Smagenoter fra tidligere smagninger

Bourgogneselskabet

L'Association Danoise des amateurs des vins de Bourgogne

Referat af Domaine Jean-Marc & Hugues Pavelot smagning d. 21/2-2020


Efter årets GF var vi 53 deltagere til smagning af årgang 2017 fra Pavelot, der var indkøbt af Frank og Peter direkte på vingården. Tak for det.

Kommunen Savigny-lès-Beaune ligger klemt inde i en side dal mellem Beaune (syd) og Pernand-Vergelesses (nord), og huser 22 premier cru marker. Arealfordelingen er 87% røde og 13% hvide vine.

Årgang 2017

Er den første store (kvantitativt) årgang i flere år. Efter den frostplagede årgang 2016 var det lige ved igen i slutningen af april – men vinbønderne klarede den uden store skader. Årgangen er en relativ varm årgang med relativt stort udbytte pga. de nu hyperaktive vinplanter – for nogen måske lige i overkanten. En tidlig årgang med start på høsten ultimo august/primo september. En årgang der er konsistent i kvaliteten og en relativ tilnærmelig årgang, der ikke nødvendigvis skal ligge så længe som de bedste årgange. En årgang for ”de rige” forstået på den måde, at kun de velstillede domainer stod i mod og begrænsede mængderne. Kontrol af mængderne er det afgørende i denne årgang.

Domaine Jean-Marc & Hugues Pavelot er et familie domaine der er gået i arv i flere generationer, og i dag er det Hugues Pavelot (født 1975) den ældste af Jean-Marcs 4 sønner der har overtaget og varetager drift og vinproduktion. Domainet ligger i selve byen Savigny-lès-Beaune og ejer 13 hektar vinmarker i Savigny, Beaune og Aloxe-Corton samt en smule négociant under Hugues navnet. Domainet er anerkendt som en af de bedste producenter i Savigny-lès-Beaune.

Viticulture

Fornuftig tilgang = lutte raisonnée. Begænsning af udbytte v. beskæring, organisk gødning og hvis nødvendigt med grøn høst. I årgang 2017 var høsten enorm og ikke alt blev høstet hos Pavelot ifølge Burghound.

Vinifikation

Oftest op til 100% afstilkning, dog lidt stilke i La Dominode. Traditionelt med en kort kold macération, pigéage og remontage. Begrænset anvendelse af nye fade 10-30% mest i La Dominode. Lagring på fade omkring 12-14 måneder.

Smagningen af aftenens vine

I første runde var det Chorey-lès-Beaune, Les Beaumonts (en négoce vin) med gns. 50 år gl. vinstokke i et af de bedste terroirs i Chorey. Siden village vinen Savigny-lès-Beaune, der kommer fra 9 forskellige parceller beliggende ved byen, gns. 40 år gl. vinstokke.

Chorey havde en beskeden næse af primært røde bær. Smagen var attraktiv med frugtige lag i en mellemkrop, der mundede ud i en længde med god balance. En fin ”entry level” vin der kan drikkes fra nu. Kommunevinen fra Savigny havde en mere nuanceret duft af forskellige bær herunder ribs. Smagen fremstod med tiltalende frugt med god tæthed, det hele pakket ind i dejlig og fokuseret afslutning.

  1. runde bestod af en kommunevin fra Aloxe-Corton, der kommer fra parcellen Les Cras med vinstokke fra 1952 og 1960. Pavelot ejer 0,23 ha. Dernæst Savigny-lès-Beaune 1. cru Les Peuillets hvor Pavelot har 0,45 ha med vinstokke fra 1949.

Aloxe-Corton havde en fin ren bouquet af forskellige røde bær og vildt. Smagen var rund og fyldig i en medium krop med relativ god dybde, men lidt rustik finish. En vin der vil have godt af et par år i kælderen. 1. cru Les Peuillets var relativ rig i næsen med indslag af både røde og mørke bærfrugter. Smagen var frugtig og livskraftig, men lukkede sig lidt sammen i mellemsmagen, før afslutningen der havde en større længde end de foregående vine. En vin med potentiale til at vise mere om 3-4 år.

I 3. runde skulle vi smage Savigny-lès-Beaune 1. cru Aux Guettes hvor Pavelot ejer en stor parcel på 1,48 ha hvor 70% er plantet i 1980 og resten i 1999. Dernæst Savigny-lès-Beaune 1. cru Les Serpentières hvor Pavelot blot har 0,17 ha med vinstokke fra 1967.

Ordet ”guetter” betyder at overvåge og refererer til vinmarkens høje placering på skråningen. Aux Guettes havde i sin bouquet dybe og friske florale noter af bla. Hindbær og sorte kirsebær. Smagen var indbydende og lækker med en saftig og frugtig mellemsmag der lukker sig lidt i den relativt lange finale. Skal gemmes nogle år for at få det fulde udbytte. Les Serpentières var en anelse lukket i sin næse, hvor der kunne spores aromaer af røde og mørke rips samt humus. Den ret forførende smag havde en bedre koncentration end den foregående vin og en finish der var mere kompleks. Et step up og en vin der bør gemmes 4-5 år endnu.

I 4. runde og finalen skulle vi møde de to topvine fra Pavelot. Savigny-lès-Beaune 1. cru Aux Gravains, hvor Pavelot har en 1,05 ha med 70% af vinstokkene fra 1930’erne. Herefter Savigny-lès-Beaune 1. cru La Dominode, der er en del af vinmarken Les Jarrons. Pavelot ejer hele 2,22 ha – 45% er plantet i 1930’erne resten i 70 og 90’erne.

Aux Gravains havde en lidt jordet men indbydende bouquet af blommer, mørke ribs og krydderi. Smagen var relativ kompleks og nuance rig, men også tætpakket der vidner om at her er en vin, der har potentiale til at vise meget mere efter flere år i kælderen. I næsen gav La Dominode modstræbende aromaer af blomme, mørke hindbær og lidt underskov fra sig. Smagen var imponerende tætpakket med adskillige frugtlag, der mundede ud i balanceret, men fast finish. Denne vin med potentiale til en stor smageoplevelse skal gemmes mindst 10 år fra høståret.

Konklusion – Pavelot holder et flot niveau hele vejen igennem – og det var der også stor enighed om blandt de glade deltagere denne aften.

 

Referent: Jan Anhalzer



Referat af smagning af vine fra Domaine J.J. Confuron den 24. januar 2020.

 

Det var vine fra et af selskabets gode bekendtskaber, der indledte smagningerne i det nye årti. Dette havde næsten trukket fuldt hus denne fredag. Smagningen var tilrettelagt således, at der var 4 sæt, hvor årgang 2014 skulle smages op mod årgang 2016 med vin fra samme mark. Herudover var der to solister, hvoraf den ene var fra årgang 2016 og den anden fra 2014. Da vinene kom fra den samme producent, gav denne aften god lejlighed til at smage de to årgange op mod hinanden. Midt i smagningen var placeret en selskabets famøse auktioner, hvor det ville være muligt, at erhverve nogle af de flasker, der var blevet i overskud.

 

Domainets rødder går tilbage til 1926, hvor Jean Jacques Confuron giftede sig med Anne-Marie Bouchard. Begge parter var arveligt belastet med vinmarker, og voila, et nyt domaine var skabt. Deres datter, Sophie, overtog driften af domainet, efter Jean Jacques var gået bort i 1982. Sophie er uddannet på Vinskolen i Beaune. Domainet har i 1989 investeret nye kældere med den nyeste teknologi, ligesom udbyttet i markerne er reduceret betragteligt siden Sophie kom til. Domainet har siden 1991 være fuldt ”biologisk”. Ansvaret for vinproduktionen er i dag delt mellem Sophie og hendes mand Alain Meunier.

 

Produktionen er ganske traditionel, først afstilkes druerne. Herefter gennemføres kold maceration i de første 4-6 dage, hvorefter gæringen fortsættes ved 30 grader i ca. 12 dage. Der anvendes lukkede gæringskar for at skabe friske vine. Vinen opbevares på fade i 15 – 18 måneder. Grand cruerne på 100 % nye fade, 1. cruerne på 70% nye fade. Der hverken klares eller filtreres, inden vinen kommer på flaske.

Domainet har 8 ha. vinmarker i 12 forskellige appellationer med grand cruerne Romanée Saint Vivant og Clos de Vougeot i spidsen. Resten er delt over Chambolle Musigny, Vosne Romanée og Nuits St. Georges. Resten er regionale vine. Årsproduktionen er på ca. 3.000 kasser vin.

 

Vinteren var relativ mild i 2014 og skiftet til foråret var hurtigt. Marts og april var tørre og varme. Dette medførte, at jordoverfladen næsten virkede som hård beton, og det var nødvendigt at vande nye planter. Tørken fortsatte i maj og juni, men temperaturerne var en anelse lavere end normalt.  Blomstringen hurtigere end normalt. Det blæste en smule i Côte de Nuits under blomstringen, som forløb lovende. Vejret var godt i juni, men ikke for varmt til, at udvikle en sund druebestand. Dette holdt indtil den 28. juni, hvor et uvejr gik hen over de gyldne skråninger. Det tog kun 5 minutter, men hagl havde forårsaget store ødelæggelser i markerne. Resten af sommeren gav ikke meget hjælp til de tilbageværende druer, da vejret varierede mellem kulde, regn. I begyndelsen af september steg temperaturerne, så druematerialet var i en hæderlig stand på høsttidspunktet.

 

2016 blev en lille årgang målt på kvantiteten; men ikke med kvaliteten. Produktionen i Côte de Nuits var generelt på ca. 20% af det normale. J.J. Confuron lå på omkring 25%, hvilket giver ca. 750 kasser i stedet for de normale ca. 3.000.

 

Året startede med et par relativt milde måneder. Marts var i begyndelsen kølig, men varme i slutningen af måneden gav normale knopper. Alt derefter forløb normalt indtil natten til den 27. april, hvor det først regnede, og regnen blev efterfulgt af ødelæggende frost. Solskin om morgenen i bogstavelig forstand brændte de nye skud, som om solstrålerne var ledt gennem brændglas. Skaden var størst i de højtliggende marker og strakte sig fra Chassagne-Montrachet i syd til Marsannay i nord. Som om, at frosten ikke var nok, var der udbredte problemer med meldug på grund af et fugtigt forår. Man skulle helt hen i slutningen af juni, før der kom stabilt varmt vejr, hvorfra vejret var godt indtil høsttidspunktet. Alt dette medførte en klassisk god årgang, men med meget små kvantiteter.

Det første sæt bestod af Côte de Nuits Villages ”Les Vignottes” i de to årgange. Vinen kommer fra en enkeltmark i Prémeaux, lige øst for 1. cru markenken Clos de Maréchale, men på den ”forkerte” side af Rute Nationale RN74. 2014’eren var lys i farven og havde en frugtdrevet næse og en smule fadpræg med en anelse røg, men hovedindtrykket var, at næsen var lidt lukket. I munden var vinen lidt spinkel med en god balance mellem frugten og tanninerne. Eftersmagen forekom relativ kort med en antydning af en attakerende frugtsyre. 2016’eren var straks mere mørk i farven. Igen var duften at være noget lukket, men afgav bedre noter af mørkerøde frugter som eksempelvis kirsebær. 2014’eren virkede mest moden og 2016’eren vi vinde med yderligere lagring.

 

Den første solist var village Chambolle Musigny 2016. Vinen stammer normalt fra 3 marker i kommunen Derrière le Four, Les Pas de Chats og Les Condemènnes. På grund af det lave udbytte (ca. 25% af normalen) i årgang 2016, indgik også vinen fra 1. cru markerne Chatelots og Feusselottes helt undtagelsesvis også i denne vin. Vinen havde næsten samme farve som 2016’eren i det forudgående sæt. I næsen forekom vinen meget frugtdrevet med mørke bær og noter fra et veltoastet fad. Smagen var igen meget frugtdrevet og havde mange lag og forekom noget mere koncentreret end 2016’ere i det første sæt. Der var en velafbalanceret syre og eftersmagen var lang. Det var tydeligt at fornemme terroiret fra Chambolle Musigny.

 

Næste sæt kom fra Nuits-St. Georges 1. cru marken Les Chaboeufs, der er placeret syd for byen ned mod Prémeaux. Confuron ejer 0,48 hektar af marken og vinstokkene er plantet i 1957, så de facto er der tale om en vielle vignes. Igen var 2014’eren noget lysere end 2016’eren. I næsen var 2014’eren i begyndelsen noget lukket men lidt efter lidt kom røde kirsebær op af glasset. Smagen var domineret af lyse kirsebær med krydderi fra fadet uden, at dette på nogen måde dominerede. Der var antydning af den syre, der er så karakteristisk for kommunen. Syren var medvirkende til, at tørre munde ud, specielt i eftersmagen. 2016’eren forekom reduktiv, men efter iltning dukkede mørke bær, såsom kirsebær og solbær, op i duften og der kunne også fornemmes et præg af fadet, der må forventes at integrere bedre, når vinen har fået tilstrækkelig lagring. Smagen slægtede god efter duften, om end den havde flere lag frugter, som pakkede en lidt streng Nuits-St.-Georges syre ind. Eftersmagen var lang og harmonisk.

 

Nu var deltagerne varmet godt op til årets auktion, hvor der blev budt lystigt på selskabets overskudsvine. Trods medlemmernes ihærdige forsøg på at finde nogle fordelagtige køb, så endte auktionen alligevel med et overskud på kr. 118,- der vil blive godskrevet den ”slunkne” klubkasse.

 

Efter pausen indledte vi med et fra 1. cru marken Les Boudots. Marken ligger i den nordlige del af Nuits-St.-Georges, lige øst for la Dominode og grænser op mod Vosne-Romanée. Domainet ejer 0,30 ha. af marken og stokkene er plantede i 1950! Vinenes farve afspejlede årgangene og var helt på linje med de øvrige sæt. 2014’eren duftede af lyse bær, der kunne tillige fornemmes nymalet kaffe og kongen af Danmark bolche samt røg og vanilje fra fadet.  I smagen var vinen var i god harmoni med duften, der var i overensstemmelse med elementerne i duften. Der var en velintegreret syre og vinen havde en harmonisk lang eftersmag. 2016’eren var reduktiv i næsen men der var også masser af frugt der var pakket godt ind i fadnoterne. Her var der harmoni. Smagen var meget koncentreret med mange lag, den udviklede sig hele tiden i munden. Mums. Der var så meget frugt, at det helt maskerede den syre, der normalt er i vine fra Nuits-St.-Georges. Eftersmagen fuldendte dette pragteksemplar af en vin med sin harmoni og mange indtryk.

 

Det næste sæt bestod af Vosne-Romanée 1. cru Les Beaux Monts, der anses for at være en af de bedste 1. cruer i kommunen. Confuron ejer 0,27 hektar i denne fantastiske mark. Stokkene er plantede i 1945, så der var forventning om et par super vine. 2014’eren havde den samme lyse farve, som gik igen i alle de tidligere vine fra denne årgang. Snusen forekom lidt lukket. Der kunne anes noget frisk eukalyptus og modne røde bær samt røg og vanilje fra fadet. Smagen var i god harmoni med duften. Der var masser af frugt i munden, en fremragende balance med syren. Eftersmagen var lang og uden forstyrrende elementer. Farven i 2016’eren var som forventet mørk og i overensstemmelse med de øvrige vine fra årgangen. Duften forekom reduktiv med mørke frugter fra en hel frugtplantage. I det hele taget virkede den frisk i næsen. Smagen var utrolig koncentreret med forskellige røde bær i lag. Den var velafbalanceret med syren og eftersmagen var exceptionel og lang.

 

Afslutningsvis skulle vi smage domainets Clos de Vougeot fra 2014. Confuron ejer en parcel på ca. 0,51 ha. beliggende i den øverste del af marken tæt på Chateauet. Farven var mørkere end ved de øvrige 14’ere. Næsen var mere åben og var rig på mørke bær og røgnoter fra fadet. I munden forekom vinen var langt mere koncentreret end hvad vi i øvrigt havde oplevet i vine fra den samme årgang. Smagen var i høj grad harmonisk med masser af frugt der hele tiden udviklede sig i munden. Der var en balance, der var en grand cru-vin værdig og den havde meget lang og behagelig og udfordrende eftersmag.

 

Smag og behag er individuel, men der var bred enighed om, at årgang 2014 var mest drikkemoden for nærværende, men at 2016’erne på sigt vil blive en langt større årgang for de tålmodige.

 

 

Referent: Søren Thorhauge





Referat fra smagning den 15. november 2019 af vine fra Gevrey-Chambertin Côte Saint-Jacques

 

Dagens program var 10 vine fra det nordlige Gevrey-Chambertin, hvor nogle af de bedste 1.cru-marker i kommunen findes.

 Første vin var fra Domaine Michel Magnien, der ejer 18 hektar med vinmarker i 23 forskellige appellationer. Faderen Michel Magnien står for at passe markerne og har fuldt fokus på den sunde biodiversitet her, hvilket også gør hans vine biodynamiske. Når druerne kommer i kælderen, er det sønnen Frédéric, der tager over og fremstiller vinene. Vinene er meget koncentrerede i smagen, som resultat af perfekt modne druer. Der bruges fad, men i begrænset stil, så det er frugten, der dominerer smagen. Økologisk vinbrug fra 2008, og fra 2015 er domænet certificeret biodynamisk af Demeter.

Frédéric Magnien, som leder domænet i dag, er født i maj 1969 som femte generation af vinmagere i Magnien-familien.

Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Les Goulots Premier Cru 2013: En dejlig bouquet, stadig rimeligt ungdommelig frugt med bl.a. hindbær og med en anelse kokos fra fadet. En vin med flot struktur, god fylde og dejlig eftersmag. En lille bulderbasse, mente nogle. En rigtig flot start på smagningen. Pris 557,00 kr.

 

Anden vin kom fra Domaine Harmand-Geoffroy, der blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede og nu bestyres af Gérard Harmand og hans søn Philippe. Domainet råder i dag over ca. 9 hektar vinmarker, fordelt omkring Gevrey-Chambertin by i hjertet af Côte de Nuits. Vinstokkenes gennemsnitsalder er ca. 50 år for de fleste parceller, mens de ældste vinstokke er over 85 år gamle. Domænet er ikke økologisk certificeret, men arbejdet i både marken og kælderen er så traditionelt og omhyggeligt, som det kan blive. Der bliver ikke brugt pesticider eller kemikalier i marken; dette for at sikre en sund vinstok med dybdegående rødder og dermed et mere komplekst udtryk for hele markens ”terroir”. Vindruerne høstes manuelt.

I kælderen ses en lignende traditionel tilgang til vinifikation. Druer afstilkes 100%, macereres i op til 5 dage ved lav temperatur og gæres yderligere i 14-21 dage, afhængig af ’cru’ og årgang. Vinene ligger dernæst på egetræsfade i 12-16 måneder, og for at bevare den friske aroma og smag af Pinot Noir anvendes kun 20-40% nye fade for de fleste vine, mens der til vigtige cru’er og årgange anvendes 90% nye fade. Vinene flaskes uden filtrering, og domænet anbefaler, at vinene dekanteres, inden de drikkes. 

Vi smagte deres monopolmark Gevrey-Chambertin La Bossière Premier Cru 2016. Superflot og indbydende bouquet med mørke kirsebær og boysenbær. Dejlig moden frugt, en elegant vin med rigtig god kompleksitet, en virkelig flot vin. Pris 360,00 kr.

 

Tredje vin var også fra Domaine Harmand-Geoffroy. nemlig deres Gevrey-Chambertin Lavaux St. Jacques Premier Cru 2011. En god bouquet med en begyndende modenhed og dejlig skov-bund. En god koncentration og fylde og en pæn kompleksitet, en dejlig 2011’er.  Pris 405,00 kr.  

 

Fjerde vin var fra Domaine Frédéric Esmonin, der råder over 10 ha. og desuden laver nogle få vine under négociant-label på købte druer. Indtil 1987 blev hele produktionen solgt til négocianter som Leroy og Jadot, og nogle af Leroys mest berømte vine fra 1950'erne stammer efter sigende fra Domaine Frédéric Esmonin. Familien Esmonin ejer sammen med Louis Jadot størstedelen af 1. Cru Gevrey-Chambertin-marken Estournelles St.Jacques, som er højtbeliggende på skråningen, men er sydvendt og får masser af sol. Frédéric Esmonins forældre er stadig aktive i driften af domænet, og familien er en af de gamle og kendte i Gevrey-Chambertin, f.eks. er Sylvie Esmonin kusine til Frédéric. Domænet praktiserer "lutte raisonnée" dvs. at man ikke bruger kemikalier og tilsætningsstoffer, men man vil ikke lade sig certificere økologisk. Markerne pløjes med hest, og al kompost er økologisk. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Estournelle St. Jacques Premier Cru 2015. En bouquet med saftige, røde kirsebær og masser af god skovbund. En dejlig slikken frugt med en lang eftersmag, i en lidt kølig stil, og god kompleksitet. Pris 379,00 kr.

 

Femte vin var fra Marchand-Tawse, der for ikke så længe siden var på besøg i selskabet. Firmaet er opstået som et samarbejde mellem winemaker Pascal Marchand og finansmanden Moray Tawse.

Marchand-Tawse har løbende erhvervet både village-, 1er cru- og Grand Cru-marker, bl.a. er det berømte Domaine Maume i Gevrey-Chambertin blevet erhvervet. Deres tilgang er økologisk og biodynamisk, men de er i øjeblikket endnu ikke certificeret.

Marchand-Tawse fremstiller både négociant- og domæne-vine De ejer i dag ca. 10 ha, heriblandt flere Grand Cru marker. Derudover fremstiller de vin på købte druer, hvor dyrkere er tilknyttet på langtidskontrakter. I alt produceres mere end 60 forskellige vine.

Vinfremstillingen er tilpasset den enkelte vin og årgang. Nogle vine er lavet med brug af hele drueklaser, hvorimod andre vine er 100 % afstilket. Der anvendes relativt blid ekstraktion, med ”pump over” og eller pigeage (punch down), op til 2 gange pr. dag. Brugen af nyt fad er moderat, omkring 20-30 % for village-/1er cru-vine og op til 50 % for Grand Cru. Ingen klaring eller filtrering af de røde vine. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Champeaux Premier Cru 2014. Lidt lukket bouquet med kompakte kirsebær- og fadnoter. En virkelig tæt og kompakt vin, med god kompleksitet og bløde tanniner, en helstøbt vin, der skal gemmes mindst fem år. Enkelte drog paralleller til Nebbiolo! Pris 499,00 kr.

 

Sjette vin var fra Domaine Dominique Gallois, et familiedomæne, der strækker sig over 4 generationer og har langt hovedparten af sine 4 hektar marker beliggende i Gevrey-Chambertin.

En stor del af markerne er village-parceller, men domænet ejer også 0,3 ha af Charmes-Chambertin Grand Cru og 1 ha i de attraktive 1er cru-marker Combe aux Moines, Petits Cazetiers og Goulots. Parcellerne ligger i 280-380 meters højde, og domænets vinstokke er relativt gamle.

I 1989 overtog Dominique Gallois domænet fra sin far. Han moderniserede og udvidede domænet og begyndte at flaske vinene selv.

Markarbejdet er omhyggeligt; der arbejdes med bladfortynding for at give luft til stokkene med henblik på at bekæmpe sygdomme ad naturlig vej og optimere druemodningen. Afhængig af årgangen udføres grøn høst for at opnå bedst mulig kvalitet. Høsten foregår manuelt af en omhyggelig og trofast skare, og der foretages en sidste selektion på sorteringsbordet.

Temperaturstyret vinificering, men derudover et mindsteindgrebsprincip, så naturen og terroiret får optimale betingelser for at præge vinens endelige udtryk. Fermentering sker på de naturligt forekommende gærtyper og varer 10-15 dage. Vinen lagrer på eg, heraf en del nye fade, men på domænet er man omhyggelig med at sikre, at fadet ikke dominerer. Samlet set lagrer vinen ca. 18 måneder inden frigivelse.

Vinene har generelt flot dybde og koncentration og hører til blandt områdets mere kraftige vine – med smuk balance og nerve. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Combe aux Moines Premier Cru 2016. En meget mørk vin, med en bouquet af meget koncentreret solbær, næsten lidt portvinsagtig. Meget kompakt i munden med stor koncentration og en del alkohol. En voldsom vin, der smager godt, i en Rhône-agtig stil. Skal gemmes mindst 10 år, virkelig et barnemord. Pris 437,00 kr.

 

Vin nr. 7 var fra Domaine des Varoilles, der er en gammel vingård med rødder tilbage til 1200-tallet og en fornem historie som kvalitetsproducent uden dog at kunne måle sig med de helt store huse. I 1990 kom der nye ejere, og siden da har vinmageren Gilbert Hammel stået i spidsen for en revitalisering af ejendommen. Han tror på naturlig vin og anvender ikke filtrering, ligesom svovl kun anvendes i meget lille omfang. Dette spiller utvivlsomt en rolle med hensyn til den rene smag, som vinene besidder. En ren smag, som lader det fornemme terroir træde frem og begejstre.

Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Clos des Varoilles Vieilles Vignes Premier Cru 2012. En dejlig, imødekommende bouquet med kirsebær og jordbær. Med en dejlig fylde og syre og en burgundisk elegance - en herlig vin. Pris 595,00 kr.

 

Vin nr. 8 var fra Domaine Humbert Frères, der - siden brødrene Emmanuel og Frédéric Humbert overtog vingården efter deres forældre i 1989 - har gennemført et stabilt kvalitetsløft på vinene. Brødrene udgør nu 4. generation på domainet, og de har videreført de solide familietraditioner, men har også gennem alle årene samlet nye erfaringer og eksperimenteret i nye metoder og teknikker på vingården og dets 6 hektarer vinmarker.

Brødrene Humbert, som i sin tid stod i lære hos deres legendariske onkel og nabo, Bernard Dugat (Domaine Dugat-Py), anses i dag som nogle af de mest betydningsfulde producenter i Gevrey-Chambertin. Efter nogle år med omvendt arbejdsfordeling tager Frédéric (den ældste) sig i dag af vinmarkerne, mens Emmanuel har ansvaret for vinifikationen. Fra at lave lidt rustikke og en smule aggressive vine, producerer man nu meget fyldige og mørke vine med finesse og harmoni, og vinene findes i dag på nogle af de bedste restaurant-vinkort i verden.

På Domaine Humbert Frères foregår mange processer manuelt: Pløjning, beskæring, grøn høst, fjernelse af blade eller grene i den sidste fase af modningen. Nøgleordene er præcision og omhu – druerne skal opnå en perfekt modning og en stor koncentration. Ligeledes tages stort hensyn til årgangenes individuelle karakterer, og man praktiserer således ikke den samme ”opskrift” år efter år. Dog bruger man for de fleste vines vedkommende en 3-6 dages kølig skindmaceration for at undgå bitre tanniner inden gæringen, og der benyttes endvidere mest fade af eg fra Châtillonnais i Bourgogne (nordvest for Dijon). Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Poissenot Premier Cru 2014: en bouquet af både røde og sorte bær med et strejf af egetræ. I munden igen både røde og sorte bær med flot syre og balance. Er rimeligt drikkelig nu, en flot og terroir-drevet vin. Pris 714,00 kr.

 

Vin nr. 9 var fra den ’store’ og meget velkendte negiocant i Nuits St.-Georges: Faiveley. der i dag drives af Erwan Faiveley, som er 7. generation. Faiveley er kendt for at lave vine, der kan gemmes i lang tid. Ved fremstilling af sådanne vine er gæringen utrolig vigtig. Druernes skind må kunne afgive sin tannin, sin aroma og sin rubinrøde farve til vinen. Derfor stræber Faiveley efter en lang gæring på mindst 15 dage, men tit 3 uger, når forholdene tillader, at man – ved lave temperaturer – pumper vinen over "masken" 2 gange dagligt. Dette gør gæringen og udpresningen af farven lettere. Derefter lagres de finere vine på nye egetræsfade i 1½ år. Til klaring af vinene bruges æggehvider, og de bedste vine tappes på flasker manuelt, ikke filtreret, og fad for fad. At vinene ikke er filtreret betyder, at de bør stilles på højkant for at samle eventuelt bundfald, før de nydes. For Faiveley er vinbrug ikke blot et job. det er en lidenskab. Huset er stolt over år efter år at kunne tilbyde sine kunder nogle af Bourgognes fineste vine. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Les Cazetiers Premier Cru 2016.  En herlig bouquet med stor dybde og kompleksitet, som går igen i munden. En fantastisk vin var alle enige i, og dagens bedste. Med en 1. klasses intensitet og koncentration. Bredskuldret; men også med en dejlig blød fløjl.

 

Den 10. og sidste vin var fra Domaine Sylvie Esmonin, der ejer i alt ca. 7 ha med Pinot Noir og i bogstavelig forstand har den verdensberømte 1. cru-mark, Clos St. Jacques, liggende i sin baghave. Sylvie ejer 1,6 ha ud af de i alt 6,7 ha eftertragtede Clos St. Jacques, som ifølge eksperter er kandidat til at få sin status ophøjet til Grand Cru. Mange vine herfra - bl.a. Sylvies Clos St. Jacques - har da også Grand Cru-kvalitet.

Druerne til domænets vine dyrkes efter økologiske principper, og der bruges heste til pløjning/rensning af vinmarkerne. Sylvie arbejder primært med hele drueklaser, der ikke afstilkes før gæring, og vinene ligger "sur lie" på nye eller nyere egetræsfade. Vinene bliver naturligvis hverken klarede eller filtrerede før tapning. Vi smagte hendes Gevrey-Chambertin Clos Saint-Jacques Premier Cru 2015.  Bouqueten var domineret af meget mørke og modne kirsebær. I munden fyldte igen de meget modne og mørke kirsebær, vinen virkede lidt varm og skal gemmes, før den bliver en nydelse; men den skal nok blive flot.

Der var stor tak fra forsamlingen for denne smagning.

 

Referent: Jan Tjørnelund


Referat af smagning af Vine fra Bedre Bourgogne den 25. oktober 2019.

 

Der var igen fuldt hus (60 personer) til en smagning i Bourgogneselskabet. Vi skulle smage vin fra Bedre Bourgogne, der ejes af Malene og Lars, som har været medlemmer af selskabet siden stiftelsen i 1985. Bedre Bourgogne er en lille garageimport, der har eksisteret ca. 15 år, og som alene importerer vin fra Bourgogne. Porteføljen består af vine fra 5 gode producenter, hvoraf der skulle smages vine fra de 4, idet var alene Remi Jeanniard fra Morey-St. Denis, som var udeladt, fordi disse vine var udsolgt ved planlægningen af smagningen.

 

Der blev indledt med 2 hvide vine. Den første vin Chassagne Montrachet 1. cru, En Remilly, fra Bruno Colin i årgang 2015. Marken er nabo til Chevalier-Montrachet og Bruno Colin har 2 parceller her, hvoraf den ene støder direkte op til Grand Cru-marken. Den næste vin var Meursault 1. cru Goutte d’Or 2010 produceret af Francois Gaunoux. Han anvender ikke fadlagring, da han synes, at terroiret skal tale uden sminke fra fad.

 

En Remillien havde en let gylden farve og var klar og brillant. I næsen forekom vinen kompleks og havde allerede modne noter af æbler, røg, vanilje og stikkelsbær med noter af stenfrugter såsom fersken. Der kunne tillige fornemmes mandarin i duften. Smagen var behagelig og mineralsk og i god overensstemmelse med duften. Eftersmagen var medium lang. En elegant indledning til smagningen. Gaunoux’ vin havde næsten samme farve som den første. Duften var noget reduktiv og ikke så langt fremme i skoene som i den første vin. Det var tydeligt, at der ikke var anvendt fad. Det første indtryk af smagen var, at her var en meget ren smag af Chardonnay med noter af lyse bær. Der var ikke den fedme, som man ofte finder i en Meursault. Til trods for, at vinen var 9 år gammel, forekom den ikke fuldt moden, og det reduktive i vinen indikerer, at vinen nok vil udvikle sig yderligere, hvis den havde fået lov til at lagre nogle år endnu.

 

Så skulle der smages røde vine. Det første sæt bestod af Bruno Colins Santenay 1’cru Gravieres i årgang 2010, der er placeret lige syd for Chassagne-Montrachet der skulle op mod Mongeard Mugnerets Fixin i årgang 2012. Fixin ligger i den stik modsatte ende af Côte d’Or lidt nord for Gevrey-Chambertin.

 

Santenayen havde en pæn mørkerød farve med en tydelig og pæn kerne. Der var ikke mange tegn på vinens alder. Duften var lidt rustik, som man ofte ser i vinene helt mod syd i Bourgogne. Der var noter af mørke bær og fadlagringen kunne anes. Der var endnu ikke tegn på tertiære noter. Vinen var en anelse spinkel og rustik struktur, meget typisk for vine fra Santenay. Eftersmagen var pæn, men ikke særligt lang. En vin, som levede op til mine forventninger. Vinen fra Fixin var en anelse lysere i farven. I næsen kunne fornemmes lysere røde bær såsom jordbær og hindbær, men den var endnu noget lukket. Smagen var, som sædvanlig i vine fra Mongeard Mugneret, let sødlig og indtagende med røde frugter. Eftersmagen hang god sammen med vinens øvrige indtryk.

 

Det næste sæt bestod af Nuits-St. Georges ”Les Plateaux” fra Mongeard Mugneret i årgang 2013, der stammer fra en parcel på under 1 hektar. Vinen var sat sammen med Pommard de Tavannes, fra Francois Gaunoux i årgang 2009. Denne mark ligger umiddelbart øst for les Petit Epenots.

 

Mongeard Mugnerets vin var let lys rød med en mørkere kerne.  Den havde en let næse med mørke bær som eksempelvis kirsebær. I starten var den en smule lukket, men det er klart en vin, der udvikler sig i glasset. I munden var vinen let sødlig, og den havde ikke så meget syre, som man normalt finder i vine fra Nuits-St.-Georges. Der var en behagelig balance mellem syre og frugten. Vinen havde en lang eftersmag. Det var en vin med en dejlig harmoni, specielt når man tager appellationen og årgangen i betragtning. Der var ikke så mange grønne noter, som jeg havde forventet i smagen. Pommarden var straks mørkere i farven og virkede en anelse mere ensartet. I duften var typiske bourgognenoter med kostald, søde røde bær, men uden fadnoterne, idet Gaunoux, som tidligere nævnt, ikke fadlagrer. Duften var meget ren uden tertiære noter, hvilket indikerede en stadig ungdommelig vin. Smagen forekom sødmefuld med masser af mørkerøde bær som brombær, kirsebær m.v., ja de næsten væltede frem. Vinen havde en god balance og en pæn lang eftersmag, der bekræftede at dette var en harmonisk vin.

 

Herefter skulle smages to vinen fra 2010. Den første var Mongeard Mugnerets Vosne-Romanée 1. cru, Petit Mont, der ligger umiddelbart vest for Richebourg marken i hjertet af Bourgogne. Marken er ca. 3,5 ha, hvoraf Mongeard Mugneret har ca. ½ hektar. Denne vin var parret med Francois Gaunoux’ Pommard 1. cru, les Rugiens, der er placeret i den sydlige del af kommunen ned mod Volnay. Marken har ry for at være en af de bedste i Pommard.

 

Petit Mont’en havde en let lys farve og i næsen var den sødmefuld med masser af mørkerøde bær. Der kunne fornemmes en anelse men velintegreret fad. Det var elegancen som dominerede, og man kunne tillige fornemme en smule kostald. Smagen var meget stofrig og tæt med masser af frugt, der hele tiden udviklede sig i munden. Der var en rigtig god balance og en lang eftersmag. Mums. Pommarden kunne ikke helt leve op til sin makker, duften forekom noget lukket, men man kunne fornemme nogen frugt i den lidt rustikke snus. I munden kunne men ikke helt opleve den samme kompleksitet. Eftersmagen var pæn lang. Det var en god vin, men det er jo ikke nemt at være sat sammen med en fremragende vin fra Vosne-Romanée.

 

Det sidste sæt bestod af 2 grand cruer fra Mongeard Mugneret. Dels en Echezeaux fra årgang 2012 og dels en Clos de Vougeot fra årgang 2013, to årgange med lidt blakket ry. Mongeard Mugneret ejer flere parceller i Echezeaux, der tilsammen udgør ca. 2 hektar med 25-60 år gamle stokke. Clos de Vougeot marken er den største grand cru mark i Côte de Nuits.

 

Echezeaux’en havde en rubinrød farve og var en smule uklar i mit glas. Den havde en rigtig god duft fyldt med masser af mørkerøde bær. Smagen var meget ekspressiv og koncentreret fyldt med røde bær, og frugten var i fin balance med syren. Eftersmagen var lang og viste en god kompleksitet. Clos de Vougeot’en havde en brillant rød farve, her var ingen uklarheder. Igen var det sødmen og de mørke bær der dominerede duften og også her kunne fornemmes velintegrerede fadnoter. Smagen var igen på grand cru-niveau, skønt den var knapt så koncentreret som Echezeaux’en. 

 

Det var en værdig afslutning på en rigtig god aften, hvor vi havde mulighed for at smage modne vin. En stor tak til Malene og Lars for at præsentere så gode vine.

 

 

Referent:  Søren Thorhauge




Referat fra smagning af vine fra domaine Pierre Labet og Chateau de la Tour d. 27 september 2019

 

Efterårssæsonen i Bourgogneselskabet blev indledt med fuldt hus - endnu engang havde 60 medlemmer af selskabet havde fundet vej til Menighedshuset for at smage et meget imponerende program af vine fra domaine Pierre Labet og Chateau de la Tour


François Labet har været ansvarlig for både domaine du Château de la Tour i Clos Vougeot og domaine Pierre Labet siden 1984

Familien kommer fra Beaune hvor de har boet de sidste 500 år! Faktisk var det Labet-familien, som byggede Ch. de la Tour, den ene af kun to større bygninger inde i berømte grand cru vinmark Clos Vougeot i 1891- og de kan spore familiens vinproduktion tilbage til 1490

Domaine Pierre Labet vinmarker har traditionelt været centreret om byen Beaune og laves under følgende appellationer: Bourgogne Rouge og Blanc, Savigny Vergelesses, Beaune Clos de Dessus des Marconnets (rød og hvid), og Beaune Coucherais 1er cru. François har dog på det seneste lavet to nye tilføjelser: Meursault Tillets og Gevrey Chambertin. Samlet råder domainet i dag over 10 ha.

Domaine du Chateau de la Tour er den største jordbesidder i Grand Cru Clos Vougeot med 5,48 ha ud af samlet 50 ha. De råder over flere forskellige plots; ét af dem med gamle stokke plantet i 1910

Både Château de la Tour og selve domainet har været dyrket økologisk siden 1992 og biodynamisk siden 2015. Man afstilker ikke, der bruges ikke svovl ved høsten (men druerne køles med tøris for at beskytte dem), og der foretages ikke nogen omstikning efter den maleolaktiske gæring. Der anvendes ikke batonnage til hvidvinene og der filtreres ikke - hvidvinene får dog en let klaring. Alle vinene vinificeres på Chateau de la Tour. Vine lagrer 18 måneder på fade der leveres fra én enkelt leverandør


1.runde

Smagningen startede med de to hvide Meursault Tillets – de store Grand Cru vine der slutter de røde ville helt"overskygge" de hvide hvis de som normalt blev sat til at afslutte smagningen  

2015 mellemdyb, klar, antydningen mere gylden end 2016 årgangen. Næsen med en hel del smørfedme og noget konfiteret frugt / honning. Smagen med en del varme / fedme og en ret kort næse. Vi tænkte ”drik lige nu” – en vin uden for meget syre fra en varm årgang for Chardonnay…

2016 var også mellemdyb af farve, klar men lidt mindre gylden end 2015. Næsen var langt mere ”stringent” – stram og på nuværende tidspunkt slet ikke åben. Syren var langt mere fremme / dominerende end 2015. Den var klart mere frisk end 2015. Fin nu men 2-4 år vil gøre den godt

2.runde

Basisvine Bourgogne Pinot Noir Vieilles Vignes 2016 startede de ”røde vines” del af smagningen. Farven var mellemdyb til lys rød / let violet. I næsen var fin, ung pinot med hindbær og andre lyse, røde bær. Smagen herlig umiddelbar og let drikkelig pinot. Klar nu til mad

3. runde

De to Beaune-vine, 2015 og 2016 ”Clos du Dessus des Marconnets” kom på som næste sæt.

2015 var dyb violet / begyndende rød med en næset der var massivt præget af røde bær. Ved bordet var der nogle som fandt lidt grønne noter. Taninerne var modne og bestemt ikke voldsomme – vil kunne nydes til maden fra nu af og de næste 3-5 år

2016 var mellemdyb og ren violet. Initialt var næsen fadpræget - det dampede af efter 10-15 minutter og der begyndte lige så stille at komme de fra 2015 velkendte røde bær. Smagen viste nok en vin i bedre balance end 2015. Vinen klar mere elegant end 2015 der sammenlignet med 2016 fremstod lidt ”bamset”

4. runde

Herefter kom der atter en solist; Beaune 1.cru ”Coucherias” 2016. Farven mellemdyb violet. Næsen med klart mørkere bær end de to foregående vine. Vi fandt også klassisk skovbund – smagen bekræftede en vin der skal ligge 4-8 år endnu. Ved bordene var der desværre en ganske stor flaskevariation uden der var tale om prop

5. runde

De næste to vine – inden vi gik til ”Grand Cru afdelingen” – var Gevrey Chambertin Vieilles Vignes 2015 og 2016

2015 mellemdyb / tegl. Næsen var helt lukket initialt – der skete ikke meget de næste 10-15 minutter. Smagen var en helt klassisk, koncentreret Gevrey Chambertin med en god balance mellem tanin og frugt – 2-6 år

2016 var antydningen dybere i farven - det var primært violette toner fremfor tegl. Næsen som 2015 helt lukket også efter 15 minutter i glasset. Smagen ”saftigere” end 2015 – meget lækker med masser af frugt og tanin i perfekt balance. 3-8 år

7.runde

Så kom vi til finalen med de to Clos de Vougeot Grand Cru årgang 2016 henholdsvis Cuvée Classique og Vieilles Vignes.

Cuvée Classique 2016 er lavet på vinstokke med en alder på i gennemsnit 70 år – der anvendes 50% ny eg. Vi fandt en dyb teglrød vin – initialt meget lukket med langsom fremkomst af mærkerøde bær og fad. Smagen var virkelig velafbalanceret med massive mængder frugt og en tanin nedenunder til at holde balancen op plads. Skal ligge mindst 10 år før man overhovedet skal begynde at tænke på at smage den igen…

Cuvée Vieilles Vigne 2016 er lavet på stokke i gennemsnit 80 år gamle – én af de plot, der benyttes er plantet helt tilbage i 1910. Vinen lagres på 100% nye fade. Farven var dyb, dyb violet / teglrød. Næsen initialt lidt reduceret – uendeligt langsomt kommer der fadnoter frem. Smagen er virkelig koncentreret – meget intens med lag på lag af røde bærfrugter. Det er en vin som skal ligge endnu længere den forrige – 15–20 år vil ikke være noget problem…


Referant Torben Sørensen




Referat fra smagning af vine fra Marchand-Tawse – årgang 2016 den 8. maj 2019

 


Bourgogneselskabet havde helt utraditionelt indkaldt til smagning på en onsdag aften, idet The Wine Company havde besøg fra Marchand-Tawse.  Der var dermed opstået en enestående mulighed for at lave en kommenteret smagning i Bourgogneselskabet med en af deres winemakere Mark Fincham.  En almindelig onsdag aften havde ikke afskrækket medlemmerne og tilmeldingerne var overvældende. Vi blev (igen) de maksimale 60 personer til denne smagning.


Marchand-Tawse er opstået som et samarbejde mellem winemaker Pascal Marchand og finansmanden Moray Tawse. Begge stammer fra Canada. Pascal Marchand er en gammel bekendt i selskabet, idet han tidligere har været winemaker på Domaine Comte Armand i Pommard og lavet en lang række årgange af den berømte Pommard 1er cru, Clos des Epeneux.  Derudover har Pascal erfaring som flying winemaker i bl.a. Chile og Australien med Bourgogne druerne Chardonnay og Pinot Noir.

Marchand-Tawse har løbende erhvervet både village, 1er cru og Grand Cru marker, bl.a. er det berømte Domaine Maume i Gevrey-Chambertin blevet erhvervet. Deres tilgang er økologisk og biodynamisk, men er i øjeblikket endnu ikke certifceret.

Aftenens smagning blev kommenteret på perfekt engelsk af deres winemaker, Mark Fincham, der er af britisk afstamning.

Marchand-Tawse fremstiller både négociant- og domaine-vine (sidstnævnte angiver direkte Domaine Tawse på etiketten – øvrige blot Marchand Tawse - senere). De ejer i dag ca. 10 ha heriblandt flere Grand Cru marker. Derudover fremstiller de vin på købte druer, hvor dyrkere er tilknyttet på langtidskontrakter. I alt produceres der mere end 60 forskellige vine. Se yderligere beskrivelser på en flot hjemmeside med masser af info om de enkelte vine mm.. Se link: http://www.marchand-tawse.com/en#!/

Vinfremstilling generelt

Alt kælderarbejde foretages efter månekalenderen og der laves flere forsøg efter de biodynamiske principper. Vinfremstillingen er tilpasset den enkelte vin og årgang. Nogle vine er lavet med brug af hele klaser druer, hvorimod andre vine er 100 % afstilket. Der anvendes relativ blid ekstraktion, med ”pump over” og eller pigeage (punch down), op til 2 gange pr. dag. Brug af nyt fad er moderat , omkring 20-30 % for village/1er cru vine og op til 50 % for Grand Cru (f.eks.  Mazoyères-Chambertin). Ingen klaring eller filtrering af de røde – men alle fremstår klare og rene.


Aftenens smagning - 2 hvide og 9 røde


Hvide

1. runde - Hvide – Bourgogne Blanc mod Puligny-Montrachet – begge Marchand Tawse

Bourgogne Blanc – Marchand Tawse

Vinmarker med 25% i Viré-Clessé og 75% i Côte de Beaune. Brugte franske fade. ”Sur lies” uden ”batonnage”. Lys gul farve med medium+ intens næse med aromaer af citrus, lime, drue og lidt røget fra fadet. Flot balanceret Bourgogne AOC med god frugt . Drikkelig nu og fin til prisen. Drik fra nu af – det smager allerede godt.

Puligny-Montrachet – Marchand Tawse

Vinen kommer fra lieu-dit ”Les Noyer Bret” syd for byen mod Chassagne-Montrachet. Gæret på franske egefade, 20 % nye, ”sur lies” uden ”batonnage”. Farven lys gul. En næse med medium aromaer af citrus og lime. Lidt lukket på dagen, dog lækker cremet fed fornemmelse, der lover mere. En flot elegant slank vin og lidt underspillet. Fin lækker cremet og fedmefuld citrus baseret med masser af gule frugter. Puligny-Montrachet med en medium/medium+ lang eftersmag. Gem, eller giv den en tur på karaffel.

 

 

Røde

2. runde - Bourgogne 47N - smagt solo – Marchand Tawse

Navnet henviser til breddegrad, 47 nord, som Bourgogne befinder sig på. Vinen er en blanding af flere parceller fra bl.a. Côte de Nuits Villages, Marsannay og Vosne-Romanée. Vinen lys rød med medium intense aromaer af rød frugt, lidt krydderier, lidt fad og lidt grønt. Pæn lille klassisk Bourgogne med fokus på de frugtige elementer plus en krydret grøn note. Medium lang eftersmag. Drik bare fra nu af.


3. runde - Savigny-les-Beaune, 1er cru Les Lavières mod Morey-St-Denis, Rue de Vergy

Savigny-les-Beaune, 1er cru Les Lavières – Domaine Tawse

100 % hele klaser. Meget klar rød farve. Næsen medium+ intense aromaer af rød frugt, noget krydret grønt, pebret og mynte. Lækker kølig vin med stram mineralsk struktur. Rød frugt med masser af krydrede toner. Medium + lang eftersmag. Drik helt frisk, eller flere år endnu.

Morey-St-Denis, Rue de Vergy – Marchand-Tawse

60 %  hele klaser. Marken ligger fint placeret over Clos de Tart. Vinen havde en flot rød farve, helt klar. Næsen med medium intense aromaer af rød frugt, krydret med noter af kaffe, røg og vanilje. Flot krydret vin med en pæn intensitet. Flot cremet med rød frugt, kaffe, krydderier og en relativ lang eftersmag. Fin balance og struktur. Drik og gem gerne.


4. runde - Chambolle-Musigny mod Vosne-Romanée

Chambolle-Musigny – Marchand Tawse

40 % hele klaser. Et blend af flere vinmarker. Jeg har (igen)noteret en flot klar rød farve.  I næsen medium + intense aromaer af kirsebær, lidt mineralsk, lidt grønt krydderi samt noter fra fadet. En flot spændstig (relativ høj syre) kommunevin i fin balance mellem de røde frugtige elementer og det lidt kølige. Relativ lang eftersmag. Drik eller gem lidt endnu

Vosne-Romanée – Marchand Tawse

100 % afstilket. Med parceller i Hautes- og Basses Mazières, Aux Ormes og Champs Perdrix. Klar rød farve. Næsen en anelse lukket med medium aroma af rød frugt plus noget grønt og krydret. Flot saftig pinot med en lækker fed cremet fornemmelse i munden. Elegant og balanceret. Relativ lang eftersmag. Kan godt drikkes nu, men vil have godt af lidt mere tid i kælderen.


5. runde - Gevrey-Chambertin

Gevrey-Chambertin – Sans Soufre – Domaine Marchand Tawse

Et blend af 10 forskellige parceller. 80 % afstilket. Som navnet antyder - uden ret meget svovl. Klar medium rød farve. Næsen indikerer også en vin uden svovl, hvilket her giver lidt andre toner, lidt mere natur, stald og fims. Men vinen er meget elegant, frugtig og umiddelbart meget drikkelig.

Gevrey-Chambertin, 1er cru, Champeaux – Domaine Marchand Tawse

40% hele klaser. Medium rød farve, lidt grumset (nok det sidste i flasken), medium+ aromaer i næsen med masser af rød frugt, krydderier, lidt fad og potent ”Gevrey spice”. Meget flot saftig vin, ren rød frugt, krydderier, røget, noget floralt med god balancerende syre, der giver en lækker saftighed. Lidt landligt islæt og relativ lang eftersmag. Lækker vin der smager godt allerede nu, men bør gemmes.


6. runde – Grand Cru – Côte de Beaune og Nuits St Georges

 Corton Grand Cru – Marchand Tawse

Et blend fra parcellen ”Le Rognet”. 100 % afstilket. Meget flot klar rød farve. Meget ekspressiv næse med masser af rød og mørk frugt, krudt, krydderier, kølig og en grøn urtet tone. Smagen flot koncentreret med mørke bær, krydderier, moden frugt, toast. Lang eftersmag. Vin til kælderen.

 Mazoyères-Chambertin Grand Cru Domaine Marchand Tawse

To mindre parceller med gamle vinstokke tæt på Morey-St-Denis kommunen. 100 % afstilket og 50 % ny eg. Meget mørk ung rød farve, lidt lilla kant. Meget intens/ekspressiv aroma med rød frugt, krydderier, eg, mineralitet. Meget flot intens smag med røde og mørke bær, toast, røg, krydderier m.v.. Meget flot balance mellem intens kølig frugt, mineralitet og relativ høj syre. Lang eftersmag. Vin til kælderen, men meget lovende grand cru.

 

Det generelle indtryk af vinene fra Marchand-Tawse er meget positivt. Vine af høj kvalitet, vellavede, rene, frugtige, saftige vine i god balance. Og årgang 2016 virker lovende, kølig saftig og koncentreret – synd kvantiteten er så beskeden.

 

Tak til Sten H. Rasmussen der deltog fra The Wine Company og gjorde denne kommenterede smagning mulig med kyndig gennemgang af Mark Fincham fra Domaine Marchand Tawse.

 

Referent/Niels



Referat af Domaine Michel Gros smagningen den 29. marts 2019

 

Denne smagning af vine fra Domaine Michel Gros blev en realitet med hjælp fra Sand Vinimport, idet selskabet var heldig at få lov at købe et bredt udvalg af ældre drikkemodne årgange. Smagningen blev hurtigt udsolgt med de maksimale 60 deltagere. De heldige deltagere skulle smage i alt 10 vine.

 

Gros familien – en lang historie

 Gros familien har en lang historie i Vosne-Romanée.  Gros familiens domaine var samlet som en vingård frem til 1963, hvorefter det blev splittet op i henholdsvis 1) Francois Gros, 2) Jean Gros og 3) (Gustave) = Gros Frère et Soeur. Francois Gros’ datter, Anne begynder Domaine Anne Gros, Jean’s børn , Michel, Anne Francois og Bernard starter henholdsvis Domaine Michel gros og Domaine AF Gros og Bernard overtager Domaine Gros Frère et Soeur.

 Se familie-oversigten her:

http://www.domaine-michel-gros.com/eng/history.html

 

Domaine Michel Gros

 Domaine Michel Gros besidder i dag mere end 20 ha med parceller i flere kommuner, Morey-St-Denis, Chambolle-Musigny, Nuits–St-Georges og Vosne-Romanée. I sidstnævnte kommune er Michel Gros eneejer af 1er cru marken, Clos de Réas (billedet). Derudover har Michel Gros parceller i Hautes Côtes de Nuits, en god andel af Vosne-Romanée, 1er cru Aux Brûlées samt ikke mindst en del af Clos de Vougeot.

  

Smagning af 10 røde vine

 

Første runde - vin smagt solo – 2015 Hautes Côtes de Nuits

 Farven relativ lys rød for en årgang 2015. En behagelig moden næse af rød frugt, jordbær, hindbær med et lille touch af søde krydrede toner fra en smule fadlagring. En flot balanceret og let drikkelig vin – ganske ukompliceret og meget drikkevenlig stil . Medium længde eftersmag. Drik bare fra nu af.

  

Anden runde – to kommune vin fra Chambolle-Musigny, henholdsvis 2008 og 2009.

 Vinen kommer fra flere små parceller, men den største part er fra Argillières nord for Musigny. 2008’eren havde en relativ moden farve, rød midte med brunlige kanter. Duften medium med klare tertiære noter fra lagringen, udover den røde frugt, med mindelser om skovbund, svampe og sødelige krydderier mm. Smagsindtrykket præget af årgangens lidt strammere struktur, dvs. slankere og mere kølig (høj syre), sammenholdt den efterfølgende mere modne 2009’er. Frugten er stadig i behold, men mange modne toner. Medium finish. Den bliver næppe bedre – så drik fra nu af.
2009 var mere rød og lidt tættere i farven. Duften stadig relativ ungdommelig og frugtpræget, med mere moden rød frugt, kirsebær og krydderier fra den modne årgang 2009 – klart en vin der ikke er nået så langt i sit liv som 2008’eren. Smagen præget af moden rød frugt plus lidt mere varm krydret, lakridset islæt, klart mere krop og fylde end 08.  Fint balanceret med medium syre og tannin bid til at opveje den modne frugt. Medium finish. Drik fra nu af – men potentiale til nogle år endnu.

 Selskabets medlemmer gav også udtryk for, at 2008 det var nu - hvorimod 2009 har potentiale til mere.

 

Tredje runde – 2009 Vosne-Romanée kommune vin  mod en Nuits-St-Georges, Les Chaliots.

 2009 Vosne-Romanée. Vinen kommer fra tre parceller, Aux Réas, Au-dessus de la Rivière og La Colombière. En 2009’er med medium rød farve.  Duften medium+ intens med moden rød frugt, søde krydrede noter plus et touch af noget parfumeret/floralt. Smagen et niveau op i forhold til Chambolle-Musigny, mere krop og fylde og alligevel elegant. Medium+ finish. Dejlig drikkelig kommune vine – drik fra nu af.

 2011 NSG, Les Chaliots viste sig at være en behagelig overraskelse. Marken ligger syd for Nuits by, mellem 1er cru Les Poirets og hovedvejen Farven lys rød med lysere kant. Duften var mere kompleks end de tidligere smagte vine. Medium+ aromaer af jordbær, hindbær samt komplekse noter af røg, tobak, fadsødme mv. En flot balanceret og energisk 2011’er med modenhed, lækker saftighed med komplekse modne toner. Relativ lang velouragtig finish. Herlig overraskelse – drik fra nu af.

 Generelt syntes medlemmerne, at begge vine var et niveau op i kvalitet og især 2011’eren imponerede med god balance, energi og kompleksitet.

 

Fjerde runde – Vosne-Romanée, 1er cru - Clos de Réas – 2008 mod 2009.

 Clos de Réas (monopole, Michel Gros = ejer 100 %). Marken ligger muromkranset syd for rådhuset i Vosne-Romanée. 2008’eren fremstod med en lys og moden farve. Næsen medium+ aromaer med tertiære noter af skovbund, lidt orange krydderier mm., stadig lidt rød frugt plus strejf af noget floralt. Igen præget af årgangens kølighed, høj syre og relativ slank. Pæn saftig moden krydret Vosne-vin. Ikke samme balance og tæthed som 09. Medium + finish. Drik nu.

 2009 et år yngre, men betydeligt yngre udtryk. Dyb rød farve. Medium + aroma af moden frugt, hindbær, jordbær, lidt røget, igen et strejf af noget floralt. Lækker saftig vin med mere moden frugt på skelettet (hvilket 08 manglede i denne sammenligning). Delikat og fint balanceret. Moden saftig vin med mere i sig endnu.  Lang finish. Drik og gem.

 Der var i salen delte meninger om 2008, nogle fandt den simpelthen for slank og kølig uden tilstrækkelig saft og kraft. Det indfriede 2009’eren til gengæld med masser af moden frugt fra den varme modne årgang.

 

Femte runde – Vosne-Romanée, 1er cru Aux Brûlées – 2006 mod 2009.

 Med Aux Brûlées rykker vi op ad Vosne-skråningen blandt så fine naboer som Richebourg og Les Beaux Monts. 2006 fremstod moden i farven, men stadig relativ flot rød midte. Næsen medium+ aromaer af rød og mørk frugt, pinot ja, men med lækre komplekse tertiære noter af krydderier, mint, fad, toast, lidt floralt  – flot kompleks næse. Smagen et niveau op i koncentration i forhold til Réas. Flot potent, balanceret, mineralsk og kompleks mørk Vosne- Romanée. Lang finish. Drik fra nu af – stadig flere år endnu.

 2009 med mere mørk rød farve. Medium+ aroma af moden frugt, røde og mørke bær med søde krydderier, mint, toast, lidt brændt. Kompleks. Meget flot potent og saftig Vosne-Romanée med ren frugt plus komplekse røgede toner, krydderier, mineralitet. Tæt og saftig og i excellent balance. Lang finish. Drik og/eller gem.

 

I salen var der mange tilfredse medlemmer. Begge vine var flotte og meget koncentrerede. Aux Brûlées fremstår mørkere og mere koncentreret end den lettere og mere elegante Clos de Réas. Så spørgsmålet er, om man til den lette elegante Clos Réas eller mere koncentrerede Aux Brulées. Hvorfor ikke begge……

 

Sidste vin – solo - Clos Vougeot 2006.

 Parcellen på 0,20 ha ligger i den øvre ende benævnt ”Grand Maupertui” tæt på Grands Echézeaux. Flot moden rød farve med brunlige/orange toner. Medium +/meget intens aroma. Stadig rød frugt, krydderier, toast, men også masser af tertiære noter med mindelser om skovbund, svampe mm. Flot dybde. Flot og meget intens vin, klart grand cru kvalitet og tæthed. Det var herligt for en gangs skyld, at kunne smage en moden Clos Vougeot, der er på toppen nu. Lang finish. Drik fra nu af og flere år endnu.

 Jeg noterede følgende korte men præcise udsagn fra salen vedrørende den sidste vin: ”bravo” og ”super godt”.

 

Mange tak til Sand Vinimport, der kunne levere så mange flotte drikkemodne vine til en enestående smagning af vine fra Domaine Michel Gros.

  

Referent/ Niels Bräuner Nielsen



Referat af smagning af vine fra domaine Domaine Françoise & Denis Clair, den 22. februar 2019.


Selskabet har tradition for, at holde en smagning med mindre prætentiøse vine efter den årlige generalforsamling. Denne tradition blev også udlevet i år, hvor der var lagt op til smagning af vine fra Domaine Françoise & Denis Clair.


Familien Clair ejer i dag 15 ha., hovedsageligt i Santenay og St. Aubin. Årligt produceres ca. 75.000 flasker, hvoraf ca. 75 0/0 eksporteres. Domainet blev etableret i 1986, der på dette tidspunkt ejede 5 ha. i Santenay. Familien havde været vindyrkere gennem lang tid, men forud for etableringen blev druerne solgt til negotianter. Denis var gift med Françoise, der tilførte parceller fra St. Aubin, hvorfra hendes familie stammer.  Vineriet er også placeret i St. Aubin.

I dag er domainet på ca. 14 ha., hvoraf de 8 er tilplantet med Pinot Noir og resten med Chardonnay. Familiens søn Jean-Baptiste har deltaget i arbejdet på domainet siden år 2000, og har gradvist overtaget ledelsen af domainet, og overtog har ledelsen fuldt ud, da Denis afgik ved døden i 2016.

Udbyttet fra domainets marker med Pinot Noir er 45 hektoliter pr. hektar og det ligger på 50 hl/ha for markerne med Chardonnay. Der anvendes hverken pesticider eller andre ukrudtsmidler, hvorfor jorden pløjes for at slippe af med uønskede vækster. Vinen gærer med naturlig gær. Alle vinen bliver udsat for malolaktisk gæring. De hvide vine bliver klaret og filtreret. De røde hvine bliver alene filtrerede, hvis det er nødvendigt. Vinene ligger i gennemsnit på fad i 10 måneder, inden de kommer på flaske.

Der var lagt op til en spændende smagning, med tre sæt røde vine fra årgangene 2015 og 2016. De hvide vine var alle fra årgang 2016. Vinene var købt af et par medlemmer on location, hvilket var med til at holde smageprisen nede. Tak for det. Da generalforsamlingen gik forud for smagningen var der ikke helt den tid til kommentarer fra salen, som ved de almindelige smagninger i selskabets regi.


Indledningsvis smagte vi de røde vine. Første sæt var Santenay 1. cru Clos des Mouches, der ligger lige nord for byen. 2015’eren havde en lys rødlig farve. Næsen forekom til den elegante side og havde en tydelig duft af Pinot Noir med lyse rødlige frugter. Der var også en anelse fad og røde frugter i næsen. Smagen var præget af årgangen med en sødlig karakter og smag. I eftersmagen kunne fornemmes tjære og lakrids. 16’eren var en anelse mørkere i farven. Næsen var stadig noget lukket, men man fornemmede dog sødlige mørkerøde bær. Smagen var straks mere koncentreret med en stor del frugt. Der var mere kompleksitet i denne vin end i den forrige. Eftersmagen var harmonisk og relativ lang.


Næste røde sæt kom fra 1., cru marken Clos de la Comme, som støder op mod Chassagne-Montrachet. 15’eren var en kende lysere end den forudgående vin. Vinen var meget lukket i snusen, og det var virkeligt svært at lokke noget ud af vinen. I munden forekom vinen sødlig med noter af brombær, som maskerede den mængde tanniner, som der trods alt var i vinen. Eftersmagen forekom relativ kort. 16’eren var lidt mørkere end makkeren. Den havde en behagelig koncentreret næse med masser af mørke bær. Der kunne også fornemmes krudt og røg i duften. Den større koncentration gik igen i smagen. Også her var der mange sødlige mørkerøde bær, der var i god balance med syren. Eftersmagen var lang og koncentreret. Helt klart den bedste flaske i dette sæt.


Det afsluttende røde sæt kom fra marken Clos des Tavennes, der ligeledes støder op mod Chassagne-Montrachet. Marken anses for at være den bedste i Santenay. Igen var 15’eren den mest lyse vin i dette sæt. Næsen i den første vin forekom noget lukket, men man kunne trods alt godt fornemme kirsebær og andre røde frugter samt vanilje og røg fra fadet. Den varme årgang kunne fornemmes ved, at vinen havde vinen en del frugtsødme i munden, der maskerede syren fortræffeligt. Eftersmagen var lang. En rigtig god vin, som dog blev overgået af den næste vin i sættet. Farvemæssigt var der ikke megen forskel på disse to vine. 16’eren havde en meget koncentreret næse fyldt med rødlige bær, der må forventes at udvikle sig godt i årene fremover. Smagen var en del dybere end den første vin i dette sæt, der var mange lag frugt i god balance med syren eftersmagen var klart længere end i 15’eren. Det var i min optik, aftenens røde vin.


Så var vi klar til de hvide vine, der alle kom fra Saint-Aubin kommunen, alle var fra 2016 og kom fra 1. cru-marker. Det første sæt bestod af ”Les Frionnes” samt ”Sous Roche Dumay”.  Den første mark ligger over byen og den anden ligger tæt på grænsen til Puligny-Montrachet. En første vin havde allerede fået et gult skær over sig. Næsen var noget lukke, men der var en snært af citrus, æbler og vanilje. Det var de samme elementer, der gik igen i smagen tilsat nogen syre. Eftersmagen forekom relativ kort. Den næste vin var en anelse mørkere. Den havde en spinkel mineralsk duft tilsat citrus, æbler, ananas og vanilje. Smagen var en del mere koncentreret og jeg kunne opleve æble, citrus tilsat toner fra fadet. Eftersmagen var noget længere og mere harmonisk.

Det sidste sæt bestod af ”En Remilly” samt ”Les Murgeres des Dents de Chien”. Markerne støder op mod hinanden og har et fælles naboskab til Puligny-Montrachet.  Sidstnævnte mark anses almindeligvis for at være den bedste i kommunen. Den første vin havde en lys farve. Duften forekom noget lukket. Til trods herfor var det muligt at spore æbler, eksotiske frugter, vanilje, toast. Smagen var frisk med en god syre, der var i god balance med frugten. I munden kunne fornemmes friske æbler, andre lyse frugter og citrus. Farven på vinene i dette sæt var forbløffende ens. Duften i denne vin var meget identisk med duften i sættets første vin. Den var også godt lukket til. Smagen var knapt så koncentreret som i En Remily’en, men de samme elementer gik igen i smagen.  Eftersmagen var knapt så lang som i den første vin i dette sæt.

 

Referent: Søren Thorhauge





Smagning af vine fra Arlaud, Groffier og Lignier d. 25 januar 2019


Smagning af Chambolle-Musigny vine fra tre topproducenter fra Morey-St.-Denis i Bourgogneselskabet 

 

Atter var vi til en stor smagning med tæt på 60 deltagere. Det er tydeligt at interessen for at være med til selskabets smagninger de senere år ligesom medlemstallet har været stigende!

Arrangementet denne gang var (fra bestyrelsens side) noget besværliggjort af at køkkenet i menighedshuset ikke var blevet færdigt efter en større ombygning men det gik – takket være miljømæssigt tvivlsomt engangsservice…

Vi har i mange år haft den tilbagevendende auktion over ”restvine” fra selskabets lager i januar. Sidste år sprang vi den over da der var lige i underkanten med vine syntes vi – i år var der til gengæld nok lidt rigelig så auktionen kom til at vare ret længe og havde i perioder måske lidt rigelig ”fart på”. Bestyrelsen vil tage emnet op og arbejde med at forbedre auktionen til næste gang.

 

-og nu til selve smagningen af vine fra de tre producenter Arlaud, Robert Groffier og Lignier:

 

Arlaud:

Domainet drives af Cyprien Arlaud og ligger i Morey-Saint-Denis. Der laves også vin fra nabo-kommunerne Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Siden 1998 har markerne været dyrket med respekt for naturen og man har derfor ikke brugt pesticider og lignende siden. Der fortages en grøn høst i august. Markerne pløjes og på de bedste parceller foregår det ved brug af hest.

I 2004 begyndte Domaine Arlaud til at dyrke markerne økologisk og i 2009 konverterede man til biodynamisk landbrug. Druerne høstes i små kasser, så de ikke knuses og sorteres to gange inden de kommer i gæringstanken. Gæring sker ved naturgær og der tilsættes ingen enzymer eller lignende. Vinene tappes uden filtration eller klaring og i henhold til månens rytmer.

Udover Domaine Arlaud-vinene har Arlaud også en "negociant"-forretning, der hedder &Arlaud: Det er ikke en negociantforretning i klassisk forstand, idet Arlaud hverken køber druer eller færdig vin. I stedet har de lejet markerne og foretager arbejdet fra A til Z, som om det var deres egne marker. Således er det også hensigten, at de lejede marker, på sigt, og certificeres som biodynamiske

 

Robert Groffier

Domainet ligger i Morey-Saint-Denis, men har ingen marker i kommunen. Til gengæld har man marker i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. De ejer parceller på Bonnes Mares og Clos de Beze og derudover ejer man bl.a. 1,09 hektar på Chambolle-Musignys bedste 1’er Cru Les Amoureuses. Stilmæssigt er vinene, der udgår fra kældrene rene, intense og elegante. Afhængig af årgangen afstilkes der ca. 70% af druerne (i nogle årgange afstilker man dog overhovedet ikke) og brugen af nye fade varierer mellem 30 og 70 %.

Vinen er kendetegnet ved en silkeblød, intens frugtdominans og selvom man fornemmer fadet kommer det aldrig til at dominere


 

 

Domaine Hubert Lignier

De første parceller jord i Morey Saint Denis blev købt af Jacques Lignier i 1880. Siden er ejendommen gået i arv og drives i dag af Hubert Lignier og hans søn Laurent. Familien har nu 9 hektar og fremstiller 24 forskellige vine på alle niveauer i Bourgogne. Vinmarkerne har været pløjet siden 1990 uden brug af sprøjtemidler og pesticider. Forarbejdningen er traditionel med 100% afstilkning og lagring på fade (20-30% ny eg) 20-24 måneder, før vinene tappes uden klaring og filtrering.

Man ejer hovedsageligt jord i Morey Saint Denis, men også i Gevrey Chambertin, Chambolle, Nuits Saint Georges og Pommard, foruden der købes druer til nogle af vinene.  Den helt naturlige tilgang man har til vinproduktion hos Lignier giver vine med kraft og kompleksitet, men også en meget stor grad af elegance. Dette er meget traditionel Bourgogne, der har et stort udviklingspotentiale.


Vinene ; Deres ærbødige referant var temmelig forkølet men fik god hjælp af de kompetente folk jeg delte bord med


1.sæt

Domaine Arlaud – Bourgogne Roncevie 2014

Farven mellemdyb rød. Næsen med masser af røde bær – smagen noget præget af lidt bitre taniner. Rimelig længde

Domaine Robert Groffier – Bourgogne Pinot Noir 2015

Farven var lidt dybere end den forrige vin og klart mere lukket i næsen. Her var der en fin frugt og en absolut rimelig længde i smagen i forhold til appellationen

 

2.sæt

Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 2013                        

Moderat dyb rød uden tegn på begyndende modenhed. Næsen viste tegn på udvikling med lidt skovbund / stald. Længden fin – her var klart mere at hente end i domainets basisvin. 1-3 år yderligere vil være en fordel

Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny VV 2014                          

Farven ganske lys – ikke udvikling. Noget lukket initialt men den åbner lige så stille og giver en fin næse med pinot / en vis sødme. Smagen er ikke helt velafabalnceret på nuværende tidspunkt – vi vil give den 3-5 år yderligere på flaske

 

  1. sæt

Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 1er cru Les Noirots 2014

Farven lidt lysere end Arlauds village vin (der også var fra 2013). Fadpræget næse til en start. Efter 20 minutter var der en smule udvikling i næsen ; det er klart et skridt op i forhold til village vinen

Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny 1er cru Les Chabiots          2013

Mellemdyb farve. En næse med klassisk kærnemælk/fad aktuelt. Smagen er slet ikke udviklet på nuværende tidspunkt men vi var ved bordet helt enige om at 7-10 års lagring vil blive rigt belønnet             

 

4 sæt

Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 1er cru Les Sentiers 2014                              

Farven var ungdommelig mellemdyb violet. Næsenmed dén virkelig fin frugt præget af røde bær – den havde tydeligvis ikke fået nær så meget nyt fad som Arlaud havde givet «Les Noirots», Vi fandt en ret tilgængelig vin da vi smagte på den – 5-8 år

Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny 1er cru Les Baudets 2013

Farven var teglrød – næsen fadpræget med vanille og kokos. Mange modne tanniner – kan uden problemer holde 8-10 år

 

5.sæt

Domaine Arlaud – Bonnes Mares Grand Cru 2013

Farven var mellemdyb af intensitet – rød uden modne toner. Næsen er rimelig udviklet med masser af røde bær. Smagen var fantastisk - vi talte ved bordet om hvorvidt det var bekymrende at vinen var udviklet i næsen på nuværende tidspunkt men vi var helt enige om at der ikke var nogen problemer med at gemme denne vin om 10 år

Domaine Robert Groffier – Bonnes Mares Grand Cru 2014

Aftenens sidste vin viste en del flaskevariation mellem bordene

En dyb lille farve i glasset var fælles men næsen svingende flaskerne imellem mellem at være meget «intetsigende» og «træt» uden at være prop til en frisk – beskeden – frugt karakter. Smagen i vores triste flaske var også meget reduktiv hvilket jo ikke er et problem på længere sigt mens de mere friske flasker viste en fremragende frugt i en stor vin fra en stor mark


Referat: Torben Sørensen







Referat af Taupenot-Merme og Olivier Leflaive smagning d. 23/11-2018

 

I samarbejde med Le Papillon Vinimport havde Bourgogneselskabet budt til smagning af 7 røde vine fra Domaine Taupenot-Merme og 3 hvide vine fra Olivier Leflaive. 48 medlemmer havde tilmeldt sig denne smagning.

 

Domaine Taupenot-Merme i Morey-Saint-Denis har siden starten af årtusindet undergået en imponerende forvandling. Kvalitetsmæssigt har vinene været støt stigende, siden søskendeparret Virginie og Romain overtog den 13 hektar store familieejendommen i 1998, efter deres far Jean. Jean var gift med Denise Merme søster til Madame Perrot-Minot, og det er således i dag deres to børn der driver domainet. Familiestamtræet over vinavlere kan spores tilbage helt til 1760.

 

Siden overtagelse af Domaine Taupenot-Merme har søskendeparret kæmpet indædt for at bringe ejendommen tilbage til fordums storhed.

 

Jordbesiddelserne tæller en lang række af Côtes de Nuits mest eftertragtede og navnkundige marker. Blandt andet ejer Domaine Taupenot-Mermes 0,04 af den i alt 8,84 hektar store Clos des Lambrays appellation, og umuliggør dermed at Domaine de Lambrays kan sætte ”Monopole” på deres etiketter. Vinen er i sagens natur lige så sjælden, som den er kostbar, og sælges typisk udelukkende i forsalg. Der laves også vin fra Corton, Saint-Romain og Auxey-Duresses i Côtes de Beaune.

 

Vinene dyrkes økologisk, men er ikke certificerede. Alle høstede druer sorteres grundigt og afstilkes inden presning. Vinene kold macererer i syv til ni dage ved ca. 10 grader, efterfulgt af et par dage ved 29 grader. Herefter lagrer vinene uden omstikning i 12 til 14 måneder på fade fra nøje udvalgte bødkere. Typisk anvender søskendeparret 30% nye egefade til village vinene, 40% til 1. Cru’erne og 50% til Grand Cru’erne. Vinene aftappes uden klaring eller filtrering.

 

Olivier Leflaive Frères blev startet i 1984 da Olivier ønskede at anvende den ekspertise han havde tilegnet sig på familievingården Domaine Leflaive for at sætte sit eget præg på røde og hvide Bourgogne vine. Olivier opnåede stor erfaring ved at arbejde med sin legendariske onkel Vincent Leflaive med hvem han co-ledede Domaine Lefalive fra 1982-1990.

 

Selvom Olivier i dag er semi-pensioneret kan styrken af Olivier Leflaive brandet i høj grad tilskrives det samarbejde han har og har haft med sin nevø Jean Soubeyrand og Oliviers bror Patrick, der er direktør for virksomheden. De ejer i dag 17 hektar vinmarker i bl.a. Puligny-Montrachet, Meursault og Chassagne-Montrachet, men køber også druer i de mest søgte appellationer. Derudover har virksomheden gang i små projekter i Chablis og for nyligt Champagne. I alt vinificerer og lagrer huset i dag det der svarer til 120 hektar vinmarker. Målet er at producere druer af topkvalitet ud fra filosofien ”lutte raisonée”, men også supportere deres partner vinavlere i deres tilgang til organisk og biodynamisk vinproduktion.

 

Olivier Leflaives vine laves af Franck Grux, der har været chef vinmager siden 1988. Der produceres røde, men især de hvide Bourgogner er kendetegnet for hans kvalitet.

 

Smagningen

 

Vi lagde ud med Domaine Taupenot-Merme, kommunevinen Chambolle-Musigny i årgang 2011, 2012 og 2013. Domainet ejer 0,86 ha i denne appellation, der kommer fra Les Bussières og La Taupe.

 

Chambolle Musigny 2011 havde en rød farve uden tegn på alder. Næsen var fin og pikant af modne røde krydrede bær. Smagen var saftig med en god struktur og mineralitet, der mundede ud i en beskeden længde. En typisk Chambolle vin og fin start.

 

Årgang 2012 versionen fremstod dybrød i glasset. Bouqueten var frugtig, dyb og krydret med toner fra røde bær og blommer. Smagen var mere robust og lidt varmere i udtrykket end 11’eren, men igen med en mineralitet, der er velkendt fra Chambolle og en pæn længde. Kan med fordel gemmes nogle år.

 

Årgang 2013 havde ligeledes en dybrød farve. Næsen gav initialt kun modstræbende lidt fra sig. Men efter lidt tid og slyngen med glasset fremkom en pikant og sødlig pinot tone fra primært røde bær. Smagen var karakterfuld og pakket med frugt i god struktur og balance. Vinen blev længere i munden end de 2 forrige, og der er bestemt potentiale til mere i løbet af nogle år.

 

Aftenens program bestod dernæst af Morey-Saint-Denis 1.cru La Riotte, der ligger midt i appellationen. Her har Taupenot-Merme 0,57 ha. Vi skulle smage årgang 2011 og 2013.

 

La Riotte 2011 var dybrød i farven og næsen komplementerede med også at være dyb og moden med indslag fra blomme og krydderier. Meget flot frugtig smag, igen med god struktur, fine tanniner og en velafbalanceret finale. En rigtig vellykket 2011’er.

 

Årgang 2013 var dybrød i glasset. Næsen var mere beskeden i udtrykket, men dog med en god bærtone. I modsætning hertil var smagen kraftig med en god saftighed og kompleksitet med flere lag. Længden var god og det bør være en vin, der har mere at byde på om 3-4 år.

 

De røde vine skulle rundes af med to Grand Cru vine fra årgang 2011. Nemlig Mazoyères-Chambertin og Charmes-Chambertin. Før årgang 2000 blendede Taupenot-Merme de to cuvéer for at lave en enkelt Charmes-Chambertin, men Romain fandt at de havde tilstrækkelig karakter og forskellighed til at stå alene.

 

Mazoyères-Chambertin havde en flot dybrød farve. Duften var moden og udtryksfuld med indslag fra vilde mørke bær, blommer og skovbund. Smagen var koncentreret men også udsøgt og elegant med en fremragende balance mellem frugt og tanniner. Længden var absolut en Grand Cru værdig og vinen vil fortsat udvikle sig. Aftenens røde vin.

 

Charmes-Chambertin fremstod næsten lukket, men der kunne spores diskrete tone fra mørke bær. Smagen var ikke hvad man kan forvente af en Grand Cru vin. Den var ikke rig i frugten og med intensitet, og man savnede flere lag og bedre balance. Desværre var det nogenlunde samme historie med 3 ud af de 4 flasker. Kun med den sidste flaske oplevede de heldige en vin, der var fuldt på omgangshøjde med Mazoyères-Chambertin. Det stiller unægtelig spørgsmål tegn ved, hvordan flaskerne har været opbevaret siden de forlod domainet.

 

Sidste akt bestod af 3 hvide vine. En lieu dit og en 1.cru fra Puligny-Montrachet og en 1.cru fra Chassagne-Montrachet.

 

Puligny-Montrachet Les Enseignères årgang 2015. Lieu dit Les Enseignères er godt placeret lige under de to Grand Cru Batard- og Bienvenues Batard-Montrachet. Vinstokkene er gns. 45 år og vinen har lagret 17 måneder, heraf 5 måneder i ståltank. 25% ny eg.

 

Farven var lys og gylden. Bouqueten havde citrus og æble toner og en del fadpræg. Smagen var voluminøs og rig, tætpakket med frugt og der var et godt syrebid. Vinen havde en fin længde og var velafbalanceret. Absolut et godt glas.

 

Puligny-Montrachet 1.cru Champ-Gain årgang 2013. Vinstokkene er gns. 35 år fra 6 separate parceller og vinen har lagret 15 måneder, heraf 4 måneder i ståltank. 25% ny eg.

 

Farven var let lys og gylden. Næsen var fin og rank med toner fra fersken og citrus. Smagen var rig og mere kompleks med fin volumen og mellemsmag, der mundede ud i en lemonagtig finish med god længde. Igen en rigtig god vin, og for mig den bedste af de hvide vine denne aften.

 

Chassagne-Montrachet 1.cru Clos Saint Marc årgang 2013. Clos Saint Marc er en del af 1.cru marken Les Vergers. Vinstokkene er gns. 25 år og vinen har lagret 16 måneder, heraf 4 måneder i ståltank. 25% ny eg.

 

Farven var lys og gylden. Næsen en smule reduktiv med frugt toner og lidt fedme. Smagen var voluminøs og lidt basset som man kender fra Chassagne, en finish med lemon frugt og det hele understøttet af en god syre. En god vin men ej så detaljeret og elegant som den forrige.

 

Referent: Jan Anhalzer




Smagning af vine fra Domaine Desaunay-Bissey den 26. oktober 2018.


Aftenens tema var vine fra et domaine, som man sjældent hører fra i litteraturen eller pressen. Bruno Desaunay er ikke en producent, der lefler for journalister, og han bliver sjældent interviewet. Han foretrækker at vinene taler for sig selv overfor forbrugerne. En indstilling, men møder sjældent i Bourgogne i dag. Han er ikke aggressiv i prissætningen af vinene og giver normalt god ”value for the money”. Jan Anhalzer fra bestyrelsen har fundet det mindre domaine Desaunay-Bissey i Flagey-Echezeaux hvis vine vi skulle smage.


Bruno Desaunay, har sammen med sin svigerfar, Daniel Bissey, har flere parceller med meget gamle vinstokke i Vosne (omkring 80 år), Echezeaux (omkring 110 år) Grands-Echezeaux (70 år), Chambolle (90 år), og Nuits St. Georges (60 år). Siden 2007 har Bruno hverken anvendt herbicider eller pesticider sine marker. Druerne bliver høstet med håndkraft. Hans filosofi er, at vinene skal give godt udtryk for deres terroir.


Fermentationen startes med en kort forgæring. Den egentlige gæring baseres på den naturlige gær, og ikke for meget ekstraktion. Han anvender omkring 1/3 nye fade til sin vin med undtagelse af grands cruerne. Vinene ligger på fad i 18 måneder. Vinene bliver hverken klarede eller filtrede, men overføres til tank forud for, at de kommer på flaske. På den måde fjernes bundfaldet naturligt, inden vinen kommer på flaske.


Domainet besidder ca. 6 ha. vinmarker, hvoraf kun en beskeden brøkdel er placeret uden for Vosne-Romanée-appellationen. Hovedparten af vinene blev i mange år solgt til negotianter såsom Dominique Laurent, men nu bliver vinen solgt under eget navn


Vinene vi skulle smage kom alle fra Vosne-Romanée-appellationen, bortset fra den første vin. Alle vinene var købt på domainet. Domainet har ikke en officiel importør i Danmark.


Aftens første vin var Chambolle-Musigny fra Comme d’Orveaux-marken, der er placeret klods op ad Echezeaux-marken. Den blev smagt sammen med domainets kommunale vin fra Vosne-Romanée. Begge vine var i årgang 2015. Chambollen havde en pæn rubinrød farve. Næsen havde en god frugt, med overvægt af mørke bær, der blev suppleret af lidt vanilje og røg. I munden forekom vinen silkeblød med masser af sødlig frugt. Eftersmagen var lang og behagelig, når man tager kommuneniveauet i betragtning. Vosne-Romanée’en var en anelse mørkere. Igen var der god frugt i næsen med lidt noter fra fadet. Smagen var en smule mere tør, men stadig med megen frugt. Der kunne fornemmes vanilje og røg fra fadet. Eftersmagen var udtørrende i finalen.


Det næste sæt bestod af vin fra Vosne-Romanée 1. cru Le Rouges i årgangene 2012 og 2015. Marken ligger i Flagey-Echezeaux-kommunen ovenover Echezeaux-marken. Desaunay-Bissey har ca. 0,7 ha af denne mark. De nyeste stokke i denne parcel er plantet i 1957. Den første vin havde en rubinrød farve med en anelse brunt i kanten. Den forekom noget lukket i næsen, der kunne fornemmes noget krydret med et skud mørkerøde bær. Smagen var frugtdrevet med specielt de mørkerøde bær, som var så karakteristisk i næsen. Tanninerne i vinen forekom i god balance med frugten, med en eftersmag, som dog tørrede ud i finalen. 2015’eren havde den samme farve som makkeren. Snusen var noget mere åben med tydelige mørke bær såsom brombær. Der kunne også fornemmes lakrids i næsen. Indledningsvis fornemmedes en rigtig god frugt, der pakkede syren rigtigt godt ind. Der var en del mere sødme i denne vin. Eftersmagen var balanceret og lang.


Næste sæt kom også fra Vosne-Romanée, idet vi skulle smage vin fra 1. cru marken Les Beaux-Monts 2013 og 2014. De to vine havde næsten den samme farve og var en lille smule mørkere end vinene i det forrige sæt. I den første af vinene var der masser af mørke kirsebær i duften tilsat nogen vanilje fra fadet, ja, der var tale om en åben vin. I munden forekom vinen en anelse spids på grund af frugtsyren, syren blev dog rundet godt af med et ordentligt lag frugt. Der var ikke så meget tannin i vinen, men alligevel en relativ balanceret vin, hvor frugten stod god i den lange eftersmag. Den næste vin havde en god duft, hvor der ud over frugten var noter af hvide blomster kombineret med krudt og vanilje. Der kunne også fornemmes en vis mængde mørk chokolade, hvilket efterlod indtrykket af en relativ kompleks snus. Igen var der masser af kirsebær og brombær i smagen med en lækker sødme. Syren var mere harmonisk, det var en vin i god balance. Eftersmagen var lang, og meget lang med en harmonisk balance.


Så var det tid til finalesættene. Der skulle smages grand cru fra dels Echezeaux og Grands Echezeaux. Først blev Echezeaux båret ind i årgangene 2014 og 2015. Domainet ejer 3 parceller i marken bl.a. undermarkerne Les Camp Traversirs og i Les Quartiers de Nuit i hver sin ende af appellationen. Stokkene er plantet i hhv. 1902 og i perioden 1940-1945. Så der er her virkeligt tale om Vielles Vigne. Farven i 2014’eren var igen en smule mørkere end i vinene i det forrige sæt. Næsen var meget elegant med masser af mørke bær i form af eksempelvis brombær og kirsebær. Virkelig en meditationsduft, men kunne dvæle over i en lang periode. Smagen var igen meget elegant. Igen var frugterne dominerende og dækkede godt over syren i vinen. Det tydeligt, at vi var gået et skridt op på rangstigen, men den var måske ikke helt på niveau med, hvad man ellers finder i vin fra denne appellation. Makkeren var en smule mere koncentreret i farven. Den var mere lukket i næsen end 14’eren dog med toner af frugt og noter fra fadet. Smagen var typisk 2015 med megen frugtsødme som man ofte finder i de mere varme årgange. Der var en behagelig koncentration i smagen. Eftersmagen var lang og behagelig. Vinen udviklede sig fint i glasset, så iltning vil nok have været på sin plads, inden vinen kom i glasset.


Finalen denne aften var en Grands Echezeaux fra 2014. Desaunay-Bissey stokke på denne mark er fra 1924! På papiret er dette en bedre mark end selve Echezeaux-marken. I dette tilfælde skulle det vise sig, at teorien også holdt stik. Vinen havde en ret mørt rubinrød farve, der for nærværende holdt helt ud til kanten. Duften var igen til den elegante side, med elementer af tjære, tobak, mørke bær og sødme. Smagsindtrykket var meget koncentrerede med masser af frugt, der var godt i balance med syren. Eftersmagen holdt meget længe i munden og var i god balance. En stor vin, der helt klart var på grand cru-niveau.


Konklusionen på denne aften var, at det er muligt at finde gode producenter uden for de velkendte. At priserne på vinene i dette tilfælde var moderate i forhold til kvaliteten, er jo et positivt træk. Den megen fokus på Bourgogne har medført, at der er længere mellem disse producenter, men det kan stadigvæk betale sig at have åbne øjne for alternative domainer. Det må siges at have lykkedes bestyrelsesmedlemmet.


Referat: Søren Thorhauge


 


Referat fra smagning den 28. september 2018 af vine i årgang 2014 og 2015 fra Domaine Pierre Amiot


Efterårets første smagning havde samlet 60 forventningsfulde medlemmer til en smagning af vine fra domænet Pierre Amiot, som ligger i Morey-Saint-Denis. Vi smagte 12 vine og således hver vin blev smagt i såvel årgang 2014 som 2015 – begge fremragende årgange.


Domænet er på ca. 8 ha (40 parceller), hvoraf ca. 85 % er beliggende i Morey-Saint-Denise og de resterende 15 % i Gevrey-Chambertin.


Domænet drives i dag af brødrene Jean-Louis og Didier.


De afstilker 70-100 % afhængig af årgangen, foretager kold maceration i 5-7 dage med punch downs og gæringen sker i 10 dage.


Vinene ligger på fad 15-18 måneder og der bruges 30 % nyt fad til 1. cruerne og 50 % nyt fad til Grand Cruserne.


De siger selv, at de gerne vil være kendt for vine med både power og finesse.


Aftenens 1. sæt var fra 1. cru marken Les Millandes i Morey-Saint-Denis.


2014 var frisk og frugtig i duften og havde en flot brilliant farve. I munden var den frisk med et fint syrebid. 2015 var lidt lukket i duften og farven var anelse mørkere en i 2014 vinen. Også denne vin var frugtig men var mere ekstraheret og havde mere fylde end 2014.


Publikum foretrak generelt årgang 2015 og var enige om, at det var en flot start på smagningen.


Aftenens 2. sæt var fra 1. cru marken, Les Ruchots i Morey-Saint-Denise. Marken ligger lige under Grand Crusmarken Clos de Tart.


2014 var meget charmerende og elegant og med en mundvædende syre og masser af kirsebær. 2015 var også i dette sæt mere lukket end 2014. Ligesom 2015 havde en god fylde med en større stoflighed og elegance end 2014.


Publikum var begejstret for både 2014 og 2015.


Aftenens 3. sæt var fra 1 cru marken Les Blanchards i Morey –Saint-Denise. Marken ligger ca. midt i kommunen og domænet ejer ca. 0,15 ha (svarende til en produktion på ca. 900 flasker).


Årgangene i dette sæt var meget lig hinanden. For begge vine gjaldt det, at de var frugtige og friske i duften. De havde super god fylde og struktur og var fantastisk elegante og balancerede. Et super dejligt sæt.


I disse 3 første sæt kostede årgang 2014 alle 310 kr. og årgang 2015 325 kr.


Ved det 4. sæt skiftede vi kommune – til Gevrey-Chambertin, hvorfra vi smagte vin fra 1. cru marken Les Combottes.


2014 var en anelse lysere i farven end 2015. 2014 havde en charmerende duft og var bare et rigtig godt glas vin. 2015 var lidt lukket men med en super koncentration. Men var også mere ”rustik” end 2014. Årgang 2014 kostede 408 kr. og årgang 2015 423 kr.


Ved det 5. sæt skiftede vi niveau, idet vi nu smagte Grand Cru vinen Clos de la Roche.


2014 var både fløjlsblød og havde en pæn syre. En vin i rigtig god balance og med en dejlig smag. 2015 var lidt lukket men med megen fylde og koncentration – og en noget længere eftermag end 2014. En vin med et godt potentiale. Årgang 2014 kostede 605 kr. og årgang 2015 650 kr.


I 6. sæt blev vi på Grand Crus niveau men skiftede kommune, idet vi smagte vin fra Charmes-Chambertin i Gevrey- Chambertin.


Det samme billede af årgangene viste sig også her – med en lidt mere lukket 2015. 2015 var i øvrigt balanceret og elegant med en fantastik smag. Men også med ”kant”. Årgang 2014 kostede 650 kr. og årgang 2015 688 kr.


Smagningen demonstrerede generelt frugtige og elegante vine – nøjagtig som det også er domænets mission.


Smagningen demonstrerede også på fineste vis forskellen mellem årgangene 2014 og 2015. Årgang 2014 som var frugtige, charmerende, ukomplicerede men også med struktur og kant. Og årgang 2015 som alle var en anelse lukkede, men alligevel demonstrerede fylde, kompleksitet, stoflighed, balance og elegance.


For alle vine gjaldt – og ikke mindst for Grand Cru´erne – at de ville have godt af nogle år i kælderen.


Vinene var af bestyrelsen købt på domænet.


Referent: Rie Thoustrup Sørensen



Referat fra smagning den 4. maj 2018 af 10 Puligny-Montrachet-vine


Dagens program var tre kommunevine, seks Premier Cru’er og som afslutning en Grand Cru.

 

Vi lagde ud med 2 kommunevine:

 

Puligny-Montrachet les Enseignères 2015 fra Domaine Henri Prudhon. En lille producent med en årlig produktion på ca. 90.000 flasker. Huset ligger i den til tider lidt oversete appellation Saint Aubin, men har også besiddelser i Puligny og Chassagne-Montrachet.

 

En god start, en vin med noget brøddej i bouqeten og nogen fadpræg, har den fået batonnage?. En dejlig citrusagtig syre og flot tør finale. Der var lidt forskellige meninger om vinen: Nogle fandt, at det var en rigtig god terrassevin, mens andre mente, at frugten var for udpræget til denne brug. Men absolut en god vin. Pris 252,00 kr.

 

Anden vin i sættet var en Puligny-Montrachet 2015 fra Domaine Etienne Sauzet, som er en af verdens bedste producenter af hvide vine og kendt for at producere nogle af de bedste Grands Crus i Puligny-Montrachet. Domænet er etableret i 1920, og i dag er det fjerde generation, der driver domænet. En meget elegant og frisk vin med æble, pære og citrus i næsen. Med flot dybde og længde i fin balance. En vin med mere karakter og kant, og med flot syre og balance, som vil opleves endnu bedre med mad til. En superflot kommunevin. Pris 396,00 kr.

 

Andet sæt bestod af to vine fra Chateau de Puligny-Montrachet, der efter burgundiske forhold er et forholdsvis stort domæne på næsten 20 hektar. Siden 2001 har Etienne de Montille varetaget den daglige ledelse. Han har resolut lagt dyrkningen over mod det økologiske med kurs mod biodynamikken. Samtidig har han sænket udbyttet og fremstiller i dag vine med en klar mineralsk struktur som det bærende element, og med et tydeligt og smukt defineret terroir. Første vin var deres kommune Puligny-Montrachet 2014, hvoraf ¾ kommer fra Premier Cru-marken Chalumeaux. Frisk i næsen med noget flint og eksotisk frugt som mango, fersken o.l. En rigtig god frugt i munden og en super balance. En særdeles flot vin, der tydeligt bærer præg af den store andel af Premier Cru. Pris 363,00 kr.

 

Næste vin var deres Puligny-Montrachet La Garenne Premier Cru 2014. En vin med lidt lemon, pære og egetræ og en dejlig bouquet. Men det var lidt, som om den strittede i alle retninger i munden og virkede meget syrerig, og den skal helt sikkert have lidt tid, inden den finder sig selv igen. En vin, hvor smagen ikke lever op til det, som bouqueten lover; men den skal nok blive flot om nogle år. Pris 530,00 kr.

 

Tredje sæt var en Puligny-Montrachet La Garenne Premier Cru 2015 fra Domaine Henri Prudhon. En god frugt med lidt melon, en lille smule ”basset” frugt. God fylde, dejlig syre og flot længde. En dejlig vin, der er væsentligt bedre end hans kommunevin. Nogle mente, at den næsten havde oversøisk frugt. Pris 322,00 kr.

 

Næste vin i sættet var Puligny-Montrachet Les Referts Premier Cru 2015 fra Domaine Jean Philippe Fichet, hvor Jean-Philippe Fichet er 3. generations vinbonde og grundlagde sit domæne i 1981 som kun 20-årig. Jean-Philippe ejer vinmarker i både Meursault, Puligny-Montrachet, Monthelie og Auxey-Duresses. Hovedparten af de producerede vine er hvide; men han producerer også mindre mængder af rød Bourgogne, Auxey-Duresses og Monthelie 1. Cru. Arbejdet i vinmarkerne foregår efter økologiske og bæredygtige principper (lutte raisonnée).

 

Puligny-Montrachet-vinstokkene på 1. Cru Les Referts-marken er over 50 år gamle (plantet i 1963).

 

Et diskret strejf af egetræ med bl.a. lemon og æbler og en stor kompleksitet. En rig og lækker vin med nogen fedme og stor længde. Et herligt glas. Enkelte var lidt bekymrede for, om fadet var ristet for meget, og om egetræet ville holde hele vejen; men de fleste var enige om, at det var en fantastisk vin. Pris 598,00 kr.

 

Fjerde sæt var to vine fra Domaine Etienne Sauzet. Første Puligny-Montrachet les Folatières Premier Cru 2015. En rig, elegant og imødekommende bouquet, som også går igen i smagen: en kompleks vin med stor dybde. Langt de fleste var rigtig glade for vinen, som allerede smagte godt nu; men også havde potentiale til yderligere udvikling. Pris 806,00 kr.

 

Næste vin var Puligny-Montrachet Champ-Canet Premier Cru 2015. Noget lukket i bouqueten; men det, der er, virker rigtig godt. En vin der absolut skal gemmes nogle år, før den viser sit fulde potentiale. En vin, der virkelig voksede i glasset – skal nok blive fantastisk.

 

I aftenens sidste sæt var den første vin også fra Domaine Etienne Sauzet nemlig; Puligny-Montrachet Combettes Premier Cru 2015, som var lidt reserveret i næsen, men virkelig en vin med stor fylde og intensitet. Næsten helt meditativ og med en stor kompleksitet med rigtig mange lag. En superflot vin fra en superproducent. Pris 1.068,00 kr.

 

Sidste vin var Chevalier-Montrachet Grand Cru 2014 fra Chateau de Puligny-Montrachet og hvilken afslutning! Med noter af citrus, flint og krydderier. Stor fylde, megen frugt og en stor, stor længde. Absolut et ”barnemord”, som skal have mindst 5 år til. Nogle mente ikke, at den helt holdt niveauet, når man sammenligner med de forrige vine; men ingen tvivl om, at det er en vin, der er tætpakket og at den skal gemmes. Andre var meget taknemlige for, at de fik mulighed for at smage denne vin. Pris 2.164,00 kr.

 

En rigtig flot og meget interessant smagning, der blev afsluttet med klapsalver!

 

Referent: Jan Tjørnelund



Referat af smagning d. 13. april 2018 af røde vine fra årgang 2015


 

Jan Anhalzer bød velkommen til de 47 fremmødte medlemmer (ét medlem måtte desværre melde afbud på grund af sygdom – desværre så sent at vi ikke kunne kalde nogen ind fra ventelisten)

Årgang 2015 er en årgang som alle bønderne i Bourgogne har gået og sukket efter i flere år. Høj kvalitet og et godt høstudbytte.

Efter de forudgående årgange med ret lave mængder af vin er det godt for alle at få mere normale mængder på markedet. Desværre er alle kunderne så sultne (tørstige :-) ) efter vin at priserne er steget til nye, og for flere af de store vine, helt ubegribelige priser. Stadigvæk er der små producenter som ikke er ”opdaget” endnu og hvor priserne holder sig mere i ro. Der gælder også fortsat den gyldne regel om at man i en stor årgang med fordel kan købe de mere beskedne appellationer og få meget kvalitet for pengene…

Året 2015 startede ud med en meget våd, regnfuld vinter. Blomstringen kom i maj og herefter var der nærmest tørke hele sommeren. Til sidst var der bekymring for om det mon ville blive en ny årgang 2003 med ”marmelade-vine”. Heldigvis blev det hele reddet af regn i starten af august og det endte lykkeligt med en tidlig høst af modne og sunde druer i starten af september

 

 

Domaine Duroché – Gevrey-Chambertin Les Jeunes Roi

Dette domaine har betydelige parceller i Gevrey-Chambertin. De ejere dele af tre village vine over fire 1. cru til hele fire grand cru vine. Pierre Duroché har stået for vinen siden 2009 og extraherer mindre end hans fader gjorde.

Denne village kommer fra Brochon-siden af kommunen. Stokkene er over 60 år gamle. Vi fandt

en vin med mellemdyb violet farve, næsen var overraskende åben med massiv frugt, røde bær og sødme. Smagen var igen præget af stor frugtsødme. Absolut behageligt og med fylde men måske lige lidt for meget en frugtbamse for flere af deltagernes smag. 3-4 år vil integrere det hele lidt bedre

 

Domaine Robert Chevillon – Nuits-Saint-Georges Vieilles Vignes  

Domainet drives af femte generation. Siden fader, Robert Chevillon, trak sig tilbage i 2003 har sønnerne Bertrand og Denis stået for vinen; de har en fornem portefølje af vine der for flere af dem må betegnes som referancevine for den respektive appelation. Familien besidder i Nuits St. George parceller i hele 8 forskellige 1. cru marker

Der er en meget traditionel vinifikation med højst en tredjedel nye fade. Som for alle gode domainer er det vigtigste arbejde det, der foregår ude i vinmarkerne

Kommunevinen kommer fra 50+ årige stokke. Farven var antydningen lysere end forrige vin. Næsen meget mere lukket – i starten kun toner af kærnemælk fra fadene. Smagen viste at dette var en større vin; rigeligt med moden tannin i balance med frugten. Skal gemmes 5-8 år og kan utvivlsomt ligge længere

 

Domaine Camus-Bruchon – Savigny-Lès-Beaune 1er cru Les Lavières  

Her er en debutant i Bourgogneselskabet. Det er første gang vi smager vin fra dette domaine der har absolut hovedparten af sine marker i Savigny-Lés-Beaune. Vinen laves af tredje generation på domainet – aktuelle vin på smagning er fra +60 årige stokke og lagret på 30% ny eg.

Farven er en tak mørkere end de første to vine – her er igen (som i den første vin) røde bær i næsen umiddelbart. Vinen har god balance og til prisen (aftenens billigste – anskaffet lokalt for godt kr. 200) et godt køb som fortjener 6-8 års lagring

 

Domaine Pierre Labet – Beaune 1er cru Coucherias  

Familien Labet kommer fra Beaune hvor deres familie kan spores 500 år tilbage. De har haft en betydelig finger med i byggeriet af Chateau de la Tour i Clos Vougeot. Den er rent faktisk også dybt involveret  produktionen af Clos Vouget fra Chateau de Clos de Vougeot. De har flere village parceller og én 1. cru som var den vi smagte. Parcellen er beliggende på et stejlt område af marken – over Teurons og Aux Cras markerne. Stokkene er 50 år gamle og der er anvendt 35% ny eg. Vinen var dyb af farve. Næsen umiddelbar ret lukke med apotek / jod  - efter lidt tid i glasset kom der noter af røde bær – jeg fandt jordbær. Vinen var meget koncentreret og virkelig behagelig i balance med moden tanin. Skal ligge mindst 8 år før den rigtigt viser sit potentiale

 

 Domaine d’Eugénie – Vosne-Romanée Village  

Domaine d´Eugenie er bygget ”ovenpå” det tidligere domaine Rene Engel som blev opkøbt af Francois

Pinault fra Ch. Latour fra …. Bordeaux

Markerne er beliggende i Vosne-Romanée og omfatter 6.5 hektar med village som den vi smager. Her er 2/3 af vinen dog nedklassificieret 1. cru Aux Brulees. Der anvendes plovning med hest - som man vel kun kan håbe også bidrager til smagen. Der foretages også grøn høst for at reducere udbytte og få det bedste frem i de klaser der lades tilbage. 40% nye fade, i gennemsnit 40 år gamle stokke.

Vi fandt en mellemdyb vin der var lukket helt ned i næsen – nærmest reduktiv på nuværende tidspunkt. Smagen viste hvad der ville komme frem om 8-10 år. Her var det en perfekt balance mellem sødmefyldt frugt og ret store mængder helt modne taniner

 

Domaine Lécheneaut – Chambolle-Musigny 1er cru   

De to brødre på domainet – Vincent og Phillipe er kendt for deres dygtighed og omhu i pasningen af deres marker. De fik ved markarbejdet sørget for at de marker der erfaringsmæssigt groede de varmeste steder blev plukket først så de ikke mistede syren.

Domainet ligger i Nuits St. George men de har vin fordelt på 18 forskellige parceller.

Deres 1.cru besiddelser i Chambolle-Musigny (Les Plantes og Les Borniques – den sidste klods op d Musigny-marken) blandes sammen i forholdet 1 til 3. Det samledes areal er kun 0.17 hektar og vinens alder er i snit 70 år. Der anvendes i snit 1/3 nye fade.

Farven var dyb – næsen var fadpræget med kærnemælk og toasting. Smagen var igen præget af årgangens meget modne frugter  med klart tilstrækkelig tanin til at balancere det ud. Der var noget snak ved bordene om det nu også var en typisk Chambolle-Musigny vin?

 

Maison Lucien Le Moine – Morey-Saint-Denis 1er cru Genavrières   

Aftenens eneste negotient vin. Huset er ofte omtalt som en luksus negotient der opkøber det bedste materiale fra deres faste samarbejdspartnere. De har ry for at overvåge hele processen i fremstillingen og overtager til sidst fadene til lagring i deres egen kælder. Her er køligt og de opnår ofte at den maleolaktiske gæring først kommer i gang et år efter høsten. Der bruges meget lidt svovl. Til sidst – og vinene er kendt for at kunne have en rest CO2 tilbage således at de står sig ved at blive dekanteret

Vi fandt en meget dyb farve i vinen Der var brombær og andre mørke bær i næsen – sammen med en næste parfume-agtig tone fra fadet. Smagen var meget adstringerende på dette tidspunkt. Igen modne frugter med sødme – men også noter af tjære / beg som må være fra fadet. Det vil naturligvis integrere sig hvis man venter +10 år

 

Domaine Robert Chevillon – Nuits-Saint-Georges 1er cru Les Pruliers

Les Pruliers marken må betegnes som beliggende i den helt ”ægte” Nuits St. George del af kommunen. Farven var mellemdyb. Næsen initialt med fad og masser af kærnemælk. Efter lidt tid i glasset kom der lakrids frem også. Vinen var i perfekt balance med virkelig meget og moden tanin der var i komplet balance med de øvrige elementer i vinen. Skal ligge 15 år før den er helt ”udfoldet”.

 

Domaine Marquis d’Angerville – Volnay 1er cru Champans

Her er vi til højbords i Volnay. Et domaine der har til huse i ejendommen Marquis d´Angerville hvis grundsten er lagt i 1507. Under Guillaume d´Angerville er domainet på vej mod nye kvalitetsmæssige højder. Domainet ejer 10% a det samlede 1. cru areal i Volnay – der er parceller i 8 1. cru med monopolmarken ”Clos des Ducs” som den mest eftertragtede. 1.cru ”Champans” er berømmet for sine sorte kirsebær og krydderier i næsen.

Vi fandt – sammen med sidste vin i sættet – de n dybeste mørkviolette farve i glasset. Næsen var utrolig flot; der var ganske rigtigt mørke kirsebær. Jeg kaldte dem ”syltede” men det skal ikke forstås som ”2003-marmelade” – der var blot virkelig meget mørk og moden frugt at finde. Smagen viste den fantastiske balance der er typisk for årgangen En utrolig længde var der – alle til smagningen var virkelig begejstrede for denne vin!  6-10 år i kælderen ville være passende.

 

Domaine du Château de la Tour – Clos de Vougeot Grand Cru

Domainet Chateau de la Tour er den største enkelt-ejer i Clos de Vougeot med 5.48 hektar. Deres store parceller ligger centralt på marken omkring slottet. Vinmager er Francois Labet – og det er dén Labet hvis egen vin vi smagte som nr. 4 i dagens smagning. Der fremstilles tre cuvéer; på smagning i dag er det den klassiske ”basis” vin fremstillet af druer fra yngre stokke. Unge og unge – det er lidt med modifikationer da gennemsnitsalderen er 70 år J

Vi fandt nok vinen med aftenens dybeste farve. Initialt helt lukket næse men ligeså stille kom der toner af mørkerøde  bær frem. Smagen var – voldsom. Den var ikke helt i balance lige nu fandt vi ved vores bord. Vi var dog på ingen måde bekymrede da der var masser af frugtsødme og stor koncentration. Det, der dominerede her i starten af vinens liv var en betydelig mængde tanin. Moden var taninen og den vil bestemt integreres men her skal der ikke røres ved nogen flaske før 10-15 år…


Referant Torben Sørensen



Referat af smagning af Domaine Rodolphe Demougeot d. 23. februar 2018


Smagningen efter generalforsamlingen bestod af 8 vine, 2 hvide og 6 røde vine. Jan Tjørnelund præsenterede indledningsvist Domaine Rodolphe Demougeot, et domaine der startede i Hautes-Côtes de Beaune med sølle 3 ha (1992). I dag bor Rodolphe Demougeot i Meursault by og vinmarkerne på omtrentlig 8 ha omfatter, Hautes-Côtes, Savigny-les-Beaune, Beaune, Pommard, Meursault.

Filosofien er ”lutte raisonnée uden at gå hele bio-vejen. Der er ingen grand cru og kun få premier cru’er, men kvalitet/pris er fremragende hos dette lille domaine.

 

Første sæt bestod af to røde vine fra Savigny-les-Beaune, en kommunevin med angivelse af lieu-dit, Les Bourgeots og en 1cru, Les Peuillets.

Savigny-les-Beaune, Les Bourgeots

Fra en lille parcel på 0,74 ha med vinstokke fra 1950. Farven, lys rød med den intense 2015 farve. Medium intens aroma af modne bær, jordbær, hindbær og dejlig umiddelbar og ung frugt. Smagen let, delikat og frugtig og ukompliceret med masser af moden rød frugt. En vin, der kan drikkes fra nu af, og som ”pleaser” ganen med let og umiddelbar frugt. Medium lang eftersmag.

 

Savigny-les-Beaune, 1er cru, Les Peuillets

Fra sølle 0,19 ha med vinstokke fra 1945. Farve, en anelse mørkere med lidt flere lilla nuancer. Duften medium + intens med masser af moden rød frugt, søde krydderier, røde bær, fad, vanilje, røg, plus en note lidt urtet, alt i alt en dybere og mere koncentreret vin. Smagen mere kompleks med medium + intensitet præget af 2015 årgangens umiddelbare og modne frugt. Her dog mange flere noter af modne bær, krydderier, fad, toast, røg. Relativ lang eftersmag. Klart et niveau op i forhold til kommunevinen og en flot 1er cru.

 

Begge vine faldt i medlemmernes smag. En umiddelbar, saftig og drikkevenlig stil med et klart plus op til 1er cru’en.

 

Næste sæt bestod af to kommunevine fra Beaune, begge med angivelse af mark-navn (lieux-dits).

 

Beaune, Les Epenottes

Parcel på sølle 0,16 ha med vinstokke fra 1970. Relativ lys rød farve. Aroma intensitet lidt over middel med modne røde bær, krydderier, lidt urtet/vildt. Generelt en vin med lethed og elegance med en intensitet over middel præget af den meget modne og lækre frugt i årgangen. Længde medium plus.

 

Beaune, Les Beaux Fougets

Parcel på 0,50 ha. Lidt mere farve og purpur i kanten. Klart mere krydret og kompleks end Les Epenottes. En vin med en dejlig saftighed og udpræget moden frugt. Relativ lang eftersmag.

 

Medlemmerne synes at foretrække Fougets, der var en lidt mere intens og kompleks vin. Andre var dog af den opfattelse, at Les Epenottes var en dejlig og flot balanceret vin.

 

Næste sæt bestod af to vine fra Pommard, en kommunevin og en 1er cru.

 

Pommard

En vin sammensat af to lieux-dits, ”En Boeuf” og ”La Rue au Port”, i alt 1 ha, hhv. Vinstokke fra 1979 og 1948. Klar rød farve med lys kant. Noget dybere og bastant sammenlignet med Beaune-vinen. Kompleks, krydret og med masser af rød 2015’er frugt. Ganske venlig udgave af Pommard. Smagen lige så venlig og imødekommende. Saftig moden frugt med en intensitet over middel af rød frugt, krydderier og lakrids. Eftersmag over middel.

 

Pommard, 1er cru Les Charmots

Parcel på 0,30 ha. Plantet i 2001. Medium rød farve med lidt purpur toner. En smule reserveret i næsen, men afslører mere af det hele, rød såvel blå moden frugt, fad, toast, røg. En anelse floralt/parfumeret blander sig, fin og intens vin med lang eftersmag. Bygget til at ligge i kælderen nogle år endnu, selv om 2015 frugten prøver at gøre sig lækker allerede nu.

 

Generelt beskrev medlemmerne begge vine som relativt kraftfulde. Kommunevinen dog klart nemmere at gå til, hvorimod den sidste nok vil have bedre af yderligere 4-6 år i kælderen.

Sidste sæt bestod af to hvide kommunevine fra Meursault, den ene med angivelse af marknavn.

 

Meursault

Parcel på 0,41 ha. Et blend af lieux-dits, ”Les Chaumes” og ”Les Pellans” med vinstokke fra hhv. 1999 og 1957. Helt lys og klar gul i farven. Duft af citrus, citrus skal, kvæde, eksotisk frugt, grape og noget sødt krydret fra fadet. Hvis man forventede en lidt gammeldags udgave af Meursault med fedme og smør, så var det ikke her. Længde over middel. Rodolphe Demougeot laver stringente og moderne udgaver af Meursault, selv i denne mere modne 2015 årgang – forbavsende frisk.

 

Meursault, Limouzin

Parcel på 010 ha. Vinstokke fra 1971. Helt lys, klar og bleg. En anelse mere lukket i begyndelsen. Men mere intens med fornemmelse af citrus, mirabelle, hvid fersken. Smagen også medium+ intens med citrus, mirabelle, lidt pærer. Flot stringent med medium +/lang eftersmag.

 

Begge Meursault vine var relativt friske og stringente og kunne godt bruge lidt mere tid i kælderen, gerne 3-4 år for den sidste vin.

 

Alt i alt en spændende 2015 smagning, der klart viser årgangens potentiale og helt exceptionelt modne og imødekommende frugt, især i de meget venlige røde vine.

 

Referent/Niels Bräuner Nielsen



Smagning af vine fra Domaine de Montille den 26. januar 2018.


Bourgogneselskabet havde kaldt ind til et spændende møde med vinene fra domaine de Montille ved årets første smagning.

Domaine de Montilles historie går tilbage til omkring 1730 og, var indtil for ca. 50 år siden et mindre domaine.

Domainet ledes i dag af Etienne de Montille. Hans far, Hubert; arvede domainet i 1951 med tilhørende 2½ ha. vinmarker. Hubert udvidede domainet med 4 ha. i Pommard og Volnay.

I 1959 havde Hubert regnet sukkermængden forkert, da han skulle chaptalisere vinen, hvorfor alkoholprocenten blev noget mindre end forventet. Da der blev smagt på produktet, blev det indset, at produktets kvalitet lå over normalen, hvorfor man fremover er meget forsigtige med chaptalisering på domainet.

Etienne de Montille er oprindeligt er uddannet advokat, og har virket som både praktiserende advokat og investeringsadvokat i forskellige banker. Han vendte permanent tilbage til Bourgogne i 1989. I 2001 blev Etienne tillige direktør for Chateau de Puligny i Puligny-Montrachet, der senere blev overtaget. Som om dette ikke var nok, grundlagde Etienne tillige en negociant-virksomhed i 2003 sammen med sin søster Alix. Selve domainet er løbende blevet udvidet og i 2005 blev domaine Thomas Moillard indlemmet i domaine de Montille.

