Bourgogneselskabet
L'Association Danoise des amateurs des vins de Bourgogne
Referat af smagning af vine fra domaine Jean-Marc Vincent d. 17/5-2024
56 medlemmer havde fundet vej til Menighedshuset på Norges nationaldag
Rie bød velkommen til foråret sidste smagning – datoer for efterårets smagninger er på plads men emnerne til smagningerne fordeles først ved næste bestyrelsesmøde om én måned.
Jan Anhalzer fik herefter ordet
Han lagde for med at beskrive domainets historie, der har været noget omtumlet siden grundlæggelse af den nuværende ejer, Jean-Marc Vincents farfar. Da han valgte at stoppe og gå på pension i 1970 var der ingen af hans børn der ønskede at gå ”vinvejen” og markerne blev langtidsudlejet.
Hans barnebarn var begyndt at gå ”vinvejen” i 1990´erne. Det var ikke umiddelbart i Bourgogne men 1997-98 startede domainet op på ny
Der var behov for oprydning og for at få de mange udlejede marker tilbage til familien igen
I 1980´erne og frem til langt op i 1990´erne blev der fortsat brugt en masse ”kemi” i markerne – jorden Jean-Marc overtog var derfor ofte ”udpint og livløs”
Han tog fat på nye principper og ved at anvende dem på marker der ikke traditionelt var kendt for at give ”dyre vine” tog det lidt tid at få en forretning ud af det
Nu er domainet efterhånden kendt og særdeles respekteret for at fremstille vine der – lidt populært – kan siges at ”over-achieve”. De er naturligvis 100% økologiske. Som nogle af de store, kendte og meget dyrere domainer længere nordpå i Cote d´Or bruges der også hest til en stor del af markarbejdet
Høsten er 100% manuel og i kælderen arbejdes dels med den traditionelle fadstørrelse på 220 liter, dels med fade på 300 liter og nu også med endnu større. Der bruges ganske meget nyt fad – for enkelte appellationer og årgang mellem 50 og 80%
1. vin: Santenay Vieilles Vignes rouge 2017
2. vin: Santenay Vieilles Vignes rouge 2020
Der var – forventelig – ret betydelig forskel i de to vines farve; 2017 var klart lysest. Den havde nydelige røde bær – jordbær primært – i næsen. Smagen med en fin, ”drikkeklar” tanin – god balance – det er et godt glas.
2020 havde så en mørkere farve og næsen var med tilsvarende mørkere bær – solbær Smagen præget af en del tanin men vi var ved bordene måske lidt i tvivl om der var syre nok til at holde til taninerne havde dæmpet sig efter nogen lagring. Vi tænkte det ville være sikrest at drikke den efter få år
3. vin: Santenay 1er cru Le Passetemps rouge 2021
Vinen havde en flot farve – det har krævet en masse arbejde i markerne hvor udbyttet kun blev 25 hl/l. Vinifikationen var med 40% hele klaser og en lagring i 500 liters fade. Smagen var på nuværende tidspunkt præget af blandt andet lakrids. Hele salen var begejstrede – selv Frank måtte indrømme at det var en god vin og så bli´r det ikke meget bedre😊
4. vin: Santenay Gravité rouge 2019
5. vin: Santenay Gravité rouge 2020
Santenay Gravite er et blend fra flere marker i kommunen – stokkene er omkring 70 år gamle. De lagres i 24 måneder i 30% ny ege i 300 liters fade.
2019 – første flaske ved vores bord havde prop. Den næste flaske var en fornøjelse med en frisk, lækker og indsmigrende smag. Balance, elegance – en ægte 2019.
2020 var meget fyldig og mørk – der var mørke bær men ikke kun solbær. På alle måder en flot vin – drikkeklar 2026-28 tænkte vi ved bordet
6. vin: Santenay Les Vignes Denses blanc 2020
7. vin: Santenay Les Vignes Denses blanc 2021
Jean-Marc Vincent er også kommet med på ”holdet” omkring tæt-beplantning. Hans hvide marker er beplantet med 14.000 planter/hektar mod normalt 10.000 planter/ha
2020 årgangen var ganske lys i farven – næsen var en anelse tungere end 2021 – ”moden melon” og honning. Bagved det hele var der en flot syre
2021 havde en markant flottere syre end 2020 – citrus / citrusskal. Bordet blev ved at vende tilbage til den imponerende velafbalancerede syre. Der er flere år til den er helt klar!
8. vin: Auxey-Duresses Les Hautés blanc 2021
9. vin: Puligny-Montrachet Corvées des Vignes blanc 2020
Auxey-Duresses er lavet på druer plantet i 1937. Marken grænser direkte op til Meursault og vinen beskrives som hans ”rundeste” cuvée. Meget fin krydret næse og alt i alt en flot kompleksitet hvor balancen var perfekt. Lige her og nu er der en del fad – det vil bestemt integreres over 5-7 år
Puligny-Montrachet havde en noget fadpræget næse. Samlet var den dog flot balanceret op mod de øvrige komponenter og – årgangen taget i betragtning – ikke præget af ”overmoden frugt”. Skal ligge 3-4 år yderligere
10. vin: Santenay 1er cru Le Beaupaire blanc 2020
Næsen mere beskeden end vin 8 og 9 – flot vin bestemt men den står i skyggen af de foregående to. Der var dog lidt uenighed bordene imellem om dette
Alt i alt fik vi endnu engang set hvordan en dygtig vinmager kan løfte vin fra et måske mindre anerkendt område til et markant højere niveau
Referant Torben Sørensen
Referat af smagning af vine fra Philipson Wine d. 12/4 - 2024
Denne smagning blev alt for hurtigt udsolgt, og ”kun” de maksimale 60 medlemmer kunne deltage i denne smagning, selv om flere medlemmer gerne ville have været med.
Aftenens program var sammensat i samarbejde med Philipson Wine og omfattede 2 hvide og 8 røde vine – herunder et par lidt ældre Grand Cru vine. Vi smagte 4 vine fra Côte de Beaune, derefter 6 vine fra Côte de Nuits. Indledningsvist introducerede Rie os til smagningen og til aftenens speaker fra Philipson Wine, nemlig indkøbsdirektør, Jacob Jensen, der på kyndig vis førte os igennem smagningen med fakta og sjove historier fra vinens verden. Ja, faktisk ikke mindre end 32 års erfaring i firmaet. Det har været en foranderlig rejse fra 5 ansatte til i dag mere end 10 gange så mange – og nu med et meget bredt udvalg af vine og flere forretnings-segmenter.
SMAGNINGEN
Vi begyndte med to hvide vine, en kommune Meursault fra Domaine Ballot-Millot i Meursault (i magnum) og en 1er cru Chassagne-Montrachet fra Domaine Blain-Gagnard
Domaine Ballot-Millot ledes i dag af Charles Ballot (15. generation), der overtog styringen efter sin far i år 2000. Fokus er en tilbagevenden til fortidens dyrkningsmetoder uden brug af sprøjtemidler med en mere økologisk tilgang – uden dog at være certificeret, i alt 11,5 ha. 75 % af produktioner er hvid. Druerne til den smagte kommune Meursault kommer fra flere forskellige parceller, tilsammen 1,9 ha med vinstokke plantet i 1980’erne.
Domaine Blain-Gagnard er opstået i 1980 ved at Jean-Marc Blain giftede sig med Claudine Gagnard. Ejendommen ligger i Chassagne-Montrachet. De har en excellent portefølje af vine, der tæller Montrachet, Batard- og Criots- Batard mm. I dag er sønnen Marc-Antonin med til at lave vinen efter en vinøs rejse til Australien og New Zealand. Vi skulle smage La Boudriotte beliggende syd for byen.
2020 Meursault fra Domaine Ballot-Millot (serveret fra magnum). Fra følgende parceller: Les Pelles, Les Corbins, Peutes Vignes og Chaumes de Narvaux).
I mit glas fandt jeg en relativ lys vin. Næsen var utrolig frugtig og imødekommende med fornemmelse af citrus, mineralske noter, frisk æble, melon, lidt floralt mm. Smagen meget flot intens, balanceret, så juicy og lækker frugt i denne kommune Meursault. Bravo. Pæn finish.
2020 Chassagne-Montrachet, 1er Cru, La Boudriotte fra Domaine Blain-Gagnard
Relativ lys farve. En næse med noter af noget floralt/parfumeret plus en pt. lidt underspillet frugt. Smagen langt mere intens end kommune-vinen, cremet moden frugt i et lidt tungerere gear. Der er syre til at balancere de frugtige elementer, men vinen skal nok lige have et par år mere til at falde på plads. Pæn finish.
Medlemmernes kommentarer
Medlemmernes kommentarer var meget positive. Et medlem sagde, at det var et sjældent flot udlæg på smagningen (det tog bestyrelsen til efterretning ……). En lækker sprød Meursault blev der sagt, meget imødekommende. Og Chassagnen blev beskrevet som en mere kompleks vin, men i øjeblikket lidt mere lukket - men på højt niveau.
Domaine Henri Boillot mod det klassiske gamle Domaine Marquis d’Angerville.
Boillot familien har dyrket vin siden 1885 og i dag er det 5. generation, Henri Boillot’s søn, Guillaume, der laver vinen. Der høstes tidligt, selekteres grundigt og andelen af nyt fad er sat noget ned. 0 – 20 % for de røde. Vinfremstillingen er tilpasses årgangen - denne dog uden hele klaser.
Domaine Marquis d’Angerville behøver ikke en nærmere præsentation, absolut et top domaine fra Volnay, vi ofte har stiftet bekendtskab med i selskabet. Vinene afstilkes 100 % og den naturlige vildgær anvendes. Anvendelsen af nye fad er omkring 15 – 20 %.
Begge vine har Premier Cru status, men ligger i hver sin ende af Volnay kommunen, Chevret ligger på grænsen til Meursault, hvor marken Les Santenots udgør den forunderlige rød/hvide skillelinie mellem de to kommuner. Marken Fremiets ligger derimod på grænsen til Pommard og er stilmæssigt måske mere beslægtet med nabo-kommunen.
2017 Volnay 1er Cru Les Chevrets, Domaine Henri Boillot. (25+ år gamle stokke ifølge BH).
En medium rød farve i den lyse ende. Næsen meget imødekommende og venlig med delikat rødfrugtige toner, krydderier og mineralske noter. Dufter af elegant pinot noir. Smagen er klart til den elegante side med en næsten svævende rød frugt – en pinot der gør sig lækker fra start af - meget klassisk elegant Volnay med pæn længde. Kan drikkes med fornøjelse nu ….!
2017 Volnay 1er Cru, Fremiets, Domaine Marquis d’Angerville (fra en parcel på 1,57 ha).
Farven en anelse mere tæt rød. En næse med mere dybde i frugten, mere ekstrakt/struktur og mørkere frugt, fad, lidt landlig, lidt floralt – mere klassisk d’Angerville skabelon. Efter den elegante Boillot vin fremstår denne vin mere tæt og måske mere Pommard’sk i sin stil. Tæt, mørkere frugt, parfume, fad, god syre - alt sammen pakket ind i et mineralsk greb, der nok fordrer en del år i kælderen før det hele spiller helt sammen. Relativ lang afslutning. Et flot heat.
Medlemmernes kommentarer
Medlemmernes kommentarer var meget positive – to super flotte Volnay vine, blev der sagt - men to meget forskellige vine. Henri Boillot med rød frugt, kirsebær og en lækker toasted finish – en elegant vin. Fredags-slik for voksne blev der sagt. Vinen fra d’Angerville blev beskrevet som meres struktureret gemmevin, der skal have tid.
Domaine Felettig er et familie domaine beliggende i Chambolle-Musigny by med fine besiddelser i Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée, Gevrey-Chambertin mm. Grundlagt i sin nuværende form i 1965 af Henri Felettig, der i efterfølgende år tilkøbte flere parceller. I dag ledes domainet af datteren, Christine og sønnen Gilbert. Gilbert klarer markarbejdet uden brug af insektgifte og økologisk certificering er i kikkerten. Andelen af nye fade varierer alt efter niveau, men 1er Cru’erne ligger på omkring 50 %.
Domaine de la Vougeraie er etableret under dette navn af Boisset familien i 1999 med en del af deres marker samlet under dette nye navn. Domainet er 100 % økokologisk. De besidder over 44 ha vinmarker og flere kommer til. Årgang 2018 er med Sylvie Poillot som General Manager.
2018 Nuits-St-Georges, Domaine Henri Felettig (fra Lavières og Chaillots, < 20 % hele klaser ifølge BH)
Medium rød til den lyse side. Tæt næse med kompakt rød og blå frugt, lakrids og noget rustikt, jordet/landligt – vel klassisk NSG. Smagen tæt, relativ robust med frisk syre og tannin bid – stram klassisk NSG. Flot kommune vin med bid i.
2018 Nuits-St-Georges, 1er Cru Clos de Thorey, MONOPOLE, Domaine Vougeraie (15 % hele klaser ifølge BH).
Medium til lys rød klar farve. Dejlig næse med noter af rød og blå frugt, fad, krydderier – kompleks. Smagen er flot saftig med rød og blå frugt, lidt landligt – medium krop. Fin kompleks og lang afslutning. Klart et niveau op i forhold til kommune-vinen.
Medlemmernes kommentarer
Medlemmernes kommentarer var positive og vinene blev omtalt som ”terroir” vine med mere tannin og bid (en vovede at kalde dem maskuline) – generelt gode klassiske Nuits-vine. Endvidere blev det nævnt, at årgangen er i den varmere og tungere ende af skalaen. Clos de Thorey klart den bedste vin.
Domaine Hudelot-Baillet er et lille domaine på 8,5 ha beliggende i Chambolle-Musigny. Joël Hudelot overtog efter sin far Paul Hudelot i 1981 sammen med hustru Chantal Baillet. Svigersønnen Dominique, der havde været med siden 1998 overtog roret i 2004. Vinfremstillingen er med 100 % afstilkning og en i øvrigt traditionel vinfremstilling med differentieret brug af fade, 50 % for 1er Cru’erne. Der anvendes en økologisk tilgang dog uden at være certificeret.
2019 Chambolle-Musigny, Clos de Village, Domaine Henri Felettig
Medium ruby, klar vin. Meget ren og frutig næse med meget frisk vibrerende rød og blå frugt. 2019 er bare en formidabel årgang med aldeles frisk frugt og god balance mellem frugt og syre. Dejlig juicy og drikbare vin med pæn finish. Elegant 2019’er.
2019 Chambolle-Musigny Vieilles Vignes, Domaine Hudelot-Baillet
Denne vin fremstod en anelse tættere, næsten - stadig med blå kant. Næsen mere intens med tættere/mørkere frugt, fad, krydderier, noget parfumeret, lakrids, lidt jordet, underskov mm. En flot komponeret vin med 2019’erens friske vibrerende frugt, men her med ekstra lag af fad, krydderier, lakrids og dybde. Relativ lang eftersmag. Flot kompleks vin.
Medlemmernes kommentarer:
Det smager godt – de er begge gode blev der sagt. 2019 er mere imødekommende i forhold til de smagte NSG 2018 – en meget tiltalende og venlig årgang. Medlemmerne fandt Felettig en anelse lettere i forhold til Hudelot’s version.
2014 Charmes-Chambertin, Grand Cru – Les Mazoyères, Domaine Vougeraie (80 % hele klaser ifølge BH)
En lysere rød farve. I næsen fornemmes noget modenhed med noget jordet/underskov/ krydderier, fad og noget rød frugt. En elegant pinot noir, der har en forfinet intensitet men også en struktur til lagring. Men vinen er i årgang 2014 mere klassisk, kølig, stringent end de varmere årgange. Lang eftersmag. Flot vin denne aften.
2014 Bonnes-Mares, Grand Cru, Domaine Vougeraie (vinstokke fra 1902 på grænsen til Moret-St-Denis – 80 % heleklaser ifølge BH)
Lysere rød farve med noget modenhed. Næsen virkede tæt, men gav ikke så meget på dagen – ved iltning kommer flere komplekse noter med noget rød frugt, krydderier, fad, underskov nedenunder, men vinen var meget svær at bedømme på dagen. Vinen er intens og tæt med frugt, spice, noget rustikt underskov, fad. På dagen stram og lukket, så den må genbesøges en anden gang for at se hvad den egentlig gemmer på. Relativ lang eftersmag.
Dog stor flaske variation på denne vine – se nedenstående.
Medlemmerne kommentarer
Generelt sagde medlemmerne, at det var dejligt at smage nogle vine med begyndende alderspræg, som denne køligere (eller klassiske) årgang 2014 fremviser.
Desværre var vi ramt af en BM-vin med prop, der fluks blev udskiftet med reserve-flasken. Men derudover var der en del flaske variation på de smagte Bonnes-Mares vine, idet et andet bord havde en vin, der nægtede at give noget fra sig – ikke prop – men bare totalt tilknappet. Så derfor var den samlede bedømmelse på denne vin ikke høj.
På den baggrund var enighed om, at Mazoyères var den bedste af de to vine på denne aften.
Aftenen viste, at man ikke nødvendigvis skal slippe de sidste kroner for at købe Grand Cru, idet der allerede på 1er Cru niveau er særdeles gode vin at finde til prisen. Volnay eller Chambolle-Musigny eller NSG klarede det rigtigt flot.
Tusind tak til Jacob Jensen fra Philipson Wine for at tilbringe sin fredag aften i selskabet og på levende og kyndig vis at kommentere aftenens vine og domainer.
Referent/Niels Bräuner Nielsen
Referat af Mercurey smagning d. 16/2-2024
56 deltagere var til stede i forlængelse af årets Generalforsamling for at smage 8 Premier cru vine fra Mercurey.
På kompetent vis blev oplægget til smagningen præsenteret af Niels Braüner Nielsen og Sten Vallentin Jørgensen.
Mercurey er beliggende i Côte Chalonnaise – der ligger mellem Côte d’Or og Mâconnais.
Jordbunden er en fortsættelse af Côte d’Ôr’s jordtype - variationer af Argilo-Calcaire med Jurassic oprindelse/periode (145 -200 mio. år siden) herunder underopdelt i Oxfordian og Bathonian (ca. 155-165 mio.).
Modsat Côte d’Ôr, hvor de bedste vinmarker ligger på en øst-/sydøst vendt skråning, består Mercurey af flere små bakkedrag, der vender i flere retninger. Premier crus markerne ligger f.eks. i nogle små klumper:
Nord for byen hvor markerne vender i flere retninger
Længere mod syd ind i kommunen St-Martin sous Montaigu
Historisk set blev vinene fra Givry og Rully solgt som Mercurey, men da afgrænsningen af Mercurey i 1920’erne fandt sted, blev denne praksis forbudt. Officielt blev AOC status defineret/vedtaget i 1936.
Antallet af Premier Cru er løbende blevet udvidet og tæller ikke mindre en 32 Premier Crus Climats. Planer om udvidelse igen – men Jasper Morris skriver: “Côte Chalonnaise need fewer premiers crus, not more.”
Der er ifølge Jasper Morris totalt 792 ha, hvor det er tilladt at producere Mercurey, heraf 178 ha klassificeret Premier Cru. Det beplantede areal er ikke udnyttet fuldt ud.
Mercurey er primært rødvin, men der bliver lavet lidt hvid også, typisk på de højere beliggende parceller med tyndere jordlag (ca. 15 % af beplantet areal).
Rødvinen fra Mercurey beskrives som den dybeste, mest strukturerede og rigeste af alle i Côte Challonnaise, hvorfor producenterne skal kunne beherske balancen mellem frugt og tannin.
FØRSTE SÆT
2021 Mercurey 1er Cru En Sazenay fra Domaine Tupinier-Bautista
Familien har dyrket vin i Côte Chalonnaise siden 1770. I nyere historie, er det Manu Bautista, der giftede sig med Jacques Tupinier’s datter. Manu har ledet det 11 ha store domaine siden 1997 og fået gjort det top moderne.
Manu har genplantet en del igennem de sidste 20 år, hvorfor det er mix af gamle og nye vinstokke.
Der pløjes i markerne, men man er ikke 100 % økologiske i driften.
De håndplukkede druer bliver afstilket, fermentret uden brug af ”punch down” – hvilket er proceduren siden den varme årgang 2003. 30 % nye fade fra Chassin.
Deres parcel i 1er Cru En Sazenay er på 1,14 h med sydøst vendt skråning i leret/kalket terroir.
Beliggenhed centralt, men syd for byen/hovedvejen Vinstokke på 30 – 40 år. 50 % nye fade, resten 1 – 2 år gamle. Beliggenhed centralt, men syd for byen/hovedvejen.
Smagenotat.
Farven var rød og let violet. Bouquet let røget og kødfuld med underliggende frugtnoter fra mørke bær. Smagen fremstod voluminøs og kraftig i frugten, hvor fadet også markerede sig. En 2021 der skal have tid i kælderen. Et medlem ytrede at vinen manglede dybde.
2021 Mercurey 1er Cru Clos du Roy fra Domaine Vincent & Jean-Pierre Chartron
Domaine Charton stammer 1941, hvor Vincents bedstefar etablerede sig som vinbonde. Hans søn Jean-Pierre, Vincents far, har nu overladt tøjlerne til Vincent, og han har på kort tid løftet kvaliteten til nye højder.
Vincent er en del af en ny, ambitiøs og dygtig generation, der får pustet liv og endnu mere kvalitet i nogle af de mindre kendte appellationer i Bourgogne. Han er kompromisløs i hans bestræbelser efter at lave de bedst mulige vine. F.eks. efterlader han kun 5 eller 6 skud pr. vinstok, hvilket begrænser udbyttet ganske betragteligt.
Huset har i dag 11,5 ha vinmarker, der alle er beliggende i Mercurey. Al høst foregår med håndkraft og ved ankomst til cuveriet foretages en grundig og meget kritisk sortering, og kun de bedste druer slipper gennem denne sortering.
Under gæringen, der typisk løber over 20 dage, griber Vincent blot lidt ind, og gæringen foregår alene med den vildgær, der allerede findes på druerne. Han afstilker 100%. Alle vine lagres på de klassiske 225 liters egetræsfade i 8 til 10 måneder. Ca. 30% af disse fade er nye.
I Clos du Roy ejer de 0,88 Ha ud af markens i alt 10,08 Ha.
Smagenotat.
Farven fremstod rød. Næsen var let reduktiv, men man fornemmede flere frugtnoter. Smagen derimod var meget elegant med en attraktiv frugt struktur der havde både dybde og længde i finalen. Dertil en god frugt/syre balance. En flot vin(!)
Et medlem gave udtryk for at vinen var endimensionel og kedelig, mens andre mente at det var en fin hverdagsvin.
ANDET SÆT
2021 Mercurey 1er Cru Clos des Myglands fra Domaine Faiveley
Det var Georges Faiveley, den fjerde generation, der besluttede at udvide med besiddelser i Côte Challonnaise i 1930’erne. I første omgang var det på lejekontrakter, men besiddelserne blev først købt i 1960’erne.
Et ”vineri” er blevet bygget i 2013 og vinene fra Côte Chalonnaise bliver lavet her, primært med 3 år gamle fade fra Nuits-St-Georges samt en lille andel nye fade.
Domainet er velkendt (1825) og et af de allerstørste i Bourgogne med mange besiddelser i Grand Cru og Premier cru. I nyere tid er de vigtigste begivenheder:
Siden 2005 har Erwan Faiveley stået i spidsen for domainet.
2007 markerer et stilskifte med ansættelse af winemaker Jérôme Flous – slut med de ofte robuste Faiveley-vine.
2009 Certificeret bæredygtigt.
2014 Erwan’s søster, Eve Faiveley kommer med i driften
2022 Første skridt til økologi er taget – forventet certificering i 2025.
Premier Cru, Clos des Myglands er en Monopol mark på 6,31 ha beliggende i den nordøstlige del af Mercurey. • Vinestokkene er fra 1963, 71, 74, 75 og 1982.
Smagenotat.
Farven var rød. Åben og indbydende bouquet af såvel røde som mørke bær med alle elementer på plads. Smagen elegant med vilde kirsebær, ribs, og forskellige krydderier. Balanceret og vedholdende, med frisk syre, der munder ud i en pæn længde. En meget vellykket vin, hvilket medlemmerne var enige i.
2021 Mercurey 1er Cru Clos des Ruelles fra Château de Chamirey
Det elegante Château er en af Mercureys mest imponerende ejendomme og har tilhørt Marquis de Jouennes d’Herville familien siden 1932. Siden er det gået i arv til svigersønnen Bertrand Devillard og senere til dennes børn Amaury og Aurore. Allerede i 1934 begyndte man at flaske aftappe. I 2019 har man ansat Carole Briffox som chef ønolog.
Clos des Ruelles er en monopolmark på 2,53 Ha., der er beplantet med vinstokke, der stammer fra perioden 1954-1980. Druerne herfra høstes og sorteres med håndkraft og afstilkes delvis, inden de vinificeres. Vinen lagres over 15 måneder i traditionelle 228 liters Bourgogne-fade, hvoraf ca. 25 pct. er nye.
Smagenotat.
Farven fremstod mørkerød. Reduktion og lidt træ dominerer næsen. På ganen temmelig lukket med tæt og stenet frugt, der bar præg af at alle elementer ikke var på plads. På dagen var vinen ikke i balance, og spørgsmålet er om den kommer sig ved en del flere år i kælderen. Ifølge Burghound vil vinen først nå sit optimale drikkevindue fra 2029+. Medlemmernes kommentarer – ikke helt faldet på plads.
TREDIE SÆT
2020 Mercurey 1er Cru Les Veleys fra Domaine Meix-Foulot
Et gammelt domaine i Mercurey, der går 200 år tilbage. Tæller i dag 20 ha.
Den nuværende ejers, Agnes Dewé de Launay’s, oldefar var med til at skabe apellationen i 1920’erne. Agnes’ far, Paul de Launay, skabte domainet omdømme og stil i 1956 med mere fokus på kvalitet, bl.a. med reducerede høstudbytter for at øge koncentrationen. I 1996 vender Agnes tilbage fra et studieophold i USA og overtaget ansvaret for domainet. Under Agnes ledelse er der:
Taget nye kældre i brug, indført mere miljøvenlig tilgang i form af lutte raisonée. Naturlig gær anvendes, lang maceration, op til 30 dage. Helt eller delvis fadlagring. Flaskerne lagres også inden de sælges.
Les Veleys, hvor domainet ejer 1,5 ha. ligger i den sydlige del, på grænsen til nabo-kommunen St-Martin-Sous-Montaigu på en meget kalket mergel jord. De betegner den selv som klassisk Mercurey terroir, der giver kødfulde vine med krop. Agnes er af den opfattelse, at 2020 stilistisk minder om 2003.
Smagenotat.
Farven fremstod mørkerød. I næsen var den kraftig og frugtig uden meget nuance. Det gik igen i smagen der var domineret af kraftig mørk frugt med beskedent syre indhold, men dog en pæn længde. Man fornemmer den høje alkoholprocent (14,5%), og typemæssig mindede vinen mere om en kraftig Rhone end vin lavet på pinot noir i Côte Chalonnaise.
2020 Mercurey 1er Cru Les Vasees fra Domaine Francois Raquillet
Fra en lang herkomst af 11 generationer af far-til-søn vinbønder, begyndte François Raquillet at arbejde på vingården sammen med sin far i 1984 og overtog godset i 1990 med sin kone, Emmanuelle. Siden da har han foretaget væsentlige ændringer i arbejdsfilosofien ved at reducere udbyttet og introducere fade af premium kvalitet. Vinhuset dyrker 14 ha. vinstokke i Côte Chalonnaise hvoraf 3,5 ha. er klassificeret som Premier Cru.
Høsten foregår i hånden. Indledende sortering udføres af holdet af drueplukkere og druerne tjekkes på et sorteringsbord efter ankomst til domainet. Der afstilkes helt, hvorefter tyngdekraften føres ind i beholdere af rustfrit stål, og druerne anbringes i kar til forgæring. Gæringen sker naturligt med hjemmehørende gær på druerne og i gæringskælderen. Der sker meget lidt indgreb under vinificeringen. Vinen lagrer i egetræsfade (30% ny) i 12 måneder, og efter en let filtrering hældes den på flaske.
I Les Vasees ejer de 1,1 Ha ud af markens samlede 3,11 Ha.
Smagenotat.
Farven var dyb og mørkerød. Bouquet let lukket med underliggende frugtlag. Smagen var igen meget kraftig og frugtintens, med et strejf af varme og modne toner der er lige ved at kamme over (alc. 14,7%). Nogen medlemmer kunne fornemme blommer og modne kirsebær, men også lidt syre i vinen. Ifølge Burghound skal vinen optimalt drikkes fra 2030+, men om den er bedre til den tid, synes tvivlsomt.
FJERDE SÆT
2019 Mercurey 1er Cru Les Combins fra Domaine Theulot-Juillot
Dette domaine ledes af Nathalie og Jean-Claude Theulot. Domainet hed oprindeligt Emilie Juillot, udskilt fra Domaine Michel Juillot - for 3 generationer siden. Det var Natalie Juillot der arvede besiddelserne fra bedstemoderen i 1987. Hun er blevet gift med Jean-Claude Theulot – deraf navnet i dag = Theulot-Juillot. De har et flot udvalg af premiers crus.
De bruger ikke ukrudtsmidler, men er ikke gået hele øko-vejen. Vinstokken er løbende forbedret/udvalgt selection massale. Udbytter kontrolleres ved at fjerne skud og /eller grøn høst. 100 % afstilkning. Der anvendes cold-macération. 20 – 30 % ny eg. 14 måneder lagring, heraf 12 på fade.
Les Combins ligger nord for byen og er en sydvendt skråning beliggende i 275 m over havet med jord med mergel. 35-45 år gamle vinstokke. Lagringspotentiale 8 10 år, normalt den mest holdbare i porteføljen.
Smagenotat.
Farven præsenterede sig mørk rød. Næsen med forskellige frugtnuancer, der bød sig til. Smagen rig i volumen med aromaer af brombær og blåbær og god balance mellem frugt og syre.
Medlemmernes kommentarer: En mente at vinen var tæt på udrikkelig, andre at den var rigtig god.
2019 Mercurey 1er Cru Clos de Montaigus fra Domaine Albert Sounit
Albert Sounit har til huse i den snart 175 år gamle vinejendom på Place du Champ de Foire i Rully, og stedet rummer nogle af områdets smukkeste vinkældre. Historisk set er kældrene også interessante, idet det faktisk er i disse kældre, at nogle af de første Crémants de Bourgogne blev produceret.
Knud Kjellerup overtog firmaet i 1993, og har siden med partnere og husets medarbejdere ihærdigt bestræbt sig på at sætte nye standarder for kvalitetsniveauet i Côte Chalonnaise. I 2019 påbegyndtes et glidende generationsskifte og i dag er Knud stadig en aktiv medejer, men den løbende ledelse varetages af Søren Nørbjerg. Søren har haft en livslang passion for vin, men har haft sit primære virke i en anden industri. Søren er Diploma WSET certificeret, og Albert Sounit vinhuset er i dag Sørens hovedbeskæftigelse. Udover Søren og Knud er der 4 andre danske medejere af vingården.
I 2005 erhvervedes de første vinmarker og i dag ejer Albert Sounit 16 hektar vinmarker. Egne vinmarker bidrager i dag med den største del af den samlede produktion. Over de seneste år, er der investeret betragtelig beløb i produktionen således at Albert Sounit i dag står med det allermest moderne udstyr – netop for at øge kvaliteten af deres vine.
Pinot Noir sorteres ved sorteringsbord inden afstilkning og vinificering: Ca. 5 dages kold maceration ved 8-9 grader efterfulgt af gæring i temperaturregulerede ståltanke ved ca. 24 – 26 grader (ca. 7 dage) og efterfølgende maceration på 3 – 6 dage inden presning og omhældning på fad. Alle rødvinene lagres på fad i en kombination af nye og ældre fade, forskellige fadleverandører m.v. Aftapning uden filtrering. Stilen er her at lave vine med frugt, dybde, krydderier samt bløde tanniner.
Clos de Montaigus er på 10,61 Ha, hvoraf A. Sounits andel er ukendt.
Smagenotat.
Farven fremstod mørk rød i glasset. Bouquet rig og krydret med toner af mørke bær såsom brombær og mørke kirsebær. I munden havde vinen mellemstor volumen, fin frugt og bløde tanniner. God balance og potentiale til at vise mere ved yderligere lagring, En flot vin og afslutning på smagningen. Flere medlemmerne gav også udtryk for, at vinen var udmærket.
KONKLUSION
Baseret på denne lille rundtur af 8 forskellige 1er cru vine, der alle er indkøbt hos danske vinhandlere, er der flere gode køb at hente. Årgang 2020 fsva de røde vine har været svær at håndtere for mange producenter, også i Côte Chalonnaise.
Aftenens vine for mig var vin nr. 2, 3 og 8.
Referent: Jan Anhalzer
Referataf smagning af Chablis vine fra årgang 2020 fredag den 19. jan. 2024
Årets første smagning i 2024 omfattede et udvalg af hvide Chablis vine fraårgang 2020 fra producenten Domaine Billaud-Simon.
Niels indledte smagningen med en generel introduktion til Chablis samtdomainet og årgangen.
Chablis er beliggende i departement Yonne, hvor der laves en smule anderledes Bourgogne vine, såvel rød som hvid.
AOC i midten af1930’erne i to omgange 1935 og 1938
I 1950’erne fremstod Chablis ikke som det meste oplagte at investere i. Frosten havde hærget hele 4 årgange i et årti - og det dyrkede areal udgjorde sølle 545 ha.
I dag er Chablis i fuld vigør med omkring 5.600 ha.!!
Jordbund:
Kimmeridge soils (eller jorden) er opkaldt efter byen Kimmeridge i DorsetEngland, hvor man første gang undersøgte den tilsvarende “Kimmeridge jord” som findes i Chablis.
Kimmeridge jordbunden er kendt for sine aftryk af forstenede fossil aftryk(exogyra virgula) – altså gammel havbund. De bedste vinmarker I Chablis har Kimmeridge soils.
Den anden typejordbund, Portlandian soils, opfattes ikke på samme niveau og giver lettere vine og de ligger typisk i de mindre appellationer.
Denne vurdering af jordbunden om Chablis kun er Kimmeridge eller også Portlandian, har givet anledning til mange drøftelser/stridigheder internt iChablis. Der har altid været en kamp om hvilken – for nogle kunen type jord - der kan indgå i vinen. Somi så mange andre vindisdrikter har der opstået en kampmellem to fløje. I Chablis traditionalister kontra ekspansionister.
Årgang2020:
Chardonnay klarede sig generelt bedre end Pinot Noir i årgang 2020, idet vækst sæsonen blev længere. Chardonnay går tidligere i gang om foråret og blev samtidig høstet relativt sent i årgang 2020, sågenerelt en bedre og ikke så forceret vækstsæson. Og måske noget der ligner de sædavnlige 100 dage mellem blomstring og høst.
I chablis fik de en del regn den 9. august (60 mm). Dette var et passende tidspunkt inden høsten, da det gav lidt mere volumen/balance til den relativt tørre årgang.
Vinene fra Billaud-Simon er høstet i perioden fra 27. August til 6. September 2020.
Deres vingårds-manager Olivier Bailly har meget entusiastisk beskrevet årgang 2020 som ikke mindre end et super år - bedre balanceret end 2019.
God syre/ bedrebalanceret
Lavere alkoholend fx 2019
Godt terroirudtryk
Fint udbytte43-44 hl/ha
Generelt opfattes årgangen som en rigtig god årgang – og bedst i hvid. Skal der sammenlignes med tidligere årgange er det aktuelt 2017, 2014 og 2011. Går man endnu længere tilbage, så 2002,1997, 1992.
Herefter gik vi over til at få de første vine skænket i glassene.
DomaineBillaud-Simon Petit Chablis
Aftenens førstevin var en “Petit Chablis”.Druerne er maskinhøstet og vinen er lagret på ståltank. Til denne vin anvendes der DIAM korkpropper.
Den ganske lyse vin udviser en ret åben næse med frugtige toner og en imødekommende rund mellemfyldig smag og pakket fint ind i en godsyre og en lille eftersmag af citrus. Meget imødekommende ogdrikkevenlig nu men kan bestemt også fortsat drikkes de næste parår.
Flere i salen omtaler den som en god terrassevin og med mere fedme end forventet for en Chablis fra ståltank.
Selskabetspris hos Sigurd Müller: 152 DKK
DomaineBillaud-Simon Chablis
Anden vin var en generisk ”Chablis” bestående af druer fra 11forskellige parceller i Chablis. Ligeledes maskinhøstet og med DIAMprop. En lille andel brugte fade indgår også i denne vin.
Igenen lys strågul farve og en frugtig måske lidt dybere næse. Igen strejf af citrus. Mellemfyldig og rund smag med god syre og lidt stram fast afslutning. Lidt mere af det hele. Kan nok tåle at ligge lidt længere end vin nr. 1
Selskabetspris hos Sigurd Müller: 172 DKK
DomaineBillaud-Simon Chablis Tete d’Or
Tredjevin ”Tete d’Or” i aftenens andet sæt stammer fra 2parceller beliggende i Bas de Chapelot. Formodenligt manuelt høstet. Lagret på ståltank 80 % og 20 % ældre egetræsfade (mere end 5 år). Atter med DIAM korkprop.
Virker først lidt lukket i næsen på undertegnede men åbner dog lidt efter lidt mere op. Ender vel lidt i kategorien af hvide stenfrugter– muligvis grundet den lille påvirkning af brugte fad? Vinen føles lækker, fyldig og rig i munden og med god fast stram struktur. Ikke kæmpe kompleksitet men igen et lille trin op i forhold til forrigevin
Selskabetspris hos Sigurd Müller: 212 DKK
DomaineBillaud-Simon Chablis Premier Cru Mont de Milieu
4.vin var aftenens første Premier Cru vin “Mont de Milieu”, der kommer fra 4 forskellige parceller med over 35+ gamlevinstokke. Billaud-Simon har 2,77 ha.ud af de i alt 43,67 ha. i marken, der har rød ler i det øverste jordlag. Vinen er lagretdelvis på stål delvis på gamle egetræsfade og vi er nu of fremefter ovre i almindelige korkpropper.
Stadig i den lyse (blege) ende af farveskalaen. Diskret næse, derindikerer, at vinen ikke virker helt åben men som vin nr. 3 er vinok lidt mere i spektret med stenfrugt. Smagen er koncentreret ogmellemfyldig og her fornemmes måske lidt den kalkede fornemmelse (eller jodsmag), som ofte tilegnes Chablis. Alt i alt en lækker vini en mere ”ren” Chablis stil, der bestemt tåler at ligge nogle år for at vise sit potentiale.
Selskabetspris hos Sigurd Müller: 292 DKK
Herblev smagningen kortvarigt afløst af en hurtigt afviklet auktionover restvine fra smagningerne fra 2023.
Dereftergik vi hurtigt videre til aftenens 5. og 6. vin i tredje sæt.
DomaineBillaud-Simon Chablis Premier Cru Montée de Tonnerre
5.vin var “Montée de Tonnerre”. Billaud-Simon har 2,5 hamed parceller i dette Climats. 2/3 af vinener fra Chapelot og resten fra Pied d’Aloup og den ”rigtige”Montée de Tonerre. Pied d’Aloup er plantet helt tilbage i 1935.
Jorden er herhvid ler med masser af sten med rige islæt fra markerne nord forbyen.
Her fornemmede man, vi træder et step yderligere op. Endnu mere klassisk Chablis med en bleg gullig farve. En ganske tæt lækker næse med de typiske Chablis kendetegn af østersskaller og kalkede, jodede,flintede noter. Førsteindtryk af smagen er er lækker mellemfyldigt frugt og intens koncentreret med flot balance, fast greb af syre og afsluttet med en god lang eftersmag. For undertegnede aftenen hidtil bedste vin. Men også en vin der bør ligge nogle år endnu.
Selskabetspris hos Sigurd Müller: 336 DKK
DomaineBillaud-Simon Chablis Premier Cru Vaulorant
Den 6. vin ”Vaulorent” er en del af Fourchaume og ses ikke så meget, idet der ikke er mange ejere idenne lieu-dit. Formodentlig er der her ikke tale om en Domaine men om en Maison vin – men kunne ikke bekræftes. Primært ligger den på ståltank, men dog også lidt fad til sidst for at give lidt ”Spice”.
Vibevæger os fortsat i en bleggul farveskala. Mere tæt udfarende fyldig næse med de hvide stenfrugter og lidt citrus. Lidt tungere ogfyldigere end vin nr. 5 men med god syre og struktur igen her. Nok lidt mere åben og klar end den forrige vin men helt klart også med gemmepotentiale.
I salen fandt nogle vin nr. 6 som et trin op og andre holdt mest af vinnr. 5. Begge var yderst flotte og performede godt på dagen.
Selskabets prishos Sigurd Müller: 386 DKK
DomaineBillaud-Simon Chablis Grand Cru Vaudésir
7.vin ”Vaudésir” består af en skråning modValmur/Grenouilles og en skråning mod Les Preuses. Billaud-Simon har besiddelser på begge skråninger – 3parceller på 0,71 ha.
Mankan vel sige, at med steppet op til Grand Cru vine, får man mange afde samme duft-og smagsnoter og karakteristika som med Premier Cru –blot med mere af det hele. Flere lag.
Vihar stadig den let blege gullige farve. En flot koncentreret næsemed masser blomst. En mineralsk og stringent klassisk let kalketChablis smag pakket godt ind i frugt og syre. Finesserig og megetflot. Stor længde på eftersmagen og helt klart en gemmevin.
Selskabets prishos Sigurd Müller: 556 DKK
DomaineBillaud-Simon Chablis Grand Cru Les Blanchots
8.vin ”Blanchots” er beliggende i den sydøstlige ende afGrand Cru skråningen – en stejl skråningmed relativ lys/hvid jordbund – deraf navnet Blanchots. Billaud-Simons parcel er på 0,18 ha. plantet i 1971. Billaud-Simon’s parcel ligger helt oppe på det stejle og peger mod sydøst.
Gentagelse medhensyn til farven – bleg gullig. Intens flot næse med frugter somæble, fersken. Mere generøs og fyldig og måske lidt mere moderat syre og mindre struktur end vin. nr. 7. Skal også fortsat ligge nogle år.
Salen var begjstret for begge vine – nok med en lille overtal af medlemmer, der foretrak vin nr. 7.
