: Flot rød farve, med en let gullig kant. Duften og smagen kraftigere af vanille, modne bær, chokolade. En vin der stadig havde en masse muskler til videre udvikling - en meget flot vin. Vinen var let filtreret. Pris kr. 145,-

1999: Stadig en meget flot vin Stadig en masse energi, men lidt mere blidhed end årgang 2000. Den havde alt hvad der skulle til. Også en vin det er værd at satse på. Damiens og Liselottes bryllupsår! Pris kr. 155,-

1. Vinen er moden men der er stadig liv i den. Farven er blevet med et brunt skær. En vin der viser sin bedste side netop nu. Prisen på kr. 155,-

Vi skulle nu til at smage 1. cru vinene fra domainet. Deres 1. cru mark som er på 0,23 ha hedder Les Poullettes (hønsene), og det vakte megen morskab da Nils Dyvad fortalt at den franske slang for flotte unge damer var netop dette ord (kan sidestilles med "lammelår" el. lign). Damien betroede da også forsamlingen at Liselotte var hans "poullettes"

Mine optegnelser for disse vine ser således ud:

2001: Flot rød farve, en potpourri af fuldmodne bær, lakrids, blommer væltede op fra glasset. Det var rigtignok en dejlig vin og det var dejligt at smage hans 1. cru. Pris kr. 175,-

2000: Han har kun fem fade med vine fra denne mark. Og desuden er han omhyggelig med sorteringen af druerne. Det kan smages. Pragtfuld duft, som lovede meget. Stadig masser af gode modne bær i vinen. Pris for denne vin kr. 175,-

1999: Stadig meget mørk i farven, og en fortryllende duft. Stadig masse af moden frugt, lang lang eftersmag, dejlig vin. Pris kr. 180,-

1998: Stadig pæn rød, men med let begyndende brunlighed. Den samme dejlige næse, Damien du laver dejlig vin! - men se, denne vin var udsolgt så der er ikke noget at hente her

Vi sluttede nu af med en Côte de Nuits village 1990. Altså den første vin Damien lavede mens han gik i skole. Det var jo spændende og se om han havde hørt efter i kemi timerne, eller om han havde lært håndværket hjemmefra. Der var overhoved ingen problemer med vinen. En let brunlig farve og her 13 år efter stadig en vin som var i fuldt vigør.

Côte de Nuits villages er den vin som giver smør på brødet i huset, og med den kvalitet kan man godt forstå det. Vinmarken som man her bruger er på 4 ha og producerer 10.000 flasker.

Naturligvis kan 1990 årgangen ikke købes mere - det var en gestus som blev brugt til bourgogneselskabets medlemmer. Aftenen sluttede med en let buffet hvortil vi drak Côte de Nuits village 2000 - stadig meget ung og kraftfyldt.

Vi var glade for Damiens og Liselottes besøg, og som han sagde "danskerne vil hellere snakke om vin franskmændene vil kun drikke". Roserne til huset Gachot - Monot var da også mange, og de var velfortjente. Med det bedste var at de lovede IKKE at smække dørene i når vi kom forbi til påske - så vi glæder os meget til et gensyn

Smagning af vine fra Vinhuset Millesime
Af Eva Sørensen

Vi var 48 medlemmer forsamlede d. 26. september for at smage vine fra Vinhuset Millesime. Dagligleder Henrik Madsen havde udvalgt tre producenter i årgangene: 1999, 2000 og 2001.

For at indstille smagsløgene kom der en vin "uden for nummer" på bordet: en Bourgogne Chardonnay 2000 fra Gilles Jourdan. Vinen var bleg gylden i glasset og havde en behagelig bouquet med lidt noter af træ og citrusfrugt.  Ved vores bord savnede vinen lidt skarphed og koncentration i starten, men udviklede sig pænt i glasset. Typisk Chardonnay, dog lidt kort. Drikkes nu eller inden for et par år. Pris 118,- kr.

Så gik vi over til det annoncerede program, hvor vi lagde ud med to Bourgogne rouge. Den første var fra Gilles Jourdan (GJ) i årgang 2000. Vinen fremstod blegrød over mod lys tegl i glasset og med en pæn klassisk pinotnæse af kirsebær og jordbær. En umiddelbar tilgængelig vin med pæn længde og uden mislyde; bør drikkes nu eller inden for et til to år. Den anden vin var en årgang 2001 fra Olivier Guyot (OG). Farven var her mørk og tæt, bouqueten var toasted, med nuancer af kaffe og blåbær. Smagen var kantet og lidt spids uden meget frugt. Vinen sluttede syrligt i munden og virkede kort. Priserne var henholdsvis 118,- kr. for den første vin og 128,- kr. for den anden.

Den næste vin var en årgang 2000 fra GJ : Cote de Nuits Villages "Robignottes". Vinen var pæn mørk i glasset med en næsten blegrød kant. Der var pæne dybe toner af kirsebær og kirsebærsten i næsen, lidt tobak og  træ og en del varme  i bouquet'en. Vinen var fyldig og saftig i glasset med god frugt, balance og længde. Der var enighed om, at her var en rigtig flot repræsentant for årgangen. Kan drikkes med fornøjelse nu, men kan også gemmes et par år. Pris 164,50 kr.

De næste to lieux-dit vine "Favires" og "Montagne" var begge fra Marsannay i årgang 2001. Samme producent, nemlig Olivier Guyot fra Marsannay.

Marsannay "Favires fremstod pæn mørk i glasset, med en meget fyldig og sødmefuld bouquet af mørke bær, kirsebær og kaffe. Vine fremstod flot og med løfter om gode oplevelser i fremtiden. Det var dog helt andre oplevelser jeg fik, da jeg fik vinen i munden. Spids, skarp, kantet  og alt, alt for ung og ucharmerende nu… meget svær at smage på. Prisen 169,- kr.

Marsannay  "Montagne" ,der viste sig at være en vieilles vignes (stokkene er i gennemsnit 80 år), fremstod ligeledes pæn mørk, med en flot bouquet af  brombær og sorte kirsebær. Vine var meget intens og havde god struktur. I munden optrådte den saftig og flot ,men stadig med en del syre. Indtryk af kaffe, vanilje og kirsebær samt en god tyngde. Der var bred enighed om, at der i denne vin var et godt udviklingspotientale.  Prisen var 218,- kr.

Den sidste producent vi skulle stifte bekendtskab med var amerikaneren Alex Gambal, der  pendler mellem Boston og Beaune. Han opholder sig i gennemsnit 10 dage om måneden i Bourgogne. Alex Gambal opkøber druer og vinificerer derefter selv. Vi lagde ud med en Nuits St. Georges 1. Cru ”Les  Prulieres"  2000, der var pæn dyb, men alligevel lys i glasset. Bouqueten var urtet og med umiskendelige toner af stald og kål. Dertil kom en del sødme og frugt – bl.a. ribs. Vinen var umiddelbar, lidt hård og kantet, meget taninrig og saftig. Der var flere der mente at kunne finde noget "jordet" i smagen. Jeg synes vinen var meget typisk for området. Pris 378,- kr.

Den næste vin på programmet var ligeledes fra Alex Gambal - en Chambolle-Musigny 2000. Vinen var relativt lys, men med en intens, kompleks og meget flot bouquet af kaffe, chokolade, ribs og modne citrusfrugter. Vinen fremstod meget charmerende; klassisk og typisk for området, med pæn længde og dybde, elegant og virkede absolut drikkemoden nu. Pris 299,- kr.   

Vi prøvede endnu en vin fra Alex Gambal;en Vosne-Romanée, igen fra årgang 2000. Denne vin var en anelse mørkere end Chambolle-Musigny’en.  Den var fyldig med mange frugttoner, herunder blomme. Vinen var fyldig, men optrådte i starten ret lukket. Efter lidt tid i glasset, kom der mere fylde og en lidt tørret sødme. Tanninen virkede rund og der var pæn længde med smagsnuancer af vanilje og kirsebær. Pris : 299,- kr.

Aftenens næstsidste vin var fra Olivier Guyot: Gevrey-Chambertin 1. Cru Campeaux 2000; vinstokkene er her tilplantet i 1921!  Vinen var medium rød med en dejlig cremet bouquet af frugt, b.la. blommer. I munden var den middelfyldig med rigtig flot længde ,masser af tannin og en god syrebalance. Et rigtig flot glas med udviklingspotientale nogle år endnu. Pris: 345,- kr.

Sidste vin var ligeledes en 1. Cru fra Gevrey-Chambertin, her "Lavaux-Saint-Jacques”  1999 fra Alex Gambal. Denne vin var meget mørk vin, dog med orange/brunlig reflekser. Bouqueten fandt jeg ikke behagelig - ord som svovl, tang og overdrevet animalsk fløj rundt ved mit bord.  Det skal retfærdigvis siges, at vinen ændrede sig meget i glasset - om end den aldrig rigtig smed det animalske. Smagen var i starten meget røget  og toasted; selv om der var både saft og god tannin i vinen, var det store spørgsmål som sædvanligt , om der var frugt nok tilbage i vinen, når træet forsvinder! Pris: 430,- kr.

Som et spændende og anderledes punktum på aftenen, havde Henrik Madsen medbragt telefon og højttaler, så vi kunne kommunikere med aftenens tre dyrkere. Vi fik dog kun telefonforbindelse med Olivier Guyot. Herfra vi fik en dugfrisk høstrapport for 2003. Høstudbyttet var beskedent,  helt op til 30 - 40% mindre end normalt,. Der havde været tørke og dermed mange tørre druer. Det havde været et kæmpe arbejde at håndsortere druerne/klaserne. Som et lille kuriosum skal det nævnes, at Olivier stadig primært arbejder med hest og plov i markerne! Han mener det har stor betydning for rødderne, da det øger vandets mulighed for at trænge i gennem og samtidig giver mere luft til rødderne.

Aftenens konklusion må være, at alle vinene var typiske for deres områder. Dette udløste en god debat om vinene måske blev skubbet lidt ”i den rigtige retning” for at fremelske en bestemt egnstypisk stil. 

En stor tak til Henrik Madsen og vinhuset Millesime der præsenterede vinene med stor indsigt og entusiasme. 

Leroy smagningen

Af Jan Tjørnlund

Vi startede med lidt historie 

Leroy's unikke imperium af vinaktiviteter startede i 1894, da Henri Leroy kom til verden.

Han var tredje generation i et vin- & spiritushandelsselskab, som handlede med bedre vine primært fra Bourgogne, men som tjente sin formue på salg af spiritus og bulkvin til Tyskland. Bulkvinen blev brugt til produktion af sekt.

Leroy's vej mod en position som en af verdens mest elitære vinproducenter starter i 1930erne, da Henri Leroy møder Edmond Gaudin de Villaine, medejer og direktør på Domaine de la Romanèe Conti i Vosne-Romanèe. (Kaldet DRC i daglig tale.)

På det tidspunkt var Domaine de la Romanèe Conti ikke den finansielle perle, som det er i dag, tværtimod. Villaine-familien frygtede at et salg kunne være nødvendigt. For ikke at få DRC's fornemme samling af Grand Cru marker opdelt i mange parceller, som man kender det fra Clos de Vougeot marken, omdannede man DRC til et Société Civile. Man solgte halvdelen af dette Société Civile til Leroy, og dermed var familien Leroy indehaver af halvdelen af Domaine de la Romanée Conti.

Årsagen til, at Villaine familien valgte at sælge til Leroy-familien var netop Leroy's enestående negociantvirksomhed Maison Leroy og dennes erfaring med salg af store vine. Man indgik en aftale, som gik ud på, at al vin fra Domaine de la Romanée Conti skulle distribueres af Maison Leroy. Undtaget herfra var det amerikanske og engelske marked.

Maison Leroy havde dermed udgjort en genistreg og sikret sig en unik position inden for vinverdenen.

Maison Leroy og Lalou Bize-Leroy

Maison Leroy er uden sammenligning den dygtigste négociant i Bourgogne. Vinene er ganske enkelt unikke, og det er Madame Lalou Bize-Leroy's fortjeneste.

Lalou, som i øvrigt er døbt Marcelle, blev født i Paris i 1932, Hun voksede op i Meursault, i det samme hus hvor hendes datter Perrine bor nu.

Det var klart for de fleste, at hun var en anderledes pige. Allerede som 10-12 årig hjalp hun til i kælderen med arbejdet omkring vinen.

Hendes far, Henri Leroy, brugte al sin tid på Domaine de la Romanée Conti og var på det tidspunkt ikke særlig opmærksom på sin virksomhed, Maison Leroy.

I 1955, som 23 årig, overtog Lalou ledelsen af Maison Leroy.

Fra starten fik hun fuldstændig "carte blanche" af sin far.

Fra starten var hun privilegeret i sin kvalitetsbevidste måde at håndtere virksomhedens indkøb på. Hun købte kun stor vin, vin med terroir-identitet og kun i årgange, som hun syntes var interessante. Hun var en af de første til at anerkende årgang 1985’s storhed, og Maison Leroy's lager af vine i årgang 1985 er legendarisk.

Man estimerer at Maison Leroy's lager af vine er på ca. 2.5 mill. flasker i årgange fra 1955 og fremefter.

Hun køber som oftest fra de samme producenter og har på den måde stor indflydelse på, hvilken metode vinen dyrkes og fremstiles efter.

Hendes smag og næse er sikker. Hun anerkendes som en af de største smagere i Bourgogne. Specielt er hendes næse for teroir exceptionel.

Årsagen til, at hun kunne drive Maison Leroy på denne for den tid meget luksuriøse måde er, at Maison Leroy altid er blevet sponsoreret på en eller anden måde: I gennem de første år via det store overskud fra aktiviteterne i Tyskland, siden hen via eksklusivrettighederne på distribution af vin fra Domaine de la Romanée Conti.

Omsætningen af vin fra Maison Leroy har altid været beskeden og er først gennem de senere år blevet en overskudsforretning.

Gennem årene har Maison Leroy også opkøbt en del parceller i forskellige vinmarker. Blandt andet hører Leroy's andel af Le Musigny ind under Maison Leroy.

Hvert år frigives nogle af Bourgognes bedste vine til salg fra Maison Leroy. Vine, som uden problemer nemt matcher vinene fra de traditionelt bedste domæner.

Tvisten med Domaine de la Romanee Conti.

I 1974 blev Lalou Bize Leroy meddirektør på Domaine de la Romanée Conti. Dette skete i forbindelse med et ledelsesskifte på DRC. Hendes ledelsespartner blev Aubert de Villaine, som repræsenterede den anden halvdel af ejerkredsen.

Årene på DRC blev stormomsuste for Lalou Bize Leroy. Der hersker dog næppe nogen tvivl om, at årsagen til, at man i dag kan kalde Domaine de la Romanée Conti for verdens fornemmeste vinproducent, overvejende kan tilskrives Lalou.

I 1992 blev Lalou på et bestyrelsesmøde på DRC frataget sit ledelsesansvar, ligesom ene-distributionsaftalen med Maison Leroy blev opsagt.

Årsagen var klar og logisk - Lalou's skabelse af Domaine Leroy som en direkte konkurrent til Domaine de la Romanée Conti.

Men nu til de 8 vine, vi alle med store forventninger var kommet for at smage:

Først 2 hvidvine:

Første vin var en Auxey-Duresses 2000, en dejlig vin med god harmoni, og en del syre måske lidt kort; men en rigtig god vin var nogle af mange kommentarer, en rigtig god start. Prisen 300,00 DKK.

Anden vin var en Chassagne-Montrachet Morgeot 1997, her var der meget delte meninger om vinen. Nogle mente, det var en fremragende mineralsk vin, der måske nok savnede lidt syre. Andre mente, den var gået over og var præget af svovl og dermed en stor skuffelse. Pris 556,00 DKK

Så var det tid til de røde vine:

Første en Côte de Beaune Villages 1995, en vin med pæn moden bouquet, med en del syre. En god madvin, var der nogle, der mente, men ikke den store oplevelse. Pris 356,00 DKK

Anden vin var en Auxey-Duresses 2000, en behagelig imødekommende vin, en rigtig god vin, som en Bourgognevin skal være med lækker bouquet og stor harmoni, var nogle af de rosende ord. 300,00 DKK

Tredje vin var en Pommard Premiers Crus 1999, og så skete der noget. Selv om vinen var noget lukket, nærmest som en knytnæve og meget hård med en del syre og lidt utilnærmelig og som mindst skal gemmes 5-6 år, var der ikke tvivl, om det var en vin af stor klasse. 613,00 DKK

Som kom vi til aftenens mest charmerende vin: en Volnay Santenots Premier Cru 1999, en meget charmerende og lækker vin, med meget rigtig god frugt og med virkelig stor harmoni, en rigtig scorevin, en typisk Volnay, var nogle af de begejstrede kommentarer. Pris 594,00

Så var vi kommet til de 2 Grand Cru’er: den første en Le Corton Grand Cru 1997, her var der også lidt delte meninger. Nogle mente, den var lidt tynd og mindede lidt om ”medicinskab”: andre mente det var en rigtig god, let moden vin, et dejligt elegant drikke klart glas, men vinen kan også gemmes nogle år. Pris 825,00 DKK

Sidste vin var en Charmes Chambertin Grand Cru 1996, en vin med meget tannin, men også masser af kirsebær som stadig er lidt lukket og dermed skal gemmes nogle år. En meget dyb vin med en fremragende krop og lang, lang eftersmag. Nogle mente sågar, det var en scorevin, hvis man skulle score sig selv! Pris 906,00 DKK

Efter nogle gode timer med et par skuffelser og nogle rigtig gode vine, var det tid til vores Vinauktion, hvor alle vine blev solgt og enkelte endog over vurderingsprisen.

Hvidvinssmagning i menighedshuset 9. maj 2003

v/Palle B. Hansen

Hvidvinssmagningerne i selskabet har aldrig været det store tilløbsstykke for medlemmerne, med da der er medlemmer (også i bestyrelsen) der gerne ser en hvidvinssmagning en gang i mellem, er det naturligt at det afholdes. Således havde kun 24 medlemmer fundet frem til smagningen denne lune maj aften. Formanden bød velkommen og fortalte, at der til denne smagning, på grund af prisen kun var blevet solgt hele sæt. Der stod således to på venteliste til denne smagning. Udvalget bestod af Jan, Torben og Bjarne, hvoraf sidstnævnte meget passende var rejst på ferie Det var naturligvis en fordel, da han så kunne beskyldes for eventuelle fejl ved smagningen.

De to første vine var begge fra Dom Jobard. Huset ligger i Meursault og bliver ejet af Charles Jobard. Han har drevet domainet sammen med sin søn Remi, som nu har overtaget det i 1997. Domainet bruger 1/6 nye fade og vinene tappes efter 12 måneder på fad. I årgang 2000 fik vinen dog lov til at ligge i 18 måneder før den blev tappet. Vinene i det første sæt var Meursault Sous la Velle 2000 samt Meursault les Chevalieres 2000. Den første havde en let gylden farve. Allerede i næsen en begyndende fedme, med en kraftig blomsterduft. Fedmen fulgte med over i smagen og blev liggende i en pæn lang eftersmag efterfulgt af en smag af modne citrusfrugter. Vin nummer to var knap så gylden. Ved ophældning i glasset manglede den både fedmen, som ellers altid kendetegner en Meursault samt den dejlige Chardonnay duft. Den duftede nærmest hengemt og støvet. Smagen på denne vin var da også mere spinkel end nummer et. Mens vi ventede i løbet af et kvarter skiftede den fuldstændig karakter. Den blev til en behagelig oplevelse – både duft og smagsmæssigt, den viste gode eksotiske frugter, og betydelig mere syre end Sous la Velle. Priserne på disse to flasker var henholdsvis kr. 180,- og kr. 240,-

Vin nummer tre og fire kom fra henholdsvis Dom. Sylvain Langoureau og Bernard Morey. Begge vinene var 1. cru vine fra Saint Aubin. Henholdsvis årgang 2000 og 2001. Dom Sylvain Langoureau er en af Bourgognes kommende kometer. Domænet, som ligger i byen Gamay, umiddelbart udenfor Saint Aubin, er egentlig et gammelt domæne. Man solgte frem til 1994 hele sin høst på fad til en enkelt negociant i Beaune.

Sylvain udtrykte overfor sin far et ønske om selv at videreføre domænet, selv tappe på flaske og selv skabe sig sin egen vingård. Faderen godkendte Sylvains projekt og årgang 1995 var domænets første. Domænet er ikke stort. Blot 7 ha. Vinen lagrer på klassiske 228 l. fade. Heraf 40 % nye hvert år. En let filtrering før flaskning. Forklaringen skal sikkert findes i kvaliteten af de druer som vinen laves af. Stokkene er meget gamle. Den høstede mængde per stok kontrolleres strengt. Vinen navn var Saint-Aubin les Remilly. Igen en klar og meget lys vin. Noget der slet ikke hængte sammen med den voldsomme duft som steg op fra glasset, også en meget velsmagende vin. Igen de fuldmodne citrusfrugter efterfulgt af en dejlig lang eftersmag. Pris for denne vin kr. 150,-. Vi smagte den op mod Bernard Moreys Saint Aubin. Bernard er kendt som én af de mest seriøse vinproducenter i Côte de Beaune. Når det drejer sig om hvidvine, er han en ren troldmand, og han er en meget talentfuld producent af de røde Bourgogner. Seriøsiteten skinner rent igennem, når samtalen falder på plantemateriale. Bernard laver selv podninger til sine nyplantninger, og han henter sine stiklinger på 1. Cru marken "Les Baudines" i Chassagne-Montrachet. Han tør ganske enkelt ikke købe plantemateriale fra en planteskole, af frygt for at standarden af hans vine skulle falde. I alt ejer han ca. 8,5 ha., hvoraf knap halvdelen er beplantet med Chardonnay. Hvidvinen laves og lagres i faderens mere end 250 år gamle kældre, hvorimod de røde (Chassagne-Montrachet, Santenay og Beaune) vinificeres i kældrene under hans eget hus, som ligger ude i vinmarkerne i området Morgeot. Bernard er kendt for at høste sent, og det er hans filosofi, at det er afgørende for at lave en god vin, at druerne er modne og indeholder så højt et alkoholpotentiale som muligt - naturligvis med respekt for den nødvendige syre i vinen. Efter høsten presses druerne forsigtigt i den pneumatiske (lufttryk) presse, hvorefter juicen køles ned til 15 grader. Derefter hældes vinen på egetræsfade til gæring på fad. Hvert år skiftes 25 % af fadene ud, og Bernards foretrukne eg kommer fra Allier-skovene. I juli måned klares vinen, og inden aftapning i august - september filtreres vinen ganske let. Bernards hvidvine er typisk karakteriseret ved en gedigen soliditet. Høj alkoholprocent, god fedme og altid i perfekt balance. De gamle vinstokke sikrer en god koncentration. Efter høsten fjernes stilkene fra druerne, og drueskindet brydes ved et let pres. Dernæst nedkøles mosten og får lov til at trække farve og aromastoffer ud af drueskindet i 3-4 dage, før herligheden varmes op til ca. 20 grader, og gæringen sættes i gang. Gæringen varer 12-15 dage og foregår på cementtanke, der holdes under konstant opsyn, så temperaturen ikke overstiger 32-33 grader. Efter endt gæring får vinen lov til at løbe fra masken (drueskallerne) og fyldes nu på 225 liters egetræsfade.

Vinen vi smagte til smagningen var en lille charmerende sag, der blev ved med at udvikle sig i glasset. Igen en pæn let gylden farve, masser af blomster i næsen og en dejlig lang eftersmag. Jan havde købt vinen i Bourgogne, og dermed sikret selskabet en rabat, så hvis du vil købe den i Danmark er prisen på kr. 245,- Ved indkøb i Bourgogne fik vi den for kr. 115,- Dette var nok på dette tidspunkt den bedste vin vi havde smagt.

De to samme producenter stod også for de to næste vine der kom fra henholdsvis Puligny-Montrachet og Chassange – Montrachet. Begge vinene var 1. cru vine. Den første vin "les Chalumeaux" 2000, var som med Saint Aubin vinen en powerfull sag, der havde masser dejlig syre, en vin i flot balance – en virkelig elegant vin. Pris kr. 275,- Bernard Moreys "Les Embrazees" 2001, var også en dejlig velduftene vin, lidt mere gylden end vin nummer fem. Vi er nu også i den prisklasse, hvor en vin skal smage godt. Smagen var med et strejf af mandler, fyldte munden god ud. En meget vellykket vin og igen en vin Jan havde købt til os i Bourgogne for en pris på kr. 186,- men den kan fås herhjemme til kr. 350,-

Det var nu Torbens tur til at præsentere de sidste vine. Torben filosoferede et stykke tid over familien Gagnard i Cote de Beaune. Der er flere forskellige der er kommet i familie via ægteskab og markdeling og endte med at ejeren af Dom. Fontaine-Gagnard var ham med den brækkede næse (hvordan dufter han til sin vin?), Richard Fontaine Gagnard tilhører den berømte Gagnard familie. Familien har været i Chassagne-Montrachet siden starten af 1900-tallet og tæller i dag 5 forskellige domæner grundet de kaotiske arveregler i Bourgogne. Domaine Fontaine Gagnard tilhører en lille elite i Chassagne Montrachet som består af få domæner som Ramonet, Morey, Niellon etc. som alle laver vine af fremragende kvalitet.

Domaine Fontaine Gagnard er langsomt opbygget dels ved opkøb, dels ved indgåelse af ægteskab! Domænet er i dag på knap 9 Ha. Jordbesiddelserne er nogle af de absolut bedste i området. Domaine Fontaine Gagnard laver ikke mindre end 11 forskellige premier crus vine. Dette giver ham en unik mulighed for at definere og fremdyrke terroirforskellene i Chassagne Montrachet. Det er et forbløffende lærestykke i mikroklimatiske forhold at smage Richards forskellige premier crus vertikalt. Desuden ejer domænet nogle fornemme parceller i 3 forskellige Grand Cru marker. Dels i Batard Montrachet Grand Cru, dels i den sjældne Criot Batard Montrachet og som finale et lille stykke af verdens fornemste hvidvinsmark "Le Montrachet Grand Cru". Sidstnævnte er selvfølgelig stærkt rationeret overfor de enkelte importører. Vinene fra Domaine Fontaine Gagnard er karakteriseret ved at have en næsten (!!) opulent sødmefuld chardonnay frugt som gør, at fornemmelsen af at drikke stor vin, altid er tilstede. Richard anvender 50 % nye egefade til lagringen og formår at opnå en perfekt balance i integration, vin og træ imellem. Her laves meget stor hvidvin!

Vinene vi smagte var Chassange-Montrachet 1.cru Caillerets 2000, samt Batard-Montrachet Grand Cru 2000. Den første vin klar og endnu meget lys, men stadig meget lukket i næsen, masse af citrusfrugt og syre en flot repræsentant fra området. Prisen i Danmark kr. 319,- Derefter til Grand cru vinen fra Batard-Montrachet. Vinen vi sad og ventede på! Farven var allerede nu pæn gylden. En duft som havde alt i sig, blomster – honning, moden frugt. Enorm koncentreret. Allerede nu kunne den drikkes, men vent venner – vent, der ligger en overraskelse i den vin om nogle år. Aftenens absolutte højdepunkt. Pris i Danmark kr. 775,-

Aftenen sluttede med at smage to Corton-Charlemagne fra Dom. Dubreuil-Fontaine, et domaine vi har besøgt flere gange på bourgogneturene. Domainet ligger i Pernard Vergelesses, selvfølgelig på toppen af bakken, så de gange vi har besøgt dem har de pænt bragt vinen ned til bussen for os. Det er nu datteren Christine der kører domainet – og hun taler flydende engelsk (uddannet i USA) De ejer 0,77 ha at Corton Charlemagne der i alt er på 48,9 ha. Disse vine skulle vi nok have haft lidt tidligere på aftenen (det er også Bjarnes skyld) Efter de to foregående vine "faldt de lidt udenfor". Vinene var henholdsvis årgang 1997 og 1998. Den første 1997 vi fik ved bordet havde det ikke godt. Flasken blev byttet, og det var bedre. Det var vine som var hvad de skulle være, endnu rå og hårde, med en del gods i endnu. Men efter have haft de andre vine i gennem smagningen – Ja så var det bare to almindelige Corton-Charlemagner Stykprisen for vinene var kr. 275,-

Derefter en anretning med ost og paté og en flaske vin til osten. Det var hvidvinssmagningen i 2003. Fik vi hvad vi kom efter? Jeg har selv været medlem af selskabet siden starten, og jeg kan huske mange flotte smagninger. Men jeg er selv (stadig) mest til røde vine. Og som fremmødet til hvidvindsmagningen viser, deler jeg det med mange medlemmer.

Referat fra smagning af årgang 2000 den 24. januar 2003.

Af Jan Tjørnelund

Årgang 2000, en årgang, hvor vejret ikke var helt med vinbønderne; især var starten af høsten problematisk, da der kom et kraftigt uvejr rullende hen over Bourgogne den 12. september med storm, regn og hagl. Det gik værst udover Cote de Beaune.  

Aftenen bød på smagning af 4 hvidvine og 8 rødvine udelukkende Premier Cru eller Grand Cru vine. 

Første sæt var 2 hvide Chassagne-Montrachet Premiers Crus, en ”Les Marcherelles” fra Domaine Hubert Lamy og en ”Les Caillerets” fra Domaine Ramonet. En lovende start på aftenens smagning. Hubet Lamy der eksperimenterer med forskellige fadstørrelser på op til ca. 600 l.. Vinen faldt i god smag hos alle, var en typisk flot Chassagne, der lige skal have 1-2 års lagring. Ramonet’s vin var ikke lige så i-møde-kommende; men den skal nok blive en flot vin om 2-3 år, men var måske ikke lige så typisk for området. Priser DKK 318,75 for Lamy og DKK 400,00 for Ramonet.  

Næste sæt var 2 Corton-Charlemagne, den første fra Vincent Girardin og den anden fra Domaine Bonneau du Matray. Girardin, der netop er flyttet fra Santenay til Meursault, ejer selv 14 ha, men fungerer også som negociant, og stilen er normalt frugtige vine med stor balance. Vinen var ”virkelig dejlig”, med stor balance, ”harmonisk” og ”en god syre”, var nogle af de begejstrede kommentarer. Bonneau du Matray der er et gammelt hæderkronet domæne i Pernand-Vergelesses, ejer 11 ha udelukkende Grand Cru marker, hvor af de 9 ha er Corton-Charlemagne og er referencevinen inden for Corton-Charlemagne. En pragtfuld vin med mere fedme og større kompleksitet, og selv om der var tale om barnemord, vakte vinen stor glæde. Priser DKK 425,00 for Girardin og DKK 620 for Bonneau du Matray.

1. sæt bestod af 3 Gevrey-Chambertin Premiers Crus, 2 Clos Saint-Jacques, en fra Domaine Sylvie Esmonin og en fra Domaine Fourrier, den tredje var en ”Aux Combottes” fra Domaine Dujac.

Sylvie, der har lavet vin med sin far siden fra 1989, har fra årgang 2000 overtaget det fulde ansvar for domænet, og hun har siden starten trukket kvaliteten opad, og årgang 2000 er udråbt til den bedste årgang nogensinde fra Domæne Esmonin. Vinen var den mørkeste af tre, meget maskulin og noget af en bulder basse; nogen mente sågar, den var på grænsen til det vulgære. Fourrier der er udråbt som en ”rising star”, har mange gamle stokke, så en stor del af deres vine er Vieilles Vignes. Vinen var en ”meget elegant” vin, med ”stor finesse”, ”meget silkeagtig” var de begejstrede kommentarer.

Dujac, der holder til i Morey St-Denis, er blevet kendt på grund af vinenes evne til at smage godt fra vugge til grav. Marken ”Les Combottes” ligger omkranset af Grand Cru markerne Latricieres og Mazoyeres og Clos de la Roche (Morey St-Denis). Vinen var for mange aftenens bedste vin, en flot vin med stor dybde og elegance, med en let sødme; der var dog enkelte, der mente den kammede lidt over. Priser DKK 330,00 for Esmonin, DKK 359,00 for Fourrier og DKK 505,00 for Dujac.

Sidste sæt var to Clos de Vougeot fra Domaine Ambroise og fra Domaine Haegelin-Jayer.  Ambroise fra Premeaux har i alt 17 ha, men kun 0,17 ha i Clos de Vougeot, der er købt i 1993.

Han laver kraftige vine, der lagrer i 50 % nye fade i 18 måneder. Vinen var meget lukket, men klassisk bourgogne. Der var stor uenighed om denne vin, der var noget svær at gennemskue, måske skal den bare have tid.  Alfred Haegelin-Jayer, som kom til Bourgogne i 1969 og har været ansat på Domæne Romanee-Conti, ejer 0,8 ha i Clos Vougeot, der er tilplantet i 1904, han laver lidt gammeldags vine, med bl.a. direkte aftapning fra fadene. Vinen havde en rigtig god bouquet, en gammeldags bourgogne; nogle mente sågar, der var godt med marmelade både i bouquet og smag, hvilken slags marmelade blev diskuteret livligt ! Men de fleste mente at det var den bedste af de to Clos de Vougeot’er. Priser DKK 410,00 for Ambroise og DKK 493,75 for Haegelin-Jayer.

Alt i alt en rigtig god smagning var alle enige om.  

Referat af smagningen 28.2.2003 - 8 vine fra Bruno Clair

af Eva Sørensen

Efter generalforsamlingen tog vi kl. 19.45 hul på smagningen af vine fra Dom. Bruno Clair, alle vine i årgang 1998.

Mange af deltagerne denne aften kender Bruno Clair og har besøgt domainet, og ved en tilfældighed var også hele tre tidligere importører af dom. til stede.   

Efter en kort historisk indledning om såvel krig og kærlighed, samt en præsentation af Bruno Clair og hans stil, den moderne vinbonde der er ”skudt i ” terroir, kom de første vine på bordet.

Vi lagde ud med en Bourgogne Blanc der havde en pæn ren Chardonnay næse, en lidt spinkel men sødmefuld bouquet. Smagen var ved mit bord lidt flad og vinen manglede syre, andre borde oplevede dog god frugt og syre. Pris 98,- kr.

De to næste hvide var henholdsvis Morey St. Denis En la Rue de Vergy (det forlyder at vinen nu opkvalificeres) og Corton-Charlemagne. Den første var smuk gylden med en intens bouquet af eksotiske frugter, sødmefuld og med let fadpræg. Der var god balance, flot længde, krydret og god frugt, Rigtig flot udviklet, vinen ændrede/udviklede sig meget i glasset, dejlig at drikke nu men kan også ligge, pris 279,- kr.

Corton-Charlemagen var ligeledes flot gylden og med en bouquet af sødmefuld mango, riste kaffe, blomsteraromaer og en rigtig flot balance. Vinen var meget lang og spækket med frugt. Fyldig, elegant lang eftersmag der smyger sig i munden var bare nogle af aftenens kommentarer. Flere vurderede at vinen var drikkemoden nu, kan dog også ligge. Pris 539,- kr.

De to sidste hvide vine var helt klart mine favoritter denne aften.

Vi var hermed nået til aftenens 5 røde vine. Først to vine fra Marsannay nemlig Les Grasses Tétes og Les Longeroies. Begge var pænt rubin røde, Les Longeroies var nok en anelse lysere. Les Grasses Tétes var en maskulin vin, hård, grøn, stilket og med en svag duft af the. Den var saftig, kompleks med godt bid, markant frugt primært jordbær. Les Longerois oplevede jeg mere feminin, blød i syren meget lukket med både lidt urter og røde bær. Smagen var stram, syredomineret med tørre taniner. Et strejf af lakrids og frugt. Disse to vine gav anledning til megen diskussion. For ved nogle af de andre borde havde medlemmerne bedømt vinene lige omvendt. Var der nu blevet byttet om på flasker, glas eller rækkefølge?? Det svar får vi aldrig, så jeg tillader mig at viderebringe min smagsoplevelse her. I disse to vine oplevede vi stor forskellighed hvilket jeg tillægger terroir. Priserne var tilgengæld ret ens nemlig 165,- kr. for den første vin og 169,-kr. for den anden.

Næste vin var Morey St. Denis En la Rue de Vergy Rouge hvor det skulle blive spændende at se om der var fællestræk med den hvide. Farven var middel dyb, bouqueten lidt animalsk, kompakt med sødme, the og moden frugt. Smagen var uden mislyde, syrerig med god fylde og længde, krydderier og lakrids – men fællestræk med den hvide navnebroder havde jeg svært ved at finde denne aften. Pris 235,- kr.

Aftenens 7. vin var Savigny Les Beaune La Dominode, lavet på ca. 100 år gamle stokke. En utrolig dyb og intens farve relativt lukket i starten men efter lidt tid i glasset begyndte frugten og duften af solbærblade at folde sig ud. Denne aften var vinen ikke imødekommende i smagen: Skarp, hård, kantet. tør med meget syre, nedenunder anedes der frugt, absolut potentiale men vent lidt. Pris 259,- kr.    

Smagningens sidste vin var Gevrey Chambertin Clos de Fonteny, der er dom`s monopol. Denne vin var middel dyb i farven ret lukket i starten med en god bouquet af frugt/mørke bær. Denne aften var frugten pakket godt ned, vine virkede hård og lidt rå, men med god balance. Pris 365,- kr.

De sidste tre vine var alle voldsomme og svære at smage p.t. Ikke specielt fadprægede med typisk for 1998 med syre.  

Vi afsluttede med en diskussion om hvorvidt husets stil var genkendelig, og om terroiren er repræsenteret i vinene – jeg tror konklusionen blev et ja til begge dele.

En aften med god stemning og meget humor.

Besøg fra Dom Gachot Monot 21.11.02

Af Palle B Hansen

Det er ikke hver dag vi får besøg fra Bourgogne. Denne gang var det Damien Gachot og hans danskfødte kone Liselotte som var i Menighedshuset sammen med importøren La Côte vinimport. Når nu "vinmageren" selv er tilstede, får vi altid prøveduftet til flaskerne i køkkenet inden smagningen, hvilket også skete denne gang.

Damien fortalte lidt om sit domaine på et ganske pænt dansk, som en gang imellem blev sekunderet af Liselotte på dansk/fransk, engelsk, men hovedsagen var at vi forstod hvad der blev sagt. Damien og Liselotte taler ikke særligt højt, og når du sad et stykke fra dem og der konstant lød en mumlen fra de omkringsiddende kunne det være svært at få det hele med til referatet. Men jeg vil prøve at gøre det så fyldestgørende som muligt.

Bedstemor Gachot kørte domainet indtil 1980 og derefter overtog mor Gachot det indtil 1993, hvorefter det er Damien der har kørt det til nu.

Den første vin han lavede, var en Côte de Nuits villages 1990 - som et forsøg mens han gik i skole (derom senere)

Han har i år modtaget en fin udmærkelse som årets unge talent. Han fortalte at selv om de både laver rød og hvidvin i forskelligt kvalitet, så er det deres Côte de Nuits der tegner firmaet (endnu.)

De første to vine var hvide. Det var Côte de Nuits Villages Blanc "les Monts de Boncourt" i henholdsvis årgang 2001 samt 1999.  Priserne på 2001 kr. 93,00 - 2001 kr. 96,00

Samme vin i to årgange - og de lignede slet ikke hinanden. Hvor 2001 var dejlig og spinkel, med den dejlig duft af blomster masser af frugt i smagen, var 1999 tungere, mere rustik, den bar også mere præg af fad end 2001. Det er nu ikke fordi han køber nye fade hvert år, men udskifter kun hvert fjerde fad. Begge vine var dejlige, men dog så forskellige. Der var nogle der kunne lide den ene og andre den anden. Mit personlige valg faldt på 1999. Nogle af de andre ved mit bord sværgede til nummer 2001. Damien måtte så tilstå at han havde fået hjælp af en af sine kolleger med hensyn til 2001, som åbenbart bliver hans nye stil. Der laves ikke særligt meget hvidvin på domainet, det bliver til cirka 1500 flasker pr. år. Marken er på 0,22 ha. Han laver dog også Alligote og Crement - vine vi dog ikke smagte denne aften.

Domainet har to parceller af Nuits st Georges. Den almindelige (kommune) Aux Crots på ca. 0,30 ha. Derfra skulle vi smage vinene i årgangene 2001, 2000, 1999 og 1998. Hvis vi tager dem i førnævnte rækkefølge, ser mine smagenotater således ud.

2001: Flot rød i farven. En duft der mindede om ballontyggegummi en smag af vanille samt modne bær. Vinen var ufiltreret. Pris kr. 145,00

2000: Flot rød farve, med en let gullig kant. Duften og smagen kraftigere af vanille, modne bær, chokolade. En vin der stadig havde en masse muskler til videre udvikling - en meget flot vin. Vinen var let filtreret. Pris kr. 145,-

1999: Stadig en meget flot vin Stadig en masse energi, men lidt mere blidhed end årgang 2000. Den havde alt hvad der skulle til. Også en vin det er værd at satse på. Damiens og Liselottes bryllupsår! Pris kr. 155,-

1. Vinen er moden men der er stadig liv i den. Farven er blevet med et brunt skær. En vin der viser sin bedste side netop nu. Prisen på kr. 155,-

Vi skulle nu til at smage 1. cru vinene fra domainet. Deres 1. cru mark som er på 0,23 ha hedder Les Poullettes (hønsene), og det vakte megen morskab da Nils Dyvad fortalt at den franske slang for flotte unge damer var netop dette ord (kan sidestilles med "lammelår" el. lign). Damien betroede da også forsamlingen at Liselotte var hans "poullettes"

Mine optegnelser for disse vine ser således ud:

2001: Flot rød farve, en potpourri af fuldmodne bær, lakrids, blommer væltede op fra glasset. Det var rigtignok en dejlig vin og det var dejligt at smage hans 1. cru. Pris kr. 175,-

2000: Han har kun fem fade med vine fra denne mark. Og desuden er han omhyggelig med sorteringen af druerne. Det kan smages. Pragtfuld duft, som lovede meget. Stadig masser af gode modne bær i vinen. Pris for denne vin kr. 175,-

1999: Stadig meget mørk i farven, og en fortryllende duft. Stadig masse af moden frugt, lang lang eftersmag, dejlig vin. Pris kr. 180,-

1998: Stadig pæn rød, men med let begyndende brunlighed. Den samme dejlige næse, Damien du laver dejlig vin!  - men se, denne vin var udsolgt så der er ikke noget at hente her

Vi sluttede nu af med en Côte de Nuits village 1990. Altså den første vin Damien lavede mens han gik i skole. Det var jo spændende og se om han havde hørt efter i kemi timerne, eller om han havde lært håndværket hjemmefra. Der var overhoved ingen problemer med vinen. En let brunlig farve og her 13 år efter stadig en vin som var i fuldt vigør.

Côte de Nuits villages er den vin som giver smør på brødet i huset, og med den kvalitet kan man godt forstå det. Vinmarken som man her bruger er på 4 ha og producerer 10.000 flasker.

Naturligvis kan 1990 årgangen ikke købes mere - det var en gestus som blev brugt til bourgogneselskabets medlemmer. Aftenen sluttede med en let buffet hvortil vi drak Côte de Nuits village 2000 - stadig meget ung og kraftfyldt.

Vi var glade for Damiens og Liselottes besøg, og som han sagde "danskerne vil hellere snakke om vin franskmændene vil kun drikke". Roserne til huset Gachot - Monot var da også mange, og de var velfortjente. Med det bedste var at de lovede IKKE at smække dørene i når vi kom forbi til påske - så vi glæder os meget til et gensyn

4 – 1 til Bourgogne over Tyskland (Baden)

V/Søren Thorhauge 

Den 23. Marts var der kaldt til landskamp i Hellerup Menighedshus. 36 var mødt op til kampen. Det var Tyske vine, der havde udfordret de velkendte vine fra Bourgogne. Indledningsvis skal det siges, at det blev close race imellem vinene. Jeg har, inspireret af en meget omtalt boksekamp dagen efter, valgt at uddele points på samme måde. Der blev givet et point for hver omgang til vinderen og to til vinderen, hvis der var tale om et ”knock out” eller total udboksning af den anden kombattant. Det skal indledningsvist anføres, at dette ikke blev tilfældet denne aften. Pointgivningen skal også ses i lyset af, at dommeren (det vil sige mig) ikke var upartisk. Jeg er medlem af Bourgogneselskabet, fordi jeg virkelig kan lide disse vine. Resultatet hos den enkelte smager kan sikkert være anderledes. Smagen af vin er en subjektiv forteelse.

De tyske vine var fremskaffet fra NUR Wein (www.nurwein.dk). Personlig er jeg af den opfattelse, at det smagte tyske sortiment havde kvaliteter der oversteg, hvad jeg tidligere har oplevet fra dette naboland.

Alle vine blev smagt blindt. Det blev oplyst efter  hvert set, hvilke vine, der var smagt.

1. omgang

Var Givry, Pied de Clos, 2004,  fra domaine Francois Lumpp mod Burkheimer Feuerberg Spätburgunder spätlese Trocken , 2003 fra Weingut Bercher.

Den første vin fremstod med en pæn lidt lys farve. Der var kaffe i næsen og lidt røget fra fadet,  men ikke den vanilje, der kendetegner nye fade. Der var en del frugt i munden og en del pæn eftersmag. En god vin på sit prisniveau på kr. 150,-.

Bergers vin var en anelse lysere end Givry'en, duften afslørede, at det havde været et varmt år og der forekom en anelse ”gummi i duften. Smagen var præget af en del sødme og (frugt-syre), men jeg savnede nogen frugt.  Eftersmagen var relativ kort.

Når man tænker på, at prisen for Bergers vin lå på kr. 115,- så har vi måske forklaringen på, at jeg havde Bourgogne som vinder af første omgang.

1. omgang

Her kom Duijns Spätburgunder „Laufer Gut Alsenhof”, 2004 op mod Liger-Belairs Hautes Côtes de Nuits 2004.

Duijns vin viste sig med en farve, der var meget mørkere end hvad vi så i den første omgang. Der var god frugt i næsen med kirsebær og andre røde bær samt lidt kærnemælk og en anelse vanilje. Der var en del frugtsyre i munden der blev afløst af kirsebær. Der indgik tillige nuancer fra fadlagring i smagen, hvor eftersmagen var behagelig.

Liger-Belairs vin havde en anelse mere farve end i tyskeren. Duften forekom lidt lukket, ,men der kunne anes en del god kraftig rød frugt. Der var klar lakrids i smagen suppleret af forskellige røde fruter såsom kirsenær m.v. Det var nok mere frugtsyren end garvesyre.

Hvis man skulle vælge en af disse vine som vinder så peger pilen mod Liger-Belair, men det var tæt. 2 – 0 til Bourgogne.

1. omgang

Marc Colins Saint Aubin, 1. Cru,  2004 skulle dernæst op mod Duijns Spätburgunder Jannin i samme årgang.   

Den første vin havde en teglrød farve. I duften virkede det som om, at fadene havde været hårdt toastede men det var lidt svært andet end at ane frugten bagved. Smagen relativ lang med god balance mellem syre og frugt. Der var tydeligt vanilje i vinen og pænt med kirsebær.

Duijns vin var også noget lukket i næsen, og smagen havde mange frugtnuancer, der blev modsvaret af en god syre. Der var frugtsyre end garvesyre, hvilket nok generelt var det den store forskel mellem de burgundiske vine og de tyske vine denne aften.

Vægtskålene var igen næsten vandrette, men subjektivt bedømt kunne jeg bedst lide Marc Colins vin. Så var min stilling 3 – 0 til Bourgogne.

1. Omgang

Her skulle Bouchard Pere et Fils Savigny-les-Beaune, 1. Cru 2003, op mod Hubers Spätburgunder Alte Reben

Bouchards vin havde en pæn farve. Snusen var frugtagtig. Der var masser af frugt i smagen, der var dejligt balanceret. Der var rigtigt mange kirsebær i smagen. Syren var lidt anonym, det var ikke den værste 2003’er, som jeg har smagt.

Heroverfor stod Hubers vin. Farven lignede meget farven i vinen fra Bourchard. Her var de lige. Duften var tillige noget lukket  Smagen var meget frugtagtig med en rigtig god balance mellem frugt- og garvesyre. Eftersmagen var lang. Var det en af de bedste tyske vine, jeg har smagt!

Pointet uddeles til Huber: Min stilling er herefter 3-1.

Sidste omgang

Vi skulle smage Duijns prestige vin SD i årgang 2004 op mod Roblet Monnots Pommard 1. Cru, 2004.

Duijns vin viste igen i den bedste klasse fra Tyskland. Farven var en anelse lys. Der var masser af frugt i vinen og den var pænt krydret med vanilje fra nye fade. I munden viste den sig med megen frugt såsom kirsebær og hindbær. Der var en del frugtsyre en relativt lang eftersmag. Vinen er lagret 18 måneder i nye bariques, hvilket kan forklare det vaniljepræg, der er i vinen. Jeg er af den opfattelse, at der er et godt potentiale i denne vin, og det kunne være interessant at smage den igen om 5 – 7 år. Den vil så vise helt andre nuancer.

Pommarden var meget mørk, typisk for en af de bedre fra Pommard. Næsen var typisk burgundisk med kål, stald og megen frugt. Mums. Det er det jeg søger i en god Bourgogne. Der var virkeligt meget frugt i vinen. Eftersmagen var meget lang. Vinen vinder, da den for nærværende forekommer langt bedre integreret og burgundisk end SD’eren. Jeg er ikke i tvivl om, at denne vin lige havde dagen, og jeg vil meget gerne smage den igen om nogle år. Interessant, hvis den så kunne komme op mod SD’ere.