Etienne’s filosofi vedrørende vinproduktion afviger ikke meget fra hans fars. De største ændringer i produktionsmetoderne er, at produktionen blev økologisk i 1995. Ti år senere tog Etienne skridtet fuldt ud og produktionen blev biodynamisk. Domainet blev certificeret i Ecocert Bio i 2012. Etienne anser ikke dette for en ændring i den grundlæggende produktionsfilosof, men mere som nogle forandringer, der medfører bedre vin. I kælderen er Etienne kendt for at producere vine med lavt alkoholindhold samt, at han holder andelen af nye fade på 20-30% for 1. cru vinene. Andelen for grand cru-vinene er 40-50%, hvorimod han ikke anvender nye fade til de lavere rangerende vine.

Domaine de Montille har i dag ca. 17 ha. marker, hvoraf ca. 2 ha. er grand cru, 13 ha. 1. cru og resten kommune eller regional vin.

Den første vin denne aften var en ”simpel” Bourgogne Rouges fra 2014. Vinen havde en pæn rød farve. Duften forekom allerede moden med en tilgængelig frugt, men var i øvrigt uden de store dikkedarer. Smagen var frugtdrevet, men med en lidt spinkel struktur med masser af frugtsyre. Der kunne anes lakrids i eftersmagen. Den beskedne appellation taget i betragtning, var det en god vin i sin kategori. Det er en vin, som formentlig vil toppe inden for de næste 3 år. Næste vin var en Pommard med marknavn ”Les Cras”, der er placeret tæt på Meursault. Også denne vin var fra årgang 2014. Farven var identisk med farven i den første vin. I duften var mørke røde bær. Den beskedne fadanvendelse på domainet fornægtede sig ikke. Smagen var typisk for kommunen, idet det første indtryk var en noget kraftig og rustik smag, med nogen frugt. Frugtsyren var knapt så dominerende som i den første vin. Der var en god balance mellem frugten og tanninerne. Eftersmagen var behagelig, men ikke så lang, som nogle af de efterfølgende vine. Det er ikke en vin til at henlægge i en menneskealder, men for os der er kommet op i alderen kan mindre også gøre det. Eftersmagen var behagelig og længden passede fint til appellationen.

 

Næste sæt bestod af vin fra 1. cru-marken ”Les Perrières” i Beaune. Den første vin i årgang 2013 og den næste i årgang 2014. Marken ligger i den nordlige del af kommunen i retning mod Savigny-Les-Beaune. Det første man lagde mærket til, var at farven nu var blevet en smule mørkere, men forbavsende ens for de to vine i dette sæt. Man kunne fornemme nogen frugt i duften på 2013’eren, men den forekom stadig noget lukket. Smagen var knapt så lukket, og den var i en fornuftig balance. Der var masser af røde bær og en god syrestruktur med afrundede tanniner. Eftersmagen havde en god længde. 2014’erend havde en meget lukket duft, der skulle virkeligt arbejdes for at få frugt i næsen. Smagen forekom noget speciel og måske lidt atypisk for domainet, idet alkoholen fyldte meget i munden. At det trods alt var en klassevin kunne fornemmes på eftersmagen, hvor der var betydelig mere behag og harmoni. Begge vine vil nok kunne henlægges i omkring 10 år, hvis man har tålmodigheden.

 

De to næste vine var fra Beaune Greves, der også er en 1. cru. Marken har et rigtigt godt ry, og anses normalt for at være en af de bedste i Beaune. Sættet bestod igen af en 2013’er og en 2014’er. Begge vine var en anelse lysere end vinene fra det forudgående sæt. 2013’var meget mere åben end vinene fra det forrige sæt og det var ikke svært at finde et antal forskellige mørke røde bær i duften. Alle disse bær gik igen i smagen, der var lang og meget frugtig. Der var en god balance i vinen, omend der var lidt grønne tanniner og frugtsyre. Dette var indtil videre den mest tilgængelige vin. Potentialet for vinen vil ligge omkring de 10 år. 2014’eren var en noget mere lukket sag, men ikke helt så lukket som den Les Perrières fra samme år. Igen var det vanskeligt at fornemme fadet, men det er jo en af de karakteristiske forhold omkring vinene fra Domaine de Montille. Smagen var straks mere åben. Den var godt koncentreret med masser af mørke kirsebær og en vis mineralitet, der i en vis grad maskerede syre. Eftersmagen komplementerede på bedste vis denne frugtbombe. Jeg forventer, at denne vin vil kunne holde op til ca. 15 år. Herefter forlod vi Côte de Beaune for en stund.

 

Næste sæt var fra Nuits-St.-Georges 1. cru marken Aux Thorey, der ligger umiddelbart nord for byen. Vinene var igen fra årgangene 2013 og 2014. Begge vines farve var lidt til den lyse siden. Snusen i 2013’eren imødekommende og let tilgængelig pakket med masser af røde bær. Der var god sammenhæng med smagen, som også var var godt imødekommende Eftersmagen var lang og i god overensstemmelse med de primære smagsindtryk. Vinen er måske ikke helt typisk for kommunen, hvor vinene ofte kan være noget hårde i kanten. Igen var vinen fra 2014 godt lukket, men de tålmodige kunne dog fornemme, at der var flere lag i duften end hvad der gjorde sig gældende for sættets første vin. Jeg har noteret mig smagen som bombastisk med masser af frugt og en god balance til syren. Eftersmagen havde en pæn længde. Denne vin havde klart mere Nuits-St-Georges karakter.

 

Den sidste røde vine var en ”Taillepieds”, 1. cru de Volnay, 2014, som den bliver benævnt på domainet. Denne benævnelse skyldes, at domainet anser marken for at være kommunens bedste. Denne vin havde en lys rød farve. Næsen var behagelig, elegant og nærmest forførende med en kolossal mængde frugt og en velintegreret fadanvendelse. I munden havde vinen en markant syre med en vis mængde modne bær med en lang eftersmag. Dette var en vin som der var meget delte meninger om, idet adskillige fandt, at vinen ikke levede op til forventningerne

Så skulle vi op på grand cru-niveau. Først en Corton, Clos de Roi i årgang 2014. Vinen forekom ret lys. Næsen var igen noget lukket, som var tilfældet for de fleste af de røde vine fra årgangen. Jeg kunne dog fornemme, at der var godt med røde bær, som gemte sig. Smagen var meget dyb med et stort antal varianter over modne mørkerøde bør. Eftersmagen var ikke helt harmonisk, da den tørrede ud i finalen. Som de øvrige 14’ere performede den ikke optimalt på dagen, men det var ikke svært at se det gode potentiale i disse vine.

Sidste vin var en hvid Corton-Charlemagne fra årgang 2014.Der var tale om en forbavsende lys vin. Duften var meget dyb med mange lag, hvori indgik modne æbler, en anelse vanilje og røg/krudt. I munden virkede vinen fed. Der var noter af eksotiske frugter, herunder ananas. Der var æbler, vanilje. Eftersmagen var ekstrem lang og fyldig. En vin i excellent balance og hvor man fik bekræftet, at 2014 var et fantastisk hvidvinsår Bourgogne.

 

Sammenfattende var læren af denne smagning, at der bliver lavet rigtig god vin på Domaine de Montille. Aftenens vin var den sidste vin.

 

Referent: Søren Thorhauge



Referat af Rød Bourgogne årgang 2009 fredag d. 17. november 2017


Alle vine til efterårets sidste smagning var indkøbt af Jan Tjørnelund direkte på domainerne efter aftapning på flaske, og herefter lagret i hans kælder. En stor tak for at dele dem med nogle af selskabets medlemmer denne aften.

 

Årgang 2009 er en stor årgang for rød bourgogne, der har smagt godt hele vejen. Vinbønderne havde noget nær ideelle vækstbetingelser dette år. Det stabile vejr betød, at mange af dem stort set selv kunne bestemme, hvornår de ønskede at høste druerne, alt efter hvilken type vin de foretrak. Mange valgte dog at høste primo/medio september for at undgå overmodne druer. Mange af vinene vil kunne holde mange år endnu. Årgangen kan sammenlignes med årgang 1989, der stadig kunne drikkes efter 25 år.

 

Indledningsvis skulle vi fra Domaine Michelle et Patrice Rion smage Côte de Nuits-Villages og fra Domaine Bruno Lorenzon Mercurey Champs Martin Cuvée Caroline.

 

Patrice Rion der holder til i Premeaux-Prissey, Nuits Saint Georges har 6,5 ha vinmarker primært i NSG og Chambolle appellationerne. Vinene er normalt runde og elegante uden overdreven ekstraktion. Hans Côte de Nuits-Villages kommer fra denne lille kommune Comblanchien, hvor vinstokkene er plantet i leret og sandet jord med små sten. Stokkene er gns. 45 år og giver ca. 6.000 flasker årligt. 5% ny eg får denne vin.

 

Bruno Lorenzon har 5,28 ha vinmarker i Mercurey og regnes blandt de bedste producenter. Hans filosofi er at dyrke sine druer med et minimum af indgriben og et maksimum af forståelse. Arbejdet i marken må være en balance mellem hvad der sker i jorden, og hvad der sker over jorden. Druerne skal høstes på det rigtige tidspunkt og med omsorg, og hver årgang skal behandles med respekt for årgangens sjæl.

 

Côtes de Nuits-Villages fremstod med rød farve uden alderstegn. Bouqueten var flot floral med indslag af solbær, hindbær og krydderier. Smagen var blød, rund og velafbalanceret. En rigtig god vin der ikke bliver bedre og skal drikkes nu. Mercurey Champs Martin Cuvée Caroline (opkaldt efter Brunos søster) var mørk rød i glasset; næsen var åben med toner af våd sten, ribs og stikkelsbær. De røde frugter gik igen i smagen, der også havde en del syre. Mellemsmagen var medium fyldig med en pæn længde. Vinen der dog ej hang 100% sammen vil egne sig godt til et stykke rødt kød og kan med fordel stadig gemmes.

 

Næste sæt af vine var Domaine Hubert Lamy Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard og Domaine Jean-Marc Pavelot Savigny-Lès-Beaune 1. cru Dominode.

 

Lamy’erne har været vinbønder i Saint-Aubin siden 1640. Domænet er i dag på 17 ha. I Saint-Aubin, Chassagne, Puligny og Santenay. Domainet der er et af de bedste, hvis ikke det bedste i Saint-Aubin er højt respekteret for specielt deres hvidvine og drives i dag af Olivier Lamy, der har øget renomméet yderligere de sidste 20 år. Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard kommer fra 0,5 ha. med vinstokke plantet i 1960.

 

Domaine Jean-Marc et Hugues Pavelot har været vinbønder i Savigny i flere generationer og har i dag 13 ha. Mest i Savigny-Lès-Beaune, men også Beaune og Aloxe-Corton. Der laves vin efter lutte raisoneé princippet. Relativt lave udbytter, hård beskæring og evt. grøn høst fører til velstrukturerede og koncentrerede vine. Vinene får 10-30% ny eg og for 1.cru’er lagrer de 12-14 måneder på fad før aftapning.

 

Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard var mørk i glasset. Det første duftindtryk var indbydende med indslag af både mørke og røde frugter. Efter noget tid i glasset blev duften markant svagere. Smagen fremstod kluntet og firkantet med en del syre der dominerede den underliggende frugt. Vinen var i min mund et skuffende bekendtskab, hvilket slet ikke står mål med de store hvidvinsoplevelser jeg har haft med dette domaine. Savigny-Lès-Beaune 1. cru Dominode der kommer fra Les Jarrons marken med op til 80 år gl. vinstokke i leret og sandet jord, var et helt anderledes positivt bekendtskab. Farven var tæt og mørk, duften knap så åben men med dybe mørke frugter og lidt ristede toner. Smagen var fyldig og koncentreret med flere mørke frugtlag. Balancen var rigtigt god, og strukturen og syren gør at denne vin fortsat vil udvikle sig, og sikkert drikke godt de næste 10 år+.

 

Dernæst fulgte Domaine Albert Morot Beaune 1. cru Les Teurons og Domaine Nicolas Rossignol 1. cru Les Epenots.

 

Det velrenommerede hus Morot er grundlagt i 1820 og er siden år 2000 blevet ledet af Geoffroy de Janvry. Huset arbejder traditionelt med guyot beskæring, 10.000 stokke pr. ha og en gns. udbytte på ca. 37 hl/ha. Vinene får ca. 14 måneder på fad. Les Teurons er beplantet med stokke fra 1963 og har fået 30% ny eg.

 

Nicolas Rossignol er en mand med ideer og går sine egne veje. Hans første årgang var 1994 og knap så heldig men siden 1997 har han vakt international opmærksomhed. Han er i dag højt respekteret og skal regnes blandt de bedste producenter i Volnay. Succesen er kommet ved hårdt arbejde specielt i marken. Fx bruger han max. 5 drueklaser pr. vinstok for at opnå den rette koncentration. Domainet har i dag 17 ha. Pommard 1. cru Les Epenots kommer fra ca. 40 år gl. vinstokke.

 

Beaune 1.cru Les Teurons havde en tæt mørk farve. Duften bar præg af lidt alder med en anelse støvede noter fra primært røde frugter på en underliggende skovbund. Frugtnoter fra de røde bær var også at finde i smagen, der havde en pæn koncentration og en del syre før den velafbalancerede finale. Kan med fordel drikkes nu eller gemmes et par år.

 

Pommard 1. cru Les Epenots var meget tæt og mørk i glasset. Bouqueten var knap så åben, men tilstede var duftindtyk fra lidt stikkende røde ribs, blommer og kirsebær. De røde frugter dominerede også den kraftige og koncentrerede smag med fint indbunden tannin, der slutter af med en flot længde samt eftersmag. En virkelig god Pommard, der vil have godt af at lagre en del år endnu.

 

Det fjerde sæt af vine var dag og nat sættet: fra Domaine Amiot-Servelle Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes samt fra Domaine Jean Michel Guillon Gevrey-Chambertin 1. cru Petite Chapelle.

 

Domaine Amiot-Servelle har sine rødder tilbage til 1920 og ledes i dag af Elisabeth og hendes mand Christian Amiot, der er i familie med det kendte Domaine Pierre Amiot i Morey-St.-Denis. Næste generation er på plads med datteren Prune Amiot, der er uddannet ønolog. Domainet har 7 ha, der har været dyrket økologisk i årtier og i 2008 blev de som eneste producent i Chambolle certificeret biodynamisk. Generelt afstilkes alle druer men i en perfekt årgang anvendes op til 20% stilke. Vinene lagrer 18 måneder på 10-50% nye fade. Charmes 1. cru er domainets største parcel, hvor de ejer hele 1,27 ha.

 

Jean-Michel Guillon er et af de nyere domainer i Gevrey-Chambertin. Han har siden starten af firserne skabt det helt fra bunden. Oprindeligt ingeniør med speciale i aeroteknik og pilot og uden familiemæssige relationer til Gevrey-Chambertin. I dag råder han over 14,8 ha bl.a. i Gevrey, MSD, Chambolle og NSG. I 2014 er der bygget en helt ny kælder til lagring. Han bruger meget ny eg til sine vine og 1. cru Petite Chapelle fra 50 år+ gl. vinstokke har da også fået 100% ny eg, men med en lidt lave toastning end til Grand Crus.

 

Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes havde en mørk farve med en anelse alderstegn. En indbydende floral duft af vilde røde bær komplementerede den modne og tætte frugt i smagen med en fin underliggende mineralitet, der mundede ud i en elegant og dejlig eftersmag. Et herligt glas og en vin der efter min smag, skal drikkes nu.

 

Gevrey-Chambertin 1. cru Petite-Chapelle havde en meget mørk farve. En lidt diskret næse af både rød og mørk frugt i blandet lidt kærnemælk og vanilje fra fadet. Omvendt var der stor frugt koncentration og volumen i den fyldige smag, der havde en stor længde. Vinen har en god balance og vil helt sikkert udvikle sig yderligere ved en del års lagring.

 

Så var vi nået til aftenens finale og på papiret bedste vine. Domaine Jean Grivot Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées og Domaine Bertheau Chambolle-Musigny 1. cru Les Amoureuses.

 

Ifølge alle anerkendte vinkritikere er Dom. Jean Grivot blandt de absolut bedste rødvins producenter i Cote D’Or. Domainet er siden 1993 blevet ledet af Etienne Grivot, søn af Jean Grivot. De har 15,5 ha. vinmarker i fremragende parceller primært i Vosne-Romanée og NSG kronet af Richebourg, Echézeaux og Clos de Vougeot. En dygtig og omhyggelig vinavler, der tror på tæt beplantning og lavt udbytte. De bruger 95-100% afstilkning, druerne sorteres ved plukningen og igen ved et sorteringsbord. Vinene lagrer i 25-70% ny eg alt efter appellation og årgang, og der aftappes efter ca. 18 måneder. Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées kommer fra 0,26 ha beplantet med vinstokke fra 1969.

 

Dom. Francois Bertheau som vi har smagt flere gange i selskabet er en lille producent med 6 ha parceller udelukkende i kommunen Chambolle-Musigny, heraf udgør kommunevinen halvdelen. En hands-off vinmager, der lader vinene udtrykke sig selv med meget lidt manipulation. Der afstilkes 100% og anvendes kun 10% ny eg totalt. Chambolle der er kendt for finesse og elegance får i Bertheau’s udtryk typisk en ekstra lethed. Berheau ejer 0,32 ha med 40-45-årige stokke i Les Amoureuses, der anses for at være en af de absolut bedste 1. cru marker i Cote D’Or, og vinene fra denne 5,4 ha mark opnår priser som en Grand Cru.

 

Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées fremstod mørkerød i glasset. Bouqueten var indbydende dyb af både røde og sorte bær med en typisk Vosne spicyness. De krydrede indslag af frugt gik igen i smagen, der var rig og kompleks med stor volumen og en lang, lang eftersmag. En fremragende vin der fortsat vil udvikle sig, og for mig bestemt aftenens bedste glas.

 

Chambolle-Musigny 1. cru Les Amoureuses delte vandene, idet nogle af medlemmerne her fandt aftenens vin, medens andre inklusiv mig selv blev skuffet over vinens niveau, der var et klart trin ned. Vinen ved vores bord var lysere rød i farven. Duften var uren med et stikkende præg af ubestemmelig karakter. Smagen var bedre med pæn volumen og frugtlag med eksotiske frugter og en pæn længde i en velafbalanceret finale. En vin der efter min mening ej vil udvikle sig til det bedre, og netop på denne aften og ved vores bord foretrak jeg 1. cru Charmes fra Amiot-Servelle af de 2 Chambolle vine.

 

Referent: Jan Anhalzer



Referat af smagning af vine fra Theis Vine – alle i årgang 2014 – den 24. marts 2017

    


Smagningen den 24. marts 2017 var denne gang forlagt til Theis Vines flotte butik i Charlottenlund. Det er 10 år siden selskabet sidst har haft en importørsmagning med vine fra Theis Vine, og forventningerne til aftenen var absolut i top.


Ejer og direktør John Krøigaard-Larsen fortalte, at Theis Vine startede sin virksomhed med at importere vine fra Bourgogne, men i dag importeres der vin fra næsten hele verden. Theis Vine opererer også i Sverige, omend der er tale om 2 selvstændige virksomheder. Der er ansat i alt 22-23 medarbejdere og det årlige salg beløber sig til 125-130 mio. kr.


Bourgogne udgør stadig en væsentlig del af virksomhedens forretningsområde. Der importeres vine fra mange fortrinsvis små, men kvalitetsbevidste vinbønder, der udtrykker respekt for originalitet og terroir gennem deres vine. De har mange domæner, som de startede med at handle med i 1996.


Om årgangen 2014 fortalte John, at det er ”en rigtig bourgogne årgang”, syrefast og med god struktur, som skal gemmes en rum tid. Årgangen er dårlig kommet på markedet endnu og mange efterspørger 2015-årgangen i stedet. Efter hans opfattelse er 2015 bedst på de røde vine, idet de hvide er noget gumpetunge.


Aftenens først sæt var to vine fra Domaine Michel Gros – henholdsvis en hvid og en rød fra Hautes-Côtes de Nuits. Begge vine var på hver deres måde umiddelbare og charmerende. Den hvide var fyldig og noget fadpræget. Et par år i kælderen vil formentlig få den til at smide noget af hvalpefedtet, som lige nu gjorde den lidt tung. Den røde havde en charmerende næse, som måske lovede lidt mere end den kunne holde i smagen. Strukturen var lidt spinkel, men med en meget ”ren” smag. Absolut et godt glas Hautes-Côtes vin.


Anetræet for Gros familien i Vosne-Romanée skal vi ikke komme ind på her, men blot konstatere, at Michel Gros i dag har skabt sig en position, som en af de bedste i Vosne-Romanée. Han ejer ingen Grand Cru marker, men monopolmarken Clos des Reas, som smages senere. Hans vine er en måske nærmest lidt underspillede med en god intensitet og autensitet.


Næste sæt var fra Domaine de Bellene, Les Quaertiers de Nuits, Vosne-Romanée og Domaine  d’Euginie, Vosne-Romanée. Vinen fra Domaine de Bellene havde en lidt diskret næse, men både elegant og med en rigtig god struktur og koncentration. Et rigtig dejligt glas. Vinen fra Domaine d’Euginie havde umiddelbar en god Pinot Noir næse. Men den var desværre reduktiv, som gjorde den meget svær at smage. Umiddelbart forekom den mindre koncentreret i smagen end vinen fra Bellene.


John fortalte, at vi her har 2 meget forskellige udlægninger af vine fra Vosne-Romanée. Nicolas Potel står bag Domaine de Bellene, som dyrkes efter biodynamiske principper. Efter Johns opfattelse er der tale om vine med ufattelig koncentration. Potel vinificerer med hele klaser, og han overdriver ikke ekstraktionen eller fadlagringen. Domaine d’Euginie blev startet i 2007 efter at Chateau Latour havde købt det daværende velrespekterede Domaine Rene Engel. Domænet er på 6 ha. Et domæne, som i starten havde svært ved at finde sin stil, men som nu er ved at være der. Det, at vinen var reduktiv, afstedkom en snak om dette fænomen, hvor John slog fast, at det ikke skyldes, at der er tilsat ekstra (for meget) svovl. Der er derimod tale om, at vinen ikke er iltet (nok) inden flaskning – hvilket er tilstræbt.


Det følgende sæt var fra Domaine Pierre Damoy, Clos Tamisot, Gevrey-Chambertin og Domaine Anne Gros, Les Vignerondes, 1. cru, Nuits-St-Georges. Vinene havde næsten samme farve, men herefter hørte lighederne vist også op. Damoys vin forekom umiddelbar blød, fed, cremet med en god integration af fadet, men også en vin med power og struktur. Vinen fra Anne Gros havde en fantastisk næse. Den var frisk, raffineret og elegant.


John fortalte, at Pierre Damoy overtog familiedomænet i 1992, således hans 1. årgang var 1993. Domainet er på 12 ha, hvoraf de 8 ha er Grand Cru marker – altså et eksklusivt materiale. Han anvender ca. 80 % nye fade. Pierre Damoy har en stor respekt for terroiret, og hans opmærksomhed retter sig helt ned mod den enkelte vinstok. En speciel vinmager, der har en mening med alt, hvad han gør, og som tilstræber en særlig fortolkning af Pinot Noir druen. Han høster sent og hans kælder er relativ kold, hvilket betyder, at den malolaktiske gæring finder sted forholdsvis sent og som igen betyder, at vinen kan hvile på sit lie i fadene, som givet en cremet vin. Om Domainet Anne Gros henvises til referatet fra smagningen i januar 2017.


Herefter fulgte ”dag og nat” sættet i form af henholdsvis Domaine Francois Bertheau, Les Charmes, 1. cru, Chambolle-Musigny og Jean Michel Guillon, La Petite Chapelle, 1. cru, Gevrey-Chambertin. Vine fra to meget forskellige kommuner, men nok så meget vine fra to vinmagere, som har en meget forskellig tilgang til vinfremstilling og hvilket udtryk man gerne vil have frem i vinen. En vinmager som elsker nye vinfade og en, der absolut ikke gør. Les Charmes var helt lys i farven og aromatisk, elegant, frugtig og charmerende i smagen. En meget æterisk og vibrerende vin. Fantastisk længde på smagen. La Petite Chapelle var nærmest blåsort. Meget og god frugt, som bar præg af at have ligget 18 måneder på helt nye fade.


Francois Bertheau overtog domænet i 2004 efter sin far. Hans tilgang til vinfremstilling er meget enkel – hårdt arbejde i marken og ikke for meget indgriben og manipulation med ny eg i kælderen. Han anvender kun 10 % ny eg. Se nærmere om domænet i referatet fra smagningen i november 2016. Herover for står Jean-Michel Guillon, som ikke kommer fra vinens verden. Han var ingeniør og pilot, da han i starten af firserne slog sit ned i Gevrey-Chambertin, hvor han i dag regnes for ét af de nye store navne. Han anvender mange nye fade og han bruger kold maceration – hvor skind og most får lov at være hinanden nogle dage inden gæringen går i gang – hvilket giver et meget frugtigt udtryk. Hans vine er drikbare allerede som unge.


Aftenens sidste sæt sluttede, der hvor vi begyndte, nemlig med Domaine Michel Gros, Clos des Reás, 1. cru , Vosne-Romanée og Domaine Amiot Servelle, Les Amoureuses, 1. cru, Chambolle-Musigny. Clos des Reásen var drikbar og tilgængelig allerede nu, om end nogle år i kælderen ikke ville gøre noget. Les Amoureuses var meget lukket i såvel næsen som smagen, så det var meget svært at få noget ud af den på nuværende tidspunkt. Lidt mørke bær anes. En vin som absolut skal gemmes nogle år før den åbner sig op og folder sig ud. Absolut aftenens dyreste vin, men på aftenen performede den ikke bedst.


Rie Thoustrup Sørensen/referent



Domaine Joblot og Domaine Raquillet efter afholdt generalforsamling i Bourgogneselskabet den 24. Februar 2017


Efter generalforsamlingen skulle vi smage otte vine fra to forskellige domainer fra Côte Chalonnaise, henholdsvis Domaine Joblot (Givry) og Domaine Raquillet (Mercurey).


Domaine Joblot har været med til at sætte standarden i Givry igennem snart mange år. De to brødre Jean-Marc og Vincent Joblot startede denne udvikling og siden 2012 har Jean-Marc’s dattter, Juliette, været ansvarlig for mark- og kælderarbejde. Dette domaine omfatter 14 ha,  11 ha pinot noir plus 3 ha chardonnay. Vinene fra Domaine Joblot har været ”value for money” og best buy igennem snart mange år.


Domaine Raquillet er beliggende i kommunen Mercurey. Familiens rødder går 11 generationer tilbage. Francois begyndte at lave vin sammen med sin far i 1980’erne og overtog sammen med sin hustru, Emmanuelle, ansvaret for domainet i 1990’erne efter afsluttede studier ved Lycée Viticole i Beaune. Francois har forbedret kvaliteten betydeligt på dette ca. 10 ha store domaine med høje krav til beskæring, udbytte, selektion og bedre kvalitet i udvælgelsen af fade. Francois afstilker 100 % og anvender pre-maceration og pigeage (punch down af ”hatten”) to gange dagligt under den alkoholiske gæring. Han søger for alt i verden at undgå over-ekstrahering for at bevare den rene frugt fra de relativt gamle vinstokke.


HVIDE


2014 Domaine Joblot, Givry, 1er cru ”En Veau”


Lys og stadig helt ung i farven. Næsen i øjeblikket domineret af en del fad, men også masser af umiddelbar frugt, masser af citrus, drue og tropiske frugter. Umiddelbart er denne vin allerede helt fremme i skoen og gør sig lækker. Medium + eftersmag. Flot niveau fra Joblot. Nogle medlemmer var af den opfattelse, at den måske var lidt for faddomineret. Med lidt lagring vil det nok blive bedre integreret, men jeg drikker den gerne allerede nu……


2014 Domaine Racquillet, Rully, 1er cru Grésigny


Lys og ung i farven. Ganske diskret og reserveret næse med lidt mere røgede mineralske toner.  En helt anden og i øjeblikket mere reserveret vin, intens citrus med mineralske og røgede toner i en elegant stil. Relativ lang eftersmag. Denne vin vil have godt af lidt luft, eller mere tid i kælderen.


RØDE


2014 Domaine Raquillet, Mercurey, Vieilles Vignes


Lys, ung rød farve. Dejlig fadet næse med røde bær. Relativ robust og stofrig vin med lidt fad (næsten blyantstift), krudt og en medium lang finish. Det er dog altid svært at være første rødvin efter en runde hvide vine.


2013 Domaine Joblot, Givry 1er cru Servoisine


Bleg, ung rød farve uden alder. Frugtig vin med røde bær, lidt grønne blade og krudt (fad). Mere imødekommende, rød frugt og en lidt mere stringent vin med høj syre. Klar, ren stringent 2013’er med medium + finish.


2014 Domaine Raquillet, 1er cru, Les Naugues


Lys ung farve. Krydret delikat næse med rød frugt og masser af røg og blyant. Pæn vin med gode røde frugtnuancer, medium intens med god balanceret syre . Medium + finish.


2014 Domaine Joblot, Givry, 1er cru, Clos du Cellier aux Moines


Ganske ung i farven, lys rød. Næsen røget og krydret. Flot koncentreret, fadet vin med god frugt nedenunder. Kompleks, koncentreret og balanceret vin. Relativ lang finish.


2014 Domaine Raquillet, 1er cru, Cuvée Révélation


Bleg, rød klar farve. Mere koncentreret med masser af røde bær. Flot krydret, masser af tæt frugt med noter af fad og peber. Meget koncentreret og med masser af potentiale, de gamle vinstokke leverer varen. Lang finish. En vin der matcher det nordlige Bourgogne og fint klarer 10 år +. Denne vin er lavet på 100 år gamle vinstokke, der fra og med 2012 blev skilt ud. 2/3 ny eg i 18 måneder.


2014 Dominae Joblot, Givry 1er cru, Servoisine.


Klar, ung og bleg rød farve. Denne aften lidt lukket, mineralsk (nogle medlemmer sagde jordet) vin. Måske lidt svær at smage efter Raquillet’s monster vin. Trods alt en elegant vin med god balance, koncentreret og intens. Vinene fra Joblot lager erfaringsmæssigt også fortrinligt.


Det kunne have været rigtigt lærerigt at have smagt disse vine blindt i selskab med de nordlige og meget dyrere vine fra Côte d’Or. Mon ikke Côte Chalonnaise havde klaret sig fint, det tror jeg.


Referant/Niels Braüner Nielsen


 


Referat af Anne Gros smagning den 27. januar 2017


Bourgogneselskabet lagde ”hårdt ud” i 2017 med en smagning af ét af de absolutte top-domainer i hele Bourgogne; Anne Gros.


At interessen for at kunne smage hendes vine (hvoraf flere er nærmest uopdrivelige) ville være stor var vi godt klar over i bestyrelsen.


Smagningen havde kun kunnet lade sig gøre fordi vi i bestyrelsen har Jan Tjørnelund. Han har en meget stor begejstring for domainet og har samlet passioneret på det i mange år.


Der var et maksmalt deltagerantal på 48 – den var fuldtegnet på under tre dage.


Anne Gros er født i 1966 – blev næsten ”kastet” ind i det hele da faderen blev syg i 1988.


Hun har altid været en pioner for kvindelige vinmagere for selv om det nu er helt almindeligt var det absolut et særsyn i 80´erne.


Som vi efterhånden ved er alle de dygtige vinmagere enige om at markarbejdet er noget af det vigtigste. Høsttidspunktet varierer virkeligt meget fra år til år – hun følger bestemt ikke faste regler dér…


Udover de 6 HA marker hun har i Bourgogne er hun og hendes partner (de er ikke gift) Jean–Paul Tollot (domaine Tollot-Beaut) aktive i Minervois med vinproduktion med mere.


Ældste datter er for fire år siden begyndt i forretningen og kommer vist langsomt mere og mere ”ind i sagerne”


Hautes-Côtes de Nuits, Cuvée Marine Blanc 2012


Vi lagde ud med en enkelt hvidvin. Vinificieret på store fade fandt vi en mellemlys svagt gullig vin med en pæn ”eksotisk” næse med lidt banan men også lidt æble/pære. Smagen umiddelbart lidt mere anonym på dette tidspunkt. Næsen gav løfter om noget mere og den vil vinde ved 2-3 år mere på flaske.


Bourgogne Pinot Noir 2013


Violet – mellemdyb/lys. Næsen med ribs / jordbær og lidt blomst (viol?). Der var en god syre og en fin, lille frugt. Det er en vi, der kan drikkes nu – god ”basisvin” fra en dygtig producent


Hautes-Côtes de Nuits Rouge 2012


Mellemdyb violet – lidt mint / grønne toner – åbner lidt mere efter 15 minutter. Smagen viser en meget flot ganske elegant vin der indenfor 2-3 år vil være på toppen


Nuits-Saint-Georges, “Damodes” (village) 2012


(negociant-vin) ren violet farve og en fin pinot – vi talte ved bordet om en vis lighed med den forrige 2012-vin i næsen– årgangen blev vi enige om. Ung vin af karakter – smagen vældigt delikat med mange lag. Frisk og fylde. 3-4 år


Chambolle-Musigny, “La Combe d´Orveaux” 2008


Mellem dyb- violet men med klart mørkere toner svarende til lidt mere alder. Næsen var her klassisk med moden pinot og – syntes de fleste ved bordene – en vin der helt drikkeklar. Der var dog både tanin og syre i vinen til yderligere nogle års lagring men – OK – hvorfor gemme?


Vosne-Romanée ”Le Barreaux” 2009


Moderat dyb teglrød uden violette spor. Mørke, modne bær dominerede næsen. Var der chokolade også? Smagen var årgangstypisk med store mængder moden frugt og en tilsvarende syre. Der var (meget) modne kirsebær og lige nu var det næsten for meget…


Skal ligge længere. Uden problemer 5-10 år mere i kælderen


Echezeaux, “Les Loachausses” Grand Cru 2010


Farven den mørkeste vin endnu i smagningen (men generelt er Anne Gros vine jo ikke mørke) Næsen særdeles beskeden / fuldstændig lukket de første 15-20 minutter i glasset. Smagen var domineret af store mængder moden tanin og flot balance. Slet, slet ikke klar endnu – 10 år før ”næste flaske åbnes”


Echezeaux “Les Loachausses” Grand Cru 2012


Samme mørke farve – stort set – som 2010. Stort set ligeså lukket som 2010 – med lidt god vilje nok ganske lidt ”røde bær” efter 20 minutter i glasset. Smagen var igen præget af fantastisk flotte taniner – 8-10 år før den begynder at vise sit potentiale. Ved mange af bordene var det en meget populær vin!


Clos Vougeot “Le Grand Maupertui” Grand Cru 2009


Dyb, rød farve – ikke violet. Efter 5-10 minutter åbnede næse med jordbær og andre røde bær. Smagen viste massiv fylde med den årgangstypiske – og for denne vin meget klædelige og velintegrerede – sødme. En flot, flot vin!


Richebourg Grand Cru 2008


Farven mellemmørk teglrød med svagt begyndende orange kant. Næsen viste en langsomt ”fremvoksende” skovbund  / ”pinot-næse”. Der var nogen flaskevariation her idet to andre flasker jeg smagte var mere friske og ”ungdommelige” i deres bouquet end flasken ved vores bord – uden der var fejl på flaskerne. Vores flaske – der altså må opfattes som den mest udviklede af de tre – var virkelig en fornøjelse at smage med tannin og frugt i reelt set moden balance. Årgangen behøver bestemt ikke at ligge mange år endnu. Hvis vores flaske var den mest udviklede og reelt set drikkeklar nu var de andre flasker klar om 3-5 år men med mulighed for at ligge endnu længere. En fantstisk vin fra en fantastisk mark – i en årgang der var tilnærmelige efter ”kun” 9 år 


Referant. Torben Sørensen



Referat af smagning af vine fra Domaine Bertheau den 25. november 2016.



Sidst i november havde Bourgogneselskabet kaldt til smagning af vine fra Domaine Bertheau, der har et rigtigt godt ry hos kendere, og der var da også fuldt hus til smagningen. Domainet ledes af Francois Bertheau.


Domaine Bertheau er et lille domæne der kun selv aftapper ca. 10.000 flakser årligt, resten sælges til negotianter (Lucien le Moine og Alex Gambal). Ifølge Francois Bertheau, sælger han i dag kun en del af den almindelige Bourgogne. Vinstokkene på de I alt 33 små parceller er I gennemsnit 40- 50 år. Francois er 5. generation. Han afstilker 100 %, og tilsætter gær og vinificerer uden forudgående kold maceration. Temperaturen får maksimalt lov til at stige til 28-30 grader. I 2004 hold han op med at fodtrampe. Den samlede maceration varer ca. 2 uger. Han bruger meget lidt ny eg, køber normalt kun et par fade om året. Han aftapper efter ca. 16 måneder Der hverken klares eller filtreres før aftapningen. Vinene er normalt til den meget lyse side, men de har stor elegance og lang holdbarhed.


Francois lader til fulde sine vine udtrykke deres respektive terroir. Der manipuleres således ganske lidt med vinene. Bertheaus vine er skoleeksempel på klassisk Chambolle. De er understreget af finesse, elegance, højtonede aromaer og silkeagtig strukturer De kan typisk drikkes straks efter frigivelsen, og forbliver afbalancerede med alderen. Deres imødekommenhed bør ikke forveksles med kort levetid, for disse vine ældes fantastisk smukt.


Aftenens program bestod af 2 kommunevine, 4 årgange fra Chambolle-Musigny 1 cru-marken Les Charmes, 2 årgange af 1. cru-marken Les Amoureusses samt, som rosinen i pølseenden, 2 årgange fra grand cru-marken Bonnes-Mares.


Kommunevinene var fra henholdsvis 2013 og 2011. Begge vine havde en lys farve, som forventet. 2013’eren havde en duft af modne røde bær, såsom kirsebær, brombær og hindbær. I næsen var tillige både vanilje og en smule røg. Næsen forekom temmelig udviklet i betragtning af, at vinen kun var 3 år gammel. Smagen var typisk pinot med masser af frugt, når man tager i betragtning, at vi var på kommuneniveau. Eftersmagen var tiltalende. På alle måder en helstøbt vin. 2011’eren havde en behagelig frugtkoncentration i næsen, hvor man også kunne fornemme noget røget. Duften var knapt så kompleks som 2013’eren. Smagen var behagelig, blød og afrundet og eftersmagen forekom lang. 2 gode repræsentanter for Chambolle-Musigny kommunevin.


Efter at have nydt disse to vine gik vi hurtigt videre til vinene fra 1. cru marken Les Charmes. Marken ligger næsten midt i Chambolle-Musigny appellationen. Vinen skulle smages i 2 sæt, først 2013’eren sammen med 2012’eren og derefter 2011’eren sammen med 2009’erem. De to første af disse vine havde næsten den ens farve og var en anelse lysere end kommunevinene. 2013’eren var stadig noget lukket i næsen, men man kunne dog ane nogle mørke røde bær samt en anelse vanilje fra fadet.  Vinen havde flere smagsindtryk end de kommunevinene og jeg bemærkede koncentrerede kirsebær og lakrids i smagen. Vinen var lækker med en lang eftersmag, og jeg forventer, at den vil folde sig mere ud inden for de næste år, specielt i næsen. Årgang 2012 var repræsenteret af den næste vin. Også her var duften godt lukket, men det var dog ikke svært at bemærke nogle røde bær samt røg. Der var knapt så meget frugt i smagen. Derimod var der masser af engelsk lakrids og en lang eftersmag. Til trods for, at vinen var noget lukket i næsen, vil jeg alligevel bedømme helhedsindtrykket som godt sammenhængende.


2011’eren var en anelse mørkere end de to første vine fra Les Charmes. I næsen kunne forekom vinen noget floral kombineret med en duft af krudt samt mørke bær. Igen bemærkede jeg smagen af lakrids samt nogle lækre røde bær såsom eksempelvis mørke kirsebær. Eftersmagen forekom lang. Det var en lækker vin på alle parametre. 2009’eren var igen en smule mere mørt i farven. Der var masser af modne bær i næsen, såsom kirsebær, boysenbær og hindbær, skønt den stadig forekom en anelse lukket. Den må blive rigtig indsmigrende, når duften for alvor folder sig ud. Smagen indeholdt mange lag med masser af bær, lakrids og eftersmagen holdt længe i munden. Det var en vin, som jeg godt ville have i kælderen.


De to næste vine kom fra marken Les Amoureusses, hvorfra man ofte kan støde på vine, der er på grand cru-niveau.  Her skulle vi også smage vin fra årgangen 2013 og 2011.  Farvemæssigt kunne man godt forveksle disse vine med de tilsvarende årgange i vinene fra Les Charmes. Duften i vinen fra 2013 var delikat og elegant med utroligt meget kirsebær og skovbær.  Smagen forekom koncentreret igen med en god koncentration af røde bær en god syre og en flot lang eftersmag. Dette var en klassisk Chambolle-Musigny. 2011’eren var meget lukket, men man kunne dog fornemme nogen krudt og nogle røde bær i næsen. Der var en behagelig syre i vinen, men eftersmagen var ikke så lang som jeg havde forventet. Her vil jeg konkludere, at forventningens glæde nok havde været den største glæde.


Afslutningsvis skulle vi smage to Grand Cru-vine fra Bonnes Mares i henholdsvis årgang 2013 samt 2009. Vinene forekom lyse sammenlignet med andre vine på dette niveau. 2013’eren var igen noget lukket, men man kunne fornemme mørke bær og noget andet floralt i duften. I munden var vinen meget koncentreret med masser af frugt, der var balanceret af en høj grad af syre. Eftersmagen var lang med et utal af frugtnuancer. Helt klart en vin, der vil belønne den tålmodige, da den formentlig skal have en del år i kælderen for vinen er helt drikkemoden. 2009’eren havde en del søde skovbær skovbær i duften, hvor man også kunne finde lakrids. Vinen var åbenlyst mere moden end den forudgående og forekom godt koncentreret med hele paletten frugtsødme fra mørke bær. Eftersmagen var meget lang, og rummede et bredt udvalg af de smagsindtryk, som man ofte finder i god bourgognevin.


Sammenfattende kan anføres, at jeg blev bekræftet i mine forventninger til vin fra dette domaine. Det er vel ikke det værste udbytte af en sådan aften, når forventningerne er høje.



Referat af Bruno Clavelier smagning fredag d. 28. oktober 2016


52 deltagere havde sagt ja tak til invitationen om at smage vine fra Domaine Bruno Clavelier, der endnu ikke har en officiel dansk importør. Smagningen var tilvejebragt af Jan Tjørnelund, der havde indkøbt vinene direkte på domainet, og Frank og Peter der havde været behjælpelige med at fragte vinene hjem. Tak for det.


Eva Sørensen indledte med at introducere selskabets nye glas, der helt sikkert vil højne duft- og smagsindtrykkene.


Niels Braüner Nielsen kunne fortælle, at domainet er etableret i årene 1935-55 af bedstefaderen, hvilket betyder at Bruno i dag har mange gamle beplantninger/vinstokke at arbejde med. Markbesiddelserne ligger primært i Vosne-Romanée, men også i Chambolle-Musigny, Nuits St. Georges, Gevrey-Chambertin og med en enkelt Grand Cru mark Corton Le Rognet tilkøbt i 1999, der bringer det samlede areal op på 6,5 ha.


Tidligere blev hele produktionen solgt til negociants, men da Bruno Clavelier som 23 årig tog over efter sin far i 1987 besluttede han at dette skulle ændres, og fra 1992 er hele produktionen blevet aftappet på domaniet. Bruno Clavelier var i sin ungdom professionel rugby spiller, men har også haft tid til at uddanne sig som ønolog og er tillige hobby geolog, der gør at jordbund og sten er et stort tema hos ham. I 2003 gik fruen på fuld tid ind i firmaet, og deres 2 børn hjælper også til.


Domainet var et af de første i La Côte de Nuits til at blive certificeret biologique og siden 2000 har man arbejdet biodynamisk. Bruno praktiserer således en vindyrkning, der indebærer at der ikke har været sprøjtet med kemi siden 70-80’erne og hvor der er lille intervention, idet naturens eget terroir udtryk skal frem. De gamle vinstokke giver naturligt et lavt udbytte, hvilket betyder at grøn høst ikke er så nødvendigt. Der benyttes Guyot og Cordon Royat beskæring og i højsæsonen er der meget arbejde når man arbejder biodynamisk, en mand per ha.


Vinifikationen er traditionel med gæring op til max. 32 grader. Hele drueklaser, op til 30% afhængig af årgang og appellation kan indgå. Der bruges pigeage og senere montage og gæringen foregår i åbne egetræs cuve inden vinen skal lagre 16-18 månder på fad. 1/3 ny eg i Grand og 1. cru, mindre for kommune vinene. Vinene tappes ikke klaret og ufiltreret med et relativt lavt indhold af SO2 under hensyn til månekalender og atmosfærisk tryk.


Den omhyggelighed der lægges for dagen betyder naturligvis, at Bruno er dedikeret til kvalitet og at hver enkelt parcel skal udtrykke det unikke terroir.


Smagningen blev indledt med en sammenligning af 3 Vosne-Romanée lieut-dit kommune vine i årgang 2014. Les Hautes Maizières (3,79 ha) nedenfor Suchots marken, hvor Bruno ejer 0,5 ha med vinstokke fra 1950. Les Hautes de Beaux Monts (1,79 ha), hvor Bruno ejer 0,35 ha med vinstokke fra 1988. La Combe Brulée (0,77 ha) oppe over 1. cru Aux Brulée, hvor Bruno ejer 0,53 ha med vinstokke fra 1930.


Les Hautes Maizières havde en klar purpur rød farve, en indbydende floral og krydret duft af overvejende mørke mørke bær. Smagen var domineret af relativt kraftige lag af frugt med en udtalt underliggende mineralitet, der mundede ud i en velafbalanceret finale med pæn længde. En god start og flot kommunevin. Les Hautes de Beaux Monts havde også en klar purpur rød farve, en anelse svovl og fadpræg men med en underliggende dæmpet krydret duft fra røde bær. Smagen havde fine og attraktive lag af frugt, der efterlod et indtryk af en velafstemt renhed. Igen et flot niveau for en kommunevin. La Combe Brulée var lidt lysere i farven end de to foregående, bouquet var en anelse lukket men der viste sig forskelllige røde bærfrugter, der stikkede lidt i næsen. Smagen fulgte næsen og var ”lukket om sig selv”, ret syrerig men også med god undeliggende frugt og mineralitet. En vin i en lidt vanskelig fase efter min opfattelse.


Så skulle vi smage hele 4 årgange af premier cru Les Beaux Monts, der regnes for en af de bedste i Vosne-Romanée. Marken på 11,39 ha er opdelt i Les Beaumonts Hauts 3,59 ha samt i Les Beaumonts Bas 7,80 ha. Clavelier ejer 0,50 ha med vinstokke plantet i 1950. Andre ejere af marken er J.J. Confuron, Dujac, Grivot, Leroy, Perrot-Minot m.fl.


Les Beaux Monts 2014 havde en flot rød farve, en dyb og krydret næse fra røde bær og lidt lavendel måske. Smagen var kraftigere og med mere volumen og mineralitet end kommunevinene, en fremragende balance mellem frugt og tanniner, der lover godt for fremtiden. Fin eksponent for marken. Les Beaux Monts 2013 havde en flot og klar rød farve, næsen en anelse reduktiv men med fin underliggende floral, krydret duft fra røde bær. Den mediumfyldige krop af flere lag frugt, igen med mineralitet udviser også i 2013 en meget flot balance. Les Beaux Monts 2012 havde en dybrød farve, næsen lidt lukket og problematisk med kål og røg der overdøvede den underliggende frugt. Smagen var bedre, kraftigere med flere lag frugt og igen mineraliteten der træder frem. En vin i en vanskelig fase, der blot skal have noget tid i kælderen, tror jeg. Les Beaux Monts 2011 havde en klar rød farve, næsen fremstod først lidt lukket men efter at have stået i glasset åbnede den sig med en ren og krydret duft fra forskellige røde bær. Smagen var gavmild med stor intensitet, mineralitet og balance der efterlod en relativ lang og god eftersmag. Flot vin.


Dernæst blev vi præsenteret for 2 årgange af Chambolle-Musigny premier cru La Combe d’Orveau. Marken er totalt på 2,38 ha, og heraf ejer Clavelier 0,82 ha med vinstokke fra henholdsvis 1930 (75%) og 1992 (25%). Claveliers parcel er ret unik, lige over Grand Cru Musigny. Som en af blot 3 marker i La Côtes de Nuits er La Combe d’Orveau speciel derved, at en del af marken er klassificeret som village, en del som 1. cru og en del som Grand Cru. De 2 andre marker der har denne status, er Les Gaudichots i Vosne-Romanée og Les Mont Luisants i Morey St. Denis.


La Combe d’Orveau 2014 havde en smuk rød farve, en inviterende kompleks, krydret og dyb næse fra primært røde bær. Smagen var med dybe lag af frugt, rund og koncentreret, kompleks og med lang eftersmag. Udsøgt balance og renhed, Grand vin og stort potentiale. La Combe d’Orveau 2013 havde en flot rød farve, en fremragende krydret duft fra røde bærfrugter. Smagen var mineralsk med flere lag frugt, volumen og koncentration, der kulminerer i en lang eftersmag. Igen stor vin måske ikke helt så stor som i årgang 2014, men dette sæt var for mig aftenens vine.


Runde af skulle vi med Corton Le Rognet Grand Cru i årgang 2012. Marken er totalt på 11,6 ha, hvoraf Clavelier ejer 0,34 ha med vinstokke fra 1950 & 1980. Marken ligger på den del der støder op til Ladoix, dvs. længst væk fra Pernand-Vergelesses.


Farven på vinen var dybrød. Næsen desværre reduktiv, men en underliggende duft af frugter var present. Omvendt var smagen relativt kraftig, fyldig med stor koncentration af frugt, der afsluttes med en lang eftersmag. En vin der skal lagre mange år før den viser sin fulde palette.


Forventningerne til denne smagning var med rette store. De blev ikke helt indfriet dels grundet noget flaskevariation dels at 3 af vinene ikke helt performede grundet bl.a. reduktion. Omvendt viser de bedste eksempler en producent der kan få frugt, renhed, mineralitet og terroir frem i vinene. Overordnet en meget interessant smagning.


Referent: Jan Anhalzer



Referat af smagning af vine fra Domaine Dublére den 30. september 2016.


Bourgogneselskabets efterårssæson blev skudt i gang med maner, nemlig en smagning af vine fra Domaine Dublére, der er et relativt nyt domaine i Bourgogne.


Der havde været stor interesse for denne aften, men vinene havde kun kunne skaffes i begrænsede mængder. Det var derfor desværre nødvendigt, at give flere medlemmer besked om, at de ikke kunne deltage i denne smagning, da den var overtegnet på meget kort tid.


Domainet er stiftet af amerikaneren Blair Pathel i 2004, hvor han viste at journalistik kan føre til meget, hvis man holder op i tide. Den første parcel, som han anskaffede lå i Corton-Charlemagne, så hans start på karrieren som vinmager må siges, at være med maner. Patel trådte sine vinmæssige barnesko hos Patrice Rion.


Hovedparten af domainets vine kommer fra Côte de Beaune, men der er også enkelte vine fra Côtes de Nuits, og som rosinen i pølseenden, en parcel i Chablis Grand Cru-marken Preuses. Domainet verificerer fra ca. 6 ha, hvoraf ca. halvdelen er fra egne marker, resten stammer fra købte druer. Blair Patel udfører selv alt arbejdet på domainet, både i marken og i kælderen.


Blair Pathels filosofi vedrørende vinproduktionen er, han ønsker så sunde druer fra markerne som muligt. Dette indebærer at han dyrker sine vine ”lutte Raisonèe”, hvilket indebærer, at han ikke anvender kemisk gødning eller ukrudtsmidler. Han undgår også insektgift. Alle druer kommer gennem 2 sorteringsborde, hvor de dårlige druer bliver sorteret fra.


De røde vine gærer i ståltanke i 18 – 21 dage. 2 gange om dagen bliver vinen bliver vinen enten pumpet over drueskallerne eller drueskallerne bliver skubbet ned i vinen. Efter den gærede vin er blevet presset får den lov til at køle ned i 3-4 dage inden den kommer på fad, hvoraf ca 25 % er nye. Her hygger den sig i 18-20 måneder inden den tappes på flaske uden klaring og filtrering.


De hvide druer bliver først presset. Herefter bliver saften kølet ned til 10 grader i 24 timer. Så kommer mosten over på små egetræsfade, hvoraf 50% er nye. Her gærer vinen under lave temperaturer og efterfølgende bliver vinen lagret i 18-20 måneder på fad, hvoraf halvdelen er nye. Vinen bliver hverken klaret eller filtreret før, at den kommer på flaske.


Vi skulle smages 11 vine.  Først 9 røde og derpå 2 hvide. De første 8 vine var alle fra 1. cru-marker, og de øvrige 3 vine var grand cru.


Det første sæt bestod af Beaune, Les Blanches Fleurs i årgang 2011 samt Savigny-Les-Beaune, Les Talmettes i årgang 2012. Den første vin havde en let lys farve med en klar kant. Der var masser af røde bær i næsen, der også havde røgede toner. Der kunne tillige fornemmes en anelse kål i duften. Alle indtrykkene forekom dog noget dæmpet. Indledningsvis var der en del frugt i smagen, der dog gik over i noget mere syrerigt og stramt. Eftersmagen var relativ kort af en vin på dette niveau. Savigny’en var en smule mere mørk i farven. Den forekom lidt lukket i duften, men der kunne dog anes en del mørke bær og lidt røget/vanilje fra fadet. Der kunne fornemmes en vis fedme i munden. Den havde en god frugt med masser af bær, der blev afrundet af en balanceret syre. Eftersmagen virkede noget længere end ved den første vin.


Det følgende sæt kom fra marken Les Taillepieds i Volnay. Den første fra årgang 2011 og den næste fra 2012. Den første vin havde en stringent let lys farve. I næsen var der lidt stald tilsat noget krudtagtigt, mørke bær, det hele iklædt nogen sødme. Smagen var middelkraftig med masser af mørke kirsebær. Al frugten bliver dog opfulgt af en del syre inden eftersmagen, der ikke var alt for længe. 12’eren var mere mørk i farven. Duften var meget lukket, men der kunne alligevel fornemmes toner af frugt og elementer fra fadet. Smagen var relativt kraftig med masser af frugt. Eftersmagen var lang. Det var en vin, der smagsmæssigt allerede var i en god balance. Den havde også et godt potentiale for lagring.


Det næste sæt kom fra Morey-St.-Denis-marken Les Blanchards, der ligger midt i kommunen. Vi skulle igen smage vinen i årgangene 2011 og 2012. 11’eren var en smule lys i farven. Duften var meget åben med masser af mørkerøde frugter, kirsebær og nogen vanilje. I munden havde vinen en fed struktur med masser af frugt og det var tydeligt at fornemme fadets smagsaftryk. Eftersmagen forekom godt i tråd med de øvrige indtryk, og den var relativ lang. 12’eren havde næsten den samme farve som 11’eren, så det var ikke her, den skilte sig ud. Igen var der meget fedme i vinen og masser af frugt i form af eksempelvis mørke kirsebær og brombær. Eftersmagen var lang og delikat. En rigtig god og vellavet vin.


De to sidste 1. cru vine kom fra Nuit-St.-Georges-marken Les Bousselots, der ligger lige nord for byen. Denne vin skulle vi smage i årgangene 2010 og 2011. 10’eren havde en pæn mørk farve. I næsen kunne spores kål, stald og masser af mørke røde bær. Der var mere modenhed i denne næse, end ved de forudgående. Vinen forekom fed og fyldig i munden med masser af frugt i form af mørke bær, Eftersmagen var meget lang. Dette var en god repræsentant for den fremragende årgang 2010. 2011’eren var en anelse mørkere end 10’eren med en levende afspejling fra loftslysene. Duften forekom noget mere lukket end i den forudgående vin. Ud over frugten kunne anes noget røget fra fadet. Denne vin havde også en fed struktur med masser af frugt og var i god balance med syren, som dog ikke var så fremtrædende som man ofte oplever i en vin fra denne kommune. Igen var eftersmagen lang og harmonisk.


Den sidste af de røde vine var Dubléres Charmes Chambertin fra årgang 2008. Det var en vin, som virkeligt skilte vandene. 4 af bordene fandt vinen død og borte og absolut uden frugt. De to sidste borde, kunne slet ikke forstå denne karakteristik af vinen, idet vores vin var fyldt af liv og absolut endnu ikke død. Heldigvis sad jeg ved et af disse to borde, så mine notater om denne vin er positive. Duften var typisk burgundisk med oceaner af stald og kål krydret med modne frugter og en anelse røg. Smagen var virkeligt flot med mange lag frugt, skovbund og en virkeligt flot eftersmag, der forblev længe i munden. Var vinen på grand cru-niveau, måske ikke helt, men vinen var i hvert tilfælde en god repræsentant for det, som jeg godt kan lide i de burgundiske vine. Rigtigt ærgerligt, at ikke alle kunne få denne oplevelse, men der er altid risiko for flaskevariation, når man har ældre vine på programmet.


De to sidste vine fra Corton Charlemagne, hvor vinene som bekendt er hvide og kan kalde sig grand cru. Vi skulle smage vinene i årgangene 2009 og 2011. De 2 vine havde begge en flot let gylden farve, med et flot lysspil. 9’eren duftede klart af æble og pære tilsat en anelse vanilje samt lidt brændt krudt. Smagen var lettere mineralsk, fed og frugtig, hvor man kunne opleve de grønne æbler. Eftersmagen var lang. Det var en stor vin med en behagelig balance. Den sidste vin havde igen æbler og pærer i næsen, der var igen den for marken så karakteristiske duft af afbrændt krudt. Smagen var behagelig med en balanceret mineralitet. De friske frugter kunne man også finde i smagen, hvilket også gjorde sig gældende for krudtets vedkommende. Eftersmagen var også her meget lang.


Det var en fornøjelse at smage vinene fra dette domaine, som jeg ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med. Det er helt klart en producent, som vil være værd at følge fremover


Referent/Søren Thorhauge


Smagning i Bourgogneselskabet d. 29. april 2016 Nuits-St-Georges vine fra Otto Suenson


Fredag d. 29. april havde 42 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup.


Evy Halling fra vinfirmaet Otto Suenson havde sammensat et program af vine fra producenter de selv importerer til Danmark. Temaet var vine fra kommunen Nuits-St-Georges.


Evy blev introduceret af Niels Bräuner fra bestyrelsen. Han kunne huske, at Evy flere gange tidligere har besøgt selskabet – senest var dog for  ti år tilbage i 2006.


Evy fortalte levende om sin livslange kærlighed til vinene fra Bourgogne. På et tidspunkt fik hun mulighed for at gøre sin hobby til sin levevej. Det er bestemt ikke let, at få det til at lykkes og noget af det bedste der skete for hende i mange år, var da hun gik fra enkeltmands-firma (”garageimportør” i større stil) til at fusionere med vinfirmaet Otto Suenson. Det gav bedre  tid til de ting der interesserer hende, nemlig kontakten med bønderne i Bourgogne og med kunderne. Samtidig fjernede det mange af de administrative og logistiske ting, der let kommer til at fylde alt for meget, når man bakser med det hele selv…


Evy havde planlagt smagningen således, at vi kom igennem de forskellige dele af kommunen, for at se om vi kunne se de forskelle, man tillægger vinene afhængig af markens placering i kommunen. ”Vosne-Romanée siden” af kommunen beskrives som de mere elegante vine. I modsætning står ”Premaux siden” af kommunen, hvor vinene traditionelt beskrives som mere ”barske og hårde” i ungdommen…


Inden vi gik i gang havde vi en lille snak om hvorledes vinmagerne generelt bliver stadigt dygtigere rent teknisk, og at det er én stor del af forklaringen på, at der efterhånden er mange år imellem dårlige årgange.


Nuits-St-Georges Blanc – Robert Chevillon 2010


Første vin var på den særlige hvide Nuits-St-Georges mutation af Pinot Noir druen; Pinot Gouges Den er opkaldt efter Henri Gouges; ejeren af den mark hvor den muterede Pinot Noir vinstok blev fundet. Ud fra den er alle andre Pinot Gouges stokke er dannet ved podning.


Vi var meget uheldige med tre oxiderede vine ud af fem flasker. Den gode flaske ved mit bord viste en god struktur, en fin syre og en anden karakter må man sige end hvad en Chardonnay-drue ville have præsenteret. Grundlæggende er det nu nok mere en anderledes/sjov vin end en direkte god vin til prisen, syntes jeg. Også urovækkende med så meget oxidering efter få år og i en så god årgang som 2010.


Resten af vinene til smagningen var røde…


Nuits-St-Georges – Remoissenet 2011


En mellemdyb farve, ikke modne tegn med en initial fin frugt I næsen. Lukkede sig efter nogle minutter. Det var en god village var vi enige om. Vil være klar om et par år, men har potentiale til 4-5 år. Vinen stammer fra marker i Vosne-Romaneé delen af kommunen.


Nuits-St-Georges 1er cru, Didiers – Hubert Lignier 2013


Den lidt yngre vin fra 2013 havde én markant mørk og mere intens farve uden antydning af modne toner. Umiddelbart en del fad i den initialt åbne næse med mange gode frugtnuancer. Vinen er lavet på 100% nye fade, hvilket godt kan mærkes og hvilket bestemt kan være problematisk. Det virker dog bestemt som om Huber Lignier er dygtig nok til, at det om 5-8 år bliver en velafbalanceret vin med potentiale til endnu længere tids lagring.


Nuits-St-Georges, Les Plateaux – Mongeard-Mugneret 2012


Domaine Mongeard-Mugneret er én af vores gode venner i selskabet, og vi har smagt mange vine fra dette store, stabile hus igennem årene. Kommunevinen Les Plateaux var, karakteristisk for domainet, mellemdyb/lys med en næse der vågnede op lige så stille efter 10-20 minutter i glasset. Fin, elegant pinot karakter. Smagen var virkeligt lækker med en stor fylde – nærmest sødme men med tannin bag det hele til at sikre balancen. Vil være et strålende godt glas om få år. 


Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Cailles – Robert Chevillon 2005


Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Cailles – Robert Chevillon 2013


Så fulgte en herlig sammenligning af den samme vin i to årgange med otte års afstand. 2005 var mellem dyb uden antydning af orange, modne toner overhovedet. 2005 er jo én af de meget holdbare / langtidslevende årgange og denne 2005 levede op til dette. Næsen var udviklet med tobak og klassisk modne ”Pinot Noir” toner. Smagen bekræftede en kraftig, udviklet vin. Vi var dog alle enige om at den kun ville blive bedre af måske 10 år mere i kælderen. 2013 var – i forhold til 2005 – noget lysere i tonen. Der var en næse præget af den unge alder med grønne urter. Smagen var præget af en stor fylde / sødme med masser af tanniner. Den ”trak mundvand” på den gode måde! Også denne vin vil have gavn af at blive gemt 10 år yderligere.


Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Saint Georges – Robert Chevillon 2013


Vi rykkede nu med samme dygtige producent over i Nuits-St-Georges bud på en Grand Cru vin med marken ”Les Saint Georges” Her var farven en helt anden, kraftigere mørkerød/lilla end ”Les Cailles” fra samme årgang. Næsen var på nuværende tidspunkt ikke meget for at ”byde sig til” – ganske diskrete lidt syrlige toner af ribs. Smagen var succulent med nogle af karaktererne fra forrige vin fra samme producent. Det er en meget, meget ung vin, men ikke tvivl om at her er et enormt potentiale og at der om 15-20 år vil være en vin af – netop – Grand Cru kvalitet her! 


Nuits-St-Georges, 1er cru Les Vaucrains – Ambroise 2011


Domaine Ambroise var kommet i hårdt selskab efter den forrige vin… Mellem dyb farve – næsen virkeligt beskeden og trods et par år ældre end de forrige vine nærmest mere lukket. Syren var noget dominerende i smagen – samlet set en fin vin, men jeg syntes selv der var nogle beske toner i smagen som jeg ikke er sikker på er et godt tegn på længere sigt…


Nuits-St-Georges, 1er cru Les Damodes – Lecheneaut 2011


Nu var vi ovre i en topvin fra Vosne-Romanée delen af kommunen. Farven var lys / mellem med en næse der udviklede sig ligeså stille i glasset over de første minutter. De initiale fadtoner  svandt og mere vinøse frugtnuancer kom frem. Smagen var moderat kraftig med en meget flot frugt og god balance. En af de mere barske 2011 i dag, men samtidig en vin der ikke nødvendigvis skal ligge mere end 10 år og som godt vil kunne nydes om 5 år. 


Nuits-St-Georges, 1er cru Aux Thorey – Benjamin Leroux 2013


Aftenens sidste vin var fra første cru delen af “Aux Thorey” marken. Farven var mellem dyb – næsen helt fantastisk og intenst vinøs med røde bær. Smagen bekræftede en virkelig vellavet vin, hvor balancen mellem et overflødighedshorn af frugt blev holdt på plads af modne tanniner. En strålende vin lavet af en dygtig vinmager.


Referent: Torben Sørensen



Referat fra smagning den 1. april 2016 af 10 vine fra Domaine Arnoux-Lachaux.


Jan A. indledte med nogle fakta om domænet, bla. at det er far (Pascal) og søn (Charles), der i dag står i spidsen for et af  top-domænerne i bourgogne.


– at Pascal Lachaux mener, at når man har så gode terroirer og så fantastiske druer, er det umuligt ikke at lave god vin. At de ejer 14,5 hektar af noget af det bedste vinmarksjord, man kan opdrive i Bourgogne.

Og vinene fra Domaine Arnoux-Lachaux er bestemt gode – ja, ikke bare det, de er eminent gode. De er elegante med god frugt og en fin syre, der gør dem velegnede til mad. Og alkoholindholdet ligger på behagelige 12-13,5%.


“Fornuftig kontrol”

Arnoux-Lachaux ligger i Côte-de-Nuits, hvor man finder en perlerække af Bourgognes mest berømte rødvine. Domainet, hvor der netop udelukkende fremstilles rødvin, har været i familien Arnouxs eje siden 1858, og foruden Pascal og Charles Lachaux, der begge er uddannede ønologer, drives det af Pascals hustru og fjerde generation Arnoux, Florence.

Domainet dyrker vinmarkerne, der ligger spredt over femten forskellige appellationer, efter princippet “lutte raisonnée”. Det kan oversættes med “fornuftig kontrol”, og det betyder, at vindyrkningen hverken er biodynamisk eller økologisk, men at der kun anvendes maskiner og kemi, når det er højst nødvendigt. Der sprøjtes fx ikke uhæmmet mod meldug, men gribes kun ind, når faren er absolut overhængende.


Hestekræfter i vinmarken

I de sidste femten år har Arnoux-Lachaux ligeledes pløjet vinmarkerne ved hjælp af hestekræfter. De tunge traktorer i markerne er skyld i, at jorden kommer til at lide af traktose – den bliver presset alt for hårdt sammen, så regnvandet ikke kan trænge igennem. Desuden skader den hårdt pressede jord vinstokkenes rødder.

Pløjningen med hest løsner derimod jorden og giver den nyt liv, og det er en arbejdsmetode, der med Bourgogne i front griber om sig flere steder i Frankrig.

Hos Arnoux-Lachaux passer man således godt på sine vinstokke, der har en gennemsnitsalder på omkring tres år – hvilket er højt i Bourgogne og uden tvivl med til at give vinene deres særlige og meget dejlige, koncentrerede aroma.


Alle 10 vine er indkøbt direkte hos domænet i Vosne-Romanée.


Og så blev det tid til at smage de to første vine:


Vosne-Romanée 2012, hvor de har 1,5 ha, var en rigtig god start. En vin med meget flot frugt og pænt integreret træ. En ung vin med rigtig god balance. En flot og charmerende vin. En herlig start. Pris 241,00 kr.


Næste vin i første sæt var en Vosne-Romanée Les Hauts Mazières 2011, hvor de har 0,57 ha.


Var lidt lukket i bouqeten i starten. Men åbnede sig stille og roligt med en større kompleksitet og flot struktur, og smagen hang noget længere i munden, et klart skridt op i kvalitet. Pris 293,00 kr.


Næste sæt var 2 vine fra Nuits-Saint-Georges.


Første vin var Nuits-Saint-Georges Les Poisets 2011, hvor de har 0,57 ha med 65 år gamle stokke.


En vin med stor dyb frugt i bouqueten, en harmonisk vin med flot længde. En vin i den moderne stil. Der var lidt flaskeforskel, hvor der i starten var en smule urenhed i bouqueten, men det forsvandt hurtigt. En flot vin.


Anden vin i sættet var en Nuits-Saint-Georges Les Procès Premier Cru, hvor de har 0,63 ha med 40 år gamle stokke. Igen en smule flaskevariation, men en vin med et stort potientiale. En vin med en flot kompleksitet, stor dybde og pæn syre, der lover et langt liv. Et klart niveau op.   Pris 324,00 kr.


Den næste vin var en Nuits-Saint-Georges Clos des Corvées Pagets Premier Cru 2008, hvor de har 0,55 ha med 40 årige stokke i en forholdsvis sandrig jord. En vin med en flot, let moden bouquet, og flot balance med en dejlig frugt. En vin, der begynder at blive moden, med bløde tanniner, skovbund og svampe. Ja, for pokker, en rigtig flot vin.  Pris 402,00 kr.


Så rykkede vi lidt nord på til Vosne-Romanée, og et sæt med 2 Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru fra henholdsvis 2011 og 2012, hvor de har 0,92 ha og stokke, der er plantet i 1933.


2011 havde en meget flot og kompleks bouquet. Superflot frugt og stor kompleksitet i munden, meget flot længde. Virkelig en overbevisende vin, herlig 2011’er. Pris 460,00 kr.


2012 igen en stor koncentration og kompleksitet, med modne frugter og flot balance. Men i forhold til 2011’eren virkede frugten pt. lidt bamset, noget der dog nok skal forsvinde i løbet af nogle få år.


En vin, der skal gemmes mindst 5 år, inden den vil vise sit bedste. Pris 460,00 kr.


Så var det tid til Grand Cru’erne: første var Clos Vougeot Grand Cru 2011. Hvor de har 0,45 ha fra 65 årige gamle stokke. Pæn bouquet, men stadig lidt lukket. Flot frugt og stor kraft og saft. Igen en herlig vin. Pris 772,00 kr.


Næste vin var Echéchaux Grand Cru 2010, hvor de har 0,88 ha fra 60 årige stokke. Hvilken klasse! Superelegant, stor kompleksitet og nuancerigdom. Superflot længde, en stor vin fra en stor årgang, aftenens bedste vin! Pris 829,00 kr.


Sidste vin var Latricières-Chambertin Grand Cru  2011, en typisk Gevrey med supergod kompleksitet, en fantastisk flot vin. Et herligt glas. En flot afslutning.


Pris 1.003,00 kr.


En rigtig flot og  meget interessant smagning, der blev afsluttet med klapsalver!


Tanke: deres 2011’ere er rigtig vellykkede.!


Referent: Jan Tjørnelund


 

Referat af Jayer-Gilles smagning fredag d. 19. februar 2016


51 deltagere var tilstede i forlængelse af årets Generalforsamling for at smage 9 forskellige vine. En del medlemmer for første gang og nogle for hvem det var et gensyn, idet domainet er en gammel bekendt af selskabet tilbage fra 1990erne. Smagningen var tilvejebragt af den nye danske importør Vinolicious, der havde sat en meget favorabel smagepris denne aften. Tak for det.


Domaine Jayer Gilles drives i dag af Gilles Jayer, der overtog ansvaret efter faderen Robert i 1998. Beliggende i Magny-lès-Villers, få kilometer fra Pernand-Vergelesses, frembringer Domaine Jayer Gilles i dag nogle af de mest efterspurgte Hautes-Côtes de Nuits og Hautes Côtes de Beaune.


Robert Jayer (Gilles) er født og opvokset i Vosne og fætter til den afdøde og højt respekterede vinmager Henri Jayer. Robert påbegyndte sin vinøse karriere i 1948 under André Noblet (senere kældermeter på Domaine de Romanée Conti). I 1955 giftede Robert sig med Mademoiselle Gilles, hvis familie havde ejet vinmarker i Magny-Les Villers i århundreder. De fælles jordbesiddelser (Echézeaux, Nuits 1. cru Les Damodes og Nuits Les Poirets) danner i dag kernen i domainets markbesiddelser. Siden er parceller i Hautes Côtes , Nuits og Beaune (rød + hvid) Côte de Nuits Villages, Aligoté og Passe-tout-grains kommet til. Den årlige produktion er på ca. 60.000 flasker fra de 10,5 ha.


Hautes-Côtes de Beaune & Hautes-Côtes de Nuits er to sammenhængende vinområder. Vinene herfra har i mange år stået i skyggen af de mere kendte og bedre eksponerede appellationer i Côtes de Nuits. I nogle tilfælde er vinene fra Hautes-Côtes de Beaune og Hautes-Côtes de Nuits lettere  grønlige og kan bære et umodent præg. Denne stil kan tilskrives vinmarkernes høje beliggenhed (300-500 m.o.h.) samt vinmarkernes vestlige soleksponering. Man har endda forsøgt at råde bod for den manglende soleksponering ved i enkelte årgang at lægge et lag af folie under vinstokkene, for herved at forstærke solens stråler og eksponeringen af druerne. Områderne er i dag domineret af kooperativer frem for små kvalitetsbevidste topproducenter, og selv om målet har været at styrke områdets vin gennem fælles faciliteter og markedsføring, er stilen overvejende præget af lette, ukomplicerede og i nogle tilfælde ucharmerende vine.


Domaine Jayer Gilles roses af flere vinskribenter for den høje kvalitet, der i flere årgange har givet 1. Cruerne fra Côtes de Nuits og Beaune baghjul. Gilles Jayer hører til typen, der bruger lige så mange resourcer på Aligoté som på de mere anerkendte appellationer. Hans marker i Hautes-Côtes er plantet med samme tæthedsgrad, 10.000 vine pr. ha, som markerne i Côtes de Nuits. Dette er usædvanligt i Hautes-Côtes, hvor 90% af appellationen er tilplantet med mindst 50% mindre end denne tæthedsgrad.


Nøgleordene hos Gilles Jayer er lave udbytter fra gennemsnitligt 60 år gamle vinstokke og et godt skud ny eg fra lagringen på 228 l. barriques. Domainets rødvine lagres konsekvent 18 måneder på 100 % ny eg, Passetoutgrains og Aligoté får ét år på cementtank, mens de øvrige hvidvine lagres ét år på 65 % ny eg. Den udprægede brug af ny eg i domainets vine har selvfølgelig såvel modstandere som tilhængere. Modstanderne, med de traditionelle vinbønder på den ene side, anfægter, at Pinot Noir druens skrøbelige væsen og områdets terroir overdøves af den kraftige fadlagring. Tilhængerne af domænets vine, elsker dem ubetinget for deres mere generøse, opulente stil.


Smagningen


Vi startede med Bourgogne Aligoté og Hautes Côtes de Beaune Blanc begge i årgang 2012. Aligoté havde en meget lys farve og bouquet fremstod med lidt citrus, frisk syrlighed samt fadpræg, selvom den er lagret på ståltanke. Smagen havde en frugtig ferskenagtig fedme understøttet af lidt syrlighed med beskeden længde. Hautes Côtes de Beaune Blanc var let gylden med en lidt kalket og limagtig næse der åbnede sig lidt. Omvendt fremstod smagen med lidt frugtig fedme og en atringerende syre der giver vinen struktur.


Dernæst var det de røde vines tur; Bourgogne Hautes Côtes de Beaune Rouges i henholdsvis årgang 2008 og 2012. Den lidt ældre vin havde en rød farve med en anelse alderskant. Eksemplaret ved vores bord havde fejl af en voldsom svovlet og røget næse, der desværre gik igen i smagen, således at frugten kun lige kunne anes. Andre borde gav udtryk for et mere vellykket eksemplar, men helt godt var det ikke. Årgang 2012 var i bouquet præget af reduktion med en anelse mælkesyre (måske nogle 2012’er er ved at lukke ned). I smagen var der udtalt fadpræg med underliggende frugt fra røde bær, der mundende ud i en (lidt bekymrende) tørhed.


Næste sæt af vine var Cötes de Nuits Villages, Nuit-Saint-Georges ”Les Hauts Poirets” og Nuit-Saint-Georges 1. cru Les Damodes alle i årgang 2012. Villages vinen var dybrød med en lidt lukket næse af ribs og hindbærfrugt. Smagen med fin frugt og medium fyldig volumen med fadpræg og lidt tørre tanniner med et godt greb. Bouquet i Les Hauts Poirets var reduktiv med en anelse underliggende mørk frugt. Den mørke frugt trådte frem i smagen med relativt kraftige tanniner der giver vinen god struktur. Den skal have tid i kælderen før fadet er fuldt integreret. 1. cru Les Damodes fremstod med en tilsvarende reduktiv næse med lidt underliggende frugt fra mørke bær. Den mørke frugt træder frem i munden og smagen bygger op med karakter og struktur. Denne vin er bestemt et niveau op; den skal bare have tid i kælderen.


Det afsluttende sæt var dedikeret til 2 vine fra Grand Cru marken Echézeaux i årgang 2002 og 2011. Jayer-Gilles parcel på 0,53 ha stammer fra lieu dit du Dessus (en af de få enkeltmarks Echézeaux der findes på markedet), der regnes for en af de bedste parceller i denne store Grand Cru mark. Årgang 2002 var dybrød og havde en indbydende og smukt krydret duft fra flere forskellige røde frugter. Smagen var blød med saftig frugt og svampenoter men stadig med stor koncentration og vægt, der mundende ud i en fin længde. Vinen har således stadig potentiale og vidner om at Jayer-Gilles vine er bygget til en lang levetid. Årgang 2011 var lidt lukket i bouquet, men de krydrede noter blandet med røde frugter fornemmes. Smagen  tætpakket med frugtkoncentration understøttet af kraftig og tør ekstrakt fra tanninerne. Balancen og proportioner mellem frugt og tannin er present, og for den tålmodige venter der en dag en stor vinoplevelse.


Vinene fra Jayer-Gilles er ikke uproblematiske grundet brugen af 100% ny eg i alle de røde appellationer. Man skal derfor være indstillet på at lagre vinene i den del år, det tager at integrere fadet for at udløse potentialet og opnå det fulde smagsudbytte.


Referent: Jan Anhalzer



Referat af Chauvenet-Chopin smagning fredag d. 9. Oktober 2015


34 deltagere havde på denne efterårsaften valgt at lære vinene fra dette prisvenlige domaine at kende. Smagningen var kommet i stand ved at 2 af selskabets medlemmer havde været en tur i Bourgogne og hentet vinene hjem direkte fra domainet. En stor tak til Frank og Peter herfra.

Hubert Chauvenet begyndte at lave vin på familiens domaine i 1975. Da han giftede sig med Evelyne Chopin fra Comblanchien’s Domaine Chopin-Groffier i 1985, slog de begge familiers vinmarker sammen. Men først i 2001 blev de 2 domainer formelt til Domaine Chauvenet-Chopin og alle vinene blev herefter solgt under samme etiket.

Chauvenets’ kældre ligger i Nuits-Saint-Georges, og domainet råder i alt over 14.6 ha. udelukkende i La Côtes de Nuits, primært i NSG. Vinmarkerne dyrkes efter princippet ”Lutte raisonnée”. Med hensyn til udbytte er Chauvenet aggressive. Afhængig af årgang, ligger udbyttet i gennemsnit på 40 hl. pr. ha.

Hos Chauvenet er der ikke nogen standard opskrift på selve vinificeringen. De tror på enkelhed og tradition, og agerer derefter afhængig af den enkelte årgangs beskaffenhed. Druerne sorteres i vineriet, og bliver for det meste afstilket, presset og gennemgår derefter en kold maceration på nogle få dage. Gæringen sker ved at hæve temperaturen til mellem 30-32 C. Vinen omrøres forsigtigt uden brug af pumper. Alle cuvéer lagrer mellem 12 og 18 måneder i egetræsfade, hvoraf 20 til 40% er nye afhængig af årgang og appellation.

Smagningen

Vi lagde ud med Côtes de Nuits Villages samt Nuits St. Georges i årgang 2012. Deres Côtes de Nuits Villages er en blanding af marker fra Prémeaux-Prissey, Comblanchien og Corgloin. Vinen fremstod med en indbydende frugtig duft af røde bær krydret med en lidt syrlig note. Smagen var ligeledes tilgængelig, frisk og frugtig der mundede ud i en beskeden længde. Drikkes fra nu og 1-3 år frem. Domainets NSG der er en blanding af marker fra Les Argillats, Les Plateaux, Les Brûlees og Les Chouillets fremstod en anelse reduktiv i næsen men åbnede sig med en fin frugtig note med lidt ristet tone. Smagen var igen indbydende og frugtig, men med mere karakter og kompleksitet. God balance og medium længde. Pris hhv. 12 og 14 EUR.

Dernæst fulgte Nuits-Saint-Georges ”Charmotte” og Vougeot 1. Cru ”Les Petits Vougeot” i årgang 2012. NSG ”Charmotte” der kommer fra 60 år gl. vinstokke fremstod med frugtig bouquet af røde bær krydret med lidt underliggende syre. Smagen fulgte næsen og var meget frugtig og sødmefuld kombineret med lidt syre der afsluttedes med medium længde. Ikke helt samme kant og karakter som NSG i første sæt. Vougeot 1. Cru fra en sjældent set og lille appellation havde en fin bouquet af kirsebær, solbær og violer blev nævnt. Smagen var karakterfuld med god struktur og balance og god underliggende frugt afsluttet af medium længde. Flot vin der skal lagre nogle år. Pris hhv. 15 og 18 EUR.

Tredje sæt af vine blev linet op med NSG 1. Cru Aux Thorey og NSG 1. Cru Aux Argillas i årgang 2012. Aux Thorey var en anelse reduktiv men med dybe toner af mørke bær. Frugten var mere tilbagetrukket i smagen med en snert af noget metallisk. Godt syre og tanninbid med medium længde. Aux Argillats var ligeledes lidt reduktiv i bouquet med toner af både røde og sorte bær iblandet lidt røg. Smagen var mere kompleks med en silkeagtig struktur, god underliggende frugt,  fine tanniner og medium længde. En rigtig god vin med potentiale. Begge vine indkøbt til 24 EUR vil have godt af at lagre nogle år.

Herefter fulgte NSG 1. Cru Les Murgers og NSG 1. Cru Les Chaignots i årgang 2012. Les Murgers var reduktiv i næsen med en svag tone af røde bær. Smagen fremstod mindre voluminøs og mere slank end vinene i forrige sæt. Den underliggende frugt og syre vidner om at vinen igen skal have nogle år i kælderen for at folde sig ud. Les Chaignots der kommer fra 53 år gl. vinstokke var en anelse lukket i næsen med med fin dyb frugtig sødme. Det blev fulgt op i smagen, der var indbydende frugtig med toner af hindbær og stikkelsbær. Underliggende var der god struktur og fine tanniner afsluttet med en lang eftersmag. Rigtig god vin og Chaignots har da også fået en Medaille d’Or – Concours Général Paris 2015. Prisskilt for begge vine 24 EUR.

I finalen skulle vi møde Clos Vougeot Grand Cru i henholdsvis årgang 2011 og 2012. Chauvenet’s version kommer fra en parcel lige under den fra Dom. Chateau de La Tour og er lavet på vinstokke der er ældre end 60 år. Clos Vougeot 2011 fremstod med en bouquet af røg, flæsk og mineralske aromaer. Smagen var frugtig og koncentreret med god struktur og kararater, dog med en snert af grønt der kendetegner flere vine fra årgang 2011. Potentiale men ikke så elegant som Chaignots i forrige sæt. Clos Vougeot 2012 var i næsen ren og parfumeret af kirsebær og hindbær. Smagen var meget frugtkoncentret med lag på lag understøttet af god syre og fine tanniner efterladende en lang eftersmag af frugter. En vin med et fint potentiale der også har opnået en Medaille d’Or – Concours Général Paris 2015. Pris 40 EUR pr. stk.

Der var god stemning denne aften, og der var bred enighed om, at her er en producent der virkelig forstår at få frugten frem i sine vine. Forholdet mellem pris og kvalitet er særdeles gunstigt.

Referent: Jan Anhalzer




Referat af David Duband smagning fredag d. 20. februar 2015

Referent: Jan Anhalzer

36 deltagere var tilstede i forlængelse af årets Generalforsamling for at stifte nærmere bekendskab med 8 vine fra Domaine David Duband.

Domainet ligger i Chevannes oppe i bakkerne i Hautes-Côtes de Nuits og producerer ikke færre end 23  appellationer.  David Duband lavede sin første årgang i 1991 efter at have fået sit diplom fra oenologi skolen i Beaune. David Duband's vin filosofi bygger på hans fars arbejde og råd fra hans mentor Robert Jayer in Magny-les-Villers. Som forbilleder nævner han Domaine Dujac og Domaine Armand Rousseau.

17 ha vin dyrkes biodynamisk under streng kontrol fra det franske Ecocert mærke. Endvidere køber domainet druer fra mindre vindyrkere, der respekterer naturen.

Siden 2008 har David Duband vinificeret sine vine uden afstilkning, da han mener at den elegante bitterhed fra stilkene bidrager til en hvis forfinethed og elegance til pinot noir. Det vil sige at der generelt anvendes 30 til 40% hele drueklaser i forbindelse med macerationen i tank, hvilket giver vinene struktur og finesse. Til lagringen anvendes der ca. 30% ny eg hvert år. 

Smagningen

1 sæt af vine bestod af årgang 2012 village Morey St. Denis samt Nuit St. Georges . MSD havde en røget, lidt svovlet kål næse. Til gengæld var smagen meget tilgængelig, frugtig og afrundet med en god underliggende tannin uden det store syrebid. Medium eftersmag. Bouqueten på NSG, der er lavet på 50 år gl. vinstokke, havde kun en anelse røg og svovl overdøvet af en fin bær sødme. Igen god frugt i smagen, men også en tiltalende mineralitet og karakterfuldhed, der gav vinen mere struktur end MSD. Pris kr. 249 for begge. Alle smagningens vine indkøbt hos Atomwine på tilbud.

2 sæt var en repræsentant fra hver sin side af byen, nemlig årgang 2011 Nuits St. Georges 1. cru Les Procés og årgang 2012 Nuits St. Georges 1. cru Aux Thorey. Les Proces der er lavet på 30 gl. vinstokke viste en anelse lukket næse med en fin bouquet af røde bær toner. Smagen var let fyldig og kararakterfyldt igen med fin mineralitet og underliggende tanniner afsluttet af en medium lang eftersmag. Aux Thorey der er lavet på 60 årige vinstokke viste en fin bouquet af jordbær og sorte bær. Smagen var rund og frugtig med et strejf af mentol. Vel integrerede tanniner og god balance. På hver deres måde 2 gode Nuits vine, der skal lagre en del år. Pris kr. 349 for begge.

3 sæt var årgang 2012 Morey St. Denis 1. cru Clos Sorbé og årgang 2011 Morey St. Denis 1. cru ”Les Broc”. Clos Sorbé (50 år gl. vinstokke) havde en lidt røget bouquet, der også indeholdt en fin sødme af røde og sorte bær. Smagen var meget rund og frugtig, men også med kompleksitet og koncentration der mundede ud i en lang eftersmag. Godt potentiale. ”Les Broc” der er lavet på 45 gl. stokke fra 1. cru markerne Blanchard, Ruchots, Ormes og Chezeaux havde en overmoden sødmefyldt næse af sorte bær. Smagen var meget mineralsk med en let metallisk karakter, der havde en underliggende sødme, der gik over i en medium eftersmag. Lidt skuffende efter min smag. Pris kr. 399 for Clos Sorbé og 349 for ”Les Broc”.

4 sæt bestod af årgang 2011 Chambolle-Musigny 1. cru Les Sentiers og årgang 2011 Charmes Chambertin Grand cru. Les Sentiers (45 år gl. vinstokke) havde en smuk bouquet af røde bær og roser. Smagen var meget rund, frugtig og sødmefuld, der gik over i en eftersmag der havde noget grønt præg (årgang el. stilke?), hvilket forstyrrer indtrykket. Charmes Chambertin, der kommer fra 80 år gl. vinstokke i Mazoyères havde en fin bouquet af mørke bær med en røget mineraltitet (stilke?). Smagen var meget bredskuldret og fyldig med en god af balanceret smags koncentration, der gik over i en vedholdende lang eftersmag. Bestemt et niveau eller 2 op, og en vin der skal ligge i en veltempereret kælder i mange år.

Overordnet en god smagning, hvor man fornemmer en hvis husstil hos domainet hvor den frugtige sødme går igen, men også en god struktur og karakter i flere af vinene.



Referat fra smagning den 23. januar 2015 af vine fra Løgismose vin.

 

Vi var så heldige denne aften at have besøg af Per Bach Andersen fra Løgismose Vin, der første de 45 fremmødte godt igennem smagningen. Løgismose Vin har i dag et sortiment, hvor ca. halvdelen af vinene er franske, og en stor del heraf er fra Bourgogne. Da Løgismose også ejer Falsled Kro og Kong Hans, forsøger de at gemme nogle vine 2- 4 år, så restauranterne kan sælge lidt modne vine, hvilket betød, at vi bl.a. fik mulighed for at smage på en Grand Cru-vin fra 2006!

 

Vi startede med fire hvidvine:

 

Første vin var en Saint-Aubin le Charmois Premier Cru 2012 fra Pascal Clément, som er en mikro-negiocant fra Savigny-les-Beaune. Han har lavet 6 fade af denne vin, der er skabt på købte druer og har ligget 15 måneder på 1-5 år gamle fade.

En vin med en god floral bouquet med lidt citrus og en frisk syre - en typisk, god Saint-Aubin.

Pris 349,00 kr.

 

Anden vin var Santenay Village les Cornières 2011 fra Domaine Jean-Marc Morey fra Chassagne-Montrachet. Druer fra 0,4 ha med 25-35-årige vinstokke. Vinen har ligget 24 måneder på brugte fade, i en blanding af fade, der er brugt 1 år, 2 år og 3 år. Let fadpræg, og en dejlig blomsteragtig bouquet. En rank frugt, med nogen mineralitet. En vin, der var drikkeklar og med en lille sødme.

Pris 239,00 kr.

 

Tredje vin var en Meursault Perrières Premier Cru 2010 fra Domaine Michelot fra Meursault, hvor de 0,6 ha er fordelt på 2 parceller. Vinen har ligget 12 måneder på fad, hvoraf 20 % var nye fade. En rigtig charmeur, god frisk bouquet med en anelse smør, en dejlig syre og et stort potentiale. Der blev snakket om lidt æble i bouqueten og også om en anelse lakrids. Ja, nogle fandt, at den mindende dem om en ”kvinde med store bryster”! En herlig vin. Pris 498,00 kr.

 

Fjerde og sidste hvidvin var en Puligny-Montrachet Perrières 2009 fra Louis Carillon fra Puligny-Montrachet. Druerne kommer fra 35-50 årige vinstokke, og vinen har tilbragt 12 måneder på fade med 25 % nye fade.    

2009 er sidste årgang fra domænet, som fra årgang 2010 er delt mellem sønnerne Jacques og François. Noget lukket bouquet, en vin der skal gemmes, virkede som et barnemord. Med en frugt, der helt dominerede syren denne aften. Men absolut en vin med potentiale. Pris 575,00 kr.

 

Første rødvin var en Ladoix Côte de Beaune 2011 fra Domaine Parent fra Pommard. Druer fra 2,5 ha med i gennemsnit 42 år gamle vinstokke. Har ligget 14 måneder på fade, hvoraf 30 % var nye fade.

En dejlig umiddelbar frugt, med en god frugtig smag. En rigtig Ladoix med lidt kant, en dejlig og ærlig vin. En god Ladoix fra et domæne, der igen er på vej op, efter at have været lidt nede i en bølgedal. Pris 285,00 kr.

 

Anden rødvin var en Volnay Clos des 60 Ouvres 2011 Domaine Pousse d’Or fra Volnay. 2,1 ha der er tilplantet i: 1958 (24 %), 1967 (16 %), 1970 (19 %), 1974 (21 %) og 1991 (20%).  Har ligget 15 måneder på fade, hvoraf 30 % var nye fade.

En vin med en god frugt og stor kompleksitet i bouqueten. Med lidt runde svesker og en let fedme; men samtidig også en god tørhed og lidt benet. En vin med stor kompleksitet - en vin, der skal gemmes nogle år. Pris 595,00 kr.

 

Tredje rødvin var en Gevrey-Chambertin 2011 fra Domaine Denis Mortet fra Gevrey-Chambertin. Fra 0,7 ha med 24 - 40 år gamle vinstokke. Har fået 16 måneder på fad, hvoraf 30 % var nye fade.

En flot og indsmigrende bouquet med nogle gode krydderier. En superflot kommunevin fra en producent, der har smidt Parker-frakken og er gået fra 100 % ny eg til nu 30 % for denne vin.

Et herligt glas Gevrey-Chambertin.    Pris 650,00 kr.

 

Fjerde rødvin var en Bonnes-Mares Grand Cru 2010 fra Domaine Newmann. Fra 0,3 ha fordelt på 2 parceller. Har fået 20 måneder på fad, hvoraf 50 % var nye fade. En bouquet med en del lakrids og en delikat Pinot-næse. En vin med stor fylde og stor kompleksitet, savnede måske lidt i koncentrationen for at få den helt store vauw-effekt. Newmann er en amerikansk milliardær, der har købt sig ind. Er selv en stor samler, dog kun i magnum, og han mener, at hvidvin kun er for kvinder! Pris 1.295,00 kr.

 

Så var det blevet tid til vin nr. 9: en Latricières-Chambertin Grand Cru 2009 fra Domaine Drouhin-Laroze fra Gevrey-Chambertin. 0,7 ha tilplantet i hhv. 1959 og 1974. Har tilbragt 18 måneder på fad, hvor af 80 % var nye fade. Lidt svær at smage, da den virkede som om, den p.t. var lukket noget ned. Men lidt lakrids og gode kirsebær var der dog. Virkede noget firkantet, men har den balancen? det burde den have, men et klart og ”godt” barnemord. Pris 785,00 kr.

 

Sidste vin var Chapelle-Chambertin Grand Cru 2006 Domaine Perrot-Minot. Der er lavet 4 fade fra købte druer, og vinen har fået 16 måneder på fad, hvor af 60 % var nye. Hvilken afslutning, en flot moden bouquet med god fugt og en let tobak. Vidunderlig kompleksitet både i næse og mund. En vin, der stadig kan gemmes; men hvorfor, når den smager vidunderligt allerede. Klart aftenens store oplevelse. Pris 1495,00 kr.

 

En stor tak til Løgismose Vin og i særdeleshed til Per for denne flotte smagning.

 

Referent: Jan Tjørnelund


Referat af ”Landskamp”, den 14. november 2014


I samarbejde med Laudrup Vinimport havde Bourgogneselskabet indkaldt til smagning af vine fra Bourgogne op mod vine baseret på Pinot Noir fra resten af verden. Vinene blev smagt. Indledningsvis oplyste repræsentanten fra Laudrup Vin, at de går efter vine, der er udtryk for deres terroir, og ikke som udgangspunkt efter vine, der er ”kopier” af vine fra Bourgogne. Når en tysk vinbonde eksempelvis omtaler sine vine som hans Chambolle Musigny eller hans Vosne-Romanée, så er det udtryk for noget en tilsnigelse, idet terroiret naturligvis ikke er identisk med, hvad man finder i Bourgogne.

Smagningen var tilrettelagt på den måde, at vinene blev præsenteret i sæt med to, hvoraf den ene var fra Bourgogne. Vinene var kendte på forhånd, men smagerækkefølgen var ikke deltagerne bekendt. Der var mødt 36 ”dommere” op til denne dyst.

Det første sæt bestod af Franz Haas’ Pinot Nero, 2012, fra Trentino, Alto Adige i Italien. Vinen var oppe mod en Chambolle-Musigny, 2010, fra Remi Jeannaiard. Der produceres årligt ca. 79.000 flasker af Pinot Neroen, og druerne stammer fra stokke, der er plantet på individuelle vinmarker, der ligger mellem 350 og 700 meters højde. Haas’ vin var lys rødlig og havde allerede en smule orange i kanten. Duften var typisk Pinot Noir med kirsebær og andre sødlige røde bær. Man kunne ikke fornemme om vinen skulle have ligget på fad. Det var let at finde nogen varme i smagen, hvor de sødlige røde bær gik igen. Eftersmagen var relativ kort.  Chambolle-Musigny ’en var straks mørkere i farven. Duftmæssigt var vinen stadig meget lukket, den var åbenbart inde i en fase, hvor den ikke afgav meget til næsen. Smagen var dog meget frugtdrevet. Frugtet var godt balanceret med syren i vinen. God lang eftersmag.

Næste sæt bestod af Nuits-St.-Georges 1. cru, ”Rue de Chaux”, 2012, fra Jérôme Chezeaux, der var kommet op mod Kutch, Pinot Noir, Falstaff, 2012, fra Sonoma Coast i USA. Den første vin forekom lidt lys i farven. Der var godt med røde bær i duften, der stadig forekom at være noget lukket. I smagen var der masser af frugt, kirsebær med en efterfølgende fast syrenæve, som man ofte finder i vine fra Nuits-St.-Georges. Eftersmagen holdt sig længe i munden. Den amerikanske vin var meget mørk næste sort, en lidt atypisk farve for denne drue. Vinen var også meget lukket, men ikke uden toner af kirsebær mv. , men også nogen varme. Smagen var meget rund og umiddelbart behagelig. Vinen havde en god syre/frugtbalance og en lækker frugtig eftersmag.

Det tredje sæt bestod af Acusp Extreme, 2011, fra Castell d'Encus, som ligger i Coster del Segre i Spanien samt Vosne-Romanée, ”Les Barreaux”, 2011 fra Philippe Chezeaux. Acusp’en dyrkes i ca. 1000 meters højde og vinificeres i gamle stenkar, der er hugget ud af klippevægen i det 12. århundrede. Vinene dyrkes i Pyrenæerne op mod Frankrig. Den spanske vin var mørk i farven. Der var masser af kirsebær og andre røde frugter i duften, der var meget lækker og delikat. Smagen var overbevisende med meget koncentreret frugt der virkeligt skjulte syren. Eftersmagen var igen lækker og nok den længstvarende denne aften. En superlækker vin. Vosne-Romanéen var også mørk. Duften forekom en smule spøjs af en Bourgogne med en anelse frugt, men meget mineralsk. Smagen var typisk god Pinot med masser af mørke bær, der var lakrids i eftersmagen.

 

Det næstsidste sæt bestod af Vosne-Romanée, 1. cru ”Les Orveaux”, 2011, fra Mongeard-Mugnaret samt Sangreal by Farr, 2011, fra Goolong i Australien. Les Orveaux’en var pæn mørk i farven. Der var masser af koncentrerede mørke frugter i snusen, der var godt krydret af vanilje fra nye fade. I munden var der igen masser af mørke røde frugter, der var balanceret med en behagelig syre og en lækker lang eftersmag. Der god mineralitet i vinen og en meget lang eftersmag. En typisk vin fra dette domaine, der er kendt for at lave vine, der smager godt fra vugge til grav. Den australske vin var en anelse lys. Der var kirsebær i duften, der dog ikke havde foldet sig helt ud, jeg var dog ikke i tvivl om, at det var Pinot Noir, der var i glasset. Smagen forekom noget varm, men OK. Der var en god balance mellem syre og frugt.

De to sidste vine var Mt. Difficulty, single vineyard ”Long Gully”, 2010, fra Central Otago, New Zealand samt Corton, Le Rognet, 2009 produceret af Domaine Camille Girodud. Den første havde en pæn frugtig duft af eksempelvis blåbær og kirsebær. Der var igen en del vanilje i duften. Smagen var nok den mest burgundiske af de øvrige vine og den forekom meget lækker. Der var masser af kirsebær i smagen og en lang eftersmag. Corton’en havde også en god koncentreret duft med et utal af mørke bær. Der var tillige vanilje og røg i duften. Vinen forekom superlækker med masser af frugt og en del frugtsødme. Vinen havde en lækker eftersmag.

Alt i alt var det en særdeles interessant aften, og Laudrup Vin havde fundet nogle gode Pinot Noir-vine frem fra resten af verden. Det var ikke vine som vi er vandt til at få dem i Bourgogne, men det var tydeligt, at der er stor variation i, hvad der kan komme ud af god Pinot Noir. Jeg er ikke i stand til at udpege en decideret vinder – bortset fra de medlemmer, der deltog i smagningen.

Referat

Søren Thorhauge



Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets” Premier Cru Smagning i Bourgogneselskabet d. 24 oktober 2014

 

Referent: Torben Sørensen

 Fredag d. 24 oktober havde 36 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup

Takket være bestyrelsesmedlem Jan Tjørnelund var det lykkedes at samle en perlerække at topproducenter fra den strålende 1. Cru mark ”Les Caillerets” i Chassagne-Montrachet

Af det ti vine, der var med til smagning var der to vine indkøbt i en dansk i vinhandel, én vin købt på auktion og syv vine indkøbt i Bourgogne

Der var en ligelig fordeling i årgangene idet fire var 2012, fire var 2011, én var 2010 og én var 2009

Alle disse vine er eftertragtede på vinmarkedet og da de senere årgange som bekendt har været meget små er det vanskelligt at få skaffet tilstrækkeligt antal af hver vin til en smagning.

Jan rejser flere gange om året i Bourgogne og han lokalkendskab kombineret med at vinene skulle bruges til en smagning i vores selskab gjorde at det lykkedes

Les Caillerets er en stor mark efter burgundisk målestok med et areal på 10.68 ha. Det er suverænt Chassagne-Montrachets største mark og anerkendes fra alle sider som den bedste 1. cru mark i kommunen

Indtil 1940-1950 var vinen faktisk en rødvinsmark naturligvis beplantet med pinot noir. Herefter skete en langsom ændring med udskiftning af pinot noir vinstokke til chardonnay. Æren for at denne vellykkede transformering blev indledt tilskrives Albert Morey. Han overlod senere sit domaine til sønnerne Jean-Marc Morey og Bernard Morey

Vi lagde ud med et sæt vine fra 2012; domaine Lamy Caillat og domaine Marc Colin.

Caillat´s vin var lys/gylden med et svagt grønligt skær. Næsen var ret lukket og viste på dette tidlige stadie kun en smule citrus. Smagen var frisk med noter af flint og en behagelig krop uden overdrevet fadpræg. Har brug for noget mere tid i flasken for at udvikle sig.

Marc Colin´s vin havde en lidt dybere farve end den forrige. Næsen var mere åben – det cuítrusagtige var ovre i det limeagtige. Smagen var igen flottere end den første vin med en ”federe” struktur og en meget behagelig sødme til at opveje frugtsyre, Skal ligge noget længere i kælderen for at integrere fadet komplet.

Begge vin købt lokalt til omkring kr. 300 / flaske.

Tredje og fjerde vin var igen årgang 2012. Først smagte vi fra domaine Blain-Gagnard – det var en mellemdyb / gylden farve med den unge vins ret diskrete næse med primært limetoner. Smagen var til at begynde med uden så meget ”substans” men efter 10 minutter i glasset begyndte der så småt at ske noget. Den skal mindst have 4-5 år mere. Vine efterfølgende var fra Vincent & Sophie Morey. Deres vin var med grønne nuancer i farven og en temmelig diskret næsen der først efter nogle minutter kom frem med fadtoner og lime/citrus . Smagen var helt nedtonet umiddelbart men fik stadig mere karakter og fylde. Umiddelbart var der dog stor uenighed om vinen ved bordene rundt omkring; den var temmelig uharmonisk lige nu og spørgsmålet er om den blot skal igennem denne fase?

Femte vin var fra domaine Bachelet-Ramonet. Årgangen for denne og efterfølgende vin var skiftet til 2011. Farven var svagt gylden og klar. Næsen havde hints af kiwi mens smagen her var mere udviklet end de forrige fire vine; Ganske udtalt frugtsyre / tanin i god balance. En meget lækker vin der har potentiale til flere års lagring. Den har dog ikke så stort potentiale som den næste vin der stammede fra domaine Jean-Marc Pillot.  Her var produceret en klar vin med et svagt grønligt skær. Flot næse, hvor det dominerende indtryk nu var lime og eksotiske frugter med især kiwi og mango. Åbner sig over flere minutter og viser et stort potentiale. Smagen bekræfter det harmoniske indtryk fra næsen; Et godt syrebid der holdes i perfekt balance af det velintegrerede fad. Vil udvikle sig flot over de næste 6-8 år

Der fulgte to vine mere fra årgang 2011; domaine Coffinet-Duvernay. Farven var gylden med en meget langsomt udviklende næse igen præget af eksotiske frugter. Smagen meget adstringerende – næsten for meget og spørgsmålet er om dette enorme syreindhold overhovedet vil kunne integreres over de kommende år? Ikke en vin i balance.

Den sidste vin fra årgang 2011 var fra domaine Fontaine-Gagnard. De grønlige farvetoner dominerede. Duften var ret udviklet med toner af smør / karamel. Smagen var ikke færdigudviklet – en langsom starter med god balance mellem syre og sødme. Samlet set en meget elegant vin der performede godt i dag

Herefter fulgte en enkelt vin fra årgang 2010; Pascal Marchand havde som negotient stået for denne vin. Farven var gylden; næsen er diplomatisk sagt meget speciel og smagen er helt flad og uden noget karakter. Samtlige fire flasker der blev åbnet til arrangementet havde denne karakter. Vinen var købt på auktion og man må mistænke at den har være opbevaret helt forkert?

Sidste vin var far årgang 2009. Domaine Jean-Noël Gagnard havde lavet en vin med overvejende grønlige farvetoner og en næse der umiddelbart viste masser af eksotiske frugter uden at sødmen kom til at dominere som det er set af og til for de hvide far 2009. Smagen viste god syre – for årgangen rigtig flot endda. Længden flot; den virker nærmest færdigudviklet og skal drikkes i løbet af de næste par år.

Samlet set en meget flot smagning med mange rigtigt gode vine. I såvel årgang 2010 som 2011 og 2012 er der blevet lavet fremragende vin. Desværre er mængderne alt for små til det umættelige verdensmarked…


Referat af Tvekamp smagning fredag d. 9. maj 2014

Referent: Jan Anhalzer

28 medlemmer havde valgt at møde op til Tvekamp mellem Domaine Alain Burguet, Gevrey Chambertin og Domaine Confuron-Cotetidot, Vosne-Romanée med smagning af 12 vine i alt. En stor tak til Frank og Peter for planlægning og indkøb af vine i Bourgogne.

Domaine Alain Burguet er etableret helt fra bunden i midten af 70’erne af Alain Burguet. Arealet er i dag på 7,8 hektar vinmarker, der alle ligger i Gevrey-Chambertin. Dertil kommer en fast kontrakt på Pinot Noir fra yderligere 0,8 hektar Chambertin Clos de Bèze og Vosne Romanée 1. Cru. Tilsammen giver det en årlig produktion på ca. 35.000 flasker.

Vingården drives i dag af Alain sammen med sønnerne Jean-Luc og Eric. Fra og med 2011 årgangen er det sønnernes navne, der står på etiketten. Dyrkningen er økologisk med retning mod biodynamik. Gården er ikke certificeret, men har altid været dyrket uden nogen former for kemisk manipulation. Alain høster sent – betydeligt senere end de fleste andre vinbønder i Gevrey-Chambertin, for at opnå maksimal modenhed. Druerne sorteres af to omgange. Der afstilkes næsten helt. Gæringen med vildgær tager ca. 14 dage, og vinen ligger 18-20 måneder på fad (fra 5-100% nye fade afhængig af appellation).

Confuron familien har været vinbønder siden Ludvig den 14’s tid i det 17 århundrede. Jack Confuron’s giftermål med Bernadette Cotetidot i 1964 har givet domainet sit nuværende navn. Jack har ledet domainet siden da, men sønnen Yves har gradvist overtaget ansvaret assisteret af broderen Jean-Pierre, der er øenolog. Familien råder over en imponerende portefølje af vinmarker i Vosne-Romanée, Gevrey Chambertin, Nuits St Georges og Clos Vougeot spændende fra village til Grand Cru niveau, ialt 11 hektar. Domainet er den største parcel ejer af Suchots marken med 2,16 hektar. Tilsammen giver det en årlig produktion på ca. 40.000 flasker. I 2012 er Domainet blevet ophøjet til 3 stjernet producent af La Revue du Vin de France i selskab med 9 andre fornemme producenter (fx DRC, Leroy og Rousseau).

Dykningen er økologisk og der foretages et stort markarbejde. Som en af ganske få vinavlere udvælger de selv egne planter og foretager nye podinger. De eksisterende vinstokke er i snit 65 år gamle. Der grønhøstes i foråret for at opnå maksimal modenhed på de tilbageværende druer, og domainet er altid et af dem der høster senest i hele La Cote de Nuits. Druerne sorteres både i marken og vineriet, men der afstilkes ikke. Gæringen varer ca. 1 måned og presning af druerne foregår med gl. traditionelt udstyr. Der bruges relativt lidt ny eg (ca. 30% nye), da stilkene bidrager med den nødvendige tannin, og vinene fadlagres længere end normalt, almindeligvis 2 år. Generelt skal vinene lagre mange år før de er fuldt drikkemodne.

Smagningen

1 sæt bestod af Vosne-Romanée 2011 fra begge producenter. Confuron-Cotetidot fremstod med en indbydende frugtig næse af røde mørke bær. Smagen var tæt med en middel  og tanninrig let stram krop, men der fornemmes frugt under tanninen. Behøver det meste af et årti i lagring. Burguet’s version, der stammer fra village delen af 1. cru marken Les Rouges du Dessus var mere reduktiv i næsen, men der fornemmes lidt modne bær. Smagen var mere åben og mineralsk med en en god portion tannin i en lang og kompleks eftersmag. Vinen afspejler bedst terroiret i Vosne-R.  og vinder dysten. Pris i Bourgogne hhv. kr. 210 og 302.

2 sæt bestod af 2011 Chambolle-Musigny, Confuron og Chambolle-Musigny ’Les Echezeaux’ fra Burguet. Confuron’s version viste en krydret og let parfumeret næse af bær og violer. Smagen var indbydende, men også meget karakterfuld og personlig. Tanninrig med underliggende sødme. Ikke typisk for appelationen og skal igen lagre en del år. Burguet’s vin viste elegant tilgængelig næse af røde og sorte bær. Smagen var intens og delikat med perfekt balance mellem frugt og tanniner. En klassisk Chambolle vin. Der var uenighed om at kåre en vinder hvorfor uafgjort synes rigtigt, men Burguet’s vin er mere Chambolsk. Pris hhv. kr. 210 og 283.

3 sæt bestod af 2010 NSG Vignes Rondes 1. Cru fra Confuron og 2010 Gevrey-Chambertin Mes Favorites fra Burguet. Vignes Rondes havde en dejlig moden krydret næse af røde bær med lidt skovbund. Smagen var meget aromatisk og intens med stor krop og længde, tanninrig med god balance med underliggende frugt. En stor vin og en værdig repræsentant for appellationen. Skal lagre mindst 10 år. Mes Favorites er et sammenstik af 18 parceller i Brochon og Gevrey’s nordlige sektor med en gns. alder på vinstokkene på 60 år. Næsen var perfumeret med en sødmefuld bærtone. Smagen var på dagen lidt vel stram og syrerig, men kompleks og med fint potentiale. Vinder Vignes Rondes. Pris hhv. 345 og 255.

4 sæt bestod af 2011 Gevrey-Chambertin Petit Chapelle 1. Cru fra Confuron og 2010 Gevrey-Chambertin Champeaux 1. Cru fra Burguet. Petit Chapelle viste en lukket næse med en svag tone af røde bær. Smagen var ligeledes meget lukket dog med lidt underliggende frugt. Som i nogle af vinene fra årgang 2011 havde vinen tillige en anelse grønt præg, dog ikke så slemt som det kendes fra årgang 2004. Burguet’s vin havde en ubehagelig næse af kostald, løg og svovl, der desværre gik igen i smagen der var reduktiv, tanninrig, stram og meget svær at bedømme. Vinder på dagen Confuron, men bestemt ikke aftenens bedste sæt. Pris hhv. 383 og 377.

5 sæt med 2011 Vosne-Romanée Les Suchots 1. Cru fra Confuron og 2011 Vosne-Romanée Les Rouges du Dessus 1. Cru fra Burguet. Suchot havde en tæt dybrød farve, men næsen var reduktiv med en svag bærtone. Smagen var stor og kraftfuld med masser af tør ekstrakt, men med fin underliggende frugt. Stort potentiale (8-10 år fra høståret). Les Rouges du Dessus fremstod med dybrød farve, en reduktiv næse med en let bærtone. Smagen var aromatisk intens med stor krop, men mere feminin end Suchots. En fin balance mellem frugt og tanniner. Vinder på dagen Burguet, men tæt løb. Pris hhv. 383 og 405.

Finalen bestod af 2010 Chambolle-Musigny Derrièrre la Grande 1. Cru fra Confuron og 2011 Chambertin Clos de Beze Grand Cru fra Burguet. Derrièrre havde en pragtfuld næse af modne bær der gik over i en meget aromatisk og rig mineralsk smag med masser af frugt og tanniner. Chambolsk og fremragende med fint potentiale. Clos de Beze havde en let perfumeret og kompleks duft. Smagen var meget koncentreret med lag på lag. God balance i en meget lang eftersmag, der vidner om Grand Cru niveauet. Vinder Clos de Beze men kun med en knivspids. Pris hhv. 383 og 1.005.

En lærerig, spændende og interessant smagning


Referat fra smagning den 29. november 2013 af 10 årgange Beaune Teurons Premier Cru fra Domaine Albert Morot.

 

Vi startede denne aften med lysbilleder fra høsten af 2012 på Domaine Albert Morot, da vores nyeste bestyrelsesmedlem Niels var på et fire ugers praktikophold på domænet under høsten i september/oktober 2012. Han kunne bl.a. fortælle om det noget kolde og regnfulde vejr under høsten, at det var fruen i huset, der styrede slaget i marken under høsten, og at Geoffroy Choppin de Janvry, der i dag driver domænet, bor i et hus på bakken bag Beaune. Domænet er grundlagt i 1820 som negiocant, og Geoffroy Choppin de Janvry blev ansvarlig for Domænet i år 2000, hvor hans tante trak sig tilbage. Han er opvokset i Paris og har taget sin vinuddannelse på Montpellier University.

Domænet har i dag ca. 8 ha, som omfatter 1,80 ha Savigny les Beaune La Bataillière Premier Cru, og syv Premier Cru i Beaune (Aigrots både hvid og rød, Cent-Vignes, Toussaints, Grèves, Bressandes, Marconnets og Teurons) og en kommune-Pommard. De har anskaffet nye sorteringsborde, og de afstilker 100 %.

Så blev det tid til at smage på de 10 årgange af  Beaune Teurons Premier Cru vine:

 

2008: Var første vin - en barsk begyndelse, tanninrig og meget lukket og tilbageholdende. En vin der skal have en del år før den åbner helt op, men den skal nok blive rigtig god om 4-5 år.

Vel også meget årgangstypisk.

 

2007: Wow - en bouquet i forhold 2008’eren, en del mere i bouqueten og pæn fylde med en dejlig balance. Man kan begynde at drikke den nu, men den vil nok udvikle sig yderligere de næste par år.

En rigtig god vin.

 

2006: Der var delte meninger om denne vin, selv om de fleste nærmest var begejstrede. Der var en lidt moden bouquet, en rigtig god frugt og flot længde; men den havde stadig nogle gode tanniner. En rigtig flot vin, syntes flertallet. Kan drikkes nu, men kan også gemmes.

 

2005: Meget mørkere end de øvrige. Noget lukket i bouqueten, lidt kærnemælk, men den var meget indbydende. Noget kompakt i munden; men rigtig flot frugt under de mange tanniner. En vin, der stadig sover sin Tornerose-søvn. Skal gemmes mindst 5-10 år fra nu.