Selskabets prishos Sigurd Müller: 580 DKK
MaisonBillaud-Simon Chablis Grand Cru Bougros
Medden 9. vin ”Bougros” er vi ude i en Maison vin på købte drueraf ukendt oprindelse fra Bougros, som ligger i dennord-vestlige del af Grand Cru skråningen nedenfor Les Preuses med tykkere jordlag.Der er forskel på sektion oppe og nede.
Farvener her måske lidt mørkere. Lækker frugtig næse inkl. lidt citrus. Flot fyldig, kompleks og mere rund smag dog stadig med pæn syre.Lang eftersmag. Endnu en smule lukket og bør gemmes nogle år.
Selskabets prishos Sigurd Müller: 460 DKK
DomaineBillaud-Simon Chablis Grand Cru Les Preuses
10.og sidste vin ”Les Preuses” ligger på skråningen over Bougros og har et relativ dybt jordlagmen en fragmenteret klippe formation, der giver god dræning. Billaud-Simon har 0,41 ha i denne parcel med vine fra 1952. Vinen har ligget delvis på ståltank og fade.
Tilbage til den lysere farve. Formentlig let duft fra træet.Dertil lækker hvide og grønne frugter som hvid fersken, æble og pære. Koncentreret slank og rank vin med syre og struktur. Den kalkede jodede Chablis smag. Vidunderlig vin at slutte aftenen af på.Selv om antallet af nedskrevne noter som vanligt havde det med at slippe delvis op ved de sidste 3-4 vine, mindes undertegnede, a dette nok måtte være aftenen bedste vin.
Selskabets pris hos Sigurd Müller: 624 DKK og dermed aftenen dyreste vin.
Dermed var aftenens årgang 2020 Chablis fra Domaine Billaud-Simon smagning ved vejs ende og der var rosfra salen for en flot smagning med storartede vine fra et område,hvorfra der fortsat kan erhverves for et noget mindre beløb end de hvide vine fra Cote de Beaune.
Detvirkede til, at mange fik mere end indfriet deres forventninger forud for smagningen.
Referent:Per Sanggaard Kofod
Smagning af vine fra Nuits-St-Georges ”La Côte des Boudots” - d. 17. november 2023
Årets sidste smagning i efterårssæsonen 2023 blev afholdt den 17. november, hvor knap 60 medlemmer var samlet til smagning af vine fra Nuits-St-Georges, mere specifikt den skråning der strækker sig fra den nordlige udkant af Nuits by - til Vosne-Romanée. Denne lille smuttur omfattede 10 af de allerbedste marker fra denne lille skråning, også benævnt ”La Côte des Boudots”.
Indledningsvist blev de enkelte marker, deres placering på skråningen, jordbundsforhold, vinmagerens filosofi med mere, på kvalificeret vis gennemgået af Jan Anhalzer og Torben Sørensen.
Med teorien på plads kunne vi påbegynde smagningen, der foregik sætvis med to vine ad gangen, primært årgang 2017, 18 og 19 med en enkelt ældre og moden vin fra 2013. Smagningen foregik systematisk efter markernes beliggenhed, hvor vi startede med markerne, der ligger i udkanten af Nuits by, derefter den centrale del og slutteligt markerne der grænser op til Vosne-Romanée.
FØRSTE HEAT
2018 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Aux Argillas” fra Domaine Jean Tardy.
Premier Cru Aux Argillas udgør 1,89 ha. Jean Tardy ejer sølle 0,39 ha i et plot med gamle vinstokke fra hhv. 1969 og 1973. Navnet antyder en leret jord, idet ler = argile på fransk. Guillaume Tardy har vinificeret forsigtigt i denne varme årgang med meget lidt punch-down – ingen hele klasser - dog lidt brug af hele bær i gæringen.
Noteret under smagningen
Præsenterede sig i glasset med en klar rød farve med en lidt bleg kant. Næsen havde aromaer, der gik i retning af mørkere frisk frugt, cassis, blomme, mint, krydderier og noget burgundisk jordet islæt. Denne 2018’er var forbavsende frisk og saftig i smagen og gav mindelser om den friskhed man ofte finder i årgang 2019. Et fint saftigt indtryk med lang finish. En god balance mellem frisk frugt og syre, der fik mundvandet til at løbe og håbe på et glas mere. Flot 2018’er.
2019 Nuits-St-Georges, 1er cru, ”Aux Bousselots” fra Domaine Philippe Gavignet.
Philippe Gavignet har ledet dette domaine siden 1992 og været med siden 1979. De har 14 forskellige appellationer, heraf 3 premier crus i Nuits-St-Georges. Domainet ejer 0,63 ha af den samlede mark på 4,24 ha. Vinstokkene på denne mark er plantet i 1946 i en dyb leret jord.
Noteret under smagningen
Rød farve med flere lilla nuancer end ovenstående. Næsen initialt lidt lukket men åbnede med lakrids og meget moden frugt plus lidt jordet (muld). Smagen gik, som næsen antydede, i retning af nogle mere modne frugtnuancer, modne kirsebær, moden blomme. I forhold til den meget drikkevenlige friske saftige vin fra Tardy fremstod denne vin mere tung, koncentreret, plumret og lidt uforløst – og mindede måske mere om en varm tæt 2018’er. Kraftig vin, der var lidt svær på dagen – så glem den et stykke tid.
Medlemmernes kommentarer
Medlemmernes reaktioner var nogenlunde enslydende med kommentarer omkring 2018’eren som en usædvanlig 2018’e med elegance og fin balance. 2019’eren fremstod derimod varmere (marcipan blev nævnt) og nogle fandt den lidt alkoholisk. Generelt var der enighed om, at vi i glasset havde en mere kraftfuld vin med relativt modne frugtaromaer.
ANDEN HEAT
2017 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Aux Thorey” fra Domaine de Montille
Et klassisk famille domaine i Volnay hvor en af Bourgognes helt store vinpersonligheder, Hubert de Montille sammen med sønnen Etienne, fik dette domaine op i gear og størrelse. I dag er det sønnen Etienne, der fører dette domaine videre efter faderens død (2014). Vi skulle smage deres Aux Thorey, der udgør 0,73 ha af den samlede mark på i alt 5 ha. Faderen var kendt for at lave lagringsværdige hårde vine, men hjulpet af et varmere klima laver Etienne i dag mere elegante og tilgængelige vine. Der er anvendt 66 % hele klaser i vinfremstillingen.
Noteret under smagningen
Her antydede den lyse rød/orange farve klassisk lys pinot. Let delikat næse med et parfumeret element, hindbær, ribs, friske kirsebær plus lidt krydrede noter fra fadet. Virker måske let i forhold til de varme årgange, men vinder på intensitet, finesse, elegance, kompleksitet og afslutter med en lang flot frisk , krydret finish. En virkelig lækker vin med klassiske noter af rød frugt, som man husker pinot fra før ”hedebølgen” satte ind. Hurra for årgang 2017. Vinen kan formodentlig blive endnu bedre med tiden.
2018 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Les Chaignots” fra Domaine Robert Chevillon
Domaine Robert Chevillon er et klassisk domaine i Nuits-St-Georges, der har top besiddelser både syd og nord for byen. Traditionel vinfremstilling med 100 % afstilkning. Se beskrivelser i tidligere smagereferat (oktober 2021). Vi skulle smage Les Chaignots, hvor Chevillon har 1,53 ha ud af den samlede mark på total 5,86 ha.
Noteret under smagningen
En dybere rød farve med lidt blå toner – stadig helt ung. En pågående næse med mere mørk end rød frugt, kirsebær, blomme, lidt lakrids, noter fra fadet og et islæt af noget jordet/landligt/burgundisk – må være Nuits. Smagen robust som Chevillon’s vine med virkelig god saft, tannin, bid og tætpakket frugt alt sammen pakket ind i gode noter fra fadet . Slutter med en lang eftersmag. Vinen er saftig og tæt og efterlader en god saftig følelse i munden – men fortjener nogle flere år i kælderen.
Medlemmernes kommentarer
Medlemmerne beskrev vinen fra Montille som elegant, frugtig ribs, udviklet og yderst drikkelig. Andre fandt den derimod blommet, manglende tyngde - og enkelt sagde sprittet.
2018’eren fra Chevillon blev generelt beskrevet som mørk, tanninrig, klassisk NSG, (en enkelt fandt noter af eukalyptus), saftig. Et enkelt medlem fandt dog vinen mindre spændende og endimensionel.
Der er fint med medlemmernes mange kommentarer under smagningen – smag og behag kan altid diskuteres. Det gør smagningerne mere levende og selvfølgelig sjovest, når vi er helt uenige J
TREDJE HEAT
2019 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Aux Vignerondes” fra Domaine Daniel Rion
Domainet ligger i Premeaux-Prissey og blev grundlagt af Daniel Rion i 1955. Efterfølgende har de to brødre Christophe og Olivier Rion stået i spidsen af dette domaine. Domainet har flotte besiddelser i Nuits-St-Georges, Vosne-Romanée, Echezeaux, Clos Vougeot mm. Til vores Vosne-Romanée Les Beaux Monts smagning i 2021 smagte vi deres udgave af denne mark, se referatet fra 2021. Ifølge Jasper Morris er domainet i 2022 blevet splittet mellem de enkelte familiemedlemmer. Fremtiden må vise, hvordan det præcist er opdelt ? Aux Vignerondes udgør totalt på 3,84 ha.
Noteret under smagningen
Rød, relativ lys farve og ikke så typisk for årgang 2019. Næsen dejlig krydret med masser af frisk frugt – bare uimodståelig frisk rød og blå frugt. Smagen skuffer ikke – bare intens frisk frugt balanceret af en frisk syre, meget klassisk Pinot noir lethed, der gør vinen meget behagelig og drikkelig. Ingen forstyrrende elementer – og bare lige til at drikke på dagen. Den præsenterer årgang 2019 på flot vis – masser af frisk frugt kombineret med den nødvendige syre der efterlader smagen af helt frisk frugt – pæn længde – charmerende vin.
2019 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Aux Murgers” fra Domaine Du Couvent (Philippe Cheron)
Dette domaine er med det nuværende navn, relativt nyt – og en lidt kringlet historie.
Philippe Cheron (tredje generation) arbejdede frem til 2010 som teknisk direktør på Domaine Belland i Santenay (et domaine uden relation til familien).
Philippes bedstefader (Paul Misset) havde dog imponerende vinmarker i Vougeot, Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée mm., men de havde altid været leaset ud på langtidskontrakt til andre vindyrkere.
Men i 2011 fik Philippe mulighed for selv at overtage ansvaret for familiens fine besiddelser og dermed opstod Domaine Philippe Cheron, et domaine vi tidligere har smagt i selskabet.
En sideløbende del af historien er, at Misset/Cheron-familien siden 1964 har været 50 % ejer i Domaine de Varoilles sammen med en anden ejerkreds. Den seneste anden ejer, en schweizisk forretningsmand, Gilbert Hammel, ville sælge i 2019 grundet pensionering. Ved frasalget er domainet blevet opdelt. Cheron familien har i den forbindelse inkorporeret Varoilles’ besiddelser i deres portefølje på nær Monopol-marken 1er cru marken Clos des Varoilles, der holdes separat og samlet. Ifølge Burgundy-report 2021/12 bliver marken nu dyrket af Domaine Prieur-Roch.
Det nye domaine bestående af Domaine Philippe Cheron + dele af Domaine des Varoilles benævnes Domaine du Couvent. Domainet har derfor både faciliteter i Nuits-St-Georges og i Gevrey-Chambertin.
Vi skulle smage 1er cru Aux Murgers på gamle vinstokke plantet lige efter krigen. Vinen er vinificeret traditionelt med brug af den naturlige gær med 50 % hele klaser, hvilket følger tidens trend i Bourgogne.
Noteret under smagningen
Farven mere dyb og tæt rød. Initialt lidt lukket og rustik men ved iltning åbner den op med aromaer af relativ moden mørk frugt, blommer, søde kirsebær, krydderier mm. Vinen er meget tæt og koncentreret med meget moden frugt af blomme, søde kirsebær, slik, kakao, fad krydderier mm. Lang koncentreret finish. På dagen var den relativ utilnærmelig/ koncentreret. Så den må vi prøve igen om nogle år …….!
Medlemmernes kommentarer
Et medlem beskrev de to vine som to dejlige vine. Et andet medlem var mest til den saftige elegante vin fra Rion - et enkelt bord havde dog lidt flaske variation på denne vine og var derfor ikke helt så tilfredse. Et medlem ytrede senere i smagen, at det for ham var aftenens vin.
Philippe Cherons vin blev generelt omtalt som tæt, koncentreret, nogle sagde tung - andre fandt den lidt bitter og mindre attraktiv.
FJERDE HEAT
2013 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Les Damodes” fra Domaine de la Vougeraie.
Domaine de la Vougeraie er etableret af Boisset i 1999 med en del af deres marker samlet under dette nye navn. Domainet er 100 % økokologisk. De besidder over 40 ha vinmarker. Les Damodes er lavet af winemaker Pierre Vincent (i dag laver han vin på på Domaine Leflaive), der var ansvarlig for denne lidt komplicerede årgang 2013, hvor det var nødvendigt at sortere kraftigt pga. hagl mm. Med hårdt arbejde blev resultatet rigtigt godt med friske transparente vine. Domaine de la Vougeraie ejer knap 0,92 ha af Les Damodes marken på i alt 8,55 ha.
Noteret under smagningen:
Nu en 10 år gammel vin, hvilket ses på den relative lyse røde farve. Duften vælter op af glasset og signalerer vin med alder, mere tertiære noter med skovbund, champignon, men stadig masser af underliggende rød og blå frugt frugt og komplekse krydderier. Smagen har som duften antydede modne toner men stadig i fuldt vigør med masser af frisk frugt og den for 2013 så karakteristiske friske syre. Fin, lang finish. En flot 2013 i rigtig god balance. Efter min smag en vin i et flot stadie med masser frisk frugt kombineret med forførende tertiære noter.
2017 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Aux Boudots” fra Domaine Jérôme Chezeaux
Et gammelt familie domaine der har rødder længere tilbage, men i sin nuværende form blev etableret af Jérômes forældre under navnet Bernard Chezeaux. Jérôme blev tilknyttet i 1987 og tog over i 1993 efter faderens død. Deres datter Lyse, der har erfaring fra NZ og USA, arbejder i dag med på domainet. De har gode besiddelser i Premeaux-Prissey, Vosne-Romanée og Vougeot, i alt 11,6 ha. Traditionel vinfremstilling. Deres ejerandel i Aux Boudots er på små 0,35 ha ud af samlet 6,30 ha.
Noteret under smagningen
Relativ lys, klar rød farve. Næsen initialt lidt lukket og underspillet, men med iltning kommer der mere rød frugt, ribs, syrlige kirsebær kombineret med komplekse krydrede noter herunder noter fra fadlagringen. Meget let og frisk smag – lidt underspillet – men tag ikke fejl trods den lyse farve, så er vinen koncentreret, tæt og intens på sin egen elegante måde. Masser af frisk frugt kombineret med intense krydrede toner. Relativ lang finish. Flot elegant Boudots.
Medlemmernes kommentarer
En sjælden gang smagte vin en moden vin (2013). Et medlem fandt den lige lovlig moden og for nogle falmede den lidt i glasset. Andre fandt derimod, at den var perfekt moden nu og sad lige i skabet denne aften. Bedste duft ind til videre blev der sagt - andre sagde, at det var bedste vin ind til videre – så meget flotte bedømmelser.
Jérômes vin fik også fine bedømmelser – et medlem sagde ligefrem, den bedste hidtil og flere fandt, at den vil udvikle sig yderligere - og måske kunne være aftenens vin. Med andre ord et glimrende sæt vine (igen).
FEMTE OG SIDSTE HEAT
2017 Nuits-St-Georges, 1er cru ”Aux Cras” fra Domaine Georges Noëllat
Maxime Cheurlin er ansvarlig for dette lille domaine beliggende i Vosne-Romanée (13ha i 2018). Maxime kom til Vosne-Romanée i 2010 for at afløse bedstemoderen, der ikke selv dyrkede markerne. Maxime er oprindeligt fra Champagne, hvor forældrene stadig dyrker vin, Flere marker er siden kommet til, bl.a. under négoce label.
Berømmelsen er gået hurtigt – og vinene er i dag allerede meget dyre og næsten umulige at opdrive. Meget flot portefølje med marker i Vosne-Romanée, Nuits-St-Georges, Echezeaux, Grands Echezeaux m.fl.
Skal man lave en aftale med Maxime på vingården, så kræver det store anstrengelser og tålmodighed.
Maxime dyrker 0,80 ha af den samlede Aux Cras på i alt 3 ha.
Noteret under smagningen
En for 2017 usædvanlig mørk rød farve. Næsen pågående, dyb, kompleks med noter af rød og blå frugt med komplekse noter af krydderier, fad, urter mm. Saft og kraft fornemmes. En meget flot kompleks vin, der har mange lag af kirsebær, cassis, florale elementer, urter mm. Det hele kombineret i en flot saftig intens stil med relativt fin tannin. Lang koncentreret finish. Forførende vin stil – fristende at drikke nu, men den tålmodige bliver nok belønnet med mere.
2018 Nuits-St-Georges, ”Les Murgers des Cras” fra Domaine Perrot-Minot.
Dette top domaine er beliggende i Morey-St-Denis og producerer en flot vifte af vine fra Gevrey-Chambertin (Grand Cru), Chambolle-Musigny, Vosne-Romanée, Nuits-St-Georges mm. Christophe Perrot-Minot har haft ansvaret siden 1993 og har en kompromisløs tilgang til vinfremstilling, hvor intet spares for at opnå den ypperste kvalitet. I de senere år har der været fokus på mindre brug af ny eg og brug af hele klaser i vinfremstillingen.
Vi skulle smage en speciel cuvée med navnet Les Murgers des Cras Vieilles Vignes. Som navnet antyder indgår flere marker i vinen: 20 % Murgers, 20% Cras og 60 % Richemoine. Vinen er derfor ikke angivet som 1er cru, idet man har valgt at bruge et navn, der opsamler flere marker.
Noteret under smagningen
En dyb, tæt mørk rød farve. Relativ pågående aromaer af rød og blå frugt, lidt kirsebær, blomme, eg, mint, jord, krydderier. En meget tæt og koncentreret vin med masser af saft og kraft. Den varmere årgang fornægter sig ikke – men absolut vellavet kompleks vin med OK syre. En vin der har mange år i sig endnu - lang finish - flot vin.
Medlemmernes kommentarer
For nogle medlemmer var det aftenens sæt – det var flotte koncentrerede vine.
Et medlem var særlig glad for Noëllats vin andre kunne bedre lide Perrot-Minots mere koncentrerede stil. Generelt enighed om, at de begge skulle have mere tid i kælderen.
Opsummering hele aftenen:
Set over hele aftenen så blev følgende vine nævnt som værende blandt de absolut bedste: 2019 Daniel Rion, 2013 Domaine de la Vougeraie, 2017 Domaine Jérôme Chezeaux,
2017 Domaine Georges Noëllat og 2018 Domaine Perrot-Minot.
Det er bare et luksusproblem, at skulle vælge blandt de bedste vine, idet de alle 10 vine var på højt niveau. Slutteligt er det nok mere et spørgsmål om hvilken vin stil man foretrækker, er det lethed, elegance, modenhed eller bare en mere koncentreret stil?
Medlemmerne var begejstrede og smagningen må betegnes som en stor succes, hvor vi for første gang i nyere tid koncentrerede om La Côte de Boudots – mere specifikt Nuits-St-Georges på Vosne-Romanée-siden.
Smagte de så lidt af nabokommunen? Jeg prøver et forsigtigt JA
Referant Niels Bräuner Nielsen
Smagning af vine fra Domaine des Croix, den 27. oktober 2023
60 medlemmer varmødt op til denne smagning af vine fra Domaine des Croix, som e beliggende i Beaune.
David Croix blevi 2004 tilbudt at købe Domaine Duchet, som havde 5 ha vinmarker inogle af de bedste 1. cru- appelationer i Beaune og Grand Cru Corton.En særlig attraktion ved vinmarkerne var også, at de var beplantetmed vinstokke som var 60 år eller mere. Efter nogen tids overvejelser købte David Croix sammen med en amerikanskinvesteringspartnere vingården i 2005 og vingården blev ved sammelejlighed omdøbt til Domaine des Croix. Siden er det lykkedes at øgebesiddelserne til nu i alt 7,8 ha.
David Croixomlagde straks vinmarkerne til økologisk landbrug, velvidende at detvar den eneste måde, han kunne få de fulde potentiale ud af sinegamle vinstokke. Udbyttet er lavt grundet grundet vinstokkenes alder.
En af Davids missioner er at udtrykke og værne om Beaunes terroir ogkarakteristika og bevise at hverken 1. cru markerne i Beaune ellerGrand Cru markerne i Corton er andenklasses vinmarker.
David stammer fra Loire og har siden han var ganske ung vidst, at han ville være ønolog. Det blev han som 24-årig i 2001. Undervejs har han arbejdet hos Benjamin Leroux og Domaine Comte Armand inden han kom til at ståi spidsen for Maison Camille Giroud i næsten 15 år (han sluttede i 2016).
Allan Medows fra Bourghound har fulgt David Croix siden hans start i Bourgogne, og han(og mange andre) anser ham i dag for at være en af de bedste vinmagere i området.
Første sæt:
2020 Beaune
En saftig ogfrugtig vin med en tæt smag af kirsebær. Et rigtig godt glaskommune vin.
Kommentar fradeltagerne: Frugtig vin, lidt lakrids i smagen, god koncentration –en rigtig god start.
2020Savigny-Les-Beaune, 1. cru Les Peuillets
I næsen er dernoter af solbær, kirsebær og en anelse fennikel. Delikat, saftig ogafbalanceret smag med en god friskhed.
Kommentar fradeltagerne: Vanille i smagen, ”stilket”, elegant og ren frugt.
Andet sæt:
2020Beaune 1. cru Les Cent Vignes
En fin parfumeretnæse – floral og moden rød frugt og en lidt subtil ”jordet”hint.
Megetkoncentreret smag og god balance. Umiddelbar og tilgængelig vin.
2020 Beaune 1.cru Les Bas de Teurons
I næsen lidtblomme og florale noter.
God koncentrationi smagen med en lidt støvet finish. Er ikke så tilgængelig lige nu– det vil kræve nogle år inden den folder sig ud og man opleverdet fulde potentiale i vinen.
Kommentarer fradeltagerne: Begge vine er dejlige – men meget forskellige. Mankunne udtrykke det således, at Les Cent Vignes er ekstrovert i situdtryk mens les Bas de Teurons er introvert.
Tredje sæt:
2019 Beaune 1cru. Les Bressandes
Meget lys Ifarven. I næsen røde frugter med ”jordede” elementer. Godkoncentration, mineralsk, elegant, balanceret og med god syre. Ensmag der bliver ved og ved. Meget charmerende.
2020 Beaune 1.cru Les Bressandes
Meget mørk I farven. I næsen mørke bær, krydderier og lidt viol. En intens ogvoluminøs vin, som lige nu er lidt kluntet i forhold til 2019 - omend charmerende.
Dette sæt demonstrerer på bedste vis forskellen mellem årgang 2019 og 2020.
Fjerde sæt:
2019 Beaune 1.cru Pertuisots
Lys I farven.Parfumeret næse som indeholder såvel sorte kirsebær, blomme somlidt tobak. Intens, stringent og præcis i smagen. Kræver tid ikælderen – Bourghound anbefaler 2031+
Klassiskbourgogne når det er bedst.
2020 Beaune 1.cru Les Grèves
Mørk I farven.Krydderier og mørke bær i næsen. Meget tæt og voluminøs ismagen. En kompakt vin som absolut skal ligge nogle år for atudvikle sit potentiale – Bourghound anbefaler 3032+
Femte sæt:
2017Corton La Vigne au Saint Grand Cru
Relativ lysfarve. En skøn næse domineret af røde bær – og en anelsesekundære aromaer. Mineralsk og lidt ribsagtig – på den godemåde. Saftig og balanceret.
2019Corton La Vigne au Saint Grand Cru
Relativ lysfarve. En elegant og ”ren” næse med strejf af kirsebær oghindbær. Tilsvarende er smagen ”ren” og raffineret. Kraftfuld ogfokuseret vin.
En meget spændende smagning, hvor det blev vist, at vinene fra Beaune ogCorton absolut er en rejse værd. David Croix har bevist, at markerneher ikke er anden rangs marker i Bourgogne. Med smagningen fik viogså genopfrisket forskellene mellem årgang 2019 og 2020.
Vinene forhandlesaf Vinrosen men er købt i udlandet.
Referent Rie ThoustrupSørensen
Referat af smagning af røde vine fra årgang 2020 den 15. september 2023
Efterårssæsonen i Bourgogneselskabet blev indledt med en smagning af røde vine fra årgang 2020. Smagningen var tilrettelagt således, at vi smagte vinene i sæt a’ to, den første fra Côte de Beaune og den anden fra Côte de Nuits.
Årgang 2020 var den tredje varme årgang i træk i Bourgogne, 2018, 2019 og nu 2020. Årgangen sammenligner man med andre varme som 2003, 2005 og 2015.
Vinteren 2019/20 var relativ våd, hvorfor der var gode vandreserver i markerne til at modstå den meget varm og tør vækstsæson – især februar gav nedbør. Vækstsæsonen startede med knopskydning relativt tidligt, 31. marts, mod normalt i april. Blomstringen var ikke specielt vellykket, hvorfor mange forventede et reduceret udbytte. Vejrstationen i Beaune målte kun 215 mm regn i perioden fra april til september, hvor årene 2015 -2019 lå på et niveau mellem 285 mm (2018) og 457 mm (2016). Om sommeren var det meget varmt, men ikke konstant hedt som i 2003. De varme dage blev efterfulgt af kølige nætter, der gjorde at druerne bevarede deres syre og friskhed – trods varmen om dagen. Høsten var meget tidlig, og for nogle producenter det tidligste nogensinde. Høsten startede allerede den 16. august i Côte de Beaune og den 19. august i Côte de Nuits. Nogle producenter oplevede for første gang at have høstet det hele i august måned mens andre startede først senere, primo september.
Generelt gav høsten meget små druer med tykt drueskind uden ret meget saft. Den tørre sommer medførte, at nogle af druerne nærmest fik rosinkarakter og tørrede ud, hvilket medførte, at sortering af druerne var meget nødvendig. På trods den varme vækstsæson, så var nætterne heldigvis kølige, hvorved druerne kunne bevare en vis syre og friskhed. Generelt minder 2020 lidt om 2019, der også har en bedre syre balance end f.eks. 2018 eller 2015. På grund af den ringe nedbør hen over vækstsæsonen blev udbyttet reduceret, idet tørken/varmen virkelig har spillet ind. Det er svært at generalisere, men høsten var måske nede med 30 – 50 %. Der var ikke behov for megen indgriben i kælderen, på grund af druernes høje indhold af sukker og farve.
Aftenens to første vine var Domaine Jean et Gilles Lafouge, Auxey-Duresses 1er cru, Les Duresses, der var oppe mod Domaine Jean-Jacques Confurons Côte de Nuits Villages, Les Vignerottes.
Domaine Lafouge hører hjemme i Auxey Duresses, hvor også de fleste af domainets parceller ligger. Resten er placeret i Meursault samt en enkelt i Pommard. Vingården har været i familiens eje siden 1650 og drives i dag af Gilles med hjælp fra faderen. Familien har 9-10 ha vinmarker, og de dyrkes næsten økologisk. Les Duresses er er baseret på vin fra både les og bas Duresses, der ligger i kommunens nordlige ende op mod Montelie. Vinen var meget mørk i farven, hvilket gjaldt for alle aftenens vine. I næsen var vinen vinøs med noter af mørke stenfrugter, Der kunne også fornemmes fad i næsen. Smagen var koncentreret frugt, der dog var balanceret af en ikke for dominerende syre. Eftersmagen var behagelig. Det var en vin med et vist lagringspotentiale.
Domaine Jean-Jacques Confuron er etableret i 1926 af Jean-Jacques Confuron og omfatter i dag 8,5 ha spredt ud over det meste af Côte de Nuits. Domainet ejes af Sophie Meunier, datter af JJ Confuron, der tog over i 1983 sammen med sin mand, Allan Meunier. I dag er deres søn Louis ansvarlig for vinfremstillingen. Det er et meget traditionelt domaine, uden de store ændringer efter at sønnen har taget over – dog stræber han efter at bruge mindre svovl. Druerne afstilkes hovedsageligt, og der anvendes en høj andel af ny eg. Vi skulle smage en vin fra parcellen Les Vignottes, der er ligger lige på den ”forkerte” side af hovedvejen i Prémeaux-Prissey, lige over for Clos de Maréchale. Vinen var en anelse mørkere end aftenens første vin. I næsen var vinen en smule lukket, men efter nogen tid kunne duftes en stor flok mørke bær, den relative høje andel af nye fade kunne klart duftes. I munden kunne fornemmes en mængde frugtsødme samt en dejlig maskeret syre, en vin i balance og med en lang eftersmag.
Det andet sæt bestod af Domaine Faiveley, Volnay 1er cru, Les Frémiets, der skulle smages op mod Chambolle-Musigny Vieilles Vignes, fra domaine Remi Jeanniard.
Domaine Faiveley er et domaine, som vi har smagt i selskabet ved mange lejligheder. Domainet har i en periode ikke leveret vine fra den kvalitetsmæssigt øverste hylde, men det er der lavet om på, og ved flere lejligheder i de seneste år har vin fra domainet brillieret ved at være af virkelig høj karat. Domainet har sit hovedsæde i Nuits-St.-Georges og er grundlagt i 1825. I dag har domainet enorme besiddelser spredt ud over hele Bourgogne. Marken Les Frémiets ligger på grænsen til Pommard, vinstokkene er plantet 1950 og 2014. Druerne høstes og sorteres i hånden. Andelen af afstilkede druer og hele klaser varierer afhængigt af årgangen. Efter en 19 dages periode, er den alkoholiske gæring afsluttet. Vinene lagres i 14 måneder på franske egetræsfade (hvoraf en tredjedel er nye). Vinen var en anelse lysere end de første vine. Vinen var noget lukket, men efter nogen tid kunne man dufte noter af mørk frugt samt krydderier. I munden var vinen ret kompleks domineret af mørkerøde frugter, kirsebær, krydderier. Vinen var i god balance og havde en lang eftersmag. Kompleksiteten vil nok blive endnu mere udtalt efter tilstrækkelig lagring.
Domaine Remi Jeanniard er et lille familiedomaine, der blev etableret i 2003, da faderens marker blev splittet mellem to brødre. Den første årgang er 2004. Kvaliteten har været stigende siden begyndelsen. Domainet er beliggende i Morey-St-Denis. Vinen stammer fra markerne, “Les Chardannes”, “Les Drazeys”, and “Les Herbues”. Stokkene på disse marker er mellem 50 og 80 år gamle. Markerne ligger i den nordlige ende af kommunen. Ved vinificeringen anvendes lidt hele klaser, mellem 20-50%. Vinen lagres i ca. 30% nye fade. Domainet er tilhænger af ”sustainable farming” – dvs. ingen kemisk gødning og selvfølgelig naturlig gær, ligesom der bruges minimalt svovl. Vinen havde næsten samme farve som den anden i dette sæt. Igen var det mørke frugter, kirsebær og krydderier, der dominerede næsen. Smagen var kraftig og frugtrig, hvor de mørke bær gik igen. Der var en god balance mellem frugten og syren, eftersmagen var lang og behagelig.
Det tredje sæt bestod af Chassagne-Montrachet, 1. cru Clos de la Maltyroie, fra Domaine Michel Niellon, der var sat sammen med Gevrey-Chambertin, Clos Prieur, fra domaine Marc Roi.
Navnet Niellon er et af de mest etablerede i Chassagne. Michel sluttede sig til sin far Marcel i 1950'erne og begyndte at sætte sit præg på alle deres vine i 60'erne. De opbyggede snart et ry som et af Chassagne-Montrachets fineste domæner. Vinene er nu lavet af Michels svigersøn, Michel Coutoux, som fortsætter med at opretholde domænets ry for den højeste kvalitet. Der anvendes ingen herbicider, pløjning udføres for at bekæmpe ukrudt, og en "lutte raisonnée"-tilgang følges for at bekæmpe meldug og andre sygdomme i vinmarkerne. Druerne plukkes tidligt, de ønsker at bevare syre og friskhed i druerne. Gæring foregår i rustfrit stål – ofte helklasegæring, inden vinene overføres til træfade, hvoraf 20-30% er nye, til malolaktisk gæring og lagring. Marken er placeret næsten midt i kommunen. Vinen var, lidt lysere end de vine, som var smagt tidligere. Duften var heller ikke så tung, som vi oplevede i den første vine. Duften var domineret af noget røget. Der kunne registreres lyserøde bær, men årets varme kunne også mærkes i duften. Jeg ved ikke, om det alene skyldes vinens høje temperatur, men smagen virkede noget tung på grund af alkoholen, men herudover kunne også registreres noter af røde frugter. Eftersmagen var relativ lang og balanceret.
Domaine Marc Roy er et meget lille familiedomaine beliggende i Gevrey-Chambertin på sølle 4 ha. der i dag ledet af Alexandrine (den 4. generation). Hendes debut årgang var i 2003. Hendes fader Marc Roy er stadig aktiv i vinmarkerne. Alexandrine har erfaring fra udlandet, Australien, USA og New Zealand. Et domaine, der viser, at man sagtens kan lave top vin og være efterspurgt alene baseret på village besiddelser – bare man gør det godt. Det kræver til gengæld en masse minutiøst arbejde i vinmarkerne, hvor 90 % af vinen reelt laves – vinifikationen er, som hun siger, bare en forlængelse af arbejdet i marken. Marken ligger nedenfor Mazis-Chambertin og Clos Prieur består af knap 2 ha der er klassificeret 1er cru og 3,6 ha som er klassificeret som almindelig village. Vinen havde en meget mørk farve. Snusen var meget lukket men efter nogen tid i glasset fremkom noter af mørke stenfrugter og noget krydret. Smagen var meget typisk for Gevrey-Chambertin med en dyb bunke mørke bær. Der var god balance mellem frugten og syren i munden, og eftersmagen var vedholdende og meget behagelig.
Det næstsidste sæt bestod af Domaine Ballot-Millot, Pommard 1er cru, Les Pézerolles samt Vosné-Romanee 1. cru, Clos des Réas fra Domaine Jean Gros.
Domaine Ballot-Millot blev i år 2000 overtaget af Charles Ballot, der er bosiddende i Meursault. Domainet er grundlagt i 1630) og er på 11,5 ha. Domainet er midt under et generationsskifte, idet Charles’ svigersøn Cichel Coutoux, der nu er vinmager, er ved at overdrage opgaven til sine børn, hvoraf den ene, Lucie, har påtaget sig ansvaret for vinificeringen af de røde. For de røde har stilen i årevis været frugtige og relativt lette vine, der smagte godt næsten med det samme. I de seneste årgange har stilen tydeligt ændret sig, da de røde fået mere karakter af langtlevende gemmevine. Der arbejdes efter princippet ”lutte raisoneé”. Der afstilkes normalt 100%. der foretages udblødning 5-7 dage, der gæres ved op til 28 grader og til lagring anvendes op til 25% nye fade til 1. Cru’erne. De røde aftappes det følgende år i december uden filtrering. Pézerolles marken ligger lige over Epenots-marken op mod Beaune. Vinen var forholdsmæssig mørk. Det var igen søde mørke bær, der dominerede i næsen tilsat lidt krydderier fra fadlagringen. Duften viste sig også fra en reduktiv side. Smagen var meget koncentreret, hvor det igen var de mørke bær, der dominerede. Eftersmagen var lang, koncentreret og i god balance.
Domaine Michel Gros er et i Bourgogneselskabet velkendt domaine beliggende i Vosné-Romanee – en del af den store Gros familie, der i dag består af AF Gros, Anne Gros, Gros Frère et Soeurs samt Michel Gros. Michel Gros var den ældste af Jean Gros’ børn og tog over lige efter vinskolen helt tilbage i 1975 pga. faderens svigtende helbred. Michel Gros’ søn Pierre Gros (1990) er i dag med i vinfremstillingen uden der af den grund er tiltag til væsentlige ændringer. I vinmarkerne er de ved at gå bort fra brug af ukrudtsmidler til mere manuel pløjning. Sortering af druerne sker i vinmarkerne. Druerne afstilkes 100 %. Gæringen sættes i gang med udvalgt gær. Efter gæringen ligger vinen på fad i ca. 20 måneder, hvoraf 50-70 % er nye. Marken Clos des Réas er placeret sydligst i kommunen, og støder op mod Nuits-St.—Georges. Vinen var om muligt endnu mørkere end makkeren i dette sæt. I næsen var vinen mere lukket. Efter nogen tid kom mørke røde bær i næsen, og der kunne også fornemmes nogle florale noter. I munden fremstod en fantastisk vin med mange forskellige røde bær. Vinen havde en utrolig balance mellem frugten og syren, et godt tegn på en vin med stor dybde og lidt af en pleaser. Eftersmagen var lang med mange lag.
Traditionen tro var grand cruerne gemt til sidst i smagningen. Denne gang bestod de af Domaine Antonin Guyons Corton, Clos du Roi, som skulle konkurrere med Pierre Amiots’ Clos de la Roche. De to vine var let afkølede i forhold til de første 8 vine, hvilket medførte, at alkoholen var knapt så dominerede.
Antonin Guyon er et traditionelt domaine der er startet op i 1960erne. Domainet har været organisk certificeret siden 2000 og, der er derfor stor fokus på arbejdet i vinmarken, hvor der pløjes nænsomt og kun sprøjtes med gødning. Der bruges ingen kemikalier, da man mener at det stjæler terroirpræg fra vinene. Alle druer plukkes i hånden og transporteres i 40 kg kasser. Druerne sorteres anden gang ved ankomsten til vineriet og alle druer med råd sorteres fra. De røde afstilkes næsten 100%. Derefter undergår druerne en kold fermentering i op til 12 dage. Den alkoholiske gæring foregår ved 28 grader og tager mellem 10 og 20 dage. Herefter overføres vinen til traditionelle 228 liters fade. Der bruges her ingen sulfitter. Efter den malolaktiske gæring, i foråret, omstikkes vinene i juli måned og bliver her stabiliseret med et minimum af sulfitter. De to brødre Michel og Dominique Guyon fører i dag stilen i domaine Antonin Guyon videre. Corton, Clos de Roi, er placeret midt på Corton-højen og grænser op til Le Corton. Vinen var -forventeligt – meget mørkerød, og i næsen var der noget køligt over vinen. Der var også godt med mørke røde bær i næsen, men hovedindtrykket var dog, at vinen var noget lukket. I munden gik meget sødlige mørke bær igen, der kunne også smages lidt kamfer. Vinen var i god balance og havde en lang eftersmag. Dette var en stor vin med noget mere potentiale end dagsformen, men sådan er det jo at smage stor vin, uden væsentlig lagring.
Domaine Amiot har vi smagt mange gange i selskabet. Vi smagte bl.a. vine fra dette domaine i oktober sidste år til vores Morey-St-Denis smagning. Det er et klassisk familie domaine beliggende midt i byen Morey-St-Denis, der går mange generationer tilbage. Domaine Pierre Amiot har siden 1991 været drevet af de to brødre Jean-Louis og Didier. Fra og med årgang 2020 er domainet på fredelig vis splittet i to, nemlig Domaine Didier Amiot og Domaine Amiot et Fils. Aftenens vin kom fra sidstnævnte. Clos de la Roche. Vinen stammer fra 3 forskellige leui-dits i Clos de la Roche-marken, nemlig ”Monts Luisant”, ”Fremières” samt i bunden af lieu-dit’et ”les Chabiots”. Der var tale om en meget tæt og koncentreret vin, som gav nogle af deltagerne associationer om Vintage port. I næsen var vinen meget lukket og svær at lokke noget ud af for nærværende. I munden kunne mærkes en meget koncentreret frugt, hvor de igen var de meget mørke frugter der gik igen. Vinen havde en behagelig syre i god harmoni med vinens frugtfylde. Eftersmagen var meget lang med stor dybde. Der var tale om en behagelig vin, hvor potentialet må forventes at folde sig ud om mindst 10 år.
Generelt kan siges, at deltagerne i smagningen fik et godt indtryk af, hvordan røde vine fra årgang 2020 opfører sig for nærværende på godt og ondt. Vinene var generelt meget kraftige – så kraftige, at nogle mente at vinene fra årgangen måske mindede mere om Rhône-vine end vine fra Bourgogne. En ting er sikker, det var mere power end finesse, som kendetegnede disse vine for nærværende. Generelt var det også indtrykket, at vinene fra Côte de Nuits i de fleste tilfælde vandt over vinene fra Côte de Beaune.