Slutstillingen er herefter 4 – 1 til bourgogne. Point er mange ting, men her levner de ikke fuld retfærdighed. Alle vine lå på et højt niveau, og ved en anden smagesammensætning ville man kunne komme til et andet resultat. Det vigtigste jeg lærte denne aften er, at jeg ikke længere vil kimse af en god spätburgunder – det er vel en god lære.

Referat fra Domaine Jean Tardy-smagning den 20. april 2007.

v/Jan Tjørnlund

En flok forventningsfulde medlemmer var denne aften samlet for at smage på vinene fra Domaine Jean Tardy, som hører hjemme i den geografisk lille; men vinmæssigt meget store by Vosne-Romanée. Vinene blev præsenteret af importøren Otto M. Nielsen.

Otto kunne blandt andet fortælle, at Jean Tardy havde overladt roret på domænet til sin søn Guillaume, som havde produceret sin første årgang i 2002. Guillaume er tilhænger af en mere umiddelbar frugt i vinene og bruger flere nye fade end sin far. Fra årgang 2006 var udbyttet nedsat til 35-40 hl. pr. ha.

En del af deres marker er lejet af Meo-Camuzet (Clos Vougeot og 2 af Premier Cru’erne), og de har fra 2006 erhvervet en ny mark i Fixin.

Første sæt bestod af tre kommunevine; en Chambolle-Musigny les Athets 2004 og Vosne-Romanée les Vigneaux 2003 og 1999.

Første vin, Chambolle-Musigny les Athets 2004, var en rigtig god start: en charmerende vin med god frugt og en dejlig fylde og balance. En rigtig god 2004, der smager godt allerede nu og derfor kan nydes med stort behag. Pris: kr. 275,00.

De 2 Vosne-Romanée, les Vigneaux 2003 og 1999, som jo er produceret af søn og far, var også meget forskellige. 2003’eren startede lidt indelukket og usammenhængende; men åbnede sig pænt i glasset, og der fremkom violer og en dejlig frugt; - en vin, der ifølge Otto kunne holde op til 14 år.
1999 var klart mere tanninrig, en typisk ”gammeldags” bourgogne, som var meget kompakt. Der var ikke enighed om, hvorvidt det bare var en vin, der skulle gemmes en del år endnu for at folde sig rigtigt ud. Priser: 2003 kr. 300,00 og 1999 kr. 330,00.

Andet sæt var tre vine fra Nuits St. Georges: en kommunevin ’Les Bas de Combe, Vieilles Vignes 2002 fra stokke på ca. 40 år (2002 er første årgang som Vielles Vignes). Endvidere les Boudots Premier Cru i årgangene 2003 og 1999. Der var ikke helt enighed i salen om, hvilken af de tre vine, der var bedst; men ”nogle er jo til ’sønnen’; andre til ’faderen’”, som man siger. Les Bas de Combe Vieilles Vignes vakte stor glæde hos nogle, der mente, at det var en god begyndervin med en behagelig Pinot-bouquet og en god typisk Pinot-syre, mens andre syntes, at det var marmeladevin med noget sæbe. Pris: kr. 288,00.
Les Boudots-marken ligger i den nordlige del af Nuits St. Georges op mod Vosne-Romanée. 2003’eren fik mange anerkendende ord: en klassisk Pinot med stor elegance og flot balance, en vin med stort potentiale, den bedste indtil nu, mente mange. 1999’eren var igen en helt anden type: ”med let kål og jord” var nogle af bemærkningerne; men med et godt potentiale, - ”den skal bare gemmes nogle år” var der en del, der mente, og en del synes, dette var den bedste vin indtil nu. Priser: 2003 kr. 390,00 og 1999 kr. 455,00.

Tredje sæt var to Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru 2004 og 1999. 2004’eren vakte en del begejstring, og på jysk blev det udtryk, at det var da ikke så ringe endda. Det var en udpræget ”drik mig bare”-vin på den rigtigt gode måde, ”en forrygende vin” mente mange. 1999éren delte igen vandene: nogle mente, at den var meget svær at gå til, manglede sammenhæng, var præget at stilke; mens andre syntes, at der var stor fedme og sødme, en totalt lækker vin, endda en ’Grand Vin’. Priser: 2004 kr. 375,00 og 1999 kr. 455,00.

Sidste sæt var 2 Grand Cru’er: en Echezeaux les Treux Grand Cru 2003 og en Clos Vougeot Grand Maupertuis Grand Cru 2001. Echezeaux’en var en rigtig flot 2003’er, som mange udtrykte stor glæde over at få lov at smage, en vin til fem stjerner, en pragtfuld vin med terroir-karakter. En vin med god frugt, flot balance og mange flotte smagsnuancer. Clos Vougeot’en vakte ikke lige så stor begejstring, en noget lettere vin, som var rimelig moden nu. Den skal nok ikke gemmes alt for mange år, en OK vin, der bare havde det svært over for Echezeaux’en. Priser: Echezeaux’en kr. 795,00 og Clos Vougeot’en kr. 785,00.

Alt i alt en dejlig aften med god stemning og nogle rigtig gode oplevelser, og en stor tak til Otto.

Referat af 2004 smagning

19. januar 2007.

Referant: Brian Thostrup.

Første smagning i det nye år bestod af 11 vine fra 2004 årgangen. Alle vine var indkøbt under selskabets tur til Bourgogne i oktober. Den pakke havde 36 medlemmer lyst til at se nærmere på.

Efter velkomst og ønsket om et Godt Nytår fra formanden gik vi i krig med aftenens program, hvor vi indledningsvist fik lidt baggrundsinformation om 2004 årgangen. Vejret i April og Maj var pænt, men i Juni slog vejret om, så markerne blev plaget af uens blomstring og en fugtig, sydlig vind. Der skulle sprøjtes og arbejdes en del i markerne, selv i Juli og August. De ugunstige betingelser ramte bredt i Bourgogne. I slutningen af August havde druerne en potentiel alkoholprocent på bare 6-8%, men heldigvis slog vejret om den 25/8, og vejret i september var fint. Høsten startede 20/9 i Beaune og den 25/9 i Nuits.

Det var vigtigt at holde udbyttet nede. Uden beskæring og grøn høst blev vinene noget hø. Sortering af de høstede druer var super vigtig, og selv om sorteingsborderne nogle steder kørte på laveste hastighed, kunne man ikke nå at pille de dårlige druer fra. Der blev chaptaliseret meget lidt. Generelt vurderes årgang 2004 til at være en mellemting mellem 2000 og 2001.

Smagningens 2 hvide vine udgjorde 1. sæt. Domaine Sylvain Langoureau, Meursault Blagny 1. Cru, La Pièce sous le Bois. Og Domaine Rapet, Corton-Charlemagne Grand Cru fra Magnum. Hos Langoureau i byen Gamay overtog sønnen i 1994; før den tid blev al vin solgt til negocianter. Første årgang fra domainet var 1995. Der vinificeret traditionelt. Om nogle år vil domainet formentlig kun lave hvidvin. Det er deres mål. De røde marker sælges fra. Rapet besøgte vi for 3. gang i oktober. De ejer ca. 9 hektar. Der tappes tidligere end før i tiden. De hvide vine ligger 9-10 måneder på fad. Langoureau havde en fin citrus næse, en blød fremtoning, med pæn syre i finalen. Kunne godt havde været lidt køligere. Indkøbt til kr. 160,00. Rapet’s vin havde fadpræg i duften. Koncentreret, god syre, og velsmagende. Klassisk Rapet. Indkøbt til kr. 640,00.

Så blev det de rødes tur. Næste sæt var sammensat af Domaine Pavelot, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, La Dominode og Domaine Albert Morot, Beaune, 1. Cru, Teurons.

Pavelot lægger vægt på, at deres marker er sunde. De pløjer om foråret, da de mener, at det giver stærkere planter, idet de øverst liggende rødder bliver skåret over ved pløjningen. Til selskabets jubilæumssmagning fik vi en 1985 årgang, og den var temmelig fremragende, så hans vine holder sig godt. Hos Morot overtog nevøen Geoffrey i 1999. Han har lagt et stort arbejde i markerne, og har indført mere sortering i det høstede materiale. Høsttiden er blevet halveret. Det blev et sæt, der faldt forskelligt ud ved bordene. Pavelot’s vin fandt jeg havde frugt og jordbær i næsen, god frugt i munden, velsmagende, med bitter finale. Morot var mere lukket, men dog kunne der fornemmes noget godt i næsen. Virkede på mig mere drikkeklar end Pavelot. Andre syntes, at begge vine var stramme og fuldstændig lukkede. Morot’s vin havde en ekstrem grøn eftersmag.

3. sæt var Domaine Moissenet-Bonnard, Pommard 1. Cru, Les Epenots og Domaine Rapet, Corton, Grand Cru. Moissenet-Bonnard overtog i 1988, og tapper i dag hele produktionen. Anvender ikke kunstgødning, og holder udbyttet nede. Rapet’s Corton er kendt for at være kraftig med elegance. Duftmæssigt gav Moissenet-Bonnard lidt fra sig. Koncentreret med en stram afslutning. Kraftig og lang. Ikke umulig. Rapet’en skulle rystes noget, for at få lidt snus. God vin, men noget ungdomspræget. Svær at bedømme. Kommentarerne fra salen til Les Epenots gik på, at den var tynd og falder helt til jorden, har en del grønt i sig, og meget bedre end vin 3 og 4. Corton’en var rigtig god, og andre fandt den lidt underlig. Les Epenots blev indkøbt til kr. 186,00 og Corton’en blev købt til kr. 245,00.

Så fik vi et ”stor-sæt” bestående af 3 vine. Domaine Jean-Marc Guillon, Gevrey-Chambertin 1. Cru, Clos Prieur, Domaine des Beaumont, Gevrey-Chambertin 1. Cru, Aux Combottes og Domaine de l’Arlot, Nuits-Saint-Georges 1. Cru, Clos des Forets-Saint-Georges. Lidt info om domainerne i sættet: Guillon indkøbte i starten hans druer, men ejer nu selv omkring 11 hektar marker. Tapper sine vine efter 12-14 måneder på fad. Hans vine skulle smage godt som unge, og skal angiveligt gemmes 4-5-6 år. l’Arlot er navnet på en lille kilde. Domainet startede i 1987. Er på 14 hektar. På vej mod biodynamisk dyrkning, men ikke helt endnu. Domaine des Beaumont blev stiftet i 1991, og tappede selv fra 1998. 5,5 hektar marker ejer de, og dertil kommer indkøbte druer til deres cremant. Om de også køber druer til andre vine vides ikke. De laver traditionelle vine, feminine. Grøn høst, håndplukning, sortering og gæring i 15-20 dage. Der bruges 60 % ny eg til grand cru og 1. cru. Til kommune vinene anvendes 30 % ny eg.

Lad det være sagt med det samme; dette sæt fremkaldte også modsatrettede kommentarer. Således mente et medlem, at det var de 3 ringeste vine, han havde smagt i lang tid. Men lad os tage dem fra en ende af. Guillon havde et grønt strejf i duften, men var velsmagende, god frugt, og kun et strejf af grønt i munden. Et medlem sagde, at det var en god vin. Des Beaumont havde en ret svovlet næse, men alligevel anes noget frugt bagved. Smagen var tynd, spids og syrerig. l’Arlot havde en lidt ”støvet” duft og en tynd smag. Der blev åbnet en ekstra flaske, der dog ikke var meget bedre i næsen, men smagen var en del bedre, med præg af jordbær. God vin. Priserne: Guillon kr. 167,00, des Beaumont kr. 249,00 og l’Arlot kr. 254,00.

Det sidste sæt var skruet sammen af 2 grand cru’er; Domaine Arlaud, Clos de la Roche og Domaine des Lambrays, Clos des Lambrays. Domaine Arlaud er grundlagt i 1949, og i dag er faderen, de to sønner og søsteren beskæftiget på domainet. De producerer fra 15 hektar marker, og de fremstiller 19 forskellige vine. Druerne håndplukkes og afstilkes. De hele druer gæres ved hjælp af den naturlige gær. Der bruges 4-5 dages kold maceration. Sukker tilsættes af flere omgange, så gæringen bliver forlænget. Mængden af ny eg afhænger af årgang og appellation. Vinene filtreres og klares ikke. Markerne dyrkes organisk, og det er søsteren der har ansvaret for det arbejde, ligesom det er hende der foretager pløjningen i deres bedste marker med hendes 2 heste. Domainets vine er ”ready to drink”, men for de bedre vine skal man vente 3-4 år, lidt afhængig af årgangen.

Domaine des Lambrays er på omkring 13 ha, hvoraf de 8,7 ha udgøres af marken Clos des Lambrays.
Det var først i 1981, at Clos des Lambrays blev ophævet til Grand Cru. Domainet bruger et minimum af gødning og kemikalier i marken, og i stedet bruges så den nødvendige håndkraft. Udbyttet holdes nede via beskæringer, og kloner med lavt udbytte. Druerne afstilkes delvist. Gæringen foretages ved 30 – 32 grader C. Der fermenteres i ca. 21 dage. 5 dages forgærings maceration, 5 eller flere dages gæring, og resten af perioden bruges til eftergørings maceration under låg. Der bruges kun naturligt gær og chaptaliseringen foretages af flere omgange, for at forlænge gæringen. 50 % nye fade, medium toastede. Vinene hverken klares eller filtreres.

I glassene noteres at begge vine var lyse. Arlaud havde lidt kærnemælk i den koncentrerede duft. Smagen hang længe, og var fint nuanceret. Skal have mere tid. Lambrays næse bød foruden et lidt grønt også på meget krydderi. Det krydderede gik igen i smagen, og virker helt speciel. Arlaud er indkøbt til kr. 299,00 og Lambrays til kr. 435,00.

Afslutningsvist blev årgangens karakteristika vendt, og en fællesnævner synes at være det grønne præg.

Referat af Domaine Maillard smagning den 23. februar 2007.

Referent: Brian Thostrup.

Efter afviklingen af årets generalforsamling var der smagning af 8 vine fra Domaine Maillard fra Chorey les Beaune.

Domainet blev grundlagt i 1952, hvor Daniel Maillard købte det hus, som domainet stadig ejer den dag i dag. Det drives af Daniel Maillard og hans to sønner Alain og Pascal. Domainet har omkring 20 ha vinmarker fordelt over Cote de Beaune. Domainet vinificerer på den traditionelle måde, og lader de røde vine ligge 18 måneder på fad, og de hvide 12 måneder. Der 25 % nye fade hvert år. Vinene filtreres let inden tapningen. Domainet anbefaler selv, at kommunevinene ligger 2 – 4 år før man tænker på at åbne dem, og at de derefter vil udvikle sig de næste 10 – 15 år. 1.cru vinene anbefaler de man venter med til det fyldte 4 – 6 år og derefter lader dem videreudvikle sig i 12 – 15 år. Grand Cru vinene må først røres efter det fyldte 7. år og de kan sagtens ligge til det fyldte 20 år. Såvel Parker som Clive Coates betegner domainet som hørende til de mellemgode. Alle vinene til smagningen var indkøbt hos KB Vin.

1. sæt bestod af Chorey Les Beaune 1999 og Ladoix ”Les Chaillots” 2002. Chorey havde en frugtig næse, flot. Indbydende smag i den lettere ende, OK, men så heller ikke mere. Ladoix havde mere at byde på i duften end Chorey, tættere og mere koncentreret, flot. God frugt i munden, imødekommende. Ikke nogen stor vin selvfølgelig, men den overraskede positivt. Priser; Chorey kr. 110,00 og Ladoix kr. 122,00.

Beaune, 1. cru Les Greves 2003 var vin nummer 3, og den blev serveret alene. Power og marmelade i næsen, men ingen sekundære aromaer. Lidt tyndbenet og skuffer. Et medlem betegnede vinen som en mellemgod Rhone, med karakter af vingummibamser og slikbutik. Vinen mangler syre, og er ikke kompleks nok. Andre fandt vinen god, af en 2003 at være. Pris kr. 180,00.

3. sæt var sat sammen af to Pommard ”La Chaniére” i henholdsvis 2002 og 2003 årgangen. Vi fik fortalt, at La Chaniére marken ikke er optimalt solbeskinnet, så vi kunne måske forvente, at 2003’eren ikke ville være så marmeladeagtig, som man ellers ofte møder i 2003.

2002 havde en god næse uden dog at være prangende. Frugt og meget tanin i munden. Lidt grønt og hårdt præg. Tørrer ud. Skuffer. En deltager mente, at 2002 smagte af sæbe. 2003 havde en god næse – og den duftede faktisk af vin. Fed i munden, men bakkes op af en god syre. Sødlig. Priserne var for 2002 kr. 186,00 og 2003 kr. 191,00.

4. sæt var Aloxe Corton 2002 og Aloxe Corton 1. Cru, Les Grand Lolliéres, 1999. 2002 var lidt svær at få bouquet ud af. I munden manglede den koncentration, lidt vandet. Tør afslutning, og så lidt syre i eftersmagen. Bedre til mad? En vin, jeg gerne vil smage igen. Les Grand Lolliéres havde jeg også svært ved at fange snusen af, men dog fornemmes en svag sødlig tone. Koncentreret og flot i starten i munden, ”vander” så til, og er lidt svag i finalen. Andre fandt, at den smagte dejligt, blød og kålet, og især flot i starten. Overmoden, var også en betegnelse, som den fik hæftet på sig denne aften. Priserne; kr. 180,00 for Aloxe Corton og kr. 203,00 for Les Grand Lolliéres.

Som rosinen i pølseenden fik vi en solo-vin, Corton-Renardes, Grand Cru, 1999. En pæn næse, blev fulgt op af en OK fylde, men ikke nok, når det er en Grand Cru. Tyndbenet. Andre var mere positive, og mente, at vinen var på toppen, dejlig, chokolade. Smager flot. Nogle ville gemme den 5-10 år endnu. Pris kr. 307,00.

En sammenfatning må være, at domainet generelt producerer middelmådige vine, men priserne er jo også meget medgørlige. Så her hænger det fint sammen.
 

Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 23/2-2007 

Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.

Der var et fremmøde på 29 personer som repræsenterede 22 medlemskaber.

7 tilmeldte mødte ikke op - måske på grund af snevejret.

1) Valg af dirigent:

Thorleik Nellemann blev med salens applaus valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne - der var ingen indsigelser mod dette fra salen.

Som referent blev Torben Sørensen valgt.

2) Formandens beretning:

Året 2006 havde budt på 7 smagninger og en udsolgt tur til Bourgogne, der for første gang i selskabets historie lå om efteråret.

Der er udsendt referater af de enkelte smagninger via medlemsbladet ligesom de kan findes på foreningens hjemmeside.

I januar var der smagning i et forrygende snevejr - denne gang flytte fra de trygge rammer i menighedshuset til Geologisk Museums auditorium hvor lektor Erik Scou-Jensen fortalt om geologien i vinmarken generelt og i Bourgogne mere specifikt.

Februar smagningen i relation til generalforsamlingen var med vine fra domaine Hubert Lamy

I april var det en årgangssmagning; nemlig årgang 2003.

Sidste smagning inden sommerferien var en præsentation af vine fra Suensson Vine ved Pamela

Efter sommerferien kom der endnu en kommune smagning - denne gang Vosne-Romanée.

I september havde vi en kommunesmagning med vine fra Chassagne Montrachet. Der var deltager rekord for en hvidvinssmagning i selskabets samlede historie idet 52 medlemmer var mødt op!

Oktober bød på en middag i selskabets regi. Det var anden gang vi prøvede dette med en ekstern kok, hjælp til servering og det velkendte lokale pyntet op. Dette arrangement var udsolgt med 48 deltagere - meget positivt.

I november havde vi en smagning med vine fra domaine Henri Gouges.

Årets arrangementer viser et vekslende over/underskud på de enkelte arrangementer.  Bestyrelsen vil fortsat arbejde på at få de enkelte arrangementer til at balancere, men et ”skævt deltagerantal” eller proppede vine som vi nogen gange ikke kan refundere (hvis de er købt lokalt) gør det vanskelligt.

Invitationerne sendes per e-mail til alle tilmeldte medlemmer - bladet fortsat per post til alle.

Kartoteket kan drille på grund af adresse ændringer - husk derfor altid at melde adresseændringer!

Selskabets lager har i mange år ligget i det tidligere vinhus ”Millesime”s kælder, men efter ombygninger i forbindelse med Theis vines overtagelse af Millesime har det været svært at få det til at fungere rent praktisk. Selskabet vil gerne benytte lejligheden til at takke for ”husly” og stor hjælp fra Millesime igennem mange år!

Selskabets lager er nu flyttet ud til formanden.

Medlemmerne må også gerne hjælpe bestyrelsen ved at tænke over en række spørgsmål: Skal Bourgogneturene ligge om for- eller efteråret? Skal de skifte hver anden gang?

Formanden mindede - traditionen tro -  endnu engang om  at tilmelding til smagning altid er til hende og at afbud kan finde sted indtil én uge før smagningen finder sted. Hvis man i sidste øjeblik overvejer at komme til en smagning kan man altid prøve at høre hos formanden - også selv om tidsfristen er overskredet. Måske er der et afbud - måske er der ganske enkelt en ledig plads?

Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for et godt samarbejde i det forgangne år.

Spm.: Selskabet har 113 medlemmer. Er det stagnerende? Skal der reklameres for at prøve at skaffe flere medlemmer? Fortæring til bestyrelsesmøder er steget 20 % fra forrige år - følger det selskabets økonomiske udvikling?

Svar: medlemstallet er stabilt igennem de seneste år. Har i en periode været væsentligt lavere. Til SOPEXA arrangement vil der blive reklameret, men det er ikke et mål i sig selv at få mange flere medlemmer. Sidste år var der - på grund af Bourgogneturen - flere bestyrelsesmøder end normalt - det er forklaringen på udviklingen i fortæring.

Kommentar fra salen: Tilslutning til bestyrelsen og dens arbejde.

Der var ikke flere kommentarer og spørgsmål til formandens beretning, der herefter blev godkendt med akklamation.

3) Regnskab:

Foreningens kasserer, Søren Thorhauge fremlagde året regnskab.

Der var et underskud på kr. 3.058 hvor der sidste år havde været et overskud på kr. 5.538

Som tidligere har de smagninger der har givet størst underskud har det typisk haft et uheldigt antal deltagere i forhold til den bedste udnyttelse af flaskerne.

Regnskabet godkendt med akklamation.

4) Kontingent: Bestyrelsen foreslog uforandret kr. 225,-

Dette vedtaget.

5) Indkomne forslag:  Ingen

6) Valg af bestyrelse:

Hele den nuværende 7 mand store bestyrelse genopstillede og blev genvalgt:

Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Jan Tjørnlund, Palle Hansen, Brian Thostrup og Torben Sørensen

Som revisor blev nuværende revisor Sven-Erik Hansen genvalgt

7) Eventuelt:

Spørgsmål/kommentar fra generalforsamlingen:

Kommentar: En rigtig god tur til Bourgogne! Foreslår hver anden gang forår og hver anden gang efterår.

Der var ikke flere spørgsmål eller kommentarer fra generalforsamlingen.

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden

Thorleik Nellemann, dirigent                                           Torben Sørensen, referant

4 – 1 til Bourgogne over Tyskland (Baden)

V/Søren Thorhauge 

Den 23. Marts var der kaldt til landskamp i Hellerup Menighedshus. 36 var mødt op til kampen. Det var Tyske vine, der havde udfordret de velkendte vine fra Bourgogne. Indledningsvis skal det siges, at det blev close race imellem vinene. Jeg har, inspireret af en meget omtalt boksekamp dagen efter, valgt at uddele points på samme måde. Der blev givet et point for hver omgang til vinderen og to til vinderen, hvis der var tale om et ”knock out” eller total udboksning af den anden kombattant. Det skal indledningsvist anføres, at dette ikke blev tilfældet denne aften. Pointgivningen skal også ses i lyset af, at dommeren (det vil sige mig) ikke var upartisk. Jeg er medlem af Bourgogneselskabet, fordi jeg virkelig kan lide disse vine. Resultatet hos den enkelte smager kan sikkert være anderledes. Smagen af vin er en subjektiv forteelse.

De tyske vine var fremskaffet fra NUR Wein (www.nurwein.dk). Personlig er jeg af den opfattelse, at det smagte tyske sortiment havde kvaliteter der oversteg, hvad jeg tidligere har oplevet fra dette naboland.

Alle vine blev smagt blindt. Det blev oplyst efter  hvert set, hvilke vine, der var smagt.

1. omgang

Var Givry, Pied de Clos, 2004,  fra domaine Francois Lumpp mod Burkheimer Feuerberg Spätburgunder spätlese Trocken , 2003 fra Weingut Bercher.

Den første vin fremstod med en pæn lidt lys farve. Der var kaffe i næsen og lidt røget fra fadet,  men ikke den vanilje, der kendetegner nye fade. Der var en del frugt i munden og en del pæn eftersmag. En god vin på sit prisniveau på kr. 150,-.

Bergers vin var en anelse lysere end Givry'en, duften afslørede, at det havde været et varmt år og der forekom en anelse ”gummi i duften. Smagen var præget af en del sødme og (frugt-syre), men jeg savnede nogen frugt.  Eftersmagen var relativ kort.

Når man tænker på, at prisen for Bergers vin lå på kr. 115,- så har vi måske forklaringen på, at jeg havde Bourgogne som vinder af første omgang.

2. omgang

Her kom Duijns Spätburgunder „Laufer Gut Alsenhof”, 2004 op mod Liger-Belairs Hautes Côtes de Nuits 2004.

Duijns vin viste sig med en farve, der var meget mørkere end hvad vi så i den første omgang. Der var god frugt i næsen med kirsebær og andre røde bær samt lidt kærnemælk og en anelse vanilje. Der var en del frugtsyre i munden der blev afløst af kirsebær. Der indgik tillige nuancer fra fadlagring i smagen, hvor eftersmagen var behagelig.

Liger-Belairs vin havde en anelse mere farve end i tyskeren. Duften forekom lidt lukket, ,men der kunne anes en del god kraftig rød frugt. Der var klar lakrids i smagen suppleret af forskellige røde fruter såsom kirsenær m.v. Det var nok mere frugtsyren end garvesyre.

Hvis man skulle vælge en af disse vine som vinder så peger pilen mod Liger-Belair, men det var tæt. 2 – 0 til Bourgogne.

3. omgang

Marc Colins Saint Aubin, 1. Cru,  2004 skulle dernæst op mod Duijns Spätburgunder Jannin i samme årgang.   

Den første vin havde en teglrød farve. I duften virkede det som om, at fadene havde været hårdt toastede men det var lidt svært andet end at ane frugten bagved. Smagen relativ lang med god balance mellem syre og frugt. Der var tydeligt vanilje i vinen og pænt med kirsebær.

Duijns vin var også noget lukket i næsen, og smagen havde mange frugtnuancer, der blev modsvaret af en god syre. Der var frugtsyre end garvesyre, hvilket nok generelt var det den store forskel mellem de burgundiske vine og de tyske vine denne aften.

Vægtskålene var igen næsten vandrette, men subjektivt bedømt kunne jeg bedst lide Marc Colins vin. Så var min stilling 3 – 0 til Bourgogne.

4. Omgang

Her skulle Bouchard Pere et Fils Savigny-les-Beaune, 1. Cru 2003, op mod Hubers Spätburgunder Alte Reben

Bouchards vin havde en pæn farve. Snusen var frugtagtig. Der var masser af frugt i smagen, der var dejligt balanceret. Der var rigtigt mange kirsebær i smagen. Syren var lidt anonym, det var ikke den værste 2003’er, som jeg har smagt.

Heroverfor stod Hubers vin. Farven lignede meget farven i vinen fra Bourchard. Her var de lige. Duften var tillige noget lukket  Smagen var meget frugtagtig med en rigtig god balance mellem frugt- og garvesyre. Eftersmagen var lang. Var det en af de bedste tyske vine, jeg har smagt!

Pointet uddeles til Huber: Min stilling er herefter 3-1.

Sidste omgang

Vi skulle smage Duijns prestige vin SD i årgang 2004 op mod Roblet Monnots Pommard 1. Cru, 2004.

Duijns vin viste igen i den bedste klasse fra Tyskland. Farven var en anelse lys. Der var masser af frugt i vinen og den var pænt krydret med vanilje fra nye fade. I munden viste den sig med megen frugt såsom kirsebær og hindbær. Der var en del frugtsyre en relativt lang eftersmag. Vinen er lagret 18 måneder i nye bariques, hvilket kan forklare det vaniljepræg, der er i vinen. Jeg er af den opfattelse, at der er et godt potentiale i denne vin, og det kunne være interessant at smage den igen om 5 – 7 år. Den vil så vise helt andre nuancer.

Pommarden var meget mørk, typisk for en af de bedre fra Pommard. Næsen var typisk burgundisk med kål, stald og megen frugt. Mums. Det er det jeg søger i en god Bourgogne. Der var virkeligt meget frugt i vinen. Eftersmagen var meget lang. Vinen vinder, da den for nærværende forekommer langt bedre integreret og burgundisk end SD’eren. Jeg er ikke i tvivl om, at denne vin lige havde dagen, og jeg vil meget gerne smage den igen om nogle år. Interessant, hvis den så kunne komme op mod SD’ere.

Slutstillingen er herefter 4 – 1 til bourgogne. Point er mange ting, men her levner de ikke fuld retfærdighed. Alle vine lå på et højt niveau, og ved en anden smagesammensætning ville man kunne komme til et andet resultat. Det vigtigste jeg lærte denne aften er, at jeg ikke længere vil kimse af en god spätburgunder – det er vel en god lære.

Referat fra Domaine Jean Tardy-smagning den 20. april 2007.

v/Jan Tjørnlund

En flok forventningsfulde medlemmer var denne aften samlet for at smage på vinene fra Domaine Jean Tardy, som hører hjemme i den geografisk lille; men vinmæssigt meget store by Vosne-Romanée. Vinene blev præsenteret af importøren Otto M. Nielsen.

Otto kunne blandt andet fortælle, at Jean Tardy havde overladt roret på domænet til sin søn Guillaume, som havde produceret sin første årgang i 2002. Guillaume er tilhænger af en mere umiddelbar frugt i vinene og bruger flere nye fade end sin far. Fra årgang 2006 var udbyttet nedsat til 35-40 hl. pr. ha.

En del af deres marker er lejet af Meo-Camuzet (Clos Vougeot og 2 af Premier Cru’erne), og de har fra 2006 erhvervet en ny mark i Fixin.

Første sæt bestod af tre kommunevine; en Chambolle-Musigny les Athets 2004 og Vosne-Romanée les Vigneaux 2003 og 1999.

Første vin, Chambolle-Musigny les Athets 2004, var en rigtig god start: en charmerende vin med god frugt og en dejlig fylde og balance. En rigtig god 2004, der smager godt allerede nu og derfor kan nydes med stort behag. Pris: kr. 275,00.

De 2 Vosne-Romanée, les Vigneaux 2003 og 1999, som jo er produceret af søn og far, var også meget forskellige. 2003’eren startede lidt indelukket og usammenhængende; men åbnede sig pænt i glasset, og der fremkom violer og en dejlig frugt; - en vin, der ifølge Otto kunne holde op til 14 år.
1999 var klart mere tanninrig, en typisk ”gammeldags” bourgogne, som var meget kompakt. Der var ikke enighed om, hvorvidt det bare var en vin, der skulle gemmes en del år endnu for at folde sig rigtigt ud. Priser: 2003 kr. 300,00 og 1999 kr. 330,00.

Andet sæt var tre vine fra Nuits St. Georges: en kommunevin ’Les Bas de Combe, Vieilles Vignes 2002 fra stokke på ca. 40 år (2002 er første årgang som Vielles Vignes). Endvidere les Boudots Premier Cru i årgangene 2003 og 1999. Der var ikke helt enighed i salen om, hvilken af de tre vine, der var bedst; men ”nogle er jo til ’sønnen’; andre til ’faderen’”, som man siger. Les Bas de Combe Vieilles Vignes vakte stor glæde hos nogle, der mente, at det var en god begyndervin med en behagelig Pinot-bouquet og en god typisk Pinot-syre, mens andre syntes, at det var marmeladevin med noget sæbe. Pris: kr. 288,00.
Les Boudots-marken ligger i den nordlige del af Nuits St. Georges op mod Vosne-Romanée. 2003’eren fik mange anerkendende ord: en klassisk Pinot med stor elegance og flot balance, en vin med stort potentiale, den bedste indtil nu, mente mange. 1999’eren var igen en helt anden type: ”med let kål og jord” var nogle af bemærkningerne; men med et godt potentiale, - ”den skal bare gemmes nogle år” var der en del, der mente, og en del synes, dette var den bedste vin indtil nu. Priser: 2003 kr. 390,00 og 1999 kr. 455,00.

Tredje sæt var to Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru 2004 og 1999. 2004’eren vakte en del begejstring, og på jysk blev det udtryk, at det var da ikke så ringe endda. Det var en udpræget ”drik mig bare”-vin på den rigtigt gode måde, ”en forrygende vin” mente mange. 1999éren delte igen vandene: nogle mente, at den var meget svær at gå til, manglede sammenhæng, var præget at stilke; mens andre syntes, at der var stor fedme og sødme, en totalt lækker vin, endda en ’Grand Vin’. Priser: 2004 kr. 375,00 og 1999 kr. 455,00.

Sidste sæt var 2 Grand Cru’er: en Echezeaux les Treux Grand Cru 2003 og en Clos Vougeot Grand Maupertuis Grand Cru 2001. Echezeaux’en var en rigtig flot 2003’er, som mange udtrykte stor glæde over at få lov at smage, en vin til fem stjerner, en pragtfuld vin med terroir-karakter. En vin med god frugt, flot balance og mange flotte smagsnuancer. Clos Vougeot’en vakte ikke lige så stor begejstring, en noget lettere vin, som var rimelig moden nu. Den skal nok ikke gemmes alt for mange år, en OK vin, der bare havde det svært over for Echezeaux’en. Priser: Echezeaux’en kr. 795,00 og Clos Vougeot’en kr. 785,00.

Alt i alt en dejlig aften med god stemning og nogle rigtig gode oplevelser, og en stor tak til Otto.

Middag i Selskabet 26. oktober

V Palle B. Hansen

Det er efterhånden blevet sådan at bourgogneselskabet holder en middag én gang om året. I gamle dage var det gerne på et spisested i den store by, men da det til sidst ikke var til at få medlemmer til at dukke op til disse middage, så blev det ”kogt ned” til én hyggelig aften i menighedshuset hvor vores smagninger også normalt afholdes. Også dette år blev det indkaldt til en middag. Denne gang var det Lotte Laulund som normalt arbejder i Søllerød kommune der skulle stå for maden.

Menuen var: Citrus/orange marineret laks med skaldyr og diverse grønt., Fasanbryst m. seranoskinke, dyremedaljon, årstidens svampe og grøntsager, Gode oste og afsluttende med Kaffe/avec; Fine eller Marc de Bourgogne.

Bestyrelsen var som sædvanligt blevet tvangsudskrevet til borddækning, samt pudsning af bestik og glas, så det hele kunne være parat til medlemmerne kom. Så allerede klokken 17.30 gik vi i gang. For en sikkerheds skyld kom alle vinene udenfor på terrassen i det rå efterårsvejr, så de kunne opnå den rette temperatur. Det hele var da også klart da de første gæster ankom omkring klokken 18.30.

Til velkomst fik vi traditionen tro et glas Crement Rosé som var indkøbt hos KB Vine for kr. 102,-. En frisk og dejlig start til et godt måltid.

Formanden bød velkommen til de 32 medlemmer som sad ved 8 mandsborde i salen.

Alle retterne blev serveret portionsanrettet.

Først blev laksen serveret. Laksen var lige akkurat som jeg kan lide den. Dejlig fast i kødet, med en musling i skal, og friske grøntsager til. Dertil en let kold sauce og hjemmebagt brød.

Vinene til denne delikatesse var 2002 Domaine de la Bongran samt Mâcon Vire Clesse 2001 Domaine Emilian Gillet Mâcon Villages. Jeg og en del af andre medlemmer af selskabet H A R fundet ud af på vores ture i Bourgogne, at de hvide Macon’er er ganske glimrende alternativer til de mere ordinære bourgogner. Dette gjaldt også her. 2002 Domaine de la Bongran er en dejlig frisk vin med en dejlig chardonnay duft og smag. En vin der passede perfekt til maden. Mâcon Vire Clesse 2001 Domaine Emilian Gillet Mâcon Villages var efter min mening en smule parfumeret i smagen, men ved mit bord var der nogle der kunne lide både den ene og den anden, så det er jo godt at der er til begge parter. Vinene kan købes hos Le Cepages (www.cepages.dk)  for omkring kr. 170,- og kr. 138,- (henholdsvis a – b)

Så var næste ret var ved at være klar. Den bestod af Fasanbryst med Seranoskinke, Dyremedaljon, årstidens svampe og grøntsager. Dertil blev der serveret 2000 Domaine Albert Morot Beaune, 1.Cru Teurons  - 2000 Domaine Marquis d'Angerville Volnay, 1.Cru, Taillepieds - 2000 Domaine Frederic Magnien Chambolle Musigny, 1. Cru Les Charmes VV (disse forkortet til B – V og CM).

Den første vin var som en god gammel ven. Vi har smagt vin fra Morot en del gange efterhånden og den er så sikker som dagen er lang. En masse dejlig frugt og en pæn fylde i denne vin. Albert Morot svigter aldrig! En vin som kan/kunne købes hos les Cepages for omkring kr. 220.-

Vin nummer 2 (V) var ved vores bord en slem skuffelse. Jeg har flere gange smagt vin fra omtalte dyrker, (Marquis d'Angerville) og det har altid været vin der viste sit maskuline præg. Denne aften faldt den ualmindelig dårligt ud. Tynd uden den sædvanlige fylde ikke nogen stor eftersmag – en skuffelse - og til en pris på omkring kr. 500,-

Vin nummer 3 (CM) var den flotteste rødvin i denne omgang. Stadig med en masse liv i sig. En duft af mørke bær og en lang eftersmag. Pris omkring kr. 400,-

Hovedretten var utrolig mør og lækker bortset fra et par enkelte hagl (i fasanen) hos forskellige medlemmer. Dog ingen tandskader. Men sådan er det jo når man serverer vildt. Der var det hele, en god vildtsauce og tyttebær. Og Seranoskinken som var omkring fasanbrystet gav den lige det sidste pif. Der var endda til en ekstra ombæring til folk der havde mere appetit.

Vi skulle så til osten. Tre stykker anrettet på en tallerken med valnødder og druer. Til den havde man gemt en 2001 Domaine Jean Nöel Gagnard Chassagne Montrachet, 1.Cru Maltroye. Samt en 2001 Domaine Anne Gros Clos de Vougeot, Grand Cru.

Som man plejer når man kommer til osten, havde folk ikke den store appetit tilbage. Men osten kom dog ned.

Vinene til gengæld var udsøgte Den hvide var absolut en nydelse at drikke på dette tidspunkt. Frisk frugtagtig og en fylde som gjorde den til en værdig gæst fra Chassange – Montrachet. Pris hos KB vine kr. 400,-

Den røde Clos Vougeot havde det svært ved vores bord. Der var en del forskellige meninger om den, men min egen mening var at ”den var midlertidig nede” – forstået som den var utrolig lukket for tiden.. Men absolut ikke død, som nogle ved bordet påstod. En lille glas fra et af de andre borde viste en betydelig flaskeforskel – denne anden vin var absolut helt åben og allerede nu en nydelse og drikke. Vinen købt hos Victoria vine for kr. 800,-

Derefter var der kaffe med enten Marc eller Fine til. Og snakken bølgede frem og tilbage, til det var tid til at få klaret opvasken.

Det var en dejlig aften, men i forhold til sidste år hvor to små unge damer vimsede rundt og tog sig af tallerkner og glas, ja så var det i år en flok store mandlige bestyrelsesmedlemmer der gjorde dette, - og det var knap så elegant at se på.

Men alt skal have en ende og det fik denne aften også.

Til folk der har interesse i at få fat i Lotte Laulund, ja dem må vi bede om at kontakte formanden, da hun så vil formidle videre kontakt

Referat af Meursault smagning den 21. september 2007.

Referant: Brian Thostrup.

36 medlemmer var mødt frem til denne fredags hvidvinssmagning, hvor  temaet var vine fra Meursault. I alt 10 vine var udvalgt, og skulle stå deres prøve foran det sædvanligvis engagerede publikum. 

Første sæt var 2 styk Les Narvaux fra henholdsvis Domaine Guy Bocard i årgang 2000 og Domaine Olivier Leflaive i årgang 2001. Bocard udmærkede sig med en fin næse, med god Meursault karakter. God fedme i munden. Nogle fandt den unuanceret og kort, men havde dog lidt friskhed tilbage. Leflavie’s vin havde mere nøddeduft og var frisk, fyldig i munden med god syre og frugt. Citrus. Generelt var der stemning for, at det var to gode flaske. Begge er indkøbt på auktion til kr. 210,00.

Næste ombæring var en solovin. Domaine Bouchard, 1. Cru Perrieres, 2001. Vinen har fået ca. 30% nye fade. Det var en rimelig frisk vin, der virker yngre end Leflavie’s vin. Skal gemmes. Ikke så nuanceret pt., men det tilskrives vinens lukkethed grundet den beskedne alder. Der var nogen flaskevariation. Nogle fandt vinen udviklingshæmmet og meget atypisk med lakrids og ananas, og generelt kedelig. Mindre fed. Det blev udtalt, at det der en vin på antidepressive midler!  Købt på auktion til kr. 300,00. 

Tredje sæt var sammensat af Domaine Rodolpe Demougeot, Meursault, 2005 og Domaine Coche-Bizouard, Chevaliers, Meursault, 2005. Demougeot havde en lidt simpel duft – men i den fede retning. Lidt vag i munden, ikke så mange nuancer, og præget af syre. Men alligevel ikke helt tosset. Coche-Bizouard’s vin havde en mere syrepræget næse, med lidt kærnemælks karakter. Frisk smag, dejlig, sødme og fedme. Aftenens bedte vin hidtil. Skal ligge et par år. Det var to vine der præsenterede to forskellige stilarter. Begge vine er indkøbt i Bourgogne til kr. 153,00 for Demougeot og kr. 163,00 for Coche-Bizouard. 

4. sæt var igen en solovin. En 2004 fra Domaine Remi Jobard, En Luraule. En lidt lukket næse frigav dog behagelige dufte. Og den smagte godt -  hammergodt. Men det var ikke alle der syntes det. Nogle fandt den tam i forhold til det sæt, vi lige havde været igennem. Andre mente, at det var en flot vin. Indkøbt til kr. 250,00 i Bourgogne. 

5. sæt indeholdt Domaine Francois Jobard, 1. Cru Genevrieres, 2004 og Domaine Remi Jobard, 1. Cru Poruzot-Dessus, 2004. Den flaske vi ved vort bord fik af Francois Jobard’s vin havde en oxideret næse, en lidt bedre smag men klart kedelig. Med Remi’s vin kom vi tilbage på sporet med god længde, friskhed. Fra salen kunne følgende noteres: Begge vine er helt forrygende og de blive bedre efter lidt tid i glasset. Francois’s vin er bedre end Remi’s, men den aktuelle vin denne aften er atypisk for ham (Francois). Der var også kritiske røster om Francois; vinen mangler teknisk kunnen. Remi’s vin blev af nogle betegnet som lidt oversøisk i stilen og for lidt Meursault. Priserne på vinene indkøbt i Bourgogne: Genevrieres kostede kr. 272,00 og Poruzot-Dessus kostede kr. 356,00. 

Sidste ombæring bestod af Domaine Pierre Morey, 1. Cru Perrieres, 2004 og Domaine Ente, Clos Des Ambres, 2004. Pierre Morey’s vin havde en OK nuanceret næse kombineret med god syre og koncentration. En fantastisk vin om 3-4 år. Clos Des Ambres havde en super duft. Sødme, fedme, syre i finalen. Pæn længde. Det blev bemærket, at denne vin rummer alt det, vi godt kan lide ved Meursault. Aftenens to bedste vine. Pierre Morey er erhvervet i Bourgogne til kr. 342,00 og Domaine Ente er købt hos Theis Vine for kr. 899,00. 

En generel bemærkning til aftenens smagning var, at der desværre var en del flaskevariation, hvilket undrede flere af de fremmødte, i betragtning af at det var tale om relativt unge vine.  

Sluttelig en stor tak til Jan Tjørnelund fra bestyrelsen, som havde brugt noget af sine ferie på at indkøbe flere af vinene i Bourgogne til favorable priser.

 Vine fra Bouchard Père

v/ Palle B. Hansen

Indbydelse til smagning af vine fra Bouchard Père et Fils Fredag den 23. november 2007 kl. 19.00. Sådan stod der på indbydelsen som blev sendt ud i slutningen af oktober måned. Næstformand Bjarne havde endvidere med sædvanlig omhu delt ud af sin viden ved at skrive: "Vi har længe haft et ønske om at præsentere en smagning med vine fra Bouchard Père et Fils, og med hjemkomsten af 2005 årgangen, synes det endnu mere oplagt, så nu slår vi til. Bouchard Père et Fils er et de gamle hæderkronede vinhuse i Beaune, som kan datere sin entre på vin scenen tilbage til 1731. Hvis vi springer de mellemliggende 264 år over, så fik Bouchard Père et Fils i 1995 et betydeligt kvalitetsløft, da et af de mest estimerede champagnehuse Henriot overtog ejerskabet, og siden hen har kvaliteten været støt stigende. I dag råder Bourchard Père et Fils over 130 ha, hvoraf ikke mindre end 86 ha. er Grand eller Premiers Crus".

Det er således ikke uden en vis portion forventninger at vi ser frem til denne smagning, og den danske importør Erik Sørensen vil selv være til stede ved smagningen ved direktør Jan Kjeld Nielsen og præsentere følgende 5 vine, hver i to årgange: 

                      Savigny 1. Cru Lavieres 2005

                      Savigny 1. Cru Lavieres 2003

                      Beaune 1. Cru Teurons 2005

                      Beaune 1. Cru Teurons 2002

                      Volnay 1. Cru Caillerets 2003

                      Volnay 1. Cru Caillerets 2002

                      Beaune 1. Cru Vigne l'Enfant Jesus 2005 (Monopole)

                      Beaune 1. Cru Vigne l'Enfant Jesus 2002 (Monopole)

                      Le Corton Grand Cru 2005

                      Le Corton Grand Cru 2002

33 medlemmer var dukket op til denne spændende aften og jeg skal love for at deres forventninger blev indfriet. Da Jan dukkede op – næsten direkte hjemkommet fra Bourgogne, havde han en vinkasse under armen, og fortalte at Erik Sørensen vin ville donere en vin, som ikke stod på indbydelsen, men derom senere.

Vi begyndte med det to Savigny vine. Begge en pæn rød farve, men 2003 var en smule mørkere end 2005. Den første 2005, havde en meget tydelig Pinot næse samt modne bær og et stænk af lakrids. Det var en dejlig oplevelse, denne lange eftersmag. En vin der faldt i god jord (mund) på stort set hele salen. Vin nummer 2 årgang 2003, viste også sin gode side. Bærsmagen var dog ikke så gennemtrængende og den manglede helt den lakrids som den første havde. Da den havde stået i glasset noget tid, begyndte den at udvikle den marmelade duft, som jeg syntes er så typisk for 2003. År 2003 var et meget varmt år i Bourgogne, så dyrkerne havde problemer med at holde temperaturen, hvor den skulle være, så derfor er den ret let at kende. Begge vine var dog dejlige. Priserne for 2005 var kr. 250,- og det samme for 2003. Bouchard ejer over 10 hkt i Savigny, som ligger på samme skråning som husets fremragende Beaune. Den tilhørte oprindelig hertugerne af Bourgogne og siden cistercienserne.

Nils Dyvad fortalte at marknavnet betød « sten ».

De næste to vine – henholdsvis årgang 2005 samt 2002 – begge Beaune 1. cru Teurons kom nu på bordet. Igen var det 2005 der strålede med denne flotte røde farve, imens 2005 på nuværende havde fået en let brun kant. Igen en kraftig smag af bær, dog ikke så gennemtrængende som på de to første. Og igen var det vinen fra 2005 som skilte sig ud. Al den kraft og styrke. Til gengæld virkede 2002 lukket for øjeblikket. Vil den komme op igen – komme den tilbage for fuld kraft? – det vil tiden vise. Jeg syntes jeg kunne spore en lidt bitterhed i denne vin. ES vin skriver selv om denne vin: Vinen fra slottet i Beaune kommer fra 30 hkt 1. Crus, især Aigrots, Grèves, Cent-Vignes & Clos du Roi. Det er en fabelagtig Bourgogne og stensikkert valg til os der står og vakler og ikke orker dyre skuffelser fra Bourgogne. Et festfyrværkeri af duftnuancer og silkesmidig og ualmindelig laber Bourgogne". Prisen for disse to vine er/var 2005 – kr. 320,- og 2002 kr. 260,-.