 

2002: En helt anden oplevelse. Stadig en ungdommelig farve, men en dejlig indbydende bouquet. Fyldig og nuancerig i munden med en begyndelse af lakrids. En meget flot og drikkeklar vin, som vil holde sig på toppen i mange år endnu.

 

2001: Lidt mere neutral - en god vin; men ikke så koncentreret og charmerende som 2002’eren, som den havde det svært sammen med.

 

2000: Den første helt modne farve, og en dejlig moden bouquet. En vin, der stadig er på toppen, med en stor balance og god frugt. En flot fuldmoden vin. Drik den nu - den bliver ikke bedre!

 

1999: Noget mørkere i farven og noget mere ungdommelig i bouqueten. En rigtig flot vin, der stadig vil udvikle sig. Klart en større årgang, en vin med en super eftersmag. Herlig vin.

 

1998: En dejlig moden og indbydende bouquet. Knap så fyldig og indbydende i smagen, og slutter med en vis tørhed. Mangler lidt fugt, så den har sandsynligvis toppet.

 

1993: Sikken flot moden farve, en super forførende bouquet.  En flot forførende og super balance med flot frugt, stadig masser af kraft og elegance tilbage. En absolut fantastisk 20-årig vin - en virkelig imponerende vin, som en værdig afslutning på en flot smagning.

 

Efter smagning blev aftenens årgang kåret, og det blev årgang 2002, der vandt, tæt forfulgt af 1999.

 

En stor tak til Niels for at have skaffet disse vine, og også en meget stor tak til Geoffroy Choppin de Janvry for, at vi fik lov til at købe disse vine, som gav alle de tilstedeværende et rigtig flot indblik i udvikling af denne topvin fra Côte de Beaune, som først efter ca. 10 år begynder at vise sit virkelige potentiale.

 

 

Referent: Jan Tjørnelund





Smagning af Domaine Vincent & Sophie MOREY den 17. maj 2013

 

Den 17. maj 2013 var det tid til selskabets sidste smagning inden sommerpausen og 33 medlemmer var mødt op til smagning af denne samling flotte vine i årgang 2011 fra Domaine Vincent & Sophie MOREY.

 

En stor tak til Jan Tjørnelund, der, via direkte kontakt med domainet, havde organiseret denne enestående domaine- og årgangssmagning.

 Dette domaine er ikke så gammelt, idet (Domaine) Bernard Morey har overdraget sine jordbesiddelser (næsten alle) til sine to sønner. De har derfor etableret hvert deres eget familie domaine. De sønner startede i 2006 med første høst i 2007.

 Nu opdelt i henholdsvis Domaine Thomas Morey (som selskabet besøgte i 2009) og Domaine Vincent & Sophie Morey (hustru Sophie er fra Domaine Ménager-Belland i Santenay).

 Udover faderens parceller kommer vinmarkerne også fra hustruens besiddelser, i alt 20 ha for Vincent & Sophie.

 

 SMAGNINGEN

 Vi smagte 13 vine i alt.

 Indledningsvist 3 røde vine fra henholdsvis kommunen Chassagne-Montrachet og Santenay.

 Derefter en samling flotte hvide vine gående fra AOC Bourgogne via Santenay og St. Aubin til Chassagne- og Puligny-Montrachet (næsten alle 1er cru). Afslutningsvis bevægede vi os op på Grand Cru niveau, nemlig Batard-Montrachet.

 RØDE – 2011 (en enkelt 2010’er).

 Første vin, vi smagte, var en 2011 kommune Chassagne-Montrachet Vieilles Vignes (vin fra gamle vinstokke fra 5 parceller, beliggende ikke langt fra Puligny-Montrachet.). Ifølge mine smagenoter var det en flot dyb rød, krydret og velduftende vin med en ren frugt, ikke noget med grønne toner her, altså en flot frugtig og en imødekommende stil. Efter min vurdering en vin, der kunne drikkes her og nu.

 Anden vin, en 2011 Santenay, 1er cru Les Gravières havde ligeledes en flot dyb rød farve og en næse, der var lidt mere lukket, måske lidt rustik. Ikke så umiddelbar som nr. 1, men en vin med god moden frugt, mere kompleks, klart en større vin med mere gemmepotentiale. Vinen vokser på skråningerne på strækningen mellem Chassagne-Montrachet og Santenay (lige under møllen, hvis man har gået denne tur). Domainet angiver et gemmepotentiale på 5-10 år, eller måske mere.

 Den sidste røde vin, en 2010 Santenay, 1er cru Beaurepaire havde en lidt lysere farve og var mere klar. Vinen virkede en anelse mere lukket og tilknappet, men var dog smagsmæssigt flot saftig og stringent med en god finish. Årgang 2010 fornægtede sig ikke.

 Medlemmernes kommentarer til de røde var forbavsende få. Enkelte var marginalt skuffede. Måske var det forventningen om de store hvide, der gjorde det lidt svært at sætte sig op til at smage de ”mindre” røde. Efter min opfattelse var det fine og frugtige rødvine, der havde et fint forhold pris/kvalitet. Drikbare som unge og med potentiale til nogle år i kælderen. Vine lavet i en stil med god moden frugt.

 

 

HVIDE – alle 2011

 Den første hvide var en AOC Bourgogne Chardonnay. En blanding fra parceller i henholdsvis Santenay, Puligny- og Chassagne-Montrachet. Lagret 50 % i fad (heraf 20 % nye) og resterende 50 % på stål. En flot ren Chardonnay, næsten Chablis stil. Fin chardonnay til prisen.

 Næste vin, en Santenay, 1er cru Passetemps. Lys gul/grøn vin med præg af lidt mere fadlagring (100 % fadlagret, heraf 40 % nye). En dybere vin med god frugt, lidt smørret med lidt toner af nødder. Drikbar hvid Santenay.

 Herefter en St. Aubin, 1er cru Les Charmois. På vores bord en flot lys grøn/gul vin med en god frugt (næsten af druer), et strejf af citrus og en markeret frisk syre. Andre borde havde ikke helt den samme oplevelse og fandt vores version klart bedre end deres flaske.

 Nu fik vi serveret en kommunevin, Chassagne-Montrachet, Vieilles Vignes (40% nye fade), en vin med en flot cremet og lidt krudtet/røget næse. Vellavet frugtig/elegant Chassagne-Montrachet fra parceller tæt på Puligny. Vinen var meget typisk og særdeles drikbar.

 Så nåede vi 1er cru Chassagne-Montrachet, Les Baudines (44 % ny eg). Flot lys gul farve med grønne reflekser og i den lidt lukkede næse fornemmede man klart lidt fad. Vinen var tydeligvis et skridt opad i kvalitet i forhold til den almindelige kommunevin. Vinen var mere cremet, mineralsk og koncentreret, og alt i alt en mere kompleks vin.

 På stort set samme niveau var Chassagne-Montrachet, 1er cru Les Embrazées (lagret i eg, 40 % nye). Denne vin var ikke langt fra den forrige, men havde en dejlig krydret fadet næse, god frugt, citrus og efter min opfattelse også mineralitet. Flot klassisk vellavet Chassagne-Montrachet.

 Af disse vine på omtrentligt samme niveau, foretrak jeg umiddelbart den sidste. I øjeblikket  gav den lidt mere, var mere rund og aromatisk. Andre medlemmer syntes derimod bedst om Les Baudines. Domainet angiver et lagringspotentiale på 5-10 år for begge vine. Begge parceller ligger side om side, op ad skråningen på kommunegrænsen til Santenay, med Les Baudines øverst under skoven og Les Embrazées lige under.

 I næste heat smagte vi først Chassagne-Montrachet, 1er cru Morgeot (44 % ny eg). Man fornemmede, at niveauet igen var løftet en anelse. Denne lyse gul/grønne vin var dyb, massiv, koncentreret og havde en god moden frugt. En kraftig vin med længde. Vinen gav et meget lovende indtryk, men afslørede ikke så meget endnu. 10-15 års lagringspotentiale er, hvad domainet selv anfører under vinbeskrivelsen. Ifølge domainet en relativ tidligt modnende og leret parcel beliggende længere nede ad skråningen i forhold til Les Embrazées.

 Næste vin i samme heat var Chassagne-Montrachet, Les Caillerets (44 % ny eg), der ligger lige i udkanten af byen i retning mod Santenay. Denne vin fremstår ikke så fed, moden og magtfuld som Morgeot, men er utrolig rig, koncentreret og mere til den mineralske side. Flot vin. En klar favorit blandt selskabets medlemmer. Måske det nærmeste vi kommer Grand Cru niveau uden at skulle betale hele prisen. Domainet angiver selv et lagringspotentiale på 10-15 år.

 Det sidste heat var først en Puligny-Montrachet, 1er cru La Truffière. En lys gul/grøn vin med en mere parfumeret/elegant stil. Flot røget, næsten krudtet vin med citrus og meget præcis syre. Denne parcel er beliggende oppe ad skråningen ved Blagny. 10-15 års lagring angiver domainet selv. Glimrende vin, men spørgsmålet om smag deler igen selskabet. Er man er til det elegante eller til det kraftfulde. Hvorfor ikke begge?

 

Taler vi om kraftfulde vine, ja, så nåede vi det i hvert fald med den sidste vin - en Batard-Montrachet (50 % ny eg ). Der var mere af alt på alle tangenter. Relativ lys gul farve med grønne reflekser, en sammensat, tæt cremet og fadet næse. Meget voluminøs, fyldig koncentreret og frugtig smag, næsten lidt eksotisk med slikken ”grand cru” sødme.  Vinen har dog grundet sin beskedne alder ikke åbnet sig endnu, hvilket mange medlemmer gav udtryk for. Parcellen ligger i den del, der er tættest på Puligny-Montrachet (plantet 1950-1963). Ifølge domainet en anslået levetid på 10-15 år, hvilket ikke burde volde problemer.

 

Tak til Jan for at have organiseret denne smagning, og tak til medlemmerne for endnu en gang at bakke op om disse lærerige temasmagninger i hvide Bourgogner.

 

Referant Niels Braüner



Referat fra smagning den 12. april 2013 af vine fra Knud Kjellerup.

 

Vi havde den store glæde at have Knud Kjellerup på besøg denne aften, og alle de fremmødte fik en herlig aften i selskab med en engageret og vidende Knud og fik ikke mindst nogle gode oplevelser med vinene fra Côte Chalonnaise.

 

Denne aften blev indledt med nogle smukke lysbilleder som baggrund for historien om Knuds engagement i Bourgogne. Knud overtog tilbage i 1993 negociant-firmaet Albert Sounit i Rully, som – udover Côte Chalonnaise - havde vine fra både Côte de Beaune og Côte de Nuits i porteføljen.

I 2002 solgte Knud Østjysk Vinforsyning for at koncentrere sig om Albert Sounit-firmaet, og fokus blev på Côte Challonaise. Så i 2005 blev Domaine Bernollin i Montagny overtaget for at få egne marker. I dag køber de kun druer, og alle vine bliver vinificeret på Domaine Bernollin.

 

Knud husker, at de rimelig hurtigt fik styr på Crémant-produktionen, og at de først i år 2000 fik styr på hvidvinsproduktionen. Rødvinsproduktionen kom først helt under kontrol, da de fik forbedret produktionsfaciliteterne med overtagelsen af Domaine Bernollin. De røde vine afstilkes 100 % i dag, men Knud kunne godt tænke sig at forsøge med lidt stilke i en rigtig moden årgang, da han har en lille forskrækkelse for grønne taninner.

 

De anvender udelukkende franske fade i de almindelige størrelser på 228, 300 og 500 liter, og med medium toasting. Knud anbefaler stærkt, at hans hvidvine dekanteres, især hvis de er 5-8 år gamle. Men han er ikke tilhænger af at dekantere Pinot Noir-vine!

 

Så blev det tid til at smage på hele 12 vine, og vi lagde ud med 3 Crémant de Bourgogner:

 

Første vin var en Crémant de Bourgogne ’Prestige Brut’ fra Albert Sounit, som er deres basis-cuvée med 2/3 Pinot Noir og 1/3 Chardonnay. En rigtig dejlig Crémant med fine frugtaromaer og en pæn elegance, en rigtig god start. Pris 119,00 kr.

 

Anden vin var en Crémant de Bourgogne ’Chardonnay Brut’ fra Albert Sounit på 100 % Chardonnay. Der var undertoner af citrus og grape, en frisk sprød syre og en cremet eftersmag. Pris 129,00 kr.

 

Sidste Crémant de Bourgogne var ’Grande Cuvee’ 2007 fra Albert Sounnit- deres luksus-cuvée, der blev produceret første gang i 1997 som en special-cuvée til årsskiftet 2000. Det blev så stor en succes, at de nu-  i de år, hvor der er muligt at producere med ekstraordinær koncentration og intensitet- producerer en årgangs- Crémant på 100 % Chardonnay fra egne marker. En meget dyb og intens bouquet. Stor kompleksitet og elegance i eftersmagen. Pris 179,00 kr.

 

Så blev det tid til fem hvidvine, den første en Montagny les Coéres Premier Cru 2008 fra Domaine Bernollin. Lagret på 40 % fade og 60 % ståltanke. Havde lidt Sauvignon Blanc-karakter over sig, så det var ikke lige min stil; men andre var rigtig glade for den rene blomster bouquet. Pris 175,00 kr.

Så var det tid til en Rully ’Les Saint-Jacques’ 2008 fra Albert Sounit. Lagret på 100 % fade, hvoraf ca. 30% er nye. En noget større kompleksitet, med eksotiske frugter (mango) og noget større terroir- præg, en vin der kræver noget mad.  Pris 169,00 kr.

 

Tredje hvidvin var en Montagny ’La Chaniots’ 2009 fra Domaine Bernolin. 100 % fadlagret, hvoraf ca. 30 % er nye fade. God indbydende bouquet med lidt fadpræg. Flot længde med en sprød syre og en smuk fedme i eftersmagen. Pris 235,00 kr.

 

Fjerde hvidvin var en Bourgogne ’Sous la Roche’ 2010 fra Domaine Bernollin. Er lagret på 100 % fade, hvoraf ca. 15 % er nye. Der bruges både 300 og 500 liters fade og et enkelt gammelt 2.200 liters foudre. Druerne, som er 100 % Chardonnay, kommer fra en øst-/sydøst-vendt skråning i forlængelse af Montagny. En dejlig balance og med rigtig god mineralitet og sprød syre. En flot Bourgogne. Pris 139,00 kr.

 

Sidste hvidvin var en Rully ’La Pucelle Premier Cru 2010 fra Albert Sounit. Igen 100 %  fadlagret, hvoraf ca. 35 % er nye fade. Flot bouquet med stor kompleksitet. Flot krop, pakket ind i velour. En fantastisk Rully, der godt kan måle sig med mange Puligny-Montrachet-vine! Pris 245,00.

 

Så var det tid til at smage på rødvinene. Første var en Bourgogne ’Les Corbaisons’ 2009 fra Domaine Bernollin. Domænets bedste Pinot Noir-mark fra en sydvendt skråning, tæt på ejendommen. Mørke kirsebær og lidt krydderier, en dejlig Bourgogne Rouge. Pris 145,00 kr.

 

Så blev det tid til en Rully ’les Chênes’ 2009  fra Albert Sounit. Fra kalkholdig jord, som skaber en meget feminin vin med blomsteragtig bouquet. Er altid den sidste parcel, der bliver høstet. Indtagende frugt og bløde tanniner og en indtagende finesse. Pris 189,00 kr.

Næstsidste vin var en Mercurey ’Vieilles Vignes’ 2010 fra Albert Sounit. Mørke bær, måske brombær, og med lidt peber i bouqueten. Meget fyldig og rund vin, som vil passe godt til vildt. Kommer fra 65 – 70 årige stokke. Pris 215,00 kr.

 

Som afslutning på smagningen fik vi en Mercurey Clos de Montaigus Premier Cru 2010 fra Albert Sounit. Fra stokke på 45 år, og med en rigtig god bouquet med stor kompleksitet og masser af bærsødme. Smagen var igen masser af flot frugt, og stor kompleksitet. Pris 269,00 kr.

Et flot punktum på en dejlig aften med en masse glade medlemmer og ikke mindst en veloplagt Knud med en stribe lige så veloplagte vine


Referat Jan Tjørnelund



Årgang 2010 smagning i Bourgogneselskabet d. 18 januar 2013

 


Fredag d. 18 februar 2013 havde 31 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup. Der var influenza i Danmark og nogle stakler havde måttet udskifte den gode vin med hostesaft…

Temaet var den første samlede test af årgang 2010; årgangen der er lige efter den meget hypede og særdeles efterspurgt årgang 2009 og som det er sket mange gange før derfor risikerer at komme til at stå i skyggen af denne.

Det er der flere som mener er helt urimeligt. Aftenen skulle prøve at komme rundt omkring årgangen både med rød, hvid og forskellige producenter for at afdække spørgsmålet nu hvor vinen er landet hos os ”slutbrugere”

Jan startede med at gennemgå vejret i 1010.

Det startede med usædvanlig hurtigt indsættende hård frost allerede i december inden stokkene helt havde fået trukket saften ned i rødderne. Det gav på de mest udsatte områder (lavtliggende) anledning til at vinstokke gik ud fordi de simpelthen blev frostsprængt.

Der var blomstring 10 juni. Det var en periode med en del regn som betød at frugtsætningen blev noget beskeden. Man kunne måske kalde det en ”grøn høst af naturen selv”.

Juli var ligesom juni regnvåd.

August startede med fortsat regn og med en gennemsnitstemperatur 4 grader under normalen. Det var – som en positiv sidegevinst – en fordel fordi det gav mindre råd.

September var lidt bedre men fortsat omskifteligt og høsten begyndte ultimo september og fortsat ind i oktober.

De druer der kom ind var faktisk af god kvalitet. Det var – selv for pinot noir – små bær med et samlet udbytte på 30-50% under normalen.

Når man ser på denne beskrivelse fristes man til at tænke at det da umuligt kan give anledning til så god vin som det jo har vist sig at gøre.

Der er flere forklaringer men ifølge Jan er følgende et meget godt bud: Taninerne kommer overvejende fra skind, sten og stilke. I 2010 var druerne, på grund af den ret hårde opvækst de havde, for manges vedkommende stenløse. Således ikke så mange taniner, der kunne tænkes at ville have været ”grønne” (som det skete i 2004).

Vinen beskrives af nogle af bønderne som én af dem, der lukker ned, men andre har ment det modsatte. Jeg fristes til at sige at der med disse modsatte synspunkter nok skal være nogen der får ret på ”den yderste dag” J

Vi smagte de røde i sæt af to vine :

  • Domaine Heresztyn, Gevrey Chambertin Vielles Vigne: 30% ny eg, ca. en tredjedel af druerne gæret med som hele klaser. Vinen var mellemdyb til lys. Lige initialt lidt fadsødme og et strejf af frugt før den lukkede ned. Smagen viste en lækker og charmerende village men en fin balance mellem sødme og fedme og et præcist afbalanceret indhold af syre.
  • Domaine Chanson Pere et Fils, Savigny 1. Cru - Dominode: Efter domainet har skiftet ejer for omkring 10 år siden har der været et vældigt kvalitetsløft. Farven var lysere end vin nummer et. Initialt lidt toastet næse – måske med et strejf af svovl som vil integreres fint. Der var toner af eukalyptus efter et øjeblik i glasset. Smagen var mere kompleks end den første vin Taninerne var på nuværende tidspunkt mere dominerende og  vinen behøver 3-4 år i flasken før den skal smages næste gang.
  • Domaine Nicholas Rossignol, Pommard 1.Cru - Epenots: Domainet arbejdet stålsat på at holde udbytte per stok til fem klaser. Principper om afstilkning / ikke-afstilkning varierer far år til år og fra mark til mark. Det hele vurderes på baggrund af druerne i årgangen. Mellemdyb farve, lukket initialt i næsen, men efter ca. 10 minutter begynder der at komme en smule præget af syre/fad. Smagen var virkelig lækker med en god struktur og en sødme / fylde der dominere, men matches af en solid tanin. Skal ikke smages igen før om 4-5 år.
  • Domaine Anne Gros. Chambolle-Musigny - La Combe d´Orveaux: Her anvendes normalt 30% nye fade til village, stigende over 50% til første Cru og op til 80% for Grand Cru. Farven var mellemdyb knapt så meget som vin nummer tre. Der var en fin næste med præg af den toastning som fadene havde fået. Smagen var domineret af en frisk, moden tanin. Det er en vin, der på nuværende tidspunkt er lidt vanskellig at vurdere præcist. Skal ligesom den forrige først smages igen om 4 år.
  • Domaine Perrot-Minot, Chambolle Musigny 1.Cru - Les Fuées: Et af Bourgognes topdomainer, der altid plejer at imponere ved vores smagninger. Her lægges en masse arbejde i såvel marken som kældrene med stadigt mere fokus på marken og kvaliteten af de druer der bringes ind. Farven var dyb, intens med en, i starten noget hård, men efter lidt tid i glasset, ren og meget fin næse. Smagen viste topkvalitet fra et utroligt godt domaine: Bløde, fuldstændigt modne taniner der balancerede perfekt med syren. Meget lang tid i munden – her er tale om en topvin, der med et lidt forslidt udtryk smager godt fra vugge til grav. Det sidste om mange, mange år for her er substans til et langt liv…
  • Domaine de Bellene, Vosne-Romanee, 1.Cru - Les Suchot: Ligesom 5 en dyb, dyb farve hvor næsen efter lidt tid viste diskrete fadtoner pakket ind i frugtsødme. Smagen var også præget af det tidlige stadie i udviklingen; god længde varder bestemt og en let adstringerende syre med en vis tone af behagelig bitterhed lå og balancerede hinanden ud. Tid!
  • Domaine Mongerat-Mugneret, Grand Cru - Grand Echezeaux: Farven dyb til mellem, intens og klar. Næsen på dette tidlige tidspunkt præget af lidt syntes jeg behagelig sødme. Slet ikke var begyndt at vise bare antydningen af modne toner i næsen på dette tidlige tidspunkt. Smagen præget af frugtsødme der helt kamuflerer den syre som ligger bagved og først vil begynde at erkendes om nogle år Skal først smages igen om 4-5 år og vil forventeligt føst være på toppen om yderligere en årrække.

 

Efter denne perlerække af stadig bedre røde vine skiftede vi til de hvide. Der har helt fra starten været enighed om at de hvide i 2010 årgangen har bedre en syre end de hvide fra den lidt varmere årgang 2009.

 

  • Domaine Alain Chavy, Puligny-Montrachet, 1.Cru – Clavoillons: Farven lys / svage orange toner. Næsen meget “tilbagelænet” og I det første stykke tid var det egentligt kun citrus jeg kunne fornemme. Smagen var præget af friske, rene taniner, der er med til at give en meget harmonisk vin. Efter lidt tid i glasset begynder der at optræde en vis fylde – denne vil naturligvis komme tydeligere frem efterhånden i løbet af de næste 3-4 år
  • Domaine Bruno Colin, Chassagne-Montrachet, 1.Cru – La Boudriotte. Farven lys – nok med lidt mere grønt skær. Begyndte lidt før den forrige vin at afsløre sin næse. En meget ren og harmonisk duft med en lækker syrekarakter som det dominerende nu. Smagen var virkelig elegant med den samme gode syre / tanin som var at finde i næsen. I mine noter har jeg kaldt det en ”sprælsk vin” og det er ment det positivt. Den vil kunne nydes allerede nu til retter hvor en vis fylde vil matche den perfekt. Vil udvikle sig positivt over de næste mange år – der er et ganske langt liv foran denne vin.
  • Domaine Francois & Antoine Jobard, Mersault 1.Cru – Genevriéres: Topdomaine i Mersault – bruger meget lidt nyt fad – måske 15% - og lagrer længere tid end de fleste på disse fade før han tapper. Farven som den forrige med lette grønlige toner. Er umiddelbart mere imødekommende end de to forrige – formentlig på grund af den længere tid på fad før tapning. Smagen er også umiddelbart mere åben og viser umiddelbar en rigtig god integration af tanin. Det er klart en vin med et meget stort potentiale, der smagte strålende allerede nu.

 

Min konklusion af smagningen var at jeg slet ikke skal holde mig tilbage med 2010 indkøb.

De hvide er efter min mening ”friskere” end 2009 og de røde har en dejlig ”stram” struktur der måske i de første år kan risikere at give nogle ”usædvanlige” oplevelser i takt med at vinens forskellige komponenter integreres. Vinen vil til sidst komme ud – efter som minimum 4-5 år i kælderen som klassiske, flotte bourgogner.


Referent: Torben Sørensen



2012



 

1.cru marken les St. George

v/Palle B. Hansen

Fredag den 16. november var den sidste smagning i selskabet for dette år. Jan Tjørnlund havde endnu en gang været en tur i Bourgogne for at købe ind. Denne gang var emnet Nuits St. George, hvor 1. cru marken les st. George skulle smages. Marken aspirerer til at søge ind i ligaen for grand cru vine – og vi skulle lige smage og den var egnet til den klassifikation.

Der var 12 vine vi skulle i gennem. Alle var købt i Bourgogne. Nogle hos dyrkeren og andre hos de lokale handlende.  Marken er beplantet fra omkring år 1000 og den har fået navnet fra St. Georges orden som også har givet navn til byen. Jorden er meget stenet, men vinene fra denne mark skulle være meget komplekse vine.

Så til selve smagningen:

For det første vil jeg foreslå at ham der sørger for indkøb af vine, taler med den person der laver smageskemaet før dette bliver lavet. Det udløste vild panik og en masse skrivefejl da rækkefølgen skulle laves om endnu engang, og det med stort set alle vinene denne gang.

Vi startede med vinen fra Gilles Remoriquet 2010 Farven var pæn rød og vinen klar. Duften var behagelig med masse af brombær. V i sad ved vores bord  og filosoferede over navnet og mente at vi muligvis havde besøgt ham i 1992. men ingen af os ”gamle” kunne huske besøget, men vi fandt ud af at det tidligere vinfirma ”cru classe” havde importeret ham. Turen i 1992 stod i ”Cru Classe’s” navn, men jeg husker ikke vi besøgte ham. Men tilbage til vinen. Gilles har 9 ha marker. Han har lavet vin i 36 år og børnene er så begyndt at tage over. Dette sidste med arvefølgen er noget at mange af dyrkerne denne aften benyttede sig af. Huset bruger mellem 15 og 40 % ny eg. Prisen for denne vin var kr. 250. Disse priser er for vinen som er købt i Frankrig, og omregnet til danske kroner.

Næste vin var fra Domaine Georges Chicotot  2010. Jan fortalte om ejeren som var en ældre herre hvis job nu var at slå en sludder af med gæsterne som kom og besøgte domaine, nu da næste generation havde taget over. En hyggelig mand mente Jan. Især da han serverede en vin for ham som var perfekt ifølge Jan. Vinen var naturlig vis blind, og Jan skulle gætte hvad årgangen var. Det kunne han ikke. Men det var en 1966 årgang. Jan var mere heldig end os andre. Alle flaskerne var så svovlet at det ikke var en nydelse at drikke, endog smage på dem. Fra hver bord blev der rendt spidsrod om vinen var OK, og det bliver den sikkert over 5-7 år, når svovlen er intigreret i vinen. Prisen var på kr 342,-

Så gik vi til vinen fra Domaine Chevillon-Chezeaux  2010. Igen en vin der var pæn klar men omend lidt lys. Domainet er startet op omkring  år 1900. Det er nu i hænderne på to brødre med familier som ikke er særlig gode til at samarbejde. Der findes ikke meget materiale om dem nogle steder. Børnene er nu gået igang på dette domaine også,  og prøver at få det til at køre med deres familer. De håndplukker druerne og prøver at få det til at blive et rigtigt godt domaine igen. Min egen  mening om denne vin. Ikke en vi og falde i svime over. En smule mørk frugt i smagen, men efter min mening en lille skævhed også som afslutter vinen. Pris kr. 319-

Turen kom nu til Domaine Alain Michelot 2010, som viste sig som en lidt mørkere vin end de første fire vine. Den havde en rigtig lækker duft – mere koncentreret i duften en rigtig god vin. Efter faderens død overtog Alain i en tidlig alder domainet efter en drøftelse med sine søskende.  Igen her er det datteren der er ved at overtage. Domainet har 7 andre parceller i området. Der bruges mellem 30 – 40 % nye fade. Parcellen på marken er på 0,19 ha. En vin der kræver tålmodighed. Pris. Kr. 274,-

Så videre til Vinene fra Robert Chevillon, hvor der var to stykker – en fra 2009 og en fra 2010. Begge to var pæne pinot røde og klare. En behagelig duft af modne bær men en smule vanilje.

2009 vinens duft var langt at foretrække. Betydelig mere elegant. Domainet er fra omkring år 1900. De overtog parcellen på 3 ha  i 1968. Omkring år 1970 begyndte han at selv at lave vin med domaines navn på. Også her er den nye generation ved at tage over.  Han bruger ikke for meget nyt fad. Af disse to vine var klart 2009 den der blev foretrukket.  Priserne var på 2009 kr. 600,- og på 2010 kr. 478.-

Vi iler videre til dom. Joseph Faiveley hvorfra vi også skulle smage to forskellige vine. Igen var det årgang 2009 og 2010. Dette domaine er det størst familieejede i Bourgogne. De laver stort set altid flotte vine. Domainet startede i 1825 og er nu på 7. generation. Havde for nogle år siden en nedtur men er helt klart oppe og ringe igen. Her er druerne håndplukket. Vinifikationen er på gammeldags facon, klarer vinen med æggehvide. Deres bedste vine tappes i hånden. Her var 2010 den mest mørke af de to vine. Begge vine havde fylde og kraft samt en dejlig lang eftersmag. Begge vine var flotte og gode repræsentanter for området. Masser af moden frugt, vanilje og lidt cigar i smagen, flotte vine. Årgang 2009 kr. 600,- og årgang 2010, kr. 562,-.

Aftenens overraskelse denne aften var Thibault Liger-Belair 2009. Historien fra dette domaine var at ejeren forfædre startede domainet i 1720. I 1852 gifter den første Liger-Belair sig ind i familien.  Den sidste fra det gamle dynasti Xavier Liger-Belair dør og Vincent tager over. Han gider imidlertid ikke lave vin, og rejser med sin kone til Paris. Efterlader sønner Thibault i Bourgogne hos bedsteforældre, hvor drengen som 11 årrig begynder at hjælpe familiens venner og bekendte i vinkældrene med at lave vin. Han læser oenelogi og starter med at sælge vin på internettet, og er nu endt som formand på familiedomainet i Bourgogne.  Han laver også vin i Beujolais, og ejer i dag de ældste vinstokke på les St. Georges marken sammen med Henri Gouies. Denne vin som vi smagte til aften vil jeg sige var aftenens bedste vin. Den eneste af dem der kunne aspirere til at blive ”hevet op” som grand cru. Eneste minus var at der stadig var en minimal svovlsmag i den. Fantastisk vin, som havde alt hvad den skulle have. Pris kr. 570,-

Partick Hudelots vin fra 2007 var meget lys. Det burde have tændt advarselslamperne med det samme. Som en af de andre ved bordet sagde ” dette er ikke en vin man skal servere,  hvis man skal lære en at smage bourgognevin”. Vinen var trist og sløv. Det bedste var historien om at den var hans gamle mor der servede vinen for Jan i Bourgogne. Og hun kunne ikke finde ud af at bruge en proptrækker, så det måtte Jan hjælpe med. Pris for denne vin kr. 342,-

Jeg tror vi alle ventede på at smage de to vine fra Dom. Henri Gouges. Han har altid lavet meget flotte vine. De vine fra han vi skulle smage var fra 2007 og 2006. Duften i 2007 var skuffende. Lille og meget kort. 2006 havde meget mere duft i sig (det ekstra år).  2007 manglede den dejlige fyldige smag af alle de modne frugter som plejer at være i domainets vine. Til gengæld var der mere bid i 2006 Der var mere liv i denne vin. Smag af modne bær og ribs. Domaine tappede allerede i 1930erne på flasker for sig selv, og Henri var forgangsmand for kampen mod vinsvindel, og med til at opbygge klassifikationssystemet i Bourgogne. Domainet hat i alt 14 ha i Nuits St. George og deriblandt 6 stk. 1. crumarker. Domainet filtrerer ikke og bruger 20 – 25 % nye fade.

Som sædvanligt i bourgogneselskabet sluttede smagningen i god ro og orden, selv om visse mennesker havde svært ved at løsrive sig fra deres pladser. Men vi skal jo være ude klokken 23. 00




Referat af smagning af vine hjemtaget af nogle af Bourgogneselskabets medlemmer

 Af Søren Thorhauge

Den 5. oktober 2012 skulle selskabet smage vine hjemtaget af et par ”udsendte” medlemmer. De to medlemmer Frank og Peter havde gjort et stort researcharbejde i Bourgogne, og det havde lykkedes dem at sammensætte en smagning af gode vine fra producenter, der ikke er specielt meget beskrevet i litteraturen. Det blev bevist på aftenen, at det ikke alene er de producenter, som er beskrevet alle vegne i den efterhånden fyldige litteratur, der kan lave god vin.

At vinene var købt på stedet medførte, at smagningen kunne holdes på en relativ beskeden pris. At nogle af vinene blev ikke transporteret hjem med egen bil, men måtte sendes gennem andre kanaler, havde den konsekvens, at de efterfølgende priser ikke kan sammenlignes, da der indgår fragt m.v. i de priser, som er angivet i danske kroner.  De priser, som er angivet i euro (€) er stalddørspriser.

34 medlemmer havde indfundet sig på aftenen.

Indledningsvis blev serveret 2 hvide Saint Aubin 1. cru ’er. Den første var Les Frionnets i årgang 2009 fra Domaine Jean-Claude Bachelet (€ 15,40). Vinen havde let gylden farve.  I næsen fornemmede man citrus, æble og annanas. Det var en ren og stringent duft af Chardonnay. Vinen havde de samme elementer i smagen og man fornemmede også fadet, der dog ikke på nogen måde var domminerende. Eftersmagen var relativ lang med syren som kontrast til frugten. Da vinen ikke kommer fra den del af kommunen, der er kendt for de bedste hvidvine, så var det et overraskende godt glas. Den næste vin var Les Murgers des Dents de Chiens fra domaine Françoise et Denis Clair, hvis domaine er relativt nyt.  Vinen var noget mørkere end den første. At den måske er mere udviklet kom også til udtryk i næsen, idet den forekom mere tung med æble og fad. Smagen forekom en smule overvoluminøs med nogen frugtsyre. Eftersmagen var dog behagelig lang. (Prisen for begge vine ligger på ca. € 15,- på domainet)

Næste sæt bestod af Rully, 1. cru, Le Pucelle, 2010 fra Domaine Jacqueson samt Chassagne-Montrachet, 1. cru, Les Macherelles fra Domaine Jean-Claude Bachelet i årgang 2009. Nogle vil nok indledningsvis mene, at den første vin var noget overmatchet. Dette skulle også vise sig at være tilfældet. Den første vin havde en flot gylden farve. Næsen afslørede noget fad og de for chardonnay karakteristiske citrusfrugter og æble. Smagen var lækker; men også noget spids foranlediget af en pæn mængde frugtsyre i vinen.  Eftersmagen var OK. Chassagnen havde en flot gylden farve. Duften en anelse lukket, men det var tydeligt at den senere ville lukke sig op med langt større kompleksitet end den forudgående. Smagen var behagelig med masser af frugt. Eftersmagen var superlækker og lang.  (Prisen for den første vin var ca. € 15,- og den anden € 23,50 på domainet forstås.)

Så over til de røde vine. Første sæt bestod af 3 vine.  Santenay, 1. cru, Clos de Tavannes, 2009, fra domaine Françoise et Denis Clair, der blev efterfulgt af to vine fra Pommard tilvirket af domaine Demougeot. Den første en kommunevin ”Les Vignots” og afslutningsvis en 1. cru, ”Les Charmots”, der ligger på Beaune-siden af landsbyen. Begge Pommard-vinene var fra årgang 2010. Den første vin havde en pæn rød farve. Næsen forekom lidt lukket, men det var nemt at fornemme kirsebærrene i duften.  Smagen var lidt rustik og man kunne tydeligt fornemme ungdommen i vinen, der også afgav toner af lakrids. Eftersmagen tørrede lidt ud i finalen. Den første Pommard var en anelse lysere. Også her var det svært at megen duft op i næsen.  Smagen var pæn, men domineret af en del frugtsyre, der bed godt fra sig. Der var dog nok frugt i vinen til en pæn eftersmag. Den sidste Pommard havde en farve, der næsten ækvivalerede kommunevinen.  Duften forekom meget speciel, og man fornemmede allerede nogle toner af moden pinot. Smagen var meget tilgængelig men ikke med den koncentration, som jeg vil forvente i en Pommard 1. cru fra en mere end acceptabel årgang. (Priserne for de tre vine er henholdsvis € 16,-, DKK. 196,- og DKK. 234,-, men kan jf. indledningen ikke sammenlignes.)

Næste sæt bestod af henholdsvis Morey St. Denis fra Hubert Lignier og en Chambolle Musigny fra Confuron-Cotetidot, begge vine i årgang 2009. Morey St. Denis’en havde en mørk rød farve. Duften var virkelig lækker med masser af røde bær, eksempelvis søde kirsebær med toner af godt integreret eg.  Smagen var domineret af syre, der dårligt tillod frugten at komme frem i billedet. Det var helt klart en vin, der skulle nydes med næsen. Chambolle Musigny’en forekom at være typisk fra denne kommune. Der var masser af frugt i næsen, med mørke bær såsom kirsebær og brombær.  Smagen var blød med igen med masser af frugt i god balance med syren. Eftersmagen var virkelig lang, og man fornemmede let en lakridstone heri. (Priserne for de to vine var hhv. DKK 274 og € 24).

Fælles for de tre vine i det sidste sæt var, at det var vine på 1. cru-niveau fra Côte de Nuits i årgang 2009. Den første vin var Gevrey-Chambertin var Domaine Maume. Domainet har en relativ beskeden produktion(Årligt ca. 1.250 kasser), hvilket kan være årsagen til, at domainet ikke er beskrevet så intensivt i litteraturen. Vinen fejlede intet. Den er en blanding af vin fra to marker,  Cherbaudes og Perrière, der begge støder op til grand cru’en Mazis-Chambertin. Farven var lettere lys rød. Duften lovede meget om vinen. Den var koncentreret med megen frugt og et velintegreret fad. Smagen holdt de samme takter, det var en meget velintegreret vin med masser af bær en lang eftersmag med masser af lakridt. En typisk Gevrey-Chambertin, der til fulde levede op til forventningerne. Næste vin var Morey-St. Denis, Les Blanchards. Farven var en smule lysere end den forudgående. Igen en lækker duft med masser af røde bær og et velintegreret fad. Igen var der rigtig god koncentration i vinen med masser af bær. Også her var eftersmagen lang med behagelige toner af lakrids. Syren var en anelse mere fremtrædende i denne vin end i Gevrey-Chambertin'en. Rosinen i pølseenden var Confuron-Cotetidot’s Vosne-Romanée, les Soucheots. Her burde komme noget fremragende vin. Forventningerne blev ikke skuffede. Souchots’en havde en farve, der til forveksling lignede den første vin i dette sæt. Snusen var super, det var næsten som at stikke næsen ned i et fad med røde frugter. Der var også masser af koncentreret frugt i smagen, der var i rigtig god balance. Eftersmagen var virkelig lang, en klar lækkerbisken, der garanteret vil udvikle sig positivt i de næste år. (Priserne for disse vine var hhv. € 36,-, DKK 436 og € 41).

Det var en virkeligt interessant aften med vine fra producenter, som vi sjældent smager i selskabets regi. Det må have været hårdt arbejde at finde frem til netop denne sammensætning. Det er positivt, at der er medlemmer, som bruger en del af deres ferie på at finde gode vine fra mindre kendte producenter frem til en smagning i selskabet. Det var en virkeligt interessant aften, og der skal findes en vinder af alle disse vine, så vil jeg pege på Confuron-Cotetidot’s Vosne-Romanée, men den vil have stærk konkurrence fra de øvrige vine i det sidste sæt. Sidst men ikke mindst skal lyde en tak til ”importørerne” for alt besværet med at få denne smagning op at stå. Jeg håber, at Peter og Frank har nydt både rejsen og smagningen.




Referat af smagning d. 14. september 2012 af vine fra Dom. Guy Amiot et Fils

 31 forventningsfulde medlemmer af selskabet samt et par gæster mødtes på den første rigtige efterårsaften, i hvert fald vejrmæssigt, til sæsonens første smagning. Emnet var hvide vine fra Dom. Guy Amiot et Fils fra Chassagne-Montrachet. I samarbejde med Jersild vin ved Erik Jersild stiftede vi bekendtskab med 9 udvalgte vine i årgang 2007, 2008, 2009 og 2010. Erik Jersild fortalte engageret undervejs om domainet, markerne og vinene. Dom. drives i dag af brødrene Thierry og Fabrice, deres oldefar Arsene grundlage domainet i 1920 med blot ca. 2. hektar. Domainet er i dag på 12,5 hektar, og drives meget traditionelt ud fra filosofien: Så lidt indgriben som muligt.

Vi lagde ud med en vin fra 2010 Bourgogne Chardonnay - denne vin, som er en domaine vin, laves af druer fra flere af domainets parceller. En rank og frisk vin, meget åben med god frugt. Denne vin lager 50 % på stål tanke og 50 % på fad, heraf 25 % nye fade. Jeg fandt at vinen havde et klassisk udtryk i glasset. En vin med en lidt poleret stil, udemærket frugt og syre og med let fedme – kan drikkes med fornøjelse nu – godt glas til prisen 120,- kr.

Næste sæt bestod af to vine begge årgang 2009: Chassagne-Montrachet Vielles Vignes og Saint Aubin 1. cru ”En Remilly”. Chassagne-Montrachet Vielles Vignes kommer fra 5-6 forskellige marker, stokkene er i gennemsnit 30-40 år – 12 måneder på fad heraf 30 % nye fade. En klassisk bouquet med lidt ristede hasselnødder – frugten var pakket lidt ned – en slank vin der i sin fremtræden måske nok var lidt enstrenget– men også imødekommende og behagelig 245,- kr. 

Saint Aubin 1. cru ”En Remilly” marken har en perfekt beliggenhed med masser af sol på en stenet undergrund øverst på bakketoppen over kommuneskellet Chassagne-Puligny. Denne vin får 50 % nyt fad. En meget åben og imødekommende floral bouquet. En fyldig og lidt mere kompleks vin end den forrige i sættet, med en større palette blandt andet med fersken og abrikos toner. En vin der modnes hurtigt og ikke skal gemmes for længe før den nydes 260,- kr.

Vi havde endnu et sæt med 2 vine fra 2009 – begge 1. cru´er henholdsvis: Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets” og Puligny-Montrachet ”Les Demoiselles”. Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets”: Denne vin kommer fra en jordbund der består af kridt, kalk og småsten. 2/3 af stokkene er over 70 år gamle, giver lavt udbytte og stokkene er ikke klonede! Vinen lagres min. 12 måneder på fad, heraf 50 % nye fade. Vinens bouquet var meget åben med mandeltoner og lys frugt.  Smagen var intens og meget lang, elegant med god substans, syren rigtig flot integreret, jeg fandt en let nøddekarakter i vinen. En rigtig flot, indsmigrende og lækker vin med godt gemmepotentiale. 365,- kr. Dette var min foreløbige favorit.

 Puligny-Montrachet ”Les Demoiselles”: Marken har en jordbund bestående af et tyndt lag klaksten direkte på klippegrund. Stokken er for 2/3 vedkommende over 70 år og altså ikke klonede ligesom det er tilfældet i ”Les Caillerets”, de resterende stokke er over 40 år.  Vinen får minimum 15 måneder på fad heraf 50 % nye fade. Denne vin er normalt meget mineralsk i bouqueten, men måske på grund af årgangen fremstod denne vin lidt atypisk med en blomsteragtig duft suppleret med eksotiske frugter. Det mindre mineralske gik igen i smagen – vinen i mit glas performede ikke rigtig på dagen - den var lidt ”tung” dog med god fedme og en umiddelbar tilgængelighed men ikke voldsomt charmerende lige nu 585,- kr.

De næste sæt vine alle Chassagne-Montrachet 1. cru bestod af hele tre vine: 2 i årgang 2008 og 1 vin i årgang 2007: ”Les Vergers” 2008, ”Clos Saint Jean” 2008 og ”Les Champgains” 2007.

Chassagne-Montrachet ”Les Vergers” 2008; denne mark har et meget tyndt jordlag på ca. 40-50 cm. inden den solide klippegrund. Vinstokkene er også her over 70 år. Minimum 12 måneder på fad heraf 50 % nye fade. Den første flaske ved vores bord havde voldsom prop så den måtte byttes til en ny og frisk flaske. En bouquet af frisk hav med gode nuancer af mineralitet. Vinen var dejlig, elegant, fyldig og med en god længde, 275,- kr.

Chassagne-Montraceht ”Clos Saint Jean” 2008; Jordbunden på denne parcel er meget jernholdig, stokkene er i gennemsnit 25-30 år og vinen får 50 % nyt fad.  Der var ret stor flaskevariation i de flasker vi serverede denne aften, den ved mit bord var nok ikke den der gjorde det aller bedste indtryk! Jeg fandt harpiks og skovbund i bouqueten og smagsoplevelsen var en lidt ”klumset” vin med bl.a. abrikoser og en tørhed i eftersmagen. Vi fik en ny flaske og her var der en helt anderledes harmoni mellem frugt og syre og en rigtig god længde. 275,- kr.

Chassagne-Montrachet ”Les Champgains” 2007 En dejlig imødekommende bouquet med florale noter og eksotisk frugt. Jeg oplevede vinen som moden med god frugt i starten, men der skete ikke rigtig nogen udvikling i glasset – måske lidt for enstrenget. Dog en rigtig god frugt. 275,- kr.

Så nåede vi til det som vi vel uden hverken under- eller overdrivelse kan sige var aftenens absolutte højdepunkt. Vi skulle smage det ypperste fra Chassagne-Montrachet noget af det ypperste i Bourgogne; Grand cru Les Montrachet i årgang 2009. En vin som flere i selskabet skulle smage for første gang. Desværre var der også her en flaske med prop – hvor er det godt at der altid er back up flasker med.

Flasken gik andægtigt fra hånd til hånd og de dyre dråber fandt vej til glassene. Arsene Amiot købte parcellen i 1920 og ny tilplantede den. De ældste stokke på Montrachet marken er således plantet i 1921-23 af Arsene Amiot. Alt foregår manuelt og udbyttet er lavet. Vinen lagrer minimum 12 måneder på 100 % nye fade. Der produceres i gennemsnit 2 fade – et sted mellem 400-600 flasker – årligt. Ja selvfølgelig var det ”barnemord” men når det er sagt så var bouqueten perfekt og balanceret, en kompleksitet med frugt og mineralitet. Vinen var indsmigrende og super elegant og balanceret. Der var en stor kompleksitet og man kunne fornemme de mange lag i vinen. Vinen havde fedme og hang godt sammen. Men hånden på hjertet 2550,- kr.; jeg må erkende at ja jeg også ”drikker etiketter” og ja det var en fantastisk stor oplevelse og når det så er sagt, så vil jeg vælge at lægge lidt af sparepengene på min nr. 2 i aften nemlig: Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets”.

Erik Jersild guidede os godt igennem aftenen med sin store viden om området suppleret med historier og anekdoter. 



Referat af Dominique Rémi Jeanniard smagning den 24. februar 2012.

 Referant: Brian Thostrup.

Til denne smagning på årets generalforsamlingsaften havde 47 medlemmer fundet vejen til Hellerup. Smagningens tema var Domaine Rémi Jeanniard. Domænet, som er etableret i 2004, ligger i Morey Sant Denis, i hjertet af Côte de Nuits på Côte d’Or (15 km syd for Dijon). Det samlede areal på 6,10 hektar er fordelt på kun 3 kommuner: Morey Saint Denis, Gevrey Chambertin og Chambolle Musigny. Rémi havde i nogle år inden etableringen arbejdet sammen med sin far og en bror, men han gik mere op i kvaliteten end de to andre. Domainet holder til i et nybygget vineri og hus.

Appellationer: 

Røde vine

Grand Cru

  • Clos de la Roche

Morey Saint Denis 1er Cru

  • Morey Saint Denis 1er cru Clos des Ormes
  • Morey Saint Denis 1er cru Les Riottes
  • Morey Saint Denis 1er cru Les Ruchots
  • Morey Saint Denis 1er cru Les Blanchards

Appellations Villages

  • Morey Saint Denis vieilles vignes
  • Morey Saint Denis
  • Gevrey Chambertin vieilles vignes
  • Chambolle Musigny vieilles vignes

Appellations Régionales

  • Bourgogne Pinot Noir
  • Bourgogne Passetoutgrain

Hvidvin

  • Bourgogne Aligoté

 Første sæt var en solo vin til lige at starte på; Bourgogne 2009. Denne vin stammer fra en enkelt parcel på 37 ar, som er plantet i 1953 i Morey Saint Denis-kommunen, og som har stednavnet ”Les Plants Gilbert” og ligger lige under appellationen Chambolle-Musigny village. Udbyttet er begrænset til 63 hl/hektar, og har i 2009 givet knap 3.000 flasker. Vinmarkerne pløjes regelmæssigt for at undgå, at jorden sætter sig. Udbyttet styres ved at udføre en hård beskæring allerede i foråret. I løbet af juli måned gennemgåes markerne igen for at fjerne druer, hvis der er for mange. I løbet af høsten, som foregår i hånden, gennemgår druerne en sidste sortering i marken. Druerne høstes, når de er helt modne. Formålet er at opnå så stor aromatisk fylde som muligt. Druerne afstilkes 100 % under høsten. Vinifikationen er traditionel og varer ca. 3 uger. Vinifikationen udføres på isolerede tanke i stål. Nedpresning af druekød og –skaller (pigeage) og aftapning af most nedefra, som derefter hældes oven i tanken (remontage) udføres efter behov. Der anvendes en pneumatisk presse af hensyn til vinen. Vinen ligger på egefade (228 liter) i 12 måneder. Til Grand Cru-vinen anvender s 75 % nye fade, til 1er- cru’erne mellem 30 og 50 % nye fade og til villages-vinene 20 % nye fade. Træet kommer fra skovene i Midtfrankrig. I næsen fremstår Bourgogne 2009 med en svag duft og lidt simpel. Relativ enkel, men god smag. Lidt tanin og bitterhed. En tilforladelig vin, der ikke er noget særligt. Pris kr. 52,00. Denne vin var i lighed med alle aftenens andre vine indkøbt på domainet. 

  1. sæt bestod af Morey-Saint-Denis 2009 og Morey-Saint-Denis Vieilles Vignes 2009. VV stammer fra over 50 år gamle stokke. Udbytte 48hl/hektar. Den første vin havde en pæn, ren duft. God frugt, men lidt simpel. Lidt blød. OK glas. VV’eren var den bedste af de 2. En mere intens duft, god smag og stof. En klasse over. Priserne: 92,00 og 101,00. 
  2. sæt bød på Chambolle-Musigny VV 2009 og Gevrey-Chambertin VV 2009. Chambolle’n kommer fra 2 parceller, som er mere end 50 år gamle, og har stednavnene ”Chardannes” og ”Les Drazeys”. Udbyttet er 52 hl/ha. Der er produceret knap 3.000 flasker. Flere gode nuancer. Klart bedst hidtil. Koncentration, længde og dybde. Elegance. Lækker vin. Gevrey’en havde lidt mere power i tuden, mere rå/hård, og fin koncentration. Levede ikke op til Chambolle. Hård. Sættet er dog et løft op. Priserne: 112,00 for Chambolle og 108,00 for Gevrey. 
  3. sæt var igen en solist; Morey-Sainbt-Denis, 1er Cru Clos des Ormes, 2009. Denne vin stammer fra en parcel på 31 ar, som er plantet i 1951. Jorden er leret og let stenet, og vinene har krop, fedme og mineralitet, og er mere tanniske end i resten af landsbyen. I 2009 er der produceret knap 2.000 flasker. Udbyttet er begrænset til 48 hl/hektar. Frugtsmag, dejlig vin, der skal gemmes et par år. Ikke så charmerende som chambolle. Kirsebær. Rigtig god vin, der bliver endnu bedre af lidt tid i flasken. Kr. 132,00. 
  4. og aftenens sidste sæt ar 2 flasker Morey-Saint-Denis, 1er Cru les Ruchots i 2009 og 2008. Vinene stammer fra en enkelt parcel, som er plantet i 1969. Fladt terræn og dyb, let stenet og okkerfarvet jord. Beliggende under Clos-de-Tart og Bonnes Mares, giver les Ruchots fyldige, fede vine med megen rundhed, som i munden er silkebløde, kraftfulde og med umådelig længde. Eksponeret stik syd og beliggende i læ af husene for nordenvinden har dette terroir førhen givet ly til bisværme/bistader. Der er i 2009 produceret 1.500 flasker. Udbyttet er 48 hl/hektar. Kommentarerne lød, at der er mere potentiale i 09’eren. Lidt grøn smag a la 2003. Rigtig, rigtig dejligt glas. 2008 var meget udviklet, lidt flad. Overmoden, for udviklet i forhold til at være en 2008 – den er jo ung! Fantastisk bouquet, men smagen følger ikke med. Priserne: 132,00 og 129,00.


Et studie af 2006- 2007- og 2008-årgangene   

v/Palle B. Hansen

Det var en af de første forårsdage med temperaturer der var tocifret og fuglene sang da vi kom til menighedshuset. Vi ville blive 36 medlemmer til smagningen og som man kan se af overskriften var det en smagning vi ikke vandt til. Oprindeligt skulle vi have haft besøg af en importør, som var sprunget fra en måned før. Vi skulle i en fart finde på noget andet, og heldigvis har vi i bestyrelsen en som rejser meget i bourgogne, og som aldrig kommer tomhændet hjem fra sine rejser. Han tilbød at være vores importør for denne smagning. Han skulle lige se hvad kælderen kunne byde på af vine.

Årgangene vi skulle smage denne gang, var årgange der lå mellem top årgange som 2005 og 2009. årgange der blev hurtigt forbigået, men som ved nærmere bekendtskab ”slet ikke er så ringe endda”

Vi havde valgt vine fra hele cote d’or og valget var faldet på Domaine Lorenzon Mercurey Champs Martin 1. cru Cuvée Carline -  Domaine Pavelot Savigny-les-Beaune Dominode 1. cru - Domaine Michel Lafarge Volnay Clos de Chènes 1. cru samt Domaine Grivot Vosne-Romanée Beaux Monts 1. cru.. Altså i alt 12 vine vi skulle igennem  

De 3 første vine Domaine Lorenzon Mercurey Champs Martin 1. cru Cuvée Carline var ret forskellige årgang for årgang. 2006 havde en del frugt – ribs ikke for kraftige frugter. Efter min mening kunne den med stor fornøjelse drikkes nu. 2007 var lidt mere stram i smagen. Selv om der blev sagt at 2007 er en restaurant overgang (hurtig drikkeklar) så var der mere liv i den. Kunne godt ligge 5 år endnu. 2008 som havde ligget i kortest tid, syntes vores bord at den manglede lidt krop. Der var lidt diskussion om den manglede 5 7 år før den var klar, med det er op til en selv at bedømme. Personlig tror jeg ikke at den var blevet meget bedre efter det antal år. Var den lukket ned nu eller hvad? Ved vores bord blev der snakket om tysk spätburgunder, som sammenligning, var det helt hen vi vejret?. Domainet ligger som sagt i Mercurey og parcellen er opkaldt efter ejerens søster. Selv skriver han på hjemmeside at den har en smag af kirsebær og let chokolade. Priserne for disse vine som er købt i Bourgogne er/var omkring kr. 200.

Vi drager nu mod nord til den store by som hedder Savigny les Beaune, en storby som har to bagerforretninger og en slagter samt et lille museum.  I denne by ligger dom. Pavelot. En ældre franskmand hvor det er vigtigt at domainet går i arv fra far til søn, som det har gjort igennem generationer. Og den ældre generation har ikke sluppet tøjlerne helt endnu. Sønnen bliver stadig overvåget.

Domaine Pavelot Savigny-les-Beaune Dominode 1. cru, var navnet på den parcel vi skulle smage fra. Det er den man altid skal smage når man besøger dem. Marken består af druer der for 40 % vedkomne er omkring 80 år gamle og ned til 15 år som de yngste. Han bruger 1/3 ny eg til til lagering. Som der står på hjemmesiden: Denne vin får ikke sit navn fra det latinske "Dominus" (master), fordi den tilhørte herre Savigny. Den er placeret på en stejl skråning, hvor lerjord, har en betydelig andel af silt * (lt, (eng. 'dynd, bundslam', af meng. cylte, af uvis opr.), bjergart- og mineralfragmenter med kornstørrelse mellem ler og sand (0,002-0,062 mm). Den øvre korngrænse svarer omtrent til størrelsen af den mindste partikel, der kan skelnes med det blotte øje. I modsætning til ler er silt stort set uplastisk og bliver usammenhængende ved lufttørring. Silt aflejres primært ved bundfældning i næsten stillestående eller svagt strømmende vand i fx floder, søer eller i havet, men kan også være vindaflejret) og sand. Med sin dybefarvet, giver denne vin en lækker bouquet, meget kompleks, eller frugt, krydderier og moskus. Harmoni, koncentration, fløjlsagtig, kødfulde intens, vedvarende, mange adjektiver, der gør denne vin spydspids af domænet. Meget vinøs Pinot, er denne vin med stor aldrende (15 år) også kendt for at være populær i sine yngre år for fans af magt. Og han har sgu ret!!.

Vi kunne mærke vi var kommet længere nordpå. Forskellen på de to første 2006 samt 2007 var der, ja, men den var ikke så stor, som til 2008, hvor rygterne ved bordet var at faderen ikke havde været hjemme da vin var blevet lavet. Alle tre dejlige vine, men 2008 mere intens med en hindbærfinish som passede godt til den pæne eftersmag som der var i vinen. Alt i alt tre dejlige vine som kommer fra et velrenommeret domaine i Bourgogne. Sådanne vine er jo ikke gratis, så vores udsendt måtte erlægge omkring kr. 180,- pr flaske

Vi iler videre til Domaine Michel Lafarge Volnay Clos de Chènes 1. cru. Det burde være nok at skrive navnet og så gå videre til den sidste vin. Har du besøgt og smagt en vin fra dette domaine – så er den brændt fast i din hjerne under dejlige bourgogner. Kort om domainet her: Familien har en ejendom, i landsbyen Volnay, blev oprettet i begyndelsen af det nittende århundrede. Da hver generation stræber efter at gøre det trives og vokse. Ejendommen dækker nu 12 hektar

Den høst, der traditionelt solgt i tønder, er fra 1934 årgang, delvist aftapning og sælges direkte. Det er siden 1960'erne, hvor der kun sælges i flasker. Hans vinstokke er minimum 50 år gamle.

I traditionen af ​​cisterciensermunkene, der opdagede, at der over 1000 år, den subtile alkymi mellem jorden, druesort og menneskets hånd, er familien af vinelskere spredt over året respekt for jorden til at efterlade de kommende generationer med disse perler af naturen. Vi har altid praktiseret på husets vinmarker traditionelle vinavl. Siden 1997 gav Frederik (Michels søn) orientering at det nu laves biodynamisk. Hele området dyrkes med denne metode siden 2000. Bio dynamie er en dyrkningsmetode baseret på observation af de cyklusser af naturen og en meget naturlig behandling.  Det hjælper med at genoprette jorden, mens den dynamiske regenerering.

Vinene fra Lafarge behøver man vel ikke at snakke for meget om. Har du smagt hans vine vil du huske dem. Især Clos de Chénes. Alle tre meget flotte vine især 2008. vine der skal drikkes en gang i fremtiden. Jeg har en svaghed for Pommard og Volnay vine. Og blandt andet vine fra dette domaine. Priserne for disse vine? Omkring kr. 400, stykket.

Ja så var der kun 3 vine tilbage. Det var vine som hed  Domaine Grivot Vosne-Romanée Beaux Monts 1. cru.  Jaså nu skal vi op til bourgognes allerhelligste område. Besøg han hjemmeside, og du bliver mødt af de blide toner fra Mozart, der kommer ud gennem højtalerne. Beaux Monts er en af han mange vine som tæller vine fra der klassificeres fra den bare bourgogne til Grand cru fra de helt store marker i cote de nuits. Som han skriver ” denne vin er fyldt med smagen af røde bar og eksotisk frugt – og han mener derfor at det altid er den vin som folk der besøger ham altid kan lide. Den lager flot, men den er alt for ung til at drikke nu. Næe giv den 10 – 15 år – så kommer der finesser og andet godt frem som er gemt langt væk nu.

Familien Grivot kom nordfra – fra Juraområdet og investerede i et stykke jord i Vosne Romanee. Det var Gaston Grivot der startede hele firmaet op til hvad det er i dag og det er nu oldebarnet Etienne overtog domainet efter en uddannelse blandt andet i Californien.

Disse 3 vine var uforlignelige. Enormt koncentrerede og (igen) især 2008 som blev hængende i munden i urolig lang tid. Alt i alt var det en utrolig dejlig smagning. Så de folk der kom fik valuta for deres penge. Desuden var der auktion over vine fra lageret – en begivenhed der altid er sjovt at overvære fra sidelinjen. Selfølgelig er det det problem at man ikke kan gå på toilettet under auktionen, da auktionarius holder dig fast på et bud hvis du rejser dig op.

En aften der vil blive husket i selskabet

Da vi gik hjem denne aften var det ikke fuglene der sang, men medlemmerne!


Referat fra Chambolle Musigny Les Charmes smagning d. 20. Januar 2012

v/Bjarne Andersen 

Chambolle Musigny Les Charmes var teamet denne aften, og et populært et af slagsen, idet hele 48 medlemmer havde meldt sig til, dejligt.

Der var da også lagt op til en ret unik smagning, idet Jan havde formået at fremskaffe vine fra 10 ud af 12 domaine ejere i marken. Charmes marken udgør et areal på 9,3 ha. fordelt på tre plots, som kunne ses på det udmærkede kort, som blev omdelt. Nils Dyvad kunne tillige supplere med at navnet ”Charmes”, ikke har spor med charme at gøre, men slet og ret betyder fælled.

Således rustet med lidt historie og facts, kunne smagningen løbe af stablen.

Vi lagde fra land med en solist, Dom. Ghislaine Barthod 2004. Fin næse, stadig med røde noter i form af bær – jordbær. Elegant og fløjlsblød, som fik humøret i vejret. Fin approach og syreattack, når man lige får den i munden, en knivspids grønt og bittert, men god balance. Ganske fin åbning med denne 04’er, stadig holdbar, og sikkert god til noget mad. 540 kr. hos Dronninggaard Vinimport, endda efter rabat.

Herefter kom vinene i sæt af to.

Først et 2007 sæt med Dom. Dominique Laurent 2007, Vieilles Vignes og Dom. Christian Clerget 2007.

Laurent har jo været kendt, eller snarere berygtet for sine ’200% nye fade’ vine, men har lagt stilen om, og er måske ikke endt i modsatte grøft, men har skåret væsentligt ned på brug af nye fade. Således også med denne vin, som dog har en del fadpræg. Oser af dejligt indbydende af bærtoner, intens og fint afstemt med fadet. Lækker næse og sødmefuld med ristede toner. Saftig og god frugtkoncentration, fin balance, og smagen bekræfter godt afstemt fad. Fin længde og eftersmag. Den kunne jeg godt li’, og jeg kan bedre lide denne Laurent stil. 330 kr. i Bourgogne.

Clergets var i en anden boldgade. Stringent og initialt en anelse reserveret, men god koncentration kunne fornemmes. Mineralske noter og knap så kompleks som Laurents, en anelse tør. Bliver den mon bedre? Erhvervet for 364 kr. i Bourgogne.

Dernæst et 2008 sæt med Dom. Ponsot 2008 og Dom. des Chezeaux 2008

Dette sæt var ekstra interessant, idet begge vine er fremstillet af Ponsot, og spørgsmålet var så om det så var mulig at smage forskel. Umiddelbart efter opskænkning var der en vis forskel at spore, men efter noget tid i glasset udjævnede dette sig noget, og de fremstod mere ens.

Ponsot startede op med en et vist element af modenhed, nærmest lidt over i det kødfulde suppleret med fine bærnoter og god dybde. I munden dukkede det moden udtryk frem igen, med stor koncentration. En ren og betagende vin, som udfordrer intellektet. Spændende. Og så kan den fås til 319 kr. i Bourgogne.

des Chezeax var umiddelbart lidt skarp. Kraftfuld entre, lidt bulderbasse over den, ikke just elegant Chambolle stil. Men god finish og pæn længde. Jeg ville vælge Ponsots af de to vine. 342 kr. i Bourgogne.

Og så skiftede vi årgang til 2009 på de resterende vine

Dom. Hudelot-Baillet 2009 og Dom. Gilbert et Christine Felettig 2009

Hudelot-Baillet var ikke så åben, men ret tæt og godt stof kunne fornemmes under det lukkede lag, fin koncentration. Åbner op med sødme i retning af jordbær efter noget tid i glasset, og forekommer elegant. I smagen ristede toner, tør og stram, og ikke helt i overensstemmelse med hvad duften lover. 232 kr. på domainet.

Felettig gav umiddelbart ikke så meget fra sig, meget svær at penetrere. Ret tanninsk , forekommer hård og stram  med en del bitterstof. Lidt krydderi, ikke ligefrem nogen charmetrold. Skal nok gemmes et par år før den viser lidt blidere toner, men jeg er ikke sikker. 243 kr. på domainet.

Dom. Alain Hudelot-Noëllat 2009 og Dom. Michèle & Patrice Rion 2009

Hudelot-Noëllat besad fin intensitet og indbydende duftindtryk, fint afstemt og finesserig samt god balance. Faddomineret men godt pakket ind i rigelige mængder frugt og samtidig meget saftig med fin længde og afslutning. Absolut en god vin. 550 kr. hos Theis.

Rion var elegant og blød, silkeagtig og forførende pakket ind i et stramt outfit. Mineralske toner, godt attack i munden, kraftig og insisterende, nærmest dramatisk, og lidt peber i eftersmagen. Godt potentielle i denne vin. 335 kr. på domainet.

Dom. Amiot-Servelle 2009 og Dom. François Bertheau 2009

Amiot-Servelle var initialt lidt lukket, giver ikke rigtig noget fra sig. Åbner dog op med dyb sødmefuld frugt efter nogen tid. Kraftig, tanninsk power. En rigtig god vin, men ikke med Chambolles typiske charme, i hvert fald en powerfuld Chambolle. Gem. 274 kr. på domainet.

Bertheau var meget mineralsk, men også lidt lukket til at starte med. Lidt sveskeblommer i næsen og også en lidt prikkende fornemmelse. Superlækker smag, som pt. giver meget mere end hvad næsen giver lovning om. Stor vin og fint potentiale. Bertheau gjorde det igen, aftenens vin efter min og en del andres mening. 380 kr. på domainet.

Sammenfattende kan siges, at selv fra samme mark og årgang, kan vinene falde meget forskelligt ud, og at det i sidste ende er domainet, der sætter præg på vinen. Men en god og lærerig smagning, og tak til Jan for at have bragt vinene hjem fra Bourgogne.



2011


Årgang 2009

V/Torben Sørensen

Fredag d. 18. november havde 36 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup.

Temaet var den første samlede test af årgang 2009; årgangen der fra alle sider udråbes som helt fantastisk og som har været særdeles efterspurgt allerede da de første muligheder kom for at forudbestille eller reservere dem.

Det lyder på mange måder som en historie vi har hørt før; der har været tilfælde igennem årene hvor det passede men sandelig også de årgange, der ikke stod distancen på den lange bane. Nogle af de ikke-mindeværdige årgange har man haft indtryk af var opreklameret af rent markedsføringsmæssige grunde – måske efter et par mindre gode år.

Op til 2009 har der nu ikke været nogen helt elendige årgange rent faktisk. 2005 var og er fantastisk, men både 2006, 2007 og såmænd også 2008 vil bestemt få et rimeligt eftermæle. Årgang 2010 tegner også ganske lovende om end der vil blive tale om et lavere udbytte end normalt.

Vinteren 2008-09 var ganske kold; der var sne og frost i Bourgogne hvilket traditionelt skulle mindske overlevelsen fra år til år af skadevoldende organismer som svampe.

Foråret var smukt og der var en ensartet og hurtig blomstring i maj måned. At blomstringen ikke trækker ud skulle i sidste ende gøre druer mere homogent modne når høsten nærmere sig.

I sommerens løb var der kun en smule uvejr og ingen betydelige skader. Modningen tog fart i august hvor der kom tør varme. Høsten fandt hos langt de fleste producenter sted mellem d. 7. og d. 21. september i perfekt vejr. De druer der kom i hus var så perfekte at sorteringen gik meget let; druerne var faktisk perfekte alle steder.

Overordnet set vurderes de røde som havende en lidt bedre kvalitet end de hvide i 2009.

Smagningen startede med to hvide vine:

Domaine Hubert Lamy, St. Aubin “Frionnes” 1. cru, 2009: Olivier Lamy har stået for produktionen siden midt i 1990´erne. Han havde produceret en ret lys, næsten klar vin der initialt var temmelig lukket. Vinen blev serveret ret kold og efter et øjeblik begyndte der at komme toner af fadet frem. Smagen var præget af en fin syre i en god balance. En ren, nydelig vin som skal have 2-4 år før den rigtigt begynder at vise noget.

Domaine Fontaine-Gangnard, Chassagne-Montrachet, ”Clos st. Jean » 1. cru, 2009: Der var lidt mere farve i denne vin – stadig meget lys, men med et mere gulligt skær, Igen var næsen meget lukket, mens smagen efter lidt tid, umiddelbart var mere åben med en vis fedme / fylde. Den var adstringerende på grund af en pæn mængde syre, men der var samlet set fin balance i vinen.

To gode hvidvine i en for de hvide ”almindelig årgang”. Begge skal have nogle få år i kælderen for at vise deres fulde potentiale.

Herefter gik vi over til de røde vine. Første to vine var Domaine Roger Belland, Santenay ”Beauregard” 1. cru 2009 og domaine Lucien Muzard Santenay ”Clos des Mouche” 1. cru 2009.

Belland bruger pressede korkpropper som han mener, reducerer risikoen for propsyge. Hans vin var mellemdyb lilla med en fin lille pinotnæse. Der var tale om en ægte Santenay med et ganske udtalt taninbid. Skal ligge 4-5 år. Luzien Muzard´s vin var lidt dybere i farven. Næsen på nuværende tidspunkt præget af fadets toastning. I munden umiddelbart lidt mere imødekommende end Belland´s vin. Efter et kort øjeblik blev smagen reduceret og der kom en lidt ”besk” afslutning. Vinen var bestemt fra Santenay! Nogle meget negative smagenoter fra Burghound kunne vi ikke bekræfte men at den ER lidt specielt vil jeg medgive.

Domaine Pavelot var repræsenteret med Beaune ”Bressandes” 1. cru 2009 og domaine Michel Lafarge med Beaune ”Les Aigrots” 1. cru 2009. Pavelot var mellemdyb lilla i farven. Umiddelbart inden næsen lukkede ned var der en fin lille duft af hindbær. Smagen viste en god balance mellem fugtsyre og tanin. Jeg har skrevet ”lækker” i mine noter.

Lafarge, nu repræsenteret af Frederic, siger ligesom Pavelot at vinen laves i markerne. Deres Aigrot var mellemdyb rød med en næse domineret af fadet. Der var fedme, fylde og sødme (?) i smagen. Taninen var helt integreret.

De efterfølgende to vine fra fra henholdsvis domaine D´Eugenie Vosne-Romanée village 2009 og domaine Jean-Michel Guillon Gevrey-Chambertin ”Champonnets” 1. cru 2009.

Domaine D´Eugenie er opstået efter ophøret af domaine Rene Engel.  Deres village var mellemdyb rød med en fin frugt (lidt mørkere bær) i næsen. Smagen viste en fantastik harmoni. Den var elegant med en perfekt balance mellem fedmen og taninerne. Der var tale om en meget klassisk Vosne-Romanée stil. En helt utrolig kommunevin!

Jean-Michel Guillon har en ret karakteristisk stil med stor ekstraktion med kold maceration og brug af nye fade. Farven var dyb violet. Næsen på nuværende tidspunkt altdominerende præget af fad. Smagen var rustik, fyldig med masser af tanin. Der var bestemt også frugt men vinen vil have rigtigt godt af 6-7 år i kælderen til at få integrere de forskellige komponenter ordentligt.

En gammel kending var også domaine Michel Gros med Vosne-Romanée ”Aux Brulees” 1. cru 2009. Den blev smagt op miod Domaine Thibault Liger-Belair Chambolle-Musigny ”Les Gruenchers” 1. cru 2009. Michel Gros laver altid fantastisk vin med klassisk stort aftryk af områdets terroir. Farven var mellemrød – initialt meget lidt i næsen, men efter lidt tid kom der mørke bær frem. Smagen var rank, stilfuld og helt klassisk for sit område. Skal ligge mindst 5 og hellere 10 år.

Vinen fra Thibault Liger-Belair var ligeledes mellemrød men en initialt mere givende næse hvor der var de mere animalske, klassiske pinot karakteristika. Den er reelt en negotientvin men han er fantastisk omhyggelig med udvælgelse og instruere ejerne af de parceller han handler med omhyggeligt omkring stokkenes pleje og pasning. Jeg fandt atter en smag der var umiddelbart i stor balance og som ”gav noget” trods vinens unge alder. Masser af tanin / frugt garanterer et liv på 5-8 år uden problemer.

Finalerunden var to grand cru vine; domaine Perrot-Minot ”Chapelle-Chambertin” Grand Cru 2009 og domaine Rossignol-Trapet ”Latriciéres-Chambertin” Grand Cru 2009. Det var også her vi fandt aftenens dyreste vin fra Perrot-Minot til omkring kr. 1.500 flasken. De andre topvine lå typisk på omkring kr. 500.

Domaine Perrot-Minot har en meget hård sortering af deres druer fra rigtigt gamle stokke.  Deres vin var dyb, dyb violet. Næsen var pakket med røde bær af flere typer. Smagen var arrangementets mest lovende – og det siger ikke så lidt i denne aftens selskab. Her var en fuldstændig perfekt balance mellem enorme mængder frugt og store mængder tanin. Skal ligge mindst 10 år før den skal nydes!

Domaine Rossignol-Trapet havde en vin med en klart lysere farve – der var nærmest let orange skær over kanten. Næsen præget af mørkere røde bær. Længden i smagen var også her utrolig – balancen ligeledes helt perfekt og uangribelig. Skal også ligge i 10 før den virkeligt vil vise sit værd.


Duel mellem Lamarche og Guillon

Af Palle B. Hansen

Fredag den 14. oktober var der kaldt til smagning/duel i menighedshuset mellem Domaine Jean-Michel Guillon og Domaine Francois Lamarche begge velrenommerede huse i Cote de Nuit.

Vi havde snakket med Theis Vine om de ville komme, men p.g.a kommende efterårsferie kunne de ikke. Vi fik i stedet 25 % rabat på vinene hvis vi selv ville præsenter dem – og det gjorde vi så. 

Lidt om domainerne: Dom. Lamarche har eksisteret Siden 1797, på den prestigefyldte skråning i Vosne-Romanée og i Vougeot hvor vinmarkerne bugner med de dejlige Pinot Noir druer. Fra disse marker, producerer huset fjorten forskellige vine, herunder la Grande Rue, som er et monopol (eneejer) en af de Grands Crus der findes i Vosne-Romanée. Lamarche huset, som nu kan prale af et samlet areal på næsten 28 hektar. Det er et familieforetagende, hvis oprindelse går tilbage flere generationer..

I dag er det de sidst to generationer der passer domaine. Og som et gammelt familiedomaine er det mændene der laver vinen og kvinderne der tager sig af regnskabet og kontakten ud af til.

Bourgogneselskabet besøgte domainet i 1998. ifølge referatet fra turen skete der følgende:

Endnu en smagning ventede. Denne gang hos Dom. Lamarche i Vosne-Romaneé.  Madame som modtog os med en tale om vinhandlere, der ikke var til at stole på, men vi fik behændig drejet samtalen over på hendes vine. 

Vi smagte: fra fad Vosne-Romaneé 96 – Charmes Chambertin 1. Cru 96 - Clos Vougout 94, samt sluttede af med La Grande Rue 93. 

Hurra her var der en der ville sælge til selskabet. Der blev uddelt bestillingslister i bussen, og da vi kom til hotellet, sad Palle og Torben klar til at se kontanter.

De har en imponerende stribe af marker der ser ud som følger: Grands Crus: La Grande Rue, monopole - Clos-de-Vougeot Grands-ÉchezeauxÉchezeaux

Premiers Crus Vosne-Romanée La Croix Rameau Vosne-Romanée, Les Malconsorts Vosne-Romanée, Les Chaumes Vosne-Romanée, Les Suchots Nuits-St-Georges Les Cras

Appellations Village et Bourgogne Vosne-Romanée Bourgogne Hautes Côtes de Nuits Bourgogne, Passetoutgrain, Bourgogne Aligoté (blanc), Bourgogne Crémant de Bourgogne

Det var nu ikke alle de dejlig dråber vi skulle igennem på denne aften, med et lille udvalg bestående af Bourgogne Pinot Noir, Vosne Romanée, Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes, Vosne Romanée 1. Cru – Suchots, og Clos Vougeot Grand Cru – alle vinene fra 2009 og det ledte tanken hen på barnemord

Lidt om modparten J.M Guillon: Vin-producent siden 1980, har Jean-Michel Guillon nu 13 hektar domæne placeret på skråningerne i Bourgogne. Hvor Lamarche er i Vosne Romanee er Guillon i Gervry Chamber tin. Der er det svært at lade de to vine duellere, to forskellig undergrunde, to meget forskellige dyrkere men vi prøver alligevel.

De fleste af Guillons vine ligger i Gevrey Chambertin, men der er også lidt fra Massaney, Morey St Dennis, Chambolle Musigny og endda Santeney. Guillon var oprindeligt pilot og ingeniør inden han tilfældigvis kom igennem byen i de sene 70 ere. Han syntes om stedet og fik købt et hus og et par parceller og så kørte den bare der ud af.

Ham har selskabet også besøgt. Se hvad der blev skrevet om det:

Alle kom i god stand op fra Beaumont’s kælder, og således kunne vi drage videre ud i det franske, med næste destination hos Domaine Jean-Michel Guillon i Gevrey-Chambertin. Han fortalte om sin produktion, hvor grøn høst er en naturlig del. Der plukkes, så der er 6-7 klaser pr. stok tilbage. Markerne overvåges nøje, så sygdomme opdages i tide. Druerne sorteres. Vinifikatonen tager 4-5 uger. Nænsom presning efterfulgt af 13-14 måneders lagring på nye fade. Jean-Michel er i øvrigt stadig chef for et luftfartsselskab, men koncentrerer sig nu mest om vinene. Sønnen Alexis skal overtage mere og mere af arbejdet. Selv vil han tage sig af kunderne. Han køber 150 nye fade hvert år til en pris mellem euro 550-750 pr. fad. Vi viste på forhånd, at Jean-Michel skulle tøs op, og det kom til at holde stik; ikke mindst fik vi hidset ham op til at se på hans Clos de Vougeot. Og selv om der til at starte med var mere eller mindre udsolgt, så kunne vi alligevel købe en del af hans vine. Det blev der også. Vi smagte følgende vine: Santenay Blanc, Les Bras, 2004, Gevrey-Chambertin VV, 2004, Gevrey-Chambertin, Clos Prieur, 1. Cru, 2004, Gevrey-Chambertin, Les Champonnets, 1. Cru, 2004, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2004

Smagningen i menighedshuset var lidt anderledes. Der fik vi: Bourgogne Rouge, Gevrey-Chambertin, Gevrey-Chambertin  1. Cru - La Perrières, Gevrey-Chambertin 1. Cru - Clos Prieur og Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle

Vi begyndte med Bourgogne rouge fra Guillon mod Bourgogne Pinot Noir Fra Lamarche. Guillon bruge 50 % nye fade på denne vin. Begge vine var vellavet selv om dyrkerne syntes at 2009 var en vanskelig årgang at arbejde med. Lamarche var stadig mest lukket, men mit eget synspunkt var at Guillon vandt med en mulehår.

De to næste vine var: Gevrey-Chambertin samt Vosne Romanee – begge kommune vine. Begge vine var meget behagelige at drikke nu. Rigtig gode. Guillons vin havde en duft af kloark/stald der trængte til at blive rengjort, den var stadig meget rå. Lamarche var meget kødfuld en god fylde, stadig meget tannin samt røde bær – flotte vine begge to, men min stemme ramte denne gang på Lamarche

Så kom turen til de to 1.cru vine nemlig Gevrey-Chambertin 1. Cru - La Perrières – mod Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes. Den første vin var let skuffende – vinen var for dyr, (priserne kommer senere) – jeg havde regnet med noget mere fra en 1. cru vin.  Vosne Romanee vinen var meget flottere end Gevrey-Chambertinen. Halvgamle vinstokke 45 år, og der bliver kun lavet 3000 flasker om året – absolut den flotteste af disse to vine, smag af jord, frugt – let rustik. I forhold til de to kommune vine følte jeg man blev taget ved næsen.

Så kom til Gevrey-Chambertin  1. Cru - Clos Prieur vs Vosne Romanée 1. Cru – Suchots. Se nu begynder det at blive spændende. Begge vine flotte og velsmagende. Guillons vin havde alt i sig frugter, bolsjer, kaffe og endog let træ i eftersmagen. Lamarche vinen var også flot, men var betydelig mere rå og hård på ikke rigtigt åben på nuværende tidspunkt. Denne omgang gik til Guillon.

Så var afslutningen ved at være klar. Den ene Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle mod Clos Vougeot Grand Cru – en 1. Cru mod en Grand cru. En sådan omgang kan være svær at afgøre, så det vil jeg lade medlemmerne der var til smagningen selv afgøre, men for mig var der ingen tvivl. Guilon løb med sejren. Den vin havde det hele i sig. Hvorimod Clos Vougeot var for lukket (endnu)- men lad os prøve om nogle år igen og se hvem der bærer sejren hjem. Selv ved den afstemning der var i salen stod det uafgjort, så det var en svær balance.



Smagning af vine hentet hjem fra Bourgogne.

Af Søren Thorhauge

36 personer havde den 16. september fundet det interessant at smage vine, som nogle af Bourgogneselskabets medlemmer havde medbragt fra en tur til det forjættede land.

Vinene var anskaffet til særdeles favorable priser på stedet, og gennemgående var der tale om producenter, som man ikke normalt stifter bekendtskab med i det daglige. Som det kan ses af det efterfølgende, så kan der gøres gode køb ved "stalddørene" i Bourgogne.

Aftenens første vin var Santenay 1. cru, Clos de Tavannes fra Domaine Francois og Denis Clair i årgang 2009. Vinen havde en pæn rød farve. Der kunne registreres en anelse violet i kanten. Der kunne anes røde frugter i duften, der dog forekom en anelse lukket. Vinen var typisk 2009'er med rigtig god frugt, der blev afbalanceret af en passende mængde syre. Eftersmagen var pæn og lang. Købt på stedet til kr. 135,- pr. flaske må siges at være mere end i orden. Domaine Denis Clair er tidligere blevet importeret af A Vinstow, men domainets status på det danske marked er ukendt.

De to næste vine var begge fra Pommard og i årgang 2009.  Den første kom fra marken Les Vignots, fra Domaine Demougeot.  Den næste var en 1. cru fra marken Charmots fra det samme domaine.  Viognots'en var pæn mørk i farven med en anelse violet i kanten.  Næsen var temmelig lukket, men det var ikke umuligt at genkende nogle røde bær. Smagen var allerede lækker med masser af frugt, der var i balance med syren. En vin der helt klart vil udvikle sig over de næste år, men den virker allerede klar nu. 1. cru'en var forbavsende nok lysere end kommunevinen, men det skal man nu ikke lade sig forlede af. Næsen var omend muligt endnu mere lukket, men at vinen kommer fra en god årgang, lod sig ikke skjule i smagen. Det var en koncentreret fætter med masser af frugt med tanniner, der for nærværende virkede noget udtørrende i finalen. Denne vin må bliver rigtig god efter nogle år i kælderen, og jeg tror, at den tålmodige vil blive belønnet. Det er ukendt, om domainet har eller har haft en dansk importør.

Næste sæt var fra Côte de Nuits, nærmere betegnet fra Nuits St. Georges.. Begge vine kom fra Domaine Chauvenet-Chopin. Først en Kommunevin fra marken Les Charmottes, der blev efterfulgt af en 1. cru fra marken les Chaignots. Kommunevinen havde en flot mørk farve. Snusen var sødlig med masser af lovende frugt og bær. Efter min opfattelse var der tale om en rigtig god vin, til at drikke nu, med velafbalancerede tanniner og velintegreret fad. Lang eftersmag. 1. cru'en havde en anelse mørkere farve. Næsen var noget mindre umiddelbar, men havde elementer af let sødlige bær. Smagen var langt mere koncentreret end forgængeren, der var rigtig mange lag af smagsindtryk og en rigtig lang eftersmag. Det var to meget velproducerede vine, hvor nok især Caignots'en vil vinde ved lagring over de næste 5 - 8 år. Domainet har tidligere haft Jysk Vin som importør, men det er uklart, om der pt. findes en dansk importør.

Inden det blev tid til grand gru, så kom der en Gevrey-Chambertin, Etelois fra Domaine Maume i årgang 2008. Farven var ret lys. Duften var flot med bær, men endnu lidt lukket. Frugtsyren dominerede lidt for meget, men det er heller ikke let at skulle leve op til de forudgående 2009'ere.  Det var nok en vin, der ikke vil vinde meget ved lagring. Det er uklart, om domainet har en dansk importør.

Så var det tid til at smage grand cru. Forventningerne var store. For det første skulle vi smage en Mazis-Chambertin fra Domaine Maume i årgang 2008 og dernæst en Clos de Vougeot fra Domaine Chauvenet-Chopin i årgang 2009.  Mazis'en var ret lys. Næsen var stadig lukket, men man kunne ane frugtsødmen. Vinen var meget flot med megen frugt og den samme type frugtsyre som også var i domainets Etelois. Der var også anelser af tobak og fad. Vinen havde en lang og interessant eftersmag. I forhold til den første Gevrey-Chambertin var vi helt klart klatret op af rangstigen, men vinen havde nok ikke helt Grand Cru-niveau. Clos de Vougeot'en var en del mørkere end dens makker. Det var næsten ikke til at få nogen duft ud af glasset, men smagen - smagen var meget frugtig med masser af kirsebær. Eftersmagen var allerede lang. Helt klart en god finale for rødvinene med denne vin, der vil udvikle sig over en lang periode.

Herefter de hvide vine.

Først to vine fra Meursault.  Først en Limozin fra Demougeot i årgang 2009 og dernæst En la Barre fra Antoine Jobard i årgang 2006. Den første vin var en smule lys med en lidt grønt. Duften var flot med nødder og lidt smørret, som man ofte finder i de bedre vine fra Meursault. Vinen virkede fed og indeholdt elementer som nødder, fad. Eftersmagen var lang. Vinen fra 2006 var mørkere og virkede mere moden. Der var eksotiske frugter i duften, såsom ananas og fersken, men her var der ingen fedme.  Vinen havde en god koncentreret smag, der hang godt sammen med duften. Eftersmagen var relativ lang for en kommunevin. Antoine Jobard importeres af Atom Vine.

Det to sidste vine var begge 1. cru. Først Meursault Poruzots fra Domaine Antoine Jobard i årgang 2006. Farven var gylden. I næsen var æbler, eksotiske frugter og god velintegreret fad. Smagen var rigtig god med en smørret fedme. De eksotiske frugter og fadet gik igen i smagen, finalen var lang. En rigtig god drikkemoden vin fra Meursault. Den sidste vin var Chassagne-Montrachet, les Macherelles, 2008, fra Domaine J. C. Bachelet. Farven var også her flot gylden. Der var godt med æbler og velintegreret fad i duften. Igen viste smagen hentydninger til en kompleks eksotisk frugthave med en anelse røg og vanilje. Eftersmagen var lang. Vinene fra Domaine J. C. Bachelet er tidligere blevet importeret af Domaine Brandis, men det er ukendt, om domainet har en dansk importør i dag.

Dette var en rigtig god smagning, hvor deltagerne kunne stifte førstehåndsindtryk af, hvad der kan forventes af årgang 2009, men også få indtryk af, hvordan god moden bourgogne kan smage. At der var medlemmer af selskabet, som havde brugt kostbar ferietid og energi på at købe disse vine på stedet, kan deltagerne være meget taknemmelige for. Priserne i Bourgogne er mere humane, end hvad man oplever i Danmark. Kommunevinene kostede mellem fra kr. 135 og ca. kr. 200,- pr. flaske.  Dette gjorde, at denne interessante smagning kunne afholdes for en favorabel pris. Hvis man ser på kvaliteten af de præsenterede vine, så må der ligge meget hårdt arbejde bag udvælgelsen af vinene - godt gået og mange tak fra en deltager i smagningen.



Referat af Saint-Aubin smagning den 25. februar 2011.

 Referant: Brian Thostrup. 

Efter den årlige generalforsamling kunne de fremmødte give sig i kast med smagning af 9 vine fra Saint-Aubin. Palle indledte smagningen med baggrundsinformation om kommunen.

I 1970 blev Saint-Aubin officielt en AOC kommune. Før klassifikationen solgtes vinene som Hautes Cotes du Beaune. Der er i kommunen 29 parceller, der kan bruge på Premier cru navnet. Saint Aubin var nøjagtig som Chassagne-Montrachet oprindeligt en rødvinskommune, men i dag producerer kommunen fortrinsvis hvide vine. I kommunen er der 181 ha vinmarker fordelt med 132 ha grønne druer og 49 ha blå. Markerne ligger højdemæssigt mellem 260 og 340 meter over havets overflade. 

Vi startede med to røde vine; Hubert Lamy, 1er Cru Derriére chez Edouard, 2007 og Gerard Thomas, 1er Cru Les Frionnes, 2008. Det var 2 meget forskellige vine. Lamy’s blev betegnet som god, mens Les Frionnes ikke fik de positive kommentarer frem: Sur og frastødende, lukket, ikke voldsom frugt, meget syre. En bemærkede, at der egentlig ikke var så meget at sige om vinene. Sådan er Saint-Aubin rødvine. De fleste mente, at Lamy’s vin var den bedste i dette sæt. Man kan ikke forvente at få store rødvine fra Saint-Aubin. Priser: Lamy kr. 350,00 og Thomas kr. 160,00. 

Det var også et farvel til de røde vine. Resten af aftenen stod i de hvide vines tegn. 

  1. sæt bestod af en single-vin, Michel Lamanthe, 1er Cru La Chateniere, 2000. Super hvidvin, pragtfuld, fyldig, frugt, citrus, balance. Et rigtig godt eksempel på en 11 år gammel Chardonnay – smør og citrus. Andre mente, at vinen smager meget godt, men den har for meget fad, der ikke er integreret. Totaloplevelsen er en ubalanceret vin. Så delte meninger. Pris kr. 189,00. 

Næste ombæring var også en enkelt vin, nemlig Vincent Giradin, 1er Cru en Remilly, 2006. Fedme, frugt i næsen, og frugten holder hele vejen igennem. Lang eftersmag. Super glas, der dog mangler lidt syre. Koncentration og kompleksitet, der slutter med en lille smule overmoden, sødlig, karakter. Ifølge nogle en perfekt vin til Pigvar og kammermuslinger. Pris kr. 244,00. 

Så skulle der igen skærpet koncentration til – to vine i sættet !  Hubert Lamy, En Remilly 2007 og samme i årgang 2008. 07’ erne havde en super duft, ren og præcis men den lidt påtrængende syre. 2008 bød på lidt frugt, men først og fremmest var syren den dominerende. En vin der skal have tid. Begge vine blev beskrevet som fremragende, men med ekstrem voldsom syre. 08 er svær og lukket. Vinene blev fra salen beskrevet som årgangstypiske. 2008 blev betegnet som en fremragende champagne – bare uden brus. Priser: 2007 kr. 200,00 og 2008 kr. 430,00. 

2 stk. 2005’ere stod herefter på menuen; Ch. De Puligny-Montrachet, 1er Cru En Remilly og Deux-Montille, 1er Cru Gamay. Begge vine stod med gylden farve i glasset. En Remily var oxideret og død. Helt skæv og lige til at hælde ud. Deux-Montille havde også en oxideret tone i duften, men stadig passabel. Citrus, en speciel smag, lidt grape. OK at drikke, men man bliver ikke afhængig af den. Mangler syre. Priserne: Ch. De Puligny-Montrachet kr. 255,00 og Deux-Montille 235,00. 

Finalen blev aftenens tredje solodanser; Marc Colin, 1er cru Chantenieres, 2008. Dejlig, syrepræget duft. God syre, koncentreret, og syre, syre. Skal bestemt have tid. Balance, men dens syre kræver mad til, hvis vinen skal drikkes nu. Aftenens bedste price-quality performance mente nogle. Pris kr. 280,00.




Smagning af vine fra årgang 2008.

Af Søren Thorhauge 

Bourgogneselskabet havde kaldet til smagning af vin fra årgang 2008 den 8. april i menighedshuset. Dette havde lokket 36 frem til smagningen.

Det var lidt af et mirakel, at der kom acceptabel vin fra denne årgang.  Først lignede årgangen en rigtig katastrofe, idet der var koldt og regnfuldt vejr under blomstringen i juni. Udfordringerne var store i 2008. Bønderne havde problemer med Coulure (Uudviklede druer efter blomstring), Millerandage (Små kerneløse druer i ujævnt udviklede drueklaser) og meldug. Burgunderne konstaterede tillige botrytis. Som om alt dette ikke var nok, så haglede det også i nogle af vinmarkerne.  Den ene ulykke fulgte efter den anden indtil midt i september, hvor vejret ændrede sig, og der kom varme og vind. Disse omstændigheder gjorde, at druerne tørrede og sukkerniveauet i druerne steg.  Høsten blev forsinket og sol og tørke i september medførte, at druerne hurtigt modnede og frugten blev koncentreret på grund af fordampning, men stadig med en del syre på grund af de kølige forhold under væksten. En del af syren forsvandt dog under den malolaktiske gæring.

De tidligste rapporter fra Bourgogne fastslog, at chardonnay forekom bedre end pinot noir, men eftertiden har vist, at kvaliteten varierer meget mellem de enkelte producenter.  Årgang 2008 bliver bedre og bedre dag for dag, den kraftige syre aftager stille og roligt og vinene fremstår mere og mere, som klassiske bourgogner med et kraftigt Pinot Noir aftryk. De er på en gang elegante, men har også meget mere struktur og derved et væsentlig længere liv foran sig end eksempelvis årgang 2007. Klassiske bourgognestil, hvor friskhed og røde frugtaromaer dominerer.

Aftenens program bestod af 11 vine, hvoraf de to var hvide.

Den første hvide vin var Les Callerets, 1.cru fra domaine Vincent og Sophie Morey. Vinen havde en lys farve med en smule grønt. Vinen havde en karakteristisk æblesnus tilsat lidt ristet vanilje. I munden virkede vinen sprød med citruskarakter. Vinen havde en pæn og lang eftersmag.  Denne vin blev "parret" med Henri Boillots Meursault, 1. cru, Les Perrières. Farven var meget lig den første vin, men snusen var en anelse tungere men indeholdte de samme elementer af vanilje og æbler. I munden forekom vinen en smule mere fed ende den forudgående, der kunne fornemmes eksotiske frugter i smagen. Eftersmagen var dog en anelse udtørrende og forekom ikke så lang som Moreys vin. Af disse to vine foretrak jeg klart den første.  

Den første røde vin var igen fra Vincent og Sophie Morey og kom fra 1. cru-marken Les Gravieres i Santenay. Vinen havde en lidt lys og duften forekom en smule grøn, men også med god substans i frugten og om ikke man også kunne fornemme en smule lakrids i duften. Smagen var godt frugtig og i god balance med syren. Der var en relativ let vin. Anden vin kom fra Domaine Pavelot, hvor deres Savigny-les-Beaunes 1. cru, Les Dominode blev præsenteret. Farven var lidt mørkere end i den første vin. Duften var en anelse svag for nærværende, men man kunne dog fornemme lidt kirsebær og en anelse fad. At det er en vin, der skal have sin tid, kunne også fornemmes i smagen, der ikke var ikke særligt frugtdomineret, og tanninerne trådte tydeligt frem. Eftersmagen var relativ kort. 

Det næste sæt bestod af 3 røde vine. For det første Pernand-Vergeleses , 1. cru Ile des Vergeleses fra Domaine Chandon de Briailles, dernæst en kommunevin fra Chambolle-Musigny lavet af Domaine Amiot-Servelle og til sidst Jean Grivots Vosne-Romanée. Den første var den klart lyseste af de tre vine. Duften var ikke helt det jeg forventer af en rød Bourgogne, den virkede meget "grøn".  Smagen forekom lidt tynd og pjasket og den tørrede hurtigt ud. Dette skyldes måske, at vinens råmateriale ikke har været helt modent.

Chambolle Musigny'en var straks mere mørk.  Duften var god med masser af frugt, herunder røde bær eksempelvis hindbær. Smagen var godt balanceret med kirsebær, men også her kunne det "grønne" anes, især i eftersmagen, der forekom lige lovligt syrerig.  Grivots vin var en anelse lysere end Chambollen. Duften var utroligt lukket, det var svært at lokke noget op i næsen. Smagen var domineret af frugtsyre og forekom rå. Det er nok en vin, der var inde i en vanskelig fase, hvor det ikke er muligt at vurdere om den falder ud til den gode side. 

Næste sæt bestod af Domaine Remi Jeannards Morey-st.-Denis, 1. cru, Clos des Ormes samt Domaine Francois Bertheau Chambole-Musigny  1. cru, les Charmes. Det skulle snart vise sig, at dette sæt var væsentlig forskellig fra det forudgående. Morey'en havde en pæn mørk farve. Næsen havde tydelig pinot-karakter med gode bær. Der kunne anes en anelse fad. Indledningsvis var der en god frugt i smagen. Eftersmagen virkede lidt grøn, men jeg fornemmede også lakrids. Charmen forekom en anelse lysere i farven, måske lidt bleg.  Det var svært at få noget ud af snusen, men man kunne da fornemme nogle røde bær. Smagen var derimod meget mere interessant og lækker med blødhed på tungen. Der var megen frugt på tungen, her kunne jeg ikke fange noget grønt. Lang frugtig eftersmag. 

Les grand finale bestod af Domaine Arlauds Charmes-Chambertin og Robert Groffiers Chambertin Clos des Bèze. Begge grand cruer fra Gevrey-Chambertin.  Den første vin havde en relativ mørk farve. Duften var utrolig flot med masser af røde bær og vanilje fra fadet. Smagen var også meget flot med masser af pinot-karakter i form af røde bær. Eftersmagen var også lang og lækker.  Den ultimative finale (Clos de Bèze) var supermørk, næsten sort. Også her var duften flot med krudt og kugler.  Smagen var typisk Chambertin med rigtig god frugt, næsten en anelse sødlig på den positive måde. der var godt i balance med syren med en eftersmag, der næsten ingen ende ville tage. Begge vine var helt klart finalen værdig. 

Hvis man skal sige noget om årgangen ud fra smagningen, må det være, at de hvide vine er gode, men at man som forbruger skal være meget selektiv med de røde. Der er lavet rigtigt gode vine, men også vine hvor de grønne nuancer dominerer for meget efter min smag.  Det er ikke hvad man typisk vil kalde en restaurantårgang, fordi vinene ikke viser sig fra den venlige side her i startfasen. Nogle skal ligge længe for at blive gode.



 

Chablissmagning nummer 3 fredag den 13. maj 2011

V /Palle B. Hansen 

Det var tredje gang vi holdt en Chablissmagning i selskabet. Men denne gang var det udelukkende grand cru vine vi skulle smage.

Chablis regionen er det nordligste distrikt i Bourgogne. De vinstokke der vokser omkring byen Chablis er næsten alle Chardonnay, hvilket kendetegner området som stedet man laver en lækker tør hvidvin kendt for renheden af dens aroma og smag. Den nordlige placering langs 48:e nordlige breddegrad gør stedet til et udsat sted at dyrke vin på grund af b. la. nattefrost. Men det kølige klima i denne region gør man kan producere vine med mere syre og smag mindre frugtagtig end de Chardonnay vine der dyrkes i varmere klimaer. Den basale Chablis er helt unoaked, og forarbejdet til vin i rustfrit stål tanke.  Mange Grand Cru og Premier Cru vine giver nogle modning på egetræsfade, men typisk tiden i fadet, og andelen af de nye fade er meget mere end for hvide vine fra det ”rigtige” Bourgogne.

Chablis ligger ca. 160 km nord for Beaune. Og nok også det eneste område i Bourgogne der har kakkelovne/brændere stående ud blandt vinstokkene.

Vi kender det jo også fra USA, at bare vinen er tør, ”over there” kaldes den Chablis.

For en god ordens skyld skal det også lige trækkes op hvad de laver i regionen:

Le "Petit Chablis" generelt høstet på plateauet, med et produktionsloft på 60 hl / ha.

Le "Chablis" ", fra markerne nord og øst for byen, og på plateauer, her er produktionen er sat til 60 hl / ha.

 Les "Chablis Premier Cru" fra markerne syd og vest for byen. Disse er opdelt i 79 individuelle vinmarker, hvoraf de 25 er rimeligt kendte b. la.: ”Mont-de-Milieu”, ”Fourchaume”', ”Vaillons” ”Montmains” ”Vaucoupins”, ”Côte de Léchet” osv... produktion er begrænset til 58 hl / ha.

 Les "Chablis Grand Cru”, som er høstet udelukkende på skråningerne af før byen og navnene er: ”Blanchot",  ”Bougros”, ”Les Clos", ”Grenouilles ” ” Preuses”', ”Valmur' og ”Vaudésirs”«. I kvalitet de udgør toppen af pyramiden, produktion er begrænset til 45 hl / ha.

Men videre til smagningen.

Det var lykkedes at få fat i alle grand cru markerne med undtagelse af en. En medlem forbarmede sig over selskabet og solgt 3 flasker fra egen kælder af ”les Preuses” og det blev så vin nummer 11.

De gange vi har holdt Chablissmagning i selskabet har der altid været fejl på smageskemaet, og denne gang var heller ikke en undtagelse. Så vi måtte til at rette det.

Formanden bød velkommen og derefter fortalte Jan om området.

Vi lagde ud med 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Valmur og 2008 Domaine Servin, Blanchot. Begge vine klare med det grønlige skær i glasset som kendetegner en Chablis – begge havde de denne specielle smag af sure æbler som også kendetegner Chablis-vinene. Personlig syntes jeg at Blanchot var den mest spændene.  Eftersmagen på Blanchot virkede som om den endnu havde en vis ”sprødhed”. Og den havde også modsat, Valmue meget mere lukkethed over sig.. Valmur var, så den kunne drikkes nu. – men vil sagtens kunne ligge en del år endnu.. Begge vine var gode. Valmur kr. 400,- og Blanchot kr. 300,-

Næste sæt var 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Vaudesir mod 2008 Domaine Bernard Defaix, Vaudesir. Christian Moreau havde stadig det grønlige skær over sig. Selve smagen var mere blød og eftergivende end de første to. En let fedme i denne vin – som jeg ikke har smagt i en Chablis før. Pæn lang eftersmag. En dejlig vin. Vinen fra Defaix var mere bleg i farven. Næsten gylden, men alligevel ikke, måske farveløs! – Smagsmæssigt var det ikke det helt stor at skrive hjem om – god vin og godt lavet Priserne for disse to vine var: Christian Moreau kr. 400,00 og Bernard Defaix kr. 280,

Vi skulle så til at bestige Les Clos marken som nok betegnes som den bedste parcel på grand cru skråningen i Chablis. Det to første der kom ind var (igen) 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils Les Clos samt 2008 Domaine J.P. Droin Les Clos. Jeg syntes snart at Christian Moreaus navn dukker op hele tiden, men han siges at være en af de dyrkere i Chablis som  ”er noget”. J.P. Droin har intet at gøre med sin navnebror i Beaune at gøre. Det udtales ens men staves anderledes.  Men begge vine var første klasses vin. Dejlig lang eftersmag, og pragtfuld duft. Især Christians Moreaus vin duftede mere af Chardonnay end Chablis normalt gør, dog havde den det grønlige skør igen. Droins vin var mere mørk, let gylden, havde meget lidt duft at slippe – men smagen og eftersmagen var virkelig flot. Priserne for disse to vine var, Christian Moreau kr. 400, - og Droin, som vi havde fået på ½ flasker var kr. 360,- (hvis den skulle være en normal flasketype).

Ved denne smagning, prøvede vi så noget nyt. Vi skulle pointgive vinene a’la Burghound/Parker. Altså efter 100 skalaen. Vi var ikke helt enige med guruerne, - men måske for forsigtige, med at give pointene,

En trio stod nu for døren og skulle smages. Først kom 2007 Domaine Bernard Defaix Bougros derefter kom 2004 Domaine Pascal Bouchard Les Clos (pga. årgangen smagtes denne ikke sammen med de andre Les Clos) og til sidst Les Preuses årgang 2005 fra La Chablisienne. Defaix vin var igen blevet let grønlig og stadig de sure æbler. Pæn lang eftersmag,  men ikke særlig meget duft. Pascal Bouchard (heller ikke her noget med Beaune huset og gøre) – var død og borte. Gået til de evige Chablismarker. Til gengæld var Les Preuses en dejlig overraskelse. Marken ligger helt for sig selv helt nordvest på bakken, så den får nok aftensolen. Det var en dejlig vin. Prisen for disse sager var Bougros kr. 280,- Bouchard kr., 375,- (skam jer Sigurd Müller vin) og Les Preuses ca. kr. 300,-

Så var der bare to vine tilbage. Det var lykkes os via Vinhuset les Cepages at få nogle gamle flasker. Begge fra Louis Michel, som vi ved altid går i en stor bue ude om fadlagering. Den først var Vaudesir årgang 2000. igen det grønne skær. En stor blødhed i vinen. Blød og lækker. Elegant lang eftersmag. Denne vin kostede kr. 249,-. Den sidste var igen fra Louis Michel og Grenouilles-marken havde lagt druer til. Årgangen var 1999. også en fantastisk flot vin. En meget fin balance i vinen. Sandt at sige, med de to sidste vine kunne man se hvordan Chablis kan laves og hvor det kan lagre. Prisen på den sidste vin var kr. 224,-. De to sidste vine var som mig selv – ældet med ynde…

Undertegnede ved ikke om Les Cepages har flere flasker til salg, men det var en værdig afslutning. Efter smagningen var der som sædvanlig en buffet og – Ja der kom rødvin på bordet. Vi var desværre kun 24 mennesker til denne smagning – men vi der var der fik da noget vi kunne lide.




Vine fra Dom. Pierre Naigeon

  1. Palle B. Hansen

Bourgogneselskabet havde den 28. januar 2011 besøg fra Bourgogne.

I samarbejde med Handy vine var Pierre Naigeon kommet på besøg i Danmark, og han besøgte os i menighedshuset for at holde en smagning for de 36 medlemmer som havde sikret sig adgang.

På nogle af vore bourgogneture har vi haft besøg af Pierre, når han har afholdt en smagning på vores hotel (tak M. Neaux) så han var ikke helt fremmed for os.

Pierre er årgang 1959 og taler et glimerne engelsk og er gift med en australsk kvinde, som også gør sit til at han behersker det engelske sprog.

Samtidig er han også begyndt at lave vin i Australien – både Pinot Noir og Chardonnay

Han har også startet et spisested ved RN så han har mange jern i ilden.

Vores nuværende Pierre har udvidet domainet et hel del, og skruet ned for negotiant-delen – og der hvor hans far og bedstefar havde lejet noget jord ud til andre dyrkere har Pierre nu efterhånden som kontrakterne udløber, beholdt jorden og laver vin til sig selv.

Men før vi omtaler selve smagningen er der lige en lille fortælling om Domainet: 

I 1890, er vinhandleren Naigeon endnu ikke startet i Gevrey Chambertin. Oprindelig var familien landmænd da en fra familien finder på at investere i nogle få hektarer med vinstokke, og det gør så at man begynder at producere et par tønder rødvin. Domainet er født! Som altid på dette tidspunkt, er vinproduktion en meget lille indtægt, så bødkerindustrien og gården er fortsat det man lever af, sammen med den lille vinhandel aktivitet.
Domainet og vin virksomheden vokser år for år. Jean-Pierre kommer til verden i 1928,(Pierres far) Det var  hans bedsteforældre som var ansvarlige for Domainet og vinhandlen (domaine og maison) som var startet cirka 30 år før.
Jeanne og Pierre Naigeon, gør nogle gode indkøb som negotiants der forøger husets prestigefyldte Grands Crus fra Côte de Nuits, med Charmes Chambertin og Bonnes Mares. Deres yngste søn, Jean-Pierre (Pierres far) vil overtage familievirksomheden i 1955.  Jean-Pierre gifter sig med Wera samme år, og de får 4 drenge. Vores Pierre, en af dem, og han vil slutte sig til sin far i forretningen i 1980.
Da Jean-Pierre dør i 1996, er domainet  stadig lille. I 2003 og 2005 voksede det under Pierres ledelse (vores Pierre). Domainet  er nu på  11,5 ha 
Et vinbrug, der får permanent opsyn og pleje til at producere vine fulde af smag og dufte, Og som han siger afslører det bedste af deres terroirs.
 
Deres filosofi er at producere på en naturlig måde, med en minimal menneskelig indgriben.  Plukningen foregår med håndkraft, og druerne bliver ført op til vingården i små spande. Med en streng hånd sortering, bruges kun helt raske og modne klaser. Derefter starter vinfremstillingen på den mest naturlige måde: efter et par dages kold iblødsætning, omdannes  gæren til alkohol. Der er 12 måneder lagring i franske egetræsfade som foregår i deres 17. århundrede kælder, hvor den naturlige temperatur er perfekt.
Pierre er også tilhænger af at tappe ved fuldmåne. Han bruger stadig de tunge gamle bourgogneflasker, og hans etiketter er et eventyr af oplysninger, han skriver datoen på høsten, på tapning og hvor gamle hans stokke er – samt menuforslag på. 

Tilbage til smagningen. Efter velkomsten – til denne første smagning i 2011 og da vi havde sagt velkommen til Pierre, så begyndte smagningen.

Den første vin var en Bourgogne Rouge årgang 2008. Vinen som absolut var i den billige prisklasse var forbavsende behagelig. En pæn frugt – der fik os til at længtes efter foråret og vinen var en rimelig billig vin som blev længe i munden. De fleste vine i den prisklasse forsvinder rasende hurtigt. En positiv overraskelse.  Prisen var kr. 100,-

Vinen som den blev smagt sammen med, var en Hautes- Cotes de Nuits årgang 2006. Smagsmæssigt var den meget lig vin nummer 1. En frugtrig vin, med et meget tørt finish, stadig denne smag af modne frugter, vinen var lidt mørkere end nummer 1. prisen på vinen kr. 120,-.

Samtidig mens vi sad og smagte gik Pierre rundt og talte ved bordene. Han hyggesnakkede med folk.  Vi startede nu helt nordpå i Cote de Nuits. Nærmere bestemt Fixin hvorfra de to næste vine kom fra. Den første var en Fixin ”Herbues” fra 2006. en meget kraftig hindbærnæse dominerede denne vin. Let lys i kanten. En vin der sagtens kan drikkes nu – tydelig Pinot Noir smag. Vinstokkene var 68 år gamle. Han giver denne vin 10 % ny medium ristet eg. Personligt kan jeg godt lide Fixin vine – der er lidt mere spinkle i smagen end de fleste Cote de Nuits vine. Prisen for denne vin kr 170,-

Den næste Fixin vin var fra 1. Cru marken ” Les Hervelets” .  Ha – denne vin købte jeg af ham i Beaune, da der var smagning på hotellet. Vinen var også en årgang 2006, lavet af 60 år gamle vinstokke. Begge vinene fra Fixin, havde naturligvis betegnelsen Vielle Vigne – og han fortalte at hans Vielle Vigne, var minimum 40 år gamle. En kraftig smag af røde modne bær kom fra denne vin. Absolut den bedste af de to Fixinvine. Prisen for denne mundfuld var kr. 251,-

Så skulle vi til at smage Gevrey Chambertin vine jo som er Pierres speciale. De først to var ”Echezeaux” en kommunevin som bærer dette fortræffelige navn. Denne vin skulle smages mod en Gevrey Chambertin  1. cru Les Cazetiers begge årgang 2007. Den første af de to vine, havde jeg købt af to gange via smagningen i Bourgogne. Den første årgang var fremragende – den anden knap så spændende. Altså den samme vin fra samme mark, men årgangen til forskel.

Heldigvis hørte 2007 årgangen til blandt de bedre han har lavet. Echezeaux var fuld af moden frugt og en hel del syre. En virkelig dejlig vin. Pæn lang eftersmag. En vin som kan ligge 4 – 5 år og kun blive bedre. Prisen for vinen er kr. 320,-. Modparten Les Cazetiers – var mørkere og havde en dybde og fylde, men en lille bitterhed i eftersmagen – afgjort en dejlig vin, men prisen også helt anderledes kr. 470,-

Vi fortsatte med vores Gevrey Chambertin smagning. Nu to 1.cru vine. Le Fontenu og La Perriére som blev sat på borderne. Le Fontenu var en årgang 2002. Der bliver lavet meget lidt af denne vin. Marken ligger op af Charmes Chambertin marken – og nabomarken til den anden side ja han har stadig vinstokke der er omkring 100 år gamle påstår Pierre. Selv om flasken havde en ”lille brist” ved vores bord (Pierres egne ord) så kunne man smage det var guf. Dejlig vin med muskler og fylde og en god lang eftersmag. Prisen er også himmelsk kr. 399,- La Perriére der kom bagefter var også en fantastisk vin. Fra 60 år gamle stokke. Det er sådanne vine der giver Bourgogne sit navn og gode ry. Meget koncentreret, en meget indbydende og dejlig vin. Pris kr. 470,- 

Vi bevægede os nu op i Grand cru klassen. Den består på denne aften af en Charmes Chambertin og Bonnes-Mares. Førstnævnte årgang 2007 og den anden årgang 2002

Og sidde og prøve sådan to kraftkarle side om side kan være vanskelig. Men jeg har overgivet mig til Chambertinen. Den var flot Pinotrød, dejlig klar, en vin der havde det hele – dybde, fylde, og smagen blev ved og ved. Den var slet ikke rigtigt åben endnu. En vin i den klasse og så som årgang 2007. En meget koncentreret og voluminøs vin. Den ønsker jeg mig til min fødselsdag.  Pris for guldklumpen… Kr. 599,-

Jeg er også glad for Bonnes-Mares vine - selv for årgang 2002.  Denne vin var dog lidt trist. Underlig tung i det, manglede finesserne – for at sige det lige ud, ret trist. Og jeg fik da også lokket en sjat i Pierre – og han gav mig ret. Den manglede noget. Der blev åbnet 3 flasker af denne vin denne aften, og kun den ene var god, og den har i hvert fald 12 mennesker nydt. Det lykkedes mig på falderebet at tilkæmpe mig en bundskjuler fra det  bord med den gode flaske. Og den var som den skulle være – en rigtig spændende Bourgogne. Prisen er også spændende kr. 799,-

Begge Grand cru vine var lageret på 100 % ny eg.

Til buffen var der et par spændende Macon vine på bordet – begge vine under kr. 100,- friske dejlig vin til en buffet

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at nu er det anden gang en Bonnes-Mares er mislykket inden for et kort stykke tid til vores smagninger. (Dom. Laurent samt Pierre) – Gad vide om det er en forbandelse som de nedkalder over vinene når de står og tapper ved fuldmåne?

Jeg har endnu ikke haft mod til at spørge om de hyler og får hugtænder samtidig, men en dag kan jeg ikke dy mig.