Referat: Søren Thorhauge
Smagning af vine fra kommunen Saint-Aubin d. 12/5-2023
56 medlemmer af selskabet var mødt frem til smagning af vine fra Saint-Aubin
De fleste af vinene var fra den fremragende årgang 2020 men 2017 og en enkelt 2016 havde også fundet vej
Smagningen var på 11 vine fra 7 forskellige producenter så Niels B. og Jan A. fra bestyrelsen der stod for smagningen havde rigeligt at se til
Saint-Aubin var tidligere en ”rødvins-kommune” men nu produceres der overvejende hvidvin
Vi lagde ud med at smage de tre røde vine
2020 1er cru Derrière la Tour, Domaine Jean Claude Bachelet, rød
Sønnerne driver domainet nu – det er på ca. 10 ha og drives biodynamisk. Man anvender lidt større fade end de traditionelle på 220 liter og bruge 20-40% nye fade. Vinene får lov at ligger ret længe – 24 måneder – på fadene inden tapning. Farven var mellemdyb rød, næsen med rigtig meget frugt - røde bær - og en god balance i smagen - aktuelt nok lidt til den "søde" side. Gemmes 4-5 år. Købt til kr. 325
2017 1er cru Les Rouges Gorges, Domaine Henri Prudhon -rød
Domaine Prudhon har tre små 1.cru parceller – samlet blot 0.73 ha hvor man har valgt at kalde vine Les Rouges Gorges. I alt har man 14,5 ha hvoraf ca. 10 ha er hvide
Proudhon´s vin skabte en del snak / diskussion ved bordene. Var den i orden? Der blev åbnet én flaske yderligere uden vine ændrede karakter. Næsen var direkte ubehagelig og da snakken gik ved bordene var der mange der havde samme ”skæve” indtryk. Vi må konstatere at vinen er på et særdeles ”udfordrende sted” i sin udvikling - kan ikke rates / bedømmes. Købt til kr. 240
2016 1er cru Derrière chez Edouard Vieilles Vignes, Domaine Hubert Lamy, rød
Domaine Huberts Lamy drives siden 1995 af Olivier Lamy. 2/3 af produktionen er hvidvin – resten rødvin
Et særdeles anerkendt domaine hvis priser af samme grund og i særdeleshed for de hvide er steget meget betydeligt år for år. De røde er lidt mere ”rimelige” prismæssigt og her er der absolut gode køb at gøre med tanke på den gode kvalitet også for mindre fornemme parceller
Vi fandt en mellemdyb violet/rød vin der – trods lidt flere år på bagen end de forrige - ikke på nogen måde var klar endnu. I et større glas der var medbragt ved mit bord kom der mørkerøde bær-noter i næsen. Smagen havde klare fadnoter med lakrids og var præget af meget tanin fortsat. Der var (lidt) bekymring ved bordet om hvorvidt der ville være frugt tilbage når tanninerne havde lagt sig. Købt til kr. 478
Herefter gik vi over til de hvide:
2020 1er cru En Remilly, Domaine Sylvain Langoureau
Domaine Langoureau – drevet af Sylvian – 5. generation på domainet havde lavet en mellemdyb vin med frugtnoter som ved bordet blev beskrevet som ”tutti-frutti” i den eksotiske afdeling. Der var fedme i den i øvrigt knastørre vin. Købt til kr. 250
2020 1er cru Les Castets, Domaine Thomas Morey
Her er et domaine der faktisk spænder over 10 generationer. Samlet råder man over 13 ha marker
Vi fandt en vin der – igen – var mellemdyb af farve med en næse domineret masser af pære og æble. Smagen viste rigtig god balance mellem tanin og frugt . Købt til kr. 360
2020 1er cru Le Charmois, Domaine Jean-Claude Bachelet
Igen en mellemdyb farve – en meget behagelig næse med ”spicy” noter blandt andet af melon og frisk og rigtig flot balanceret smag mellem taning og frugt – 5-8 år – en rigtig flot vin! Købt til kr. 475
2020 1er cru Sous Roche-Dumay, Domaine Marc Colin
Domainet fremstiller vine I meget klassisk stil fra Chassagne og Puligny Montrachet. Vinene får lang tid i fadene – her vælger domainet at bruge nye 350 liters fade i stedet for de traditionelle på 220 liter
Farven var noget lysere end de forrige hvide – næsen var ganske fadpræget på nuværende tidspunkt – det vil selvfølgelig integreres med tiden og smagen hvor vi fandt en eksotisk sødme / lynghonning? Lovede godt for vinen om 4-6 år Købt til kr. 450
2020 1er cru Les Frionnes, Domaine Hubert Lamy
Farven var mellemlys – næsen meget lukket med æble, citrus og det lidt udefinérbare ”flint” / ”stenet”
Smagen var initialt meget svær at vurdere – nærmest ikke-eksisterende men ligeså stille begyndte den at komme frem med en flot balance. Vinen skal ikke rører i de næste mindst 5 år… Købt til kr. 580
2017 1er cru (late release), Jean-Claude Bachelet
Endnu en vin fra domaine Bachelet – denne gang én af de vine der har ligget mindst 24 måneder på fad
Farven ret lys – næsen blev ved bordet atter beskrevet som ”tutti-frutti”-agtig / vingummi blev også nævnt. Vinen med nogle år ekstra på bagen sammenlignet med de andre hvide men var også i smagen slet ikke færdig i sin udvikling. Der var en fin balance mellem frugt og tanin men det tog tid før det kunne vurderes i glasset. Købt til kr. 405
2020 1er cru Les Combes, Joseph Colin
Joseph Colin er søn af Marc Colin. Han har vinificeret ”Les Combes siden 2016; ejer blot 0,19 ha af samlet areal på 25 ha for den ganske store mark.
Den første af hans to vine til smagningen var mellemlys i farven med grape / citron og lidt ”krudt” (fadet) i næsen. Det er en nung vin i god balance – absolut i orden til prisen på kr. 406
2020 1er cru Les Murgers des Dents de Chien, Domaine Joseph Colin
Domainets anden vin til smagningen var fra den kendte mark som mange populært blot kalder ”hundens tænder” og holder ”muren” ude af oversættelsen. Farven var nærmest lysere end alle de øvrige hvidvine – duften blev ved bordet beskrevet som ”kølig” – fadet var ret dominerende på nuværende tidspunkt. Smagen var ganske lukket men den perfekte balance lover godt for at langt liv – 5-8 år skal de gå før den bør drikkes. Det er en fremragende vin – og prisen havde fået et skub opad fra den forrige- Købt til kr. 815
Referent Torben Sørensen
Smagning af vine fra domæne Joseph Voillot årgang 2020, 31/3 2023
60 medlemmer af Bourgogneselskabet havde fundet vej til denne domæne- og årgangssmagning.
Domænet Joseph Voillot er grundlagt i 1840 og det er nu 6. generation, der producerer vin på domænet. I 2014 døde Joseph (den 2.) og svigersønnen Jean-Pierre Charlot overtog domænet. Jean-Pierre havde dog arbejdet sammen med Joseph siden 1980érne og havde reelt kørt domænet siden 1995, hvor Joseph trak sig tilbage. I 2019 skete der nok et generationsskifte, da Jean-Pierre trak sig tilbage og hans nevø (og Josephs barnebarn) Etienne Chaix, overtog domænet. Hans første årgang var 2020, som vi skal smage i aften.
Der produceres 13 appelationer på domænets knap 9 ha - heraf 4 Volnay vine og 5 Pommard vine.
Etienne er fortsat i samme stil, som Jean-Pierre har stået for – herunder afstilkning og moderat brug af ny eg. Dog er han stoppet med brug af herbicider, indført DIAM propper og begyndt at genplante på en del af parcellerne.
Om årgang 2020 udtaler Etienne bl.a.: Generelt var det et godt år, hvor man undgik frost og vinen begyndte meget tidligt at skyde. Det var perfekt vejr under blomstringen. Sæsonen var generelt varm og tør og der var nærmest ingen sygdomme i vinen. Men de første 10 dage af august led planterne under hydric stress grundet vandmangel, hvilket betød man mistede ca. 30 % af druerne. Man høstede i perioden fra 22. august – 28 august 2020 – det er første gang i domænets historie man har været færdig med at høste i august måned.
Det første sæt bestod af:
Volnay, Vielles Vignes. En duft af hindbær og mørk frugt i glasset og relativt lidt syre /tanin, En god begyndelse – og noget af en "bombe", som en deltager bemærkede.
Volnay, 1. cru Les Fremiets. En vin med stor intensitet og meget flot struktur. En mere elegant vin end den første vin.
Næste sæt bestod af:
Volnay, 1. cru Les Caillerets, som fremstod meget "ren" og rank med god styrke. Måske en anelse kort i eftersmagen,
Volnay, 1. cru Les Champans var desværre inde i en uheldig fase. På dagen fremstod den meget atypisk i forhold til, hvordan vinen sædvanligvis smager. Der var kærnemælk og syrlige solbær i smagen. Vi har i selskabet tidligere smagt vinen i årgang 2016 hvor vinen fremstod i fuldstændig balance med en helt ren kirsebærfrugt.
Tredje sæt bestod af:
Beaune, 1. cru Coucherias. En meget charmerende og indbydende næse såvel som smag.
Pommard, Vielles Vigne. Vinen fremstår umiddelbart ”hårdere” i sit udtryk end de forrige vine, men med en dejlig bouquet og røde frugter i smagen.
Fjerde sæt bestod af:
Pommard, 1. cru Micault. Lidt lukket næse, men en meget raffineret og elegant vin , som fremstod meget ren i sit udtryk.
Pommard, 1. cru Les Epenots. En snert af champignon og kærnemælk i næsen. Dejlig frugtig med en god længde på eftersmagen. Dejligt glas – om end for tidligt at drikke.
Sidste sæt bestod af:
Pommard, 1. cru Les Pézerolles. Dejlig frugt i såvel næse og mund med afbalancerede taniner. En meget balanceret vin.
Pommard, 1. cru Les Rugiens. Lidt lukket næse men en fantastisk balanceret ren og rank vin med en meget lang eftersmag. Der er absolut noget godt – eller rettere noget endnu bedre i vente efter nogle år i kælderen.
Samlet set en meget dejlig og interessant smagning af vine som er tilgængelige som unge, men absolut også har lagringspotentiale og som vil vinde meget ved nogle flere år på bagen. Personligt hæftede jeg mig særligt ved Pommard vinene, som er elegante og balancerede.
Alle vine er skaffet hjem direkte fra domænet med velvillig hjælp fra den danske importør Vinopol
Referent Rie Thoustrup Sørensen
Referat af smagning af Marsannay vine fra Charles Audoin fredag den 17. feb. 2023
Da denne smagning faldt samme aften som Bourgogneselskabets generalforsamling, omfattede smageprogrammet lidt færre vine end sædvanligt, nemlig 8 vine serveret i 4 sæt.
Temaet for aftenens smagning var røde vine fra den nordligste kommune i Côte de Nuits, Marsannay. En kommune der ofte går lidt under radaren, men som det skulle vise sig i løbet af aftenens forløb, ofte kan byde på positive overraskelser.
Marsannay kom så at sige for sent til festen, da der i 1930’erne blev delt Villages appellationer. Først 50 år senere i 1987 opnåede man sin appellation. Årsagen var delvis, at der blev fremstillet en del rosé tilbage i tiden og dette blev anset for at være mindre seriøst end at fremstille røde eller hvide vine.
Alle 8 vine i aftenens smagning kom fra samme domaine ”Charles Audoin”, der er blandt kommunens førende.
Familien Audoin har dyrket vin i Marsannay i fem generationer og Charles Audoin og hans kone Marie Françoise, der er ønolog, startede domainet i 1972. På det tidspunkt omfattede domainet blot 2,5 hektarer, som primært var Gamay og Aligoté druer, men i dag er arealet øget til 14 hektarer.
I dag har sønnen Cyril overtaget driften helt, men Charles er fortsat til stede og hjælper.
Man har pløjet marken og undladt brugen af herbicider i mange år og skulle nu i 2021 have opnået officiel økologisk certificering.
Der arbejdes hårdt for at forbedre Marsannays omdømme, og Cyril mener, at det sværeste faktisk er at ændre holdningen internt i Bourgogne, hvorimod internationale købere til vinen opfatter kommunen som en integreret del af Côte de Nuits med Best Value vin til prisen.
Audoin domainets hvide andel af produktionen udgør i dag ca. 25%, men man opfatter sig selv som et rødvins domaine. Det røde sortiment er primært bygget op over 7 enkeltmarksvine. Generisk Bourgogne Rouge er deklasseret Marsannay vin.
De 8 vine var primært årgang 18 og 19 med en enkelt afstikker til årgang 17.
Cyril Audoin beskriver selv 17 som nem i vækstsæsonen i sammenligning med den foregående årgang 16, der krævede meget arbejde. 2017 gav rene og modne druer med god phenolisk modning og passende tykkelse på skallen. Ca. 30-40% af klaserne blev ikke afstilket.
Han betragter den ikke som en stor årgang men som en tidlig drikbar og meget ligetil og drikkevenlig årgang.
Årgang 18 betegnes af Cyril som en ”tricky” årgang grundet tørken, der gav vinstokkene ”hydric stress”, især de yngre med et mindre udviklet og dybt rodnet.
Ca. 25% hele klaser dog 100% for visse marker, bla. Clos de Jeu.
Cyril betegner selv årgangen som en af hans bedste.
Årgang 19 betegner han som endnu en i rækken af varme år, faktisk endnu mere tør end 18. Udbyttet blev lidt lavere grundet udfordringer i blomstringsperioden. Der blev afstilket 100% og med en blød vinificering. Resultatet overraskede Cyril selv, der finder vinene meget friske og levende og især meget udtryksfulde for hver deres terroir.
Således oplyste med boglig baggrundsviden nåede vi frem til det vigtigste aspekt: at smage aftenens første sæt vine.
Vin nr. 1: Clos de Roy 2018 (254 Kr.) og Vin nr. 2: Clos de Roy 2019 (270 Kr.)
Vinene var ret ens i farven til den lidt mørke side.
2018 have en fin lidt spicy frugt af mørke bær i næsen.
Smagen var blød rund og lidt krydret, relativ enkel. God struktur, saftighed og let syre til stede.
2019 havde lidt af den samme spicy næse. Igen røde og mørke bær. Krævede måske lidt mere luft for at give mere fra sig. I munden måske lidt blødere og mindre struktur men en anelse mere elegant.
Fra salen var en kommentar, at nr. 1 virkede med mere struktur og syre, måske også lidt mere eg fra fadet. En enkelt syntes nr. 2 havde lidt marmeladetoner fra det varme år. Lidt forskellige tilkendegivelser om, hvorvidt nr. 1 eller 2 var bedst.
Desværre var der tilsyneladende lidt flaskevariation ved bordene på årgang 19, bl.a. ved referentens bord, hvor der var decideret fejl på flasken. Anden flaske var fin.
Vin nr. 3: Les Longeroies 2018 (254 Kr.) og Vin nr. 4: Les Longeroies 2019 (270 Kr.)
Igen ret ens i farven og tæt på de to første vine – måske lige en grad mørkere.
Nr. 1 2018 var igen frugtdrevet af de mørke og røde bær med den lidt spicy/krydrede tone.
Smagen var rig og med flere lag, dybde og struktur end 18’eren fra første sæt. God syre og struktur og længde og formentlig præget fra brugen af ikke afstilkede klaser.
2019 virkede lidt finere og mindre rustik i næsen for undertegnede. Smagen var rig med flere lag og dybde end 19’eren fra første sæt og med en god syre samt let stram eftersmag.
I salen var der enighed om, at det var et pænt step op i kvalitet for andet sær i forhold til første. Der var igen divergens i holdningen til, om vin nr. 3 eller nr. 4 var bedst. Sandsynligvis blot et udtryk for hvilken stil man er til som smager, for allerede efter to sæt syntes der at vise sig et mønster i, hvordan brugen af afstilkning i vinificeringen har indflydelse på vinen.
Vin nr. 5: Clos de Jeu 2018 (254 Kr.) og Vin nr. 6: Clos de Jeu 2019 (270 Kr.)
Farven omtrent som de første to sæt.
Næsen i nr. 5 var mere lukket end for de første to vin nr. 1 og nr. 3 fra 2018. Mørk frugt hen ad blomme og sorte kirsebær og atter lidt spicy. Igen fornemmer man et mønster i forhold til tilsætningen af hele klaser.
Et lille løft igen i fylde og kompleksitet. God syre og struktur i vinen der har god længde, der strammer lidt til i eftersmagen. Helt sikkert en vin, der vil have gavn af at ligge og vente flere år.
Næsen i nr. 6 var lidt mere gavmild end nr. 5 på dette stadie. Mindede om de tilsvarende vine nr. 2 og nr. 4 i årgang 19 men igen et lille nøk opad i kvaliteten.
I smagen mere fylde, struktur og præcision end vin nr. 4. En vin, der ligeledes vil vinde ved længere lagring.
Salens kommentarer gik primært på, at det er vine, der bør ligge nogle år, men at vin nr. 5 havde et mere ”grønt” udtryk med mere struktur end nr. 6. Et medlem havde det svært – også helt generelt – med de ikke afstilkede vine, mens andre ikke fornemmede det. Et andet medlem savnede det ”gamle” lette elegante Bourgogne. Hertil må nok blot anføres, at det er to varme årgange, der var på bordet aftenen igennem.
Vin nr. 7: Au Champs Salomon 2017 (254 Kr.) og Vin nr. 8: Les Favières 2018 (254 Kr.)
I 4. sæt kom en årgang af en anden karakter på bordet, nemlig 2017.
Farven var lidt mere brun i kanten end de forrige, sikkert primært som følge af årgangen og sekundært det ene år mere på bagen.
Næsen virkede fortsat ret lukket og diskret på dette stadie i vinens udvikling.
Smagen fulgte duften ganske godt. En smule rustik men med fine tanniner. God dybde og struktur i vinen.
Vin nr. 8 havde ikke overraskende omtrent samme farve som vin nr. 1 til nr. 6.
Næsen var mere åben end nr. 7. Ganske floral og ligeledes med hindbær og røde kirsebær.
Ganske elegant i munden og med flere lag af behagelig kompleksitet og pæn syre.
Kommentarer fra salen afspejlede at nogle foretrak 17’erens mere klassiske og kølige udtryk, mens andre fortrak 18’erens blødere varmere stil, dog stadigt med det lidt grønne spicy udtryk fra de hele klaser.
Overordnet var der, selv om det var vine fra en i Côte de Nuits sammenhæng ”beskeden” kommune, stor tilfredshed og applaus for smagningen med vine, der viste høj grad af ”value for money”.
Samtidig var smagnings opbygning af især de 3 første sæt med 18’ere og 19’ere fra samme mark et skoleeksempel på, hvorledes anvendelsen af grønne stilke i vinificeringen kan ændre udtrykket mellem årgange, der ellers ikke er så udtalt forskellige.
Referent: Per Kofod.
Smagning af Domaine Lécheneaut den 18. November 2022 i Bourgogneselskabet
Vi var samlet 48 medlemmer til denne sidste smagning i efterårssæsonen – en smagning af Domaine Lécheneaut i 3 forskellige årgange: 2017, 2018 og 2019.
Det i dag 12 hektar store domaine har siden 1986 været styret af Vincent og Philippe Lécheneaut. Deres far, Fernand grundlagde vingården i 1959. Senest har de fået Vincents søn Jules med, da Philippe nærmer sig pensionsalderen.
Lécheneaut brødrene har en bred vifte af vinmarker fra bl.a. Nuits-St-Georges, Morey-St-Denis, Chambolle-Musigny og Vosne-Romanée og der produceres ikke mindre 23 appellationer på vingården.
Klassisk vinification med delvis brug af hele klaser.
Der arbejdes mere eller mindre økologisk dog uden at være officielt certificeret.
1. servering
2018 Morey-St-Denis (0,9 ha fra Les Pierres Virants (80%), En Seuvrey, Les Cognées og Les Porroux).
En i Bourgogne sammenhæng meget mørk og næsten lilla farve. Varm imødekommende næse med moden rød og blå frugt kombineret med krydderier af fad, blomst, mint og lidt mentol. Medium plus intens vin med varme noter af hindbær plus florale og krydrede noter. Medium længde. Fin 2018’er med fin friskhed trods den varme årgang – men tannin er der.
2019 Morey-St-Denis, Clos des Ormes (0,17 ha fra 70 år gamle vinstokke).
Mørk rød/lilla farve. Knap så voldsom som 2018’eren, men lettere og mere frisk imødekommende i næsen med fad, mentol og en jordet islæt. Smagen fin med moden sødlig slikken tætpakket frugt med lidt mere friskhed end 2018’eren. Medium længde. Den kræver noget tid i kælderen men smager herligt på dagen.
Medlemmerne udtrykte generelt tilfreds med de to frugtige vine. De fremstod på dagen lækre og relativt imødekommende, måske varme – men meget attraktive.
2. servering – solo
2019 Gevrey-Chambertin (0,45 ha fra 2 forskellige parceller, Les Seuvrées og Les Charreux hhv. nord og syd for Gevrey-Chambertin by)
Mørk rød farve. Moden rød frugt plus lidt moden blomme i næsen kombineret med fad, mentol og en jordet karakter. En mere klassisk struktureret vin fra Gevrey fornægter sig ikke – mere moden sødlig slikken frugt, krydret fad – lækker pågående og tættere. Fin syre og balance gør 2019 en anelse mere frisk og raffineret end 2018. Medium/lang eftersmag.
3. servering
2018 Nuits-St-Georges ”Aux Chouillets” Vieilles Vignes” (0,75 ha med 68 gamle vinstokke).
Medium rød farve med en lidt lysere kant. En mere pågående næse, der springer op af glasset med krydrede toner af blå frugt og krydrede toner af fad, noget floralt mm. Smagen meget saftig og delikat lækker med rød og blå frugt, lakrids og krydderier. Herlig 2018’er med relativ lang eftersmag.
2019 Nuits-St-Georges (1,4 ha fra flere parceller: Les Damodes, Les Saint Jacques, Les Herbues, Les Tuyaux, Les Belles Crois, Les Charmois, Les Chaillots)
Dyb rød farve. Fin ren næse med fin bærfrugt og noget jordet og røget fra fadet. Fin saftig klassisk NSG med fin frugt og balancerende syre. Ikke spor rustik, men relativ nem at drikke. Medium længde.
Medlemmerne havde lidt delte meninger om disse to vine. Nogle medlemmer foretrak den lidt friskere 2019 – andre syntes, at den var lidt for simpel. Jeg var selv begejstret for den pågående saftige 2018’er lavet på gamle vinstokke.
Men generelt blev det nævnt, at alle vinene var typiske for deres terroir.
4. servering
2018 Morey-St-Denis, 1er cru Les Charrières (0,15 ha fra 20 år gamle vinstokke).
Meget mørk farve – tænkte på Late Bottled Vintage et kort sekund. En relativ pågående frisk næse med blå frugt, blomme med parfumerede noter af noget floralt, jordet og egetræ. Smagen (over?) moden, mørk og kraftfuld med blomme, kirsebær, mint mm. God balancerende syre. Relativ lang eftersmag. Kraftfuld vin.
2018 Chambolle-Musigny, 1er cru
En meget mørk farve. Næsen fin elegant med en intens blå frugt og en buket af krydderier. Meget flot intens og fedmefuld vin med moden frugt af blomme, lidt kirsebær, krydderier. Fin vibrerende syre der holder den intense modne frugt i balance. Lang eftersmag – flot potentiale.
Medlemmerne synes generelt at det var et trin op i kvalitet med 1er cru. Chambolle-Musigny’en fik en del ros – andre syntes at der var lige lovlig meget power i de to vine.
5. servering
2017 Nuits-St-Georges, 1er cru Les Damodes
Farven klassisk lys pinot noir i årgang 2017. Næsen mere subtil, delikat, ren og vel bare mere klassisk rødfrugtet pinot noter – uden solbær og blommer som i 2018. Smagen meget lækker og elegant, saftig vin i en mere klassisk outfit af pinot med fin (høj) syre. En herlig NSG beslægtet med sin nabo i Vosne-Romanée. Relativ lang eftersmag. Stadig en vin til kælderen.
2017 Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Pruliers
Lys rød farve som man forventer af pinot noir. Flot intens ren klar rødfrugtet pinot med lidt jordet og landlig karakter. Lidt mere klassisk struktureret vin fra markerne syd for Nuits-St-Georges by. Fin rød frugt, men mere bid – men en fornemmelse af utæmmet syre og tannin forplanter sig i munden. Lang kraftfuld finish – en vin, der trods årgangens lethed, bare skal gemmes 6-8 år endnu. Bravo klassisk NSG.
Medlemmerne kunne godt lide den mere klassiske årgang. Kommentarer som klassisk, fine og overvældende blev noteret – medlemmerne ganske enige – ”not bad at all” J
6. servering – solo
2018 Clos de la Roche
Med årgang 2018 er vi tilbage i LBV-lignende farvenuancer. Meget pågående næse med parfume fra fadet, mint, florale noter med rød såvel som blå frugt. Ekstrem tæt vin, hvor der er skruet op på volumenknappen med ekstrem lækker uforløst frugt, der er pakket ind i masser af dejligt fad og tannin. Ekstremt forførende i dette tidlige stadie, men kræver nok mere 10+ år for at nå sit højdepunkt. Lang koncentreret eftersmag. Absolut flot grand cru.
Domaine Lécheneaut leverede denne aften virkelig god og ensartet kvalitet på alle niveauer.
Ved vores bord blev det nævnt, at vinene repræsenterede årgangene på bedste vis, dvs. 2017 - fin lys, let og elegant pinot noir, 2018 mere robust, varm og tætpakket med mørk frugt og slutteligt 2019 – igen varm og tæt – men med en anelse mere syre og balance/friskhed.
Der er virkelig årgangsvariation i Bourgogne.
Importeres af Otto Suenson i DK.
Referant Niels Bräuner Nielsen
Referat af Morey-St.-Denis smagning d. 14 oktober 2022
Knap 60 medlemmer af Bourgogneselskabet havde fundet vej til efterårets smagning af udvalgte vine fra den lidt ”indeklemte” kommune Morey-St.-Denis
Indeklemt i gåseøjne men den ligger præcius mellem de berømte kommuner Chambolle Musigny og Gevrey Chambertin der har det med at rende med opmærksomheden
Som smagningen viste er der dog rigtig gode ting af finde her og det kan endda være at priserne er knap så opskruede for den samme kvalitet
Kommunen er ret lille – kun 150 hektar men den rummer hele eller dele af 5 Grand Cru og 20 Premier Cru marker
De fleste vine til smagningen var årgang 2019 – de eneste andre årgange repræsenteret var smagningens sidste to vine fra årgang 2018 og vin nummer to fra 2016
Alle vine blev smagt to og to – og alle priser er ved indkøb lokalt i Bourgogne:
Første sæt:
Alain Jeanniard havde lavet en mellemdyb violet vin der åbnede sig lidt efter nogle minutter i glasset. Næsten var præget af mørke bær blandt andet blomme. Smagen var ganske indbydende allerede men vinen vil havde meget godt af 6-8 år yderligere i flasken. Pris kr. 375
Lecheaneaut (der får sin helt egen smagning til november 2022) havde haft en lidt svær start på årgang 2016 selv om lige netop Morey-St.-Denis ikke fik helt så meget frost som mange andre steder i Bourgogne. Udbytte var 75% af det normale. Der blev brugt omkring 20% hele klaser og 20% nye fade. Farven var knap så dyb som vin nr. 1 – initialt lidt fadpræget / lidt ”barsk” – klassisk 2016 der skal gemmes +10 år. Pris kr. 290
Andet sæt:
Domaine Hubert Lignier er med 5. generation ved styrepinden. Det stammer fra 1880 og har aktuelt 9 ha marker der dyrkes økologisk
Village-marken Tres Girard er plantet i 1970´erne og beskrives traditionelt som i ”Gevrey Chambertin stil” mens Trilogie fra tre lieut dits marker fra 1960´erne skulle være mere i ”Morey-St.-Denis stil” Pris kr. 404
Tres Girard var den dybeste i farven - helt lukket næse og en smag der var rundere end Trilogie. Nogle fandt Tres Girad lidt ”bamset” men også lækker hvis man kan bruge det udtryk her
Trilogie var lysere og åbnede sig ligeså stille i glasset med lyse bær. Der var en flot balance mellem frugt og syre – efter min mening en vinder af de to vine. Pris kr. 450
Tredie sæt:
Domaine Pierre Amiot bliver sidste årgang med det navn på flasken – de to sønner har delt sig op fra årgang 2020. Da det var samlet havde domainet på 8 ha. Der arbejdes med en relativt lavt udbytte 25-35 hl/ha og ca. 30% nye fade. Andelen af hele klaser er stigende
Les Millandes var dyb violet – initialt helt lukket med der kommer langsom de forventede røde bær. Smagen har slet ikke udviklet sig men potentialet er der helt bestemt ++10 år Pris kr. 399
Les Ruchots er lige så intens mørkeviolet som Les Millandes. Næsen også her meget langsom om at åbne sig. Her er masser af tanin – og masser af frugt i smagen igen ++10 års lagring. Hvis jeg (nødtvungent) skulle vælge ville det blive Les Ruchot Pris kr. 404
Fjerde sæt:
Lignier-Michelot 3. Generation I et domaine der daterer sig til tiden omkring 2. verdenskrig. 1 cru marken Facconiéres regnes af blandt andet Jasper Morris for den bedste 1. cru mark i kommunen. Vinstokkene er plantet i 1949. Farven var mellemdyb violet med en – på nuværende tidspunkt – beskeden men meget fin næse med ren frugt. Smagen var meget lækker, lang og i perfekt balance. En topvin! Pris kr. 609
Domaine Arlaud ejer hele 15 ha – og 0.7 ha af aux Cheseaux. Stokkene er +30 år gamle
Vi fandt en dyb violet vin helt lukket næse – både Jasper Morris og Allan Meadows fandt vine med udtalte reduktive toner da de smagte den – vi fornemmede alle et stort potentiale men det var fortsat lidt uforløst så her skal virkelig gemme - +10-15 år Pris kr. 600
Femte sæt:
Bruno Clair har én af de mange urolige / besværlige familiehistorier med domainer der splittes og marker der spredes. Aktuelt har domainet 24 ha – og rigtigt mange gode marker
En la Rue de Vergy har fået 30% nye fade og domainet ligger ligesom de mange andre seriøse producenter en masse energi i markerne. Vinen er dyb violet men næsen er overraskende hurtigt klar med lyse, røde bær ligesom smagen viser en meget vellavet vin – og det er på village niveau vi er her. Pris kr. 600
Clos de la Roche kommer fra domaine Castagnier. Domainet har først fået sit navn i 2004 – men det er femte generation der er i gang på gården. Der ejes blot 4 ha men de er alle fremragende. Der dyrkes økologisk. Vinen er dyb, dyb violet med en næste der reelt set kun afgiver en smule animalske toner. Smagen afslører hvor stor en vin det er – fantastisk længde på en vin med perfekt balance mellem komponenterne – skal ligge +15 år Prius kr. 1300
Referant Torben Sørensen
Referat af smagning af vine fra årgang 2019 fredag den 16. sept. 2022
Efterårets første smagning omfattede et udvalg af røde og hvide vine fra årgang 2019 fra Cöte d’Or.
Jan og Torben indledte med en generel introduktion til årgangen som udtrykt af Allan Meadows og Jasper Morris.
2019 startede med en mild vinter og med relativt få frostskader medio april måned og ingen særlig udbredt sygdom i vinmarkerne. Det blev den anden varme og tørre årgang i træk, men 2019 anses generelt for bedre end 2018 med lidt mere friskhed og syre til stede i vinene. Producenterne er generelt bare blevet bedre til at håndtere de ændrede vilkår forårsaget af klimapåvirkninger. Især for røde vine anses det for en god årgang, mens det for de hvide er lidt mere et spørgsmål om ens præference forstået som, hvorvidt man er til en lidt solrig moden stil. Udbytterne blev mindre end i 2018 med klaser på typisk 60g mod 100g for 2018.
Kigger man på områderne, gælder for de røde vine fra Côte de Nuits, at det var tæt på en stor årgang uden måske at nå helt derop. Der var mindre variation på kvaliteten end i 2018 og færre tilfælde af vine, der bærer præg af overmodne let ”kogte” druer. Men da der trods alt er tilfælde af denne type vine, ville det ikke være korrekt at nævne det som en af de helt store årgange. Man kan muligvis godt forvente, at vinene ikke lukker ned for en årrække, som man ofte har kendt det, men vil forblive attraktive gennem hele deres levetid.
Røde vine fra Côte de Beaune stikker i 2019 generelt mindre ud end sammenlignet med sine naboer mod nord. Der er færre af de helt store vine men samtidig også færre, der ødelægges af overdrevne alkoholniveauer. Altså et ganske pænt jævnt niveau med færre kiksere men også færre stjerner.
De hvide vine fra Côte de Beaune er en mindre høst af gode sunde koncentrerede vine. Der vil ofte være typiske aromaer af tropiske frugter som fersken, lime eller måske gule modne blommer.
Dermed nåede vi frem til at blive præsenteret for aftenen første sæt vine.
Domaine Bruno Clavelier Vosne Romanée La Combe Brulée
Domainet er biodynamisk og har fulgt Steiners filosofier siden 1970’erne. Går meget op i sten og mener vinen er sin egen herre og vinbonden er kun en hjælper for vinen til at vise sit sande jeg. For årgang 2019 kan det siges, at der var ingen frostskader men blomstringen var lidt ujævn. Ingen sygdomme i markerne og druerne modnede i tørt og varmt klima, men dog med kølighed om natten.
Domaine Jean-Marc Pillot Chassagne Montrachet 1er. Cru Clos Saint-Jean
Domainet der nu er i sin 4. generation laver cirka 50/50 røde og hvide vine men er især kendt for de hvide. Nuværende ejer Jean-Marc har haft ansvaret siden 1991 og har udvidet kraftigt, så der nu produceres ca. 60.000 flasker årligt på de ca. 12 hektarer jord, heraf ca. 70% til eksport. Hovedparten af vinplanterne er 20-50 år, men der beplantninger, der har rundet de 100 år. Der anvendes ingen herbicier og høsten foregår manuelt. Der anvendes 10-30 % nye fade ved lagringen.
Der var lidt divergerende opfattelser af vinene i første sæt. Et medlem fandt Clavelier’s Vosne Romanée var en smule reduktiv og med en duft af sure kirsebær. Blød og lækker og lidt kraftigere end Pillot’s Chasagne Montrachet. Et andet medlem at vin nr. 1 havde lidt flere aromaer i næsen og havde lidt flere elementer og lag at byde på. Et tredje medlem fandt vin nr. 2 var mere åben, moden og fyldig og et fjerde at den virkede lidt mere kompleks med mere krop og flere lag og havde et længere liv foran sig.
Enighed var der dog om, at begge vine viste et godt højt niveau og at det var et godt udlæg for aftenens smagning.
Aftenens andet sæt vine var
Domaine Hudelot-Baillet Chambolle Musigny 1er. Cru Les Cras
Dette domainenavn ”Hudelot-Baillet” er relativt nyt, da Joel Hudelot-Baillet tog over for sin fader Paul Hudelot i 1981. I dag er det sønnen Dominique, der er ved roret, og kvaliteten er steget med raketfart. De producerer udelukkende vine fra Chambolle kommunen. Der anvendes ingen pesticider og der håndhøstes. Deres almindelige villages vine ligger i 12 måneder, mens de øvrige ligger 18 måneder. Premier Cru vine får ca. 40% nye fade mens fx. Bonnes Mares får 60%. 2019 meldes at have været varmere og mere tør end 2018! Aftenens vin Les Cras ligger tæt på Bonnes Mares og har vinstokke fra 1987. Høsten startede 17. september og gæringen var ganske lang.
Domaine J. F. Mugnier Nuits St. Georges 1er. Cru Clos de la Marechale
Den nuværende ejer af dette domaine Fredric Mugnier havde første årgang produceret i 1985. Der dyrkes vin med henblik på at give det mest naturlige udtryk af vinen med mindst muligt teknologisk hjælp. Der arbejdes omhyggeligt og detaljeret pragmatisk, hvor målet ikke er at behandle sygdomme og udbedre men at sikre et rigt og aktivt ecosystem. Vinene herfra skal typisk ligge i mindst 5 år og gerne længere.
Vin nr. 3 virkede ikke som den helt typiske Chambolle vin og var eksempelvis mørkere end vin nr. 4. Den virkerede lidt alkoholrig og havde nuancer af kirsebær. Der var generelt enighed om, at det var en mørk Chambolle og at den var lidt vel alkoholrig men dog en meget lækker vin. Et eneklt medlem var dog noget bekymret for den høje alkoholprocent. Ikke blot for denne vin men for Bourgogne i almindelighed som følge af varmen fra klimapåvirkningerne.
Om vin nr. 4 var der at sige, at den havde mere finesse end hvad, der normalt kendetegner vine fra Nuits St. George. Flere mente, den var bedre end Chambolle vinen og havde en lækker saftig blød måske afstilket smag.
Der var enighed om, at det var to fantastiske vine og et medlem fandt sine indre poetiske evner frem og fandt, at vin nr. 3 mindede ham om, hvordan han i tidernes morgen var faldet i bourgognegryden som 22-årig og førte ham tilbage til minder om mange timer tilbragt i butikken Vinrosen.
Aftenens tredje sæt bestod af
Domaine de la Pousse d’Or Pommard 1 er. Cru Les Jarolieres
Dette Domaine har ført en omskiftelig tilværelse med ustanselige køb og salg og dødsfald. Siden 1997 har det været ejet af Patrick Landanger men drives i dag af sønnen Benoit. Driften er biodynamisk og omfatter på 17 hektarer bla. en lang række både Premier Cru og Grand Cru vine i både Côte de Nuits og Côte de Beaune. Årets druer blev reddet ved at den sidste tid bød på ret kølige nætter. Der blev høstet tidligt og med alkoholprocenter på 13.5-14%.. Vinen er lagret 18 måneder på 30% nye fade.
Domaine Marquies d’Angerville Volnay 1er. Cru Les Champans
Domainet behøver næppe en større præsentation, da det er et af de mest berømte og historiske domainer i Volnay kommunen. Som et lille kuriosum har domainet fået godkendt sin egen klon af Pinot Noir druen og påstås at skulle være ekstra kødfuld i forhold til den almindeligePinot Noir drue. Produktionen er i dag økologisk og endda biodynamisk. Årgangen er glimrende og bedre end 2018 ifølge producenten og med et mindre antal druer høstet end typisk og en alkoholprocent på 13.5-14.
Flere mente, at dette var aftenens hidtil bedste sæt.
Begge vine var præget af en god balance have en super duft. Pommard’en virkede meget tilgængelig for et område som ellers har ry for at være mere hårde og skulle ligge i flere år.
Men faktisk ville Volnay’en kunne have gavn af måske 10 år i kælderen. Den var også mere lukket end 2017’eren smagt for ikke så længe siden.
Fjerde og sidste røde sæt var:
Domaine Tollot-Beau Corton Bressandes Grand Cru
Dette gamle velkendte familiedomaine holder til i Chorey-lès-Beaune og har primært besiddelser i Cherey, Savagny, Aloxe og Beaune. Domainet er i de senere år gået over til at bruge mindre procentdel af nye egefade.
Denne mark i Corton blev i 2019 ramt af en smugle hagl i og høstede et lille udbytte men uden sygdomsramte druer. Udbyttet var som i 2003. Der blev anvendt hele drueklaser med god syre og 14% alkohol. Domainet var meget tilfreds med 2019 og finder den bedre end 2018.
Domaine Dominique Gallois Charmes Chambertin Grand Cru
Ligeledes et gammel familiedomaine med hovedparten af markerne liggende i Gevrey kommunen.
De fleste Village parceller men der ejes også mindre besiddelser i premier Cru marker. Marker bearbejdes omhyggeligt med naturlig sygdomsbekæmpelse og høstarbejdet er manuelt. Vinificeringen foregår med mindst muligt indgreb så vinens får sit personlige udtryk. De 0,9 hektar. vinstokke fra Charmes er over 100 år gamle og genererer gennemsnitligt 1.600 flasker om året. 2019 var dog en årgang med mindre udbytte og ligeledes noget mindre end 2018.
Begge vine var mørkge og meget kraftige og fyldige med en del alkohol. En spurgte om der havde sneget sig en Rhône vin som nr. 7 mens en anden faktisk mente den var lidt Chambolle’ish.
Andre fandt vin nr. 8 meget kraftig, lidt gammeldags i sin stil og langt fra drikkeklar.
Adskillige fandt alkoholprocenten for høj, hvilket atter engang bragte talen ind på klimapåvirkningernes betydning for Bourgogne vine generelt.
Aftenens sidste og 5. sæt var hvidt:
Domaine Jean-Louis Chavy Puligny-Montrachet 1.er Cru Les Folatières
Dette familie domaine har ekisteret I flere hundrede år, men indtil 1986 solgte man alt til negocianter, men er siden begyndt at producere sine egne vine.
Der håndhøstes og vinificeringen er klassisk med naturlige gærtyper og temperaturstyret. 1.er Cru vine få 25% ny eg.
Domainets Les Folatières er fra 30-50-årige vinstokke og kommer fra to steder på parcellen. Dels på den del, hvor jorden er mere rig og giver vinen dybde og fylde samt på det stejle stenede der giver syre og struktur.
Domaine Latour-Girauad Meursault 1. er Cru Les Genevrières
Domainet har ligget på same sted i næsten 200 år, men familien har endnu længere aner i området. Det besidder 11 hektarer og 85% er hvid. Der dyrkes økologisk men uden certificering. Flere ad domainets parceller ligger tæt på grænsen til Puligny-Montrachet, hvorfor der også er associationer til Puligny med et lidt slankere elegant og sprødt udtryk, udover de særpræg, der kendetegner Meursault. Vinene er meget charmerende og tilgængelige som unge, men har alligevel godt af at ligge 8-10 for at vise deres potentiale.
Nr. 9 havde en fin lys farve. Noget tæthed, fylde og smæk på duften. Rund ret fyldig smag og virkede ret klar og tilgængelig på nuværende tidspunkt. En fandt den nærmest lidt sødlig og oversøisk.
Nr. 10 havde mere syre og en mere stringent stram stil og lidt atypisk Meusault. En fandt den således en ”Ikke-Meursault” Meursault. Der var generelt enighed om at Meursault’en havde mest lagringspotentiale og ville blive endnu bedre om nogle år.
Dermed var aftenens Årgang 2019 smagning ved vejs ende og der var ros til en flot smagning med en god sammensætning af repræsentative vine for regionen.
Referat: Per Koefod
Referat af smagning af vine fra Domaine Buisson-Charles den 6. maj 2022
Forårets sidste smagning var centreret omkring hvidvinene fra Domaine Buisson-Charles, der er placeret i Mersault.
Der har eksisteret et domaine Buisson i Meursault i de seneste 300 år. Dette blev ændret i begyndelsen af forrige århundrede havde det været noget overset. Domainets navn blev i forbindelse med indgåelse af et ægteskab omdøbt til Domaine Buisson-Charles. Domainet blev i 2001 overdraget til Catherine Buisson og hendes mand Patrick Essa. Patrick Essa er besat af vin og skriver på et leksikalt værk om Bourgognes marker. Han har dyb indsigt i alle Bourgognes terroirs, alle kollegers vine og ved derfor, hvad der skal til for at lave vine af topkvalitet.
Essa's respekt for tradition og historie sætter også sit præg på vinene, som han høster senere end de fleste andre. Han er efter eget udsagn alene i markerne under høsten - alle andre er allerede færdige. Essa ønsker at respektere markerne og sit terroir - og ikke manipulere druerne til en anden vin, som han måtte have udtænkt i sit hoved. Meursaults udtryk handler også om kraft og fylde og skal ikke være slank og tynd, og han er stærkt imod, at så mange druer høstes for tidligt i området, som det er tilfældet i senere år.
Essa's nysgerrighed har de seneste år ført til udvidelse af sortimentet: Hos nogle nære venner i Chablis, Corton-Charlemagne, Corton og Puligny-Montrachet har han adgang til marker, hvorfra han vinificerer mikroskopiske mængder (typisk 2-3 fade).