Og hvad betyder dette marknavn så Nils! – det betyder bakke eller bjerg

Jeg fortalte om den mystiske kasse som Jan havde med da han kom. Den blev åbnet nu, Vi skulle nemlig i gang med at smage Volnay vine. De to vine som var i programmet 1. Cru Caillerets blev suppleret at Volnay 1. cru Clos de Chenenes fra 2005. Jeg elsker Pommard og Volnay vine. Og disse tre var også vellykkede vine. Både 2003 og 2002 samt 2005 var flotte pinotrøde vine. Men der stoppede ligheden også. Igen var 2003 kendetegnet af denne lette (igen) marmelade smag, men ikke så gennemtrængende som i Savigny’en. 2002 var en dejlig veltillavet Volnay, den hade dog en sødme i smagen, der var domineret af disse modne bær og skovbund. Til gengæld skriver ESvin selv: Den som ej har smagt Caillerets, ved ikke, hvad stor Volnay er", lyder et ordsprog. Bouchard Père er i dag e af de ypperste i Bourgogne, som leverer exceptionnel vin fra det største private domæne på Côte d'Or. Således ejer Domænet hele 4 hkt i denne vingård. Den blev købt i 1700-tallet, men en datter fik den som medgift, da hun giftede sig med en hr Carnot -heraf navnet! Et par generationer senere købte Bouchard marken igen. "Fløjlsagtig fylde, ekstrem race og længde".

Til gengæld slog 2005 vinen dem begge med flere længder – det var en fantastisk vin – masser af muskler – fylde og kraft – virkelig en vin der kan. Priserne for disse vine er for 2003 kr. 450, - for 2002 kr. 400,- og for 2005 kr. 429-

Navnet på marken på de to første vine betyder ifølge den føromtalte Nils – igen ”sten”.

På den sidste kom der ikke noget bud, nok på grund af ”det var en overraskelsesvin”

Vi nåede nu til de to vine fra Beaune som har det kendte navn ”Vigne l'Enfant Jesus” Igen var det 2005, der iførte sig førertrøjen. Den var blid og føjelig blød som fløjl en lækker mundfuld. Årgang 2002 havde mere ”fad” i smagen, men igen en vidunderlig vin. Vi var nu også kommet i en prisklasse hvor 2002 koster kr. 500,- og årgang 2005 sniger sig op på kr. 600,-. ESvin har deres egne kommentarer også for denne vin: Domænets mest berømte vin er måske "Petite Enfant Jesus", der er den centrale del af 1.Cru Grèves. De knap 4 hkt ejes si den 1789 af Bouchard, men var før da ejet af Karmeliterordenen. Grundlæggeren Margue rite forudsagde fødslen af "Solkongen" Ludvig XIV. Marken har siden da haft dette navn. Navnet fortæller dog også lidt om smagen.

Og Nils – hvad betyder dette marknavn så? –  Det ved jeg ikke !!!

Vi afsluttede så men Le Corton årgang 2005 samt 2002. Begge vine var store kraftbasser, vine som et blevet drukket alt for tidligt – Igen førte 2005, men 2002 var ikke langt bagefter. Årgang 2002 føltes en smule lettere end 2005, som jo nok må skyldes modenheden ved at have ”slumret” et par år på flaske. Begge vine var fantastiske. Priserne på disse guldklumper er/var 2005 kr. 670,- og 2002 kr. 530,-

Det var næsten synd for de medlemmer som ikke var tilstede ved denne smagning, de gik glip af hvad jeg vil sige den bedste smagning i 2007.

Referat af 2005 smagning den 18. januar 2008.

Referant: Brian Thostrup.

Årets første smagning var en årgangssmagning af 2005. Det var en af de mere velbesøgte aftener med 43 fremmødte deltagere.

Årgang 2005 var i korte træk kendetegnet ved en hård vinter frem til marts måned. Der var uensartet blomstring, men det betød ikke så meget for dem, der høstede grønt. Det regnede meget i løbet af sommeren, men det varme vejr indtraf fra starten af september, og det var derefter fuldstændig perfekt vejr frem til høsten, som startede 110 dage efter blomstringen.

Aftenens første indslag var 2 hvide vine; Chassagne-Montrachet, 1. Cru Les Vergers fra Domaine Marc Morey og Chassagne-Montrachet, 1. Cru La Boudriotte fra Domaine Fontaine-Gagnard. Morey’ vin havde en kraftig, behagelig bouquet. Indenbords fremstod den syrerig med pæn længde, kraft. Lækker. Æble og mineralitet. Fad præget i smagen. La Boudriotte var mere lukket i næsen med et strejf af mint (?) og lidt i retning af tandpasta, men ikke ubehageligt. Større koncentration end Morey. Ananas og citrus. Lidt syrlig udklang. To gode og meget syrerige vine. Det blev fra salen fremført, at Fontaine-Gagnard var den mest holdbare og klassiske af de to. Morey’s vin har fået 30 % nye fade og Fontaine-Gagnard ca. 50% nye fade.

Les Vergers var indkøbt hos Vinrosen til kr. 346,00, og Fontaine-Gagnard hos Theis Vine til kr. 350,00

3 røde vine udgjorde andet sæt. Domaine Mongeard-Mugneret, Beaune 1. Cru Les Avaux, Chanson, Beaune 1. Cru Les Feves (monopole) samt Château de Pommard, Pommard Cuvée Prestige. Les Avaux udmærkede sig med en flot ren duft, som efter lidt tid i glasset fremstod som den fineste i sættet. Meget ren frugt smag, meget harmonisk. Elegant og silkeblød. Chanson’s Les Feves var kraftigere med tanin. Tør. Grøn og kantet. Lidt sødlig smag. Château de Pommard havde en kraftig ”Pommard” bouquet. Kraftig i munden, men forekom lidt tynd midt i smagen, men svær at smage pt. En vin til at gemme. Priserne: Les Avaux var købt hos Bedre Bourgogner til kr. 205,00. Chanson hos Vinslottet til kr. 308,00, og endelig Château de Pommard hos The Wine Company til kr. 475,00.

1. sæt var sat sammen af Domaine Remi Jeanniard, Morey-Saint-Denis, Vieilles Vignes og Domaine Marchand Fréres, Morey-Saint-Denis, 1.Cru Cuvée Èline, Vieilles Vignes. Jeanniard havde lidt kirsebær i duften, uden det dog var direkte påtrængende. Let, ren vin. Marchand Fréres var lukket i bouqueten, men var til gengæld dejlig, blød, harmonisk og velsmagende. Der var lidt delte meninger om denne vin, idet en fandt den lækker med saft og kraft, mens et andet medlem fremhævede, at den manglede karakter og var grøn i eftersmagen. Andre mente, at vinene ikke var tilgængelige nu, men at der var noget bagved. Remi Jeanniard var indkøbt på domainet til omregnet kr. 87,00. Marchand Fréres var købt hos Kompagniet til kr. 265,00.

Og så skulle vi se på Nuits Saint Georges, hvor 2 vine var valgt til 4. sæt. Domaine des Clos, 1. Cru Les Crots og Domaine Alain Michelot, 1. Cru Les Vaucrains. Les Crots var noget lukket i næsen, men ellers let og elegant, syrerig, og med tanin. Les Vaucrains var lukket, dog kunne der anes lidt lovende elementer bagved. I munden var den barsk med meget mere tanin end makkeren i sættet. Ikke 2 vine der var vild jubel over. Et medlem bemærkede, at de seneste 4 vine havde været for voldsomme sammenlignet med 2006. Domaine des Clos var købt hos The Wine Company for kr. 299,00 og Domaine Alain Michelot hos Vinrosen for kr. 350,00.

Så blev det tid til aftenens finale med vin 10 + 11. Domaine Michel Gros, Vosne-Romanee, 1. Cru Aux Brulees smagt sammen med Pierre Naigeon, Charmes-Chambertin, Vieilles Vignes. Aux Brulees havde en lækker bouquet. Smagen var præget af stor koncentration. Lækker, lang. Virkelig god. Stor karakter og modne taniner. Der var lidt mere polemik omkring Pierre Naigeon’s vin. Selv fandt jeg den frisk, ungdommelig og velsmagende. God krop. Andre mente ikke, at den havde meget charme. Den var et genstridigt eller handicappet barn ! Der var dog også støtte til den fra salen, hvor det blev bemærket, at selv om den ikke ligefrem var charmerende, så var det stadig en fremragende vin. Aux Brulees var købt hos Bedre Bourgogne til kr. 400,00 og Charmes-Chambertin var købt til kr. 650,00 hos Theis Vine.

Beaune Gréves Smagning d. 4 april 2008

V/Torben Sørensen 

Bourgogneselskabet har før haft smagninger af vine fra blot én enkelt mark; denne gang var valget faldet på Beaune Gréves. Den arealmæssigt største 1´cru i Beaune kommune.

Palle indledte med en historisk gennemgang, der startede med om ikke Adam og Eva så med Julius Cæsar og hans militære lejr, Belen. år 52 f.v.t. Det er dette navn, der gennem tiden blevet til det nuværende Beaune.

Marken Beaune Gréves er på 32 ha. Navnet er opstået på grund af de mange småsten der findes på den. Der produceres omkring 10.000 flasker hvidvin og 100.000 flasker rødvin. Der er rigtigt mange ejere af marken. Stort set alle ”de store” producenter har en større eller mindre parcel på marken – en del af marken udgøres af ”l´Enfant Jesus” ejet af Bouchard.

Vi lagde for med de røde vine. De første to på bordene var Chanson 2005 og Domaine des Clos 2003. Chanson havde en relativ lys farve, en klassisk ung pinot næse med kirsebær dominerende og en vis mængde fad, der virkede velintegreret. Smagen bekræftede at det var en god, ung vin i en god årgang. Domaine des Clos´ vin var et par år ældre fra den ikke helt nemme, ”varme” årgang 2003. Der var mange mørke bær i næsen umiddelbart, men efter ret kort tid i glasset begyndte den at blev lidt træt og uinteressant. Smagen var fyldig uden at være en ”klumpe-dumpe” af marmelade som mange 2003 endte med at være. Den var dog ikke præget af elegance – der var enighed om at den skal drikkes snart og til mad.

Herefter kom tre vine fra Jean-Marc Morey i henholdsvis årgang 2005, 2002 og 2001.

2005 var mellemdyb violet i farven. Umiddelbart ikke så åben i næsen, men gav dog lidt kirsebær fra sig. Den var ikke fadpræget og der var generelt stor begejstring for denne vin. Blev af flere betegnet som ”lækker” og klassisk vinøs velafbalanceret.

I årgang 2002 var det violette forsvundet fra farven, der nu fandtes mellemdyb rød. Jeg fandt en smule fad i bouqueten; den gav ikke så meget frugt fra sig endnu, men smagen var virkelig lovende med en utrolig længde. Her begyndte frugten at spille med – virkede særdeles vellavet med netop en flot, afbalanceret ekstraktion der vidner om dygtighed i kælderen under vinificeringen.

2001 var den perfekte vin at slutte den lille afdeling med. Her var der begyndt at komme lidt alder/modenhed ind i farven, der havde toner af orange i sig. Næsen var flot, åben med røde bær der blandt andet indbefattede jordbær. Smagen viste en fuldstændig drikkeklar rødvin; et strålende eksemplar på årgang 2001 fra en dygtig vinmager.

Efter auktion over dele af selskabets restlager af vin fra tidligere smagninger gik vi videre til de sidste vine.

Vi lagde for med Remoissenet i årgang 2005 og 2003.

2005 havde en moderat dyb, violet-rød farve. Næsen initialt lukket /noget stram, men den åbnede sig lidt efter lidt. Frugt og tanin virkede ikke så velintegreret som jeg ville forvente fra denne gode årgang, men det er nu også noget jeg sætter højt. Ved bordene var der flere som egentligt var udmærket tilfredse med den ret store mængde tanin som vinen indeholder på nuværende tidspunkt.

2003 var meget mørk i farven; ikke noget orange skær i kanten! Næsen var ret sødmefyldt; formentlig stammer det fra den meget varme sommer. Smagen var heldigvis ikke præget af marmelade som man måske kunne have frygtet ud fra duften og mange fandt vinen helt i orden.

Nicholas Potel havde lavet en svagt til moderat rød årgang 2002. Der var en flot, ren frugt i næsen, hvor den kirsebær, der ofte dominere de helt unge vine var ved at vige pladsen for mere organiske aromaer. Smagen var flot, velafbalanceret med frugt og tanin. En flot vin!

De røde sluttede med årgang 1999 fra domaine Génot-Boulanger. Farven var meget mørk fortsat – stadig violette toner. Næsen var virkelig animalsk og smagen bekræftede en balance og en fylde som kun en dygtig vinmager kan opnå i en god årgang. Vinen kan med fordel nydes til mad fra nu af men kan holde mange år endnu..

Vi sluttede med en enkelt hvid; 2005 fra Bernard Morey. Farven var klar med en svag grønlig tone, næsen meget fin med tydeligt præg af nye fade. Smagen var fantastisk flot med en perfekt integreret syre og en struktur / fylde der vakte stor begejstring ved bordene.

Min konklusion på smagningen var, som vi har set før i selskabet, at producenternes forskellige metoder ind imellem giver en større variation på vinene end de forskellige terroir-forskelle. Der er et stort og godt potentiale i Beaune-Gréves marken, men man skal vælge sin producent omhyggeligt hvis man vil undgå at smage en ”producentvin” snarere end en vin fra en bestemt kommune.

Santenay smagning d. 22. februar 2008

Bjarne Andersen

I rækken af kommuneportrætter var turen denne gang kommet til Santenay, og lad det være sagt med det samme, det blev ikke en af de største oplevelser i Bourgogneselskabets historie.. Til gengæld havde vi besøg af Merete Munk fra bladet Samvirke, og det kom der en fin artikel ud af, som kan læses i april nummeret og tillige på www.fdb.fdb.dk/default.asp?id=6&cid=539&archive=True&aid=1861  

Santenay er den næstsydligste af de vinproducerende kommuner i Côte d’Or, og har 14 premier Cru marker, som dækker et areal på 124 ha, hvoraf ca. 93-94 % er rød og 6-7 % hvid. Village Santenay dækker 254 ha. Generelt er de hvide vine normalt ret solide med en vis syrlighed, der minder mere om Pernand-Vergelesses end om Meursault. De røde har normalt en god farve, en livfuld og frugtagtig bouquet samt en fast og robust, næsten barsk, smag, der minder mere om Pommard end om en Beaune-vin. Måske en lidt upåagtet kommune, med mulighed for fornuftige indkøb.

Men nu til smagningen. Som et nyt tiltag skulle man bordvis udpege den vin, man syntes bedst om, og den vin som fik flest førstepladser, var rent faktisk den eneste hvide, nemlig 1er Cru Clos du Beauregard 2002 fra Vincent Girardin. At det blev Girardin er måske ikke nogen overraskelse, for han er i stand til at frembringe flotte vine, og er næsten altid et sikkert kort, således også med denne vin som havde en flot og lækker bouquet med lidt smør, frisk æble og nuancer hen i retning af ananas og eksotisk frugt.. Smagen var blød, saftig med citrus toner, lidt fedme og god syre. En velafbalanceret vin som klart er drikkemoden nu, både solo men sikkert også en god ledsager til mad. Girardin gjorde det igen, og det var også min favorit denne aften. Vinen koster 167 kr. hos Victoria Vine.  

Således opløftet over den gode start, var det så tid til at tage hul på det første sæt røde Santenay'er. 1er Cru Maladière, Prieur-Brunet 2005 var en meget tanninsk, hård, spids og barsk oplevelse, men heldigvis i denne sammenhæng også med en kort smag. Grøn, bitter og ude af balance kunne også tilføjes. En skuffende 2005'er, i hvert fald på nuværende tidspunkt, om den bliver bedre kan man håbe på, men jeg turde ikke tage chancen. 125 kr. hos Theis Vine. Den næste vin 1er Cru Beaurepaire, Joseph Drouhin 2004 indeholdt så forskelligartet elementer som kærnemælkskoldskål, jordbær og tobak i næsen samt lidt vanille fra den moderate anvendelse af nye fade. Saftig blød frugt med en lidt kort og bitter afslutning. Alt i alt en typisk Drouhin vin og en god repræsentant for årgangen. 199 kr. hos H.I. Hansen.  

Næste sæt kom på banen, igen med to vine. Der var generel enighed i salen om at det var et trin op i forhold til det forrige sæt, men til gengæld var der blandede meninger om hvilken vin der så var den bedste i dette sæt. 1er Cru Gravières, Lucien Muzard 2004 fremstod med modne kirsebær i næsen, nogen tannin og en pæn saftig frugt, dog lidt til den grønne side, hvilket jo er et kendetegn for mange 2004'ere. Decideret madvin. 149 kr. hos Dronninggaard Vine. 1er Cru Gravières Vieilles Vignes, Vincent Giradin 2004 var næste vin i sættet. Nogen faddominans med vanille og kirsebær. God saftig og sødmefyldt frugt, velintegreret og pæn lang eftersmag. Blød og ret lækker. Igen en god vin fra Girardin, som sagtens kan gemmes et par år mere. 175 kr. hos Victoria Vine.  

Sidste sæt omfattede tre vine, og det var så her det gik rigtig galt.. 1er Cru Clos Faubard, Mestre Père et Fils 2002 var dog udmærket med en noget udviklet og let animalsk tone, dejlige saftige røde bær, god længde, men en lidt spids syre. Skal nok gemmes et par år mere. 195 kr. hos Løgismose. 1er Cru Beauregard, Nicolas Potel 1999 Der var en del flaskevariation på denne vin. Ved mit bord var vinen ret uklar, rosinagtig og gået over til de evige vinmarker. Et enkelt bord meldte at vinen var OK. Lidt uforståeligt for Potel plejer at lave fremragende vine, og så i en så god årgang som 1999. Kan der være tale om dårlig opbevaring eller transport? 139 kr. hos F. Vang Vine. 1er Cru Gravières, Mestre Père et Fils 1996 var sidste vin på programmet, og det var ikke uden en vis spænding at skulle smage en næsten 12 år gammel Santenay. Men ak, vinen var læderagtig og træt, og skulle klart have været drukket for nogle år siden. 163 kr. hos Løgismose.  

Det var så det.. Santenay kan byde på gode vine set ud fra pris i forhold til kvalitet, men også på fæle skuffelser, og der er ikke noget der tyder på at de skal gemmes alt for længe.

Smagning af vine fra Jean-Michel Guillon 26 september 2008

v/Palle B. Hansen

Klokken nåede at blive 19. 03 inden der blev startet på omtalte smagning denne sensommer aften i Hellerup. Første smagning efter sommerferien, og folk havde ikke set hinanden i flere måneder og det var tid til at sige goddag.

Vores travle Bourgognefarer Jan havde købt disse vin ”med hjem” fra sit sidste besøg i det store udland. Og det var et godt køb han havde gjort.

Den gode M. Guillon er en herre af et vist format. Tidligere pilot, og af statur skulle han ligne en hockeyspiller, - men vin det kan han lave. Han syntes selv det er synd at hans vine bliver lagt hen i et hjørne af en kælder, for bare at ligge og samle støv, så derfor laver han vinen så den kan drikkes ung, men til dig med den store kælder, fortvivl ikke -  hans vine kan godt gemmes og bliver bedre og bedre.

Domainet er ikke så gammelt, han startede det i 1980 og han har nu 11 ha mest i Cotes de Nuits, - ellers fordelt fra Marsannay-la-Côte til Santeney.

Han deltager selv i det hele, Fra markarbejdet, hvor han så vidt muligt prøver at undgå sprøjtning, men han er med til det hele - også til tapningen, på fade og flasker. Med hensyn til fade bruger han 100 % ny eg til sine grand cru vine, ellers bruges de gamle fade flere gange.

Nu når Jan fortager indkøb i Bourgogne er priserne jo til denne smagning også påvirket af dette, og det er jo stadig helt andre priser end når vinen købes herhjemme.

Den første vi var en 2006 hvidvin lavet af Pinot Blanc. Duften virkede meget syrlig og tør. Den havde en pæn lang eftersmag, men for mig virkede den mere syrlig end det var behageligt. Jan fortalte at amerikanerne var helt vilde med den, og der derfor ikke er meget til det europæiske marked. Så vi var heldige at få fat i disse flasker. Heldig eller uheldig, min egen indtryk af denne vin var ikke så højt. Prisen på doimainet var kr. 57,-

Så var det tid til at begynde på de røde vine. Det to første var en kommunevine fra Gevrey Chambertin samt en Gevrey Chambertin, speciel cuvée ved navn Peré Galland, begge vine årgang 2005. Vinene fra 2005 er jo vine som er meget efterspurgt da årgangen er helt i top. Men hvordan med årgang 2006. Vi skal jo holde en smagning om dette emne i januar, men disse vine vi smagte til denne smagning lover kun godt. Den første vin var ret tanninholdig, med en smag af modne mørke frugter, samt et strejf af fad. Duften var stadig tilbageholdene men den viste dog, at den var ved at åbne sig. Af en vin til kr. 113,- var det en dejlig vin.

Den anden vin Cuvée Galland, som Jan mente stammede fra noget familie til ham – da en af de unge medarbejdere hedder Galland, ja den var betydelig mere krydret, havde allerede nu mere liv, - i det hele taget en flot vin. En person fra salen mente den havde en smag af ”flæsk” men det er op til denne person selv at forklare dette.

Vi fortsatte så med årgang 2006 resten af aftenen. De to næste var Chambolle Musigny samt en Gevrey Chambertin Vieilles Vignes. Chambollen var som en Chambolle skal være. Mere feminin end den mere maskuline Gevrey Chambertin.

Til at starte med virkede Chambollen mere kraftig end Chambertinen, men den fandt sit leje og blev en nydelse at smage. Let rød frugt men ikke så kraftig at den tog den flotte balance fra vinen. Derimod var Gevrey Chambertinen betydelig mere ny brombær, cigarkasse i duft, og smagen var lang og tydelig. Dejlig vin. Priserne for disse to dejlige vine var henholdsvis kr. 135,- for CM og 143,- for GCVV

Vi bevægede os nu op i den mere interessante del af smagningen. Nemlig til 1. cruerne. Der var købt hele 4 forskellige. Alle var Gevrey Chambertin, så herefter bliver de kun kaldt ved marknavn. De første to var Champonnets og La Perriére

Begge vinene var godt maskuline med saft og kraft og havde disse modne bær der dominerede det hele. Det kan godt være han selv vil drikke sine vine hurtigt, men jeg syntes det er synd at tage dem fra moderen så tidligt. La Perriére var lidt mørkere i farven, og lidt mere lukket, men begge var skønne vine. Skal jeg vælge, ja så må det nok blive den sidste La Perriére som trækker det længste stå. Men begge vine er gode. Priserne er kr. 180, - samme pris for begge vine.

Så nåede vi til de to sidste 1. cru vine Clos Prieur samt La Petite Chapelle. Clos Prieur var den der var mest lukket i næsen. Igen godt med modne bær, men denne havde en let bitter finish. Hvorimod La Petite Charpelle allerede nu var mere åben, med en dejlig næse. Smagen var også en nydelse allerede nu. Men tro mig, alle første cru vinene kan godt ligge en del år endnu. Priserne på disse vine er Clos Piieur kr. 180,- og Petite Chapelle kr. 221,

Der var nu gjort klar til de to Grand Cru vine nemmerlig, Clos Vougeot og Mazis Chambertin. Begge vine var utrolig flotte. Rigtig grand cru kvalitet, og det viste sig tydeligt allerede med det samme, men på vær sin måde. Clos Vougeot’en var et eventyr af smagsindtryk, og med en fantastisk lang eftersmag. En virkelig flot vin. Chambertin’en derimod var stadig meget lukket, og meget hård, en vin med et langt liv foran sig. Det kan vel lettes forklares som at Vougeot er den vin der skal drikkes nu, og man vil nyde det, (men den kan roligt gemmes) , men Chambertinen venter på at springe ud. Disse to flasker med gudedrik kostede henholdsvis 350,- og 800,- kroner. Og især den sidste ville jeg gerne have liggende til min 80 års fødselsdag. Det bør så siges at den sidste vin var købt hos Theis vin da den var udsolgt på domanet, så den pris vi havde kunnet få den til i Bourgogne ville have været kr, 400,-

Men en spændende aften.

Tænk at kunne skrive ”hvor udsendte mand i Bourgogne" på sit kort!

Smagning af vine fra Victoria Vine d. 24. oktober 2008

v/ Bjarne Andersen 

Denne regnvåde oktoberfredag havde vi besøg af Vibeke Frederiksen fra Victoria Vine i Faaborg. 24 medlemmer havde fornøjelse at høre Vibeke fortælle om sine gode producenter og naturligvis smage på de flasker hun havde medbragt. Vibeke har drevet Victoria Vine siden 1992, inden da arbejdede hun i 25 år som professionel fotograf. Vibekes organoleptiske bedømmelser startede imidlertid ikke i det vinøse segment, men med at smage på ost og mælk hos Plumrose, hvor hendes far var direktør. Men vinen fik efterhånden en større og større plads i Vibekes hjerte, og importen startede med de dengang ukendte vine fra Gard området og blev senere udvidet med Beaujolais og ikke mindst de berømte vine fra Cote d’Or. Vibeke har fået oparbejdet en flot portefølje med nogle af de bedste domæner i Bourgogne, og denne aften skulle vi stifte bekendtskab med 7 af disse. 

Første sæt bestod af tre hvide, og vel og mærke tre meget forskellige vine. Først en god gammel kending, nemlig Vincent Girardin, som vi efterhånden har smagt en del gange i selskabet. Vincent er en sammensat og pudsig personlighed, normalt en lukket mand, men han åbner op, når der skal smages vin i kælderen fortalte Vibeke, men ellers er hans vine jo normalt i stand til at tale for sig selv. Det er en producent, som efter min og heldigvis også mange andres mening frembringer nogle meget flotte vine. Saint Aubin 1. cru En Remilly 2004 var ingen undtagelse. Vinen fremstod med en dejlig frisk og indbydende næse med frugt i retning af pære og mere eksotiske frugter. Fint afstemt og integreret fad. I munden lidt citrus, og faktisk en lidt krydret tone. Saftig, god balance, lidt cremet, og dejlig at drikke nu. Endnu engang en god vin fra Vincent Girardin. 228 kr. 

Philippe Colin frembringer vine i den elegante stil, og dette var Puligny Montrachet 2005 et meget fint eksempel på. Initialt noget lukket men med en ganske svag tone af æble og lidt sødme. I smagen mere åben med en flot elegant frugt, god fylde, og velafbalanceret fad. En vin der smyger sig om og kæler for smagsløgene, og toner flot ud. Gem den et par år. 238 kr. 

Boisset er et meget stort firma, men Jean-Claude har sammen med en partner fået råderum til at udsøge gode vine fra små parceller, som så markedsføres som Jean-Claude Boisset. Der er tale om små mængder. Meursault Les Limouzin 2006 også lidt lukket i starten, med æble i retning af Calvados. I munden markant syre, citrus, og en vedholdende og pæn lang eftersmag. En stringent vin, som er ret domineret af syre pt. Decideret madvin, men giv den nogle år, så tror jeg der venter en god oplevelse. 281 kr. 

Tre gode hvidvine, Girardin mest lækker nu, men Boisset får min stemme som den bedste. Så var det tid til farveskift.

Edmond Cornu er en producent som tidligere havde ry for at fremstille traditionelle og syrerige vine som helst skulle gemmes, før de var til at drikke. Det skulle være blevet bedre nu, sønnen har taget over, og der er opført et nyt vineri. Ladoix Vieilles Vignes fra den gode årgang 2005 skulle gerne være en eksponent for det, men jeg må sige at jeg ikke rigtig faldt på halen. Jeg synes netop at vinen var noget rustik. I næsen lidt kirsebær, men ellers synes jeg den virkede meget tør og grøn. I munden fremstod den da også lidt upoleret, stram og tanninsk. Rettede sig dog lidt op efter noget tid i glasset, men ikke lige en vin efter min smag. 184 kr. 

Tilbage til Vincent Girardin, denne gang med en Santenay 1. cru La Maladiere 2005 fra den fædrene jord. De enkelte parceller i marken vinificeres separat. Tæt, flot mørk frugt. En pæn portion saftighed, stram men alligevel blød. God fylde og balance. En flot Santenay, men det var jo også Girardin! 188 kr. 

Så var det tid til stilskifte, men selvfølgelig også et ryk til den modsatte ende af Côte d’Or. Den første vin var Charlopin-Parizot, Marsannay En Montchenevoy 2004. Charlopin-Parizot køber sig ind i nogle af de ’store’ marker via kompagniskab. Der er etableret et helt nyt og unikt vineri mellem Fixin og Gevrey-Chambertin, hvor den malolaktiske gæring tilsyneladende har svært ved at gå i gang. Sådan er det med nye vinerier! Der høstes normalt sent, og frembringes vine med stor frugt, som udvikler finesse og elegance med alderen. Markant præg af ristede toner (dog kun ca. 30% nye fade), intens og meget kraftig. En frugtdrevet vin, men måske lige lovlig ekstraheret. Smager godt nu, men har også potentiale til nogle år i kælderen. Det er nok den flotteste Marsannay jeg har smagt til dato. 248 kr. 

Tilbage til Vincent Girardin endnu en gang, nu Pommard 1. cru Grand Epenot 2005. Virkede lidt tilknappet i starten, men der kunne fornemmes en god koncentration, men vinen virkede dog ikke til at være helt i balance på nuværende tidspunkt, så lidt svær at bedømme efter min mening. 356 kr.

Endnu en Charlopin-Parizot, denne gang var vi rykke lidt syd til Gevrey-Chambertin Evocelles 2005. Ca. 50% nye fade i denne vin. Meget stor tæt næse med mørk frugt, fed og lidt fadpræget lige nu. I munden en stor fylde hvor den fede frugt går igen. Fin balance og en flot vin.  445 kr.

Frederic Magnien Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes Vieilles Vignes 2003. Magnien har blandt andet lavet vin i Australien. Kødfuld og moden næse i den klassiske pinot stil. Flot frugt med den finesse og elegance der kendetegner mange Chambolle vine. En pæn portion tannin og forholdsvis kraftig smag med mørke bærtoner. En rigtig god 2003’er. 469 kr.

Manoir de la Perriére Fixin 1. cru Clos de la Perriére (Monopol) 2005. Vinficeret i 2005 af Charlopin-Parizot, hvor udbyttet var nedbragt fra 45 til 15 hl/ha.! Vinstokkene er ca. 50 år gamle. En noget specielt og meget mineralsk næse, der lige skulle have tid til at samle sig i glasset. Det mineralske element gik igen i smagen og vinen fremstod med en flot koncentration og god syrebalance. Men jeg synes den var lidt svær at blive klog på lige her og nu, og jeg ville nok lade den blive i par år i kælderen. 495 kr.

 Alt i alt en dejlig aften i selskab med Vibeke og hendes gode vine.

Smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16 . maj 2008

v/Søren Thorhauge

Bourgogneselskabet havde kaldt til smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16. maj. Det er forståeligt, at mange medlemmer ikke kunne modstå en sådan indbydelse. Det skulle også vise sig, at det blev en rigtig god smagning. Mongeard-Mugneret har flere importører i Danmark. På denne aften var vinene leveret af BedreBourgogne. Bag firmaet står et entusiastisk par Malene og Lars Larsen, der har været medlemmer siden Bourgogneselskabets start i 1985.

Som opvarmning til smagningen havde familien Larsen valgt en Bourgogne Rouge 2004. Vinen havde en let lyserød farve. Vinen duftede af frisk Pinot Noir med en anelse jordbær. Det virkede som om vinen ikke havde fået megen fad om nogen. Smagen var til den lette side, men vinen var frisk men virkede lidt kort. En god Bourgogne til et glas i utide. En prøve dagen efter fra en åben flaske viste, at den nok skulle have været drukket aftenen før. Alt i alt dog en god Bourgogne til en for distriktet beskeden pris af kr. 90,-.

Den egentlige smagning blev indledt med en Haut Cotes de Nuits ”La Craix”, 2006. Denne vin var lidt mørkere end den første. Der var klart mere koncentration i duften. Her var klare tegn på fadlagring og en god frugt. I munden havde vinen en god frugt (skovbær) tilsat en smule vanilje. Eftersmagen var klart længere end den ”almindelige” bourgogne og var klart de kr. 20,- mere værd end den generiske Bourgogne.

Så foretog vi atter et spring, idet vinrejsen førte os nu til Nuits-St.-Georges, hvorfra kommunevinen ”Les Plateaux”, 2004, stammede. Endnu engang blev farven mørkere. Vinen havde en pæn pinotnæse, men forekom stadig at være lidt lukket i duften. Smagen var en smule spinkel, men der var en del frugt og frugtsyre i smagen, eksempelvis kirsebær. Eftersmagen var lidt kortere end jeg forventede. Prisen på kr. 180,- forekom OK.

Herefter skulle vi smage på den første vin i den roste årgang 2005. Det var en kommunevin uden marknavn fra Savigny les Beaune. Igen her var vinens farve en anelse mørkere end den forudgående. Duften forekom åben som en ladeport, der var tydelige kirsebær, solbær mv. i duften. Smagen var behagelig igen med masser af frugt, fad. Der var god balance i syren. Eftersmagen var god. En rigtig charmør, som så mange andre 205’ere. At alt dette så kun koster kr. 165,- må anses for et potentielt røverkøb.

Herefter skulle vi over til domainets vine fra Vosnè-Romanee. Først ”Les Maizeres Hautes”, kommunevin, 2003. Farven var igen mørkere end den forudgående. Typisk for 2003’erne kunne duften godt virke lidt marmeladeagtig, men også med en del frisk frugt. Dette er dog en af de bedste vine jeg har smagt fra årgangen. Den friske frugt gik igen i smagen og eftersmagen var også her god. Som en jyde ville sige det, så var den it’ så ring’ og kvaliteten var klart over, hvad man oplever i så mange andre røde 03’ere. Prisen var kr. 260,-.  Vi skulle også smage samme vin fra 2005. Farven var undtagelsesvis en anelse lysere end 03’eren. Duften var en anelse lukket, men det var let at fornemme et potentiale med masser af kirsebær og anden frugt. Smagen var superkoncentreret med solbær, kirsebær. Eftersmagen var enorm lang. Det var en rigtig velintegreret vin med en god balance mellem syre og frugt. Den vil klart belønne den tålmodige. Til den samme pris som 03’eren foretrækker jeg klart 05’eren skønt at 03'eren på den positive måde var atypisk for årgangen.

Herefter kom fra samme kommune 2002 1. cru "Les Orveaux" samt 1. cru "Les Sushots" i årgang 2004. Begge vine havde en pæn mørkerød farve. Den første vin forekom moden i næsen med elementer af læder, kirsebær og stald – typiske modenhedstegn. Vinen forekom en lidt spinkel i munden ovenpå de forudgående og den havde en del frugtsyre. Eftersmagen var heller ikke imponerende. Sushots'en virkede mest koncentreret både i duft og mund. Eftersmagen var relativ lang,

Ud over de annoncerede vine, donerede Lars og Malene en Vougeot, 1. cru les Cras, 2004, der havde et pænt frugtindhold i duftindtrykkene. Der var noget mere varme og frugt i smagen end Souchot'en. Det var en rigtig god ekstravin – tak for det.

Så skulle vi over til grand cru Echezeaux i årgangen 2005 og 2000. Det var nogle lækre bekendtskaber. Begge vine var superkoncentrerede i duften med megen frugt. 2005'erens smag var godt sammenhængende med duften. Jeg noterede lakonisk supplerende ved smagningen, at "nu sker der rigtigt noget". 2000 havde en super, super fin smag med stor koncentration, masser af frugt og en velintegreret syre. Eftersmagen var meget lang med elementer af tobak.

Sammenfattende var det en rigtig god aften med vine fra en rigtig dygtig producent. Som gennemgående træk forekom vinene meget frugtige og i god balance. Man siger normalt, at der ikke bør kunne produceres dårlig vin i Vosné-Romanee. Konklusionen må være, at Mongeard-Mugneret til fulde bekræfter dette princip.

Referat af 2005 smagning den 18. januar 2008.

Referant: Brian Thostrup.

Årets første smagning var en årgangssmagning af 2005. Det var en af de mere velbesøgte aftener med 43 fremmødte deltagere.

Årgang 2005 var i korte træk kendetegnet ved en hård vinter frem til marts måned. Der var uensartet blomstring, men det betød ikke så meget for dem, der høstede grønt. Det regnede meget i løbet af sommeren, men det varme vejr indtraf fra starten af september, og det var derefter fuldstændig perfekt vejr frem til høsten, som startede 110 dage efter blomstringen.

Aftenens første indslag var 2 hvide vine; Chassagne-Montrachet, 1. Cru Les Vergers fra Domaine Marc Morey og Chassagne-Montrachet, 1. Cru La Boudriotte fra Domaine Fontaine-Gagnard. Morey’ vin havde en kraftig, behagelig bouquet. Indenbords fremstod den syrerig med pæn længde, kraft. Lækker. Æble og mineralitet. Fad præget i smagen. La Boudriotte var mere lukket i næsen med et strejf af mint (?) og lidt i retning af tandpasta, men ikke ubehageligt. Større koncentration end Morey. Ananas og citrus. Lidt syrlig udklang. To gode og meget syrerige vine. Det blev fra salen fremført, at Fontaine-Gagnard var den mest holdbare og klassiske af de to. Morey’s vin har fået 30 % nye fade og Fontaine-Gagnard ca. 50% nye fade.

Les Vergers var indkøbt hos Vinrosen til kr. 346,00, og Fontaine-Gagnard hos Theis Vine til kr. 350,00

3 røde vine udgjorde andet sæt. Domaine Mongeard-Mugneret, Beaune 1. Cru Les Avaux, Chanson, Beaune 1. Cru Les Feves (monopole) samt Château de Pommard, Pommard Cuvée Prestige. Les Avaux udmærkede sig med en flot ren duft, som efter lidt tid i glasset fremstod som den fineste i sættet. Meget ren frugt smag, meget harmonisk. Elegant og silkeblød. Chanson’s Les Feves var kraftigere med tanin. Tør. Grøn og kantet. Lidt sødlig smag. Château de Pommard havde en kraftig ”Pommard” bouquet. Kraftig i munden, men forekom lidt tynd midt i smagen, men svær at smage pt. En vin til at gemme. Priserne: Les Avaux var købt hos Bedre Bourgogner til kr. 205,00. Chanson hos Vinslottet til kr. 308,00, og endelig Château de Pommard hos The Wine Company til kr. 475,00.

3. sæt var sat sammen af Domaine Remi Jeanniard, Morey-Saint-Denis, Vieilles Vignes og Domaine Marchand Fréres, Morey-Saint-Denis, 1.Cru Cuvée Èline, Vieilles Vignes. Jeanniard havde lidt kirsebær i duften, uden det dog var direkte påtrængende. Let, ren vin. Marchand Fréres var lukket i bouqueten, men var til gengæld dejlig, blød, harmonisk og velsmagende. Der var lidt delte meninger om denne vin, idet en fandt den lækker med saft og kraft, mens et andet medlem fremhævede, at den manglede karakter og var grøn i eftersmagen. Andre mente, at vinene ikke var tilgængelige nu, men at der var noget bagved. Remi Jeanniard var indkøbt på domainet til omregnet kr. 87,00. Marchand Fréres var købt hos Kompagniet til kr. 265,00.

Og så skulle vi se på Nuits Saint Georges, hvor 2 vine var valgt til 4. sæt. Domaine des Clos, 1. Cru Les Crots og Domaine Alain Michelot, 1. Cru Les Vaucrains. Les Crots var noget lukket i næsen, men ellers let og elegant, syrerig, og med tanin. Les Vaucrains var lukket, dog kunne der anes lidt lovende elementer bagved. I munden var den barsk med meget mere tanin end makkeren i sættet. Ikke 2 vine der var vild jubel over. Et medlem bemærkede, at de seneste 4 vine havde været for voldsomme sammenlignet med 2006. Domaine des Clos var købt hos The Wine Company for kr. 299,00 og Domaine Alain Michelot hos Vinrosen for kr. 350,00.

Så blev det tid til aftenens finale med vin 10 + 11. Domaine Michel Gros, Vosne-Romanee, 1. Cru Aux Brulees smagt sammen med Pierre Naigeon, Charmes-Chambertin, Vieilles Vignes. Aux Brulees havde en lækker bouquet. Smagen var præget af stor koncentration. Lækker, lang. Virkelig god. Stor karakter og modne taniner. Der var lidt mere polemik omkring Pierre Naigeon’s vin. Selv fandt jeg den frisk, ungdommelig og velsmagende. God krop. Andre mente ikke, at den havde meget charme. Den var et genstridigt eller handicappet barn ! Der var dog også støtte til den fra salen, hvor det blev bemærket, at selv om den ikke ligefrem var charmerende, så var det stadig en fremragende vin. Aux Brulees var købt hos Bedre Bourgogne til kr. 400,00 og Charmes-Chambertin var købt til kr. 650,00 hos Theis Vine.

Beaune Gréves Smagning d. 4 april 2008

V/Torben Sørensen 

Bourgogneselskabet har før haft smagninger af vine fra blot én enkelt mark; denne gang var valget faldet på Beaune Gréves. Den arealmæssigt største 1´cru i Beaune kommune.

Palle indledte med en historisk gennemgang, der startede med om ikke Adam og Eva så med Julius Cæsar og hans militære lejr, Belen. år 52 f.v.t. Det er dette navn, der gennem tiden blevet til det nuværende Beaune.

Marken Beaune Gréves er på 32 ha. Navnet er opstået på grund af de mange småsten der findes på den. Der produceres omkring 10.000 flasker hvidvin og 100.000 flasker rødvin. Der er rigtigt mange ejere af marken. Stort set alle ”de store” producenter har en større eller mindre parcel på marken – en del af marken udgøres af ”l´Enfant Jesus” ejet af Bouchard.

Vi lagde for med de røde vine. De første to på bordene var Chanson 2005 og Domaine des Clos 2003. Chanson havde en relativ lys farve, en klassisk ung pinot næse med kirsebær dominerende og en vis mængde fad, der virkede velintegreret. Smagen bekræftede at det var en god, ung vin i en god årgang. Domaine des Clos´ vin var et par år ældre fra den ikke helt nemme, ”varme” årgang 2003. Der var mange mørke bær i næsen umiddelbart, men efter ret kort tid i glasset begyndte den at blev lidt træt og uinteressant. Smagen var fyldig uden at være en ”klumpe-dumpe” af marmelade som mange 2003 endte med at være. Den var dog ikke præget af elegance – der var enighed om at den skal drikkes snart og til mad.

Herefter kom tre vine fra Jean-Marc Morey i henholdsvis årgang 2005, 2002 og 2001.

2005 var mellemdyb violet i farven. Umiddelbart ikke så åben i næsen, men gav dog lidt kirsebær fra sig. Den var ikke fadpræget og der var generelt stor begejstring for denne vin. Blev af flere betegnet som ”lækker” og klassisk vinøs velafbalanceret.

I årgang 2002 var det violette forsvundet fra farven, der nu fandtes mellemdyb rød. Jeg fandt en smule fad i bouqueten; den gav ikke så meget frugt fra sig endnu, men smagen var virkelig lovende med en utrolig længde. Her begyndte frugten at spille med – virkede særdeles vellavet med netop en flot, afbalanceret ekstraktion der vidner om dygtighed i kælderen under vinificeringen.

2001 var den perfekte vin at slutte den lille afdeling med. Her var der begyndt at komme lidt alder/modenhed ind i farven, der havde toner af orange i sig. Næsen var flot, åben med røde bær der blandt andet indbefattede jordbær. Smagen viste en fuldstændig drikkeklar rødvin; et strålende eksemplar på årgang 2001 fra en dygtig vinmager.

Efter auktion over dele af selskabets restlager af vin fra tidligere smagninger gik vi videre til de sidste vine.

Vi lagde for med Remoissenet i årgang 2005 og 2003.

2005 havde en moderat dyb, violet-rød farve. Næsen initialt lukket /noget stram, men den åbnede sig lidt efter lidt. Frugt og tanin virkede ikke så velintegreret som jeg ville forvente fra denne gode årgang, men det er nu også noget jeg sætter højt. Ved bordene var der flere som egentligt var udmærket tilfredse med den ret store mængde tanin som vinen indeholder på nuværende tidspunkt.

2003 var meget mørk i farven; ikke noget orange skær i kanten! Næsen var ret sødmefyldt; formentlig stammer det fra den meget varme sommer. Smagen var heldigvis ikke præget af marmelade som man måske kunne have frygtet ud fra duften og mange fandt vinen helt i orden.

Nicholas Potel havde lavet en svagt til moderat rød årgang 2002. Der var en flot, ren frugt i næsen, hvor den kirsebær, der ofte dominere de helt unge vine var ved at vige pladsen for mere organiske aromaer. Smagen var flot, velafbalanceret med frugt og tanin. En flot vin!

De røde sluttede med årgang 1999 fra domaine Génot-Boulanger. Farven var meget mørk fortsat – stadig violette toner. Næsen var virkelig animalsk og smagen bekræftede en balance og en fylde som kun en dygtig vinmager kan opnå i en god årgang. Vinen kan med fordel nydes til mad fra nu af men kan holde mange år endnu..

Vi sluttede med en enkelt hvid; 2005 fra Bernard Morey. Farven var klar med en svag grønlig tone, næsen meget fin med tydeligt præg af nye fade. Smagen var fantastisk flot med en perfekt integreret syre og en struktur / fylde der vakte stor begejstring ved bordene.

Min konklusion på smagningen var, som vi har set før i selskabet, at producenternes forskellige metoder ind imellem giver en større variation på vinene end de forskellige terroir-forskelle. Der er et stort og godt potentiale i Beaune-Gréves marken, men man skal vælge sin producent omhyggeligt hvis man vil undgå at smage en ”producentvin” snarere end en vin fra en bestemt kommune.

Santenay smagning d. 22. februar 2008

Bjarne Andersen

I rækken af kommuneportrætter var turen denne gang kommet til Santenay, og lad det være sagt med det samme, det blev ikke en af de største oplevelser i Bourgogneselskabets historie.. Til gengæld havde vi besøg af Merete Munk fra bladet Samvirke, og det kom der en fin artikel ud af, som kan læses i april nummeret og tillige på www.fdb.fdb.dk/default.asp?id=6&cid=539&archive=True&aid=1861  

Santenay er den næstsydligste af de vinproducerende kommuner i Côte d’Or, og har 14 premier Cru marker, som dækker et areal på 124 ha, hvoraf ca. 93-94 % er rød og 6-7 % hvid. Village Santenay dækker 254 ha. Generelt er de hvide vine normalt ret solide med en vis syrlighed, der minder mere om Pernand-Vergelesses end om Meursault. De røde har normalt en god farve, en livfuld og frugtagtig bouquet samt en fast og robust, næsten barsk, smag, der minder mere om Pommard end om en Beaune-vin. Måske en lidt upåagtet kommune, med mulighed for fornuftige indkøb.

Men nu til smagningen. Som et nyt tiltag skulle man bordvis udpege den vin, man syntes bedst om, og den vin som fik flest førstepladser, var rent faktisk den eneste hvide, nemlig 1er Cru Clos du Beauregard 2002 fra Vincent Girardin. At det blev Girardin er måske ikke nogen overraskelse, for han er i stand til at frembringe flotte vine, og er næsten altid et sikkert kort, således også med denne vin som havde en flot og lækker bouquet med lidt smør, frisk æble og nuancer hen i retning af ananas og eksotisk frugt.. Smagen var blød, saftig med citrus toner, lidt fedme og god syre. En velafbalanceret vin som klart er drikkemoden nu, både solo men sikkert også en god ledsager til mad. Girardin gjorde det igen, og det var også min favorit denne aften. Vinen koster 167 kr. hos Victoria Vine.  

Således opløftet over den gode start, var det så tid til at tage hul på det første sæt røde Santenay'er. 1er Cru Maladière, Prieur-Brunet 2005 var en meget tanninsk, hård, spids og barsk oplevelse, men heldigvis i denne sammenhæng også med en kort smag. Grøn, bitter og ude af balance kunne også tilføjes. En skuffende 2005'er, i hvert fald på nuværende tidspunkt, om den bliver bedre kan man håbe på, men jeg turde ikke tage chancen. 125 kr. hos Theis Vine. Den næste vin 1er Cru Beaurepaire, Joseph Drouhin 2004 indeholdt så forskelligartet elementer som kærnemælkskoldskål, jordbær og tobak i næsen samt lidt vanille fra den moderate anvendelse af nye fade. Saftig blød frugt med en lidt kort og bitter afslutning. Alt i alt en typisk Drouhin vin og en god repræsentant for årgangen. 199 kr. hos H.I. Hansen.  

Næste sæt kom på banen, igen med to vine. Der var generel enighed i salen om at det var et trin op i forhold til det forrige sæt, men til gengæld var der blandede meninger om hvilken vin der så var den bedste i dette sæt. 1er Cru Gravières, Lucien Muzard 2004 fremstod med modne kirsebær i næsen, nogen tannin og en pæn saftig frugt, dog lidt til den grønne side, hvilket jo er et kendetegn for mange 2004'ere. Decideret madvin. 149 kr. hos Dronninggaard Vine. 1er Cru Gravières Vieilles Vignes, Vincent Giradin 2004 var næste vin i sættet. Nogen faddominans med vanille og kirsebær. God saftig og sødmefyldt frugt, velintegreret og pæn lang eftersmag. Blød og ret lækker. Igen en god vin fra Girardin, som sagtens kan gemmes et par år mere. 175 kr. hos Victoria Vine.  