2010


Smagning af vine fra Gachot-Monot den 27. februar 2009

v/Søren Thorhauge
 

Umiddelbart efter generalforsamlingen skulle selskabet have den traditionelle lidt reducerede smagning. Emnet var i år vine fra Domaine Gachot-Monot. Dette domaine er er familieejet. De 12 hektar marker placeret i kommunerne Corgoloin, Comblanchien and Nuits-St.-Georges i den sydlige del af Côte de Nuit. Hovedparten af produktionen er røde vine. Siden 1992 har Damien Gachot været med til at fremstille vinen og i dag står han som ansvarlig for Domainet. Han er i øvrigt gift med en af selskabets "gamle bekendte" danske Liselotte. Vinene bliver importeret af et af vore medlemmer Svend Møllenborg, der driver importfirmaet La Côte-Vinimport (tlf. 32844846)

Vi skulle smage et udvalg af hans vine fra årgangene 2001, 2005 og 2006, der på hver sin måde var gode årgange. Vi skulle smage et varieret udvalg af domainets vine afsluttende med en Hospice de Nuits, Nuits-St.-Georges, 1. cru, les Didiers, 2005, som Gachot-Monot havde erhvervet et fad af ved den årlige auktion i Nuits St.-Georges.

Det første vin var en Côte de Nuits Villages, 2006, på magnum. Vinene dyrkes på 7 hektar i kommunerne Corgoloin og Comblanchien, lige uden for Nuits-St.-Georges. Den havde en god, imødekommende næse. Nogen tannin, der var suppleret med god frugt. Et helt OK glas vin til. kr. 175,-. pr. magnum.

Derefter gik vi et niveau op, idet vi skulle smage Côtes de Nuits Villages, Les Chaillots, i årgangene 2005 og 2006. Disse vine stammer fra en enkeltmark i Corgoloin. 2005'eren havde en OK duft, uden dog at nå de store højder. Vinen var saftig, som det må forventes i denne gode årgang.. 2006'eren havde en lidt ualmindelig duft, men havde en god frugt. Der var en del tannin i eftersmagen. Begge vine må anses for at være et godt køb til for Bourgogne beskedne kr. 108,-

Dernæst kom 2 vine fra Nuits-St.-Georges "Aux Cros" i årgange 2001 og 2006. Marken ligger i området omkring Chateau Gris og er omringet af 1. cru marker umiddelbart syd for byen. 2001'eren havde en meget mørk farve. Moden tud. Jordbær smag, Vinen virkede meget udviklet. (Kr. 155,-.). 2006'eren havde en næsten lukket næse var der noget grønligt eller parfumeret i den?  Den virkede stram i munden, som det ofte opleves i vin fra denne kommune. Det er selvklart, at den skal have lidt tid. (kr. 174,-).

Så var det tid til Gachot-Monots topvin Nuits-St.-Georges, 1. cru, Les Poullettes i årgangene 2001 og 2006. Marken ligger i den sydlige del af Nuits-St.-Georges. Næsen i den første vin var svær at blive klog på, men var klart bedre end den anden 2001'er. Det var tydeligt, at vi var gået et niveau op, og smagen virkede da også noget mere sammenhængende og ungdommelig. (kr. 190,-), 2006'eren var, som jeg forventer, en 2006'er fra kommunen lukket med masser af tannin og hvor det kan være svært at finde frugten.

Afslutningsvis skulle vi smage den vin som Gachot-Monot erhvervede på auktionen. "Les Didiers" ligger umiddelbart syd for kommunens mest berømte mark Les St.-Georges. Det forekom åbenlyst for smagerne, at vi var trådt et skrin op på Bourgognes kvalitetsstige. Der var mere frugt i duften og en fin koncentration i smagen. Den havde en lang eftersmag. Det var klart at det var aftens bedste vin. Selskabet havde betalt kr. 350,- for disse herligheder. Liselotte har oplyst, at vinen var blevet tappet efter ca. 18 måneder på fad.

Generelt kan vil jeg sige, at det var interessant at smage disse vine, der ikke kræver en konsultation hos ens bankrådgiver, hvis man skulle blive fristet til indkøb.


Referat af Dominique Laurent smagning den 29. oktober 2010. 

Referant: Brian Thostrup. 

Denne fredag aften kunne Bourgogneselskabet byde velkommen til Steen Rasmussen fra The Wine Company, som præsenterede aftenens vine fra Dominique Laurent. The Wine Company har i 10 år arbejdet med Sylvie Esmonin, fra domainet af samme navn, og som er gift med Dominique Laurent, og de har haft samarbejde med Dominique Laurent i et års tid. Dominique Laurent er negotiant, og har i dag vineri og bødkeri vest for Nuits-Saint-Georges. I 90’erne var hans vine endog meget egede, men det har ændret sig til i dag, hvor komplekse, elegante og finesserige vine er i højsædet. Så man kan sige, at hans kone fremstiller maskuline vine og den 150-200 kg tunge Dominique laver feminine vine.

Aftenens 1. sæt bestod af Bourgogne No. 1 2007 og 1er Cru Clos Baulet Morey-Saint-Denis 2006. No. 1 havde en smule kanel i duften, og med 07 karakter. Bitter først, derefter lidt til den lette side. Vel OK for sådan en karl. Ikke den store kompleksitet. 1er Cru’en var til sammenligning klart mere burgundisk i næsen. Noget let i betrækket og lidt skuffende. Priser: No. 1 kr. 125,00 og 1er Cru Clos Baulet kr. 199,00.

  1. sæt var sammensat af to styk Gevrey Chambertin Vieilles Vignes i henholdsvis 2007 og 2006 årgangen. Dominique Laurent vil ikke oplyse, hvor hans vine kommer fra. Han udvælger nogle fade hos forskellige dyrkere, som han så stikker sammen. Det er færdiggærede vine han køber, og foretager så selv elevagen. Avlerne han køber fra, er på kontrakt, så de gør lidt som Dominique siger, de skal. 2007 have en lidt underlig duft. Relativ velsmagende og noget syrerig. Purpur farve. Nogle fandt den mere spændstig og vibrerende end 06’eren. Andre betegnede den som usammenhængende. 2006 havde en indbydende næse, lækker smag med masser af frugt. God syre. Smager godt. Begge vine har deres egen karakter. Det er svært at finde et fællestræk for dem. Andre kommenterer lød: 07 er ingen skønhedsåbenbaring. Meget forskellige. Rigtig gode begge to. 07 er mere klassisk end 06. Ikke så lang eftersmag i nogen af dem. Begge vine koster kr. 249,00. 

Sæt nummer 3 blev 1er Cru Santenots Vieilles Vignes Volnay 2007 og Chambolle Musigny Vieilles Vignes 2007. Marken Santenots ligger i Meursault, på grænsen til Volnay. Flot, koncentreret næse. Lækker, bitterstof, god fylde og koncentration. Meget lang. Kraftfuld. Musigny’en lå op ad Santenots for så vidt angår næsen. I munden mere imødekommende, mere blød. Elegant og finesse. Er pt. mere drikkevenlig end Santenots’en. Volnay’en skal have luft, hvorimod Musigny’en var på med det samme. To gode vine. Nogle mente, at Musigny’en var klar bedre end Volnay, fordi den ikke var så 2007 præget. Andre havde den omvendte opfattelse. Begge flasker skal ligge, og de gør sig bedst sammen med mad. Priser: Santenots kr. 249,00 og Musigny kr. 299,00. 

Så kom der to Vosne Romanee på borderne; 1.er Cru Les Rouges Vieilles Vignes 2007 og Vieilles Vignes 2003, - sidstnævnte fra magnum. Les Rouges var en smule møget i næsen. God frugt, velsmagende. Pæn længde. Harmonisk, balance. Aftenens bedste hidtil. Value for money. 2003 udmærkede sig med lidt sødme i duften. I munden gik sødmen videre med en god koncentration, og den del tør tanin. Lang eftersmag. God vin, men ikke stor. Priser: Les Rouges kr. 325,00 og VV 2003 kr. 650,00 for magnum. 

Finalerunden bød på to Grand Cru i årgang 2007, begge betegnet Vieilles Vignes; Clos de la Roche og Echezeaux. Clos de la Roche kunne bryste sig af en god kompleks duft, men smagen levede ikke helt op til dette. God længde. Og for nogle en ny aftenens bedste vin. Og den skule have luft, for at udtrykke sig. Echezeaux’en havde en ubehagelig, svovlet duft. Ikke så rar. Disse elementer fortsatte desværre i munden. Meget syrerig. Rødkål. Oversvovlet – og forsvinder det ? Den var ingen stor oplevelse på dagen. Priser: Clos de la Roche kr. 499,00 og Echezeaux kr, 499,00.



Puligny – Montrachet smagning i Bourgogneselskabet.

V/Palle B. Hansen

Dagen var den 24. september, den havde virket regnfuld og kølig. På vejen til menighedshuset stænkede det en smule men ikke den store syndflod.

Der havde tilmeldt sig 51 mennesker til smagningen. Og alle dukkede op.

Formanden bød velkommen og ønskede os alle velkommen til den første efterårssmagning for i år. Denne smagning var en ren hvidvinssmagning. Og det var flotte dråber der var kommet til menighedshuset.

Igen huskede hun medlemmerne på hvor meget der måtte skænkes i glasset. Der er altid nogle der glemmer det i sommerferien og der komme stadig nye medlemmer, som ikke er klar over det.

Dernæst fortalte Brian om området. Han sagde blandt andet.

Kommunen omtales som den bedste hvidvinskommune på jorden – for så vidt angår Chardonnay. Puligny-Montrachet ligger i Cotes de Beaune; mellem Meursault og Chassagne-Montrachet. Vest for ligger Saint-Aubin. Puligny-Montrachet dækker 230 ha, der fordeles med 111 ha AC, 97 ha 1. Cru, og 21 ha Grand Cru.  To af Bourgognes seks hvide Grand Cru’s ligger helt i Puligny-Montrachet (der er Chevalier-Montrachet 7,47ha og Bienvenues-Batard-Montrachet 3,53 ha). Derudover ligge 2 Grand Crus med ca. halvdelen hver i Puligny, og den anden halvdel i Chassagne. Disse to marker er Batard-Montrachet med 5,62 ha i Puligny og Montrachet med 4 ha i Puligny. Grand Cru markerne ligger i kommunens sydlige del. Foruden Grand Cru’erne er der 17 1. Cru marker i Puligny.

Smagningen kunne begynde. Lad det lige komme på plads at priserne på vinene i denne smagning er alle på nær den første er omregnet fra euro, da Jan som sædvanligt skal til bourgogne et par gange om året. Det tror jeg heller ikke at medlemmerne har noget imod. Der er stadig noget at spare ved at købe det i bourgogne.

Men i gang med smagningen, Bjarne præsenterede den første vin som var 2006 Dom. Michel Coutoux kommunevin. Han er ”gift” ind i bourgogne. Han kommer fra Loire. Og blev gift med Michel Niellons datter.

”Her accepterer vi jægere, fiskere og andre løgnere."

Således står der ved nedgangen til Michel Coutouxs kælder. Manden er altså ikke helt uden humor. Vinene fra Michel Coutoux er blandt en af Bourgognes bedst bevarede hemmeligheder. Michels talent, kombineret med den enorme praktiske viden som han har fået overført fra Michel Niellon, gør, at han i dag anerkendes som en af Bourgognes dygtigste fremstillere af hvidvin. Cirka 40 fade vin pr. år eller 12.000 flasker om året er alt hvad det bliver til. Appellationerne spænder over alt fra Saint Aubin til Meursault, Puligny-Montrachet og selvfølgelig Chassagne-Montrachet.

Farven og klarheden på vinen var meget lys, for mig mindede det ikke om en Chardonnay vin, dog heller ikke en Sauvignon Blanc. Let syrlig – røget – ikke ubehagelig. Jeg var den eneste ved bordet som ikke syntes godt om vinen. Han er muligvis dygtig, men han har ikke en fan i mig. Vinen var købt i Dk og kostede kr.160,-

Denne vin blev parallel smagt med en anden kommunevin nemlig Dom Louis Carillon i årgang 2008. der er et lille familiedomaine på 11 ha. Domainet drives i dag af to brødre men skal splittes i 2010 så de kommer til at dele domainet. De 11 ha. omfatter i dag, 1 Grand Cru og 5 Premier Cru samt hele 5 ha kommunevin.

Stadig en dejlig klar vin, med et lille gyldent strejf. Meget behagelig, mere blid en den første vin. Dette var rigtignok Chardonnay – endog med en pæn eftersmag. Prisen (og nu skal vi regne med priser fra Bourgogne) kr. 230,-

Vi skal nu op i 1. Cru vinene. Den første var fra Dom. Philippe Chavy årgang 2008 og navnet var Folatiéres (som ifølge Nils Dyvad betyder ”fugtig jord”)

Philippe har stille og roligt bygget domainet op siden 1990. han far Albert har altid solgt hele sin produktion til Bouchard i Beaune. Phillipe er født i 1967, og det første han gjorde da han overtog roret, var at investere i nye fade. Så til at begynde med var det meget fad de smagte af, men det er som om han har fået tjek på det nu. Han har omkring 9 ha, dog ingen Grand Cru 4 forskellige Premier Cru marker. Desuden laver han en lille smule bourgogne blanc samt rouge. Denne vin vi fik i aften var let gylden, med både citrus og mango i duften. Og smagen havde let smør, let ananas en del syre og så var den dejlig tør. Prisen var kr. 288,- (lokalt)

Igen en vin fra Folatiérs, denne gang en årgang 2007 – Fra dom. Paul Pernot. Jan havde haft et sjovt besøg på domainet. Han var blevet modtaget af ”den tavse mand” som vinkede Jan og frue nærmere til smagelokalet hvor Jan ytrede ønske om at smage nogle 2008 vine. Han gik i kælderen og kom tilbage med 3 flasker 2007 vine som de kunne få lov til at smage. Det var det…

Det er Paul Pernots tre sønner der kører domainet nu. Desuden er de ballonskippere over bourgogne, hvor de flyver med turister.

Foruden denne vin har han omkring 11 ha både i Pommard og Puligny.

Vinen: Mere lys en den forrige. Meget åben i duften, med strejf af abrikos, mandler og citrus. Smagen: God frugt og let fad – men der mangler noget i smagen? Pæn lang eftersmag. Pris (lokalt) kr. 303,-

Vi kom nu til de to vine fra les Perrières marken (Rullesten). Den første var fra dom. Louis Carillon 2008 hvorfra vi havde smagt en kommunevin tidligere. Den var ret let lys, og en pæn duft af frugter samt en lang eftersmag. - Se nu kommer vi op hvor det smager rigtigt godt. Der var både smør og melon samt en del citrus i den smag. Dejlig vin! Pris kr.384,19 (lokal)

Derefter var det Dom. Etienne Sauzet 2007 (stadig samme mark) der kom på bordet.

Domainet er velrenommeret i bourgogne. De har 4 Grand Cru marker i området samt 9 Premier Cru samt naturlig en del kommunale marker. Stokkene fra denne mark er ret unge. 15 år i gennemsnit. Domainet laver kun hvidvin, og det er de gode til. Vinen var meget lys, næsten ingen farve. Betydelig mere syre og fylde en de forrige, samtidig blød og behagelig – Masser af frugt i eftersmagen som var pæn lang. Lokal pris kr. 384,87

Videre til nummer syv. Vinen fra Vincent og Sofie Morey Les Truffières 2008 (trøflerne). De bruger ca. 40 % ny eg og stokkerens alder spænder fra de er plantet i 1951 til 1986, så der er en hvis aldersspredning. Domainet laver 10 forskellige hvide vine og seks røde

Vinen havde et let gylden skær. En dejlig duft. Pænt med syre så nu er vi kommet til nogle af de helt flotte vine. Masse af syre, masse af frugt, citrus, mandel og let smør. Flot vin – fuld af guf. Pris kr. 368,- (lokalt)

Dom. Henri Boillot bankede nu på. Hans vine har vi smagt før. Også denne gang er den perfekt. Det var 1. Cru Brucelles (pigerne) 2008. Henri Boillot er på blot små 10 år blevet en af Bourgognes lysende stjerner. Det  er nu 5. generation på Domainet og de er uhelbredelige perfektionister. Intet, absolut intet, overlades til tilfældigheder. Han stræber efter at hver vin afspejler sit terroir så vidt som muligt og at de derved er forskellige, selvom det ofte kun er få meter, der skiller dem fra hinanden. Domainet ejer omkring 13 ha.

Så naturligvis skuffede den ikke. Godt med syre, meget lang eftersmag masse af liv endnu. Flot, flot vin. Og den lokale pris var kr. 408,-

Dom Lefaivre’s vin havde en fejl ved vores bord. Den var ikke direkte dårlig, men virkede at for udviklet, eller træt Det var 1. Cru Clavoillon – og det var en skam – den var ikke rigtig i harmoni, og det er synd. Det er et flot domaine, der laver en hel del vin. Jeg mener vi på en af vores bourgogneture også oplevede en skæv flaske fra samme domaine.

Det var ved denne smagning utroligt stor flaske nuance smagningen igennem. Denne var dog den eneste der ramte mit bord.

Men prisen var både god og dårlig!  kr. 496,- / 591,- Den var købt to forskellige steder derfor to priser.

Smagningen sluttede med to Grand Cru’er. Den først var fra den tavse franskmand Paul Pernot. Igen var det en 2007og vinens navn var Bienvenue-Batard-Montrachet. Det kan godt være han ikke taler meget, men vin kan han lave. Denne vin havde alt hvad den skulle have. En dejlig duft en forbandet lang eftersmag. Alle de forskellige modne frugter som du kan tænke på en helt fantastisk vin og prisen var naturligvis lokal og den var på kun kr. 455,-

Vi sluttede smagningen med Dom. Philippe Colin Chevalier Montrachet årgang 2008. Modsat Bastarden havde den en let sødme som virkede som den berømte prik over i-et. Vinen var stadig lukket men havde enorme mængder af syre i sig, en vin der bør vente nogle år før den åbnes. Han har 7 ha, og hans flagskib er Chevalier Montrachet den vin som vi drak i aften. Marken er på 0,08 ha. Desuden har han 11 Premier Cru parceller i området, og laver desuden en smule rødvin.

Desuden var der også en auktion denne aften, hvor medlemmerne kunne købe et par gode flasker med hjem til auktionspriser der til tider var meget fine.

Aftenen sluttede med en lækker buffé.

Eneste lille minus, ved denne aften var at vinene når de kom ind var en smule for kolde, men hellere lidt for kold end lidt for varm. Så man kunne se ved bordene hvordan folk sad og varmede glassene mellem hænderne.

 

Referat af Domaine Brandis smagning den 7. maj 2010.

 Referant: Brian Thostrup.

 36 vinglade medlemmer og gæster af Bourgogneselskabet var mødt op denne fredag aften, for at smage et udvalg af bourgogner fra vinfirmaet Domaine Brandis, som indehaves af Tom Brandis, der fortalte engageret og vidende om vinene gennem hele aftenen. Tom Brandis har været vidt omkring i vinbranchen, både i ind- og udland, og mange husker sikkert Tom fra GOBI tiden, hvor han i 1997 startede som vinindkøber, og fik etableret en solid portefølje af kvalitetsvine. I 2002 førte han så sin gamle drøm ud i livet, og etablerede sig som selvstændig vinhandler, og Domaine Brandis var skabt. Tom fik en aftale om at tage en del af sine 'gamle' leverandører med sig, og porteføljen er siden blev udvidet med flere top producenter fra primært Frankrig og Italien. Bourgogne rummer en stor plads i Toms hjerte, og han har da også arbejdet hos Joseph Matrot i Meursault tilbage i starten af 1990'erne.

 Vi lagde ud med de røde, således at 1. vin blev præsenteret solo: Domaine Yves Chevallier, Vosne Romanée 2005. En pæn kulør, og en lidt tung bouquet med lidt elegance bagved. Lukket. En del tannin og meget tør. Frugt savnes. Ikke en vin der giver voldsomt meget fra sig pt. Pris kr. 299,00. 

De næste 2 vine blev serveret i et sæt. Domaine Emmanuel Rouget, Savigny Les Beaune 2007 og Domaine Francois Mikulski, 1er Cru Santenots du Milieu 2006. Emmanuel Rouget er nevø til Henri Jayer, og hans vin udmærkede sig med en meget indsmigrende næse, der konstant udviklede sig. Lækker. Smager rigtig, rigtig godt. Harmonisk, koncentreret og lang. Mikluski lagde også fra land med en dejlig bouquet, der ikke var så anmassende som Savigny’en. Elegant, mere vinøs og krydret end Rouget. Måske ikke så Volnay-agtig. Peberet. Et godt sæt. Priserne er kr. 400,00 for Savigny Les Beaune og kr. 349,00 for Santenots du Milieu. Tom fortalte at Mikulski i 2004 stoppede med at bruge den kunstneretiket de indtil da havde anvendt på deres flasker, idet kunstneren var afgået ved døden, og det havde ikke været muligt at finde en ordning med hans arvinger – de ville se kontanter i stedet for vin.

 Aftenens 3. runde bestod af Domaine Lignier Michelot, Morey Saint Denis, 1er Cru Faconnieres 2006 og Domaine Prieure Roch, Nuits-Saint-Georges 1er Cru 2007. Faconnieres var relativ mørk og havde en indbydende duft. God frugt, harmonisk og koncentreret. Lang eftersmag. Kraftig. Lækker vin. 2007’eren bød ind med en krydret, lidt stikkende næse, som bestemt var noget for sig selv. I munden var den urteagtig, lidt sur og noget underlig. Grønt græs. Tom kunne fortælle, at Domiane Prieure Roch fremstiller anderledes vine i en meget speciel stil. De er altid lyse, og laves på hele klaser, så selve stilken skal også være moden. Domainet er biodynamisk. Deres vine kan ændre sig meget, selv over få dage. Det er de mindste druer, der smager bedst. Deres etiket symboliserer gud, menneskets (øje eller mund), vegetation og regn. Domainet er startet i 1988, og ejes af Henry-Frédéric Roch, der også er meddirektør på DRC. Han er nevø til Lalou Bize-Leroy. Faconnieres står til kr. 399,00 og Roch’en til kr. 549,00. 

  1. sæt var sammensat af Domaine Guillon, Gevrey Chambertin ”Pere Galland” 2008 og Domaine Robert Groffier, Chambolle-Musigny, 1er Cru Les Sentiers 2007. Guillon’s cuvee Pere Galland er opkaldt efter manden, der lærte Guillon at lave vin, og at dyrke den. Den havde fin frugt i næsen, med lidt fad og en lille smule grønt bagved. Næsten voldsom i munden. Sødme. Rå. Lidt bitter slutning. Power, men god balance, og frugten pakker vinens syre flot ind. Domaine Robert Groffier ligger i Morey Saint Denis, og de kan blandt andet prale af, at være ejer af den største parcel i Les Amoureuses. Les Sentiers, som vi smagte, ligger i Chambolle-Musigny, på grænsen op til Morey. Duften var raffineret med lidt stald. Elegant, blød, lang og harmonisk. Mums. Priser: Guillon kr. 249,00 og Groffier kr. 750,00.

 Omkring årgang 2008 fortalte Tom Brandis, at det er en årgang med relativ meget syre, og man skulle passe på hvor meget man trak ud af druerne. Dem der har lavet gode vine i 2008, er klasser over deres tilsvarende 2007. Dem der har ramt ved siden af med deres ’08, får nogle tørre vine.

 Så blev det tid til de hvide, og vi startede med en solo; Domaine Valette, Pouilly Fuisse 2005, der havde noget æble præg i bouqueten. Noget påtrængende syre sammen med sødme. Flere kunne ikke lide denne vin, og den modebølge med lavt svovlindhold, den præsenterer. Pris kr. 229,00.

 Herefter var der lagt op til en direkte sammenligning mellem to brødre; Domaine Benoit Ente, Puligny-Montrachet, 1er Cru Les Referts 2006 og Domaine Arnaud Ente, Puligny-Montrachet, 1er Cru Les Referts 2006. Les Referts er den eneste mark, som findes i begge brødres portefølje. Tom fortalte, at 2006 var et svært hvidvinsår. Brødrene Ente fik lov at høste før den officielle høstdato. Dem der høstede sent, fik for lidt syre i deres vine. Brødrene er ikke uvenner. De bruger 20-25 % nyt eg og medium til let toasting af fadene. Benoit arbejder med større fade på 400-500 liter. Der er lidt stilforskel mellem dem, idet Arnaud er en lille smule tungere end Benoit. Arnaud vinstokke er ca. 20 år ældre end Benoit’s. Sidstnævntes vin udmærkede sig med en meget ren duft, god syre, og ret præcis i sin stil, men ikke en vin man flipper ud over. Arnaud’s vin have en ”stor” næse med mange nuancer. Koncentreret, harmoni, lækker, og smager bare godt. Større vin end brormands. Priser: Benoit kr. 449,00 og Arnaud kr. 799,00. 

Smagningens 11. vin var samtidig punktum. Domaine Darviot-Perrin, Meursault, 1er Cru Santenots 2005. Lidt lukket næse, men lækker og velsmagende. Det fede er dæmpet, og resultatet er mere end godt. Dejligt punktum for en god smagning. Pris kr. 449,00.

 

Referat fra smagning den 9. april 2010 af vine fra Corton og et par omkringliggende kommuner.

v/JanTjørnelund 

Det var lykkedes smageudvalget til denne smagning at sammensætte et program, der indeholdt hele 8 Grand Cru-vine, hvilket formentlig var en medvirkende årsag til den store interesse for denne smagning, hvor vi desværre måtte melde udsolgt i løbet af en god uges tid.  

Der var mødt 48 forventningsfulde medlemmer op denne aften til smagning af 6 røde og 4 hvide vine.

Når man kommer til Beaune østfra, ligger de første vinmarker, man ser, på Corton-højen - den eneste Grand Cru-mark i Côte de Beaune, hvor der må produceres røde vine. Tillige dyrker man druerne til de hvide Grand Cru-vine til Corton-Charlemagne.  

Første vin var en solo, nemlig Ladoix la Micaude Premier Cru 2005 fra Domaine Capitain Gagnerot, som er ét af de domæner, selskabet har besøgt flere gange på vores Bourgogneture. Denne vin kommer fra 1,63 ha med stokke på ca. 35 år. Den udbredte mening var, at vinene havde en del syre med en god struktur og god frugt. En god start og en typisk repræsentant fra Ladoix.

Pris 199,00 kr. hos Les Cepages. 

Andet sæt bestod af en Aloxe-Corton La Toppe au vert Premier Cru 2007 fra Domaine Thibault Liger-Belair og en Corton Clos du Roi Grand Cru 2007 fra Domaine Camille Giroud.   

Domaine Thibault Liger-Belair er udråbt som én af de kommende stjerner i Bourgogne. Han har brugt ca. 30-40 % ny eg til denne vin, der nærmest insisterede på at blive drukket. Et rigtig godt glas var der stor enighed om; - et nyt domæne, der virkelig er godt på vej. Pris 337,00 hos Norma Vinimport.

Domaine Camille Giroud, én af de gamle negocianter i Beaune, er stiftet i 1865 og blev i 2002 overtaget af et amerikansk konsortium, der efter overtagelsen har investeret en del i firmaet. En vin med en helt anden kraft, med stor fylde og dybde og flot længde. Vinen var dog også noget hvalpet, en vin, der skal gemmes - en vin på Grand Cru-niveau. Pris 505,00 kr. hos Vinrosen.  

Tredje sæt var to Corton’er: en Corton Renardes Grand Cru 2005 fra Prince Florent de Marode og en Corton Renardes Grand Cru 2005 fra Domaine Maillard.

Prince Florent var et nyt bekendtskab i Bourgogneselskabet, selv om domænet stammer tilbage fra 1700-tallet og er på ca. 12 ha. I Renardes har de ca. 0,5 ha og bruger ca. 30 % ny eg. Denne 2005’er var meget lukket, som en hel del af dem er nu. Men der kunne da godt vrides nogle gode typiske Corton-nuancer ud af denne vin, omend den var noget utilnærmelig på nuværende tidspunkt. Men den skal nok blive til noget, når den engang bliver ’stor’ om ca. 5 år. Pris 499,00 hos A Winstouw.

Domaine Maillard i Chorey-les-Beaune drives af to brødre, der selv aftapper ca. halvdelen af deres produktion og sælger den anden halvdelen til negocianter. En helt anden stil, noget mere medgørlig og nærmest moden i forhold til den anden Renardes, - nogle fandt endda lidt marmelade i vinen! Der var stor uenighed om denne vin: nogle synes, den var utrolig lækker og charmerende, mens andre ikke rigtig syntes om den og fandt den lidt ligegyldig. Pris 518,00 kr. hos K.B. Vinimport. 

Sidste røde vin var fra den fremragende årgang 1999: en Corton Pougets Grand Cru fra Domaine Rapet, - én af selskabets gode gamle kendinge. En vin, hvor der desværre var stor forskel på de enkelte flasker. Nogle fandt vinen noget stram uden megen frugt og at den hurtigt faldt sammen. Andre synes, det var en rigtig flot moden Bourgogne med svampekarakter, - i fuldendt balance, ja nærmest en perfekt vin.  Vores flaske var desværre ikke én af de bedste.   Pris 499,00 kr. hos A Winstouw. 

Så var det tid til de hvide Corton-Charlemagner. Første hvide sæt var Domaine Bonneau de Martray og Domaine de Montille, begge fra 2006.

Domaine Bonneau de Martray er kendt som én de allerbedste producenter af Corton Charlemagne. Og hvilke herlige dråber: en vin, der virkelig løftede stemning helt i vejret med en dejlig rensende syre og gode nuancer af æbler/pære i bouqueten; en herlig dybde i munden og virkelig stor kompleksitet.  En vin, der var ”oppe at ringe”, en meget stor vin var nogle af de begejstrede kommentarer til denne vin. Pris 760,00 kr. hos Vinrosen.

Vinen fra Domaine de Montille havde det lidt svært, men også her var der tale om en meget stor vin. Noget mere præget af nye fade, men dejlig indsmigrende. Den vil have godt af et par år til på flasken. Pris 725,00 hos Vinrosen. 

Sidste sæt var to Corton-Charlemagner fra Domaine Rapet: en 2003 og en 2005.

2003 var der stor uenighed om, i det der igen var stor flaskevariation. Nogle savnede noget syre og dybde. Andre var virkelig begejstrede og kaldte den en imponerende flot 2003’er. 2005 var der derimod stor enighed om som en rigtig flot vin med superflot balance og en dejlig frisk syre; -en rigtig flot vin og en værdig afslutning på en herlig smagning. Priser: 2003 400,00 kr. og 2005 499,00 kr. begge hos A Winstouw. 

Der var stor enighed om, at det havde været en rigtig vellykket aften, hvor især de sidste 4 hvide Corton-Charlemagner vakte stor glæde. 



Vine fra Domaine Vincent Dureuil-Janthial


Af Søren Thorhauge 

Under og efter foreningens generalforsamling var foreningens medlemmer blevet sat til at nyde og bedømme vine fra Domaine Vincent Dureuil-Janthial.

Navnet er svært at udtale, hvorfor det blev annonceret som Domaine Vincent, da ingen ønskede at få tungen i en eller anden uvant position, som alene udtalen af svære franske ord kræver.  

Domainet, der ligger i Rully omfatter i dag 17 hektar, med hovedparten beliggende i Côte Chalonaise, men også med små parceller i Côte de Beaune (bl.a. 0,1953 ha 1er Cru Champs Gains i Puligny-Montrachet samt 0,3396 ha Pinot Noir i Puligny) og i Côte de Nuits (bl.a. 0,3907 ha i 1. Cru Clos Des Argillieres i Nuits Saint Georges og 0,905 ha Nuits Saint Georges Villages). I alt dyrker de 20 appellationer.

Smagningen blev uofficielt indledt allerede under generalforsamlingen, idet den cremant, som traditionen foreskriver, skal serveres, i år var produceret af førnævnte Vincent. Det er noget af en hemmelighed, at domainet også producerer cremant. Denne vin er noget man skal fremtrylle fra vinhandlerens egen del af kælderen. Cremanten var overbevisende, med en god næse og en blødhed, dybde og længde, som man sjældent finder i en Cremant de Bourgogne. - Mums. Vinhandleren må se frem til nogle lykkelige stunder, hvis han har flere flasker i kælderen. Det var klart den bedste cremant, som er blevet serveret til en generalforsamlig. Et tegn herpå var den usædvanligt beskedne mængde, der ikke blev drukket.

Der var 28 deltagere i den efterfølgende smagning., som utraditionelt blev indledt med de hvide vine.  De første 2 vine var begge 1. cru Rully, 2005, fra henholdsvis markerne "Montpalais" og " Chapitre". Den første vin havde en lys lidt gullig farve. Duften var noget lukket, men man kunne dog få en anelse fad frem samtidig med  der var toner af friskt æble.

Jeg fornemmede det var en vin i udvikling, hvilket også kom frem i smagen, idet den udviklede sig væsentligt over tiden i glasset. Der var en del frugtsyre i vinen. Det var også let at fornemme smagen af hårdttoastet fad.  Den anden vin havde en lidt mørkere farve. Duften var en mere udviklet, her fornemmede man en anelse mere koncentration end i den forrige vin. Dette gik igen i smagen, igen var det den friske æblekarakter som var dominerende, dog tilsat røg og vanilje fra fadene.

Næste sæt bestod igen af to Rully 1. cru'ere. Den første var "Les Meix Cadot" 2005. Denne vin var igen en anelse mørkere end de forudgående, men havde tillige noget  grønt over sig. Duften var dejlig, og der kunne klart fornemmes duften af madæbler i næsen. Da vinen kom i munden var man ikke i tvivl om, at det var en god vin med den æblekarakter, der er så typisk for god chardonnay. Vinen havde en lang eftersmag, der godt kunne lede tankerne hen på Meursault. Sidste hvide vin var domainets mest kendte "Margotée" i årgang 2006. Vinen var gylden med et stænk grønt og den forekom at være meget transparent. Duften var stadig noget lukket, men det var let at fornemme, at vinen var fadlagret. Vinen forekom meget fed i munden med den samme smørkarakter, som kan findes i gode Meursault Charmes-vine. Smagen var typisk chardonnay med friske æbler, citrus og ananas. Eftersmagen var lang. Dette var aftenens hvide vin.

Så var det tid til de røde vine. Først 2 kommunevine fra 2005. Den første var en "vielles vignes". Farven var pæn mørk med farve helt ud til kanten. Der var nogle behagelige mørke bær i duften med en snert af sødme, man kunne også fornemme tjære og igen et element af hårdt toastede fade. Smagen var relativt koncentreret  og igen var det søde modne bær man kunne fornemme i munden, hvilket dog blev lidt forstyrret  af en mule bitterhed i finalen. Det virkede som en vin i god balance. Den næste var fra marken "Maiziéres". Den var en smule mere mørk i farven. Duften var lidt lukket. I starten kunne fornemmes en smule svovl, der dog fortog sig efterfølgende. Der var godt med bær i duften, og også her kunne man fornemme en vis sødme i vinen. Smagen var igen relativt koncentreret med gode bær. Eftersmagen forekom længere end i den første røde vin.

Aftenens sidste vine var henholdsvis Rully, 1.cru, Clos du Chapitre, 2005, og Nuits-St.-Georges, 1. cru, Clos des Argillieréres, 2006. Den første vin forekom meget tæt i farven. Den virkede meget lukket, der var god frugt i duften, men jeg kunne ane en anelse våd pap bagved frugten. Mine lidt bange anelser blev heldigvis ikke bekræftet i smagen. Den var god med megen frugt. Den virkede ikke så sød som duften. Eftersmagen var lang, og her kom tydelige kirsebærtoner frem. Den sidste vin var aftenens eneste fra Côte D'or. Den forekom forbavsende lys i forhold til Rully'erne og den havde allerede fået orange toner i kanten. Også her var duften noget lukket, men der slap dog nogle kirsebærdufte op af glasset. Vinen var noget mere koncentreret end dens røde forgængere. Der var rigtig god substans i smagen og den havde nok aftens længste eftersmag. Vinen var ikke så domineret af syre, som man ofte finder i vine fra Nuits-St.-Georges.

Alt i alt var det en god smagning, især når man tænker på, at priserne for Rully'erne alle sammen lå omkring de tohundrede kroner. Vinene kan alle - bortset fra cremanten - købes hos KB Vin i Bredgade (www.kbvin.com).



Referat af årgang 2007-smagning i Bourgogneselskabet d. 15. januar 2010

v/Torben Sørensen  

36 medlemmer af selskabet var mødt frem til en smagning, af den nyeste årgang fra Bourgogne. På turen i oktober 2009, havde de heldige deltagere ellers smagt rigtigt meget til denne årgang. Vi var blevet klar over at det var én af de årgange, hvor naturen ikke viste sig fra sin bedste side i Bourgogne. Mange af bønderne talte til os om klimaforandringerne, som årsag til det meget usædvanlige vejr.

Året 2007 startede egentligt godt med et mildt og tidligt forår, efterfulgt af nærmest hedebølge i april og maj måned. Hvis det holdt, kunne det risikere at blive en årgang som 2003 med masser af sukker men, for lidt syre.

Selve sommeren blev dog præget af et meget ustadigt og regnfuldt vejr. I starten af august var der virkelig bekymring, da der kom tegn på begyndende råd.

Som august og september forløb, blev vejret dog atter solrigt og tørt, hvilket sammen med en let brise fik reduceret risikoen for råd. Sådan et vejr adskiller de gode / flittige fra ”de andre”.  Hvis man havde arbejdet i markerne og høstet grønt løbende, ville man nemlig have sikret at blade og klaser på stokkene ikke holdt på fugten i regnvejret

Overordnet set altså igen en årgang hvor de bedste bønder producerede langt bedre vin end de mindre omhyggelige. Det er ikke en årgang som skal ligge længe. De fleste bønder sagde at det var en årgang der skal drikkes efter 2006 men før 2005. 

Vi smagte følgende vine:

Første sæt var to vine fra henholdsvis Domaine Pavelot, 1. cru La Dominode, Savigny les Beaune og Domaine Albert Morot, 1. crus Toussaints, Beaune.

Pavelot havde produceret en mørk vin med en begyndende ret charmerende næse. I smagen fandt vi en veldefineret og behagelig frugt – på ingen måde ”rigtigt” åben endnu, men vil have gavn af 3-4 år i kælderen. Domaine Albert Morot som vi kender i selskabet gennem årene var repræsenteret med deres mest tilgængelige vin Toussaints. Den var moderat mørk i farven og ret lukket. Smagen var virkelig velafbalanceret og med en fin balance, imellem syre og frugt. Det er en vin som kan drikkes nu men, som om et par år vil være endnu bedre.  

I andet sæt flyttede vi os op i Cote de Nuits.

De næste to vine var fra, Domaine Remi Jeanniard, 1. cru Clos des Ormes, Moresy St. Denis og Domaine Confuron-Cotetidot, 1. cru Les Vignes Rondes, Nuits St. George.

Domaine Remi Jeanniard er et ret nyt domaine som planlægger at sælge mere og mere som domaine aftappet.

Af likviditetsmæssige grunde er de stadig nødt til at sælge en del som negotient-vin. Vinens farve var lidt lysere end de øvrige røde. Næsen var faktisk meget åben af en dejlig charmerende, vinøs karakter. Vinen er helt drikkeklar og vil næppe vinde yderligere ved at ligge. Prisen lokalt var den laveste i smagningen; mindre end 130 kroner per flaske.

Vinen fra Nuits St. Georges kommer fra et domaine der daterer sig tilbage til 1700-tallet Domaine Confuron-Cotetidot.  Den bliver nu produceret af de to sønner, der er meget puristiske i deres tilgang. Ikke sprøjtemidler, ikke filtrering eller klaring og 30 % nyt fad.

Farven moderat dyb men, en næse der på nuværende tidspunkt er præget af ”toastningen” af fadene. Der var en del snak om dette, men generelt var vi enige om at det vil integreres meget bedre i vinen efter nogle år. Smagen havde et meget kraftigt tanin-bid med mørke frugter. Bør ikke have problemer med at udvikle sig yderligere over de næste 5-8 år.

Tredje sæt røde bestod af domaine Bruno Clavelier, Hauts de Beaux Monts, Vosne-Romaneé og Domaine Bruno Clavelier, 1. cru også fra Vosne-Romaneé.

Farven på Hauts de Beaux Monts var mellem-dyb med en ret åben næse og en umiddelbart meget behagelig om end lidt kort smag. Vil nok ikke vinde meget ved yderligere lagring.

  1. cru vinen var lidt lysere i farven. - Næsen var mere lukket – kom langsom frem i glasset. Smagen var meget fyldig og lang. Alle bedømte den som en dejlig vin som skal have 2-4 år på flaske.

Det næste sæt røde vine var rykket op i den øverste klasse med Domaine Michel Gros´ signaturvin 1. cru Clos de Reas, Vosne-Romaneé og Domaine Denis Mortet, 1. cru Laveaux St. Jaques, Gevrey-Chambertin.

Clos de Reas er en monopol-vin fra Michel Gros. Der bliver lagt meget stor omhu i markarbejdet og i vinificieringen. Farven på vinen var mellem-dyb med en fantastisk dejlig klassisk pinot-bouquet. Smagen var utroligt koncentreret, med mørke bær og en gennemført balance mellem frugt og syre. Kan såmænd drikkes allerede (topvine kan næsten drikkes ”fra vugge til grav”) men vil blive bedre over de næste 5-7 år.

Vinen fra Gevrey var meget dyb i farven, næsen stort set lukket på nuværende tidspunkt og smagen levede op til vinens flotte ”stamtavle”. Kvaliteten er samlet ligeså perfekt som hos Michel Gros. Klart aftenen to bedste (og dyreste) røde vine til henholdsvis 410 kroner og 610 kroner

Vi sluttede med to hvide; Thomas Morey havde lavet en 1. cru Morgeot, Chassagne-Montrachet og Domaine de l´Arlot, 1.cru Clos de l´Arlot blanc, Nuits St. George.

Den første var lys med svag grøn-gylden tone. En frisk og fyldig dejlig bouquet og en smag med en fantastisk fylde og behagelig fedme. Vent 3-5 år. Den anden er jo noget usædvanligt en hvidvin fra Nuits St. George. Man har 2-3 % pinot gris som man laver denne specialitet på. Farven var lys, næsen lidt skarp / syredomineret og i smagen fandtes igen en masse syre. Der var ikke meget fylde / fedme at spore i vinen. Den må nok karakteriseres mere som en raritet end en vin det er værd at ”gå efter”

Sammenfattende kan man sige at vi med 2007 har fået en ny ”restaurations-årgang” eller som man måske mere positivt kan sige en årgang, der for de dygtige producenters vedkommende kan nydes med stort velbehag allerede fra nu af og i de næste 3-4 år. For ganske enkelte måske med udviklingspotentiale på op til 8-10 år



Herfra følger samtlige referater tilbage til 1991


Foreningen blev som bekendt dannet i 1985 men de første 6 år blev der ikke lavet egentlige referater af smagningerne

Rækkefølgen af referaterne er desværre "omvendt" idet vi starter  med det tidligste "opslag"  i selskabet; et lille rejsebrev forfattet af Torben Sørensen omkring årgang 1991 efter en tur derned :-) 


1991


BOURGOGNE ÅRGANG 1991

Torben Sørensen

I november i år besøgte Øistein Aasly, Nils Dyvad og undertegnede Cote d'Or i tre dage. Vi havde en hård tid dernede med elleve udmarvende smagninger og pinagtigt lange restaurationsbesøg.

Smagningerne koncentrerede sig primært om årgang '89, der kom på flaske for nogle måneder siden og som nu er faldet lidt til ro efter den hårde omgang. Årgang 90 er, bortset fra enkelte hvide, fortsat på fad - dem smagte vi naturligvis også.

Om disse to årgange er der ikke så meget nyt at berette. De er begge fremragende. Muligvis er årgang 90 lidt bedre i de røde, mens det modsatte gør sig gældende for de hvide. Billedet er dog ikke entydigt, og da slet ikke hos de dygtige producenter, der jo har haft en perlerække af store årgange her sidst i '80-erne.

Vi spurgte naturligvis nysgerrigt til årgang 91. Vi har herhjemme læst mange ting om årgangen på grund af den sene frost i foråret, der visse steder ødelagte blomstringen, således at vinstokkene måtte sætte et nyt hold blomster. Da høsten nærmede sig var der problemer med regn og hagl. Det sidste knuser jo druerne og giver anledning til råd.

Generelt må man sige at producenterne i Cote de Beaune lod lidt mere positive end deres nordlige kollegaer.

Jaques Frederick Mugnier fra Chateau de Chambolle-Musigny, der jo kommer op til vores generalforsamling i februar, kunne fortælle om meget alvorlige haglskader både hos ham og i nabo kommunen Morey St. Denis. Hans samlede udbytte i '91 blev 30 % (!) af udbyttet i '90. Fra Musigny marken således 18 hl. per hektar - og det endda kun fordi han lod plukkerne starte på denne hans fineste mark. Som eksempel på hvor svær indsamlingen af uskadte druer havde været fortalte han, at plukkerne i gennemsnit havde høstet 5 kg druer pr. time. Det er 10 % af normalt.

Jayer Giles, der mest gør sig i Hautes Cotes de Beaune og Nuits vine havde haft en høst på normalt niveau og med en normal til lidt over normal kvalitet.

Pascal Marchand fra Domaine de Comte Armand i Pommard, der besøgte os i foråret 91, havde haft en høst på 50 % af normalt niveau og af en lidt lettere kvalitet end normalt.

Jean Marc Bouley fra Volnay og Madame Chopin fra Domaine Albert Morot havde haft en høst lidt under middel. Kvaliteten var tilfredsstillende - dog ikke på 90 niveau.

Jaques Gagnard fra Chassagne-Montrachet havde lavet en ny topårgang af hvide bourgogner, hvorimod kvaliteten af de røde var mere nede på jorden.

Mine konklusioner må blive at man gør klogt i at købe godt ind i årgang 89 og 90, når 91 kommer, kan der fint tænkes at være enkelte vine imellem som kan drikkes med fornøjelse, mens man venter på at de andre bliver drikkeklare ...

Som noget nyt forsøger vi at udsende en form for referat af selskabets smagninger. Forsøget er ikke tænkt som indledning til et egentligt formaliseret blad, men har til formål at resumere smagningen, for at give de deltagende medlemmer en mulighed for genoplevelser. Det er desuden formålet, at de medlemmer, som ikke kunne deltage i smagningen en fornemmelse af forløbet. Da der kan være delte meninger om vinene, er beskrivelserne udelukkende udtryk for skribenternes indtryk.

Medlemmer, som har ønsker at meddele sig til andre medlemmer er naturligvis velkommen til at indsende manuskript til formanden, Nils Dyvad, Brønsholmdalsvej 6, 2980 Kokkedal (tlf. 42 86 79 73). Det kan f.eks. være spændende oplevelser i Bourgogne eller med bourgognevine. (Ja det var den gang vi begyndte at skrive referater fra smagningerne adresser og telefonnumre fra fortiden findes selvfølgelig heller ikke i dag.)

Jadotsmagning.

Ca. 50 forventningsfulde medlemmer af Bourgogneselskabet var mødt op i Hellerup Menighedshus d. 20. september 1991, for at smage vine fra det kendte bourgognehus Louis Jadot.

Efter formanden havde budt velkommen, fortalte Henrik Madsen fra Vinhuset Millesime, om firmaet Jadot og dets produktionsmetoder. Bl.a. oplyste Henrik, at firmaets røde bourgogner får lov til at gære helt op til ca. 38 - 39 grader celsius. Dette medfører, at man får trukket andre komponenter ud af druerne, end de producenter som gærer ved lavere temperaturer.

Aftenens første vine var 2 hvide. Den første St. Aubin 1985 var gylden med et grønligt stænk. Vinen havde en typisk chardonnay-næse med frugt i form at æbler. I munden afslørede vinen en fedme samt en del frugt. Smagen forekom en smule tynd men, eftersmagen holdt pænt i munden. Vinen har formentlig nået sit toppunkt nu. Den anden vin var Puligny-Montrachet, 1. cru, La Garonne. Vinen havde en mere intens gylden skær. Duften afslørede megen frugt, vanilje og nuancer af lakrids. Smagen var raceren med megen frugt og smag af eg. Eftersmagen var lang. Vinen vil sandsynligvis senere åbne sig mere, med en lang række nye smags- og duftindtryk.  

Den næste vin var en Moulin-a-Vent 1985. Farven var teglrød, med en anelse blålig kant. Duften var noget lukket. Man kunne dog tvinge enkelte lakridsindtryk ud i næsen. Smagen virkede tung, men meget frugtig. Eftersmagen afslørede en del syre, hvilket bekræftede, at vinen formentlig vil kunne holde sig en del år. Det var i øvrigt første gang, at beaujolais var repræsenteret i en smagning i Bourgogneselskabet.  

Resten af aftenen var helliget røde vine fra Cote d'Or. De to første vine var Santenay og Monthelie, begge i årgang 1983. Santenay'en var lys rød med en anelse orange i kanten. Vinen duftede af lakrids, frugt samt "kostald". Smagen viste en god balance med duften, idet den tillige indeholdte en del syre. Eftersmagen var pæn lang. Vinen vil formentlig nå sit toppunkt om ca. 5 år. Monthelien havde en anelse mørkere farve. Næsen afslørede kostald, kål samt diverse frugter i duften. Smagen var ren pinot noir med en del "røde" frugter såsom solbær. Eftersmagen var lang, og knapt så syredomineret som den forudgående. Vinen er næsten lige så holdbar som forgængeren.  

Efter disse to kommunevine smagte vi Beaune 1. Cru, Clos des Couchereaux i årgangene 1980 samt 1985. Den første vin var der delte meninger om, alle så en lys rød vin med brunlig kant. Nogle fandt den død med medicinske undertoner i duft og smag (Hvordan mon dette skal forstås?). Andre duftede til en vin, der havde en kraftig duft med tørrede frugter. Disse frugter gik igen i smagen, der tillige viste nogen ælde. Denne vin bør ikke gemmes længere. Eftersmagen var påfaldende lang. 1985'eren var mørk rød næsten helt ud til kanten. Duften viste sig fra den landlige side krydrede mad en del frugt. Smagen indeholdte en del ungdommelig tannin, som dog blev modsvaret af den koncentrerede frugt, der kendetegner årgangen. Eftersmagen var lang mad en del sødme i ordet bedste betydning. Vinen vil formentlig være på toppen om 5 - 8 år.  

Herefter bevægede vi op i Cote de Nuits, hvor vi først smagte 2 kommunevine i årgang 1983 fra henholdsvis Nuits-St.-Georges og Chambolle-Musigny.

Den første af disse vine var en anelse lys rød, med en anelse brunt i kanten. Duften forekom lukket, men efter at have slynget vinen viste sig tjære og tørret frugt i næsen. Smagen forekom kraftig og i god balance med duften. Vinen indeholdte en del tannin, og eftersmagen var lang. Chambolle-Musigny'en var noget mørkere end den forudgående. Duften indeholdte lakrids, tjære, samt søde frugter. Smagen var elegant men tillige kraftig. Der var ikke så meget moden frugt i denne vin som i forgængeren. Eftersmagen var lang, behagelig og sødmefuld. Begge vine vil formentlig være på toppen om ca. 5 år, men Nuits-St.-Georges'en skal nok drikkes først.

De sidste to vine var begge fra årgang 1987, og kom fra Gevrey-Chambertin. Først kom en kommunevin. Vinen var mørk rød helt ud til kanten. Duften var endnu meget lukket, men viste toner af lakrids, tjære og vanilje. Smagen var stadig domineret af ungdommelig tannin, men indeholdte tillige af megen frugt, at det formentlig vil vise sig som en stor vin, når den har modnet. Eftersmagen var lang. Den sidste vin var fra den berømte 1. cru Clos St. Jacques i Gevrey-Chambertin. Vinen var en del mørkere end forgængeren. Naturligvis var vinen stadig meget lukket. I smagen indgik elementer såsom lakrids, tobak, vanilje samt kirsebær. Eftersmagen var lang, som det må forventes i en vin på dette niveau.  

Under smagningen var der stor spørgelyst, og Henrik Madsen øste velvilligt ud af sin store viden om vin og specielt om vin fra Bourgogne. Generelt konstaterede vi, at hos en så god producent som Jadot, vil selv vin fra mere beskedne appellationer vise sig som store vine. Jadots vine fra 1983 viste sig i god balance skønt ikke helt drikkemodne, og var ikke så præget af råd mv. som visse andre producenters vine.

 

 

Indtryk fra Morey St. Denis-smagning den 15. november 1991

 Torben og Henrik

35 entusiastiske Bourgogneselskabsmedlemmer havde besluttet at prøve an med dette traditionelt mindre kendte Cote d'Or distrikt.

Smageprogrammet lagde ud med noget så usædvanligt som en hvid Morey St. Denis-vin, fra den gode hvidvinsårgang 1986. Der var tale om en vin fra en 1. cru mark (Monts Luisants) produceret af den ene af de to dyrkere, der producerer hvidvin i denne kommune, M. Ponsot. Den var guldgylden med kraftig, nærmest fed næse. I munden virkede den noget grøn og skarp med megen syre. Det var klart at den endnu ikke afslørede alle sine fortræffeligheder, men kan spås en flot fremtid. Druerne er 80 % Pinot Blanc på gamle vinstokke.

Den første røde vin var en kommunevin årgang 86 fra en dyrker ved navn Clerget. Den var noget problematisk uden frugt eller fedme til at afbalancere syren. Morey st Denis (tout simple) er en problematisk appellation. Der skal udvælges med omhu.

Det var gjort ved valget af næste røde, idet den var lavet af ingen mindre end den feterede Morey st Denis - dyrker Dujac. At den tilmed var fra superåret 88 lovede også godt. Og dog, lige i starten skuffelse ved vores bord. Nogle mente, at vinen havde "prop". Det viste sig dog 'senere ved en prøve fra et andet bord, at den blot var helt tillukket. Da den havde stået nogen tid i glasset viste den et massivt indhold af sorte bær og krydderier. Det var blot en stor vin i svøb, som det kan være svært at bedømme så tidligt i dens liv.

Næste punkt på programmer var en 1. crux Les Sorbets (ikke noget med is) 86 fra Serveau, en af de mere estimerede af kommunens dyrkere. Også denne havde bær og krydderier, men samtidig en del skarphed og bitterhed i sig. Ikke overraskende, hvis det havde været en vin på kommuneniveau. Men 86'erne kan jo være lunefulde.

Efter denne kvalitetsmæssigt lidt træge start gik det nu raskt fremad mod højderne. Endnu en Sorbets, denne gang en 82'er fra Mercier, havde masser af bouquet og fylde, en rigtig vin for bourgogneelskere med et passende islæt af stalddør og kål, men også (!) lidt rosiner. Den har ikke fået for lidt det år.

Med vin nummer 6, en Aux Charmes 85 fra vores gamle ven Amiot tog vi endnu et spring op (herfra og fremefter kunne de kvindelige deltagere lide vinen).

Næste vin, en 80'er Monts Luisants fra Faiveley, var blandt aftenens toppunkter, faktisk kun overgået af den sidste over dobbelt så dyre vin (en subjektiv betragtning, som denne rapport i det hele taget). Den virkede yngre end den 85-er, vi lige havde smagt, med masser af lækker frugt og samtidig elegant. Dertil en anelse stalddør. Kort sagt perfekt bourgogne.

De sidste fire vine var alle grand cru'er, tre Clos de la Roche'er den Clos de Lambray.

84 La Roche fra Dujac havde en meget flot bouquet og stod sig godt i betragtning af at den allermeste vin fra denne kommune dette år faldt problematisk ud. En 86 - la Roche fra Faiveley havde stadig en ret lukket næse, men viste sin koncentration og elegance, da den kom i munden. Dujac's Clos de la Roche 88 havde faktisk mere næse, og mere frugt og træ (naturligvis). Endnu et højdepunkt. Den Clos de Lambrays - samme årgang -, som vi smagte lige inden, kom til at stå lidt i skyggen af denne gigant, men imponerede dog også med sin frugtige næse og dybe lod.  

Alt i alt var det et flot bekendtskab med denne lidt obskure kommune (maske ikke altid helt uretfærdigt, nor det drejer sig om kommunevine). Det er kraftbetonede og måske knapt så elegante vine.

 

1992


Cote de Beaune '88

Referenter Torben og Eva Sørensen  

36 medlemmer havde fundet vej til sæsonens første smagning fredag d. 25 /9-92.

Det var første gang vi havde samlet præsentation af vine fra den store og holdbare årgang 1888. Denne årgang er jo blandt andet karakteriseret ved en ret høj tanninkoncentration og vi har fra bestyrelsens side ment at det ville være rent barnemord at begynde på den for nu.

Vi valgte at begynde med vinene fra den sydlige del af Cote d'Or fordi de formentlig vil være modne tidligere end vinene fra Cote de Nuits.

Vi lagde ud med 4 hvide; 2 - 1.cru fra henholdsvis Chassagne-Montrachet (Chenevottes, dom. M. Morey) og Puligny-Montrachet (Folatires, dom.Thevenot-Machal).

De var begge ret lyse, Chassagen'en var temmelig lukket - Puligny'en var den man generelt bedst kunne lide: der var en frisk, krydret blomsterbouquet og en lang eftersmag med frugt og fortsat en del tannin. Kan dog med stor fornøjelse drikkes allerede nu. Meurseault 1.cru (Santenot dom. Douhairet) blev der åbnet tre flasker af - der var endog stor forskel på dem. Ved vores bord havde vi (helt tilfældigt!) den absolut bedste flaske hvor vi fandt masser af opulent honningmelon og mango i bouquet'en. Smagen var noget rå endnu med en temmelig dominerende syre. Hvorvidt der var tannin nok til at stå distancen således at balancen også var i orden når vinen engang er helt moden var svært at vurdere. Sidste hvide var Corton - Charlemagne (Dom. M. Voarick). Her var der igen forskel på flaskerne. Der var en flot gylden farve, næsen var lukket og den smule der var, kunne vi ikke lide ved vort bord. Smagen var lydefri, men kedelig og der var næppe frugt nok til at sikre et langt liv. Alt i alt ikke en flaske, der levede op til den fornemme appellation.

Den efterfølgende diskussion drejede sig blandt andet om hvorvidt vinene, bortset fra Chassagne'en, var karakteristiske for hvid Bourgogne 1888 - blandt andet på grund af det ret lave tannin indhold.

De røde blev repræsenteret af i alt 7 forskellige. Vi lagde for med Cote de Beaune Villages (dom Faiveley) og Chorey-1es-Beaune (Dom. Marchand de Gramont) . Det var vine i prisklassen omkring 100 kroner og her kom man sandelig til Bourgogne efter vores mening. Begge var rubinrøde uden modenhedstegn i farven og begge havde en fin pinot-næse. Der var fortsat tannin til at sikre yderligere nogle år på flaske, men allerede nu smagte de faktisk flot. Det var gode vine til prisen.

Næste vine var Monthelie 1.cru (Dom. Drouhin) og Beaune 1.cru Clos St. Desiré (Dom. Ropiteau Fr.) og Beaune 1.cru Boucherottes (Dom. Joliot). Det var tre meget forskellige vine i prisklassen 140 - 160 kr. Forsamlingen kunne næsten deles i to på spørgsmålet om man foretrak vinen fra Monthelie eller Clos St. Desiré. Den første var dyb rubinrød med en på nuværende tidspunkt ikke så udviklet pinot-næse. Smagen var ret kort og (syntes vi) lidt skarp. Den skal dog nok komme sig i løbet af nogle år og blive endog særdeles flot. Clos St. Desiré havde en ganske utrolig flot "stald-bouquet". Den var umiddelbart kraftigere og var på nuværende tidspunkt en ren fornøjelse at drikke. Meget af diskussionen handlede om man kunne lide den nye eller den "gamle" stil blandt de røde Bourgogner.

Boucherotten faldt ikke igennem i selskabet, men var nok bare ikke så spændende at diskutere. Vi kunne godt lide den.

Til sidst kom sværvægterne på bordet; Volnay 1.cru Santenot (Dom.Thevenot-Machal) og Corton - Clos du Roi (Dom. M. Voarick). Det var vine i prisklassen omkring 225 kroner.

Volnay'en var violet, dyb med svagt orange skær i kanten af glasset. En flot velafbalanceret pinot med masser af krydderier og en lækker sødmefyldt smag, der blev hængende længe i munden. Der var (naturligvis) stadig tannin til mange års yderligere udvikling på flaske. Corton - Clos du Roi var dyb violet/rød uden modenhedstegn. Der var kun en meget svag bouquet med lidt peber/krydderi efter lidt tid i glasset. Smagen var overvældende med en del vanilje/fad og frugt. Var ikke på nuværende tidspunkt til rigtig at komme i nærheden af men vent lige 5-6 år...

Efter smagningen indledte formanden, Nils Dyvad, en diskussion ud fra den artikel vinjournalisten Henrik Oldenburg skrev i Politiken for ca. 14 dage siden. Til de af medlemmerne, der ikke har læst den kan ganske kort (og helt subjektivt) refereres at han mener at Bourgogne er dårlig vin til alt for høje priser (han har aldrig smagt en god Bourgogne til under 150 kr. !!) Han har tydeligvis lige læst Anthony Hanson (ca. 10 år for sent), og der er flere gode råd til bønderne vedrørende druevalg og dyrkningsmetoder.

Medlemmerne kunne fuldt tilslutte sig formandens brev til Politiken, hvor han udfordrer Henrik Oldenburg til en "vin-duel" for eksempel med deltagelse af nogle af avisens læsere. Spørgsmålet er jo så om handsken bliver taget op...

 

Rapport fra Nuits-smagningen den 20. november 1992

Nuits-kommunen er lang og strækker sig blandt andet hen over en af de adskillige slugter, der gennembryder Cote d'Or-skråningen. Det giver store muligheder for variationer, og det fik vi også en tydelig demonstration af denne aften.

Vi var 45 medlemmer og gæster, der havde samlet sig omkring otte borde i Hellerup Menighedshus lyse lokaler for at smage elleve 1. cru'er (livet er for kort til dårlig Bourgogne - den overlader vi til Oldenburg).

Der blev lagt ud med tre vine fra Robert Chevillon: Cailles, Vaucrains og Perrieres, alle 89'ere og alle fra området midt mellem Premaux og Nuits. Hvis man ikke vidste det før, fik man i hvert fald lært ved denne lejlighed, at det er Nuits'- smørhul. De tre vine viste klart Chevillons stil: masser af frugt eller snarere bær, kraftige sager med behersket tannin. Naturligvis også samtidig et godt udtryk for den meget flatterende årgang 89. En flot start.  

Derefter fulgte to 89'ere, der skilte sig ud, hver på sin måde. En Perrieres fra J. Chauvenet, med mindre, koncentration og frugt end Chevillon (den dyst vandt han i fin stil) og Remoriquet's Damodes fra den yderste nordlige del af kommunen: mere krydret, nuanceret, men samtidig noget mere utilnærmelig på dette stade - typisk Remoriquet.  

Nu kom så tre 88-ere på stribe, to fra "smørhullet" (Porets og St.Georges) og en fra den sydlige udkant, Clos d´Arlots. Der var stor spænding om, hvordan de var at gå til på nuværende stade. Vi blev meget positivt overasket. Alle tre vine var lækre og frugtige og pænt langt henne i modningsprocessen. St. George vinen (en Hospices de Nuits-vin fra Faiveley) med lidt mere krydderi og raffinement. Den var - ikke overraskende - topscoreren ved denne smagning. For disse vines vedkommende var der i hvert fald ikke de betænkeligheder, der har været en del fremme om m.h.t. 88- årgangen: at den aldrig får udviklet sig og afrundes, inden frugten er væk.  

Vi sluttede af med tre 87'ere: Gramont's Damodes (perfekt, lækker), Chateau Gris (moden) og Moillards aux Thorey (krydret, sorte bær). Vinderen her var Moillards Thorey, der bedst udtrykte '87-årgangens umiskendelige kvaliteter. Det er en årgang, der er dejlig at drikke nu.

Alt i alt en meget instruktiv smagning på et højt niveau. Man må nok konkludere, at 89-Argangen har det bedste, pris/kvalitet/forhold. Ikke underligt, at det er den af de seneste årgange (inklusive 90), som dyrkerne selv er gladest for.

REJSEBREV FRA PÅSKETUREN'92 BOURGOGNESELSKABET

Henrik Permin, Sven Leth Møller, Øistein Aasly. Jens Højlind, Torben Sørensen 

- et kortfattet og absolut subjektivt indtryk fra bourgogne i påsken 1992.  

Ved ankomsten til Bourgogne blev vi budt velkommen hos Pierre Amiot og søn.

Samme aften var første Michelin-stjerne middag (*) i restaurant Hostellerie  de L'Ecusson i Beaune.

Mandag var første "rigtige" smage-dag. Vi lagde for hos P. Javallier i  Meursault. Han producerer (ikke overraskende) mest hvid - hele 80% af produktionen faktisk. For nogle af hans vine fortages to aftapninger; en "early bottled" - med filtrering og en "late bottled" uden filtrering.

Hans bedste vin fandt vi var Meursault (village) - "Les Tillets", hvor '89 udgaven havde en flot frugt i næsen og en lang lækker eftersmag. Efter hans mening er bedste årgang til at drikke lige nu '84(!). Priserne p& hans vine fejlede heller ikke noget...

Herefter kørte vi til nabokommunen Pommard, hvor domaine Comte Armand er beliggende. Det bestyres af Pascal Marchand, som jo besøgte vores selskab sidste år.

Man fremstiller på nuværende tidspunkt kun cuvee; "Clos des Epeneaux" - man planlægger at købe supplerende marker for også at kunne markedsføre en mere beskeden appellation (og i den blande vin fra unge stokke fra "Clos des Epeneaux").

Pascal vinificerer de unge og de ældre stokke hver for sig - først umiddelbart for de fyldes på flaske laves den endelige assemblage af de forskellige cuveer. Vi smagte både årgang '90 og '91 fra fad. De unge og de ældre vinstokke smager vidt forskellig. Vi fandt de unge (10 - 25 år) nærmest overdådige casis-agtige, hvorimod de aldre (40 - 45 år) var ganske anderledes hårde og utilnærmelige på nuværende tidspunkt.

Frokosten blev indtaget på "Au bon Acceuil" - atter en god, gedigen burgundisk middag.

Eftermiddagen blev tilbragt i godt selskab med Jean Marc Bouley fra Volnay. Vi smagte hele hans store udvalg - den bedste var nok hans Volnay 1.cru "Cairelles" 1979. Notaterne fra denne vin kredser om en utrolig intens nærmest muggen kælderbouquet (rosende ment!), farven var relativt lys/brunlig. En vin absolut på toppen nu.

Tirsdag burde vi have været af sted tidligere - 2 timer er for lidt når man er på besøg hos den utrolig gæstfri familie Gagnerot fra domaine Capitain-Gagnerot i Ladoix.

Man har 14 hektar - 10 % hvid, resten rød. Her produceres 16 forskellige appellationer. Man er ikke umiddelbart begejstret for den tiltagende brug af ny eg - til de hvide benyttes der overhovedet ikke nye fade.  

Efter familiens mening er de tre bedste årgange i dette århundrede '47, '59 og '90.

Vi lagde ud med '91 Chardonnay Ladoix (village) "Les Grechons". En flot, vin som lovprises i alle vore notater.  

Vi gik umiddelbart over til Corton Charlemagne grand cru '91. Ganske enkelt fantastisk.  

Tredje vin hed på flasken Aloxe-Corton 1.cru 1991. Efter den nyeste revision af reglerne må den faktisk kaldes Corton- Charlemagne, men familien mente ikke den var på højde med den "rigtige". Vi fandt vinen pletfri og flot, men ganske rigtig ikke p& højde med den egentlige...  

De røde var i '90 repræsenteret af domainets stolthed - Ladoix 1.cru "La Micaudell" og Savigny-les-Beaune 1.cru "Les Charnires". Begge har stor frugt med meget blomster bouquet og en hel del tannin. De havde kun varet på flaske kort tid og var fortsat temmelig åbne.

Efter yderlige en stribe røde kom vi til Corton '86. En vanskelig årgang med håndsorterede druer på grund af råd (regn under høsten). Nu fremstod den ret lys i farven. I næsen med "stald" og en smag, der holdt længe i munden. Drikkemoden på nuværende tidspunkt.  

På dette tidspunkt i smagningen stod vi desværre og skulle af sted til Lameloise - vi fik dog ikke lov til at gå for vi havde smagt Corton Charlemagne '88, som hernede nydes som aperitif.

Lameloise er en restaurant i Chagny - almindeligt anerkendt som Bourgognes bedste. Middagen i top med 5 retter. Vi fulgte sommelierens råd og blev ikke skuffet. Restauranter på dette plan har ganske enkelt ikke dårlige vine p& deres kort.

Onsdag blev vi modtaget af den engelsk talende, tysk fødte, nu franske salgschef Hubert Theil fra domaine Varoilles.

Han var forfriskende i sit realistiske syn på den nuværende svære situation for Bourgogne vine.

Der er recession i USA og Japan køber også mindre end tidligere.  

Det skulle give bedre tider for "os andre"; dog har flere af producenterne ikke helt erkendt tingenes tilstand endnu. At det nok skal komme vidner de første priser på '90 om - der er hos de fleste ikke tale om prisstigninger, og for '91 er der tilsyneladende direkte prisfald i sigte.

Hos domaine Varoilles gav '91 ca. halv høst af normal. Kvaliteten var i orden.

Vi smagte en perlerække vine fra '90: Gevrey "Clos du Couvent", "Chapponnets", "Clos Prieur", "Clos Varoilles", "Clos du meix des Ouches"(village appellation fra 85 år gamle stokke), Charmes Chambertin, Bonnes Mares og sidst men ikke mindst Clos Vougeut (domaine Paul Misset - fra den gode del af marken). Denne sidste fandt vi mørk, tæt, rødviolet med masser af tannin i god balance med en kraftig frugt. I næsen kom langsomt pepper og lakrids. En fremragende vin med enormt potentiale.

Domainet stiler mod koncentrerede vin, der bør gemmes 6 - 10 år.

Eftermiddagen blev tilbragt i kælderen hos Jaques Gagnard i Chassagne-Montrachet.

Det var kun tredje gang han arrangerede smagning for en gruppe og han var faktisk temmelig genert i starten. I takt med at vi roste hans vin tøede han dog gevaldigt op.

Efter at have smagt hans lækre hvide vine i årgang '87, '88 og '89 kom han op med en anonym rød. Vi gættede p& en årgang '85, men det var faktisk en Chassagne-Montrachet rouge 1.cru '78.  

Den var ikke engang helt på toppen endnu!

Aftenen blev tilbragt i restaurant "Millesime

Næste dag var vi hos vor gode ven J.F. Mugnier fra Chateau de Chambolle-Musigny. Som kemi-ingeniør interesserer han sig meget for de mere tekniske sider af vinifikationen. Han mener det er muligt at justere balancen mellem tannin og syre ved hjælp af stilke i gæringstankene. Vinen fra hans forskellige marker fremstilles stort set på samme måde, og de helt karakteristiske forskelle på hans cuveer er således jordbundbetinget.

Igen skulle denne aften vi pines igennem en middag på en restaurant - denne gang Le Montrachet i Puligny-Montrachet.

En del af selskabet fik på grund af en i øvrigt lille fejl fra en af vintjenernes side en vin fra den "hemmelige" vinliste.

Det drejede sig om en vin fra Henri Jayer - Nuits st. Georges 1.cru "Nuits Murgers" 1985. Den var helt overdådig. Man troede på chef sommelieren når han sagde at den bedste røde bourgogne laves (eller rettere lavedes) af Henri Jayer.

Fredag gik turen til Jean Gros i Vosne-Romanee. Hendes Richebourg '89 var flot, ikke så dyb i farven, fed, rund og fyldig med kompleks og pragtfuld lang eftersmag. Ifølge Madame Gros var den god til duer!

Eftermiddagen blev tilbragt i højlandet, nærmere betegnet Magny-Les-Villiears hos Jayer-Gilles. I hans flotte, nye kælder smagte vi hans årgang '90.

Hans Hautes Cotes de Beaune og Nuits imponerede (som sædvanligt). En ny appellation er Nuits St. Georges village "Les Poirets" der er på markedet fra '90. Det er en stor vin med en (lidt for) stor pris. I selskabet var der en enkelt, der mente at den i stil lignede Henri Jayer's vin i øvrigt hans fætter.
Echezeaux er hans topvin - lille mængde og stor efterspørgsel.

Aftenen startede i kælderen hos Lupe-Cholet og sluttede med stor middag på chateau Gris.

Lørdag havde vi sidste smagning hos madame Chopin, ejer af Domaine Albert Morot i Beaune. 

Madame har 7 1.cru appellationer, der dækker hele spektret i Beaune - ja enkelte går så vidt som til at mene at man her kan få et indtryk af hele Cote d'Or. Her er vine i den lettere genre ("Cent Viqnes") og helt kraftige ("Teurons").  

Vi sluttede med at smage hendes Marc de Bourgogne ('79 høsten) der først lige er kommet på flaske.  

Efter dette gik turen hjem - der var flere der som undertegnede så frem til en leverpostejmad med et glas kold mælk til.

SMAGNING AF ROMANEE CONTI 1987  

36 FORVENTNINGSFULDE MENNESKER SAMLEDES I HELLERUP MENIGHEDSHUS TIL SMAGNING AF NOGLE AF VERDENS MEST BERØMTE VINE, NEMLIG DE RØDE VINE FRA DOMAINE DE LA ROMANEE - CONTI, ÅRGANG 87.

FOREDRAGSHOLDER VAR PREBEN MIKKELSEN FRA SIGURD MULLERS VINHANDEL I AALBORG, DER OGSÅ HAVDE SAMLET DE 3 SÆT SAMMEN.

HAN FORTALTE MUNTERT OG UNDERHOLDENDE OM DOMAINET OG DETS EJER OG LEDEDE DISKUSSIONEN OM VINENE UDEN AT KOMME MED 'RESULTATERNE', MEN GAV PÅ DEN ANDEN SIDE OGSÅ SIN MENING TILKENDE OG OPFORDREDE ALLE ANDRE TIL OGSÅ AT GØRE DET.

DISKUSSIONEN GIK OG FOLK VAR UENIGE - MEGET UENIGE    MEN SPÆNDENDE OG INSPIRERENDE VAR DET.

NEDENFOR FØLGER NOGLE "KVALIFICEREDE” SMAGE-NOTATER SOM ET PAR AF BESTYRELSESMEDLEMENE OPLEVEDE DET UNDER DENNE ENESTÅENDE SMAGNING.

VINENE BLIVER NÆVNT I DEN RÆKKEFØLGE DE BLEV SMAGT.  

ECHEZEAUX -

ØAA: FARVEN VAR DYB RØD, LIDT UKLAR SOM FORMENTLIG SKYLDES BUNDFALD, DUFTEN VAR LIDT LUKKET, MEN AFSLØREDE MASSER AF FRUGT, SOM OGSÅ KUNNE SPORES I SMAGEN SOM VAR BLØD, MED TANNIN, VELAFBALANCERET. SKAL GEMMES 4-7 ÅR, MEN UNDERTEGNEDE KUNNE GODT DRIKKE DEN NU. DEJLIG VIN.

ND: SMUK RØD FARVE MED EN ANELSE LYSEBRUNT I KANTEN. MEGET DYB KONCENTRERET DUFT, FYLDIG-UTROLIG LÆNGDE, MEN VIRKER NÆSTEN DRIKKEMODEN, MÅSKE OM 1 - 2 ÅR, MEN HOLDBAR.

GRAND ECHEZEAUX -

ØAA: FLOT RUBINRØD FARVE, UTROLIG KLAR - DUFTEN MERE ÅBEN END DEN FØRSTE MED EG, SOLBÆR, KAFFE, POWER.  SMAGEN VAR KRAFTIG MED FRUGT KRAFT OG TANNIN SOM ANTYDEDE AT VINEN KUNNE GEMMES 8-1O ÅR.

ND: MEGET MØRKERE - DET RØDE GÅR NÆSTEN HELT UD TIL KANTEN. VIRKER MERE TILLUKKET END DEN FORRIGE. SMAGEN ER MEGET KRYDRET MERE FYLDIG, MEN OGSÅ NOGEN FRUGTSYRE. FORBASKET FLOT VIN

ROMANEE- ST. -VIVANT -

ØAA: KLAR, DYB RØD FARVE- DUFTEN LIDT LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNEDE SIG OG AFSLØREDE EN TYPISK PINOT NOIR - DEJLIG ANIMALSK. SMAGEN VAR DEJLIG MED FRUGT,  KRAFT GOD BALANCE OG LANG EFTERSMAG. SMAGNINGENS BEDSTE VIN AT DRIKKE NU, I FØLGELIG. 

ND: ENDNU EN ANELSE MØRKERE I FARVEN, LUKKET I BEGYNDELSEN MEN ÅBNER SIG I EN FLOT BOUQUET. VIRKER LUKKET, MEN MANGE LAG NEDENUNDER. EN KLASSE BEDRE END DE 2 FORRIGE.

RICHEBOURG -

ØAA: LYS RØD (MED BUNDFALD) DUFTEN - LUKKET, FRUGT, SAMMENSAT, TAGER LANG TID FOR AT ÅBNE SIG.  SMAGEN VAR KRAFTIG, MASSER AF TANNIN OG EN SYRE SOM UNDERTEGNEDE IKKE BRØD SIG OM.

ND: ER HELT LIG ST. VIVANT I FARVEN, MEN DUFTEN MEGET MERE LUKKET. ENDNU ET LAG NUANCER - NU ER VI VED AT VÆRE VED DET RIGTIGE.

LA TACHE

ØAA: FANTASTIK!!! MØRK RUBIN I FARVEN, KLAR- DUFTEN FYLDT MED CHOKOLADE, SOLBÆR, HINDBÆR - NÆSTEN UBESKRIVELIG. SMAGEN VAR FYLDT MED FRUGT, KRAFT, EG,  DEN VAR UTROLIG VELAFBALANCERET MAN KUNNE FAKTISK TYGGE DEN. EN AF DE BEDSTE VINE UNDERTEGNEDE NOGENSINDE HAR SMAGT. KAN GEMMES 10- I5 ÅR.

ND: LIDT MØRKERE END DE 2 FOREGÅENDE. DUFTEN VAR ÅBEN DE FØRSTE PAR MINUTTER, MEN LUKKER SIG SÅ IGEN. EKSPLOSIV SMAG OG TRADITIONEN TRO MED MASSER AF KRYDDERI OG STYRKE. ADSKILLER SIG KLART FRA DEN FORRIGE GRUPPE.

ROMANEE- CONTI

ØAA: MØRK RØD, LIDT BRUNLIG, DUFTEN LIDT LUKKET, MEN MED MASSER AF FRUGT OG KRAFT. FRUGT, FYLDE, KRAFT, VELAFBALANCEREDET I SMAGEN. VIL BLIVE EN FANTASTISK VIN OM 10-20 AR, HVIS MAN ER SÅ HELDIG AT FÅ KØBT EN FLASKE. IKKE HELT PÅ HØJDE MED LA TACHE IFLG. UNDERTEGNEDE.

ND: FARVEN ER EN ANELSE LYSERE END - LA TACHE DUFTEN LUKKET - MEN UDVIKLER SIG UTROLIG LANGSOMT.  FANTASTISK' - ORIENTALSK MARKED. EN SAMLING FANTASTISKE VINE, MEN VILLE MAN MON IKKE KUNNE FINDE VINE, DER KVALITETSMÆSSIGT KUNNE MÅLE SIG. MED DEM FRA ANDRE DOMAINER OG VEL OG MÆRKE TIL HELT ANDRE PRISER? NÆSTE GANG KUNNE MAN MÅSKE LAVE DET SOM EN BLINDSMAGNING?

ND = NILS DYVAD

ØAA = ØISTEIN AASLY

 

 

 

1993 


RØD BOURGOGNE, ÅRGANG 1987

Smagereferat fra smagningen d. 23/9-93

Øistein og Torben

Det er selvfølgelig som at sætte ræven til at vogte gæs, når to fra arrangør-gruppen skal referere en smagning, de selv har planlagt. Nu tvang omstændighederne os til det (frafald fra to bestyrelsesmedlemmer) og efterfølgende generationer må afgøre om vi kunne løfte denne tunge byrde....

Sæsonens første smagning startede med stort fremmøde - det har vi faktisk oplevet ved alle smagninger i 1993 - og det må siges at være en glædelig udvikling efter en række noget mindre søgte arrangementer i 1992.

55 medlemmer var mødt frem til denne præsentation af årgang 1987 - rød.

Som vi nævnte i vores tilmelding er årgangen, noget sat i skyggen af de efterfølgende store år. Vi har imidlertid ved mange lejligheder, både privat og i selskabets regi, smagt rigtig god vin til en helt fornuftig pris fra dette år.

Løfterne var således store forud for smagningen - de fleste blev nok opfyldt, men der var enkelte vine som vi egentlig havde ventet mere af !
Vi startede med - Jayer-Gilles' "Cotes de Nuits Village". Han er af de fleste kendt for sine særdeles gode vine i de lidt mindre appellationer, og er i store år en særdeles vanskellig herre at konkurrere med for adskillige 1'cru producenter fra selve Cotes de Nuits. I 1987 virkede det dog som om han havde overdrevet brugen af nyt fad - der var en rimelig næse, men eftersmagen var for præget af fad uden helt tilstrækkelig frugt til at give perfekt balance.

Mongerat-Mugneret var repræsenteret af en moden og behagelig Vosne-Romaneé Village. Fra Roblet-Monet kom en Volnay 1'cru "Brouillards". Importøren kunne oplyse at den var produceret af ganske unge stokke, hvilket man ikke mærkede - det var en vin med pæn dyb let orangerød farve og en bouquet med mørke bær. Smagen holdt længe i munden - af stil var den vel egentlig mere Pommard end Volnay ?

Comte-Lafon, der jo mest er kendt for sine hvide vine blev repræsenteret af sin Volnay 1'cru "Champans". Det var en meget dejlig vin, med en stil som var mere typisk Volnay end den forrige; her var røde bær i næsen og en lang og flot smag med en pikant frugtsyre som afslutning. Prisen var der heller ikke noget i vejen med (250,- kr.)

Drouhin's prestige vin fra Beaune, " Clos des Mouches" var en typisk Bourgogne af den lyse og "lette" stil. Farven tangerede det næsten orange og næsen blev efter nogle minutter i glasset rigtig stor med frugt; smagen svigtede ikke løfterne - ualmindelig blød og lækker

Herefter vendte vi næsen (!) mod nord. Vi smagte tre 1'cru vine fra Nuits St. George; "Clos des Forets" fra L'Arlot, "Clos De Marechale" fra Faivelay og "Les Vignerondes" - Cuvee Richard de Bligny fra Hospices de Nuits. For at starte med skuffelsen; Vi havde håbet på mere end dette fra Faivelay! Det var en ret lys vin med en meget beskeden næse og en ubehagelig besk eftersmag - som det vil fremgå senere af referatet var den anden Faivelay vin heller ikke tip-top.

L' Arlot's vin var ca. dobbelt så dyr som Hospices vinen (og Faivelay's). Der var en del forskel på flaskerne ved bordene - ved vores bord fandt vi den ærlig talt lidt uspændende - især med tanke på prisen tæt ved 300 kr. Andre borde mente at det måtte komme og at vi blot var lidt tidligt ude i modenhedsprocessen. Hospices de Nuits vinen var denne ombæring (og muligvis også aftenens bedste - i hvert fald til prisen) Her var en dyb farve og en rimelig flot næse, der blev bedre efter lidt tid i glasset. Smagen var særdeles behagelig med en god balance mellem frugt og bløde taniner - her var en vin, der var produceret optimalt ud fra druernes kvalitet.

Sidste ombæring var tre Grand Cru vine. Her begyndte selv de mest trætte medlemmer at rette sig op i stolene og tørre sig om munden

"Clos Vougeot" fra Faivelay var nummer to fra dette ellers særdeles respekterede hus. Det var den "billigste" af Grand Cru'eme med en pris på 268 kroner. Farven var mellem dyb tegl uden orange eller brunligt skær. Bouquet var der ikke meget af på nuværende tidspunkt. Vi fandt i smagen den samme temmelig ubehagelige bag-tunge-bitterhed som i "Clos de Marechale". Et par medlemmer havde tidligere på ugen været til Faivelay-smagning i en anden vinklub og kunne referere de samme ubehageligheder herfra. Det var altså ikke kun et spørgsmål om opbevaring af vine eller transportsyge. Konklusivt var vinen faktisk ikke noget at skrive hjem om...
Joseph Roty stod for en "Charmes Chambertin". Den var pæn dyb i farven igen uden modenhedstegn. Duften var beskeden, men i det mindste ikke ubehagelig hvilket var sværere at sige om selve smagen. Det var ikke en vin i fuldkommen balance vi her stod over for.

Dujac var efterhånden vort sidste håb om en flot afslutning på smagningen. Han plejer jo heller ikke at svigte og er i talrige smagninger hos os gennem tiden rendt med prisen. Vi skulle smage hans "Echezeaux". Den var meget moden i farven - nærmest orange. Lige ved åbningen var der stort set ingen næse, men efter lidt tid i glasset begyndte der at ske noget. Smagen var (som sædvanligt) en oplevelse. Helt perfekt og uden mislyde blev den ved og ved i munden. Vi fandt at Dujac fornuftigvis havde valgt at lave en lidt lettere vin i dette år og formentlig derfor var lykkedes så meget bedre end sine to konkurrenter. Det hører naturligvis med at prisen atter var i top med intet mindre end 435 kroner.

Konklusivt om '87 årgangen mener vi at kunne stå inde for følgende: En lidt lettere vin, som især er lykkedes for, hos dem der ikke troede de kunne lave en '85 ved blot at fylde på med nye fade etc. etc. Hos de producenter, der beherskede sig og koncentrere sig om at lave den vin, årgangens druer tillod, blev resultatet endog rigtig godt - det er vine der stort set er modne nu og som med lidt helt fortsat kan findes hos forhandlerne.  

Smagning af vine fra Vosne-Romanee

Fredag d. 19/11-93

Torben Sørensen og Søren Thorhauge

Vine fra Vosne-Romaneé har aldrig været billige. Derfor var det også med en vis skepsis at bestyrelsen fra Bourgogneselskabet kunne byde velkommen til denne smagning, hvor deltagerprisen var tæt på en plovmand. Til trods herfor mødte 36 personer op for at se, om vinene virkeligt levede op til deres ry.

Smagningen blev indledt med et lidenskabeligt indlæg fra foreningens formand, der oplyste, at vinene herfra altid var betragtet nærmest som myter; mange taler om dem - færre har egentligt har haft fornøjelsen at smage de store vine fra kommunen (inkl. nabokommunen Flagey-Echezeaux).

Traditionen tro fra de nærmeste forudgående smagninger kunne vi ikke helt holde det lovede program. Denne gang var årsagen, at en importør havde lovet mere end han kunne holde. Konsekvensen var, at vi i en fart fandt erstatning i form af to grand cru-vine for to 1.Cru og "la Grand Rue" fra Lamarche.

Og så til smagningen: Der blev lagt ud med årgangene 1988, -89 og -90 kommunevine fra Mongeard-Mugneret. Vinene var relativt tynde i forhold til dem der kom senere, men viste de karakteristiske tegn fra de pågældende år. De første var med en kraftig tannin der dominerede smagen, men med forbavsende åben duft. -89'eren var umiddelbart mere tilgængelig, skønt næsen virkede mindre åben. Den sidste havde en flot farve, den var temmelig lukket i næsen, men viste nok den bedste smags-sammensætning. Vi fandt at den sidste, den bedste af disse vine (men den kostede også mindst) 

I anden omgang smagte vi to 1.cru-vine og to grand cru. Jean Gros' "Clos de Reas" fra 1989 havde en god kompleks næse med indtryk af kål og læder. Smagen var let tilgængelig og den virkede umiddelbart moden. Prisen på ca. kr. 300,- vil formentlig holde vinen fra hitlisten. Vi har smagt bedre vin til denne høje pris. Aftenens første vin fra Rene Engel "Brulees" virkede en smule kedelig, trods årgang 1990. Næsen var temmelig lukket, smagen virkede god bagved en pæn portion tannin - en god introduktion til vinene fra dette domaine i Nuits-St.-Georges. Domainets Echezeaux og Grand Echezeaux fra samme årgang havde meget mere af alt det gode både i mund og næse. Alle fandt Grand Echezeaux'en mest spændende, men prisen for "Grand'en" var differencen mellem ca. kr. 350,- og ca. kr. 200,-. Denne prisforskel viste sig dog berettiget, idet sidstnævnte var en vin med stor fylde både i farve, duft og smag.  

De to Grand-cru-vine blev efter formandens ordre gemt i glasset, da vi skulle sammenligne med Jayer-Gilles Echezeaux 1991 og Domaine Gros Freres Grand Echezeaux 1990. Jayer- Gilles vin viste sig som vi (heldige!!!!) kender den, dyb farve en og en lækker duft med vanilje og kirsebær, en smag der næsten ikke ville forlade munden. Den sidstnævnte forekom mere lukket i næsen; men en antydning af krydderier og brændt træ. Smagen på nuværende tidspunkt domineret af en vis mængde tannin, men frugten var til stede til et langt liv.  

Så til myterne ......

Richebourg 1989 fra Jean Gros havde en meget dyb farve med ungdommens intensitet. Vi fandt meget frugt i næsen bl.a. brombær og der var en usædvanlig balance mellem frugten og tanninerne i smagen. Denne vin har udelukkende hvilet på nye fade, hvilket klart skinnede igennem.  

Domaine de La Romanee-Conti's "dronning" er la Tache. Denne vin blev også præsenteret ved vores smagning af de røde vine fra dette domaine i årgang 1987 for ca. et år siden. Ved denne lejlighed fandt adskillige at denne vin var domainets bedste vin. Nu et år efter forekom vinen forbavsende udviklet - farven gik over mod den lyse brun-orange. Næsen var stor med en meget kompleks næse med antydninger af mynte, skaldyr og i øvrigt "klassisk" pinot. Smagen forekom en smule tynd i forhold til de forventninger man med rette kunne få efter duften. Et par af bordene fandt den direkte skæv, i en dårlig fase eller for gammel. En mulig forklaring kunne hentes på etiketten, hvor et stempel viste at den havde rundet USA. Var dette en af de vine, der kostede madame Lalou Bize-Leroy's plads i domainets ledelse? - Prisen for de 2 sidste vine var henholdsvis kr. 850,- og ca. kr. 1.700,-. 1 førstnævnte tilfælde helligede målet midlet; men la Tache efter vor mening burde have vist meget, meget mere end hvad tilfældet var. Den kunne hverken leve op til ry og pris.


1995


Rejsebrev fra Bourgogneselskabets påsketur 8-17. april 1995 
v/Palle B. Hansen

Lørdag morgen drog 26 forventningsfulde medlemmer af Bourgogneselskabet af sted mod vinens mekka - Beaune. Yderligere to medlemmer ville slutte sig til selskabet ved ankomsten til Beaune. Humøret var højt og blev ikke mindre højt, da vi på vej mod færgen lagde ud med nogle flasker Cremant de Bourgogne. Da vi nåede Rødby viste det sig, at der var problemer med færgerne, og at der kunne være op til 3 timers ventetid. Så galt gik det dog ikke, og vi nåede den planlagte færge kl. 11.30. Og så var det ellers bare ned gennem Tyskland til Alsfeldt, hvor vi overnattede på hotel Klingelhöffer. Der blev serveret et efter tysk standard ganske udmærket måltid, men vi havde jo bedre ting i vente. 

Vi nåede Beaune og hotel Grand Saint Jean næste dag sidst på eftermiddagen og fik lige lejlighed til at pakke ud, inden vi samlet gik de få hundrede meter hen til restaurant Les Chevaliers på Petit Place Carnot. 

Mandag morgen gik det så løs med vinbesøgene. Vi lagde ud i Premeaux med at besøge Domaine de l'Arlot. Det var kældermesteren selv, Jean Pierre de Smet der tog imod. Domainet er startet så sent som i 1987, som var deres første årgang. Markerne var tidligere ejet af en negociant (Jean Belin), men blev så solgt til det store franske forsikringsselskab AXA. De Smet har tidligere været hos domaine Dujac i Morey-Saint-Denis, og han bruger alle fremstillingsteknikker herfra på Domaine de l'Arlot. Vi inspicerede den bagvedliggende 1. cru vinmark Clos de Arlot, som domainet er eneejer af. Vi smagte derefter en række 93'ere og 91'ere. Vine af meget høj kvalitet. Punktummet blev sat af en hvid 1. cru Clos de Arlot 91, som ganske enkelt var fremragende. 

Turen gik herefter nordpå til Gevrey-Chambertin, hvor vi skulle besøge Domaine Louis Trapet. Det er et gammelt familie domaine helt tilbage fra 1680. Det er i dag 7. generation, som leder domainet, hvilket er Jean-Louis Trapet, der har taget over efter sin far Jean Trapet. I 1990 blev ca. halvdelen af markbesidelserne solgt fra til en nevø Nicolas Rossignol, og markedsføres nu under navnet Rossignol-Trapet. Efter af have hørt lidt om domainets historie, gik vi over til smagningen. Efter en lidt blød start, begyndte der at ske noget i glassene, da 1. cru og grand cru'erne blev skænket op. Vi sluttede af med en Gevrey-Chambertin Village 1978 samt en Latricieres-Chambertin 1976, som en flot finale. 

Så var det efterhånden blevet tid til at få lidt fast føde. Vi kørte ned til Morey-Saint-Denis og indtog frokosten på Auberge le Castel de Tres Girard, hvor der blev serveret en rigtig Bourgogne menu, nemlig Jambon Persille, Boeuf Bourguignon og Sorbet de Cassis. 

Eftermiddagens smagning var henlagt til Domaine Marchard de Gramond, hvor vi smagte os igennem en række vine af god kvalitet, og vel at mærke vine i et fornuftigt prisleje. Det viste sig også senere, at der blev placeret en pæn ordre fra dette sted. 

Mandag aften var for nogle af selskabet det forventede gastronomiske højdepunkt på turen, idet middagen skulle indtages på den trestjernede restaurant Lameloise i Chagny. Andre fandt ned til den bulgarske hønsetyv på Place Magdelaine til et udmærket måltid mad om end på et lidt lavere gastronomisk niveau. Besøget på Lameloise havde åbenbart sat sit præg på nogle, idet der var et vist frafald, da vi tog af sted tirsdag morgen. 

Første besøg var hos Louis Jadot. Det store amerikanske firma Kobrand har siden 1985 haft aktiemajoriteten i Louis Jadot. Louis Jadot er stiftet tilbage i 1858, og er i dag selv ejer af vinmarker og er desuden negociantvirksomhed (køber druer hos andre og vinificere selv eller får producenten selv til at vinificere under deres kontrol). Jadot har vi jo haft til smagning i Bourgogneselskabet i sep. 91, og konklusionen var at vinene viste høj standard også fra mere beskedne appellationer, så det var med en vis forventning at vi skulle smage vinene. Efter en rundvisning på stedet, som har en vis størrelse, blev vi ledt ind i et flot indrettet smagelokale, hvor vi så smagte nogle af firmaets produkter. Specielt den sidste vin en Corton 1993 tog kegler.   

Så var det ellers tid til et rigtigt industribesøg. Næste punkt på programmet var nemlig Caves des Hautes Cotes, og her er der virkelig tale om masseproduktion. Vi blev modtaget af Gireaud, som jo var oppe til en Caves des Hautes Cotes smagning i Bourgogneselskabet sidste år. Efter at være blevet ledt gennem det store anlæg endte vi i det kombinerede butiks- og smagelokale, hvor vi lidt tilfældigt fik smagt os igennem en række af firmaets produkter. 

Så var det blevet frokosttid, og det skulle foregå hos Caves des Hautes Cotes - troede vi. Det viste sig nemlig at vi i stedet skulle spise på kokke- og tjenerskolen i Beaune. Det var en ganske fornøjelig oplevelse. En række tilsyneladende nervøse og meget omhyggelige tjener-elever skulle servere for os, nøje overvåget af en 'skrap' lærer. Vi fik serveret fire retter, og det tog ikke mere end 3 timer. Da vi gik derfra var vi glade for at vi ikke havde bestilt den store menu. 

Lidt forsinket ankom vi til dagens sidste smagning hos Domaine Albert Morot, som ledes af mademoiselle Francoise Choppin. Vi smagte os igennem 3 forskellige Beaune 1. cru'er 92 og de samme i 93. Alle vine af stor kvalitet med Teurons som den kraftigste. Samme Teurons sluttede vi af med at smage i årgang 76 og 85. 76'eren var flot, men nok lige lovlig tør. 85'eren derimod var en flot koncentreret vin med masser af frugt. 

Aftenens middag var henlagt til den 1-stjernede restaurant Le Montrachet i Puligny-Montrachet. 

Onsdag var fridag, og mange brugte dagen til at puste lidt ud, og bare slentre lidt rundt i Beaune - gøre nogle indløb osv. Andre valgte på egen hånd at arrangere nogle vinbesøg. 

Torsdag gik det så løs igen. Vi startede i Nuit-Saint-Georges hos Domaine Chantal Lescure. Vi vidste ikke så forfærdeligt meget om domainet på forhånd, blot at det er en del, og vel at mærke den bedre del af firmaet Laboure-Roi. Besøget blev en meget positiv overraskelse. Efter at vi havde smagt en række glimrende vine afsluttende vi med 3 ældre vine fra hhv. 79 og 80, som var meget elegante og flotte. 

Opløftet af dette besøg drog vi 3 km. sydpå til Premeaux, hvor vi skulle besøge Domaine Daniel Rion. Patrice Rion tog imod, og hans vine var jo i klar erindring, da han var oppe og besøge Bourgogneselskabet til en smagning i marts. Patrice Rion skuffede heller ikke denne gang. Vi fik smagt os igennem en række flotte vine, heriblandt en række 1. cru Nuits-Saint-Georges. Afslutningsvis blev der skænket en Clos Vougeot 91. Flot punktum. 

Bussen kørte os herefter tilbage til Nuits-Saint-Georges by, hvor der så var mulighed for at indtage frokost på egen hånd. Efter frokost kørte bussen tilbage til hotellet for en kort bemærkning. 

Domaine Tollot-Beaut var eftermiddagens besøg, og vi blev modtaget af Nathalie Tollot. Der er her tale om et rigtigt famliedomaine, hvor stort set alle deltager aktivt i processen.  Det er nu 5. generation, der er i gang. Familien har holdt godt sammen, hvilket bl.a. betyder at vinmarkerne er sammenhængende. Et kendetegn i Bourgogne er jo som regel at vinmarkerne splittes op ved generationsskifter. Domainet har selv aftappet vinene siden begyndelsen af 20'erne. Deres village Aloxe-Corton har hidtil været en sammenblanding fra 4 forskellige village-marker og 2 1. cru marker, men nu har familien besluttet at markedsføre de to 1. cru marker separat, nemlig Les Vercots og Les Fournieres. Kronjuvelerne er deres Corton Grand cru og Corton Bressandes Grand cru, hvoraf sidstnævnte mange gange er den bedste af de 2. En sjældenhed er en Corton Charlemagne med mindre end 120 kasser pr. år. Domainet producerer generelt vine med masser af koncentration og frugt, høj kvalitet selv i de mere beskedne appellationer. Vine der er dejlige at drikke unge som ældre. Og domainet skuffede heller ikke denne gang. Vi fik smagt os igennem nogle dejlige 1. cru vine fra Savigny i årgangene 92, 91 og 93 og sluttede af med et meget flot Corton Bressandes i årgang 89. Dejligt besøg, og et domaine det er værd at vende tilbage til. 

Om aftenen var den fælles middag henlagt til La Bouzerotte i Bouze-Les-Beaune. Det var et meget fint arrangement med god mad og med god stemning og et tiltagende højt humør.   

Fredag lagde vi ud hos Domaine Patrick Javillier i Meursault. Vi blev ledt gennem en ret teknisk smagning af unge Meursault'er i årgangene 93 samt 94 fra fad. Domainet har ikke nogle 1. cru marker i Meursault, men en række forskellige villagemarker med marknavn, og vi skulle så bedømme, hvilken vin vi så bedst kunne lide. En ikke helt let opgave med så unge vine som 94. 

Vi fortsatte så til Pommard for at besøge Domaine Comte Armand og Pascal Marchand, dvs. at vi faktisk allerede havde hilst på ham, idet vi samlede ham op på vej til Patrick Javillier, så han kunne deltage i denne smagning. Hos Pascal løb vi også ind i en teknisk smagning, idet vi bl.a. skulle smage på forskellige cuvee'er af samme årgang, nemlig Clos de Eperneaux i årgang 93. Vi smagte fra cuvee'er med unge stokke fra 9-12 gamle, ældre stokke fra 30-40 år gamle, gamle stokke fra 50-60 år gamle og endelig den færdige assemblage (blanding), som Pascal havde valgt. En meget lærerig smagning. 

Frokosten var henlagt til Auberge des Vignes, som lå smukt placeret lige ud til vinmarkerne i Volnay. 

Så var tiden inde til at vende tilbage Pommard for at besøge Domaine Pothier-Rieusset. Vi lagde ud med en udmærket Meursault 1. cru Les Caillerets 93 og fortsatte så ellers med de røde vine. Specielt de sidste to Pommard vine 1. cru Les Epenots og 1. cru Les Rugiens begge i årgang 92 kunne fremhæves. 

Om aftenen var der lagt op til en god middag for 17 af medlemmerne, idet der var bestilt bord på den 1-stjernede restaurant Hostellerie de Vieux Moulin i Bouilland - troede vi. Det viste sig desværre at restauranten ikke havde noteret sig vores bekræftelse et par dage i forvejen, og derfor ikke havde reserveret plads. Skuffede måtte vi derfor vende tilbage og gruppen blev splittet op i forskellige taxaer. Det viste sig dog dagen efter at alle trods alt havde fået en god og hyggelig aften ud af det alligevel, og måske også sparet nogle franc på budgettet. 

Lørdag gik det sydpå igen, idet dagens første besøg var henlagt til Domaine Matrot i Meursault. Efter lidt besvær og spørgen sig frem fandt vi endelig stedet. Vi blev modtaget af Thierry Matrot, som har ansvaret i dag. Han havde dog andre gøremål, så i stedet viste hans kone Pascale os rundt på domainet. Domainet adskiller sig fra de fleste andre domainer i Meursault ved ikke at bruge nye fade til de hvide vine, dog med undtagelse af deres almindelige Bourgogne Blanc. Domainet fremstiller både hvide og røde vine, men er nok mest kendt for deres Meursault 1. cru'er, hvor specielt Charmes og Perrieres kan fremhæves. Dem smagte vi desværre ikke. Derimod smagte vi bl.a. Meursault 1. cru Blagny 90, som også var fremragende. Puligny-Montrachet 1. cru Les Chalumeaux producerer domainet også, og vi smagte den i årgang 90. Også en meget flot vin. Vi sluttede af med en af de røde, en Volnay-Santenots 89, som var en koncentreret og kraftig sag. 

Så var det blevet tid for turens sidste besøg, som var henlagt til borgmesteren i Volnay Michel Lafarge. Det var dog ikke i egenskab af borgmester vi besøgte ham, men som en af de bedste producenter i Volnay. Efter at have kørt med elevator ned til kælderen blev vi vel modtaget af Michel Lafarge. Vi blev vist rundt i kælderen, som var meget lavloftet og med mug og spindelvæv overalt. Men følte sig nærmest hensat til det forrige århundrede. Der blev derefter lejlighed til at smage en række vine fra årgang 92 og 93 fra fad. Specielt kan fremhæves hans 1. cru Clos de Chenes. Michel hentede afslutningsvis en flaske fra kælderen, som vi så skulle gætte hvad den indeholdt. Det viste sig at være en Clos de Chenes i årgang 83, som var veludviklet og stadig med masser af frugt. En flot afslutning på den sidste smagning. 

Derefter var det tid til at se eller gense restaurant Au Bon Accuiel. Det blev en hyggelig frokost, hvor den udmærkede mad blev serveret i gryder og fade, som blev stillet på bordene, så vi selv kunne tage. 

Eftermiddagen var herefter til egen disposition, så der blev mulighed for at gøre de sidste indkøb. 

Turens afslutningsmiddag i Beaune skulle indtages på restaurant L'Ecusson, og blev et flot punktum på besøget i Beaune. 

Søndag morgen var det så tid til at tage afsked med Beaune. Dog skulle bussen lastes først, og det var ikke småting. På turens tre første besøgsdage var der bestilt ca. 550 flasker vin. Hertil skulle så lægges hvad folk dels havde købt hos producenterne de sidste to dage samt i øvrigt. Alt i alt skal der nok havde været min. 1000 flasker i bussens bagagerum, svarende til ca. 100.000 franc. Så det var en tungt lastet bus, der drog nordpå igen. 

Sidst på eftermiddagen nåede vi atter Alsfeldt, og indlogerede os denne gang på hotel Zur Erholung. Der var derfor tid til en gåtur i dagslys i den smukke gamle by. Middagen på hotellet var af den slags, som hurtigt vil fortage sig i glemselens tåger.   

Mandag morgen skulle vi tidligt op, idet vi skulle køre kl. 6.00, og der var så gensyn med Sjælør Station kl. 16.00. 

En masse oplevelser rigere, en masse franc fattigere og nogle kilo tungere var det atter tid til at vende tilbage til hverdagen. 

Afslutningsvis kan det nævnes, at vi stort set fik indkøbt alle vinene til jubilæumssmagningen fredag d. 17. november 1995, og som bliver smagning af Bourgogne årgang 1985. Mange af vinene er købt hos de producenter vi besøgte, og som velvilligt solgte os nogle flasker til denne specielle lejlighed. Eksempelvis kan følgende grand cru'er nævnes: Musigny fra Domaine Chateau de Chambolle-Musigny, Clos-Vougeot fra Domaine Daniel Rion og Corton fra Dom. Gagnard. Så der er god grund til allerede nu at sætte kryds i kalenderen.

 

1996


Pommard-smagning d. 20. september 1996

v/ Bjarne Andersen

70 medlemmer havde denne gang fundet vej til menighedshuset på Margrethevej, så vi må åbenbart have ramt et emne, der interesserede mange.

Smageprogrammet kan naturligvis også have haft en tillokkende virkning, idet der denne gang var ikke mindre end otte 1. cru’er på programmet. Dejligt at se så mange medlemmer bakke op omkring en smagning.

Pommard har tidligere levet højt på at man kunne sælge hvad man ville, hvilket har fristet mange producenter til at sende en række kedelige, atypiske vine af tvivlsom kvalitet på markedet. Men tider skifter og i takt med stigende efterspørgsel efter kvalitets Bourgogne, er det da i dag også muligt at finde en række seriøse domainer på markedet, som fremstiller Pommard af høj kvalitet. Det skulle i hvert fald blive spændende at se hvad Pommard kunne byde på denne fredag aften.
Vi lagde ud med to vine fra Mussy. Pommard village og 1. cru Epenots, begge i årgang 1993. 

Førstnævnte fremstod i næsen som en enkel og ligefrem vin uden de store dikkedarer. Pæn duft med strejf af jordbær og hindbær. Smagen var noget tør og skarp og vinen fremstod tynd. Ikke overraskende var 1. cru’en en tand bedre, men mest i smagen. I næsen var den dog mere koncentreret med nuancer i retning af kirsebær. Smagen pæn saftig og klart bedre end village vinen. Var de to vine udtryk for typiske Pommard vine?
Der var kommentarer fremme om at vinen mere mindede om Crozes-Hermitage!

Under alle omstændighed må det nok konkluderes at vinene skuffede noget i forhold til hvad man kunne forvente at Mussy i en god årgang.  

Næste sæt bestod af 1. cru Les Clos Blanc fra Machard de Gramont i årgang 1990 hhv. 1991. Der var en utrolig forskel i farven. 90‘eren var meget dyb og mørk, hvorimod 91‘eren overraskende var meget udviklet og brunlig. Dette afspejlede sig da også i både duft og smag.

Her var 90‘eren initialt lukket, men åbnede op med en meget tæt og koncentreret duft af røde bær. Dette gik også igen i smagen, hvor der både var kraft, saftighed og god balance. Gemmevin?.

91‘eren derimod havde fine modne nuancer uden dog at være decideret landlig. Modenheden gik også igen i smagen, som dog var en anelse tør. Drik nu.

To gode vine synes jeg, dog med et klart plus til 90‘eren.

Så var det blevet tid til de to 1. cru Epenots fra Drouhin i årgang 1993 hhv. 1988.

Når man kender Drouhins stil, forventer man flotte og korrekt lavede vine med masser af frugt, og jeg synes bestemt ikke at der var grund til at blive skuffet over disse to vine fra Pommard. 93‘eren nærmest osede af frugt.

I smagen gik frugten igen, og man kunne fornemme nye fade, en god fylde og pæn balance. En lækker og indsmigrende vin. 88‘eren var allerede pænt udviklet.

Til at starte med var der kål og andre grøntsager i næsen, men som vinen fik lov til at stå i glasset, kom der andre nuancer frem. Drikkemoden nu. Som sagt to gode vine, hvor 93‘eren dog får min stemme. Til priser på 229 hhv. 248 må de dog siges at være betalt.

Næstsidste sæt bestod af tre vine fra forskellige producenter, og der var da også tale om tre vidt forskellige vine. Den første var en Hospice de Beaune, Cuvee Suzanne Chandron, 1992 fra Martenot. Næsen var let krydret med en anelse peber foruden en ganske pæn frugt. I munden snerpede vinen en anelse. Lidt for meget syre i forhold til frugt og lidt spinkel, men trods alt en dejlig vin. Drik nu og et par år frem.

Næste vin var en gammel kending, dog i en ny årgang, nemlig 1. cru Clos des Epeneaux fra Comte Armand i årgang 1993. For de, der synes at Bourgognevine er for lyse, er dette vinen. Ekstrem mørk, nærmest sort og uigennemsigtig. Næsen fremstod i starten lukket, men åbnede dog efter et stykke tid op med en duft af tjære, men jeg synes dog godt at man kunne fornemme at der gemte sig andre ting nedenunder.  

Smagen bekræftede duften. Lukket og tanninrig. En meget kraftig vin, der sætter i sig hele munden, og som en tandlæge formentlig vil advare imod at drikke for meget af.

Til en pris på kr.255 er dette måske heller ikke så sandsynligt. Det er ikke en vin, der er behagelig at drikke nu, men som skal gemmes længe.  Kan den stå distancen?

Den sidste vin i sættet var også en 93‘er og kom fra 1. cru Fremieres og domainet Monthelie-Douhairet.

Der var mange meninger om denne vin. Nogle mente at det var aftenens vin og andre kunne bestemt ikke lide den.

Til forskel fra de andre 1. cru’er denne aften, kommer den syd for selve Pommard by, grænsende helt op til vinmarkerne i Volnay, og det kan naturligvis være en af årsagerne til at den skilte sig en del ud fra de andre. Den fremstod med en duft af lækre røde bær, som gik igen i smagen. Dejlig saftighed og god koncentration. En efter min mening flot og harmonisk vin.

Punktum for denne aften blev sat af endnu en 1. cru Epenots, men denne gang i årgang 1966 (nittenhundredesekstiseks) fra Piat (ikke pjat som nogle måske ville udtale det).

Om vinen var Piat eller pjat vil jeg lade være op til den enkelte at bedømme. Vinen var dog hverken gået over eller madeirariseret. Naturligt nok gammel i både farve, duft og smag.

Den smagte egentligt ganske udmærket uden på nogen måde at være en stor vin, og den havde da efter al sandsynlighed nok været bedre for 10 år siden.  Er Pommard så stadig en kommune man bør forbigå, når lageret af Bourgogne skal suppleres derhjemme? Jeg synes at denne smagning viste, at det er der bestemt ingen grund til.

 

Smagning af vin fra Årgang 1993

Af Søren Thorhauge

Ca. 30 medlemmer af selskabet var d. 22. november samlet i menighedshuset, for at vurdere om denne nok så roste årgang kunne leve op til sit ry.

Smagningen blev indledt med 2 hvide vine, dels Monthélie-Douhairets Meursault-Santenots og dels Marius Delarches Corton-Charlemagne. Meursault-Santenots’en havde en pæn lys farve med en anelse grønt. Vinen havde en umiskendelig duft af Chardonnay tilsat en god portion - og nogle mente for megen - fad. Smagen viste sig at hænge godt sammen med duften, men den typiske „Meursault-fedme“ var svær at finde. Eftersmagen var pæn. Corton-Charlemagnen havde en lidt lysere farve end den forudgående vin. Duften var svær at finde på nuværende tidspunkt. Også her var megen fad i smagen. Chardonnay-smagen blev først tydelig efter en rum tid. Eftersmagen var længere end den forudgående. En god vin, men vel ikke helt det jeg forventer af en hvid grand cru.

Resten af aftenens vine var røde, og smagningen var tilrettelagt således, at den første vin var Chantal-Lescures Côte de Beaune „Grande Chantelaine“, anden vin Jayer-Gilles Côtes de Nuits Village. Herefter arbejde vi os op gennem Côte D’or fra Santenay til Gevrey-Chambertin.

„Grande Chantelainen“ havde en lys farve næsten teglstensagtig. Duften var ikke kraftig, men alligevel typisk for pinot noir. Smagen var en smule kort. Til prisen, kr. 65,- kan man heller ikke forvente en kanon-vin. Vinen havde desuden stor konkurrence fra Jayer-Gilles vin, men dette kan heller ikke overraske Bourgogneselskabets gamle medlemmer. Denne vin var meget mørkere, næsen var kraftig med toner af kirse- og andre bær samt fad. Smagen var meget kraftigere, end man normalt finder i vin fra denne lidt ydmyge appellation. Der var dog en anelse svovl i flere af aftenens flasker, hvilket trækker fra i den samlede bedømmelse af vinen.

Så kunne vor rejse begynde.

A. Bellands Santenay 1.cru „Les Gravieres“ stod på programmet sammen med Monthelie-Douhairets 1. cru Volnay „Les Champans“. Santenay’en havde en noget lys farve med vandig kant. Duften afslørede spor af anis, lettere mørk frugt samt fad. Smagen var præget af en aggressiv syre. Eftersmagen kort. Volnayen var noget mørkere end Santenay’en. Duften var pæn fyldig med god sød frugt. Smagen var noget spids af frugtsyre, der var en del frugt; men eftersmagen var kort.  

Den første af smagningens to opfordringer var Tollot-Beauts Beaune 1. cru, „Clos Du Roi“, der sammen med J.J. Cunferons Nuits-St.-Georges 1. cru „Les Chabeuf“ udgjorde næste sæt. Tollot-Beauts vin var, som det er normalt for vin fra denne producent, en vin med farven i de lettere toner.

Dette skal man ikke lade sig lokke af. Vinen var meget lækker med en rigtig god balance. Eftersmagen var lang. Cunferons vin var kommet med på afbud, men hvilken erstatning. Allerede farven afslørede, at der var tale om en vin med megen stofrigdom. Smagen var stadig noget „stram“; men i ordets bedste betydning og eftersmagen meget lang - en klassisk Nuits-vin i en god årgang. Denne producent har været lidt overset her i selskabet, men vi får forhåbentlig mulighed for at smage, hvad han laver en anden gang.

Så var det tid til le Grand Cru. Først den anden opfordring Tollot-Beauts Corton Bressandes. Derefter Gros Frere et Seurs, Clos de Vougeot „le Musigny“ og til slut J. Rotys Charmes Chambertin „Cuveé Tres Vielles Vigne“.

Corton´en havde en flot rubinrød farve, og familieforholdet til Clos Du Roi’en var umiskendelig. Vinen indeholdte samme elementer; men bare i mere koncentreret form.  

Clos de Vougeot’en var lidt mørkere, havde en koncentreret duft med en anelse svovl. Der var rigtig god koncentreret frugt i vinen og eftersmagen var lang. Rotys vin var klart aftenens mørkeste, duften forekom meget lukket, smagen var utroligt koncentreret og meget voldsom. Dette kunne man formentlig også forvente, når hovedparten af druerne kommer fra stokke, der har passeret de 100 år.

Det kan konkluderes, at bønderne i Bourgogne endnu en gang har haft heldet med sig, som så mange andre gange inden for de seneste år. Held er naturligvis ikke at kimse af, men det er spørgsmålet om de mange gode årgange ikke mere skyldes bedre viden hos dyrkerne og dermed følgende metoder i vinfremstillingen, så vi også fremover kan forvente et stort antal af de såkaldte gode Årgange. - Det skal vi naturligvis ikke være kede af her i selskabet.