Patrick Essa kan lide vine med stenet og mineralsk præg, friske i syren, koncentrerede og kraftfulde. Han høster ingen grønne druer og heller ingen med botrytis. Selektionen under høsten er helt afgørende og sker både i vinmarken, men også en ekstra gang på domænet. Vinifikationen er helt traditionel og gammeldags hos Buisson-Charles, hvor man rynker lidt på næsen ad moderne hjælpemidler og midler til tilsætning under gæringen. Druerne presses ved lavt tryk i en gammeldags presse. Mosten tilsættes absolut intet under gæringen, som sker spontant og foregår langsomt ved de lave temperaturer. Herefter fyldes vinene ved hjælp af tyngdekraften på neutrale fade, hvor kun ca. 10-20 % hvert år fornys. Her hviler vinene i ca. 15 måneder uden battonage indtil tapningen, hvor de tilsættes mikroskopiske mængder vulkansk svovl. Denne simple og traditionelle metode har virket i generationer og Buisson-Charles' vine er kendt for deres forbløffende lange udvikling i flasken.
I dag er domainet på en beskeden størrelse - 6,3 hektar - i flere generationer udnyttet grunde beliggende i Meursault, som det supplerer med vine fra Volnay, Pommard, Corton og Chambertin til rødvine samt Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Chablis Premier Cru og Grand Cru, Pouilly-Fuissé og Corton-Charlemagne til hvide.
Patrick Esse har i flere år udvidet domainet og dets kældere med henblik på yderligere at forfine sin vinificering og lagring til at være så tro som muligt mod de terroirer, han kan producere. Markerne er dyrket med pløjning af jorden, hvilket udelukker behovet for ukrudtsmidler.
I dag driver domainet næsten 4 hektar Meursault og Meursault Premiers Crus i meget forskellige marker, som gør det muligt at fremstille en komplekse cuvéer såsom, Meursault village "vieilles-vignes" og vin fra særlige marker såsom Tessons, samt Charmes, Cras, Bouches-Chères, Blagny La Pieces Sous Le Bois og Goutte d'Or fra Meursault premier crus. De meget gamle vinstokke - mellem 30 og 90 år gamle - er naturligvis ikke særlig produktive, de gør det muligt efter vinificering og lagring at opnå meget koncentrerede vine beregnet til langtidslagring. Et påtaget valg, der forankrer godsets produktion på længere sigt.
På aftenen skulle i alt smages 10 vine, alle hvide i årgang 2017, en generisk Bourgogne, 6 fra Meursault, en fra Chassagne-Montrachet, en fra Puligny-Montrachet og til sidst en vin fra Corton Charlemagne.
Det første sæt bestod af den generiske Bourgogne, der er produceret på baggrund af druer fra 3 forskellige marker i beliggende i leuit dit’erne Hauts de Coutures samt Magnys. Vinstokkene har en alder mellem 10 og 50 år, så det er en blanding af nye og ældre stokke. Vinificeringen og lagringen sker i fade fra Tronçais-skoven, der anvendes 10 0/0 nye fade. Denne blev smagt sammen med domainets Meursault Vielle Vignes, der er en blanding af vin fra 6 af domainets marker i Meursault. Stokkene er alle over 45 år gamle. De 6 marker omfatter bl.a. leuit dit´erne Marcausses, Vignes Blanches et Pellans - samt Millerands. Der anvendes 20 0/0 ny eg ved gæring og lagring af denne vin. Den første vin havde en lys klar farve, hvilket også gjorde sig gældende for de øvrige vine, hvorfor farven alene er beskrevet i forbindelse med den første vin. I næsen var citrus, grønne æbler og fadet kunne lige anes. Vinen havde en god krop og forekom at være meget saftig. Frugten var i balance med syren og eftersmagen var længere end man normalt finder i vin fra generisk Bourgogne. Den næste vin havde mere fedme i næsen, uden at dette dog var så dominerende, som tidligere var så karakteristisk for vin fra Meursault. Der var eksotiske frugter i næsen og smule fadkarakter. Smagen var klart mere kompleks end smagen i den første vin. Der var noter af grønne æbler, hasselnødder, pære og lidt fra fadet. Eftersmagen var relativ lang og ren.
Det næste sæt bestod af Vigne de 1945 samt les Tessons. Den første vin stammer fra leuit dit’et Les Pellants, som ligger umiddelbart øst for Meursault Charmes. Vinens lidt kryptiske navn skyldes, at stokkene er plantet i 1945 lige umiddelbart inden 2. verdenskrigs afslutning. Druerne bliver manuelt høstede og sorteres allerede i marken. Vinificering og lagring sker på fade, der er mellem 2 og 5 år. Vinen er ikke klaret og filtreret. Den næste vin stammer fra marken Tessons, som anses for at være den bedste mark med den kommunale appellation. Marken ligger umiddelbart vest for Meursault by og er perfekt drænet og stenet. Domainet ejer ca. 1/3 ha. I marken og Patrick Essa anser marken for at være ligeværdig med kommunens 1. Cru’er. Også her bliver druerne manuelt høstede og sorteres i marken. 1945’eren var noget lukket i næsen, der kunne dog fornemmes en anelse citrus, grønne æbler samt ananas og noget floralt i næsen. Vinen var knapt så fed, som ofte ses i vin fra Meursault, og den havde en dejlig frugt i munden. Vinens eftersmag forekom en anelse syrerig i forhold til de første vine, men var i øvrigt behagelig og relativ lang. Tessonen havde blomster, eksotiske frugter, æbler og citrus i næsen. Vinen var meget fyldig i munden med masser af frugt og havde en del i frugtsyre i eftersmagen, der dog var i god balancere med frugten. Eftersmagen forekom lang. Fælles for de to vine var, at de var meget rene i smagen.
Herefter var det tid til at smage vine, der ikke stammer fra Meursault kommune. Det næste sæt bestod nemlig af 1. cru vine fra henholdsvis Puligny- Montrachet og Chassagne-Montrachet. Den første vin kom fra marken La Folatières, der ligger umiddelbart vest for byen, på højde med og ikke langt fra Chevalier-Montrachet. Denne vin udbydes ikke længere fra domainet, så mon ikke den er produceret på købte druer. Næsen var temmelig kompleks, og der kunne fornemmes citrusfrugter, grønne æbler, blomster. Andre har også kunnet finde modne ferskner, eukalyptus, modne pærer samt nektariner i duften. I munden viste sig en flot lidt voluminøs vin med – ikke overraskende – megen frugt, der blev balanceret med vinens syre. Eftersmagen var lang, og domineret af ”rene” smagsindtryk. Den anden vin kom fra nabokommunen, og druerne stammede fra marken La Romanée, der ligger i den vestlige del af kommunen, ned mod Santenay. Domainet laver årligt 1-2 fade fra denne mark, så det er en relativ sjælden vin. I næsen var der fedme og krudt. Snusen var tillige frugtdrevet, og der kunne fornemmes krydrede haveblomster og eksotiske frugter. Duften ledte tanken hen mod den renhed, som man også har kunnet finde i de øvrige vine. I munden var vinen rig og fyldig med en lidt smørret karakter. Der var en god frugt og syre i balance, og eftersmagen var lang med gode frugtnoter, måske knapt så meget syre som i sættets første vin. Fælles for de to vine var, at de forekom meget rene i indtrykket.
Det næstsidste sæt bestod af 1. cru vinene Mersault Charmes samt Meursault Bouches Cheres. Meursault Charmes er en af de mest kendte marker i appellationen, og den grænser op mod Puligny-Montrachet. Buisson-Charles ejer 0,18 ha af marken. Bouches Cheres (bemærk den lidt gammeldags stavning af Bouchéres) ligger nordligere op mod byen og grænser op mod Les Goutte d’Or, som vi skulle smage i aftenens sidste sæt. I næsen på Meursault Charmen kunne anes en snus af hvide blomster, hasselnødder, citrus og grønne æbler, alt sammen rundet af en anelse fad. I munden var vinen læskende med et godt lag frugt. Der var et lag af fedme, som dog ikke var for dominerende, som det kan opleves i mere gammeldags Meursault ’er. Frugten var i harmoni med vinens syre, eftersmagen var lang og lidt krydret. Domainet laver ca. 1.000 flasker af vinen årligt, så det er lidt af et privilegium, at kunne præsentere 5 flasker ved smagningen. Bouches Cheres’en var mere lukket i næsen, men man kunne fornemme lidt æbler og pære i snusen samt den næsten obligatoriske citrus og noget floralt. Smagen var mineralsk med en god mængde garvesyre. Smagen indeholdte fedme og man kunne fornemme elementer af frugt, såsom æble, citrus og ananas. Eftersmagen var lang og kompleks. Igen et sæt, hvor det rene var fremtrædende.
Aftenens sidste sæt var lidt aparte, da vi skulle smage domainets bedst renommerede Mersaultvin (Les Goutte d’Or) op mod en Corton Charlemagne. Goutte d’Or er den nordligste 1. cru mark i det område, der støder op mod Puligny-Montrachet. Domainets parcel ligger midt på marken, og anses normalt for Buisson-Charles’ bedste bedste vin fra Meursault kommune. Vinen forekom lidt lukket i næsen, men var kompleks og slank med elementer af pære, grønne æbler, den obligatoriske citrus med florale noter. Smagen var fantastisk ren og mineralsk med citrus, æble, pære. Eftersmagen var lang og kompleks. Frugten og syreindholdet indikerede et langt liv for de flasker, der endnu ikke er åbnede. Domainet producerer årligt omkring 600 flasker Corton Charlemagne fra besiddelsen på 0,11 ha. i Les Charlemagne-delen af Corton-markerne. I næsen var vinen lidt lukket men frisk, og man kunne godt fornemme elementer af æble/pære florale elementer og noget mineralsk. Smagen forekom meget koncentreret og ren med masser af frugt og lang eftersmag. Mange Corton Charlemagner er længe om at udvikle sig, hvilket også må formodes at gælden for denne vin, så de tålmodige vil blive belønnede. Ved denne smagning var der nok tale om lidt af et barnemord.
Smagningen var fantastisk og der var en klar linje i de smagte vine, de var alle sprøde og til den elegante side. Helt rart at kunne smage vin fra ét domaine, hvor udtrykket var så stringent som her.
Referat: Søren Thorhauge
Referat af smagning af vine fra importøren, Vintinto, den 1. april 2022
Forårets første smagning blev skudt i gang på en flot forårsaften med et flot udvalg fra vinimportøren Vintintos sortiment. Vintinto har et særdeles godt udvalg af nogle af de gode interessante domæner i Bourgogne. Vi smagte vine fra 6 forskellige domæner og fra årgangene 2014-2019.
Derudover blev der midtvejs i smagningen afholdt vinauktion, hvor der var mulighed for at få flasker med hjem til kælderen.
Første sæt:
Vi smagte 2 vine fra Domaine Pierre-Yves Colin Morey. Domænet drives af Pierre- Yves Colin og hans ægtefælle Caroline Morey. De kommer begge fra kendte og store vinfamilier og har begge bragt marker med ind i ægteskabet. Deres portefølje tæller i dag såvel egne marker som købte druer. 60 % af den samlede produktion kommer fra vinmarker i Chassagne og Saint Aubin.
Tilgangen i marken og kælderen er mindst mulig indgriben.
Chassagne-Montrachet, Vielles Vignes, 2019:
En næse, der signalerer eksotisk frugt, hvilket smagen også levede op til. Endvidere var næsen fadpræget. Trods fadet og den eksotiske frugt var det en vin med god friskhed og flot balance. En helt igennem flot kommunevin og en god start.
Kommentarerne fra deltagerne: Dejlig vin med god frisk frugt og nem at gå til.
Les Gravières marken er på knap 24 ha og den bedst kendte Santenay mark – både i relation til kvalitet og størrelse. Der dyrkes såvel hvide som røde druer på marken. Vi skulle imidlertid smage rødvin, hvilket umiddelbar var lidt svært efter den hvide.
Santenay, Les Gravières, 1. cru, 2018:
En meget ”ren” smag med en god syre. En anelse rustik. En Santenay i gammel stil, som vil vinde ved at få lidt alder. Et godt glas Santenay vin – men som ikke charmer i dag.
Andet sæt:
I dette sæt smagte vi vin fra Domine Camus-Bruchon. Domænet, der i Bourgogne sammenhæng er ungt, drives i dag af Guillaume Camus, som er 3. generation på domænet. Han har arbejdet på domænet siden 1997 først sammen med faderen, men siden 2010 har han selv forestået vinifikationen. Domænet har i dag 9,5 ha. Hovedparten af domænets besiddelser ligger i Savigny-lès-Beaune. Al sortering foregår i marken (bruger ikke sorteringsbord) og der anvendes 30 % hel-klaser.
Savigny-lès-Beaune, Les Narbantons 1, cru, 2018:
Vinen har en meget forførende næse og en brilliant farve. I smagen er der mørk frugt og måske en anelse lakrids. Frugten er intens, men vinen indeholder også et tørt element.
Kommentar fra deltagerne: Vinen har en meget indbydende næse.
Savigny-lès-Beaune, Les Lavières 1. Cru, 2019:
Vinen er lidt lukket i næsen. Den forekommer på samme tid både ”rig”, rund og frisk. I smagen blommer og hindbær med en lidt subtil mineralitet og en mundvædende syre.
Kommentar fra deltagerne: Vinen har en større friskhed end 2018.
Tredje sæt:
I dette sæt smagte vi vine fra domaine Drouhin-Laroze og domaine Denis Bachelet.
Domine Drouhin-Laroze er grundlagt i 1850 og drives i dag af Christine og Phillip Drouhin, dog således datteren Caroline og sønnen Nicolas er meget involveret på domænet. Siden Phillip overtog fra sin far er kvaliteten på domænet steget støt. Domænet ejer 12 ha, hvoraf mere end halvdelen har Grand cru eller 1. cru status.
Dix Climats er Drouhin-Larozes generiske Gevrey-Chambertin, som i 2017 fik tilføjet ”Dix Climats” på etiketten for at indikere, at der er tale om en vin som sammenstikkes af vin fra hele 10 parceller på tilsammen mere end 4 ha. De 10 parceller er placeret i 8 forskellige af kommunens Lieu-Dits, som gør at der er tale om en bred eksponering, hvilket gør det muligt i de problematiske år at sortere sig frem til et meget højt bundniveau.
Domaine Denis Bachelet drives i dag af Denis og sønnen Nicolas. Denis overtog som 20-årig domænet fra bedstefaderen i 1983, men bedsteforældrene var gået på pension i 1973, hvorfor domænet reelt skulle bygges op fra schratch. Domænet var da kun på 1,8 ha, hvorfor det var nødvendigt at købe yderlige vinmarker, hvis domænet skulle være rentabelt. I dag er domænet stadig lille – men nu på 4,3 ha.
Domaine Drouhin-Laroze, Gevrey-Chambertin, Dix Climats, 2019:
Fantastisk duft, som kommer godt op af glasset. Krydret rund smag med lidt lakrids. Frisk, skarp og præcis i smagen, men med meget lidt syre også henset til det er er årgang 2019.
Kommentar fra deltagerne: Fuld palette i forhold til de tidligere vine.
Domaine Denis Bachelet, Gevrey-Chambertin, Vielles Vignes, 2018:
Vinstokkene, der er brugt i denne cuvee, har en gennemsnitlig alder på 60-70 år. Det smages i glasset. Kort sagt kan vinen karakteriseres som en jernnæve i en fløjlshandske med en meget flot balance. Af en kommunevin kan man absolut ikke ønske sig mere (måske bortset fra en lavere pris).
Kommentarer fra deltagerne: Fantastisk årgang 2018.
Fjerde sæt:
I dette sæt smagte vi vine fra domaine Jean Grivot og domaine Pousse d´Or.
Domaine Jean Grivot har siden 1990 været drevet af Étienne Grivot, der siden 1982 havde arbejdet sammen med faderen Jean på domænet. Og Étiennes børn – Mathilde og Hubert – er nu på vej til at overtage ansvaret for domænet.
Domænet er i dag på 15 ha. Étienne er kendt for sit blomstrende vocabularium. Hans overordnede tilgang til vinproduktion er, at man skal have hjertet med, hvis man vil producere interessante vine. Men omvendt skal man arbejde seriøst og professionelt - det er ikke nok at følge hjertet. Han taler også om vigtigheden af intuition men også at være rationel. Han foretrækker vin med en god energi.
Domaine Pousse d´Or er i sin nuværende form etableret i 1964, da 2 domæner blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, som var en efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne. Undervejs købte Patrick Landanger sig ind i ejendommen – som ren investering. Da Gérard Potel dør i 1997 og hele domænet kommer til salg, slår Patrick Landanger til og køber domænet. I 2018 overtog sønnen – Benoît – ansvaret på domænet. Domænet har i dag 18 ha.
Om vinen fra 1. cru marken Caillerets oplyser Benoît, at man skulle tro, at 2018 årgangen (som var varm og tør) var enkel at producere. Men det var overraskende kompliceret. Den sværeste beslutning var, hvornår der skulle høstes. Man valgte at begynde høsten allerede den 27. august. Efter udblødningen blev frugt og most kølet ned i en lille uges tid inden gæringen blev sat i gang (uden tilsætning af fremmede gærceller).
Domaine Jean Grivot, Chambolle-Musigny, La Combe d´Orveaux, 2019:
En æterisk, saftig dansende vin. Rød frugt i en perfekt balance med fadet. God mineralitet med lang eftersmag. En vin lavet med både hjerte, intuition og hårdt og seriøst arbejde.
Domaine Pousse d`Or, Volnay, Caillerets, 1. Cru 2018:
En mørk vin med røde frugter – bl.a. hindhær og en krydret sødmefuldhed. Fadet fornemmes blot som strygere helt ude i horisonten Meget tæt og kompakt, men også elegant. En flot Volnay vin.
Femte sæt:
Vi sluttede smagning af med 2 Grand Crus fra henholdsvis Morey-Saint-Denis og Gevrey- Chambertin i lidt ældre årgange.
Domaine Pousse d´Or ejer 0,32 ha af Clos de la Roche marken. Vinstokkene er plantet i 1950 og 1951 og passes efter biodynamiske principper ligesom månefaserne inddrages i kælderen.
Clos-de-Bèze er en af de mest prestigefyldte af de 9 Grand Cru marker, der deler navnet Chambertin. Marken på 15 ha er fordelt mellem 14 producenter, hvoraf Drouhin-Laroze ejer 1,54 ha. I årgang 2016 er der for første gang brugt 30 % hele drueklaser og brugen af nyt fad er reduceret fra 100% til 80 % og tiden i på fadene er reduceret med et par måneder.
Domaine Pousse d´Or, Clos de la Roche, Grand Cru, 2014:
Intens farve med en duft af vilde kirsebær, solbær og forskellige krydderier fra fadlagringen. Elegant vin med god struktur og fylde.
Domaine Drouhin-Laroze, Chambertin Clos de Bèze, Grand cru, 2016:
En spændende og rigt facetteret duft, som giver associationer til mørke kirsebær og forskellige urter. Fyldig, spændstig og saftig vin med en flot balanceret syre. Et super godt glas.
En flot finale på en spændende aften, hvor forskelligheden på vinene fra de seks domænerne udfoldede sig på fornemmeste vis.
Referent Rie Thoustrup Sørensen
Referat af smagning af vine de nye premier cru marker i Pouilly-Fuissé, den 25. februar 2022
Efter årets generalforsamling skulle vi smage 8 vine, der alle kom fra marker, der i 2020 blev klassificerede som Pouilly-Fuissé premier cru. Denne klassifikationsproces har stået på i mere end 10 år og har omfattet en vurdering af de enkelte markers historik, omdømme, prissætning, beliggenhed, højde, jordtype mm. Smagningen var tilrettelagt således, at vi skulle smage 2 vine fra hver af de 4 kommuner, der ligger indenfor Pouilly-Fuissé appellationens grænser.
Aftenens smagning blev på fortrinligt vis ledet af Niels Breuner Nielsen, der tidligere har anvendt megen tid på at studere processen omkring ændringen af appellationsreglerne i Macon.
Pouilly-Fuissé ligger ca. 80-100 km syd for Beaune – på grænsen til Beaujolais. Dette medfører generelt, at vinene kan forekomme mere varme end vi er vant til i vinene fra Côte d'Or. Som i de øvrige hvide Bourgogner er det Chardonnay-druen, der danner grundlag for vinene. Appellationen anses for at være den bedste i Macon, og omfatter kommunerne Chaintré, Solutré-Pouilly, Vergisson og Fuissé.
Frédéric-Marc Burrier fra Château de Beauregard, formand for producentsammenslutningen, har været drivkraften bag hele denne proces, der slutteligt udmøntede sig i en endelig godkendt klassifikation i september 2020. Kriterierne for markvalget til de nye premier cru-vine er sket på baggrund af en samlet vurdering, og har bl.a. omfattet:
Vinene til smagningen er indkøbt over en periode. Klassifikationen kan først anvendes fra 2020-årangen, hvorfor det ikke har været muligt at fremskaffe de officielle 1. cru-vine, idet disse vine først er ved at blive lancerede på markedet.
Smagerækkefølgen var organiseret således, at vi 2 vine i hvert sæt, fra samme kommune.
Indledningsvis skulle vi smage 2 vine fra Chaintré, der er den sydligste af kommunerne med 1. cru vine i årgang 2018, Den første vin var Clos Reyssié fra Domaine Cormin. Marken ligger øst for byen med østvendte skråninger. Vinstokkene er plantede i 1937. Den er gæret i og lagret på fransk egefade igennem 12 måneder. Vinen er yderligere lagret på gærresterne i 12 måneder. Den næste vin i dette sæt var Clos des Quarts fra Chateau des Quarts. Vinen er lavet i samarbejde mellem Oliver Merlin og Dominique Lafon, fra Mersault. De 2 erhvervede marken i 2012. Vinstokkene er mellem 60 og 100 år gamle. Vinen er lagret på fade, hvoraf 6-7 0/0 er nye.
Den første vin havde en klar og blank farve hældende mod den lysegule side. Der var godt med frugt i næsen i form af æbler, pærer og friske eksotiske frugter såsom ananas. Der var spor af fadet i form af vanilje og en smule krudt. Det hele blev afrundet af citrusfrugter. Det var behageligt at stikke næsen ned i glasset. I munden forekom vinen at være moden og lidt til den smørfede side, men også god frugt og syre bidrog til en balanceret smag. Eftersmagen var behagelig om end lidt kort. Clos des Quarts’ens farve lignede til forveksling farven fra den første vin, bortset fra at den forekom lysere. Næsen forekom noget lukket, men alligevel med nogen frugt i form af citrus og æbler.
Det næste sæt bestod af 2 vine fra Solutré-Pouilly, der er placeret umiddelbart syd for Chaintré. Herfra skulle vi smage Vers Cras fra Chateau de Beauregard i årgang 2017 samt Au Vignerais fra Domaine La Soufrandiére (Bret Brothers) i samme årgang. Chateau de Beauregard er et klassisk gamle familiedomainer i Mâcon som altid har været nævnt i vinbøgerne. Beauregard betyder egentlig smuk udsigt. Det er et meget stort domaine i Pouilly-Fuissé/Beaujolais med 42 ha, 22 ha Pouilly-Fuissé, 7 ha St-Véran og 12 ha Cru Beaujolais. Domainet ejer 4 ha i marken, der ligger umiddelbart uden for domainet. De producerer i nærheden af 10.000 flasker årligt af vinen, der lagres på fade, hvoraf 25 0/0 er nye. Vinen var lys, klar og blank. Duften var frisk med masser af frugt i form af citrus, æbler og hints af eksotisk frugt. Den relativt høje andel af nye fade blev afsløret i næsen, med vanilje og røg-noter. Smagen forekom også frisk med en balanceret fordeling af frugt og syre. Eftersmagen var behagelig, men ikke særlig lang. Domaine La Soufrandière er et familie domaine beliggende i Vinzelles også benævnt Bret Brothers – La Soufrandière. Vi smagte Au Vignerais, der ligger på sydsiden af klippen Roche de Solutré. Marken ligger i en højde på 300 m. Deres parcel udgør 0,5 ha. Brødrene er økologiske og biodynamiske i deres tilgang til vinproduktionen, og de tilbyder også cuvéer, hvor der ikke er tilsat svovl. Vinen var klart mørkere i farven end den forudgående vin. Duften virkede en smule flad med grønne æbler, citrus og lidt blomster. Smagen virkede speciel og lettere tyndbenet til trods for, at den også frigav noter af citrus og eksotiske frugter. Eftersmagen var relativt kort, hvor det var de eksotiske frugter som dominerede.
Det sidste sæt bestod af 2 vine fra selve Fuissé kommune. der ligger mellem Solutré og Chaintré. Fuissé er Pouilly-Fuissé classique, hvor der er lavet stor vin i meget lang tid. Mange klassiske vinmarker befinder sig i denne kommune. Den første vin vi skulle smage var Les Clos fra Chateau Fuissé i årgang 2018. Marken omkranser Chateauet, der ligger for foden af vinmarkerne og herfra kan ses alle de kendte marer i byen. Marken er et monopolmark, og er på 2,68 ha. Der anvendes en del nye fade i forbindelse med slottets vinificering, andelen er dog en hemmelighed. Vinen havde en lys gul farve med et grønt stik. Vinen havde en behagelig duft med æbler, banan, citrus og et stænk eksotiske frugter. De nye fade var tydelige i snusen. I munden gav frugten en behagelig bund, der var omkranset af en balancerende syre. Eftersmagen holdt længe i munden og blev afrundet på en behagelig måde. For mig var det aftenens vin, men jeg har altid været glad for vine fra Chateau Fuissé. Den sidste vin var Vignes Blanches fra Jules Desjourneys. Der er tale om et relativt nyt domaine. Jules Desjourneys. Jules efter en legendarisk Beaujolais producent og Desjourneys fordi det lyder godt. Domaine Jules Desjourneys er øko-certificeret, men druerne dyrkes biodynamisk. Marken ligger på den østvendte skråning ved Fuissé by. Farven lignede til forveksling farven fra les Clos. Næsen var godt lukket, men man kunne ane noget parfumeret. I munden forekom vinen at være meget hård med en del syre. Eftersmagen havde ikke Les Clos’ens længde. Det var nok en vin, der vil vise sig fra en bedre side, hvis den var ledsaget af noget mad og/eller vil belønne den tålmodige.
Referat: Søren Thorhauge
Referat af vine fra Vosne-Romanée Premier cru Les Beaux Monts d. 19. november 2021
På en kold novemberaften var tæt på 60 medlemmer mødt op til en smagning af vine, der allerede inden den første udskænkning havde fundet sted, var udråbt til en af de seneste års allermest spændende. Faktisk var smagningen så interessant for vores medlemmer at den var udsolgt på mindre end 24 timer. Smagningen skulle oprindeligt være gennemført 27. marts 2020, men det satte de første Corona restriktioner naturligvis en stopper for.
Nu var vi der endelig! Forfald på dagen havde givet plads til folk fra den alenlange venteliste og alle lyttede andægtigt da aftenens foredragsholder Jan Tjørnelund tog ordet.
Jan berettede at smagningen havde været lang tid undervejs. Det hører til sjældenhederne at man kan vriste 6 flasker Beaux-Monts ud af en vinbonde og kun ved en stor ihærdighed og en vis portion stædighed var det lykkedes at få hele ti producenters vine med. Vi skulle derfor smage vine fra en hel del forskellige årgange: 2017, 2016, 2015, 2014 & 2010.
Selve marken er på 11,39 Ha og der er p.t. 18 registrerede dyrkere. Marken – der også kaldes Beaumonts. Strækker sig fra de 3,59 Ha i Les Beaux Mounts Haux ned mod Les Suchots og Ecehzeaux. Den nedre del af marken, der regnes som den bedste, kaldes Les Beaux Monts Bas og består af 7,80 Ha. Denne er en del af såvel Vosne-Romanée som Flagey-Echezaux kommune. For en fuldstændigheds skyld skal det nævnes at marken også har to parcelstykker, der alene er klassificeret som Vosne-Romanée village: 1,79 Ha i Vosne-Romanée og 0,58 i Flagey-Echezeaux (Beaux Monts Hauts Rougeots).
Aftenens første to vine kom på bordet:
Første vin var årgang 2017 fra det lille og relativt ukendte Domaine Confuron-Gindre.
Vinen fremstod medium rubinrød i glasset. Næsen havde en indtagende næse med hindbær, røde blommer, ribs og et svagt præg af egetræ. I munden var vinen medium fyldig med en dominans af røde bær, egetræ og med fine tanniner. En delikat vin til nydelse nu og en del år frem. Erik Sørensen har de sidste par år haft en del af domænets vine på deres liste, men denne vin var som alle aftenens vine købt lokalt til 355 kr.
Anden vin var årgang 2015 fra det ligeledes ret ukendte Domaine Bruno Desaunay-Bissey.
Tæt i farven – klassisk for årgangen. Næsen fremstod med ret lukket, men ved iltning fandt vi masser af skovbær og enkelte noter af eg. I munden havde vinen en rigtig fin og balanceret syre samt gode tanniner. Mørke bær, tæt struktur og en god kødfuld og let staldet afslutning. En vin der skal have mindst 5 år på langs før den rigtig folder sig ud. Prisen: 378 kr. (ingen kendt dansk importør)
Næste sæt var et Noëllat sæt:
Tredje vin kom fra Michel Noëllat og var årgang 2017.
Som det som oftest er p.t. er vinene fra årgang 2017 meget delikate p.t. og de vi var ingen undtagelse. I glasset var vinen meget lig vin 1. I næsten fandt vi røde kirsebær, lidt violblomst og klassiske krydrede fadnoter. I munden viste vinen en delikat fadsødme og flere lag af god rød frugt. Skulle der knyttes en enkelt negativ note til vinen var det at den sluttede ret kort for en vin på dette niveau. Kan nydes nu og flere år frem. I Danmark er vinen set hos Hillerød Vinkompani. Prisen lokalt var 698 kr.
Bourgognes wonderboy eller badboy? Georges Noëllat er formentlig begge dele, men her skulle vi alene bedømme hans vin. En snert tættere i farven end #3. I næsten fandt vi for første gang masser af de berømte violer toner som findes i topvine fra Vosne. Ligeledes flotte modne kirsebær. Vinen var meget intens i næsen og det var vi glade for. I munden fremstod vinen meget kompleks. Velintegrerede tanninener og fin syre. Masse af bær og en flot lang eftersmag. En vin der ikke behøver gemmes, men naturligvis kan – længe! Theis-vine har importen i Danmark. Denne købt lokalt for 749 kr.
Vin #5 var fra René Cacheaux. Vinen fremstod gennemsigtig rød i glasset. Kompleks næse med mørke frugter og en anelse animalske noter, men ikke voldsomt intens. I smagen fremstod vinen ret lukket med et kraftigt indtryk af tanniner, fad og en del mørke bær. En vin der ikke strålede helt på dagen (typisk årgang 2016 p.t.), men som utvivlsomt vil blive til et meget flot glas om 5år+. Fås i DK hos greenwoodfinewines. Købt lokalt for 586 kr.
Vin #6 var fra Daniel Rion. Brillant og smuk rød i glasset. I næsen havde de animalske noter overtaget og vi fandt både stald og lædertoner. Ved henstand fremstod vinen mere frugtig, men kom aldrig helt fri fra af det landlige. I munden fremstod vinen med tydelige tanniner og kom til at virke en anelse tør. Smagen var som duften præget af en del modenhed. Som forrige vin en anelse skuffende, men uden tvivl en mere harmonisk vin om 2-3 år. Rion importeres af Vinmonopolet. Vi havde købt vinen lokalt til 475 kr.
I 4. sæt skulle vi smage to vine fra årgang 2014.
Vi lagde ud med vinen (#7) fra Jean-Jacques Confuron – en gammel kending af Bourgogneselskabet. Begyndende brunrød farve. En næse med masser af krydderi fra fadet samt en næsten kølig og kalket tone med masser af mineraler. Frugten var ikke voldsom. I smagen fremstod vinen syrerig og med en vis portion tannin. Som i næsten var smagen ikke så nem at hive andet end en del syrerige frugter ud af p.t. Eftersmagen var dog lang og ren. En vin der delte vandene, men som jeg personligt kunne lide og gerne gensmager om 3-4 år. Vinene fra Confuron fås hos K.B. Vinimport. Denne var købt lokalt til 530 kr.
Så fulgte som vin #8 Domaine Bertagna – en stor producent fra Vougeot, der bestemt også kan lave flotte Vosne-Romanée vinen. Denne 14er delte dog vandene. I næsten fandt vi ret grønne og urtede noter; ribs og tranebær. Smagen var ligeledes domineret af lyse syrlige bær, ret høj syre og nogen tannin. En vin nogle synes var rå og grøn – andre feminin og elegant. Bertagna importeres af Bourgogne Wine ApS. Købt for 585 kr. lokalt.
I 5. og sidste sæt skulle vi smage vin fra 2 af Vosnes absolutte sværvægtere.
Vin #9 var fra ingen anden end Domaine Jean Grivot og fra årgang 2015. I glasset fremstod vinen mørkere end flere af de forrige. I næsen faldt vi med det samme masser af bær – både mørke og lysere. En meget velafstemt vin med en flot ren tone og meget velafstemt eg. Smagen skuffede heller ikke og var fuldt på højde med duftindtrykket. Kompleks frugt, stod fylde og en næsten uendelig eftersmag. Vi var mange der var begejstrede for vinen, der for mig var aftenens klart bedste. En vin for både nutid og fremtid. Grivots vine importeres Vinens Verden. Denne var købt lokalt til 1090 kr. Aftenens dyreste glas.
Sluttelig fik vi som vin #10 årgang 2010 fra Bruno Clavelier. Brunos vine fremstår altid mere rødfrugtede og syrerige end andre producenters da hans markstykker aldrig har fået kunstgødning. Denne vin var ingen undtagelse. Lys i farven. Duften var præget af lyse blomster, urter og syrlige røde bær. I munden fremstod vinen som forventet meget syrlig og desværre overdøvede denne til en vis grad de fine røde bær der bestemt også var at finde. Baseret på årgang og producent havde mange håbet på mere, men denne vin vil utvivlsomt byde på masser af gode oplevelser om en årrække. Claveliers vine importeres af Weininvein. Denne flaske var købt lokalt for 540 kr.
Under den efterfølgende buffet gik snakken lystigt ved bordene. Var vi enige om smagningen top og bund? Næppe, men det er jo heller ikke smagningens formål. Alle var dog blevet klogere på både Beaux Monts, Bourgognes årgange og de 10 producenter vi havde fornøjelsen af denne aften. En stor tak skal gå til Jan Tjørnelund for at fremskaffe disse flotte vine og et både flot og indsigtsfuldt oplæg.
Ref. Sten Vallentin Jørgensen
Referat af ”Smagning af årgang 2017 fra Domaine Robert Chevillon” d. 29/10-2021
Formand Rie bød velkommen til de knap 60 fremmødte til smagningen – der var flere nye medlemmer som var med for første gang og til dem var der en særlig hilsen
Jan Anhalzer tog herefter ordet og startede selve smagningen af vine fra Domaine Robert Chevillon
Domainet drives i dag af 5. generation – de to brødre Bertrand og Denis.
Deres far, Robert Chevillon blev født ind i en familie der havde været vinbønder i flere generationer allerede. Da han overtog det i 1968 var det imidlertid kun på 3 hektar. I hans tid som leder af domainet er størrelsen ved hjælp af lejeaftaler, forpagtning og til sidst opkøb af marker kommet op på de nuværende13 hektar fra 8 forskellige 1.cru marker samt et mindre areal på village niveau.
Siden 1977 har domainet tappet selv og få år senere begyndte man at eksportere. I 2003 trak Robert sig tilbage og overlod roret til Bertrand og Denis
Domainet er virkelig gode til at passe på deres ældre vinstokke og de råder over marker hvor dele af stokkene er over 100 år. Der udskiftes naturligvis løbende – vinen fra de nyplantede og derfor helt unge stokke bliver i en årrække nedklassificeret til villagevin
Arbejdet i markerne er også i dette domaine helt centralt. Der beskæres og ”ordnes” i hele perioden indtil vinklaserne – høstet i hånden – kommer til sorteringsbordene og her afstilkes 100% inden vinifikationen. Gæringen starter selv med den naturlige gær på druerne og i kældrene. Der er en kold maceration i 5-6 dage inden gæringen går fuldt i gang under kontrol af temperaturen som ikke får lov at stige til mere end 34 grader. Vinen lagers i 18 måneder – højst en tredjedel nye fade
Årgang 2017: høsten startet 5. september – den maleolaktiske gæring færdig i foråret 2018. Udbytte 37-40 hl / ha
Vinene blev smagt i den samme rækkefølge som domainet bruger når man besøger dem – på den måde kommer vinene mest til deres ret fortæller familien Chevillon
1.sæt;
To village vine – her kom den eneste vin i en anden årgang end 2017 – nemlig 2016
2016 Nuits St. Georges Vieilles Vignes: mellemdyb farve uden modenhedstegn. Meget tanin / frugtsyre med modne, røde bær i næsen efter lidt tid. Alt for tidligt at drikke den; årgang 2016 fornægter bestemt ikke sin fremragende karakter
2017 Nuits St. Georges Vieilles Vignes var lidt lysere i farven end 2016. Næsen langt mere åben med røde, mørke bær, ”spicy” og en smule ”stald”. Frugt og tanin i flot balance – en vin der skal drikkes før vinen fra 2016
Begge vine købt lokalt til kr. 340
2 sæt:
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Chaignots var mellemdyb uden modne toner. Elegant med en frugt der langsomt kom frem i glasset. Et rigtigt godt potentiale og vil uden problemer kunne gemmes i 6-10 år
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Bousselots havde samme farve som Chaignots. Næsen var klart mere rustik ligesom den havde en større fylde i munden. Der går rigtigt mange år før den begynder at vise sit potentiale – selv i en tilgængelig årgang som 2017
Begge vine købt lokalt til kr. 530
3 sæt:
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Roncières. Farven var igen mellemdyb uden modne toner. Næsen virkelig flot mad masser af mørke, røde bær. Taniner og frugtsyre i god balance og vinen kunne drikkes nu men vil naturligvis bliver markant bedre om 10 år
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Perrières var lidt dybere i farven end de forrige. Smagen var meget klassisk med mineralitet og krydderi. Smagen var noget ”stram” og præget af moden frugt og tanin. Vil blive meget elegant om 12-15 år
Begge vine købt lokalt til kr. 530
4 sæt:
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Pruliers. Denne og de efterfølgende tre vine var alle noget dybere I farven med violet som dominerende tone. Smagen var virkelig flot præget af en sødme / frugt der virkelig pakker taninerne smukt ind. Smagen er på nuværende tidspunkt noget mere rustik end dens ”makker” Les Cailles. 10-12 år til den topper
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Cailles havde de same farvetoner som Les Pruliers. Smagen var i en flot balance og igen sammenlignet med Les Pruliers er det en væsentligt større vin. Vi talte ved bordet om at den faktisk kunne drikkes nu mens at den uden problemer kunne ligge +15 år
Les Pruliers købt lokalt for kr. 530 og Les Cailles lokalt for kr. 830
5 sæt:
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Saint-Georges. Farven var klart den dybeste violette endnu. Smagen med en virkelig, virkelig flot balance. Der var massive mængder frugt og en ledsagende frugtsyre som integrerer fuldstændig med taninen. En smag der holder virkelig længe og som alle velafbalancerede vine gør at den faktisk kan drikkes nu men naturligvis kan ligge mindst lige så længe som de øvrige vine fra domainet.
2017 Nuits St. Georges 1er cru Les Vaucrains drikkes altid til sidst ved smagninger på domainet selv om den i det vinøse hierarki ligger under Les Saint George. Farven var ligeså dyb og intens som Les Saint George. Smagen krydret og temmelig rustik på nuværende tidspunkt. Smagen var meget domineret af taniner der heldigvis balancerer flot med frugten men alt i alt gjorde at vinen bestemt skal ligge i mindst 10 og gerne 15 år før den skal på bordet
Les Saint Georges købt lokalt for kr. 1000 og Les Vaucrains lokalt for kr. 830
Eneste mislyd ved smagningen var tre flasker med prop – ud af 60 flasker i alt er det uacceptabelt mange og det vil vi bringe med ned til domainet til orientering
Referant: Torben Sørensen
Referat af Bourgogne årgang 2018 fredag d. 24. september 2021
Årgangen
2018 er en såkaldt varm årgang affødt af de meget høje temperaturer hen over sommeren.
Høstudbyttets størrelse var formentlig en vigtig faktor for at forhindre, at sommerens varme havde en negativ indvirkning på vinene. Chardonnay er typisk ret tilgivende over for afgrødestørrelsen, men første indtryk af 2018 hvid Bourgogne viser attraktive vine lavet af sund frugt, men uden den ekstra intensitet af en fantastisk årgang: lækre vine, som vil begynde at være klar til at drikke tidligt, men få legender.
Måske kontra-intuitivt ser den generøse høst ud til at have påvirket rødvinene mindre, på trods af pinot noirs berygtede følsomhed over for høje udbytter. Der er fremragende farve på vinene, som er fulde af frugt, nogle gange flamboyant. Der er potentiale for storhed i 2018 rød bourgogne, men det er på ingen måde en ensartet årgang.
De problemer, der skulle overvindes, var: Solens og varmens virkning på druernes skind – solskoldning eller rynket skind, der førte til utiltalende kogte aromaer; hydrisk stress, der blokerer for den fysiologiske modning af druerne, hvilket fører til umodne tanniner, hvilket ret ofte kan ske i kombination med solskoldningseffekten; hurtigt udviklende sukkerniveauer, hvilket førte til usædvanligt høje alkoholindhold, som også var problematiske, da de kunne føre til fastsiddende gæringer med risiko for flygtig surhed og bakteriel fordærvelse.
Det lyder alt sammen ret skræmmende, og der var bestemt problemer med en række vine, vi smagte. Men den anden side af medaljen er, at de vine, der undgik disse faldgruber, ofte var helt herlige. De mest succesrige 2018 røde ramte højder, der kun findes i de bedste årgange. De bedste vine er superlative, modne i smag og tanniner, tilstrækkelige i syre, med en følelse af friskhed, der er bedre end analysen af syrer, og balanceret alkohol.