Sidste sæt omfattede tre vine, og det var så her det gik rigtig galt.. 1er Cru Clos Faubard, Mestre Père et Fils 2002 var dog udmærket med en noget udviklet og let animalsk tone, dejlige saftige røde bær, god længde, men en lidt spids syre. Skal nok gemmes et par år mere. 195 kr. hos Løgismose. 1er Cru Beauregard, Nicolas Potel 1999 Der var en del flaskevariation på denne vin. Ved mit bord var vinen ret uklar, rosinagtig og gået over til de evige vinmarker. Et enkelt bord meldte at vinen var OK. Lidt uforståeligt for Potel plejer at lave fremragende vine, og så i en så god årgang som 1999. Kan der være tale om dårlig opbevaring eller transport? 139 kr. hos F. Vang Vine. 1er Cru Gravières, Mestre Père et Fils 1996 var sidste vin på programmet, og det var ikke uden en vis spænding at skulle smage en næsten 12 år gammel Santenay. Men ak, vinen var læderagtig og træt, og skulle klart have været drukket for nogle år siden. 163 kr. hos Løgismose.  

Det var så det.. Santenay kan byde på gode vine set ud fra pris i forhold til kvalitet, men også på fæle skuffelser, og der er ikke noget der tyder på at de skal gemmes alt for længe.

Smagning af vine fra Jean-Michel Guillon 26 september 2008

v/Palle B. Hansen

Klokken nåede at blive 19. 03 inden der blev startet på omtalte smagning denne sensommer aften i Hellerup. Første smagning efter sommerferien, og folk havde ikke set hinanden i flere måneder og det var tid til at sige goddag.

Vores travle Bourgognefarer Jan havde købt disse vin ”med hjem” fra sit sidste besøg i det store udland. Og det var et godt køb han havde gjort.

Den gode M. Guillon er en herre af et vist format. Tidligere pilot, og af statur skulle han ligne en hockeyspiller, - men vin det kan han lave. Han syntes selv det er synd at hans vine bliver lagt hen i et hjørne af en kælder, for bare at ligge og samle støv, så derfor laver han vinen så den kan drikkes ung, men til dig med den store kælder, fortvivl ikke -  hans vine kan godt gemmes og bliver bedre og bedre.

Domainet er ikke så gammelt, han startede det i 1980 og han har nu 11 ha mest i Cotes de Nuits, - ellers fordelt fra Marsannay-la-Côte til Santeney.

Han deltager selv i det hele, Fra markarbejdet, hvor han så vidt muligt prøver at undgå sprøjtning, men han er med til det hele - også til tapningen, på fade og flasker. Med hensyn til fade bruger han 100 % ny eg til sine grand cru vine, ellers bruges de gamle fade flere gange.

Nu når Jan fortager indkøb i Bourgogne er priserne jo til denne smagning også påvirket af dette, og det er jo stadig helt andre priser end når vinen købes herhjemme.

Den første vi var en 2006 hvidvin lavet af Pinot Blanc. Duften virkede meget syrlig og tør. Den havde en pæn lang eftersmag, men for mig virkede den mere syrlig end det var behageligt. Jan fortalte at amerikanerne var helt vilde med den, og der derfor ikke er meget til det europæiske marked. Så vi var heldige at få fat i disse flasker. Heldig eller uheldig, min egen indtryk af denne vin var ikke så højt. Prisen på doimainet var kr. 57,-

Så var det tid til at begynde på de røde vine. Det to første var en kommunevine fra Gevrey Chambertin samt en Gevrey Chambertin, speciel cuvée ved navn Peré Galland, begge vine årgang 2005. Vinene fra 2005 er jo vine som er meget efterspurgt da årgangen er helt i top. Men hvordan med årgang 2006. Vi skal jo holde en smagning om dette emne i januar, men disse vine vi smagte til denne smagning lover kun godt. Den første vin var ret tanninholdig, med en smag af modne mørke frugter, samt et strejf af fad. Duften var stadig tilbageholdene men den viste dog, at den var ved at åbne sig. Af en vin til kr. 113,- var det en dejlig vin.

Den anden vin Cuvée Galland, som Jan mente stammede fra noget familie til ham – da en af de unge medarbejdere hedder Galland, ja den var betydelig mere krydret, havde allerede nu mere liv, - i det hele taget en flot vin. En person fra salen mente den havde en smag af ”flæsk” men det er op til denne person selv at forklare dette.

Vi fortsatte så med årgang 2006 resten af aftenen. De to næste var Chambolle Musigny samt en Gevrey Chambertin Vieilles Vignes. Chambollen var som en Chambolle skal være. Mere feminin end den mere maskuline Gevrey Chambertin.

Til at starte med virkede Chambollen mere kraftig end Chambertinen, men den fandt sit leje og blev en nydelse at smage. Let rød frugt men ikke så kraftig at den tog den flotte balance fra vinen. Derimod var Gevrey Chambertinen betydelig mere ny brombær, cigarkasse i duft, og smagen var lang og tydelig. Dejlig vin. Priserne for disse to dejlige vine var henholdsvis kr. 135,- for CM og 143,- for GCVV

Vi bevægede os nu op i den mere interessante del af smagningen. Nemlig til 1. cruerne. Der var købt hele 4 forskellige. Alle var Gevrey Chambertin, så herefter bliver de kun kaldt ved marknavn. De første to var Champonnets og La Perriére

Begge vinene var godt maskuline med saft og kraft og havde disse modne bær der dominerede det hele. Det kan godt være han selv vil drikke sine vine hurtigt, men jeg syntes det er synd at tage dem fra moderen så tidligt. La Perriére var lidt mørkere i farven, og lidt mere lukket, men begge var skønne vine. Skal jeg vælge, ja så må det nok blive den sidste La Perriére som trækker det længste stå. Men begge vine er gode. Priserne er kr. 180, - samme pris for begge vine.

Så nåede vi til de to sidste 1. cru vine Clos Prieur samt La Petite Chapelle. Clos Prieur var den der var mest lukket i næsen. Igen godt med modne bær, men denne havde en let bitter finish. Hvorimod La Petite Charpelle allerede nu var mere åben, med en dejlig næse. Smagen var også en nydelse allerede nu. Men tro mig, alle første cru vinene kan godt ligge en del år endnu. Priserne på disse vine er Clos Piieur kr. 180,- og Petite Chapelle kr. 221,

Der var nu gjort klar til de to Grand Cru vine nemmerlig, Clos Vougeot og Mazis Chambertin. Begge vine var utrolig flotte. Rigtig grand cru kvalitet, og det viste sig tydeligt allerede med det samme, men på vær sin måde. Clos Vougeot’en var et eventyr af smagsindtryk, og med en fantastisk lang eftersmag. En virkelig flot vin. Chambertin’en derimod var stadig meget lukket, og meget hård, en vin med et langt liv foran sig. Det kan vel lettes forklares som at Vougeot er den vin der skal drikkes nu, og man vil nyde det, (men den kan roligt gemmes) , men Chambertinen venter på at springe ud. Disse to flasker med gudedrik kostede henholdsvis 350,- og 800,- kroner. Og især den sidste ville jeg gerne have liggende til min 80 års fødselsdag. Det bør så siges at den sidste vin var købt hos Theis vin da den var udsolgt på domanet, så den pris vi havde kunnet få den til i Bourgogne ville have været kr, 400,-

Men en spændende aften.

Tænk at kunne skrive ”hvor udsendte mand i Bourgogne" på sit kort!

 Smagning af vine fra Victoria Vine d. 24. oktober 2008

v/ Bjarne Andersen 

Denne regnvåde oktoberfredag havde vi besøg af Vibeke Frederiksen fra Victoria Vine i Faaborg. 24 medlemmer havde fornøjelse at høre Vibeke fortælle om sine gode producenter og naturligvis smage på de flasker hun havde medbragt. Vibeke har drevet Victoria Vine siden 1992, inden da arbejdede hun i 25 år som professionel fotograf. Vibekes organoleptiske bedømmelser startede imidlertid ikke i det vinøse segment, men med at smage på ost og mælk hos Plumrose, hvor hendes far var direktør. Men vinen fik efterhånden en større og større plads i Vibekes hjerte, og importen startede med de dengang ukendte vine fra Gard området og blev senere udvidet med Beaujolais og ikke mindst de berømte vine fra Cote d’Or. Vibeke har fået oparbejdet en flot portefølje med nogle af de bedste domæner i Bourgogne, og denne aften skulle vi stifte bekendtskab med 7 af disse. 

Første sæt bestod af tre hvide, og vel og mærke tre meget forskellige vine. Først en god gammel kending, nemlig Vincent Girardin, som vi efterhånden har smagt en del gange i selskabet. Vincent er en sammensat og pudsig personlighed, normalt en lukket mand, men han åbner op, når der skal smages vin i kælderen fortalte Vibeke, men ellers er hans vine jo normalt i stand til at tale for sig selv. Det er en producent, som efter min og heldigvis også mange andres mening frembringer nogle meget flotte vine. Saint Aubin 1. cru En Remilly 2004 var ingen undtagelse. Vinen fremstod med en dejlig frisk og indbydende næse med frugt i retning af pære og mere eksotiske frugter. Fint afstemt og integreret fad. I munden lidt citrus, og faktisk en lidt krydret tone. Saftig, god balance, lidt cremet, og dejlig at drikke nu. Endnu engang en god vin fra Vincent Girardin. 228 kr. 

Philippe Colin frembringer vine i den elegante stil, og dette var Puligny Montrachet 2005 et meget fint eksempel på. Initialt noget lukket men med en ganske svag tone af æble og lidt sødme. I smagen mere åben med en flot elegant frugt, god fylde, og velafbalanceret fad. En vin der smyger sig om og kæler for smagsløgene, og toner flot ud. Gem den et par år. 238 kr. 

Boisset er et meget stort firma, men Jean-Claude har sammen med en partner fået råderum til at udsøge gode vine fra små parceller, som så markedsføres som Jean-Claude Boisset. Der er tale om små mængder. Meursault Les Limouzin 2006 også lidt lukket i starten, med æble i retning af Calvados. I munden markant syre, citrus, og en vedholdende og pæn lang eftersmag. En stringent vin, som er ret domineret af syre pt. Decideret madvin, men giv den nogle år, så tror jeg der venter en god oplevelse. 281 kr. 

Tre gode hvidvine, Girardin mest lækker nu, men Boisset får min stemme som den bedste. Så var det tid til farveskift.

Edmond Cornu er en producent som tidligere havde ry for at fremstille traditionelle og syrerige vine som helst skulle gemmes, før de var til at drikke. Det skulle være blevet bedre nu, sønnen har taget over, og der er opført et nyt vineri. Ladoix Vieilles Vignes fra den gode årgang 2005 skulle gerne være en eksponent for det, men jeg må sige at jeg ikke rigtig faldt på halen. Jeg synes netop at vinen var noget rustik. I næsen lidt kirsebær, men ellers synes jeg den virkede meget tør og grøn. I munden fremstod den da også lidt upoleret, stram og tanninsk. Rettede sig dog lidt op efter noget tid i glasset, men ikke lige en vin efter min smag. 184 kr. 

Tilbage til Vincent Girardin, denne gang med en Santenay 1. cru La Maladiere 2005 fra den fædrene jord. De enkelte parceller i marken vinificeres separat. Tæt, flot mørk frugt. En pæn portion saftighed, stram men alligevel blød. God fylde og balance. En flot Santenay, men det var jo også Girardin! 188 kr. 

Så var det tid til stilskifte, men selvfølgelig også et ryk til den modsatte ende af Côte d’Or. Den første vin var Charlopin-Parizot, Marsannay En Montchenevoy 2004. Charlopin-Parizot køber sig ind i nogle af de ’store’ marker via kompagniskab. Der er etableret et helt nyt og unikt vineri mellem Fixin og Gevrey-Chambertin, hvor den malolaktiske gæring tilsyneladende har svært ved at gå i gang. Sådan er det med nye vinerier! Der høstes normalt sent, og frembringes vine med stor frugt, som udvikler finesse og elegance med alderen. Markant præg af ristede toner (dog kun ca. 30% nye fade), intens og meget kraftig. En frugtdrevet vin, men måske lige lovlig ekstraheret. Smager godt nu, men har også potentiale til nogle år i kælderen. Det er nok den flotteste Marsannay jeg har smagt til dato. 248 kr. 

Tilbage til Vincent Girardin endnu en gang, nu Pommard 1. cru Grand Epenot 2005. Virkede lidt tilknappet i starten, men der kunne fornemmes en god koncentration, men vinen virkede dog ikke til at være helt i balance på nuværende tidspunkt, så lidt svær at bedømme efter min mening. 356 kr.

Endnu en Charlopin-Parizot, denne gang var vi rykke lidt syd til Gevrey-Chambertin Evocelles 2005. Ca. 50% nye fade i denne vin. Meget stor tæt næse med mørk frugt, fed og lidt fadpræget lige nu. I munden en stor fylde hvor den fede frugt går igen. Fin balance og en flot vin.  445 kr.

Frederic Magnien Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes Vieilles Vignes 2003. Magnien har blandt andet lavet vin i Australien. Kødfuld og moden næse i den klassiske pinot stil. Flot frugt med den finesse og elegance der kendetegner mange Chambolle vine. En pæn portion tannin og forholdsvis kraftig smag med mørke bærtoner. En rigtig god 2003’er. 469 kr.

Manoir de la Perriére Fixin 1. cru Clos de la Perriére (Monopol) 2005. Vinficeret i 2005 af Charlopin-Parizot, hvor udbyttet var nedbragt fra 45 til 15 hl/ha.! Vinstokkene er ca. 50 år gamle. En noget specielt og meget mineralsk næse, der lige skulle have tid til at samle sig i glasset. Det mineralske element gik igen i smagen og vinen fremstod med en flot koncentration og god syrebalance. Men jeg synes den var lidt svær at blive klog på lige her og nu, og jeg ville nok lade den blive i par år i kælderen. 495 kr.

 Alt i alt en dejlig aften i selskab med Vibeke og hendes gode vine.

Smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16 . maj 2008

v/Søren Thorhauge

Bourgogneselskabet havde kaldt til smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16. maj. Det er forståeligt, at mange medlemmer ikke kunne modstå en sådan indbydelse. Det skulle også vise sig, at det blev en rigtig god smagning. Mongeard-Mugneret har flere importører i Danmark. På denne aften var vinene leveret af BedreBourgogne. Bag firmaet står et entusiastisk par Malene og Lars Larsen, der har været medlemmer siden Bourgogneselskabets start i 1985.

Som opvarmning til smagningen havde familien Larsen valgt en Bourgogne Rouge 2004. Vinen havde en let lyserød farve. Vinen duftede af frisk Pinot Noir med en anelse jordbær. Det virkede som om vinen ikke havde fået megen fad om nogen. Smagen var til den lette side, men vinen var frisk men virkede lidt kort. En god Bourgogne til et glas i utide. En prøve dagen efter fra en åben flaske viste, at den nok skulle have været drukket aftenen før. Alt i alt dog en god Bourgogne til en for distriktet beskeden pris af kr. 90,-.

Den egentlige smagning blev indledt med en Haut Cotes de Nuits ”La Craix”, 2006. Denne vin var lidt mørkere end den første. Der var klart mere koncentration i duften. Her var klare tegn på fadlagring og en god frugt. I munden havde vinen en god frugt (skovbær) tilsat en smule vanilje. Eftersmagen var klart længere end den ”almindelige” bourgogne og var klart de kr. 20,- mere værd end den generiske Bourgogne.

Så foretog vi atter et spring, idet vinrejsen førte os nu til Nuits-St.-Georges, hvorfra kommunevinen ”Les Plateaux”, 2004, stammede. Endnu engang blev farven mørkere. Vinen havde en pæn pinotnæse, men forekom stadig at være lidt lukket i duften. Smagen var en smule spinkel, men der var en del frugt og frugtsyre i smagen, eksempelvis kirsebær. Eftersmagen var lidt kortere end jeg forventede. Prisen på kr. 180,- forekom OK.

Herefter skulle vi smage på den første vin i den roste årgang 2005. Det var en kommunevin uden marknavn fra Savigny les Beaune. Igen her var vinens farve en anelse mørkere end den forudgående. Duften forekom åben som en ladeport, der var tydelige kirsebær, solbær mv. i duften. Smagen var behagelig igen med masser af frugt, fad. Der var god balance i syren. Eftersmagen var god. En rigtig charmør, som så mange andre 205’ere. At alt dette så kun koster kr. 165,- må anses for et potentielt røverkøb.

Herefter skulle vi over til domainets vine fra Vosnè-Romanee. Først ”Les Maizeres Hautes”, kommunevin, 2003. Farven var igen mørkere end den forudgående. Typisk for 2003’erne kunne duften godt virke lidt marmeladeagtig, men også med en del frisk frugt. Dette er dog en af de bedste vine jeg har smagt fra årgangen. Den friske frugt gik igen i smagen og eftersmagen var også her god. Som en jyde ville sige det, så var den it’ så ring’ og kvaliteten var klart over, hvad man oplever i så mange andre røde 03’ere. Prisen var kr. 260,-.  Vi skulle også smage samme vin fra 2005. Farven var undtagelsesvis en anelse lysere end 03’eren. Duften var en anelse lukket, men det var let at fornemme et potentiale med masser af kirsebær og anden frugt. Smagen var superkoncentreret med solbær, kirsebær. Eftersmagen var enorm lang. Det var en rigtig velintegreret vin med en god balance mellem syre og frugt. Den vil klart belønne den tålmodige. Til den samme pris som 03’eren foretrækker jeg klart 05’eren skønt at 03'eren på den positive måde var atypisk for årgangen.

Herefter kom fra samme kommune 2002 1. cru "Les Orveaux" samt 1. cru "Les Sushots" i årgang 2004. Begge vine havde en pæn mørkerød farve. Den første vin forekom moden i næsen med elementer af læder, kirsebær og stald – typiske modenhedstegn. Vinen forekom en lidt spinkel i munden ovenpå de forudgående og den havde en del frugtsyre. Eftersmagen var heller ikke imponerende. Sushots'en virkede mest koncentreret både i duft og mund. Eftersmagen var relativ lang,

Ud over de annoncerede vine, donerede Lars og Malene en Vougeot, 1. cru les Cras, 2004, der havde et pænt frugtindhold i duftindtrykkene. Der var noget mere varme og frugt i smagen end Souchot'en. Det var en rigtig god ekstravin – tak for det.

Så skulle vi over til grand cru Echezeaux i årgangen 2005 og 2000. Det var nogle lækre bekendtskaber. Begge vine var superkoncentrerede i duften med megen frugt. 2005'erens smag var godt sammenhængende med duften. Jeg noterede lakonisk supplerende ved smagningen, at "nu sker der rigtigt noget". 2000 havde en super, super fin smag med stor koncentration, masser af frugt og en velintegreret syre. Eftersmagen var meget lang med elementer af tobak.

Sammenfattende var det en rigtig god aften med vine fra en rigtig dygtig producent. Som gennemgående træk forekom vinene meget frugtige og i god balance. Man siger normalt, at der ikke bør kunne produceres dårlig vin i Vosné-Romanee. Konklusionen må være, at Mongeard-Mugneret til fulde bekræfter dette princip.

Referat af Bouchard (hvide vine) smagningen den 22. november 2008.

 Referant: Brian Thostrup.

Årets sidste smagning havde tiltrukket godt 40 deltagere der var mødt op til smagning af Bouchard Pere et Fils hvide vine. Jan Sørensen fra Erik Sørensens Vinhandel præsenterede vinene, og øste levende og engageret ud af sine store viden. Alle aftenens vine var indkøbt hos Erik Sørensens Vinhandel, og de nævnte priser er listepriserne.

1. sæt var skruet sammen af  Mâcon Lugny ”Saint Pierre”, Monopol,  2006 og Rully 2006. Mâcon’en have en relativ kraftig, lidt kageagtig duft. Let sødme, med pæn længde. Blød og til den lette side. Nogle fandt, at den endte bittert. Dejlig drikkeklar vin. Rully var mere lukket i næsen. Smagen var også lukket mere eller mindre ned, og den primære frugt manglede. Pt. ikke så interessant som Mâcon’en, men vil nok runde af. Lidt tung i det. Nogle mente, at det var en typisk Rully. En udtrykte at det var 2 dejlige vine, der bare løb ned i kloarken (ikke negativt ment). Mâcon’en koster kr. 110 og Rully kr. 130.

2. sæt var sat sammen af Bourgogne ”La Vignée” 2006 og Beaune 1er Cru Clos Saint-Landry 2004. La Vignée (som er produceret af indkøbte druer) havde en acceptabel duft, uden dog at imponere. Indbydende smag. Lidt sødme og et bittert strejf til sidst, men det søde præg hænger ved. Mere egetræspræget end de 2 første vine. På Clos Saint-Landry marken dyrkes alene grønne druer, idet jordbunden er mere rig på limsten og kalk. Vinen var noget mere koncentreret i bouqueten end La vignée. Virker drikkeklar, men med en god syre, der lover godt for holdbarheden. Kan godt klare 2-3 år mere på langs, men kan iflg. Jan Sørensen klare noget længere tid i kælderen, end man regner med. La Vignée koster kr. 110 og Clos Saint-Landry står i kr. 300.

3. sæt var to gange Meursault; Les Clous 2005 og 1er Cru Les Genevriéres 2006. Bouchard ejer halvdelen af Les Clous marken. Vinen virkede noget lukket til at starte med, men der kom flere (parfume) nuancer efter lidt tid i glasset. I munden var den enkel og lige ud af landevejen, og lidt kort. God syre og fadet godt integreret.  Les Genevriéres udmærkede sig med en klare flottere bouquet end Les Clous. Fyldig, sødme, koncentration, smør, eg, pæn længde. Syren er lidt gemt pt. Blød. Igen er fadet godt integreret. Priser: Les Clous kr. 280 og Les Genevriéres kr. 600.

4. sæt var en Puligny Monrachet 1er Cru Folatieres 2005 og en Corton Charlemagne Grand Cru 2004. Folatieres var noget lukket i næsen og smagen var det også svært at få al verden ud af. Imponerede ikke. Nogle mente, at det var mere Bouchard stil end terroir. Skal have mere tid. Corton’en var noget mere åben i snusen med citrus og frugt. Starter lidt tynd i munden, men har de typiske træk, flint og mineralsk. Ikke decideret stor vin. Den fik lidt mere smag efter lidt tid i glasset, men stadig ikke stor. Det var en vin der delte salen, idet nogle var meget begejstret og andre udtrykte skuffelse. De positive røster gik på fantastisk koncentration og ekstrem mineralsk. Kompleks vin. Flinteagtig, typisk Corton. Terroir præg. Spændende elementer. Den bedte eftersmag hidtil. Vinen skal have mere tid. Folatirers står til kr. 550 og Corton til kr. 900.

Aftenens sidste ombæring var 2 styks Grand Cru; Chevalier Montrachet 2006 og 2001. 2006 havde en meget fin koncentration og tæt duft, med flere og flere nuancer i takt med vinen blev luftet. I munden var den super koncentreret, syre og balance, og lag på lag. Fedme. Meget lang eftersmag. 2001 var som ventet mere udviklet i næsen med strejf af tandpasta. Mange nuancer. Tydelig citrus i munden og enorm lang, men falder dog lidt til sidst. 2 fantastiske vine. 2006 står til kr. 2.000 og 2001 årgangen til kr. 1.300.

Det var så slut på spændende aften, hvor der syntes at være en klar tilfredshed i salen med de smagte vine. En deltager gav udtryk for, at vi på 1er cru niveau har smagt andre vine, der er bedre end Bouchard – men Bouchard’s Grand Cru’er er i top.

2009

Referat at smagning 20. november 2009 Chambolle-Musigny

Af Eva Sørensen  

På denne kolde efterårsaften havde ikke mindre end 46 medlemmer valgt at tilbringe aftenen i selskab med 12 vine fra Chambolle-Musigny. Vinene var indkøbt ”on location” hvilket muliggjorde en rimelig arrangementspris.

Vi lagde ud med to vine i årgang 2007 Amiot Servelle Chambolle-Musigny og Digioia-Royer Chambolle-Musignby Vieilles Vigne. Amiots vin var ret lukket med et strejf af røde bær – relativt stram men med en pæn sødme af kirsebær i eftersmagen. 168,- kr.    

Digioia-Royer´s vin var meget mørk meget lukket med et strejf af træ, en god saftighed – pæn længe og god tannin 191,- kr. Der var overvejende enighed i salen om at det var en god start om end der var tale om ”barnemord” i fleres øjne. 

Sæt nr. 2 bestod af Christian Confuron 1. cru, Les Feusselettes 2002 og Odoul-Coquard, CM 1. cru 2007

Det er Thierry Odoul der siden 1992 har været ansvarlig for dette 9 ha store domaine

Les Feusselettes, 2002 var begyndende rødbrun i glasset og duftede animalsk og lidt af sveskeblommer. Perfekt moden med god frugt og længde, skal nydes nu – der var dog meget stor flaskevariation denne aften – mit bord var heldige at smage en rimelig god flaske- 237,- kr.

Odoul-Coquard´s vin fremstod meget lys i glasset med en duft at lyse bær – hindbær. Kraftig god struktur med lidt sødme virker længere fremme end de to foregående 2007 vine. Udviklingspotientale? 230,- kr.  

Vi hastede videre til 3. sæt der bestod af to vine fra 2005. Beatrice Dubois 1.cru Combottes og Digioia-Royer 1. cru Groiseilles. Combottes var mørk dybrød, relativt lukket nu – svær at bedømme – var der fejl på vores flaske? Ved andre borde var duften mere åben. Vinen var rigtig svær at smage denne aften – hård, tør og lukket. 230,-kr., ikke nogen særlig positiv oplevelse.    

Groiseilles var ligeledes ret lukket, men åbnede let op i glasset med god frugt. Igen en tør vin men med en del sødme og frugt. Meget garvesyre. 230,- kr. Meningerne ved bordene var ret delte, men ingen tvivl om at her skal der ”gives tid”

1. sæt bestod igen af 2 vine: Amiot Servelle 1. cru Charmes 2004 og David Durband 1. cru Sentieres 2007.

Amiot Servelles vin havde fået 50 % ny eg og var pæn lys (tegl) lidt lukket med noget begyndende animalsk i duften. Flere beskrev vinen som grøn, noget lukket og uspændende - der var en del diskussion om den var årgangstypisk. 252,- kr.

David Durband´s vin blev af et medlem beskrevet som en ”diskobourgogne” – spørgsmålet er så om den dansede! Vinen havde en atypisk duft med let brændt karakter. Vinen var ret udviklet i munden med god kompleksitet, dybde og struktur. 352,- kr. 

Vi var så nået til endnu to vine fra 2007 begge fra dom. Berteau nemlig 1. cru Charmes og 1. cru Amoureusses. Charmes var relativt lys og flot dyb med en ulmende bouquet af røde bær, primært jordbær. Meget flot struktur med sødme, finesse og elegance, en stor vin. 345,- kr.  Amoureusses var meget lys først lidt lukket i glasset men åbnede op med en charme og forførende elegance. Vinen fremstod sødmefuld med en frugteksplosion – stilfuld og dyb. En vin hvor flere deltagere mente at den outperformede de efterfølgende grand cruer. 497,- kr. 

Sidste og 6. sæt og finalen bestod af to grands cru Bonens Mares fra henholdsvis Louis Jadot 2001 og Robert Groffier 2007.  Jadot´s  Bonnes Mares var flot mørk tegl med en flot moden pinot bouquet kraftfuld og flot – måske for pæn? Var der enkelte der mente. Smagen var elegant, super lækker og flot dybde og struktur. En rigtig flot vin. 659,- kr. Groffier´s version var smuk lys rubinrød med en charmerende bouquet fyldt med bræ. Ord som power, voldsom og vild kombineret med sødmefuldhed var de ord der bedst kunne beskrive denne vinoplevelse. Gem mindst 5 år – 871,- kr.

Vinene fra Bonnes Mares, og især den yngste udgave fra Groffier, levede i den grad op til at vinene netop fra denne mark er vilde og uregerlige.

Et flot punktum for en spændende aften i selskab med 12 forskellige vinudtryk fra Chambolle-Musigny.

Forventningerne til denne aften var naturligt store – vi skulle opleve vine ”der synger” som et medlem udtrykte det  – min konklusion må være at der bestemt var vine der sang – både store arier men også mere beskedne små sange og viser!  

Domaine Chavy-Chouet samt Chantal Lescure

v/Palle B.Hansen

Indbydelse til smagning af vine fra Domainerne Chavy-Chouet samt Chantal Lescure i selskab med vinmagerne, Fredag den 24. april 2009 kl. ca. 19.00 i Hellerup Menighedshus på Margrethevej 7B, i Hellerup

Det er efterhånden et stykke tid siden, at Bourgogneselskabet har haft besøg fra distriktet. Det er derfor med stor glæde, at selskabet – i samarbejde med A Vinstouw – kan indbyde til smagning af vine fra domainerne Chavy-Chouet samt Chantal Lescure i selskab med domainernes vinmagere. Fælles for disse domainer er, at de inden for de seneste år har gennemgået en stor positiv kvalitetsmæssig udvikling.

Domaine Chavy-Chouet, der vil være repræsenteret af Romaric Chavy, har 13 ha marker primært placeret i Meursault og omkringliggende kommuner. Hovedparten af produktionen er hvid.

Domaine Chantal Lescure ligger i Nuits-St.-Georges. Domainet vil være repræsenteret af dets leder og vinmager, Francois Chavériat Vi skal denne aften smage følgende flotte perlerække af vine:

Domaine Chavy-Chouet, Bourgogne Blanc 2007, Meursault Charmes, 1. Cru, 2007, Puligny, Montrachet, Ensigneurs, 2007, Pommard 1. Cru Les Chanlins, 2007 Domaine Chantal Lescure

Côte de Beaune, 2005, Nuits St.-Georges, 1. Cru Vallerots, 2006,        Chambolle Musigny, les Mombies, 2007, Pommard 1. Cru, Bertins, 2005, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2002, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2003, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2006

 Efter smagningen vil der blive serveret en buffet, hvortil der vil blive serveret Chavy-Chouets Bourgogne rouges 2007. 

Ja sådan lød indbydelsen, men den havde ikke tiltrukket flere end 35 medlemmer. Disse medlemmer fik et dejligt indblik i de to domainers måde og lave deres vin på samt de mødte de to charmerende vinmagere fra domainerne.

Smagningen skulle begynde klokken 19.00 og folk var ankommet, og havde sat sig til rette, da Preben Plougman fra A Winstouw kom ind og fortalte at vores gæster lige ville dufte til alle vinene inden smagningen kunne begynde. Det forsinkede det hele et kvarters tid, men i gang kom vi da.  

Den første der skulle fortælle om sit domaine og vinene var Romaric Chavy fra Chavy-Chouet.

Domainet er nu på syvende generation. Det er et familieejet og drevet vinhus beliggende i MEURSAULT. Vinmarkerne udgør 13 ha dækkende landsbyerne MEURSAULT, PULIGNY-MONTRACHET, Saint-Aubin, Volnay og Pommard.

Domaine Chavy-Chouet blev grundlagt da to af de ældste familier i MEURSAULT og PULIGNY-MONTRACHET blev bragt sammen.

Dette er grunden til, at Chavy-Chouet har vinmarker der er fordelt næsten ligeligt mellem landsbyerne.

Hubert og Romaric Chavy repræsenterer den 6. og 7. generation af vinmagere i familien.

Nu tapper de selv men for ikke så mange år siden solgte de deres druer til dem der bød højst og de lavede ikke selv vinen.

Deres sortiment er rimeligt stort, især de hvide. De laver 5 forskellige Puligny Montrachet deraf 4 som er 1. cru,  samt en kommunevin med marknavn.

I Meursault har de 5 forskellige 2 som er 1. cru,  samt 3 med marknavn. En enkelt Saint Aubin og deres hvide Bourgogne. Det røde sortimenetet er knap så stort. Foruden den røde Bourgogne har de en Volnay og en Pommard, som begge er 1 cru vine.

Vinene ligger gennemsnitlig 10 måneder på fad, og kun cirka 15 % af fadene er nye. Derefter en let filtrering inden de kommer på flaske.

Smagningen begyndte med at meddelelsen om  at den hvide bourgogne var blevet væk. Så den måtte vi tænke os til. Preben Ploughman fra A Winstouw var ulykkelig og lovede os ”et plaster på såret” til en anden smagning.. der var derfor kun tre forskellige vine fra domainet til smagning.

De to første var henholdsvis Meursault Charmes 1. cru Les Charmes årgang 2007 samt Puligny Montrachet, Ensigneurs, 2007. altså deres kommunevin med marknavn. Begge var typiske for området. Der var i Meursaulten let smør og en pæn begyndende fedme og allerede nu en pæn eftersmag. Det var dog ikke alle der syntes om denne vin mange foretrak Puligny Montrachet, Ensigneurs, 2007. En tør frisk og dejlig vin med en pragtfuld duft at blomster en rigtig dejlig vin. Igen typisk for området. Personligt kunne jeg lide dem begge, men har nok lidt svaghed for Meursault. Domainet mente at Meursaulten kunne lægge i 10 år mens at Pulignyen skulle drikkes inden for de næste 5 år. Priserne var denne aften kr. 299,- for M og 199,- for PM. Der var på denne aften en rabat på kr. 100 pr flaske.

Deres rødvin var fra Pommard. 1. Cru Les Chanlins, 2007.  Romaric fortalte at den var fra den østlige del af Pommard, og igen bar den tydeligt spor af dette. Den smagte som en god Volnay. Ikke med Pommard’s tyngde og til tider brutalitet, men Volnay’s elegance. Behagelig og god allerede i dag, men med lethed vil den kunne klare 5 – 6 år endnu Prisen på denne vin var denne aften kr. 199,- igen med kr. 100,- rabat hvis man købte i dag.

Så var det Francois Chavériat’s tur manden fra Chantal Lescure.

Vi har besøgt domainet i 1995 og følgende står i vores referat fra denne tur: Torsdag gik det så løs igen. Vi startede i Nuit-Saint-Georges hos Domaine Chantal Lescure. Vi vidste ikke så forfærdeligt meget om domainet på forhånd, blot at det er en del, og vel at mærke den bedre del af firmaet Laboure-Roi. Besøget blev en meget positiv overraskelse. Efter at vi havde smagt en række glimrende vine afsluttende vi med 3 ældre vine fra hhv. 79 og 80, som var meget elegante og flotte. 

Nogle af de gamle medlemmer vil nok kunne huske denne smagning, med en meget nervøs ung mand, der blev sekunderet at en ældre herre i baggrunden.

Huset startede efter Madame Chantal Lescure blev skilt fra  Gramont de Marcharnt i 1970'erne, og han måtte flytte ud til den beboelse hvor vi har besøgt ham siden. Efter skilsmissen kørte både huse og marker kørte gennem møllen, og blev delt mellem dem, og i dag har hver for sig deres ”gode” marker.

Francois Chavériat startede på domanet i 1996. Han fortalte blandt andet at de har nu totalt 18 ha på 15 forskellige områder Bourgogne. De 4 områderne ligger i Cotes de Nuit og de14 i Cote de Beaune.. Desuden tilbringer man  90% af tiden i markerne for at følge vinstokkene og den sidste 10% af tiden bruges på domainet til vinfremstilling, tapning og klargøring. Men, siger han, den vigtigste del foregår i markerne. De håndplukker druerne så de ikke bliver knust elle trykket for meget hvis det kan undgås. De ligger på fad i mellem 14 til 16 måneder – det kommer an på hvornår Francois mener vinen skal tappes. De stikker om til andet fad 1 til 2 måneder før tapning.

 Han lavede om på rækkefølgen af vinene. så vi begyndte smagningen med Nuits St George , 1. Cru Vallerots, 2006 kontra Chambolle Musigny, les Mombies, 2006. Det var med stor fornøjelse at vi smagte disse to vine. Chambollen var som den skulle være. Sød, elegant og indsmigrende, en rigtig dejlig feminin vin - hvor imod NSG p.t. var uligevægtig, ikke særlig imødekommende, og meget lukket. Francois fortalte at om fem år ville det være anderledes, så ville Nuits St Georges vinen vare sprunget ud i fuld flor og være så lækker og indsmigrende som Chambollen. Det var nu. svært at tro, men han har jo nok ret den gode mand.  Prisen for disse vine var NCG 289,- (normalpris 399,-) og CM 229.- ( normalpris 399,-)

Kampen stod nu mod en Cote de Beaune 2005 og en Pommard kommunvin ved navn Les Vaumuriens - begge årgang 2005 - denne superårgang. Pommarden var ikke den der stod i indbydelsen, men han hævdede at denne var bedre.

Begge vine var lækre. De havde fylde, kraft og en god smag i begge vine. Personlig fortrak jeg nok Pommard vinen - selv om prisen var 299,-, hvorimod Cote de Beaunen (som voksede på et lille stykke jord syd for Beaune) var en fantastisk vin til en pris af 125,- (normal pris 169) absolut aftenens helt store overraskelse.

Aftenens sluttede så af med de tre vine fra Clos Vougeut. Chantal Lescures parcel ligger næsten parallelt med muren ind til bygningerne. Der er jo så mange parceller på denne jordlod. Vinene blev smagt i årgang 2002 – 2003 samt 2006. Det kan siges med meget få ord. 2006 – lækker – men alt for ung. Alle finesserne  var slet ikke fremme endnu. Årgang 2003 også lækker men med en snert af den varme sommer, så lidt for meget marmelade. Den mest vellykkede p.t. var 2002, som havde hvad der skulle til, men desværre stadig kun en teenager. Men som de fleste Clos Vouegot vine er det jo lækre sager. Priserne for disse gudedrikke lå og lurede lige omkring kr. 600 pr flaske lidt over lidt under alt efter årgangen. Som en supplerende ting kan oplyses at domainet kun har 6 flasker af årgang tilbage i deres egen kælder

Til buffenen blev der så serveret Bourgogne Rouge – igen fra Chantal Lescure - favorit pris kr. 99.-og ikke den først annoncerede fra Chavy-Chouet

Jeg hørte i min øresnegl at der blev talt om besøg til efteråret på Bourgogneturen. Tag masser af penge med – der er gode tilbud at hente begge disse steder

Referat fra smagning af årgang 2006 den 23. januar 2009.

V/ Jan Tjørnelund

Årets første smagning var en smagning af den interessante årgang 2006. Torben indledte med at fortælle om årets gang: 2006 var noget anderledes end sin forgænger 2005, nærmest et noget kaotisk år med meget store udsving. Der var sne i løbet af vinteren, og de første grønne skud kom først midt i april, ligesom også maj måned var køligere end normalt. Men i juni kom varmen og masser af sol. Juli måned var ekstrem varm, nogle dage over 40 C; ja, juli blev endda varmere end rekordåret 2003. Mange vinproducenter begyndte at tro, at de skulle til at høste allerede i løbet af august; men så skiftede vejret endnu en gang, og august blev kold og meget regnfuld (ligesom i Danmark), og der var stor risiko for råd i markerne. Som et mirakel skiftede vejret endnu en gang i begyndelsen af september, og det blev solrigt med en tør, nordlig vind, så høsten kunne begynde ca. 20. september. Det var et år, hvor de, der høstede tidligt, formentlig har lavet de bedste vine, - der er dog nogle, der har høstet for tidligt og har fået produceret nogle ’grønne vine’. Det var et år med meget arbejde i markerne og et forholdsvis lille vindue til at høste i. Et noget udfordrende år i modsætning til 2005.

Vi skulle smage hele 12 vine, heraf 5 hvide og 7 røde. Første sæt var en Macon Mille Clos de Four fra Domaine Comtes Lafon og en Saint-Aubin Clos de la Chatenière Premier Cru fra Domaine Hubert Lamy. I 1999 grundlagde Comtes Lafon deres ’afdeling’ i Macon, hvor de dyrker druerne efter økologiske principper. For denne vin lagres kun en lille del på fad og resten på tank. Vinen fremstod rimelig moden med lidt melon/fersken i bouqueten og levede måske ikke helt op til domænets enorme renommé, men en godt glas var der stor enighed om. Pris ca. 200 kr. hos A vinstouw.

Saint-Aubin’en, produceret af Oliver Lamy, havde en ren frugtig bouquet med en anelse egetræ og en god frisk syre, - en vin, der skal gemmes mindst et par år. Et rigtig godt glas. Pris 205,00 kr. hos Theis vine.

Andet sæt bestod af tre vine fra Chassagne-Montrachet, hvoraf den første var Les Chaumes fra Domaine Jean-Noël Gagnard; en vin, som produceres af datteren Caroline Lestimé. Vinen var noget svær at blive klog på, en skuffelse for de fleste: ucharmerende, kedelig og lidt gummi var nogle af kommentarerne. Jeg tror nok, at den skal blive bedre; men det var svært at forestille sig, at det var virkelig klassevin, vi havde i glasset. Pris 235,00 kr. hos K.B. Vinimport. Den anden vin i sættet var en La Boudriotte Premier Cru fra Domaine Fontaine-Gagnard, - endnu en af de utallige Gagnard’er i Chassagne-Montrachet. Lagret på 50 % nye fade, en vin med noget større dybde og bedre frugt, en god vin, der dog savner lidt syre. Pris 270,00 kr. hos Theis vine. Den tredje i sættet var en La Maltroie Premier Cru fra Domaine Bernard Moreau. Det var en mere klassisk Chassagne-Montrachet med en god syre og en flot lang smag: klart den bedste af de tre, var de fleste enige om, selv om vinen var filteret let før aftapning. Pris 405,00 kr. hos H.J. Hansen. Der var mange, der var lidt skuffede over de tre vine: var det årgangen, eller var de bare inde i en lukket periode? Jeg hælder mest til den sidste antagelse, da jeg har smagt en del rigtig flotte hvide 2006’ere tidligere.

Så skulle vi til at smage de røde 2006’ere første sæt var to vine fra Côte de Beaune; en Beaune Grèves Premier Cru fra Jean-Marc Morey og en Volnay Clos des Chênes Premier Cru fra Bouchard Père et Fils. Beaune-vinen var en lidt let vin, nogle mente, at den var for let og savnede noget frugt, mens andre mente, at det var en god og ærlig vin. Den var nok også lukket lidt ned. Pris 215,00 kr. hos Løgismose.

Volnay’en vakte stor begejstring, en noget mere kraftfuld vin med mange flotte nuancer, en rigtig flot vin var de fleste enige om, - en vin, der skal gemmes 6-8 år. Pris 420,00 kr. hos Erik Sørensen.

Tredje sæt var tre vine fra Gevrey-Chambertin, hvoraf den første var en kommunevin fra Domaine Lucien Boillot. Der var lidt uenighed om denne vin, idet en del syntes, at det var en dejlig saftig vin, en flot kommunevin, mens andre var knapt så begejstrede og talte om for stort høstudbytte. Pris 199,00 kr. hos Cépages.

Anden vin i sættet var en Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes fra Jean-Michel Guillon, igen var der ikke helt enighed om denne vin; en del mente, at det var en rigtig god og ukompliceret vin, mens andre savnede lidt frugt og mente, at tanninerne var for fremtrædende, så måske igen en vin, der var lukket ned? Pris 219,00 hos Thies vine. Tredje vin i sættet var igen en vin fra Domaine Lucien Boillot: en Gevrey-Chambertin Cherbaudes Premier Cru. Denne vin var klart den bedste af de tre i sættet, med herlige mørke, modne bær i bouqueten og rigtig flot fylde og balance, var der stor enighed om. Pris 349,00 kr. hos Cépages.

Så var det blevet tid for aftenens sidste to vine, endda to Grand Cru’er. Først en Echezeaux fra Domaine Francois Lamarche. En vin med flot og dyb bouquet med stor kompleksitet, en rigtig sød og charmerende vin, der kan holde i rigtig mange år, aftenens bedste vin for rigtig mange af os. Pris 445,00 hos Theis.

Aftenens sidste vin var en Mazis-Chambertin fra Jean-Michel Guillon, en vin med meget tørstof, skal næsten spises med kniv og gaffel og skal gemmes en del år, gemmer godt på sin charme p.t. Nogle mente, det var et rigtig pilotprojekt (Jean-Michel er tidligere pilot). Pris 504,00 kr. hos Theis.

Referat af Dominique Laurent smagning den 29. oktober 2010. 

Referant: Brian Thostrup. 

Denne fredag aften kunne Bourgogneselskabet byde velkommen til Steen Rasmussen fra The Wine Company, som præsenterede aftenens vine fra Dominique Laurent. The Wine Company har i 10 år arbejdet med Sylvie Esmonin, fra domainet af samme navn, og som er gift med Dominique Laurent, og de har haft samarbejde med Dominique Laurent i et års tid. Dominique Laurent er negotiant, og har i dag vineri og bødkeri vest for Nuits-Saint-Georges. I 90’erne var hans vine endog meget egede, men det har ændret sig til i dag, hvor komplekse, elegante og finesserige vine er i højsædet. Så man kan sige, at hans kone fremstiller maskuline vine og den 150-200 kg tunge Dominique laver feminine vine.

Aftenens 1. sæt bestod af Bourgogne No. 1 2007 og 1er Cru Clos Baulet Morey-Saint-Denis 2006. No. 1 havde en smule kanel i duften, og med 07 karakter. Bitter først, derefter lidt til den lette side. Vel OK for sådan en karl. Ikke den store kompleksitet. 1er Cru’en var til sammenligning klart mere burgundisk i næsen. Noget let i betrækket og lidt skuffende. Priser: No. 1 kr. 125,00 og 1er Cru Clos Baulet kr. 199,00.

1. sæt var sammensat af to styk Gevrey Chambertin Vieilles Vignes i henholdsvis 2007 og 2006 årgangen. Dominique Laurent vil ikke oplyse, hvor hans vine kommer fra. Han udvælger nogle fade hos forskellige dyrkere, som han så stikker sammen. Det er færdiggærede vine han køber, og foretager så selv elevagen. Avlerne han køber fra, er på kontrakt, så de gør lidt som Dominique siger, de skal. 2007 have en lidt underlig duft. Relativ velsmagende og noget syrerig. Purpur farve. Nogle fandt den mere spændstig og vibrerende end 06’eren. Andre betegnede den som usammenhængende. 2006 havde en indbydende næse, lækker smag med masser af frugt. God syre. Smager godt. Begge vine har deres egen karakter. Det er svært at finde et fællestræk for dem. Andre kommenterer lød: 07 er ingen skønhedsåbenbaring. Meget forskellige. Rigtig gode begge to. 07 er mere klassisk end 06. Ikke så lang eftersmag i nogen af dem. Begge vine koster kr. 249,00. 

Sæt nummer 3 blev 1er Cru Santenots Vieilles Vignes Volnay 2007 og Chambolle Musigny Vieilles Vignes 2007. Marken Santenots ligger i Meursault, på grænsen til Volnay. Flot, koncentreret næse. Lækker, bitterstof, god fylde og koncentration. Meget lang. Kraftfuld. Musigny’en lå op ad Santenots for så vidt angår næsen. I munden mere imødekommende, mere blød. Elegant og finesse. Er pt. mere drikkevenlig end Santenots’en. Volnay’en skal have luft, hvorimod Musigny’en var på med det samme. To gode vine. Nogle mente, at Musigny’en var klar bedre end Volnay, fordi den ikke var så 2007 præget. Andre havde den omvendte opfattelse. Begge flasker skal ligge, og de gør sig bedst sammen med mad. Priser: Santenots kr. 249,00 og Musigny kr. 299,00. 

Så kom der to Vosne Romanee på borderne; 1.er Cru Les Rouges Vieilles Vignes 2007 og Vieilles Vignes 2003, - sidstnævnte fra magnum. Les Rouges var en smule møget i næsen. God frugt, velsmagende. Pæn længde. Harmonisk, balance. Aftenens bedste hidtil. Value for money. 2003 udmærkede sig med lidt sødme i duften. I munden gik sødmen videre med en god koncentration, og den del tør tanin. Lang eftersmag. God vin, men ikke stor. Priser: Les Rouges kr. 325,00 og VV 2003 kr. 650,00 for magnum. 

Finalerunden bød på to Grand Cru i årgang 2007, begge betegnet Vieilles Vignes; Clos de la Roche og Echezeaux. Clos de la Roche kunne bryste sig af en god kompleks duft, men smagen levede ikke helt op til dette. God længde. Og for nogle en ny aftenens bedste vin. Og den skule have luft, for at udtrykke sig. Echezeaux’en havde en ubehagelig, svovlet duft. Ikke så rar. Disse elementer fortsatte desværre i munden. Meget syrerig. Rødkål. Oversvovlet – og forsvinder det ? Den var ingen stor oplevelse på dagen. Priser: Clos de la Roche kr. 499,00 og Echezeaux kr, 499,00.

Puligny – Montrachet smagning i Bourgogneselskabet.

V/Palle B. Hansen

Dagen var den 24. september, den havde virket regnfuld og kølig. På vejen til menighedshuset stænkede det en smule men ikke den store syndflod.

Der havde tilmeldt sig 51 mennesker til smagningen. Og alle dukkede op.

Formanden bød velkommen og ønskede os alle velkommen til den første efterårssmagning for i år. Denne smagning var en ren hvidvinssmagning. Og det var flotte dråber der var kommet til menighedshuset.