 

Stemningsrapport fra Bourgogneselskabets middag d. 26.10.96.
Eva Sørensen

Lokalerne var næsten ikke til at kende igen da de 26 forventningsfulde medlemmer mødte frem. Der var pyntet med efterårets farver det stod smukt til de tændte kandelabre, ja der var endda musik i baggrunden.

Den 5 retters menu blev indledt med et glas Alligoté og en lille appetizer, mens de sidste gæster ankom. Vi gik til bords og nød de velkomponerede retter, der alle var smukt portionsanrrettet.

Vinene der var udvalgt efter menuen faldt i god smag, og ikke mindst med Corton-Combes 1989 fra Marnay-Sorelles var der tale om et rigtig godt køb til prisen. Den er vist også udsolgt nu!

Der blev serveret en god portvin til nøddetærten, og efterfølgende marc eller fine til kaffen.

Vi kan vist roligt sige, at der ikke var nogle der gik hverken sultne eller tørstige hjem fra det arrangement. Bourgogneselskabets personlige hoffotograf var hele aftenen på pletten og forevigede aftenens højdepunkter.

Der var en rigtig god stemning og snakken gik livligt ved de tre borde.

Hvis der skal dryppes lidt malurt i bægeret kan man afslutningsvis konkludere, at det var synd at så mange af selskabets medlemmer gik glip af denne aften.

 

 

1997


Grand Cru smagning

24.10. 1997

Af Øistein Aasley

Det vi i bestyrelsen troede, ville blive en smagning med et begrænset antal deltagere, blev det stik modsatte. Vi var nødt til at sige nej til ca. 20 personer. Dette pga. at vi havde bestilt vin til kun tre sæt + en ekstra flaske hvis der skulle være en dårlig.

Vi beklager, men til næste grand cru smagning skal vi nok sørge for, at der er vin nok.

Efter formandens velkommen, med ønske om en god smagning blev der åbnet for flaskerne.

De første tre vine var fra Echezeaux, repræsenteret ved: Mongeard Mugneret, A.F. Gros og Clerget - alle årgang 1993. M. Mungeret - Flot farve, duft af enebær, brombær. tannin, frugt med god balance og lang eftersmag.

A.F. Gros - Farven nærmest brillant, duften lille, lukket med lidt skovbær, smagte lidt af jord, ude af balance, ikke god. Måske dårligt tidspunkt.

Clerget - Flot dyb rød, pæn duft af bær, smagen også god, men en lille bitter eftersmag af druekærner.  

Så var turen kommet til 2 vine fra Clos de Vougeot:

Liger Belair, 1993 - Mørk rød, lidt duft af sødme, smagen tør, ikke meget frugt og kort eftersmag - ikke lige min smag.

Prieure Roch, 1993 - flot dyb rød, Masser af frugt, bær og en anelse cognac, masser af tannin, frugt- men ikke i balance, som helhed en skuffelse. Men der var heldigvis andre der kunne lide den.

Der var mange delte meninger om disse vine, nogle kunne lide dem andre ikke, Men de fleste var enige om at Prieure Roch ikke var prisen værd.

Så fulgte to fra Charmes Chambertin - også 1993.

Armand Rousseau - Mørk klar, flot. Duften lidt lukket, men med solbær og skovbær. Masser af frugt og tanin, god balance og lang eftersmag. Dejlig vin.

Dugat-Py - Flot dyb rød, men ikke så klar som Armand’s, pæn duft af bær, men en anelse petroleum/maling.? Smagen var syrlig, kort og ude af balance. Chambertin Clos de Beze fra Faively, 1993 - var en flot vin, dyb flot i farven, masser af frugt, lakrids - saft, kraft med en utrolig balance samt en lang eftersmag. Flot-flot.

Romanèe-St-Vivant fra Jean J. Confuren/1993, var også en flot vin med lakrids, bær, masser af tannin, saft kraft og god balance. Skal gemmes i lang tid. Hvis man har nogle ekstra penge til overs.

Clos de Tart - 1990 - En smule brunlig kant, lakrids, skovbær, masser af frugt og tannin i smagen - harmonisk med en lang god eftersmag.

En blind vin blev også præsenteret af Grand Cru- Lidt lys i farven, lakrids, kaffe- tannin, frugt, balance med lang eftersmag. god.

Supplerende smagereferat.

Af Palle B. Hansen  

Den 24. oktober var en rigtig efterårsaften. Og hvad laver man en sådan aften. Det var også FN. dag, men vi var nogle der foretrak at drikke Bourgognevin.

Ikke kun Bourgognevin, men grand cru vine. Denne aften havde 36 mennesker sat hinanden stævne, i menighedshuset på Margrethevej.

Som sædvanlig blev vi budt velkommen af formanden, denne gang dog med et glas mælk!! for at vise nye medlemmer hvor meget man kunne hælde i sit glas til en smagning i selskabet, uden at blive konfronteret med vrede blikke.

De første tre vine kom på bordet. Det var tre Echezeauxvine. Fra henholdsvis Mongeard-Mugneret, A.F. Gros samt fra Clerget. 

Alle tre dejlige vine. Alligevel havde vinen fra A.F. Gros, ligesom lidt svært ved at folde sig ud i både duft og smag.

Den var tydelig lettere en de to andre. Havde slet ikke den fylde, og gode eftersmag, som f.eks. Mongeard-Mugneret´s vin. Flot vin, der gik enkelte bemærkninger om ”barnemord” for sådanne tre vine, men det skulle blive meget værre. Clerget´s Echezeaux havde det mest i duften. Den var også mærkbart lysere, en de to andre. – som sædvanligt var der andre der bedre kunne lide ”en af de andre ” men vores bord var enige om at den rette Echezeaux var fra Mongeard-Mugneret.

Smagningens to næste vine var fra Clos de Vougeot. Den første Liger-Belair var ret lys i farven. Med en pæn klassisk Pinot duft – dejlig smag – lang eftersmag en god Clos de Vougeot.

Den anden – fra Prieure Roch var helt anderledes. En mørk ugennemsigtig vin, med en duft af god gammel dyrisk Bourgogne.  Rå som bare pokker – den sad på indersiden af kinderne – men forsvandt forbavsende hurtigt igen. Altså to modsætninger, den ene en pæn vin – lige efter bogen, den anden ret uortodoks.

Men der er jo publikum til begge slags vine. Der var dog en prisforskel på næsten kr. 200.- så der er også til begge slags publikum.

Vi var nu kommet til det tillokkende Navn ”Chambertin” godt nok med fornavnet Charmes. Det var nok det mange af medlemmerne ventede på.
De to repræsentanter vi skulle smage var fra Rousseau – samt – Dugat Py. 

Det var to dejlige vine, men jeg vil nok pege på Rousseau som vinderen i dette race. Den havde blødhed og fylde, en dejlig vin. Dygat Py´s vin lovede mere i næsen end smagen kunne holde – synd – den var en lidt for let vin i smagen, samt en let syrlig eftersmag.

Chambertin Clos de Beze stod som den næste på listen. Vinen kom fra Faiveley – prisen var kr. 550 – der næsten taler for sig selv. Det var aftenens flotteste vin (min ydmyge mening) – den havde det hele og mere til.

Vin nummer ni hed Romanée st. Vivant.  En flot mørk vin med en gennemtrængende pinot duft. En vin i perfekt balance.  Hvem der kunne starte som læredreng hos den M/K der laver den slags vin. Ikke nødvendigvis til en stor løn, men et enkelt frynsegode var ikke at foragte.

Vinen kom fra Jean Jacques Confuron.

Aftenens sidste vin var Clos de Tart købt som dagens tilbud (det er utroligt at man kan købe en sådan vin på tilbud). Den er Mommesins flagskib, meget intens, fyldig og den havde stadig en masse ”krudt” i sig. Det var smagningens eneste årgang 1990. De andre var årgang 1993.

Smagningen skulle nu være slut, men et af medlemmerne havde doneret en vin, (den slags medlemmer skulle vi have nogle flere af). Vinen blev serveret blindt – og som man kunne se under Pinot noir smagningen – er det uhyggeligt svært at gætte hvad man smager uden hjælp fra etiketten. Min egen mening, var en flot, noget feminin vin – med megen elegance og pæn eftersmag – muligvis en Chambolle – Musigny. Igen er overraskelsen stor når man fjerner papiret og ser det er en Corton fra Louis Latour.

Efter så mange flotte vine skulle vi så ned på jorden igen, så vi til buffén bliv spist af med en god vin fra Rion.  Buffén bestod af paté, røget lammekølle samt flere forskellige oste, dertil blev der serveret lækket italiensk brød.

Nogle enkelte stykker brød samt den afpillede knogle fra lammekøllen vidnede på at buffén også faldt i medlemmernes smag.

En helt igennem vellykket aften. Vi prøver i januar at holde en lignende smagning, med andre, men absolut ikke kedelige vine, så meld dig i god tid.   

 

 

Bourgogneselskabets blindsmagning af Pinot Noir fra USA og Bourgogne fredag den 21. november 1997.

Af Steen Rasmussen

36 forhåbningsfulde medlemmer var mødt op til denne første rigtige blindsmagning i Bourgogneselskabets historie. Inden smagningen havde selskabets medlemmer mulighed for at tage de mere end 80 (!) auktionsvine i øjesyn og nøje studere om årgange og producenter kunne friste, samt finde spareskillingerne frem.

Selve Pinot Noir smagningen bestod af fem „blinde“ sæt, hvor hvert sæt indeholdt en vin fra USA og Bourgogne. Vinene blev serveret i nummererede karafler. Medlemmerne havde mulighed for at „gætte“ med på vinene under vejs, i form af en lille konkurrence, hvor den dygtigste/heldigste deltager kunne vinde en af aftenens vine. På konkurrenceskemaet var der mulighed for at afkrydse om de smagte vine enten kom fra USA (Oregon eller Californien) eller Bourgogne (Cote de Nuits eller Cote de Beaune). Virkelige „conneseurs“ kunne desuden krydre besvarelsen med bud på årgangene på de smagte vine. Vinenes sande identitet blev først afsløret efter smagningen.

1. sæt bestod af Knudsen Erath, Vintage Select 1993 (Oregon) (kr. 150) versus Choppin-Groffier, Vougeot 1995 (kr. 165). Knudsen Erath fremstod med en flot rubinrød farve med let brun kant. Næsen var i starten kompleks og flot med en dejlig udviklet krydret frugtagtig duft og god Pinot karakter - duften blev dog lidt „bolcheagtig“ efter nogen tid i glasset. Smagen var lidt skuffende, specielt set i forhold til den komplekse duft, da den fremstod endimentionel og kort, dog med nogen Pinot-frugt og rustikke undertoner af læder og muld. Alt i alt en vin der bør drikkes nu. Vougeot’en fremstod rubinrød (og naturlig nok) med en let lukket frugtagtig næse. Smagen var harmonisk med god frugt og fylde, god tannin samt typisk Pinot-karakter. En god og gedigen kommunevin, der med fordel kan gemmes 2 - 5 år før den nydes.  

Sæt nr. 2 bestod af Mahoney Estate, Las Piedras Vineyard 1995 (kr. 150), mod Albert Morot, Beaune 1. Cru Bressandes 1994 (kr. 150). Igen havde „amarkaneren“ den mest udviklede næse af disse to vine med god frugt (røde bær), sødmefuld Pinot-karakter og lidt stald. Men igen var der ikke overensstemmelse mellem næse og smag, da denne også skuffede ved at være endimentionel og kort. Morot’s vin fremstod lidt lys i farven og havde en diskret og kompleks Pinot-duft med undertoner af lakrids. Smagen var dog også for denne vin skuffende i forhold til næsen - smagen fremstod noget tyndbenet (årgang 1994). Alt i alt var dette sæt aftenens svageste.

3. hold på banen bestod af Chambolle Musigny, Les Cras 1994, fra Rion (kr. 198) over for Sainsbury, Reserve 1994 (Californien) (kr. 175). Rion’s rubinrøde vin havde en flot kompleks og fyldig næse med masser af fed Pinot-frugt. Smagen stod ikke helt mål med den flotte næse, men viste da gode frugtagtige toner og en god eftersmag. Vinen fra Sainsbury havde en mørk og tæt rubinrød farve med en god udviklet frugtnæse med masser af fed og fyldig Pinot-frugt. Smagen var (for en gang skyld) i overensstemmelse med næsen, med en god fylde/krop og dejlig typisk Pinot-karakter - aftenens bedste vin p.t. !

Fjerde sæt bestod af Dennis Mortet, Chevrey-Chambertin, 1. Cru Les Champeaux 1994 (kr. 240), over for Mondavi, Reserve 1994 (Californien) (kr. 240). Unge Mortet’s vin fremstod rubinrød med let løgskal og en god næse med god frugt og undertoner af kål. Smagen var let uharmoniske og til den tørre side med nogen frugt og kærnesmag. Kort eftersmag. Mondavi’s vin var nok aftenens bedste. Flot rubinrød - igen med lidt løgskal. Duften var flot og forførende med fed og fyldig frugt med strejf af kål. Smagen var harmonisk, saftig, rund og fyldig med flot typisk og lækker Pinot-karakter samt undertoner af kål - bravo!!

Sidste hold på banen var et rigtigt „drillesæt“ bestående af to fremragende vine: Drouhin, Oregon 1993 (kr. 240) og Drouhin, Beaune 1. Cru Clos des Mouches 1993 (kr. 278). Oregon vinen havde en tæt, mørk rubin farve og en dog fyldig næse med typisk Pinot og kål. Smagen var udviklet og harmonisk med god fylde og saftig frugt. Clos de Mouches var også mørk og tæt i farven. Næsen var (selvfølgelig - 1993!) lukket, men der lurede fed flot frugt under overfladen. Smagen var rimelig udviklet med god fylde og saftig Pinot-frugt. Flot vin nu - men nok bedre om 3 - 5 år.

Aftenens dygtige vinder af konkurrencen var Kirsten Schaumburg (DAWS) med 18 points af 30 mulige. Kirsten var specielt skrap til at finde sine Amerikanske venner. Præmien bestod af 1 flaske Mahoney Estate, Las Piedras Vineyard 1995.

Hvis der skal drages nogle overordnede konklusioner på aftenens smagning kunne denne være, at de amerikanske vine generelt fremstod betydeligt mere udviklet i næsen sammenlignet med Bourgognerne, der ofte var lidt lukkede i næsen. Aftenen sluttede med auktion over selskabets restlager – som sædvanligt til stor morskab.

   

Savigny-les-Beaune smagningen

14. februar 1997

Af Steen Rasmussen

Efter generalforsamlingen kunne Bourgogneselskabets medlemmer med håbefulde ganer tage hul på Savigny-les-Beaune smagningen.

Smagningen blev (som sædvanlig) indledt med rettelser til smageskemaet.

For at teste medlemmernes ædruelighed (flere havde under generalforsamlingen forgæves prøvet at skyde lokalets lofts-belysning ned med cremant propper), blev smagerækkefølgen lavet totalt om.

Smagningen blev indledt med Savigny-les-Beaune 1992 fra Dom. Vincent, der fremstod med en lys rubin farve og en god typisk Pinot-næse med god frugt. Smagen var frugtagtig med nuancer af kirsebær - eftersmagen var dog kort - i alt en rimelig vin til kr. 75.

Vin nr. 2 var 1‘cru Les Vergelesses 1992 fra Dubreuil-Fontaine.

Denne vin var også lys rubin, men havde en mere kompleks næse med frugt og Pinot-karakter samt undertoner af lidt landbrug - næsen udviklede sig i glasset (om man så må sige). Smagen var rimelig med strejf af kirsebær og kærnemælk.

Der var dog også tendenser til lidt bitter-kærne i finalen.
Jeg havde forventet en bedre harmoni mellem næse og smag; specielt til en pris på kr. 146.

Andet sæt bestod af tre vine, (næsten) alle 1‘cru Les Serpentieres fra 1993, fra h.h.v. Dom. Ecard, Joseph Drouhin og Marnay-Sorelles.

Nogle af Marnay-Sorelles Les Serpentieres viste sig ved nærmere eftersyn at være fra marken Aux-Claus (aftenens næse blev i den anledning uddelt til Søren!).

Vinen fra Dom. Ecard var mørk rubin med god frugt og Pinot-karakter.

Smagen var god - igen med frugt og Pinot og med strejf af viol og peber.

Dette var en vin med potentiale - men til den dyre side kr. 186.

Nogle af selskabets medlemmer kunne oplyse, at vinen kunne købes til 65 F i Frankrig - hvilket afstedkom nogle syrlige kommentarer om visse vinhandlers prispolitik. Joseph Drouhin‘s vin var rubin med en dejlig næse med frugt og nuancer af røde bær.

Smagen var dejlig kompleks med let stald, Pinot og lakrids - i alt en god og drikkemoden vin til en fornuftig pris på kr. 149. Sættets sidste vin fra Marnay-Sorelles var der stor uenighed om.    

Dette skyldtes bl.a. at flere flasker havde prop samt det faktum, at vi ikke alle havde samme vin i glasset: nogle havde Les Serpentieres og andre Aux-Claus. Jeg smagte begge vine og fandt, at Aux-Claus den bedste af de to med en god kraftig næse med frugt og peber. Smagen var rimelig med noget frugt og Pinot.

Denne/disse vine fra Marnay-Sorelles var dog de svageste af sættets vine - prisen var dog også kun kr. 99.

Aftenens sidste sæt bestod af tre vine fra Dom. Robert Ampeau: 1‘cru Lavieres i tre årgange: 1978, 1985 og 1987. Dom. Robert Ampeau har efter sigende den politik først at frigive sine vine, når de er drikkemodne.

Disse vine kunne sandelig få selskabets ærede medlemmer op af stolene.

Efter vinen fra 1978 føg det i gennem luften med beskyldninger om nekrofili mod de formastelige (der i blandt undertegnede), der fandt denne vin utrolig dejlig (og aftenens bedste!!). Nogle svar på disse beskyldninger gik i retning af, at nogle af de ærede medlemmer havde pædofile tilbøjeligheder (i vinmæssig henseende forstås).

Farven var mørk tegl og næsen fantastisk kompleks og kraftig med nuancer af stald, kål, te og krydderier.

 - Hvor er det dog dejligt, at vin ikke er en eksakt videnskab, og alle derfor har ret (pris kr. 299)! 1985‘eren var lidt af en skuffelse; farven var teglrød og duften var let med strejf af krydderi, rosin og mynte (ikke særlig typisk!). Smagen var ligeledes en skuffelse - kort med nuancer af te, lakrids og brændt gummi - dette var aftenens lavpunkt (pris kr. 225)!! 

Den sidste vin fra 1987 havde også modne toner i farven: lys teglrød og duften var rimelig med nogen kraft og krydderier.

Smagen var ligeledes rimelig, igen med strejf af krydderi, te og kaffe. Disse sidste tre vine viser en konsekvent linie i husets stil, og vinene var generelt gode - men måske ikke særlig typiske for Bourgogne.

Alt i alt (endnu) en lærerig og specielt underholdende aften i Bourgogne-selskabets regi.

 

 

 

Romanée Conti-smagning d. 10. januar 1997


Af Sten Vallentin Jørgensen

Den 10. januar 1997 havde 30 medlemmer af Bourgogneselskabet trodset det danske vintervejr og var mødt frem i Menighedshuset for at opleve noget, der for langt de flestes vedkommende må kaldes en vinsmagning ud over det sædvanlige.

Aftenens emne var en horisontalsmagning af rødvinene fra Domaine de la Romanèe Conti i årgang 1991. 10 medlemmer kunne dog ikke ‘nøjes’ med rødvin og måtte derfor også forsøge sig med domainets eneste hvidvin, nemlig ‘Le Montrachet’ i årgang 1988.

Deres udsendte var ikke blandt disse 10, men i journalistikkens hellige navn, lykkedes det at ham at presse den mindst standhaftige af de 10 til at videregive oplevelsen af såvel bouquet som smag i denne ikke ringe flaske.

Havde man forestillet sig en blodig kamp om at sikre sig det normerede antal centiliter af aftenens vine blev man skuffet. Ved alle bordene lykkedes det faktisk folk på demokratisk vis at få sikret sig de “magiske 7”, så jeg tror ikke at nogen følte sig ‘snydt’.

Nu til selve smagningen:  

Aftenens første vin var (ikke overraskende) domainets ‘discountvin’ Echézaux, som tidligere anført i årgang 1991. Vinen var i denne årgang fremstillet i 17 686 flasker og var prissat til ‘sølle’ 600 gode danske kroner. Vinen var meget mørk, medium tæt, men uklar.

Næsen afslørede mørke frugter som kirsebær og en god portion nye fade. Smagen var først meget lækker og indbydende, men det virkede som om vinen ved henstand lukkede til og fik en noget mere fremtrædende syre. Eftersmagen var moderat lang. Ved mit bord var alle enlige om at det var en ‘åbningsvin’ der tjente Bourgogneselskabet til ære - flere af den slags i fremtiden! 

Næste vin var Grand Echézaux (9588 flasker). Vinen blev serveret samtidig med Echézaux’en og fremstod fra første færd ganske anderledes. Farven var tættere, men virkede underligt nok mere udviklet. Bouqueten var koncentreret og meget kompleks, der var samme elementer som i forrige vin, men de fremstod langt mere harmonisk og holdt bedre ved. Smagen var præcis så god, som duften gav forventninger om. En koncentreret frugt understøttet af lidt fad. Tanninerne virkede bløde og afrundede.  Eftersmagen havde både bredde og længde. Vinen er af flere udråbt som en af domainets bedste i årgang 91, og det syntes flere af os den fortjente. 800 kr. er mange penge for en rød Bourgogne, men fremstod i denne sammenhæng som ‘aftenens bedste køb’. Den vil givet holde sig på toppen i mindst 5 år. 

Næste sæt bestod af Romanée st. Vivant (18 576 flasker) og Richebourg (11 244 flasker).

Romanée st. Vivant havde en tæthed som forrige vin, men knapt så udviklet en farve. Bouqueten udviste masser af nyt fad, der til en vis grænse overskyggede frugten. Den ‘rå’ karakter, der optrådte i duften, genfandt man i smagen.

Vinen var kraftfuld med masser af tannin og syre. Under al denne kraft fremstod en god koncentreret frugt, men man kunne måske få lidt bange anelser om vinens videre udvikling! Ville frugten være tilstede i tilstrækkelige mængder når vinen var rundet af? Svaret gives først om en del år og desværre ikke af mig. Prisen for vinen var som den forrige: 800 kr. pr. flaske.

Richebourg var en ganske anderledes vin. Farvemæssigt en anelse lysere end forrige vin og duftmæssigt også en del lettere (mindre koncentreret?). Smagen var frugtdomineret. Fin og elegant, men måske en anelse for let. Syren virkede derfor temmelig dominerende, men ikke decideret uharmonisk. Vinen bør nok gemmes et par år før den prøvesmages igen. Ikke min favoritvin og ikke så godt et køb: 1000 kr. pr, flaske.

Aftenens sidste sæt bestod ikke uventet af La Tache (17 137 flasker) og Romanée Conti (5043 flasker).

La Tache var en meget stor vin. Farven mørk og meget tæt. Næsen fremstod med en superb harmoni mellem den meget dybe frugt og de nye fade. Utrolig flot (ung) Pinot Noir. Smagen var mindst på samme niveau. Meget intens frugt i fuldendt balance med fadet. Vinen havde en utrolig længde og eftersmagen blev bare ved og ved. Efterfølgende var jeg ikke sen til at kåre denne vin til aftenens vinder. En vin jeg ville give en hel del for at have et par flasker af i kælderen til de lange vinteraftener i år 2000+. Desværre koster vinen 1600 kr. pr. flaske og det er jo immervæk også en slags penge!   

Romanée Conti er vel en af de vine man bør drikke/nyde med tilpas stor ydmyghed. Alene prisen på 4200 kr. pr. flaske vidner om en vin for de ganske få udvalgte. Godt at man som medlem i Bourgogneselskabet kan komme til at nyde den i det rette selskab for et anderledes rimeligt beløb!

Vinen var ikke uventet aftenens mest koncentrerede og lukkede. Farven fremstod sortrød og blev hængende meget længe på glasset. Duften var utrolig lukket, og vinen skulle stå temmelig længe, inden den åbnede sig lidt. Selvfølgelig var der masser af fad, men også superkoncentreret ung og uudviklet Pinot-karakter. Smagen var ligeledes utrolig fyldig, men igen meget lukket. Er man rutineret smager af unge vine, vil man sandsynligvis kunne give en mere nuanceret beskrivelse end denne. Personligt vil jeg ikke betænke mig på at gemme vinen i mindst 5 år, før den gensmages.

Inden vi gik over til en let anretning, hvortil man kunne købe en udmærket ung Nuit-vin fra Patrice Rion “Le bon Battons”, skulle bord 1 dog lige have ‘overstået’ deres Montrachet 1988.

Montrachet 1988 fremstod for en over otte år gammel hvidvin overraskende lysgylden i farven. Næsen havde flotte frugttoner, såvel tropiske som de mere klassiske ferskentoner. Der fornemmedes endnu lidt fadkarakter. Smagen var efter min ringe bedømmelsesevne overraskende let og feminin for så stor en vin. Elegance mere end kraft, men afgjort en stor hvidvin.

Konklusionen på denne aften var jeg ikke sen til at træffe: Et meget spændende og vellykket arrangement, som tjener foreningen til ære. Prisen var i forhold til det smagte ganske fordelagtig og 30 fremmødte medlemmer maner forhåbentlig til eftertanke: Flere af den slags arrangementer i fremtiden!

 

  Smagning af vin fra Domaine Varoilles.

Af Eva Sørensen & Søren Thorhauge

Maj måned kan være vanskelig for vinklubber. Mange medlemmer tager forskud på sommerens aktiviteter - sommerhus, båd og campingvogn skal gøres klar. Fremmødet til smagninger i maj er derfor ofte mindre end til selskabets øvrige smagninger.  

Alligevel var 55 medlemmer mødt op til Bourgogneselskabets arrangement med Dom. Varoilles. Om dette skyldes forårsvejret i år, domænets generelle ry, at ejer var til stede eller det faktum, at programmet indeholdte ikke mindre end 5 grand cru-vine skal være usagt.

Dom. Varoilles er et kendt domæne, der geografisk er placeret i Gevrey-Chambertin. Domænet har inden for de seneste år haft ikke mindre end 3 ejere, uden dette har medført, at stilen afgørende er blevet ændret. I henhold til ejeren Gilbert Hammel er dette heller ikke hensigten.

Domænets geografiske placering fornægter sig heller ikke, idet langt hovedparten af besiddelserne ligger i kommunen Gevrey-Chambertin.

Smagningen indledtes med en kommunevin i årgang 1992. Farven var pænt rødlig uden speciel kant. Duften var præget af nogen varme og en anelse vanille, men som en del af de resterende vine var det forbundet med noget besvær at lokke meget ud af vinen med næsen. Smagen var på den lettere side og havde en relativ kort eftersmag. Kvaliteten lå dog anelser over, hvad man ellers kan blive præsenteret for i denne del af Bourgognes kvalitetshieraki.

Næste sæt bestod af enkeltmarksvinen „Clos de Meix de Ouches“, som nogle af Bourgogneselskabets medlemmer tidligere har stiftet bekendtskab med i den fantastiske årgang 1985. Vinen kommer fra en monopolmark næsten inde i byen. Stokkene har en alder på mellem 18 og 84 år, hvilket tydeligt viser sig i vinene. Vi smagte årgangene 1988 og 1992. Den første havde en pæn rubinrød farve med en svag orange kant. Farven på den sidste var næsten identisk, men uden speciel farve i kanten. 1988’eren var stadig meget lukket i duften, og først efter en rum tid kunne der fremdrives elementer af frisk rød frugt. Smagen var kraftig med en del frugt. Eftersmagen var også frugtrig, men en del syre (garvesyre?) gav indtrykket af en typisk vin for årgangen. 1992’eren forekom også lukket, smagen var domineret af en pæn mængde frugt, men også en betragtelig mængde syre. Vinen var tillige en anelse krads i eftersmagen - der også indeholdt kvalitetstegn såsom lakrids. Der vil formentlig gå en del år, før denne vin vil vise sig fra den mere venlige side. 

Så sprang vi op på 1. cru niveau. Først „la Romanée“ i årgangene 1990 og 1992. Begge vine havde en typisk burgundisk rubinrød farve uden alderstegn i kanten. 1990’eren havde en dejlig duft af krydderier og bær samt vanilje. Her viste domænets vines potentiale sig for første gang. Smagen var langt mere frugtagtig end de foregående og havde en pæn lang eftersmag. 1992’eren lå mere på linie med de foregående vine med en lukket næse; men med mere frugt og syre samt en længere eftersmag.

De to næste vine kom fra den mark, som har lagt navn til domænet „Clos de Varoilles“. Vinen blev præsenteret i årgangene 1988 og 1990. Allerede disse vines mørke farve mere end antydede, at vi var kommet op på et vinmæssigt højere niveau. Begge vine forekom stadig lukkede, 1988’eren var stadig syrerig, hvilket er meget karakteristisk for denne årgang. Der var dog også en del frugt i vinen, men det er spørgsmålet, om frugten er tilstrækkelig til at afbalancere syren på et senere tidspunkt. Eftersmagen opførte sig dog pænt, og holdt godt i munden. 1990’eren viste sig straks som en meget bedre afbalanceret vin med megen frugt i munden og en meget bedre afbalanceret eftersmag med tegn på lakrids. Næste sæt bestod af Charmes Chambertin - vielles vignes - i årgangene 1990, 1989 og 1985. Alle tre vine stod flot i glassene med en klassisk farve. Også her var det vanskeligt at fremtrylle karakteristiske duftindtryk, men det er som bekendt karakteristisk for et højt niveau, at det kræver tålmodighed før duften viser sig. 1989’eren havde tegn på kål og „stald“ i næsen. Smagen viste sig at være en smule atypisk for disse vine, idet kroppen viste sig at være en smule spinkel, og der var en anelse bitterhed i den relativt lange eftersmag. 1990’eren var fuld af frugt i munden men dette skal ses i sammenhæng med en relativ stor mængde syre; men der er ikke tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, førend denne vin vil springe ud i fuldt flor - tålmodighed kræves. 1985’eren forekom stadig ikke fuldt ud moden, men viste gode takter med megen frugt og lang eftersmag, også denne vin var hårdere, end det er normalt i denne årgang.

De to sidste vine var Bonnes Mares 1993 og Clos de Vougeot 1990. Førstnævnte var aftenens bedste vin. Den var utroligt mørk og viste tegn på cigarkasse, vanilje, kirsebær en forbavsende kraftig mixture i næsen. Smagen var stadig noget stram; men også med megen frugt og bær. Eftersmagen virkede lang og lovende. Clos de Vougeot’en havde også en dyb farve, duften var næsten ikke til at få fat i, men smagen var yderst kraftfuld med en enorm længde i eftersmagen - en virkelig lækker vin.

Vinene fra Domaine Varoilles kan generelt karakteriseres som vine der belønner de tålmodige. Dette gælder specielt i de gode årgange, hvorimod domainets stil - med meget syrerige vine - kan medføre, at frugten aldrig får anledning til at vise sig fra den mere positive side, når den ikke er til stede i tilstrækkelig mængde.

Et af klubbens medlemmer - Henrik Steen Andersen har i skrevet en artikel om ovennævnte smagning i Politiken d. 28. juli. 

 

  Smagning af vin fra KB Vinimport

af Søren Thorhauge

KB Vinimport, ved Kim Bülov, en af de mest spændende Bourgogneimportører, præsenterede virksomheden og dens vine for selskabet d. 19. september 1997.  Kim havde, ud over aftenens vine, medbragt importens medarbejder Susanne, der på smukkeste vis præsenterede producenterne.

55 medlemmer havde valgt at sætte hinanden stævne denne aften i selskabets, Kims og Susannes regi. 

Smageprogrammet bestod af en Crèmant, tre hvide og syv røde vine og vi kom det meste af det klassiske Bourgogne rundt.

De præsenterede vine var udvalgt af Kim selv, ud fra det uselviske princip, at der mere blev lagt vægt på præsentation af kollektionen, end på at vinene skulle/kunne sælges til medlemmerne. Nogle medlemmer syntes, at vinene var så gode, at medlemmer straks forsøgte at forøge deres vinsamling, men nej, der var ikke flere flasker af de pågældende vine til salg. Forretningen i Bredgade er dog altid et besøg værd, og der kan også gøres gode køb i andre vine end de præsenterede.

Aftenen indledtes med et glas Crèmant som velkomstdrink. Denne var så god, at bestyrelsen straks overvejede, om den traditionelle skal udskiftes ved næste generalforsamling.

Den egentlige smagning indledtes med de 3 hvide vine fra årgang 1994. Først en Marsannay Blanc fra J. Roty, dernæst en Chablis Grand Cru, Les Clos, fra Droin og til slut en Chassagne Montrachet 1. cru, Les Callerets, fra Jean Nöel Gagnard.

Marsannay'en var relativt mørk i farven med et stænk grønt i kanten. Duften forekom noget lukket, men efter en rum tid viste den sig med nogen frugt (æble). Smagen var næsten sødlig (ikke sukkersødme) med en del frugt. Jeg har oplevet længere eftersmag.

Chablisen var, som det forventedes, en smule lysere end den forudgående og med knapt så meget grønt. Duften var stadig lukket bortset fra antydninger af fadlagring i form af vanilleduft. Smagen var typisk Chablis, lidt spids syre. Herudover klare indikationer af frugt, der formentlig vil give de tilbageværende flasker et relativt langt liv, hvis man bryder sig om ældre Chablis. Eftersmagen overraskede positivt med god frugt og længde.

Chassagne Montrachet'en var en af de vine jeg havde set frem til at smage.

Vinen skuffede heller ikke. Vinens farve var den lyseste denne aften, men det skal man ikke forlede sig af. Duftindtrykkene var svære at fange i næsen. Smagen var typisk burgundisk, som når den er bedst. Der var indtryk af fedme, frugter, vanilje, kokos og eg. Eftersmagen var meget lang og harmonisk. Helt klart den bedste af de hvide vine. Dette overrasker heller ikke. Det er sjældent, at Gagnard ikke lever op til sine høje kvalitetskrav.

Derefter kom de røde vine i lind strøm. Første sæt bestod af Meursault Rouge, 1995, fra Jacques Thevenot-Machal, Aloxe-Corton 1993 fra Domaine Jacob samt Chassagne-Montrachet, 1993 fra føromtalte Gagnard.

Meursault'en var let sløret med vandig kant. Duften var typisk Pinot Noir, men det var svært at finde karakteristika fra området. Smagen var stadig noget krads med en syre, der dominerede over frugten. Eftersmagen er fundet bedre. Aloxe Corton'en havde mest farve i sig i dette smagesæt. Duften var pæn med anelser af træ og nogen frugt. Disse ingredienser gik igen i smagen. Eftersmagen var lidt rå, men lovende da den var relativ lang. Gagnard - Chassagne Montrachet var relativ lys med vandig kant. Duften var lukket. Vinen var kraftig med megen frugt og lidt kokos. Eftersmagen var behagelig lang. Atter en god vin, der langt overgår de fleste andre røde vine fra denne kommune. Igen en bekræftelse på, at producenten er alfa og omega i Bourgogne.  

Næste sæt bestod af Fixin 1. cru, Hervelets, 1993, fra Domaine Bart og Chambolle Musigny, 1. cru, Charmes, 1993, fra Domaine Clerget. Disse 2 domainer er veteraner i Bourgogneselskabsregí.

Domaine Barts vin var meget mørk. Næsen var utroligt flot med meget tung duft af ren Pinot Noir. Smagen indeholdte megen frugt (kirsebær m.v.) og blev godt afbalanceret af syreindholdet. Der må være et godt potentiale i denne vin. Chambolle Musigny'en var en anden herre. Farven var rubinrød. Duften var karakteristisk for Bourgogne med kål, stald og lignende som ville blive betragtet som ubehageligt, dersom det ikke kom fra en god vin. Smagen var meget lækker med megen frugt og der kunne tillige findes anelser af lakrids deri. Eftersmagen var også lang. Det er forhåbentligt ikke sidste gang, at denne gode producent kan præsenteres i selskabets regi.

Aftenens finale var Clos de Vougeot, Grand Cru, 1993, fra J.J. Counfuron der præsenteredes sammen med Griottes Chambertin, Grand Cru, 1993, fra Domaine J. Roty. Begge vine var meget mørke røde. Clos de Vougeot'en havde en smuk lidt landlig duft med en anelse lakrids, men vil formentlig yderligere forbedre sig over tiden. Smagen var pragtfuld med så megen frugt, at den gav godt modspil til en pæn portion garvesyre. Den var værd at investere sine sidste spareskillinger i, dersom man vil være garanteret en stor oplevelse om 8 10 år eller senere. Griottes Chambertin'en var som det kunne forventes. Megen frugt i duften med anelse af vanilje. Smagen var maskulin med megen frugt, der også her mere end antydede et langt liv for de resterende flasker. Eftersmagen var også lang.

Konklusionen på denne aften var, at det betaler sig at gå til specialhandlen, hvis der skal indkøbes god Bourgogne. Dette er ikke noget nyt, for de selskabets medlemmer. KB Vinimport er et godt bud på en pålidelig og seriøs leverandør.

Det er rart at have sine Velbevarede hemmeligheder/kilder til god Bourgogne. Det skulle helst ikke gå hen at blive for populært med de små mængder vin, som topproducenterne fremstiller. Se bare på priserne på top Bordeauxerne. Der fås tilsvarende kvalitet i Bourgogne, prisen ligger i øjeblikket på ca. halvdelen af, hvad man må betale for tilsvarende kvalitet i Bordeaux.  

   

 

Smagning i Bourgogneselskabet Mâconnais vine

v/Palle B Hansen

Denne fredag midt i marts havde 27 medlemmer af selskabet fundet sammen om at prøve hvidvine fra Mâconnais.

Der var tegn til panik inden smagningen, da nøglebringeren var 35 min forsinket, men ved tvangsarbejde af nogle fremmødte medlemmer kunne smagningen starte med kun 10 min forsinkelse.

Da formanden var bortrejst stod det til næstformanden at byde velkommen og omtale det område vi skulle igennem.

Det lykkes Bjarne at klare denne lille sag på kun 10 min, og de første flasker blev båret ind.

Bestyrelsen havde inden da frydet sig over at smageskemaet var korrekt (for første gang i selskabets historie), der var kommet de rigtige vine, osv., men den blev grundigt pillet ned. Smageskemaet indeholdt en del stavefejl.

De to første vine var Pouilly-Fuissé “Clos de France” 94 fra Dom. Lassarat samt Macon-Clessé “Cuveé Tradition “ 1993 fra Dom. Bongrand. Den første var en vin, pæn og klar, samt en duft der ledte tanken hen på en fattigmands Chablis. En frisk ung og behagelig vin.

Som et medlem udtrykte det, “ en vin til en overdækket terrasse”. Den anden havde mere rygrad. Der var mere “bourgogne” i denne vin. Den smagte klart igennem af Chardonnay og havde en let fedme. En vin der havde både krop og sjæl.

Det var dog ikke alle i selskabet der var så glade for de to første vine.

Vin nummer 3 - 4 og 5 var Puilly-Fuissé Vielles Vignes Dom. Forest i årgangene 1993 -1991 samt 1990.

Den samme vin i tre årgange!

Og sikken en forskel. 1993 havde en spændende duft af let råd samt af våd græsplæne.  1991 var syg, men reserve-flasken syntes allerede at vise træthed. 1990 var i begyndende forfald. Smagen mindede om let madeira.

Tre vine som ikke høstede den store jubel ved bordet.

Det var nu tid til auktionen. Det er under overvejelse om vi skal  stille et video-kamera op næste gang. Det er altid en oplevelse. Traditionen tro var der folk der bød sig selv op af ivrighed.

Men alle flaskerne kom hjem på nye vinhylder. Smagningen forsatte og vi var nået til Ch. Fuissé, som præsenterede to vine, begge årgang 1994, hvoraf den ene var Vielles Vigne.

Begge pæne vine, men de gamle stokke var alligevel mærkbart anderledes. Mere fylde og de sure æbler fra Chablis dukkede op igen.

Selv syntes jeg at de to næste Puilly-Fuissé “hors classe” fra Dom Ferret i årgangene 1994 samt 1985 var aftens højdepunkter.

Begge var dejlige vine den første en dejlig duft samt en friskhed. Årgang 1985 gav minder om et dejligt glas champagne og foir gras.

Vi sluttede smagningen af med en Macon-Clessé “Cuveé speciale bourtrytis” 1989 fra Dom. Bongrend. En sød vin lavet af de angrebne druer fra huset, som han havde høstet den 29/9 89.  Det var sjovt at smage den, men så har vi også prøvet det. I øvrigt var den store diskussion om vinene smagte for meget af egetræ eller ej. Den diskussion kan vi sikkert blive ved at have, men nogle er til moderen og andre er til datteren, så lad dem der kan lide egen, stalddøren eller lignende have deres egen smag. Eller som der blev sagt ved den forrige smagning med hensyn til unge og gamle vine, “nogle er nekrofile og andre er pædofile"!

     

1998


Referat af smagning af vinene købt på Bourgogneturen 1998

Af Palle B. Hansen

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen – at rejse er at drikke Bourgognes vine og spise områdets lækre mad. Det vil de fleste vel være enige med mig i. Men, der er et men! Hvorfor smager vinene altid bedst der hvor de kommer fra, - altså, når man er på stedet?

Denne aften havde der samlet sig 36 forventningsfulde personer, både turdeltagere samt mennesker ”som ikke havde været så heldige” at de havde deltaget i Bourgogneturen.   

Smagningen begyndte med to vine fra Macon. 1992 Pouilly-Fuissé Cuvée Prestige fra Dom George Burrier – borgmester i Fuissé. På turen havde det været en fremragende vin, en vin med mange smagsnuancer, en let fedme, men stadig med så meget friskhed, at den var en ret god repræsentant fra området. Og her fik vi så 7 måneder efter en vin der havde passeret sit højdepunkt og, havde fået en gylden farve. At Burrier´s oldefar kikkede på os fra etiketten, gjorde den ikke ligeså god igen. Desværre kære medlemmer – vi beklager. Det er forbandet svært at få den byttet, som ville havde været en mulighed herhjemme. Vin nummer to var så fra Ch. Fuissé. Huset som havde glemt os, da vi kom på besøg, men hvor madame Benedicte lynhurtigt fik stablet en rundvisning samt en smagning på benene. Vinen havde i Macon været meget frisk, efter kun 3 måneder på flaske. Til gengæld havde den udviklet sig positivt. En klar lys vin med en let syrlig duft, en smule citrus i duften. Afgjort bedre end vin nummer et. Priserne på det to første vine var omregnet fra den ”stalddørspris” vi gav, og den var henholdsvis kr. 98,40 samt kr. 107,25. Det er vel ca. det halve af, hvad vinene koster i Danmark.

Vin nummer 3 og 4 var ligeledes hvide. Den først var en 1994 Meursault 1. Cru Les Perrières fra Dom Olivier Leflaive. Vin nummer 4 var en 1993 Corton Charlemagne grand cru fra Dom Dubreuil-Fontaine. Meursault-vinen havde prop (det tegnede godt), men flasken blev dog byttet, så vi fik da lov at smage. Igen en kedelig vin, som hvis det havde været en blindsmagning ikke var blevet genkendt som en Meursault. Hvad er der gået galt? Dom. Olivier Leflaive er et godt hus, klassifikationen er 1.cru, året er heller ikke til at kimse af, men igen, da vi var på stedet da…

Corton Charlemagne vinen var sund og rask. Den var frugtig og frisk, men manglede nogen rygrad og det sidste i at være en ”rigtig” Corton Charlemagne. Personligt syntes jeg mere dan smagte som en Chablis 1. Cru. Stalddørspriserne var her kr.220,00 samt kr.235,00

Turen var så kommet til rødvinene. Vi fik nu tre på en gang. Alle tre var fra Gevrey-Chambertin og var henholdsvis en 1996 Vieilles Vigne fra Dom Jean-Michel Guillon, og derefter 1990 1.cru Clos des Varoilles fra domainet af samme navn, og slutteligt Dom. Esmonin 1995 1.cru Clos St Jacques. Se det var helt andre ting som nu kom på bordet. Det var alle tre dejlige vine. Guillon´s vin var en nydelse. Nils Dyvad fortalte lidt om domainet, hvor vinen var blevet solgt med det samme, den var blevet tappet på flaske. Den vin som var dejlig at drikke nu, og som også kunne klare en del år endnu. Et sted at besøge på næste Bourgognetur? Prisen var meget rimeligt kr.105,00. Dom des Varioilles vin har vi smagt før i selskabet ved smagninger, med det er stadig en dejlig vellavet vin. Det var også et populært sted og besøge, de ville ikke lade os gå, før vi havde smagt både deres Fine og Marc. Dom. Esmonin´s Clos St. Jacques var også en pragtfuld vin. Man forstår domainets ejer, der fortæller at hendes hund kun drikker rødvin, men ikke kan lide hvide hvine.  En rigtig Cote de Nuit-hund. Denne vin kunne vi ikke købe på domainet, så den var købt herhjemme til en pris af kr. 292,50.

Den næste vin var 1990 Bonnes-Mares fra Dom. Pierre Naigon hvis ejer vi mødte på hotellet hvor han afholdte en salgssmagning. Der var bred uenighed om vinen. Det var jo en Grand cru, men der var delte meninger, om den smagte som en sådan? Der var flere der gerne ville have en af de gode Gevrey-Chambertin i stedet, og prisen var også meget lig - kr. 262,35 Personligt ville jeg nu også hellere have haft en af de ovennævnte vine, med det er jo billigt for en Bonnes-Mares.

Aftenens sidste vine var begge Corton. Den første var en 1991 Corton-Perrieres fra Dom. Juillot. Dette domaine som ligger i Chalonnaise har marker mange forskellige steder. Det laver gode vine fra det nævnte område. Denne Corton havde en speciel duft, nærmest syrligt. Smagen var kraftig med let indhold af syre. En pæn Corton – ikke blandt det største. Pris kr. 180,75. Den anden var fra Dubreuil-Fontaine, det var en 1993 Corton Clos de Roi ret lys i farven, men smagen var ok. Vi havde på domainet smagt årgang 1996, som var både kraftigere og mere fyldig. Men alt i alt var det en god vin. Prisen for denne var kr. 174,90.

Vi afholdt også auktion denne aften. Og som sædvanligt blev der gjort mange gode køb af medlemmerne. At folk kunne lide de røde vine, det tydede de tomme flasker på.

Morale – Drik din vin på stedet, og tænk på dem derhjemme, i stedet for at tage vin med til dem derhjemme – det er ikke lige så vellykkede, det er vores erfaring.

 

Fuldt blus på grand cru’erne

Af Helle og Jan Tjørnelund oversat efter fransk materiale

Grand cru’erne udgør ca. 2 % af produktionen i Bourgogne. De har den bedste placering på skrænterne, midt på skråningen, og med sol lige fra solopgang. Deres historie går langt tilbage i tiden, alderspræsident blandt Bourgogne-vingårdene er Clos-de-Bèze, hvis afgrænsninger er uændrede siden år 630! Blandt de røde, ligger alle “grand cru’erne” i Côte de Nuits, undtagen Corton. Blandt de hvide, ligger de alle i Côte de Beaune, på nær Chablis grand cru. De udgør naturligvis en reference, der ikke er til at komme udenom, og de vinbønder, som har gjort det virkelig godt i 1997, og som det skal handle om her, har generelt haft samme succes med deres “premiers crus”-, “villages”- og “régionales”-appellationer. Men et godt råd: læs vore anbefalinger og reserver allerede nu, for disse vine vil blive meget efterspurgte!

Røde grand cru’er 

Ruchotte-Chambertin

Denne gård begynder perlerækken af grand cru’er, i Gevrey-Chambertin-området. Fra olith’en (rognsten) i undergrunden har den fået sin udtalte delikatesse og den tydelige race, der kommer fint til udtryk i 1997-årgangen.

Clos des Ruchottes ejes alene af Domaine Armand Rousseau, hvor Eric Rousseau arbejder med den i den biologiske dyrknings ånd. Dette ses også hos François Magnien og hos Jacques Marchand.

Vinen kæmper med Chambertin’en om at opnå den enestående alliance mellem kraftfuldhed og finesse. Dette viser Domaine Philippe Charlopin, som har én af de mest vellykkede vine i 1997, hos Domaine Harmand-Geoffrey og hos Joseph Roty. Disse tre gårde udviser ekstrem omhu ved dyrkning af deres jord og ved kontrol af udbyttet.

Chambertin Clos-de-Bèze

I Mazis’ spor finder vi Chambertin Clos-de-Bèze, én af de mest prestigefyldte grander cru’er i Bourgogne og også den ældste. Det er lykkedes Bruno Clair at høste på det optimale modningstidspunkt, og dens presningsklarhed (klarheden i dens udtryk) vil blive epokegørende. En sammensætning af frugt, konsistens og smidighed sammen med en enestående langvarighed... Dette ses også hos Pierre Damoy, som dermed bekræfter Domainets genopblomstring gennem de seneste seks årgange, samt hos Robert Groffier, som nu har dyrket sine jorde med held gennem mange år.

Chambertin

Plantet det bedste sted på skrænten i overfladelagene af den (bajocienne) mergel, er Chambertin-druerne modnet perfekt i 1997, og har således kunnet blande ynde med kraft og styrke med finesse. Det er afgjort den vin i 1997, der vil ældes på mest harmonisk måde. Et mindesmærke hos Pierre Damoy! Skal reserveres hos Jean og Jean-Louis Trapet, som gør et omhyggeligt stykke arbejde med deres jorde, og som gennem nogle år har kunnet tilbyde nogle af områdets bedste vine. De fornemme tanniner og frugt i en blød/smidig og garvesur struktur; det er stor kunst. Ligeledes strålende resultat hos Denis Mortet, Philippe Charlopin, Jacques Prieur og Bouchard Père et Fils. Et krævende og sommetider vildledende og forvirrende klima; det er utvivlsomt i sådanne ekstreme år, at Chambertin er mest i sit es. Husk vel på det, for den er også ganske vellykket hos Armand Rousseau, Pierre Gelin, Gabriel Tortochot, Bertagna, Caves des Hautes Côtes og på Chateau de Marsannay!

Chapelle-Chambertin

Under Chambertin, tilbyder Chapelle-Chambertin en herlig, energisk vin med mere finesse end kraft, som er vældig god hos Jean og Jean-Louis Trapet, hos Domaine Rossignol-Trapet og hos Domaine Pierre Damoy, som tilbyder en meget struktureret og elegant vin med meget smuk blomster- og frugtkarakter.

Latricières-Chambertin

I forlængelse af Chambertin ligger Latricières-Chambertin. Forbilledet findes hos Domaine Leroy, som tilbyder en ildfuld vin med en fyrstelig virilitet og med en aromatisk kompleksitet, der er åbenbar, allerede mens vinen endnu er ung. Røde og sorte bær, blomster, krydderier og lakrids giver vinen liv og med held! Hold også øje med Domaine Jean og Jean-Louis Trapet, der i denne årgang har “udklækket” en vin, der er konsistent, tæt og smidig på samme tid og med en struktur af udsøgt, intens og lang frugt. Også glimrende vin hos Domaine Rossignol-Trapet.

Griotte-Chambertin

I Griotte-Chambertin fødes hvert år den mest efterspurgte Grand Cru i Bourgogne. Lagre er et ukendt begreb. Toppen findes hos Jospeh Roty, som med sin 1997-årgang har en vin, der er farverig, herlig og energisk; kompleks og udsøgt; - én af de mest silkeagtige vine i verden. Ligeledes pragtfuld hos Claude Dugat og Joseph Drouhin.

Charmes-Chambertin

Fra sin klippefulde undergrund, dækket af ganske lidt jord, finder grand cru-vinen Charmes Chambertin behag i at frembringe en meget nuanceret, velstruktureret vin med en sjælden elegance. Joseph Roty, som ejer et godt jordstykke dér, tilplantet med hundredårige stokke - de ældste på la Côte -, har skabt den mest velafbalancerede vin, som også er den mest “kødfulde” og naturligvis den “længste”, og som bærer påskriften “cuvée de très vieilles vignes” (cuvée af meget gamle stokke)! Den eneste hage ved det er, at der er kvoter på flaskerne! Mesterlig succes også hos Bernard Dugat og på Domaine Maume.

Mazoyères-Chambertin

Mazoyères-Chambertin er det største grand cru-område i udkanten af/på grænsen til Gevrey-Chambertin, men da lovgivningen tillader, at den også kaldes Charmes-Chambertin, findes man den kun sjældent under sit eget navn, hvilket helt klart er en fejl, for den har sin egen personlighed. Heldigvis er Christophe Perrot-Minot blevet belønnet for sine anstrengelser. Han, som altid har kaldt sin vin Mazoyères, tilbyder en 1997-vin, som er én af de smukkeste på la Côte. En vidunderlig rubinrød farve, intens og udsøgt frugt, silkeagtig krop og en fast, men elegant struktur - det hele er der. En af de mest lovende, unge vinbønder i sin generation. Konsistens, smidighed og bemærkelsesværdig silke også hos Philippe Charlopin.

Clos de la Roche

Kalkklippen giver altid en særlig karakter med antydning af morelkirsebær. Skal prøves hos Hubert og Romain Lignier, som har tilsluttet sig “Groupe d’Etude et de Suivi des Terroirs” (sammenslutning for uddannelse og forskning i terræn/jordbund/dyrkning), og for hvem det er lykkedes at høste velafbalancerede druer, som sikrer en bemærkelsesværdig velformet vin med en liflig, blid og rig afslutning. Mesterlig Clos de la Roche hos Pierre og Jean-Louis Amiot og på Domaine Dujac.

Clos Saint-Denis

Denne Grand Cru-vin har måttet se sit areal ændre sig gennem tiderne. Philippe Charlopin, som ejer en vinmark på 2,14 hektar i den historiske Clos, har frembragt en vin med en pragtfuld krop, med frugt af en strålende klarhed og med en imponerende konsistens. En af årgangens største succes’er. En bekræftelse på vindistriktets/cru’ens ypperlighed samt kvaliteterne hos den vinbonde, som også frembragte bemærkelsesværdige vine i 1993, 1994, 1995 og 1996. Også god hos Christophe Perrot-Minot, på Domaine Bertagna og hos Jean-Paul Magnien.

Clos des Lambrays

Med eneret for Domaine des Lambrays og vinificeret af den meget strenge og nøjagtige bestyrer Thierry Brouin, er denne clos ét af højdepunkterne på la Côte. Arbejdet med jorden, den vellykkede sammenstikning af de tre forskellige klimaer, som clos’en består af, styringen af udbyttet samt en vinificering, som sker efter alle kunstens regler, har gjort det muligt at frembringe en fuldstændig vin med en omfangsrig start og en afslutning med en sjælden finesse; en meget, meget lang vin.

Clos de Tart

Den ny bestyrer af dette monopol, Sylvain Pitiot, har fået det hele ud af den prestigefyldte mark, som blev helliget “Tête de Cuvée” i det 19. århundrede, og da det handler om kvalitet, anvendes betegnelsen med påholdenhed. Koncentration, sammensathed, frugt, længde; - alt er på rette plads.

Clos-Vougeot

Clos-Vougeot sætter en ære i her i 1998 at fejre 900-års dagen for Citeaux, det berømte abbedi, som skabte vinen i det 11. århundrede. Man vil gerne sige, at domainet består af tre områder, som er uens i værdi, og at det derfor blev besluttet at producere en enkelt cuvée ved at blande dem, altså et resultat af druer fra ca. 30 af de nuværende 80 ejere, der er i dag. Vinen sælges på auktion til fordel for Citeaux-abbediet. Husk vel på det! Anne Gros, som er den heldige ejer af én af markens bedste parceller, “Le Grand Maupertui”, har skabt en funklende juvel.  Frugten er intens og delikat, “munden” er blid, med silkeagtig krop og en imponerende længde. Der er kun ét problem: den bliver svær at få fat i, hvis man ikke allerede er kunde på Domainet! Også Philippe Engel viser sig endnu en gang som én af de store i Clos’en, ligesom Patrice Rion.

Echezeaux

I dag sammensat af 11 forskellige lokaliteter, med forskellig placering på vinskrænten, tilbyder Echezeaux ligesom Clos-Vougeot faktisk tre forskellige udtryk. Det bedste er placeret i den midterste del, i forlængelse af Musigny. Kompleks, kødfuld og blød, med meget fine tanniner, fortjener denne cru absolut sin rang af Grand Cru. Henri Jayer, Domaine Leroy og Domaine de la Romanée Conti tilbyder den mest fuldendte vin. Gavmildhed, ædelmodighed og fyldighed fylder munden med silke. Længden er bemærkelsesværdig. Vinen fra Domaine Jacques Prieur har, ligesom hos Régis Forey, samme karakter med sin smukke purpurviolette krop, sin sammensatte næse og sin yppige struktur.

Grands Echezeaux

Disse marker ligger i forlængelse af Clos-Vougeot mod vest, altså med de bedste anlæg! Skabt af Citeaux-munkene i det 12. århundrede giver de en vin, som har konsistens, meget kødfuld, med en fortryllende bouquet af solbær, jordbær, kirsebær og hindbær... En sand samling af frugter, der bæres frem i et prægtigt skrin. Og frugten varer længe ved på vinens sikre skelet, hvis opbygning er kongelig. Skal opleves i 1997-årgangen hos Domaine de la Romanée Conti, hos Philippe Engel og hos Joseph Drouhin.

Romanée Saint-Vivant

Denne vinmark ligger under Romanée Conti og under Richebourg-markerne, og har således to drømmenaboer. Finesse overstiger kraft, og elegance er der også. Lette blomsterdufte og fornemmelse af frugt, især kirsebær, viser sig. Vinens balance er bemærkelsesværdig, ligesom længden. Det meste af marken ejes af Domaine de la Romanée Conti, som evner at frembringe en ypperlig, der har helt sin egen karakter, der netop adskiller den fra Romanée Conti-vinen. Hold også øje med Domaine Robert Arnoux, hvor det er svigersønnen Pascal Lachaux, der vinificerer med mesterlighed. Lige efter følger Romanée Saint-Vivant-vinen fra Vincent Mongeard, som også er blændende.

Richebourg

Marken ligger midt på skråningen, med sol fra solopgang, på et tyndt lag agerjord (25-30 cm). Under dette tynde jordlag finder man stendynger (ur) og den kalkklippe, der får pinot-druen til at synge. Kraft, bredde og race gør sit til, at Richebourg-vinen - ligesom Chambertin - er én af de Bourgogne-vine, der er bedst egnet til lagring. Dette bekræftes også i 1997-årgangen, som fremtræder med overstrømmende frugt og med en kraft og gavmildhed, der gør, at den lige nu forekommer en smule lukket. Dens opbygning er fløjlsblød og robust. Denne grand cru trænger sig på med frækhed og arrogance på Domaine Anne Gros med en uhørt sammensathed (20 hektoliter pr. hektar biologisk dyrket). Også særdeles vellykket på Domaine Méo-Camuzet og på domaine Mongeart-Mugneret. En mesterligt afbalanceret vin på Domaine de la Romanée Conti, som har evnet at høste denne fornemme vin på det helt rigtige tidspunkt.

La Romanée

Denne grand cru er placeret lige over la Romanée Conti, midt på skråningen. Med sine kun 84 ar og 52 centiar (1 ar = 100 m2, 1 centiar = 1 m2) er denne mark den mindste appellation d’Origine Contrôlée i hele Frankrig. Plantet parallelt med niveaukurverne og dyrket i biologisk ånd lider denne vinmark mindre under følgerne af erosionen end andre vinmarker på skråningen. Marken tilhører familien Liger-Belair, bearbejdes af Régis Forey og markedsføres af vinhuset i Beaune Bouchard Père et Fils. Med en intens farve, en kraftig krop og med sjældent sammensatte dufte, vil det tage lang tid, før denne grand cru afslører sig!

La Romanée Conti

Dette er Bourgognes perle. En mytisk vin. En strålende glans og en udsøgt klarhed. Forundring og betagelse fylder sanserne, når øjet falder på den. Den er svær at beskrive, for subjektiviteten vil hele tiden blande sig; men det er enhver vinelskers drøm af få lov til at smage den engang. Monopolet indehaves naturligvis af det overmåde berømte Domaine de la Romanée Conti, som styres med håndelag af Aubert de Villaine og Henri Roch. Meget sammenhængende og elegant råmateriale og med en krystallinsk renhed er årgang 1997 herfra, som kun har givet 20 hektoliter pr. hektar.

La Tache

Dette område afslutter det smalle jordstykke, der løber fra Gevrey-Chambertin til Vosne-Romanée og som indeholder de 23 Grand Cru’er i Côte de Nuits. Kraftig farve med vidunderlige, purpurviolette reflekser, strålende og klar, rig på bouquet, medfødt velegnethed til lagring; - det er én af de mest komplette vine på la Côte... og altså i verden! Monopolet indehaves Domaine de la Romanée Conti, som i 1997 leverer en vin med en kraft, der er imponerende frugtagtig, en lang vin med et enestående tannisk fundament.

Hvide grand cru’er

I årgang 1996 var de to farver lige succesfulde, hvilket er sjældent i Bourgogne. I årgang 1997 distancerede pinot og chardonnay sig fra hinanden, som det oftest ses, og denne gang med en fordel til chardonnay. Generelt er det jo naturligvis, fordi også vinbonden gør en forskel: det hastede ikke med at få høstet.

Corton Charlemagne

Bouchard Père et Fils er den næststørste producent i Corton Charlemagne med et areal på 3,25 hektar. Der arbejdes meget omhyggeligt med jordene, skadedyrene bekæmpes biologisk, der høstes i små kasser, der anvendes pneumatisk presningClos-Vougeot

Clos-Vougeot sætter en ære i her i 1998 at fejre 900-års dagen for Citeaux, det berømte abbedi, som skabte vinen i det 11. århundrede. Man vil gerne sige, at domainet består af tre områder, som er uens i værdi, og at det derfor blev besluttet at producere en enkelt cuvée ved at blande dem, altså et resultat af druer fra ca. 30 af de nuværende 80 ejere, der er i dag. Vinen sælges på auktion til fordel for Citeaux-abbediet. Husk vel på det! Anne Gros, som er den heldige ejer af én af markens bedste parceller, “Le Grand Maupertui”, har skabt en funklende juvel.  Frugten er intens og delikat, “munden” er blid, med silkeagtig krop og en imponerende længde. Der er kun ét problem: den bliver svær at få fat i, hvis man ikke allerede er kunde på Domainet! Også Philippe Engel viser sig endnu en gang som én af de store i Clos’en, ligesom Patrice Rion.

Bienvenue-Bâtard-Montrachet

Mønstervinen er fra Domaine Leflaive i Puligny-Montrachet, som realiserer bio-dynamisk dyrkning af sit 1,80 hektar store jordstykke, der er tilplantet med stokke, der er mere end 40 år gamle. Typisk vin med en enestånde tæthed i munden, strålende frugt og imponerende længde.

Bâtard-Montrachet

Det er Pierre Morey, der har skabt den Bâtard-Montrachet, der imponerede os mest. Og lad os understrege interessen for at dyrke biologisk (gennem 10 år) og nu også bio-dynamisk, hvilket giver smukt modne druer, der er velsmagende og som går godt i spænd med jordens særegenhed. I 1997 har man opnået en mesterlig sammenhæng, en renhed og en finesse, der er de største årgange værdig, og en stor personlighed. For Pierre Morey, er årgang 1997 virkelig et bevis på, at man har fået det bedst tænkelige ud af jorden!. Også lovende resultat på Domaine Leflaive... som styres af Pierre Morey, og hvor Anne-Claude Leflaive fuldstændig har overgivet sig til bio-dynamsik dyrkning.

Chevalier-Montrachet

Bouchard Père et Fils ejer 2,54 hektar af jordstykket på 7,35 hektar. Man forstår godt, at “huset” har ønsket at give jorden al den opmærksomhed, der var nødvendig, i konkurrencen med den berømte nabo, Montrachet. Man har sågar høstet tre gange for at opnå så velafbalancerede druer som overhovedet muligt! Dette er lykkedes til fulde med årgang 1997, som er udsøgt og raffineret, som denne grand cru kan være det. Jorden, der består af mergel på et kompakt kalklag (den berømte Chassagne-sten), får chardonnay’en  til at vise fra sin bedste side, med en rig og sammensat mund, uden at være spor tung; men tværtimod snarere elegant! På Domaine Leflaive er Chevalier-Montrachet naturligvis virkelig på toppen, ligesom på Domaine Prieur og hos Chartron og Trébuchet.

Montrachet

Nadine Gublin og Martin Prieur (Domaine Prieur) har brugt deres talent på i fællesskab at skabe én af de smukkeste Montrachet’er i dette årti. Men oveni det kræves den strengeste styring af vinmarken, en uforsonlig kontrol af udbyttet, en høst foretaget med nænsom hånd og en særdeles nøjagtig vinificering... Og resultatet er blevet en vin med en tæthed uden sammenligning, i en perfekt harmoni, der med held forener det “fede” med det sammensatte og det udsøgte og fine. Samme succes ses hos Bouchard Père et Fils og på Domaine Leflaive... som kun har produceret 310 liter deraf og har ladet fremstille et fad med netop dette rumindhold!

Et øjekast på 1. cru’erne

Det er ikke alle talentfulde vinbønder, der ejer en grand cru, og det er heller ikke alle landsbyer i Bourgogne, der er begavet med én! På de vinmarker, som også omfatter grand cru’er (Gevrey-Chambertin, Morey-Saint-Denis, Chambolle-Musigny, Vougeot og Vosne-Romanée) finder man også særdeles vellykkede vine i 1. cru-appellationen hos de ovennævnte vinbønder. Lad os her tilføje Sylvie Esmonin med sin Gevrey-Chambertin 1. cru “Clos-Saint-Jacques”, Thierry Mortet med sin Gevrey-Chambertin 1. cru “Clos Prieur”, Domaine Humbert med sine fire Gevrey-Chambertin 1-cru’er “Poissenot”, “Estournelles Saint-Jacques”, “Champonnet” og “La Perrière”, Domaine Serveau med sin Morey-Saint-Denis 1. cru “Les Sorbés”, Domaine Amiot-Servelle med sin Chambolle-Musigny 1. cru “Derrière la Grange”.

I Nuits-Saint-Georges, hvor man ikke har villet udskille grand cru’er blandt områdets bedste jorde, ser man årgang 1997 i “1. cru-version” hos appellationens (ténors): Domaine Henri Gouges, Domaine Michelot, Maison Faiveley, Domaine Rion Père et Fils og Domaine de l’Arlot.

I Côte de Beaune, stiller Pernand-Vergelesses sine strålende 1. cru’er til skue; vine, der endnu er alt for miskendte; men dog meget efterspurgte af de erfarne og kloge vinelskere. Lad os bare nævne: Domaine Rolin, Marey, Dubreuil, Rapet, Jaffelin, Delarche med Pernand 1. cru “Iles des Vergelesses”. I Saint-Romain skal nævnes Alain Gras og Gilles Buisson, i Saint-Aubin Dominique Derain og i Beaune Jean-Claude Rateau.

 

  Smagning af Domaine Armand Rousseau d. 23. oktober 1998

Referent: Steen Rasmussen

30 entusiastiske medlemmer havde stævnet hinanden til denne historiske aften, hvor vi skulle smage alle 1995 vinene fra en af Bourgognes absolutte topproducenter, Domaine Armand Rousseau. Foruden perlerækken af 1995’ere var det yderligere lykkedes bestyrelsen at fremtrylle selve le Chambertin i årgangene 1993 og 1988 – så vi skulle igennem et mammut program bestående af 12 forskellige vine (troede vi da). Men – Men – Men ! Ingen smagning i Bourgogneselskabet uden ændringer!! Af uransagelige årsager havde Penny Lane anført en uspecificeret Gevrey-Chambertin 1. Cru 1995 i sin prisliste – da vinen dukkede op viste det sig at være en absolut specificeret vin, nemlig 1. Cru Cazetiers, som i forvejen var programsat! Så det overdådige program blev reduceret til ”kun” 11 vine. Den ekstra Cazetiers blev brugt til buffet’en, hvilket der underligt nok ikke var nogen der havde noget imod!  

Eva introducerede de to første vine Gevrey-Chambertin og Gevrey-Chambertin 1. Cru Cazetiers. Der var (selvfølgelig og forventet) stor forskel på disse to vine: kommunevinen var en god repræsentant for standen med god behagelig floral duft og smag med nuancer af kirsebær og røde bær. Prisen var også ”god” kr. 209 hos Erik Sørensen (ES). Cazetiers var mere tæt og koncentreret i både farve, duft og smag. Vinen var lukket men viste senere nuancer af sorte bær og let eg, en dejlig saftighed med god lang eftersmag – sandelig en vin med potentiale. Pris kr. 275,- hos ES.

Næste sæt bestod af Clos de la Roche, Charmes Chambertin og Mazy Chambertin. Clos de la Roche var en flot vin med en næse domineret af kraftig og flot indsmigrende frugt domineret af mørke bær. Vinen var til den elegante side men med masser af syre og tannin – burde først drikkes om 5 – 10 år. Pris kr. 390 hos Penny Lane (PL). Charmes Chambertin’en var også lukket men viste senere en duft af kærnemælk og let røg pakket med frugt. Det tog sin tid for smagen at udvikle sig og da var der flotte smagsnuancer af blommer, sorte bær og violer – i sandhed en vin med potentiale der først bør drikkes om +10 år. Pris kr. 390 hos ES. Mazy Chambertin’en var lidt spøjs i næsen med let blomme/sveske samt lidt sød ”bolcheduft” (?). Smagen lod også vente på sig og for mit vedkommende opfattede jeg den som til den lettere side med en mellem fylde, og lidt fad med nogen frugt – god men ikke stor. Pris kr. 375 hos ES.

3. sæt bestod af Ruchottes Chambertin, Gevrey-Chambertin 1. Cru Clos St. Jacques og Chambertin Clos de Beze. Søren kunne oplyse af Ruchottes Chambertin’en i praksis var Clos de Ruchottes som Rousseau havde monopol på. Denne vin var præget af kraftig mørk frugt og næsten bombastisk/rustik. Smagen var også rustik men masser af saftig frugt, røde bær, eg og lakrids. Denne vin var der stor uenighed om, men for mig var det en af aftenens flotte glas. Pris kr. 425 hos PL. Clos St. Jacques vurderes af mange som værende af Grand Cru kvalitet, hvilket blev bekræftet af denne flotte tætte mørke vin, der havde en kraftig næse domineret af blomme, viol og mørke kirsebær med et elegant strejf af eg. Smagen igen domineret af mørke kirsebær, eg og lakrids og dejlig laaaaaaaaaang – aftenens næstbedste glas! Flot vin nu og om 10 år. Men prisen - suk! - kr. 590 hos PL. Aftenens største vinøse oplevelse (for moi) var Clos de Beze. Denne vin var næsten monumentan - bej sort med en næse tætpakket med sort frugt og ristet eg. Smagen var flot lang og rund/fyldig med masser af sødmefuld frugt præget af blommer, viol og sorte kirsebær og med nuancer af peber, eg og lakrids. En sublim forening af kraft og elegance - en supervin nu og om +10 år. Pris kr. 650 hos ES. 

Sidste sæt bestod ”kun” af Chambertin MEN i hele tre årgange: 1995, 1993 og 1988. Disse vine havde suverænt de grimmeste etiketter af alle – rustikke og smagløse – underligt nok for en vin i prislaget kr. 700 (mon ikke en eller anden designer kunne slå et sving ind omkring Domainet ved lejlighed). Bjarne kunne BLANDT MEGET ANDET (!) oplyse at de vinstokke der levererer druerne til disse dejlige vine var minimum 60 år gamle samt at Rosseau var den største enkelt besidder i Chambertin marken. Af disse tre vine stod 1995’eren som den bedste med tæt pakket frugt domineret af viol og blommer. Næsen i 1993’eren var mere udviklet og kompleks med moden frugt og strejf af stald/kål. 1988’eren havde en god udviklet og ukompliceret næse domineret af røde bær og kål. Smagen hos ’95 var god rund og fyldig med masser af frugt, power, syre/tannin og let eg. 93’ lå ikke langt efter med en medium fylde og dejlig kompleks smag af frugt/kål og et godt tannin ”bid”. 1988’eren var også dejlig men den letteste af de tre. Smagen var, som næsen, præget af dejlig kompleks moden frugt og stald/kål. Vinen havde stadig tannin i sig til yderligere lagring. Desværre er disse vine jo ikke helt billige: 1995 kr. 690 hos ES, 1993 kr. 750 hos PL og 1988 kr. 730 hos PL.

Kendere siger at Armand Rosseau’s vine smager godt fra ”vugge” til ”grav” og konklusionen på denne aftens smagning må da også være at alle vine (selv i en ung årgang 1995) smagte godt til fremragende nu – hvad vinene vil udvikle sig til om 10 år må Guderne (og dem med de store tegnedrenge) vide.

 

 

Smagning af årgang 1994 d. 25. september 1998

smagt og kommenteret af Torben Sørensen

Det er ingen sag at skulle kommentere de gode årgange - hvem vil ikke kunne falde ind i koret af skamrosning af for eksempel årgangene ´90 og ´96?  Det er vel nærmest således at vi vil kunne skrive vores skamrosende mening uden at behøve at smage på vinene!

Så forekommer det en anden én lidt mere tungt at skulle komme rundt om årgang ´94, der af de fleste er blevet udråbt til en parentes i rækken af gode eller bedre vine fra 90´erne i Bourgogne. Derfor er det glædeligt at det ikke var slet så tung en opgave som man kunne have frygtet. Vi fik ved selskabets årgangsmagning fra 1994 syn (og smag) for sagen; som så ofte før måtte vi sande at i Bourgogne er det ikke kun årgangene men mindst ligeså meget producenterne der tæller.
En gammel sandhed for ældre Bourgognevenner, men for nye medlemmer altid en meget vigtig erkendelse!

Smagningen startede med 4 hvide vine; alle 1.cru vine. to fra Chassagne og fra samme mark, men med forskellig producent bag. Det var Chassagne-Montrachet 1´cru Morgeot fra henholdsvis dom. Jean -Noel Gagnard som havde lavet en meget lækker, frisk og frugtduftende (mirabeller) vin i fornem balance. Det var så også den dyreste hvide til 308 kroner. Den anden Morgeot var fra dom. Ramonet. Her var også moden sødme i næsen (efter lidt tid i glasset) - smagen var domineret af en masse syre. Jeg foretrak klart Gagnard´s vin af disse to.

De to andre hvide var henholdsvis en Mersault 1´cru Charmes fra Maltrot og en Puligny-Montrachet 1´cru La Follatieres fra Drouhin. Den første var præget af en del fad i næsen. Man kunne sagtens finde den “flintagtige” Mersault-karakter også. God balance, men også her en del syre på nuværende tidspunkt. Drouhin´s vin var meget lukket - kun langsomt åbnede den sig i glasset. Smagen var flot med en perfekt balance mellem tannin og frugtsyre. Der var en behagelig sødme, der ikke dominerede for meget. det sidste er naturligvis en smagssag, men jeg er ikke til de meget fede hvide Bourgogner.

Herefter fulgte 6 røde vine.

Først kom to vine fra Volnay - det var 1´cru Clos des Chenes fra dom. Glanenay og 1´cru Clos des Ducs fra dom. Marquis d´Angerville. Den første var allerede ved at få orange modne toner i farven og i næsen var der fin pinot-karakter. Smagen var lidt tør - frugtsyren var i orden, men det er ikke en vin til at gemme. Marquis d´Angerville viste ikke modenhedstegn i farven. Initialt meget lukket næse - kom langsom i glasset. En del tannin gemte lidt på frugten i smagen. Ikke tvivl om at der dog var frugt nok nedenunder og det var et meget dejligt glas, som vil være til at nærme sig for alvor om et par år. En pris på 195 kroner var ikke urimelig.

Morey-Saint-Denis var en village vin fra Moillard Grivot.

Også her modenhed i farven. Smagen var lidt besk - ikke min livret, men rundt omkring ved bordene faldt den nu ikke igennem. Fra Nuits St. George kom en 1´cru Hospices de Nuits vin. Det var en appellation ved navn Didieres. Her var en nærmest violet farve. En klassisk, fin pinot næse med lækre modne taniner i smagen. Stod i glasset og blev bedre og bedre. Igen en god vin til knap 200 kroner.

Gevrey Chambertin var repræsenteret med 1´cru Fonteneys fra dom. Roty. Farven var lysere end forrige vin. Der var dog ikke modenhed i form af noget brun/orange skær. I bouqueten fandt vi skovbær og søde kirsebær. Alle var begejstrede over at finde så lækre frugt-karakterer i smagen også. En masse tannin lå gemt omhyggeligt under den umiddelbare sødme, som ikke må forveksles med at vinen er ved at være drikkeklar. Der er potentiale til at lade den ligge i måske 5-8 år endnu for at få fuldt udbytte af den gode vin som Roty har lavet. Prisen var også smagningens højeste med sine 315 kroner.

Som afslutning kom en af de mest udskældte vine fra Bourgogne; La Grande Rue fra Vosnes-Romaneè. Alle mener at dom. Lamarche slet ikke får nok ud af deres enestående flot beliggende mark lige op til Romaneè Conti og La Tache.

Ingen tvivl om at vinen var mørkest af alle de smagte. Bouqueten var meget domineret af den „toastning“ som fadene må have fået inden vinen blev omstukket fra gæringsbeholderne.

Om man kan lide så intensiv en smag er et spørgsmål om helt personlig præference. Der er jo også dem, der kan lide Islay malt Whiskey…

Jeg ved ikke om der er frugt nok til den ret dominerende tannin vi fandt. Efter lidt snak ved bordene blev vi enige om at det var der nok, men jeg vil personligt ikke ofre de ca. 600 kroner den koster. Så hellere to af vinene fra Roty eller tre fra Marquis d‘Angerville.

Konklusionen jeg vil drage er at der (naturligvis) også i ´94 er lavet god vin i Bourgogne. De røde er nok lidt bedre og jo nordligere, jo sikrere. Som udgangspunkt skal man kende sin dyrker eller sin vinhandler godt for at købe ´94 ind. På den anden side er vi mange der nok bliver nødt til at købe denne årgang med baggrund i priserne på ´95 og ´96 - hvis de overhovedet er til at opdrive!

Turen til Beaune 98  

Af Palle B. Hansen

Det havde regnet hele ugen. Vejret var også trist den lørdag morgen hvor bussen skulle afhente nogle af Bourgogneselskabets medlemmer på Sjælør station. Ikke kraftigt, men nok til at man glædede sig til at komme sydpå – rejse – mod foråret.

Kl. 7. 50 dukkede bussen frem, og det samme gjorde flere af medpassagerne.

Ind i bussen og sige hej – hej til dem fra Holte, for så at vendte på de sidste i 10 minutter, - så vi var fuldtallige og – af sted. Turen til Bourgogne var startet.

Det er på sin plads nu at fortælle at jeg nu har været med på 3 af de 4 ture som selskabet har holdt, og man tænker uvilkårligt – bliver denne tur bedre en de andre?

Vi hastede mod Rødby. På vejen præsenterede vores chauffør sig. Det var John. Han havde sin kone Lene med. Hun skulle være stewardesse på turen. Der blev serveret morgenbrød, og derefter kom de indkøbte Crement de Bourgogneflasker frem, og vi ønskede hinanden en god tur.

Et er at være sammen til en smagning i menighedshuset i Hellerup, et andet er at være på samme hotel – i samme bus i 8 dage, derfor måtte vi lige hilse på hinanden igen.

Vi nåede ikke den første båd, men måtte pænt vente en halv time på at den tyske færge kom ind i færgelejet. En enkelt tysk politimand kikkede på vores pas og vi fik lov til at køre videre.

Foråret fandt vi omkring Hamburg. Alt var grønt og flere træer og buske stod i blomst. Personligt har jeg altid syntes at vejen gennem Tyskland er lang og kedelig, og der kom da også flere bøger og walkmen frem.

De fleste af os havde en ”madpakke” og en flaske vin med hjemmefra som blev konsumeret på vejen til Alsfeldt. Denne by nåede vi da klokken var 18.30. Op på hotelværelset, lige pakke lidt ud af weekend tasken og derefter middag i spisesalen kl. 19.30.

Dagens ret: 

Suppe

Snitzel med ris og karrysauce samt gemyse og tilpas udkogte grøntsager.

Til dessert en karamelbudding.

Der blev tid til en lille tur rundt i den hyggelige gamle by før vi tørnede ind.

Søndag

Morgenmad kl. 7.00. Derefter ud i bussen – nu skulle vi til Beaune. Ved de andre bourgognebesøg var vi ved indrejsen til Frankrig, kørt ind på en motorvejsrestaurant lige på den anden side af grænsen, med denne gang blev vi afvist – tænk at os fra Bourgogneselskabet, kunne ikke komme ind og indtage vores frokost på et lille fransk spisested.

Med tanken om at vi var mere velkommen andre steder kørte bussen os ind på en benzintank 30 km. fra grænsen, hvor der var stående middag, bestående af diverse håndmadder og lettere fast food. Vores chauffør skulle jo passe sin hviletid, så efter en times pause gik det videre mod Beaune.

Vi ankom til hotellet kl. 16.30. Nu var det så tid til at pakke ud og indrette sig på værelset. Her skulle vi jo blive et stykke tid.

De fleste nåede en lille tur i byen, inden formanden kaldte til middag, to minutters gang fra hotellet hos den i Bourgneselskabsregi så kendte Hønsetyv. Det var det første kendskab med det franske køkken på denne tur.

På dette sted fik vi:

Fond d'artichaud, Duc de Poissons, Tournedos Henry IV, 3 legumes, Salate verte, Plateau de fromages, Poire Dijonnaise.

Dertil naturligvis et antal vine som passede til menuen, med disse valg er individuelle og vil derfor ikke blive nævnt. Bagefter var der naturligvis Union Bar som ligger lige overfor hotellet, til kaffen og en godnat Marc. For ikke at forglemme ejeren af hotellet Claude Neaux, der stadig havde sin far ved sin side, samt nu også sin søn. Den familie har klæbehjerner. De kan huske dig, huske dit værelsesnummer samt hvad du vil have til morgenmad. 

Mandag

At vågne op i Beaune er skønt, men at komme ned til morgenbordet på hotellet er noget der giver en brat opvågen. Du bliver spist af med flûte og croissant, marmelade og  en kop kaffe eller te, og så er den ikke længere.

Nå men ud i bussen og af sted til det første besøg. Vi kørte mod nord af RN. 78 til vi kom til Nuits-Saint-Georges. Det første besøg var hos Dom. Chauvenet-Chopin.

Han boede på Rue Felix Tisserand, hvilket medførte en del humoristiske kommentarer blandt deltagerne og hos han smagte vi: Cote de Nuits village Nuits-Saint-Georges 96 – fyldt på flaske en måned før, Chambolle Musigny 96 – fyldt på flaske kun 14 dage før vi ankom, Nuits-Saint-Georges 1. Cru - Nuits-Saint-Georges 95 – Nuits-Saint-Georges 95, Argillas og vi sluttede med en Nuits-Saint-Georges 88, Murgers. Efter en kort fotoseance med ejeren og formanden ved udveksling af gave tog vi afsked. Desværre kunne vi ikke købe hos ham.

Det næste sted var Dom. Michel Esmonin i Gevrey-Chambertin.  Der blev vi modtaget af en stor meget rund hund, med sin kvindelige ejer som fortalte, i udkanten af vinmarken ved huset. Det var en rigtig Côte de Nuit - hund, blev det bemærket, den slikkede kun rødvin i sig, og kunne ikke lide hvidvin.

Vi blev vist ned i en stor kælder hvor der stod et lille bord med glas klar og ventede på os.

Vi blev oplyst om at temperaturen i kælder (Og vinen) var omkring 10, så den og vi måtte opvarmes.

Hos Esmonin smagte vi: Bourgogne 96 – lige tappet på flaske, Côtes de Nuits Village 96 – 3 uger på flaske, derefter fra fad Gevrey-Chambertin 96 af 30 år gamle stokke, Gevrey-Chambertin 96 af 60 år gamle stokke (Ville Vigne) og sluttelig Clos st. Jacques 96.

Det var nu frokost tid og da vi fandt bussen kørte den os til Flagey-Echezeaux, hvor der var bestilt bord hos Restaurant Losset (telefon nummer haves under referencer). Der var bestilt 4 retter, men vi havde glemt at regne de 4 mellemretter med. Så småt og stort løb op på 8 retter til frokost.

De fire retter var:

Terrine de volaille et sa gelee de lentilles - Caneton ½ sauvage, au vinaigre de framboise - Fromages et Desserts.

Der var jo som sagt også fire små mellemretter bl.a. Aspargessuppe- snegle – sorbet - konfekt

Så det var et godt mæt Bourgogneselskab der drog videre. Det må lige indskydes at hele den menu kostede 140 ff. Og vinene på stedet var i tilsvarene prisleje (stalddørspris).

Endnu en smagning ventede. Denne gang hos Dom. Lamarche i Vosne-Romaneé.  Madame som modtog os med en tale om vinhandlere, der ikke var til at stole på, men vi fik behændig drejet samtalen over på hendes vine. 

Vi smagte: fra fad Vosne-Romaneé 96 – Charmes Chambertin 1. Cru  96 - Clos Vougout 94, samt sluttede af med La Grande Rue 93. 

Hurra her var der en der ville sælge til selskabet. Der blev uddelt bestillingslister i bussen, og da vi kom til hotellet, sad Palle og Torben klar til at se kontanter.

Dagen var ikke slut endnu den største prøvelse var der stadig!!

Aftenmåltidet på Restaurant Morillon i Beaune. Kun 8 rette stod der på spisekortet, men de er jo altid fuld af overraskelser. Der var også mellemmåltider.

Det der stod på spisekortet var:

Amuse-Bouche - Foie gras de canard servi en pot au feu jeune bouillon, petits legumes, truffes - Cassolette de cuisses de grenouilles et langoustines en ragout  - Tournedos de bar au fumet des cotes de nuits - Petite Surprise - Aiguillettes de pigeonneau en millefeuille de pain d'epices - Beatilles d'agneau acidule de mangues, emulsion menthe fraiche - Les fromages affines - L'assiette de desserts et mignardises.

Desuden modtog Madame Morillon os smilene, en stor dame der flere gange under måltidet forhørte os om vores velbefindende. Jeg vil vove at påstå at ingen var sultne da vi gik hjem omkring midnat.  

Tirsdag

Det blev tirsdag og formanden gav os lov til at sove længe. Vi skulle først være ved bussen kl. 9.00.

Det regnede, vejret var rigtigt trist. Turen gik igen nord, til Morey st Denis, hvor vi skulle hilse på Dom. Armiot. Selskabet var også på besøg samme sted på turen i 1992, men en god ting kan man ikke gøre for mange gange. Vi beså kældrene og gik over til smagningen der alle var 96 årgange.

Vi smagte: Morey st Denis kommune – aux Chames – le Millandes – la Ruchots – Clos de la Roche, som vi også fik smagt i årgang 91.

Efter gaveoverrækkelsen gik turen videre til Dom. Varollies, som  havde besøgt selskabet for et lille år siden. Det var også et sted der blev besøgt i 1992, men under en anden ejer.

Vi smagte i kælderen fadprøver af: Gevrey-Chambertin Clos Meix de Ouches – Champonnels – Clos de Varoilles – Chames Chambertin, sidstnævnte fra to forskellige fade – fra stokke af forskellig alder. Alle disse vine var årgang 1997. Derefter var der fadprøver af Clos de Varoilles samt Charmes Chambertin i årgang 1996. Frokosten skulle afholdes på stedet, og bestod af en buffet, med Kirr – Aligoté - Savigny les Beaune, for derefter at gå over til Gevrey-Chambertin 1. Cru til osten og til kaffen blev serveret både Marc og Fine. Inden vi skulle gå insisterede direktøren på at vise os deres produktionsanlæg til Chassis, som lå lige under salen vi havde indtaget frokosten i.

Derefter gik turen mod Vosne-Romaneé hvor der var en aftale med Dom. Romanee – Conti. Selvfølgelig kom vi for tidligt, men vi benyttede os at ventetiden med at fotografere hinanden på/ved den berømte mark.

Klokken 16.00 blev porten til vinens mekka åbnet for Bourgogneselskabet, og vi mødte M. Villaine som tog os på den lovede tur til marken (frem og tilbage) hvor vi fik af vide hvor og hvordan den berømte vin blev fremstillet. Tilbage på lageret hvor kældermesteren fortalte om hvordan han gør ved vinfremstillingen- og så var det tid til smagning.

Vi smagte kun en vin – med sikken en Romaneé Conti årgang 1975. Inden domænet blev forladt fandt undertegnede ud af hvor de gemte nøglen til kælderen. (det er godt at vide – hvis – man tilfældigvis kom forbi).

Bussen kørte os til hotellet, nogle trængte til at smide skoene. Nogle skulle gøre sig klar til at tage bussen til en aften på restaurant Lameloise i Chagny. Andre havde kun lyst til et enkelt stykke med pølse samt et glas mælk.

Onsdag

Denne onsdag skinnede solen. Vi havde fridag, men lige før vi rejste var der blevet aftalt et besøg på Dom. Comte George de Vogüé. Næsten alle tog af sted.

Vi blev mødt af en stor shaeferhund, i lænke med ar i hovedet. Man tænkte straks på de arme mennesker der eventuelt bare var kommet forbi, for at spørge om vej, og hvad der var sket med dem.

Men Monsieur kom ud og på et flot engelsk bød han os hjertelig velkommen og vi snakkede om hans besøg i Danmark. En rundvisning i kælder, og vi kom til et smagelokale hvor vi smagte: Les Amoureses – Bonne Mares – Musigny, alle var de taget fra fad umiddelbart før vi ankom.

Smagningen sluttede af med Chambolle Musigny 1.cru fra 1995. Derefter var der fri rest af dagen, og selskabet blev til mindre selskaber indtil kl. 20.00, hvor der var arrangeret en salgssmagning på hotellet.

Næste morgen skulle vi nemlig tidlig op.  

Torsdag

Vejret så ud til at holde tørt da vi tog af sted på vores tur til Macon.

Over hundrede kilometer mod syd, morgenmad i bussen – og masser trafik på motorvejen.

En lille times kørsel og vi var fremme. Området er mere bakket, mere landligt en ” det rigtige Bourgogne”. En lille køretur og vi var i byen Fuisse.

Vores første besøg var hos Georges Burrier. Vi parkerede bussen på kirketovet og gik op af den stejle vej for at finde huset. Det lykkedes.

Manden var samtidig borgmester i byen, så det første han bad om var at bussen kørte os rundt, så vi kunne se ” hans kongerige”.

Det blev til en tur på 50 minutter hvor M. Burrier fungerede som rejseleder. Vi kom bl.a. op til Solutré klippen og derefter tilbage i byen.

Derefter ned i hans kælder til en smagning af hans vine. Vi smagte: Pouilly Fuisseé 97 Saint Veran 96 – Saint Veran 95 – Macon Fuisse 95 – Macon Fuisse 94. Derefter gik vi over til Les Champs 96 – 95 - 93, og sluttede med Prestige 88 samt 92 og 91.

Det var et af disse steder der ville sælge til os, så efter at havde afgivet bestilling, drog vi til frokost på Restaurant au Poully-Fuisse hvor vi fik:

Terrine campagnarde du chef, compote d'oignons au cassis - Souffle de brochet au coulis de crustades et cuisses de grenoilles á la crème - Asiette de fromages regionalle - Vacherine Bourguignon au marc coulis fruits rouges.

Efter middag gik turen til Ch Fuisse- hvor man fuldstændig havde glemt alt om os. Men madame var yderst professionel så i løbet af ingen tid havde hun arrangeret en rundvisning og efterfølgende smagning hvor vi smagte: Ch Fuissé 96 – Ch Fuise vielle vigne samt Les Commets 95.

Vi viste Madame vores rejseprogram og hun sagde straks – oh la la  - i skal besøge min mand i morgen – det viste sig at han var hos Olivier Leflaive i Puligny-Montrachet. Derefter afhentede vi vin købt hos Georges Burrier, pakkede bussen og kørte til Beaune.

Vi var i Beaune omkring kl. 16.30 – et kort hvil blev bevilget – vil skulle spise middag på La Bouzerotte i Bouze-les-Beaune kl. 20.00. Dette lille hyggelige spisested ligger ca.: 5 km fra byen. Det bliver ejet af et yngre ægtepar, hvor manden står i køkkenet og madame serverer og løber hurtigt. Der er plads til ca. 30 mennesker på spisestedet. Vi fik:

Salade Bouzerotte - Jambon braisé au porto avec gratin Dauphinois (plat du jour) – Fromages - Dessert.

Alt serveret af Madame i skarpt trav rundt i lokalet, så alle kunne få på en gang og mens det stadig var varmt – det lykkes. Godt mætte kørte vi mod Beaune omkring 22.30.

Fredag

Fredag – allerede fredag. Vi lagde ud i Puligny- Montrachet hos Olivier Leflaive. Det var gråt og overskyet, men vi startede med tur rundt på vejene mellem markerne og fik forklaringen (endnu engang) hvorfor det er det op i områderne Montrachet- Chevalier Montrachet osv.

Phillip Tuinder som viste rundt var fra Holland og talte et godt engelsk. Han gennemgik produktionshallerne, et rimeligt stort sted, og vi forsatte til smagelokalet, hvor vi smagte: Bourgogne Blanc 1996 – Auxey-Duresses 96 – Saint Aubin 1. Cru”sur gamay” 1. Cru – Puligny-Montrachet 96 – Meursault Villages 96 – Meursault Charmes 1. Cru 96 - Puligny- Montrachet 1. Cru 96 for at slutte af med Bartrand Montrachet Grand Cru. Vores vært elskede og tale – og tiden løb – vil skulle være i Mercurey kl. 11.00 – en køretur på 30 kilometer. Klokken var 10.55 da vi kom af sted og det gik nu med fuld fart mod Côte Charlonaise.

Vi prøvede og ringe til Dom. Michel Juillot, men telefonen blev ikke taget. Tyve minutter forsinket og med hvinene bremser, stoppede vi uden for huset.

Vi blev modtaget i smagelokalet med det samme. Smagelokalet havde nærmest form som en lille forretning. Vores vært fortalte lidt om sine vine – og gik ret hurtigt til smagningen. Vi smagte: Bourgogne Blanc 95 – Mercurey Blanc 95 -  Mercurey Blanc ” les Champs Matins” –  Rød Mercurey 94 -  Mercurey ” Clos de Barraults ” 1. Cru 95 – 96 – 90.

Der blev derefter gjort indkøb inden vi kørte til Auberge des Vignes hvor vi fik:

Barbotin de petits escargots au lard fumé et petits oignons – Coq au vin – Assortiment de fromages – Assortiments de desserts.

Derefter videre til Pommard hvor besøget gjaldt Dom. De Courcel.

Den herre som modtog os kunne enten ikke lide fredage – eller danskere - det var den hurtigste og mest upersonlige smagning på turen og derefter ud. Jeg vil mene at besøget tog ca. ½ time. Men vi nåede og smage: Pommard 1. Cru Fremmer – Grand Clos de Epennot – samt Rugiens alle årgang 1996 inden vi forlod huset.

Bussen var kørt til Beaune for derefter at køre videre til Puligny – Montrachet, en køre tur på max ½ time – var endnu ikke kommet tilbage, så det var tid til en gåtur rundt i Pommard.

På vores rundtur mødte vi en gammel bekendt af Bourgogneselskabet – PASCAL fra Clos des Epeneaux, nu udstyret med fuldskæg – som skulle afhente sit barn fra skole.

Hjem til Beaune hvor aftenen var på egen hånd.  

Lørdag

Den sidste dag i Beaune, lørdag d. 11 april, startede i Pernand – Vergeleses med et besøg hos Dom. Dubreuil - Fontaine. Vi kom for tidligt, men blev modtaget af herren i huset – som dog kun talte fransk, men i løbet af nogle minutter blev dette overtaget af en yngre dame, som igen blev afløst af husets datter der på godt engelsk fortalte om husets vine samtidig med vi smagte: Bourgogne Blanc 96 – Pernard-Vergeleses Blanc Berthet 96 – Corton Calemange 96 - Pernard-Vergeleses rød 96 – Savigny les Beaune 1.cru 96 – Corton-Perrieres 95 – Corton Clos de Roy 93 – 91.

Derefter blev der købt godt med vin fra domænet og som tak for handelen/ besøget fik vi en vingave til den lange tur gennem Tyskland, så vi kunne tænke på Bourgogne undervejs.  

Turen gik derefter til Pommard igen denne gang til genboen til Dom. De Courcel, hvor Madame, som havde bagt var venligheden selv. Efter en gennemgang af husets imponerende kælder, hvor hun fortalte hendes bedstefar havde levet de to sidste år af krigen, af frygt for nogle skulle forgribe sig på hans vin, blev vi sendt til smagning.

Vi smagte: Bourgogne 94 – Pommard 1. Cru Champonies – Pommard 1. Cru Eponoix – Volnay alle i 1994 årgang, den sidst nævnte dog også i årgang 1991. Fruen i huset var meget interesseret i at komme til Danmark – så vi må se om der er noget at bygge videre på.

Det officielle program var nu slut – tilbage for bestyrelsen var der nu og pakke og sortere vin som medlemmerne havde købt på turen. Alt dette blev gjort lørdag eftermiddag, og kørt ud til bussen samme aften.

Søndag og mandag

Det var så søndag morgen vi sagde farvel til Beaune satte os tilrette i bussen og startede turen hjem. Tanken om aftensnitzlen i Altsfeld var vist i hovedet på os alle – efter en uge med pragtfulde måltider og vine.

Hvordan var turen så?

Undertegnede har været med på de 3 sidste ture, og vil kort sige – de bliver bedre og bedre. Hvornår tager vi af sted igen? – På nuværende tidspunkt vides det ikke med sikkerhed, men det er noget der bliver drøftet. Til dem der ikke var med – vi har flasker med hjem til en smagning i efteråret.

Til andre der muligvis var interesserede i navne og telefon/fax numre så har vi de fleste på en liste – hvis du vil besøge Bourgogne på egen hånd. Tak Beaune for denne gang – vi ses igen… 

Efterskrift: På en bourgognetur som vores medbringer man jo altid ”lidt” vin til eget forbrug når man forlader Beaune. Ved denne rejse, blev resultatet gjort op i bussen på vejen hjem. Resultat: Antal flasker 1216 stk. indkøbt for i ff. 137.857.- og husk vi var 25 personer.

 

 

1999


Louis Jadot på besøg i Bourgogneselskabet

Af Torben Sørensen

Det var en gammel bekendt af Bourgogneselskabet, der var på besøg d. 7 maj 1999.

Igennem årene har vi ofte smagt vine fra dette velrenommerede firma - både som “rene” smagninger eller som en næsten fast deltager, når vi smagte vine fra kommuner eller enkeltmarker.

Måske har der i de seneste år været lidt længere imellem husets vine end der var tidligere. Bestyrelsen har jo altid prøvet at fine nye vinkler på de forskellige emner og vi har også forsøgt at eksponere vine fra en række af de mere ukendte dyrkere.

Smagninger med Jadot´s vine vil aldrig høre til de billigste - ej heller denne…

Importør i Danmark havde udvalgt vinene, der blev smagt sammen med én af de danske Jadot-forhandlere, Vinoteket fra Gentofte.

Firmaet vinificierer 150 (ethundredeoghalvtreds!) forskellige vine, så det er en meget vanskelig opgave at vælge vine til og fra.

Huset har ført en omtumlet tilværelse fra sin start tilbage i 1850 som ren negotientfirma, hvor man købte vinen på fade hos bønderne for siden at sælge videre.

Igennem årene har huset imidlertid opkøbt mange områder og man ejer nu 105 hektar, der således bliver domaine aftappet. Det drejer sig efterhånden om over 50 af de 150 vine, der bærer husets navn.

Her skal hele husets historie ikke gentages - interesserede kan finde den fyldigt omtalt i alle de forskellige standardværker om Bourgogne.

Den danske importør, Kåre Selvejer, kunne fortælle om de mange spekulationer, der var i hele vinbranchen da firmaet i 1985 kom på amerikanske hænder, nemlig det store firma COBRAND. Årsagen til dette “forræderiske” salg til USA var manglende arvinger i Jadot-familien. Disse bekymringer er blevet gjort til skamme. Der er ikke trukket én Franc ud af forretningen i den forløbne årrække - tværtimod bliver alt overskud reinvesteret således af Jadot nu råder over noget af det mest moderne produktionsudstyr i hele området.

Og så selve smagningen:

Vi lagde for med et par hvide vine; Saint Aubin Blanc 1996 og Mersault village 1996 til henholdsvis kr. 198,- og 285,-

Saint Aubin fandt jeg behagelig, tør med en god syre, men for spinkel i strukturen til at acceptere prisen. Mersault village var en meget lækker, fed Chardonnay med et godt syrebid der stod flot til den ret kraftige tanin.

Den røde afdeling lagde for med husets volumemæssigt store vin, Bourgogne Rouge, Couvent de Jacobins, 1997. Det er en vin, Jadot producerer til hurtig konsumption - typisk restauranter. Fin lille pinot-næse - smagen ren og vinøs. Drikkeklar nu. Prisen på 100 kroner er rimelig, men jeg syntes personligt man fik mere vin med den efterfølgende Givry Rouge 1997 til samme pris. Her var igen en fin pinot-karakter i næsen. Jeg fandt lidt røde bær. Vinen udviklede sig i glasset og vil være på toppen om et til to år.

Så tog vi en dyb indånding og sprang helt til Beaujolais med vinen Chateau des Jacques, Moulin á Vent, 1997. Her var det pludselig Gamay-druen, der var kommet under behandling af Jadot´s kældermester. Man kan mene hvad man vil om deres vinifikationsmetoder, og det er forståeligt at det har vakt en del bekymring i Beaujolais af Jadot vinificierer gamay fuldstændigt som var det Pinot Noir. Resultatet er en vin, der i karakter minder mere om de røde vine fra Côte d´Or end jeg har oplevet før. At dømme efter kommentarerne til blindsmagningen ved smagningens afslutning, hvor netop denne vin kom op igen, var hovedparten af de fremmødte af samme mening. En pris på kr. 129,- for en Beaujolais er meget, men om to til fire år vil det vise sig at være en god investering.

Tilbage i Côte d´Or smagte vi nu dels en Fixin village 1996 og en Beaune 1. cru Toussiants 1995 og endeligt en Beaune 1. cru Clos des Ursules til henholdsvis kr. 185,- 245,- og 280,-.

Ikke overraskende var Fixin den “mindste” af vinene, men om et til tre år vil den have udviklet sig til et rigtigt godt glas. Der var en imponerende pinot-næse allerede!

De to første cru´er, var meget interessante at smage op mod hinanden. Begge var initialt lukkede - Clos des Ursules måske med en smule sødme, hvor Toussiants først efter 15-20 minutter begyndte at løfte lidt af sløret for hvad der senere kunne komme ud af denne vin. I smagen var tanninen meget dominerende i begge vine - Jeg fandt den bedste balance i Clos des Ursules hvor især en temmelig voldsom moden syre blev balanceret flot ud af tanninen. Det er i øvrigt også en mark som Jadot-firmaet i særlig grad er stolte af - marken har været i familiens eje siden 1826.

De sidste to vine på smageskemaet var henholdsvis Nuits-Saint-George, village, 1996 og Corton Pougets, Gr. cru, 1993. Her var priserne helt i top med henholdsvis kr. 310,- og kr. 500,-

Jadot har altid lavet kraftige Nuits-vine og denne på papiret “simple” village vin var ingen undtagelse. Farven var dyb violet med en ganske svag lys kant. Ikke tegn til modne orange toner i farven overhovedet. Næsen var præget af ret udtalt fad. Smagen var flot med de fra unge vine kendte toner af organiske opløsningsmidler (andre vil måske anvende mere romantiske betegnelser for denne smag/duft, men alle kender den fra f.eks. unge Rhone vine) Som andre vine fra årgang 1996 kunne man nyde den med stor fornøjelse nu, men den vil udvikle sig de næste år også. Der var ved smagningen flere, der var lidt bekymrede over at vine var så udviklet allerede. Ved mit bord var alle nu tilfredse over denne dejlige vin.

Farven alene kunne næsten afsløre Grand cru niveauet på den sidste programsatte vin. Den var dyb violet uden antydning af lys kant endsige modenhed.

Umiddelbart var vinen fuldstændig lukket i næsen - efter et stykke tid kom der primært alkohol frem. Smagen var begyndt at vise de fine takter, men en fænomenal længde, fedme og fylde, der lovede godt for en gensmagning om 4-6 år.

Min konklusion på denne aften var at Jadot fortsat producerer vine i topklasse. Ikke at jeg egentligt har tvivlet på det, men denne aften fik vi også lov til at smage nogle af de nyere vine, som man har valgt at vinificiere - jeg tænker her på vinen fra Beaujolais, som jeg i hvert fald ikke foreslog på da vi afslutningsvis skulle blindsmage.

 

  Pinot Noir smagning i Bourgogneselskabet.

Af Palle B Hansen

Den 19. november afholdtes dette århundredes sidste smagning i Bourgogneselskabet.  Det var en smagning af Pinot Noir fra hele verdenen. Formanden bød velkommen og viste med sit vinglas hvor meget man måtte skænke i glasset. Det er desværre nødvendigt en gang imellem.

Der var lavet en ”tipskupon” hvor der var mulighed for at få 22 krydser sat rigtigt – hvad det blev, kommer vi tilbage til.

Der blev sagt lidt om Pinot Noir druen, om hvordan den smagte i de forskellige lande som benytter den. Derefter begyndte smagningen. Det er svært at beskrive vinene i et referat når de er blinde, så jeg vil gøre det at jeg vil skrive navnet sammen med kommentarerne. De to første vine var Beaune 1. cru Dom Albert Morot 1996 samt Alsace Burlenberg Dom. Marcel Deiss, ville vigne 1996.  Den første var ret lys i farven, den var meget ude af balance, slet ikke som vi kender Morots vine. 1996 er jo ellers et godt år i bourgogne, så hvad Mmd. Chopin har lavet i 1996 er ikke godt og vide. Den næste vin var mere mørk men, næsen gav ikke rigtigt noget. Den lette duft samt en spinkel smag virkede helt atypisk til den mørkere farve.  Priserne for vinene var henholdsvis kr. 229 samt kr. 210.  De to næste kom på banen. Den første var en Portugisisk vin fra Casa Cadavel årgang 1996, samt en Spätsburgunder fra Ligenfelder, Reinpfalz 1996. Den portugisiske smagte tydeligt af Pinot Noir, den var godt nok ikke særlig kraftig, og havde også kun en let fylde, men alligevel en behagelig vin. Spätburgunderen var også en ganske dejlig vin, mærkbart lettere en den portugisiske, men alligevel med en del frugt. Begge gode vine og prisen taget i betragtning – gode køb henholdsvis kr. 80.- og kr.100.- 

Vi forlod nu Europa for at drage til Chile. I Casablanca Valley fremstillede man Errazuriz. Helt anderledes en nogle af de vine vi havde smagt før denne aften. Ved mit bord kom tanken på blommesaft. Det var en meget mørk vin, ung fra 1997, der var en del som kunne lide den, men Pinot Noir ??

Den sydafrikanske vin var den ”falske Bourgogne”. Den klare lyse pinotfarve vi alle kender, letheden og elegancen fra Bourgogne mente vi også og kunne spore! Men nej – snydt igen Waker Bay - Hamilton-Russel årgang 1997 hed denne ”falske bourgogne”

De to næste. - Den ene havde prop, og i et øjebliks forvirring, kom en gående med flasken i hånden, hvorpå alles øjne så rettes mod flasken. Det lykkes dog at gemme flasken, men folk havde ”set noget” og der blev gættet på, om det ikke var tysk der stod på etiketten, eller hvad sprog det ellers var.

Den første var australsk og hed Salitage. Det var en pæn mørk vin, en vin hvor farve og smag passede godt sammen. Mørk farve – dejlig fylde, med mørke bær, dejlig vin. Da den anden vin var blevet skiftet ud var det også en dejlig overraskelse. Pæn mørk i farven, fulde og dejlig frugt i næsen. Disse to vines navne og pris! Salitage 1997 kr. 178. – samt Alto Adige Hoffstätter Pinot Nero 1993 – Italien.

Turen var nu kommet til de tre sidste. Vi havde præsenteret 10 vine og en joker. Hvad jokeren var, vidste ingen endnu, men den måtte jo komme. Den første var fra New Zealand. Waipara, Pegasus Bay. Og med navnet Prima donna. Det var også en af aftenens store overraskelser. Dejlig vin som ” havde stærke sammenligningsbånd til Bourgogne” Den næste var fra ”over there”. Ikke fra Oregon – eller Napa, næe vi havde været så ondskabsfulde og finde en fra Saintsbury.  Det var Carneros, Saintsbury Pinot Noir reserve 1996. endnu en dejlig overraskende vin. Mere lys og let ned dem fra ”down under”, men så afgjort god. Priserne for disse vine kr. 245.- samt 250.-

Jokeren – ja det var den samme vi som vi startede smagningen med. En vin fra ”hjemstavnen”, igen Albert Morot. Beklager Madame - der var stadig ingen tilslutning til din vin. Vi er skuffede – meget.

Set i bakspejlet så var det en svær smagning. Den der havde flest rigtige på tipskuponen var en 6er. Tillykke med de seks rigtige.  Der var forslag om at der skulle have været mere bourgogne i, men det var jo ikke en ”landskamp”, derimod en smagning om hvordan Pinot Noir også kan smage. Kunne vi så ikke have valgt en anden Bourgognevin?. Vi syntes i udvalget at Albert Morots vin var typisk for Bourgogne og den er smagt flere gange i selskabet, og har i det store og hele altid været tilfredsstillende. Vi skulle måske have prøvesmagt Albert Morots vin, men som sagt er det let og være bagklog.

 

 

  Referat af smagningen d. 29.10.99 ”Clos St. Jacques”

af Eva Sørensen

Denne efterårsaften var der mødt 36 medlemmer op til et udsolgt arrangement.  Det havde været et meget stort arbejde at skaffe flere af vinene, og flere kunne kun leveres i begrænset antal fra særlige gemmer og kældre. ”Clos St. Jacques” betragtes af de fleste som værende på Grand Cru niveau, og priserne er vel også derefter. Marken ejes i dag af 5 producenter, hvoraf de fire var repræsenteret på smagningen.

Dom. Bruno Clair

Dom. Armand Rousseau

Dom. Michel Esmonin

Dom. Louis Jadot

Den 5. ejer Jean-Claude Fourrier (0,89 ha) var det ikke muligt at skaffe vine fra. Smagningen var tilrettelagt således at vi smagte de fire producenters vin i årgang 1996. Til lejligheden var der 5 glas til hver, således at de 4 1996´ere, blev i glassene, herefter kom der en ældre vin fra hver producent af gangen, således at der var mulighed for at sammenligne og vurdere dom.´s vin i to årgange.

1996 årgangen er velkendt som en fremragende årgang – nu skulle det vise sig om de 4 vine kunne leve op til forventningerne.

Dom. Bruno Clair 1996, på etiketten står moderens navn, etiketten er dog mage til Bruno Clairs normale etiketter. Dette skyldes eftervirkninger af den skilsmisse der for år tilbage splittede det gamle firma Clair-Daü. 1996 skulle i øvrigt være det sidste år hvor moderens navn står på etiketten.

Farven var medium til tæt med rød/lilla toner. Bouqueten var utrolig indbydende og imødekommende, typisk pinot. Hindbær, kirsebær, lakrids og ny eg. Smagen var umiddelbart lidt skuffende, meget syrerig og lidt skarp/spids. Efter 1 time i glasset havde vinen gennemgået en flatterende udvikling hvor frugten kom mere frem, en god længde.  Pris 500,- kr.

Dom. Armand Rousseau 1996, farven var lig Bruno Clairs 1996. Bouqueten var charmerende og indbydende pinot med flot frugt og balance. Jeg fandt mørke bær, hindbær og kirsebær, men også en snert af melon. Smagen var fyldig, med flot frugt og lidt træ. Vinen åbnede sig i munden og var vældig lang. En udtrykte spontant: ”at denne vin er både muskuløs og rustik”. En harmonisk vin i flot balance. Jeg kan ikke lægge skjul på at her var en af mine absolutte favoritter. Pris 550,- kr.

Dom. Michel Esmonin 1996, jeg fandt farven en anelse lysere end de to forrige vine men flot og dyb. Bouqueten havde umiddelbart et stramt fadpræg der dækkede over frugten.  Vinen var i starten meget fadpræget men udviklede sig hurtigt i glasset. Efter lidt i tid i glasset kom der både sorte bær og lidt kaffe.  Vinen var tæt, stofrig, fyldig med flot frugt og syre i god balance. Pris 330,- kr.

Dom. Louis Jadot, farven var så absolut den tætteste og mørkeste af de fire 1996´ere. Bouqueten var meget lukket, det var svært at få andet ud end nyt fad, lidt kærnemælk.  De første minutter i glasset forekom vinen helt utilnærmelig og lukket – der var kun fad, fad og fad. Langsomt gav vinen både frugt, tannin, syre og viste en god volumen og krop. Pris 498,- kr.

Alle 4 1996´ere, burde naturligvis ikke være drukket nu, men gemt i kælderen, det var alle vine med stort potentiale. Jeg foretrak på nuværende tidspunkt Dom. Armand Rousseau – og vil her fremhæve udsagnet: Vinene fra Rousseau smager godt fra vugge til grav.

Tiden var nu inde til den første lidt ældre vin nemlig 1994 fra Dom. Bruno Clair; farven var relativt lys med ganske let brunlig tone. Bouqueten var let, måske lidt spinkel – men elegant med god frugt – en typisk 1994. Smagen var lækker, pæn, umiddelbart tilgængelig, fyldig men lidt kort. En rigtig god 1994´er der skal drikkes nu, eller inden for de næste par år. Dette bekræfter endnu engang den kendsgerning, både i store og mindre store årgange, at det som altid er producenten der tæller. Pris 400,- kr.

Dom. Armand Rousseau 1991 blev forsigtigt hældt op i glasset; farven relativt mørk rødbrun / mørk tegl. Bouqueten var efter min smag fantastisk og meget koncentreret med ”god shit”, the, chokolade og kirsebær. Smagen var simpelthen forførende med masser af kraft og saft, flot balance med mørke bær især blommer, chokolade og kaffe. Vinen var på toppen nu men kan sagtens ligge lidt endnu. Vinen koster den nette sum af kr. 900,-

Dom. Michel Esmonin 1990; en farve der er flot, dyb, mørk og intens, bouqueten er lukket men med et lidt ”landligt” præg, lidt mørke bær og svesker. Smagen er domineret af tannin og et meget højt syreindhold. Er der mon frugt nok til at det kommer i balance? Jeg tvivler. Der var en smule svesker i eftersmagen. Her er der tydeligt sket et stilskift på Dom. efter at datteren Sylvie har taget over i 1992. Denne vin er lavet af faderen, hvor imod der findes en helt anden stil i vinen fra 1996.  Jeg foretrækker klart den nye stil. Pris for 1990: 475,- kr.

Aftenens sidste vin var fra Dom. Louis Jadot 1985; denne ældre vin havde en flot orangebrun tæt farve. En vidunderlig bouquet af stald, kål, tørrede frugter, men en anelse ”jordslået”. Bouqueten dør lidt hurtigt ud i glasset. Smagen var god, med fylde, meget udviklet og moden, ja det er en gammel vin – vinen dør i glasset – men det er en ærefuld død!! En bemærkning fra salen: ” Vinen er som en gammel dame der er ved at slippe gashåndtaget”. Prisen for denne ældre dame er 735,- kr.

Det fleste af de opgivne priser har vel kun teoretisk interesse – idet de fleste af vinene er skaffet hjem specielt og ikke er til salg.

Efter nogle timer i selskab med Clos St. Jacques, havde de tilstedeværende samlet en god appetit.  Der blev serveret en rigtig flot buffet og lidt ekstra vin til de tørstige sjæle. En spændende smagning med gode oplevelser.