For de røde var jeg konsekvent begejstret for vine fra traditionelt køligere områder, hvor tanninerne kan være hårde, hvis ikke helt modne. Så en stor tommelfinger op for Pommard i år og det meste af Gevrey-Chambertin, også de 'bagerste' landsbyer i Côte de Beaune. Lerjord, der holder på vandet godt, har typisk bedre trivsel end mere tørre kalkstenssteder, hvor vandspænding mere var et problem.
De første plukkere var ude fra den 20. august, men det var virkelig et tilfælde af at reagere på individuelle parceller, som absolut skulle reddes. De tidlige fugle startede først for alvor i ugen, der begynder den 26. august. Nogle Côte de Nuits-producenter begyndte inden udgangen af august, andre mod slutningen af den første uge i september, mens nogle få holdt ud til mindst midten af måneden.
Hovedproblemet for hvidvinsproducenter var at have nok plukkere til druerne og deres juice. I den forbindelse fik de tidlige plukkere fordele, fordi der stadig var mulighed for at hente flere tanke og tønder, før alle andre fik fat. Fermenteringer skulle overvåges nøje for at undgå fastsiddende gæringer. Oftere var de bare lange og langsomme.
For de røde var det første hovedvalg for dem, der ikke var indstillet på et uændret regime, at beslutte, hvad de skulle gøre ved hel klase gæring. Mange går ind for at beholde stænglerne i varmere årgange. Årsagerne til, at nogle producenter nævnte for at lave mindre hel klase fermentering end forventet, var, at stænglerne kan tilføje kalium og dermed reducere surhedsgraden på trods af, at de giver et udseende af større friskhed - og at der med den store afgrøde ikke var plads nok i tankene!
De fleste producenter valgte mindre udvinding i karrene, da farven kom ud af skindene ved allerførste lejlighed. Fastsiddende gæringer og tidlige malolaktiske stoffer kunne være et problem, i det omfang, at sidstnævnte i mange tilfælde sluttede før førstnævnte.
Kilde: Jasper Morris
Smagningen
48 medlemmer havde tilmeldt sig denne årgangssmagning. Der var fremmøde fra 47 medlemmer.
Vinene var indkøbt af Niels og Torben.
1.sæt
Domaine Francoise et Denis Clair der holder til i Santenay.
Saint-Aubin premier cru Les Murgers des Dents de Chien
Vinen havde en lys let gylden farve, i næsen citrus og modne gule frugter og træagtige ristede noter fra fadet. Smagen var fyldig og fed med behersket syre og beskeden længde. En vin der kan drikkes fra nu.
Puligny-Montrachet premier cru La Garenne
Vinen var lys og klar, bouqueten frugtig og lidt basset, igen med noter fra fadet. Smagen var fyldig,men med bedre struktur og balance mellem frugt og syre. Et trin op og kan med fordel gemmes nogle år
2 sæt
Domaine Joseph Voillot - Volnay premier cru Les Champans
Vingården ejer 1,07 ha I denne mark beplantet med gl. vinstokke 50 år+.
Intens, strålende mørkerød farve. Rig og frisk aroma af rød og sort frugt. Vinen der havde stor karakter, var tæt, struktureret, lang og velafbalanceret. En rigtig flot vin, der vil udvikle sig smukt.
Domaine Robert Chevillon – Nuits Saint Georges premier cru Les Pruliers
Domænet ejer 0,7 ha af Les Pruliers marken beplantet med gl. vinstokke 50 år+.
Mørk rød farve. Relativt lukket næse med mørke frugtlag nedenunder. Meget koncentreret og kompakt vin med mange lag på dette stadium. Svær at smage denne aften. Les Pruliers er altid en af domænets vine, der er længst tid om at udfolde sit potentiale. I en koncentreret årgang som 2018 vil den kræve 15 til 20 års lagring i en veltempereret kælder, før den når sit højdepunkt.
Maison Bouchard Père & Fils - Beaune premier cru Gréves Vigne lÉnfant Jésus
Huset ejer 4 ha (!) af Gréves marken. Denne vin har en helt særlig status i husets imponerende portefølje.
Intens, strålende mørkerød farve. Smuk næse med mørke bær, krydderi og lidt jord. Den medium fyldige smag havde stor karakter med flere lag, flot balanceret med fin længde. En stor Beaune vin, der vil aldre i dekader.
Domaine Arnoux-Lachaux – Vosne-Romanée premier cru Les Chaumes
Unge Charles Lachaux har støt ændret sin vindyrkningspraksis: I 2018 blev halvdelen af vinmarkerne afdækket manuelt ved hjælp af sakse til at trimme løvet, og halvdelen blev trænet meget højere og slet ikke trimmet efter forbillede fra Domaine Leroy. Resultaterne er blevet belønnet med mange roser fra kritikerne i de senere årgange, og Charles Lachaux er netop blevet kåret som ”best rising star in the world” ved en stor prisuddeling i London.
Domænet ejer 0,9 ha. i Les Chaumes marken der i 2018 gav et udbytte på 26 hl/ha. Hel klase gæring.
En klar mørke farve havde vinen. Initialt lidt lukket i næsen, men så kom den med lidt stald, lavendel, krydderi og rød frugt. Medium til stor fylde i mellemsmagen, spændstighed og perfekt integrerede tanniner i eftersmagen. En vin der vil blive rigtig flot 8-10 år fra høståret.
Domaine Duroché – Gevrey-Chambertin premier cru Lavaut Saint-Jacques
Siden gennembruds årgangen I 2010 har unge Pierre Duroché taget stormskridt, og skal nu regnes blandt de bedste producenter i Gevrey-Chambertin.
Vingården ejer hele 1,2 ha af Lavaut St. Jacques marken. 20% hele klase gæring anvendt for denne vin i 2018.
Vinen havde en smuk mørk farve. Næsen var rig og parfumeret, kompleks og nuanceret med søde mørke frugter. Smagen intens og let på samme tid, hvor alle elementer fremstod i perfekt balance. En enestående Lavaut St. Jacques, hvor markens placering højt på skråningen og Pierres kunnen har givet bonus i et varmt år.
Domaine Fréderic Esmonin – Gevrey-Chambertin premier cru Estournelles Saint-Jacques
Kendt 1. Cru mark, grænser op til Lavaux Saint-Jacques og Clos Saint-Jacques, men er en anelse højere beliggende på skråningen.
Vinen var mørkerød, havde en indtagende bouquet af kirsebær, krydderi og florale noter. Smagen var fyldig, rund med en god struktur, der mundede ud i en fin længde. Gevrey-Chambertin har bestemt klaret sig godt i 2018 efter ovenstående 2 eksempler at dømme.
5.sæt
Domaine Pierre Guillemot – Corton Le Rognet et Corton Grand Cru
Vingården ejer 0,3 ha af denne mark beplantet med gl. vinstokke 50 år+.
Mørk og tæt farve. Dyb og indtagende bouquet af søde mørke bær. God balance og fin mellemsmag og en moden frugt, der dækkede de ikke hårde tanniner. En flot Corton med et godt pris-/kvalitetsforhold.
Château de La Tour – Clos Vougeot cuvée Classique Grand Cru
Domænet er største ejer i Clos de Vougeot med mere end 5 ha og laver 3 forskellige cuvéer. I årgang 2018 er udbyttet på 35 hl/ha og der er anvendt 100% helklasse gæring.
Rig og tæt rød farve. Duften fremstod delikat og diskret med spor af krydderi og mørk frugt. Smagen var voluminøs, tætpakket med frugt og en flot karakterfuld struktur. Kompleksitet og stor længde. En vin der selvsagt kræver mange års lagring, men en flot finale det var det.
Konklusion: De udvalgte producenter denne aften havde undgået faldgruberne i 2018 og både domæner der afstilker 100%, og domæner der anvender helklase gæring har lavet nogle flotte vine i 2018.
Referent Jan Anhalzer
Referat af Domaine Roty smagningen afholdt efter selskabets generalforsamling den 11. juni 2021
For første gang i foreningens historie blev der grundet covid-19 situationen afholdt forsinket generalforsamling med efterfølgende smagning den 11. juni 2021. Det blev samtidig Bourgogneselskabets første arrangement siden Volnay-smagningen ultimo oktober, hvor det allerede på aftenen blev annonceret, at landet stod overfor en ny nedlukning. 43 medlemmer var mødt op til generalforsamling plus efterfølgende smagning.
Vi skulle smage røde vine fra Domaine Roty, et klassisk familie domaine der har lavet vin i Gevrey-Chambertin siden 1710. I dag repræsenteres vingården af Pierre-Jean Roty, den 11. generation i Roty-familien. Det var hans oldefar, Charles Roty der begyndte at domaine-aftappe, men hans far Joseph Roty, der gjorde huset kendt. Joseph døde på sørgelig vis alt for ung i 2008 og tilsvarende sønnen Philippe kort tid efter. Så i dag laves vinen af Pierre-Jean Roty assisteret af hustru, søster og moder – og formentligt snart også børnene.
Der dyrkes vin på ca. 15 ha. i Gevrey-Chambertin og Marsannay. Vinmarkerne dyrkes (kilde: vedr. vindyrkning, Jasper Morris) ikke økologisk (men lutte raisonée), men Pierre-Jean understreger vigtigheden af det omfattende arbejde med at holde udbyttet nede (om nødvendigt grøn høst) – men han tror ikke på den nye trend i Bourgogne med at lade vinstokkene vokse i en højere opbinding (som fx Arnoux-Lachaux).
De røde druer bliver både sorteret i vinmarken og på et sorteringsbord ved ankomst hjemme på vingården. Stilkene frasorteres og druerne bliver forsigtigt knust i en ”crusher”, nedkøles hvis nødvendigt og macereres i en uges tid, hvorefter mosten gærer i en uges tid med daglig ”pump over” og/eller ”punch down”, alt afhængig af årgangen. Det giver vine med mere ekstrakt og struktur – vine bygget til at blive gemt - en stil der ikke nødvendigvis er tidens trend.
Vinene lagres relativt længe og brugen af nye fade kan variere fra 20% for de mindre vine og op til 100 %. Champs Cheny som vi smagte, fx op til 50 %.
Kombineres denne traditionelle vinfremstilling med druer fra meget gamle vinstokke, så er potentialet for stor klassisk og lagringsværdig Bourgogne skabt. Men samtidig også vine med meget lækker frugt som efterfølgende smagenoter viser.
Selskabet skulle smage 8 vine efter generalforsamlingen i henholdsvis årgang 2016 og 2017. Årgang 2016 er den lille årgang (kvantitativt), der blev reduceret kraftigt pga. frostskader ultimo april måned. Årgangen gav tætte og koncentrerede vine. Absolut top - hvis man altså kan finde dem. Årgang 2017 gav revanche med både kvantitet og kvalitet oven på den meget reducerede årgang 2016. Årgangen er fin både kvalitativt og kvantitativt. Det var årgangen for de ”velstillede”, som en vinbonde udtrykte det, forstået på den måde, at hvis man ikke lod sig friste til at overproducere, så er kvaliteten også top. I sin umiddelbare drikkevenlige stil er årgangen rigtig god i såvel rød som hvid.
Første servering
2017 Marsannay, Cuvée de Boivin
Ret lys lilla farve. Næse med medium aromaer af rød og blå frugt, søde krydderier, fad toast. Flot klassisk og relativ ukompliceret pinot noir. Ren stil med rød frugt og balancerende syre. Medium længde. Personligt kan jeg godt drikke den nu, men det er sikkert sjovere om 3-4 år. Medlemmernes kommentarer var positive med beskrivelser som tilgængelig, klassisk og lille en lille smule bondsk.
2017 Marsannay, Les Ouzeloy
Ret lys, lilla ung farve. Tætpakket frugt af rød og blå frugt plus lidt jordede toner – på dagen lidt lukket og ikke særlig givende. Smagen med mere dybde og bid end den første vin - mere struktureret med et vis bid af tannin og syre. Medium+ længde. Lidt lagring vil nok gøre den godt – og medlemmernes beskrivelser gik i retning af kraftigere ”terroir” præget vin, der skal have tid.
Anden servering
Côte de Nuits-Villages – fra parcellen Queue de Hareng i Brochon
2016
Lys klar rød farve. En charmerende næse med medium+ aromaer af rød frugt, kirsebær, røg, krydderier og lidt bondsk stald. Smagsmæssigt en flot og meget drikkelig stil, super saftig og elegant med en snert af alderens afrunding. Rødfrugtet pinot med en meget lækker forfriskende syre, kødfuld og saftig. Medium+ længde. Meget dejlig at drikke nu, charmerende lækker pinot noir.
2017
Lys klar rød farve med lidt lilla reflekser. En næse med medium aroma af røde bær, friske ribs og hindbær – lidt yngre og friskere udtryk end 2016. Smagsmæssigt let og elegant, saftig og svævende. Medium længde. Lige en anelse mindre koncentration end 2016’eren, men den har også haft et år mere til at samle sig.
Medlemmerne roste den velafbalancerede 2016’er, hvorimod 2017 på dagen oplevedes mere stram og syrerig. Enkelte medlemmerne nåede at afgive en bestilling på 2016 under selve smagningen – så 2016 var absolut en succes på dagen.
Tredje servering – en solo vin
2016 Gevrey-Chambertin – 4 små parceller indgår - fra begge sider af Route Nationale
Flot medium intens rød farve. En mere kompleks næse med medium aroma af røde bær, lidt vildt/bondsk, en snert røg og toast. Smagsmæssigt charmerer 2016 igen – her med mere koncentrerede komplekse noter, klart mere syre og tannin, der lige skal afrundes. Saftig medium + finish. Endnu lidt lukket, men flot koncentration og potentiale.
Fjerde servering
Gevrey-Chambertin Champs Chenys (denne parcel grænser op til Charmes-Chambertin). Gamle vinstokke plantet i 1934.
2016
Medium klar rød farve. Medium + aroma. Meget cremet lækker næse med modne røde bær, vanilje og krydderier. Igen en meget lækker tæt 2016’er, der charmerer med frugt, kødfuld saftighed. Kølig tilgang i perfekt balance med syre og ”forbudte” mineralske noter. Lang finish.
Herlig pinot noir.
2017
Rød farve med lidt lilla reflekser. Medium aroma af meget friske, syrlige røde bær. Lækker stil med noter af friske røde og mørke bær kombineret med noget mineralsk, toast og klassisk Gevrey spice. Pæn længde. Kræver lidt tid i kælderen.
Sidste servering
2017 Gevrey-Chambertin 1er cru Les Fontenys
Flot rød farve med lilla kant. Medium + aroma af masser af rød og mørk frugt pakket ind i fad, toast og komplekse noter af jord, krydderier, mineraler mm. Flot saftig robust vin med lækker rød frugt med fin balancerende syre. Lang finish – flot vin. Vinen fik også flotte kommentarer med i salen.
Et gennemgående kendetegn ved alle vinene fra Roty var god balance og masser af stof – generelt gemmevine med masser af potentiale – og alligevel var de tætpakkede med masser af frugt – de mindre vine meget drikkelige, især 2016 var meget charmerende denne aften.
Referent/Niels Bräuner Nielsen
Referat af "Smagning af vine fra Volnay" d. 23 oktober 2020
Efteråret 2020 i Danmark – og resten af verden – startede med en forsigtig optimisme omkring Corona-pandemien. Ville det være muligt at navigere igennem efteråret og vinteren uden epidemien tog fart igen som i foråret?
Svaret kom samme dag som selskabet havde indkaldt til efteråret 2. smagning af vine fra Volnay:
Nej, der kommer ikke flere smagninger dette efterår og vinterens/forårets smagninger må vi forvente også bliver markant anderledes – hvis de kan gennemføres…
Volnaysmagningen der således kom til at lukke og slukke 2020 havde fået – næsten – fuldt hus med 43 deltagere af de maksimalt 48 vi med vores ”Corona-regler” kan være i Menighedshuset. Der var flere afbud i sidste øjeblik på grund af sygdom eller på grund af mistanke om det
Niels og Jan Anhalzer havde sammensat og stod for smagningen
Niels lagde ud med en gennemgang af kommunen; der er 222 ha. vinmarker hvoraf d. 135 ha. er 1. cru.
Kommunen har ingen Grand Cru. Historien bag dette skulle være at Sem d’Angerville der, sammen med Henry Gouges fra Nuits St. Georges, stod for klassificeringen i AOC-systemet i 1935 ikke ville beskyldes for at favorisere egne kommuner og at de derfor ikke ”udnævnte” Grand Cru marker i hverken Nuits St. George eller Volnay trods åbenlyse kandidater i ”Clos des Ducs” og ”Les St. Georges”
Kommunen producerer kun rødvin
De enkelte producenter nævnes når deres vine optræder første gang i referatet.
Årgangene der er på smagning er – kortfattet:
2016: En meget lille høst på grund af frost under blomstringen gav en årgang med meget koncentreret vin
2017: Rigtig godt vejr i under blomstring, modning og høstperiode gav en stor høst af en sund vin der er tilnærmelig i en ung alder
Vinene blev smagt to og to:
Første sæt:
Domaine Y. Clerget - Volnay Village 2017
Domaine Joseph Voillot - Volnay vieilles vignes 2017
Clerget var mellemdyb violet til rød. Næsen var meget indbydende med mørkerøde bær primært . Smagen var med moderat taning – velintegreret og i balance nu. Vil være bedre om 2-4 år. En god village !
Voillot var lysere end Clerget. Ikke violette toner i farven – næsen mere beskeden med list lysere røde bær som dominerende element. Syren var mere adstringerende end Clerget og vi estimerede at den vil toppe om 3-6 år
Begge vine gode eksemplarer på village vine – købt dernede til omkring kr. 300 / flaske
Domaine Louis Boillot - Volnay 1.cru Les Brouillards 2016
Domaine Joseph Voillot - Volnay 1.cru Les Fremiets 2016
Vi skiftede årgang til den meget mere koncentrerede 2016 og da vi samtidig tog et skridt op til 1. Cru var det ikke overraskende at vi her fandt meget, meget mere både i næse og i mund
Boillot var dyb violet – intitialt helt lukket men efter 15 minutter kom der langsomt en smule til næsen. De reduktive noter dominerer på det her tidspunkt i vinens liv. Smagen var intens, koncentreret, lukket og også her reduktiv – skal have fred og ro i mindst 10 år !
Voillot var ikkek nær så violet i farven som Boillot – den røde farve var klart dominerende. Vores flaske var initialt meget lukket / svlær at vurdere men efter 10 minutter kom der langsomt «prop» i næsen. Det var svært at afgøre hvor meget der var reduktive noter for den næste flaske var uden prop men meget, meget reduktiv og ikke til at have med at gøre de næste 5-10 år. To lidt svære vine på det her tidspunkt af deres lange liv
Købt dernede til kr 400 og kr. 540
Domaine Y. Clerget - Volnay 1.cru Carelle Sous La Chapelle 2017
Domaine Louis Boillot - Volnay 1.cru Les Caillerets 2016
Dette sæt havde to vine fra hver sin årgang så ikke let umiddelbart at sammenligne – men vi prøvede selvfølgelig alligevel 😊
Clerget var mellemdyb med en diskret violet tone. Næsen var til at have med at gøre – masser af mørke, røde bær efter få minutter i glasset. Smagen var virkelig «lækker» og saftig med en rigtig god fylde. Kan drikeks far nu af og vil uden problemer kunne gemmes 10 år
Boillot var som hans forrige 1. Cru fra årgang 2016. Her var den samme dybe, violette farve men der var til ikke noget reduktion i næsen. Lakrids og de herligste røde bær strømmede en i møde fra glasset. Smagen var frisk men fadnoter – og igen var der lakrids at finde i den meget lange eftersmag. Aftenens foreløbigt bedste vin!
Købt dernede til kr.380 og kr.600
Domaine Joseph Voillot – Volnay 1.cru Les Champans 2016
Domaine Marquis d’Angerville - Volnay 1.cru Les Champans 2017
Voillot havde lavet en meget flot Champans i 2016 – mellemdyb rød med en helt ren næse domineret af fad og mørkerød bær. Smaget var præget af tanin i fuldkommen balance med en helt ren frugt. 10.15 år vil ikek være noget problmen men viul kunen nydes før på grund af den strålende balance
Marques d`Angerville i årgang 2017 var mellemdyb tilk dyb violet hvor der var begyndt at komme mere mærke røde nuancer. Næsen gav sous bois / `shit` der aftog efter 10-20 minutter i glasset hvorefter den lukkede noget ned igen. Smagen var meget velafbalanceret, virkelig elegant og merd en meget imponerende længde
Købt dernede til kr. 540 og kr. 810
Domaine Marquis d’Angerville - Volnay 1.cru Les Taillepieds 2017
Domaine Marquis d’Angerville - Volnay 1.cru Clos des Ducs 2017
Det sidste sæt var et sandt mesterstykke !
Taillepiedsvar mellemdyb rød/violet. Initialt ligesom Les Champans præget af skovbund / organiske toner og røde, mørk bær. Smagen var meget, meget lang. Vi tog faktisk tid ved vores bord og fandt at den holdt sig i munden i omtrent 1 minut – det var en helt overvældende soplevelse med perfekt balance mellem tanin og frugt
Clos des Ducs, Volnays «Grand Cru», skuffede ikke. Åbnede sig meget langsomt i glasset – der var skovbund men der var også mere ´æteriske´ noter – meget stort efter 30 minutter. Balancen i munden helt perfekt – tanin og frugt var i en i særklasse fantastisk balance oig længden stod på ingen må tilbage for Taillepieds. Fantastisk koncentration og en fantastisk vin
Købt dernede for kr. 880 og kr. 1450
Efter smagningen var der meget stor begejstring blandt deltagerne.
Som vi sagde til hinanden skal vi altid huske på at der også er virkelig store røde vine fra Cote de Beaune 😊
Referant Torben Sørensen
Referat fra smagning af hvidvine fra domænerne Jean Chartron og Paul Pillot den 18. september 2020
Efter et forsømt smageforår i Bourgogneselskabet grundet covid-19 nedlukning åbnede vi efteråret med smagning af hvidvine fra to spændende hvidvinsdomæner.
Grundet nye covid-19 restriktioner var deltagerantallet sat til max. 48. Endvidere blev alle regler om afstand, afspritning mv. iagttaget under smagningen. Ligesom vi måtte undvære buffeten efter smagningen.
Domæne Jean Chartron er grundlagt i 1859, og domænet er efter det seneste generationsskifte for alvor på vej helt op i toppen af hierakiet i Puligny- Montrachet. Intet mindre end 14 hektar ejer domænet i Puligny og de omkringliggende byer – domineret af 1. cru og Grand Cru.
Domænet har 22 appelationer, heraf 11 i Puligny-Montrachet.
Domænet drives i dag af Jean-Michel Chartron og hans søster Anne-Laure Chartron Malassagne.
Vinene produceres traditionelt og domænets vine er indbegrebet af stor klassisk hvid Bourgogne.
Et besøg Hos Chartron er en særlig oplevelse. Grundet det høje vandspejl i Puligny findes der få kældre i byen, så domænet er beliggende i en ydmyg bygning på Grand Rue. Men inden for er der ”kælderagtigt” – blandt de mange fade, hvor vinene lagres, ser man nærmest udelukkende fade med navne fra marker som Pucelle, Caillerets, Chevalier-Montrachet, Les Folatieres, Batard Montrachet osv.
Domæne Paul Pillot blev grundlagt i 1900 og Paul Pillot, som drev vingården fra 1968 til 2004, tilføjede væsentlige markbesiddelser til domænet. Siden 2004 har Pauls søn og datter, Thierry og Chrystelle, drevet domænet. Thierry som vinmager og Chrystelle med ansvar for produktionen.
Domænet ejer 13 hektar fordelt på besiddelser i Chassagne-Montrachet, Saint-Aubin og Santenay. Heraf er 4,5 hektar beplantet med Pinot Noir.
Thierry tilstræber at producere vine med mindst mulig indgriben. Vinene er derfor meget terroir-bårne, ”rene”, intense og mineralske.
Et kvalitetsdomæne i den absolutte top i Chassagne-Montrachet.
Med en enkelt undtagelse var alle vine årgang 2017. Om denne årgang se nærmere referatet fra smagningen den 21. februar 2020.
I 1. sæt smagte vi Chassagne-Montrachet, Les Benoites, Jean Chartron og Chassagne-Montrachet, Les Mazures, Paul Pillot.
Begge var meget lyse i farven og havde ikke meget næse. Les Benoites bød på klassisk Chassagne – dejligt glas. Les Mazures er beliggende lige under 1. cru marken Les Champs Gain (smages i næste sæt) og var en meget præcis, elegant og raffineret vin. Vinene kostede henholdsvis 397 kr. og 323 kr.
I 2. sæt smagte vi Puligny-Montrachet, Jean Chartron og Chassagne- Montrachet, 1. cru Les Champs Gain, Paul Pillot.
Chatrons kommunevin havde en god friskhed. Meget flot kommunevin – der bød på langt mere end ”Les Benoites”.
Paul Pillots vin havde en meget ”rig” næse med en lidt krydret smag. Godt ”bid” bagerst i svælget. Man kunne stille spørgsmål ved, om forskellen kommunevinen, smagt i forrige sæt, og 1. cru vinen var stor nok?
Vinene kostede henholdsvis 421 kr. og 423 kr.
I 3. sæt smagte vi Puligny- Montrachet, 1. cru Vieilles Vignes, 2016, Jean Chartron og Chassagne-Montrachet, 1. cru Les Caillerets, Paul Pillot.
Chartrons vin var slank med en let bitter eftersmag. Mere fylde end kommunevinen, men omvendt ikke væsentligt bedre end kommunevinen. Et dejligt glas.
Paul Pillot ejer 0,4 hektar af Caillerets marken. Hans stokke der er 60 år gamle. Det gav en flot, frugtig, stringent og cremet vin med god fylde. Et fantastisk glas.
Vinene kostede henholdsvis 505 kr. og 667 kr.
I 4. sæt smagte vi Puligny-Montrachet, 1. cru Clos de la Pucelle, Jean Chartron og Chassagne- Montrachet, 1 cru. Les Grandes Ruchottes, Paul Pillot.
Clos de La Pucelle grænser op til såvel Le Cailleret som Batard Montrachet. Måske det er denne beliggenhed, der gjorde det? I hvert fald var både næse og smag meget kompleks og klart det bedste glas fra Chartron indtil nu. Et fantastisk glas.
Omvendt kunne man måske i Pillots vin smage, at vinstokkene var plantet i 1997 og dermed kun 23 årgamle? Vinen var mere lukket end hans Les Caillerets (i forrige sæt). Ligesom den var lidt reduktiv. God intensitet og man fornemmede, at der var mange lag i vinen, som lige nu var godt pakket sammen og som gjorde den svær at smage. Men efter nogle år i kælderen skal den nok udfolde sit potentiale.
Vinene kostede henholdsvis 599 kr. og 667 kr.
I 5. og sidste sæt smagte vi Puligny-Montrachet, 1. cru Clos du Cailleret, Jean Chartron og Chassagne-Montrachet, 1. cru La Romanée, Paul Pillot.
Clos du Cailleret havde en fantastisk næse – lidt havtorn? Og smagen var lige så fantastisk – en flot og rank vin.
La Romanée bliver produceret på 75 år gamle vinstokke. Mundvædende med meget intens smag. Rank og kraftfuld med en meget, meget lang eftersmag.
En meget flot afslutning.
Vinene kostede henholdsvis 599 kr. og 876 kr.
Alle vine var absolut drikbare nu, men omvendt ville vinene navnlig i de to sidste sæt have godt af nogle flere år i kælderen.
Smag og behag er som altid forskellig, men vinene fra begge domæner viste, at hvid Bourgogne stadig er en omvej værd.
Referent Rie Thoustrup Sørensen
Referat af Domaine Jean-Marc & Hugues Pavelot smagning d. 21/2-2020
Efter årets GF var vi 53 deltagere til smagning af årgang 2017 fra Pavelot, der var indkøbt af Frank og Peter direkte på vingården. Tak for det.
Kommunen Savigny-lès-Beaune ligger klemt inde i en side dal mellem Beaune (syd) og Pernand-Vergelesses (nord), og huser 22 premier cru marker. Arealfordelingen er 87% røde og 13% hvide vine.
Årgang 2017
Er den første store (kvantitativt) årgang i flere år. Efter den frostplagede årgang 2016 var det lige ved igen i slutningen af april – men vinbønderne klarede den uden store skader. Årgangen er en relativ varm årgang med relativt stort udbytte pga. de nu hyperaktive vinplanter – for nogen måske lige i overkanten. En tidlig årgang med start på høsten ultimo august/primo september. En årgang der er konsistent i kvaliteten og en relativ tilnærmelig årgang, der ikke nødvendigvis skal ligge så længe som de bedste årgange. En årgang for ”de rige” forstået på den måde, at kun de velstillede domainer stod i mod og begrænsede mængderne. Kontrol af mængderne er det afgørende i denne årgang.
Domaine Jean-Marc & Hugues Pavelot er et familie domaine der er gået i arv i flere generationer, og i dag er det Hugues Pavelot (født 1975) den ældste af Jean-Marcs 4 sønner der har overtaget og varetager drift og vinproduktion. Domainet ligger i selve byen Savigny-lès-Beaune og ejer 13 hektar vinmarker i Savigny, Beaune og Aloxe-Corton samt en smule négociant under Hugues navnet. Domainet er anerkendt som en af de bedste producenter i Savigny-lès-Beaune.
Viticulture
Fornuftig tilgang = lutte raisonnée. Begænsning af udbytte v. beskæring, organisk gødning og hvis nødvendigt med grøn høst. I årgang 2017 var høsten enorm og ikke alt blev høstet hos Pavelot ifølge Burghound.
Vinifikation
Oftest op til 100% afstilkning, dog lidt stilke i La Dominode. Traditionelt med en kort kold macération, pigéage og remontage. Begrænset anvendelse af nye fade 10-30% mest i La Dominode. Lagring på fade omkring 12-14 måneder.
Smagningen af aftenens vine
I første runde var det Chorey-lès-Beaune, Les Beaumonts (en négoce vin) med gns. 50 år gl. vinstokke i et af de bedste terroirs i Chorey. Siden village vinen Savigny-lès-Beaune, der kommer fra 9 forskellige parceller beliggende ved byen, gns. 40 år gl. vinstokke.
Chorey havde en beskeden næse af primært røde bær. Smagen var attraktiv med frugtige lag i en mellemkrop, der mundede ud i en længde med god balance. En fin ”entry level” vin der kan drikkes fra nu. Kommunevinen fra Savigny havde en mere nuanceret duft af forskellige bær herunder ribs. Smagen fremstod med tiltalende frugt med god tæthed, det hele pakket ind i dejlig og fokuseret afslutning.
Aloxe-Corton havde en fin ren bouquet af forskellige røde bær og vildt. Smagen var rund og fyldig i en medium krop med relativ god dybde, men lidt rustik finish. En vin der vil have godt af et par år i kælderen. 1. cru Les Peuillets var relativ rig i næsen med indslag af både røde og mørke bærfrugter. Smagen var frugtig og livskraftig, men lukkede sig lidt sammen i mellemsmagen, før afslutningen der havde en større længde end de foregående vine. En vin med potentiale til at vise mere om 3-4 år.
I 3. runde skulle vi smage Savigny-lès-Beaune 1. cru Aux Guettes hvor Pavelot ejer en stor parcel på 1,48 ha hvor 70% er plantet i 1980 og resten i 1999. Dernæst Savigny-lès-Beaune 1. cru Les Serpentières hvor Pavelot blot har 0,17 ha med vinstokke fra 1967.
Ordet ”guetter” betyder at overvåge og refererer til vinmarkens høje placering på skråningen. Aux Guettes havde i sin bouquet dybe og friske florale noter af bla. Hindbær og sorte kirsebær. Smagen var indbydende og lækker med en saftig og frugtig mellemsmag der lukker sig lidt i den relativt lange finale. Skal gemmes nogle år for at få det fulde udbytte. Les Serpentières var en anelse lukket i sin næse, hvor der kunne spores aromaer af røde og mørke rips samt humus. Den ret forførende smag havde en bedre koncentration end den foregående vin og en finish der var mere kompleks. Et step up og en vin der bør gemmes 4-5 år endnu.
I 4. runde og finalen skulle vi møde de to topvine fra Pavelot. Savigny-lès-Beaune 1. cru Aux Gravains, hvor Pavelot har en 1,05 ha med 70% af vinstokkene fra 1930’erne. Herefter Savigny-lès-Beaune 1. cru La Dominode, der er en del af vinmarken Les Jarrons. Pavelot ejer hele 2,22 ha – 45% er plantet i 1930’erne resten i 70 og 90’erne.
Aux Gravains havde en lidt jordet men indbydende bouquet af blommer, mørke ribs og krydderi. Smagen var relativ kompleks og nuance rig, men også tætpakket der vidner om at her er en vin, der har potentiale til at vise meget mere efter flere år i kælderen. I næsen gav La Dominode modstræbende aromaer af blomme, mørke hindbær og lidt underskov fra sig. Smagen var imponerende tætpakket med adskillige frugtlag, der mundede ud i balanceret, men fast finish. Denne vin med potentiale til en stor smageoplevelse skal gemmes mindst 10 år fra høståret.
Konklusion – Pavelot holder et flot niveau hele vejen igennem – og det var der også stor enighed om blandt de glade deltagere denne aften.
Referent: Jan Anhalzer
Referat af smagning af vine fra Domaine J.J. Confuron den 24. januar 2020.
Det var vine fra et af selskabets gode bekendtskaber, der indledte smagningerne i det nye årti. Dette havde næsten trukket fuldt hus denne fredag. Smagningen var tilrettelagt således, at der var 4 sæt, hvor årgang 2014 skulle smages op mod årgang 2016 med vin fra samme mark. Herudover var der to solister, hvoraf den ene var fra årgang 2016 og den anden fra 2014. Da vinene kom fra den samme producent, gav denne aften god lejlighed til at smage de to årgange op mod hinanden. Midt i smagningen var placeret en selskabets famøse auktioner, hvor det ville være muligt, at erhverve nogle af de flasker, der var blevet i overskud.
Domainets rødder går tilbage til 1926, hvor Jean Jacques Confuron giftede sig med Anne-Marie Bouchard. Begge parter var arveligt belastet med vinmarker, og voila, et nyt domaine var skabt. Deres datter, Sophie, overtog driften af domainet, efter Jean Jacques var gået bort i 1982. Sophie er uddannet på Vinskolen i Beaune. Domainet har i 1989 investeret nye kældere med den nyeste teknologi, ligesom udbyttet i markerne er reduceret betragteligt siden Sophie kom til. Domainet har siden 1991 være fuldt ”biologisk”. Ansvaret for vinproduktionen er i dag delt mellem Sophie og hendes mand Alain Meunier.
Produktionen er ganske traditionel, først afstilkes druerne. Herefter gennemføres kold maceration i de første 4-6 dage, hvorefter gæringen fortsættes ved 30 grader i ca. 12 dage. Der anvendes lukkede gæringskar for at skabe friske vine. Vinen opbevares på fade i 15 – 18 måneder. Grand cruerne på 100 % nye fade, 1. cruerne på 70% nye fade. Der hverken klares eller filtreres, inden vinen kommer på flaske.
Domainet har 8 ha. vinmarker i 12 forskellige appellationer med grand cruerne Romanée Saint Vivant og Clos de Vougeot i spidsen. Resten er delt over Chambolle Musigny, Vosne Romanée og Nuits St. Georges. Resten er regionale vine. Årsproduktionen er på ca. 3.000 kasser vin.
Vinteren var relativ mild i 2014 og skiftet til foråret var hurtigt. Marts og april var tørre og varme. Dette medførte, at jordoverfladen næsten virkede som hård beton, og det var nødvendigt at vande nye planter. Tørken fortsatte i maj og juni, men temperaturerne var en anelse lavere end normalt. Blomstringen hurtigere end normalt. Det blæste en smule i Côte de Nuits under blomstringen, som forløb lovende. Vejret var godt i juni, men ikke for varmt til, at udvikle en sund druebestand. Dette holdt indtil den 28. juni, hvor et uvejr gik hen over de gyldne skråninger. Det tog kun 5 minutter, men hagl havde forårsaget store ødelæggelser i markerne. Resten af sommeren gav ikke meget hjælp til de tilbageværende druer, da vejret varierede mellem kulde, regn. I begyndelsen af september steg temperaturerne, så druematerialet var i en hæderlig stand på høsttidspunktet.
2016 blev en lille årgang målt på kvantiteten; men ikke med kvaliteten. Produktionen i Côte de Nuits var generelt på ca. 20% af det normale. J.J. Confuron lå på omkring 25%, hvilket giver ca. 750 kasser i stedet for de normale ca. 3.000.
Året startede med et par relativt milde måneder. Marts var i begyndelsen kølig, men varme i slutningen af måneden gav normale knopper. Alt derefter forløb normalt indtil natten til den 27. april, hvor det først regnede, og regnen blev efterfulgt af ødelæggende frost. Solskin om morgenen i bogstavelig forstand brændte de nye skud, som om solstrålerne var ledt gennem brændglas. Skaden var størst i de højtliggende marker og strakte sig fra Chassagne-Montrachet i syd til Marsannay i nord. Som om, at frosten ikke var nok, var der udbredte problemer med meldug på grund af et fugtigt forår. Man skulle helt hen i slutningen af juni, før der kom stabilt varmt vejr, hvorfra vejret var godt indtil høsttidspunktet. Alt dette medførte en klassisk god årgang, men med meget små kvantiteter.
Det første sæt bestod af Côte de Nuits Villages ”Les Vignottes” i de to årgange. Vinen kommer fra en enkeltmark i Prémeaux, lige øst for 1. cru markenken Clos de Maréchale, men på den ”forkerte” side af Rute Nationale RN74. 2014’eren var lys i farven og havde en frugtdrevet næse og en smule fadpræg med en anelse røg, men hovedindtrykket var, at næsen var lidt lukket. I munden var vinen lidt spinkel med en god balance mellem frugten og tanninerne. Eftersmagen forekom relativ kort med en antydning af en attakerende frugtsyre. 2016’eren var straks mere mørk i farven. Igen var duften at være noget lukket, men afgav bedre noter af mørkerøde frugter som eksempelvis kirsebær. 2014’eren virkede mest moden og 2016’eren vi vinde med yderligere lagring.
Den første solist var village Chambolle Musigny 2016. Vinen stammer normalt fra 3 marker i kommunen Derrière le Four, Les Pas de Chats og Les Condemènnes. På grund af det lave udbytte (ca. 25% af normalen) i årgang 2016, indgik også vinen fra 1. cru markerne Chatelots og Feusselottes helt undtagelsesvis også i denne vin. Vinen havde næsten samme farve som 2016’eren i det forudgående sæt. I næsen forekom vinen meget frugtdrevet med mørke bær og noter fra et veltoastet fad. Smagen var igen meget frugtdrevet og havde mange lag og forekom noget mere koncentreret end 2016’ere i det første sæt. Der var en velafbalanceret syre og eftersmagen var lang. Det var tydeligt at fornemme terroiret fra Chambolle Musigny.
Næste sæt kom fra Nuits-St. Georges 1. cru marken Les Chaboeufs, der er placeret syd for byen ned mod Prémeaux. Confuron ejer 0,48 hektar af marken og vinstokkene er plantet i 1957, så de facto er der tale om en vielle vignes. Igen var 2014’eren noget lysere end 2016’eren. I næsen var 2014’eren i begyndelsen noget lukket men lidt efter lidt kom røde kirsebær op af glasset. Smagen var domineret af lyse kirsebær med krydderi fra fadet uden, at dette på nogen måde dominerede. Der var antydning af den syre, der er så karakteristisk for kommunen. Syren var medvirkende til, at tørre munde ud, specielt i eftersmagen. 2016’eren forekom reduktiv, men efter iltning dukkede mørke bær, såsom kirsebær og solbær, op i duften og der kunne også fornemmes et præg af fadet, der må forventes at integrere bedre, når vinen har fået tilstrækkelig lagring. Smagen slægtede god efter duften, om end den havde flere lag frugter, som pakkede en lidt streng Nuits-St.-Georges syre ind. Eftersmagen var lang og harmonisk.
Nu var deltagerne varmet godt op til årets auktion, hvor der blev budt lystigt på selskabets overskudsvine. Trods medlemmernes ihærdige forsøg på at finde nogle fordelagtige køb, så endte auktionen alligevel med et overskud på kr. 118,- der vil blive godskrevet den ”slunkne” klubkasse.
Efter pausen indledte vi med et fra 1. cru marken Les Boudots. Marken ligger i den nordlige del af Nuits-St.-Georges, lige øst for la Dominode og grænser op mod Vosne-Romanée. Domainet ejer 0,30 ha. af marken og stokkene er plantede i 1950! Vinenes farve afspejlede årgangene og var helt på linje med de øvrige sæt. 2014’eren duftede af lyse bær, der kunne tillige fornemmes nymalet kaffe og kongen af Danmark bolche samt røg og vanilje fra fadet. I smagen var vinen var i god harmoni med duften, der var i overensstemmelse med elementerne i duften. Der var en velintegreret syre og vinen havde en harmonisk lang eftersmag. 2016’eren var reduktiv i næsen men der var også masser af frugt der var pakket godt ind i fadnoterne. Her var der harmoni. Smagen var meget koncentreret med mange lag, den udviklede sig hele tiden i munden. Mums. Der var så meget frugt, at det helt maskerede den syre, der normalt er i vine fra Nuits-St.-Georges. Eftersmagen fuldendte dette pragteksemplar af en vin med sin harmoni og mange indtryk.
Det næste sæt bestod af Vosne-Romanée 1. cru Les Beaux Monts, der anses for at være en af de bedste 1. cruer i kommunen. Confuron ejer 0,27 hektar i denne fantastiske mark. Stokkene er plantede i 1945, så der var forventning om et par super vine. 2014’eren havde den samme lyse farve, som gik igen i alle de tidligere vine fra denne årgang. Snusen forekom lidt lukket. Der kunne anes noget frisk eukalyptus og modne røde bær samt røg og vanilje fra fadet. Smagen var i god harmoni med duften. Der var masser af frugt i munden, en fremragende balance med syren. Eftersmagen var lang og uden forstyrrende elementer. Farven i 2016’eren var som forventet mørk og i overensstemmelse med de øvrige vine fra årgangen. Duften forekom reduktiv med mørke frugter fra en hel frugtplantage. I det hele taget virkede den frisk i næsen. Smagen var utrolig koncentreret med forskellige røde bær i lag. Den var velafbalanceret med syren og eftersmagen var exceptionel og lang.