Igen huskede hun medlemmerne på hvor meget der måtte skænkes i glasset. Der er altid nogle der glemmer det i sommerferien og der komme stadig nye medlemmer, som ikke er klar over det.

Dernæst fortalte Brian om området. Han sagde blandt andet.

Kommunen omtales som den bedste hvidvinskommune på jorden – for så vidt angår Chardonnay. Puligny-Montrachet ligger i Cotes de Beaune; mellem Meursault og Chassagne-Montrachet. Vest for ligger Saint-Aubin. Puligny-Montrachet dækker 230 ha, der fordeles med 111 ha AC, 97 ha 1. Cru, og 21 ha Grand Cru.  To af Bourgognes seks hvide Grand Cru’s ligger helt i Puligny-Montrachet (der er Chevalier-Montrachet 7,47ha og Bienvenues-Batard-Montrachet 3,53 ha). Derudover ligge 2 Grand Crus med ca. halvdelen hver i Puligny, og den anden halvdel i Chassagne. Disse to marker er Batard-Montrachet med 5,62 ha i Puligny og Montrachet med 4 ha i Puligny. Grand Cru markerne ligger i kommunens sydlige del. Foruden Grand Cru’erne er der 17 1. Cru marker i Puligny.

Smagningen kunne begynde. Lad det lige komme på plads at priserne på vinene i denne smagning er alle på nær den første er omregnet fra euro, da Jan som sædvanligt skal til bourgogne et par gange om året. Det tror jeg heller ikke at medlemmerne har noget imod. Der er stadig noget at spare ved at købe det i bourgogne.

Men i gang med smagningen, Bjarne præsenterede den første vin som var 2006 Dom. Michel Coutoux kommunevin. Han er ”gift” ind i bourgogne. Han kommer fra Loire. Og blev gift med Michel Niellons datter.

”Her accepterer vi jægere, fiskere og andre løgnere."

Således står der ved nedgangen til Michel Coutouxs kælder. Manden er altså ikke helt uden humor. Vinene fra Michel Coutoux er blandt en af Bourgognes bedst bevarede hemmeligheder. Michels talent, kombineret med den enorme praktiske viden som han har fået overført fra Michel Niellon, gør, at han i dag anerkendes som en af Bourgognes dygtigste fremstillere af hvidvin. Cirka 40 fade vin pr. år eller 12.000 flasker om året er alt hvad det bliver til. Appellationerne spænder over alt fra Saint Aubin til Meursault, Puligny-Montrachet og selvfølgelig Chassagne-Montrachet.

Farven og klarheden på vinen var meget lys, for mig mindede det ikke om en Chardonnay vin, dog heller ikke en Sauvignon Blanc. Let syrlig – røget – ikke ubehagelig. Jeg var den eneste ved bordet som ikke syntes godt om vinen. Han er muligvis dygtig, men han har ikke en fan i mig. Vinen var købt i Dk og kostede kr.160,-

Denne vin blev parallel smagt med en anden kommunevin nemlig Dom Louis Carillon i årgang 2008. der er et lille familiedomaine på 11 ha. Domainet drives i dag af to brødre men skal splittes i 2010 så de kommer til at dele domainet. De 11 ha. omfatter i dag, 1 Grand Cru og 5 Premier Cru samt hele 5 ha kommunevin.

Stadig en dejlig klar vin, med et lille gyldent strejf. Meget behagelig, mere blid en den første vin. Dette var rigtignok Chardonnay – endog med en pæn eftersmag. Prisen (og nu skal vi regne med priser fra Bourgogne) kr. 230,-

Vi skal nu op i 1. Cru vinene. Den første var fra Dom. Philippe Chavy årgang 2008 og navnet var Folatiéres (som ifølge Nils Dyvad betyder ”fugtig jord”)

Philippe har stille og roligt bygget domainet op siden 1990. han far Albert har altid solgt hele sin produktion til Bouchard i Beaune. Phillipe er født i 1967, og det første han gjorde da han overtog roret, var at investere i nye fade. Så til at begynde med var det meget fad de smagte af, men det er som om han har fået tjek på det nu. Han har omkring 9 ha, dog ingen Grand Cru 4 forskellige Premier Cru marker. Desuden laver han en lille smule bourgogne blanc samt rouge. Denne vin vi fik i aften var let gylden, med både citrus og mango i duften. Og smagen havde let smør, let ananas en del syre og så var den dejlig tør. Prisen var kr. 288,- (lokalt)

Igen en vin fra Folatiérs, denne gang en årgang 2007 – Fra dom. Paul Pernot. Jan havde haft et sjovt besøg på domainet. Han var blevet modtaget af ”den tavse mand” som vinkede Jan og frue nærmere til smagelokalet hvor Jan ytrede ønske om at smage nogle 2008 vine. Han gik i kælderen og kom tilbage med 3 flasker 2007 vine som de kunne få lov til at smage. Det var det…

Det er Paul Pernots tre sønner der kører domainet nu. Desuden er de ballonskippere over bourgogne, hvor de flyver med turister.

Foruden denne vin har han omkring 11 ha både i Pommard og Puligny.

Vinen: Mere lys en den forrige. Meget åben i duften, med strejf af abrikos, mandler og citrus. Smagen: God frugt og let fad – men der mangler noget i smagen? Pæn lang eftersmag. Pris (lokalt) kr. 303,-

Vi kom nu til de to vine fra les Perrières marken (Rullesten). Den første var fra dom. Louis Carillon 2008 hvorfra vi havde smagt en kommunevin tidligere. Den var ret let lys, og en pæn duft af frugter samt en lang eftersmag. - Se nu kommer vi op hvor det smager rigtigt godt. Der var både smør og melon samt en del citrus i den smag. Dejlig vin! Pris kr.384,19 (lokal)

Derefter var det Dom. Etienne Sauzet 2007 (stadig samme mark) der kom på bordet.

Domainet er velrenommeret i bourgogne. De har 4 Grand Cru marker i området samt 9 Premier Cru samt naturlig en del kommunale marker. Stokkene fra denne mark er ret unge. 15 år i gennemsnit. Domainet laver kun hvidvin, og det er de gode til. Vinen var meget lys, næsten ingen farve. Betydelig mere syre og fylde en de forrige, samtidig blød og behagelig – Masser af frugt i eftersmagen som var pæn lang. Lokal pris kr. 384,87

Videre til nummer syv. Vinen fra Vincent og Sofie Morey Les Truffières 2008 (trøflerne). De bruger ca. 40 % ny eg og stokkerens alder spænder fra de er plantet i 1951 til 1986, så der er en hvis aldersspredning. Domainet laver 10 forskellige hvide vine og seks røde

Vinen havde et let gylden skær. En dejlig duft. Pænt med syre så nu er vi kommet til nogle af de helt flotte vine. Masse af syre, masse af frugt, citrus, mandel og let smør. Flot vin – fuld af guf. Pris kr. 368,- (lokalt)

Dom. Henri Boillot bankede nu på. Hans vine har vi smagt før. Også denne gang er den perfekt. Det var 1. Cru Brucelles (pigerne) 2008. Henri Boillot er på blot små 10 år blevet en af Bourgognes lysende stjerner. Det  er nu 5. generation på Domainet og de er uhelbredelige perfektionister. Intet, absolut intet, overlades til tilfældigheder. Han stræber efter at hver vin afspejler sit terroir så vidt som muligt og at de derved er forskellige, selvom det ofte kun er få meter, der skiller dem fra hinanden. Domainet ejer omkring 13 ha.

Så naturligvis skuffede den ikke. Godt med syre, meget lang eftersmag masse af liv endnu. Flot, flot vin. Og den lokale pris var kr. 408,-

Dom Lefaivre’s vin havde en fejl ved vores bord. Den var ikke direkte dårlig, men virkede at for udviklet, eller træt Det var 1. Cru Clavoillon – og det var en skam – den var ikke rigtig i harmoni, og det er synd. Det er et flot domaine, der laver en hel del vin. Jeg mener vi på en af vores bourgogneture også oplevede en skæv flaske fra samme domaine.

Det var ved denne smagning utroligt stor flaske nuance smagningen igennem. Denne var dog den eneste der ramte mit bord.

Men prisen var både god og dårlig!  kr. 496,- / 591,- Den var købt to forskellige steder derfor to priser.

Smagningen sluttede med to Grand Cru’er. Den først var fra den tavse franskmand Paul Pernot. Igen var det en 2007og vinens navn var Bienvenue-Batard-Montrachet. Det kan godt være han ikke taler meget, men vin kan han lave. Denne vin havde alt hvad den skulle have. En dejlig duft en forbandet lang eftersmag. Alle de forskellige modne frugter som du kan tænke på en helt fantastisk vin og prisen var naturligvis lokal og den var på kun kr. 455,-

Vi sluttede smagningen med Dom. Philippe Colin Chevalier Montrachet årgang 2008. Modsat Bastarden havde den en let sødme som virkede som den berømte prik over i-et. Vinen var stadig lukket men havde enorme mængder af syre i sig, en vin der bør vente nogle år før den åbnes. Han har 7 ha, og hans flagskib er Chevalier Montrachet den vin som vi drak i aften. Marken er på 0,08 ha. Desuden har han 11 Premier Cru parceller i området, og laver desuden en smule rødvin.

Desuden var der også en auktion denne aften, hvor medlemmerne kunne købe et par gode flasker med hjem til auktionspriser der til tider var meget fine.

Aftenen sluttede med en lækker buffé.

Eneste lille minus, ved denne aften var at vinene når de kom ind var en smule for kolde, men hellere lidt for kold end lidt for varm. Så man kunne se ved bordene hvordan folk sad og varmede glassene mellem hænderne.

Referat af Domaine Brandis smagning den 7. maj 2010.

 Referant: Brian Thostrup.

 36 vinglade medlemmer og gæster af Bourgogneselskabet var mødt op denne fredag aften, for at smage et udvalg af bourgogner fra vinfirmaet Domaine Brandis, som indehaves af Tom Brandis, der fortalte engageret og vidende om vinene gennem hele aftenen. Tom Brandis har været vidt omkring i vinbranchen, både i ind- og udland, og mange husker sikkert Tom fra GOBI tiden, hvor han i 1997 startede som vinindkøber, og fik etableret en solid portefølje af kvalitetsvine. I 2002 førte han så sin gamle drøm ud i livet, og etablerede sig som selvstændig vinhandler, og Domaine Brandis var skabt. Tom fik en aftale om at tage en del af sine 'gamle' leverandører med sig, og porteføljen er siden blev udvidet med flere top producenter fra primært Frankrig og Italien. Bourgogne rummer en stor plads i Toms hjerte, og han har da også arbejdet hos Joseph Matrot i Meursault tilbage i starten af 1990'erne.

 Vi lagde ud med de røde, således at 1. vin blev præsenteret solo: Domaine Yves Chevallier, Vosne Romanée 2005. En pæn kulør, og en lidt tung bouquet med lidt elegance bagved. Lukket. En del tannin og meget tør. Frugt savnes. Ikke en vin der giver voldsomt meget fra sig pt. Pris kr. 299,00. 

De næste 2 vine blev serveret i et sæt. Domaine Emmanuel Rouget, Savigny Les Beaune 2007 og Domaine Francois Mikulski, 1er Cru Santenots du Milieu 2006. Emmanuel Rouget er nevø til Henri Jayer, og hans vin udmærkede sig med en meget indsmigrende næse, der konstant udviklede sig. Lækker. Smager rigtig, rigtig godt. Harmonisk, koncentreret og lang. Mikluski lagde også fra land med en dejlig bouquet, der ikke var så anmassende som Savigny’en. Elegant, mere vinøs og krydret end Rouget. Måske ikke så Volnay-agtig. Peberet. Et godt sæt. Priserne er kr. 400,00 for Savigny Les Beaune og kr. 349,00 for Santenots du Milieu. Tom fortalte at Mikulski i 2004 stoppede med at bruge den kunstneretiket de indtil da havde anvendt på deres flasker, idet kunstneren var afgået ved døden, og det havde ikke været muligt at finde en ordning med hans arvinger – de ville se kontanter i stedet for vin.

 Aftenens 3. runde bestod af Domaine Lignier Michelot, Morey Saint Denis, 1er Cru Faconnieres 2006 og Domaine Prieure Roch, Nuits-Saint-Georges 1er Cru 2007. Faconnieres var relativ mørk og havde en indbydende duft. God frugt, harmonisk og koncentreret. Lang eftersmag. Kraftig. Lækker vin. 2007’eren bød ind med en krydret, lidt stikkende næse, som bestemt var noget for sig selv. I munden var den urteagtig, lidt sur og noget underlig. Grønt græs. Tom kunne fortælle, at Domiane Prieure Roch fremstiller anderledes vine i en meget speciel stil. De er altid lyse, og laves på hele klaser, så selve stilken skal også være moden. Domainet er biodynamisk. Deres vine kan ændre sig meget, selv over få dage. Det er de mindste druer, der smager bedst. Deres etiket symboliserer gud, menneskets (øje eller mund), vegetation og regn. Domainet er startet i 1988, og ejes af Henry-Frédéric Roch, der også er meddirektør på DRC. Han er nevø til Lalou Bize-Leroy. Faconnieres står til kr. 399,00 og Roch’en til kr. 549,00. 

1. sæt var sammensat af Domaine Guillon, Gevrey Chambertin ”Pere Galland” 2008 og Domaine Robert Groffier, Chambolle-Musigny, 1er Cru Les Sentiers 2007. Guillon’s cuvee Pere Galland er opkaldt efter manden, der lærte Guillon at lave vin, og at dyrke den. Den havde fin frugt i næsen, med lidt fad og en lille smule grønt bagved. Næsten voldsom i munden. Sødme. Rå. Lidt bitter slutning. Power, men god balance, og frugten pakker vinens syre flot ind. Domaine Robert Groffier ligger i Morey Saint Denis, og de kan blandt andet prale af, at være ejer af den største parcel i Les Amoureuses. Les Sentiers, som vi smagte, ligger i Chambolle-Musigny, på grænsen op til Morey. Duften var raffineret med lidt stald. Elegant, blød, lang og harmonisk. Mums. Priser: Guillon kr. 249,00 og Groffier kr. 750,00.

 Omkring årgang 2008 fortalte Tom Brandis, at det er en årgang med relativ meget syre, og man skulle passe på hvor meget man trak ud af druerne. Dem der har lavet gode vine i 2008, er klasser over deres tilsvarende 2007. Dem der har ramt ved siden af med deres ’08, får nogle tørre vine.

 Så blev det tid til de hvide, og vi startede med en solo; Domaine Valette, Pouilly Fuisse 2005, der havde noget æble præg i bouqueten. Noget påtrængende syre sammen med sødme. Flere kunne ikke lide denne vin, og den modebølge med lavt svovlindhold, den præsenterer. Pris kr. 229,00.

 Herefter var der lagt op til en direkte sammenligning mellem to brødre; Domaine Benoit Ente, Puligny-Montrachet, 1er Cru Les Referts 2006 og Domaine Arnaud Ente, Puligny-Montrachet, 1er Cru Les Referts 2006. Les Referts er den eneste mark, som findes i begge brødres portefølje. Tom fortalte, at 2006 var et svært hvidvinsår. Brødrene Ente fik lov at høste før den officielle høstdato. Dem der høstede sent, fik for lidt syre i deres vine. Brødrene er ikke uvenner. De bruger 20-25 % nyt eg og medium til let toasting af fadene. Benoit arbejder med større fade på 400-500 liter. Der er lidt stilforskel mellem dem, idet Arnaud er en lille smule tungere end Benoit. Arnaud vinstokke er ca. 20 år ældre end Benoit’s. Sidstnævntes vin udmærkede sig med en meget ren duft, god syre, og ret præcis i sin stil, men ikke en vin man flipper ud over. Arnaud’s vin have en ”stor” næse med mange nuancer. Koncentreret, harmoni, lækker, og smager bare godt. Større vin end brormands. Priser: Benoit kr. 449,00 og Arnaud kr. 799,00. 

Smagningens 11. vin var samtidig punktum. Domaine Darviot-Perrin, Meursault, 1er Cru Santenots 2005. Lidt lukket næse, men lækker og velsmagende. Det fede er dæmpet, og resultatet er mere end godt. Dejligt punktum for en god smagning. Pris kr. 449,00.

Referat fra smagning den 9. april 2010 af vine fra Corton og et par omkringliggende kommuner.

v/JanTjørnelund 

Det var lykkedes smageudvalget til denne smagning at sammensætte et program, der indeholdt hele 8 Grand Cru-vine, hvilket formentlig var en medvirkende årsag til den store interesse for denne smagning, hvor vi desværre måtte melde udsolgt i løbet af en god uges tid.  

Der var mødt 48 forventningsfulde medlemmer op denne aften til smagning af 6 røde og 4 hvide vine.

Når man kommer til Beaune østfra, ligger de første vinmarker, man ser, på Corton-højen - den eneste Grand Cru-mark i Côte de Beaune, hvor der må produceres røde vine. Tillige dyrker man druerne til de hvide Grand Cru-vine til Corton-Charlemagne.  

Første vin var en solo, nemlig Ladoix la Micaude Premier Cru 2005 fra Domaine Capitain Gagnerot, som er ét af de domæner, selskabet har besøgt flere gange på vores Bourgogneture. Denne vin kommer fra 1,63 ha med stokke på ca. 35 år. Den udbredte mening var, at vinene havde en del syre med en god struktur og god frugt. En god start og en typisk repræsentant fra Ladoix.

Pris 199,00 kr. hos Les Cepages. 

Andet sæt bestod af en Aloxe-Corton La Toppe au vert Premier Cru 2007 fra Domaine Thibault Liger-Belair og en Corton Clos du Roi Grand Cru 2007 fra Domaine Camille Giroud.   

Domaine Thibault Liger-Belair er udråbt som én af de kommende stjerner i Bourgogne. Han har brugt ca. 30-40 % ny eg til denne vin, der nærmest insisterede på at blive drukket. Et rigtig godt glas var der stor enighed om; - et nyt domæne, der virkelig er godt på vej. Pris 337,00 hos Norma Vinimport.

Domaine Camille Giroud, én af de gamle negocianter i Beaune, er stiftet i 1865 og blev i 2002 overtaget af et amerikansk konsortium, der efter overtagelsen har investeret en del i firmaet. En vin med en helt anden kraft, med stor fylde og dybde og flot længde. Vinen var dog også noget hvalpet, en vin, der skal gemmes - en vin på Grand Cru-niveau. Pris 505,00 kr. hos Vinrosen.  

Tredje sæt var to Corton’er: en Corton Renardes Grand Cru 2005 fra Prince Florent de Marode og en Corton Renardes Grand Cru 2005 fra Domaine Maillard.

Prince Florent var et nyt bekendtskab i Bourgogneselskabet, selv om domænet stammer tilbage fra 1700-tallet og er på ca. 12 ha. I Renardes har de ca. 0,5 ha og bruger ca. 30 % ny eg. Denne 2005’er var meget lukket, som en hel del af dem er nu. Men der kunne da godt vrides nogle gode typiske Corton-nuancer ud af denne vin, omend den var noget utilnærmelig på nuværende tidspunkt. Men den skal nok blive til noget, når den engang bliver ’stor’ om ca. 5 år. Pris 499,00 hos A Winstouw.

Domaine Maillard i Chorey-les-Beaune drives af to brødre, der selv aftapper ca. halvdelen af deres produktion og sælger den anden halvdelen til negocianter. En helt anden stil, noget mere medgørlig og nærmest moden i forhold til den anden Renardes, - nogle fandt endda lidt marmelade i vinen! Der var stor uenighed om denne vin: nogle synes, den var utrolig lækker og charmerende, mens andre ikke rigtig syntes om den og fandt den lidt ligegyldig. Pris 518,00 kr. hos K.B. Vinimport. 

Sidste røde vin var fra den fremragende årgang 1999: en Corton Pougets Grand Cru fra Domaine Rapet, - én af selskabets gode gamle kendinge. En vin, hvor der desværre var stor forskel på de enkelte flasker. Nogle fandt vinen noget stram uden megen frugt og at den hurtigt faldt sammen. Andre synes, det var en rigtig flot moden Bourgogne med svampekarakter, - i fuldendt balance, ja nærmest en perfekt vin.  Vores flaske var desværre ikke én af de bedste.   Pris 499,00 kr. hos A Winstouw. 

Så var det tid til de hvide Corton-Charlemagner. Første hvide sæt var Domaine Bonneau de Martray og Domaine de Montille, begge fra 2006.

Domaine Bonneau de Martray er kendt som én de allerbedste producenter af Corton Charlemagne. Og hvilke herlige dråber: en vin, der virkelig løftede stemning helt i vejret med en dejlig rensende syre og gode nuancer af æbler/pære i bouqueten; en herlig dybde i munden og virkelig stor kompleksitet.  En vin, der var ”oppe at ringe”, en meget stor vin var nogle af de begejstrede kommentarer til denne vin. Pris 760,00 kr. hos Vinrosen.

Vinen fra Domaine de Montille havde det lidt svært, men også her var der tale om en meget stor vin. Noget mere præget af nye fade, men dejlig indsmigrende. Den vil have godt af et par år til på flasken. Pris 725,00 hos Vinrosen. 

Sidste sæt var to Corton-Charlemagner fra Domaine Rapet: en 2003 og en 2005.

2003 var der stor uenighed om, i det der igen var stor flaskevariation. Nogle savnede noget syre og dybde. Andre var virkelig begejstrede og kaldte den en imponerende flot 2003’er. 2005 var der derimod stor enighed om som en rigtig flot vin med superflot balance og en dejlig frisk syre; -en rigtig flot vin og en værdig afslutning på en herlig smagning. Priser: 2003 400,00 kr. og 2005 499,00 kr. begge hos A Winstouw. 

Der var stor enighed om, at det havde været en rigtig vellykket aften, hvor især de sidste 4 hvide Corton-Charlemagner vakte stor glæde. 

Referat af årgang 2007-smagning i Bourgogneselskabet d. 15. januar 2010

v/Torben Sørensen  

36 medlemmer af selskabet var mødt frem til en smagning, af den nyeste årgang fra Bourgogne. På turen i oktober 2009, havde de heldige deltagere ellers smagt rigtigt meget til denne årgang. Vi var blevet klar over at det var én af de årgange, hvor naturen ikke viste sig fra sin bedste side i Bourgogne. Mange af bønderne talte til os om klimaforandringerne, som årsag til det meget usædvanlige vejr.

Året 2007 startede egentligt godt med et mildt og tidligt forår, efterfulgt af nærmest hedebølge i april og maj måned. Hvis det holdt, kunne det risikere at blive en årgang som 2003 med masser af sukker men, for lidt syre.

Selve sommeren blev dog præget af et meget ustadigt og regnfuldt vejr. I starten af august var der virkelig bekymring, da der kom tegn på begyndende råd.

Som august og september forløb, blev vejret dog atter solrigt og tørt, hvilket sammen med en let brise fik reduceret risikoen for råd. Sådan et vejr adskiller de gode / flittige fra ”de andre”.  Hvis man havde arbejdet i markerne og høstet grønt løbende, ville man nemlig have sikret at blade og klaser på stokkene ikke holdt på fugten i regnvejret

Overordnet set altså igen en årgang hvor de bedste bønder producerede langt bedre vin end de mindre omhyggelige. Det er ikke en årgang som skal ligge længe. De fleste bønder sagde at det var en årgang der skal drikkes efter 2006 men før 2005. 

Vi smagte følgende vine:

Første sæt var to vine fra henholdsvis Domaine Pavelot, 1. cru La Dominode, Savigny les Beaune og Domaine Albert Morot, 1. crus Toussaints, Beaune.

Pavelot havde produceret en mørk vin med en begyndende ret charmerende næse. I smagen fandt vi en veldefineret og behagelig frugt – på ingen måde ”rigtigt” åben endnu, men vil have gavn af 3-4 år i kælderen. Domaine Albert Morot som vi kender i selskabet gennem årene var repræsenteret med deres mest tilgængelige vin Toussaints. Den var moderat mørk i farven og ret lukket. Smagen var virkelig velafbalanceret og med en fin balance, imellem syre og frugt. Det er en vin som kan drikkes nu men, som om et par år vil være endnu bedre.  

I andet sæt flyttede vi os op i Cote de Nuits.

De næste to vine var fra, Domaine Remi Jeanniard, 1. cru Clos des Ormes, Moresy St. Denis og Domaine Confuron-Cotetidot, 1. cru Les Vignes Rondes, Nuits St. George.

Domaine Remi Jeanniard er et ret nyt domaine som planlægger at sælge mere og mere som domaine aftappet.

Af likviditetsmæssige grunde er de stadig nødt til at sælge en del som negotient-vin. Vinens farve var lidt lysere end de øvrige røde. Næsen var faktisk meget åben af en dejlig charmerende, vinøs karakter. Vinen er helt drikkeklar og vil næppe vinde yderligere ved at ligge. Prisen lokalt var den laveste i smagningen; mindre end 130 kroner per flaske.

Vinen fra Nuits St. Georges kommer fra et domaine der daterer sig tilbage til 1700-tallet Domaine Confuron-Cotetidot.  Den bliver nu produceret af de to sønner, der er meget puristiske i deres tilgang. Ikke sprøjtemidler, ikke filtrering eller klaring og 30 % nyt fad.

Farven moderat dyb men, en næse der på nuværende tidspunkt er præget af ”toastningen” af fadene. Der var en del snak om dette, men generelt var vi enige om at det vil integreres meget bedre i vinen efter nogle år. Smagen havde et meget kraftigt tanin-bid med mørke frugter. Bør ikke have problemer med at udvikle sig yderligere over de næste 5-8 år.

Tredje sæt røde bestod af domaine Bruno Clavelier, Hauts de Beaux Monts, Vosne-Romaneé og Domaine Bruno Clavelier, 1. cru også fra Vosne-Romaneé.

Farven på Hauts de Beaux Monts var mellem-dyb med en ret åben næse og en umiddelbart meget behagelig om end lidt kort smag. Vil nok ikke vinde meget ved yderligere lagring.

1. cru vinen var lidt lysere i farven. - Næsen var mere lukket – kom langsom frem i glasset. Smagen var meget fyldig og lang. Alle bedømte den som en dejlig vin som skal have 2-4 år på flaske.

Det næste sæt røde vine var rykket op i den øverste klasse med Domaine Michel Gros´ signaturvin 1. cru Clos de Reas, Vosne-Romaneé og Domaine Denis Mortet, 1. cru Laveaux St. Jaques, Gevrey-Chambertin.

Clos de Reas er en monopol-vin fra Michel Gros. Der bliver lagt meget stor omhu i markarbejdet og i vinificieringen. Farven på vinen var mellem-dyb med en fantastisk dejlig klassisk pinot-bouquet. Smagen var utroligt koncentreret, med mørke bær og en gennemført balance mellem frugt og syre. Kan såmænd drikkes allerede (topvine kan næsten drikkes ”fra vugge til grav”) men vil blive bedre over de næste 5-7 år.

Vinen fra Gevrey var meget dyb i farven, næsen stort set lukket på nuværende tidspunkt og smagen levede op til vinens flotte ”stamtavle”. Kvaliteten er samlet ligeså perfekt som hos Michel Gros. Klart aftenen to bedste (og dyreste) røde vine til henholdsvis 410 kroner og 610 kroner

Vi sluttede med to hvide; Thomas Morey havde lavet en 1. cru Morgeot, Chassagne-Montrachet og Domaine de l´Arlot, 1.cru Clos de l´Arlot blanc, Nuits St. George.

Den første var lys med svag grøn-gylden tone. En frisk og fyldig dejlig bouquet og en smag med en fantastisk fylde og behagelig fedme. Vent 3-5 år. Den anden er jo noget usædvanligt en hvidvin fra Nuits St. George. Man har 2-3 % pinot gris som man laver denne specialitet på. Farven var lys, næsen lidt skarp / syredomineret og i smagen fandtes igen en masse syre. Der var ikke meget fylde / fedme at spore i vinen. Den må nok karakteriseres mere som en raritet end en vin det er værd at ”gå efter”

Sammenfattende kan man sige at vi med 2007 har fået en ny ”restaurations-årgang” eller som man måske mere positivt kan sige en årgang, der for de dygtige producenters vedkommende kan nydes med stort velbehag allerede fra nu af og i de næste 3-4 år. For ganske enkelte måske med udviklingspotentiale på op til 8-10 år

Årgang 2009

V/Torben Sørensen

Fredag d. 18. november havde 36 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup.

Temaet var den første samlede test af årgang 2009; årgangen der fra alle sider udråbes som helt fantastisk og som har været særdeles efterspurgt allerede da de første muligheder kom for at forudbestille eller reservere dem.

Det lyder på mange måder som en historie vi har hørt før; der har været tilfælde igennem årene hvor det passede men sandelig også de årgange, der ikke stod distancen på den lange bane. Nogle af de ikke-mindeværdige årgange har man haft indtryk af var opreklameret af rent markedsføringsmæssige grunde – måske efter et par mindre gode år.

Op til 2009 har der nu ikke været nogen helt elendige årgange rent faktisk. 2005 var og er fantastisk, men både 2006, 2007 og såmænd også 2008 vil bestemt få et rimeligt eftermæle. Årgang 2010 tegner også ganske lovende om end der vil blive tale om et lavere udbytte end normalt.

Vinteren 2008-09 var ganske kold; der var sne og frost i Bourgogne hvilket traditionelt skulle mindske overlevelsen fra år til år af skadevoldende organismer som svampe.

Foråret var smukt og der var en ensartet og hurtig blomstring i maj måned. At blomstringen ikke trækker ud skulle i sidste ende gøre druer mere homogent modne når høsten nærmere sig.

I sommerens løb var der kun en smule uvejr og ingen betydelige skader. Modningen tog fart i august hvor der kom tør varme. Høsten fandt hos langt de fleste producenter sted mellem d. 7. og d. 21. september i perfekt vejr. De druer der kom i hus var så perfekte at sorteringen gik meget let; druerne var faktisk perfekte alle steder.

Overordnet set vurderes de røde som havende en lidt bedre kvalitet end de hvide i 2009.

Smagningen startede med to hvide vine:

Domaine Hubert Lamy, St. Aubin “Frionnes” 1. cru, 2009: Olivier Lamy har stået for produktionen siden midt i 1990´erne. Han havde produceret en ret lys, næsten klar vin der initialt var temmelig lukket. Vinen blev serveret ret kold og efter et øjeblik begyndte der at komme toner af fadet frem. Smagen var præget af en fin syre i en god balance. En ren, nydelig vin som skal have 2-4 år før den rigtigt begynder at vise noget.

Domaine Fontaine-Gangnard, Chassagne-Montrachet, ”Clos st. Jean » 1. cru, 2009: Der var lidt mere farve i denne vin – stadig meget lys, men med et mere gulligt skær, Igen var næsen meget lukket, mens smagen efter lidt tid, umiddelbart var mere åben med en vis fedme / fylde. Den var adstringerende på grund af en pæn mængde syre, men der var samlet set fin balance i vinen.

To gode hvidvine i en for de hvide ”almindelig årgang”. Begge skal have nogle få år i kælderen for at vise deres fulde potentiale.

Herefter gik vi over til de røde vine. Første to vine var Domaine Roger Belland, Santenay ”Beauregard” 1. cru 2009 og domaine Lucien Muzard Santenay ”Clos des Mouche” 1. cru 2009.

Belland bruger pressede korkpropper som han mener, reducerer risikoen for propsyge. Hans vin var mellemdyb lilla med en fin lille pinotnæse. Der var tale om en ægte Santenay med et ganske udtalt taninbid. Skal ligge 4-5 år. Luzien Muzard´s vin var lidt dybere i farven. Næsen på nuværende tidspunkt præget af fadets toastning. I munden umiddelbart lidt mere imødekommende end Belland´s vin. Efter et kort øjeblik blev smagen reduceret og der kom en lidt ”besk” afslutning. Vinen var bestemt fra Santenay! Nogle meget negative smagenoter fra Burghound kunne vi ikke bekræfte men at den ER lidt specielt vil jeg medgive.

Domaine Pavelot var repræsenteret med Beaune ”Bressandes” 1. cru 2009 og domaine Michel Lafarge med Beaune ”Les Aigrots” 1. cru 2009. Pavelot var mellemdyb lilla i farven. Umiddelbart inden næsen lukkede ned var der en fin lille duft af hindbær. Smagen viste en god balance mellem fugtsyre og tanin. Jeg har skrevet ”lækker” i mine noter.

Lafarge, nu repræsenteret af Frederic, siger ligesom Pavelot at vinen laves i markerne. Deres Aigrot var mellemdyb rød med en næse domineret af fadet. Der var fedme, fylde og sødme (?) i smagen. Taninen var helt integreret.

De efterfølgende to vine fra fra henholdsvis domaine D´Eugenie Vosne-Romanée village 2009 og domaine Jean-Michel Guillon Gevrey-Chambertin ”Champonnets” 1. cru 2009.

Domaine D´Eugenie er opstået efter ophøret af domaine Rene Engel.  Deres village var mellemdyb rød med en fin frugt (lidt mørkere bær) i næsen. Smagen viste en fantastik harmoni. Den var elegant med en perfekt balance mellem fedmen og taninerne. Der var tale om en meget klassisk Vosne-Romanée stil. En helt utrolig kommunevin!

Jean-Michel Guillon har en ret karakteristisk stil med stor ekstraktion med kold maceration og brug af nye fade. Farven var dyb violet. Næsen på nuværende tidspunkt altdominerende præget af fad. Smagen var rustik, fyldig med masser af tanin. Der var bestemt også frugt men vinen vil have rigtigt godt af 6-7 år i kælderen til at få integrere de forskellige komponenter ordentligt.

En gammel kending var også domaine Michel Gros med Vosne-Romanée ”Aux Brulees” 1. cru 2009. Den blev smagt op miod Domaine Thibault Liger-Belair Chambolle-Musigny ”Les Gruenchers” 1. cru 2009. Michel Gros laver altid fantastisk vin med klassisk stort aftryk af områdets terroir. Farven var mellemrød – initialt meget lidt i næsen, men efter lidt tid kom der mørke bær frem. Smagen var rank, stilfuld og helt klassisk for sit område. Skal ligge mindst 5 og hellere 10 år.

Vinen fra Thibault Liger-Belair var ligeledes mellemrød men en initialt mere givende næse hvor der var de mere animalske, klassiske pinot karakteristika. Den er reelt en negotientvin men han er fantastisk omhyggelig med udvælgelse og instruere ejerne af de parceller han handler med omhyggeligt omkring stokkenes pleje og pasning. Jeg fandt atter en smag der var umiddelbart i stor balance og som ”gav noget” trods vinens unge alder. Masser af tanin / frugt garanterer et liv på 5-8 år uden problemer.

Finalerunden var to grand cru vine; domaine Perrot-Minot ”Chapelle-Chambertin” Grand Cru 2009 og domaine Rossignol-Trapet ”Latriciéres-Chambertin” Grand Cru 2009. Det var også her vi fandt aftenens dyreste vin fra Perrot-Minot til omkring kr. 1.500 flasken. De andre topvine lå typisk på omkring kr. 500.

Domaine Perrot-Minot har en meget hård sortering af deres druer fra rigtigt gamle stokke.  Deres vin var dyb, dyb violet. Næsen var pakket med røde bær af flere typer. Smagen var arrangementets mest lovende – og det siger ikke så lidt i denne aftens selskab. Her var en fuldstændig perfekt balance mellem enorme mængder frugt og store mængder tanin. Skal ligge mindst 10 år før den skal nydes!

Domaine Rossignol-Trapet havde en vin med en klart lysere farve – der var nærmest let orange skær over kanten. Næsen præget af mørkere røde bær. Længden i smagen var også her utrolig – balancen ligeledes helt perfekt og uangribelig. Skal også ligge i 10 før den virkeligt vil vise sit værd.

Duel mellem Lamarche og Guillon

Af Palle B. Hansen

Fredag den 14. oktober var der kaldt til smagning/duel i menighedshuset mellem Domaine Jean-Michel Guillon og Domaine Francois Lamarche begge velrenommerede huse i Cote de Nuit.

Vi havde snakket med Theis Vine om de ville komme, men p.g.a kommende efterårsferie kunne de ikke. Vi fik i stedet 25 % rabat på vinene hvis vi selv ville præsenter dem – og det gjorde vi så. 

Lidt om domainerne: Dom. Lamarche har eksisteret Siden 1797, på den prestigefyldte skråning i Vosne-Romanée og i Vougeot hvor vinmarkerne bugner med de dejlige Pinot Noir druer. Fra disse marker, producerer huset fjorten forskellige vine, herunder la Grande Rue, som er et monopol (eneejer) en af de Grands Crus der findes i Vosne-Romanée. Lamarche huset, som nu kan prale af et samlet areal på næsten 28 hektar. Det er et familieforetagende, hvis oprindelse går tilbage flere generationer..

I dag er det de sidst to generationer der passer domaine. Og som et gammelt familiedomaine er det mændene der laver vinen og kvinderne der tager sig af regnskabet og kontakten ud af til.

Bourgogneselskabet besøgte domainet i 1998. ifølge referatet fra turen skete der følgende:

Endnu en smagning ventede. Denne gang hos Dom. Lamarche i Vosne-Romaneé.  Madame som modtog os med en tale om vinhandlere, der ikke var til at stole på, men vi fik behændig drejet samtalen over på hendes vine. 

Vi smagte: fra fad Vosne-Romaneé 96 – Charmes Chambertin 1. Cru 96 - Clos Vougout 94, samt sluttede af med La Grande Rue 93. 

Hurra her var der en der ville sælge til selskabet. Der blev uddelt bestillingslister i bussen, og da vi kom til hotellet, sad Palle og Torben klar til at se kontanter.

De har en imponerende stribe af marker der ser ud som følger: Grands Crus: La Grande Rue, monopole - Clos-de-Vougeot Grands-Échezeaux,  Échezeaux

Premiers Crus Vosne-Romanée La Croix Rameau Vosne-Romanée, Les Malconsorts Vosne-Romanée, Les Chaumes Vosne-Romanée, Les Suchots Nuits-St-Georges Les Cras

Appellations Village et Bourgogne Vosne-Romanée Bourgogne Hautes Côtes de Nuits Bourgogne, Passetoutgrain, Bourgogne Aligoté (blanc), Bourgogne Crémant de Bourgogne

Det var nu ikke alle de dejlig dråber vi skulle igennem på denne aften, med et lille udvalg bestående af Bourgogne Pinot Noir, Vosne Romanée, Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes, Vosne Romanée 1. Cru – Suchots, og Clos Vougeot Grand Cru – alle vinene fra 2009 og det ledte tanken hen på barnemord

Lidt om modparten J.M Guillon: Vin-producent siden 1980, har Jean-Michel Guillon nu 13 hektar domæne placeret på skråningerne i Bourgogne. Hvor Lamarche er i Vosne Romanee er Guillon i Gervry Chamber tin. Der er det svært at lade de to vine duellere, to forskellig undergrunde, to meget forskellige dyrkere men vi prøver alligevel.

De fleste af Guillons vine ligger i Gevrey Chambertin, men der er også lidt fra Massaney, Morey St Dennis, Chambolle Musigny og endda Santeney. Guillon var oprindeligt pilot og ingeniør inden han tilfældigvis kom igennem byen i de sene 70 ere. Han syntes om stedet og fik købt et hus og et par parceller og så kørte den bare der ud af.

Ham har selskabet også besøgt. Se hvad der blev skrevet om det:

Alle kom i god stand op fra Beaumont’s kælder, og således kunne vi drage videre ud i det franske, med næste destination hos Domaine Jean-Michel Guillon i Gevrey-Chambertin. Han fortalte om sin produktion, hvor grøn høst er en naturlig del. Der plukkes, så der er 6-7 klaser pr. stok tilbage. Markerne overvåges nøje, så sygdomme opdages i tide. Druerne sorteres. Vinifikatonen tager 4-5 uger. Nænsom presning efterfulgt af 13-14 måneders lagring på nye fade. Jean-Michel er i øvrigt stadig chef for et luftfartsselskab, men koncentrerer sig nu mest om vinene. Sønnen Alexis skal overtage mere og mere af arbejdet. Selv vil han tage sig af kunderne. Han køber 150 nye fade hvert år til en pris mellem euro 550-750 pr. fad. Vi viste på forhånd, at Jean-Michel skulle tøs op, og det kom til at holde stik; ikke mindst fik vi hidset ham op til at se på hans Clos de Vougeot. Og selv om der til at starte med var mere eller mindre udsolgt, så kunne vi alligevel købe en del af hans vine. Det blev der også. Vi smagte følgende vine: Santenay Blanc, Les Bras, 2004, Gevrey-Chambertin VV, 2004, Gevrey-Chambertin, Clos Prieur, 1. Cru, 2004, Gevrey-Chambertin, Les Champonnets, 1. Cru, 2004, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2004

Smagningen i menighedshuset var lidt anderledes. Der fik vi: Bourgogne Rouge, Gevrey-Chambertin, Gevrey-Chambertin  1. Cru - La Perrières, Gevrey-Chambertin 1. Cru - Clos Prieur og Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle

Vi begyndte med Bourgogne rouge fra Guillon mod Bourgogne Pinot Noir Fra Lamarche. Guillon bruge 50 % nye fade på denne vin. Begge vine var vellavet selv om dyrkerne syntes at 2009 var en vanskelig årgang at arbejde med. Lamarche var stadig mest lukket, men mit eget synspunkt var at Guillon vandt med en mulehår.

De to næste vine var: Gevrey-Chambertin samt Vosne Romanee – begge kommune vine. Begge vine var meget behagelige at drikke nu. Rigtig gode. Guillons vin havde en duft af kloark/stald der trængte til at blive rengjort, den var stadig meget rå. Lamarche var meget kødfuld en god fylde, stadig meget tannin samt røde bær – flotte vine begge to, men min stemme ramte denne gang på Lamarche

Så kom turen til de to 1.cru vine nemlig Gevrey-Chambertin 1. Cru - La Perrières – mod Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes. Den første vin var let skuffende – vinen var for dyr, (priserne kommer senere) – jeg havde regnet med noget mere fra en 1. cru vin.  Vosne Romanee vinen var meget flottere end Gevrey-Chambertinen. Halvgamle vinstokke 45 år, og der bliver kun lavet 3000 flasker om året – absolut den flotteste af disse to vine, smag af jord, frugt – let rustik. I forhold til de to kommune vine følte jeg man blev taget ved næsen.

Så kom til Gevrey-Chambertin  1. Cru - Clos Prieur vs Vosne Romanée 1. Cru – Suchots. Se nu begynder det at blive spændende. Begge vine flotte og velsmagende. Guillons vin havde alt i sig frugter, bolsjer, kaffe og endog let træ i eftersmagen. Lamarche vinen var også flot, men var betydelig mere rå og hård på ikke rigtigt åben på nuværende tidspunkt. Denne omgang gik til Guillon.

Så var afslutningen ved at være klar. Den ene Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle mod Clos Vougeot Grand Cru – en 1. Cru mod en Grand cru. En sådan omgang kan være svær at afgøre, så det vil jeg lade medlemmerne der var til smagningen selv afgøre, men for mig var der ingen tvivl. Guilon løb med sejren. Den vin havde det hele i sig. Hvorimod Clos Vougeot var for lukket (endnu)- men lad os prøve om nogle år igen og se hvem der bærer sejren hjem. Selv ved den afstemning der var i salen stod det uafgjort, så det var en svær balance.

På grund af sygdom/fravær fra bestyrelsens side lykkedes det at få formandens ægtefælde at give rollen som Guillon, en rolle han klarede fint. Om det var fordi han skulle overbevise sin kone, formanden om hvilken vin der var bedst vides ikke

Referat af Saint-Aubin smagning den 25. februar 2011.

 Referant: Brian Thostrup. 

Efter den årlige generalforsamling kunne de fremmødte give sig i kast med smagning af 9 vine fra Saint-Aubin. Palle indledte smagningen med baggrundsinformation om kommunen.

I 1970 blev Saint-Aubin officielt en AOC kommune. Før klassifikationen solgtes vinene som Hautes Cotes du Beaune. Der er i kommunen 29 parceller, der kan bruge på Premier cru navnet. Saint Aubin var nøjagtig som Chassagne-Montrachet oprindeligt en rødvinskommune, men i dag producerer kommunen fortrinsvis hvide vine. I kommunen er der 181 ha vinmarker fordelt med 132 ha grønne druer og 49 ha blå. Markerne ligger højdemæssigt mellem 260 og 340 meter over havets overflade. 

Vi startede med to røde vine; Hubert Lamy, 1er Cru Derriére chez Edouard, 2007 og Gerard Thomas, 1er Cru Les Frionnes, 2008. Det var 2 meget forskellige vine. Lamy’s blev betegnet som god, mens Les Frionnes ikke fik de positive kommentarer frem: Sur og frastødende, lukket, ikke voldsom frugt, meget syre. En bemærkede, at der egentlig ikke var så meget at sige om vinene. Sådan er Saint-Aubin rødvine. De fleste mente, at Lamy’s vin var den bedste i dette sæt. Man kan ikke forvente at få store rødvine fra Saint-Aubin. Priser: Lamy kr. 350,00 og Thomas kr. 160,00. 

Det var også et farvel til de røde vine. Resten af aftenen stod i de hvide vines tegn. 

1. sæt bestod af en single-vin, Michel Lamanthe, 1er Cru La Chateniere, 2000. Super hvidvin, pragtfuld, fyldig, frugt, citrus, balance. Et rigtig godt eksempel på en 11 år gammel Chardonnay – smør og citrus. Andre mente, at vinen smager meget godt, men den har for meget fad, der ikke er integreret. Totaloplevelsen er en ubalanceret vin. Så delte meninger. Pris kr. 189,00. 

Næste ombæring var også en enkelt vin, nemlig Vincent Giradin, 1er Cru en Remilly, 2006. Fedme, frugt i næsen, og frugten holder hele vejen igennem. Lang eftersmag. Super glas, der dog mangler lidt syre. Koncentration og kompleksitet, der slutter med en lille smule overmoden, sødlig, karakter. Ifølge nogle en perfekt vin til Pigvar og kammermuslinger. Pris kr. 244,00. 

Så skulle der igen skærpet koncentration til – to vine i sættet !  Hubert Lamy, En Remilly 2007 og samme i årgang 2008. 07’ erne havde en super duft, ren og præcis men den lidt påtrængende syre. 2008 bød på lidt frugt, men først og fremmest var syren den dominerende. En vin der skal have tid. Begge vine blev beskrevet som fremragende, men med ekstrem voldsom syre. 08 er svær og lukket. Vinene blev fra salen beskrevet som årgangstypiske. 2008 blev betegnet som en fremragende champagne – bare uden brus. Priser: 2007 kr. 200,00 og 2008 kr. 430,00. 

2 stk. 2005’ere stod herefter på menuen; Ch. De Puligny-Montrachet, 1er Cru En Remilly og Deux-Montille, 1er Cru Gamay. Begge vine stod med gylden farve i glasset. En Remily var oxideret og død. Helt skæv og lige til at hælde ud. Deux-Montille havde også en oxideret tone i duften, men stadig passabel. Citrus, en speciel smag, lidt grape. OK at drikke, men man bliver ikke afhængig af den. Mangler syre. Priserne: Ch. De Puligny-Montrachet kr. 255,00 og Deux-Montille 235,00. 

Finalen blev aftenens tredje solodanser; Marc Colin, 1er cru Chantenieres, 2008. Dejlig, syrepræget duft. God syre, koncentreret, og syre, syre. Skal bestemt have tid. Balance, men dens syre kræver mad til, hvis vinen skal drikkes nu. Aftenens bedste price-quality performance mente nogle. Pris kr. 280,00.

Smagning af vine fra årgang 2008.

Af Søren Thorhauge 

Bourgogneselskabet havde kaldet til smagning af vin fra årgang 2008 den 8. april i menighedshuset. Dette havde lokket 36 frem til smagningen.

Det var lidt af et mirakel, at der kom acceptabel vin fra denne årgang.  Først lignede årgangen en rigtig katastrofe, idet der var koldt og regnfuldt vejr under blomstringen i juni. Udfordringerne var store i 2008. Bønderne havde problemer med Coulure (Uudviklede druer efter blomstring), Millerandage (Små kerneløse druer i ujævnt udviklede drueklaser) og meldug. Burgunderne konstaterede tillige botrytis. Som om alt dette ikke var nok, så haglede det også i nogle af vinmarkerne.  Den ene ulykke fulgte efter den anden indtil midt i september, hvor vejret ændrede sig, og der kom varme og vind. Disse omstændigheder gjorde, at druerne tørrede og sukkerniveauet i druerne steg.  Høsten blev forsinket og sol og tørke i september medførte, at druerne hurtigt modnede og frugten blev koncentreret på grund af fordampning, men stadig med en del syre på grund af de kølige forhold under væksten. En del af syren forsvandt dog under den malolaktiske gæring.

De tidligste rapporter fra Bourgogne fastslog, at chardonnay forekom bedre end pinot noir, men eftertiden har vist, at kvaliteten varierer meget mellem de enkelte producenter.  Årgang 2008 bliver bedre og bedre dag for dag, den kraftige syre aftager stille og roligt og vinene fremstår mere og mere, som klassiske bourgogner med et kraftigt Pinot Noir aftryk. De er på en gang elegante, men har også meget mere struktur og derved et væsentlig længere liv foran sig end eksempelvis årgang 2007. Klassiske bourgognestil, hvor friskhed og røde frugtaromaer dominerer.