 

Smagning af nye lovende talenter

Af Palle B. Hansen

Kan vi ikke snart afskaffe denne Cremant som bliver hældt på os under generalforsamlingen. Den i år mindede mest om en gang æblecider?

Det var budskabet ved flere af bordene!!

Det var blevet fredag d. 19. februar og generalforsamlingen var overstået. Nu var det tid til at smage på de ”unge lovende talenter” som var blevet annonceret. Steen og Øistein havde været på rundgang, for at finde noget som syntes at love godt. Vi glædede os.

Aftens første vin var hvid. Chassagne Montrachet 1. Cru Les Macherolles fra dom. Guy Amiot og så i årgang 1995. Oplægget sagde at han brugte 50 % ny eg, så mange af os tænkte straks på en gang egetræssaft, til at starte smagningen med.

Vinen havde en dejlig duft af blomster, samt frugtbolcher, egesmagen var ikke overvældende, som frygtet, men rimelig moderat. Vinens pris, da den blev købt. 184,-. Der blev da også gjort opmærksomt på at samme vin i årgang 1996 var steget ca. 30 %.

De to næste vine var fra Dom. Roblet-Monnot. Den første 1996 Pommard var iført en pæn rød farve. Den havde en kraftig utilnærmelig duft, men en dejlig om end let dyrisk smag. Et godt køb for pengene kr. 139,-. Den næste vin fra samme domaine var Volnay 1. Cru Les Broillards også 1996. Denne vin var sort.

Det var en aften hvor man i selskabet sad og sendte ”blålige” smil til hinanden. En aften hvor galvaniseringen i mennesket blev afprøvet. Vinen: kraftig herre, en herre som besad det hele, om end det er en ung vin var der nok af det hele i.  Pris: kr. 170.

Vi skulle nu smage rødvinen fra Guy Amiot. Let lys i farven, ret speciel jordet! i duften, en kraftig, men speciel smag.

Personlig ville jeg aflægge ed på, at jeg kunne smage petroleum i denne vin. Vinen var populær, men ikke hos mig personlig. Vinens pris; kr. 260.- Vi gik nu over til de sidste vine. Vi skulle smage vinene fra Gevrey-Chambertin fra henholdsvis domainerne Nadef samt Dom. Dennis Mortet. Først kommunevinene og derefter 1. Cru fra Les Champeaux.

Den første vin fra Nadef, var så rå og kraftig i smagen, som et medlem sagde. Det er ikke en nydelse at drikke den i dag, måske om 5 år men nu, nej tak Prisen for denne kraftbasse kr. 125.-Kommunevinen fra Mortet, var mere venlig. Fyldt med røde bær samt vanilje.

En kraftig dyrisk duft bredte sig fra glasset, men den smagte dog bedre end den lugtede, vinens pris: kr. 175.- Vi skulle nu til de to 1. Cru vine fra samme mark og samme huse. Nadef var mere venlig end kommunevinen, det var en vin som havde det hele. Lavet på gamle stokke. En vin tandlægen ville blive glad for. Pris: kr.190.-

Aften sluttede med vinen fra Dennis Mortet. Igen mere venlig end kommunevinen, men meget ung, meget fuld af syre og meget kraftig. Denne vin kostede kr. 275.- Aftenen sluttede som sædvanlig med en osteanretning, og medlemmerne fik tømt de sidste flasker.

 

Smagning af vine fra 1996.

Af Søren Thorhauge

Det er altid forbundet med en vis spænding, når der skal smages en ny årgang vine fra Bourgogne. Der var således lagt op til et af de mere interessante arrangementer da 30 medlemmer mødtes i Menighedshuset d. 26. marts for at smage, hvad der kunne komme ud af ’96-årgangen. Spændingen blev ikke mindre af, at de heldige medlemmer, som deltog i selskabets seneste tur til Bourgogne, allerede havde haft mulighed til at smage vin fra årgangen og meldingerne herfra var positive.

Generelt er årgangen karakteriseret som en stor årgang. Det gælder både for de hvide og de røde vine. De hvide vine er blevet beskrevet som meget gode, rene med en god struktur. Syren er højere end i 1995’eren, hvilket skulle medføre større lagringspotentiale. De røde er også meget gode. Generelt har de en intens farve og frugt. Er velafbalancerede med hensyn til syre, alkohol. Der er tale om en typisk gemmeårgang.

På forhånd var der lagt op til en smagning, hvor vi kom godt rundt i Bourgognes hovedområder, og som en undtagelse var også Chablis og Côte Chalonaise repræsenteret på lige fod med vine fra Côte d’Or.

Smagningen blev indledt med hvid vin, dels Rene Bourgeons ”Clos de la Brûlée” fra Givrey og dels Robert Gibourgs ”Clos de la Bidaude” fra Morey St.-Denis samt Billaud-Simons Chablis Grand Cru ”Les Clos”. Den første vin havde en meget lys gullig farve med en anelse grønt. Det var let at genkende Chardonnay-druen i vinens duft. Denne ikke særligt kraftige duft viste tegn på frugter og en anelse nødder. Smagen var lidt nøddeagtig med nogen frugt (pærer?). Smagen var dog relativ kort. Vinen var lagret på tank, hvilket forklarede, at der ikke kunne spores eg i hverken duft eller smag. Robert Gibourgs vin var næsten ligeså lys som den forudgående. At vinen kom fra Côte d’Or kunne bl.a. spores i, at vinen forekom en smule federe i konsistensen og duften. Atter forekom det let at spore Chardonnays kendetegn i duften. Smagen var frugtig med (megen) fad og en anelse syre. Det virkede som om vinen endnu ikke havde fundet sin balance, men det var et interessant bekendtskab fra et usædvanligt område for hvidvin.

Chablisen var typisk, ikke megen farve og man kunne lige ane et grønligt skær over vinen. Duften forekom syrerig og stram, dette blev dog afbalanceret af en relativ god frugt bagved syren. Smagen var også typisk for de større vine fra området. Megen frugt, men også megen syre. Eftersmagen var lang. Den vin har Billaud-Simon sluppet godt fra.

Så var det tid til rødvinen.  Først Rene Bourgerons Givry ”La Baraude” fra magnum. Dernæst Dominique Laurants Beaune, Cuvee nr. 11 efterfuldt af samme producents cuvee nr. 1 fra Nuits St.-Georges. Givryen havde en lys farve. Der var ikke en særlig udpræget duft, den forekom lidt tynd, jeg syntes at kunne ane en smule sødligt og måske ikke helt rent i duften. Også smagen forekom uren. Det er ikke lige det, der forventes i en vin til kr. 250,- godt nok for en magnum. Dominique Laurents vine var begge mørke og generelt kan siges om duften i de to vine, at de begge forekom koncentrerede med megen frugt. Nuits St.-George’en var nok mest koncentreret med god dybde og eftersmag, men Beaune-vinen var nok ikke langt bagefter i intensitet. Skulle pengepungen råde ville jeg nok foretrække vinen fra Beaune da den var kr. 100,- billigere end vinen fra Nuits St.-George, men sidstnævnte var helt klart den mest tiltalende.

Næste sæt bestod af Morey St.-Denis fra Morey St.-Denis ”Clos de la Bidaude” fra Robert Gibourg samt Gevrey-Chambertin ”Vielles Vignes” fra Dugat-Py. Den første havde en noget lys farve, typisk Pinot Noir-næse, men smagen holdt ikke længe i munde. Den næste var aftens positive overraskelse. Dugat-Py’s vin var meget mørk. Duften var utrolig, meget koncentreret med megen frugt i form af de karakteristiske kirsebær der var også en anelse vanilje i duften. For begge vine gjorde sig gældende, at duft og smag hang godt sammen. Så til sine kr. 170,- pr. flaske må Dugat-Py siges at have lavet en fremragende vin til prisen.

Så var der tid til ”le Grand Finale” inden osten. Grand Cru’erne blev båret ind. Først Dugat-Py’s Charmes Chambertin og dernæst Torochets Le Chambertin. På papiret en værdig afslutning på denne aften. Den første vin var utroligt mørk. Duften charmerende med mange forskelligartede indtryk. Smagen var fantastisk fyldig med hints til forskellige røde frugter. Den producent er værd at følge, forhåbentlig er det ikke sidste gang vi får lov til at præsentere hans vin i selskabet. Chambertinen var som det må forventes med en koncentreret farve næsten som den forudgående. Duften var stadig lukket. Smagen var utrolig, men det må man kunne forvente af vin på dette niveau. Smagen forekom koncentreret med en god syre. Lang eftersmag.  Personlig synes jeg bedre om Dugat-Py’s stil, men smag og behag er jo subjektiv. Priserne var for Charmes Chambertinen dkk. 450,- og for Chambertinen dkk. 395.

Generelt kan uddrages, at der er tale om en stor årgang både for de hvide og for  de røde vines vedkommende. Priserne er dog ikke så fordelagtige som dengang 1993’erne var til salg. Også Bourgogne er nu ramt af de prisstigninger der har fundet sted for alverdens store vine.

At efterspørgslen er til stede kunne også konstateres på selskabets sidste tur, hvor producenterne kun havde beskedne mængder til salg, hvis de i det hele taget ville sælge til  turdeltagerne.

 

Smagning af vine fra Puligny-Montrachet

Af Torben Sørensen

I Bourgogneselskabets gennemgang af kommuner var vi d. 17. september i år nået til Puligny-Montrachet. Det er nok ikke så overraskende at vi har ventet lidt med denne temmelig dyre kommune; når kommunevinene koster over 200 kroner er det vine for de rigtige “freaks” og dem, der har for mange penge. I selskabet er der vist en ligelig blanding af begge typer; hvilken gruppe undertegnede tilhører må andre afgøre.

Generelt gælder vist at vore private samlinger rundt omkring ikke ligefrem er oversvømmet med Puligny-Montrachet´er…

Vi lagde i smagningen for med to kommunevine fra årgang 1996 og én fra 1995; den første fra dom. Rene Monnier og den anden fra Olivier Leflaive og den enlige 1995´er fra dom. Drouhin. Alle tre var meget alkoholrige (13 %, 13 % og 13.5 %). Der var i alle tre en god fedme og fylde med en masse fad endnu. Leflaive´s vin havde et ret godt syrebid og personligt var jeg i tvivl om hvorvidt Drouhin i sin 1995´er, havde fået for meget alkohol til den smule frugt, der umiddelbart var at finde. Priserne var i top med kroner 211, 217 og 280 respektive for de tre vine.

Næste sæt var to kommunenvine med marknavn; “Les Nosroyes” fra dom. Meunier og “Charmes” fra dom. Thevenot-Marchal. Det var henholdsvis årgang 1995 og 1996. Fra dom. Meunier var der også en kommunevin uden marknavn fra 1996. Disse tre vine fra igen på næsten 13,5% alkohol. Årgang 1995 oplevede jeg som havende en meget parfumeret spearmint-tyggegummi-agtig næse - smagen var fin eg en rimelig længde. Årgang 1996 fra samme producent, men i en appellation uden marknavn var meget behagelig. den var umiddelbart ret lukket, men kom sig efter 20 minutter i glasset og blev til et rigtigt godt glas. Dom Thevenot-Machal var en stor skuffelse; en flad “fimset” næse og en mærkelig/ubehagelig smag med sherry-karakter. Der var ved bordene en ret stor flaskevariation. Priserne her var lidt lavere end første runde; mellem kr. 175 og kr. 200.

Tredje sæt bestod af to vine. Først en 1. cru “Les Folatieres” igen fra Thevenot-Marchal årgang 1996 og fra samme årgang samme 1. cru fra dom. Rene Monnier.

Alkoholprocenten var for begges vedkommende oppe på 13.5%.  Thevenot-Marchal skuffede igen fælt. Denne gang var alle flasker dog skæve!

Rene Monnier havde til gengæld en rigtig god flaske. Masser af fedme og ret dominerende fad, som flere dog mente, kunne skyldes en gæringsteknisk tiltag der består af omrøring af bærmen under processen. Der var fin længde og et godt syrebid. Prisen var aftenen foreløbigt højeste med sine kr. 286. En markant bedre vin end den anden i tredje runde til kr. 203.

Afslutningsvis kom der to Grand Cru vine på bordet. det var Batard-Montrachet årgang 1997 fra dom. Henri Clerk og dom. Prieur-Brunet. henholdsvis 14% og 13.5% havde disse to vine gæret op til.

Henri Clerk havde vinificieret omkring 1000 flasker fra sin parcel på 0.2 hektar. Der var en voldsom næse med en del sødme (nærmest boutris-agtig mente nogen) Den var uhyre intens i munden også. En voldsomt syrebid men den store alkoholmængde blødgjorde det initialt. Hvordan den vil udvikle sig syntes jeg ikke er helt let at vurdere. I en blindsmagning er det lige før jeg ville kunne komme til at gætte på en topproducents Gevürtstraminer!

Prieur-Brunet har vinificieret blot 500 flasker fra sin lille parcel på 0.15 hektar. Den var umiddelbart meget mere utilnærmelig/lukket. Jeg tror personligt at det er en bedre vin og den meget adstringerede karakter, den har i munden tiltaler mig meget mere end den nærmest plumpe vin fra Henri Clerk. Desværre er disse dejlige dråber ikke gratis. Så langt fra faktisk idet Henri Cleck sælges for kr. 525 og den (i mine øjne og min mund) langt bedre vin fra Prieur-Brunet sælges for kr. 775.

Vi fik således endnu engang bekræftet at de bedste hvide bourgogner er fremragende men ukristeligt dyre. Det er vine man almindeligvis kun vil have ganske få liggende af og som kun vil komme på bordet når lyset er slukket og døren låst for uventede gæster - det er ikke supermarkeds kaffe der er tale om!     

 

2000


Bourgogne årgang 1997

af Palle B. Hansen

Bourgogne årgang 1997 var emne for en smagning i selskabet fredag 24.marts 2000.

Smageudvalget som oprindeligt bestod af Søren og Steen, var i al hast blevet udvidet med Bjarne, da Søren var blevet syg.

Tredive m/k ‘er, havde bænket sig ved bordene, som i dagens anledning var opsat på en ny måde, nemlig i en halvcirkel, så vi kunne se og høre aftens værter fra alle sider.

Formanden begyndte med at byde velkommen, hvorefter hun gav ordet til Steen, som fortalte om 97 årgangen, fortalte bl.a. om, at den hvide bourgogne havde udviklet sig bedst i nord (Chablis) og syd (Macon). Han fortalte også om 97 årgangen, at det var en rigtig „ restauration vin“, en vin der smager godt nu, og bliver rimelig hurtigt moden, Det var så spørgsmålet, om vi ville kunne smage dette, når nu vinene kom på bordet.

De to første var hvide. En Pouilly Fuissé fra Ch Fuissé samt en Chassagne Montrachet "Les Masures" fra Dom. Jean Noël Gagnard. Begge vine var lyse, klare og bar 13 %. Dermed var ligheden også ophørt.

Pouilly Fuissé’en som var den lyseste, og den der havde den dejligste bouquet. Vinen viste en del fylde, det er en vin der stadig er fuld af krudt. Den bragte minder om den sidste Bourgognetur frem igen.

Det var jo den vi stod og drak i riddersalen på Ch Fuissé i 1998. Alt imens Madames diamantring strålede. Vi havde godt nok hjembragt flasker til en smagning i hjemme i Danmark senere, men den vin vi smagte da, var ikke så god som den vi fik i Frankrig. Nu var det noget ganske andet. Nu var turen kommet på afstand, og vi prøvede den igen. En vin som stadig havde masse af liv i sig.

Drik den nu eller gem den nogle år. Prisen på denne vin - er kr. 225.

Den anden hvidvin “Les Masures“ havde det hele, alt hvad en Chassagne Montrachet skulle have. Fedme, den lette sødme som kendetegner chardonaydruen, lidt for meget fad, og en dejlig lang eftersmag. Pris: kr. 245.

Min personlige yngling blandt hvidvinene gik til „Les Masures“, men den havde tæt opløb.

Vi gik så i gang med de røde vine, hvor vi skulle starte med en Savigny Les Beaune 1.Cru Les Vergelesses, fra Dom Dubreuil Fontaine,  samt Beaune 1.Cru „Clos de Mouches“. Men ak og ve; vinen fra Savigny havde prop, og den blev lynhurtigt udskiftet, og en ny kom på bordet.

De var som „skønheden og udyret“. Savigny var blid føjelig og lækker. En dejlig pinotrød farve og klarhed. Der var nuancer af peber, lys frugt let krydderi i duften. Blødheden fulgte med i smagen (endnu engang gik tankerne til Christine fra Dubreuil Fontaine, som havde budt os sin vin i 1998). Dejlig vin, og en meget rimelig pris Kr. 139,.

Vi skulle jo også smage "fluevinen". Den var meget mørkere. Duften ledte tankerne hen på jord/muld, god fedme, meget mørke modne bær, men alligevel men en snert af bitterhed som finish. En syrefuld kraftbasse, hav tålmodighed. Den kommer i balance. Prisen var her også anderledes kr. 300.

Den næste vin havde vi smagt flere gange i selskabet, men det er godt nok et stykke tid siden nu. Nemlig Comte Armand Clos de Epeneaux fra Pommard. Hvor meget kan vi sige om hans vin? Fylde, kraft, styrke, modnede blommer, syltetøj. Læg den langt bag i kælderen og glem alt om den de næste 10 - 15 år. Prisen er efterhånden også noget man helst vil glemme, og ikke som den var engang kr., 340.-

Vi skulle nu fortsætte rejsen mod nord: vi kom til Cote de Nuits, hvor udvalget havde fundet de sidste fem vine og der skulle vi så begynde i Nuits st. Georges. Vi fik sat 1.Cru Les Chaignots fra Dom. Chauvenet på bordet sammen med Vosne Romaneé fra Michel Gros. Begge vinene var mørke og klare. Les Chaignots vin havde svært ved at give sin duft fra sig. Til gengæld havde den alt det den skulle have i smagen. Frugt og elegance, samt den lange dejlige eftersmag, gjorde den til et af aftenens højdepunkter. Hvorimod Michel Gros vin var lidt ude af balance. En ved vores bord hævdede at han kunne smage „fisk“ i den. Ok Lidt duft af lakrids og bær, var hvad jeg kunne få fra den. Priserne for disse vine: Les Chaignots kr. 189, Michel Gros 240,

Det næste sæt bestod af Chambolle Musigny, Dom. J. J. Confuron samt Gevrey Chambertin 1. Cru. Les Champeaux fra Dom Philippe Naddef Confurons vin havde igen den dejlige røde pinotrøde farve og klarhed. I duften var der en blanding af bolcher samt kirsebær. En lækker eftersmag fandtes der også. Det var en dejlig vin. Prisen var kr. 299.

Naddefs vin var meget mørkere. Næsten ugennemsigtig, men han filtrerer heller ikke sin vin. Duften mindede om kærnemælk, samt et besøg på et landbrug med en stor gylletank. Smagen var meget kompleks. Den finder vel sig selv på et tidspunkt. Prisen: kr. 210,

Aftenen sluttede med Echezeaux fra Dom. Alfred Haegelen Jayer. Han filtrerer heller ikke sin vin.

Duften var fantastisk, fyldig let animalsk, en rigtig god bourgogneduft.

Personlig blev jeg skuffet over smagen. Efter min mening lovede duften for meget. Bevares det var en dejlig vin, men der manglede noget for at gøre den helt optimal.

Min konklusion må være (efter denne smagningsserie i hvert fald) at 1997 er en rimelig hurtig årgang, men de „gode gamle“ producenter, som laver vin på „deres egen måde“, er værd at vente på. Prismæssigt er bourgognevine jo kommet højt op i pris, så spørgsmålet er, om stigningen bliver ved?? Skal der købes flere Mercedes og BMW’er i Bourgogne og er det os forbrugere der skal betale dem?

 

 

Serafin i Bourgogneselskabet

Af Palle B. Hansen

Fredag den 27.oktober blev årets smagning afholdt i menighedshuset. Der var mødt 36 personer op, det var ikke mange, men det var jo heller ikke en af de billigste smagninger som  blev afholdt. Aftenens emne var Dom. Serafin og årgangen var i det store og hele 1997, dog med en enkelt 1996 i mellem.

Domaine Serafin er på omkring 60 ha hovedsageligt med marker liggende i Gevrey Chambertin. Han har dog nu udvidet i Chambolle Musigny samt Morey st. Denis. Mange af hans marker har han dyrket i gennem lang tid, så stokkene er mellem 20 og 45 år gamle.

Er der for meget eg i hans vine? Det er op til medlemmerne selv at vurdere, mit personlige skøn er nej, jo - der er eg i, men ikke for meget.

Vi begyndte med Bourgogne rouge 1997.  Vinen var pæn rød og klar i farven. En dejlig koncentration af modne bær i næsen, men allerede nu helt drikkeklar. Det var i sandhed en dejlig vin til den nette sum af kr. 130.-

Det næste skud på stammen var tre stk. Gevrey – Chambertin. De to første var henholdsvis årgang 1997 samt 1996 og den sidste årgang 1997 Vielles Vignes. Alle tre havde den samme flotte farve, den sidste dog en anelse mørkere end de andre. Gevrey – Chambertin1997 havde en duft der ledte tanken hen på barndomstidens lyserøde ballontyggegummi, eller duften af et fyldt bolcheglas, samt et strejf af brombær. Gevrey – Chambertin 1996 var mere dyrisk rå, smagen mindede mere om ribs, og selve eftersmagen var en anelse syrlig. Vinen var endnu ikke helt drikkeklar, men der var enighed om ved bordet at den var alkoholrig (13%), men har domainet haft fat i sukkerskålen? Den sidste af disse tre vine var den på de gamle stokke. Smagen var en blanding af modne brombær og lakrids. Det var en vin af 1.cru kvalitet, med kraft og fylde. - Mums!!! Prisen på herlighederne var henholdsvis kr. 215,- - 215,- og kr. 265,- 

Vi rykkede nu op i 1.cru rækkerne. De tre næste vine fra domainet var Gevrey – Chambertin Corbeaux – Le Fonteny samt Les Cazetiers.  Alle vinen havde den samme flotte farve som var meget mørk, mørkere end normale pinot noir vine ellers er. Alle tre dejlige vine. Meget koncentrerede vine, med masser af fylde, modne bær, lakrids. De havde alt hvad en god rød bourgognevin skal have. Min personlige favorit rækkefølge var Les Cazetiers, Corbeaux og Le Fonteny. Ok nu var vi også kommet op i en lidt ”bedre” prisklasse – vi lå nu på kr. 350,- 410,- og 460,-.

Vi kom videre til vinene fra Chambolle Musigny samt Morey St. Denis. Begge vine er fra parceller som er købt af Amiot.  Var disse vine som vinene fra den gamle ejer, eller havde Serafin allerede sat sit aftryk på vinen. Spørgsmålet blev hurtigt opklaret. Serafin havde gjort disse vine til vine fra hans domaine. Chambolle Musigny, en let feminin vin, men dog med en elegant fylde og en god og lang eftersmag. Dejlige vin. Morey st. Denis – igen typisk for området lidt mere tør og ”jordet” smag i munden, men absolut et dejligt glas bourgogne. Mere maskulin end Chambolle Musigny. Her kom vi ud for et ”prisfald” for vinene. Priserne var 360,- og 340,- 

Vi skulle nu slutte med Charmes Chambertin. Det er jo altid med en hvis andagt man drikke vin fra dette område, så helt dårlig kunne den vel ikke være. Vine var igen mørke, flotte røde. Tæt og meget velduftene. Igen var der mange modne bær – bolchesmag i vinen. Det var en dejlig vin. Var den drikke klar? En Charmes Chambertin 1997?  - Den kunne godt drikkes nu, den var dejlig, bliver den meget bedre?

Prisen for denne vin var da også på den forkerte side af kr. 500,- præcis 570,-

Bag efter smagningen var der en dejlig buffet. Og til denne var der en ekstra flaske pr. bord. Medlemmerne nød da også maden, den ekstra vin og sidst men ikke mindst de rester som var i flaskerne. Da undertegnede ryddede ud, var der kun helt tomme flaske til flaskecontaineren.

Så derfor lad mig gentage…. Dette var årets smagning.

 

 

Smagning af Charmes Chambertin

Af Torben Sørensen

28. januar havde Bourgogneselskabet indkaldt til smagning af vine fra Gevrey-Chambertin, nærmere bestemt fra Grand cru marken Charmes Chambertin.

34 medlemmer havde fundet vej til denne dyre smagning, der var arrangeret efter princippet om optimering af deltagerantallet som bestyrelsen har praktiseret det sidste års tid. De sidst tilmeldte kunne således først vide sig sikre på deltagelse en lille uge før selve smagningen. Flere af vinene var i øvrigt specielt importerede fra Bourgogne

Steen Rasmussen lagde for med at fortælle om baggrunden: I alt kan der vinificieres fra 31 ha. under navnet Charmes Chambertin. Har altid ligget i “skyggen” af  Chambertin og Chambertin Clos-de-Beze. Marken Mazoyeres Chambertin, der har den dårligste placering af alle Grand Cru markerne i Gevrey Chambertin må også sælges som Charmes Chambertin. Mazoyere marken går faktisk helt ned til R. N. 74.

Første vine på smagning var netop en Mazoyere fra Camus Père et fils fra 1988 og en Charmes Chambertin årgang 1991 fra Pierre Bourrée. Den første var meget kort i smagen og forsvandt nærmest helt i munden efter få sekunder. det var aftenens billigste vin til “kun” kr. 210,- men var det på Grand cru niveau? Pierre Bourrée er kendt for meget gammeldags produktionsmetoder. Han lader blandt andet vinen gære uden temperaturkontrol. Rygtet vil vide at han havde sin storhedstid i 1960´erne. Der var mere frugt her end i vin nummer 1, men igen var det ikke rigtigt tilfredsstillende.

De næste to vine var dels en negocient vin fra Pierre Naigeon, 1992, dels Dujac 1994.

Pierre Naigeon havde en bedre vin end de to første vine på smagningen, men frugten blev generelt vurderet som lidt spids og fylden i vinen var ikke optimal. Dujac havde fået en ret lys vin ud af sin årgang 1994 - stilen i domainet er ret lyse og elegante nærmest fløjlsagtige og silkebløde komplekse vine. Det er jo store ord! Smagen var ret domineret af fad - frugten var i orden på nuværende tidspunkt, men spørgsmålet er om der er frugt nok tilbage når de hårde taniner er væk? Der var en prisforskel på kr. 225,- (1992) til kr. 400,- (1994) de to vine imellem.

Tredje sæt bestod af to meget forskellige vine fra to meget forskellige vinmagere. Joseph Roty var repræsenteret med en “tres vielles vigne” fra årgang 1993 og Dominique Laurant havde en årgang 1996 med på smagning. Roty er en rigtig “grand old man” i Gevrey; familien har lavet vin i 10 generationer og startede så tidligt som i 1710. Hans Charmes Chambertin er tilplantet i 1881 og 25 % af stokkene er fortsat fra før 1924. Gennemsnitsalderen på stokkene er på mere end 60 år. Roty´s var virkelig meget lækker, fed og med utrolig fylde. En vin, der først efter 15-20 minutter i glasset begyndte at åbne sig. Den havde potentiale til 5-10 år på nuværende tidspunkt.

Dominique Laurant beskrives ofte som “ham med 200 % ny eg” Det er et rent negocient firma, der meget omhyggeligt udvælger druerne fra de enkelte dyrkere. Hans årgang 1996 var helt sort og fuldstændig lukket. Næsen havde nærmest lidt “kemi” initialt - som en helt ung Syrah. Der var en fantastisk masse tanin i smagen, men balancen til frugten var perfekt og denne vin kan uden problemer ligge 10 år før man skal tænke på den igen. Priserne var nu ved at komme opad idet Roty´s vin koster kr. 483 og Laurent´s vin kr. 550,-

Fjerde sæt bestod af tre vine; Fery Meunier 1997, Barnard Maume 1997 og Henri Rebourseau 1997. Meunier er en negocient, der har ry for at give “valuta for pengene”. Maume ejer 0.17 ha. Charmes beplantet med 40 år gamle stokke. Han laver vin uden filtrering og med gammeldags klaring med æggehvide. Den sidste ´97 vin var fra Rebourseau, der er et ret ubeskrevet blad. Der vides kun at han både klarer og filtrere vinen grundigt! Denne bemærkning gav i øvrigt aftenens eneste større mishagsytring fra salen. Om vinene er der at sige at den “billigste” nemlig Meunier til kr. 330,- var den absolut mest behagelige vin at nyde nu. Der var et rigtigt godt syrebid og helt generelt en god vin her og nu. Rebourseau var den dyreste til kr. 425,- men klart den mest skuffende; fra salen blev der foreslået umodne druer? “gær smag” - helt generelt meget skuffende. Maume var prismæssigt i mellem de to andre med en pris på kr. 380,-. Vinen var meget præget af tannin, men generelt troede man på at den frugt der vitterligt var i vinen ville “redde den hjem” til sidst.

Aftenen sluttede med en virkelig sjældenhed. Det var lykkedes at få skaffet en årgang 1973 fra Taupenot-Merme hjem. Den havde ligget i kældrene i alle årene hvilket jo er den bedste garanti for en velbevaret vin.1973 var jo bestemt ikke en stor årgang i Bourgogne, men vi har før fået gode overraskelser ud af de lidt “mindre vine” der var opbevaret korrekt. Med tilbageholdt åndedrag blev vinen hældt op i glassene; der var faktisk en flot farve og næsen, der godt nok var lille, var ren og vinøs. Smagen var gammel, men ren med en sødme og en frugt, der havde overlevet de mange år i den mørke kælder. Den lille årgang taget i betragtning var det rigtigt godt gået!

Prisen (hvis man skulle kunne købe den) ville være kr. 875,-

Alt i alt var det en meget spændende smagning - de gode årgange er fremragende. I de mere almindelige årgange som 1997 skal man som altid i Bourgogne kende sine lus på gangen eller stole på sin importør.

 

 

Smagning af vine fra Domaine Michel Gros d. 26. maj 2000.

Af Søren Thorhauge

Familien Gros og Vosne-Romanée har i en periode næsten været synonymer. Få kommuner har været så dominerede af enkelte familier som Vosne-Romanée. F. eks. var Michel Gros’ mor, i en periode borgmester i den lille vinby med det store ry. 

Familien er en gammel bekendt af Bourgogneselskabet. Ved selskabets tur til bourgogne i 1995 besøgte vi borgmesteren i hendes kælder. Hun havde arrangeret en kanonsmagning af familiens vine. Dengang var der kun to etiketter til vinene. Dels hendes egne og dels sønnen Michel Gros. Siden har mangt og meget ændret sig. Der er lavet en deling af domainet som led i en generationsskifteløsning. Domainet blev delt op i domainerne Michel Gros, Anne Gros, og Gros Frère & Soeur.  Flagskibet, Grand Cru’en Richebourg er nu fordelt mellem domaine Gros Frère & Soeur og domaine Anne Gros.

Men som ved besøget, på domainet var prestigevinen Clos de Reas.

Bourgogneselskabet var derfor glade for - i samarbejde med Sands Vinimport - at kunne byde på en smagning af vine fra dette domaine. Det var desuden glædeligt at kunne konstatere, at næsten 36 personer trodsede det gode danske forårsvejr, for at kunne deltage i denne smagning, der på forhånd lovede så meget.

Smageprogrammet lovede da også en smagning, hvor vi ville komme godt rundt i appellationerne i Côte de Nuits. startende på Haut Côten, over Chambolle, Nuits med afslutning i Vosne, hvorfra der var 5 vine. Vinene dækkede årene 1994 - 97, så der var rig lejlighed til både at bedømme appellationer og årgange.

Opvarmningen var en Hautes Côtes de Nuits 1996. Farven tenderede det lyse. Duften forekom “fed”, med kirsebær og lidt vanilje fra fad. Smagen afslørede god frugt, men vinen forekom en smule spids fra frugtsyre, som vinen formentlig vil smide når den bliver ældre. Dejlig vin, der lagde op til en interessant aften. Vinen blev smagt op mod en kommunevin fra Chambolle-Musigny fra det gode år 1995. Denne vins farve forekom en anelse lysere. Duften var meget mere lukket, men der var dog enkelte strejf af kirsebær og hvad man ellers forventer i en god Bourgogne. Smagen var frugtagtig med nogen syre, som man kan forvente i gode vine fra denne årgang. Eftersmagen var relativ lang. Helt klart en vin, der bekræftede at vi stod overfor vine med en lang fremtid.

De to næste vine var begge kommunevine fra Nuits - St.- Georges. Årgangene var hhv. 1997 og 1996 i nævnte rækkefølge. De to vine havde næsten samme farve, der var noget mørkere end de hvad der blev set på de to første vine. 1997’eren havde en umiskendelig duft af pinot noir med megen frugt og krydderi, herunder en del vanilje. 1996’erens duft adskilte sig mest fra nævnte vin ved også at have en udtalt lakridsduft. Normalt et godt tegn for en vin. Begge vine havde en dyb smag. 1997’eren forekom en smule mere syrerig end 96’eren der tillige havde en kraftigere frugtsmag og en anelse længere eftersmag. I det hele taget 2 pæne vine. Denne sektion blev sluttet af med en kommunevin fra 1997 med marknavnet Les Chaliots. Man fornemmede straks, at niveauet var steget en smule. Farven var igen en smule mørkere, der var marginalt mere duft tilstede end i den tilsvarende vin uden marknavn. Der var da også mere syre i denne vins smag. Eftersmagen forekom også at være lidt bedre end den rene kommunevin. Merprisen for marknavnet var dkk. 15,-. Godt givet ud.

Domaine Gros’ hjemkommune er - som tidligere nævnt - Vosne-Romanée, hvorfra resten af vinene kom fra. De to første vine var kommunevine uden marknavne fra henholdsvis 1996 og 1995. Den næste 2 andre på med en tydelig lakridsduft. Vinene fremstod stadig som meget unge vine, med en del syre, der sandsynligvis vil forsvinde med alderen. Der var i alle 3 vine gode tegn med megen frugt til modspil. Eftersmagen var også i alle tilfælde lang, og den klingede ud med et positivt indtryk af velkomponeret pinot noir.

Le grand finale var to 1. cru - vine fra Clos des Reas i årgangene 1997 og 1994. Begge vine havde en pæn mørk farve og der var ingen tegn på alder i farven på den sidste vin. Den første af disse vine havde en ungdommelig duft af pinot med god frugt og kirsebær. Den anden vin var forekom - ikke overraskende - noget mere moden. Der var en rigtig dejlig duft af alt det vi godt kan lide ved en moden vin - bl.a. kål, læder og nogle andre animalske ingredienser. Her fik man indtryk af det potentiale i duften på de øvrige vine. Den første vin havde en meget lovende smag - stadig noget domineret af syre - men også med megen frugt. 1997’eren var næsten ved allerede at være afbalanceret med megen frugt. 1994’eren var meget velstruktureret i smagen, og viste helt klart, hvorfor disse vine er så eftertragtede på high end-markedet. Her var noget for enhver - duftindtrykkene gik god igen i smagen, der virkede meget lang. Der var en god balance mellem duft og smag.

Generelt viste denne smagning, at Gros’ vine skal ligge lang tid førend de rigtigt viser sig fra den mere venlige side. De er ofte meget syrede i starten af livsforløbet, men at de også giver rigeligt igen til den tålmodige. Gammeldags “Vin de Garde” findes stadig på markedet.

Tak til Sand for en stor aften i godt selskab. Domaineindehaverens navn er ikke tilfældigt. Er man interesseret i af få et elektronisk nyhedsbrev fra Sand Vinimport - så kan de kontaktes på sandvin@e-mail.dk  eller se på http://www.sandvin.dk/

 

Smagning af vine fra Vinrosen den 29. september 2000. 

Af Jan Tjørnelund  

Søren Kieffer Olsen fra Vinrosen havde til denne aften medtaget et bredt udvalg af, hvad ”han går og pusler med”, som han udtrykte det. Det var vine i Sørens egen personlige smag og stil; vine, hvor vinen var i centrum.

Vi startede med at få serveret de tre hvidvine, nr. 1. en Meursault fra Domaine Pierre Matrot årgang 1997, nr. 2. Chassagne-Montrachet les Chenevottes Premier Cru årgang 1998 fra Domaine Marc Morey og nr. 3. Corton-Charlemagne Grand Cru 1991 fra Domaine Bonneau du Martray.

Domaine Matrot bruger ingen nye fade til denne vin, en vin, der kan være lidt enkel og stram som ung, Meursault’en havde en hel del svovl, som dog forsvandt lidt efterhånden, igen oplevede vi store flaskevariationer. Pris ca. 250,00 kr.

Domaine Marc Morey laver forholdsvis fede vine fra Chassagne-Montrachet. Dette var en typisk vin fra området i 1998, en lækker vin med noget egetræ, en meget flot og spændende vin, nogle mente, der måske var for meget egetræ. Pris ca. 278,00 kr.

Corton-Charlemagne’en fra 1991 mente Søren stadig var noget lukket og skulle gemmes yderligere nogle år. Vinstokkene er plantet i den gamle del af Corton-Charlemagne, som giver knap så fede vine som de ’nyere’ områder af marken, men mere stilrene vine, og vine der virkelig kan holde sig i mange år.  Jeg opfattede vinen som lidt ’svag’, men med en flot balance og god eftersmag. Ikke helt Grand Cru-niveau, men det er da muligt, det først kommer om nogle år! Pris ca. 475,00 kr.

2. sæt bestod af en enkelt vin, en overgangsvin fra de hvide til de røde. Dette var en Bourgogne Rouge 1997 fra Domaine des Hautes-Cornières, som er produceret af Domaine Chapelle. Dette var en let drikkelig vin, lige til at gå til, men et godt glas.  Domainet laver gammeldags vine med lang gæring og knap så meget frugt, men med stor lagringsevne. Pris 84,00 kr.

3. Sæt bestod af 3 flotte rødvine. En Cote de Nuits Village ’Clos du Chapeau’ 1998 fra Domaine de l’Arlot. Her gærer man druerne i hele klaser uden at knuse druerne, hvilket giver masser af frugt i vinene. Dette var en virkelig vellykket 1998 med imponerende kraft. Med noget syre, men også god frugt og mange gode smagselementer. Pris 161,00 kr.

Anden vin i sættet var en Aloxe-Corton 1996 fra Tollot-Beaut, en typisk vin fra dette domaine, tydelig frugt, hårdt toatest, kaffearomaer, en virkelig flot vin med mange år i sig. Pris ca. 200,00 kr.

Den tredje og sidste vin i dette sæt var en Gevrey-Chambertin 1997 fra Domaine Jean et Jean-Louis Trapet.  En vin med god ekstrakt af frugt og udtalt charme, en virkelig god balance, men med tydelig frugtsyre. En vin, der langt fra var klar; men som allerede var forholdsvis tilgængelig. En vin, der var lykkedes. Pris ca. 193,00 kr. Man kunne sige, at de to første vine i sættet var de maskuline og den sidste den feminine vin; men dette er nok også lige så meget et udtryk for årgangene.

4. Sæt bestod af to vidt forskellige vine, en Pommard les Pezerolles Premier Cru 1996 fra Domaine Hubert de Montille. Ejeren, som er advokat og meget stringent, laver ret stramme vine, der kan være seje at smage på som unge, men han betegnes som en virkelig topproducent. Dette var en meget kraftig vin med mange nuancer, som var virkelig spændende af smage, og som jeg personligt tro vil bliver en virkelig flot vin med tiden. Pris 360,00 kr.

Den anden vin i sættet var en Nuits Saint-Georges les Vaucrains Premier Cru 1997 fra Domaine Alain Michelot, som er en glad, lidt bamset mand, som laver runde og varme vine, der drikkes med stor lethed. Vinen var ikke så koncentreret som den foregående, men en rimelig flot let moden bouquet, en meget charmerende vin, der smagte virkelig godt allerede.  Pris 290,00 kr.

Den tiende og sidste vin var en Bonnes-Mares Grand Cru 1997 fra Domaine Jacques-Frederic Mugnier. En vin, som talte helt for sig selv, meget åben og raffineret både i duft og smag. Herlig velafbalanceret, som smagte fremragende. Herlig flot vin, virkelig en flot finale. Pris 580,00 kr.

 

Tur-smagning d. 17. november 2000

Af Søren Thorhauge

En af fordelene ved at selskabet arrangerer ture til Bourgogne er, at det hidtil er lykkedes at lokke de deltagende bestyrelsesmedlemmer til at købe lidt vin hjem til en efterfølgende smagning. Der har været rigtig gode smagninger efter turene. Mange husker stadig foreningens 10 års jubilæumssmagning, hvor der var samlet et batteri af gode vine fra den fremragende årgang 1985.

Det var også i år lykkedes at samle en perlerække vine med tilknytning til de dyrkere, som blev besøgt på turen. Da de fleste vine var købt ved ”stalddøren” så fik man – endog megen god vin for pengene denne aften. Det kan stadig betale sig at købe vinen i Cote d’or. Utraditionelt viste Palle Hansen lysbilleder fra turen på størrelse med en halv væg i menighedshuset.

Turens første overnatning i år fandt sted i Chablis. Det var også 2 vine fra denne kommune, der skulle indlede smagningen. Først en Montee de Tonnerre, 1, cru, 1997, fra Billaud-Simon og dernæst Droin's grand cru, Les Clos, 1998. Den første vin var gylden klar og blank. Den havde en pragtfuld chardonnay-duft med generel megen sødme.

Smagen hang godt sammen med duften, men jeg savnede en smule mere syre. Ikke en helt typisk Chablis. Næste vin var for mig ærketypen på en god Chablis. For det første var den lidt lys i farven, Duften var flintagtig, skønt den stadig forekom lidt lukket. Smagen var kraftig med nogen syre. Under syren var et godt lag frugt, og eftersmagen var lang. Næste vin var en ”solist”, men hvilken solist.: Corton-Charlemagne, 1998, fra Capitain Gagnerot. Vinen er tidligere smagt i selskabet regi, men imponerer lige meget hver gang. Farven var klart mørkere end Chablis’erne, duften var kraftig med megen frugt og en vis fedme. Smagen var fed med megen frugt samt noget røget. Lang, lang eftersmag. En perle af en vin.

Så var det tid til de røde vine. 1. sæt bestod af Nuits-St.-Georges 1997, kommunevin fra Robert Chevillion 1997 og Volnay, Vendanges Selectionnees fra dom. Michel Lafarge. Begge var gode vine på deres niveau. Chevillons vin havde en duft af marcipan og marmelade. Lafarges vin havde en god kirsebærnæse hvortil noget røget samt en smule fad. Nuits-St.-Georgen var en let tilgængelig vin, der formentlig ikke skal opbevare særligt længe. Hvorimod Volnayen, var en vin, som gamle Lafarge godt kan være bekendt. Kraftig krydret smag med både søde bær og en behagelig syre. Vinen var i hvert tilfælde ikke på vej ned.

Så skulle vi til 1. Cruerne. Først Gevrey-Chambertin, 1. cru,  Clos Prieur fra Jean-Michel Guillon i den herrens årgang 1998. Dernæst kom Nuits-St.-Georges, 1. cru Les Damodes 1997, fra Haegelin Jayer i det næste glas og Bruno Clair fik æren i at levere sidste vin i dette sæt. Han stillede op med Savigny-Les-Beaune, 1. cru 1997, La Dominode. Alle 3 vine havde en pæn rødlig farve. Gevrey-Chambertin’en var lige efter min smag. Lidt grov i strukturen, men med masser af kraft og saft, både i næse og i mund, eftersmagen var lang og meget lækker med krydderier og en anelse lakrids.

 

 

 

Vin pervers - ”Nye årgange rød Hautes-Cote”

Af. Steen H. Rasmussen

Ikke mindre end 41 trofaste medlemmer havde trosset vinterkulde og mørke den 25. februar for at deltage i Bourgogneselskabets årlige generalforsamling og – ikke mindst – den spændende smagning af rød Hautes-Cote.

Palle og Torben stod for en usædvanlig underholdende præsentation af aftenens 9 vine: lyrik og (per)versefødder dominerede præsentationen af de dejlige vine. Efter den sædvanlige omgang småretten af fejl, rækkefølge og mangler i smageskemaet, kom aftenens første to vine på bordet: Hautes-Cotes de Nuits 1998 fra Dom. Francois Lamarche (Theis Vine) og Haut-Cotes de Beaune 1997, fra Dom. Hubert Lamy (Theis Vin). Lamarches vin var den letteste, lidt ”hvalpede” men også eleganteste af de to, med god sødmefuld rød frugt i næsen og lækker smag med viol, røde bær, let eg  og ”syrebid”. Lamys vin var mere muskuløs/kødfuld, med en relativ tæt og koncentreret sødmefuld frugtsmag – en ”power”-vin. Der var dog bred enighed om, at prisen for begge vine lå på den forkerte side af kr. 100,-, nemlig kr. 110,- for Lamarche og kr. 100,- for Lamy.

Næste sæt bestod af Hautes-Cotes de Nuits 1996 fra Dom. Thomas-Moillard og  Hautes-Cotes de Beaune 1997 fra Dom. Moillard-Grivot (begge H.I. Hansen). Vinen fra Thomas-Moillard havde dejlige modne toner af kål/stald, og masser af power samt klassisk koncentreret PN-frugt og syre – absolut en dejlig vin med potentiale. Moillard-Grivot havde 1997’s klassiske koncentreret sødmefulde frugt, og var mørk/koncentreret. Vinen var lidt ”rosinet” og mangler lidt syre - vinen bør ikke gemmes, men drikkes nu. Alt i alt to gode vine til kr. 125,-.

3. sæt bestod af Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. P&V Lechenaut (Le Domaine) samt Hautes-Cotes de Beaune 1996 fra Dom. Porcheray (Erik Sørensen). Vinen fra Lechenaut var flot med god fed frugtnæse med let sødme. Smagen var fuld af saft, kraft og pakket med sødmefuld mørk tæt frugt, lakrids, viol og let eg (?). Lidt af et fund til kr. 110,-, – MUMS !! Porcheray’s vin derimod havde det svært i denne sammenhæng – med let lukket næse med nuancer af kål, let rød frugt samt kærnemælk. Smagen var ukompliceret med rimelig frugt og mellem fylde – en lidt endimentionel vin. Selv til den relativt beskedne pris af kr. 86,- var vinen intet fund.

Vinene i næstsidste sæt var hhv. Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. Dufouleur og Hautes-Cotes de Beaune 1996 ligeledes fra Dom. Dufouleur (begge kr. 100,- hos Østerberg Vinimport). Begge vine var kort sagt kedelige/dårlige med let stikkende frugtnæse, sød/bolsjeagtig og uharmonisk/usammenhængende smag – aftenens p.t. dårligste vine !

Aftenens sidste vin var en Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. Michel Gros. vinen fremstod mørk rubin med en næse af tætpakket mørk frugt, med strejf af viol og eg. Smagen var fyldig med mørk saftig sødmefuld mørk frugt, med nuancer af lakrids, eg/vanilje i den lange eftersmag. Kr. 115,- hos The Wine Company.

Konklusionen på aftenen var, at der trods alt er gode fund at gøre i Hautes-Cote: klassisk Bourgogne til en relativ fair pris.

 

 

Turen til Bourgogne år 2000

Af Palle B. Hansen

Vi startede endnu engang en lørdag morgen. Det var ikke solskin, det regnede heller ikke. Vejret var bare dansk forårsvejr. Jeg stod selv på Sjælør station. Jeg var der fem minutter før vi skulle mødes, men var alligevel den sidste som ankom. Kuffert og håndbagage ind i bussen. Der var reserveret en plads på sæde nummer tre. De sidste på gange var jeg havnet på et af de sidste sæder, så denne gang ville jeg prøve og komme til og se “ ud af forruden”. Turen gik nu ned af motorvejen. Med 100 km. I timen. Vi skulle nå en færge. Jo før vi kom - jo bedre. Vi nåede til færgen inden kl. 10.00. Men inden da havde vi fået en velkomst af formanden, en velkomstdrik, Crement - og busselskabet havde lavt morgenkaffe, samt indkøbt rundstykker.

Der var masser af mennesker med færgen, men efter 45 minutter var vi i Tyskland. Nu gik det bare derudaf. Hurra for de brede tyske motorveje. Vi nåede næsten til Hannover inden det første stop. Madpakker og medbragt vin kom frem, og det blev nydt mens chaufføren overholdt sin hviletid. Væk med tommeflasker og brugt madpapir og videre ned af motorvejen. Der blev dog holdt et par stop på vejen, men ved 18 tiden var vi ved Alsfelt, hvor vi denne gang blev indkvarteret på et hotel vi ikke havde prøvet før. En ny overraskelse ventede dog senere på aftenen, men først skulle byen lige gås igennem, hvilket dog var meget simpelt, da den kun indeholdt en hovedgade samt to små biveje. Som mange af de tyske småbyer var det en blanding af nyt og gammelt. Der var heste på hotellet, samt køer hos naboen, så duften i byen gav os en længsel mod at komme til Bourgogne.

Da vi satte os til bords, var tanken at “ nu skulle vi have den sædvanlige schnitzel mit gemyse”, som normalt var menuen i Tyskland, men vi blev meget overraskede da man serverede: Aspargessuppe, fyldt Kylling samt en dessert med Hindbær.

Efter at have smagt den lokale hvidvin og øl var det tid at kravle til køjs. Det var tidligt op den næste dag, da vi igen skulle køre meget langt, så morgenmaden blev aftalt til klokken 6.30. Men det glemte hotellet åbenbart alt om. Man glemte at låse døren til hotellet op (en del af os boede i et anneks), men da misforståelsen var afklaret, var det tid til det store tyske morgenbord. Dronning Margrethes 60 års fødselsdag blev tilbragt med at køre videre ned gennem Tyskland, og efter de nødvendige pauser, nåede vi til Chablis omkring kl. 17.00. Der blev aftalt møde kl. 19.50, så man havde et par timer til at kikke lidt på byen, som er ikke er større end man kan gå igennem den på et kvarter. De fleste steder var dog lukket på denne søndag, så - hjem på hotellet og vente til bussen var klar til afgang. Turen gik så til Hostellerie des Clos, hvor der var bestilt bord. Det var den første aften mange af os mødtes omkring bordet, så det var med at “træffe nye personer” og fortælle lidt om de andre ture. På restaurationen var menuen vi spiste:  

Amuse-Bouche

Fricassée d’escargots de Bourgogne au coulis de persil simple et crème d’ail doux

Jambon à l’os à la Chablisienne

Fromages affinés

Soufflé glacé au Ratafia de Chablis et oranges confites

Maden ****   Betjening ****

Da vi omkring midnat var færdige var det tid til at gå hjem, men på dette tidspunkt styrtede regnen ned. Efter at havde ventet var der dog et par stykker der trodsede regnen og man kunne nå hjem på hotellet i løbet af et kvarter, så det var bare at tage sig selv i nakken. Da klokken var omkring 01.00 var dagen slut for de flestes vedkomme. Den næste morgen var det første besøg planlagt til klokken 9.00 og det var hos Jean Paul Droin. Han bød os velkommen og vi startede med det samme smagningen, hvor vi smagte:  Petite Chablis, Chablis, Chablis 1 cru Fourechaume, Chablis 1 cru Vallons, Chablis Grand cru Vaducir, Chablis Grand cru Les Clos, samt hvad han fandt frem i kælderen som bl.a., var 1996 Monte des Tonnes 1996 og 1991 Fourcomme.

Bagefter så vi hans kældere, inden vi klokken 11.00 stillede hos Billaud-Simon hvor vi blev vist rundt i mellem de rustfri ståltanke, og fik forklaret alt om hans måde og lave vin på. Efter det første besøg, var der kø lang ved toilettet, hvorefter anden smagning startede. Vi smagte Chablis Têt d’or, Chablis 1 cru Vaillons samt Chablis Grand cru Vaudesirs.  Her var der mulighed for at købe, hvilket blev benyttet. Frokosten blev indtaget på le Vieux Moulin, og derefter var der fire timer i byen på egen hånd. Frokosten som blev serveret var

Assiette de charcuteries Chablisin

Truite rose, beurre blanc au Chablis

Mousse au Chablis et son coulis de fruits rouges

Maden ***     Betjening ***

Disse timer blev for de fleste brugt til at besøge kældre for at smage de sidste Chablis'er inden vi skulle videre mod Beaune. Turen mod Beaune startede kl. 17.00 og efter ca. 1½ times kørsel var vi på Hotel Grand st. Jean på rue Madeleine, hvor vi hilste på en kær gammel ven nemlig M. Claude Neaux, som ejer hotellet. (her kan indskydes at han i september 1999 mistede sin fader, som mange af selskabets medlemmer endnu kan huske). Aftenen sluttede rundt om i byen hvor folk spredt spiste aftensmåltidet.

Op næste morgen og på med vanten. Vi skulle af sted til Diva Beaune, hvor der var smagning af vine fra Dom. Robert Chevillon, Dom. Bruno Clair, Dom. Esmonin samt Dom. Michel Gros. Af den førstnævnte smagte vi: Nuits St. George samt Nuits St. Georges 1. Cru Vaucrains. Fra Bruno Claire var det Marsannay blanc, Marsannay rouge, les Longernes, Savigny les Beaune 1 cru Les Dominode samt Gevrey Chambertin 1 cru Clos du Fonteny. Domaine Esmonin stillede med Cotes de Nuits Village, Gevrey Chambertin samt Gevrey Chambertin 1 cru clos St. Jacques. Sidst men ikke mindst var der fra Dom. Michel Gros Bourgogne Hautes Cotes de Nuits, Vosne Romaneé samt Vosne Romaneé 1 cru Clos des Reas. Efter smagningen var der frokost som bestod af:

Jambon persillé

Beauf bourguignon

Fromage

Maden ***     Betjening**

dertil blev serveret: 1998 Pouilly Fuisse, 1997 Savigny les Beaune samt en rød 1998 Chassange Montrracet. Traditionen tro løber tiden jo altid fra en når man er i godt selskab, og vi måtte da også pludselig forlade Diva Beaune i en hast da næste besøg var lige på trapperne. Det næste besøg var Dom. Comte George de Vogüe hvor vi endnu en gang blev budt velkommen. Efter en spændende rundvisning i kælderen sluttede vi i festsalen hvor vi smagte: Chambolle Musigny Villages, Chambolle Musigny 1. Cru, Bonne Marres samt sluttede med Musigny. Alle vinene var årgang 1997.

Vi kom hjem til hotellet dog kun for en stakket frist, for at skifte tøj og gøre os klar til at tage på Lameloise. Denne gang var det hele selskabet som samlet kørte på restaurationen. De andre gange vi havde været i Beaune ville Lameloise kun have Bourgogneselskabet som en mindre gruppe, men denne gang var det inkluderet i turen. Som sædvanligt var det overdådigt. Jeg fatter ikke at man kan spise så meget mad. Men ned gled den, selvfølgelig med velvalgte vine. Menuen var:

Pressé de foie gras naturel aux poireaux confits

Bar cuit à la vapeur douce et crème de moules safranées

Homard dans sa carapace aux pétales d’oignons rouges et fèves

Granité au Pinot Noir

Pigeonneau rôti a l’émiettée de truffes

Fromages frais et affinés

Dôme en chocolat et sirop aux épices douces

Maden ***** Betjening*****

og ved de tre borde valgte vi de gode vine fra kortet til ledsagelse, af den gastronomiske oplevelse. Men alt får jo en ende, og det gjorde denne aften også. Bussen afhentede os og bragte os vel hjem på hotellet, hvor næste dag var fridag.

Fridagen kan medlemmerne jo tilbringe som de vil så vi blev spredt for alle vinde. Klokken fem ville Pierre Naigeon ankomme for at afholde en smagning på hotellet. Pierre ankom lidt forsinket, medbringende glas, og vin. Selskabet havde aftalt med M. Neaux citat: (mit hjem er også jeres) at smagningen kunne afholdes i dagligstuen, som på denne rejse også var blevet lavet om til selskabets private smagestue. M. Pierre Naigeon medbragte mange forskellige vine så der blev gjort en del virkelig gode indkøb. Der var lidt problemer med at få kassen til at stemme, men efter en grundig revision, fandt vi fejlen.

Aftenen var som sagt på egen hånd, så man delte sig op og fandt forskellige spisesteder. Skærtorsdag begyndte hos Tollot-Beaut i Chorey-les-Beaune. Bjarne havde lavet et oplæg der fortalte om domainet, og vi glædede os alle til at se/gense Nathalie. Men sådan skulle det ikke blive. Vi blev modtaget af Liselotte fra Ålborg, som bød os velkommen på godt gammel jysk. Vi havde fået af vide hjemmefra at vi intet kunne købe, så det var bare at gå lige til smagningen. Hos Tollot-Beaut smagte vi: 1999 Chorey les Beaune, Savigny les Beaune Les Laviéres samt Aloxe Corton Les Fourniéres og derefter de samme vine i årgang 1998. Den samme Aloxe-Corton i 1994 var den næste, og smagningen sluttede med Beaune Greve 1994.

Turen gik videre til Dom. Jean-Jean Confuron fra Premeaux. Der blev vi også budt velkommen og fortsatte videre til smagerummet hvor den stod på: Cotes de Nuits 1999, som fadprøve. Vi fortsatte med Nuits St. George Les Chaboeufs 1999 for derefter at smage den samme i årgang 1998 samt 1997. Smagningen sluttede med Clos de Vougeot 1996. Det var en travl dag så vi forsatte med at holde en pause hvor vi hver især fandt vores eget spisested i Nuits St. George hvor vi kunne stille vores sult.

Der var tilsagt møde udenfor Dom. Moillard-Grivot klokken 15.30. præcis på det tidspunkt blev dørene åbne, og vi blev budt velkommen og fik udleveret et smageskema med de vine de syntes vi skulle smage. Det indeholdt: Bourgogne Aligoté 1998, Bourgogne Haute Cotes de Nuits 1998, Savigny-les-Beaune 1998 Meaursault 1. CRU Genevrières 1998, alle hvide. Derefter Pinot Noir Dom St. Paul, Bourgogne Rouge begge 1998 derefter videre til Bourgogne Hautes cotes de Beaune 1997, Nuits st. George fra Thomas Moillard, Pommard Epenots 1 cru, dom de la Viorne, og fordi vi var så interesserede Corton Charlemagne 1997, Bonne-Mares 1998 Grand Echezeaux., Romanee-st. Vivant. Det var en dejlig smagning. Udenfor var der politi razzia med balloner, men vi havde ren samvittighed, vi skulle med bussen.

På grund af indkøb blev vi en del forsinket og da der var vejarbejde på RN 74 var det om at komme hjem - klæde om - og af sted i en fart. Fordi aftensmåltidet skulle foregå på restaurant Losset i Flagey Echezeaux. Kun 15 minutter forsinket nåede vi restaurationen, hvor vi blev bænket i det samme lokale som ved sidste besøg i 1998. Losset er jo et lokalt spisested ikke gearet til store selskaber, så man havde som sidst indkaldt venner til hjælp når 27 personer kommer på en gang Middagen bestod af:

Tartare de magrets fume aux confits d’échalotes, petite salade

Mousseline de sandre au lard crème de langoustines

Sorbet pommes vertes de framboises

Fromages

Desserts        

Maden ***** Betjening ***

Omkring midnat var det tid at bryde op og køre til Beaune. Op tidligt næste dag. Af sted til Dom. Dubreuil-Fontaine hvor Christine ventede os. Derefter videre til smagelokalet, hvor smagningen startede. Vi lagde ud med Pernard Vegelesses 1997. Derefter en smagning af: Pernard Vegelesses Clos Berhet 1998. Den næste var Corton Charlemange 1997. Videre til det røde hvor vi lage ud med Savigny-les-Beaune 1997 Les Vegelesses - 1997 Aloxe Corton og i grand cru afdelingen var der så Corton Clos de Roy 1997 samt Corton Perriere 1996. Flotte vine. Fra Pernard Vegelesses til Volnay er der et pænt stykke.

Da indkøbene var overstået havde bussemanden John travlt. Vi nåede til Volnay - næsten til tiden. Og vi blev modtaget af M. Lafarce som bød os indenfor. Vi forsatte direkte til kælderen, som er stor og meget gammel. En del af kælderen er fra 1200 tallet. Hans søn og svigerdatter kom ned i kælderen og deltog i smagningen. Der blev smagt: 1998 Bourgogne Aligote, Meursault kommunevin, Bourgogne Village samt Volnay. De tre sidste vine fra 1997. Det var nu blevet spisetid igen. Denne gang skulle vi til Auberge des Vignes. Bordet stod klart, så vi kunne sætte os til det med det samme. Auberge des Vignes er en ”landevejskro” som ligger ved RN 74. Madame havde fået barn slut i 1999, så der var barnegråd mellem serveringen Vi fik.:

Persillé de lapin et doucette à l’huile de noisette et pignons de pin grillés

Poêlé d’onglet charolais, jus de veau, à la purée d’oignons blancs confit et graines moutarde

Plateau dé fromages

Assortiment de desserts

Maden ***     Betjening ****

Det sidste besøg denne dag blev hos Capitain-Gagnerot. Thorlik Nellemann, den danske importør, forklarede om domainet og om deres “Ladoix-vine”. Vi kom ind på domainet og fortsatte til kælderen i et hæsblæsende tempo. Der var noget vi skulle have overstået. Michel kom og præsenterede sine vine i et hurtigt tempo. Vi smagte: Ladoix 1997, Ladoix Village 1997, Ladroix 1 cru 1997, Aloxe-Corton 1 cru, Aloxe-Corton 1996, Corton 1996, Corton 1995 og vi fortsatte derefter på de hvide vine hvor vi smagt fadprøve af Corton-Carlemange, efterfulgt af den samme vin i årgang 1998. Besøget endte med at Michel Capitain sang en “farvelsang” for os. Op på kontoret for at købe flasker og derefter ind i bussen og så hjem på hotellet.

Det var et virkeligt godt besøg. Hvis vi skulle drikke alt hvad vi fik, var vi kommet ret beruset ud derfra. Det var et par hårde dage. Lørdag var den sidste hele dag i Beaune. Der var afgang klokken 8.40 og turen gik endnu engang til Pernard Vergelesses hvor besøget var på Dom. Rapet. Vi havde selvfølgelig valgt det vinhus som lå længst væk fra bussen og næsten oppe på toppen af Cortonhøjen. Vi blev budt velkommen og med de samme vist ned i kælderen. I modsætning til andre kældre hvor flaskerne lå i kager af mugsvampe var her forbavsende rent. Ejeren fortalte om huset og deres vinmarker, og vi fik lov at smage: Aligote 98, Pernard Vergelesses 1 cru 98. Corton Charlemagne 98 alle hvide. Derefter til Pernard Vergelesses Village 98, Les Vergelesses 1 cru 97, Aloxe-Corton, ville vigne 97, Pernard Vergelesses Les Vergelesses 98, Corton Les Pougets 97 og vi sluttede af med Pernard Vergelessets 1985. Med hensyn til den vidste vin kom den selvfølgelig blindt, og væddemålet var at dem der ville gætte og ikke kunne skulle ned og arbejde til vinhøsten. Da vinen ikke blev gættet ser dom Rapet frem til et arbejdsbesøg til efteråret.

Så skulle vi til turens sidste smagning. Det var hos Jean Marc Boillot i Pommard. Han modtog os i kælderen, fortalte om sin måde og lave vin på bl.a. om hvordan han altid filtrerede sine vine, og hvordan han foragtede sine kolleger som skrev på etiketten ”non filtre” men alligevel filtrerede vinene. Hos ham smagte vi: Bourgogne Blanc 98, Puligny Montrachet Village 98, Og Puligny Montrachet ”Refrent”1.cru 98. I den røde afdeling fik vi  tre styk Volnay Rouchere 1 cru i årgangene 1997, 1996, 1993. Det var så den sidste smagning i denne omgang,  regnede vi med, men bestyrelsen havde noget i baghånden godt hjulpet af Steen V. Men først skulle vi have det ”sidste måltid” sammen på restaurant Morillon i Beaune. Selskabet har før spist på denne dejlige restaurant, som ligger centralt i Beaune. Vi skulle have:

Amuse bouche

Jeunes épinards en salade, cours d’artichaut poêle, langoustines aiguillettes de pigeonneau, émince de foie gras de canard, vinaigre balsamique

Turbot en millefeuille d’épinards au coulis de homard

Agneau de lait des Pyrénées, galette de pommes de terre aux truffes

Les fromages affines

L’assiette de desserts et mignardises

Maden ***     Betjening *

Men denne gang kiksede alt. Og undertegnede var blandt de uheldige. Den første vin havde prop. Når tjeneren gik forbi vores bord rev han stikket ud af lampen, op til flere gange. De serverede en vin med prop, som 8 personer afviste, men som vintjeneren påstod, var ok. De ”glemte” at servere en halv flaske hvidvin til forretten (vi kunne selvfølgelig selv havde rejst os op og hentet den, men på et spisested som dette…) De serverede lammefilet til halvdelen af bordet og lammekølle med en sej fedtkant på til den anden halvdel og sidst men ikke mindst så skænkede vintjeneren et andet bords vin i vores glas. Alt dette selv om Madame talte dunder til overtjener og kok, (som er hendes arme mand) så det var en stor skuffelse. Voila fremover hedder det cirkus Morillon i Beaune. Selv den gratis Fine/Mare som hun gav os kunne ikke slukke den skuffelse der havde bredt sig efter dette besøg.

Den næste dag var det tidligt op og ned til spisning på hotellet hvor der skulle pakkes bus. Denne gang skuffede selskabet endnu en gang. DER VAR KUN KØBT CA. 1000 Flasker. Vi som troede at der endnu engang skulle sættes rekord. Der må have været mere bagage med denne gang, da der var fyldt helt op i bussens bagagerum. For at forkorte køreturen lidt havde man valgt at afholde en smagning i bussen på vejen hjem. Dette var en smagning af vine fra Louis Jardot. Denne smagning bestod af 8 vine fra Cote de Beaune og blev fordelt over søndag og mandag. Vi kørte fra Beaune i øsende regnvejr men nåede Alsfelt i lummerhede. Den aften fik vi vores SCHNITZEL som vi havde ventet på hele turen i tålmodighed. Vi kunne tilfredse forlade Alsfelt om morgenen og nåede Sjælør station klokken ca. 17.30 Turen var gennemført endnu en gang.   

 

2001


1999-smagning 30. november 2001

Torben Sørensen

Det lader til at Bourgogneselskabets medlemmer har forelsket sig i smagninger med tre sæt vine; i år har stort set alle smagninger endt på dette tal som jo altså svarer til ca. 36 deltagere.

1999-smagningen var ingen undtagelse – 33 medlemmer mødte frem til en bred smagning af årgangen.

Især årgangssmagningerne er karakteriseret ved mange forskellige producenter. Igen holdt vi fast i traditionerne idet der var 11 vine fra 11 producenter!

Jan Tjørnlund introducerede årgangen som der generelt er 100 % tilfredshed med over hele linjen fra Clive Coates over Parker til "The Wine Spektater. "Generelt berømmes de røde mest; de hvide er generelt også gode, men der sættes spørgsmål ved om ikke der flere steder er blevet produceret for store mængder Chardonnay.

Det er – for at komme med en samlet vurdering – problemet: Nogle steder er der ganske enkelt blevet produceret for meget hvilket har givet en spinklere vin end godt er.

Fra Bourgogneselskabets side mener vi at kende producenterne godt nok til at undgå dette problem, men dommens dag er jo den fælles smagning med efterfølgende diskussion.

Der blev lagt ud med tre hvide vine: Saint-Aubin 1. cru "Les Murgers de Dent de Chien" fra dom. Hubert Lamy, Chablis Gr. Cru "Les Clos" fra Louis Michel og Corton Charlemagne Gr. Cru fra Capitain Gagnerot.

Den første havde en flot næse med eksotisk frugt/kiwi aroma. Der var en del fedme i vores flaske som nogle tog som udtryk for at gæringen stoppes før helt færdiggæret således at der bliver en støre mængde restsukker tilbage. Nummer to var initialt ret lukket med en smule citrus. God, adstringerende syre. Ren og lækker men skal lige ligge et par år.

Corton Charlemagne havde initialt noget brændt gummi i næsen – dette forsvandt efterhånden. Her var noget flaskevariation, men generelt var den lige nu lidt skuffende. Selskabet havde smagt den fra fad på sidste påske tur og dengang var den sublim. Den skal formentlig blot ligge nogle år for at komme igen.

Så gik vi over til de røde. De første tre var Auxey-Duresses 1. cru Dom. Comte Armand, Pommard village fra dom. Jean-Luc Joillot og Morey-Saint-Denis.

Her fandt vi den første mørk violet af farve med alkohol og mørke bær i næsen. Smagen var præget af moderate mængder tanin – der var en temmelig tør slutning og spørgsmålet er om der er nok frugt i vinen? Den næste havde strejf af fad og masser af frugt i næsen. Den udviklede sig i glasset og blev rundere efter nogle minutter. Den tredje fra Morey var noget lysere end de to andre. Næsen var mere domineret af røde end af mørke bær og vinen var generelt noget let i det. Den blev vurderet drikkeklar fra nu og højst et par år.

Så fulgte Morey-Saint-Denis 1. cru "La Riotte fra dom. Perrot-Minot, Nuits Saint Georges 1. cru "Clos de Porrets fra dom. Henri Gouges og Gevrey Chambertin 1. cru "Clos Saint Jacques fra dom. J-M Fourrier.

Alle tre første cru vine klarede sig godt. Den første var moderat mørk med en fin næse præget af lidt fad, røde frugter med et strejf af solbær. Smagen havde god, moden tanin med en lækker frugt og en flot syre. Gem 2-6 år. Henri Gouges havde lavet en dyb violet vin fra sin monopol mark. Umiddelbart lukket, men senere lidt kirsebær. Gode, fede og lækre taniner. Fylder god i munden og ligger godt i maven. Fourrier var sidste producent i denne serie. Her var lavet en lidt lysere vin der initialt var åben med kirsebær/hindbær men som derefter lukkede helt til. Der var en meget, meget god balance og en lækker smag med god frugt som lovede en flot holdbarhed.

Slutteligen kom to Grand Cru vine. Corton Renardes fra dom. Maillard og Echezeaux fra dom. Jacques Cacheux. Den første var meget dyb violet. Masser af fad i næsen – ikke så skarp som den kan være og den åbnede sig en smule efter lidt tid. Smagen var forbavsende kort. Der var ganske betydelig flaske variation og ved de andre borde havde de selvfølgelig fået bedre flasker end Deres ydmyge referent fik at smage!

Echezeaux var præget af fad, alkohol og solbær for at sige det kort. Vinen var nemlig ganske lukket om end den gav mere fra sig end den forrige. Der kom langsomt lidt længde på smagen og den gode balance mellem frugtsyre og behagelig sødme/fad lovede et langt liv. Skal ikke røres de næste 5-6 år og vil ikke have svært ved at ligge 10.  

     

Smagning af vin fra Clos de Vougeot d. 26. oktober 2001
v/Søren Thorhauge

Det vækker altid en vis interesse, når Bourgogneselskabet byder velkomme til smagning af nogle af distriktets lokomotiver i form af Grand Cru'er. Denne smagning havde da også samlet 35 medlemmer, der alle forventede store vinøse oplevelser.

Clos de Vougeot er en kontroversiel mark, da visse dele af marken objektivt set ikke giver er egnet til at vin af grand cru-kvalitet. Dette gælder specielt den nederste del af marken.

Et heldigt asen i bestyrelsen havde lige været i distriktet, hvorfor vi kunne præsentere vine, som ellers ikke er findes på det danske marked. Nogle af disse vine skulle vise sig at være særdeles interessante bekendtskaber, men mere herom senere.

Det var lykkedes at fremskaffe 8 vine til smagningen. Årgangene 1997 – 1999 var dækket. Det kunne også have været interessant med mere modne vine. Der ville være bedre mulighed for at bedømme lagringspotentialet, men de erfarne smagere var alle enige om, at der lå et meget stort potentiale gemt i disse vine.

Arrangementet blev introduceret af Torben, der bl.a. fortalte at terroir er jo normalt det, der giver en appellations vine kendetegn. Billedet er ikke så entydigt i Clos de Vougeot. At den betragtes som en samlet grand cru, ligger skal sandsynligvis begrundes i historiske facts. Tungt ler i bunden af marken (rødbede-jorden) der burde give status på village-niveau. En første Cru på midten og den egentlige grand cru Clos de Vougeot på toppen af marken. Det kan i visse tilfælde være forbundet med behov for megen studéren for at finde ud af hvilke parceller, der hører sammen med de enkelte dyrkere, og billedet er ikke statisk.

Smagningen blev indledt med 2 vine fra 1997. Først en vin fra Jean Grivot sammen med en "Chateau de la Tour" vielles vigne. Grivots vin var pænt mørk i farven med en anelse brunt i kanten. Duften var frugtig hen i retningen af røde bær. Der var ikke megen antydning af vanilje i duften. Der var god frugt i vinen, men den blev afrundet af en bitter finish, der nok afslørede nogle af svaghederne i årgang 1997. Chateau de la Tour var mørkere i farven. Duften var mere hen imod de sødligere frugter med et strejf af tobak og en smule tjære. Smagen kan bedst karakteriseres som frugtig med et strejf vanilje. Smagen blev afrundet med en nogen syre. Eftersmagen var dog for kort for en vin på dette niveau. Priserne for de to vine ligger i Bourgogne omkring de kr. 500,-.

Vi bevægede os herefter op til årgang 1998.

Denne årgang har også fået lidt blandede anmeldelser. Selskabets smagning af årgangen i foråret gav ikke nogen forklaring på, hvorfor der er bekymring for årgangens generelle kvalitetsniveau. De gode producenter laver sjældent dårlig vin.

J.-J. Counferon og Michel Gros fik i dette sæt lov til at bevise, at disse negative forudsigelserne ikke altid holder.

Counferons vin havde en lidt lys farve. Duften var utroligt lækker med megen sødme, man kunne tydeligt fornemme kirsebær, hindbær og brombær. Som altid er vine fra dette domaine meget velkomponerede med god balance og finesse. Eftersmagen ville næsten ikke slutte. Mums for kendere.

Michel Gros vin var en smule mørkere end den forudgående. Også her var der meget god frugt i duften. Duften skal næsten masseres ud af vinen, men tålmodigheden blev rigeligt belønnet. Smagen må have fornøjet Parker, der var megen koncentreret frugt og en dybde og intensitet i vinen, som jeg vil erindre i lang tid. Eftersmagen bekræftede dette indtryk. Vinen er købt i Danmark for kr. 549,00.

Herefter blev der lejlighed til at smage samme vin i to årgange. 1997 og 1999 fra Gros Freres et Soeur. Vinens navn "le Musigni" leder tanken hen på en placering op mod mod den berømte mark med med samme navn. 1997’eren var en smule lys i farven. Duften havde noget af det, som jeg især synes godt om i røde bourgogner: kål, stald og andre animalske indtryk. Smagen levede dog ikke helt op til duften. På tungen virkede vinen lidt tynd. Den var tillige spids på grund af et højt syreindhold, der ikke var tilstrækkeligt afbalanceret af frugt. Denne vin skal nydes gennem næsen og ikke med munden.

1999’ere var meget meget mørkere end den forudgående. Duften var noget lukket, men man fornemmer, at der ligger meget frugt der bare skal have tid, før den bliver lukket ud. Smagen var der ikke noget at sige til, masser af frugt og en god afbalanceret syre afrundet med sødlig vanilje. Eftersmagen var meget lang med god frugt. Mine fordommene om disse to årgange blev bekræftet af disse vine. Prisen for begge vine i Bourgogne ligger på ca. Dkk. 350,00. Det må siges at være et kup for denne vin.

Den næste vin var et nyt bekendtskab i selskabets regi. Det er første gang vi skulle smage en vin fra Boisset i selskabet. Vinen kom da heller ikke med firmaets etiket. I stedet kunne man læse Domaine de la Vougeraie. Dette domaine består af nogle af de mest fremragende appellationer, som Boisset har opkøbt i de seneste år. Læg så hertil at domainet har headhuntet en god ven af Bourgogneselskabet, Pascal Marchand fra Domaine de Comte Armand, som ansvarlig for produktionen. Det lover godt. Vinen – fra 1999 - levede også op til forventningerne. Farven var meget intens. Duften indeholdte gode animalske elementer, såsom stald og andre landlige indtryk. Smagen var utroligt koncentreret, med megen god frugt og vel aftenens vel bedste eftersmag. Prisen i Bourgogne på ca. Dkk. 390,00 kan godt forsvares. Stor vin. Det bliver spændende at følge dette domaine. Jeg håber, der kommer en dansk importør til Pascals nye domaine.

Afslutningsvis skulle vi smage Jean Tardy’s 1999’er. Vinene står øverst på marken i den del, der støder op til Grand Eschezeaux. Stokkene er alle over 40 år gamle. Dette kunne også ses i farven, der var meget intens, næsten ikke til at se igennem. Duften virkede endnu meget lukket, men vil garanteret kunne belønne den tålmodige. Smagen indeholdte megen frugt og det virkede som om vinen var i god balance. Eftersmagen var lang. Jeg vil gerne smage denne vin igen om nogle år, men prisen på dkk. 750,- forhindrer nok, at der kommer mange flasker i min kælder.

Der var gennemgående tilfredshed med det smagte, da smagningen blev drøftet hen over maden fra den afsluttende buffet. Det er heller ikke hver dag, der er mulighed for at smage så mange af de bedste vine fra Bourgogne.

 

  Smagning Sydafrika – Bourgogne 28.september 2001

Af Palle B. Hansen

Det var den første smagning efter sommerferien. Det havde været en varm sommer og det var flere måneder siden at vi sidst havde været samlet til smagning. Foruden denne smagningen var der auktion over vores vinlager, som på grund af manglende auktion sidste år (der var der ikke vin nok) var blevet rimeligt stort. En del af vinene var købt i Bourgogne, og kunne derfor ikke returneres uden for mange udgifter for selskabet (jeg tilbød at køre til Beaune på selskabets regning – men afslået).

En af fordelene ved en blindsmagning er at vinene ikke har et navn, men kun et nummer så derfor er det jo forholdsvis nemt at skrive et referat, man kan blot skrive at vin nummer 3a var bedre end 3b, i stedet for alle de lange navne. Men den går vist ikke.

Næstformanden bød velkommen og fortalte kort om smagningen, inden han lod ordet gå videre til Jonas Laulund fra Vinslottet i Greve. Jonas fortalte om Sydafrika og deres vinproduktion samt om vinhuse i området. Det var en kort tale, da Jonas havde fået mundkurv på for ikke at fortælle om de vine vi skulle smage. Smagningen jo var blind, og med præmie, så det gjaldt om at vinene blev ved med at være anonyme.

Vi begyndte så med at smage de hvide vine. 1a var en 1999 Saint Romain fra Ambroise til kr. 125,- mod 1b som var en Mission Vade Chardonnay 1999, hvor prisen var 120,- Den første havde en pæn let gylden farve. Var pæn og klar. Duften var behagelig, typisk Chardonnay, med masser af blomster. Af en vin i denne prisklasse havde den en god fylde og fedme. En dejlig behagelig vin. Nummer 2 var en del mørkere i den gyldne farve. Havde også den dejlig duft som Chardonnay er så kendt for. Men smagen var knap så "fed" og den havde samtidig en anelse sødme i eftersmagen. Begge vine dejlige repræsentanter for Chardonnay-druen.

Videre til 2a samt 2b. Igen var den første en Saint Aubin 1999 fra Lamy pris 193,-. Sydafrikaneren kom denne gang fra Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat", pris 120,-. For 2a’s vedkommende var det igen en lys gylden vin, med samme tydelige duft af den føromtalte drue. Fedmemæssig var den dog en del lettere end den første. 2b havde en endnu mørkere gylden farve. Igen denne lette sødme som åbenbart kendertegner de sydafrikanske Chardonnay’er. Min sidemand Jonas mente den havde en lille "skævhed", hvad jeg dog ikke selv mente, men begge vine var dejlige vine. De fire første vine var alle gode vine.

Se så skete der det at der var auktion over vinlageret. Dette kan ikke beskrives, men det skal opleves. Men alle flaskerne blev dog solgt.

Efter "rovdyrenes fodringstid" fortsatte vi så med smagningen. Vi var nu nået til de røde. De første to var 3a 1998 Savigny les Beaune fra A.F.Gros, pris kr.175,- som skulle op i mod 3b 1999 Galpin Peak fra Bouchard/Finlayson pris 150,. Min egen vurdering af 3a var skuffende. Den lette lyse pinotfarve var da i vinen, men jeg syntes den var svær at lokke nogen duft ud af. Smagen havde en også en let bitterhed, som jeg ikke syntes hørte hjemme der, men ellers syntes jeg ikke der var meget ved denne vin. Hvorimod 3b som var lidt mørkere i farven havde en behagelig duft som kom en i møde bare man løftede glasset. Der var også mere balance i denne vin end i franskmanden, så alt i alt syntes jeg at Sydafrika vandt klart her. Det var i alt fald en god oplevelse.

Videre til 4a og 4 b, som var synonymer for 1998 Volnay fra Monnot i Bourgogne mod Galpin Peak 1997 igen fra Bouchard/Finlayson. Priserne på ovennævnte vine er kr. 185,- mod kr.150,-. Jeg har altid godt kunne lide Volnay – Pommard vine, så på den måde er det svært at skrive negativt om disse vine. Det er da heller ikke nødvendigt denne gang, da det var to flotte vine der kom op mod hinanden. Volnay’en havde en dejlig duft hvor der gemte sig både skovbund, modne bær og vanilje i. Smagen var også helt perfekt. Det var en flot vin. Men 4b var også flot. Den havde en pragtfuld rød farve og en duft der var knap så nuanceret som 4a, men med tydelig henvisning af modne bær. Begge vinene var virkelig flotte.

Vi skulle nu slutte af med 5a og 5b. her havde man gemt 1995 Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat" til kr. 150,- (Den er totalt udsolgt) i mod imod 1993 Gevrey Chambertin fra Dominique Laurent " Vielles Vignes" til kr. 600,-. Begge fra Vinslottet. Begge vine var mørke og tætte. Begge vine havde volumen og muskler. Der var to års forskel på disse vine. Der var alligevel en forskel på vinene. Igen kom spørgsmålet frem. Er man frankofil og holder på at kun Frankrig kan lave vin, eller kan andre lande også være med. Jeg fandt min personlige favorit mellem disse to vine, og det har andre også gjort.

Der var udformet en tipskupon, og man skulle nu finde en vinder. Tre af medlemmerne havde det samme tal 8 rigtige. Det blev derefter afgjort med et spørgsmål fra næstformanden, hvorefter man fandt en klar vinder.

Smagningen sluttede med de sædvanlige kommentarer om at vinene havde været udrikkelige o.s.v. – bemærkninger der kommer efter alle smagninger. Vi ved jo alle at ikke alle medlemmerne har den samme smag. Gudskelov for det.

Vi manglede en generel kommentar om "hvad lærte vi af denne smagning?" Men på daværende tidspunkt skulle alle hente deres vin ved auktionsbordet, så det blev helt opgivet.

Mit eget synspunkt var – Sydafrika kan skam godt lave vine som står mål med Bourgogne. Og for tiden er deres priser meget mere venlige. Så derfor tak til Vinslottet og Jonas for at være med til at arrangere denne smagning.

 

 

1998 – en årgang du bør have i kælderen !
Referent Steen H. Rasmussen

Sølle 24 medlemmer af Bourgogneselskabet havde fredag den 16. marts 2001 fundet vej til vores årlige ”Vintage”smagning. Mange medlemmer havde nok (desværre for dem selv) på forhånd bortdømt denne årgang helt, fordi de havde læst Robert Parkers - helt forfejlede - kritik af netop 1998-årgangen.

MEN de 24 fremmødte medlemmer kunne ved selvsmag konstatere, at de til smagningen udvalgte 1998-vine var fantastisk gode både hvad angår hvide- og rødvine. Smagningens konklusion var da også: køb godt ind af denne (desværre) undervurderede årgang, der i stil minder meget om 1985, samt ikke mindst: stol på dine egne smagsløg og lyt ikke blindt til ”Vinguruerne” !

Smagningen blev indledt med 3 hvidvine : Hubert Lamy, Saint-Aubin, Les Murgers de Dents de Chien (199,- Theis Vine),Marc Morey, Chassagne-Montrachet, Chenevottes (199,- Vinrosen)og Marc Colin, Meursault Charmes (290,- Wein Art). Alle tre vine fremstod med flot syre/frugt balance med strejf at cirtus/lime. Specielt Lamy og Mareys vine havde let ege-præg. Morey’s vin var nok den bedste men Lamy leverede et (relativt set) flot kvalitet/prisforhold. 

Aftenens første røde sæt bestod af Tollot-Beaut, Savigny-les-Beaune, Lavieres (180,- Vinrosen), Domaine Arlot, Beaune, Greves (182,- Vinrosen) og Roblet Monnot, Volnay, Brouillards (159,00 Bourgogne Vinimport). De to Beaune-vine var gode med lækker PN-næse domineret af mørk frugt, hvorimod Volnayen var mere lukket og præget af sødmefuld frugt. Smagen for de to Beauner var domineret af lægger moden frugt og Tollot-Beaut fremstod feminin/elegant i stien hvor l’Arlot var mere maskulin med lakrids/eg i finalen. Volanyen var den kraftigste af alle: en fed, muskuløs, massiv vin med sveske/(over)moden frugt og tannin i finalen – ikke just en prototype på kommunens finnesse og elegance.

Andet sæt bestod af to Chambolle-Musigny-vine: Jean Tardy, Chambolle-Musigny, Les Athets (259,- Erik Sørensen) og Bertheau, Chambolle-Musigny, Amoureuses (470,- La Domaine).

Tardys vine var lidt problematiske med 2 skæve flasker men vinen ved vores bord var OK præget af muld/jord i næsen (?) og smagen domineret af violer, lækker PN og blå/sort frugt, bløde og modne tanniner. En vin der var svær at blive klog på: var den OK eller en smule ”halvskæv” (ligesom en del af selskabets medlemmer på dette tidspunkt). Les Amoureuses derimod fejlede intet og var (for mig) aftenens vin: utrolig kompleks næse med masser af moden frugt og muld, smagen utrolig lækker og kompleks, med muld, eg , viol, roser og en LANG herlig eftersmag – mums for kendere !.

Aftenens sidste Grand Cru-sæt bestod af Bertrand Ambroise, Clos Vougeot (395,- La Domaine) og Damoy, Chapelle Chambertin, (500,- Theis). To herlige vine der i duft fremstod med masser af lækker kompleks frugt, kirsebær, muld og lakrids. Vougeot’en var desuden tæt i strukturen med tannin og mørk powerfuld frugt og let eg i smagen – en vin med lagringspotentiale. Chapelle Chambertinen var også utrolig lækker med tonsvis af saftig moden frugt, forførende lækker og kompleks smag og en vin i næsten perfekt balance – en utrolig nydelse !

Summa summarum: en herlig vinaften der viste, at 1998 ikke sådan blot kan ignoreres! 

 

 

Referat fra Le Domaine smagning den 18. maj 2001.

Af Jan Tjørnelund

Evy Halling indledte med historien bag hendes overtagelse af Le Domaine den 1. maj 1998 og flytningen af forretningen fra Roskilde den 18. august 2000 til de nyistandsatte og meget flotte lokaler på Frederiksberg, hvor det allerede kniber lidt med pladsen, da hun havde været så heldig at beholde alle de gode producenter fra de forrige ejere af Le Domaine, samtidig med at det var lykkedes at få flere gode producenter i stalden, og at årgangene 1998 og 1999 var fremragende i Rhône med rimelige mængder, ligesom 1999 i Bourgogne var en super årgang med en rimelig stor mængde.

Så fik vi lidt vin i glassene; - første sæt var 2 hvidvine: en Pouilly-Fuissé Terroir de Vergisson 1998 fra Domaine Merlin og en Meursault Poruzot Premier Cru 1997 fra Domaine Remi Jobard. Den første vin, der har ligget på 60% nye fade, havde en flot frugt og tydeligt egetræ; dog uden at kamme over. Domaine Merlin, som Evy har fået anbefalet af Comtes Lafon, er både domaine og négociant, og ligger i La Roche-Vineuse i Macon, hvor de har bygget nye, meget flotte kældre, og hvor producenten er en stor personlighed med et stort engagement. Måske en ide til vores næste tur til Bourgogne i 2002? Pris: DKK 165,00. Meursault’en fra Remi Jobard, der er én af de nye stjerner i Meursault og producerer ca. 30.000 flasker pr. år, var en typisk Meursault med lidt nødder; - en flot stilig vin med en rigtig god balance. Pris: DKK 290,00. Begge vine var flotte og drikkemodne.

Andet sæt var også to hvidvine: en Morey-Saint Denis, Clos des Monts Luisants, Premier Cru 1996 fra Domaine Ponsot og en Chassagne-Montrachet, Caillerets, Premier Cru 1999 fra Domaine Ramonet. Ponsot’s vin var en lidt atypisk, hvid bourgogne, som er lavet af 70% Aligoté og 30% Chardonnay. Man undgår bevidst den malolaktiske gæring; det er kun sket én gang i de sidste 40 år, at vinen har gennemgået den malolaktiske gæring. Vinen var præget af citron/grapefrugt; men var dog alligevel i fin balance; - nogle mente, at der var noget øl over bouquet’en! Vinen var egentlig en fejlforsendelse fra Domaine Ponsot: det skulle have været årgang 1997; men tak for det, en spændende og lidt anderledes vin. Pris: DKK 280,00. Domaine Ramonet’s vin var noget lukket; men havde masser af stof og spændende nuancer, - en vin, der virkelig vil udvikle sig de kommende år og helt sikkert blive en virkelig stor vin. Vinene fra Domaine Ramonet er de eneste, Le Domaine ikke køber direkte hos producenten; men som købes hos caveau’en i Chassagne-Montrachet, hvor Evy har mødt familien Ramonet; men endnu ikke har besøgt domainet. Pris: DKK 340,00.

Så var det blevet tid til at smage rødvinene, og vi startede med en Bourgogne Clos Prieur 1999 fra Domaine Lecheneaut og en Givry Pied de Chaume 1999 fra Domaine Joblot. Clos Prieur kommer fra kommunen Vougeot, - en rigtig flot ”Bourgogne” med fin frugt og pæn balance, som smager godt allerede nu. Pris: DKK 98,00. Pied de Chaume, som er på vej til at blive en Premier Cru var mere lukket, dog med mere dybde og noget mere præget af tanniner. Den skal nok bare lige have et par år til, igen en flot vin. Pris: DKK 105,00.

Så var vi kommet til to vine fra Savigny-les-Beaune: først en Les Serpentiers Premier Cru 1997 fra Domaine Ecard og en Lavières Premier Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut . Vinen fra Domaine Ecard var en typisk bourgognevin: let moden med lidt sødme og en smag af kirsebær – en rigtig typisk Savigny.  Domaine Ecard producerer ca. 50.000 flasker pr. år . Pris: DKK 190,00. Tollot-Beaut’s vin var præget af ny eg; men også en masse friske bær og med mange spændende krydderier, - hvilken herlig vin, når den om 2-3 år er kommet i fuld balance. Men nok ikke en typisk vin fra Savigny. Tollots-Beaut’s vine er i 1999 helt fantastiske med en meget stor koncentration. Pris: DKK 170,00.

Evy kunne oplyse, at Lise-Lotte, som Bourgogneselskabet mødte på sin sidste påske tur i 2000, har sagt op hos Tollot-Beaut, da hendes mand er blevet syg, og hun derfor skal hjælpe ham med at producere hans vine.

Så blev der serveret en ”single”: en Gevrey-Chambertin 1993 fra Domaine Serafin, - her var en enkelt skæv flaske. Vinen var pænt moden og i en fin balance, både i bouquet og smag og med en vis tørhed i munden. Som altid fra Serafin en flot vin. Pris: DKK 265,00.

Så var vi kommet til aftenens finale: en Corton-Bressandes Grand Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut og en Clos de Vougeot Grand Cru 1999 fra Domaine Ambroise. Corton-Bressandes var endnu et bevis på den formidable årgang 1999 hos Tollot-Beaut: en vin med virkelig race og rygrad, meget koncentreret og fyldig, med virkelig mange nuancer. Pris: DKK 360,00.

Clos de Vougeot’en var noget sværere at have med at gøre, meget lukket og  præget af tanninerne, var måske lidt vulgær – måske noget oversøisk. En vin, der var meget svær at bedømme på nuværende tidspunkt; men måske man om nogle år  skulle prøve igen. Pris: DKK 395,00.

Som afslutning på smagningen blev der serveret en flaske Côte de Nuits Villages 1998 fra Domaine Ambroise til den lille buffet, da vi havde gennemført smagningen med op til 13 personer pr. flaske. Dette var absolut en god vin og værdig som punktum for en meget spændende smagning med nogle rigtig flotte vine og mange interessante, små historier fra Bourgogne fra en meget levende og fortællende Evy Halling.

 

 

Bonnes-Mares smagning d.- 19/1 2001

Torben Sørensen

Årets første smagning i januar måned er traditionelt en af de ”lidt bedre”

Vi har ved disse smagninger tidligere haft overskrifter som Chambertin og Romanée-Conti.

Denne gang var valget faldet på den navnkundige mark, Bonnes-Mares i Chambolle-Musigny (med den navnkundige afstikker til nabokommunen Morey-St-Denis.)

Med mere end 35 ejere af den i alt 15 ha store mark ved vi fra andre steder i Côte d'or at kvalitet vil svinge enormt fra domaine til domaine.

Ved smagning i Bourgogneselskabet havde vi valgt at præsentere 8 vine fra 7 domainer.

Takket være flere bestyrelsesmedlemmers ihærdige arbejde var disse vine skaffet til landet enten ved kontakt med eksportører i Beaune eller ved direkte indkøb på stedet.

Vi havde ved denne smagning som det efterhånden er sagt og skrevet mange gange været nødt til at bruge princippet med ”hele sæt”.

Der var hurtigt solgt tre sæt – 36 medlemmer havde friseret sig  og børstet alle deres tænder.

Vi lagde for med to vine fra 1998; Domaine Dujac og Domaine Bertheau.

Dujac er jo en gammel favorit hos mange i selskabet. Han anvender 100 % ny eg. Det var som forventet en ret dyb farve og en temmelig lukket næse – der kom lidt friske frugter og en mase eg i næsen, men den holdt meget på sine hemmeligheder. Smagen havde masser af moden tanin og en masse syre til at stå imod med. Det lovede rigtigt godt – om mange år…

Domaine Bertheau er ikke så kendt; det har ry for at være et noget forsømt drevet domaine. Man har i hvert fald tidligere solgt en hel del fra til negotienter. Der anvendes 10 % ny eg.

Vinen var mere udviklet i glasset; der var en flot farve og en meget delikat næse med blommer, lakrids og et ret let fadpræg. Smagen havde en virkelig lækker, lang finish; Balancen var helt i orden mellem syre og tanin. Forbavsende udviklet, men var på ingen måde færdig. Ville have godt af et par år mere. Der var samstemmende enighed om at den var rigtig god!

Dujac sælges af Vinrosen for kr. 750 og Domaine er forhandler af Bertheau til en pris af kr. 530.

Næste runde i smagningen var to vine fra årgang 1997. Den éne var fra Domaine Louis Jadot, den anden fra Domaine Drouhin-Laroze.

Jadot plejer jo ikke at skuffe og det var heller ikke tilfældet denne gang. Farven var dyb violet. Næsen initialt helt lukket, men som minutterne gik med en ganske langsom åbning; her kunne man primært registrere at Jadot som forventeligt bruger 100 % ny eg.. Smagen afslørede primært en rigtig flot syre og et løfte om at de heldige, der kan vente i mindst 10-15 år vil få en fremragende vinoplevelse.

Domaine Drouhin-Laroze er et domaine med næste 150 år på bagen. Det er særdeles velkendt på top-restaurationer i Frankrig, men ikke særligt kendt udenfor. Farven var lidt lysere end Jadot. Næsen var meget mere udviklet med intens modne mørke bær – blommer dominerede. Smagen var præget af tætpakket frugt – måske ikke så meget syre. Den var i rigtig god balance og kunne nydes fra nu og de næste 4-5 år. Det var i sandhed en god restaurationsvin!

Prisen på Jadot er omkring kr. 800 hos Millesime og Drouhin-Laroze var købt i Frankrig. Prisen ville blive omkring kr. 500 herhjemme.

De næste to vine fra samme domaine; J. F. Mugnier som jo også er en god bekendt af selskabet. Han har besøgt os og vi har besøgt ham på påsketure igennem årene. Han er kendt for sine nok mere elegante vine end de foregående producenter. Vi smagte hans Bonnes-Mares i årgang 1997 og 1993.

Hans vine er aldrig sort blæk – og hans Bonnes-Mares var de lyseste i smagningen – især 1997. Vi genfandt noget af det klassiske ”Mugnier”-præg i 1997 årgangen – elegant næse med blandt andet hindbær. Smagen var meget velafbalanceret og lækker. Efter lidt tid i glasset syntes jeg der kom lidt adstringerende toner med nogen tørhed. !993 havde en af de næser, vi plejer at kalde ”shit” med kål og noget tobak. Smagen var præget af sødme og fylde efterhånden som den stod i glasset. Er formentlig lukket ret meget ned for tiden, men den bliver fremragende om nogle år når den viser sit sande jeg.

Priserne er omkring kr. 750 for 1997 og kr. 800 for 1993 årgangen.

Den næste vin var Romuier´s 1995 Bonnes-Mares. Farven kan kun beskrives med ét ord; dyb! Næsen var meget delikat med skovbær/hindbær/jordbær og et elegant strejf af fad. Det var simpelt hen en meget stor vin fra et top domaine. Den har mange, mange år endnu foran sig. Prisen var aftenens topscorer med kr. 1000.

Som afslutning kom en ”chance-vin” I Cave St. Helene i Beaune var det lykkedes at finde en årgang 1977 fra domaine Clair-Däu. Det er en årgang som bestemt ikke er gået over i annalerne som noget at skrive hjem om. Prisen dernede havde da også kun været kr. 300.

Flaskerne blev båret andagtsfuldt ind; ingen ventede vel rigtigt noget af dem, men vi blev faktisk positivt overraskede. Farven var forventeligt fuldstændig moden orange. Lige efter åbningen var der en fin pinot-næse som dog kun holdt ganske kort. Smagen var faktisk vinøs! Der var stor flaskevariation mellem bordene, men ”min” flaske var én af de bedre og man kan kun ærgre sig over man ikke har en kasse fra den efterfølgende langt bedre vurderede årgang 1978 liggende i sin kælder, for det må virkelig være en fremragende vin – set i lyset af at den ydmyge årgang 1977 havde holdt så flot alligevel.

Sammenfattende var det en rigtig god smagning med store oplevelser – men til priser der desværre (eller måske heldigvis) begrænser de fleste af os fra et dagligt forbrug.  

   
Mercurey smagningen 23. februar 2001

Af Palle B. Hansen

Efter generalforsamlingen var overstået tog Bjarne sin vicekassererkasket af og bød velkommen til Mercurey smagningen. Som sædvanligt når det er Bjarne der er i smageudvalget, var der hentet viden frem fra fjern og nær, så vi begyndte med at høre om hele området, med jordbundsforhold, beskrivelse af vinene, både de røde og de hvide. Der fulgte også en vurdering om årgangene hvor vi fik af vide at rødvinene kunne ligge omkring 5-7 år  - de god 1. cru dog en 10 – 15 år. Hvid vinene regnede man dog med 3 - 4 år før de var drikkeklare. Og naturligvis var der også i Mercurey et vinbroderskab, med et langt flot navn.

Jordbundsforholdene (terroir) har den tommelfingerregel at områder med meget limsten/kalk giver kraftigere, mere rå vine imod mere lerholdige områder der gav generelt en blødere vin.

Derefter blev den første vin serveret. Den var hvid. Og den kom fra Dom. Michel Juillot. Det var en 1. cru ved navn Clos des Barraults fra 1995. Vi havde lige lært at hvidvinene var klar efter 3 – 4 år så, hvordan ville en 5½ år gammel flaske være. Vinen var let gylden, men flot og klar. Den havde en udpræget duft af Chardonnay, en let fedme, smagen meldte sig med en let sødme, let ristet, og der var både honning og let æble i smagen. Vinen var drikkeklar, og skulle drikkes nu. Den blev desværre serveret en smule for varm, men ellers en dejlig behagelig vin. Prisen var kr. 165,-. Selskabet havde besøgt domainet i 1998. Det lå inde midt inde i Mercurey by, og vi var kommet en halv time for sent til besøget, men det gjorde jo ikke vinen ringere.

Vi fik nu en trio af vine fra dom. De la croix Jacquelet som Faiveley også kalde sig i denne del af Bourgogne. Den første var en kommune vin ”La Framboisiére” 1998 samt de to 1. cru vine Clos des Myglands 1998 samt  Clos de la Roy 1997.  Alle tre var i den pæne lyse Pinotrøde farve. Farven var også det eneste de havde tilfælles. Kommunnevinen var nu lige til at gå til det var en behagelig ”lille” bourgogne der var velkommen til at blive sat på mit spisebord nu. Dens to halvbrødre var vine med mere krop og sjæl. Clos des Myglands havde p. t  en smule bitterhed i eftersmagen, måske en smule for meget syre? Hvorimod Clos de Roy var en vin der havde det den skulle have nu. En vin som kunne klare en del år i kælderen inden den blev sat frem. Årgangs forskellen mellem 1997 samt 1998 er ikke den helt store, men selvfølgelig kan eet år på flaske også betyde noget. Priserne for disse flasker var ” La Framboisiére” kr. 120,- Clos des Myglands kr. 138,- samt Clos de la Roy kr. 148,-,

Ifølge smageskemaet stod den nu på et potpourri af vine fra Dom.de Suremain de har flere 1.cru marker. Igen fik vi vinene som en trio nemlig La Bondue, Clos l’Evèque samt Dom Sazenay alle tre var årgang 1997. Se hvis vi skulle gå frem efter reglen, hvor jordbunden har betydning for vinen som vi lærte i starten af smagningen, så kunne man gå fra den ene mark til den anden og så tage gummistøvlerne af, for forskellen på dette domaine og Faiveley's var som dag og nat.  Kulørmæssigt var farven dog en smule mørkere på de første tre vine. Duften var behagelig og det samme var smagen. Mit personlige valg af disse tre vine var Sazenay, Bondue og l’Evèque. Alle vinene var drikkeklare, meget let kryddere. - Bevares vine der er i denne prisklasse, er jo ikke altid de mest spændene vine, men jeg syntes der manglede noget. Prisen var (i nævnte rækkefølge) kr. 99.- , 99,- og kr. 100.-. Vi rundede smagningen af med dom. de Sazenay i årgang 1996 samt 1995. der var stadig en smule 1997 tilbage i glasset (på opfordring) så vi kunne vertikal smage fra dette domaine. Det vin vi fik i årgang 1995, var syg, og erstatningen var ikke meget bedre, men det var absolut ingen stor fornøjelse. Den bedste årgang var 1996, vinen var stadig flot, og det var en fornøjelse at runde smagningen af med den. Priserne på det to sidste var kr. 139.- (samme pris)

Bourgogne er jo delt op flere områder (Nuits, Beaune o.s.v.) Vinene fra disse områder er jo også forskellig. Det er priserne jo også. Så selv om de gør hvad de kan i Côte Chalonaise, så er det ikke vin fra de gyldne skråninger. Det er jo også sjovt at se de to domainers måde at lave deres vine på. Typisk Bourgogne. Der er vin til de galvaniserede halse samt dem der vil have dem bløde og blide. 

 

Referat af generalforsamlingen i Bourgogneselskabet 2001

Sted: Menighedshuset

Dato: 23/1 2001

Ordstyrer: Christian Schwartzbach

Referent: Torben Sørensen

 1) Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach valgtes med akklamation.

Han indledte med at konstatere generelforsamlingens lovlighed.

 2) Formandens beretning:

Formanden, Eva Sørensen, indledte sin beretning med at fortælle at selskabet nu er 15 år gammelt.

År 2000 havde været et år med meget aktivitet; 7 smagninger var det blevet til foruden at selskabet for 5. gang kunne afholde en succesfyldt påsketur til Bourgogne.

Medlemstallet var stabilt på godt 100; helt præcist 107 medlemskaber hvilket er uforandret fra 1999.

Herefter gennemgik formanden årets smagninger.

Januar smagningen 2000 havde været årets ”luksus” smagning med emnet Charmes Chambertin.

Til generalforsamlingen havde emnet været Hautes Côtes i nyere årgange.

Umiddelbart før årets påsketur havde der været en årgangssmagning med emnet ”1997”

Påsketuren var den store opgave for bestyrelsen i det forgangne år; den havde på alle måder været vellykket, men der var naturligvis indhøstet erfaringer, der vil kunne forbedre fremtidige ture derned.

Efter påsketuren havde det været tid til en smagning af vine fra Domaine Michel Gros i Vosne-Romanée.

Efteråret bød på tre smagninger; En importørsmagning fra Vinrosen, en smagning af vine fra domaine Serafin og endelig en smagning af vine indkøbt på selskabets påsketur.

Formanden kunne fortælle at vi i år endeligt har gennemført omlægningen af den lille anretning efter smagningerne fra en platte på hvert bord til en buffet. Det har været en klar forbedring efter bestyrelsens mening.

I 2001 håber bestyrelsen på at få flere og flere medlemmer til at modtage invitationer til smagninger via e-mail. Der vil blive lagt materiale frem til smagningerne og medlemsbladet vil orientere nærmere. Baggrunden er at vi kan spare en del porto ved hjælp af dette.

Der vil i år blive lavet en uforpligtende undersøgelse af hvornår medlemmerne helst ser næste påsketur til Bourgogne. Valget står mellem 2002 og 2003.

Der vil til næste Bourgogne tur blive mulighed for at vælge mellem to hoteller. 

Der var ingen spørgsmål til beretningen, der godkendtes med akklamation.

 3) Regnskab

Foreningens kasserer, Søren Thorhauge, var desværre bortrejst på ferie og i stedet gennemgik næstformanden, Bjarne Andersen, regnskabet.

Regnskabet for år 2000 var meget tilfredsstillende! Der var et overskud på kr. 12.261.

De enkelte punkter i regnskabet blev gennemgået. Overskuddet er primært opstået fordi selskabets påsketur gav et overskud på kr. 7.415.

Grunden til dette var dels en gunstigere kurs end forudsat i budgettet for turen og dels at busselskabets regning for transport til og fra Bourgogne blev billigere end forudsat.

Selskabets egenkapital er nu oppe på kr. 59.668

Der var ingen spørgsmål til regnskabet, der blev godkendt med akklamation.

4) Fastlæggelse af kontingent:

Bestyrelsen foreslog uforandret kontingent på kr. 225. 

Dette blev godkendt 

5) Valg af bestyrelse og revisor:

Der var ingen forslag udover nuværende bestyrelse og revisor, der var villige til genvalg. 

Nuværende bestyrelse: Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Palle Hansen, Steen Rasmussen, Jan Tjørnlund og Torben Sørensen blev genvalgt med akklamation. 

Revisor Sven Erik Hansen blev genvalgt med akklamation.

6) Indkomne forslag:

Der var ingen indkomne forslag 

7) Eventuelt:

Fra salen blev bestyrelsen opfordret til at investere en del af egenkapitalen i vin til fremtidige smagninger.

Generalforsamlingen afsluttedes herefter idet ordstyreren takkede for god ro og orden.

Christian Schwartzbach, Dirigent 

Torben Sørensen, referent  

 

2002


Smagning af vine fra Dom. Robert Ampeau d. 18. oktober 2002

v/ Bjarne Andersen 

Dom. Robert Ampeau nyder stor anerkendelse, bl.a. i den internationale vinpresse. Der var derfor på forhånd stillet store forventninger til denne smagning. Og lad det være sagt med det samme, forventningerne blev ikke indfriet. I hvert fald ikke for 5-6 af smagningens vine, hvor der tillige var stor flaskevariation.

Indledningsvis blev Meursault Charmes smagt i to årgange, 1987 og 1985.

1987’eren fremstod initialt med et let svampet indtryk og fornemmelse af skovbund og muld i næsen, tenderende til det jordslåede, men udviklede også en nøddeagtig aroma. Vinene havde nogen fedme. Smagen var også lidt svampet og jordet, god fylde, men lidt kantet. Vinen blev ikke bedre af at stå i glasset, tværtimod. Måske en OK vin for årgangen, men efter min mening for gammel, og til 340 kr. alt for dyr. Drik op eller brug den i en god svamperet. 340 kr. 

Med 1985 forholdt det sig heldigvis anderledes. Måske aftenens bedste vin. Ren og klassisk næse med en intens duft af fersken. God fedme og integration med fadet. En ren koncentreret og knivskarp mineralsk smag med god syrestruktur. Virkede nærmest ungdommelig trods sine 17 år! Saftig og lang eftersmag. Kan sagtens gemme en årrække, men hvorfor egentlig det, den smager jo hammergodt nu. Men prisen på 523 kr. er ikke ligefrem lav. 

Så videre til et sæt bestående af tre årgange af Beaune Clos du Roi, 1992, 1991 og 1988.

1992’eren var let bitter med læderpræg, og virkede nærmest som brændt gummi i næsen. Lidt tobak, røg og marmelade (kogt frugt) kunne også spores. Tobak, orangeskal og svampe var hvad smagen bød på. ’Not for me’, som en kendt vinguru sikkert ville have sagt. 265 kr.

Det blev ikke meget bedre med 1991’eren. Sødme, varme, blomme var nogle af de indtryk der kom frem i næsen. Sødme (nærmest vammel), bitterhed var hvad vinen bød på i munden. Den samlede sig dog lidt i glasset, og blev en anelse mere tiltrækkende, men ikke meget. Heller ikke min kop te. 265 kr.

1988’eren var den bedste i dette sæt. Den havde udviklet lidt staldduft, som mange sætter pris på i en moden Bourgogne, inkl. undertegnede. Der var lidt svampeduft i næsen, men vinen var ellers ren og frisk med syltet jordbær og kaffe. Pæn saftighed i smagen og igen god frugt og fylde. Ikke nogen dårlig vin, men den vandt ikke i glasset, tværtimod. 300 kr.

Så var det tid til at smage fire årgange af Volnay Santenots. Først et sæt bestående af 1992 og 1988, dernæst 1979 og 1976. Sættet med 1992 og 1988 var bestemt heller ikke nogen stor oplevelse.

1992’eren virkede lidt brændt og varm, lidt hen af Beaune Clos du Roi i samme årgang, blot ikke så udtalt. Vinen fremstod dog også lidt uren og muldet. Varme, uren og muldet gik også igen i smagen sammen med en del syre og marmeladepræg. Blev mere sødmefuld, nærmest vammel som den stod i glasset. Kandidat til aftenens ringeste vin sammen med den anden 1992’er. 280 kr. 

Så var 1988 udgaven noget bedre. Udviklet med lidt stald og pæn intensitet, og i modsætning til 1988’eren ren i næsen. Pæn tæthed i smagen, god fylde og syre. Udviklede sig ikke så godt i glasset som Beaune Clos du Roi i samme årgang. 338 kr. 

Der var betænkelig miner forud for sættet med 1979 og 1976. Ville de være endnu ringere, og dermed medvirkende årsag til aldrig mere at smage Ampeau’s røde vine. Heldigvis forholdt det sig anderledes! To meget flotte vine, og trods alt et flot punktum på smagningen. 

Kaffe/mokka var nogle af de indtryk 1979’eren bød på i næsen. Dejlig landlig, når det er bedst. De samme indtryk gik igen i smagen. God fylde, lang eftersmag og en harmonisk vin. Flot. Drik nu. 493 kr.

Sidste vin var sammen med Meursault Charmes 1985 aftenens stjerner, tæt forfulgt af 1979’eren. 1976’eren bød på en tæt, nærmest lidt lukket næse med stor intensitet. Dejlig saftig i munden, ja nærmest ungdommelig og meget harmonisk. Måske lidt u-burgundisk, men ikke desto mindre en flot vin, der stadig kan gemmes. 565 kr. var prisen på denne vin.

Michel Ampeau overtog driften af domænet efter sin far i 1985, så man kan ikke undgå at få den tanke, at hans far var bedre til at lave vin (i hvert de røde), men det er trods alt et spinkelt grundlag at drage en generel konklusion på. Afslutningsvis kan man stille spørgsmålstegn ved Ampeau’s politik med først at frigive sine vine til salg, når de efter domænets mening er drikkemodne. Der er måske forskellig opfattelse af hvornår en Bourgogne er drikkemoden og klar til at drikke, men jeg synes at det bør være op til forbrugeren at bedømme det.

 

Smagning af vine fra Domaine Lafarge d, 12. november 2002

v/Søren Thorhauge

Dette var en af selskabets mere utraditionelle aftener. Smagningen forlagt fra menighedshuset til de lokale spejderes lokaler i bygningen ved siden af. Sognegården skulle pyntes til en julebazar, der var programsat til dagen efter. Spejderlokalerne var nok ikke helt af den standard, vi er vant til, men ændringen blev taget med godt humør. Det skulle også senere vise sig, at vinenes kvaliteter godt kunne opveje, at smagningen ikke blev gennemført det sted, som selskabet gennem mange år har vænnet sig til.

Domaine Lafarges vine har flere gange indgået i selskabets smagninger, og vi har også besøgt domainet på flere af påsketurene. De vine var smagt ved disse lejligheder har altid stået for mig som meget lækre og rigtigt gode repræsentanter for deres oprindelsessted.

Da vinene fra Lafarge har været borte fra det danske marked i en periode kunne smagningen kun gennemføres, fordi et medlem af bestyrelsen kunne skaffe Lafarges vinen gennem en kontakt i Bourgogne. Desuden lykkedes det at supplere med et par vinene fra private kældre. Tak for det.

Efter at vinene har været borte fra det danske marked i en periode, har Le Domaine lige overtaget importen af vinene. Godt at denne fremragende producent igen er repræsenteret på det danske marked.

Aftenen bød på en hvid vin og derefter 9 røde vine fra domainet. Afslutningsvis en ældre Volnay 1. cru, Clos de Chenes, fra Camille Giroud. 

Først vin var en Meursault fra 1999.  Den havde en pæn gylden farve, men ikke helt tilstrækkelig glycerinindhold til, at kalde den fed. Næsen var let citrusagtig med spor af vanilje fra fad. Smagen indeholdt igen nogen citrus og fad. Jeg forbinder ofte en god Meursault med det lidt fede smøragtige, hvilket ikke var særligt fremtrædende i denne vin. Eftersmagen ren og med pæn længde. Vinen virkede endimensional, og den levede ikke helt op til forventningerne.

Derefter til de røde vine. De første sæt bestod af en regional Bourgogne Pinot Noir 1999 samt en Volnay fra samme årgang. Den regionale vin havde lidt lys rød farve. Vinen var noget lukket i næsen, dog med nogen antydning af lidt røde bær. Smagen var lidt svag med antydning af rød frugt samt lidt peber. Eftersmagen var relativ kort. Egentlig alligevel en rigtig god repræsentant for denne ydmyge appellation. Volnayen var noget mørkere. Vinen var mere lukket i næsen. Om det skyldes at vinen ikke var tilstrækkeligt tempereret er svært at sige, men årsagen skal måske findes her. Smagen forekom meget lang mere koncentreret end den forudgående med god syre og ren frugt, som modspil til frugten. Eftersmagen afrundede vinen på en behagelig måde.

Herefter gik vi over til det som skulle vise sig at være aftenens scoop. Volany, Vendanges Selectionnees i årgangene 1999, 1998, 1997 samt 1996.  Alle vinene var fremragende og meget typiske for både appellation og årgang.  

Alle havde en pæn kraftig rubinrød farve, de mørkeste var 1999’eren og 1996’eren. I næsen var 1999’eren meget frugtigt mere fad og frugt i næsen bl.a. kirsebær. Smagen virkede meget ungdommelig med en god portion syre. Frugten var meget koncentreret, og eftersmagen lang. Den ville jeg gerne have nogle kasser af i min kælder. 1998’eren var frugtig i næsen, men koncentrationen levede ikke helt op til det, vi lige havde smagt. Også her var der megen fad i næsen. Smagen var frugtig med megen syre. Eftersmagen lidt præget af syren og knapt så lang som i den forudgående vin.