Afslutningsvis skulle vi smage domainets Clos de Vougeot fra 2014. Confuron ejer en parcel på ca. 0,51 ha. beliggende i den øverste del af marken tæt på Chateauet. Farven var mørkere end ved de øvrige 14’ere. Næsen var mere åben og var rig på mørke bær og røgnoter fra fadet. I munden forekom vinen var langt mere koncentreret end hvad vi i øvrigt havde oplevet i vine fra den samme årgang. Smagen var i høj grad harmonisk med masser af frugt der hele tiden udviklede sig i munden. Der var en balance, der var en grand cru-vin værdig og den havde meget lang og behagelig og udfordrende eftersmag.
Smag og behag er individuel, men der var bred enighed om, at årgang 2014 var mest drikkemoden for nærværende, men at 2016’erne på sigt vil blive en langt større årgang for de tålmodige.
Referent: Søren Thorhauge
Referat fra smagning den 15. november 2019 af vine fra Gevrey-Chambertin Côte Saint-Jacques
Dagens program var 10 vine fra det nordlige Gevrey-Chambertin, hvor nogle af de bedste 1.cru-marker i kommunen findes.
Første vin var fra Domaine Michel Magnien, der ejer 18 hektar med vinmarker i 23 forskellige appellationer. Faderen Michel Magnien står for at passe markerne og har fuldt fokus på den sunde biodiversitet her, hvilket også gør hans vine biodynamiske. Når druerne kommer i kælderen, er det sønnen Frédéric, der tager over og fremstiller vinene. Vinene er meget koncentrerede i smagen, som resultat af perfekt modne druer. Der bruges fad, men i begrænset stil, så det er frugten, der dominerer smagen. Økologisk vinbrug fra 2008, og fra 2015 er domænet certificeret biodynamisk af Demeter.
Frédéric Magnien, som leder domænet i dag, er født i maj 1969 som femte generation af vinmagere i Magnien-familien.
Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Les Goulots Premier Cru 2013: En dejlig bouquet, stadig rimeligt ungdommelig frugt med bl.a. hindbær og med en anelse kokos fra fadet. En vin med flot struktur, god fylde og dejlig eftersmag. En lille bulderbasse, mente nogle. En rigtig flot start på smagningen. Pris 557,00 kr.
Anden vin kom fra Domaine Harmand-Geoffroy, der blev grundlagt i slutningen af det 19. århundrede og nu bestyres af Gérard Harmand og hans søn Philippe. Domainet råder i dag over ca. 9 hektar vinmarker, fordelt omkring Gevrey-Chambertin by i hjertet af Côte de Nuits. Vinstokkenes gennemsnitsalder er ca. 50 år for de fleste parceller, mens de ældste vinstokke er over 85 år gamle. Domænet er ikke økologisk certificeret, men arbejdet i både marken og kælderen er så traditionelt og omhyggeligt, som det kan blive. Der bliver ikke brugt pesticider eller kemikalier i marken; dette for at sikre en sund vinstok med dybdegående rødder og dermed et mere komplekst udtryk for hele markens ”terroir”. Vindruerne høstes manuelt.
I kælderen ses en lignende traditionel tilgang til vinifikation. Druer afstilkes 100%, macereres i op til 5 dage ved lav temperatur og gæres yderligere i 14-21 dage, afhængig af ’cru’ og årgang. Vinene ligger dernæst på egetræsfade i 12-16 måneder, og for at bevare den friske aroma og smag af Pinot Noir anvendes kun 20-40% nye fade for de fleste vine, mens der til vigtige cru’er og årgange anvendes 90% nye fade. Vinene flaskes uden filtrering, og domænet anbefaler, at vinene dekanteres, inden de drikkes.
Vi smagte deres monopolmark Gevrey-Chambertin La Bossière Premier Cru 2016. Superflot og indbydende bouquet med mørke kirsebær og boysenbær. Dejlig moden frugt, en elegant vin med rigtig god kompleksitet, en virkelig flot vin. Pris 360,00 kr.
Tredje vin var også fra Domaine Harmand-Geoffroy. nemlig deres Gevrey-Chambertin Lavaux St. Jacques Premier Cru 2011. En god bouquet med en begyndende modenhed og dejlig skov-bund. En god koncentration og fylde og en pæn kompleksitet, en dejlig 2011’er. Pris 405,00 kr.
Fjerde vin var fra Domaine Frédéric Esmonin, der råder over 10 ha. og desuden laver nogle få vine under négociant-label på købte druer. Indtil 1987 blev hele produktionen solgt til négocianter som Leroy og Jadot, og nogle af Leroys mest berømte vine fra 1950'erne stammer efter sigende fra Domaine Frédéric Esmonin. Familien Esmonin ejer sammen med Louis Jadot størstedelen af 1. Cru Gevrey-Chambertin-marken Estournelles St.Jacques, som er højtbeliggende på skråningen, men er sydvendt og får masser af sol. Frédéric Esmonins forældre er stadig aktive i driften af domænet, og familien er en af de gamle og kendte i Gevrey-Chambertin, f.eks. er Sylvie Esmonin kusine til Frédéric. Domænet praktiserer "lutte raisonnée" dvs. at man ikke bruger kemikalier og tilsætningsstoffer, men man vil ikke lade sig certificere økologisk. Markerne pløjes med hest, og al kompost er økologisk. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Estournelle St. Jacques Premier Cru 2015. En bouquet med saftige, røde kirsebær og masser af god skovbund. En dejlig slikken frugt med en lang eftersmag, i en lidt kølig stil, og god kompleksitet. Pris 379,00 kr.
Femte vin var fra Marchand-Tawse, der for ikke så længe siden var på besøg i selskabet. Firmaet er opstået som et samarbejde mellem winemaker Pascal Marchand og finansmanden Moray Tawse.
Marchand-Tawse har løbende erhvervet både village-, 1er cru- og Grand Cru-marker, bl.a. er det berømte Domaine Maume i Gevrey-Chambertin blevet erhvervet. Deres tilgang er økologisk og biodynamisk, men de er i øjeblikket endnu ikke certificeret.
Marchand-Tawse fremstiller både négociant- og domæne-vine De ejer i dag ca. 10 ha, heriblandt flere Grand Cru marker. Derudover fremstiller de vin på købte druer, hvor dyrkere er tilknyttet på langtidskontrakter. I alt produceres mere end 60 forskellige vine.
Vinfremstillingen er tilpasset den enkelte vin og årgang. Nogle vine er lavet med brug af hele drueklaser, hvorimod andre vine er 100 % afstilket. Der anvendes relativt blid ekstraktion, med ”pump over” og eller pigeage (punch down), op til 2 gange pr. dag. Brugen af nyt fad er moderat, omkring 20-30 % for village-/1er cru-vine og op til 50 % for Grand Cru. Ingen klaring eller filtrering af de røde vine. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Champeaux Premier Cru 2014. Lidt lukket bouquet med kompakte kirsebær- og fadnoter. En virkelig tæt og kompakt vin, med god kompleksitet og bløde tanniner, en helstøbt vin, der skal gemmes mindst fem år. Enkelte drog paralleller til Nebbiolo! Pris 499,00 kr.
Sjette vin var fra Domaine Dominique Gallois, et familiedomæne, der strækker sig over 4 generationer og har langt hovedparten af sine 4 hektar marker beliggende i Gevrey-Chambertin.
En stor del af markerne er village-parceller, men domænet ejer også 0,3 ha af Charmes-Chambertin Grand Cru og 1 ha i de attraktive 1er cru-marker Combe aux Moines, Petits Cazetiers og Goulots. Parcellerne ligger i 280-380 meters højde, og domænets vinstokke er relativt gamle.
I 1989 overtog Dominique Gallois domænet fra sin far. Han moderniserede og udvidede domænet og begyndte at flaske vinene selv.
Markarbejdet er omhyggeligt; der arbejdes med bladfortynding for at give luft til stokkene med henblik på at bekæmpe sygdomme ad naturlig vej og optimere druemodningen. Afhængig af årgangen udføres grøn høst for at opnå bedst mulig kvalitet. Høsten foregår manuelt af en omhyggelig og trofast skare, og der foretages en sidste selektion på sorteringsbordet.
Temperaturstyret vinificering, men derudover et mindsteindgrebsprincip, så naturen og terroiret får optimale betingelser for at præge vinens endelige udtryk. Fermentering sker på de naturligt forekommende gærtyper og varer 10-15 dage. Vinen lagrer på eg, heraf en del nye fade, men på domænet er man omhyggelig med at sikre, at fadet ikke dominerer. Samlet set lagrer vinen ca. 18 måneder inden frigivelse.
Vinene har generelt flot dybde og koncentration og hører til blandt områdets mere kraftige vine – med smuk balance og nerve. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Combe aux Moines Premier Cru 2016. En meget mørk vin, med en bouquet af meget koncentreret solbær, næsten lidt portvinsagtig. Meget kompakt i munden med stor koncentration og en del alkohol. En voldsom vin, der smager godt, i en Rhône-agtig stil. Skal gemmes mindst 10 år, virkelig et barnemord. Pris 437,00 kr.
Vin nr. 7 var fra Domaine des Varoilles, der er en gammel vingård med rødder tilbage til 1200-tallet og en fornem historie som kvalitetsproducent uden dog at kunne måle sig med de helt store huse. I 1990 kom der nye ejere, og siden da har vinmageren Gilbert Hammel stået i spidsen for en revitalisering af ejendommen. Han tror på naturlig vin og anvender ikke filtrering, ligesom svovl kun anvendes i meget lille omfang. Dette spiller utvivlsomt en rolle med hensyn til den rene smag, som vinene besidder. En ren smag, som lader det fornemme terroir træde frem og begejstre.
Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Clos des Varoilles Vieilles Vignes Premier Cru 2012. En dejlig, imødekommende bouquet med kirsebær og jordbær. Med en dejlig fylde og syre og en burgundisk elegance - en herlig vin. Pris 595,00 kr.
Vin nr. 8 var fra Domaine Humbert Frères, der - siden brødrene Emmanuel og Frédéric Humbert overtog vingården efter deres forældre i 1989 - har gennemført et stabilt kvalitetsløft på vinene. Brødrene udgør nu 4. generation på domainet, og de har videreført de solide familietraditioner, men har også gennem alle årene samlet nye erfaringer og eksperimenteret i nye metoder og teknikker på vingården og dets 6 hektarer vinmarker.
Brødrene Humbert, som i sin tid stod i lære hos deres legendariske onkel og nabo, Bernard Dugat (Domaine Dugat-Py), anses i dag som nogle af de mest betydningsfulde producenter i Gevrey-Chambertin. Efter nogle år med omvendt arbejdsfordeling tager Frédéric (den ældste) sig i dag af vinmarkerne, mens Emmanuel har ansvaret for vinifikationen. Fra at lave lidt rustikke og en smule aggressive vine, producerer man nu meget fyldige og mørke vine med finesse og harmoni, og vinene findes i dag på nogle af de bedste restaurant-vinkort i verden.
På Domaine Humbert Frères foregår mange processer manuelt: Pløjning, beskæring, grøn høst, fjernelse af blade eller grene i den sidste fase af modningen. Nøgleordene er præcision og omhu – druerne skal opnå en perfekt modning og en stor koncentration. Ligeledes tages stort hensyn til årgangenes individuelle karakterer, og man praktiserer således ikke den samme ”opskrift” år efter år. Dog bruger man for de fleste vines vedkommende en 3-6 dages kølig skindmaceration for at undgå bitre tanniner inden gæringen, og der benyttes endvidere mest fade af eg fra Châtillonnais i Bourgogne (nordvest for Dijon). Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Poissenot Premier Cru 2014: en bouquet af både røde og sorte bær med et strejf af egetræ. I munden igen både røde og sorte bær med flot syre og balance. Er rimeligt drikkelig nu, en flot og terroir-drevet vin. Pris 714,00 kr.
Vin nr. 9 var fra den ’store’ og meget velkendte negiocant i Nuits St.-Georges: Faiveley. der i dag drives af Erwan Faiveley, som er 7. generation. Faiveley er kendt for at lave vine, der kan gemmes i lang tid. Ved fremstilling af sådanne vine er gæringen utrolig vigtig. Druernes skind må kunne afgive sin tannin, sin aroma og sin rubinrøde farve til vinen. Derfor stræber Faiveley efter en lang gæring på mindst 15 dage, men tit 3 uger, når forholdene tillader, at man – ved lave temperaturer – pumper vinen over "masken" 2 gange dagligt. Dette gør gæringen og udpresningen af farven lettere. Derefter lagres de finere vine på nye egetræsfade i 1½ år. Til klaring af vinene bruges æggehvider, og de bedste vine tappes på flasker manuelt, ikke filtreret, og fad for fad. At vinene ikke er filtreret betyder, at de bør stilles på højkant for at samle eventuelt bundfald, før de nydes. For Faiveley er vinbrug ikke blot et job. det er en lidenskab. Huset er stolt over år efter år at kunne tilbyde sine kunder nogle af Bourgognes fineste vine. Vi smagte deres Gevrey-Chambertin Les Cazetiers Premier Cru 2016. En herlig bouquet med stor dybde og kompleksitet, som går igen i munden. En fantastisk vin var alle enige i, og dagens bedste. Med en 1. klasses intensitet og koncentration. Bredskuldret; men også med en dejlig blød fløjl.
Den 10. og sidste vin var fra Domaine Sylvie Esmonin, der ejer i alt ca. 7 ha med Pinot Noir og i bogstavelig forstand har den verdensberømte 1. cru-mark, Clos St. Jacques, liggende i sin baghave. Sylvie ejer 1,6 ha ud af de i alt 6,7 ha eftertragtede Clos St. Jacques, som ifølge eksperter er kandidat til at få sin status ophøjet til Grand Cru. Mange vine herfra - bl.a. Sylvies Clos St. Jacques - har da også Grand Cru-kvalitet.
Druerne til domænets vine dyrkes efter økologiske principper, og der bruges heste til pløjning/rensning af vinmarkerne. Sylvie arbejder primært med hele drueklaser, der ikke afstilkes før gæring, og vinene ligger "sur lie" på nye eller nyere egetræsfade. Vinene bliver naturligvis hverken klarede eller filtrerede før tapning. Vi smagte hendes Gevrey-Chambertin Clos Saint-Jacques Premier Cru 2015. Bouqueten var domineret af meget mørke og modne kirsebær. I munden fyldte igen de meget modne og mørke kirsebær, vinen virkede lidt varm og skal gemmes, før den bliver en nydelse; men den skal nok blive flot.
Der var stor tak fra forsamlingen for denne smagning.
Referent: Jan Tjørnelund
Referat af smagning af Vine fra Bedre Bourgogne den 25. oktober 2019.
Der var igen fuldt hus (60 personer) til en smagning i Bourgogneselskabet. Vi skulle smage vin fra Bedre Bourgogne, der ejes af Malene og Lars, som har været medlemmer af selskabet siden stiftelsen i 1985. Bedre Bourgogne er en lille garageimport, der har eksisteret ca. 15 år, og som alene importerer vin fra Bourgogne. Porteføljen består af vine fra 5 gode producenter, hvoraf der skulle smages vine fra de 4, idet var alene Remi Jeanniard fra Morey-St. Denis, som var udeladt, fordi disse vine var udsolgt ved planlægningen af smagningen.
Der blev indledt med 2 hvide vine. Den første vin Chassagne Montrachet 1. cru, En Remilly, fra Bruno Colin i årgang 2015. Marken er nabo til Chevalier-Montrachet og Bruno Colin har 2 parceller her, hvoraf den ene støder direkte op til Grand Cru-marken. Den næste vin var Meursault 1. cru Goutte d’Or 2010 produceret af Francois Gaunoux. Han anvender ikke fadlagring, da han synes, at terroiret skal tale uden sminke fra fad.
En Remillien havde en let gylden farve og var klar og brillant. I næsen forekom vinen kompleks og havde allerede modne noter af æbler, røg, vanilje og stikkelsbær med noter af stenfrugter såsom fersken. Der kunne tillige fornemmes mandarin i duften. Smagen var behagelig og mineralsk og i god overensstemmelse med duften. Eftersmagen var medium lang. En elegant indledning til smagningen. Gaunoux’ vin havde næsten samme farve som den første. Duften var noget reduktiv og ikke så langt fremme i skoene som i den første vin. Det var tydeligt, at der ikke var anvendt fad. Det første indtryk af smagen var, at her var en meget ren smag af Chardonnay med noter af lyse bær. Der var ikke den fedme, som man ofte finder i en Meursault. Til trods for, at vinen var 9 år gammel, forekom den ikke fuldt moden, og det reduktive i vinen indikerer, at vinen nok vil udvikle sig yderligere, hvis den havde fået lov til at lagre nogle år endnu.
Så skulle der smages røde vine. Det første sæt bestod af Bruno Colins Santenay 1’cru Gravieres i årgang 2010, der er placeret lige syd for Chassagne-Montrachet der skulle op mod Mongeard Mugnerets Fixin i årgang 2012. Fixin ligger i den stik modsatte ende af Côte d’Or lidt nord for Gevrey-Chambertin.
Santenayen havde en pæn mørkerød farve med en tydelig og pæn kerne. Der var ikke mange tegn på vinens alder. Duften var lidt rustik, som man ofte ser i vinene helt mod syd i Bourgogne. Der var noter af mørke bær og fadlagringen kunne anes. Der var endnu ikke tegn på tertiære noter. Vinen var en anelse spinkel og rustik struktur, meget typisk for vine fra Santenay. Eftersmagen var pæn, men ikke særligt lang. En vin, som levede op til mine forventninger. Vinen fra Fixin var en anelse lysere i farven. I næsen kunne fornemmes lysere røde bær såsom jordbær og hindbær, men den var endnu noget lukket. Smagen var, som sædvanlig i vine fra Mongeard Mugneret, let sødlig og indtagende med røde frugter. Eftersmagen hang god sammen med vinens øvrige indtryk.
Det næste sæt bestod af Nuits-St. Georges ”Les Plateaux” fra Mongeard Mugneret i årgang 2013, der stammer fra en parcel på under 1 hektar. Vinen var sat sammen med Pommard de Tavannes, fra Francois Gaunoux i årgang 2009. Denne mark ligger umiddelbart øst for les Petit Epenots.
Mongeard Mugnerets vin var let lys rød med en mørkere kerne. Den havde en let næse med mørke bær som eksempelvis kirsebær. I starten var den en smule lukket, men det er klart en vin, der udvikler sig i glasset. I munden var vinen let sødlig, og den havde ikke så meget syre, som man normalt finder i vine fra Nuits-St.-Georges. Der var en behagelig balance mellem syre og frugten. Vinen havde en lang eftersmag. Det var en vin med en dejlig harmoni, specielt når man tager appellationen og årgangen i betragtning. Der var ikke så mange grønne noter, som jeg havde forventet i smagen. Pommarden var straks mørkere i farven og virkede en anelse mere ensartet. I duften var typiske bourgognenoter med kostald, søde røde bær, men uden fadnoterne, idet Gaunoux, som tidligere nævnt, ikke fadlagrer. Duften var meget ren uden tertiære noter, hvilket indikerede en stadig ungdommelig vin. Smagen forekom sødmefuld med masser af mørkerøde bær som brombær, kirsebær m.v., ja de næsten væltede frem. Vinen havde en god balance og en pæn lang eftersmag, der bekræftede at dette var en harmonisk vin.
Herefter skulle smages to vinen fra 2010. Den første var Mongeard Mugnerets Vosne-Romanée 1. cru, Petit Mont, der ligger umiddelbart vest for Richebourg marken i hjertet af Bourgogne. Marken er ca. 3,5 ha, hvoraf Mongeard Mugneret har ca. ½ hektar. Denne vin var parret med Francois Gaunoux’ Pommard 1. cru, les Rugiens, der er placeret i den sydlige del af kommunen ned mod Volnay. Marken har ry for at være en af de bedste i Pommard.
Petit Mont’en havde en let lys farve og i næsen var den sødmefuld med masser af mørkerøde bær. Der kunne fornemmes en anelse men velintegreret fad. Det var elegancen som dominerede, og man kunne tillige fornemme en smule kostald. Smagen var meget stofrig og tæt med masser af frugt, der hele tiden udviklede sig i munden. Der var en rigtig god balance og en lang eftersmag. Mums. Pommarden kunne ikke helt leve op til sin makker, duften forekom noget lukket, men man kunne fornemme nogen frugt i den lidt rustikke snus. I munden kunne men ikke helt opleve den samme kompleksitet. Eftersmagen var pæn lang. Det var en god vin, men det er jo ikke nemt at være sat sammen med en fremragende vin fra Vosne-Romanée.
Det sidste sæt bestod af 2 grand cruer fra Mongeard Mugneret. Dels en Echezeaux fra årgang 2012 og dels en Clos de Vougeot fra årgang 2013, to årgange med lidt blakket ry. Mongeard Mugneret ejer flere parceller i Echezeaux, der tilsammen udgør ca. 2 hektar med 25-60 år gamle stokke. Clos de Vougeot marken er den største grand cru mark i Côte de Nuits.
Echezeaux’en havde en rubinrød farve og var en smule uklar i mit glas. Den havde en rigtig god duft fyldt med masser af mørkerøde bær. Smagen var meget ekspressiv og koncentreret fyldt med røde bær, og frugten var i fin balance med syren. Eftersmagen var lang og viste en god kompleksitet. Clos de Vougeot’en havde en brillant rød farve, her var ingen uklarheder. Igen var det sødmen og de mørke bær der dominerede duften og også her kunne fornemmes velintegrerede fadnoter. Smagen var igen på grand cru-niveau, skønt den var knapt så koncentreret som Echezeaux’en.
Det var en værdig afslutning på en rigtig god aften, hvor vi havde mulighed for at smage modne vin. En stor tak til Malene og Lars for at præsentere så gode vine.
Referent: Søren Thorhauge
Referat fra smagning af vine fra domaine Pierre Labet og Chateau de la Tour d. 27 september 2019
Efterårssæsonen i Bourgogneselskabet blev indledt med fuldt hus - endnu engang havde 60 medlemmer af selskabet havde fundet vej til Menighedshuset for at smage et meget imponerende program af vine fra domaine Pierre Labet og Chateau de la Tour
François Labet har været ansvarlig for både domaine du Château de la Tour i Clos Vougeot og domaine Pierre Labet siden 1984
Familien kommer fra Beaune hvor de har boet de sidste 500 år! Faktisk var det Labet-familien, som byggede Ch. de la Tour, den ene af kun to større bygninger inde i berømte grand cru vinmark Clos Vougeot i 1891- og de kan spore familiens vinproduktion tilbage til 1490
Domaine Pierre Labet vinmarker har traditionelt været centreret om byen Beaune og laves under følgende appellationer: Bourgogne Rouge og Blanc, Savigny Vergelesses, Beaune Clos de Dessus des Marconnets (rød og hvid), og Beaune Coucherais 1er cru. François har dog på det seneste lavet to nye tilføjelser: Meursault Tillets og Gevrey Chambertin. Samlet råder domainet i dag over 10 ha.
Domaine du Chateau de la Tour er den største jordbesidder i Grand Cru Clos Vougeot med 5,48 ha ud af samlet 50 ha. De råder over flere forskellige plots; ét af dem med gamle stokke plantet i 1910
Både Château de la Tour og selve domainet har været dyrket økologisk siden 1992 og biodynamisk siden 2015. Man afstilker ikke, der bruges ikke svovl ved høsten (men druerne køles med tøris for at beskytte dem), og der foretages ikke nogen omstikning efter den maleolaktiske gæring. Der anvendes ikke batonnage til hvidvinene og der filtreres ikke - hvidvinene får dog en let klaring. Alle vinene vinificeres på Chateau de la Tour. Vine lagrer 18 måneder på fade der leveres fra én enkelt leverandør
1.runde
Smagningen startede med de to hvide Meursault Tillets – de store Grand Cru vine der slutter de røde ville helt"overskygge" de hvide hvis de som normalt blev sat til at afslutte smagningen
2015 mellemdyb, klar, antydningen mere gylden end 2016 årgangen. Næsen med en hel del smørfedme og noget konfiteret frugt / honning. Smagen med en del varme / fedme og en ret kort næse. Vi tænkte ”drik lige nu” – en vin uden for meget syre fra en varm årgang for Chardonnay…
2016 var også mellemdyb af farve, klar men lidt mindre gylden end 2015. Næsen var langt mere ”stringent” – stram og på nuværende tidspunkt slet ikke åben. Syren var langt mere fremme / dominerende end 2015. Den var klart mere frisk end 2015. Fin nu men 2-4 år vil gøre den godt
2.runde
Basisvine Bourgogne Pinot Noir Vieilles Vignes 2016 startede de ”røde vines” del af smagningen. Farven var mellemdyb til lys rød / let violet. I næsen var fin, ung pinot med hindbær og andre lyse, røde bær. Smagen herlig umiddelbar og let drikkelig pinot. Klar nu til mad
De to Beaune-vine, 2015 og 2016 ”Clos du Dessus des Marconnets” kom på som næste sæt.
2015 var dyb violet / begyndende rød med en næset der var massivt præget af røde bær. Ved bordet var der nogle som fandt lidt grønne noter. Taninerne var modne og bestemt ikke voldsomme – vil kunne nydes til maden fra nu af og de næste 3-5 år
2016 var mellemdyb og ren violet. Initialt var næsen fadpræget - det dampede af efter 10-15 minutter og der begyndte lige så stille at komme de fra 2015 velkendte røde bær. Smagen viste nok en vin i bedre balance end 2015. Vinen klar mere elegant end 2015 der sammenlignet med 2016 fremstod lidt ”bamset”
Herefter kom der atter en solist; Beaune 1.cru ”Coucherias” 2016. Farven mellemdyb violet. Næsen med klart mørkere bær end de to foregående vine. Vi fandt også klassisk skovbund – smagen bekræftede en vin der skal ligge 4-8 år endnu. Ved bordene var der desværre en ganske stor flaskevariation uden der var tale om prop
De næste to vine – inden vi gik til ”Grand Cru afdelingen” – var Gevrey Chambertin Vieilles Vignes 2015 og 2016
2015 mellemdyb / tegl. Næsen var helt lukket initialt – der skete ikke meget de næste 10-15 minutter. Smagen var en helt klassisk, koncentreret Gevrey Chambertin med en god balance mellem tanin og frugt – 2-6 år
2016 var antydningen dybere i farven - det var primært violette toner fremfor tegl. Næsen som 2015 helt lukket også efter 15 minutter i glasset. Smagen ”saftigere” end 2015 – meget lækker med masser af frugt og tanin i perfekt balance. 3-8 år
7.runde
Så kom vi til finalen med de to Clos de Vougeot Grand Cru årgang 2016 henholdsvis Cuvée Classique og Vieilles Vignes.
Cuvée Classique 2016 er lavet på vinstokke med en alder på i gennemsnit 70 år – der anvendes 50% ny eg. Vi fandt en dyb teglrød vin – initialt meget lukket med langsom fremkomst af mærkerøde bær og fad. Smagen var virkelig velafbalanceret med massive mængder frugt og en tanin nedenunder til at holde balancen op plads. Skal ligge mindst 10 år før man overhovedet skal begynde at tænke på at smage den igen…
Cuvée Vieilles Vigne 2016 er lavet på stokke i gennemsnit 80 år gamle – én af de plot, der benyttes er plantet helt tilbage i 1910. Vinen lagres på 100% nye fade. Farven var dyb, dyb violet / teglrød. Næsen initialt lidt reduceret – uendeligt langsomt kommer der fadnoter frem. Smagen er virkelig koncentreret – meget intens med lag på lag af røde bærfrugter. Det er en vin som skal ligge endnu længere den forrige – 15–20 år vil ikke være noget problem…
Referant Torben Sørensen
Referat fra smagning af vine fra Marchand-Tawse – årgang 2016 den 8. maj 2019
Bourgogneselskabet havde helt utraditionelt indkaldt til smagning på en onsdag aften, idet The Wine Company havde besøg fra Marchand-Tawse. Der var dermed opstået en enestående mulighed for at lave en kommenteret smagning i Bourgogneselskabet med en af deres winemakere Mark Fincham. En almindelig onsdag aften havde ikke afskrækket medlemmerne og tilmeldingerne var overvældende. Vi blev (igen) de maksimale 60 personer til denne smagning.
Marchand-Tawse er opstået som et samarbejde mellem winemaker Pascal Marchand og finansmanden Moray Tawse. Begge stammer fra Canada. Pascal Marchand er en gammel bekendt i selskabet, idet han tidligere har været winemaker på Domaine Comte Armand i Pommard og lavet en lang række årgange af den berømte Pommard 1er cru, Clos des Epeneux. Derudover har Pascal erfaring som flying winemaker i bl.a. Chile og Australien med Bourgogne druerne Chardonnay og Pinot Noir.
Marchand-Tawse har løbende erhvervet både village, 1er cru og Grand Cru marker, bl.a. er det berømte Domaine Maume i Gevrey-Chambertin blevet erhvervet. Deres tilgang er økologisk og biodynamisk, men er i øjeblikket endnu ikke certifceret.
Aftenens smagning blev kommenteret på perfekt engelsk af deres winemaker, Mark Fincham, der er af britisk afstamning.
Marchand-Tawse fremstiller både négociant- og domaine-vine (sidstnævnte angiver direkte Domaine Tawse på etiketten – øvrige blot Marchand Tawse - senere). De ejer i dag ca. 10 ha heriblandt flere Grand Cru marker. Derudover fremstiller de vin på købte druer, hvor dyrkere er tilknyttet på langtidskontrakter. I alt produceres der mere end 60 forskellige vine. Se yderligere beskrivelser på en flot hjemmeside med masser af info om de enkelte vine mm.. Se link: http://www.marchand-tawse.com/en#!/
Vinfremstilling generelt
Alt kælderarbejde foretages efter månekalenderen og der laves flere forsøg efter de biodynamiske principper. Vinfremstillingen er tilpasset den enkelte vin og årgang. Nogle vine er lavet med brug af hele klaser druer, hvorimod andre vine er 100 % afstilket. Der anvendes relativ blid ekstraktion, med ”pump over” og eller pigeage (punch down), op til 2 gange pr. dag. Brug af nyt fad er moderat , omkring 20-30 % for village/1er cru vine og op til 50 % for Grand Cru (f.eks. Mazoyères-Chambertin). Ingen klaring eller filtrering af de røde – men alle fremstår klare og rene.
Aftenens smagning - 2 hvide og 9 røde
Hvide
Bourgogne Blanc – Marchand Tawse
Vinmarker med 25% i Viré-Clessé og 75% i Côte de Beaune. Brugte franske fade. ”Sur lies” uden ”batonnage”. Lys gul farve med medium+ intens næse med aromaer af citrus, lime, drue og lidt røget fra fadet. Flot balanceret Bourgogne AOC med god frugt . Drikkelig nu og fin til prisen. Drik fra nu af – det smager allerede godt.
Puligny-Montrachet – Marchand Tawse
Vinen kommer fra lieu-dit ”Les Noyer Bret” syd for byen mod Chassagne-Montrachet. Gæret på franske egefade, 20 % nye, ”sur lies” uden ”batonnage”. Farven lys gul. En næse med medium aromaer af citrus og lime. Lidt lukket på dagen, dog lækker cremet fed fornemmelse, der lover mere. En flot elegant slank vin og lidt underspillet. Fin lækker cremet og fedmefuld citrus baseret med masser af gule frugter. Puligny-Montrachet med en medium/medium+ lang eftersmag. Gem, eller giv den en tur på karaffel.
Røde
Navnet henviser til breddegrad, 47 nord, som Bourgogne befinder sig på. Vinen er en blanding af flere parceller fra bl.a. Côte de Nuits Villages, Marsannay og Vosne-Romanée. Vinen lys rød med medium intense aromaer af rød frugt, lidt krydderier, lidt fad og lidt grønt. Pæn lille klassisk Bourgogne med fokus på de frugtige elementer plus en krydret grøn note. Medium lang eftersmag. Drik bare fra nu af.
Savigny-les-Beaune, 1er cru Les Lavières – Domaine Tawse
100 % hele klaser. Meget klar rød farve. Næsen medium+ intense aromaer af rød frugt, noget krydret grønt, pebret og mynte. Lækker kølig vin med stram mineralsk struktur. Rød frugt med masser af krydrede toner. Medium + lang eftersmag. Drik helt frisk, eller flere år endnu.
Morey-St-Denis, Rue de Vergy – Marchand-Tawse
60 % hele klaser. Marken ligger fint placeret over Clos de Tart. Vinen havde en flot rød farve, helt klar. Næsen med medium intense aromaer af rød frugt, krydret med noter af kaffe, røg og vanilje. Flot krydret vin med en pæn intensitet. Flot cremet med rød frugt, kaffe, krydderier og en relativ lang eftersmag. Fin balance og struktur. Drik og gem gerne.
Chambolle-Musigny – Marchand Tawse
40 % hele klaser. Et blend af flere vinmarker. Jeg har (igen)noteret en flot klar rød farve. I næsen medium + intense aromaer af kirsebær, lidt mineralsk, lidt grønt krydderi samt noter fra fadet. En flot spændstig (relativ høj syre) kommunevin i fin balance mellem de røde frugtige elementer og det lidt kølige. Relativ lang eftersmag. Drik eller gem lidt endnu
Vosne-Romanée – Marchand Tawse
100 % afstilket. Med parceller i Hautes- og Basses Mazières, Aux Ormes og Champs Perdrix. Klar rød farve. Næsen en anelse lukket med medium aroma af rød frugt plus noget grønt og krydret. Flot saftig pinot med en lækker fed cremet fornemmelse i munden. Elegant og balanceret. Relativ lang eftersmag. Kan godt drikkes nu, men vil have godt af lidt mere tid i kælderen.
Gevrey-Chambertin – Sans Soufre – Domaine Marchand Tawse
Et blend af 10 forskellige parceller. 80 % afstilket. Som navnet antyder - uden ret meget svovl. Klar medium rød farve. Næsen indikerer også en vin uden svovl, hvilket her giver lidt andre toner, lidt mere natur, stald og fims. Men vinen er meget elegant, frugtig og umiddelbart meget drikkelig.
Gevrey-Chambertin, 1er cru, Champeaux – Domaine Marchand Tawse
40% hele klaser. Medium rød farve, lidt grumset (nok det sidste i flasken), medium+ aromaer i næsen med masser af rød frugt, krydderier, lidt fad og potent ”Gevrey spice”. Meget flot saftig vin, ren rød frugt, krydderier, røget, noget floralt med god balancerende syre, der giver en lækker saftighed. Lidt landligt islæt og relativ lang eftersmag. Lækker vin der smager godt allerede nu, men bør gemmes.
Corton Grand Cru – Marchand Tawse
Et blend fra parcellen ”Le Rognet”. 100 % afstilket. Meget flot klar rød farve. Meget ekspressiv næse med masser af rød og mørk frugt, krudt, krydderier, kølig og en grøn urtet tone. Smagen flot koncentreret med mørke bær, krydderier, moden frugt, toast. Lang eftersmag. Vin til kælderen.
Mazoyères-Chambertin Grand Cru Domaine Marchand Tawse
To mindre parceller med gamle vinstokke tæt på Morey-St-Denis kommunen. 100 % afstilket og 50 % ny eg. Meget mørk ung rød farve, lidt lilla kant. Meget intens/ekspressiv aroma med rød frugt, krydderier, eg, mineralitet. Meget flot intens smag med røde og mørke bær, toast, røg, krydderier m.v.. Meget flot balance mellem intens kølig frugt, mineralitet og relativ høj syre. Lang eftersmag. Vin til kælderen, men meget lovende grand cru.
Det generelle indtryk af vinene fra Marchand-Tawse er meget positivt. Vine af høj kvalitet, vellavede, rene, frugtige, saftige vine i god balance. Og årgang 2016 virker lovende, kølig saftig og koncentreret – synd kvantiteten er så beskeden.
Tak til Sten H. Rasmussen der deltog fra The Wine Company og gjorde denne kommenterede smagning mulig med kyndig gennemgang af Mark Fincham fra Domaine Marchand Tawse.
Referent/Niels
Referat af Domaine Michel Gros smagningen den 29. marts 2019
Denne smagning af vine fra Domaine Michel Gros blev en realitet med hjælp fra Sand Vinimport, idet selskabet var heldig at få lov at købe et bredt udvalg af ældre drikkemodne årgange. Smagningen blev hurtigt udsolgt med de maksimale 60 deltagere. De heldige deltagere skulle smage i alt 10 vine.
Gros familien – en lang historie
Gros familien har en lang historie i Vosne-Romanée. Gros familiens domaine var samlet som en vingård frem til 1963, hvorefter det blev splittet op i henholdsvis 1) Francois Gros, 2) Jean Gros og 3) (Gustave) = Gros Frère et Soeur. Francois Gros’ datter, Anne begynder Domaine Anne Gros, Jean’s børn , Michel, Anne Francois og Bernard starter henholdsvis Domaine Michel gros og Domaine AF Gros og Bernard overtager Domaine Gros Frère et Soeur.
Se familie-oversigten her:
http://www.domaine-michel-gros.com/eng/history.html
Domaine Michel Gros
Domaine Michel Gros besidder i dag mere end 20 ha med parceller i flere kommuner, Morey-St-Denis, Chambolle-Musigny, Nuits–St-Georges og Vosne-Romanée. I sidstnævnte kommune er Michel Gros eneejer af 1er cru marken, Clos de Réas (billedet). Derudover har Michel Gros parceller i Hautes Côtes de Nuits, en god andel af Vosne-Romanée, 1er cru Aux Brûlées samt ikke mindst en del af Clos de Vougeot.
Smagning af 10 røde vine
Første runde - vin smagt solo – 2015 Hautes Côtes de Nuits
Farven relativ lys rød for en årgang 2015. En behagelig moden næse af rød frugt, jordbær, hindbær med et lille touch af søde krydrede toner fra en smule fadlagring. En flot balanceret og let drikkelig vin – ganske ukompliceret og meget drikkevenlig stil . Medium længde eftersmag. Drik bare fra nu af.
Anden runde – to kommune vin fra Chambolle-Musigny, henholdsvis 2008 og 2009.
Vinen kommer fra flere små parceller, men den største part er fra Argillières nord for Musigny. 2008’eren havde en relativ moden farve, rød midte med brunlige kanter. Duften medium med klare tertiære noter fra lagringen, udover den røde frugt, med mindelser om skovbund, svampe og sødelige krydderier mm. Smagsindtrykket præget af årgangens lidt strammere struktur, dvs. slankere og mere kølig (høj syre), sammenholdt den efterfølgende mere modne 2009’er. Frugten er stadig i behold, men mange modne toner. Medium finish. Den bliver næppe bedre – så drik fra nu af.
2009 var mere rød og lidt tættere i farven. Duften stadig relativ ungdommelig og frugtpræget, med mere moden rød frugt, kirsebær og krydderier fra den modne årgang 2009 – klart en vin der ikke er nået så langt i sit liv som 2008’eren. Smagen præget af moden rød frugt plus lidt mere varm krydret, lakridset islæt, klart mere krop og fylde end 08. Fint balanceret med medium syre og tannin bid til at opveje den modne frugt. Medium finish. Drik fra nu af – men potentiale til nogle år endnu.
Selskabets medlemmer gav også udtryk for, at 2008 det var nu - hvorimod 2009 har potentiale til mere.
Tredje runde – 2009 Vosne-Romanée kommune vin mod en Nuits-St-Georges, Les Chaliots.
2009 Vosne-Romanée. Vinen kommer fra tre parceller, Aux Réas, Au-dessus de la Rivière og La Colombière. En 2009’er med medium rød farve. Duften medium+ intens med moden rød frugt, søde krydrede noter plus et touch af noget parfumeret/floralt. Smagen et niveau op i forhold til Chambolle-Musigny, mere krop og fylde og alligevel elegant. Medium+ finish. Dejlig drikkelig kommune vine – drik fra nu af.
2011 NSG, Les Chaliots viste sig at være en behagelig overraskelse. Marken ligger syd for Nuits by, mellem 1er cru Les Poirets og hovedvejen Farven lys rød med lysere kant. Duften var mere kompleks end de tidligere smagte vine. Medium+ aromaer af jordbær, hindbær samt komplekse noter af røg, tobak, fadsødme mv. En flot balanceret og energisk 2011’er med modenhed, lækker saftighed med komplekse modne toner. Relativ lang velouragtig finish. Herlig overraskelse – drik fra nu af.
Generelt syntes medlemmerne, at begge vine var et niveau op i kvalitet og især 2011’eren imponerede med god balance, energi og kompleksitet.
Fjerde runde – Vosne-Romanée, 1er cru - Clos de Réas – 2008 mod 2009.
Clos de Réas (monopole, Michel Gros = ejer 100 %). Marken ligger muromkranset syd for rådhuset i Vosne-Romanée. 2008’eren fremstod med en lys og moden farve. Næsen medium+ aromaer med tertiære noter af skovbund, lidt orange krydderier mm., stadig lidt rød frugt plus strejf af noget floralt. Igen præget af årgangens kølighed, høj syre og relativ slank. Pæn saftig moden krydret Vosne-vin. Ikke samme balance og tæthed som 09. Medium + finish. Drik nu.
2009 et år yngre, men betydeligt yngre udtryk. Dyb rød farve. Medium + aroma af moden frugt, hindbær, jordbær, lidt røget, igen et strejf af noget floralt. Lækker saftig vin med mere moden frugt på skelettet (hvilket 08 manglede i denne sammenligning). Delikat og fint balanceret. Moden saftig vin med mere i sig endnu. Lang finish. Drik og gem.
Der var i salen delte meninger om 2008, nogle fandt den simpelthen for slank og kølig uden tilstrækkelig saft og kraft. Det indfriede 2009’eren til gengæld med masser af moden frugt fra den varme modne årgang.
Femte runde – Vosne-Romanée, 1er cru Aux Brûlées – 2006 mod 2009.
Med Aux Brûlées rykker vi op ad Vosne-skråningen blandt så fine naboer som Richebourg og Les Beaux Monts. 2006 fremstod moden i farven, men stadig relativ flot rød midte. Næsen medium+ aromaer af rød og mørk frugt, pinot ja, men med lækre komplekse tertiære noter af krydderier, mint, fad, toast, lidt floralt – flot kompleks næse. Smagen et niveau op i koncentration i forhold til Réas. Flot potent, balanceret, mineralsk og kompleks mørk Vosne- Romanée. Lang finish. Drik fra nu af – stadig flere år endnu.