Aftenens program bestod af 11 vine, hvoraf de to var hvide.

Den første hvide vin var Les Callerets, 1.cru fra domaine Vincent og Sophie Morey. Vinen havde en lys farve med en smule grønt. Vinen havde en karakteristisk æblesnus tilsat lidt ristet vanilje. I munden virkede vinen sprød med citruskarakter. Vinen havde en pæn og lang eftersmag.  Denne vin blev "parret" med Henri Boillots Meursault, 1. cru, Les Perrières. Farven var meget lig den første vin, men snusen var en anelse tungere men indeholdte de samme elementer af vanilje og æbler. I munden forekom vinen en smule mere fed ende den forudgående, der kunne fornemmes eksotiske frugter i smagen. Eftersmagen var dog en anelse udtørrende og forekom ikke så lang som Moreys vin. Af disse to vine foretrak jeg klart den første.  

Den første røde vin var igen fra Vincent og Sophie Morey og kom fra 1. cru-marken Les Gravieres i Santenay. Vinen havde en lidt lys og duften forekom en smule grøn, men også med god substans i frugten og om ikke man også kunne fornemme en smule lakrids i duften. Smagen var godt frugtig og i god balance med syren. Der var en relativ let vin. Anden vin kom fra Domaine Pavelot, hvor deres Savigny-les-Beaunes 1. cru, Les Dominode blev præsenteret. Farven var lidt mørkere end i den første vin. Duften var en anelse svag for nærværende, men man kunne dog fornemme lidt kirsebær og en anelse fad. At det er en vin, der skal have sin tid, kunne også fornemmes i smagen, der ikke var ikke særligt frugtdomineret, og tanninerne trådte tydeligt frem. Eftersmagen var relativ kort. 

Det næste sæt bestod af 3 røde vine. For det første Pernand-Vergeleses , 1. cru Ile des Vergeleses fra Domaine Chandon de Briailles, dernæst en kommunevin fra Chambolle-Musigny lavet af Domaine Amiot-Servelle og til sidst Jean Grivots Vosne-Romanée. Den første var den klart lyseste af de tre vine. Duften var ikke helt det jeg forventer af en rød Bourgogne, den virkede meget "grøn".  Smagen forekom lidt tynd og pjasket og den tørrede hurtigt ud. Dette skyldes måske, at vinens råmateriale ikke har været helt modent.

Chambolle Musigny'en var straks mere mørk.  Duften var god med masser af frugt, herunder røde bær eksempelvis hindbær. Smagen var godt balanceret med kirsebær, men også her kunne det "grønne" anes, især i eftersmagen, der forekom lige lovligt syrerig.  Grivots vin var en anelse lysere end Chambollen. Duften var utroligt lukket, det var svært at lokke noget op i næsen. Smagen var domineret af frugtsyre og forekom rå. Det er nok en vin, der var inde i en vanskelig fase, hvor det ikke er muligt at vurdere om den falder ud til den gode side. 

Næste sæt bestod af Domaine Remi Jeannards Morey-st.-Denis, 1. cru, Clos des Ormes samt Domaine Francois Bertheau Chambole-Musigny  1. cru, les Charmes. Det skulle snart vise sig, at dette sæt var væsentlig forskellig fra det forudgående. Morey'en havde en pæn mørk farve. Næsen havde tydelig pinot-karakter med gode bær. Der kunne anes en anelse fad. Indledningsvis var der en god frugt i smagen. Eftersmagen virkede lidt grøn, men jeg fornemmede også lakrids. Charmen forekom en anelse lysere i farven, måske lidt bleg.  Det var svært at få noget ud af snusen, men man kunne da fornemme nogle røde bær. Smagen var derimod meget mere interessant og lækker med blødhed på tungen. Der var megen frugt på tungen, her kunne jeg ikke fange noget grønt. Lang frugtig eftersmag. 

Les grand finale bestod af Domaine Arlauds Charmes-Chambertin og Robert Groffiers Chambertin Clos des Bèze. Begge grand cruer fra Gevrey-Chambertin.  Den første vin havde en relativ mørk farve. Duften var utrolig flot med masser af røde bær og vanilje fra fadet. Smagen var også meget flot med masser af pinot-karakter i form af røde bær. Eftersmagen var også lang og lækker.  Den ultimative finale (Clos de Bèze) var supermørk, næsten sort. Også her var duften flot med krudt og kugler.  Smagen var typisk Chambertin med rigtig god frugt, næsten en anelse sødlig på den positive måde. der var godt i balance med syren med en eftersmag, der næsten ingen ende ville tage. Begge vine var helt klart finalen værdig. 

Hvis man skal sige noget om årgangen ud fra smagningen, må det være, at de hvide vine er gode, men at man som forbruger skal være meget selektiv med de røde. Der er lavet rigtigt gode vine, men også vine hvor de grønne nuancer dominerer for meget efter min smag.  Det er ikke hvad man typisk vil kalde en restaurantårgang, fordi vinene ikke viser sig fra den venlige side her i startfasen. Nogle skal ligge længe for at blive gode.

Chablissmagning nummer 3 fredag den 13. maj 2011

V /Palle B. Hansen 

Det var tredje gang vi holdt en Chablissmagning i selskabet. Men denne gang var det udelukkende grand cru vine vi skulle smage.

Chablis regionen er det nordligste distrikt i Bourgogne. De vinstokke der vokser omkring byen Chablis er næsten alle Chardonnay, hvilket kendetegner området som stedet man laver en lækker tør hvidvin kendt for renheden af dens aroma og smag. Den nordlige placering langs 48:e nordlige breddegrad gør stedet til et udsat sted at dyrke vin på grund af b. la. nattefrost. Men det kølige klima i denne region gør man kan producere vine med mere syre og smag mindre frugtagtig end de Chardonnay vine der dyrkes i varmere klimaer. Den basale Chablis er helt unoaked, og forarbejdet til vin i rustfrit stål tanke.  Mange Grand Cru og Premier Cru vine giver nogle modning på egetræsfade, men typisk tiden i fadet, og andelen af de nye fade er meget mere end for hvide vine fra det ”rigtige” Bourgogne.

Chablis ligger ca. 160 km nord for Beaune. Og nok også det eneste område i Bourgogne der har kakkelovne/brændere stående ud blandt vinstokkene.

Vi kender det jo også fra USA, at bare vinen er tør, ”over there” kaldes den Chablis.

For en god ordens skyld skal det også lige trækkes op hvad de laver i regionen:

Le "Petit Chablis" generelt høstet på plateauet, med et produktionsloft på 60 hl / ha.

Le "Chablis" ", fra markerne nord og øst for byen, og på plateauer, her er produktionen er sat til 60 hl / ha.

 Les "Chablis Premier Cru" fra markerne syd og vest for byen. Disse er opdelt i 79 individuelle vinmarker, hvoraf de 25 er rimeligt kendte b. la.: ”Mont-de-Milieu”, ”Fourchaume”', ”Vaillons” ”Montmains” ”Vaucoupins”, ”Côte de Léchet” osv... produktion er begrænset til 58 hl / ha.

 Les "Chablis Grand Cru”, som er høstet udelukkende på skråningerne af før byen og navnene er: ”Blanchot",  ”Bougros”, ”Les Clos", ”Grenouilles ” ” Preuses”', ”Valmur' og ”Vaudésirs”«. I kvalitet de udgør toppen af pyramiden, produktion er begrænset til 45 hl / ha.

Men videre til smagningen.

Det var lykkedes at få fat i alle grand cru markerne med undtagelse af en. En medlem forbarmede sig over selskabet og solgt 3 flasker fra egen kælder af ”les Preuses” og det blev så vin nummer 11.

De gange vi har holdt Chablissmagning i selskabet har der altid været fejl på smageskemaet, og denne gang var heller ikke en undtagelse. Så vi måtte til at rette det.

Formanden bød velkommen og derefter fortalte Jan om området.

Vi lagde ud med 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Valmur og 2008 Domaine Servin, Blanchot. Begge vine klare med det grønlige skær i glasset som kendetegner en Chablis – begge havde de denne specielle smag af sure æbler som også kendetegner Chablis-vinene. Personlig syntes jeg at Blanchot var den mest spændene.  Eftersmagen på Blanchot virkede som om den endnu havde en vis ”sprødhed”. Og den havde også modsat, Valmue meget mere lukkethed over sig.. Valmur var, så den kunne drikkes nu. – men vil sagtens kunne ligge en del år endnu.. Begge vine var gode. Valmur kr. 400,- og Blanchot kr. 300,-

Næste sæt var 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Vaudesir mod 2008 Domaine Bernard Defaix, Vaudesir. Christian Moreau havde stadig det grønlige skær over sig. Selve smagen var mere blød og eftergivende end de første to. En let fedme i denne vin – som jeg ikke har smagt i en Chablis før. Pæn lang eftersmag. En dejlig vin. Vinen fra Defaix var mere bleg i farven. Næsten gylden, men alligevel ikke, måske farveløs! – Smagsmæssigt var det ikke det helt stor at skrive hjem om – god vin og godt lavet Priserne for disse to vine var: Christian Moreau kr. 400,00 og Bernard Defaix kr. 280,

Vi skulle så til at bestige Les Clos marken som nok betegnes som den bedste parcel på grand cru skråningen i Chablis. Det to første der kom ind var (igen) 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils Les Clos samt 2008 Domaine J.P. Droin Les Clos. Jeg syntes snart at Christian Moreaus navn dukker op hele tiden, men han siges at være en af de dyrkere i Chablis som  ”er noget”. J.P. Droin har intet at gøre med sin navnebror i Beaune at gøre. Det udtales ens men staves anderledes.  Men begge vine var første klasses vin. Dejlig lang eftersmag, og pragtfuld duft. Især Christians Moreaus vin duftede mere af Chardonnay end Chablis normalt gør, dog havde den det grønlige skør igen. Droins vin var mere mørk, let gylden, havde meget lidt duft at slippe – men smagen og eftersmagen var virkelig flot. Priserne for disse to vine var, Christian Moreau kr. 400, - og Droin, som vi havde fået på ½ flasker var kr. 360,- (hvis den skulle være en normal flasketype).

Ved denne smagning, prøvede vi så noget nyt. Vi skulle pointgive vinene a’la Burghound/Parker. Altså efter 100 skalaen. Vi var ikke helt enige med guruerne, - men måske for forsigtige, med at give pointene,

En trio stod nu for døren og skulle smages. Først kom 2007 Domaine Bernard Defaix Bougros derefter kom 2004 Domaine Pascal Bouchard Les Clos (pga. årgangen smagtes denne ikke sammen med de andre Les Clos) og til sidst Les Preuses årgang 2005 fra La Chablisienne. Defaix vin var igen blevet let grønlig og stadig de sure æbler. Pæn lang eftersmag,  men ikke særlig meget duft. Pascal Bouchard (heller ikke her noget med Beaune huset og gøre) – var død og borte. Gået til de evige Chablismarker. Til gengæld var Les Preuses en dejlig overraskelse. Marken ligger helt for sig selv helt nordvest på bakken, så den får nok aftensolen. Det var en dejlig vin. Prisen for disse sager var Bougros kr. 280,- Bouchard kr., 375,- (skam jer Sigurd Müller vin) og Les Preuses ca. kr. 300,-

Så var der bare to vine tilbage. Det var lykkes os via Vinhuset les Cepages at få nogle gamle flasker. Begge fra Louis Michel, som vi ved altid går i en stor bue ude om fadlagering. Den først var Vaudesir årgang 2000. igen det grønne skær. En stor blødhed i vinen. Blød og lækker. Elegant lang eftersmag. Denne vin kostede kr. 249,-. Den sidste var igen fra Louis Michel og Grenouilles-marken havde lagt druer til. Årgangen var 1999. også en fantastisk flot vin. En meget fin balance i vinen. Sandt at sige, med de to sidste vine kunne man se hvordan Chablis kan laves og hvor det kan lagre. Prisen på den sidste vin var kr. 224,-. De to sidste vine var som mig selv – ældet med ynde…

Undertegnede ved ikke om Les Cepages har flere flasker til salg, men det var en værdig afslutning. Efter smagningen var der som sædvanlig en buffet og – Ja der kom rødvin på bordet. Vi var desværre kun 24 mennesker til denne smagning – men vi der var der fik da noget vi kunne lide.

Vine fra Dom. Pierre Naigeon

1. Palle B. Hansen

Bourgogneselskabet havde den 28. januar 2011 besøg fra Bourgogne.

I samarbejde med Handy vine var Pierre Naigeon kommet på besøg i Danmark, og han besøgte os i menighedshuset for at holde en smagning for de 36 medlemmer som havde sikret sig adgang.

På nogle af vore bourgogneture har vi haft besøg af Pierre, når han har afholdt en smagning på vores hotel (tak M. Neaux) så han var ikke helt fremmed for os.

Pierre er årgang 1959 og taler et glimerne engelsk og er gift med en australsk kvinde, som også gør sit til at han behersker det engelske sprog.

Samtidig er han også begyndt at lave vin i Australien – både Pinot Noir og Chardonnay

Han har også startet et spisested ved RN så han har mange jern i ilden.

Vores nuværende Pierre har udvidet domainet et hel del, og skruet ned for negotiant-delen – og der hvor hans far og bedstefar havde lejet noget jord ud til andre dyrkere har Pierre nu efterhånden som kontrakterne udløber, beholdt jorden og laver vin til sig selv.

Men før vi omtaler selve smagningen er der lige en lille fortælling om Domainet: 

I 1890, er vinhandleren Naigeon endnu ikke startet i Gevrey Chambertin. Oprindelig var familien landmænd da en fra familien finder på at investere i nogle få hektarer med vinstokke, og det gør så at man begynder at producere et par tønder rødvin. Domainet er født! Som altid på dette tidspunkt, er vinproduktion en meget lille indtægt, så bødkerindustrien og gården er fortsat det man lever af, sammen med den lille vinhandel aktivitet.
Domainet og vin virksomheden vokser år for år. Jean-Pierre kommer til verden i 1928,(Pierres far) Det var  hans bedsteforældre som var ansvarlige for Domainet og vinhandlen (domaine og maison) som var startet cirka 30 år før.
Jeanne og Pierre Naigeon, gør nogle gode indkøb som negotiants der forøger husets prestigefyldte Grands Crus fra Côte de Nuits, med Charmes Chambertin og Bonnes Mares. Deres yngste søn, Jean-Pierre (Pierres far) vil overtage familievirksomheden i 1955.  Jean-Pierre gifter sig med Wera samme år, og de får 4 drenge. Vores Pierre, en af dem, og han vil slutte sig til sin far i forretningen i 1980.
Da Jean-Pierre dør i 1996, er domainet  stadig lille. I 2003 og 2005 voksede det under Pierres ledelse (vores Pierre). Domainet  er nu på  11,5 ha 
Et vinbrug, der får permanent opsyn og pleje til at producere vine fulde af smag og dufte, Og som han siger afslører det bedste af deres terroirs.
 
Deres filosofi er at producere på en naturlig måde, med en minimal menneskelig indgriben.  Plukningen foregår med håndkraft, og druerne bliver ført op til vingården i små spande. Med en streng hånd sortering, bruges kun helt raske og modne klaser. Derefter starter vinfremstillingen på den mest naturlige måde: efter et par dages kold iblødsætning, omdannes  gæren til alkohol. Der er 12 måneder lagring i franske egetræsfade som foregår i deres 17. århundrede kælder, hvor den naturlige temperatur er perfekt.
Pierre er også tilhænger af at tappe ved fuldmåne. Han bruger stadig de tunge gamle bourgogneflasker, og hans etiketter er et eventyr af oplysninger, han skriver datoen på høsten, på tapning og hvor gamle hans stokke er – samt menuforslag på. 

Tilbage til smagningen. Efter velkomsten – til denne første smagning i 2011 og da vi havde sagt velkommen til Pierre, så begyndte smagningen.

Den første vin var en Bourgogne Rouge årgang 2008. Vinen som absolut var i den billige prisklasse var forbavsende behagelig. En pæn frugt – der fik os til at længtes efter foråret og vinen var en rimelig billig vin som blev længe i munden. De fleste vine i den prisklasse forsvinder rasende hurtigt. En positiv overraskelse.  Prisen var kr. 100,-

Vinen som den blev smagt sammen med, var en Hautes- Cotes de Nuits årgang 2006. Smagsmæssigt var den meget lig vin nummer 1. En frugtrig vin, med et meget tørt finish, stadig denne smag af modne frugter, vinen var lidt mørkere end nummer 1. prisen på vinen kr. 120,-.

Samtidig mens vi sad og smagte gik Pierre rundt og talte ved bordene. Han hyggesnakkede med folk.  Vi startede nu helt nordpå i Cote de Nuits. Nærmere bestemt Fixin hvorfra de to næste vine kom fra. Den første var en Fixin ”Herbues” fra 2006. en meget kraftig hindbærnæse dominerede denne vin. Let lys i kanten. En vin der sagtens kan drikkes nu – tydelig Pinot Noir smag. Vinstokkene var 68 år gamle. Han giver denne vin 10 % ny medium ristet eg. Personligt kan jeg godt lide Fixin vine – der er lidt mere spinkle i smagen end de fleste Cote de Nuits vine. Prisen for denne vin kr 170,-

Den næste Fixin vin var fra 1. Cru marken ” Les Hervelets” .  Ha – denne vin købte jeg af ham i Beaune, da der var smagning på hotellet. Vinen var også en årgang 2006, lavet af 60 år gamle vinstokke. Begge vinene fra Fixin, havde naturligvis betegnelsen Vielle Vigne – og han fortalte at hans Vielle Vigne, var minimum 40 år gamle. En kraftig smag af røde modne bær kom fra denne vin. Absolut den bedste af de to Fixinvine. Prisen for denne mundfuld var kr. 251,-

Så skulle vi til at smage Gevrey Chambertin vine jo som er Pierres speciale. De først to var ”Echezeaux” en kommunevin som bærer dette fortræffelige navn. Denne vin skulle smages mod en Gevrey Chambertin  1. cru Les Cazetiers begge årgang 2007. Den første af de to vine, havde jeg købt af to gange via smagningen i Bourgogne. Den første årgang var fremragende – den anden knap så spændende. Altså den samme vin fra samme mark, men årgangen til forskel.

Heldigvis hørte 2007 årgangen til blandt de bedre han har lavet. Echezeaux var fuld af moden frugt og en hel del syre. En virkelig dejlig vin. Pæn lang eftersmag. En vin som kan ligge 4 – 5 år og kun blive bedre. Prisen for vinen er kr. 320,-. Modparten Les Cazetiers – var mørkere og havde en dybde og fylde, men en lille bitterhed i eftersmagen – afgjort en dejlig vin, men prisen også helt anderledes kr. 470,-

Vi fortsatte med vores Gevrey Chambertin smagning. Nu to 1.cru vine. Le Fontenu og La Perriére som blev sat på borderne. Le Fontenu var en årgang 2002. Der bliver lavet meget lidt af denne vin. Marken ligger op af Charmes Chambertin marken – og nabomarken til den anden side ja han har stadig vinstokke der er omkring 100 år gamle påstår Pierre. Selv om flasken havde en ”lille brist” ved vores bord (Pierres egne ord) så kunne man smage det var guf. Dejlig vin med muskler og fylde og en god lang eftersmag. Prisen er også himmelsk kr. 399,- La Perriére der kom bagefter var også en fantastisk vin. Fra 60 år gamle stokke. Det er sådanne vine der giver Bourgogne sit navn og gode ry. Meget koncentreret, en meget indbydende og dejlig vin. Pris kr. 470,- 

Vi bevægede os nu op i Grand cru klassen. Den består på denne aften af en Charmes Chambertin og Bonnes-Mares. Førstnævnte årgang 2007 og den anden årgang 2002

Og sidde og prøve sådan to kraftkarle side om side kan være vanskelig. Men jeg har overgivet mig til Chambertinen. Den var flot Pinotrød, dejlig klar, en vin der havde det hele – dybde, fylde, og smagen blev ved og ved. Den var slet ikke rigtigt åben endnu. En vin i den klasse og så som årgang 2007. En meget koncentreret og voluminøs vin. Den ønsker jeg mig til min fødselsdag.  Pris for guldklumpen… Kr. 599,-

Jeg er også glad for Bonnes-Mares vine - selv for årgang 2002.  Denne vin var dog lidt trist. Underlig tung i det, manglede finesserne – for at sige det lige ud, ret trist. Og jeg fik da også lokket en sjat i Pierre – og han gav mig ret. Den manglede noget. Der blev åbnet 3 flasker af denne vin denne aften, og kun den ene var god, og den har i hvert fald 12 mennesker nydt. Det lykkedes mig på falderebet at tilkæmpe mig en bundskjuler fra det  bord med den gode flaske. Og den var som den skulle være – en rigtig spændende Bourgogne. Prisen er også spændende kr. 799,-

Begge Grand cru vine var lageret på 100 % ny eg.

Til buffen var der et par spændende Macon vine på bordet – begge vine under kr. 100,- friske dejlig vin til en buffet

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at nu er det anden gang en Bonnes-Mares er mislykket inden for et kort stykke tid til vores smagninger. (Dom. Laurent samt Pierre) – Gad vide om det er en forbandelse som de nedkalder over vinene når de står og tapper ved fuldmåne?

Jeg har endnu ikke haft mod til at spørge om de hyler og får hugtænder samtidig, men en dag kan jeg ikke dy mig.

1.cru marken les St. George

v/Palle B. Hansen

Fredag den 16. november var den sidste smagning i selskabet for dette år. Jan Tjørnlund havde endnu en gang været en tur i Bourgogne for at købe ind. Denne gang var emnet Nuits St. George, hvor 1. cru marken les st. George skulle smages. Marken aspirerer til at søge ind i ligaen for grand cru vine – og vi skulle lige smage og den var egnet til den klassifikation.

Der var 12 vine vi skulle i gennem. Alle var købt i Bourgogne. Nogle hos dyrkeren og andre hos de lokale handlende.  Marken er beplantet fra omkring år 1000 og den har fået navnet fra St. Georges orden som også har givet navn til byen. Jorden er meget stenet, men vinene fra denne mark skulle være meget komplekse vine.

Så til selve smagningen:

For det første vil jeg foreslå at ham der sørger for indkøb af vine, taler med den person der laver smageskemaet før dette bliver lavet. Det udløste vild panik og en masse skrivefejl da rækkefølgen skulle laves om endnu engang, og det med stort set alle vinene denne gang.

Vi startede med vinen fra Gilles Remoriquet 2010 Farven var pæn rød og vinen klar. Duften var behagelig med masse af brombær. V i sad ved vores bord  og filosoferede over navnet og mente at vi muligvis havde besøgt ham i 1992. men ingen af os ”gamle” kunne huske besøget, men vi fandt ud af at det tidligere vinfirma ”cru classe” havde importeret ham. Turen i 1992 stod i ”Cru Classe’s” navn, men jeg husker ikke vi besøgte ham. Men tilbage til vinen. Gilles har 9 ha marker. Han har lavet vin i 36 år og børnene er så begyndt at tage over. Dette sidste med arvefølgen er noget at mange af dyrkerne denne aften benyttede sig af. Huset bruger mellem 15 og 40 % ny eg. Prisen for denne vin var kr. 250. Disse priser er for vinen som er købt i Frankrig, og omregnet til danske kroner.

Næste vin var fra Domaine Georges Chicotot  2010. Jan fortalte om ejeren som var en ældre herre hvis job nu var at slå en sludder af med gæsterne som kom og besøgte domaine, nu da næste generation havde taget over. En hyggelig mand mente Jan. Især da han serverede en vin for ham som var perfekt ifølge Jan. Vinen var naturlig vis blind, og Jan skulle gætte hvad årgangen var. Det kunne han ikke. Men det var en 1966 årgang. Jan var mere heldig end os andre. Alle flaskerne var så svovlet at det ikke var en nydelse at drikke, endog smage på dem. Fra hver bord blev der rendt spidsrod om vinen var OK, og det bliver den sikkert over 5-7 år, når svovlen er intigreret i vinen. Prisen var på kr 342,-

Så gik vi til vinen fra Domaine Chevillon-Chezeaux  2010. Igen en vin der var pæn klar men omend lidt lys. Domainet er startet op omkring  år 1900. Det er nu i hænderne på to brødre med familier som ikke er særlig gode til at samarbejde. Der findes ikke meget materiale om dem nogle steder. Børnene er nu gået igang på dette domaine også,  og prøver at få det til at køre med deres familer. De håndplukker druerne og prøver at få det til at blive et rigtigt godt domaine igen. Min egen  mening om denne vin. Ikke en vi og falde i svime over. En smule mørk frugt i smagen, men efter min mening en lille skævhed også som afslutter vinen. Pris kr. 319-

Turen kom nu til Domaine Alain Michelot 2010, som viste sig som en lidt mørkere vin end de første fire vine. Den havde en rigtig lækker duft – mere koncentreret i duften en rigtig god vin. Efter faderens død overtog Alain i en tidlig alder domainet efter en drøftelse med sine søskende.  Igen her er det datteren der er ved at overtage. Domainet har 7 andre parceller i området. Der bruges mellem 30 – 40 % nye fade. Parcellen på marken er på 0,19 ha. En vin der kræver tålmodighed. Pris. Kr. 274,-

Så videre til Vinene fra Robert Chevillon, hvor der var to stykker – en fra 2009 og en fra 2010. Begge to var pæne pinot røde og klare. En behagelig duft af modne bær men en smule vanilje.

2009 vinens duft var langt at foretrække. Betydelig mere elegant. Domainet er fra omkring år 1900. De overtog parcellen på 3 ha  i 1968. Omkring år 1970 begyndte han at selv at lave vin med domaines navn på. Også her er den nye generation ved at tage over.  Han bruger ikke for meget nyt fad. Af disse to vine var klart 2009 den der blev foretrukket.  Priserne var på 2009 kr. 600,- og på 2010 kr. 478.-

Vi iler videre til dom. Joseph Faiveley hvorfra vi også skulle smage to forskellige vine. Igen var det årgang 2009 og 2010. Dette domaine er det størst familieejede i Bourgogne. De laver stort set altid flotte vine. Domainet startede i 1825 og er nu på 7. generation. Havde for nogle år siden en nedtur men er helt klart oppe og ringe igen. Her er druerne håndplukket. Vinifikationen er på gammeldags facon, klarer vinen med æggehvide. Deres bedste vine tappes i hånden. Her var 2010 den mest mørke af de to vine. Begge vine havde fylde og kraft samt en dejlig lang eftersmag. Begge vine var flotte og gode repræsentanter for området. Masser af moden frugt, vanilje og lidt cigar i smagen, flotte vine. Årgang 2009 kr. 600,- og årgang 2010, kr. 562,-.

Aftenens overraskelse denne aften var Thibault Liger-Belair 2009. Historien fra dette domaine var at ejeren forfædre startede domainet i 1720. I 1852 gifter den første Liger-Belair sig ind i familien.  Den sidste fra det gamle dynasti Xavier Liger-Belair dør og Vincent tager over. Han gider imidlertid ikke lave vin, og rejser med sin kone til Paris. Efterlader sønner Thibault i Bourgogne hos bedsteforældre, hvor drengen som 11 årrig begynder at hjælpe familiens venner og bekendte i vinkældrene med at lave vin. Han læser oenelogi og starter med at sælge vin på internettet, og er nu endt som formand på familiedomainet i Bourgogne.  Han laver også vin i Beujolais, og ejer i dag de ældste vinstokke på les St. Georges marken sammen med Henri Gouies. Denne vin som vi smagte til aften vil jeg sige var aftenens bedste vin. Den eneste af dem der kunne aspirere til at blive ”hevet op” som grand cru. Eneste minus var at der stadig var en minimal svovlsmag i den. Fantastisk vin, som havde alt hvad den skulle have. Pris kr. 570,-

Partick Hudelots vin fra 2007 var meget lys. Det burde have tændt advarselslamperne med det samme. Som en af de andre ved bordet sagde ” dette er ikke en vin man skal servere,  hvis man skal lære en at smage bourgognevin”. Vinen var trist og sløv. Det bedste var historien om at den var hans gamle mor der servede vinen for Jan i Bourgogne. Og hun kunne ikke finde ud af at bruge en proptrækker, så det måtte Jan hjælpe med. Pris for denne vin kr. 342,-

Jeg tror vi alle ventede på at smage de to vine fra Dom. Henri Gouges. Han har altid lavet meget flotte vine. De vine fra han vi skulle smage var fra 2007 og 2006. Duften i 2007 var skuffende. Lille og meget kort. 2006 havde meget mere duft i sig (det ekstra år).  2007 manglede den dejlige fyldige smag af alle de modne frugter som plejer at være i domainets vine. Til gengæld var der mere bid i 2006 Der var mere liv i denne vin. Smag af modne bær og ribs. Domaine tappede allerede i 1930erne på flasker for sig selv, og Henri var forgangsmand for kampen mod vinsvindel, og med til at opbygge klassifikationssystemet i Bourgogne. Domainet hat i alt 14 ha i Nuits St. George og deriblandt 6 stk. 1. crumarker. Domainet filtrerer ikke og bruger 20 – 25 % nye fade.

Som sædvanligt i bourgogneselskabet sluttede smagningen i god ro og orden, selv om visse mennesker havde svært ved at løsrive sig fra deres pladser. Men vi skal jo være ude klokken 23. 00

Referat af smagning af vine hjemtaget af nogle af Bourgogneselskabets medlemmer

 Af Søren Thorhauge

Den 5. oktober 2012 skulle selskabet smage vine hjemtaget af et par ”udsendte” medlemmer. De to medlemmer Frank og Peter havde gjort et stort researcharbejde i Bourgogne, og det havde lykkedes dem at sammensætte en smagning af gode vine fra producenter, der ikke er specielt meget beskrevet i litteraturen. Det blev bevist på aftenen, at det ikke alene er de producenter, som er beskrevet alle vegne i den efterhånden fyldige litteratur, der kan lave god vin.

At vinene var købt på stedet medførte, at smagningen kunne holdes på en relativ beskeden pris. At nogle af vinene blev ikke transporteret hjem med egen bil, men måtte sendes gennem andre kanaler, havde den konsekvens, at de efterfølgende priser ikke kan sammenlignes, da der indgår fragt m.v. i de priser, som er angivet i danske kroner.  De priser, som er angivet i euro (€) er stalddørspriser.

34 medlemmer havde indfundet sig på aftenen.

Indledningsvis blev serveret 2 hvide Saint Aubin 1. cru ’er. Den første var Les Frionnets i årgang 2009 fra Domaine Jean-Claude Bachelet (€ 15,40). Vinen havde let gylden farve.  I næsen fornemmede man citrus, æble og annanas. Det var en ren og stringent duft af Chardonnay. Vinen havde de samme elementer i smagen og man fornemmede også fadet, der dog ikke på nogen måde var domminerende. Eftersmagen var relativ lang med syren som kontrast til frugten. Da vinen ikke kommer fra den del af kommunen, der er kendt for de bedste hvidvine, så var det et overraskende godt glas. Den næste vin var Les Murgers des Dents de Chiens fra domaine Françoise et Denis Clair, hvis domaine er relativt nyt.  Vinen var noget mørkere end den første. At den måske er mere udviklet kom også til udtryk i næsen, idet den forekom mere tung med æble og fad. Smagen forekom en smule overvoluminøs med nogen frugtsyre. Eftersmagen var dog behagelig lang. (Prisen for begge vine ligger på ca. € 15,- på domainet)

Næste sæt bestod af Rully, 1. cru, Le Pucelle, 2010 fra Domaine Jacqueson samt Chassagne-Montrachet, 1. cru, Les Macherelles fra Domaine Jean-Claude Bachelet i årgang 2009. Nogle vil nok indledningsvis mene, at den første vin var noget overmatchet. Dette skulle også vise sig at være tilfældet. Den første vin havde en flot gylden farve. Næsen afslørede noget fad og de for chardonnay karakteristiske citrusfrugter og æble. Smagen var lækker; men også noget spids foranlediget af en pæn mængde frugtsyre i vinen.  Eftersmagen var OK. Chassagnen havde en flot gylden farve. Duften en anelse lukket, men det var tydeligt at den senere ville lukke sig op med langt større kompleksitet end den forudgående. Smagen var behagelig med masser af frugt. Eftersmagen var superlækker og lang.  (Prisen for den første vin var ca. € 15,- og den anden € 23,50 på domainet forstås.)

Så over til de røde vine. Første sæt bestod af 3 vine.  Santenay, 1. cru, Clos de Tavannes, 2009, fra domaine Françoise et Denis Clair, der blev efterfulgt af to vine fra Pommard tilvirket af domaine Demougeot. Den første en kommunevin ”Les Vignots” og afslutningsvis en 1. cru, ”Les Charmots”, der ligger på Beaune-siden af landsbyen. Begge Pommard-vinene var fra årgang 2010. Den første vin havde en pæn rød farve. Næsen forekom lidt lukket, men det var nemt at fornemme kirsebærrene i duften.  Smagen var lidt rustik og man kunne tydeligt fornemme ungdommen i vinen, der også afgav toner af lakrids. Eftersmagen tørrede lidt ud i finalen. Den første Pommard var en anelse lysere. Også her var det svært at megen duft op i næsen.  Smagen var pæn, men domineret af en del frugtsyre, der bed godt fra sig. Der var dog nok frugt i vinen til en pæn eftersmag. Den sidste Pommard havde en farve, der næsten ækvivalerede kommunevinen.  Duften forekom meget speciel, og man fornemmede allerede nogle toner af moden pinot. Smagen var meget tilgængelig men ikke med den koncentration, som jeg vil forvente i en Pommard 1. cru fra en mere end acceptabel årgang. (Priserne for de tre vine er henholdsvis € 16,-, DKK. 196,- og DKK. 234,-, men kan jf. indledningen ikke sammenlignes.)

Næste sæt bestod af henholdsvis Morey St. Denis fra Hubert Lignier og en Chambolle Musigny fra Confuron-Cotetidot, begge vine i årgang 2009. Morey St. Denis’en havde en mørk rød farve. Duften var virkelig lækker med masser af røde bær, eksempelvis søde kirsebær med toner af godt integreret eg.  Smagen var domineret af syre, der dårligt tillod frugten at komme frem i billedet. Det var helt klart en vin, der skulle nydes med næsen. Chambolle Musigny’en forekom at være typisk fra denne kommune. Der var masser af frugt i næsen, med mørke bær såsom kirsebær og brombær.  Smagen var blød med igen med masser af frugt i god balance med syren. Eftersmagen var virkelig lang, og man fornemmede let en lakridstone heri. (Priserne for de to vine var hhv. DKK 274 og € 24).

Fælles for de tre vine i det sidste sæt var, at det var vine på 1. cru-niveau fra Côte de Nuits i årgang 2009. Den første vin var Gevrey-Chambertin var Domaine Maume. Domainet har en relativ beskeden produktion(Årligt ca. 1.250 kasser), hvilket kan være årsagen til, at domainet ikke er beskrevet så intensivt i litteraturen. Vinen fejlede intet. Den er en blanding af vin fra to marker,  Cherbaudes og Perrière, der begge støder op til grand cru’en Mazis-Chambertin. Farven var lettere lys rød. Duften lovede meget om vinen. Den var koncentreret med megen frugt og et velintegreret fad. Smagen holdt de samme takter, det var en meget velintegreret vin med masser af bær en lang eftersmag med masser af lakridt. En typisk Gevrey-Chambertin, der til fulde levede op til forventningerne. Næste vin var Morey-St. Denis, Les Blanchards. Farven var en smule lysere end den forudgående. Igen en lækker duft med masser af røde bær og et velintegreret fad. Igen var der rigtig god koncentration i vinen med masser af bær. Også her var eftersmagen lang med behagelige toner af lakrids. Syren var en anelse mere fremtrædende i denne vin end i Gevrey-Chambertin'en. Rosinen i pølseenden var Confuron-Cotetidot’s Vosne-Romanée, les Soucheots. Her burde komme noget fremragende vin. Forventningerne blev ikke skuffede. Souchots’en havde en farve, der til forveksling lignede den første vin i dette sæt. Snusen var super, det var næsten som at stikke næsen ned i et fad med røde frugter. Der var også masser af koncentreret frugt i smagen, der var i rigtig god balance. Eftersmagen var virkelig lang, en klar lækkerbisken, der garanteret vil udvikle sig positivt i de næste år. (Priserne for disse vine var hhv. € 36,-, DKK 436 og € 41).

Det var en virkeligt interessant aften med vine fra producenter, som vi sjældent smager i selskabets regi. Det må have været hårdt arbejde at finde frem til netop denne sammensætning. Det er positivt, at der er medlemmer, som bruger en del af deres ferie på at finde gode vine fra mindre kendte producenter frem til en smagning i selskabet. Det var en virkeligt interessant aften, og der skal findes en vinder af alle disse vine, så vil jeg pege på Confuron-Cotetidot’s Vosne-Romanée, men den vil have stærk konkurrence fra de øvrige vine i det sidste sæt. Sidst men ikke mindst skal lyde en tak til ”importørerne” for alt besværet med at få denne smagning op at stå. Jeg håber, at Peter og Frank har nydt både rejsen og smagningen.

Referat af smagning d. 14. september 2012 af vine fra Dom. Guy Amiot et Fils

 31 forventningsfulde medlemmer af selskabet samt et par gæster mødtes på den første rigtige efterårsaften, i hvert fald vejrmæssigt, til sæsonens første smagning. Emnet var hvide vine fra Dom. Guy Amiot et Fils fra Chassagne-Montrachet. I samarbejde med Jersild vin ved Erik Jersild stiftede vi bekendtskab med 9 udvalgte vine i årgang 2007, 2008, 2009 og 2010. Erik Jersild fortalte engageret undervejs om domainet, markerne og vinene. Dom. drives i dag af brødrene Thierry og Fabrice, deres oldefar Arsene grundlage domainet i 1920 med blot ca. 2. hektar. Domainet er i dag på 12,5 hektar, og drives meget traditionelt ud fra filosofien: Så lidt indgriben som muligt.

Vi lagde ud med en vin fra 2010 Bourgogne Chardonnay - denne vin, som er en domaine vin, laves af druer fra flere af domainets parceller. En rank og frisk vin, meget åben med god frugt. Denne vin lager 50 % på stål tanke og 50 % på fad, heraf 25 % nye fade. Jeg fandt at vinen havde et klassisk udtryk i glasset. En vin med en lidt poleret stil, udemærket frugt og syre og med let fedme – kan drikkes med fornøjelse nu – godt glas til prisen 120,- kr.

Næste sæt bestod af to vine begge årgang 2009: Chassagne-Montrachet Vielles Vignes og Saint Aubin 1. cru ”En Remilly”. Chassagne-Montrachet Vielles Vignes kommer fra 5-6 forskellige marker, stokkene er i gennemsnit 30-40 år – 12 måneder på fad heraf 30 % nye fade. En klassisk bouquet med lidt ristede hasselnødder – frugten var pakket lidt ned – en slank vin der i sin fremtræden måske nok var lidt enstrenget– men også imødekommende og behagelig 245,- kr. 

Saint Aubin 1. cru ”En Remilly” marken har en perfekt beliggenhed med masser af sol på en stenet undergrund øverst på bakketoppen over kommuneskellet Chassagne-Puligny. Denne vin får 50 % nyt fad. En meget åben og imødekommende floral bouquet. En fyldig og lidt mere kompleks vin end den forrige i sættet, med en større palette blandt andet med fersken og abrikos toner. En vin der modnes hurtigt og ikke skal gemmes for længe før den nydes 260,- kr.

Vi havde endnu et sæt med 2 vine fra 2009 – begge 1. cru´er henholdsvis: Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets” og Puligny-Montrachet ”Les Demoiselles”. Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets”: Denne vin kommer fra en jordbund der består af kridt, kalk og småsten. 2/3 af stokkene er over 70 år gamle, giver lavt udbytte og stokkene er ikke klonede! Vinen lagres min. 12 måneder på fad, heraf 50 % nye fade. Vinens bouquet var meget åben med mandeltoner og lys frugt.  Smagen var intens og meget lang, elegant med god substans, syren rigtig flot integreret, jeg fandt en let nøddekarakter i vinen. En rigtig flot, indsmigrende og lækker vin med godt gemmepotentiale. 365,- kr. Dette var min foreløbige favorit.

 Puligny-Montrachet ”Les Demoiselles”: Marken har en jordbund bestående af et tyndt lag klaksten direkte på klippegrund. Stokken er for 2/3 vedkommende over 70 år og altså ikke klonede ligesom det er tilfældet i ”Les Caillerets”, de resterende stokke er over 40 år.  Vinen får minimum 15 måneder på fad heraf 50 % nye fade. Denne vin er normalt meget mineralsk i bouqueten, men måske på grund af årgangen fremstod denne vin lidt atypisk med en blomsteragtig duft suppleret med eksotiske frugter. Det mindre mineralske gik igen i smagen – vinen i mit glas performede ikke rigtig på dagen - den var lidt ”tung” dog med god fedme og en umiddelbar tilgængelighed men ikke voldsomt charmerende lige nu 585,- kr.

De næste sæt vine alle Chassagne-Montrachet 1. cru bestod af hele tre vine: 2 i årgang 2008 og 1 vin i årgang 2007: ”Les Vergers” 2008, ”Clos Saint Jean” 2008 og ”Les Champgains” 2007.

Chassagne-Montrachet ”Les Vergers” 2008; denne mark har et meget tyndt jordlag på ca. 40-50 cm. inden den solide klippegrund. Vinstokkene er også her over 70 år. Minimum 12 måneder på fad heraf 50 % nye fade. Den første flaske ved vores bord havde voldsom prop så den måtte byttes til en ny og frisk flaske. En bouquet af frisk hav med gode nuancer af mineralitet. Vinen var dejlig, elegant, fyldig og med en god længde, 275,- kr.

Chassagne-Montraceht ”Clos Saint Jean” 2008; Jordbunden på denne parcel er meget jernholdig, stokkene er i gennemsnit 25-30 år og vinen får 50 % nyt fad.  Der var ret stor flaskevariation i de flasker vi serverede denne aften, den ved mit bord var nok ikke den der gjorde det aller bedste indtryk! Jeg fandt harpiks og skovbund i bouqueten og smagsoplevelsen var en lidt ”klumset” vin med bl.a. abrikoser og en tørhed i eftersmagen. Vi fik en ny flaske og her var der en helt anderledes harmoni mellem frugt og syre og en rigtig god længde. 275,- kr.

Chassagne-Montrachet ”Les Champgains” 2007 En dejlig imødekommende bouquet med florale noter og eksotisk frugt. Jeg oplevede vinen som moden med god frugt i starten, men der skete ikke rigtig nogen udvikling i glasset – måske lidt for enstrenget. Dog en rigtig god frugt. 275,- kr.

Så nåede vi til det som vi vel uden hverken under- eller overdrivelse kan sige var aftenens absolutte højdepunkt. Vi skulle smage det ypperste fra Chassagne-Montrachet noget af det ypperste i Bourgogne; Grand cru Les Montrachet i årgang 2009. En vin som flere i selskabet skulle smage for første gang. Desværre var der også her en flaske med prop – hvor er det godt at der altid er back up flasker med.

Flasken gik andægtigt fra hånd til hånd og de dyre dråber fandt vej til glassene. Arsene Amiot købte parcellen i 1920 og ny tilplantede den. De ældste stokke på Montrachet marken er således plantet i 1921-23 af Arsene Amiot. Alt foregår manuelt og udbyttet er lavet. Vinen lagrer minimum 12 måneder på 100 % nye fade. Der produceres i gennemsnit 2 fade – et sted mellem 400-600 flasker – årligt. Ja selvfølgelig var det ”barnemord” men når det er sagt så var bouqueten perfekt og balanceret, en kompleksitet med frugt og mineralitet. Vinen var indsmigrende og super elegant og balanceret. Der var en stor kompleksitet og man kunne fornemme de mange lag i vinen. Vinen havde fedme og hang godt sammen. Men hånden på hjertet 2550,- kr.; jeg må erkende at ja jeg også ”drikker etiketter” og ja det var en fantastisk stor oplevelse og når det så er sagt, så vil jeg vælge at lægge lidt af sparepengene på min nr. 2 i aften nemlig: Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets”.

Erik Jersild guidede os godt igennem aftenen med sin store viden om området suppleret med historier og anekdoter. 

Referat af Dominique Rémi Jeanniard smagning den 24. februar 2012.

 Referant: Brian Thostrup.

Til denne smagning på årets generalforsamlingsaften havde 47 medlemmer fundet vejen til Hellerup. Smagningens tema var Domaine Rémi Jeanniard. Domænet, som er etableret i 2004, ligger i Morey Sant Denis, i hjertet af Côte de Nuits på Côte d’Or (15 km syd for Dijon). Det samlede areal på 6,10 hektar er fordelt på kun 3 kommuner: Morey Saint Denis, Gevrey Chambertin og Chambolle Musigny. Rémi havde i nogle år inden etableringen arbejdet sammen med sin far og en bror, men han gik mere op i kvaliteten end de to andre. Domainet holder til i et nybygget vineri og hus.

Appellationer: 

Røde vine

Grand Cru

• Clos de la Roche

Morey Saint Denis 1er Cru

• Morey Saint Denis 1er cru Clos des Ormes
• Morey Saint Denis 1er cru Les Riottes
• Morey Saint Denis 1er cru Les Ruchots
• Morey Saint Denis 1er cru Les Blanchards

Appellations Villages

• Morey Saint Denis vieilles vignes
• Morey Saint Denis
• Gevrey Chambertin vieilles vignes
• Chambolle Musigny vieilles vignes

Appellations Régionales

• Bourgogne Pinot Noir
• Bourgogne Passetoutgrain

Hvidvin

• Bourgogne Aligoté

 Første sæt var en solo vin til lige at starte på; Bourgogne 2009. Denne vin stammer fra en enkelt parcel på 37 ar, som er plantet i 1953 i Morey Saint Denis-kommunen, og som har stednavnet ”Les Plants Gilbert” og ligger lige under appellationen Chambolle-Musigny village. Udbyttet er begrænset til 63 hl/hektar, og har i 2009 givet knap 3.000 flasker. Vinmarkerne pløjes regelmæssigt for at undgå, at jorden sætter sig. Udbyttet styres ved at udføre en hård beskæring allerede i foråret. I løbet af juli måned gennemgåes markerne igen for at fjerne druer, hvis der er for mange. I løbet af høsten, som foregår i hånden, gennemgår druerne en sidste sortering i marken. Druerne høstes, når de er helt modne. Formålet er at opnå så stor aromatisk fylde som muligt. Druerne afstilkes 100 % under høsten. Vinifikationen er traditionel og varer ca. 3 uger. Vinifikationen udføres på isolerede tanke i stål. Nedpresning af druekød og –skaller (pigeage) og aftapning af most nedefra, som derefter hældes oven i tanken (remontage) udføres efter behov. Der anvendes en pneumatisk presse af hensyn til vinen. Vinen ligger på egefade (228 liter) i 12 måneder. Til Grand Cru-vinen anvender s 75 % nye fade, til 1er- cru’erne mellem 30 og 50 % nye fade og til villages-vinene 20 % nye fade. Træet kommer fra skovene i Midtfrankrig. I næsen fremstår Bourgogne 2009 med en svag duft og lidt simpel. Relativ enkel, men god smag. Lidt tanin og bitterhed. En tilforladelig vin, der ikke er noget særligt. Pris kr. 52,00. Denne vin var i lighed med alle aftenens andre vine indkøbt på domainet. 

1. sæt bestod af Morey-Saint-Denis 2009 og Morey-Saint-Denis Vieilles Vignes 2009. VV stammer fra over 50 år gamle stokke. Udbytte 48hl/hektar. Den første vin havde en pæn, ren duft. God frugt, men lidt simpel. Lidt blød. OK glas. VV’eren var den bedste af de 2. En mere intens duft, god smag og stof. En klasse over. Priserne: 92,00 og 101,00. 
2. sæt bød på Chambolle-Musigny VV 2009 og Gevrey-Chambertin VV 2009. Chambolle’n kommer fra 2 parceller, som er mere end 50 år gamle, og har stednavnene ”Chardannes” og ”Les Drazeys”. Udbyttet er 52 hl/ha. Der er produceret knap 3.000 flasker. Flere gode nuancer. Klart bedst hidtil. Koncentration, længde og dybde. Elegance. Lækker vin. Gevrey’en havde lidt mere power i tuden, mere rå/hård, og fin koncentration. Levede ikke op til Chambolle. Hård. Sættet er dog et løft op. Priserne: 112,00 for Chambolle og 108,00 for Gevrey. 
3. sæt var igen en solist; Morey-Sainbt-Denis, 1er Cru Clos des Ormes, 2009. Denne vin stammer fra en parcel på 31 ar, som er plantet i 1951. Jorden er leret og let stenet, og vinene har krop, fedme og mineralitet, og er mere tanniske end i resten af landsbyen. I 2009 er der produceret knap 2.000 flasker. Udbyttet er begrænset til 48 hl/hektar. Frugtsmag, dejlig vin, der skal gemmes et par år. Ikke så charmerende som chambolle. Kirsebær. Rigtig god vin, der bliver endnu bedre af lidt tid i flasken. Kr. 132,00. 
4. og aftenens sidste sæt ar 2 flasker Morey-Saint-Denis, 1er Cru les Ruchots i 2009 og 2008. Vinene stammer fra en enkelt parcel, som er plantet i 1969. Fladt terræn og dyb, let stenet og okkerfarvet jord. Beliggende under Clos-de-Tart og Bonnes Mares, giver les Ruchots fyldige, fede vine med megen rundhed, som i munden er silkebløde, kraftfulde og med umådelig længde. Eksponeret stik syd og beliggende i læ af husene for nordenvinden har dette terroir førhen givet ly til bisværme/bistader. Der er i 2009 produceret 1.500 flasker. Udbyttet er 48 hl/hektar. Kommentarerne lød, at der er mere potentiale i 09’eren. Lidt grøn smag a la 2003. Rigtig, rigtig dejligt glas. 2008 var meget udviklet, lidt flad. Overmoden, for udviklet i forhold til at være en 2008 – den er jo ung! Fantastisk bouquet, men smagen følger ikke med. Priserne: 132,00 og 129,00.