1997’eren havde en dejlig åben næse med stald, kål, læder samt frugt. Da vinen kom i munden smagte jeg lidt udtørret frugt, en vin der nok bød på mere i næsen end i munden. Relativ kort eftersmag. En vin, der ikke bør gemmes yderligere. Den sidst vin var, havde en lidt underlig duft, hvor der ud over frugt indgik elementer af ”kongen af Danmark” bolcher. Smagen var meget frugtig med hints af røde bær men med en del hårde tanniner. Vinen udvikler sig positivt i glasset, duften og smag bliver mere harmonisk. Lang eftersmag. En vin, der helt klart vil have det godt med nogle flere år i kældrene.

Derefter over til 1. cruerne. Begge i årgang 1999. Den første var fra Volnay. Farven var klart mørkere end det vi tidligere havde set denne aften. Duften var meget koncentreret med megen sød frugt, fad og lakrids. Smagen var harmonisk, meget koncentreret med antydninger af tobak. Tanin og syre var i harmoni med frugten. Eftersmagen fremstod ren og lang. En flot vin. Den næste var fra Beaune i samme årgang. Næsten samme farve som Volnay'en, duften var lidt mere lukket, nogle kunne fornemme karamel i næsen. Smagen var rigtig lækker, megen koncentreret frugt med harmonisk syre. Lang eftersmag. Igen en fremragende vin.

Så kom Lafarges Volnay, 1. cru, Clos De Chenes, også i årgang 1999. Farven var meget mørk. Duften virkede koncentreret, men afbalanceret, med megen frugt eksempelvis i form af kirsebær samt vanilje fra fadene. Smagen var igen meget koncentreret og frugtrig. Frugten var suppleret med krydderier. Eftersmagen virkede utrolig lang. Lykke må være at have nogle flasker af denne vin i kælderen – samt at have tålmodigheden til at vente på, at flaskerne bliver drikkemodne. Vinen var på Grand Cru-niveau.

Den sidste vin var 1985’er også fra Clos de Chenes. Producenten var Camille Giroud. Vinen stod en smule uklar i glasset. Farven var rød, men hen mod det modne orange i kanten. Der var læder og kål i duften. Den har måske smagt bedre. Vinen forekom blød, men måske uden den store tyngde. Den havde en typisk pinotsmag med kirsebær og nogen syre. Eftersmagen forekom dog noget kort. Specielt i sammenligning med eftersmagen i Lafarges vine.

Alt i alt må det siges, at fordommene holdt denne aften. Lafarge laver kanonvin. Vinenes kvalitet kan kompensere for meget. Også for, at smagningen blev forlagt til spejderlokalerne. Godt at hans vin igen kan købes i Danmark.

 Vine købt på turen

Af Palle B Hansen 

Efterårets første smagning var den 20. september, hvor der var præsentation af de vine som selskabet havde købt påsketuren 2002. Det præcise antal som kom til smagningen er ukendt, fordi nogle meldte afbud i sidste øjeblik, men jeg mener tallet endte på 30 personer. 

Næstformanden bød velkomme og fortalte om det næste halvårs smagninger. Derefter blev der givet grønt lys til at smagningen. Undertegnede havde fået lavet overheadsider til fremvisning, så man kunne mindes besøget hos de forskellige dyrkere.

Priserne for vinene det var prisen vi gav ved stalddøren, og man skal nok påregne ca. en 1/3 mere så vi får butiksprisen i Danmark.

Vi begyndte med tre hvide vine. Den første Savigny 1. cru Les Vergelesses fra Dom. Machard de Gramont årgang 2000.

Vinen var let gylden dejlig klar, med en duft der røbede at han var tilhænger af en det nye fade. Smagen ligeså. Man kom til at tænke på en cigarkasse, - tom naturligvis. Nogle kan lide godt denne smag, men ikke undertegnede. En let fedme i smagen var selvfølgelig et plus for vinen, men der manglede noget.  Pris for denne vin kr. 98,-

Vin nummer to i først sæt var Penard Vergelesses 1. cru Le Clos du Village blanc årgang 2000 fra Dom Rapet. Den havde ikke megen farve, og duften ville heller ikke give noget fra sig med det samme. 

Men ved at lade den "komme sig" i glasset udviklede den snart en dejlig Chardonnay duft som lovede en masse. Smagen var også dejlig, med masse af frugt og blomster, der stadig kunne få tankerne tilbage til den dejlige sommer vi lige har haft. Minderne fra "huset på toppen af bakken" var vendt tilbage. Prisen var kr. 120,-

Den sidste af de hvide vine kom fra Guy Amiot . Det var en Chassagne Montrachet 1. cru Clos St. Jean blanc årgang 1998. Vinen havde en pæn lys-gylden farve, en fantastisk klarhed. Smagen var som en vin skal smage når den kommer fra Chassagne Montrachet. Elegant, tør og fantastisk lækker. Når man husker hvor svært det var at vriste vinen fra Guy Amiot, så syntes jeg at vi havde gjort vores til at folk kunne få smagt en ordentlig hvid bourgogne. Prisen var kr. 183,-

Så i gang med de røde vine, og igen måtte Dom. Machard de Gramont lægge ud. Denne gang med Chambolle-Musigny "les Nazoires" årgang 2000. Duften var meget feminin, og spinkel (typisk Chambolle-Musigny). Smagen var let, stadig med en del ny fad, (han kan ikke lade være) - der er ikke noget at sige til at der var en af de vine der blev købt mest af på turen. Mit indtryk var at den lå i dvale netop nu, men var meget mere tilbageholden end da vi var i Bourgogne og smagte den. Prisen kr. 114,-

Se da vi skulle til Bourgogne var der en del problemer med at få de sidste besøg til at falde på plads, men en af de sidste dage før afrejsen kom dom. Rene Tardy på plads. Det viste sig at være alle tiders gode ide. Huset var lille familie domaine, hvor den ældste søn havde giftet sig udenbys og ønskede derfor ikke at overtage domainet efter faderen. Det var derfor gået videre til lillebroderen som nu tog imod os, sammen med sin gamle mor, som i dagens anledning havde bagt nogle lækre ostebrød. Fra dette domaine havde vi købt Nuits St. Georges 1.cru Aux Argillats i både årgang 1999 og i årgang 1991. 

Årgang 1999 havde en pæn rød farve. En farve der ikke passede til den fyldige smag der var i vinen. En dejlig vin - en vin den gode Rene Tardy godt kan være bekendt.  Derefter var turen kommet til årgang 1991. Farven var her mørkere en 1999 vinen. Vinen havde igen den voldsomme duft. (det var moden frugt ikke fad). Smagen derimod var mærkbar anderledes end 1999. Denne vin var på toppen og ville ikke blive bedre, men to spændene vine.  Priserne 1999 - kr. 144,- og årgang 1991 kr. 200,-

Vi skulle nu til det næste sæt som bestod af 1993 Beaune 1.cru Teurrons fra Dom. Albert Morot - en vin som vi havde prøvet kræfter med før. Vinen er jo stadig lavet af "Madame" i 1993 årgangen, selv om den unge nevø og hans kone har overtaget huset (Mon ikke madame holder et overvågnet øje med hvad der sker). Som altid er husets vin vellavet og denne 1993 er da også helt på toppen, med alt hvad der skal være i Morot´s vine. Dejlig vin. Pris kr.177,-

Nu skulle vi så til Pommard. Nærmere bestemt til Dom. Jean-Luc Joillot og hans Petits Epenots årgang 1999.

Endnu en kraft-basse fra Pommard. Det er Pommard som det skal smage og sådan det skal laves. For mig nok en af de bedste vine ved smagningen den aften. Pragtfuld veltillavet vin. Det der er mest synd for sådan vin er at man drikker den allerede her i 2002. En vin som denne skulle have udviklet sig i mange år endnu inden den blev drukket Prisen for denne vin kr. 248,-

Sættets sidste vin var en Corton Bressandes Grand Cru fra Dom Comte Senard årgang 1993. En kraftig og veltillavet vin i en årgang hvor der blev lavet flotte vine, men bliver disse vine nogensinde drikkeklare? Vinen havde stadig meget tannin. Fylde og volumen i denne vin gjorde det hele en værdig grand cru. Vi blev opfordret til at gemme en smule til at smage med de sidste grand cruer, og det råd fulgte de fleste. Prisen for denne vi var kr. 246,-

Aftenens to sidste vine var først Bonnes-Mares 1999 fra Pierre Naigeon.

Bonne-Mares er jo forskellig fra dyrker til dyrker. Denne vin var meget populær til smagningen, men min egen mening var det en sødmefyldt vin med kraftig bolcher/sveskesmag ret fyldig og voldsom i både duft og farve.  Pris var kr. 241,-

Vi sluttede med Corton Le Rognet , fra Dom. Michel Mallard årgang 1996. Ligeså kraftig og kompleks vin fra Dom. Senard var, ligeså fyldt var denne vin med finesser. Det var en god måde at smage hvordan en vellavet Corton  kan smage forskelligt. Enten som en stor kraftig voldsom vin som Senard eller en flot veltillavet vin som denne. Der er både noget for den person der vil have det vulgære og den person der vil smage finesserne. Begge vine var flotte vine. Prisen for den sidste vin var kr. 243,-

Som det sidste sure opstød skal vi huske medlemmerne på at lokalet skal være forladt kl. 23.00, ellers koster det penge til både vagt og menighedshus. Derfor er vi nødt til at begynde at rydde bordene allerede lidt efter 22.00, men når man ligefrem skal slukke lyset for at få folk ud så... 

- Nå men de nåede forhåbentlig hjem. Min bus VAR kørt!

 

 

Bourgogneselskabet; Topvine fra Beaune 24. maj 2002

 V/Torben Sørensen

Bourgogneselskabets tur i påsken vil denne gang virkelig komme alle medlemmer til gode!

Dem, der var med har haft en rigtig god oplevelse.

De ulykkelige medlemmer, der blev hjemme, får i stedet hele tre smagninger til meget rimelig pris. Dette i kraft af de mange og store vinindkøb bestyrelsen foretog dernede.

Aftenens smagning af vine fra Beaune var den første  i rækken.

Programmet lød på 11 vine fra 9 producenter. Årgangene var fra 1999 til 1966!

Vi lagde ud med to hvide – Drouhin har deres hvide prestigevin fra ”Clos des Mouches” som vi smagte i årgang 1999. Fra Bouchard kom ”Clos St. Landry” I årgang 2000. Begge 1. cru.

“Clos des Mouches” fandt de fleste med en næsten overvældende sødme og fylde. Enkelte var bekymrede for om der var syre nok, men den generelle holdning var at ”den skulle nok holde hjem” – en god vin men prisen var høj; lokalt omkring kr. 330,- Bouchards vin har mere beskedne aner; vi fandt en umiddelbart mere dominerende syre i smagen kombineret med en god fedme. Smagte nok på nuværende tidspunkt bedst, men ville ikke leve så længe som Drouhins vin. Prisen (igen lokalt) kr. 210,-.

Så gik vi over til de røde vine.

Der blev lagt ud med en village med marknavn; ”Montagne Saint Desire” fra domaine Joillot i årgang 1999. Ham har vi har smagt en del vine fra efterhånden. Der var lidt delte meninger om vinen. Alle fandt den fadpræget med meget tannin. Der blev spurgt til om der var frugt nok i vinen til al den tannin. De fleste syntes nok den havde et godt potentiale, men enkelte – og hertil tæller nogle af foreningens mest kompetente medlemmer – fandt at den var en ret ”grøn” vin og bedømte den dårligt.

Jean Claude Rateau holder til midt på vinmarkerne – han tilhører den gruppe af vinbønder, der forsøger at producere vin efter Rudolf Steiners biodynamisk/religiøse metode. Det taler han nu ikke så meget om og godt det samme efter min mening; hans begejstring for hans vine derimod er der intet i vejen med. Vi smagte  Reversees, Beaune 1. cru fra 1999, der har ligget på nye fade. Han producere flere af hans vine på såvel gamle som ny a.h.t. det amerikanske marked.

Vinen var moderat mørk, næsen præget af (en smule) fad og røde bær. – den var meget ung at smage og skal bestemt ligge 3-4 år endnu før det er tilrådeligt at kaste et blik på den igen. Pris lokalt 136 kr.

Marchard de Gramont stod for den næste; village vinen Aux Coucherias 1999. Her var en svagt orange kant som man ikke skulle lade sig forlede at f til at tro den var klar endnu. Selv de mere beskedne appellationer fra Marchard de Gramonts kan virkelig tåle at ligge. Initialt et ret krydret næse, men den lukkede sig på ny. Der var masser af tannin og syre i smagen – skal gemmes mindst 5 år endnu. Til prisen lokalt på 94 kr. virkelig meget vin for pengene!

Domaine Rapet var ophavsmand til Clos du Roi, Beaune 1. cru. 2000 Farven moderat mørk, masser af kirsebær i næsen. Her skete ikke noget tillukning efter kort tid. Generelt virkede denne vin faktisk ganske fremkommelig på nuværende tidspunkt! Der var fin balance i smagen – skal drikkes fra nu og de næste par år. Pris lokalt 105 kr.

Domaine Chanson var bagmænd bag Hospice de Beaune 1. cru 1997 som var næste smageobjekt. Farven havde meget tydelige orange skær. Fin, lille pinot i næsen; ikke så stor.  Der var sødme og nogen længde i smagen, men vil den holde? Den sluttede klart på en lidt bitter, tør tone, som kan blive et problem senere. Pris lokalt hele 334 kr.

Vor gode, gamle ven, domaine Jadot havde fremstillet den næste vin. Det var én af deres prestigevine, Clos des Ursules, Beaune 1.cru. 1996. farven var typisk mørk, næsten violet. Initialt ret åben, men lukkede hurtig ned igen og blev mere syrlig efterhånden. Masser af stof i smagen, der umiddelbart virkede noget kort. Det blev tolket som den lukkede fase; vinen her bliver fantastisk om 4-5 år. Pris lokalt kr. 242.

Far domaine Morot kom de næste to vine. Dette domaine har vi besøgt på de fleste af selskabets ture til Bourgogne og mange af os kender stedet rigtigt godt. Der er altid blevet lavet vine her med traditionerne i højsædet. Nu har den yngre generation taget over og der kommer til at ske visse ting, men tydeligvis er der stor respekt om hele det oprindelige arbejde og de ændringer, der sker i vinifikations principperne bliver helt klart overvejet meget grundigt. Vi havde på smagningen to af de ”gamle” vine med. Det var Bressandes 1. cru 1993 og Touissant 1. cru 1988. Den første var fortsat mørk i farven uden tegn til modenhed endnu. Lidt lukket initialt, men bliver bedre og bedre af at stå i glasset. Smagen var helt uharmonisk. Stopper meget brat ”midt i det hele”. Jeg tror bestemt det er en fase; mange 1993 vine er helt udrikkelige for tiden og her er der kun ét at gøre: Ned i kælderen med dem igen; glem alt om dem i 3-5 år.

Årgang 1988, der ikke har været helt problemfri rundt omkring var nu en meget moden vin med fin orange kant og en stor klassisk pinot-næse, der udviklede sig minut for minut. Rigtig god fylde i munden, flot længde og fin balance. Begge vine lokalt kr. 177.

Som finale kom noget af en joker. Jan og Helle havde i Cave de Saint Helene midt i Beaune by fundet fire flasker Beaune village årgang 1966. Der var ganske pæn flaskestand og efter rådslagning i bestyrelsen tog vi chancen.

Det var godt!

Farven var orange/brun. Næsen præget af nogle af den meget modne vins karaktertræk; sveske, blomme, brændte figner på allerbehageligste vis! Smagen var faktisk også god; der var sødmefrugt tilbage og den fyldte rigtigt godt i munden. Flot, flot vin. Med nogen flaske variation gik ovenstående igen ved alle bordene, men jeg tror nok at jeg (for én gangs skyld) sad, ved det bedste bord! Prisen lokal kr. 450.

En rigtig god smagning til en rigtig god pris!

   

 

Referat fra smagning af vine fra ”Vinhuset les Cepages” den 19. april 2002. 

Af Jan Tjørnelund

Denne aften skulle vi smage et udvalg af ”Les Cepages” bourgognevine. ”Les Cepages” er en mindre ’garageimportør’, der drives af Tove Kjøller og Thorleik Nellemann; se hele deres udvalg på www.cepages.dk .

Vi skulle denne aften igennem 12 vine, heraf 4 hvidvine og 8 rødvine.

Første vin var en Saint-Veran 2000 fra Domaine Pierre Ferraud.  Et større familiedrevet Beaujolais hus, som også producerer en smule Macon. Vinen havde en god moden, frugtig bouquet og en flot, ren smag. En rigtig god start. Pris DKK 71,00.

Anden vin var en Rully Marissou Premier Cru Blanc 1999 fra Domaine St. Jacques. Et lille hus der har til huse  i et gammelt kloster i Rully, som råder over stokke på op til 100 år, hvor der nyplantes en række pr. år. Vinen var en noget anden stil, mere blomsteragtig og med noget citrus, mellem fyldig vin, der er drikkeklar, en dejlig vin. Pris DKK 99,00.

Næste sæt var to Chablis’er fra Domaine Louis Michel et fils, der er en af topproducenterne i Chablis. Han er tilhænger af den nye skole, der ikke bruger egetræsfade, alle vine lagre på 100 % ståltanke, hvilket giver mindre luftkontakt og derfor vine, der lever længe med stor righoldighed og kompleksitet.

Den første Chablis var en Chablis Montee de Tonnere Premier Cru 1999, lidt lukket,  men åbner sig en smule i glasset. Pæn, god balance i munden, med lidt citrus/lime; en god vin der skal have lidt mere tid. Pris DKK 124,00.

Næste vin fra Domaine Louis Michel var en Chablis Les Clos Grand Cru 1999, den var også noget lukket i bouquet’en, men gemmer en masse godt. Indeholder rigtig godt stof,  og skal nok blive en stor vin. Pris DKK 199,00.

Første rødvin var en Bourgogne 1999 fra Domaine Capitain-Gagnerot i Ladoix, der er drevet af familien Capitain  i generationer og er kendt for deres særdeles frugtholdige vine. En pæn ordinær Bourgogne i en helt klassisk stil, en god start på de røde vine. Pris DKK 75,00.

Næste vin var en Rully La Fosse Premier 1999 Cru Rouge fra Domaine St. Jacques. Meget lækker frugt, næsten helt sydlandsk i bouquet’en, en rigtig flot vin med pæn fylde. Super til prisen DKK 99,00.

De næste to vine fra Domaine Lucien Boillot i Gevrey-Chambertin. Drives i dag Lucien’s to sønner.

Louis og Pierre Boillot, der er fætre til Jean Marc Boillot i Pommard.  De overtog domænet i slutningen af 1980’erne, og det er Pierre, der tager sig af vinstokkene og Louis af det administrative. De laver vine, der er mørke, ufiltrerede, særdeles frugtholdige og har tannin, så de kan gemmes.

Vinene var en Volnay les Angles Premier Cru 1999,  en pæn vin, der måske havde lidt umodne tanniner i eftersmagen. Pris DKK 205,00. Og en Gevrey-Chambertin  Champonnets Premier Cru 1999: en vin med rigtig god, typisk bourgognebouquet. En dejlig frugt med gode tanniner, en rigtig dejlig vin. Pris DKK 224,00.

De sidste fire vine var alle fra Domaine Capitain-Gagnerot. Først en Aloxe-Corton 1996, en ekstrem god klassisk vin med ’stald’, og en herlig moden smag, et virkelig dejligt glas i smuk balance en prototype på en smuk bourgogne. En 1996’er, der allerede er på toppen. Dejlig oplevelse. Pris DKK 159,00. Næste vin var en Aloxe-Corton les Moutottes Premier Cru 1996, vinen er domænets profil. Pæn frugt og balance, med god syre, stadig fuld af liv; vin, der skal gemmes nogle år endnu, men bliver en rigtig flot vin. En vin, der var lidt tættere og havde lidt mere tyngde. Pris 199,00.

Så var vi kommet til de to Grand Cru’er, en Corton Renardes Grand Cru 1996, en god charmerende, frugtig bouquet, med pæn balance og elegance, mangler måske noget fylde af en Grand Cru; men et godt glas, der formentlig ikke viser sit sande potentiale nu. Det kan oplyses, at 1997 var deres sidste årgang, inden marken blev nyplantet. Pris DKK 279,00.

Sidste vin var en Echezeaux Grand Cru 1998, den første årgang, de har lavet.  Rigtig flot og lækker forførende, en dejlig vin på Grand Cru niveau, en værdig afslutning på en herlig aften.

 

Bourgogneturen 2002

af Palle B. Hansen  

Endnu engang skulle selskabet en tur til Bourgogne. Planlægningen havde som sædvanligt varet et år og i år ville turen blive mere spændende for os alle, da den blev planlagt uden hjælp fra importører, men af rejseudvalget alene. Det syntes som om at vi var forfulgt af uheld, nogle svarede slet ikke på vores anmodninger om besøg, eller bød os først velkommen, men kom så senere med et afbud.

Under alle omstændigheder var turen en realitet, den 23. Marts hvor 27 forventningsfulde deltagere stod på bussen. Nu er Bourgogneselskabet jo en forening der holder på traditionerne, så vi havde endnu en gang bestilt bussen hos Holger Danske, og endnu engang havde vi fået John Simonsen til at køre den, (selv om John var holdt op med at køre “tilbød” han sig til turen, hvilket vi alle var meget glade for). Traditionerne fortsatte i bussen, hvor der var lavet kaffe/te og morgenmad til du morgenduelige medlemmer, og der blev også åbnet et par flasker cremant.

Også denne gang nåede vi en færge tidligere. Sådan en halv time her og der hjælper jo altid i den sidste ende, især da det viste sig at der var en 6 kilometer kø uden for Hamburg, og senere omkring Kassel en tilsvarende lang kø. Turen gik hurtigt ned af den tyske autobahn, og der blev åbnet en del flasker, og smagt på en del vine. De lange bilkøer gjorde at vi kom ca. en time senere til Alsfelt, hvor der blev udelt værelser, og spisningen blev arrangeret til klokken 19.30. Som sagt er Tyskland kendt for deres store øl-sortiment, og det blev da også prøvet ved middagen som bestod af :

Spinat suppe

Kalkunstroganoff

samt en dessert tallerken, med sødt

Nogle tog keglebanen i besiddelse og andre gik tidligt i seng, det havde jo været en lang dag.

Der var morgenmad næste morgen fra klokken 7.00. Det tyske morgenbord er stort og veldækket - der var noget for en hver smag. Klokken 8.00 afgik vi fra Alsfelt, med kurs mod Beaune. Som lidt krydderi på turen, blev bussen stoppet af toldvæsnet, så nu har vi også prøvet det. Hvad grunden var vides stadig ikke. Turen gik videre til det franske, og da klokken var 16.00 ankom vi til hotellet og blev endnu engang budt velkommen af Claude Neaux samt hans kone. Claude Neaux er i mellemtiden blevet morfar, en titel han er meget stolt af.

Der var middag klokken 20.00, så vi samlers to minutter før, da Les Tontons, der normalt har lukket søndage havde åbnet døren for Bourgogneselskabet, og vi kunne så ikke være bekendt at komme for sent.

På Ton-Tons fik vi:

Gelée de Poule du Pays et Ecrevisses à la Coriandre et Menthe Fraîche,

Crème Fouettée aux Epices Douces

Cuisse de Lapin à la Sauge Confite Longuement au Four,  Risotto Carnaroli au Vieux parmesan et Asperges Vertes

Poire Rôtie au Beurre Demi-Sel, Tuile aux Amandes, Jus de Cuisson, 

Glace Pistache

Derefter var det den “lange vej ”hjem til hotellet. Den første dag i Beaune var gået.

Næste morgen skinnede solen fra en skyfri himmel, men det var koldt med blæst, da vi entrede bussen for at køre til Ladoix på vores første besøg, som skulle være på Dom. Mallard.

Først kørte vi for langt og måtte holde for at ringe til M. Mallard, og han lovede at komme ud på vejen og vinke til os. Han kunne jo bare have sagt han var genbo til Capitain Ganerot - så havde vi fundet ham med det samme.

Vi var der til tiden, og blev budt velkommen og inviteret ned i hans kælder. Den var pæn, ren, og han viste os hvor vi måtte spytte ud og hælde sjatter o.s.v.

Hos Mallard fik vi Chardonnay 2001, Savigny 1.cru “les Serpentières” i årgang 2001 og 1999, Ladoix 1.cru “les Joyeuses” i årgangene 2000 og 1998, Côte de Nuits village i årgangene 1996 og 1997, Corton “le Rognet” i årgangene 2000, 1999 samt 1996, Corton “les Maréchaussées”, Aligoté (til at skylle glasset) inden vi sluttede med Corton Charlemagne 2000.

Derefter bliv vi vist rundt i tapperiet inden han og fruen sagde pænt farvel til os.

Turen gik videre til Château de la Tour. Torben fortalte hvor meget han glædede sig til besøget, domainet er jo nabo til Clos Vougeot. Det blev hurtigt klart at Torbens glæder kunne man ikke stole på. Vi blev mødt af en ung dame der fortalte at de skam godt nok holdt smagninger, og hun vidste skam også godt vi kom, men der var kun smagning hvis man betalte for det. Det var jo godt nok en god en, at få stukket ud netop som man stod 27 mennesker og ventede på at skulle smage. Efter en kort parlamentæren gik vi ind på at betale. Vi kom ind og fik den ringeste smagning jeg personlig har været ude for i Bourgogne. En hvid Beaune 1998 - en rød Beaune 2000, samt en Clos Vougeot fra 2000. Den pris vi skulle betale lå langt over den pris flaskerne kostede ! ! ! – Men vi fik  da til en ordning, hvor vi kun betalte for de prøvede. Så skal du til Bourgogne så pas på dette sted. Halvsure “flygtede” vi fra domaniet til bussen, men for ikke at komme for tidligt til frokosten på Le Chambolle - Musigny gik vi inden maden en lille rundtur i byen.

Vi fik:

La terrine de gésiers de volailles confits

Le pavé de sandre à la crème d’époisses

L’assiette de fromages

La crème brûlée à la vanille bourbon

Tiden var ved at løbe fra os, da personalet prøvede at gøre deres bedste med hensyn til afregning for  vin på restauranten, og det endte da også i en stor forvirring, da nogle måtte løbe for at nå op til næste sted. Det ville nu havde set pænere ud hvis vi kom som den gruppe vi var - i stedet for en masse enkelt personer.

Vi kom ind - og skulle med det samme ud igen. Denne gang ud i bussen, hvor vi skulle ud i markerne, sammen med M. Eric Bourgogne, den ansvarlige for marken. John vores chauffør, bestod den “store markkøreprøve”, med hensyn til at transportere os sikkert frem og tilbage.

M. Bourgogne fortalte om de forskellige marker domainet ejer inden vi kørte “hjem til smagningen” - denne gang i kælderen i stedet for i riddersalen hvor den er blevet holdt de andre gange. Denne gang smagte vi Bonne Mares 2000 fra fad, Musigny 2000 fra fad samt Musigny 1999. Det er og bliver en gudedrik. Det er dyrt men dejligt.

Derefter kørte vi hjem, og der blev lavet indkøbsliste til Dom. Mallard.

Mandagen startede med en køretur til Gevrey Chambertin, hvor vi skulle besøge Dom. Tardy. Det var  let at finde, og vi blev modtaget af M. Tardy, med sin mor i “baghånden” Hun havde bagt ostebrød til vi kom. Det  er et lille familie-domaine, med en meget lille kælder hvor vi måtte stå tæt. Vi smagte en hel del af hans vine, begyndende med: 1999 Aligoté, 1998 Pinot Noir, Bourgogne Hautes Côte de Nuits” Les dames huguettes” 1999, Nuits st. Georges les Argillats 1999, Nuits st. Georges les Argillats ”enkelt mark” Nuits st. Georges aux Argillats 1999, 1991 samt hans Puligny Montrachet 1999.

Det var et besøg der var arrangeret i sidste øjeblik, men det var et pragtfuldt besøg, der ikke blev morsommere ved at vores ældste deltager måtte transporteres op og ned i en vareelevator, med gitter for, samt at “husets mor” løb frem og tilbage og hyggede sig gevaldigt.

Efter en afsked kørte vi videre til Dom. Machard de Gramont, hvor den unge generation modtog os denne gang. Også her var der lignet op til smagning. I deres store kældre var der betydeligt bedre plads til at smage og bevæge sig rundt, men den rækkefølge vi smagt vinene i var: Aligoté 1999, Chardonnay 1997, Puligny Montrachet 1997, og de røde Bourgogne 1999, Savigny les Beaune “Tue Bœuf” 1998, Savigny les Beaune 1.cru “Les Guettes” 1997, Nuits st. Georges “En la Perrière Noblot”, Pommard “les Clos Blanc”, Chambolle Musigny “les Nazoires” og vi sluttede med Savigny les Beaune Village 1985 på magnum. Vi kunne sikkert godt havde fortsat på dette sted, de er altid så gæstfrie, men der var aftalt et besøg hos Dom. Vougeraie klokken 15.00.

Mange af selskabets medlemmer kan huske Pascal Marchand  fra Comte Armand i Pommard. Selv samme Pascal er blevet “headhuntet” til at lede Dom. Vougeaie. Og det uden at tage hensyn til omkostningerne. Det eneste han ikke havde kasseret var murene på domainet. Alt andet var blevet skiftet ud. Og sidst men ikke mindst var han draget til USA på ferie, uden at give  besked på domainet om vores ankomst.

O.K. hans næstkommanderende var mand for med meget kort varsel at arrangere en smagning og rundvisning (ca. 10 minutter), som resulterede i at vi smagte: 2001 Bourgogne Les Crotons, 2001 Les Petite, 2001 Gevrey Chambertin Les Justice, 2001 Savigny les Beaune, 2001 Vougout 1. Cru Les Crazes, 2001 Clos Vougout Grand cru, igen Gevrey Chambertin Les Justice (fra en anden del af marken), samt vi sluttede af med Clos Vougeot Blanc 2001. Vi sagde pænt farvel til domainet, og  gjorde os klar til at køre hjem til hotellet, hvor vi skulle tage i mod bestillinger om  køb i de forskellige domainer vi havde besøgt.

Gorm Holsteen Jessen var med på turen og fyldte 60 år denne dag. Han indbød os til et glas præcis klokken 19.00 på hotellet og sagde: hellere i Bourgogne og fejre dagen med middag på Lameloise  end  sidde i København.

Tillykke med de 60 år Gorm.

På Lameloise fik vi:

Persillé de foie gras naturel et aiguillettes de boeuf

Saint-Pierre sauce légèrement parfumée aux olives noires

Homard cuit dans sa carapace aux artichauts poivrade dans une nage d’agrumes

Granité au pinot noir

Pigeonneau rôti á l’émiettée de truffes

Fromages frais et affinés

Griottiers au chocolat noir et leur sorbet

Omkring klokken 1.00 var vi hjemme på hotellet hvor vi gik til ro.

Næste dag var fridag. Der er derfor kun at fortælle at vi  mødtes klokken 17.30 til  en smagning med vine fra Pierre Naigeon  der er negocian. Han ville vise nogle af sine vine.

Pierre fik så demonstreret sine 10 forskellige vine, og købelysten var stadig stor.

Aftenen var således fri.

Torsdagen så ud til at blive en hård dag. Der var 3 smagninger, samt 2 fællesspisninger. Det første besøg var hos dom. Morot, som ligger lige uden for Beaune. Fransiose Chopin som mange kender i selskabet, har overgivet domainet til sin nevø og dennes kone, som tog i mod selskabet. Undertegnede havde på turen den tunge pligt at medbringe gaver til dyrkerne, men havde denne morgen glemt gaven. Da domainet ligger lige i udkanten af Beaune, var der ikke andet at gøre end at jeg måtte ile tilbage, imens at resten af selskabet blev på domainet. Da jeg kom tilbage, var man i gang med smagningerne, og havde aflåst alle dørene. Undertegnede stod derfor i 25 minutter og kikkede på huset, indtil en behjælpelig person kom op for at skulle låne et toilet. Derfor fik jeg hjælp fra en anden turdeltager til at fortælle hvilke vine der blev smagt. (Smagningen var færdig da døren blev åbnet). Det var:: Beaune st. Vigne 2000, Beaune Bressans 2000, Savigny 2000, Beaune st. Vigne 1999, Beaune Terrent 1999, Beaune Terrant 1993. Den sagnomspundne «madame» kom ud ud fra sin lejlighed, og var næsten ikke til at kende. Nyt hår, nye brille – en rigtig verdensdame.

Efter gave overrækkelsen gik turen videre til et andet sted i Beaune, hvor Jean-Claude Rateau havde sit domaine. Domainet lå næsten helt ud til vejen, og vi blev budt velkommen, og gik straks ned i kælderen, som havde en rimelig god plads. Han dyrker kun biologisk vin, så vi fik et foredrag om hvordan.

Vi gik rimeligt hurtigt over til smagningen, som følger: Haute Côte de Beaune Blanc 1999, Côte de Beaune 1998, Beaune 1. Cru “les Couchereis” 1999. Alle tre vine var hvide. Derefter kom turen til de røde startende med: Bourgogne 2000 rouge, Bourgogne hauts Côtes de Beaune, Beaune “Clos de Marriage”, Beaune “Les Bressanges” 2000, Beaune “Les Reversees” fut neuf 1999, og sluttende med Beaune Bressantes 1986. Derfra gik turen til restaurant Au Bon Accueill, der ligger rimeligt tæt på, så en del af medlemmerne foretrak at gå derop. På Au Bon Accueill fik vi frokost som bestod af:

Jambon Persillé

Coq au Vin

Plateau de Fromages

Efter frokosten gik turen til Pommard. John vores chauffør kørte en lille omvej ind gennem Beaune, men det var hans sag. Vi ankom til Pommard og blev budt velkommen af fruen i huset, samt en lille hvid dværgpuddel med det misvisende navn Obelix.

Jean-Luc Joillot, som værten hedder dukkede da også straks efter op, og vi startede med at gå en tur gennem tapperiet, hvor man var i gang med at tappe vin. Tilbage til smage lokalet hvor det blev til smagning af fire pommardvine: Pommard “Les Rugiens” , “les Charnots”1999, “les Noizons 1998 og til sidst en Pommard kommunevin 1996. Smagningerne for denne dag var så overstået, men aftenen var lang endnu. Vi skulle spise til aften klokken 20.00 på Losset i Flagey-Echezeaux og det var jo et dejligt sted at ende dagen. Menuen  bestod af:

Salade de foie de canard et copeaux de foie gras

Feuillette d’escargots et sa cassolette à l’anis étoilée

Sorbet pommes vertes et calvados

Noisette d’agneau au thym et crème d’ail

Fromages

Dessert

Næste dag var der givet tilladelse til at man kunne sove længe. Men denne regel gjaldt ikke for turudvalget. Næh - det var bare op tidligt og ned og pakke vin i hotellets linned rum.

Klokken 10 kørte vi fra hotellet og turen gik til Guy Amiot i Chassange Montrachet. En lystig fyr, med mange humoristiske bemærkninger og en pragtfuld næse, en der passede perfekt ned i et glas. Han var meget stolt af sin vin, især den hvide, og den var da også dejlig. Hos ham fik vi: Chassange Montrachet village - direkte fra fad. Derefter gik vi i smagelokalet og smagte: Bourgogne Chardonnay 1999 - tastevintage, Chassange Montrachet 1999 1.cru Clos les Champants 1999, Chassange Montrachet 1.cru Clos st.Jean 1999, Chassange Montrachet !998, 1997 og sluttede med en af hans rødvine Chassange Montrachet Maltroie 1998.

Lidt forsinket af sted til Auberge des Vignes i Volnay hvor vi fik:

Salade Montfort (magret de canard fumé, gésier confit et pieds de porc)

Bouf bourguignon

Assiette de fromages

Pommes caramélisées à la crème chibouts

Dagens sidste smagning var på Domaine Comte Senard i Aloxe - Corton.

M. Senard kom selv tilstede kort efter vi var kommet og “overtog” hele selskabet. Vi blev vist rundt i hans gamle kælder og fik et par “røverhistorier”. Solen skinnede da vi kom op og smagningen blev holdt på terrassen. Hos Serand fik vi: Corton Blanc 2000, Aloxe-Corton blanc 1999, Aloxe-Corton 1.cru “Valozieres”, samt Corton “Clos des Meix”. Derefter gik turen til hotellet. Aftenen var på egen hånd.

Den sidste dag i Bourgogne var kommet. Det vil sige den sidste dag med smagninger. Vi skulle køre søndag morgen, og bussen skulle pakkes og det samme skulle det indkøbte vin. Morgensmagningen gik til Dom. Rapet i Pernard Vegelesses. Vi havde besøgt ham før, en hyggelig yngre mand, der sammen med sin far driver dette domaine. En rask gåtur gennem landsbyen blev nået på vejen derop.

Efter en kort præsentation af domaine gik vi i kælderen for at smage. Han har en pæn stor kælder, så der er rigelig plads til alle 27 personer. Vi fik smagt: Alligote 2000, Clos des Villages 2000, Corton Charlemange 1998 og på den røde side Penard Vegelesses 1999, Penard Vegelesses 1.cru “Ile de Vegelesses” Beaune “Clos de Roi” 2000” 1999 Aloxe -Corton, 1998 Corton Pougets, og dagen “surprise” Corton Charlemagne 1989.

Der efter var det indkøbstid. Da vi skulle hjem allerede dagen efter var det ikke muligt at få “varen” leveret på hotellet, så folk stillede sig pænt i kø for at handle. Derefter kørte bussen til Beaune. Nogle ville på marked og de blev sat af på vejen, men for turudvalget skulle der pakkes vin. Vi havde tvangsudskrevet nogle deltagere til at hjælpe os, så i løbet af 1½ time var der orden på det. Resten af dagen var der så fri. Deltagerne spredte sig til alle sider, for at enten købe det sidste eller pakke kufferter til næste dag. Aftens måltidet skulle være på Jardin des Remparts, en restaurant med een stjerne der ligger i Beaune. Denne sidste aften skulle have:

Rizotto aux parfument de sous bois et truffes de Bourgogne

Tartare de boeuf aux huîtres ”Gillardeau”, vinaigre et échalotes

Foie gras de canard poêlé au pain d’épice, réduction de verjus

Filet de rouget barbet cuit et cru aux oursins et safran

Onglet de Charolais á l’échalote, réduction de vin rouge à l’anchois

Fromages affinés

Les desserts du Jardin

Næste morgen blev bussen fyldt. Den korte vej fra hotellets linned-rum til bussen blev hurtigt døbt ”le route de vin”.

Omkring kl. 9.30 startede vi på hjemturen.  Folk var trætte – i hvert fald det første stykke. Senere på dagen blev der afholdt smagning af 4 vine i bussen. Hen mod aften kom vi til Alsfelt, og blev indkvarteret på værelserne. Klokken 19.30 var der middag, som bestod af :

Aspargessuppe

Snitzel med saltzkartofler og gemüse

Jordbærfromage.

Derefter var der ingen lyst til keglebanen kun i seng, for det var tidlig afgang næste morgen klokken 7.15. Der var naturligvis også en smagning om mandagen i bussen. Resten af turen gik nemt og smertefrit og klokken 17.10 var vi på Sjælør station, hvor vi fik sagt farvel og læsset vin af. Turen til Holte må også havde gået nemt og smertefrit, da der ikke stod om nogle skandaler i næste dags aviser.

Gaver på denne tur: Vi havde købt Rosendahls skænkeprop som gave til dyrkerne. De fleste så ud som om de var glade for den, men bliver den brugt næste gang? Det gamle forslag med en 6 pack med påskebryg, eller ½ snaps og et glas sild virkede heller ikke denne gang. Der kom en ide fra en turdeltager: Få evt. indgraveret selskabets navn i gaven. Eller vi kan fremstille et dokument, indrammet, der viser dyrkerne at de har haft besøg af Bourgogneselskabet - jeg syntes det er vær at overveje. Kritik og selvkritik? P.t. er der ikke kommet undertegnede nogen kritik for øre, men en efterfølgende kritik/ros er velkommen.

Efterskrift : Den gamle redaktør  og webmaster vil gerne takke de deltagere der med eller uden vilje lod sig udstille sig for hans kamera.

Allersidste! ! ! ! Den omtalte « strammer max » fra spisekortet i Alsfelt som var en meget populær bemærkning på turen er såmænd blot en « Hakkebøf med spejlæg » (kyndig hjælp er tilgået forfatteren). Ved en senere konfrontation er dette dog blevet om til en stykke brød med skinke og spejlæg. Så hvem har ret?

 

Generalforsamling i Bourgogneselskabet 2002

Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev valgt.

Formandens beretning:

Formanden berettede om året der var gået. I beretningen bad hun om kommentarer til bl.a. vores årgangssmagninger. Formanden luftede ideer om smagning af ældrevine, om nogle medlemmer evt. havde sådanne liggende i deres private gemmer, og ville sælge dem til en smagning. Planer om en køb og salg side på vores hjemmeside. Samt en opfordring til kun at skænke i glasset, så der var nok til 12 mennesker.

Beretningen blev godkendt 

Regnskabet:

Kassereren redegjorde for regnskabet. Der var nogle få spørgsmål. Flaskelager: foreningens lager ligger hos Millisime i Sølvgade. Hvordan hænger den enkelte smagning sammen: Søren redegjorde hvordan den enkelte smagning hænger sammen. Tilgodehavende: Søren redegjorde for selskabets tilgodehavender.

Regnskabet blev godkendt.

Kontingent:

Formanden foreslog uændret kontingent

Forslaget blev vedtaget

Valg af bestyrelse:

Den samlede bestyrelse, Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Palle Hansen, Søren Thorhauge, Steen Rasmussen, Jan Tjørnlund samt Torben Sørensen blev genvalgt

Valg af revisor:

Svend Erik Hansen blev genvalgt

Indkomne forslag:

Ingen forslag

Eventuelt:

Det blev forslået at formændene for de forskellige vinklubber talte sammen, så man ikke holdt smagninger på samme datoer. Der var enighed om at årgangssmagningerne skulle fortsætte. Der kom forslag om at man evt. kunne smage 2 årgange parallelt. Bestyrelsen efterlyser stadig nye ideer til smagninger. Der blev uddelt ros over det ”hjemmearbejde” ang. de forskellige vine som blev præsenteret ved smagningerne.

Mødet sluttede i god ro og orden.

Palle Hansen                           referent                                     Christian Schwartzbach                            Dirigent 

 

 

Stjernedrys fra topproducenter d. 22. februar 2002

v/ Bjarne Andersen

Fredag d. 22. februar 2002 havde ca. 40 medlemmer fundet vej til Menighedshuset i Hellerup. Ganske pænt deltagerantal. Om det var generalforsamlingen, temaet eller begge dele der trak, vides ikke, men det var i hvert fald positivt. Temaet var stjernedrys fra topproducenter, og skulle vise hvad velrenommerede producenter kunne frembringe i mindre prestigiøse appellationer. 

De to første vine var hvide, og meget forskellige. Ja næsten så forskellig som Chardonnay vine kan blive i Bourgogne. Årsagen til dette skyldes nok mest Bourgogne Blanc 1996 fra Dom. Comte Georges de Vogûé, som er en meget særpræget vin, som ikke falder i alles smag. Dette var heller ikke tilfældet denne aften. Vinen kommer fra en 0,5 ha stor del af Musigny marken, men blev deklassificeret til en almindelig AOC Bourgogne, efter at marken blev genplantet i 1990. Vinen fremstod i næsen med mandel og modne æbler og en pæn portion fedme, og havde godt af at få lidt luft i glasset. Der var en god syre, og mandelen gik igen i smagen sammen med citrus og kvæde. En meget ekstraktrig vin med stor fylde og lang eftersmag. Jeg kunne godt lide den! Prisen på 250 kr. kan virke overvældende for en ’almindelig’ Bourgogne, men hvad bliver den ikke, når/hvis vinen igen sælges som Musigny blanc. Skal nok drikkes nu, men kan formentlig også gemmes et par år mere. Erhvervet til ca. 250 kr. hos Penny Lane. I kontrast til denne smagte vi Saint Aubin 1. cru Sur Gamay 1996 fra Olivier Leflaive. En stilren og helt igennem korrekt lavet vin med god syre og citrus/lime og moderat fadpræg. Efter min mening en lidt diskret vin, men et godt håndværk. Pris 179 kr. hos Bichel.   

Som et intermezzo havde The Wine Company sponsoreret en ekstra vin, nærmere betegnet Bourgogne Rouge 1999 fra Dom. A. Chopin. Pæn ren Pinot næse med lidt råt kød og en lidt krydret/pebret tone. Smagen var pæn saftig med en anelse lakrids. Pæn vin, og så til 69 kr. 

Næste sæt var et trekløver bestående af 1997’ere. Bourgogne Rouge fra Maison Leroy samt Cote de Nuits Villages fra hhv. Dom. Joseph Drouhin og Dom. Louis Jadot. Alle gamle kendinge i selskabets regi. Leroy’s vin fremstod med lidt kød og pæn intensitet i næsen, samt en krydret grænsende til pebret smag med god fylde samt elementer af tørret frugt (rosin). Den kan erhverves til 131 kr. hos Theis. De to øvrige vine burde være direkte sammenlignelige, og her vandt Jadot’s vin klart efter min mening. Der var en god koncentration og kraft, men den var lige lovlig marmeladeagtig og solmoden (oversøisk) i sit præg. Desuden en god syrestruktur og god fylde samt pæn længde med nogen tannin tilbage. Gem et par år mere. 199 kr. hos Millesime. I modsætning hertil besad Drouhin’s vin kun en meget svag og udviklet frugtduft (hindbær). Smagen var pæn ren med en anelse kål, men igen kun lidt frugt og ret kort. Let tilgængelig og skal drikkes nu, hvis men ellers vil ofre 160 kr. på den. Fås hos H.I. Hansen. 

Det sidste sæt bestod ligeledes af tre vine. Marsannay ”Les Ouxeloy” 1998 fra Dom. Joseph Roty kommer fra gamle stokke med en alder på 60-70 år., og det kunne tydeligt fornemmes. Det er nok den mest koncentrerede og intense vin fra Marsannay jeg er stødt på. Der var elementer af læder, eukalyptus og fad  i næsen. Smagen var sødmefuld og saftig med en god portion syre. Pæn lang eftersmag. En flot Marsannay til 196 kr. hos KB Vinimport. Dyrt for en Marsannay vil nogle måske sige, men man skal jo som bekendt vurdere det på, hvad der er i glasset. Næste vin var Nuits St. Georges 1. cru Clos de la Maréchale 1996 fra Dom. Faiveley. Også en gammel kending, som vi tidligere har smagt i andre årgange, og en vin som plejer at være god. Denne aften skuffede den dog noget. Næsen fremstod med en pæn og elegant frugt og en anelse kød. I smagen var der stadig  nogen tannin og syre, men man savnede dog nogen frugt til bære det oppe. Spørgsmålet er om den bliver bedre? Jeg tror det ikke, men  er villig til at lade det komme an på en prøve. 215 kr. hos Sigurd Müller. Sidste vin i sættet var Gevrey Chambertin ”En Champs” 1995 fra Dom. Phillipe Leclerc. Moden frugt og fad dominerede i næsten. Jeg synes nærmest at den var ’Rioja-agtig’, uden at dette på nogen møde skal opfattes negativt. Smagen var domineret af solbær og fyldte godt, men frugten virkede lidt kogt. Den var lidt for meget, og ikke lige mig. 225 kr. hos The Wine Company. 

Som helhed betragtet en god og spændende aften med en række stjernedrys, men også et par vine som ikke helt formåede at lyse himlen op.

 

Vine fra Dom Hudelot – Noellat.

V/Palle B Hansen

Fredag den 18. januar sendte dansk tv John Cleese i “Halløj på Badehotellet". Det havde dog ikke afskrækket de 36 mennesker som dukkede op til smagning af vine fra Dom Hudelot – Noellat. Foruden disse mennesker, var der nogle som stod på venteliste, men på grund af den dyre pris på disse delikatesser, blev der kun lukket ind så det passede på 12.

Disse vine var indkøbt specielt til denne aften, som et tilbud, hvor man kunne købe en flaske pr. næse hos Theis vinhandel, men takket være Bjarnes talegaver var det lykkes os at skaffe fire sæt. Fire sæt, jamen, så er der jo til 48 medlemmer, vil nogle jo nok tænke nu. Men nej – efter en beslutning taget til en generalforsamling for nogle år siden, skal der være én ekstra flaske, hvis en af dem skulle være dårlig.

Formand Eva bød velkommen med at ønske godt nytår til de fremmødte. Derefter fortalte hun lidt om den buffet, som fulgte efter smagningen, samt om den nu udsolgte tur til Bourgogne i påsken. Derefter tog næstformanden ordet og fortalte om aftenens smagning. Om den unge Alain Hudelot, der blev gift med den unge Mds.Noellat, hvor de onde onkler stillede sig imod at hun fik sin retmæssige tilgift til ægteskabet, så det endte med at de nygifte måtte lægge sag an mod (svigermor) familien, som de vandt efter syv år.

Hudelot – Noellat laver 11 forskellige vine og vi skulle i aften smage de ni. Han har vinstokke alle de gode steder i cote de nuits – tilsammen omkring 10 ha. Stokkene er også gamle på mange af parcellerne, mellem 35 til 80 år gamle. Der er dog løbende udskiftning.

Vi startede med Chambolle – Musigny 1997 samt Chambolle – Musigny 1. cru Charmes 1999. Den første, en almindelig kommunevin, mod en 1. cru. Kommunevinen var pæn lys rød, klar i farven. Duften fyldt med modne bær. En dejlig lang eftersmag – samt et stænk af det animalske. Kort sagt en god bourgognevin. Prisen for denne vin var 212,-  (husk nu på at vinen var fra 1997). 1.cru vinen var mærkbar anderledes. Stadig rå med en dejlig duft af modne hindbær, vanilje  - stadig meget ung – smagen derimod var både fyldig og kraftig med et stænk af lakrids og bolcher. Absolut en tand bedre end nummer et. Prisen derimod, var i forhold til nummer et også en anelse højere. Tilbudspris 249,- (+ 10% til så bliver det normalprisen)

De to næste vine var så fra Vosne – Romaneé og begge årgang 1999. Igen en kommunevin og en 1.cru ”Beaumonts”. Begge vinene var en del mørkere end vinene fra Chambolle – Musigny. Igen havde begge vinene den dejlige duft som kendetegner god Bourgognevin. Med maskuline end de to første vine, begge vine med duft af jord, vanilje og igen disse modne bær som gør dem så uimodståelige for os der elsker en god bourgogne. Igen blev kommunevinen ”den lille” førstepræmien gik til  ”Beaumonts”. Priserne 167,- og 261,- (husk igen at lægge 10% til for normalprisen. Diskussionen om man får hvad man betaler for i Bourgogne dukkede da også op igen. Igen – i Bourgogne er det ikke så meget navnet på marken/området, men navnet på dyrkeren som man skal lægge mærke til.

Vi forsatte så med  Vougeot 1. cru ”les petit Vougeot” i henholdsvis årgang 1998 og 1999. Det er ikke så tit man smager ”disse små Vougeot'er”. Igen meget lukket i duften til 1998 – mere åben 1999. Begge vinene var dog ikke med den samme fylde og volumen som de andre vine vi havde smagt på dette tidspunkt. Min egen mening – jeg syntes de var lidt kedelige, men jeg siger  - det er MIN mening. Vinstokkene til disse to vine var 40 år. Priser for disse vine var 223,- samt 198,- (igen + 10% til normalpris)

Vi var nu nået til de tre ”sværvægtere” Nemlig – Clos Vougeot – Romanee St. Vivant og Richebourg. Som sagt alle tre Grand cru vine alle tre årgang 1999. Alle tre bar med værdighed deres navn – Alle tre krafbasser, som skulle ligge længe endnu. Clos Vougeot lavet på 40årrige stokke. Fantastisk med fylde og kraft. En værdig repræsentant fra marken. Romanee St. Vivant: Endnu meget lukket. Vinen lavet på 70 år gamle stokke var næsten utilnærmelig i øjeblikket. Kom igen om 10 – 12 år så er der noget der smager godt… Richebourg endnu engang en fantastisk vin. Kraft og fylde. Dette er bourgognevin, når den er på toppen. Eneste minus var at 1 flaske Clos Vougeot havde prop, så det var godt med den ekstra flaske. Priserne på disse vine (husk de 10%) var henholdsvis kr.400,- kr. 987,- kr. 987,-

Bagefter var der så en lækker buffet som traditionen tro snart blev ryddet. Til denne var der en flaske Bourgogne Pinot Noir fra samme dyrker. Vinene som helhed: Domainet laver flotte vine, vine som ikke skal drikkes lige med det samme. Prisen på vinene er vel desværre efterhånden ved at være normalt for bourgognes vine, (hvis man vil have noget godt). Igen  - man får hvad man betaler for.

 

2003   


Besøg fra Dom Gachot Monot 21.11.02

Af Palle B Hansen

Det er ikke hver dag vi får besøg fra Bourgogne. Denne gang var det Damien Gachot og hans danskfødte kone Liselotte som var i Menighedshuset sammen med importøren La Côte vinimport. Når nu "vinmageren" selv er tilstede, får vi altid prøveduftet til flaskerne i køkkenet inden smagningen, hvilket også skete denne gang.

Damien fortalte lidt om sit domaine på et ganske pænt dansk, som en gang imellem blev sekunderet af Liselotte på dansk/fransk, engelsk, men hovedsagen var at vi forstod hvad der blev sagt. Damien og Liselotte taler ikke særligt højt, og når du sad et stykke fra dem og der konstant lød en mumlen fra de omkringsiddende kunne det være svært at få det hele med til referatet. Men jeg vil prøve at gøre det så fyldestgørende som muligt.

Bedstemor Gachot kørte domainet indtil 1980 og derefter overtog mor Gachot det indtil 1993, hvorefter det er Damien der har kørt det til nu.

Den første vin han lavede, var en Côte de Nuits villages 1990 - som et forsøg mens han gik i skole (derom senere)

Han har i år modtaget en fin udmærkelse som årets unge talent. Han fortalte at selv om de både laver rød og hvidvin i forskelligt kvalitet, så er det deres Côte de Nuits der tegner firmaet (endnu.)

De første to vine var hvide. Det var Côte de Nuits Villages Blanc "les Monts de Boncourt" i henholdsvis årgang 2001 samt 1999.  Priserne på 2001 kr. 93,00 - 2001 kr. 96,00

Samme vin i to årgange - og de lignede slet ikke hinanden. Hvor 2001 var dejlig og spinkel, med den dejlig duft af blomster masser af frugt i smagen, var 1999 tungere, mere rustik, den bar også mere præg af fad end 2001. Det er nu ikke fordi han køber nye fade hvert år, men udskifter kun hvert fjerde fad. Begge vine var dejlige, men dog så forskellige. Der var nogle der kunne lide den ene og andre den anden. Mit personlige valg faldt på 1999. Nogle af de andre ved mit bord sværgede til nummer 2001. Damien måtte så tilstå at han havde fået hjælp af en af sine kolleger med hensyn til 2001, som åbenbart bliver hans nye stil. Der laves ikke særligt meget hvidvin på domainet, det bliver til cirka 1500 flasker pr. år. Marken er på 0,22 ha. Han laver dog også Alligote og Crement - vine vi dog ikke smagte denne aften.

Domainet har to parceller af Nuits st Georges. Den almindelige (kommune) Aux Crots på ca. 0,30 ha. Derfra skulle vi smage vinene i årgangene 2001, 2000, 1999 og 1998. Hvis vi tager dem i førnævnte rækkefølge, ser mine smagenotater således ud.

2001: Flot rød i farven. En duft der mindede om ballontyggegummi en smag af vanille samt modne bær. Vinen var ufiltreret. Pris kr. 145,00

2000: Flot rød farve, med en let gullig kant. Duften og smagen kraftigere af vanille, modne bær, chokolade. En vin der stadig havde en masse muskler til videre udvikling - en meget flot vin. Vinen var let filtreret. Pris kr. 145,-

1999: Stadig en meget flot vin Stadig en masse energi, men lidt mere blidhed end årgang 2000. Den havde alt hvad der skulle til. Også en vin det er værd at satse på. Damiens og Liselottes bryllupsår! Pris kr. 155,-

1998. Vinen er moden men der er stadig liv i den. Farven er blevet med et brunt skær. En vin der viser sin bedste side netop nu. Prisen på kr. 155,-

Vi skulle nu til at smage 1. cru vinene fra domainet. Deres 1. cru mark som er på 0,23 ha hedder Les Poullettes (hønsene), og det vakte megen morskab da Nils Dyvad fortalt at den franske slang for flotte unge damer var netop dette ord (kan sidestilles med "lammelår" el. lign). Damien betroede da også forsamlingen at Liselotte var hans "poullettes"

Mine optegnelser for disse vine ser således ud:

2001: Flot rød farve, en potpourri af fuldmodne bær, lakrids, blommer væltede op fra glasset. Det var rigtignok en dejlig vin og det var dejligt at smage hans 1. cru. Pris kr. 175,-

2000: Han har kun fem fade med vine fra denne mark. Og desuden er han omhyggelig med sorteringen af druerne. Det kan smages. Pragtfuld duft, som lovede meget. Stadig masser af gode modne bær i vinen. Pris for denne vin kr. 175,-

1999: Stadig meget mørk i farven, og en fortryllende duft. Stadig masse af moden frugt, lang lang eftersmag, dejlig vin. Pris kr. 180,-

1998: Stadig pæn rød, men med let begyndende brunlighed. Den samme dejlige næse, Damien du laver dejlig vin!  - men se, denne vin var udsolgt så der er ikke noget at hente her

Vi sluttede nu af med en Côte de Nuits village 1990. Altså den første vin Damien lavede mens han gik i skole. Det var jo spændende og se om han havde hørt efter i kemi timerne, eller om han havde lært håndværket hjemmefra. Der var overhoved ingen problemer med vinen. En let brunlig farve og her 13 år efter stadig en vin som var i fuldt vigør.

Côte de Nuits villages er den vin som giver smør på brødet i huset, og med den kvalitet kan man godt forstå det. Vinmarken som man her bruger er på 4 ha og producerer 10.000 flasker.

Naturligvis kan 1990 årgangen ikke købes mere - det var en gestus som blev brugt til bourgogneselskabets medlemmer. Aftenen sluttede med en let buffet hvortil vi drak Côte de Nuits village 2000 - stadig meget ung og kraftfyldt.

Vi var glade for Damiens og Liselottes besøg, og som han sagde "danskerne vil hellere snakke om vin franskmændene vil kun drikke". Roserne til huset Gachot - Monot var da også mange, og de var velfortjente. Med det bedste var at de lovede IKKE at smække dørene i når vi kom forbi til påske - så vi glæder os meget til et gensyn

 

 

Smagning af vine fra Vinhuset Millesime
Af Eva Sørensen

Vi var 48 medlemmer forsamlede d. 26. september for at smage vine fra Vinhuset Millesime. Dagligleder Henrik Madsen havde udvalgt tre producenter i årgangene: 1999, 2000 og 2001.

For at indstille smagsløgene kom der en vin "uden for nummer" på bordet: en Bourgogne Chardonnay 2000 fra Gilles Jourdan. Vinen var bleg gylden i glasset og havde en behagelig bouquet med lidt noter af træ og citrusfrugt.  Ved vores bord savnede vinen lidt skarphed og koncentration i starten, men udviklede sig pænt i glasset. Typisk Chardonnay, dog lidt kort. Drikkes nu eller inden for et par år. Pris 118,- kr.

Så gik vi over til det annoncerede program, hvor vi lagde ud med to Bourgogne rouge. Den første var fra Gilles Jourdan (GJ) i årgang 2000. Vinen fremstod blegrød over mod lys tegl i glasset og med en pæn klassisk pinotnæse af kirsebær og jordbær. En umiddelbar tilgængelig vin med pæn længde og uden mislyde; bør drikkes nu eller inden for et til to år. Den anden vin var en årgang 2001 fra Olivier Guyot (OG). Farven var her mørk og tæt, bouqueten var toasted, med nuancer af kaffe og blåbær. Smagen var kantet og lidt spids uden meget frugt. Vinen sluttede syrligt i munden og virkede kort. Priserne var henholdsvis 118,- kr. for den første vin og 128,- kr. for den anden.

Den næste vin var en årgang 2000 fra GJ : Cote de Nuits Villages "Robignottes". Vinen var pæn mørk i glasset med en næsten blegrød kant. Der var pæne dybe toner af kirsebær og kirsebærsten i næsen, lidt tobak og  træ og en del varme  i bouquet'en. Vinen var fyldig og saftig i glasset med god frugt, balance og længde. Der var enighed om, at her var en rigtig flot repræsentant for årgangen. Kan drikkes med fornøjelse nu, men kan også gemmes et par år. Pris 164,50 kr.

De næste to lieux-dit vine "Favires" og "Montagne" var begge fra Marsannay i årgang 2001. Samme producent, nemlig Olivier Guyot fra Marsannay.

Marsannay "Favires fremstod pæn mørk i glasset, med en meget fyldig og sødmefuld bouquet af mørke bær, kirsebær og kaffe. Vine fremstod flot og med løfter om gode oplevelser i fremtiden. Det var dog helt andre oplevelser jeg fik, da jeg fik vinen i munden. Spids, skarp, kantet  og alt, alt for ung og ucharmerende nu… meget svær at smage på. Prisen 169,- kr.

Marsannay  "Montagne" ,der viste sig at være en vieilles vignes (stokkene er i gennemsnit 80 år), fremstod ligeledes pæn mørk, med en flot bouquet af  brombær og sorte kirsebær. Vine var meget intens og havde god struktur. I munden optrådte den saftig og flot ,men stadig med en del syre. Indtryk af kaffe, vanilje og kirsebær samt en god tyngde. Der var bred enighed om, at der i denne vin var et godt udviklingspotientale.  Prisen var 218,- kr.

Den sidste producent vi skulle stifte bekendtskab med var amerikaneren Alex Gambal, der  pendler mellem Boston og Beaune. Han opholder sig i gennemsnit 10 dage om måneden i Bourgogne. Alex Gambal opkøber druer og vinificerer derefter selv. Vi lagde ud med en Nuits St. Georges 1. Cru ”Les  Prulieres"  2000, der var pæn dyb, men alligevel lys i glasset. Bouqueten var urtet og med umiskendelige toner af stald og kål. Dertil kom en del sødme og frugt – bl.a. ribs. Vinen var umiddelbar, lidt hård og kantet, meget taninrig og saftig. Der var flere der mente at kunne finde noget "jordet" i smagen. Jeg synes vinen var meget typisk for området. Pris 378,- kr.

Den næste vin på programmet var ligeledes fra Alex Gambal - en Chambolle-Musigny 2000. Vinen var relativt lys, men med en intens, kompleks og meget flot bouquet af kaffe, chokolade, ribs og modne citrusfrugter. Vinen fremstod meget charmerende; klassisk og typisk for området, med pæn længde og dybde, elegant og virkede absolut drikkemoden nu. Pris 299,- kr.   

Vi prøvede endnu en vin fra Alex Gambal;en Vosne-Romanée, igen fra årgang 2000. Denne vin var en anelse mørkere end Chambolle-Musigny’en.  Den var fyldig med mange frugttoner, herunder blomme. Vinen var fyldig, men optrådte i starten ret lukket. Efter lidt tid i glasset, kom der mere fylde og en lidt tørret sødme. Tanninen virkede rund og der var pæn længde med smagsnuancer af vanilje og kirsebær. Pris : 299,- kr.

Aftenens næstsidste vin var fra Olivier Guyot: Gevrey-Chambertin 1. Cru Campeaux 2000; vinstokkene er her tilplantet i 1921!  Vinen var medium rød med en dejlig cremet bouquet af frugt, b.la. blommer. I munden var den middelfyldig med rigtig flot længde ,masser af tannin og en god syrebalance. Et rigtig flot glas med udviklingspotientale nogle år endnu. Pris: 345,- kr.

Sidste vin var ligeledes en 1. Cru fra Gevrey-Chambertin, her "Lavaux-Saint-Jacques”  1999 fra Alex Gambal. Denne vin var meget mørk vin, dog med orange/brunlig reflekser. Bouqueten fandt jeg ikke behagelig - ord som svovl, tang og overdrevet animalsk fløj rundt ved mit bord.  Det skal retfærdigvis siges, at vinen ændrede sig meget i glasset - om end den aldrig rigtig smed det animalske. Smagen var i starten meget røget  og toasted; selv om der var både saft og god tannin i vinen, var det store spørgsmål som sædvanligt , om der var frugt nok tilbage i vinen, når træet forsvinder! Pris: 430,- kr.

Som et spændende og anderledes punktum på aftenen, havde Henrik Madsen medbragt telefon og højttaler, så vi kunne kommunikere med aftenens tre dyrkere. Vi fik dog kun telefonforbindelse med Olivier Guyot. Herfra vi fik en dugfrisk høstrapport for 2003. Høstudbyttet var beskedent,  helt op til 30 - 40% mindre end normalt,. Der havde været tørke og dermed mange tørre druer. Det havde været et kæmpe arbejde at håndsortere druerne/klaserne. Som et lille kuriosum skal det nævnes, at Olivier stadig primært arbejder med hest og plov i markerne! Han mener det har stor betydning for rødderne, da det øger vandets mulighed for at trænge i gennem og samtidig giver mere luft til rødderne.

Aftenens konklusion må være, at alle vinene var typiske for deres områder. Dette udløste en god debat om vinene måske blev skubbet lidt ”i den rigtige retning” for at fremelske en bestemt egnstypisk stil. 

En stor tak til Henrik Madsen og vinhuset Millesime der præsenterede vinene med stor indsigt og entusiasme. 

Julehilsen fra formanden

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne benytte lejligheden til at ønske medlemmerne og deres familier en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.  Jeg synes 2003 har budt på mange spændende vinoplevelser i Bourgogneselskabet.

Vi har de sidste måneder arbejdet intenst med planlægningen af Påsketuren 2004; indbydelsen er vedlagt dette blad. Samtidig er vi i fuld gang med at planlægge forårets smagninger, såvel datoer som emner skulle være på plads:

-         16.01.04    Nicolas Potel

-         27.02.04   Generalforsamling, vine fra Marchard de Gramont 

-         19.03.04   Årgang 2001

-         30.04.04   En Kommune-smagning-          

Der tages forbehold for ændringer. 

På gensyn i det nye år

 På bestyrelsens vegne

 Eva Sørensen

Leroy smagningen

Af Jan Tjørnlund

Vi startede med lidt historie 

Leroy's unikke imperium af vinaktiviteter startede i 1894, da Henri Leroy kom til verden.

Han var tredje generation i et vin- & spiritushandelsselskab, som handlede med bedre vine primært fra Bourgogne, men som tjente sin formue på salg af spiritus og bulkvin til Tyskland. Bulkvinen blev brugt til produktion af sekt.

Leroy's vej mod en position som en af verdens mest elitære vinproducenter starter i 1930erne, da Henri Leroy møder Edmond Gaudin de Villaine, medejer og direktør på Domaine de la Romanèe Conti i Vosne-Romanèe. (Kaldet DRC i daglig tale.)

På det tidspunkt var Domaine de la Romanèe Conti ikke den finansielle perle, som det er i dag, tværtimod. Villaine-familien frygtede at et salg kunne være nødvendigt. For ikke at få DRC's fornemme samling af Grand Cru marker opdelt i mange parceller, som man kender det fra Clos de Vougeot marken, omdannede man DRC til et Société Civile. Man solgte halvdelen af dette Société Civile til Leroy, og dermed var familien Leroy indehaver af halvdelen af Domaine de la Romanée Conti.

Årsagen til, at Villaine familien valgte at sælge til Leroy-familien var netop Leroy's enestående negociantvirksomhed Maison Leroy og dennes erfaring med salg af store vine. Man indgik en aftale, som gik ud på, at al vin fra Domaine de la Romanée Conti skulle distribueres af Maison Leroy. Undtaget herfra var det amerikanske og engelske marked.

Maison Leroy havde dermed udgjort en genistreg og sikret sig en unik position inden for vinverdenen.

Maison Leroy og Lalou Bize-Leroy

Maison Leroy er uden sammenligning den dygtigste négociant i Bourgogne. Vinene er ganske enkelt unikke, og det er Madame Lalou Bize-Leroy's fortjeneste.

Lalou, som i øvrigt er døbt Marcelle, blev født i Paris i 1932, Hun voksede op i Meursault, i det samme hus hvor hendes datter Perrine bor nu.

Det var klart for de fleste, at hun var en anderledes pige. Allerede som 10-12 årig hjalp hun til i kælderen med arbejdet omkring vinen.

Hendes far, Henri Leroy, brugte al sin tid på Domaine de la Romanée Conti og var på det tidspunkt ikke særlig opmærksom på sin virksomhed, Maison Leroy.

I 1955, som 23 årig, overtog Lalou ledelsen af Maison Leroy.

Fra starten fik hun fuldstændig "carte blanche" af sin far.

Fra starten var hun privilegeret i sin kvalitetsbevidste måde at håndtere virksomhedens indkøb på. Hun købte kun stor vin, vin med terroir-identitet og kun i årgange, som hun syntes var interessante. Hun var en af de første til at anerkende årgang 1985’s storhed, og Maison Leroy's lager af vine i årgang 1985 er legendarisk.

Man estimerer at Maison Leroy's lager af vine er på ca. 2.5 mill. flasker i årgange fra 1955 og fremefter.

Hun køber som oftest fra de samme producenter og har på den måde stor indflydelse på, hvilken metode vinen dyrkes og fremstiles efter.

Hendes smag og næse er sikker. Hun anerkendes som en af de største smagere i Bourgogne. Specielt er hendes næse for teroir exceptionel.

Årsagen til, at hun kunne drive Maison Leroy på denne for den tid meget luksuriøse måde er, at Maison Leroy altid er blevet sponsoreret på en eller anden måde: I gennem de første år via det store overskud fra aktiviteterne i Tyskland, siden hen via eksklusivrettighederne på distribution af vin fra Domaine de la Romanée Conti.

Omsætningen af vin fra Maison Leroy har altid været beskeden og er først gennem de senere år blevet en overskudsforretning.

Gennem årene har Maison Leroy også opkøbt en del parceller i forskellige vinmarker. Blandt andet hører Leroy's andel af Le Musigny ind under Maison Leroy.

Hvert år frigives nogle af Bourgognes bedste vine til salg fra Maison Leroy. Vine, som uden problemer nemt matcher vinene fra de traditionelt bedste domæner.

Tvisten med Domaine de la Romanee Conti.

I 1974 blev Lalou Bize Leroy meddirektør på Domaine de la Romanée Conti. Dette skete i forbindelse med et ledelsesskifte på DRC. Hendes ledelsespartner blev Aubert de Villaine, som repræsenterede den anden halvdel af ejerkredsen.

Årene på DRC blev stormomsuste for Lalou Bize Leroy. Der hersker dog næppe nogen tvivl om, at årsagen til, at man i dag kan kalde Domaine de la Romanée Conti for verdens fornemmeste vinproducent, overvejende kan tilskrives Lalou.

I 1992 blev Lalou på et bestyrelsesmøde på DRC frataget sit ledelsesansvar, ligesom ene-distributionsaftalen med Maison Leroy blev opsagt.

Årsagen var klar og logisk - Lalou's skabelse af Domaine Leroy som en direkte konkurrent til Domaine de la Romanée Conti.

Men nu til de 8 vine, vi alle med store forventninger var kommet for at smage:

Først 2 hvidvine:

Første vin var en Auxey-Duresses 2000, en dejlig vin med god harmoni, og en del syre måske lidt kort; men en rigtig god vin var nogle af mange kommentarer, en rigtig god start. Prisen 300,00 DKK.

Anden vin var en Chassagne-Montrachet Morgeot 1997, her var der meget delte meninger om vinen. Nogle mente, det var en fremragende mineralsk vin, der måske nok savnede lidt syre. Andre mente, den var gået over og var præget af svovl og dermed en stor skuffelse. Pris 556,00 DKK

Så var det tid til de røde vine:

Første en Côte de Beaune Villages 1995, en vin med pæn moden bouquet, med en del syre. En god madvin, var der nogle, der mente, men ikke den store oplevelse. Pris 356,00 DKK

Anden vin var en Auxey-Duresses 2000, en behagelig imødekommende vin, en rigtig god vin, som en Bourgognevin skal være med lækker bouquet og stor harmoni, var nogle af de rosende ord. 300,00 DKK

Tredje vin var en Pommard Premiers Crus 1999, og så skete der noget. Selv om vinen var noget lukket, nærmest som en knytnæve og meget hård med en del syre og lidt utilnærmelig og som mindst skal gemmes 5-6 år, var der ikke tvivl, om det var en vin af stor klasse. 613,00 DKK

Som kom vi til aftenens mest charmerende vin: en Volnay Santenots Premier Cru 1999, en meget charmerende og lækker vin, med meget rigtig god frugt og med virkelig stor harmoni, en rigtig scorevin, en typisk Volnay, var nogle af de begejstrede kommentarer. Pris 594,00

Så var vi kommet til de 2 Grand Cru’er: den første en Le Corton Grand Cru 1997, her var der også lidt delte meninger. Nogle mente, den var lidt tynd og mindede lidt om ”medicinskab”: andre mente det var en rigtig god, let moden vin, et dejligt elegant drikke klart glas, men vinen kan også gemmes nogle år. Pris 825,00 DKK

Sidste vin var en Charmes Chambertin Grand Cru 1996, en vin med meget tannin, men også masser af kirsebær som stadig er lidt lukket og dermed skal gemmes nogle år. En meget dyb vin med en fremragende krop og lang, lang eftersmag. Nogle mente sågar, det var en scorevin, hvis man skulle score sig selv! Pris 906,00 DKK

Efter nogle gode timer med et par skuffelser og nogle rigtig gode vine, var det tid til vores Vinauktion, hvor alle vine blev solgt og enkelte endog over vurderingsprisen.

 

 

Hvidvinssmagning i menighedshuset 9. maj 2003

v/Palle B. Hansen

Hvidvinssmagningerne i selskabet har aldrig været det store tilløbsstykke for medlemmerne, med da der er medlemmer (også i bestyrelsen) der gerne ser en hvidvinssmagning en gang i mellem, er det naturligt at det afholdes. Således havde kun 24 medlemmer fundet frem til smagningen denne lune maj aften. Formanden bød velkommen og fortalte, at der til denne smagning, på grund af prisen kun var blevet solgt hele sæt. Der stod således to på venteliste til denne smagning. Udvalget bestod af Jan, Torben og Bjarne, hvoraf sidstnævnte meget passende var rejst på ferie Det var naturligvis en fordel, da han så kunne beskyldes for eventuelle fejl ved smagningen.

De to første vine var begge fra Dom Jobard. Huset ligger i Meursault og bliver ejet af Charles Jobard. Han har drevet domainet sammen med sin søn Remi, som nu har overtaget det i 1997. Domainet bruger 1/6 nye fade og vinene tappes efter 12 måneder på fad. I årgang 2000 fik vinen dog lov til at ligge i 18 måneder før den blev tappet. Vinene i det første sæt var Meursault Sous la Velle 2000 samt Meursault les Chevalieres 2000. Den første havde en let gylden farve. Allerede i næsen en begyndende fedme, med en kraftig blomsterduft. Fedmen fulgte med over i smagen og blev liggende i en pæn lang eftersmag efterfulgt af en smag af modne citrusfrugter. Vin nummer to var knap så gylden. Ved ophældning i glasset manglede den både fedmen, som ellers altid kendetegner en Meursault samt den dejlige Chardonnay duft. Den duftede nærmest hengemt og støvet. Smagen på denne vin var da også mere spinkel end nummer et. Mens vi ventede i løbet af et kvarter skiftede den fuldstændig karakter. Den blev til en behagelig oplevelse – både duft og smagsmæssigt, den viste gode eksotiske frugter, og betydelig mere syre end Sous la Velle. Priserne på disse to flasker var henholdsvis kr. 180,- og kr. 240,-

Vin nummer tre og fire kom fra henholdsvis Dom. Sylvain Langoureau og Bernard Morey. Begge vinene var 1. cru vine fra Saint Aubin. Henholdsvis årgang 2000 og 2001. Dom Sylvain Langoureau er en af Bourgognes kommende kometer. Domænet, som ligger i byen Gamay, umiddelbart udenfor Saint Aubin, er egentlig et gammelt domæne. Man solgte frem til 1994 hele sin høst på fad til en enkelt negociant i Beaune.

Sylvain udtrykte overfor sin far et ønske om selv at videreføre domænet, selv tappe på flaske og selv skabe sig sin egen vingård. Faderen godkendte Sylvains projekt og årgang 1995 var domænets første. Domænet er ikke stort. Blot 7 ha. Vinen lagrer på klassiske 228 l. fade. Heraf 40 % nye hvert år. En let filtrering før flaskning. Forklaringen skal sikkert findes i kvaliteten af de druer som vinen laves af. Stokkene er meget gamle. Den høstede mængde per stok kontrolleres strengt. Vinen navn var Saint-Aubin les Remilly. Igen en klar og meget lys vin. Noget der slet ikke hængte sammen med den voldsomme duft som steg op fra glasset, også en meget velsmagende vin. Igen de fuldmodne citrusfrugter efterfulgt af en dejlig lang eftersmag. Pris for denne vin kr. 150,-. Vi smagte den op mod Bernard Moreys Saint Aubin. Bernard er kendt som én af de mest seriøse vinproducenter i Côte de Beaune. Når det drejer sig om hvidvine, er han en ren troldmand, og han er en meget talentfuld producent af de røde Bourgogner. Seriøsiteten skinner rent igennem, når samtalen falder på plantemateriale. Bernard laver selv podninger til sine nyplantninger, og han henter sine stiklinger på 1. Cru marken "Les Baudines" i Chassagne-Montrachet. Han tør ganske enkelt ikke købe plantemateriale fra en planteskole, af frygt for at standarden af hans vine skulle falde. I alt ejer han ca. 8,5 ha., hvoraf knap halvdelen er beplantet med Chardonnay. Hvidvinen laves og lagres i faderens mere end 250 år gamle kældre, hvorimod de røde (Chassagne-Montrachet, Santenay og Beaune) vinificeres i kældrene under hans eget hus, som ligger ude i vinmarkerne i området Morgeot. Bernard er kendt for at høste sent, og det er hans filosofi, at det er afgørende for at lave en god vin, at druerne er modne og indeholder så højt et alkoholpotentiale som muligt - naturligvis med respekt for den nødvendige syre i vinen. Efter høsten presses druerne forsigtigt i den pneumatiske (lufttryk) presse, hvorefter juicen køles ned til 15 grader. Derefter hældes vinen på egetræsfade til gæring på fad. Hvert år skiftes 25 % af fadene ud, og Bernards foretrukne eg kommer fra Allier-skovene. I juli måned klares vinen, og inden aftapning i august - september filtreres vinen ganske let. Bernards hvidvine er typisk karakteriseret ved en gedigen soliditet. Høj alkoholprocent, god fedme og altid i perfekt balance. De gamle vinstokke sikrer en god koncentration. Efter høsten fjernes stilkene fra druerne, og drueskindet brydes ved et let pres. Dernæst nedkøles mosten og får lov til at trække farve og aromastoffer ud af drueskindet i 3-4 dage, før herligheden varmes op til ca. 20 grader, og gæringen sættes i gang. Gæringen varer 12-15 dage og foregår på cementtanke, der holdes under konstant opsyn, så temperaturen ikke overstiger 32-33 grader. Efter endt gæring får vinen lov til at løbe fra masken (drueskallerne) og fyldes nu på 225 liters egetræsfade.

Vinen vi smagte til smagningen var en lille charmerende sag, der blev ved med at udvikle sig i glasset. Igen en pæn let gylden farve, masser af blomster i næsen og en dejlig lang eftersmag. Jan havde købt vinen i Bourgogne, og dermed sikret selskabet en rabat, så hvis du vil købe den i Danmark er prisen på kr. 245,- Ved indkøb i Bourgogne fik vi den for kr. 115,- Dette var nok på dette tidspunkt den bedste vin vi havde smagt.

De to samme producenter stod også for de to næste vine der kom fra henholdsvis Puligny-Montrachet og Chassange – Montrachet. Begge vinene var 1. cru vine. Den første vin "les Chalumeaux" 2000, var som med Saint Aubin vinen en powerfull sag, der havde masser dejlig syre, en vin i flot balance – en virkelig elegant vin. Pris kr. 275,- Bernard Moreys "Les Embrazees" 2001, var også en dejlig velduftene vin, lidt mere gylden end vin nummer fem. Vi er nu også i den prisklasse, hvor en vin skal smage godt. Smagen var med et strejf af mandler, fyldte munden god ud. En meget vellykket vin og igen en vin Jan havde købt til os i Bourgogne for en pris på kr. 186,- men den kan fås herhjemme til kr. 350,-

Det var nu Torbens tur til at præsentere de sidste vine. Torben filosoferede et stykke tid over familien Gagnard i Cote de Beaune. Der er flere forskellige der er kommet i familie via ægteskab og markdeling og endte med at ejeren af Dom. Fontaine-Gagnard var ham med den brækkede næse (hvordan dufter han til sin vin?), Richard Fontaine Gagnard tilhører den berømte Gagnard familie. Familien har været i Chassagne-Montrachet siden starten af 1900-tallet og tæller i dag 5 forskellige domæner grundet de kaotiske arveregler i Bourgogne. Domaine Fontaine Gagnard tilhører en lille elite i Chassagne Montrachet som består af få domæner som Ramonet, Morey, Niellon etc. som alle laver vine af fremragende kvalitet.

Domaine Fontaine Gagnard er langsomt opbygget dels ved opkøb, dels ved indgåelse af ægteskab! Domænet er i dag på knap 9 Ha. Jordbesiddelserne er nogle af de absolut bedste i området. Domaine Fontaine Gagnard laver ikke mindre end 11 forskellige premier crus vine. Dette giver ham en unik mulighed for at definere og fremdyrke terroirforskellene i Chassagne Montrachet. Det er et forbløffende lærestykke i mikroklimatiske forhold at smage Richards forskellige premier crus vertikalt. Desuden ejer domænet nogle fornemme parceller i 3 forskellige Grand Cru marker. Dels i Batard Montrachet Grand Cru, dels i den sjældne Criot Batard Montrachet og som finale et lille stykke af verdens fornemste hvidvinsmark "Le Montrachet Grand Cru". Sidstnævnte er selvfølgelig stærkt rationeret overfor de enkelte importører. Vinene fra Domaine Fontaine Gagnard er karakteriseret ved at have en næsten (!!) opulent sødmefuld chardonnay frugt som gør, at fornemmelsen af at drikke stor vin, altid er tilstede. Richard anvender 50 % nye egefade til lagringen og formår at opnå en perfekt balance i integration, vin og træ imellem. Her laves meget stor hvidvin!

Vinene vi smagte var Chassange-Montrachet 1.cru Caillerets 2000, samt Batard-Montrachet Grand Cru 2000. Den første vin klar og endnu meget lys, men stadig meget lukket i næsen, masse af citrusfrugt og syre en flot repræsentant fra området. Prisen i Danmark kr. 319,- Derefter til Grand cru vinen fra Batard-Montrachet. Vinen vi sad og ventede på! Farven var allerede nu pæn gylden. En duft som havde alt i sig, blomster – honning, moden frugt. Enorm koncentreret. Allerede nu kunne den drikkes, men vent venner – vent, der ligger en overraskelse i den vin om nogle år. Aftenens absolutte højdepunkt. Pris i Danmark kr. 775,-

Aftenen sluttede med at smage to Corton-Charlemagne fra Dom. Dubreuil-Fontaine, et domaine vi har besøgt flere gange på bourgogneturene. Domainet ligger i Pernard Vergelesses, selvfølgelig på toppen af bakken, så de gange vi har besøgt dem har de pænt bragt vinen ned til bussen for os. Det er nu datteren Christine der kører domainet – og hun taler flydende engelsk (uddannet i USA) De ejer 0,77 ha at Corton Charlemagne der i alt er på 48,9 ha. Disse vine skulle vi nok have haft lidt tidligere på aftenen (det er også Bjarnes skyld) Efter de to foregående vine "faldt de lidt udenfor". Vinene var henholdsvis årgang 1997 og 1998. Den første 1997 vi fik ved bordet havde det ikke godt. Flasken blev byttet, og det var bedre. Det var vine som var hvad de skulle være, endnu rå og hårde, med en del gods i endnu. Men efter have haft de andre vine i gennem smagningen – Ja så var det bare to almindelige Corton-Charlemagner Stykprisen for vinene var kr. 275,-

Derefter en anretning med ost og paté og en flaske vin til osten. Det var hvidvinssmagningen i 2003. Fik vi hvad vi kom efter? Jeg har selv været medlem af selskabet siden starten, og jeg kan huske mange flotte smagninger. Men jeg er selv (stadig) mest til røde vine. Og som fremmødet til hvidvindsmagningen viser, deler jeg det med mange medlemmer.

Referat fra smagning af årgang 2000 den 24. januar 2003.

Af Jan Tjørnelund

Årgang 2000, en årgang, hvor vejret ikke var helt med vinbønderne; især var starten af høsten problematisk, da der kom et kraftigt uvejr rullende hen over Bourgogne den 12. september med storm, regn og hagl. Det gik værst udover Cote de Beaune.  

Aftenen bød på smagning af 4 hvidvine og 8 rødvine udelukkende Premier Cru eller Grand Cru vine. 

Første sæt var 2 hvide Chassagne-Montrachet Premiers Crus, en ”Les Marcherelles” fra Domaine Hubert Lamy og en ”Les Caillerets” fra Domaine Ramonet. En lovende start på aftenens smagning. Hubet Lamy der eksperimenterer med forskellige fadstørrelser på op til ca. 600 l.. Vinen faldt i god smag hos alle, var en typisk flot Chassagne, der lige skal have 1-2 års lagring. Ramonet’s vin var ikke lige så i-møde-kommende; men den skal nok blive en flot vin om 2-3 år, men var måske ikke lige så typisk for området. Priser DKK 318,75 for Lamy og DKK 400,00 for Ramonet.  

Næste sæt var 2 Corton-Charlemagne, den første fra Vincent Girardin og den anden fra Domaine Bonneau du Matray. Girardin, der netop er flyttet fra Santenay til Meursault, ejer selv 14 ha, men fungerer også som negociant, og stilen er normalt frugtige vine med stor balance. Vinen var ”virkelig dejlig”, med stor balance, ”harmonisk” og ”en god syre”, var nogle af de begejstrede kommentarer. Bonneau du Matray der er et gammelt hæderkronet domæne i Pernand-Vergelesses, ejer 11 ha udelukkende Grand Cru marker, hvor af de 9 ha er Corton-Charlemagne og er referencevinen inden for Corton-Charlemagne. En pragtfuld vin med mere fedme og større kompleksitet, og selv om der var tale om barnemord, vakte vinen stor glæde. Priser DKK 425,00 for Girardin og DKK 620 for Bonneau du Matray.

 3. sæt bestod af 3 Gevrey-Chambertin Premiers Crus, 2 Clos Saint-Jacques, en fra Domaine Sylvie Esmonin og en fra Domaine Fourrier, den tredje var en ”Aux Combottes” fra Domaine Dujac.

Sylvie, der har lavet vin med sin far siden fra 1989, har fra årgang 2000 overtaget det fulde ansvar for domænet, og hun har siden starten trukket kvaliteten opad, og årgang 2000 er udråbt til den bedste årgang nogensinde fra Domæne Esmonin. Vinen var den mørkeste af tre, meget maskulin og noget af en bulder basse; nogen mente sågar, den var på grænsen til det vulgære. Fourrier der er udråbt som en ”rising star”, har mange gamle stokke, så en stor del af deres vine er Vieilles Vignes. Vinen var en ”meget elegant” vin, med ”stor finesse”, ”meget silkeagtig” var de begejstrede kommentarer.

Dujac, der holder til i Morey St-Denis, er blevet kendt på grund af vinenes evne til at smage godt fra vugge til grav. Marken ”Les Combottes” ligger omkranset af Grand Cru markerne Latricieres og Mazoyeres og Clos de la Roche (Morey St-Denis). Vinen var for mange aftenens bedste vin, en flot vin med stor dybde og elegance, med en let sødme; der var dog enkelte, der mente den kammede lidt over. Priser DKK 330,00 for Esmonin, DKK 359,00 for Fourrier og DKK 505,00 for Dujac.

Sidste sæt var to Clos de Vougeot fra Domaine Ambroise og fra Domaine Haegelin-Jayer.  Ambroise fra Premeaux har i alt 17 ha, men kun 0,17 ha i Clos de Vougeot, der er købt i 1993.

Han laver kraftige vine, der lagrer i 50 % nye fade i 18 måneder. Vinen var meget lukket, men klassisk bourgogne. Der var stor uenighed om denne vin, der var noget svær at gennemskue, måske skal den bare have tid.  Alfred Haegelin-Jayer, som kom til Bourgogne i 1969 og har været ansat på Domæne Romanee-Conti, ejer 0,8 ha i Clos Vougeot, der er tilplantet i 1904, han laver lidt gammeldags vine, med bl.a. direkte aftapning fra fadene. Vinen havde en rigtig god bouquet, en gammeldags bourgogne; nogle mente sågar, der var godt med marmelade både i bouquet og smag, hvilken slags marmelade blev diskuteret livligt ! Men de fleste mente at det var den bedste af de to Clos de Vougeot’er. Priser DKK 410,00 for Ambroise og DKK 493,75 for Haegelin-Jayer.

Alt i alt en rigtig god smagning var alle enige om.  

 

Referat af smagningen 28.2.2003 - 8 vine fra Bruno Clair

af Eva Sørensen

Efter generalforsamlingen tog vi kl. 19.45 hul på smagningen af vine fra Dom. Bruno Clair, alle vine i årgang 1998.

Mange af deltagerne denne aften kender Bruno Clair og har besøgt domainet, og ved en tilfældighed var også hele tre tidligere importører af dom. til stede.   

Efter en kort historisk indledning om såvel krig og kærlighed, samt en præsentation af Bruno Clair og hans stil, den moderne vinbonde der er ”skudt i ” terroir, kom de første vine på bordet.

Vi lagde ud med en Bourgogne Blanc der havde en pæn ren Chardonnay næse, en lidt spinkel men sødmefuld bouquet. Smagen var ved mit bord lidt flad og vinen manglede syre, andre borde oplevede dog god frugt og syre. Pris 98,- kr.

De to næste hvide var henholdsvis Morey St. Denis En la Rue de Vergy (det forlyder at vinen nu opkvalificeres) og Corton-Charlemagne. Den første var smuk gylden med en intens bouquet af eksotiske frugter, sødmefuld og med let fadpræg. Der var god balance, flot længde, krydret og god frugt, Rigtig flot udviklet, vinen ændrede/udviklede sig meget i glasset, dejlig at drikke nu men kan også ligge, pris 279,- kr.

Corton-Charlemagen var ligeledes flot gylden og med en bouquet af sødmefuld mango, riste kaffe, blomsteraromaer og en rigtig flot balance. Vinen var meget lang og spækket med frugt. Fyldig, elegant lang eftersmag der smyger sig i munden var bare nogle af aftenens kommentarer. Flere vurderede at vinen var drikkemoden nu, kan dog også ligge. Pris 539,- kr.

De to sidste hvide vine var helt klart mine favoritter denne aften.

Vi var hermed nået til aftenens 5 røde vine. Først to vine fra Marsannay nemlig Les Grasses Tétes og Les Longeroies. Begge var pænt rubin røde, Les Longeroies var nok en anelse lysere. Les Grasses Tétes var en maskulin vin, hård, grøn, stilket og med en svag duft af the. Den var saftig, kompleks med godt bid, markant frugt primært jordbær. Les Longerois oplevede jeg mere feminin, blød i syren meget lukket med både lidt urter og røde bær. Smagen var stram, syredomineret med tørre taniner. Et strejf af lakrids og frugt. Disse to vine gav anledning til megen diskussion. For ved nogle af de andre borde havde medlemmerne bedømt vinene lige omvendt. Var der nu blevet byttet om på flasker, glas eller rækkefølge?? Det svar får vi aldrig, så jeg tillader mig at viderebringe min smagsoplevelse her. I disse to vine oplevede vi stor forskellighed hvilket jeg tillægger terroir. Priserne var tilgengæld ret ens nemlig 165,- kr. for den første vin og 169,-kr. for den anden.

Næste vin var Morey St. Denis En la Rue de Vergy Rouge hvor det skulle blive spændende at se om der var fællestræk med den hvide. Farven var middel dyb, bouqueten lidt animalsk, kompakt med sødme, the og moden frugt. Smagen var uden mislyde, syrerig med god fylde og længde, krydderier og lakrids – men fællestræk med den hvide navnebroder havde jeg svært ved at finde denne aften. Pris 235,- kr.

Aftenens 7. vin var Savigny Les Beaune La Dominode, lavet på ca. 100 år gamle stokke. En utrolig dyb og intens farve relativt lukket i starten men efter lidt tid i glasset begyndte frugten og duften af solbærblade at folde sig ud. Denne aften var vinen ikke imødekommende i smagen: Skarp, hård, kantet. tør med meget syre, nedenunder anedes der frugt, absolut potentiale men vent lidt. Pris 259,- kr.    

Smagningens sidste vin var Gevrey Chambertin Clos de Fonteny, der er dom`s monopol. Denne vin var middel dyb i farven ret lukket i starten med en god bouquet af frugt/mørke bær. Denne aften var frugten pakket godt ned, vine virkede hård og lidt rå, men med god balance. Pris 365,- kr.

De sidste tre vine var alle voldsomme og svære at smage p.t. Ikke specielt fadprægede med typisk for 1998 med syre.  

Vi afsluttede med en diskussion om hvorvidt husets stil var genkendelig, og om terroiren er repræsenteret i vinene – jeg tror konklusionen blev et ja til begge dele.

En aften med god stemning og meget humor.  

 

Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 28/2-2003

Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.

Der var et fremmøde på 37 personer som repræsenterede 31 medlemskaber.

1)Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev med salens applaus valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i forhold til vedtægterne.

Som referent blev Torben Sørensen valgt.

2)Formandens beretning:

Året havde brudt på i alt 7 smagninger. Referat fra disse er løbende blevet udsendt til medlemmerne via medlemsblad ligesom de ligger på selskabets hjemmeside.

Året havde også budt på endnu en påsketur, der traditionen tro havde været et tilløbsstykke. Rejsebeskrivelse fra denne tur ligeledes udsendt via bladet ligesom det er lagt ud på nettet.

Årets Bourgognetur havde givet et ganske betragteligt overskud – det er bestyrelsens mening at disse penge skal komme medlemmerne til gode ved at støtte smagninger og ved at have en fast ekstra vin til den afsluttende buffet efter smagninger.

Formanden måtte konstatere at der i det forgangne år atter IKKE havde været producenter opppe fra Frankrig. Hun opfordrede medlemmer, der måtte have hørt om producenter som skal herop til at fortælle det til bestyrelsen således at vi eventuelt kan lave et arrangement for vores medlemmer.

Elektronikken vinder frem i selskabet; stadig flere modtager deres invitationer til smagninger via e-mail hvilket sparer selskabet for en masse arbejde og reducerer portoudgifter.

Foreningens hjemmeside har hver dag ca. 20 besøg, hvilket er meget tilfredsstillende. Der er mange nye medlemmer som kan fortælle at de har ”mødt” selskabet via internettet.

Man har snart længe kunnet tilmelde sig til smagning via hjemmesiden. Formanden indskærpede tilmeldingsproceduren; hvis man ikke modtager et svar fra formanden skal tilmelding til smagning genfremsendes.

Alle medlemmer opfordredes til at tilmelde sig med sin e-mail adresse for at modtage invitationer denne vej.

Aktuelt ca. 120 medlemskaber – der er mange nye medlemmer på vej ind – de ønskes alle velkommen.

Næste Bourgognetur er der spurgt til; tidligere var det hvert tredje år, men de seneste gange har det været hvert andet. Formanden spurgte salen om der var noget som havde en mening om hvilket interval, der var bedst; salen var mest indstillet på en ny tur i 2004 hvilket bestyrelsen vil arbejde videre med.

Vi er nu fast begyndt at sælge at overskydende vin efter smagningerne. Der vil altid været ét ekstra sæt indkøbt for at have en reserveflaske hvis der skulle være prop i en vin.

Foreningens lager er nu at være oppe på et niveau hvor der skal holdes auktion; den er planlagt i forbindelse med hvidvinssmagningen i maj.

Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for året der var gået og opfordrede atter alle medlemmer til at komme med forslag til fremtidige smagninger.

Formandens beretning blev godkendt med akklamation.

3)Fremlæggelse af regnskab

Foreningens regnskab blev gennemgået af næstformand Bjarne Andersen under kassereren Søren Thorhauges ferie.

Året havde givet et overskud på ikke mindre end kr. 20.558

Indtægter havde stort set været uforandrede.

Arrangementer havde året igennem givet overskud hvor især skal fremhæves arrangementet med vinhuset Cepages og Bourgogneturen. Disse to arrangementer havde bidraget med knap kr. 12.000 af det samlede overskud.

På udgiftssiden bemærkes at porto er faldende. Det skyldes dels bedre koordinering af udsendelser, dels at flere og flere af vores medlemmer modtager elektronisk post fra selskabet.

Regnskabet  blev godkendt med akklamation.

4)Fastsættelse af kontingent

Kontingent blev af bestyrelsen foreslået  uændret.

Dette blev vedtaget af generalforsamlingen.

5)Valg af bestyrelse og revisor:

Alle fra bestyrelsen var villige til genvalg.

Generalforsamlingen genvalgte alle.

Kasserer Svend Erik Hansen var villig til genvalg.

Generalforsamlingen genvalgte Svend Erik Hansen.

6)Indkomne forslag:

Forslag til vedtægtsændringer stillet af medlem T. Nellemann blev fremlagt af ordstyreren.

Ved håndsoprækning blev det herefter vedtaget.

7)Eventuelt:

Ove Torp: Havde i dag modtaget et brev fra selskabet hvori der var en giroopkrævning for næste års kontingent. Hvorledes er dette muligt når kontingentet først vedtages i dag?

Eva Sørensen: Dybt beklageligt! Girokort fortrykt og ved en menneskelig fejl udsendt for tidligt.

Steen. Rasmussen: Glad for at selskabet råder over en stor sum penge til indkøb når muligheden  for en god handel byder sig.

Hanne Olsen: Problemer med at modtage foreningen invitationer elektronisk.

T. Nellemann: Skift papirformat i Edb-opsætningen.

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden

d.:    31/3- 2003                                      d.       31 / 3               -2003

Christian Schwartzbach, dirigent            Torben Sørensen, referent 

 

 

Smagning af vine fra Morey-St.-Denis 28 marts 2003

referent: Torben Sørensen

I den lange række af kommuner i Côte d´Or var vi denne gang nået til Morey-St.-Denis. Her har vi været på besøg før, til en smagning for snart mange år siden, så det var spændende at se hvorledes udviklingen havde været siden sidst.

Nu skal denne skribent ikke prale af fotografisk hukommelse så det har krævet lidt opslag at få det hele stemt af, men her følger aftenens smagning som Deres ydmyge referent oplevede den.

Vi lagde for med 5 Village vine fra 4 forskellige producenter. Årgangene spændte fra 1996 til 2000. Domaine Hubert Lignier havde village vin med i årgangene 1996 som 2000.

For at starte her: Den ældste var forbløffende udviklet – det var en moderat mørk vin med et tydelig orange skær i kanten, og en helt klassisk pinot-næse. Smagen som anført fuldt udviklet, blød, velafbalanceret og lige til at gå til. God drikkeklar vin til 200 kr.! Den yngste af de to vine var uden det orange skær – der var tobak og eukalyptus; enkelte svang sig op til cedertræ i næsen. Balancen i vinen var rigtig god – tanninen var nok lidt tør, men de fleste troede på at der var frugt nok til en flot vin om 4-6 år. Prisen var 220 kr. hos La Domaine.

Domaine Clerget havde en village vin fra 1999 med en del peber i næsen – den blev lidt blødere efter et stykke tid i glasset. Smagen var lidt kantet / uharmonisk lige nu. Formentlig et forbigående fænomen. Prisen kr. 220 hos KB.

Alex Gambel – denne nye ”mytiske” figur i Bourgogne havde en village årgang 2000 med. Her var en god sødme fra fadet i næsen – smagen velafbalanceret med en god balance mellem tanin og frugt. Lige nu var der ikke så ”meget” til munden, men om 3-8 år var de fleste enige om at her var et rigtigt godt glas. Prisen var 275 hos Millesime. Domaine Fery-Munier havde den sidste village med – igen årgang 2000. Her var en flot næse og fin balance i fadet. Smagen vakte begejstring – igen sødme/fedme med en flot balance og en dejlig harmonisk vin. Nok den bedste village vin her og nu til en pris af kr. 203 i KB.

Herefter gik vi over til to 1. cru vine. Den første var ”La Riotte, vielles vigne” fra domaine Perrot-Minot i årgang 2000. Farven var markant dybere end village vinene. Initialt en ganske lukket vin der kun langsomt åbner sig. Smagen var fantastisk – masser af moden tanin i munden, lækker, lækker! Prisen var kr. 310 i Bourgognehuset.

Den anden 1. cru var en blanding af flere villes vigne stokke fra forskellige første cru marker som Hubert Lignier stod for – igen årgang 2000. Farven var dyb, dyb. Der var her en begyndende åbning idet man kunne ane en meget lækker, sødmefyldt vin, hvilket til fulde blev bekræftet når man smagte på vinen. Fremragende, velafbalanceret vin til at gennem måske 5-6 år. Som alle gode vine var den heller ikke helt tosset nu! Pris kr. 450 hos La Domaine.

De sidste tre vine til smagningen var Grand Cru – alle i årgang 1999. Den første fra Clos-St-Denis marken, domaine Magnien. Den var ved at ”lysne” i kanten – lukket, men efter et lille stykke tid en fin hindbær bouquet i næsen. Balancen var umiddelbart noget problematisk – måske et stadie i vinens udvikling? Lige nu ikke så spændende i hvert fald. Pris kr. 265 hos La Côte.

De sidste to var Clos de la Roche fra henholdsvis Piere Amiot og Armand Rousseau.

Farven var hos begge dyb, meget dyb. Amiot havde en vin der var noget toastet i næsen og meget fadpræget i det hele taget. Den var god i smagen og skal have en masse år for at får ”løbet” den intensive behandling lidt af sig inden man drikker den. Ikke så god som Rousseau! Pris kr. 435 hos Vignoble. Rousseau lukkede og slukkede smagningen. Vi fik her en vin der også havde fået fad men som var mindre toastet og mere kærnemælkspræget lige nu. Smagen var med masser af moden frugt – Som al god vin med en balance der lovede rigtigt godt til de lykkelige mennesker, der har en kasse stående i kælderen til om 6-10 år. Pris kr. 485 hos Vignoble.

 

Leroy smagningen

Af Jan Tjørnlund

Vi startede med lidt historie 

Leroy's unikke imperium af vinaktiviteter startede i 1894, da Henri Leroy kom til verden.

Han var tredje generation i et vin- & spiritushandelsselskab, som handlede med bedre vine primært fra Bourgogne, men som tjente sin formue på salg af spiritus og bulkvin til Tyskland. Bulkvinen blev brugt til produktion af sekt.

Leroy's vej mod en position som en af verdens mest elitære vinproducenter starter i 1930erne, da Henri Leroy møder Edmond Gaudin de Villaine, medejer og direktør på Domaine de la Romanèe Conti i Vosne-Romanèe. (Kaldet DRC i daglig tale.)

På det tidspunkt var Domaine de la Romanèe Conti ikke den finansielle perle, som det er i dag, tværtimod. Villaine-familien frygtede at et salg kunne være nødvendigt. For ikke at få DRC's fornemme samling af Grand Cru marker opdelt i mange parceller, som man kender det fra Clos de Vougeot marken, omdannede man DRC til et Société Civile. Man solgte halvdelen af dette Société Civile til Leroy, og dermed var familien Leroy indehaver af halvdelen af Domaine de la Romanée Conti.

Årsagen til, at Villaine familien valgte at sælge til Leroy-familien var netop Leroy's enestående negociantvirksomhed Maison Leroy og dennes erfaring med salg af store vine. Man indgik en aftale, som gik ud på, at al vin fra Domaine de la Romanée Conti skulle distribueres af Maison Leroy. Undtaget herfra var det amerikanske og engelske marked.

Maison Leroy havde dermed udgjort en genistreg og sikret sig en unik position inden for vinverdenen.

Maison Leroy og Lalou Bize-Leroy

Maison Leroy er uden sammenligning den dygtigste négociant i Bourgogne. Vinene er ganske enkelt unikke, og det er Madame Lalou Bize-Leroy's fortjeneste.

Lalou, som i øvrigt er døbt Marcelle, blev født i Paris i 1932, Hun voksede op i Meursault, i det samme hus hvor hendes datter Perrine bor nu.

Det var klart for de fleste, at hun var en anderledes pige. Allerede som 10-12 årig hjalp hun til i kælderen med arbejdet omkring vinen.

Hendes far, Henri Leroy, brugte al sin tid på Domaine de la Romanée Conti og var på det tidspunkt ikke særlig opmærksom på sin virksomhed, Maison Leroy.

I 1955, som 23 årig, overtog Lalou ledelsen af Maison Leroy.

Fra starten fik hun fuldstændig "carte blanche" af sin far.

Fra starten var hun privilegeret i sin kvalitetsbevidste måde at håndtere virksomhedens indkøb på. Hun købte kun stor vin, vin med terroir-identitet og kun i årgange, som hun syntes var interessante. Hun var en af de første til at anerkende årgang 1985’s storhed, og Maison Leroy's lager af vine i årgang 1985 er legendarisk.

Man estimerer at Maison Leroy's lager af vine er på ca. 2.5 mill. flasker i årgange fra 1955 og fremefter.

Hun køber som oftest fra de samme producenter og har på den måde stor indflydelse på, hvilken metode vinen dyrkes og fremstiles efter.

Hendes smag og næse er sikker. Hun anerkendes som en af de største smagere i Bourgogne. Specielt er hendes næse for teroir exceptionel.

Årsagen til, at hun kunne drive Maison Leroy på denne for den tid meget luksuriøse måde er, at Maison Leroy altid er blevet sponsoreret på en eller anden måde: I gennem de første år via det store overskud fra aktiviteterne i Tyskland, siden hen via eksklusivrettighederne på distribution af vin fra Domaine de la Romanée Conti.

Omsætningen af vin fra Maison Leroy har altid været beskeden og er først gennem de senere år blevet en overskudsforretning.

Gennem årene har Maison Leroy også opkøbt en del parceller i forskellige vinmarker. Blandt andet hører Leroy's andel af Le Musigny ind under Maison Leroy.

Hvert år frigives nogle af Bourgognes bedste vine til salg fra Maison Leroy. Vine, som uden problemer nemt matcher vinene fra de traditionelt bedste domæner.

Tvisten med Domaine de la Romanee Conti.

I 1974 blev Lalou Bize Leroy meddirektør på Domaine de la Romanée Conti. Dette skete i forbindelse med et ledelsesskifte på DRC. Hendes ledelsespartner blev Aubert de Villaine, som repræsenterede den anden halvdel af ejerkredsen.

Årene på DRC blev stormomsuste for Lalou Bize Leroy. Der hersker dog næppe nogen tvivl om, at årsagen til, at man i dag kan kalde Domaine de la Romanée Conti for verdens fornemmeste vinproducent, overvejende kan tilskrives Lalou.

I 1992 blev Lalou på et bestyrelsesmøde på DRC frataget sit ledelsesansvar, ligesom ene-distributionsaftalen med Maison Leroy blev opsagt.

Årsagen var klar og logisk - Lalou's skabelse af Domaine Leroy som en direkte konkurrent til Domaine de la Romanée Conti.

Men nu til de 8 vine, vi alle med store forventninger var kommet for at smage:

Først 2 hvidvine:

Første vin var en Auxey-Duresses 2000, en dejlig vin med god harmoni, og en del syre måske lidt kort; men en rigtig god vin var nogle af mange kommentarer, en rigtig god start. Prisen 300,00 DKK.

Anden vin var en Chassagne-Montrachet Morgeot 1997, her var der meget delte meninger om vinen. Nogle mente, det var en fremragende mineralsk vin, der måske nok savnede lidt syre. Andre mente, den var gået over og var præget af svovl og dermed en stor skuffelse. Pris 556,00 DKK

Så var det tid til de røde vine:

Første en Côte de Beaune Villages 1995, en vin med pæn moden bouquet, med en del syre. En god madvin, var der nogle, der mente, men ikke den store oplevelse. Pris 356,00 DKK

Anden vin var en Auxey-Duresses 2000, en behagelig imødekommende vin, en rigtig god vin, som en Bourgognevin skal være med lækker bouquet og stor harmoni, var nogle af de rosende ord. 300,00 DKK

Tredje vin var en Pommard Premiers Crus 1999, og så skete der noget. Selv om vinen var noget lukket, nærmest som en knytnæve og meget hård med en del syre og lidt utilnærmelig og som mindst skal gemmes 5-6 år, var der ikke tvivl, om det var en vin af stor klasse. 613,00 DKK

Som kom vi til aftenens mest charmerende vin: en Volnay Santenots Premier Cru 1999, en meget charmerende og lækker vin, med meget rigtig god frugt og med virkelig stor harmoni, en rigtig scorevin, en typisk Volnay, var nogle af de begejstrede kommentarer. Pris 594,00

Så var vi kommet til de 2 Grand Cru’er: den første en Le Corton Grand Cru 1997, her var der også lidt delte meninger. Nogle mente, den var lidt tynd og mindede lidt om ”medicinskab”: andre mente det var en rigtig god, let moden vin, et dejligt elegant drikke klart glas, men vinen kan også gemmes nogle år. Pris 825,00 DKK

Sidste vin var en Charmes Chambertin Grand Cru 1996, en vin med meget tannin, men også masser af kirsebær som stadig er lidt lukket og dermed skal gemmes nogle år. En meget dyb vin med en fremragende krop og lang, lang eftersmag. Nogle mente sågar, det var en scorevin, hvis man skulle score sig selv! Pris 906,00 DKK

Efter nogle gode timer med et par skuffelser og nogle rigtig gode vine, var det tid til vores Vinauktion, hvor alle vine blev solgt og enkelte endog over vurderingsprisen.

 

 

Hvidvinssmagning i menighedshuset 9. maj 2003

v/Palle B. Hansen

Hvidvinssmagningerne i selskabet har aldrig været det store tilløbsstykke for medlemmerne, med da der er medlemmer (også i bestyrelsen) der gerne ser en hvidvinssmagning en gang i mellem, er det naturligt at det afholdes. Således havde kun 24 medlemmer fundet frem til smagningen denne lune maj aften. Formanden bød velkommen og fortalte, at der til denne smagning, på grund af prisen kun var blevet solgt hele sæt. Der stod således to på venteliste til denne smagning. Udvalget bestod af Jan, Torben og Bjarne, hvoraf sidstnævnte meget passende var rejst på ferie Det var naturligvis en fordel, da han så kunne beskyldes for eventuelle fejl ved smagningen.

De to første vine var begge fra Dom Jobard. Huset ligger i Meursault og bliver ejet af Charles Jobard. Han har drevet domainet sammen med sin søn Remi, som nu har overtaget det i 1997. Domainet bruger 1/6 nye fade og vinene tappes efter 12 måneder på fad. I årgang 2000 fik vinen dog lov til at ligge i 18 måneder før den blev tappet. Vinene i det første sæt var Meursault Sous la Velle 2000 samt Meursault les Chevalieres 2000. Den første havde en let gylden farve. Allerede i næsen en begyndende fedme, med en kraftig blomsterduft. Fedmen fulgte med over i smagen og blev liggende i en pæn lang eftersmag efterfulgt af en smag af modne citrusfrugter. Vin nummer to var knap så gylden. Ved ophældning i glasset manglede den både fedmen, som ellers altid kendetegner en Meursault samt den dejlige Chardonnay duft. Den duftede nærmest hengemt og støvet. Smagen på denne vin var da også mere spinkel end nummer et. Mens vi ventede i løbet af et kvarter skiftede den fuldstændig karakter. Den blev til en behagelig oplevelse – både duft og smagsmæssigt, den viste gode eksotiske frugter, og betydelig mere syre end Sous la Velle. Priserne på disse to flasker var henholdsvis kr. 180,- og kr. 240,-

Vin nummer tre og fire kom fra henholdsvis Dom. Sylvain Langoureau og Bernard Morey. Begge vinene var 1. cru vine fra Saint Aubin. Henholdsvis årgang 2000 og 2001. Dom Sylvain Langoureau er en af Bourgognes kommende kometer. Domænet, som ligger i byen Gamay, umiddelbart udenfor Saint Aubin, er egentlig et gammelt domæne. Man solgte frem til 1994 hele sin høst på fad til en enkelt negociant i Beaune.

Sylvain udtrykte overfor sin far et ønske om selv at videreføre domænet, selv tappe på flaske og selv skabe sig sin egen vingård. Faderen godkendte Sylvains projekt og årgang 1995 var domænets første. Domænet er ikke stort. Blot 7 ha. Vinen lagrer på klassiske 228 l. fade. Heraf 40 % nye hvert år. En let filtrering før flaskning. Forklaringen skal sikkert findes i kvaliteten af de druer som vinen laves af. Stokkene er meget gamle. Den høstede mængde per stok kontrolleres strengt. Vinen navn var Saint-Aubin les Remilly. Igen en klar og meget lys vin. Noget der slet ikke hængte sammen med den voldsomme duft som steg op fra glasset, også en meget velsmagende vin. Igen de fuldmodne citrusfrugter efterfulgt af en dejlig lang eftersmag. Pris for denne vin kr. 150,-. Vi smagte den op mod Bernard Moreys Saint Aubin. Bernard er kendt som én af de mest seriøse vinproducenter i Côte de Beaune. Når det drejer sig om hvidvine, er han en ren troldmand, og han er en meget talentfuld producent af de røde Bourgogner. Seriøsiteten skinner rent igennem, når samtalen falder på plantemateriale. Bernard laver selv podninger til sine nyplantninger, og han henter sine stiklinger på 1. Cru marken "Les Baudines" i Chassagne-Montrachet. Han tør ganske enkelt ikke købe plantemateriale fra en planteskole, af frygt for at standarden af hans vine skulle falde. I alt ejer han ca. 8,5 ha., hvoraf knap halvdelen er beplantet med Chardonnay. Hvidvinen laves og lagres i faderens mere end 250 år gamle kældre, hvorimod de røde (Chassagne-Montrachet, Santenay og Beaune) vinificeres i kældrene under hans eget hus, som ligger ude i vinmarkerne i området Morgeot. Bernard er kendt for at høste sent, og det er hans filosofi, at det er afgørende for at lave en god vin, at druerne er modne og indeholder så højt et alkoholpotentiale som muligt - naturligvis med respekt for den nødvendige syre i vinen. Efter høsten presses druerne forsigtigt i den pneumatiske (lufttryk) presse, hvorefter juicen køles ned til 15 grader. Derefter hældes vinen på egetræsfade til gæring på fad. Hvert år skiftes 25 % af fadene ud, og Bernards foretrukne eg kommer fra Allier-skovene. I juli måned klares vinen, og inden aftapning i august - september filtreres vinen ganske let. Bernards hvidvine er typisk karakteriseret ved en gedigen soliditet. Høj alkoholprocent, god fedme og altid i perfekt balance. De gamle vinstokke sikrer en god koncentration. Efter høsten fjernes stilkene fra druerne, og drueskindet brydes ved et let pres. Dernæst nedkøles mosten og får lov til at trække farve og aromastoffer ud af drueskindet i 3-4 dage, før herligheden varmes op til ca. 20 grader, og gæringen sættes i gang. Gæringen varer 12-15 dage og foregår på cementtanke, der holdes under konstant opsyn, så temperaturen ikke overstiger 32-33 grader. Efter endt gæring får vinen lov til at løbe fra masken (drueskallerne) og fyldes nu på 225 liters egetræsfade.

Vinen vi smagte til smagningen var en lille charmerende sag, der blev ved med at udvikle sig i glasset. Igen en pæn let gylden farve, masser af blomster i næsen og en dejlig lang eftersmag. Jan havde købt vinen i Bourgogne, og dermed sikret selskabet en rabat, så hvis du vil købe den i Danmark er prisen på kr. 245,- Ved indkøb i Bourgogne fik vi den for kr. 115,- Dette var nok på dette tidspunkt den bedste vin vi havde smagt.