2009 med mere mørk rød farve. Medium+ aroma af moden frugt, røde og mørke bær med søde krydderier, mint, toast, lidt brændt. Kompleks. Meget flot potent og saftig Vosne-Romanée med ren frugt plus komplekse røgede toner, krydderier, mineralitet. Tæt og saftig og i excellent balance. Lang finish. Drik og/eller gem.
I salen var der mange tilfredse medlemmer. Begge vine var flotte og meget koncentrerede. Aux Brûlées fremstår mørkere og mere koncentreret end den lettere og mere elegante Clos de Réas. Så spørgsmålet er, om man til den lette elegante Clos Réas eller mere koncentrerede Aux Brulées. Hvorfor ikke begge……
Sidste vin – solo - Clos Vougeot 2006.
Parcellen på 0,20 ha ligger i den øvre ende benævnt ”Grand Maupertui” tæt på Grands Echézeaux. Flot moden rød farve med brunlige/orange toner. Medium +/meget intens aroma. Stadig rød frugt, krydderier, toast, men også masser af tertiære noter med mindelser om skovbund, svampe mm. Flot dybde. Flot og meget intens vin, klart grand cru kvalitet og tæthed. Det var herligt for en gangs skyld, at kunne smage en moden Clos Vougeot, der er på toppen nu. Lang finish. Drik fra nu af og flere år endnu.
Jeg noterede følgende korte men præcise udsagn fra salen vedrørende den sidste vin: ”bravo” og ”super godt”.
Mange tak til Sand Vinimport, der kunne levere så mange flotte drikkemodne vine til en enestående smagning af vine fra Domaine Michel Gros.
Referent/ Niels Bräuner Nielsen
Referat af smagning af vine fra domaine Domaine Françoise & Denis Clair, den 22. februar 2019.
Selskabet har tradition for, at holde en smagning med mindre prætentiøse vine efter den årlige generalforsamling. Denne tradition blev også udlevet i år, hvor der var lagt op til smagning af vine fra Domaine Françoise & Denis Clair.
Familien Clair ejer i dag 15 ha., hovedsageligt i Santenay og St. Aubin. Årligt produceres ca. 75.000 flasker, hvoraf ca. 75 0/0 eksporteres. Domainet blev etableret i 1986, der på dette tidspunkt ejede 5 ha. i Santenay. Familien havde været vindyrkere gennem lang tid, men forud for etableringen blev druerne solgt til negotianter. Denis var gift med Françoise, der tilførte parceller fra St. Aubin, hvorfra hendes familie stammer. Vineriet er også placeret i St. Aubin.
I dag er domainet på ca. 14 ha., hvoraf de 8 er tilplantet med Pinot Noir og resten med Chardonnay. Familiens søn Jean-Baptiste har deltaget i arbejdet på domainet siden år 2000, og har gradvist overtaget ledelsen af domainet, og overtog har ledelsen fuldt ud, da Denis afgik ved døden i 2016.
Udbyttet fra domainets marker med Pinot Noir er 45 hektoliter pr. hektar og det ligger på 50 hl/ha for markerne med Chardonnay. Der anvendes hverken pesticider eller andre ukrudtsmidler, hvorfor jorden pløjes for at slippe af med uønskede vækster. Vinen gærer med naturlig gær. Alle vinen bliver udsat for malolaktisk gæring. De hvide vine bliver klaret og filtreret. De røde hvine bliver alene filtrerede, hvis det er nødvendigt. Vinene ligger i gennemsnit på fad i 10 måneder, inden de kommer på flaske.
Der var lagt op til en spændende smagning, med tre sæt røde vine fra årgangene 2015 og 2016. De hvide vine var alle fra årgang 2016. Vinene var købt af et par medlemmer on location, hvilket var med til at holde smageprisen nede. Tak for det. Da generalforsamlingen gik forud for smagningen var der ikke helt den tid til kommentarer fra salen, som ved de almindelige smagninger i selskabets regi.
Indledningsvis smagte vi de røde vine. Første sæt var Santenay 1. cru Clos des Mouches, der ligger lige nord for byen. 2015’eren havde en lys rødlig farve. Næsen forekom til den elegante side og havde en tydelig duft af Pinot Noir med lyse rødlige frugter. Der var også en anelse fad og røde frugter i næsen. Smagen var præget af årgangen med en sødlig karakter og smag. I eftersmagen kunne fornemmes tjære og lakrids. 16’eren var en anelse mørkere i farven. Næsen var stadig noget lukket, men man fornemmede dog sødlige mørkerøde bær. Smagen var straks mere koncentreret med en stor del frugt. Der var mere kompleksitet i denne vin end i den forrige. Eftersmagen var harmonisk og relativ lang.
Næste røde sæt kom fra 1., cru marken Clos de la Comme, som støder op mod Chassagne-Montrachet. 15’eren var en kende lysere end den forudgående vin. Vinen var meget lukket i snusen, og det var virkeligt svært at lokke noget ud af vinen. I munden forekom vinen sødlig med noter af brombær, som maskerede den mængde tanniner, som der trods alt var i vinen. Eftersmagen forekom relativ kort. 16’eren var lidt mørkere end makkeren. Den havde en behagelig koncentreret næse med masser af mørke bær. Der kunne også fornemmes krudt og røg i duften. Den større koncentration gik igen i smagen. Også her var der mange sødlige mørkerøde bær, der var i god balance med syren. Eftersmagen var lang og koncentreret. Helt klart den bedste flaske i dette sæt.
Det afsluttende røde sæt kom fra marken Clos des Tavennes, der ligeledes støder op mod Chassagne-Montrachet. Marken anses for at være den bedste i Santenay. Igen var 15’eren den mest lyse vin i dette sæt. Næsen i den første vin forekom noget lukket, men man kunne trods alt godt fornemme kirsebær og andre røde frugter samt vanilje og røg fra fadet. Den varme årgang kunne fornemmes ved, at vinen havde vinen en del frugtsødme i munden, der maskerede syren fortræffeligt. Eftersmagen var lang. En rigtig god vin, som dog blev overgået af den næste vin i sættet. Farvemæssigt var der ikke megen forskel på disse to vine. 16’eren havde en meget koncentreret næse fyldt med rødlige bær, der må forventes at udvikle sig godt i årene fremover. Smagen var en del dybere end den første vin i dette sæt, der var mange lag frugt i god balance med syren eftersmagen var klart længere end i 15’eren. Det var i min optik, aftenens røde vin.
Så var vi klar til de hvide vine, der alle kom fra Saint-Aubin kommunen, alle var fra 2016 og kom fra 1. cru-marker. Det første sæt bestod af ”Les Frionnes” samt ”Sous Roche Dumay”. Den første mark ligger over byen og den anden ligger tæt på grænsen til Puligny-Montrachet. En første vin havde allerede fået et gult skær over sig. Næsen var noget lukke, men der var en snært af citrus, æbler og vanilje. Det var de samme elementer, der gik igen i smagen tilsat nogen syre. Eftersmagen forekom relativ kort. Den næste vin var en anelse mørkere. Den havde en spinkel mineralsk duft tilsat citrus, æbler, ananas og vanilje. Smagen var en del mere koncentreret og jeg kunne opleve æble, citrus tilsat toner fra fadet. Eftersmagen var noget længere og mere harmonisk.
Det sidste sæt bestod af ”En Remilly” samt ”Les Murgeres des Dents de Chien”. Markerne støder op mod hinanden og har et fælles naboskab til Puligny-Montrachet. Sidstnævnte mark anses almindeligvis for at være den bedste i kommunen. Den første vin havde en lys farve. Duften forekom noget lukket. Til trods herfor var det muligt at spore æbler, eksotiske frugter, vanilje, toast. Smagen var frisk med en god syre, der var i god balance med frugten. I munden kunne fornemmes friske æbler, andre lyse frugter og citrus. Farven på vinene i dette sæt var forbløffende ens. Duften i denne vin var meget identisk med duften i sættets første vin. Den var også godt lukket til. Smagen var knapt så koncentreret som i En Remily’en, men de samme elementer gik igen i smagen. Eftersmagen var knapt så lang som i den første vin i dette sæt.
Referent: Søren Thorhauge
Smagning af vine fra Arlaud, Groffier og Lignier d. 25 januar 2019
Smagning af Chambolle-Musigny vine fra tre topproducenter fra Morey-St.-Denis i Bourgogneselskabet
Atter var vi til en stor smagning med tæt på 60 deltagere. Det er tydeligt at interessen for at være med til selskabets smagninger de senere år ligesom medlemstallet har været stigende!
Arrangementet denne gang var (fra bestyrelsens side) noget besværliggjort af at køkkenet i menighedshuset ikke var blevet færdigt efter en større ombygning men det gik – takket være miljømæssigt tvivlsomt engangsservice…
Vi har i mange år haft den tilbagevendende auktion over ”restvine” fra selskabets lager i januar. Sidste år sprang vi den over da der var lige i underkanten med vine syntes vi – i år var der til gengæld nok lidt rigelig så auktionen kom til at vare ret længe og havde i perioder måske lidt rigelig ”fart på”. Bestyrelsen vil tage emnet op og arbejde med at forbedre auktionen til næste gang.
-og nu til selve smagningen af vine fra de tre producenter Arlaud, Robert Groffier og Lignier:
Arlaud:
Domainet drives af Cyprien Arlaud og ligger i Morey-Saint-Denis. Der laves også vin fra nabo-kommunerne Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Siden 1998 har markerne været dyrket med respekt for naturen og man har derfor ikke brugt pesticider og lignende siden. Der fortages en grøn høst i august. Markerne pløjes og på de bedste parceller foregår det ved brug af hest.
I 2004 begyndte Domaine Arlaud til at dyrke markerne økologisk og i 2009 konverterede man til biodynamisk landbrug. Druerne høstes i små kasser, så de ikke knuses og sorteres to gange inden de kommer i gæringstanken. Gæring sker ved naturgær og der tilsættes ingen enzymer eller lignende. Vinene tappes uden filtration eller klaring og i henhold til månens rytmer.
Udover Domaine Arlaud-vinene har Arlaud også en "negociant"-forretning, der hedder &Arlaud: Det er ikke en negociantforretning i klassisk forstand, idet Arlaud hverken køber druer eller færdig vin. I stedet har de lejet markerne og foretager arbejdet fra A til Z, som om det var deres egne marker. Således er det også hensigten, at de lejede marker, på sigt, og certificeres som biodynamiske
Robert Groffier
Domainet ligger i Morey-Saint-Denis, men har ingen marker i kommunen. Til gengæld har man marker i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. De ejer parceller på Bonnes Mares og Clos de Beze og derudover ejer man bl.a. 1,09 hektar på Chambolle-Musignys bedste 1’er Cru Les Amoureuses. Stilmæssigt er vinene, der udgår fra kældrene rene, intense og elegante. Afhængig af årgangen afstilkes der ca. 70% af druerne (i nogle årgange afstilker man dog overhovedet ikke) og brugen af nye fade varierer mellem 30 og 70 %.
Vinen er kendetegnet ved en silkeblød, intens frugtdominans og selvom man fornemmer fadet kommer det aldrig til at dominere
Domaine Hubert Lignier
De første parceller jord i Morey Saint Denis blev købt af Jacques Lignier i 1880. Siden er ejendommen gået i arv og drives i dag af Hubert Lignier og hans søn Laurent. Familien har nu 9 hektar og fremstiller 24 forskellige vine på alle niveauer i Bourgogne. Vinmarkerne har været pløjet siden 1990 uden brug af sprøjtemidler og pesticider. Forarbejdningen er traditionel med 100% afstilkning og lagring på fade (20-30% ny eg) 20-24 måneder, før vinene tappes uden klaring og filtrering.
Man ejer hovedsageligt jord i Morey Saint Denis, men også i Gevrey Chambertin, Chambolle, Nuits Saint Georges og Pommard, foruden der købes druer til nogle af vinene. Den helt naturlige tilgang man har til vinproduktion hos Lignier giver vine med kraft og kompleksitet, men også en meget stor grad af elegance. Dette er meget traditionel Bourgogne, der har et stort udviklingspotentiale.
Vinene ; Deres ærbødige referant var temmelig forkølet men fik god hjælp af de kompetente folk jeg delte bord med
1.sæt
Domaine Arlaud – Bourgogne Roncevie 2014
Farven mellemdyb rød. Næsen med masser af røde bær – smagen noget præget af lidt bitre taniner. Rimelig længde
Domaine Robert Groffier – Bourgogne Pinot Noir 2015
Farven var lidt dybere end den forrige vin og klart mere lukket i næsen. Her var der en fin frugt og en absolut rimelig længde i smagen i forhold til appellationen
2.sæt
Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 2013
Moderat dyb rød uden tegn på begyndende modenhed. Næsen viste tegn på udvikling med lidt skovbund / stald. Længden fin – her var klart mere at hente end i domainets basisvin. 1-3 år yderligere vil være en fordel
Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny VV 2014
Farven ganske lys – ikke udvikling. Noget lukket initialt men den åbner lige så stille og giver en fin næse med pinot / en vis sødme. Smagen er ikke helt velafabalnceret på nuværende tidspunkt – vi vil give den 3-5 år yderligere på flaske
Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 1er cru Les Noirots 2014
Farven lidt lysere end Arlauds village vin (der også var fra 2013). Fadpræget næse til en start. Efter 20 minutter var der en smule udvikling i næsen ; det er klart et skridt op i forhold til village vinen
Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny 1er cru Les Chabiots 2013
Mellemdyb farve. En næse med klassisk kærnemælk/fad aktuelt. Smagen er slet ikke udviklet på nuværende tidspunkt men vi var ved bordet helt enige om at 7-10 års lagring vil blive rigt belønnet
4 sæt
Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 1er cru Les Sentiers 2014
Farven var ungdommelig mellemdyb violet. Næsenmed dén virkelig fin frugt præget af røde bær – den havde tydeligvis ikke fået nær så meget nyt fad som Arlaud havde givet «Les Noirots», Vi fandt en ret tilgængelig vin da vi smagte på den – 5-8 år
Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny 1er cru Les Baudets 2013
Farven var teglrød – næsen fadpræget med vanille og kokos. Mange modne tanniner – kan uden problemer holde 8-10 år
5.sæt
Domaine Arlaud – Bonnes Mares Grand Cru 2013
Farven var mellemdyb af intensitet – rød uden modne toner. Næsen er rimelig udviklet med masser af røde bær. Smagen var fantastisk - vi talte ved bordet om hvorvidt det var bekymrende at vinen var udviklet i næsen på nuværende tidspunkt men vi var helt enige om at der ikke var nogen problemer med at gemme denne vin om 10 år
Domaine Robert Groffier – Bonnes Mares Grand Cru 2014
Aftenens sidste vin viste en del flaskevariation mellem bordene
En dyb lille farve i glasset var fælles men næsen svingende flaskerne imellem mellem at være meget «intetsigende» og «træt» uden at være prop til en frisk – beskeden – frugt karakter. Smagen i vores triste flaske var også meget reduktiv hvilket jo ikke er et problem på længere sigt mens de mere friske flasker viste en fremragende frugt i en stor vin fra en stor mark
Referat: Torben Sørensen
Referat af Taupenot-Merme og Olivier Leflaive smagning d. 23/11-2018
I samarbejde med Le Papillon Vinimport havde Bourgogneselskabet budt til smagning af 7 røde vine fra Domaine Taupenot-Merme og 3 hvide vine fra Olivier Leflaive. 48 medlemmer havde tilmeldt sig denne smagning.
Domaine Taupenot-Merme i Morey-Saint-Denis har siden starten af årtusindet undergået en imponerende forvandling. Kvalitetsmæssigt har vinene været støt stigende, siden søskendeparret Virginie og Romain overtog den 13 hektar store familieejendommen i 1998, efter deres far Jean. Jean var gift med Denise Merme søster til Madame Perrot-Minot, og det er således i dag deres to børn der driver domainet. Familiestamtræet over vinavlere kan spores tilbage helt til 1760.
Siden overtagelse af Domaine Taupenot-Merme har søskendeparret kæmpet indædt for at bringe ejendommen tilbage til fordums storhed.
Jordbesiddelserne tæller en lang række af Côtes de Nuits mest eftertragtede og navnkundige marker. Blandt andet ejer Domaine Taupenot-Mermes 0,04 af den i alt 8,84 hektar store Clos des Lambrays appellation, og umuliggør dermed at Domaine de Lambrays kan sætte ”Monopole” på deres etiketter. Vinen er i sagens natur lige så sjælden, som den er kostbar, og sælges typisk udelukkende i forsalg. Der laves også vin fra Corton, Saint-Romain og Auxey-Duresses i Côtes de Beaune.
Vinene dyrkes økologisk, men er ikke certificerede. Alle høstede druer sorteres grundigt og afstilkes inden presning. Vinene kold macererer i syv til ni dage ved ca. 10 grader, efterfulgt af et par dage ved 29 grader. Herefter lagrer vinene uden omstikning i 12 til 14 måneder på fade fra nøje udvalgte bødkere. Typisk anvender søskendeparret 30% nye egefade til village vinene, 40% til 1. Cru’erne og 50% til Grand Cru’erne. Vinene aftappes uden klaring eller filtrering.
Olivier Leflaive Frères blev startet i 1984 da Olivier ønskede at anvende den ekspertise han havde tilegnet sig på familievingården Domaine Leflaive for at sætte sit eget præg på røde og hvide Bourgogne vine. Olivier opnåede stor erfaring ved at arbejde med sin legendariske onkel Vincent Leflaive med hvem han co-ledede Domaine Lefalive fra 1982-1990.
Selvom Olivier i dag er semi-pensioneret kan styrken af Olivier Leflaive brandet i høj grad tilskrives det samarbejde han har og har haft med sin nevø Jean Soubeyrand og Oliviers bror Patrick, der er direktør for virksomheden. De ejer i dag 17 hektar vinmarker i bl.a. Puligny-Montrachet, Meursault og Chassagne-Montrachet, men køber også druer i de mest søgte appellationer. Derudover har virksomheden gang i små projekter i Chablis og for nyligt Champagne. I alt vinificerer og lagrer huset i dag det der svarer til 120 hektar vinmarker. Målet er at producere druer af topkvalitet ud fra filosofien ”lutte raisonée”, men også supportere deres partner vinavlere i deres tilgang til organisk og biodynamisk vinproduktion.
Olivier Leflaives vine laves af Franck Grux, der har været chef vinmager siden 1988. Der produceres røde, men især de hvide Bourgogner er kendetegnet for hans kvalitet.
Smagningen
Vi lagde ud med Domaine Taupenot-Merme, kommunevinen Chambolle-Musigny i årgang 2011, 2012 og 2013. Domainet ejer 0,86 ha i denne appellation, der kommer fra Les Bussières og La Taupe.
Chambolle Musigny 2011 havde en rød farve uden tegn på alder. Næsen var fin og pikant af modne røde krydrede bær. Smagen var saftig med en god struktur og mineralitet, der mundede ud i en beskeden længde. En typisk Chambolle vin og fin start.
Årgang 2012 versionen fremstod dybrød i glasset. Bouqueten var frugtig, dyb og krydret med toner fra røde bær og blommer. Smagen var mere robust og lidt varmere i udtrykket end 11’eren, men igen med en mineralitet, der er velkendt fra Chambolle og en pæn længde. Kan med fordel gemmes nogle år.
Årgang 2013 havde ligeledes en dybrød farve. Næsen gav initialt kun modstræbende lidt fra sig. Men efter lidt tid og slyngen med glasset fremkom en pikant og sødlig pinot tone fra primært røde bær. Smagen var karakterfuld og pakket med frugt i god struktur og balance. Vinen blev længere i munden end de 2 forrige, og der er bestemt potentiale til mere i løbet af nogle år.
Aftenens program bestod dernæst af Morey-Saint-Denis 1.cru La Riotte, der ligger midt i appellationen. Her har Taupenot-Merme 0,57 ha. Vi skulle smage årgang 2011 og 2013.
La Riotte 2011 var dybrød i farven og næsen komplementerede med også at være dyb og moden med indslag fra blomme og krydderier. Meget flot frugtig smag, igen med god struktur, fine tanniner og en velafbalanceret finale. En rigtig vellykket 2011’er.
Årgang 2013 var dybrød i glasset. Næsen var mere beskeden i udtrykket, men dog med en god bærtone. I modsætning hertil var smagen kraftig med en god saftighed og kompleksitet med flere lag. Længden var god og det bør være en vin, der har mere at byde på om 3-4 år.
De røde vine skulle rundes af med to Grand Cru vine fra årgang 2011. Nemlig Mazoyères-Chambertin og Charmes-Chambertin. Før årgang 2000 blendede Taupenot-Merme de to cuvéer for at lave en enkelt Charmes-Chambertin, men Romain fandt at de havde tilstrækkelig karakter og forskellighed til at stå alene.
Mazoyères-Chambertin havde en flot dybrød farve. Duften var moden og udtryksfuld med indslag fra vilde mørke bær, blommer og skovbund. Smagen var koncentreret men også udsøgt og elegant med en fremragende balance mellem frugt og tanniner. Længden var absolut en Grand Cru værdig og vinen vil fortsat udvikle sig. Aftenens røde vin.
Charmes-Chambertin fremstod næsten lukket, men der kunne spores diskrete tone fra mørke bær. Smagen var ikke hvad man kan forvente af en Grand Cru vin. Den var ikke rig i frugten og med intensitet, og man savnede flere lag og bedre balance. Desværre var det nogenlunde samme historie med 3 ud af de 4 flasker. Kun med den sidste flaske oplevede de heldige en vin, der var fuldt på omgangshøjde med Mazoyères-Chambertin. Det stiller unægtelig spørgsmål tegn ved, hvordan flaskerne har været opbevaret siden de forlod domainet.
Sidste akt bestod af 3 hvide vine. En lieu dit og en 1.cru fra Puligny-Montrachet og en 1.cru fra Chassagne-Montrachet.
Puligny-Montrachet Les Enseignères årgang 2015. Lieu dit Les Enseignères er godt placeret lige under de to Grand Cru Batard- og Bienvenues Batard-Montrachet. Vinstokkene er gns. 45 år og vinen har lagret 17 måneder, heraf 5 måneder i ståltank. 25% ny eg.
Farven var lys og gylden. Bouqueten havde citrus og æble toner og en del fadpræg. Smagen var voluminøs og rig, tætpakket med frugt og der var et godt syrebid. Vinen havde en fin længde og var velafbalanceret. Absolut et godt glas.
Puligny-Montrachet 1.cru Champ-Gain årgang 2013. Vinstokkene er gns. 35 år fra 6 separate parceller og vinen har lagret 15 måneder, heraf 4 måneder i ståltank. 25% ny eg.
Farven var let lys og gylden. Næsen var fin og rank med toner fra fersken og citrus. Smagen var rig og mere kompleks med fin volumen og mellemsmag, der mundede ud i en lemonagtig finish med god længde. Igen en rigtig god vin, og for mig den bedste af de hvide vine denne aften.
Chassagne-Montrachet 1.cru Clos Saint Marc årgang 2013. Clos Saint Marc er en del af 1.cru marken Les Vergers. Vinstokkene er gns. 25 år og vinen har lagret 16 måneder, heraf 4 måneder i ståltank. 25% ny eg.
Farven var lys og gylden. Næsen en smule reduktiv med frugt toner og lidt fedme. Smagen var voluminøs og lidt basset som man kender fra Chassagne, en finish med lemon frugt og det hele understøttet af en god syre. En god vin men ej så detaljeret og elegant som den forrige.
Referent: Jan Anhalzer
Smagning af vine fra Domaine Desaunay-Bissey den 26. oktober 2018.
Aftenens tema var vine fra et domaine, som man sjældent hører fra i litteraturen eller pressen. Bruno Desaunay er ikke en producent, der lefler for journalister, og han bliver sjældent interviewet. Han foretrækker at vinene taler for sig selv overfor forbrugerne. En indstilling, men møder sjældent i Bourgogne i dag. Han er ikke aggressiv i prissætningen af vinene og giver normalt god ”value for the money”. Jan Anhalzer fra bestyrelsen har fundet det mindre domaine Desaunay-Bissey i Flagey-Echezeaux hvis vine vi skulle smage.
Bruno Desaunay, har sammen med sin svigerfar, Daniel Bissey, har flere parceller med meget gamle vinstokke i Vosne (omkring 80 år), Echezeaux (omkring 110 år) Grands-Echezeaux (70 år), Chambolle (90 år), og Nuits St. Georges (60 år). Siden 2007 har Bruno hverken anvendt herbicider eller pesticider sine marker. Druerne bliver høstet med håndkraft. Hans filosofi er, at vinene skal give godt udtryk for deres terroir.
Fermentationen startes med en kort forgæring. Den egentlige gæring baseres på den naturlige gær, og ikke for meget ekstraktion. Han anvender omkring 1/3 nye fade til sin vin med undtagelse af grands cruerne. Vinene ligger på fad i 18 måneder. Vinene bliver hverken klarede eller filtrede, men overføres til tank forud for, at de kommer på flaske. På den måde fjernes bundfaldet naturligt, inden vinen kommer på flaske.
Domainet besidder ca. 6 ha. vinmarker, hvoraf kun en beskeden brøkdel er placeret uden for Vosne-Romanée-appellationen. Hovedparten af vinene blev i mange år solgt til negotianter såsom Dominique Laurent, men nu bliver vinen solgt under eget navn
Vinene vi skulle smage kom alle fra Vosne-Romanée-appellationen, bortset fra den første vin. Alle vinene var købt på domainet. Domainet har ikke en officiel importør i Danmark.
Aftens første vin var Chambolle-Musigny fra Comme d’Orveaux-marken, der er placeret klods op ad Echezeaux-marken. Den blev smagt sammen med domainets kommunale vin fra Vosne-Romanée. Begge vine var i årgang 2015. Chambollen havde en pæn rubinrød farve. Næsen havde en god frugt, med overvægt af mørke bær, der blev suppleret af lidt vanilje og røg. I munden forekom vinen silkeblød med masser af sødlig frugt. Eftersmagen var lang og behagelig, når man tager kommuneniveauet i betragtning. Vosne-Romanée’en var en anelse mørkere. Igen var der god frugt i næsen med lidt noter fra fadet. Smagen var en smule mere tør, men stadig med megen frugt. Der kunne fornemmes vanilje og røg fra fadet. Eftersmagen var udtørrende i finalen.
Det næste sæt bestod af vin fra Vosne-Romanée 1. cru Le Rouges i årgangene 2012 og 2015. Marken ligger i Flagey-Echezeaux-kommunen ovenover Echezeaux-marken. Desaunay-Bissey har ca. 0,7 ha af denne mark. De nyeste stokke i denne parcel er plantet i 1957. Den første vin havde en rubinrød farve med en anelse brunt i kanten. Den forekom noget lukket i næsen, der kunne fornemmes noget krydret med et skud mørkerøde bær. Smagen var frugtdrevet med specielt de mørkerøde bær, som var så karakteristisk i næsen. Tanninerne i vinen forekom i god balance med frugten, med en eftersmag, som dog tørrede ud i finalen. 2015’eren havde den samme farve som makkeren. Snusen var noget mere åben med tydelige mørke bær såsom brombær. Der kunne også fornemmes lakrids i næsen. Indledningsvis fornemmedes en rigtig god frugt, der pakkede syren rigtigt godt ind. Der var en del mere sødme i denne vin. Eftersmagen var balanceret og lang.
Næste sæt kom også fra Vosne-Romanée, idet vi skulle smage vin fra 1. cru marken Les Beaux-Monts 2013 og 2014. De to vine havde næsten den samme farve og var en lille smule mørkere end vinene i det forrige sæt. I den første af vinene var der masser af mørke kirsebær i duften tilsat nogen vanilje fra fadet, ja, der var tale om en åben vin. I munden forekom vinen en anelse spids på grund af frugtsyren, syren blev dog rundet godt af med et ordentligt lag frugt. Der var ikke så meget tannin i vinen, men alligevel en relativ balanceret vin, hvor frugten stod god i den lange eftersmag. Den næste vin havde en god duft, hvor der ud over frugten var noter af hvide blomster kombineret med krudt og vanilje. Der kunne også fornemmes en vis mængde mørk chokolade, hvilket efterlod indtrykket af en relativ kompleks snus. Igen var der masser af kirsebær og brombær i smagen med en lækker sødme. Syren var mere harmonisk, det var en vin i god balance. Eftersmagen var lang, og meget lang med en harmonisk balance.
Så var det tid til finalesættene. Der skulle smages grand cru fra dels Echezeaux og Grands Echezeaux. Først blev Echezeaux båret ind i årgangene 2014 og 2015. Domainet ejer 3 parceller i marken bl.a. undermarkerne Les Camp Traversirs og i Les Quartiers de Nuit i hver sin ende af appellationen. Stokkene er plantet i hhv. 1902 og i perioden 1940-1945. Så der er her virkeligt tale om Vielles Vigne. Farven i 2014’eren var igen en smule mørkere end i vinene i det forrige sæt. Næsen var meget elegant med masser af mørke bær i form af eksempelvis brombær og kirsebær. Virkelig en meditationsduft, men kunne dvæle over i en lang periode. Smagen var igen meget elegant. Igen var frugterne dominerende og dækkede godt over syren i vinen. Det tydeligt, at vi var gået et skridt op på rangstigen, men den var måske ikke helt på niveau med, hvad man ellers finder i vin fra denne appellation. Makkeren var en smule mere koncentreret i farven. Den var mere lukket i næsen end 14’eren dog med toner af frugt og noter fra fadet. Smagen var typisk 2015 med megen frugtsødme som man ofte finder i de mere varme årgange. Der var en behagelig koncentration i smagen. Eftersmagen var lang og behagelig. Vinen udviklede sig fint i glasset, så iltning vil nok have været på sin plads, inden vinen kom i glasset.
Finalen denne aften var en Grands Echezeaux fra 2014. Desaunay-Bissey stokke på denne mark er fra 1924! På papiret er dette en bedre mark end selve Echezeaux-marken. I dette tilfælde skulle det vise sig, at teorien også holdt stik. Vinen havde en ret mørt rubinrød farve, der for nærværende holdt helt ud til kanten. Duften var igen til den elegante side, med elementer af tjære, tobak, mørke bær og sødme. Smagsindtrykket var meget koncentrerede med masser af frugt, der var godt i balance med syren. Eftersmagen holdt meget længe i munden og var i god balance. En stor vin, der helt klart var på grand cru-niveau.
Konklusionen på denne aften var, at det er muligt at finde gode producenter uden for de velkendte. At priserne på vinene i dette tilfælde var moderate i forhold til kvaliteten, er jo et positivt træk. Den megen fokus på Bourgogne har medført, at der er længere mellem disse producenter, men det kan stadigvæk betale sig at have åbne øjne for alternative domainer. Det må siges at have lykkedes bestyrelsesmedlemmet.
Referat: Søren Thorhauge
Referat fra smagning den 28. september 2018 af vine i årgang 2014 og 2015 fra Domaine Pierre Amiot
Efterårets første smagning havde samlet 60 forventningsfulde medlemmer til en smagning af vine fra domænet Pierre Amiot, som ligger i Morey-Saint-Denis. Vi smagte 12 vine og således hver vin blev smagt i såvel årgang 2014 som 2015 – begge fremragende årgange.
Domænet er på ca. 8 ha (40 parceller), hvoraf ca. 85 % er beliggende i Morey-Saint-Denise og de resterende 15 % i Gevrey-Chambertin.
Domænet drives i dag af brødrene Jean-Louis og Didier.
De afstilker 70-100 % afhængig af årgangen, foretager kold maceration i 5-7 dage med punch downs og gæringen sker i 10 dage.
Vinene ligger på fad 15-18 måneder og der bruges 30 % nyt fad til 1. cruerne og 50 % nyt fad til Grand Cruserne.
De siger selv, at de gerne vil være kendt for vine med både power og finesse.
Aftenens 1. sæt var fra 1. cru marken Les Millandes i Morey-Saint-Denis.
2014 var frisk og frugtig i duften og havde en flot brilliant farve. I munden var den frisk med et fint syrebid. 2015 var lidt lukket i duften og farven var anelse mørkere en i 2014 vinen. Også denne vin var frugtig men var mere ekstraheret og havde mere fylde end 2014.
Publikum foretrak generelt årgang 2015 og var enige om, at det var en flot start på smagningen.
Aftenens 2. sæt var fra 1. cru marken, Les Ruchots i Morey-Saint-Denise. Marken ligger lige under Grand Crusmarken Clos de Tart.
2014 var meget charmerende og elegant og med en mundvædende syre og masser af kirsebær. 2015 var også i dette sæt mere lukket end 2014. Ligesom 2015 havde en god fylde med en større stoflighed og elegance end 2014.
Publikum var begejstret for både 2014 og 2015.
Aftenens 3. sæt var fra 1 cru marken Les Blanchards i Morey –Saint-Denise. Marken ligger ca. midt i kommunen og domænet ejer ca. 0,15 ha (svarende til en produktion på ca. 900 flasker).
Årgangene i dette sæt var meget lig hinanden. For begge vine gjaldt det, at de var frugtige og friske i duften. De havde super god fylde og struktur og var fantastisk elegante og balancerede. Et super dejligt sæt.
I disse 3 første sæt kostede årgang 2014 alle 310 kr. og årgang 2015 325 kr.
Ved det 4. sæt skiftede vi kommune – til Gevrey-Chambertin, hvorfra vi smagte vin fra 1. cru marken Les Combottes.
2014 var en anelse lysere i farven end 2015. 2014 havde en charmerende duft og var bare et rigtig godt glas vin. 2015 var lidt lukket men med en super koncentration. Men var også mere ”rustik” end 2014. Årgang 2014 kostede 408 kr. og årgang 2015 423 kr.
Ved det 5. sæt skiftede vi niveau, idet vi nu smagte Grand Cru vinen Clos de la Roche.
2014 var både fløjlsblød og havde en pæn syre. En vin i rigtig god balance og med en dejlig smag. 2015 var lidt lukket men med megen fylde og koncentration – og en noget længere eftermag end 2014. En vin med et godt potentiale. Årgang 2014 kostede 605 kr. og årgang 2015 650 kr.
I 6. sæt blev vi på Grand Crus niveau men skiftede kommune, idet vi smagte vin fra Charmes-Chambertin i Gevrey- Chambertin.
Det samme billede af årgangene viste sig også her – med en lidt mere lukket 2015. 2015 var i øvrigt balanceret og elegant med en fantastik smag. Men også med ”kant”. Årgang 2014 kostede 650 kr. og årgang 2015 688 kr.
Smagningen demonstrerede generelt frugtige og elegante vine – nøjagtig som det også er domænets mission.
Smagningen demonstrerede også på fineste vis forskellen mellem årgangene 2014 og 2015. Årgang 2014 som var frugtige, charmerende, ukomplicerede men også med struktur og kant. Og årgang 2015 som alle var en anelse lukkede, men alligevel demonstrerede fylde, kompleksitet, stoflighed, balance og elegance.
For alle vine gjaldt – og ikke mindst for Grand Cru´erne – at de ville have godt af nogle år i kælderen.
Vinene var af bestyrelsen købt på domænet.
Referent: Rie Thoustrup Sørensen
Referat fra smagning den 4. maj 2018 af 10 Puligny-Montrachet-vine
Dagens program var tre kommunevine, seks Premier Cru’er og som afslutning en Grand Cru.
Vi lagde ud med 2 kommunevine:
Puligny-Montrachet les Enseignères 2015 fra Domaine Henri Prudhon. En lille producent med en årlig produktion på ca. 90.000 flasker. Huset ligger i den til tider lidt oversete appellation Saint Aubin, men har også besiddelser i Puligny og Chassagne-Montrachet.
En god start, en vin med noget brøddej i bouqeten og nogen fadpræg, har den fået batonnage?. En dejlig citrusagtig syre og flot tør finale. Der var lidt forskellige meninger om vinen: Nogle fandt, at det var en rigtig god terrassevin, mens andre mente, at frugten var for udpræget til denne brug. Men absolut en god vin. Pris 252,00 kr.
Anden vin i sættet var en Puligny-Montrachet 2015 fra Domaine Etienne Sauzet, som er en af verdens bedste producenter af hvide vine og kendt for at producere nogle af de bedste Grands Crus i Puligny-Montrachet. Domænet er etableret i 1920, og i dag er det fjerde generation, der driver domænet. En meget elegant og frisk vin med æble, pære og citrus i næsen. Med flot dybde og længde i fin balance. En vin med mere karakter og kant, og med flot syre og balance, som vil opleves endnu bedre med mad til. En superflot kommunevin. Pris 396,00 kr.
Andet sæt bestod af to vine fra Chateau de Puligny-Montrachet, der efter burgundiske forhold er et forholdsvis stort domæne på næsten 20 hektar. Siden 2001 har Etienne de Montille varetaget den daglige ledelse. Han har resolut lagt dyrkningen over mod det økologiske med kurs mod biodynamikken. Samtidig har han sænket udbyttet og fremstiller i dag vine med en klar mineralsk struktur som det bærende element, og med et tydeligt og smukt defineret terroir. Første vin var deres kommune Puligny-Montrachet 2014, hvoraf ¾ kommer fra Premier Cru-marken Chalumeaux. Frisk i næsen med noget flint og eksotisk frugt som mango, fersken o.l. En rigtig god frugt i munden og en super balance. En særdeles flot vin, der tydeligt bærer præg af den store andel af Premier Cru. Pris 363,00 kr.
Næste vin var deres Puligny-Montrachet La Garenne Premier Cru 2014. En vin med lidt lemon, pære og egetræ og en dejlig bouquet. Men det var lidt, som om den strittede i alle retninger i munden og virkede meget syrerig, og den skal helt sikkert have lidt tid, inden den finder sig selv igen. En vin, hvor smagen ikke lever op til det, som bouqueten lover; men den skal nok blive flot om nogle år. Pris 530,00 kr.
Tredje sæt var en Puligny-Montrachet La Garenne Premier Cru 2015 fra Domaine Henri Prudhon. En god frugt med lidt melon, en lille smule ”basset” frugt. God fylde, dejlig syre og flot længde. En dejlig vin, der er væsentligt bedre end hans kommunevin. Nogle mente, at den næsten havde oversøisk frugt. Pris 322,00 kr.
Næste vin i sættet var Puligny-Montrachet Les Referts Premier Cru 2015 fra Domaine Jean Philippe Fichet, hvor Jean-Philippe Fichet er 3. generations vinbonde og grundlagde sit domæne i 1981 som kun 20-årig. Jean-Philippe ejer vinmarker i både Meursault, Puligny-Montrachet, Monthelie og Auxey-Duresses. Hovedparten af de producerede vine er hvide; men han producerer også mindre mængder af rød Bourgogne, Auxey-Duresses og Monthelie 1. Cru. Arbejdet i vinmarkerne foregår efter økologiske og bæredygtige principper (lutte raisonnée).
Puligny-Montrachet-vinstokkene på 1. Cru Les Referts-marken er over 50 år gamle (plantet i 1963).
Et diskret strejf af egetræ med bl.a. lemon og æbler og en stor kompleksitet. En rig og lækker vin med nogen fedme og stor længde. Et herligt glas. Enkelte var lidt bekymrede for, om fadet var ristet for meget, og om egetræet ville holde hele vejen; men de fleste var enige om, at det var en fantastisk vin. Pris 598,00 kr.
Fjerde sæt var to vine fra Domaine Etienne Sauzet. Første Puligny-Montrachet les Folatières Premier Cru 2015. En rig, elegant og imødekommende bouquet, som også går igen i smagen: en kompleks vin med stor dybde. Langt de fleste var rigtig glade for vinen, som allerede smagte godt nu; men også havde potentiale til yderligere udvikling. Pris 806,00 kr.
Næste vin var Puligny-Montrachet Champ-Canet Premier Cru 2015. Noget lukket i bouqueten; men det, der er, virker rigtig godt. En vin der absolut skal gemmes nogle år, før den viser sit fulde potentiale. En vin, der virkelig voksede i glasset – skal nok blive fantastisk.
I aftenens sidste sæt var den første vin også fra Domaine Etienne Sauzet nemlig; Puligny-Montrachet Combettes Premier Cru 2015, som var lidt reserveret i næsen, men virkelig en vin med stor fylde og intensitet. Næsten helt meditativ og med en stor kompleksitet med rigtig mange lag. En superflot vin fra en superproducent. Pris 1.068,00 kr.
Sidste vin var Chevalier-Montrachet Grand Cru 2014 fra Chateau de Puligny-Montrachet og hvilken afslutning! Med noter af citrus, flint og krydderier. Stor fylde, megen frugt og en stor, stor længde. Absolut et ”barnemord”, som skal have mindst 5 år til. Nogle mente ikke, at den helt holdt niveauet, når man sammenligner med de forrige vine; men ingen tvivl om, at det er en vin, der er tætpakket og at den skal gemmes. Andre var meget taknemlige for, at de fik mulighed for at smage denne vin. Pris 2.164,00 kr.
En rigtig flot og meget interessant smagning, der blev afsluttet med klapsalver!
Referent: Jan Tjørnelund
Referat af smagning d. 13. april 2018 af røde vine fra årgang 2015
Jan Anhalzer bød velkommen til de 47 fremmødte medlemmer (ét medlem måtte desværre melde afbud på grund af sygdom – desværre så sent at vi ikke kunne kalde nogen ind fra ventelisten)
Årgang 2015 er en årgang som alle bønderne i Bourgogne har gået og sukket efter i flere år. Høj kvalitet og et godt høstudbytte.
Efter de forudgående årgange med ret lave mængder af vin er det godt for alle at få mere normale mængder på markedet. Desværre er alle kunderne så sultne (tørstige :-) ) efter vin at priserne er steget til nye, og for flere af de store vine, helt ubegribelige priser. Stadigvæk er der små producenter som ikke er ”opdaget” endnu og hvor priserne holder sig mere i ro. Der gælder også fortsat den gyldne regel om at man i en stor årgang med fordel kan købe de mere beskedne appellationer og få meget kvalitet for pengene…
Året 2015 startede ud med en meget våd, regnfuld vinter. Blomstringen kom i maj og herefter var der nærmest tørke hele sommeren. Til sidst var der bekymring for om det mon ville blive en ny årgang 2003 med ”marmelade-vine”. Heldigvis blev det hele reddet af regn i starten af august og det endte lykkeligt med en tidlig høst af modne og sunde druer i starten af september
Domaine Duroché – Gevrey-Chambertin Les Jeunes Roi
Dette domaine har betydelige parceller i Gevrey-Chambertin. De ejere dele af tre village vine over fire 1. cru til hele fire grand cru vine. Pierre Duroché har stået for vinen siden 2009 og extraherer mindre end hans fader gjorde.