Et studie af 2006- 2007- og 2008-årgangene   

v/Palle B. Hansen

Det var en af de første forårsdage med temperaturer der var tocifret og fuglene sang da vi kom til menighedshuset. Vi ville blive 36 medlemmer til smagningen og som man kan se af overskriften var det en smagning vi ikke vandt til. Oprindeligt skulle vi have haft besøg af en importør, som var sprunget fra en måned før. Vi skulle i en fart finde på noget andet, og heldigvis har vi i bestyrelsen en som rejser meget i bourgogne, og som aldrig kommer tomhændet hjem fra sine rejser. Han tilbød at være vores importør for denne smagning. Han skulle lige se hvad kælderen kunne byde på af vine.

Årgangene vi skulle smage denne gang, var årgange der lå mellem top årgange som 2005 og 2009. årgange der blev hurtigt forbigået, men som ved nærmere bekendtskab ”slet ikke er så ringe endda”

Vi havde valgt vine fra hele cote d’or og valget var faldet på Domaine Lorenzon Mercurey Champs Martin 1. cru Cuvée Carline -  Domaine Pavelot Savigny-les-Beaune Dominode 1. cru - Domaine Michel Lafarge Volnay Clos de Chènes 1. cru samt Domaine Grivot Vosne-Romanée Beaux Monts 1. cru.. Altså i alt 12 vine vi skulle igennem  

De 3 første vine Domaine Lorenzon Mercurey Champs Martin 1. cru Cuvée Carline var ret forskellige årgang for årgang. 2006 havde en del frugt – ribs ikke for kraftige frugter. Efter min mening kunne den med stor fornøjelse drikkes nu. 2007 var lidt mere stram i smagen. Selv om der blev sagt at 2007 er en restaurant overgang (hurtig drikkeklar) så var der mere liv i den. Kunne godt ligge 5 år endnu. 2008 som havde ligget i kortest tid, syntes vores bord at den manglede lidt krop. Der var lidt diskussion om den manglede 5 7 år før den var klar, med det er op til en selv at bedømme. Personlig tror jeg ikke at den var blevet meget bedre efter det antal år. Var den lukket ned nu eller hvad? Ved vores bord blev der snakket om tysk spätburgunder, som sammenligning, var det helt hen vi vejret?. Domainet ligger som sagt i Mercurey og parcellen er opkaldt efter ejerens søster. Selv skriver han på hjemmeside at den har en smag af kirsebær og let chokolade. Priserne for disse vine som er købt i Bourgogne er/var omkring kr. 200.

Vi drager nu mod nord til den store by som hedder Savigny les Beaune, en storby som har to bagerforretninger og en slagter samt et lille museum.  I denne by ligger dom. Pavelot. En ældre franskmand hvor det er vigtigt at domainet går i arv fra far til søn, som det har gjort igennem generationer. Og den ældre generation har ikke sluppet tøjlerne helt endnu. Sønnen bliver stadig overvåget.

Domaine Pavelot Savigny-les-Beaune Dominode 1. cru, var navnet på den parcel vi skulle smage fra. Det er den man altid skal smage når man besøger dem. Marken består af druer der for 40 % vedkomne er omkring 80 år gamle og ned til 15 år som de yngste. Han bruger 1/3 ny eg til til lagering. Som der står på hjemmesiden: Denne vin får ikke sit navn fra det latinske "Dominus" (master), fordi den tilhørte herre Savigny. Den er placeret på en stejl skråning, hvor lerjord, har en betydelig andel af silt * (lt, (eng. 'dynd, bundslam', af meng. cylte, af uvis opr.), bjergart- og mineralfragmenter med kornstørrelse mellem ler og sand (0,002-0,062 mm). Den øvre korngrænse svarer omtrent til størrelsen af den mindste partikel, der kan skelnes med det blotte øje. I modsætning til ler er silt stort set uplastisk og bliver usammenhængende ved lufttørring. Silt aflejres primært ved bundfældning i næsten stillestående eller svagt strømmende vand i fx floder, søer eller i havet, men kan også være vindaflejret) og sand. Med sin dybefarvet, giver denne vin en lækker bouquet, meget kompleks, eller frugt, krydderier og moskus. Harmoni, koncentration, fløjlsagtig, kødfulde intens, vedvarende, mange adjektiver, der gør denne vin spydspids af domænet. Meget vinøs Pinot, er denne vin med stor aldrende (15 år) også kendt for at være populær i sine yngre år for fans af magt. Og han har sgu ret!!.

Vi kunne mærke vi var kommet længere nordpå. Forskellen på de to første 2006 samt 2007 var der, ja, men den var ikke så stor, som til 2008, hvor rygterne ved bordet var at faderen ikke havde været hjemme da vin var blevet lavet. Alle tre dejlige vine, men 2008 mere intens med en hindbærfinish som passede godt til den pæne eftersmag som der var i vinen. Alt i alt tre dejlige vine som kommer fra et velrenommeret domaine i Bourgogne. Sådanne vine er jo ikke gratis, så vores udsendt måtte erlægge omkring kr. 180,- pr flaske

Vi iler videre til Domaine Michel Lafarge Volnay Clos de Chènes 1. cru. Det burde være nok at skrive navnet og så gå videre til den sidste vin. Har du besøgt og smagt en vin fra dette domaine – så er den brændt fast i din hjerne under dejlige bourgogner. Kort om domainet her: Familien har en ejendom, i landsbyen Volnay, blev oprettet i begyndelsen af det nittende århundrede. Da hver generation stræber efter at gøre det trives og vokse. Ejendommen dækker nu 12 hektar

Den høst, der traditionelt solgt i tønder, er fra 1934 årgang, delvist aftapning og sælges direkte. Det er siden 1960'erne, hvor der kun sælges i flasker. Hans vinstokke er minimum 50 år gamle.

I traditionen af ​​cisterciensermunkene, der opdagede, at der over 1000 år, den subtile alkymi mellem jorden, druesort og menneskets hånd, er familien af vinelskere spredt over året respekt for jorden til at efterlade de kommende generationer med disse perler af naturen. Vi har altid praktiseret på husets vinmarker traditionelle vinavl. Siden 1997 gav Frederik (Michels søn) orientering at det nu laves biodynamisk. Hele området dyrkes med denne metode siden 2000. Bio dynamie er en dyrkningsmetode baseret på observation af de cyklusser af naturen og en meget naturlig behandling.  Det hjælper med at genoprette jorden, mens den dynamiske regenerering.

Vinene fra Lafarge behøver man vel ikke at snakke for meget om. Har du smagt hans vine vil du huske dem. Især Clos de Chénes. Alle tre meget flotte vine især 2008. vine der skal drikkes en gang i fremtiden. Jeg har en svaghed for Pommard og Volnay vine. Og blandt andet vine fra dette domaine. Priserne for disse vine? Omkring kr. 400, stykket.

Ja så var der kun 3 vine tilbage. Det var vine som hed  Domaine Grivot Vosne-Romanée Beaux Monts 1. cru.  Jaså nu skal vi op til bourgognes allerhelligste område. Besøg han hjemmeside, og du bliver mødt af de blide toner fra Mozart, der kommer ud gennem højtalerne. Beaux Monts er en af han mange vine som tæller vine fra der klassificeres fra den bare bourgogne til Grand cru fra de helt store marker i cote de nuits. Som han skriver ” denne vin er fyldt med smagen af røde bar og eksotisk frugt – og han mener derfor at det altid er den vin som folk der besøger ham altid kan lide. Den lager flot, men den er alt for ung til at drikke nu. Næe giv den 10 – 15 år – så kommer der finesser og andet godt frem som er gemt langt væk nu.

Familien Grivot kom nordfra – fra Juraområdet og investerede i et stykke jord i Vosne Romanee. Det var Gaston Grivot der startede hele firmaet op til hvad det er i dag og det er nu oldebarnet Etienne overtog domainet efter en uddannelse blandt andet i Californien.

Disse 3 vine var uforlignelige. Enormt koncentrerede og (igen) især 2008 som blev hængende i munden i urolig lang tid. Alt i alt var det en utrolig dejlig smagning. Så de folk der kom fik valuta for deres penge. Desuden var der auktion over vine fra lageret – en begivenhed der altid er sjovt at overvære fra sidelinjen. Selfølgelig er det det problem at man ikke kan gå på toilettet under auktionen, da auktionarius holder dig fast på et bud hvis du rejser dig op.

En aften der vil blive husket i selskabet

Da vi gik hjem denne aften var det ikke fuglene der sang, men medlemmerne!

Referat fra Chambolle Musigny Les Charmes smagning d. 20. Januar 2012

v/Bjarne Andersen 

Chambolle Musigny Les Charmes var teamet denne aften, og et populært et af slagsen, idet hele 48 medlemmer havde meldt sig til, dejligt.

Der var da også lagt op til en ret unik smagning, idet Jan havde formået at fremskaffe vine fra 10 ud af 12 domaine ejere i marken. Charmes marken udgør et areal på 9,3 ha. fordelt på tre plots, som kunne ses på det udmærkede kort, som blev omdelt. Nils Dyvad kunne tillige supplere med at navnet ”Charmes”, ikke har spor med charme at gøre, men slet og ret betyder fælled.

Således rustet med lidt historie og facts, kunne smagningen løbe af stablen.

Vi lagde fra land med en solist, Dom. Ghislaine Barthod 2004. Fin næse, stadig med røde noter i form af bær – jordbær. Elegant og fløjlsblød, som fik humøret i vejret. Fin approach og syreattack, når man lige får den i munden, en knivspids grønt og bittert, men god balance. Ganske fin åbning med denne 04’er, stadig holdbar, og sikkert god til noget mad. 540 kr. hos Dronninggaard Vinimport, endda efter rabat.

Herefter kom vinene i sæt af to.

Først et 2007 sæt med Dom. Dominique Laurent 2007, Vieilles Vignes og Dom. Christian Clerget 2007.

Laurent har jo været kendt, eller snarere berygtet for sine ’200% nye fade’ vine, men har lagt stilen om, og er måske ikke endt i modsatte grøft, men har skåret væsentligt ned på brug af nye fade. Således også med denne vin, som dog har en del fadpræg. Oser af dejligt indbydende af bærtoner, intens og fint afstemt med fadet. Lækker næse og sødmefuld med ristede toner. Saftig og god frugtkoncentration, fin balance, og smagen bekræfter godt afstemt fad. Fin længde og eftersmag. Den kunne jeg godt li’, og jeg kan bedre lide denne Laurent stil. 330 kr. i Bourgogne.

Clergets var i en anden boldgade. Stringent og initialt en anelse reserveret, men god koncentration kunne fornemmes. Mineralske noter og knap så kompleks som Laurents, en anelse tør. Bliver den mon bedre? Erhvervet for 364 kr. i Bourgogne.

Dernæst et 2008 sæt med Dom. Ponsot 2008 og Dom. des Chezeaux 2008

Dette sæt var ekstra interessant, idet begge vine er fremstillet af Ponsot, og spørgsmålet var så om det så var mulig at smage forskel. Umiddelbart efter opskænkning var der en vis forskel at spore, men efter noget tid i glasset udjævnede dette sig noget, og de fremstod mere ens.

Ponsot startede op med en et vist element af modenhed, nærmest lidt over i det kødfulde suppleret med fine bærnoter og god dybde. I munden dukkede det moden udtryk frem igen, med stor koncentration. En ren og betagende vin, som udfordrer intellektet. Spændende. Og så kan den fås til 319 kr. i Bourgogne.

des Chezeax var umiddelbart lidt skarp. Kraftfuld entre, lidt bulderbasse over den, ikke just elegant Chambolle stil. Men god finish og pæn længde. Jeg ville vælge Ponsots af de to vine. 342 kr. i Bourgogne.

Og så skiftede vi årgang til 2009 på de resterende vine

Dom. Hudelot-Baillet 2009 og Dom. Gilbert et Christine Felettig 2009

Hudelot-Baillet var ikke så åben, men ret tæt og godt stof kunne fornemmes under det lukkede lag, fin koncentration. Åbner op med sødme i retning af jordbær efter noget tid i glasset, og forekommer elegant. I smagen ristede toner, tør og stram, og ikke helt i overensstemmelse med hvad duften lover. 232 kr. på domainet.

Felettig gav umiddelbart ikke så meget fra sig, meget svær at penetrere. Ret tanninsk , forekommer hård og stram  med en del bitterstof. Lidt krydderi, ikke ligefrem nogen charmetrold. Skal nok gemmes et par år før den viser lidt blidere toner, men jeg er ikke sikker. 243 kr. på domainet.

Dom. Alain Hudelot-Noëllat 2009 og Dom. Michèle & Patrice Rion 2009

Hudelot-Noëllat besad fin intensitet og indbydende duftindtryk, fint afstemt og finesserig samt god balance. Faddomineret men godt pakket ind i rigelige mængder frugt og samtidig meget saftig med fin længde og afslutning. Absolut en god vin. 550 kr. hos Theis.

Rion var elegant og blød, silkeagtig og forførende pakket ind i et stramt outfit. Mineralske toner, godt attack i munden, kraftig og insisterende, nærmest dramatisk, og lidt peber i eftersmagen. Godt potentielle i denne vin. 335 kr. på domainet.

Dom. Amiot-Servelle 2009 og Dom. François Bertheau 2009

Amiot-Servelle var initialt lidt lukket, giver ikke rigtig noget fra sig. Åbner dog op med dyb sødmefuld frugt efter nogen tid. Kraftig, tanninsk power. En rigtig god vin, men ikke med Chambolles typiske charme, i hvert fald en powerfuld Chambolle. Gem. 274 kr. på domainet.

Bertheau var meget mineralsk, men også lidt lukket til at starte med. Lidt sveskeblommer i næsen og også en lidt prikkende fornemmelse. Superlækker smag, som pt. giver meget mere end hvad næsen giver lovning om. Stor vin og fint potentiale. Bertheau gjorde det igen, aftenens vin efter min og en del andres mening. 380 kr. på domainet.

Sammenfattende kan siges, at selv fra samme mark og årgang, kan vinene falde meget forskelligt ud, og at det i sidste ende er domainet, der sætter præg på vinen. Men en god og lærerig smagning, og tak til Jan for at have bragt vinene hjem fra Bourgogne.

Vine fra Albert Morot

Referent: Jan Tjørnelund

Referat fra smagning den 29. november 2013 af 10 årgange Beaune Teurons Premier Cru fra Domaine Albert Morot.

Vi startede denne aften med lysbilleder fra høsten af 2012 på Domaine Albert Morot, da vores nyeste bestyrelsesmedlem Niels var på et fire ugers praktikophold på domænet under høsten i september/oktober 2012. Han kunne bl.a. fortælle om det noget kolde og regnfulde vejr under høsten, at det var fruen i huset, der styrede slaget i marken under høsten, og at Geoffroy Choppin de Janvry, der i dag driver domænet, bor i et hus på bakken bag Beaune. Domænet er grundlagt i 1820 som negiocant, og Geoffroy Choppin de Janvry blev ansvarlig for Domænet i år 2000, hvor hans tante trak sig tilbage. Han er opvokset i Paris og har taget sin vinuddannelse på Montpellier University.

Domænet har i dag ca. 8 ha, som omfatter 1,80 ha Savigny les Beaune La Bataillière Premier Cru, og syv Premier Cru i Beaune (Aigrots både hvid og rød, Cent-Vignes, Toussaints, Grèves, Bressandes, Marconnets og Teurons) og en kommune-Pommard. De har anskaffet nye sorteringsborde, og de afstilker 100 %.

Så blev det tid til at smage på de 10 årgange af  Beaune Teurons Premier Cru vine:

 2008: Var første vin - en barsk begyndelse, tanninrig og meget lukket og tilbageholdende. En vin der skal have en del år før den åbner helt op, men den skal nok blive rigtig god om 4-5 år.

Vel også meget årgangstypisk. 

2007: Wow - en bouquet i forhold 2008’eren, en del mere i bouqueten og pæn fylde med en dejlig balance. Man kan begynde at drikke den nu, men den vil nok udvikle sig yderligere de næste par år.

En rigtig god vin.  

2006: Der var delte meninger om denne vin, selv om de fleste nærmest var begejstrede. Der var en lidt moden bouquet, en rigtig god frugt og flot længde; men den havde stadig nogle gode tanniner. En rigtig flot vin, syntes flertallet. Kan drikkes nu, men kan også gemmes.  

2005: Meget mørkere end de øvrige. Noget lukket i bouqueten, lidt kærnemælk, men den var meget indbydende. Noget kompakt i munden; men rigtig flot frugt under de mange tanniner. En vin, der stadig sover sin Tornerose-søvn. Skal gemmes mindst 5-10 år fra nu. 

2002: En helt anden oplevelse. Stadig en ungdommelig farve, men en dejlig indbydende bouquet. Fyldig og nuancerig i munden med en begyndelse af lakrids. En meget flot og drikkeklar vin, som vil holde sig på toppen i mange år endnu. 

2001: Lidt mere neutral - en god vin; men ikke så koncentreret og charmerende som 2002’eren, som den havde det svært sammen med. 

2000: Den første helt modne farve, og en dejlig moden bouquet. En vin, der stadig er på toppen, med en stor balance og god frugt. En flot fuldmoden vin. Drik den nu - den bliver ikke bedre! 

1999: Noget mørkere i farven og noget mere ungdommelig i bouqueten. En rigtig flot vin, der stadig vil udvikle sig. Klart en større årgang, en vin med en super eftersmag. Herlig vin. 

1998: En dejlig moden og indbydende bouquet. Knap så fyldig og indbydende i smagen, og slutter med en vis tørhed. Mangler lidt fugt, så den har sandsynligvis toppet. 

1993: Sikken flot moden farve, en super forførende bouquet.  En flot forførende og super balance med flot frugt, stadig masser af kraft og elegance tilbage. En absolut fantastisk 20-årig vin - en virkelig imponerende vin, som en værdig afslutning på en flot smagning. 

Smagning af vine fra Domaine Francois Gaunoux

Af Palle B. Hansen

Den først november 2013 var der indkaldt til smagning af vine fra ovennævnte domaine. Det var vinhuset Bedre bourgogne (bedrebourgogne.dk) som har importeret vin fra dette domæne. Tilstede var Lars og Marlene som er ejere af Bedre Bourgogne.

Lars fortalte om huset, blandt andet om at de ikke sælger fra andre steder end deres egne butikker i områder – og til restauranter. Men når du komme forbi, er du naturligvis velkommen til at ”stikke næsen indenfor” og høre om de har noget at sælge. Og det har de. Man skulle tro at de laver vinen for at gemme den til sig selv, for der er en masse gamle flasker i deres kælder. Og dem skulle vi så prøve og smage på denne efterårsaften.

Der var 11 flasker  vi skulle igennem,  så det var bare at starte, naturligvis i den orden at vi smagte en ”frisk” vin og en med lidt alder. Spændende nok.

Det var datteren i huset der havde handlet med Bedre Bourgogne, og hun havde kommenteret vinene under handlen, men det var ikke altid vi var enige med hendes kommentarer.

Vi lagde ud med Volnay 1'cru "Le Clos des Chenes" henholdsvis årgang 2009 og 2000.

Mine smagenoter til disse vine siger:

2009 er endnu stadig flot klar tegnstenrød. Har allerede en stor blødhed, som jeg havde forventet et par ekstra år til at komme frem.  Men en kraftig solbær-brombær næse. Allerede nu meget imødekommende vin, der dog stadig samtidig har noget af ungdommens hårdhed i sig. Pris for denne vin kr. 275,-

2000 havde et begyndende brunt skær. Duften er mere udviklet – stadig med solbær, samt lakrids. For begge vinene gælder det at de kan drikkes nu, men gem dem gerne nogle flere år. Pris for 2000 er kr. 480,-

Huset foreslår at deres vine skal ligge omkring 30 år, mon de kan klare det, hvis du vil forsøge det, så prøv dem undervejs.

Næste hold var en kommunevin med marknavn fra Pommard. Navnet var Les Tavannes. Marken ligger på venstre side af vejen der fører ud at Pommard by – overfor 1. cru markerne, som ligger på højre side. Her skulle vi smage vine fra 2009 samt 1996

2009 Tung og rustik med en hel del solbær i smagen. Kunne man smage vi var kommet til Pommard? Ikke rigtig endnu. Den var da spændende og stadig ret hård, men ikke som en rigtig lækker Pommard. Den har en har også en pris som er: kr. 250,-

1996 Ja stadig powerfull. Lidt ”støvet og gammel i smagen”. Blegere i farven end 2009 – var det alderen der var begyndt at trænge sig på? Vinen er stadig flot og havde en dejlig eftersmag af lakrids og kærnemælk. Den er stadig ”i bedste live” og gør ikke tegn på en snarlig død. Stadig et godt køb, som kan købes for kr. 350,

Vi skal nu op i 1. cru Pommard vine og lægger ud med Pommard 1'cru "Les Grands Epenots" i henholdsvis årgang 2010 samt 1996.

2010 vinen er en skøn blårød farve – et sikkert tegn på en ung (3 år) gammel vin. Masse af mørke bær samt en del lakrids i duften. En meget lang og fyldig eftersmag. En meget elegant vin – en vin med masser af krop og sjæl. Hvis Pommard havde haft en grand cru klassifikation, så havde den hørt hjemme der. Absolut sit navn værdig. Kr. 350,-

1996 var også en spændende vin. Stadig flot rød farve – ingen tegn på træthed i vinen. Slet ikke klar endnu. Vin kan leve en del år uden problemer.  Duften var mere en blanding af kaffe og cigarkasse med underrtone af mørke bær. Når den står i glasset kan man næsten dufte udviklingen i dette.  Pris for denne basse.  kr.500,-

Vi skal over den lille å som ligger i Pommard for at finde de næste vine, den lille å deler kommunen. De næste to vine er nemlig Pommard 1'cru "Les Rugiens" og den gang i 2010 samt 1996.

2010 havde en flot rød farve og var lidt svær at hive duften ud af. Min næse sagde en tung duft af kirsebær og peber og kærnemælk, (ja det er en køn sammenblanding, med det var det altså). En flot vin med kraft og fylde som levede op til markens navn. Vinstokkene på denne mark er fra 1892 og 1977, så der er en udskiftning i gang. Dejlig vin. Pris for denne vin kr. 375,-

1996 var aftens mest uheldige vin. Der var 4 flasker til smagningen. Mit bord fik den bedste flaske, de andre flasker var syge.  Vores var ikke 100 % i orden, men kunne drikkes. Mine noter siger stadig pæn rød, en lille smule stald i duften. Jeg mente der var en duft af ”Hest” i denne vin – og den havde en let bitter finish. Desværre må Lars ringe/skrive til domainet og høre om alle flaskerne er i denne stand. Han ville ikke opgive prisen til os, men ifølge andre sider på nettet ligger den på omkring $ 100.

Vi skulle nu til Domainets Meursaultvine, noget jeg personligt glædede mig til. Der er intet skønnere end en god Meursault vin. Og til denne afdeling havde Bedre Bourgogne hjemtaget tre vine vi skulle smage. Den først var en kommune vin, og de to andre var 1. cru vine

Meursault "Clos de Tavaux" Monopole var den første vin og årgangen var 2010. Duften af abrikos og melon var tydelig, næsen lovede også smør og fedme. Et er hvad den lover noget andet er hvad den har. Herregud det var en ung Meursault, der nok skal ligge et par år til. Ved vores bord var der en der sagde ”frugtjuice der har stået i køleskabet for længe” . Jjeg blev skuffet. Ikke min type Meursault – næe jeg vil have en hvidvin der kan ”tygges” – beklager Gaunoux – det er en ommer.  Prisen for denne vin er kr.250,-

De sidste vine blev så præsenteret. Det var Meursault 1'cru "La Goutte d'Or". Det var spændende og se om de gyldne dråber ville være hvad jeg drømte om. Vi skulle smage vinen i årgang 2010 samt 1999.

2010 var lys gylden og dejlig klar. Der var en masse frugt – abrikoser, meloner, citrus og mandler i smagen – en pæn let fedme og en dejlig lang eftersmag. Jeg tror den skal have et par år til før den siger ” nu er jeg klar” – men allerede nu en nydelse. Prisen for denne vin kr. 375,-

Vi sluttede af med 1999 årgangen. Den var mere gylden i farven og den indeholdt en mere koncentreret smag af de overnævnte fra 2010. Den havde en dejlig lang eftersmag , som en ”rigtig” Meursault skal have. Men den manglede det smør og den fedme som jeg savnede – det var der, men ikke gennemtrængende nok efter min mening.

Det var en pragtfuld smagning, med dejlige vine. Det er godt vi har sådanne medlemmer, som rejser til bourgogne og finder nye steder at importere fra. Og så tilbyde Bourgogneselskabet at vi kan præsentere deres vine, som oveni købet er til en rimelig pris (i forhold til Bourgognepriser)

Referat af smagning d. 20. september 2013 af vine fra henholdsvis Domaine Hubert & Laurent Lignier, Domaine De L’Arlot; Domaine Denis Clair og Domaine Pavelot.

Så kom vi endelig i gang med sæsonen igen, og lagde ud med en smagning af vine, som et par af vores ærede medlemmer har udvalgt og hjembragt fra Bourgogne.

Hovedtemaet for smagningen er 7 røde vine fra Domaine Hubert & Laurent Lignier, fra hvem vi skal smage vine fra de tre kommuner i Côte de Nuits, Gevrey-Chambertin, Morey Saint-Denis og Chambolle-Musigny, på såvel kommuneniveau som på Premier Cru-niveau.

De fleste vine er fra den fremragende årgang 2010; men vores udsendte har også fået opstøvet nogle flasker fra årgang 1999! - nemlig en Nuits Saint-Georges Premier Cru fra Domaine De L’Arlot.

32 forventningsfulde medlemmer af selskabet mødtes på denne dejlige sensommeraften til sæsonens første smagning.

Vi lagde ud med aftenens to hvide vine fra henholdsvis Domaine Denis Clair: Saint-Aubin Dents de Chien Premier Cru 2011 og Domaine Pavelot: Corton Grand Cru 2009.

Domaine Denis Clair der i dag ledes af far og sønnen Jean Baptiste har en samlet produktion på ca. 75.000 flasker heraf ca. 7.000 flasker Saint-Aubin, Dents de Chien Premier Cru 2011: en parcel der er opdelt med vinstokke på i gennemsnit 60 år og en parcel med vinstokke der er relativt unge ca. 20 år. Vinen havde en rigtig flot bouquet åben med blomsternoter og god frugt. Dejlig balance, fedme, frisk syre og god frugt – smagte rigtig godt nu – pris on location 130,- kr. – et godt glas til prisen.

Aftenens anden og sidste hvide fra Domaine Pavelot Corton Grand Cru 2009 – Domainet går som traditionen byder i arv fra generation til generation og det er to af sønnerne Hugues og Pierre – der er i markerne og i kælderen sammen med faderen Jean-Marc. I 2009 opnåede druerne en perfekt modenhed og da høst resultat var tæt på perfekt. Vinen var smuk i glasset men skulle ”lokkes” ud af glasset. Svage noter af eksotiske frugter. En meget kompleks vin der fremstod lidt lukket med krydderier et stort gemme potentiale og skal nok ligge 4 – 5 år. Pris on location 505,- kr. Der var en del diskussion om druerne kom fra egne marker eller om de blev købt Jeg er fortsat usikker på dette og kan ikke præcist sige om druerne kommer fra egne parceller.

Så gik vi over til de røde vine hvor vi smagte 7 vine fra Domaine Hubert & Laurent Lignier. Efter en kort historisk gennemgang af Domainets dramatiske historie der ikke lader nogle skuespil af Shakespeare noget tilbage at ønske hvad drama angår, gik vi ”ombord” i de røde vine der alle fremstilles med stor respekt for Bourgognes unikke terroir.

Vi lagde ud med Bourgogne pinot noir 2011 – en meget ”ung” farve og en lidt krydret næse tilsat peber. Smagen lidt skarp, men med pæn koncentration og god syre. 120,- kr. on location

Så kom turen til sættet bestående af de tre vine: Gevrey-Chambertin, Morey Saint-Denis og Chambolle-Musigny Vielles Vigne alle i årgang 2010.         

Gevrey-Chambertin fremstod medium lys i glasset, næsen var lidt lukket med lette toner af både fad og frugt. Der var en pæn længde og en god balance og fylde i smagen men ikke rigtig imponerende denne aften. 240,-kr. on location

Morey Saint-Denis var også medium lys i glasset og meget lukket til at starte med. Lidt efter lidt kom der krydderier op af mit glas – smagen var både sødmefuld og dyb med god frugt og varme/alkohol. 240,- kr. on location

Sættets sidste vin var farvemæssigt som de to forrige måske en anelse dybere. Duften var klassisk ”stald” (en bouquet der altid deler vandende - således også denne aften) og noter af bær. Vinen var både blød og elegant og levede op til at være typisk for området - meget charmerende – men fyldte den nu også paletten helt ud? Det var der ret delte meninger om. Personligt var jeg rigtig begejstret for udtrykket i denne vin. 260,- kr. on location.

Enighed om at vi kunne spotte terroiret i disse vine.  

Vi havde valgt rækkefølgen efter de bedste overbevisninger denne aften og det kan naturligvis altid diskuteres. Efter det andet sæt fra Domaine Hubert Lignier var der udbredt enighed blandt deltagerne om at rækkefølgen var rigtig.

Så de næste tre vine kom på bordet:

Morey Saint-Denis Blanchard Premier Cru, Chambolle-Musigny Les Chabiots Premier Cru og Gevrey-Chambertin La Perrière Premier Cru alle i årgang 2010.  Der var udbredt enighed om denne aften at det jo lidt er ”barnemord” men dog alligevel muligt at få gode smagsindtryk og vurdering af udviklings potentiale.

Gevrey-Chambertin La Perrière Premier Cru var meget flot i glasset medium rød, dejlig koncentreret med en duft af frugter og bær. Smagen var en oplevelse, super balance god frugt, elegant og en rigtig positiv oplevelse – prisen 380,- kr. on location. Nok en af de bedste Gevrey vine jeg har fået i rigtig lang tid.

Morey Saint-Denis Blanchard Premier Cru var farvemæssigt medium rød og meget kraftig i duften med let animalske noter og frugt og bær. Smagen var meget frugtig, varm og saftig men fremstod dog noget enstrenget og lidt ”klumset” og med noter af jord, jeg oplevede at den manglede lidt kompleksitet pris on location 340,- kr.

Chambolle-Musigny Les Chabiots Premier Cru var ret lys og var i starten lidt ubehagelig og skæv i duften udviklede sig dog ret godt i glasset og åbnede op med flotte frugtnoter. Smagen var sødmefuld, elegant på den feminine side. Rigtig flot længde, saftig og lækker. 380,- kr. on location

Aftenen nærmede sig sin afslutning og det sidste sæt skulle på bordet. To vine fra Domaine De L´Arlot, Domainet  er en gammel kending i selskabet, som vi også har besøgt flere gange.

Vi skulle smage to Premier Cru fra Nuits Saint Georges: Henholdsvis Clos Des Forets Saint Georges årgang 2010 og Nuits Saint Georges årgang 1999.

Clos Des Forets Saint Georges er fremstillet af vinmager Olivier Leriche der var tilknyttet Domainet i perioden 2007 og frem til 2011. En årgang der for de røde vines vedkommende blandt andet fik følgende kommentarer ved flaskepåfyldningen: Stærk farve og meget aromatisk. Indsmigrende struktur og et smukt eksempel på harmoni og balance. Dette fandt jeg desværre ikke denne aften. Vinen var meget svovlet og reduktiv. Rigtig svær at smage og bedømme, jeg synes den var direkte ucharmerende. Som et af medlemmerne udtrykte det ”uoverlagt barnemord” – så giv tid giv tid og vendt tilbage om nogle år så venter der forhåbentlig en helt anden oplevelse. Pris 350,- kr. on location

Aftenens sidste vin Nuits Saint Georges havde en del år på bagen og er lavet af vinmager Jean-Pierre de Smett der var tilknyttet  Domaine De L´Arlot frem til 2007. Her siger smagenoter fra flaskepåfyldningen at for de røde vines vedkommende er der blandt andet tale om en intens farve, fuld af frugt og meget strukturerede vine der vinder ved ældning. Dette kan jeg konkludere holder stik for denne vin. Farven var meget dyb med let orange kant. Duften åben med masser af frugt åben og med koncentreret sødme. Smagen ungdommelig, kompleks med en flot længde – moden med noter af tør tobak og te. En ”meditationsvin”. Pris 300,- kr. on location

Således sluttede en spændende og vinøs afvekslende smagning og sulten blev stillet ved buffeten.

Smagning af Domaine Vincent & Sophie MOREY den 17. maj 2013

Ref. v/ Niels Bräuner Nielsen 

Den 17. maj 2013 var det tid til selskabets sidste smagning inden sommerpausen og 33 medlemmer var mødt op til smagning af denne samling flotte vine i årgang 2011 fra Domaine Vincent & Sophie MOREY. 

En stor tak til Jan Tjørnelund, der, via direkte kontakt med domainet, havde organiseret denne enestående domaine- og årgangssmagning. 

Dette domaine er ikke så gammelt, idet (Domaine) Bernard Morey har overdraget sine jordbesiddelser (næsten alle) til sine to sønner. De har derfor etableret hvert deres eget familie domaine. De to sønner startede i 2006 med første høst i 2007.  

Nu opdelt i henholdsvis Domaine Thomas Morey (som selskabet besøgte i 2009) og Domaine Vincent & Sophie Morey (hustru Sophie er fra Domaine Ménager-Belland i Santenay).  

Udover faderens parceller kommer vinmarkerne også fra hustruens besiddelser, i alt 20 ha for Vincent & Sophie. 

SMAGNINGEN 

Vi smagte 13 vine i alt.  

Indledningsvist 3 røde vine fra henholdsvis kommunen Chassagne-Montrachet og Santenay. 

Derefter en samling flotte hvide vine gående fra AOC Bourgogne via Santenay og St. Aubin til Chassagne- og Puligny-Montrachet (næsten alle 1er cru). Afslutningsvis bevægede vi os op på Grand Cru niveau, nemlig Batard-Montrachet. 

RØDE – 2011 (en enkelt 2010’er). 

Første vin, vi smagte, var en 2011 kommune Chassagne-Montrachet Vieilles Vignes (vin fra gamle vinstokke fra 5 parceller, beliggende ikke langt fra Puligny-Montrachet.). Ifølge mine smagenoter var det en flot dyb rød, krydret og velduftende vin med en ren frugt, ikke noget med grønne toner her, altså en flot frugtig og en imødekommende stil. Efter min vurdering en vin, der kunne drikkes her og nu. 

Anden vin, en 2011 Santenay, 1er cru Les Gravières havde ligeledes en flot dyb rød farve og en næse, der var lidt mere lukket, måske lidt rustik. Ikke så umiddelbar som nr. 1, men en vin med god moden frugt, mere kompleks, klart en større vin med mere gemmepotentiale. Vinen vokser på skråningerne på strækningen mellem Chassagne-Montrachet og Santenay (lige under møllen, hvis man har gået denne tur). Domainet angiver et gemmepotentiale på 5-10 år, eller måske mere. 

Den sidste røde vin, en 2010 Santenay, 1er cru Beaurepaire havde en lidt lysere farve og var mere klar. Vinen virkede en anelse mere lukket og tilknappet, men var dog smagsmæssigt flot saftig og stringent med en god finish. Årgang 2010 fornægtede sig ikke.  

Medlemmernes kommentarer til de røde var forbavsende få. Enkelte var marginalt skuffede. Måske var det forventningen om de store hvide, der gjorde det lidt svært at sætte sig op til at smage de ”mindre” røde. Efter min opfattelse var det fine og frugtige rødvine, der havde et fint forhold pris/kvalitet. Drikbare som unge og med potentiale til nogle år i kælderen. Vine lavet i en stil med god moden frugt.

 HVIDE – alle 2011 

Den første hvide var en AOC Bourgogne Chardonnay. En blanding fra parceller i henholdsvis Santenay, Puligny- og Chassagne-Montrachet. Lagret 50 % i fad (heraf 20 % nye) og resterende 50 % på stål. En flot ren Chardonnay, næsten Chablis stil. Fin chardonnay til prisen. 

Næste vin, en Santenay, 1er cru Passetemps. Lys gul/grøn vin med præg af lidt mere fadlagring (100 % fadlagret, heraf 40 % nye). En dybere vin med god frugt, lidt smørret med lidt toner af nødder. Drikbar hvid Santenay. 

Herefter en St. Aubin, 1er cru Les Charmois. På vores bord en flot lys grøn/gul vin med en god frugt (næsten af druer), et strejf af citrus og en markeret frisk syre. Andre borde havde ikke helt den samme oplevelse og fandt vores version klart bedre end deres flaske. 

Nu fik vi serveret en kommunevin, Chassagne-Montrachet, Vieilles Vignes (40% nye fade), en vin med en flot cremet og lidt krudtet/røget næse. Vellavet frugtig/elegant Chassagne-Montrachet fra parceller tæt på Puligny. Vinen var meget typisk og særdeles drikbar.  

Så nåede vi 1er cru Chassagne-Montrachet, Les Baudines (44 % ny eg). Flot lys gul farve med grønne reflekser og i den lidt lukkede næse fornemmede man klart lidt fad. Vinen var tydeligvis et skridt opad i kvalitet i forhold til den almindelige kommunevin. Vinen var mere cremet, mineralsk og koncentreret, og alt i alt en mere kompleks vin. 

På stort set samme niveau var Chassagne-Montrachet, 1er cru Les Embrazées (lagret i eg, 40 % nye). Denne vin var ikke langt fra den forrige, men havde en dejlig krydret fadet næse, god frugt, citrus og efter min opfattelse også mineralitet. Flot klassisk vellavet Chassagne-Montrachet. 

Af disse vine på omtrentligt samme niveau, foretrak jeg umiddelbart den sidste. I øjeblikket  gav den lidt mere, var mere rund og aromatisk. Andre medlemmer syntes derimod bedst om Les Baudines. Domainet angiver et lagringspotentiale på 5-10 år for begge vine. Begge parceller ligger side om side, op ad skråningen på kommunegrænsen til Santenay, med Les Baudines øverst under skoven og Les Embrazées lige under.

 I næste heat smagte vi først Chassagne-Montrachet, 1er cru Morgeot (44 % ny eg). Man fornemmede, at niveauet igen var løftet en anelse. Denne lyse gul/grønne vin var dyb, massiv, koncentreret og havde en god moden frugt. En kraftig vin med længde. Vinen gav et meget lovende indtryk, men afslørede ikke så meget endnu. 10-15 års lagringspotentiale er, hvad domainet selv anfører under vinbeskrivelsen. Ifølge domainet en relativ tidligt modnende og leret parcel beliggende længere nede ad skråningen i forhold til Les Embrazées. 

Næste vin i samme heat var Chassagne-Montrachet, Les Caillerets (44 % ny eg), der ligger lige i udkanten af byen i retning mod Santenay. Denne vin fremstår ikke så fed, moden og magtfuld som Morgeot, men er utrolig rig, koncentreret og mere til den mineralske side. Flot vin. En klar favorit blandt selskabets medlemmer. Måske det nærmeste vi kommer Grand Cru niveau uden at skulle betale hele prisen. Domainet angiver selv et lagringspotentiale på 10-15 år. 

Det sidste heat var først en Puligny-Montrachet, 1er cru La Truffière. En lys gul/grøn vin med en mere parfumeret/elegant stil. Flot røget, næsten krudtet vin med citrus og meget præcis syre. Denne parcel er beliggende oppe ad skråningen ved Blagny. 10-15 års lagring angiver domainet selv. Glimrende vin, men spørgsmålet om smag deler igen selskabet. Er man er til det elegante eller til det kraftfulde. Hvorfor ikke begge?

 Taler vi om kraftfulde vine, ja, så nåede vi det i hvert fald med den sidste vin - en Batard-Montrachet (50 % ny eg ). Der var mere af alt på alle tangenter. Relativ lys gul farve med grønne reflekser, en sammensat, tæt cremet og fadet næse. Meget voluminøs, fyldig koncentreret og frugtig smag, næsten lidt eksotisk med slikken ”grand cru” sødme.  Vinen har dog grundet sin beskedne alder ikke åbnet sig endnu, hvilket mange medlemmer gav udtryk for. Parcellen ligger i den del, der er tættest på Puligny-Montrachet (plantet 1950-1963). Ifølge domainet en anslået levetid på 10-15 år, hvilket ikke burde volde problemer.

 Tak til Jan for at have organiseret denne smagning, og tak til medlemmerne for endnu en gang at bakke op om disse lærerige temasmagninger i hvide Bourgogner.

Referat fra smagning den 12. april 2013 af vine fra Knud Kjellerup.

v/Jan Tjørnlund 
Vi havde den store glæde at have Knud Kjellerup på besøg denne aften, og alle de fremmødte fik en herlig aften i selskab med en engageret og vidende Knud og fik ikke mindst nogle gode oplevelser med vinene fra Côte Chalonnaise. 

Denne aften blev indledt med nogle smukke lysbilleder som baggrund for historien om Knuds engagement i Bourgogne. Knud overtog tilbage i 1993 negociant-firmaet Albert Sounit i Rully, som – udover Côte Chalonnaise - havde vine fra både Côte de Beaune og Côte de Nuits i porteføljen.

I 2002 solgte Knud Østjysk Vinforsyning for at koncentrere sig om Albert Sounit-firmaet, og fokus blev på Côte Challonaise. Så i 2005 blev Domaine Bernollin i Montagny overtaget for at få egne marker. I dag køber de kun druer, og alle vine bliver vinificeret på Domaine Bernollin. 

Knud husker, at de rimelig hurtigt fik styr på Crémant-produktionen, og at de først i år 2000 fik styr på hvidvinsproduktionen. Rødvinsproduktionen kom først helt under kontrol, da de fik forbedret produktionsfaciliteterne med overtagelsen af Domaine Bernollin. De røde vine afstilkes 100 % i dag, men Knud kunne godt tænke sig at forsøge med lidt stilke i en rigtig moden årgang, da han har en lille forskrækkelse for grønne taninner.

 De anvender udelukkende franske fade i de almindelige størrelser på 228, 300 og 500 liter, og med medium toasting. Knud anbefaler stærkt, at hans hvidvine dekanteres, især hvis de er 5-8 år gamle. Men han er ikke tilhænger af at dekantere Pinot Noir-vine! 

Så blev det tid til at smage på hele 12 vine, og vi lagde ud med 3 Crémant de Bourgogner: 

Første vin var en Crémant de Bourgogne ’Prestige Brut’ fra Albert Sounit, som er deres basis-cuvée med 2/3 Pinot Noir og 1/3 Chardonnay. En rigtig dejlig Crémant med fine frugtaromaer og en pæn elegance, en rigtig god start. Pris 119,00 kr. 

Anden vin var en Crémant de Bourgogne ’Chardonnay Brut’ fra Albert Sounit på 100 % Chardonnay. Der var undertoner af citrus og grape, en frisk sprød syre og en cremet eftersmag. Pris 129,00 kr. 

Sidste Crémant de Bourgogne var ’Grande Cuvee’ 2007 fra Albert Sounnit- deres luksus-cuvée, der blev produceret første gang i 1997 som en special-cuvée til årsskiftet 2000. Det blev så stor en succes, at de nu-  i de år, hvor der er muligt at producere med ekstraordinær koncentration og intensitet -  producerer en årgangs- Crémant på 100 % Chardonnay fra egne marker. En meget dyb og intens bouquet. Stor kompleksitet og elegance i eftersmagen. Pris 179,00 kr. 

Så blev det tid til fem hvidvine, den første en Montagny les Coéres Premier Cru 2008 fra Domaine Bernollin. Lagret på 40 % fade og 60 % ståltanke. Havde lidt Sauvignon Blanc-karakter over sig, så det var ikke lige min stil; men andre var rigtig glade for den rene blomster bouquet. Pris 175,00 kr.

Så var det tid til en Rully ’Les Saint-Jacques’ 2008 fra Albert Sounit. Lagret på 100 % fade, hvoraf ca. 30% er nye. En noget større kompleksitet, med eksotiske frugter (mango) og noget større terroir- præg, en vin der kræver noget mad.  Pris 169,00 kr. 

Tredje hvidvin var en Montagny ’La Chaniots’ 2009 fra Domaine Bernolin. 100 % fadlagret, hvoraf ca. 30 % er nye fade. God indbydende bouquet med lidt fadpræg. Flot længde med en sprød syre og en smuk fedme i eftersmagen. Pris 235,00 kr. 

Fjerde hvidvin var en Bourgogne ’Sous la Roche’ 2010 fra Domaine Bernollin. Er lagret på 100 % fade, hvoraf ca. 15 % er nye. Der bruges både 300 og 500 liters fade og et enkelt gammelt 2.200 liters foudre. Druerne, som er 100 % Chardonnay, kommer fra en øst-/sydøst-vendt skråning i forlængelse af Montagny. En dejlig balance og med rigtig god mineralitet og sprød syre. En flot Bourgogne. Pris 139,00 kr. 

Sidste hvidvin var en Rully ’La Pucelle Premier Cru 2010 fra Albert Sounit. Igen 100 %  fadlagret, hvoraf ca. 35 % er nye fade. Flot bouquet med stor kompleksitet. Flot krop, pakket ind i velour. En fantastisk Rully, der godt kan måle sig med mange Puligny-Montrachet-vine! Pris 245,00. 

Så var det tid til at smage på rødvinene. Første var en Bourgogne ’Les Corbaisons’ 2009 fra Domaine Bernollin. Domænets bedste Pinot Noir-mark fra en sydvendt skråning, tæt på ejendommen. Mørke kirsebær og lidt krydderier, en dejlig Bourgogne Rouge. Pris 145,00 kr. 

Så blev det tid til en Rully ’les Chênes’ 2009  fra Albert Sounit. Fra kalkholdig jord, som skaber en meget feminin vin med blomsteragtig bouquet. Er altid den sidste parcel, der bliver høstet. Indtagende frugt og bløde tanniner og en indtagende finesse. Pris 189,00 kr.

Næstsidste vin var en Mercurey ’Vieilles Vignes’ 2010 fra Albert Sounit. Mørke bær, måske brombær, og med lidt peber i bouqueten. Meget fyldig og rund vin, som vil passe godt til vildt. Kommer fra 65 – 70 årige stokke. Pris 215,00 kr. 

Som afslutning på smagningen fik vi en Mercurey Clos de Montaigus Premier Cru 2010 fra Albert Sounit. Fra stokke på 45 år, og med en rigtig god bouquet med stor kompleksitet og masser af bærsødme. Smagen var igen masser af flot frugt, og stor kompleksitet. Pris 269,00 kr.

Et flot punktum på en dejlig aften med en masse glade medlemmer og ikke mindst en veloplagt Knud med en stribe lige så veloplagte vine.

Smagning af de samme vine i årgang 2008 – 2009 og 2010

V/Palle B. Hansen

  Efter en veloverstået generalforsamling, var det tid til at smage vine. Indbydelsen havde fortalt at vinene skulle være tre vine (den samme vin) i hver sin årgang nemlig 2008 – 2009 og 2010.

Torben startede med at fortælle om årgangene – (meget af det havde vi hørt før) – om den sene høst i 2010 hvor man næsten havde opgivet at få en god høst ud af det, men den sidste øjeblik skinnede solen fra en skyfri himmel og det hele endte lykkeligt. Vi hørte også at den sidste nye beskyldning fra Bourgogne, hvis alt andet glippede var at der var mange mariehøns dette år. Ak ja døden skal have en oversag.

2009 skulle være en bedre hvidvinsårgang hvor rødvinen var knap så god. Nu smagte vi ikke hvidvin denne aften, men jeg kan bevidne at rødvinen IKKE manglede noget på disse vine.

2008 havde også en sen høst. Et forår med slud og kolde nætter, en sommer med tør luft – så vi måtte se frem til hvilken årgang vi bedst kunne lide.

De første vine vi fik ind var Domaine Taupenot-Merme: Gevrey Chambertin Vieilles Vignes. For det første så tror jeg at dette med Vieilles Vignes kun er noget der er i importørens hoved. Vindyrkerne i Bourgogne plejer at kommer alle titler på deres etiketter, men den var ikke på nogle af vinene vi fik. En hurtig søgning på nettet, omtalte da heller ikke denne titel, men gjorde opmærksom på at vinstokkene var omkring 25 år gamle.  Men om huset blev der sagt. De to sønner har overtaget dyrkningen og tapningen af vinen. Faderen lavede ikke den allerbedste vin. Navnet på domainet er kommet på grund af giftermål og medgift. Det ældste stykke land de har i Gevrey Chambertin er fra efter 2. verdenskrig. De mener at markarbejdet er den del der er vigtigst ved fremstillingen af vin.