De to samme producenter stod også for de to næste vine der kom fra henholdsvis Puligny-Montrachet og Chassange – Montrachet. Begge vinene var 1. cru vine. Den første vin "les Chalumeaux" 2000, var som med Saint Aubin vinen en powerfull sag, der havde masser dejlig syre, en vin i flot balance – en virkelig elegant vin. Pris kr. 275,- Bernard Moreys "Les Embrazees" 2001, var også en dejlig velduftene vin, lidt mere gylden end vin nummer fem. Vi er nu også i den prisklasse, hvor en vin skal smage godt. Smagen var med et strejf af mandler, fyldte munden god ud. En meget vellykket vin og igen en vin Jan havde købt til os i Bourgogne for en pris på kr. 186,- men den kan fås herhjemme til kr. 350,-

Det var nu Torbens tur til at præsentere de sidste vine. Torben filosoferede et stykke tid over familien Gagnard i Cote de Beaune. Der er flere forskellige der er kommet i familie via ægteskab og markdeling og endte med at ejeren af Dom. Fontaine-Gagnard var ham med den brækkede næse (hvordan dufter han til sin vin?), Richard Fontaine Gagnard tilhører den berømte Gagnard familie. Familien har været i Chassagne-Montrachet siden starten af 1900-tallet og tæller i dag 5 forskellige domæner grundet de kaotiske arveregler i Bourgogne. Domaine Fontaine Gagnard tilhører en lille elite i Chassagne Montrachet som består af få domæner som Ramonet, Morey, Niellon etc. som alle laver vine af fremragende kvalitet.

Domaine Fontaine Gagnard er langsomt opbygget dels ved opkøb, dels ved indgåelse af ægteskab! Domænet er i dag på knap 9 Ha. Jordbesiddelserne er nogle af de absolut bedste i området. Domaine Fontaine Gagnard laver ikke mindre end 11 forskellige premier crus vine. Dette giver ham en unik mulighed for at definere og fremdyrke terroirforskellene i Chassagne Montrachet. Det er et forbløffende lærestykke i mikroklimatiske forhold at smage Richards forskellige premier crus vertikalt. Desuden ejer domænet nogle fornemme parceller i 3 forskellige Grand Cru marker. Dels i Batard Montrachet Grand Cru, dels i den sjældne Criot Batard Montrachet og som finale et lille stykke af verdens fornemste hvidvinsmark "Le Montrachet Grand Cru". Sidstnævnte er selvfølgelig stærkt rationeret overfor de enkelte importører. Vinene fra Domaine Fontaine Gagnard er karakteriseret ved at have en næsten (!!) opulent sødmefuld chardonnay frugt som gør, at fornemmelsen af at drikke stor vin, altid er tilstede. Richard anvender 50 % nye egefade til lagringen og formår at opnå en perfekt balance i integration, vin og træ imellem. Her laves meget stor hvidvin!

Vinene vi smagte var Chassange-Montrachet 1.cru Caillerets 2000, samt Batard-Montrachet Grand Cru 2000. Den første vin klar og endnu meget lys, men stadig meget lukket i næsen, masse af citrusfrugt og syre en flot repræsentant fra området. Prisen i Danmark kr. 319,- Derefter til Grand cru vinen fra Batard-Montrachet. Vinen vi sad og ventede på! Farven var allerede nu pæn gylden. En duft som havde alt i sig, blomster – honning, moden frugt. Enorm koncentreret. Allerede nu kunne den drikkes, men vent venner – vent, der ligger en overraskelse i den vin om nogle år. Aftenens absolutte højdepunkt. Pris i Danmark kr. 775,-

Aftenen sluttede med at smage to Corton-Charlemagne fra Dom. Dubreuil-Fontaine, et domaine vi har besøgt flere gange på bourgogneturene. Domainet ligger i Pernard Vergelesses, selvfølgelig på toppen af bakken, så de gange vi har besøgt dem har de pænt bragt vinen ned til bussen for os. Det er nu datteren Christine der kører domainet – og hun taler flydende engelsk (uddannet i USA) De ejer 0,77 ha at Corton Charlemagne der i alt er på 48,9 ha. Disse vine skulle vi nok have haft lidt tidligere på aftenen (det er også Bjarnes skyld) Efter de to foregående vine "faldt de lidt udenfor". Vinene var henholdsvis årgang 1997 og 1998. Den første 1997 vi fik ved bordet havde det ikke godt. Flasken blev byttet, og det var bedre. Det var vine som var hvad de skulle være, endnu rå og hårde, med en del gods i endnu. Men efter have haft de andre vine i gennem smagningen – Ja så var det bare to almindelige Corton-Charlemagner Stykprisen for vinene var kr. 275,-

Derefter en anretning med ost og paté og en flaske vin til osten. Det var hvidvinssmagningen i 2003. Fik vi hvad vi kom efter? Jeg har selv været medlem af selskabet siden starten, og jeg kan huske mange flotte smagninger. Men jeg er selv (stadig) mest til røde vine. Og som fremmødet til hvidvindsmagningen viser, deler jeg det med mange medlemmer.



Referat fra smagning af årgang 2000 den 24. januar 2003.

Af Jan Tjørnelund

Årgang 2000, en årgang, hvor vejret ikke var helt med vinbønderne; især var starten af høsten problematisk, da der kom et kraftigt uvejr rullende hen over Bourgogne den 12. september med storm, regn og hagl. Det gik værst udover Cote de Beaune.  

Aftenen bød på smagning af 4 hvidvine og 8 rødvine udelukkende Premier Cru eller Grand Cru vine. 

Første sæt var 2 hvide Chassagne-Montrachet Premiers Crus, en ”Les Marcherelles” fra Domaine Hubert Lamy og en ”Les Caillerets” fra Domaine Ramonet. En lovende start på aftenens smagning. Hubet Lamy der eksperimenterer med forskellige fadstørrelser på op til ca. 600 l.. Vinen faldt i god smag hos alle, var en typisk flot Chassagne, der lige skal have 1-2 års lagring. Ramonet’s vin var ikke lige så i-møde-kommende; men den skal nok blive en flot vin om 2-3 år, men var måske ikke lige så typisk for området. Priser DKK 318,75 for Lamy og DKK 400,00 for Ramonet.  

Næste sæt var 2 Corton-Charlemagne, den første fra Vincent Girardin og den anden fra Domaine Bonneau du Matray. Girardin, der netop er flyttet fra Santenay til Meursault, ejer selv 14 ha, men fungerer også som negociant, og stilen er normalt frugtige vine med stor balance. Vinen var ”virkelig dejlig”, med stor balance, ”harmonisk” og ”en god syre”, var nogle af de begejstrede kommentarer. Bonneau du Matray der er et gammelt hæderkronet domæne i Pernand-Vergelesses, ejer 11 ha udelukkende Grand Cru marker, hvor af de 9 ha er Corton-Charlemagne og er referencevinen inden for Corton-Charlemagne. En pragtfuld vin med mere fedme og større kompleksitet, og selv om der var tale om barnemord, vakte vinen stor glæde. Priser DKK 425,00 for Girardin og DKK 620 for Bonneau du Matray.

 3. sæt bestod af 3 Gevrey-Chambertin Premiers Crus, 2 Clos Saint-Jacques, en fra Domaine Sylvie Esmonin og en fra Domaine Fourrier, den tredje var en ”Aux Combottes” fra Domaine Dujac.

Sylvie, der har lavet vin med sin far siden fra 1989, har fra årgang 2000 overtaget det fulde ansvar for domænet, og hun har siden starten trukket kvaliteten opad, og årgang 2000 er udråbt til den bedste årgang nogensinde fra Domæne Esmonin. Vinen var den mørkeste af tre, meget maskulin og noget af en bulder basse; nogen mente sågar, den var på grænsen til det vulgære. Fourrier der er udråbt som en ”rising star”, har mange gamle stokke, så en stor del af deres vine er Vieilles Vignes. Vinen var en ”meget elegant” vin, med ”stor finesse”, ”meget silkeagtig” var de begejstrede kommentarer.

Dujac, der holder til i Morey St-Denis, er blevet kendt på grund af vinenes evne til at smage godt fra vugge til grav. Marken ”Les Combottes” ligger omkranset af Grand Cru markerne Latricieres og Mazoyeres og Clos de la Roche (Morey St-Denis). Vinen var for mange aftenens bedste vin, en flot vin med stor dybde og elegance, med en let sødme; der var dog enkelte, der mente den kammede lidt over. Priser DKK 330,00 for Esmonin, DKK 359,00 for Fourrier og DKK 505,00 for Dujac.

Sidste sæt var to Clos de Vougeot fra Domaine Ambroise og fra Domaine Haegelin-Jayer.  Ambroise fra Premeaux  har i alt 17 ha, men kun 0,17 ha i Clos de Vougeot, der er købt i 1993.

Han laver kraftige vine, der lagrer i 50 % nye fade i 18 måneder. Vinen var meget lukket, men klassisk bourgogne. Der var stor uenighed om denne vin, der var noget svær at gennemskue, måske skal den bare have tid.  Alfred Haegelin-Jayer, som kom til Bourgogne i 1969 og har været ansat på Domæne Romanee-Conti, ejer 0,8 ha i Clos Vougeot, der er tilplantet i 1904, han laver lidt gammeldags vine, med bl.a. direkte aftapning fra fadene. Vinen havde en rigtig god bouquet, en gammeldags bourgogne; nogle mente sågar, der var godt med marmelade både i bouquet og smag, hvilken slags marmelade blev diskuteret livligt ! Men de fleste mente at det var den bedste af de to Clos de Vougeot’er. Priser DKK 410,00 for Ambroise og DKK 493,75 for Haegelin-Jayer.

Alt i alt en rigtig god smagning var alle enige om.  

 

Referat af smagningen 28.2.2003 - 8 vine fra Bruno Clair

af Eva Sørensen

Efter generalforsamlingen tog vi kl. 19.45 hul på smagningen af vine fra Dom. Bruno Clair, alle vine i årgang 1998.

Mange af deltagerne denne aften kender Bruno Clair  og har besøgt domainet, og ved en tilfældighed var også hele tre tidligere importører af dom. til stede.   

Efter en kort historisk indledning om såvel krig og kærlighed, samt en præsentation af Bruno Clair og hans stil, den moderne vinbonde der er ”skudt i ” terroir, kom de første vine på bordet.

Vi lagde ud med en Bourgogne Blanc der havde en pæn ren Chardonnay næse, en lidt spinkel men sødmefuld bouquet. Smagen var ved mit bord lidt flad og vinen manglede syre, andre borde oplevede dog god frugt og syre. Pris 98,- kr.

De to næste hvide var henholdsvis Morey St. Denis En la Rue de Vergy (det forlyder at vinen nu opkvalificeres) og Corton-Charlemagne. Den første var smuk gylden med en intens bouquet af eksotiske frugter, sødmefuld og med let fadpræg. Der var god balance, flot længde, krydret og god frugt, Rigtig flot udviklet, vinen ændrede/udviklede sig meget i glasset, dejlig at drikke nu men kan også ligge, pris 279,- kr.

Corton-Charlemagen var ligeledes flot gylden og med en bouquet af sødmefuld mango, riste kaffe, blomsteraromaer og en rigtig flot balance. Vinen var meget lang og spækket med frugt. Fyldig, elegant lang eftersmag der smyger sig i munden var bare nogle af aftenens kommentarer. Flere vurderede at vinen var drikkemoden nu, kan dog også ligge. Pris 539,- kr.

De to sidste hvide vine var helt klart mine favoritter denne aften.

Vi var hermed nået til aftenens 5 røde vine. Først to vine fra Marsannay nemlig Les Grasses Tétes og Les Longeroies. Begge var pænt rubin røde, Les Longeroies var nok en anelse lysere. Les Grasses Tétes var en maskulin vin, hård, grøn, stilket og med en svag duft af the. Den var saftig, kompleks med godt bid, markant frugt primært jordbær. Les Longerois oplevede jeg mere feminin, blød i syren meget lukket med både lidt urter og røde bær. Smagen var stram, syredomineret med tørre taniner. Et strejf af lakrids og frugt. Disse to vine gav anledning til megen diskussion. For ved nogle af de andre borde havde medlemmerne bedømt vinene lige omvendt. Var der nu blevet byttet om på flasker, glas eller rækkefølge?? Det svar får vi aldrig, så jeg tillader mig at viderebringe mine smagsoplevelse her. I disse to vine oplevede vi stor forskellighed hvilket jeg tillægger terroir. Priserne var tilgengæld ret ens nemlig 165,- kr. for den første vin og 169,-kr. for den anden.

Næste vin var Morey St. Denis En la Rue de Vergy Rouge hvor det skulle blive spændende at se om der var fællestræk med den hvide. Farven var middel dyb, bouqueten lidt animalsk, kompakt med sødme, the og moden frugt. Smagen var uden mislyde, syrerig med god fylde og længde, krydderier og lakrids – men fællestræk med den hvide navnebroder havde jeg svært ved at finde denne aften. Pris 235,- kr.

Aftenens 7. vin var Savigny Les Beaune La Dominode, lavet på ca. 100 år gamle stokke. En utrolig dyb og intens farve relativt lukket i starten  men efter lidt tid i glasset begyndte frugten og duften af solbærblade at folde sig ud. Denne aften var vinen ikke imødekommende i smagen: Skarp, hård, kantet. tør med meget syre, nedenunder anedes der frugt, absolut potentiale men vent lidt. Pris 259,- kr.    

Smagningens sidste vin var Gevrey Chambertin Clos de Fonteny, der er dom`s monopol. Denne vin var middel dyb i farven ret lukket i starten med en god bouquet af frugt/mørke bær. Denne aften var frugten pakket godt ned, vine virkede hård og lidt rå, men med god balance. Pris 365,- kr.

De sidste tre vine var alle voldsomme og svære at smage p.t. Ikke specielt fadprægede med typisk for 1998 med syre.  

Vi afsluttede med en diskussion om hvorvidt husets stil var genkendelig, og om terroiren er repræsenteret i vinene – jeg tror konklusionen blev et ja til begge dele.

En aften med god stemning og meget humor.  

 

Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 28/2-2003

Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.

Der var et fremmøde på 37 personer som repræsenterede 31 medlemskaber.

1)Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev med salens applaus valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i forhold til vedtægterne.

Som referent blev Torben Sørensen valgt.

2)Formandens beretning:

Året havde brudt på i alt 7 smagninger. Referat fra disse er løbende blevet udsendt til medlemmerne via medlemsblad ligesom de ligger på selskabets hjemmeside.

Året havde også budt på endnu en påsketur, der traditionen tro havde været et tilløbsstykke. Rejsebeskrivelse fra denne tur ligeledes udsendt via bladet ligesom det er lagt ud på nettet.

Årets Bourgognetur havde givet et ganske betragteligt overskud – det er bestyrelsens mening at disse penge skal komme medlemmerne til gode ved at støtte smagninger og ved at have en fast ekstra vin til den afsluttende buffet efter smagninger.

Formanden måtte konstatere at der i det forgangne år atter IKKE havde været producenter opppe fra Frankrig. Hun opfordrede medlemmer, der måtte have hørt om producenter som skal herop til at fortælle det til bestyrelsen således at vi eventuelt kan lave et arrangement for vores medlemmer.

Elektronikken vinder frem i selskabet; stadig flere modtager deres invitationer til smagninger via e-mail hvilket sparer selskabet for en masse arbejde og reducerer portoudgifter.

Foreningens hjemmeside har hver dag ca. 20 besøg, hvilket er meget tilfredsstillende. Der er mange nye medlemmer som kan fortælle at de har ”mødt” selskabet via internettet.

Man har snart længe kunnet tilmelde sig til smagning via hjemmesiden. Formanden indskærpede tilmeldingsproceduren; hvis man ikke modtager et svar fra formanden skal tilmelding til smagning genfremsendes.

Alle medlemmer opfordredes til at tilmelde sig med sin e-mail adresse for at modtage invitationer denne vej.

Aktuelt ca. 120 medlemskaber – der er mange nye medlemmer på vej ind – de ønskes alle velkommen.

Næste Bourgognetur er der spurgt til; tidligere var det hvert tredje år, men de seneste gange har det været hvert andet. Formanden spurgte salen om der var noget som havde en mening om hvilket interval, der var bedst; salen var mest indstillet på en ny tur i 2004 hvilket bestyrelsen vil arbejde videre med.

Vi er nu fast begyndt at sælge at overskydende vin efter smagningerne. Der vil altid været ét ekstra sæt indkøbt for at have en reserveflaske hvis der skulle være prop i en vin.

Foreningens lager er nu at være oppe på et niveau hvor der skal holdes auktion; den er planlagt i forbindelse med hvidvinssmagningen i maj.

Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for året der var gået og opfordrede atter alle medlemmer til at komme med forslag til fremtidige smagninger.

Formandens beretning blev godkendt med akklamation.

3)Fremlæggelse af regnskab

Foreningens regnskab blev gennemgået af næstformand Bjarne Andersen under kassereren Søren Thorhauges ferie.

Året havde givet et overskud på ikke mindre end kr. 20.558

Indtægter havde stort set været uforandret.

Arrangementer havde året igennem givet overskud hvor især skal fremhæves arrangementet med vinhuset Cepages og Bourgogneturen. Disse to arrangementer havde bidraget med knap kr. 12.000 af det samlede overskud.

På udgiftssiden bemærkes at porto er faldende. Det skyldes dels bedre koordinering af udsendelser, dels at flere og flere af vores medlemmer modtager elektronisk post fra selskabet.

Regnskabet  blev godkendt med akklamation.

4)Fastsættelse af kontingent

Kontingent blev af bestyrelsen foreslået  uændret.

Dette blev vedtaget af generalforsamlingen.

5)Valg af bestyrelse og revisor:

Alle fra bestyrelsen var villige til genvalg.

Generalforsamlingen genvalgte alle.

Kasserer Svend Erik Hansen var villig til genvalg.

Generalforsamlingen genvalgte Svend Erik Hansen.

6)Indkomne forslag:

Forslag til vedtægtsændringer stillet af medlem T. Nellemann blev fremlagt af ordstyreren.

Ved håndsoprækning blev det herefter vedtaget.

7)Eventuelt:

Ove Torp: Havde i dag modtaget et brev fra selskabet hvori der var en giroopkrævning for næste års kontingent. Hvorledes er dette muligt når kontingentet først vedtages i dag?

Eva Sørensen: Dybt beklageligt! Girokort fortrykt og ved en menneskelig fejl udsendt for tidligt.

Steen. Rasmussen: Glad for at selskabet råder over en stor sum penge til indkøb når muligheden  for en god handel byder sig.

Hanne Olsen: Problemer med at modtage foreningen invitationer elektronisk.

T. Nellemann: Skift papirformat i Edb-opsætningen.

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden

d.:    31/3- 2003                                      d.       31 / 3               -2003

Christian Schwartzbach, dirigent            Torben Sørensen, referent 

 

 

Smagning af vine fra Morey-St.-Denis 28 marts 2003

referent: Torben Sørensen

I den lange række af kommuner i Côte d´Or var vi denne gang nået til Morey-St.-Denis. Her har vi været på besøg før, til en smagning for snart mange år siden, så det var spændende at se hvorledes udviklingen havde været siden sidst.

Nu skal denne skribent ikke prale af fotografisk hukommelse så det har krævet lidt opslag at få det hele stemt af, men her følger aftenens smagning som Deres ydmyge referent oplevede den.

Vi lagde for med 5 Village vine fra 4 forskellige producenter. Årgangene spændte fra 1996 til 2000. Domaine Hubert Lignier havde village vin med i årgangene 1996 som 2000.

For at starte her: Den ældste var forbløffende udviklet – det var en moderat mørk vin med et tydelig orange skær i kanten, og en helt klassisk pinot-næse. Smagen som anført fuldt udviklet, blød, velafbalanceret og lige til at gå til. God drikkeklar vin til 200 kr.! Den yngste af de to vine var uden det orange skær – der var tobak og eukalyptus; enkelte svang sig op til cedertræ i næsen. Balancen i vinen var rigtig god – tanninen var nok lidt tør, men de fleste troede på at der var frugt nok til en flot vin om 4-6 år. Prisen var 220 kr. hos La Domaine.

Domaine Clerget havde en village vin fra 1999 med en del peber i næsen – den blev lidt blødere efter et stykke tid i glasset. Smagen var lidt kantet / uharmonisk lige nu. Formentlig et forbigående fænomen. Prisen kr. 220 hos KB.

Alex Gambel – denne nye ”mytiske” figur i Bourgogne havde en village årgang 2000 med. Her var en god sødme fra fadet i næsen – smagen velafbalanceret med en god balance mellem tanin og frugt. Lige nu var der ikke så ”meget” til munden, men om 3-8 år var de fleste enige om at her var et rigtigt godt glas. Prisen var 275 hos Millesime. Domaine Fery-Munier havde den sidste village med – igen årgang 2000. Her var en flot næse og fin balance i fadet. Smagen vakte begejstring – igen sødme/fedme med en flot balance og en dejlig harmonisk vin. Nok den bedste village vin her og nu til en pris af kr. 203 i KB.

Herefter gik vi over til to 1. cru vine. Den første var ”La Riotte, vielles vigne” fra domaine Perrot-Minot i årgang 2000. Farven var markant dybere end village vinene. Initialt en ganske lukket vin der kun langsomt åbner sig. Smagen var fantastisk – masser af moden tanin i munden, lækker, lækker! Prisen var kr. 310 i Bourgognehuset.

Den anden 1. cru var en blanding af flere villes vigne stokke fra forskellige første cru marker som Hubert Lignier stod for – igen årgang 2000. Farven var dyb, dyb. Der var her en begyndende åbning idet man kunne ane en meget lækker, sødmefyldt vin, hvilket til fulde blev bekræftet når man smagte på vinen. Fremragende, velafbalanceret vin til at gennem måske 5-6 år. Som alle gode vine var den heller ikke helt tosset nu! Pris kr. 450 hos La Domaine.

De sidste tre vine til smagningen var Grand Cru – alle i årgang 1999. Den første fra Clos-St-Denis marken, domaine Magnien. Den var ved at ”lysne” i kanten – lukket, men efter et lille stykke tid en fin hindbær bouquet i næsen. Balancen var umiddelbart noget problematisk – måske et stadie i vinens udvikling? Lige nu ikke så spændende i hvert fald. Pris kr. 265 hos La Côte.

De sidste to var Clos de la Roche fra henholdsvis Piere Amiot og Armand Rousseau.

Farven var hos begge dyb, meget dyb. Amiot havde en vin der var noget toastet i næsen og meget fadpræget i det hele taget. Den var god i smagen og skal have en masse år for at får ”løbet” den intensive behandling lidt af sig inden man drikker den. Ikke så god som Rousseau! Pris kr. 435 hos Vignoble. Rousseau lukkede og slukkede smagningen. Vi fik her en vin der også havde fået fad men som var mindre toastet og mere kærnemælkspræget lige nu. Smagen var med masser af moden frugt – Som al god vin med en balance der lovede rigtigt godt til de lykkelige mennesker, der har en kasse stående i kælderen til om 6-10 år. Pris kr. 485 hos Vignoble.

 

 


 

Smagning af vine fra Vinhuset Millesime

Af Eva Sørensen

Vi var 48 medlemmer forsamlede d. 26. september for at smage vine fra Vinhuset Millesime. Dagligleder Henrik Madsen havde udvalgt tre producenter i årgangene: 1999, 2000 og 2001.

For at indstille smagsløgene kom der en vin "uden for nummer" på bordet: en Bourgogne Chardonnay 2000 fra Gilles Jourdan. Vinen var bleg gylden i glasset og havde en behagelig bouquet med lidt noter af træ og citrusfrugt.  Ved vores bord savnede vinen lidt skarphed og koncentration i starten, men udviklede sig pænt i glasset. Typisk Chardonnay, dog lidt kort. Drikkes nu eller inden for et par år. Pris 118,- kr.

Så gik vi over til det annoncerede program, hvor vi lagde ud med to Bourgogne rouge. Den første var fra Gilles Jourdan (GJ) i årgang 2000. Vinen fremstod blegrød over mod lys tegl i glasset  og med en pæn klassisk pinotnæse af kirsebær og jordbær. En umiddelbar tilgængelig vin med pæn længde og uden mislyde; bør drikkes nu eller inden for et til to år. Den anden vin var en årgang 2001 fra Olivier Guyot  (OG). Farven var her mørk og tæt, bouqueten var toasted, med nuancer af kaffe og blåbær. Smagen var kantet og lidt spids uden meget frugt. Vinen sluttede syrligt i munden og virkede kort. Priserne var henholdsvis 118,- kr. for den første vin og 128,- kr. for den anden.

Den næste vin var en årgang 2000 fra GJ : Cote de Nuits Villages "Robignottes". Vinen var pæn mørk i glasset med en næsten blegrød kant. Der var pæne dybe toner af kirsebær og kirsebærsten i næsen, lidt tobak og  træ og en del varme  i bouquet'en. Vinen var fyldig og saftig i glasset med god frugt, balance og længde. Der var enighed om, at her var en rigtig flot repræsentant for årgangen. Kan drikkes med fornøjelse nu, men kan også gemmes et par år. Pris 164,50 kr.

De næste to lieux-dit vine "Favires" og "Montagne" var begge fra Marsannay i årgang 2001. Samme producent, nemlig Olivier Guyot fra Marsannay.

Marsannay "Favires fremstod pæn mørk i glasset, med en meget fyldig og sødmefuld bouquet af mørke bær, kirsebær og kaffe. Vine fremstod flot og med løfter om gode oplevelser i fremtiden. Det var dog helt andre oplevelser jeg fik, da jeg fik vinen i munden. Spids, skarp, kantet  og alt, alt for ung og ucharmerende nu… meget svær at smage på. Prisen 169,- kr.

Marsannay  "Montagne" ,der viste sig at være en vieilles vignes (stokkene er i gennemsnit 80 år), fremstod ligeledes pæn mørk, med en flot bouquet af  brombær og sorte kirsebær. Vine var meget intens og havde god struktur. I munden optrådte den saftig og flot ,men stadig med en del syre. Indtryk af kaffe, vanilje og kirsebær samt en god tyngde. Der var bred enighed om, at der i denne vin var et godt udviklingspotientale.  Prisen var 218,- kr.

Den sidste producent vi skulle stifte bekendtskab med var amerikaneren Alex Gambal, der  pendler mellem Boston og Beaune. Han opholder sig i gennemsnit 10 dage om måneden i Bourgogne. Alex Gambal opkøber druer og vinificerer derefter selv. Vi lagde ud med en Nuits St. Georges 1. Cru  "Les  Prulieres"  2000, der var pæn dyb, men alligevel lys i glasset. Bouqueten var urtet og med umiskendelige toner af stald og kål. Dertil kom en del sødme og frugt – bl.a. ribs. Vinen var umiddelbar, lidt hård  og kantet, meget taninrig og saftig. Der var flere der mente at kunne finde noget "jordet" i smagen. Jeg synes vinen var meget typisk for området. Pris 378,- kr.

Den næste vin på programmet  var ligeledes fra Alex Gambal - en Chambolle-Musigny 2000. Vinen var relativt lys, men med en intens, kompleks og meget flot bouquet af kaffe, chokolade, ribs og modne citrusfrugter. Vinen fremstod meget charmerende; klassisk og typisk  for området, med pæn længde og dybde, elegant og virkede absolut drikkemoden nu. Pris 299,- kr.   

Vi prøvede endnu en vin fra Alex Gambal ;en Vosne-Romanée, igen fra årgang 2000. Denne vin var en anelse mørkere end  Chambolle-Musigny’en.  Den var fyldig med mange frugttoner, herunder blomme. Vinen var fyldig,  men optrådte i starten ret lukket. Efter lidt tid i glasset, kom der mere fylde og en lidt tørret sødme. Tanninen virkede rund og der var pæn længde med smagsnuancer af vanilje og kirsebær. Pris : 299,- kr.

Aftenens næstsidste vin var fra Olivier Guyot: Gevrey-Chambertin 1. Cru Campeaux 2000; vinstokkene er her tilplantet i 1921!  Vinen var medium rød med en dejlig cremet bouquet af frugt, b.la. blommer. I munden var den middelfyldig med rigtig flot længde ,masser af tannin og en god syrebalance. Et rigtig flot glas med udviklingspotientale nogle år endnu. Pris: 345,- kr.

Sidste vin var ligeledes en 1. Cru fra Gevrey-Chambertin, her "Lavaux-Saint-Jacques”  1999 fra Alex Gambal. Denne vin var meget mørk vin, dog med orange/brunlig reflekser. Bouqueten fandt jeg ikke behagelig - ord som svovl, tang og overdrevet animalsk fløj rundt ved mit bord.  Det skal retfærdigvis siges, at vinen ændrede sig meget i glasset - om end den aldrig rigtig smed det animalske. Smagen var i starten meget røget  og toasted; selv om der var både saft og god tannin i vinen, var det store spørgsmål som sædvanligt , om der var frugt nok tilbage i vinen, når træet forsvinder! Pris: 430,- kr.

Som et spændende og anderledes punktum på aftenen, havde Henrik Madsen medbragt telefon og højttaler, så vi kunne kommunikere med aftenens tre dyrkere. Vi fik dog kun telefonforbindelse med Olivier Guyot. Herfra vi fik en dugfrisk høstrapport for 2003. Høstudbyttet var beskedent,  helt op til 30 - 40% mindre end normalt,. Der havde været tørke og dermed mange tørre druer. Det havde  været et kæmpe arbejde at håndsortere druerne/klaserne. Som et lille kuriosum skal det nævnes, at Olivier stadig primært arbejder med hest og plov i markerne! Han mener det har stor betydning for rødderne, da det øger vandets mulighed for at trænge i gennem og samtidig giver mere luft til rødderne.

Aftenens konklusion må være ,at alle vinene var typiske for deres områder. Dette udløste en god debat om vinene måske blev skubbet lidt ”i den rigtige retning” for at fremelske en bestemt egnstypisk stil. 

En stor tak til Henrik Madsen og vinhuset Millesime der præsenterede vinene med stor indsigt og entusiasme.

 


Leroy smagningen

Af Jan Tjørnlund

Vi startede med lidt historie 

Leroy's unikke imperium af vinaktiviteter startede i 1894, da Henri Leroy kom til verden.

Han var tredje generation i et vin- & spiritushandelsselskab, som handlede med bedre vine primært fra Bourgogne, men som tjente sin formue på salg af spiritus og bulkvin til Tyskland. Bulkvinen blev brugt til produktion af sekt.

Leroy's vej mod en position som en af verdens mest elitære vinproducenter starter i 1930erne, da Henri Leroy møder Edmond Gaudin de Villaine, medejer og direktør på Domaine de la Romanèe Conti i Vosne-Romanèe. (Kaldet DRC i daglig tale.)

På det tidspunkt var Domaine de la Romanèe Conti ikke den finansielle perle, som det er i dag, tværtimod. Villaine-familien frygtede at et salg kunne være nødvendigt. For ikke at få DRC's fornemme samling af Grand Cru marker opdelt i mange parceller, som man kender det fra Clos de Vougeot marken, omdannede man DRC til et Société Civile. Man solgte halvdelen af dette Société Civile til Leroy, og dermed var familien Leroy indehaver af halvdelen af Domaine de la Romanée Conti.

Årsagen til, at Villaine familien valgte at sælge til Leroy-familien var netop Leroy's enestående negociantvirksomhed Maison Leroy og dennes erfaring med salg af store vine. Man indgik en aftale, som gik ud på, at al vin fra Domaine de la Romanée Conti skulle distribueres af Maison Leroy. Undtaget herfra var det amerikanske og engelske marked.

Maison Leroy havde dermed udgjort en genistreg og sikret sig en unik position inden for vinverdenen.

Maison Leroy og Lalou Bize-Leroy

Maison Leroy er uden sammenligning den dygtigste négociant i Bourgogne. Vinene er ganske enkelt unikke, og det er Madame Lalou Bize-Leroy's fortjeneste.

Lalou, som i øvrigt er døbt Marcelle, blev født i Paris i 1932, Hun voksede op i Meursault, i det samme hus hvor hendes datter Perrine bor nu.

Det var klart for de fleste, at hun var en anderledes pige. Allerede som 10-12 årig hjalp hun til i kælderen med arbejdet omkring vinen.

Hendes far, Henri Leroy, brugte al sin tid på Domaine de la Romanée Conti og var på det tidspunkt ikke særlig opmærksom på sin virksomhed, Maison Leroy.

I 1955, som 23 årig, overtog Lalou ledelsen af Maison Leroy.

Fra starten fik hun fuldstændig "carte blanche" af sin far.

Fra starten var hun privilegeret i sin kvalitetsbevidste måde at håndtere virksomhedens indkøb på. Hun købte kun stor vin, vin med terroir-identitet og kun i årgange, som hun syntes var interessante. Hun var en af de første til at anerkende årgang 1985’s storhed, og Maison Leroy's lager af vine i årgang 1985 er legendarisk.

Man estimerer at Maison Leroy's lager af vine er på ca. 2.5 mill. flasker i årgange fra 1955 og fremefter.

Hun køber som oftest fra de samme producenter og har på den måde stor indflydelse på, hvilken metode vinen dyrkes og fremstiles efter.

Hendes smag og næse er sikker. Hun anerkendes som en af de største smagere i Bourgogne. Specielt er hendes næse for teroir exceptionel.

Årsagen til, at hun kunne drive Maison Leroy på denne for den tid meget luksuriøse måde er, at Maison Leroy altid er blevet sponsoreret på en eller anden måde: I gennem de første år via det store overskud fra aktiviteterne i Tyskland, siden hen via eksklusivrettighederne på distribution af vin fra Domaine de la Romanée Conti.

Omsætningen af vin fra Maison Leroy har altid været beskeden og er først gennem de senere år blevet en overskudsforretning.

Gennem årene har Maison Leroy også opkøbt en del parceller i forskellige vinmarker. Blandt andet hører Leroy's andel af Le Musigny ind under Maison Leroy.

Hvert år frigives nogle af Bourgognes bedste vine til salg fra Maison Leroy. Vine, som uden problemer nemt matcher vinene fra de traditionelt bedste domæner.

Tvisten med Domaine de la Romanee Conti.

I 1974 blev Lalou Bize Leroy meddirektør på Domaine de la Romanée Conti. Dette skete i forbindelse med et ledelsesskifte på DRC. Hendes ledelsespartner blev Aubert de Villaine, som repræsenterede den anden halvdel af ejerkredsen.

Årene på DRC blev stormomsuste for Lalou Bize Leroy. Der hersker dog næppe nogen tvivl om, at årsagen til, at man i dag kan kalde Domaine de la Romanée Conti for verdens fornemmeste vinproducent, overvejende kan tilskrives Lalou.

I 1992 blev Lalou på et bestyrelsesmøde på DRC frataget sit ledelsesansvar, ligesom ene-distributionsaftalen med Maison Leroy blev opsagt.

Årsagen var klar og logisk - Lalou's skabelse af Domaine Leroy som en direkte konkurrent til Domaine de la Romanée Conti.

Men nu til de 8 vine, vi alle med store forventninger var kommet for at smage:

Først 2 hvidvine:

Første vin var en Auxey-Duresses 2000, en dejlig vin med god harmoni, og en del syre måske lidt kort; men en rigtig god vin var nogle af mange kommentarer, en rigtig god start. Prisen 300,00 DKK.

Anden vin var en Chassagne-Montrachet Morgeot 1997, her var der meget delte meninger om vinen. Nogle mente, det var en fremragende mineralsk vin, der måske nok savnede lidt syre. Andre mente, den var gået over og var præget af svovl og dermed en stor skuffelse. Pris 556,00 DKK

Så var det tid til de røde vine:

Første en Côte de Beaune Villages 1995, en vin med pæn moden bouquet, med en del syre. En god madvin, var der nogle, der mente, men ikke den store oplevelse. Pris 356,00 DKK

Anden vin var en Auxey-Duresses 2000, en behagelig imødekommende vin, en rigtig god vin, som en Bourgognevin skal være med lækker bouquet og stor harmoni, var nogle af de rosende ord. 300,00 DKK

Tredje vin var en Pommard Premiers Crus 1999, og så skete der noget. Selv om vinen var noget lukket, nærmest som en knytnæve og meget hård med en del syre og lidt utilnærmelig og som mindst skal gemmes 5-6 år, var der ikke tvivl, om det var en vin af stor klasse. 613,00 DKK

Som kom vi til aftenens mest charmerende vin: en Volnay Santenots Premier Cru 1999, en meget charmerende og lækker vin, med meget rigtig god frugt og med virkelig stor harmoni, en rigtig scorevin, en typisk Volnay, var nogle af de begejstrede kommentarer. Pris 594,00

Så var vi kommet til de 2 Grand Cru’er: den første en Le Corton Grand Cru 1997, her var der også lidt delte meninger. Nogle mente, den var lidt tynd og mindede lidt om ”medicinskab”: andre mente det var en rigtig god, let moden vin, et dejligt elegant drikke klart glas, men vinen kan også gemmes nogle år. Pris 825,00 DKK

Sidste vin var en Charmes Chambertin Grand Cru 1996, en vin med meget tannin, men også masser af kirsebær som stadig er lidt lukket og dermed skal gemmes nogle år. En meget dyb vin med en fremragende krop og lang, lang eftersmag. Nogle mente sågar, det var en scorevin, hvis man skulle score sig selv! Pris 906,00 DKK

Efter nogle gode timer med et par skuffelser og nogle rigtig gode vine, var det tid til vores Vinauktion, hvor alle vine blev solgt og enkelte endog over vurderingsprisen.

 

 

Hvidvinssmagning i menighedshuset 9. maj 2003

v/Palle B. Hansen

Hvidvinssmagningerne i selskabet har aldrig været det store tilløbsstykke for medlemmerne, med da der er medlemmer (også i bestyrelsen) der gerne ser en hvidvinssmagning en gang i mellem, er det naturligt at det afholdes. Således havde kun 24 medlemmer fundet frem til smagningen denne lune maj aften. Formanden bød velkommen og fortalte, at der til denne smagning, på grund af prisen kun var blevet solgt hele sæt. Der stod således to på venteliste til denne smagning. Udvalget bestod af Jan, Torben og Bjarne, hvoraf sidstnævnte meget passende var rejst på ferie Det var naturligvis en fordel, da han så kunne beskyldes for eventuelle fejl ved smagningen.

De to første vine var begge fra Dom Jobard. Huset ligger i Meursault og bliver ejet af Charles Jobard. Han har drevet domainet sammen med sin søn Remi, som nu har overtaget det i 1997. Domainet bruger 1/6 nye fade og vinene tappes efter 12 måneder på fad. I årgang 2000 fik vinen dog lov til at ligge i 18 måneder før den blev tappet. Vinene i det første sæt var Meursault Sous la Velle 2000 samt Meursault les Chevalieres 2000. Den første havde en let gylden farve. Allerede i næsen en begyndende fedme, med en kraftig blomsterduft. Fedmen fulgte med over i smagen og blev liggende i en pæn lang eftersmag efterfulgt af en smag af modne citrusfrugter. Vin nummer to var knap så gylden. Ved ophældning i glasset manglede den både fedmen, som ellers altid kendetegner en Meursault samt den dejlige Chardonnay duft. Den duftede nærmest hengemt og støvet. Smagen på denne vin var da også mere spinkel end nummer et. Mens vi ventede i løbet af et kvarter skiftede den fuldstændig karakter. Den blev til en behagelig oplevelse – både duft og smagsmæssigt, den viste gode eksotiske frugter, og betydelig mere syre end Sous la Velle. Priserne på disse to flasker var henholdsvis kr. 180,- og kr. 240,-

Vin nummer tre og fire kom fra henholdsvis Dom. Sylvain Langoureau og Bernard Morey. Begge vinene var 1. cru vine fra Saint Aubin. Henholdsvis årgang 2000 og 2001. Dom Sylvain Langoureau er en af Bourgognes kommende kometer. Domænet, som ligger i byen Gamay, umiddelbart udenfor Saint Aubin, er egentlig et gammelt domæne. Man solgte frem til 1994 hele sin høst på fad til en enkelt negociant i Beaune.

Sylvain udtrykte overfor sin far et ønske om selv at videreføre domænet, selv tappe på flaske og selv skabe sig sin egen vingård. Faderen godkendte Sylvains projekt og årgang 1995 var domænets første. Domænet er ikke stort. Blot 7 ha. Vinen lagrer på klassiske 228 l. fade. Heraf 40 % nye hvert år. En let filtrering før flaskning. Forklaringen skal sikkert findes i kvaliteten af de druer som vinen laves af. Stokkene er meget gamle. Den høstede mængde per stok kontrolleres strengt. Vinen navn var Saint-Aubin les Remilly. Igen en klar og meget lys vin. Noget der slet ikke hængte sammen med den voldsomme duft som steg op fra glasset, også en meget velsmagende vin. Igen de fuldmodne citrusfrugter efterfulgt af en dejlig lang eftersmag. Pris for denne vin kr. 150,-. Vi smagte den op mod Bernard Moreys Saint Aubin. Bernard er kendt som én af de mest seriøse vinproducenter i Côte de Beaune. Når det drejer sig om hvidvine, er han en ren troldmand, og han er en meget talentfuld producent af de røde Bourgogner. Seriøsiteten skinner rent igennem, når samtalen falder på plantemateriale. Bernard laver selv podninger til sine nyplantninger, og han henter sine stiklinger på 1. Cru marken "Les Baudines" i Chassagne-Montrachet. Han tør ganske enkelt ikke købe plantemateriale fra en planteskole, af frygt for at standarden af hans vine skulle falde. I alt ejer han ca. 8,5 ha., hvoraf knap halvdelen er beplantet med Chardonnay. Hvidvinen laves og lagres i faderens mere end 250 år gamle kældre, hvorimod de røde (Chassagne-Montrachet, Santenay og Beaune) vinificeres i kældrene under hans eget hus, som ligger ude i vinmarkerne i området Morgeot. Bernard er kendt for at høste sent, og det er hans filosofi, at det er afgørende for at lave en god vin, at druerne er modne og indeholder så højt et alkoholpotentiale som muligt - naturligvis med respekt for den nødvendige syre i vinen. Efter høsten presses druerne forsigtigt i den pneumatiske (lufttryk) presse, hvorefter juicen køles ned til 15 grader. Derefter hældes vinen på egetræsfade til gæring på fad. Hvert år skiftes 25 % af fadene ud, og Bernards foretrukne eg kommer fra Allier-skovene. I juli måned klares vinen, og inden aftapning i august - september filtreres vinen ganske let. Bernards hvidvine er typisk karakteriseret ved en gedigen soliditet. Høj alkoholprocent, god fedme og altid i perfekt balance. De gamle vinstokke sikrer en god koncentration. Efter høsten fjernes stilkene fra druerne, og drueskindet brydes ved et let pres. Dernæst nedkøles mosten og får lov til at trække farve og aromastoffer ud af drueskindet i 3-4 dage, før herligheden varmes op til ca. 20 grader, og gæringen sættes i gang. Gæringen varer 12-15 dage og foregår på cementtanke, der holdes under konstant opsyn, så temperaturen ikke overstiger 32-33 grader. Efter endt gæring får vinen lov til at løbe fra masken (drueskallerne) og fyldes nu på 225 liters egetræsfade.

Vinen vi smagte til smagningen var en lille charmerende sag, der blev ved med at udvikle sig i glasset. Igen en pæn let gylden farve, masser af blomster i næsen og en dejlig lang eftersmag. Jan havde købt vinen i Bourgogne, og dermed sikret selskabet en rabat, så hvis du vil købe den i Danmark er prisen på kr. 245,- Ved indkøb i Bourgogne fik vi den for kr. 115,- Dette var nok på dette tidspunkt den bedste vin vi havde smagt.

De to samme producenter stod også for de to næste vine der kom fra henholdsvis Puligny-Montrachet og Chassange – Montrachet. Begge vinene var 1. cru vine. Den første vin "les Chalumeaux" 2000, var som med Saint Aubin vinen en powerfull sag, der havde masser dejlig syre, en vin i flot balance – en virkelig elegant vin. Pris kr. 275,- Bernard Moreys "Les Embrazees" 2001, var også en dejlig velduftene vin, lidt mere gylden end vin nummer fem. Vi er nu også i den prisklasse, hvor en vin skal smage godt. Smagen var med et strejf af mandler, fyldte munden god ud. En meget vellykket vin og igen en vin Jan havde købt til os i Bourgogne for en pris på kr. 186,- men den kan fås herhjemme til kr. 350,-

Det var nu Torbens tur til at præsentere de sidste vine. Torben filosoferede et stykke tid over familien Gagnard i Cote de Beaune. Der er flere forskellige der er kommet i familie via ægteskab og markdeling og endte med at ejeren af Dom. Fontaine-Gagnard var ham med den brækkede næse (hvordan dufter han til sin vin?), Richard Fontaine Gagnard tilhører den berømte Gagnard familie. Familien har været i Chassagne-Montrachet siden starten af 1900-tallet og tæller i dag 5 forskellige domæner grundet de kaotiske arveregler i Bourgogne. Domaine Fontaine Gagnard tilhører en lille elite i Chassagne Montrachet som består af få domæner som Ramonet, Morey, Niellon etc. som alle laver vine af fremragende kvalitet.

Domaine Fontaine Gagnard er langsomt opbygget dels ved opkøb, dels ved indgåelse af ægteskab! Domænet er i dag på knap 9 Ha. Jordbesiddelserne er nogle af de absolut bedste i området. Domaine Fontaine Gagnard laver ikke mindre end 11 forskellige premier crus vine. Dette giver ham en unik mulighed for at definere og fremdyrke terroirforskellene i Chassagne Montrachet. Det er et forbløffende lærestykke i mikroklimatiske forhold at smage Richards forskellige premier crus vertikalt. Desuden ejer domænet nogle fornemme parceller i 3 forskellige Grand Cru marker. Dels i Batard Montrachet Grand Cru, dels i den sjældne Criot Batard Montrachet og som finale et lille stykke af verdens fornemste hvidvinsmark "Le Montrachet Grand Cru". Sidstnævnte er selvfølgelig stærkt rationeret overfor de enkelte importører. Vinene fra Domaine Fontaine Gagnard er karakteriseret ved at have en næsten (!!) opulent sødmefuld chardonnay frugt som gør, at fornemmelsen af at drikke stor vin, altid er tilstede. Richard anvender 50 % nye egefade til lagringen og formår at opnå en perfekt balance i integration, vin og træ imellem. Her laves meget stor hvidvin!

Vinene vi smagte var Chassange-Montrachet 1.cru Caillerets 2000, samt Batard-Montrachet Grand Cru 2000. Den første vin klar og endnu meget lys, men stadig meget lukket i næsen, masse af citrusfrugt og syre en flot repræsentant fra området. Prisen i Danmark kr. 319,- Derefter til Grand cru vinen fra Batard-Montrachet. Vinen vi sad og ventede på! Farven var allerede nu pæn gylden. En duft som havde alt i sig, blomster – honning, moden frugt. Enorm koncentreret. Allerede nu kunne den drikkes, men vent venner – vent, der ligger en overraskelse i den vin om nogle år. Aftenens absolutte højdepunkt. Pris i Danmark kr. 775,-

Aftenen sluttede med at smage to Corton-Charlemagne fra Dom. Dubreuil-Fontaine, et domaine vi har besøgt flere gange på bourgogneturene. Domainet ligger i Pernard Vergelesses, selvfølgelig på toppen af bakken, så de gange vi har besøgt dem har de pænt bragt vinen ned til bussen for os. Det er nu datteren Christine der kører domainet – og hun taler flydende engelsk (uddannet i USA) De ejer 0,77 ha at Corton Charlemagne der i alt er på 48,9 ha. Disse vine skulle vi nok have haft lidt tidligere på aftenen (det er også Bjarnes skyld) Efter de to foregående vine "faldt de lidt udenfor". Vinene var henholdsvis årgang 1997 og 1998. Den første 1997 vi fik ved bordet havde det ikke godt. Flasken blev byttet, og det var bedre. Det var vine som var hvad de skulle være, endnu rå og hårde, med en del gods i endnu. Men efter have haft de andre vine i gennem smagningen – Ja så var det bare to almindelige Corton-Charlemagner Stykprisen for vinene var kr. 275,-

Derefter en anretning med ost og paté og en flaske vin til osten. Det var hvidvinssmagningen i 2003. Fik vi hvad vi kom efter? Jeg har selv været medlem af selskabet siden starten, og jeg kan huske mange flotte smagninger. Men jeg er selv (stadig) mest til røde vine. Og som fremmødet til hvidvindsmagningen viser, deler jeg det med mange medlemmer.

Referat fra smagning af årgang 2000 den 24. januar 2003.

Af Jan Tjørnelund

Årgang 2000, en årgang, hvor vejret ikke var helt med vinbønderne; især var starten af høsten problematisk, da der kom et kraftigt uvejr rullende hen over Bourgogne den 12. september med storm, regn og hagl. Det gik værst udover Cote de Beaune.  

Aftenen bød på smagning af 4 hvidvine og 8 rødvine udelukkende Premier Cru eller Grand Cru vine. 

Første sæt var 2 hvide Chassagne-Montrachet Premiers Crus, en ”Les Marcherelles” fra Domaine Hubert Lamy og en ”Les Caillerets” fra Domaine Ramonet. En lovende start på aftenens smagning. Hubet Lamy der eksperimenterer med forskellige fadstørrelser på op til ca. 600 l.. Vinen faldt i god smag hos alle, var en typisk flot Chassagne, der lige skal have 1-2 års lagring. Ramonet’s vin var ikke lige så i-møde-kommende; men den skal nok blive en flot vin om 2-3 år, men var måske ikke lige så typisk for området. Priser DKK 318,75 for Lamy og DKK 400,00 for Ramonet.  

Næste sæt var 2 Corton-Charlemagne, den første fra Vincent Girardin og den anden fra Domaine Bonneau du Matray. Girardin, der netop er flyttet fra Santenay til Meursault, ejer selv 14 ha, men fungerer også som negociant, og stilen er normalt frugtige vine med stor balance. Vinen var ”virkelig dejlig”, med stor balance, ”harmonisk” og ”en god syre”, var nogle af de begejstrede kommentarer. Bonneau du Matray der er et gammelt hæderkronet domæne i Pernand-Vergelesses, ejer 11 ha udelukkende Grand Cru marker, hvor af de 9 ha er Corton-Charlemagne og er referencevinen inden for Corton-Charlemagne. En pragtfuld vin med mere fedme og større kompleksitet, og selv om der var tale om barnemord, vakte vinen stor glæde. Priser DKK 425,00 for Girardin og DKK 620 for Bonneau du Matray.

 3. sæt bestod af 3 Gevrey-Chambertin Premiers Crus, 2 Clos Saint-Jacques, en fra Domaine Sylvie Esmonin og en fra Domaine Fourrier, den tredje var en ”Aux Combottes” fra Domaine Dujac.

Sylvie, der har lavet vin med sin far siden fra 1989, har fra årgang 2000 overtaget det fulde ansvar for domænet, og hun har siden starten trukket kvaliteten opad, og årgang 2000 er udråbt til den bedste årgang nogensinde fra Domæne Esmonin. Vinen var den mørkeste af tre, meget maskulin og noget af en bulder basse; nogen mente sågar, den var på grænsen til det vulgære. Fourrier der er udråbt som en ”rising star”, har mange gamle stokke, så en stor del af deres vine er Vieilles Vignes. Vinen var en ”meget elegant” vin, med ”stor finesse”, ”meget silkeagtig” var de begejstrede kommentarer.

Dujac, der holder til i Morey St-Denis, er blevet kendt på grund af vinenes evne til at smage godt fra vugge til grav. Marken ”Les Combottes” ligger omkranset af Grand Cru markerne Latricieres og Mazoyeres og Clos de la Roche (Morey St-Denis). Vinen var for mange aftenens bedste vin, en flot vin med stor dybde og elegance, med en let sødme; der var dog enkelte, der mente den kammede lidt over. Priser DKK 330,00 for Esmonin, DKK 359,00 for Fourrier og DKK 505,00 for Dujac.

Sidste sæt var to Clos de Vougeot fra Domaine Ambroise og fra Domaine Haegelin-Jayer.  Ambroise fra Premeaux  har i alt 17 ha, men kun 0,17 ha i Clos de Vougeot, der er købt i 1993.

Han laver kraftige vine, der lagrer i 50 % nye fade i 18 måneder. Vinen var meget lukket, men klassisk bourgogne. Der var stor uenighed om denne vin, der var noget svær at gennemskue, måske skal den bare have tid.  Alfred Haegelin-Jayer, som kom til Bourgogne i 1969 og har været ansat på Domæne Romanee-Conti, ejer 0,8 ha i Clos Vougeot, der er tilplantet i 1904, han laver lidt gammeldags vine, med bl.a. direkte aftapning fra fadene. Vinen havde en rigtig god bouquet, en gammeldags bourgogne; nogle mente sågar, der var godt med marmelade både i bouquet og smag, hvilken slags marmelade blev diskuteret livligt ! Men de fleste mente at det var den bedste af de to Clos de Vougeot’er. Priser DKK 410,00 for Ambroise og DKK 493,75 for Haegelin-Jayer.

Alt i alt en rigtig god smagning var alle enige om.  

 

Referat af smagningen 28.2.2003 - 8 vine fra Bruno Clair

af Eva Sørensen

Efter generalforsamlingen tog vi kl. 19.45 hul på smagningen af vine fra Dom. Bruno Clair, alle vine i årgang 1998.

Mange af deltagerne denne aften kender Bruno Clair  og har besøgt domainet, og ved en tilfældighed var også hele tre tidligere importører af dom. til stede.   

Efter en kort historisk indledning om såvel krig og kærlighed, samt en præsentation af Bruno Clair og hans stil, den moderne vinbonde der er ”skudt i ” terroir, kom de første vine på bordet.

Vi lagde ud med en Bourgogne Blanc der havde en pæn ren Chardonnay næse, en lidt spinkel men sødmefuld bouquet. Smagen var ved mit bord lidt flad og vinen manglede syre, andre borde oplevede dog god frugt og syre. Pris 98,- kr.

De to næste hvide var henholdsvis Morey St. Denis En la Rue de Vergy (det forlyder at vinen nu opkvalificeres) og Corton-Charlemagne. Den første var smuk gylden med en intens bouquet af eksotiske frugter, sødmefuld og med let fadpræg. Der var god balance, flot længde, krydret og god frugt, Rigtig flot udviklet, vinen ændrede/udviklede sig meget i glasset, dejlig at drikke nu men kan også ligge, pris 279,- kr.

Corton-Charlemagen var ligeledes flot gylden og med en bouquet af sødmefuld mango, riste kaffe, blomsteraromaer og en rigtig flot balance. Vinen var meget lang og spækket med frugt. Fyldig, elegant lang eftersmag der smyger sig i munden var bare nogle af aftenens kommentarer. Flere vurderede at vinen var drikkemoden nu, kan dog også ligge. Pris 539,- kr.

De to sidste hvide vine var helt klart mine favoritter denne aften.

Vi var hermed nået til aftenens 5 røde vine. Først to vine fra Marsannay nemlig Les Grasses Tétes og Les Longeroies. Begge var pænt rubin røde, Les Longeroies var nok en anelse lysere. Les Grasses Tétes var en maskulin vin, hård, grøn, stilket og med en svag duft af the. Den var saftig, kompleks med godt bid, markant frugt primært jordbær. Les Longerois oplevede jeg mere feminin, blød i syren meget lukket med både lidt urter og røde bær. Smagen var stram, syredomineret med tørre taniner. Et strejf af lakrids og frugt. Disse to vine gav anledning til megen diskussion. For ved nogle af de andre borde havde medlemmerne bedømt vinene lige omvendt. Var der nu blevet byttet om på flasker, glas eller rækkefølge?? Det svar får vi aldrig, så jeg tillader mig at viderebringe mine smagsoplevelse her. I disse to vine oplevede vi stor forskellighed hvilket jeg tillægger terroir. Priserne var tilgengæld ret ens nemlig 165,- kr. for den første vin og 169,-kr. for den anden.

Næste vin var Morey St. Denis En la Rue de Vergy Rouge hvor det skulle blive spændende at se om der var fællestræk med den hvide. Farven var middel dyb, bouqueten lidt animalsk, kompakt med sødme, the og moden frugt. Smagen var uden mislyde, syrerig med god fylde og længde, krydderier og lakrids – men fællestræk med den hvide navnebroder havde jeg svært ved at finde denne aften. Pris 235,- kr.

Aftenens 7. vin var Savigny Les Beaune La Dominode, lavet på ca. 100 år gamle stokke. En utrolig dyb og intens farve relativt lukket i starten  men efter lidt tid i glasset begyndte frugten og duften af solbærblade at folde sig ud. Denne aften var vinen ikke imødekommende i smagen: Skarp, hård, kantet. tør med meget syre, nedenunder anedes der frugt, absolut potentiale men vent lidt. Pris 259,- kr.    

Smagningens sidste vin var Gevrey Chambertin Clos de Fonteny, der er dom`s monopol. Denne vin var middel dyb i farven ret lukket i starten med en god bouquet af frugt/mørke bær. Denne aften var frugten pakket godt ned, vine virkede hård og lidt rå, men med god balance. Pris 365,- kr.

De sidste tre vine var alle voldsomme og svære at smage p.t. Ikke specielt fadprægede med typisk for 1998 med syre.  

Vi afsluttede med en diskussion om hvorvidt husets stil var genkendelig, og om terroiren er repræsenteret i vinene – jeg tror konklusionen blev et ja til begge dele.

En aften med god stemning og meget humor.  

 

Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 28/2-2003

Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.

Der var et fremmøde på 37 personer som repræsenterede 31 medlemskaber.

1)Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev med salens applaus valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i forhold til vedtægterne.

Som referent blev Torben Sørensen valgt.

2)Formandens beretning:

Året havde brudt på i alt 7 smagninger. Referat fra disse er løbende blevet udsendt til medlemmerne via medlemsblad ligesom de ligger på selskabets hjemmeside.

Året havde også budt på endnu en påsketur, der traditionen tro havde været et tilløbsstykke. Rejsebeskrivelse fra denne tur ligeledes udsendt via bladet ligesom det er lagt ud på nettet.

Årets Bourgognetur havde givet et ganske betragteligt overskud – det er bestyrelsens mening at disse penge skal komme medlemmerne til gode ved at støtte smagninger og ved at have en fast ekstra vin til den afsluttende buffet efter smagninger.

Formanden måtte konstatere at der i det forgangne år atter IKKE havde været producenter opppe fra Frankrig. Hun opfordrede medlemmer, der måtte have hørt om producenter som skal herop til at fortælle det til bestyrelsen således at vi eventuelt kan lave et arrangement for vores medlemmer.

Elektronikken vinder frem i selskabet; stadig flere modtager deres invitationer til smagninger via e-mail hvilket sparer selskabet for en masse arbejde og reducerer portoudgifter.

Foreningens hjemmeside har hver dag ca. 20 besøg, hvilket er meget tilfredsstillende. Der er mange nye medlemmer som kan fortælle at de har ”mødt” selskabet via internettet.

Man har snart længe kunnet tilmelde sig til smagning via hjemmesiden. Formanden indskærpede tilmeldingsproceduren; hvis man ikke modtager et svar fra formanden skal tilmelding til smagning genfremsendes.

Alle medlemmer opfordredes til at tilmelde sig med sin e-mail adresse for at modtage invitationer denne vej.

Aktuelt ca. 120 medlemskaber – der er mange nye medlemmer på vej ind – de ønskes alle velkommen.

Næste Bourgognetur er der spurgt til; tidligere var det hvert tredje år, men de seneste gange har det været hvert andet. Formanden spurgte salen om der var noget som havde en mening om hvilket interval, der var bedst; salen var mest indstillet på en ny tur i 2004 hvilket bestyrelsen vil arbejde videre med.

Vi er nu fast begyndt at sælge at overskydende vin efter smagningerne. Der vil altid været ét ekstra sæt indkøbt for at have en reserveflaske hvis der skulle være prop i en vin.

Foreningens lager er nu at være oppe på et niveau hvor der skal holdes auktion; den er planlagt i forbindelse med hvidvinssmagningen i maj.

Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for året der var gået og opfordrede atter alle medlemmer til at komme med forslag til fremtidige smagninger.

Formandens beretning blev godkendt med akklamation.

3)Fremlæggelse af regnskab

Foreningens regnskab blev gennemgået af næstformand Bjarne Andersen under kassereren Søren Thorhauges ferie.

Året havde givet et overskud på ikke mindre end kr. 20.558

Indtægter havde stort set været uforandret.

Arrangementer havde året igennem givet overskud hvor især skal fremhæves arrangementet med vinhuset Cepages og Bourgogneturen. Disse to arrangementer havde bidraget med knap kr. 12.000 af det samlede overskud.

På udgiftssiden bemærkes at porto er faldende. Det skyldes dels bedre koordinering af udsendelser, dels at flere og flere af vores medlemmer modtager elektronisk post fra selskabet.

Regnskabet  blev godkendt med akklamation.

4)Fastsættelse af kontingent

Kontingent blev af bestyrelsen foreslået  uændret.

Dette blev vedtaget af generalforsamlingen.

5)Valg af bestyrelse og revisor:

Alle fra bestyrelsen var villige til genvalg.

Generalforsamlingen genvalgte alle.

Kasserer Svend Erik Hansen var villig til genvalg.

Generalforsamlingen genvalgte Svend Erik Hansen.

6)Indkomne forslag:

Forslag til vedtægtsændringer stillet af medlem T. Nellemann blev fremlagt af ordstyreren.

Ved håndsoprækning blev det herefter vedtaget.

7)Eventuelt:

Ove Torp: Havde i dag modtaget et brev fra selskabet hvori der var en giroopkrævning for næste års kontingent. Hvorledes er dette muligt når kontingentet først vedtages i dag?

Eva Sørensen: Dybt beklageligt! Girokort fortrykt og ved en menneskelig fejl udsendt for tidligt.

Steen. Rasmussen: Glad for at selskabet råder over en stor sum penge til indkøb når muligheden  for en god handel byder sig.

Hanne Olsen: Problemer med at modtage foreningen invitationer elektronisk.

T. Nellemann: Skift papirformat i Edb-opsætningen.

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden

d.:    31/3- 2003                                      d.       31 / 3               -2003

Christian Schwartzbach, dirigent            Torben Sørensen, referent 

 

 

Smagning af vine fra Morey-St.-Denis 28 marts 2003

referent: Torben Sørensen

I den lange række af kommuner i Côte d´Or var vi denne gang nået til Morey-St.-Denis. Her har vi været på besøg før, til en smagning for snart mange år siden, så det var spændende at se hvorledes udviklingen havde været siden sidst.

Nu skal denne skribent ikke prale af fotografisk hukommelse så det har krævet lidt opslag at få det hele stemt af, men her følger aftenens smagning som Deres ydmyge referent oplevede den.

Vi lagde for med 5 Village vine fra 4 forskellige producenter. Årgangene spændte fra 1996 til 2000. Domaine Hubert Lignier havde village vin med i årgangene 1996 som 2000.

For at starte her: Den ældste var forbløffende udviklet – det var en moderat mørk vin med et tydelig orange skær i kanten, og en helt klassisk pinot-næse. Smagen som anført fuldt udviklet, blød, velafbalanceret og lige til at gå til. God drikkeklar vin til 200 kr.! Den yngste af de to vine var uden det orange skær – der var tobak og eukalyptus; enkelte svang sig op til cedertræ i næsen. Balancen i vinen var rigtig god – tanninen var nok lidt tør, men de fleste troede på at der var frugt nok til en flot vin om 4-6 år. Prisen var 220 kr. hos La Domaine.

Domaine Clerget havde en village vin fra 1999 med en del peber i næsen – den blev lidt blødere efter et stykke tid i glasset. Smagen var lidt kantet / uharmonisk lige nu. Formentlig et forbigående fænomen. Prisen kr. 220 hos KB.

Alex Gambel – denne nye ”mytiske” figur i Bourgogne havde en village årgang 2000 med. Her var en god sødme fra fadet i næsen – smagen velafbalanceret med en god balance mellem tanin og frugt. Lige nu var der ikke så ”meget” til munden, men om 3-8 år var de fleste enige om at her var et rigtigt godt glas. Prisen var 275 hos Millesime. Domaine Fery-Munier havde den sidste village med – igen årgang 2000. Her var en flot næse og fin balance i fadet. Smagen vakte begejstring – igen sødme/fedme med en flot balance og en dejlig harmonisk vin. Nok den bedste village vin her og nu til en pris af kr. 203 i KB.

Herefter gik vi over til to 1. cru vine. Den første var ”La Riotte, vielles vigne” fra domaine Perrot-Minot i årgang 2000. Farven var markant dybere end village vinene. Initialt en ganske lukket vin der kun langsomt åbner sig. Smagen var fantastisk – masser af moden tanin i munden, lækker, lækker! Prisen var kr. 310 i Bourgognehuset.

Den anden 1. cru var en blanding af flere villes vigne stokke fra forskellige første cru marker som Hubert Lignier stod for – igen årgang 2000. Farven var dyb, dyb. Der var her en begyndende åbning idet man kunne ane en meget lækker, sødmefyldt vin, hvilket til fulde blev bekræftet når man smagte på vinen. Fremragende, velafbalanceret vin til at gennem måske 5-6 år. Som alle gode vine var den heller ikke helt tosset nu! Pris kr. 450 hos La Domaine.

De sidste tre vine til smagningen var Grand Cru – alle i årgang 1999. Den første fra Clos-St-Denis marken, domaine Magnien. Den var ved at ”lysne” i kanten – lukket, men efter et lille stykke tid en fin hindbær bouquet i næsen. Balancen var umiddelbart noget problematisk – måske et stadie i vinens udvikling? Lige nu ikke så spændende i hvert fald. Pris kr. 265 hos La Côte.

De sidste to var Clos de la Roche fra henholdsvis Piere Amiot og Armand Rousseau.

Farven var hos begge dyb, meget dyb. Amiot havde en vin der var noget toastet i næsen og meget fadpræget i det hele taget. Den var god i smagen og skal have en masse år for at får ”løbet” den intensive behandling lidt af sig inden man drikker den. Ikke så god som Rousseau! Pris kr. 435 hos Vignoble. Rousseau lukkede og slukkede smagningen. Vi fik her en vin der også havde fået fad men som var mindre toastet og mere kærnemælkspræget lige nu. Smagen var med masser af moden frugt – Som al god vin med en balance der lovede rigtigt godt til de lykkelige mennesker, der har en kasse stående i kælderen til om 6-10 år. Pris kr. 485 hos Vignoble.

 

 

2006

 

Referat af Bourgogneselskabets efterårstur til Bourgogne den 21. til 29. oktober 2006.

Referent: Brian Thostrup.

Lørdag den 21.10 afrejse

I finregn på Sjælør station kl. 06,30 lørdag den 21. oktober mødte de første af Bourgogneselskabets medlemmer op med diverse pik-pak, klar til vores 9 dages tur ned til de eftertragtede marker. Vi kunne konstatere, at alle mødte op før bussen, så det var ingen sag at få bagage, og de 23 deltagere, pakket sammen i den 53 personers store bus fra Holbæk Bustrafik, i rigelig tid inden den planmæssige afgang kl. 07,15.

Bussen var helt ny og havde alle moderne bekvemmeligheder samt sikkerhedsudstyr installeret. For eksempel bremsede bussen selv, når afstanden til den forankørende blev for kort. Vi havde to chauffører med på turen den første dag; indehaveren Finn Jaksland og chafutten Lars. Traditionen tro startede rejsen med morgenmad. Efter optagning af de sidste 2 deltagere ved Farø broen, kunne vi så åbne de medbragte Cremant’er. Skål, og så var vi ligesom kickstartet. I Tyskland kom der vældig gang i smagningerne i bussen, og det løftede naturligt stemningen. En lur blev det også til, igangsat af filmen Mondovino på bussens video. Den var sørme kedelig, men god at falde i søvn til.

Vel ankommen til vort hotel i Weinhiem, kunne vi indfinde os i hotellets restaurant til en gang tysk aftensmad med, for de flestes vedkomne, øl til. Det forlyder, at ikke alle huskede deres sengetid denne aften, hvilket de vist nok fortrød dagen efter.

Søndag den 22.10

Op til et stort morgenbord, og så af sted til turens første vinbesøg (hvis den tax free butik på færgen fraregnes). Efter at have kørt opad stadig smallere veje, måtte vi konsultere Jacob Duijn fra Weingut Duijn i Bühl over telefonen for at finde vej. Det lykkedes, og vi blev enige med Jacob Duijn om, at smage udendørs i det fine vejr, og fordi der var en billion små fluer inde i vineriet. Duijn fortalte underholdende om sine vine, produktionen og arbejdet i marken. Druernes modenhed ligger ham meget på sinde, og endvidere er sortering af druerne af stor vigtighed. Det er i markerne at kvaliteten skabes, i kælderen skal man ikke gøre så meget.

Vi smagte 5 vine:

Laufer Gut Alsenhof, Pinot Noir, 2004

Janin, Pinot Noir, 2004

Janin, Pinot Noir, 2001

SD, Pinot Noir, 2004

SD, Pinot Noir, 2002, magnum

Vi kunne også købe hans vine, så af sted det gik fra vineriet til hans private bolig, hvor fruen smilende tog mod såvel bestillinger som penge. Et vellykket besøg. Vinke, vinke og farvel til hyggelige den hollænder Jacob.

Videre i bus mod Beaune, og så lidt tilbage igen, da en kvindelig deltager valgte at lade sin taske, senere alene omtalt som kluden, blive liggende på en fransk græsplæne, anlagt i forbindelse med en i øvrigt velproportioneret rasteplads. Spændende var det, om den stadig ville være der, når vi kom tilbage, hvilket tog ca. 20 minutter. Det var den heldigvis, så der var nok en der åndede lettet op.

Selskabets stamhotel, Hotel Au Grand Saint Jean, stod der endnu og ventede på os. Neon grønt skilt, og de tidløse orange døre og brunlige tapet. Et hurtigt bad, på med slipset og så stod resten af aftenen på et-stjernet restaurant; Le Benaton. God mad, om end nogle ikke helt kunne forstå, hvad de havde fået stjernen for.

Mandag den 23.10

Første franske vinøse aftale var hos Domaine des Beaumont i Morey-St.-Denis kl. 09,00. Vi var der selvfølgelig til tiden; klare og forventningsfulde. Vi blev budt velkommen af Thierry Beaumont. Han fortalte bl.a. at hans 2004 høst var startet den 15/9 og de sidste druer blev presset den 17/10. 2005 årgangen er den bedste i 20 år. 2006 er en vanskellig årgang, men de producenter, der har gjort et godt stykke arbejde i marken, vil lave gode vine.

Vi smagte følgende vine:

Morey-Saint-Denis, 2004

Chambolle-Musigny, 2004

Chambolle-Musigny, Les Chabiots, 1. Cru, 2004

Chambolle-Musigny, Les Chabiots, 1. Cru, 2003

Charmes-Chambertin, Grand Cru, 2004

Charmes-Chambertin, Grand Cru, 2003

Et godt besøg med megen fin information. Vinene forekom mig dog at være lige lovlig svovlet til min smag. Det afholdt mig dog ikke fra at købe nogle flasker med hjem. Så må tiden jo vise, hvordan de udvikler sig.

Alle kom i god stand op fra Beaumont’s kælder, og således kunne vi drage videre ud i det franske, med næste destination hos Domaine Jean-Michel Guillon i Gevrey-Chambertin. Han fortalte om sin produktion, hvor grøn høst er en naturlig del. Der plukkes, så der er 6-7 klaser pr. stok tilbage. Markerne overvåges nøje, så sygdomme opdages i tide. Druerne sorteres. Vinifikatonen tager 4-5 uger. Nænsom presning efterfulgt af 13-14 måneders lagring på nye fade. Jean-Michel er i øvrigt stadig chef for et luftfartsselskab, men koncentrerer sig nu mest om vinene. Sønnen Alexis skal overtage mere og mere af arbejdet. Selv vil han tage sig af kunderne. Han køber 150 nye fade hvert år til en pris mellem euro 550-750 pr. fad.

Vi viste på forhånd, at Jean-Michel skulle tøs op, og det kom til at holde stik; ikke mindst fik vi hidset ham op til at se på hans Clos de Vougeot. Og selv om der til at starte med var mere eller mindre udsolgt, så kunne vi alligevel købe en del af hans vine. Det blev der også.

Vi smagte følgende vine:

Santenay Blanc, Les Bras, 2004

Gevrey-Chambertin VV, 2004

Gevrey-Chambertin, Clos Prieur, 1. Cru, 2004

Gevrey-Chambertin, Les Champonnets, 1. Cru, 2004

Clos de Vougeot, Grand Cru, 2004

Den fælles frokost på restaurant Simon i Flagey Echezeaux trak ud, så vi kom for sent til vores eftermiddagsaftale hos Domaine Philippe Naddef, men det lod han sig nu ikke slå ud af. I et smukt restaureret lokale hørte vi om hans vine, og smagte på ditto. Et fælles træk ved vinene var en rå, grøn, underlig stil. Naddef fortalte, at selv om man er fagmand, så må man ikke smage mere end 15 vine om dagen. Så kan vi lære det, kan vi.

Vi smagte følgende vine:

Fixin, 2004

Gevrey-Chambertin VV, 2004

Gevrey-Chambertin, Les Champeaux, 1. Cru, 2004

Gevrey-Chambertin VV, 1997

Marsannay blanc VV, 2005

Afgang, tilbage på hotellet og klargøring til aftnes fælles middag på restaurant La Bouzerotte i Bouze les Beaune.

Tirsdag den 24.10

Op og i arbejdstøjet. Første besøg var hos Domaine Moissenet-Bonnard i Pommard, hvor Jean-Louis Moissenet førte os ned i kælderen til en omfattende smagning. Vi fik bl.a. fortalt, at de gamle stokke bedre klarede sig igennem 2006 årgangen, hvor modningen i de unge stokke gik i stå. Domainet anvender 20-25 % ny eg, afhængig af årgangen. De går ikke efter egepræget, men søger kompleksiteten. Pommard vine skal ligge i mindst 5 år, og derefter har man 10 år til at drikke den i. Datteren vil gerne overtage domainet, hvilket var en oplysning, der fik flere af de mandlige deltagere til at vejre morgenluft. Hvem ved, måske får vi gift et medlem ind i domainet.

Vi smagte følgende vine fra fad:

Auxey Duresses, blanc, 2006

Meursault, 2006

Pommard, Les Gras, 2005

Pommard, Les Epenots, 1. Cru, 2005

Og disse vine fra flaske:

Auxey Duresses, blanc, 2005

Meursault, 2005

Bourgogne Pinot Noir “Cuvee de l’oncle Paul”, 2005

Auxey Duresses, “Les Grand Champs”, 1. Cru 2005

Pommard, Les Gras, 2004

Pommard, Les Petits Noizons, 2004

Pommard, Les Petits Noizons, 2003

Pommard, Les Charmots, 1. Cru, 2004

Pommard, Les Pézerolles, 1. Cru, 2004

Pommard, Les Epenots, 1. Cru, 2004

Pommard, Les Petits Noizons, 2005

Pommard, Les Epenots, 1. Cru, 2005

Således velforsynet kunne vi spadsere hen til bussen, og lade os fragte til Saint-Aubin, hvor domaine Sylvain Langoureau var næste punkt på dagsordenen.

Efter en kort gåtur ankom vi, og blev modtaget af Sylvain, fruen og deres lille datter. Sylvain fortalte os blandt andet, at han har købt en ekstra presse, så han nu har kapacitet til at lade presningen foregå over længere tid. De er nødsaget til at filtrerer deres vandhanevand før de anvender det til rengøring etc., fordi det er fyldt med klor. Sylvain vil gerne udvide sin kælder, men naboen har modsat sig dette. Indtil der er fundet en løsning, så har de opsat et klimaanlæg, så vinifikatonen kan foregår under mere kontrollerede forhold. Han mener, at 2006 er mindst lige så god som 2005.

Vi smagte følgende vine:

Saint-Aubin, 2004

Saint-Aubin, Sur le Sentier du Clou, 1. Cru, 2004

Saint-Aubin, Les Frionnes, 1. Cru, 2004

Saint-Aubin, En Remilly, 1. Cru, 2005

Puligny-Montrachet, La Garenne, 1. Cru, 2005

Chassagne-Montrachet, Les Houilléres, 2005

Mersault, La Piéce sous le Bois, 1. Cru, 2004

Chassagne-Montrachet, Les Voillenots Dessous, 2004, (rød)

Saint-Aubin, Le Champlot, 1. Cru, 2003

Smagningen blev efterfulgt af fælles frokost på restaurant Le Chassagne i Chassagne-Montrachet. Herefter var resten af dagen til fri disposition. Nogle valgte bl.a. at smage på Caveau’en i Chassagne-Montrachet, og (eller) at besøge flere producenter.

Onsdag den 25.10

Morgenmad med ost, Den Leende Ko, – medens der blev ladet op til dagens program; Domaine des Lambrays, Domaine Comte Georges de Vogüe og Domaine de l’Arlot, krydret med besøg på den 2 stjernede restaurant Lameloise om aftenen. Der var sandelig lagt i kakkelovnen til smagsløgene.

Første stop var Domaine Clos Des Lambrays i Morey Saint Denis, hvor vi blev modtaget af Thierry Brouin foran foran de smukke bygninger, og spadserede gennem den ligeledes flotte have om bagved, hvorfra vi fik udpeget markernes beliggenhed. Herefter gik vi ind i vineriet, hvor vi fik en forklaring om stedes vinifikation m.m. Og så var der dømt kælder og smagning. Af de mange oplysninger vi fik, kan her fremhæves, at 2003 efter deres mening ikke var den bedste årgang, da var atypisk og manglede finesse og elegance – så de solgte de hele til amerikanerne.

Nogle undrede sig over de temmelig mange druer der hang tilbage på stokkene. Forklaringen var, at det var de druer, der ikke var modne ved høsten, som foregik fra den 20. til den 25. september. 2006 årgangen har god kvalitet, men udbyttet var lavt. 28 hektoliter pr. hektar kontra 40 i 2005.

Vi smagte følgende vine:

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2004

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2001

Clos Des Lambrays, Grand Cru, 2000

En god start på dagen, inden vi gjorde holdt hos Domaine Comte Georges de Vogüe i Chambolle-Musigny, hvor kældermesteren Francois Millet ledte os ned i kælderen til smagning fra fad. Han fortalte os bl.a., at Les Amoureuses smagsmæssigt er en del af Musigny, og at der anvendes 20 % ny eg i denne vin. Bonne Mares og Musigny får maksimalt 40-50 % nye fade, der har en lille grad af toasting. De anvender fade, der har været brugt op til 3 gange, men så ikke ældre. Fadene skal skiftes ud, ellers kommer der for meget bitterhed og tørhed i vinene. Generelt lader de naturen gå sin gang, med når teknologien kan hjælpe, så bruger de den. Sker der for eksempel noget under gæringen, vil de ikke tøve med at anvende industri gær, i stedet for den naturlige gær, de ellers normalt sætter deres lid til.

Årgang 2006 ville han ikke rigtig sige noget om, men vi kan komme til næste år og smage dem.

Vi smagte følgende vine:

Chambolle, 2005 (fra fad)

Les Amoureuses, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Bonnes Mares, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Musigny, Grand Cru, 2005 (fra fad)

Efter frokost i Nuits Saint Georges, som deltagerne selv måtte sørge for, kørte vi til Domaine de l’Arlot i Premeaux.

Her startede vi besøget i det fremragende vejr, solskin og omkring 25 grader, med og gåtur bag om domainet, hvor vi så lidt ud over markerne, samt gik en tur i et gammelt stenbrud, hvor vi kunne se jord / sten lagene i 10-15 meters dybde. Interessant at se, hvilke udfordringer vinrødderne står over for, når de skal finde deres vej ned gennem lagene. Flere af stenene var udskåret, så de lignende dyrehoveder og andre motiver. Et spændende sted – men nok ikke i tusmørke.

Vi kiggede lidt på de rustfri gæringstanke, inden vi indfandt os i kælderen, hvor vi smagte et udvalg af vinene, og spyttede i, og ved siden af, en ret stor trækar, der agerede spyttebakke.

Vi smagte følgende vine:

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2005 (fra fad)

Clos Du Chapeau, Cote De Nuits Village, 2004

Clos De L’Arlot, Rouge, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2004

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2004

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2000

Clos Des Forets, Saint Georges, Monopole, Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 1997

Clos De L’Arlot, Blanc, Monopole, (96% Chardonnay og 4% Pinot Gris), Nuits-Saint-Georges, 1. Cru, 2004

Det var dagens sidste vinbesøg, tilbage stod bare aftenens udfordring på den 2-stjernede restaurant Lameloise, for de af deltagerne, der ville dette. Selv om jeg godt nok var træt, var det en stor oplevelse at spise der. Men der betales en del for madkunsten og stedet. Smagsmæssigt har jeg oplevet flere restauranter, der godt kan matche Lameloise, og så til en mere overkommelig pris.

Torsdag den 26.10

Heldigvis kunne vi sove lidt længere, inden selskabet drog mod Domaine Arlaud i Nuits Saint Georges. På vejen gjorde vi holdt ved Domaine de L’Arlot, for at hente de flasker, der var blevet bestilt dagen i forvejen.

I domainets smagelokale blev vi budt velkommen af den unge Cyprien Arlaud. Han kunne fortælle, at domainet er grundlagt i 1949 af hans bedstefar, der i øvrigt ikke stammede fra Bourgogne. Vinifikationen finder sted i Morey-Saint-Denis i deres nye bygninger. I dag er faderen, de to sønner og søsteren beskæftiget på domainet. De producerer fra 15 hektar marker, og de fremstiller 19 forskellige vine. Da hans bedstefar i sin tid købte deres parcel i Bonnes Mares, kostede den det samme som en ko.

Druerne håndplukkes og afstilkes. De hele druer gæres ved hjælp af den naturlige gær. Der bruge 4-5 dages kold maceration. Sukker tilsættes af flere omgange, så gæringen bliver forlænget. Vinene analyseres, men de tager det kun som et råd. Hvad de selv tror, er udslagsgivende for deres valg. Mængden af ny eg afhænger af årgang og appellation. Vinene filtreres og klares ikke. Inden aftapningen blandes alle fadene sammen i en tank, hvor vinen så aftappes fra.

Markerne dyrkes organisk, og det er søsteren der har ansvaret for det arbejde, ligesom det er hende der foretager pløjningen med hendes 2 heste. Det er dog kun deres bedre marker, der pløjes bag heste.

Domainets vine er ”ready to drink”, men for de bedre vine skal man vente 3-4 år, lidt afhængig af årgangen. Vinenes holdbarhed varierer meget fra årgang til årgang. Nogle vine bliver stadig bedre, mens andre dør efter nogle år.

 Vi smagte følgende vine:

Bourgogne “Roncevie”, 2004

Morey-Saint-Denis, 2004

Les Millandes, Morey-Saint-Denis, 1. Cru, 2004

Charmes Chambertin, Grand Cru, 2004

Aux Chessaux, Morey-Saint-Denis, 1. Cru, 2001

Således opløftet kunne vi indtage den fælles frokost på restaurant Chambolle-Musigny i byen af samme navn, hvorefter programmet lød på Domaine Rapet i Pernand-Verglesses. Det var stadig super vejr, så den forlængede gåtur fra bus til Rapet’s nye caveau, var nu ganske rar. Husk, at dreje til venstre efter kirken. Før i tiden skulle man gå til højre.

Vincent Rapet havde forberedt vores besøg, så vine var allerede pakket i kasser og klar til salg, og ekstra personale hjalp med til at tage mod ordrerne. Vinene kom i en lind strøm mellem hans informationer om vinene.

Vi smagte følgende vine:

Pernand-Vergelesses, blanc, 2005

Clos du Village, Pernand, 1. Cru, 2005

Corton-Charlemagne, Grand Cru, 2005

Pernand-Vergelesses, rouge, 2004

Clos du Roi, Beaune, 1. Cru, 2004

Gréves, Beaune, 1. Cru, 2004

Ile de Vergelesses, Pernand, 1. Cru, 2004

Corton, Grand Cru, 2004

Corton Pougets, Grand Cru, 2001

Corton, Grand Cru, 1990

Resten af dagen var til egen disposition.

Fredag den 27.10

Vi startede denne sidste besøgsdag i Savigny les Beaune hos Domaine Pavelot. Da vi ankom, var de ved at rengøre nogle fade, der havde lagt hus til rødvin. I kælderen fortalte Jean-Marc Pavelot om domainet og vinene, mens vi smagte os igennem et pænt udvalg.

Vi smagte følgende vine:

Savigny-les-Beaune, 2004

Les Peuillets, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 2004

La Dominode, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 2004

Les Bressandes, Beaune, 1. Cru, 2004

Savigny-les-Beaune, 2003

Les Narbantons, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 2002

Savigny-les-Beaune, blanc, 2000

Aux Guettes, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, 1993

Domaine Albert Morot var turens sidste planlagte besøg. Øv, nu gik det jo lige så godt. Vi blev budt velkommen af Madame Chopin’s nevø Geoffrey Chopin, som efter en kort introduktion udendørs i det fremragende efterårsvejr ledte os ned i kældrene.

Geoffrey fortalte på engelsk, at de dyrker 8 ha 1. cru marker. De venter med at høste indtil druerne er helt klar, dvs. at ikke bare sukkerindholdet skal være i orden, men også resten af druen skal være moden. I forhold til tidligere er domainet begyndt at sortere bedre både i marken i vineriet. Selve høsten foretages på kun 4 dage, hvor den tidligere kunne vare 8-10 dage. De varierer markarbejdet og vinifikationen alt efter årgangens særheder. Madame Chopin gjorde det samme hvert år.

Om årgang 2006 fik vi fortalt, at det er et år der har krævet en del sortering af de høstede druer, samt en generelt stor udvælgelse i markerne. 06 er bedre end 04, men ikke så god som 05, men kvaliteten afhænger producenten.

Det var et godt besøg, og bedømt ud fra bestillingskøen var det også et populært indkøbssted.

Vi smagte følgende vine:

Beaune, Les Aigrots, 1. cru, blanc, 2002

Beaune, Les Toussaints, 1. Cru, 2004

Beaune, Les Bressandes, 1. Cru, 2004

Beaune, Les Teurons, 1. Cru, 2004

Beaune, Les Aigrots, 1. Cru, 2003

Beaune, Les Aigrots, 1. Cru, 2002

Savigny, La Bataillere aux Vergelesses, 1. Cru, Monopole, 2001

Beaune, Les Gréves, 1. Cru, 2001

Beaune, Les Bressandes, 1. Cru, 2001

Fra fad smagte vi:

Beaune, Les Teurons, 1. Cru, 2005, fra et ældre fad

Beaune, Les Teurons, 1. Cru, 2005, fra et nyt fad

Så var der bare tilbage at bestille sin vin. Derefter kørte bussen tilbage til Beaune med dem, der ville det. Resten valgte at spadsere.

Om aftenen sluttede vi alle af med fælles middag på den et-stjernede restaurant Jardin des Remparts i Beaune. Her bliver der eksperimenteret med sammensætningen af retterne. F.eks. kunne vi nyde østers med tatar – hva-be-har?? Det smagte fortrinligt. Det var nu ikke alle der delte den opfattelse, så det er en restaurant, der deler vandene.

Lørdag den 28.10

Antrædning kl. 08,30 fuldt feltmæssig, og klar til ombordbæring af de indkøbte flasker. Så der var pendulfart mellem hotellets linnedrum og parkeringspladsen, til almen undren for de lokale. Vinen blev placeret nederst i bussen, hvorefter bagagen blev mast ind over. Vores chauffør mente ikke, at det blev et problem at få det hele med, men jeg tror nu alligevel, at han blev lidt urolig til sidst. Enkelte kufferter måtte placeres oppe i bussen. Planlagt afgang var kl. 09,30 – og det var præcist der vi kørte. Hvem kan? Bourgogneselskabet kan!

Ellers er de ikke så meget spændende at berette fra busturen. Der blev naturligvis smagt en del vine, og derudover var der indkøbt til en fælles bussmagning, hvor temaet var Domaine Denis Mortet. Der var 8 vine, og vi smagte 4 lørdag og de sidste søndag. Lørdagen bød på:

En Motrot, Gevrey, 2000

En Champs, Gevrey, 1999

Combe du Dessus, 1999

Gevrey-Chambertin, 1. Cru, 2001

Det valgte i øvrigt nogen opsigt, når vi på rastepladserne kom ud af bussen med favnen fuld af flasker, og dumpede dem i de opstillede flaskecontainere.

Velankommen til vores hotel, Zur Erholung, i Alsfeld, kunne vi nyde stedets aftenanretning. Og det var noget af en brat opvågning oven på de mange fremragende måltider i Bourgogne. Dagens motion blev henlagt til keglebanerne, hvor undertegnede efter mange forgæves forsøg, efterhånden begyndte at fange lidt af fidusen i spillet, behørigt hjulpet på vej af rådene fra en erfaren keglespiller blandt turdeltagerne.

Søndag den 29.10

Sidste dag på farten. Der blev stadig smagt en del vin i bussen, så deltagerne var i fin form. Den fælles bussmagning kastede de sidste Denis Mortet vine af sig:

Au Velle, 2000

Les Champeaux, 2000

Lavaux Saint Jacques, 2000

Clos Vougeot, 2000

Ikke så ringe endda. Måske det er måde at lokke flere over i den kollektive trafik på.

Hele bussen blev begavet med en velsmagende Cremant, som vores veninde med kluden donerede, som tak for vores ulejlighed med at vende om, og hente hendes taske. Det var ikke nogen ulejlighed, men cremant’en ville vi nu gerne nyde alligevel.

Et par jyske deltager blev sat af på en Rasteplads ved Hamborg (dog efter eget ønske). Et glædeligt gensyn med færgen i Puttgarten efterfulgt af en romantisk overfart, hvor vi kunne konstatere, at det kræver to mand at skifte en pære, og at de ansatte skulle have lagkage til kaffen. Ved Farø broen blev yderligere 2 deltagere plantet, og resten fortsatte planmæssigt mod nord.

Efter en halv times ophold ved vejarbejdet i Greve, kunne vi endelig se Sjælør Station, og bussen blev tømt i et super højt tempo.

Det var så det. Ifølge vores chauffør Finn havde vi kørt 3100 km, og tilbragt 56 timer og 40 minutter i bussen. Hvor mange flasker der var blevet drukket på turen vides ikke, men vi hjembragte i alt 2.235 flasker, hvilket er ny rekord for turen.

Det var min første tur, og jeg nød den fra start til slut. Tak til jer alle for dejligt selskab.

 

Referat af Domaine Henri Gouges Smagning den 24. november 2006.

Referant: Brian Thostrup.

33 fremmødte havde lyst til at smage et udvalg af vinene fra det aldeles velrenommerede domaine Henri Gouges i Nuits Saint Georges. Smagningen var kommet i stand med den danske importør The Wine Company, hvor alle vinene også var blevet indkøbt. En del af vinene var fra 2004 årgangen, som af domainet selv er karakteriseret som en udfordrende årgang. Druerne havde en god modenhed grundet megen dagslys i september. Der var en sen malolaktisk gæring. Vinene har en klassisk balance med god syre og modne taniner. Komplekse aromaer. Vinene skal have nogle få år på flaske.

Vi startede med 2 hvide vine; Bourgogne, Pinot Blanc, 2004 (kr. 115,00) og Nuits Saint Georges, La Perriére Blanc, 1. Cru, 2004 (kr. 449,00). Pinot Blanc’en var en behagelig vin med en pæn bouquet. Ikke stor, selvfølgelig, men OK. Frugtsyre, let sødme. Kommentarer til vinen var pæn vin men så heller ikke mere, mangler intensitet. En fandt vinen total uinteressant. La Perriére er en spændende vin, idet den er produceret på Pinot Noir druer, der er muteret således, at de er blevet grønne. Den havde en syrepræget næse, pæn dybde, fedme, velsmagende og lang eftersmag. Ikke topkvalitet, og for dyr i forhold til, hvad den bød på i glasset. Et medlem var skuffet over vinen, da han havde forventet noget mere intensitet. En anden bemærkede, at den var spændende at smage, men var i øvrigt glad for, at ikke alle stokkene var muteret!

Næste sæt var også startskuddet til de røde vine. Bourgogne 2004 (kr. 115,00) og Nuits Saint Georges 2004 (kr. 215,00). Den første havde en OK næse, men var derudover noget tyndbenet. Bitter i munden, skarp. Tynd og grøn, sur og ikke tilnærmelig lød kritikken. Retfærdigvis skal det tilføjes, at en deltager fandt vinen behagelig, let tilgængelig og overraskende god til prisen. Nuits Saint Georges havde mere power og tyngde, syre. Ikke moden og skal have tid. Kritikken gik på, at den dufter noget specielt, og det er ikke positivt ment. Lidt i retning af en stald, hvor der ikke er gjort rent længe. Mere spændende vin nr. 3. Der er en del grønne taniner, men det har Nuits Saint Georges jo som unge.

Aftenens 5. vin var en solo. Nuits Saint Georges, Les Pruliers, 1. cru, 2004 (kr. 335,00). Domainet’s 1,8 hektar i denne mark har en god soleksponering, og er sammensat af druer fra både 15 år unge og 70 år gamle stokke. Koncentreret, stram, bitter udklang. Over det hele ligger et grønt præg, men det er nok stilen. En hård vin. Skal have tid.

Så kom 4. sæt bestående af 2004 og 2003 årgangen af Nuits Saint Georges, Clos des Porrets, 1. cru, som er en 3,5 hektar stor monopol mark. Begge vine er erhvervet til kr. 335,00. 04 udmærkede sig ved en god smag, lang og god syre. Den bedste vin hidtil. Kraftig og så alligevel en anelse spinkel midt i munden. Har et grønt præg. Lover godt. Og så var der dømt 2003; meget mørk i forhold til 04, men ikke så marmeladeagtig som det kunne frygtes. Det er en udmærket vin, men smager ikke som Bourgogne.

Den 8. vin i smagningen blev også serveret solo. Nuits Saint Georges, Les Vaucrains, 1. cru, 2004 (kr. 499,00). Fin koncentration, megen frugtsyre, lækker, velsmagende, men hård. Mineralsk. Balance, og det grønne præg som var i flere af de tidligere vine er forsvundet. Den lover godt.

Finalen bestod af 2004 og 1999 årgangen af Nuits Saint Georges, Les Saint Georges, 1. Cru. Prisen for begge vine er kr. 499,00. 2004 var noget lukket i næsen. I munden dominerede syren, koncentreret, meget fin, lidt grøn. Nogle bemærkede, at det var en anden stil en Les Vaucrains, men på cirka samme kvalitetsniveau. En fandt, at der havde været en stigende kvalitet op gennem alle de 04 vine, vi havde smagt denne aften. En anden sagde, at et fællestræk for vinene var en krydderet og mineralsk næse, samt et grønt præg til sidst. 1999 versionen var noget mørk, næsten blålig. Vinen er ikke så lang. I forhold til 2004 skuffer den. Det blev fremført, at vinen stadig har megen syre, og at det ikke kan smages, at den er 7 år gammel. Den har en lille smule overmoden karakter. Er ved at udvikle sig til noget behageligt, men skal have tid.

Det var så det. Personligt fandt jeg det svært at afgøre, hvorvidt forventningerne var blevet indfriet. På den ene side var for mange vine, der ikke umiddelbart imponerede, men på den anden side, så skulle vinene også have haft nogle flere år på flaske. Spørgsmålet er jo, om vinene kan bebrejdes, at de ikke viser sig fra deres bedste side nu, mens de stadig er meget unge.



 

Referat af Chassagne-Montrachet smagning den 15. september 2006.

Referent: Brian Thostrup.

50 personer til en ren hvidvinsmagning; det er aldrig hændt før i Bourgogneselskabets historie, men det var ikke desto mindre det antal, der satte sig til rette i Menighedshuset denne lune septemberaften.

Smagningens 11 vine fordelte sig på 2 kommunevine og 9 1.Cru vine. Alle vinene var indkøbt i Bourgogne af Jan Tjørnelund fra bestyrelsen, som havde brugt en feriedag på projektet, hvor han besøgte 5 domainer og en Caveau. Et af stederne, Domaine Guy Amiot, smagte Jan 24 vine (!), så det var bestemt hårdt arbejde. Det meste af den smagte vin er nu nok behørigt spyttet ud igen, for Jan havde i hvert fald fundet frem til nogle glimrende vine, som vi alle kunne glæde os over. Der blev forståeligt klappet af Jan for den store indsats.

Alle vine denne aften var i årgang 2004, som blev et svært år for producenterne. Markerne blev angrebet af meldug i maj, og det var nødvendigt at sprøjte. Juni og især juli var væsentligt køligere end normalt. Også august var til den kølige side, mens september viste sig fra den vinmæssigt optimale side. For bønderne gjaldt det om at vente så længe som muligt med at høste, for at få druerne i hus i med så god modenhed som muligt, men omvendt skulle der også høstes inden regnen satte ind i oktober. Årgang 2004 beskrives som en god, men ikke stor årgang. Frugtige vine. 2004 skal ikke ligge så længe som 2002. De bønder der ikke tyndede godt ud i deres frugt, risikerede at lave tynde vine.

Første sæt bestod af 2 kommune vine fra Domaine René Lamy-Pillot og Domaine Bernard Moreau. René Lamy-Pillot sælger 2/3 af sin produktion ved stalddøren og via postordrer. Domainet er på 17 hektar. Vinen var frisk, med syre, sprød. Smager godt nu. Pris kr. 109,00 på domainet. Moreau har 7,5 hektar i produktion, med en lille overvægt af rødvin. Sønnen Alexandre driver i dag domainet. Hans vin var lidt mere kompleks i næsen end Lamy-Pillot, lidt stikkende men ikke ubehageligt. Blød vin med medium fylde, og lidt vag. Pris kr. 167,00 på Caveauen i Chassagne.

2. sæt var 2 premier cru vine fra henholdsvis Domaine Michel Niellon, Chenovottes og Domaine Michel Collin-Deleger, Remilly. Kommentarerne til Niellon’s vin var følgende: Forsvandt hurtigt, bitter. God koncentration, træet var i harmoni. Superb koncentreret vin. Mangler koncentration. Som det ses skilte vandene noget omkring denne vin. Personligt kunne jeg godt lide vinen. Købt på domainet til kr. 197,00. Også Collin-Deleger’s vin blev mødt med modstridende kommentarer. Nogle fandt, at vinen havde en god koncentration, medens andre savnede tyngde. Vinen var elegant, men havde ikke den fornødne elegance. Selv synes jeg, at vinen var god, men med forbehold. Købt til kr. 258,00 på Caveauen.

3. sæt var sammensat af 2 1. cru vine fra marken Clos Saint-Jean fra Domaine Michel Niellon og Domaine Fontaine-Gagnard. Sidstnævnte har 10 hektar i produktion, og laver 10 forskellige premier cru vine i Chassagne-Montrachet. Manuel høst, og 30 % nye fade. Let filtrering. Vinene ligger cirka et år på fad. Bouqueten i Niellon’s vin var lidt lukket, men bagved anes spændende nuancer. Aftenens bedste ”tud” hidtil. Virkelig god smag. Fyldig, frisk, lækker. Harmonisk og lang. Fontaine-Gagnard havde en frisk næse. Smagen koncentreret, syre, som også holder ved i eftersmagen. Niellon kan drikkes nu (men holder også) hvorimod Fontaine-Gagnard skal ligge lidt endnu. Prise: Neillon kr. 197,00 på domainet og kr. 235,00 på Caveau’en for Fontaine-Gagnard.

Fjerde ombæring var en solo vin; Domaine René Lamy-Pillot, 1. Cru Morgeot. Morgeot er en temmelig stor mark med sine hele 54,23 hektar. En temmelig syrepræget vin, som givet kræver lidt tid. Frisk og ligetil. Nogle mente, at den var hæderlig men ikke god nok til premier cru. Købt til kr. 180,00 på domainet.

Så skulle begge glas i brug igen. Det femte sæt gjorde sin entre. Domaine Bernard Morey, 1. cru Morgeot og Domaine Michel Coutoux, 1. cru Morgeot. Morey har to parceller i marken; en der er præget af små sten og grus, og en anden hvor ler er udpræget. Vinene fra de to parceller bliver blandet. Michel Coutoux er svigersøn til Michel Niellon gennem sit ægteskab med dennes datter. Morey’s vin var koncentreret og lang, med en god integration af træet. Frisk. Nogle mente, at det var den bedste vin, hvis man kunne lide stilen, ellers ikke.

Coutoux’s vin var endnu en vin, der afstedkom kommentarer i forskellige retninger. Herligt. De kritiske bemærkninger gik på, at den var tung i numsen, mangler friskhed, oliekarakter, mangler elegance. En meget tvivlsom fornøjelse at smage den. Utilnærmelig. Andre syntes, at det var den absolut bedste af de 3 Morgeot’er. Et medlem beskrev Coutoux vin som en fuldmoden kvinde. Et kvindeligt medlem ønskede at vide, hvad en fuldmoden kvinde er. Det fik et tredje medlem til at skære igennem, og fastslå, at der er forskel på fuldmoden og overmoden!

Priser: Morey kr. 209,00 på domainet, Coutoux kr. 258,00 i Caveau’en.

Aftenens sidste sæt var begge fra premier cru marken Caillerets, og fremstillet af Domaine Guy Amiot og Domaine Paul Pillot. Amiot dyrker 8 hektar, og har i 2004 årgangen brugt 50 % ny eg. Hans vin var elegant og velafbalanceret, integreret, meget fin, med en del syre. Kan sagtens ligge nogle år. Nogle mente, at det var aftenens bedste vin. Købt til kr. 228,00 på domainet.

Pillot’s vin fandt de fleste også god, men ikke samme klasse som Amiot. Dens syrlige duft, og generelt meget syrepræg trak ned i den sammenhæng. Købt til kr. 209,00 på domainet.

Slut på en vinaftenen hvor flere af vinene delte vandene, og der var flere forskellige bud på dagens bedste vin. En vellykket smagning, der afstedkom opfordringer fra nogle af medlemmerne om, at der arrangeres flere hvidvinssmagninger i fremtiden.

 

Referat af vin og mad fra den 13. oktober 2006

Af Palle B Hansen

Nu er det faldet i mit lod at skrive referat fra denne aften i menighedshuset. Lad mig prøve og gøre det på den måde, at jeg vil fortælle om hvordan, et sådan arrangement bliver til fra start til slut. Ideen blev undfanget i april 2006 på et bestyrelsesmøde, og der blev nedsat et udvalg. Denne gang bestod udvalget af undertegnede samt Søren og Torben.

I den følgende uge aftalte vi et møde, og vi fandt en aften hvor alle tre kunne samles omkring et bord for at diskutere, hvad vi ville have. Det var tredje gang vi skulle have et spisearrangement i menighedshuset, og det skulle gerne være anderledes end de to første.

Vi blev enige om at indhente tilbud fra tre forskellige kokke. Det var fra Thomsen og Larsen som ligger i Næstved – Le Saison i Hellerup samt Elverdamskroen v/Jan Petersen.

Vi nærmer os nu den begyndende sommerferie og inden den er i gang, får vi et tilbud fra Thomsen og Larsen. Juli måned er nu næsten slut, alle tre udvalgsmedlemmer er stadig ikke færdig med ferie, men i begyndelsen af august er alle tilbud indkommet.

Atter mødes vi privat - denne gang rundt om en grill – man diskuterer altid bedst mad imens det syder på grillen. Alle tre tilbud ser lækre ud. Der diskuteres og der bliver enighed om Elverdamkroens tilbud. Samtidig tales der om vine til middagen og der kommer et forslag om at prøve at købe på en auktion, dette bifaldes.

Vi er nu i slutningen af august. Der er blevet budt på tre forskellige vine hos Bruun Rasmussen – men der var sat et ”loft” på hvad der måtte bydes, og de to af vinene passerede dette loft.

Der blev ført samtaler med Jan Petersen om hvor mange der kom og der blev aftalt til max 48 personer. Vi havde nu fået fat i én vin fra auktionshuset men manglede de seks andre – og der faldt valget på KB vine – han havde sammensat en, syntes vi, flot pakke af bourgogner.

Indbydelser blev forfattet og sendt ud, og tilmeldinger kom ret hurtigt ind igen.

Så skulle den store aften planlægges. Hvem skulle huske og købe og medbring det forskellige. Alt dette bliver vi enige om på et bestyrelsesmøde.

Den store aften kommer og vinen ankommer. Bestyrelsen møder 1½ time før for at dække bord, pudse bestik, (det er rent med en del har sæbepletter på). Glas og servietter bliver sat på bordet og foldet. Men man har glemt en proptrækker. Heldigvis har et medlem en tjenerproptrækker i sin taske (vær beredt) og den person der har glemt proptrækkeren bliver ”dømt” til at trække alle flaskerne op – helt alene.

Kokken ankommer – det er IKKE le chef – men en af hans kokke (Martin) samt en medhjælper der ankommer.

Der er samme aften bestilt to piger til servering (tvillinger) – og de løber hurtigt. Kokken og serveringen overtager køkkenet. Medlemmerne ankommer – bordene bliver fyldt op. Og hvor er det dog dejligt at se folk som ikke har været i selskabet i et stykke tid – at de stadig har lyst til at komme når noget som dette bliver afholdt.

Et glas Crement bliver skænket og næstformanden byder velkommen. Derefter fortæller Torben noget om de hvide vine

Første ret kommer på bordet. Den består af: Farseret Rødfisk og foiegras, hertil chardonnaycreme med svampe. Fisken som havde et dække af gedde, lå på en ”måtte” af forskellige former af fintdelte ærter. Til denne ret blev der serveret J. Tevenot-Machal Meursault Charmes, 1. Cru 2000 samt J. N. Gagnard Chassange Montrachet. 1. Cru Clos de la Maltroye1997.

Fisken var lækker veltillavet og både ”bunden” og den sauce som lå på den tallerken det blev serveret på, var virkelig dejlig. Undertegnede der ikke er saucespiser kunne lide denne sauce. Eneste minus ved forretten var ligesom der manglede lidt mere smag af foiegras’en. Vinene til retten (sjovt når der serveres vin sammen med mad i selskabet) var også gode. Jeg er selv stor Meursault ynder, men denne gang syntes jeg at Meursault'en var for ung. Den manglede en del fedme og kraft som kendetegner disse vine, hvorimod Chassange Montracher’en var en nydelse at drikke. OK den havde også et par år mere på bagen. Men sikke en dejlig duft og en pæn lang eftersmag. Priserne for vinene var: Meursault  kr. 270,-/Chassange Montrachet kr.390,-

Vi gik videre til næste ret. Kalvefilet med bourgognesky, bønner samt pommes fondant. Det er fantastisk at man kan servere en ret til 48 personer og samtidig have så sprøde og lækre grøntsager som der var her. Kalvefileten var flot rosastegt og dejlig mør. Dertil Pomme Fondant (Bagekartoflerne skrælles og skæres i store rektangler, udhulet på den lange side og steges gyldne i smør på alle sider. Syltes i lidt frisk smør og fjerkræbouillon, salt, peber samt lidt timian til de er næsten møre, hullet fraseres med lidt småkød blandet med persillade og dækkes med en flækket sveske. Bages færdig indtil servering.)

Der var mere kød og sauce på bordet hvis man kunne spise mere. Vinene til denne ret var Domaine Maillard Aloxe Corton 1.Cru Les Grands Lollières 1999 samt Joseph Roty Gevrey Chambertin 1. Cru, Les Fontenys 1999. Aloxe Corton var en smule spids i det, havde nærmest stadig lidt for meget svovl, men den dampede af ret hurtigt. Gevrey Chambertinen var perfekt. Begge vine havde den dejlige røde pinot farve uden tegn på alder – selv om de var fra 1999. Priserne for disse vine var: Aloxe Corton. kr 250,-/Gevrey Chambertin kr 450,-

Der var kommet forslag om at vi fik de sidste to vine på bordet samtidig med kødet, for derefter at lade dem ”glide med” over til osten, hvor man så kunne prøve og smage lidt forskelligt vin til. Så det to sidste vine kom ind. Det var Fery-Meunier Pommard 1. Cru Les Epenots 1999 samt A. Rousseau Rouchottes Chambertin, Gr. Cru 1994. Her var så en lille fejl. KB havde ikke kunnet skaffet Pommardvinen og leverede så i stedet for en Corton 1997 også fra Fery-Meunier.

Se det var ikke så ringe endda. Cortonvinen var stadig fuld af kraft og fylde (-og jeg kan også godt li’ Corton). Så det var ikke noget dårligt bytte. Armand Rousseaus Chambertin var ved vores bord en skuffelse. Den var nærmest ”for gammel” Ikke syg eller dårlig, men kedelig. Rousseaus vine er ellers altid flotte vine, og en normal Chambertin fra A. Rousseau sniger sig let op på en tusse. Det er jo en af ulemperne ved at købe en vin på auktion – man ved ikke hvordan den er opbevaret. Priserne for disse vine var Corton kr 550,-/Rouchottes Chambertin kr 500,- (Auktionprisen)

Det var en let osteanretning der kom på bordet med 4 forskellige oste, pyntet med druer og peber. Undertegnede var på det tidspunkt så mæt at han ikke kunne få en bid ned, så han sad i stedet for og nød resterne af vinen. De to små serveringsdamer vimsede frem og tilbage og gjorde sig nyttige med at fjerne overskydende glas og tallerkener. Der kom nu en kande med kaffe på bordet og der var udskænkning af Marc eller Finé.

Mit generelle indtryk var at folk havde en dejlig aften. Maden var veltillavet og lækker - de fleste vine lige så. Der var kun en ”skævert” i løbet af denne aften. Tilbage var der så kun at afvente at klokken gik til oprydningstid, så vi kunne lukke og låse i menighedshuset. Endnu engang må jeg sige at det var en dejlig hjælp at have med serveringshjælperne så da undertegnede havde været med til at rydde bordene var det kun at stille servicen på plads samt tømme opvaskemaskinen. Mareridtet fra sidste middag, hvor vi stod og vaskede op over en halv time blev manet i jorden.

Tak til medlemmerne for at de ”turde” dukke op og tak til Elverdamskroen for maden og kokken samt tak til KB vin for vinen.

Det var en dejlig aften              

 

 

Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 24/2-2006

Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.

Der var et fremmøde på 52 personer som repræsenterede 41 medlemskaber. 

1)Valg af dirigent:

Christian Schwartzbach blev med salens applaus valgt.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i forhold til vedtægterne.

Som referent blev Torben Sørensen valgt. 

2)Formandens beretning:

Året 2005 havde budt på 7 smagninger.

Der er atter udsendt referater af de enkelte smagninger via medlemsbladet ligesom de kan findes på foreningens hjemmeside.

I januar havde der været importør smagning med Theis Vine.

Februar smagningen i relation til generalforsamlingen havde Beajolais vine fra Jadot som emne.

I marts var emnet en kommunesmagning fra Volnay

Sidste smagning inden somerferien var en landskamp mellem New Zealand og Bourgogne.

Efter sommerferien kom der endnu en kommunesmagning - denne gang Vosne-Romanee.

I september havde vi producentsmagning med vine fra domaine Tortochot fra Gevrey-Chambertin

Årets sidste smagning var den længe annoncerede 20 års jubilæumssmagning. Her måtte vi desværre begrænse deltagerantallet til 60 medlemmer; flere af vinene var det ganske enkelt ikke muligt at opdrive i tilstrækeligt antal til en større smagning end dette. Smagningen var meget vellykket med flere rigtigt gode vine.

Der har fortsat været problemer med at holde e-mail kartoteket ajour. Vi må endnu engang bede medlemmerne om at huske at meddele adresseskift. Husk at foreningens hjemmeside altid rummer alle invitationer og informationer iøvrigt. Hvis man synes det er længe siden man har hørt noget er det meget nemt at se forbi www.bourgogneselskabet.dk

Foreningen har oplevet en fremgang i tilstrømningen til smagninger i det forgangne år. Det er svært at vide om det er et tilfælde eller det er en tendens til at vi atter skal op fast på smagninger med 3 til 4 sæt, men noget tyder på at det ikke er et tilfælde. Der er i det forgangne år også kommet flere nye medlemmer.

Hvis vi skal op og have større smagninger mere permanent vil det betyde et øget træk på vores kassebeholdning, idet vi i så fald skal til at købe ind til 5-6 sæt vine. Bestyrelsen vil derfor til at afholde vinauktion to gange årligt fremover.

Medlemmerne må også gerne hjælpe bestyrelsen ved at tænke over en række spørgsmål: Skal vi have rødvin, hvidvin eller begge dele til vores buffet efter smagningerne? Hvad skal vi gøre med den manglende vin fra terroirsmagningen i forhold til de medlemmer som havde betalt, men ikke fik det annoncerede program? Er der interesse for et kursus i Bourgogne og dets vine for de nye medlemmer?

Endnu en gang mindede formanden om at tilmelding til smagning altid er til hende og at afbud kan finde sted indtil én uge før smagningen finder sted.

Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for et godt samarbejde i det forgangne år. 

Spm. fra Torleik Nelleman: Syntes ikke der skal udbetales refusion til medlemmerne for den manglende flaske. Administrationen vil sluge hele beløbet - istedet et tilskud til foreningens kasse.

Flere andre medlemmer sluttede op om dette synspunkt. 

Der var ikke flere kommentarer og spørgsmål til formandens beretning, der herefter blev godkendt med akklamation. 

3) Regnskab:

Foreningens kasserer, Søren Thorhauge fremlagde året regnskab.

Der var et underskud på kr. 5.538 hvor der sidste år havde været et overskud på kr. 1.148

Smagningerne iøvrigt stort set i balance bortset fra jubilæumsmagningen som bestyrelsen bevidst havde valgt at yde et tilskud til fra foreningens midler.

I de smagninger der har givet underskud har det typisk været på grund af et uheldigt antal deltagere i forhold til den bedste udnyttelse af flaskerne.

Foreningen har i 2005 anskaffet smageglas i en særlig solid kvalitet som forhåbentlig kan holde i mange år. Udgift til glas og tilskud til jubilæumsmagningen forklarer hele underskuddet i 2005 

Spm. fra Sten Vallentin: Er glas et aktiv eller en udgift?

Søren Thorhauge: Burde nok teoretisk være et aktiv, men er i regnskabet kaldt en udgift.

Spm. fra Søren Hansen: Udgiften til prøvesmagning på ca. kr. 1.000 ?

Eva Sørensen: Der er i årtes løb smagt enkelte vine hvis man var i tvivl om hvorvidt den skulle med til en smagning eller ej.

Peter: Bestyrelsen er tidligere blevet opfordret til at smage endnu flere vine for at sikre de bedste til smagningerne.

Regnskabet godkendt med akklamation. 

4) Kontingent: Bestyrelsen foreslog uforandret kr. 225,-

Dette vedtaget. 

5) Indkomne forslag:  Ingen 

6) Valg af bestyrelse:

Hele den nuværende 7 mand store bestyrelse genopstillede og blev genvalgt:

Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Jan Tjørnlund, Palle Hansen, Brian Thostrup og Torben Sørensen

Som revisor blev nuværende revisor Sven-Erik Hansen genvalgt 

7) Eventuelt:

Spørgsmål/kommentar fra generalforsamlingen:

Spm. fra Søren Hansen: Hvidvine en god idé til buffet. Deltager bestyrelsen gratis i smagninger?

Eva Sørensen: Der er to bestyrelses medlemmer med uden at betale for hvert sæt deltagere á 12 personer. Ved mindre smagninger hvor der er flere bestyrelsensmedlemmer end dette forhold betaler de ”overskydende” bestyrelsesmedlemmer for at deltage.

Spm. Torben Sørensen: Er der interesse for turen til Bourgogne til efteråret?

Peter: Har bønderne tid til os på det tidspunkt?

Jan Tjørnlund: Ja, det eneste teoretiske problem skulle være en meget, meget sen høst...

Der var ikke flere spørgsmål eller kommentater fra generalforsamlingen. 

Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden

 

 

Referat af smagning vine fra Dom. Hubert Lamy fredag d. 24. februar 2006

 af Eva Sørensen 

Efter veloverstået generalforsamling og efter at have sunket de sidste dråber cremant fra André  Delorme fra KB vin