Kort om vinene:

2008 Pæn rød farve – let lys teglsten. Let åben ved opskænk i glasset. Ikke helt ren i duften. Smagen var efter min mening flad – trist ikke den helt store vin.

2009 En smule mørkere – meget mere behagelig i duften allerede meget åben i smagen – mere spændende end 2008 vinen. Indeholder stadig en del syre – vinen er stadig for ung, men smager godt allerede nu.

2010 Samme farve som 2009 – stadig duft som en ung vin duft af blomster og tobak – spændende vin der slet ikke var drikke klar endnu.

Pris for disse tre vine hos Theis vin: 2008 - 420,- 2009 – 460,- og 2010 – 460, -

De næste tre vine kom fra Domaine Perrot-Minot: Morey Saint Denis; “En la Rue de Vergy”

1. generation er i fuld gang med at køre domainet og deres vine er fremragende. De bruger 30 % ny eg til deres vine. De har en tradition på domainet som er, når deres vin er færdiggæret på fadet samles bundfaldet og lader det løbe igennem vinen én gang til. Marken ligger lige ”over” gran cru marken Clos de Tart på skråningen.

Men til vinene:

2008 var en flot rød farve fuldstændig klar og se igennem. Meget behagelig duft, med en masse af røde modne bær i. Alt i alt en dejlig vin. En ved vores bord hævede at dette var aftenens vin (jeg var ikke enig) men den var god.

2009 var klart mørkere i farven. Duften var meget stram, og svær of få noget ud af. Det kom lidt efter lidt. Smagen var mere lukket end 2008 men det er en vin med potentiale. En tikkende bombe. Allerede nu var den dejlig.

2010 var knap så mørk som årgang 2009, men med en forrygende smag af bolcher, lakrids og modne bær. Afgjort en flot vin.

Vinen var igen købt hos Theis og kostede: 2008 – 2009 – 2010 - 560,- altså samme pris for alle tre

Så kom vi til Michel Gros: Vosne-Romanée, 1. cru; "Clos de Reas"

Dette var hvad jeg havde ventet på. Monopol mark i Vosne Romaneé. Stokke som er 35 – 40 år gamle – lagring ved 50 % ny eg

I har smagt Michel Gros vine flere gange og jeg må sige at han har endnu aldrig svigtet mig. Han er fra den store ”Grosfamilie” som er kendt over hele vinens verden inden de splittede familie domainet op.

2008 årgangen havde en lys teglstensrød farve. Duften sprang ud af glasset og op i næsen. Den var fyldt med modne frugter og lakrids. Vinen har stadig en hel del syre, men kan drikkes med velbehag nu. Pragtfuld vin

2009 Igen var 2009 årgangen mørkere end 2008. og igen den herlige fyldige ”bourgognesmag” smagen af Pinot noir, som er blevet passet og plejet.  Jeg skrev at 2008 var en dejlig vin. Gang dette med 10 når du smager denne vin, denne vin har syre nok til at leve 10 år endnu uden problemer. En fantastisk vin.

Alt skal have en ende og denne smagning sluttede med årgang 2010. jeg tror at det var den ”mørkeste” vin der var på denne aften, den var kraftig og fyldig, en vidunderlig vin. En vin som vil overleve mange år endnu. Hvis de påstår at 2010 ikke er en god årgang så prøv denne vin.

Årgang 2010

 Referent: Torben Sørensen 

Fredag d. 18. februar 2013 havde 31 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup. Der var influenza i Danmark og nogle stakler havde måttet udskifte den gode vin med hostesaft…

Temaet var den første samlede test af årgang 2010; årgangen der er lige efter den meget hylede og særdeles efterspurgt årgang 2009 og som det er sket mange gange før derfor risikerer at komme til at stå i skyggen af denne.

Det er der flere som mener, er helt urimeligt. Aftenen skulle prøve at komme rundt omkring årgangen både med rød, hvid og forskellige producenter for at afdække spørgsmålet nu hvor vinen er landet hos os ”slutbrugere”

Jan startede med at gennemgå vejret i 1010.

Det startede med usædvanlig hurtigt indsættende hård frost allerede i december inden stokkene helt havde fået trukket saften ned i rødderne. Det gav på de mest udsatte områder (lavtliggende) anledning til at vinstokke gik ud fordi de simpelthen blev frostsprængt.

Der var blomstring 10. juni. Det var en periode med en del regn som betød at frugtsætningen blev noget beskeden. Man kunne måske kalde det en ”grøn høst af naturen selv”.

Juli var ligesom juni regnvåd.

August startede med fortsat regn og med en gennemsnitstemperatur 4 grader under normalen. Det var – som en positiv sidegevinst – en fordel fordi det gav mindre råd.

September var lidt bedre men fortsat omskifteligt og høsten begyndte ultimo september og fortsat ind i oktober.

De druer der kom ind var faktisk af god kvalitet. Det var – selv for pinot noir – små bær med et samlet udbytte på 30-50 % under normalen.

Når man ser på denne beskrivelse fristes man til at tænke at det da umuligt kan give anledning til så god vin som det jo har vist sig at gøre.

Der er flere forklaringer men ifølge Jan er følgende et meget godt bud: Taninerne kommer overvejende fra skind, sten og stilke. I 2010 var druerne, på grund af den ret hårde opvækst de havde, for manges vedkommende stenløse. Således ikke så mange taniner, der kunne tænkes at ville have været ”grønne” (som det skete i 2004).

Vinen beskrives af nogle af bønderne som én af dem, der lukker ned, men andre har ment det modsatte. Jeg fristes til at sige at der med disse modsatte synspunkter nok skal være nogen der får ret på ”den yderste dag” J

Vi smagte de røde i sæt af to vine :

1)      Domaine Heresztyn, Gevrey Chambertin Vielles Vigne: 30 % ny eg, ca. en tredjedel af druerne gæret med som hele klaser. Vinen var mellemdyb til lys. Lige initialt lidt fadsødme og et strejf af frugt før den lukkede ned. Smagen viste en lækker og charmerende village men en fin balance mellem sødme og fedme og et præcist afbalanceret indhold af syre.

2)      Domaine Chanson Pere et Fils, Savigny 1. Cru - Dominode: Efter domainet har skiftet ejer for omkring 10 år siden har der været et vældigt kvalitetsløft. Farven var lysere end vin nummer et. Initialt lidt toastet næse – måske med et strejf af svovl som vil integreres fint. Der var toner af eukalyptus efter et øjeblik i glasset. Smagen var mere kompleks end den første vin Taninerne var på nuværende tidspunkt mere dominerende og  vinen behøver 3-4 år i flasken før den skal smages næste gang.

3)      Domaine Nicholas Rossignol, Pommard 1.Cru - Epenots: Domainet arbejdet stålsat på at holde udbytte per stok til fem klaser. Principper om afstilkning / ikke-afstilkning varierer far år til år og fra mark til mark. Det hele vurderes på baggrund af druerne i årgangen. Mellemdyb farve, lukket initialt i næsen, men efter ca. 10 minutter begynder der at komme en smule præget af syre/fad. Smagen var virkelig lækker med en god struktur og en sødme / fylde der dominere, men matches af en solid tanin. Skal ikke smages igen før om 4-5 år.

4)      Domaine Anne Gros. Chambolle-Musigny - La Combe d´Orveaux: Her anvendes normalt 30% nye fade til village, stigende over 50% til første Cru og op til 80% for Grand Cru. Farven var mellemdyb knapt så meget som vin nummer tre. Der var en fin næste med præg af den toastning som fadene havde fået. Smagen var domineret af en frisk, moden tanin. Det er en vin, der på nuværende tidspunkt er lidt vanskellig at vurdere præcist. Skal ligesom den forrige først smages igen om 4 år.

5)      Domaine Perrot-Minot, Chambolle Musigny 1. Cru - Les Fuées: Et af Bourgognes topdomainer, der altid plejer at imponere ved vores smagninger. Her lægges en masse arbejde i såvel marken som kældrene med stadigt mere fokus på marken og kvaliteten af de druer der bringes ind. Farven var dyb, intens med en, i starten noget hård, men efter lidt tid i glasset, ren og meget fin næse. Smagen viste topkvalitet fra et utroligt godt domaine: Bløde, fuldstændigt modne taniner der balancerede perfekt med syren. Meget lang tid i munden – her er tale om en topvin, der med et lidt forslidt udtryk smager godt fra vugge til grav. Det sidste om mange, mange år for her er substans til et langt liv…

6)      Domaine de Bellene, Vosne-Romanee, 1. Cru - Les Suchot: Ligesom 5 en dyb, dyb farve hvor næsen efter lidt tid viste diskrete fadtoner pakket ind i frugtsødme. Smagen var også præget af det tidlige stadie i udviklingen; god længde varder bestemt og en let adstringerende syre med en vis tone af behagelig bitterhed lå og balancerede hinanden ud. Tid!

7)      Domaine Mongerat-Mugneret, Grand Cru - Grand Echezeaux: Farven dyb til mellem, intens og klar. Næsen på dette tidlige tidspunkt præget af lidt syntes jeg behagelig sødme. Slet ikke var begyndt at vise bare antydningen af modne toner i næsen på dette tidlige tidspunkt. Smagen præget af frugtsødme der helt kamuflerer den syre som ligger bagved og først vil begynde at erkendes om nogle år. Skal først smages igen om 4-5 år og vil forventeligt føst være på toppen om yderligere en årrække.

 Efter denne perlerække af stadig bedre røde vine skiftede vi til de hvide. Der har helt fra starten været enighed om at de hvide i 2010 årgangen har bedre en syre end de hvide fra den lidt varmere årgang 2009.

 8)      Domaine Alain Chavy, Puligny-Montrachet, 1.Cru – Clavoillons: Farven lys / svage orange toner. Næsen meget “tilbagelænet” og I det første stykke tid var det egentligt kun citrus jeg kunne fornemme. Smagen var præget af friske, rene taniner, der er med til at give en meget harmonisk vin. Efter lidt tid i glasset begynder der at optræde en vis fylde – denne vil naturligvis komme tydeligere frem efterhånden i løbet af de næste 3-4 år

9)      Domaine Bruno Colin, Chassagne-Montrachet, 1.Cru – La Boudriotte. Farven lys – nok med lidt mere grønt skær. Begyndte lidt før den forrige vin at afsløre sin næse. En meget ren og harmonisk duft med en lækker syrekarakter som det dominerende nu. Smagen var virkelig elegant med den samme gode syre / tanin som var at finde i næsen.  I mine noter har jeg kaldt det en ”sprælsk vin” og det er ment det positivt. Den vil kunne nydes allerede nu til retter hvor en vis fylde vil matche den perfekt. Vil udvikle sig positivt over de næste mange år – der er et ganske langt liv foran denne vin.

10)   Domaine Francois & Antoine Jobard, Mersault 1.Cru – Genevriéres: Topdomaine i Mersault – bruger meget lidt nyt fad – måske 15% - og lagrer længere tid end de fleste på disse fade før han tapper. Farven som den forrige med lette grønlige toner. Er umiddelbart mere imødekommende end de to forrige – formentlig på grund af den længere tid på fad før tapning. Smagen er også umiddelbart mere åben og viser umiddelbar en rigtig god integration af tanin. Det er klart en vin med et meget stort potentiale, der smagte strålende allerede nu.

Min konklusion af smagningen var at jeg slet ikke skal holde mig tilbage med 2010 indkøb. De hvide er efter min mening ”friskere” end 2009 og de røde har en dejlig ”stram” struktur der måske i de første år kan risikere at give nogle”usædvanlige” oplevelser i takt med at vinens forskellige komponenter integreres. Vinen vil til sidst komme ud – efter som minimum 4-5 år ikælderen som klassiske, flotte bourgogner.

Smagning af vine fra domaine Harmand-Geoffrey
Bourgogneselskabet havde indbudt den til smagning den 24. januar 2014 af vine fra domaine Harmand-Geoffrey, der er et domaine, som jeg personligt ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, men jeg mødte op i Hellerup Menighedshus med øjne, mund og næse åben for nye indtryk.

Domainet ledes af et heldigt asen, Harmand , der har giftet sig med en kone, Geoffroy, hvis familie var i besiddelse af nogle vinmarker primært i Gevrey-Chambertin. I 1980 overtog ægteparret domainet, og i 1998 byggede de et spritnyt cuveri. I 2003 blev ægteparrets søn i en alder af 22 år en del af domainets team. Sønnen tager sig i dag af det hårde arbejde i marken, og faderen tager sig af administration og salg. Selve vinificeringen bliver dog foretaget af de to i fællesskab. Alle domainets parceller ligger indenfor Gevrey-Chambertin kommune bortset fra den parcel hvorfra de producerer deres Bourgogne Rouges. Denne parcel støder dog op til kommunen.

Det var lykkedes for et bestyrelsesmedlem at købe alle domainets vine i årgang 2011 på stedet, så der var lagt op til en ret usædvanlig smagning.

Indledningsvis startede vi med Bourgogne Rouge. Denne vin havde en flot rubinrød farve. Næsen var domineret af skovbær, men indeholdte også anelse af peber og vanilje. Smagen var måske en smule svag, men der var tydelige toner af de samme skovbær og fad, som i duften. Eftersmagen var pæn og relativ lang med en del sødme. En god begyndelse til trods for den beskedne appellation. (€ 13,-)

Næste sæt bestod af kommunevin uden marknavn (fra 3 marker tæt på byen) samt en kommunevin fra En Jouise, der støder op til Dijon landevejen. Den første vin var en anelse mørkere end den første. I snusen kunne man finde chokolade, vanilje og andre krydderier samt en anelse sødme. Vinen forekom dog at være lidt hård i munden, men der var trods alt også megen frugt. Eftersmagen forekom igen til den sødlige side, uden den forekom lang. (€22,-). En Jouisen var igen lidt mørkere. Næsen forekom at være mere lukket, hvilket ikke gjaldt for kroppen, den var kraftigere og mere frugtrig med megen kirsebærsødme. Eftersmagen var relativt lang. En klassisk og typisk Gevrey-Chambertin. (€25,-).

Næste sæt bestod igen af to kommunevine. For det første en Clos Prieur, hvoraf 1/3 dog kommer fra den del af marken, der er klassificeret som 1. cru. Denne vin blev efterfulgt af Vielle Vignen.  Clos Prieuren var den hidtil mest mørke vin. Vinens næse indeholdt meget sødlige dufte af moden frugt og en pæn mængde vanilje.  Smagen var meget typisk for en god Gevrey-Chambertin med masser af røde frugter. Eftersmagen var rigtig god med lang eftersmag. (€ 29,-) Vielle Vignen kommer fra stokke, der har en alder på minimum 50 år.  Vinen kommer fra 3 parceller gamle stokke lige uden for byen. Vinen var en anelse lysere end den forudgående. Den forekom en smule lukket i snusen, men stadig med gode mørke frugter. Smagen var koncentreret med masser af mørke frugter, herunder godt med kirsebær, og med en meget lang eftersmag. En super kommunevin, der emmer af terroir. (€29,-)

Derefter kom 2 premier cru vine, først en Bossiere, der er en monopolmark og derefter la Perrier. Bossoiren var en anelse lysere end vielles Vignes’en. Duften var til den elegante side igen med mørke frugter og vanilje. Vinen forekom lidt spids i smagen, og var måske mere drevet af frugtsyren end tanninerne. Mellemsmagen var oplevet mere harmonisk tidligere på aftenen, men den samlede sig dog i eftersmagen, der forekom OK. Denne vin stak lidt ud fra de øvrige vine denne aften. Domainet angiver en kortere modningstid for denne vin end for de øvrige 1. cru’er. Parcellen er plantet i 1988, hvilket måske er forklaringen. (€ 36,-) La Perrier var klart mørkere end Bossiere. Den havde en flot næse med masser af mørke bær og vanilje. Klart mere koncentreret end den anden vin i sættet. Smagen var meget fed og flæsket med masser af bær. Eftersmagen var lang og meget indsmigrende. (€ 36,-)

Inden det næste sæt blev der afholdt auktion, hvor det var muligt at erhverve vin fra selskabets overskudslager. Hammeren blev med vanlig inspirerende stil ført af foreningens kasserer Torben.

Efterfølgende kom der igen kom der 2 1. cru’er på bordene. For det første en Laveaux St. Jacques efterfulgt af en Champeaux. Begge vine var meget mørke i farven. Laveaux St. Jacques’en havde en utrolig duft af koncentrerede mørke kirsebær suppleret af vanilje fra fadet. Smagen var meget lækker med masser af mørke bær. Den havde en lang, lang eftersmag. (€40,-). Champeaux’en havde igen en supernæse med masser af sødme og røde bær. Smagen var fuld af skovbær og sødme. Eftersmagen var igen meget lang. (€40)

Den sidste vin var domainets eneste grand cru, Mazis Chambertin, hvoraf domainet ejer et beskedent areal i den del af marken, der er benævnt Mazis Bas. Stokkene er omkring 50 år gamle. Vinen var næsten sort. Duften var klart den mest koncentrerede med masser af søde frugter afrundet af en anelse vanilje. Det koncentrerede gik igen i smagen. Der var en kolossal mængde frugt bestående af kirsebær, skovbær mv. Eftersmagen var meget lang.

Man skal gå med åbent sind til en vinsmagning, også selvom man ikke har meget forhåndskendskab til de vine, der skal smages. Man kan kun blive positivt overrasket, som det skete den pågældende aften. Der var helt klart en indre harmoni i de smagte vine og en sikker stil, der gik igen i alle vinene i form af et veldefineret terroir, men også en utrolig frugtsødme.

Referat fra smagning den 29. november 2013

Vi startede denne aften med lysbilleder fra høsten af 2012 på Domaine Albert Morot, da vores nyeste bestyrelsesmedlem Niels var på et fire ugers praktikophold på domænet under høsten i september/oktober 2012. Han kunne bl.a. fortælle om det noget kolde og regnfulde vejr under høsten, at det var fruen i huset, der styrede slaget i marken under høsten, og at Geoffroy Choppin de Janvry, der i dag driver domænet, bor i et hus på bakken bag Beaune. Domænet er grundlagt i 1820 som negiocant, og Geoffroy Choppin de Janvry blev ansvarlig for Domænet i år 2000, hvor hans tante trak sig tilbage. Han er opvokset i Paris og har taget sin vinuddannelse på Montpellier University.

Domænet har i dag ca. 8 ha, som omfatter 1,80 ha Savigny les Beaune La Bataillière Premier Cru, og syv Premier Cru i Beaune (Aigrots både hvid og rød, Cent-Vignes, Toussaints, Grèves, Bressandes, Marconnets og Teurons) og en kommune-Pommard. De har anskaffet nye sorteringsborde, og de afstilker 100 %.

Så blev det tid til at smage på de 10 årgange af  Beaune Teurons Premier Cru vine: 

2008: Var første vin – en barsk begyndelse, tanninrig og meget lukket og tilbageholdende. En vin der skal have en del år før den åbner helt op, men den skal nok blive rigtig god om 4-5 år.

Vel også meget årgangstypisk. 

2007: Wow – en bouquet i forhold 2008’eren, en del mere i bouqueten og pæn fylde med en dejlig balance. Man kan begynde at drikke den nu, men den vil nok udvikle sig yderligere de næste par år.

En rigtig god vin.

 2006: Der var delte meninger om denne vin, selv om de fleste nærmest var begejstrede. Der var en lidt moden bouquet, en rigtig god frugt og flot længde; men den havde stadig nogle gode tanniner. En rigtig flot vin, syntes flertallet. Kan drikkes nu, men kan også gemmes. 

2005: Meget mørkere end de øvrige. Noget lukket i bouqueten, lidt kærnemælk, men den var meget indbydende. Noget kompakt i munden; men rigtig flot frugt under de mange tanniner. En vin, der stadig sover sin Tornerose-søvn. Skal gemmes mindst 5-10 år fra nu. 

2002: En helt anden oplevelse. Stadig en ungdommelig farve, men en dejlig indbydende bouquet. Fyldig og nuancerig i munden med en begyndelse af lakrids. En meget flot og drikkeklar vin, som vil holde sig på toppen i mange år endnu. 

2001: Lidt mere neutral – en god vin; men ikke så koncentreret og charmerende som 2002’eren, som den havde det svært sammen med. 

2000: Den første helt modne farve, og en dejlig moden bouquet. En vin, der stadig er på toppen, med en stor balance og god frugt. En flot fuldmoden vin. Drik den nu – den bliver ikke bedre! 

1999: Noget mørkere i farven og noget mere ungdommelig i bouqueten. En rigtig flot vin, der stadig vil udvikle sig. Klart en større årgang, en vin med en super eftersmag. Herlig vin. 

1998: En dejlig moden og indbydende bouquet. Knap så fyldig og indbydende i smagen, og slutter med en vis tørhed. Mangler lidt fugt, så den har sandsynligvis toppet. 

1993: Sikken flot moden farve, en super forførende bouquet.  En flot forførende og super balance med flot frugt, stadig masser af kraft og elegance tilbage. En absolut fantastisk 20-årig vin – en virkelig imponerende vin, som en værdig afslutning på en flot smagning.

Efter smagning blev aftenens årgang kåret, og det blev årgang 2002, der vandt, tæt forfulgt af 1999.

En stor tak til Niels for at have skaffet disse vine, og også en meget stor tak til Geoffroy Choppin de Janvry for, at vi fik lov til at købe disse vine, som gav alle de tilstedeværende et rigtig flot indblik i udvikling af denne topvin fra Côte de Beaune, som først efter ca. 10 år begynder at vise sit virkelige potentiale.

Referent: Jan Tjørnelund

BOURGOGNE ÅRGANG 1991

Torben Sørensen

I november i år besøgte Øistein Aasly, Nils Dyvad og undertegnede Cote d'Or i tre dage. Vi havde en hård tid dernede med elleve udmarvende smagninger og pinagtigt lange restaurationsbesøg.

Smagningerne koncentrerede sig primært om årgang '89, der kom på flaske for nogle måneder siden og som nu er faldet lidt til ro efter den hårde omgang. Årgang 90 er, bortset fra enkelte hvide, fortsat på fad - dem smagte vi naturligvis også.

Om disse to årgange er der ikke så meget nyt at berette. De er begge fremragende. Muligvis er årgang 90 lidt bedre i de røde, mens det modsatte gør sig gældende for de hvide. Billedet er dog ikke entydigt, og da slet ikke hos de dygtige producenter, der jo har haft en perlerække af store årgange her sidst i '80-erne.

Vi spurgte naturligvis nysgerrigt til årgang 91. Vi har herhjemme læst mange ting om årgangen på grund af den sene frost i foråret, der visse steder ødelagte blomstringen, således at vinstokkene måtte sætte et nyt hold blomster. Da høsten nærmede sig var der problemer med regn og hagl. Det sidste knuser jo druerne og giver anledning til råd.

Generelt må man sige at producenterne i Cote de Beaune lod lidt mere positive end deres nordlige kollegaer.

Jaques Frederick Mugnier fra Chateau de Chambolle-Musigny, der jo kommer op til vores generalforsamling i februar, kunne fortælle om meget alvorlige haglskader både hos ham og i nabo kommunen Morey St. Denis. Hans samlede udbytte i '91 blev 30 % (!) af udbyttet i '90. Fra Musigny marken således 18 hl. per hektar - og det endda kun fordi han lod plukkerne starte på denne hans fineste mark. Som eksempel på hvor svær indsamlingen af uskadte druer havde været fortalte han, at plukkerne i gennemsnit havde høstet 5 kg druer pr. time. Det er 10 % af normalt.

Jayer Giles, der mest gør sig i Hautes Cotes de Beaune og Nuits vine havde haft en høst på normalt niveau og med en normal til lidt over normal kvalitet.

Pascal Marchand fra Domaine de Comte Armand i Pommard, der besøgte os i foråret 91, havde haft en høst på 50 % af normalt niveau og af en lidt lettere kvalitet end normalt.

Jean Marc Bouley fra Volnay og Madame Chopin fra Domaine Albert Morot havde haft en høst lidt under middel. Kvaliteten var tilfredsstillende - dog ikke på 90 niveau.

Jaques Gagnard fra Chassagne-Montrachet havde lavet en ny topårgang af hvide bourgogner, hvorimod kvaliteten af de røde var mere nede på jorden.

Mine konklusioner må blive at man gør klogt i at købe godt ind i årgang 89 og 90, når 91 kommer, kan der fint tænkes at være enkelte vine imellem som kan drikkes med fornøjelse, mens man venter på at de andre bliver drikkeklare ...

NYT

Som noget nyt forsøger vi at udsende en form for referat af selskabets smagninger. Forsøget er ikke tænkt som indledning til et egentligt formaliseret blad, men har til formål at resumere smagningen, for at give de deltagende medlemmer en mulighed for genoplevelser. Det er desuden formålet, at de medlemmer, som ikke kunne deltage i smagningen en fornemmelse af forløbet. Da der kan være delte meninger om vinene, er beskrivelserne udelukkende udtryk for skribenternes indtryk.

Medlemmer, som har ønsker at meddele sig til andre medlemmer er naturligvis velkommen til at indsende manuskript til formanden, Nils Dyvad, Brønsholmdalsvej 6, 2980 Kokkedal (tlf. 42 86 79 73). Det kan f.eks. være spændende oplevelser i Bourgogne eller med bourgognevine. (Ja det var den gang vi begyndte at skrive referater fra smagningerne adresser og telefonnumre fra fortiden findes selvfølgelig heller ikke i dag.)

Jadotsmagning 20. september 1991

Ca. 50 forventningsfulde medlemmer af Bourgogneselskabet var mødt op i Hellerup Menighedshus d. 20. september 1991, for at smage vine fra det kendte bourgognehus Louis Jadot.

Efter formanden havde budt velkommen, fortalte Henrik Madsen fra Vinhuset Millesime, om firmaet Jadot og dets produktionsmetoder. Bl.a. oplyste Henrik, at firmaets røde bourgogner får lov til at gære helt op til ca. 38 - 39 grader celsius. Dette medfører, at man får trukket andre komponenter ud af druerne, end de producenter som gærer ved lavere temperaturer.

Aftenens første vine var 2 hvide. Den første St. Aubin 1985 var gylden med et grønligt stænk. Vinen havde en typisk chardonnay-næse med frugt i form at æbler. I munden afslørede vinen en fedme samt en del frugt. Smagen forekom en smule tynd men, eftersmagen holdt pænt i munden. Vinen har formentlig nået sit toppunkt nu. Den anden vin var Puligny-Montrachet, 1. cru, La Garonne. Vinen havde en mere intens gylden skær. Duften afslørede megen frugt, vanilje og nuancer af lakrids. Smagen var raceren med megen frugt og smag af eg. Eftersmagen var lang. Vinen vil sandsynligvis senere åbne sig mere, med en lang række nye smags- og duftindtryk.  

Den næste vin var en Moulin-a-Vent 1985. Farven var teglrød, med en anelse blålig kant. Duften var noget lukket. Man kunne dog tvinge enkelte lakridsindtryk ud i næsen. Smagen virkede tung, men meget frugtig. Eftersmagen afslørede en del syre, hvilket bekræftede, at vinen formentlig vil kunne holde sig en del år. Det var i øvrigt første gang, at beaujolais var repræsenteret i en smagning i Bourgogneselskabet.  

Resten af aftenen var helliget røde vine fra Cote d'Or. De to første vine var Santenay og Monthelie, begge i årgang 1983. Santenay'en var lys rød med en anelse orange i kanten. Vinen duftede af lakrids, frugt samt "kostald". Smagen viste en god balance med duften, idet den tillige indeholdte en del syre. Eftersmagen var pæn lang. Vinen vil formentlig nå sit toppunkt om ca. 5 år. Monthelien havde en anelse mørkere farve. Næsen afslørede kostald, kål samt diverse frugter i duften. Smagen var ren pinot noir med en del "røde" frugter såsom solbær. Eftersmagen var lang, og knapt så syredomineret som den forudgående. Vinen er næsten lige så holdbar som forgængeren.  

Efter disse to kommunevine smagte vi Beaune 1. Cru, Clos des Couchereaux i årgangene 1980 samt 1985. Den første vin var der delte meninger om, alle så en lys rød vin med brunlig kant. Nogle fandt den død med medicinske undertoner i duft og smag (Hvordan mon dette skal forstås?). Andre duftede til en vin, der havde en kraftig duft med tørrede frugter. Disse frugter gik igen i smagen, der tillige viste nogen ælde. Denne vin bør ikke gemmes længere. Eftersmagen var påfaldende lang. 1985'eren var mørk rød næsten helt ud til kanten. Duften viste sig fra den landlige side krydrede mad en del frugt. Smagen indeholdte en del ungdommelig tannin, som dog blev modsvaret af den koncentrerede frugt, der kendetegner årgangen. Eftersmagen var lang mad en del sødme i ordet bedste betydning. Vinen vil formentlig være på toppen om 5 - 8 år.  

Herefter bevægede vi op i Cote de Nuits, hvor vi først smagte 2 kommunevine i årgang 1983 fra henholdsvis Nuits-St.-Georges og Chambolle-Musigny.

Den første af disse vine var en anelse lys rød, med en anelse brunt i kanten. Duften forekom lukket, men efter at have slynget vinen viste sig tjære og tørret frugt i næsen. Smagen forekom kraftig og i god balance med duften. Vinen indeholdte en del tannin, og eftersmagen var lang. Chambolle-Musigny'en var noget mørkere end den forudgående. Duften indeholdte lakrids, tjære, samt søde frugter. Smagen var elegant men tillige kraftig. Der var ikke så meget moden frugt i denne vin som i forgængeren. Eftersmagen var lang, behagelig og sødmefuld. Begge vine vil formentlig være på toppen om ca. 5 år, men Nuits-St.-Georges'en skal nok drikkes først.

De sidste to vine var begge fra årgang 1987, og kom fra Gevrey-Chambertin. Først kom en kommunevin. Vinen var mørk rød helt ud til kanten. Duften var endnu meget lukket, men viste toner af lakrids, tjære og vanilje. Smagen var stadig domineret af ungdommelig tannin, men indeholdte tillige af megen frugt, at det formentlig vil vise sig som en stor vin, når den har modnet. Eftersmagen var lang. Den sidste vin var fra den berømte 1. cru Clos St. Jacques i Gevrey-Chambertin. Vinen var en del mørkere end forgængeren. Naturligvis var vinen stadig meget lukket. I smagen indgik elementer såsom lakrids, tobak, vanilje samt kirsebær. Eftersmagen var lang, som det må forventes i en vin på dette niveau.  

Under smagningen var der stor spørgelyst, og Henrik Madsen øste velvilligt ud af sin store viden om vin og specielt om vin fra Bourgogne. Generelt konstaterede vi, at hos en så god producent som Jadot, vil selv vin fra mere beskedne appellationer vise sig som store vine. Jadots vine fra 1983 viste sig i god balance skønt ikke helt drikkemodne, og var ikke så præget af råd mv. som visse andre producenters vine.

Indtryk fra Morey St. Denis-smagning den 15. november 1991

 Torben og Henrik

35 entusiastiske Bourgogneselskabsmedlemmer havde besluttet at prøve an med dette traditionelt mindre kendte Cote d'Or distrikt.

Smageprogrammet lagde ud med noget så usædvanligt som en hvid Morey St. Denis-vin, fra den gode hvidvinsårgang 1986. Der var tale om en vin fra en 1. cru mark (Monts Luisants) produceret af den ene af de to dyrkere, der producerer hvidvin i denne kommune, M. Ponsot. Den var guldgylden med kraftig, nærmest fed næse. I munden virkede den noget grøn og skarp med megen syre. Det var klart at den endnu ikke afslørede alle sine fortræffeligheder, men kan spås en flot fremtid. Druerne er 80 % Pinot Blanc på gamle vinstokke.

Den første røde vin var en kommunevin årgang 86 fra en dyrker ved navn Clerget. Den var noget problematisk uden frugt eller fedme til at afbalancere syren. Morey st Denis (tout simple) er en problematisk appellation. Der skal udvælges med omhu.

Det var gjort ved valget af næste røde, idet den var lavet af ingen mindre end den feterede Morey st Denis - dyrker Dujac. At den tilmed var fra superåret 88 lovede også godt. Og dog, lige i starten skuffelse ved vores bord. Nogle mente, at vinen havde "prop". Det viste sig dog 'senere ved en prøve fra et andet bord, at den blot var helt tillukket. Da den havde stået nogen tid i glasset viste den et massivt indhold af sorte bær og krydderier. Det var blot en stor vin i svøb, som det kan være svært at bedømme så tidligt i dens liv.

Næste punkt på programmer var en 1. crux Les Sorbets (ikke noget med is) 86 fra Serveau, en af de mere estimerede af kommunens dyrkere. Også denne havde bær og krydderier, men samtidig en del skarphed og bitterhed i sig. Ikke overraskende, hvis det havde været en vin på kommuneniveau. Men 86'erne kan jo være lunefulde.

Efter denne kvalitetsmæssigt lidt træge start gik det nu raskt fremad mod højderne. Endnu en Sorbets, denne gang en 82'er fra Mercier, havde masser af bouquet og fylde, en rigtig vin for bourgogneelskere med et passende islæt af stalddør og kål, men også (!) lidt rosiner. Den har ikke fået for lidt det år.

Med vin nummer 6, en Aux Charmes 85 fra vores gamle ven Amiot tog vi endnu et spring op (herfra og fremefter kunne de kvindelige deltagere lide vinen).

Næste vin, en 80'er Monts Luisants fra Faiveley, var blandt aftenens toppunkter, faktisk kun overgået af den sidste over dobbelt så dyre vin (en subjektiv betragtning, som denne rapport i det hele taget). Den virkede yngre end den 85-er, vi lige havde smagt, med masser af lækker frugt og samtidig elegant. Dertil en anelse stalddør. Kort sagt perfekt bourgogne.

De sidste fire vine var alle grand cru'er, tre Clos de la Roche'er den Clos de Lambray.

84 La Roche fra Dujac havde en meget flot bouquet og stod sig godt i betragtning af at den allermeste vin fra denne kommune dette år faldt problematisk ud. En 86 - la Roche fra Faiveley havde stadig en ret lukket næse, men viste sin koncentration og elegance, da den kom i munden. Dujac's Clos de la Roche 88 havde faktisk mere næse, og mere frugt og træ (naturligvis). Endnu et højdepunkt. Den Clos de Lambrays - samme årgang -, som vi smagte lige inden, kom til at stå lidt i skyggen af denne gigant, men imponerede dog også med sin frugtige næse og dybe lod.  

Alt i alt var det et flot bekendtskab med denne lidt obskure kommune (maske ikke altid helt uretfærdigt, nor det drejer sig om kommunevine). Det er kraftbetonede og måske knapt så elegante vine.

1992

Cote de Beaune '88

Referenter Torben og Eva Sørensen  

36 medlemmer havde fundet vej til sæsonens første smagning fredag d. 25 /9-92.

Det var første gang vi havde samlet præsentation af vine fra den store og holdbare årgang 1888. Denne årgang er jo blandt andet karakteriseret ved en ret høj tanninkoncentration og vi har fra bestyrelsens side ment at det ville være rent barnemord at begynde på den for nu.

Vi valgte at begynde med vinene fra den sydlige del af Cote d'Or fordi de formentlig vil være modne tidligere end vinene fra Cote de Nuits.

Vi lagde ud med 4 hvide; 2 - 1.cru fra henholdsvis Chassagne-Montrachet (Chenevottes, dom. M. Morey) og Puligny-Montrachet (Folatires, dom.Thevenot-Machal).

De var begge ret lyse, Chassagen'en var temmelig lukket - Puligny'en var den man generelt bedst kunne lide: der var en frisk, krydret blomsterbouquet og en lang eftersmag med frugt og fortsat en del tannin. Kan dog med stor fornøjelse drikkes allerede nu. Meurseault 1.cru (Santenot dom. Douhairet) blev der åbnet tre flasker af - der var endog stor forskel på dem. Ved vores bord havde vi (helt tilfældigt!) den absolut bedste flaske hvor vi fandt masser af opulent honningmelon og mango i bouquet'en. Smagen var noget rå endnu med en temmelig dominerende syre. Hvorvidt der var tannin nok til at stå distancen således at balancen også var i orden når vinen engang er helt moden var svært at vurdere. Sidste hvide var Corton - Charlemagne (Dom. M. Voarick). Her var der igen forskel på flaskerne. Der var en flot gylden farve, næsen var lukket og den smule der var, kunne vi ikke lide ved vort bord. Smagen var lydefri, men kedelig og der var næppe frugt nok til at sikre et langt liv. Alt i alt ikke en flaske, der levede op til den fornemme appellation.

Den efterfølgende diskussion drejede sig blandt andet om hvorvidt vinene, bortset fra Chassagne'en, var karakteristiske for hvid Bourgogne 1888 - blandt andet på grund af det ret lave tannin indhold.

De røde blev repræsenteret af i alt 7 forskellige. Vi lagde for med Cote de Beaune Villages (dom Faiveley) og Chorey-1es-Beaune (Dom. Marchand de Gramont) . Det var vine i prisklassen omkring 100 kroner og her kom man sandelig til Bourgogne efter vores mening. Begge var rubinrøde uden modenhedstegn i farven og begge havde en fin pinot-næse. Der var fortsat tannin til at sikre yderligere nogle år på flaske, men allerede nu smagte de faktisk flot. Det var gode vine til prisen.

Næste vine var Monthelie 1.cru (Dom. Drouhin) og Beaune 1.cru Clos St. Desiré (Dom. Ropiteau Fr.) og Beaune 1.cru Boucherottes (Dom. Joliot). Det var tre meget forskellige vine i prisklassen 140 - 160 kr. Forsamlingen kunne næsten deles i to på spørgsmålet om man foretrak vinen fra Monthelie eller Clos St. Desiré. Den første var dyb rubinrød med en på nuværende tidspunkt ikke så udviklet pinot-næse. Smagen var ret kort og (syntes vi) lidt skarp. Den skal dog nok komme sig i løbet af nogle år og blive endog særdeles flot. Clos St. Desiré havde en ganske utrolig flot "stald-bouquet". Den var umiddelbart kraftigere og var på nuværende tidspunkt en ren fornøjelse at drikke. Meget af diskussionen handlede om man kunne lide den nye eller den "gamle" stil blandt de røde Bourgogner.

Boucherotten faldt ikke igennem i selskabet, men var nok bare ikke så spændende at diskutere. Vi kunne godt lide den.

Til sidst kom sværvægterne på bordet; Volnay 1.cru Santenot (Dom.Thevenot-Machal) og Corton - Clos du Roi (Dom. M. Voarick). Det var vine i prisklassen omkring 225 kroner.

Volnay'en var violet, dyb med svagt orange skær i kanten af glasset. En flot velafbalanceret pinot med masser af krydderier og en lækker sødmefyldt smag, der blev hængende længe i munden. Der var (naturligvis) stadig tannin til mange års yderligere udvikling på flaske. Corton - Clos du Roi var dyb violet/rød uden modenhedstegn. Der var kun en meget svag bouquet med lidt peber/krydderi efter lidt tid i glasset. Smagen var overvældende med en del vanilje/fad og frugt. Var ikke på nuværende tidspunkt til rigtig at komme i nærheden af men vent lige 5-6 år...

Efter smagningen indledte formanden, Nils Dyvad, en diskussion ud fra den artikel vinjournalisten Henrik Oldenburg skrev i Politiken for ca. 14 dage siden. Til de af medlemmerne, der ikke har læst den kan ganske kort (og helt subjektivt) refereres at han mener at Bourgogne er dårlig vin til alt for høje priser (han har aldrig smagt en god Bourgogne til under 150 kr. !!) Han har tydeligvis lige læst Anthony Hanson (ca. 10 år for sent), og der er flere gode råd til bønderne vedrørende druevalg og dyrkningsmetoder.

Medlemmerne kunne fuldt tilslutte sig formandens brev til Politiken, hvor han udfordrer Henrik Oldenburg til en "vin-duel" for eksempel med deltagelse af nogle af avisens læsere. Spørgsmålet er jo så om handsken bliver taget op...  

Rapport fra Nuits-smagningen den 20. november 1992

Nuits-kommunen er lang og strækker sig blandt andet hen over en af de adskillige slugter, der gennembryder Cote d'Or-skråningen. Det giver store muligheder for variationer, og det fik vi også en tydelig demonstration af denne aften.

Vi var 45 medlemmer og gæster, der havde samlet sig omkring otte borde i Hellerup Menighedshus lyse lokaler for at smage elleve 1. cru'er (livet er for kort til dårlig Bourgogne - den overlader vi til Oldenburg).

Der blev lagt ud med tre vine fra Robert Chevillon: Cailles, Vaucrains og Perrieres, alle 89'ere og alle fra området midt mellem Premaux og Nuits. Hvis man ikke vidste det før, fik man i hvert fald lært ved denne lejlighed, at det er Nuits'- smørhul. De tre vine viste klart Chevillons stil: masser af frugt eller snarere bær, kraftige sager med behersket tannin. Naturligvis også samtidig et godt udtryk for den meget flatterende årgang 89. En flot start.  

Derefter fulgte to 89'ere, der skilte sig ud, hver på sin måde. En Perrieres fra J. Chauvenet, med mindre, koncentration og frugt end Chevillon (den dyst vandt han i fin stil) og Remoriquet's Damodes fra den yderste nordlige del af kommunen: mere krydret, nuanceret, men samtidig noget mere utilnærmelig på dette stade - typisk Remoriquet.  

Nu kom så tre 88-ere på stribe, to fra "smørhullet" (Porets og St.Georges) og en fra den sydlige udkant, Clos d´Arlots. Der var stor spænding om, hvordan de var at gå til på nuværende stade. Vi blev meget positivt overasket. Alle tre vine var lækre og frugtige og pænt langt henne i modningsprocessen. St. George vinen (en Hospices de Nuits-vin fra Faiveley) med lidt mere krydderi og raffinement. Den var - ikke overraskende - topscoreren ved denne smagning. For disse vines vedkommende var der i hvert fald ikke de betænkeligheder, der har været en del fremme om m.h.t. 88- årgangen: at den aldrig får udviklet sig og afrundes, inden frugten er væk.  

Vi sluttede af med tre 87'ere: Gramont's Damodes (perfekt, lækker), Chateau Gris (moden) og Moillards aux Thorey (krydret, sorte bær). Vinderen her var Moillards Thorey, der bedst udtrykte '87-årgangens umiskendelige kvaliteter. Det er en årgang, der er dejlig at drikke nu.

Alt i alt en meget instruktiv smagning på et højt niveau. Man må nok konkludere, at 89-Argangen har det bedste, pris/kvalitet/forhold. Ikke underligt, at det er den af de seneste årgange (inklusive 90), som dyrkerne selv er gladest for.

SMAGNING AF ROMANEE CONTI 1987  

36 FORVENTNINGSFULDE MENNESKER SAMLEDES I HELLERUP MENIGHEDSHUS TIL SMAGNING AF NOGLE AF VERDENS MEST BERØMTE VINE, NEMLIG DE RØDE VINE FRA DOMAINE DE LA ROMANEE - CONTI, ÅRGANG 87.

FOREDRAGSHOLDER VAR PREBEN MIKKELSEN FRA SIGURD MULLERS VINHANDEL I AALBORG, DER OGSÅ HAVDE SAMLET DE 3 SÆT SAMMEN.

HAN FORTALTE MUNTERT OG UNDERHOLDENDE OM DOMAINET OG DETS EJER OG LEDEDE DISKUSSIONEN OM VINENE UDEN AT KOMME MED 'RESULTATERNE', MEN GAV PÅ DEN ANDEN SIDE OGSÅ SIN MENING TILKENDE OG OPFORDREDE ALLE ANDRE TIL OGSÅ AT GØRE DET.

DISKUSSIONEN GIK OG FOLK VAR UENIGE - MEGET UENIGE    MEN SPÆNDENDE OG INSPIRERENDE VAR DET.

NEDENFOR FØLGER NOGLE "KVALIFICEREDE” SMAGE-NOTATER SOM ET PAR AF BESTYRELSESMEDLEMENE OPLEVEDE DET UNDER DENNE ENESTÅENDE SMAGNING.

VINENE BLIVER NÆVNT I DEN RÆKKEFØLGE DE BLEV SMAGT.  

ECHEZEAUX -

ØAA: FARVEN VAR DYB RØD, LIDT UKLAR SOM FORMENTLIG SKYLDES BUNDFALD, DUFTEN VAR LIDT LUKKET, MEN AFSLØREDE MASSER AF FRUGT, SOM OGSÅ KUNNE SPORES I SMAGEN SOM VAR BLØD, MED TANNIN, VELAFBALANCERET. SKAL GEMMES 4-7 ÅR, MEN UNDERTEGNEDE KUNNE GODT DRIKKE DEN NU. DEJLIG VIN.

ND: SMUK RØD FARVE MED EN ANELSE LYSEBRUNT I KANTEN. MEGET DYB KONCENTRERET DUFT, FYLDIG-UTROLIG LÆNGDE, MEN VIRKER NÆSTEN DRIKKEMODEN, MÅSKE OM 1 - 2 ÅR, MEN HOLDBAR.

GRAND ECHEZEAUX -

ØAA: FLOT RUBINRØD FARVE, UTROLIG KLAR - DUFTEN MERE ÅBEN END DEN FØRSTE MED EG, SOLBÆR, KAFFE, POWER.  SMAGEN VAR KRAFTIG MED FRUGT KRAFT OG TANNIN SOM ANTYDEDE AT VINEN KUNNE GEMMES 8-1O ÅR.

ND: MEGET MØRKERE - DET RØDE GÅR NÆSTEN HELT UD TIL KANTEN. VIRKER MERE TILLUKKET END DEN FORRIGE. SMAGEN ER MEGET KRYDRET MERE FYLDIG, MEN OGSÅ NOGEN FRUGTSYRE. FORBASKET FLOT VIN

ROMANEE- ST. -VIVANT -

ØAA: KLAR, DYB RØD FARVE- DUFTEN LIDT LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNEDE SIG OG AFSLØREDE EN TYPISK PINOT NOIR - DEJLIG ANIMALSK. SMAGEN VAR DEJLIG MED FRUGT,  KRAFT GOD BALANCE OG LANG EFTERSMAG. SMAGNINGENS BEDSTE VIN AT DRIKKE NU, I FØLGELIG. 

ND: ENDNU EN ANELSE MØRKERE I FARVEN, LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNER SIG I EN FLOT BOUQUET. VIRKER LUKKET, MEN MANGE LAG NEDENUNDER. EN KLASSE BEDRE END DE 2 FORRIGE.

RICHEBOURG -

ØAA: LYS RØD (MED BUNDFALD) DUFTEN - LUKKET, FRUGT, SAMMENSAT, TAGER LANG TID FOR AT ÅBNE SIG.  SMAGEN VAR KRAFTIG, MASSER AF TANNIN OG EN SYRE SOM UNDERTEGNEDE IKKE BRØD SIG OM.

ND: ER HELT LIG ST. VIVANT I FARVEN, MEN DUFTEN MEGET MERE LUKKET. ENDNU ET LAG NUANCER - NU ER VI VED AT VÆRE VED DET RIGTIGE.

LA TACHE

ØAA: FANTASTIK!!! MØRK RUBIN I FARVEN, KLAR- DUFTEN FYLDT MED CHOKOLADE, SOLBÆR, HINDBÆR - NÆSTEN UBESKRIVELIG. SMAGEN VAR FYLDT MED FRUGT, KRAFT, EG,  DEN VAR UTROLIG VELAFBALANCERET MAN KUNNE FAKTISK TYGGE DEN. EN AF DE BEDSTE VINE UNDERTEGNEDE NOGENSINDE HAR SMAGT. KAN GEMMES 10- I5 ÅR.

ND: LIDT MØRKERE END DE 2 FOREGÅENDE. DUFTEN VAR ÅBEN DE FØRSTE PAR MINUTTER, MEN LUKKER SIG SÅ IGEN. EKSPLOSIV SMAG OG TRADITIONEN TRO MED MASSER AF KRYDDERI OG STYRKE. ADSKILLER SIG KLART FRA DEN FORRIGE GRUPPE.

ROMANEE- CONTI

ØAA: MØRK RØD, LIDT BRUNLIG, DUFTEN LIDT LUKKET, MEN MED MASSER AF FRUGT OG KRAFT. FRUGT, FYLDE, KRAFT, VELAFBALANCEREDET I SMAGEN. VIL BLIVE EN FANTASTISK VIN OM 10-20 AR, HVIS MAN ER SÅ HELDIG AT FÅ KØBT EN FLASKE. IKKE HELT PÅ HØJDE MED LA TACHE IFLG. UNDERTEGNEDE.

ND: FARVEN ER EN ANELSE LYSERE END - LA TACHE DUFTEN LUKKET - MEN UDVIKLER SIG UTROLIG LANGSOMT.  FANTASTISK' - ORIENTALSK MARKED. EN SAMLING FANTASTISKE VINE, MEN VILLE MAN MON IKKE KUNNE FINDE VINE, DER KVALITETSMÆSSIGT KUNNE MÅLE SIG. MED DEM FRA ANDRE DOMAINER OG VEL OG MÆRKE TIL HELT ANDRE PRISER? NÆSTE GANG KUNNE MAN MÅSKE LAVE DET SOM EN BLINDSMAGNING?

ND = NILS DYVAD
ØAA = ØISTEIN AASLY