Denne village kommer fra Brochon-siden af kommunen. Stokkene er over 60 år gamle. Vi fandt
en vin med mellemdyb violet farve, næsen var overraskende åben med massiv frugt, røde bær og sødme. Smagen var igen præget af stor frugtsødme. Absolut behageligt og med fylde men måske lige lidt for meget en frugtbamse for flere af deltagernes smag. 3-4 år vil integrere det hele lidt bedre
Domaine Robert Chevillon – Nuits-Saint-Georges Vieilles Vignes
Domainet drives af femte generation. Siden fader, Robert Chevillon, trak sig tilbage i 2003 har sønnerne Bertrand og Denis stået for vinen; de har en fornem portefølje af vine der for flere af dem må betegnes som referancevine for den respektive appelation. Familien besidder i Nuits St. George parceller i hele 8 forskellige 1. cru marker
Der er en meget traditionel vinifikation med højst en tredjedel nye fade. Som for alle gode domainer er det vigtigste arbejde det, der foregår ude i vinmarkerne
Kommunevinen kommer fra 50+ årige stokke. Farven var antydningen lysere end forrige vin. Næsen meget mere lukket – i starten kun toner af kærnemælk fra fadene. Smagen viste at dette var en større vin; rigeligt med moden tannin i balance med frugten. Skal gemmes 5-8 år og kan utvivlsomt ligge længere
Domaine Camus-Bruchon – Savigny-Lès-Beaune 1er cru Les Lavières
Her er en debutant i Bourgogneselskabet. Det er første gang vi smager vin fra dette domaine der har absolut hovedparten af sine marker i Savigny-Lés-Beaune. Vinen laves af tredje generation på domainet – aktuelle vin på smagning er fra +60 årige stokke og lagret på 30% ny eg.
Farven er en tak mørkere end de første to vine – her er igen (som i den første vin) røde bær i næsen umiddelbart. Vinen har god balance og til prisen (aftenens billigste – anskaffet lokalt for godt kr. 200) et godt køb som fortjener 6-8 års lagring
Domaine Pierre Labet – Beaune 1er cru Coucherias
Familien Labet kommer fra Beaune hvor deres familie kan spores 500 år tilbage. De har haft en betydelig finger med i byggeriet af Chateau de la Tour i Clos Vougeot. Den er rent faktisk også dybt involveret produktionen af Clos Vouget fra Chateau de Clos de Vougeot. De har flere village parceller og én 1. cru som var den vi smagte. Parcellen er beliggende på et stejlt område af marken – over Teurons og Aux Cras markerne. Stokkene er 50 år gamle og der er anvendt 35% ny eg. Vinen var dyb af farve. Næsen umiddelbar ret lukke med apotek / jod - efter lidt tid i glasset kom der noter af røde bær – jeg fandt jordbær. Vinen var meget koncentreret og virkelig behagelig i balance med moden tanin. Skal ligge mindst 8 år før den rigtigt viser sit potentiale
Domaine d’Eugénie – Vosne-Romanée Village
Domaine d´Eugenie er bygget ”ovenpå” det tidligere domaine Rene Engel som blev opkøbt af Francois
Pinault fra Ch. Latour fra …. Bordeaux
Markerne er beliggende i Vosne-Romanée og omfatter 6.5 hektar med village som den vi smager. Her er 2/3 af vinen dog nedklassificieret 1. cru Aux Brulees. Der anvendes plovning med hest - som man vel kun kan håbe også bidrager til smagen. Der foretages også grøn høst for at reducere udbytte og få det bedste frem i de klaser der lades tilbage. 40% nye fade, i gennemsnit 40 år gamle stokke.
Vi fandt en mellemdyb vin der var lukket helt ned i næsen – nærmest reduktiv på nuværende tidspunkt. Smagen viste hvad der ville komme frem om 8-10 år. Her var det en perfekt balance mellem sødmefyldt frugt og ret store mængder helt modne taniner
Domaine Lécheneaut – Chambolle-Musigny 1er cru
De to brødre på domainet – Vincent og Phillipe er kendt for deres dygtighed og omhu i pasningen af deres marker. De fik ved markarbejdet sørget for at de marker der erfaringsmæssigt groede de varmeste steder blev plukket først så de ikke mistede syren.
Domainet ligger i Nuits St. George men de har vin fordelt på 18 forskellige parceller.
Deres 1.cru besiddelser i Chambolle-Musigny (Les Plantes og Les Borniques – den sidste klods op d Musigny-marken) blandes sammen i forholdet 1 til 3. Det samledes areal er kun 0.17 hektar og vinens alder er i snit 70 år. Der anvendes i snit 1/3 nye fade.
Farven var dyb – næsen var fadpræget med kærnemælk og toasting. Smagen var igen præget af årgangens meget modne frugter med klart tilstrækkelig tanin til at balancere det ud. Der var noget snak ved bordene om det nu også var en typisk Chambolle-Musigny vin?
Maison Lucien Le Moine – Morey-Saint-Denis 1er cru Genavrières
Aftenens eneste negotient vin. Huset er ofte omtalt som en luksus negotient der opkøber det bedste materiale fra deres faste samarbejdspartnere. De har ry for at overvåge hele processen i fremstillingen og overtager til sidst fadene til lagring i deres egen kælder. Her er køligt og de opnår ofte at den maleolaktiske gæring først kommer i gang et år efter høsten. Der bruges meget lidt svovl. Til sidst – og vinene er kendt for at kunne have en rest CO2 tilbage således at de står sig ved at blive dekanteret
Vi fandt en meget dyb farve i vinen Der var brombær og andre mørke bær i næsen – sammen med en næste parfume-agtig tone fra fadet. Smagen var meget adstringerende på dette tidspunkt. Igen modne frugter med sødme – men også noter af tjære / beg som må være fra fadet. Det vil naturligvis integrere sig hvis man venter +10 år
Domaine Robert Chevillon – Nuits-Saint-Georges 1er cru Les Pruliers
Les Pruliers marken må betegnes som beliggende i den helt ”ægte” Nuits St. George del af kommunen. Farven var mellemdyb. Næsen initialt med fad og masser af kærnemælk. Efter lidt tid i glasset kom der lakrids frem også. Vinen var i perfekt balance med virkelig meget og moden tanin der var i komplet balance med de øvrige elementer i vinen. Skal ligge 15 år før den er helt ”udfoldet”.
Domaine Marquis d’Angerville – Volnay 1er cru Champans
Her er vi til højbords i Volnay. Et domaine der har til huse i ejendommen Marquis d´Angerville hvis grundsten er lagt i 1507. Under Guillaume d´Angerville er domainet på vej mod nye kvalitetsmæssige højder. Domainet ejer 10% a det samlede 1. cru areal i Volnay – der er parceller i 8 1. cru med monopolmarken ”Clos des Ducs” som den mest eftertragtede. 1.cru ”Champans” er berømmet for sine sorte kirsebær og krydderier i næsen.
Vi fandt – sammen med sidste vin i sættet – de n dybeste mørkviolette farve i glasset. Næsen var utrolig flot; der var ganske rigtigt mørke kirsebær. Jeg kaldte dem ”syltede” men det skal ikke forstås som ”2003-marmelade” – der var blot virkelig meget mørk og moden frugt at finde. Smagen viste den fantastiske balance der er typisk for årgangen En utrolig længde var der – alle til smagningen var virkelig begejstrede for denne vin! 6-10 år i kælderen ville være passende.
Domaine du Château de la Tour – Clos de Vougeot Grand Cru
Domainet Chateau de la Tour er den største enkelt-ejer i Clos de Vougeot med 5.48 hektar. Deres store parceller ligger centralt på marken omkring slottet. Vinmager er Francois Labet – og det er dén Labet hvis egen vin vi smagte som nr. 4 i dagens smagning. Der fremstilles tre cuvéer; på smagning i dag er det den klassiske ”basis” vin fremstillet af druer fra yngre stokke. Unge og unge – det er lidt med modifikationer da gennemsnitsalderen er 70 år J
Vi fandt nok vinen med aftenens dybeste farve. Initialt helt lukket næse men ligeså stille kom der toner af mørkerøde bær frem. Smagen var – voldsom. Den var ikke helt i balance lige nu fandt vi ved vores bord. Vi var dog på ingen måde bekymrede da der var masser af frugtsødme og stor koncentration. Det, der dominerede her i starten af vinens liv var en betydelig mængde tanin. Moden var taninen og den vil bestemt integreres men her skal der ikke røres ved nogen flaske før 10-15 år…
Referant Torben Sørensen
Referat af smagning af Domaine Rodolphe Demougeot d. 23. februar 2018
Smagningen efter generalforsamlingen bestod af 8 vine, 2 hvide og 6 røde vine. Jan Tjørnelund præsenterede indledningsvist Domaine Rodolphe Demougeot, et domaine der startede i Hautes-Côtes de Beaune med sølle 3 ha (1992). I dag bor Rodolphe Demougeot i Meursault by og vinmarkerne på omtrentlig 8 ha omfatter, Hautes-Côtes, Savigny-les-Beaune, Beaune, Pommard, Meursault.
Filosofien er ”lutte raisonnée uden at gå hele bio-vejen. Der er ingen grand cru og kun få premier cru’er, men kvalitet/pris er fremragende hos dette lille domaine.
Første sæt bestod af to røde vine fra Savigny-les-Beaune, en kommunevin med angivelse af lieu-dit, Les Bourgeots og en 1cru, Les Peuillets.
Savigny-les-Beaune, Les Bourgeots
Fra en lille parcel på 0,74 ha med vinstokke fra 1950. Farven, lys rød med den intense 2015 farve. Medium intens aroma af modne bær, jordbær, hindbær og dejlig umiddelbar og ung frugt. Smagen let, delikat og frugtig og ukompliceret med masser af moden rød frugt. En vin, der kan drikkes fra nu af, og som ”pleaser” ganen med let og umiddelbar frugt. Medium lang eftersmag.
Savigny-les-Beaune, 1er cru, Les Peuillets
Fra sølle 0,19 ha med vinstokke fra 1945. Farve, en anelse mørkere med lidt flere lilla nuancer. Duften medium + intens med masser af moden rød frugt, søde krydderier, røde bær, fad, vanilje, røg, plus en note lidt urtet, alt i alt en dybere og mere koncentreret vin. Smagen mere kompleks med medium + intensitet præget af 2015 årgangens umiddelbare og modne frugt. Her dog mange flere noter af modne bær, krydderier, fad, toast, røg. Relativ lang eftersmag. Klart et niveau op i forhold til kommunevinen og en flot 1er cru.
Begge vine faldt i medlemmernes smag. En umiddelbar, saftig og drikkevenlig stil med et klart plus op til 1er cru’en.
Næste sæt bestod af to kommunevine fra Beaune, begge med angivelse af mark-navn (lieux-dits).
Beaune, Les Epenottes
Parcel på sølle 0,16 ha med vinstokke fra 1970. Relativ lys rød farve. Aroma intensitet lidt over middel med modne røde bær, krydderier, lidt urtet/vildt. Generelt en vin med lethed og elegance med en intensitet over middel præget af den meget modne og lækre frugt i årgangen. Længde medium plus.
Beaune, Les Beaux Fougets
Parcel på 0,50 ha. Lidt mere farve og purpur i kanten. Klart mere krydret og kompleks end Les Epenottes. En vin med en dejlig saftighed og udpræget moden frugt. Relativ lang eftersmag.
Medlemmerne synes at foretrække Fougets, der var en lidt mere intens og kompleks vin. Andre var dog af den opfattelse, at Les Epenottes var en dejlig og flot balanceret vin.
Næste sæt bestod af to vine fra Pommard, en kommunevin og en 1er cru.
Pommard
En vin sammensat af to lieux-dits, ”En Boeuf” og ”La Rue au Port”, i alt 1 ha, hhv. Vinstokke fra 1979 og 1948. Klar rød farve med lys kant. Noget dybere og bastant sammenlignet med Beaune-vinen. Kompleks, krydret og med masser af rød 2015’er frugt. Ganske venlig udgave af Pommard. Smagen lige så venlig og imødekommende. Saftig moden frugt med en intensitet over middel af rød frugt, krydderier og lakrids. Eftersmag over middel.
Pommard, 1er cru Les Charmots
Parcel på 0,30 ha. Plantet i 2001. Medium rød farve med lidt purpur toner. En smule reserveret i næsen, men afslører mere af det hele, rød såvel blå moden frugt, fad, toast, røg. En anelse floralt/parfumeret blander sig, fin og intens vin med lang eftersmag. Bygget til at ligge i kælderen nogle år endnu, selv om 2015 frugten prøver at gøre sig lækker allerede nu.
Generelt beskrev medlemmerne begge vine som relativt kraftfulde. Kommunevinen dog klart nemmere at gå til, hvorimod den sidste nok vil have bedre af yderligere 4-6 år i kælderen.
Sidste sæt bestod af to hvide kommunevine fra Meursault, den ene med angivelse af marknavn.
Meursault
Parcel på 0,41 ha. Et blend af lieux-dits, ”Les Chaumes” og ”Les Pellans” med vinstokke fra hhv. 1999 og 1957. Helt lys og klar gul i farven. Duft af citrus, citrus skal, kvæde, eksotisk frugt, grape og noget sødt krydret fra fadet. Hvis man forventede en lidt gammeldags udgave af Meursault med fedme og smør, så var det ikke her. Længde over middel. Rodolphe Demougeot laver stringente og moderne udgaver af Meursault, selv i denne mere modne 2015 årgang – forbavsende frisk.
Meursault, Limouzin
Parcel på 010 ha. Vinstokke fra 1971. Helt lys, klar og bleg. En anelse mere lukket i begyndelsen. Men mere intens med fornemmelse af citrus, mirabelle, hvid fersken. Smagen også medium+ intens med citrus, mirabelle, lidt pærer. Flot stringent med medium +/lang eftersmag.
Begge Meursault vine var relativt friske og stringente og kunne godt bruge lidt mere tid i kælderen, gerne 3-4 år for den sidste vin.
Alt i alt en spændende 2015 smagning, der klart viser årgangens potentiale og helt exceptionelt modne og imødekommende frugt, især i de meget venlige røde vine.
Referent/Niels Bräuner Nielsen
Smagning af vine fra Domaine de Montille den 26. januar 2018.
Bourgogneselskabet havde kaldt ind til et spændende møde med vinene fra domaine de Montille ved årets første smagning.
Domaine de Montilles historie går tilbage til omkring 1730 og, var indtil for ca. 50 år siden et mindre domaine.
Domainet ledes i dag af Etienne de Montille. Hans far, Hubert; arvede domainet i 1951 med tilhørende 2½ ha. vinmarker. Hubert udvidede domainet med 4 ha. i Pommard og Volnay.
I 1959 havde Hubert regnet sukkermængden forkert, da han skulle chaptalisere vinen, hvorfor alkoholprocenten blev noget mindre end forventet. Da der blev smagt på produktet, blev det indset, at produktets kvalitet lå over normalen, hvorfor man fremover er meget forsigtige med chaptalisering på domainet.
Etienne de Montille er oprindeligt er uddannet advokat, og har virket som både praktiserende advokat og investeringsadvokat i forskellige banker. Han vendte permanent tilbage til Bourgogne i 1989. I 2001 blev Etienne tillige direktør for Chateau de Puligny i Puligny-Montrachet, der senere blev overtaget. Som om dette ikke var nok, grundlagde Etienne tillige en negociant-virksomhed i 2003 sammen med sin søster Alix. Selve domainet er løbende blevet udvidet og i 2005 blev domaine Thomas Moillard indlemmet i domaine de Montille.
Etienne’s filosofi vedrørende vinproduktion afviger ikke meget fra hans fars. De største ændringer i produktionsmetoderne er, at produktionen blev økologisk i 1995. Ti år senere tog Etienne skridtet fuldt ud og produktionen blev biodynamisk. Domainet blev certificeret i Ecocert Bio i 2012. Etienne anser ikke dette for en ændring i den grundlæggende produktionsfilosof, men mere som nogle forandringer, der medfører bedre vin. I kælderen er Etienne kendt for at producere vine med lavt alkoholindhold samt, at han holder andelen af nye fade på 20-30% for 1. cru vinene. Andelen for grand cru-vinene er 40-50%, hvorimod han ikke anvender nye fade til de lavere rangerende vine.
Domaine de Montille har i dag ca. 17 ha. marker, hvoraf ca. 2 ha. er grand cru, 13 ha. 1. cru og resten kommune eller regional vin.
Den første vin denne aften var en ”simpel” Bourgogne Rouges fra 2014. Vinen havde en pæn rød farve. Duften forekom allerede moden med en tilgængelig frugt, men var i øvrigt uden de store dikkedarer. Smagen var frugtdrevet, men med en lidt spinkel struktur med masser af frugtsyre. Der kunne anes lakrids i eftersmagen. Den beskedne appellation taget i betragtning, var det en god vin i sin kategori. Det er en vin, som formentlig vil toppe inden for de næste 3 år. Næste vin var en Pommard med marknavn ”Les Cras”, der er placeret tæt på Meursault. Også denne vin var fra årgang 2014. Farven var identisk med farven i den første vin. I duften var mørke røde bær. Den beskedne fadanvendelse på domainet fornægtede sig ikke. Smagen var typisk for kommunen, idet det første indtryk var en noget kraftig og rustik smag, med nogen frugt. Frugtsyren var knapt så dominerende som i den første vin. Der var en god balance mellem frugten og tanninerne. Eftersmagen var behagelig, men ikke så lang, som nogle af de efterfølgende vine. Det er ikke en vin til at henlægge i en menneskealder, men for os der er kommet op i alderen kan mindre også gøre det. Eftersmagen var behagelig og længden passede fint til appellationen.
Næste sæt bestod af vin fra 1. cru-marken ”Les Perrières” i Beaune. Den første vin i årgang 2013 og den næste i årgang 2014. Marken ligger i den nordlige del af kommunen i retning mod Savigny-Les-Beaune. Det første man lagde mærket til, var at farven nu var blevet en smule mørkere, men forbavsende ens for de to vine i dette sæt. Man kunne fornemme nogen frugt i duften på 2013’eren, men den forekom stadig noget lukket. Smagen var knapt så lukket, og den var i en fornuftig balance. Der var masser af røde bær og en god syrestruktur med afrundede tanniner. Eftersmagen havde en god længde. 2014’erend havde en meget lukket duft, der skulle virkeligt arbejdes for at få frugt i næsen. Smagen forekom noget speciel og måske lidt atypisk for domainet, idet alkoholen fyldte meget i munden. At det trods alt var en klassevin kunne fornemmes på eftersmagen, hvor der var betydelig mere behag og harmoni. Begge vine vil nok kunne henlægges i omkring 10 år, hvis man har tålmodigheden.
De to næste vine var fra Beaune Greves, der også er en 1. cru. Marken har et rigtigt godt ry, og anses normalt for at være en af de bedste i Beaune. Sættet bestod igen af en 2013’er og en 2014’er. Begge vine var en anelse lysere end vinene fra det forudgående sæt. 2013’var meget mere åben end vinene fra det forrige sæt og det var ikke svært at finde et antal forskellige mørke røde bær i duften. Alle disse bær gik igen i smagen, der var lang og meget frugtig. Der var en god balance i vinen, omend der var lidt grønne tanniner og frugtsyre. Dette var indtil videre den mest tilgængelige vin. Potentialet for vinen vil ligge omkring de 10 år. 2014’eren var en noget mere lukket sag, men ikke helt så lukket som den Les Perrières fra samme år. Igen var det vanskeligt at fornemme fadet, men det er jo en af de karakteristiske forhold omkring vinene fra Domaine de Montille. Smagen var straks mere åben. Den var godt koncentreret med masser af mørke kirsebær og en vis mineralitet, der i en vis grad maskerede syre. Eftersmagen komplementerede på bedste vis denne frugtbombe. Jeg forventer, at denne vin vil kunne holde op til ca. 15 år. Herefter forlod vi Côte de Beaune for en stund.
Næste sæt var fra Nuits-St.-Georges 1. cru marken Aux Thorey, der ligger umiddelbart nord for byen. Vinene var igen fra årgangene 2013 og 2014. Begge vines farve var lidt til den lyse siden. Snusen i 2013’eren imødekommende og let tilgængelig pakket med masser af røde bær. Der var god sammenhæng med smagen, som også var var godt imødekommende Eftersmagen var lang og i god overensstemmelse med de primære smagsindtryk. Vinen er måske ikke helt typisk for kommunen, hvor vinene ofte kan være noget hårde i kanten. Igen var vinen fra 2014 godt lukket, men de tålmodige kunne dog fornemme, at der var flere lag i duften end hvad der gjorde sig gældende for sættets første vin. Jeg har noteret mig smagen som bombastisk med masser af frugt og en god balance til syren. Eftersmagen havde en pæn længde. Denne vin havde klart mere Nuits-St-Georges karakter.
Den sidste røde vine var en ”Taillepieds”, 1. cru de Volnay, 2014, som den bliver benævnt på domainet. Denne benævnelse skyldes, at domainet anser marken for at være kommunens bedste. Denne vin havde en lys rød farve. Næsen var behagelig, elegant og nærmest forførende med en kolossal mængde frugt og en velintegreret fadanvendelse. I munden havde vinen en markant syre med en vis mængde modne bær med en lang eftersmag. Dette var en vin som der var meget delte meninger om, idet adskillige fandt, at vinen ikke levede op til forventningerne
Så skulle vi op på grand cru-niveau. Først en Corton, Clos de Roi i årgang 2014. Vinen forekom ret lys. Næsen var igen noget lukket, som var tilfældet for de fleste af de røde vine fra årgangen. Jeg kunne dog fornemme, at der var godt med røde bær, som gemte sig. Smagen var meget dyb med et stort antal varianter over modne mørkerøde bør. Eftersmagen var ikke helt harmonisk, da den tørrede ud i finalen. Som de øvrige 14’ere performede den ikke optimalt på dagen, men det var ikke svært at se det gode potentiale i disse vine.
Sidste vin var en hvid Corton-Charlemagne fra årgang 2014.Der var tale om en forbavsende lys vin. Duften var meget dyb med mange lag, hvori indgik modne æbler, en anelse vanilje og røg/krudt. I munden virkede vinen fed. Der var noter af eksotiske frugter, herunder ananas. Der var æbler, vanilje. Eftersmagen var ekstrem lang og fyldig. En vin i excellent balance og hvor man fik bekræftet, at 2014 var et fantastisk hvidvinsår Bourgogne.
Sammenfattende var læren af denne smagning, at der bliver lavet rigtig god vin på Domaine de Montille. Aftenens vin var den sidste vin.
Referent: Søren Thorhauge
Referat af Rød Bourgogne årgang 2009 fredag d. 17. november 2017
Alle vine til efterårets sidste smagning var indkøbt af Jan Tjørnelund direkte på domainerne efter aftapning på flaske, og herefter lagret i hans kælder. En stor tak for at dele dem med nogle af selskabets medlemmer denne aften.
Årgang 2009 er en stor årgang for rød bourgogne, der har smagt godt hele vejen. Vinbønderne havde noget nær ideelle vækstbetingelser dette år. Det stabile vejr betød, at mange af dem stort set selv kunne bestemme, hvornår de ønskede at høste druerne, alt efter hvilken type vin de foretrak. Mange valgte dog at høste primo/medio september for at undgå overmodne druer. Mange af vinene vil kunne holde mange år endnu. Årgangen kan sammenlignes med årgang 1989, der stadig kunne drikkes efter 25 år.
Indledningsvis skulle vi fra Domaine Michelle et Patrice Rion smage Côte de Nuits-Villages og fra Domaine Bruno Lorenzon Mercurey Champs Martin Cuvée Caroline.
Patrice Rion der holder til i Premeaux-Prissey, Nuits Saint Georges har 6,5 ha vinmarker primært i NSG og Chambolle appellationerne. Vinene er normalt runde og elegante uden overdreven ekstraktion. Hans Côte de Nuits-Villages kommer fra denne lille kommune Comblanchien, hvor vinstokkene er plantet i leret og sandet jord med små sten. Stokkene er gns. 45 år og giver ca. 6.000 flasker årligt. 5% ny eg får denne vin.
Bruno Lorenzon har 5,28 ha vinmarker i Mercurey og regnes blandt de bedste producenter. Hans filosofi er at dyrke sine druer med et minimum af indgriben og et maksimum af forståelse. Arbejdet i marken må være en balance mellem hvad der sker i jorden, og hvad der sker over jorden. Druerne skal høstes på det rigtige tidspunkt og med omsorg, og hver årgang skal behandles med respekt for årgangens sjæl.
Côtes de Nuits-Villages fremstod med rød farve uden alderstegn. Bouqueten var flot floral med indslag af solbær, hindbær og krydderier. Smagen var blød, rund og velafbalanceret. En rigtig god vin der ikke bliver bedre og skal drikkes nu. Mercurey Champs Martin Cuvée Caroline (opkaldt efter Brunos søster) var mørk rød i glasset; næsen var åben med toner af våd sten, ribs og stikkelsbær. De røde frugter gik igen i smagen, der også havde en del syre. Mellemsmagen var medium fyldig med en pæn længde. Vinen der dog ej hang 100% sammen vil egne sig godt til et stykke rødt kød og kan med fordel stadig gemmes.
Næste sæt af vine var Domaine Hubert Lamy Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard og Domaine Jean-Marc Pavelot Savigny-Lès-Beaune 1. cru Dominode.
Lamy’erne har været vinbønder i Saint-Aubin siden 1640. Domænet er i dag på 17 ha. I Saint-Aubin, Chassagne, Puligny og Santenay. Domainet der er et af de bedste, hvis ikke det bedste i Saint-Aubin er højt respekteret for specielt deres hvidvine og drives i dag af Olivier Lamy, der har øget renomméet yderligere de sidste 20 år. Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard kommer fra 0,5 ha. med vinstokke plantet i 1960.
Domaine Jean-Marc et Hugues Pavelot har været vinbønder i Savigny i flere generationer og har i dag 13 ha. Mest i Savigny-Lès-Beaune, men også Beaune og Aloxe-Corton. Der laves vin efter lutte raisoneé princippet. Relativt lave udbytter, hård beskæring og evt. grøn høst fører til velstrukturerede og koncentrerede vine. Vinene får 10-30% ny eg og for 1.cru’er lagrer de 12-14 måneder på fad før aftapning.
Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard var mørk i glasset. Det første duftindtryk var indbydende med indslag af både mørke og røde frugter. Efter noget tid i glasset blev duften markant svagere. Smagen fremstod kluntet og firkantet med en del syre der dominerede den underliggende frugt. Vinen var i min mund et skuffende bekendtskab, hvilket slet ikke står mål med de store hvidvinsoplevelser jeg har haft med dette domaine. Savigny-Lès-Beaune 1. cru Dominode der kommer fra Les Jarrons marken med op til 80 år gl. vinstokke i leret og sandet jord, var et helt anderledes positivt bekendtskab. Farven var tæt og mørk, duften knap så åben men med dybe mørke frugter og lidt ristede toner. Smagen var fyldig og koncentreret med flere mørke frugtlag. Balancen var rigtigt god, og strukturen og syren gør at denne vin fortsat vil udvikle sig, og sikkert drikke godt de næste 10 år+.
Dernæst fulgte Domaine Albert Morot Beaune 1. cru Les Teurons og Domaine Nicolas Rossignol 1. cru Les Epenots.
Det velrenommerede hus Morot er grundlagt i 1820 og er siden år 2000 blevet ledet af Geoffroy de Janvry. Huset arbejder traditionelt med guyot beskæring, 10.000 stokke pr. ha og en gns. udbytte på ca. 37 hl/ha. Vinene får ca. 14 måneder på fad. Les Teurons er beplantet med stokke fra 1963 og har fået 30% ny eg.
Nicolas Rossignol er en mand med ideer og går sine egne veje. Hans første årgang var 1994 og knap så heldig men siden 1997 har han vakt international opmærksomhed. Han er i dag højt respekteret og skal regnes blandt de bedste producenter i Volnay. Succesen er kommet ved hårdt arbejde specielt i marken. Fx bruger han max. 5 drueklaser pr. vinstok for at opnå den rette koncentration. Domainet har i dag 17 ha. Pommard 1. cru Les Epenots kommer fra ca. 40 år gl. vinstokke.
Beaune 1.cru Les Teurons havde en tæt mørk farve. Duften bar præg af lidt alder med en anelse støvede noter fra primært røde frugter på en underliggende skovbund. Frugtnoter fra de røde bær var også at finde i smagen, der havde en pæn koncentration og en del syre før den velafbalancerede finale. Kan med fordel drikkes nu eller gemmes et par år.
Pommard 1. cru Les Epenots var meget tæt og mørk i glasset. Bouqueten var knap så åben, men tilstede var duftindtyk fra lidt stikkende røde ribs, blommer og kirsebær. De røde frugter dominerede også den kraftige og koncentrerede smag med fint indbunden tannin, der slutter af med en flot længde samt eftersmag. En virkelig god Pommard, der vil have godt af at lagre en del år endnu.
Det fjerde sæt af vine var dag og nat sættet: fra Domaine Amiot-Servelle Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes samt fra Domaine Jean Michel Guillon Gevrey-Chambertin 1. cru Petite Chapelle.
Domaine Amiot-Servelle har sine rødder tilbage til 1920 og ledes i dag af Elisabeth og hendes mand Christian Amiot, der er i familie med det kendte Domaine Pierre Amiot i Morey-St.-Denis. Næste generation er på plads med datteren Prune Amiot, der er uddannet ønolog. Domainet har 7 ha, der har været dyrket økologisk i årtier og i 2008 blev de som eneste producent i Chambolle certificeret biodynamisk. Generelt afstilkes alle druer men i en perfekt årgang anvendes op til 20% stilke. Vinene lagrer 18 måneder på 10-50% nye fade. Charmes 1. cru er domainets største parcel, hvor de ejer hele 1,27 ha.
Jean-Michel Guillon er et af de nyere domainer i Gevrey-Chambertin. Han har siden starten af firserne skabt det helt fra bunden. Oprindeligt ingeniør med speciale i aeroteknik og pilot og uden familiemæssige relationer til Gevrey-Chambertin. I dag råder han over 14,8 ha bl.a. i Gevrey, MSD, Chambolle og NSG. I 2014 er der bygget en helt ny kælder til lagring. Han bruger meget ny eg til sine vine og 1. cru Petite Chapelle fra 50 år+ gl. vinstokke har da også fået 100% ny eg, men med en lidt lave toastning end til Grand Crus.
Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes havde en mørk farve med en anelse alderstegn. En indbydende floral duft af vilde røde bær komplementerede den modne og tætte frugt i smagen med en fin underliggende mineralitet, der mundede ud i en elegant og dejlig eftersmag. Et herligt glas og en vin der efter min smag, skal drikkes nu.
Gevrey-Chambertin 1. cru Petite-Chapelle havde en meget mørk farve. En lidt diskret næse af både rød og mørk frugt i blandet lidt kærnemælk og vanilje fra fadet. Omvendt var der stor frugt koncentration og volumen i den fyldige smag, der havde en stor længde. Vinen har en god balance og vil helt sikkert udvikle sig yderligere ved en del års lagring.
Så var vi nået til aftenens finale og på papiret bedste vine. Domaine Jean Grivot Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées og Domaine Bertheau Chambolle-Musigny 1. cru Les Amoureuses.
Ifølge alle anerkendte vinkritikere er Dom. Jean Grivot blandt de absolut bedste rødvins producenter i Cote D’Or. Domainet er siden 1993 blevet ledet af Etienne Grivot, søn af Jean Grivot. De har 15,5 ha. vinmarker i fremragende parceller primært i Vosne-Romanée og NSG kronet af Richebourg, Echézeaux og Clos de Vougeot. En dygtig og omhyggelig vinavler, der tror på tæt beplantning og lavt udbytte. De bruger 95-100% afstilkning, druerne sorteres ved plukningen og igen ved et sorteringsbord. Vinene lagrer i 25-70% ny eg alt efter appellation og årgang, og der aftappes efter ca. 18 måneder. Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées kommer fra 0,26 ha beplantet med vinstokke fra 1969.
Dom. Francois Bertheau som vi har smagt flere gange i selskabet er en lille producent med 6 ha parceller udelukkende i kommunen Chambolle-Musigny, heraf udgør kommunevinen halvdelen. En hands-off vinmager, der lader vinene udtrykke sig selv med meget lidt manipulation. Der afstilkes 100% og anvendes kun 10% ny eg totalt. Chambolle der er kendt for finesse og elegance får i Bertheau’s udtryk typisk en ekstra lethed. Berheau ejer 0,32 ha med 40-45-årige stokke i Les Amoureuses, der anses for at være en af de absolut bedste 1. cru marker i Cote D’Or, og vinene fra denne 5,4 ha mark opnår priser som en Grand Cru.
Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées fremstod mørkerød i glasset. Bouqueten var indbydende dyb af både røde og sorte bær med en typisk Vosne spicyness. De krydrede indslag af frugt gik igen i smagen, der var rig og kompleks med stor volumen og en lang, lang eftersmag. En fremragende vin der fortsat vil udvikle sig, og for mig bestemt aftenens bedste glas.
Chambolle-Musigny 1. cru Les Amoureuses delte vandene, idet nogle af medlemmerne her fandt aftenens vin, medens andre inklusiv mig selv blev skuffet over vinens niveau, der var et klart trin ned. Vinen ved vores bord var lysere rød i farven. Duften var uren med et stikkende præg af ubestemmelig karakter. Smagen var bedre med pæn volumen og frugtlag med eksotiske frugter og en pæn længde i en velafbalanceret finale. En vin der efter min mening ej vil udvikle sig til det bedre, og netop på denne aften og ved vores bord foretrak jeg 1. cru Charmes fra Amiot-Servelle af de 2 Chambolle vine.
Referent: Jan Anhalzer
Referat af smagning af vine fra Theis Vine – alle i årgang 2014 – den 24. marts 2017
Smagningen den 24. marts 2017 var denne gang forlagt til Theis Vines flotte butik i Charlottenlund. Det er 10 år siden selskabet sidst har haft en importørsmagning med vine fra Theis Vine, og forventningerne til aftenen var absolut i top.
Ejer og direktør John Krøigaard-Larsen fortalte, at Theis Vine startede sin virksomhed med at importere vine fra Bourgogne, men i dag importeres der vin fra næsten hele verden. Theis Vine opererer også i Sverige, omend der er tale om 2 selvstændige virksomheder. Der er ansat i alt 22-23 medarbejdere og det årlige salg beløber sig til 125-130 mio. kr.
Bourgogne udgør stadig en væsentlig del af virksomhedens forretningsområde. Der importeres vine fra mange fortrinsvis små, men kvalitetsbevidste vinbønder, der udtrykker respekt for originalitet og terroir gennem deres vine. De har mange domæner, som de startede med at handle med i 1996.
Om årgangen 2014 fortalte John, at det er ”en rigtig bourgogne årgang”, syrefast og med god struktur, som skal gemmes en rum tid. Årgangen er dårlig kommet på markedet endnu og mange efterspørger 2015-årgangen i stedet. Efter hans opfattelse er 2015 bedst på de røde vine, idet de hvide er noget gumpetunge.
Aftenens først sæt var to vine fra Domaine Michel Gros – henholdsvis en hvid og en rød fra Hautes-Côtes de Nuits. Begge vine var på hver deres måde umiddelbare og charmerende. Den hvide var fyldig og noget fadpræget. Et par år i kælderen vil formentlig få den til at smide noget af hvalpefedtet, som lige nu gjorde den lidt tung. Den røde havde en charmerende næse, som måske lovede lidt mere end den kunne holde i smagen. Strukturen var lidt spinkel, men med en meget ”ren” smag. Absolut et godt glas Hautes-Côtes vin.
Anetræet for Gros familien i Vosne-Romanée skal vi ikke komme ind på her, men blot konstatere, at Michel Gros i dag har skabt sig en position, som en af de bedste i Vosne-Romanée. Han ejer ingen Grand Cru marker, men monopolmarken Clos des Reas, som smages senere. Hans vine er en måske nærmest lidt underspillede med en god intensitet og autensitet.
Næste sæt var fra Domaine de Bellene, Les Quaertiers de Nuits, Vosne-Romanée og Domaine d’Euginie, Vosne-Romanée. Vinen fra Domaine de Bellene havde en lidt diskret næse, men både elegant og med en rigtig god struktur og koncentration. Et rigtig dejligt glas. Vinen fra Domaine d’Euginie havde umiddelbar en god Pinot Noir næse. Men den var desværre reduktiv, som gjorde den meget svær at smage. Umiddelbart forekom den mindre koncentreret i smagen end vinen fra Bellene.
John fortalte, at vi her har 2 meget forskellige udlægninger af vine fra Vosne-Romanée. Nicolas Potel står bag Domaine de Bellene, som dyrkes efter biodynamiske principper. Efter Johns opfattelse er der tale om vine med ufattelig koncentration. Potel vinificerer med hele klaser, og han overdriver ikke ekstraktionen eller fadlagringen. Domaine d’Euginie blev startet i 2007 efter at Chateau Latour havde købt det daværende velrespekterede Domaine Rene Engel. Domænet er på 6 ha. Et domæne, som i starten havde svært ved at finde sin stil, men som nu er ved at være der. Det, at vinen var reduktiv, afstedkom en snak om dette fænomen, hvor John slog fast, at det ikke skyldes, at der er tilsat ekstra (for meget) svovl. Der er derimod tale om, at vinen ikke er iltet (nok) inden flaskning – hvilket er tilstræbt.
Det følgende sæt var fra Domaine Pierre Damoy, Clos Tamisot, Gevrey-Chambertin og Domaine Anne Gros, Les Vignerondes, 1. cru, Nuits-St-Georges. Vinene havde næsten samme farve, men herefter hørte lighederne vist også op. Damoys vin forekom umiddelbar blød, fed, cremet med en god integration af fadet, men også en vin med power og struktur. Vinen fra Anne Gros havde en fantastisk næse. Den var frisk, raffineret og elegant.
John fortalte, at Pierre Damoy overtog familiedomænet i 1992, således hans 1. årgang var 1993. Domainet er på 12 ha, hvoraf de 8 ha er Grand Cru marker – altså et eksklusivt materiale. Han anvender ca. 80 % nye fade. Pierre Damoy har en stor respekt for terroiret, og hans opmærksomhed retter sig helt ned mod den enkelte vinstok. En speciel vinmager, der har en mening med alt, hvad han gør, og som tilstræber en særlig fortolkning af Pinot Noir druen. Han høster sent og hans kælder er relativ kold, hvilket betyder, at den malolaktiske gæring finder sted forholdsvis sent og som igen betyder, at vinen kan hvile på sit lie i fadene, som givet en cremet vin. Om Domainet Anne Gros henvises til referatet fra smagningen i januar 2017.
Herefter fulgte ”dag og nat” sættet i form af henholdsvis Domaine Francois Bertheau, Les Charmes, 1. cru, Chambolle-Musigny og Jean Michel Guillon, La Petite Chapelle, 1. cru, Gevrey-Chambertin. Vine fra to meget forskellige kommuner, men nok så meget vine fra to vinmagere, som har en meget forskellig tilgang til vinfremstilling og hvilket udtryk man gerne vil have frem i vinen. En vinmager som elsker nye vinfade og en, der absolut ikke gør. Les Charmes var helt lys i farven og aromatisk, elegant, frugtig og charmerende i smagen. En meget æterisk og vibrerende vin. Fantastisk længde på smagen. La Petite Chapelle var nærmest blåsort. Meget og god frugt, som bar præg af at have ligget 18 måneder på helt nye fade.
Francois Bertheau overtog domænet i 2004 efter sin far. Hans tilgang til vinfremstilling er meget enkel – hårdt arbejde i marken og ikke for meget indgriben og manipulation med ny eg i kælderen. Han anvender kun 10 % ny eg. Se nærmere om domænet i referatet fra smagningen i november 2016. Herover for står Jean-Michel Guillon, som ikke kommer fra vinens verden. Han var ingeniør og pilot, da han i starten af firserne slog sit ned i Gevrey-Chambertin, hvor han i dag regnes for ét af de nye store navne. Han anvender mange nye fade og han bruger kold maceration – hvor skind og most får lov at være hinanden nogle dage inden gæringen går i gang – hvilket giver et meget frugtigt udtryk. Hans vine er drikbare allerede som unge.
Aftenens sidste sæt sluttede, der hvor vi begyndte, nemlig med Domaine Michel Gros, Clos des Reás, 1. cru , Vosne-Romanée og Domaine Amiot Servelle, Les Amoureuses, 1. cru, Chambolle-Musigny. Clos des Reásen var drikbar og tilgængelig allerede nu, om end nogle år i kælderen ikke ville gøre noget. Les Amoureuses var meget lukket i såvel næsen som smagen, så det var meget svært at få noget ud af den på nuværende tidspunkt. Lidt mørke bær anes. En vin som absolut skal gemmes nogle år før den åbner sig op og folder sig ud. Absolut aftenens dyreste vin, men på aftenen performede den ikke bedst.
Rie Thoustrup Sørensen/referent
Domaine Joblot og Domaine Raquillet efter afholdt generalforsamling i Bourgogneselskabet den 24. Februar 2017
Efter generalforsamlingen skulle vi smage otte vine fra to forskellige domainer fra Côte Chalonnaise, henholdsvis Domaine Joblot (Givry) og Domaine Raquillet (Mercurey).
Domaine Joblot har været med til at sætte standarden i Givry igennem snart mange år. De to brødre Jean-Marc og Vincent Joblot startede denne udvikling og siden 2012 har Jean-Marc’s dattter, Juliette, været ansvarlig for mark- og kælderarbejde. Dette domaine omfatter 14 ha, 11 ha pinot noir plus 3 ha chardonnay. Vinene fra Domaine Joblot har været ”value for money” og best buy igennem snart mange år.
Domaine Raquillet er beliggende i kommunen Mercurey. Familiens rødder går 11 generationer tilbage. Francois begyndte at lave vin sammen med sin far i 1980’erne og overtog sammen med sin hustru, Emmanuelle, ansvaret for domainet i 1990’erne efter afsluttede studier ved Lycée Viticole i Beaune. Francois har forbedret kvaliteten betydeligt på dette ca. 10 ha store domaine med høje krav til beskæring, udbytte, selektion og bedre kvalitet i udvælgelsen af fade. Francois afstilker 100 % og anvender pre-maceration og pigeage (punch down af ”hatten”) to gange dagligt under den alkoholiske gæring. Han søger for alt i verden at undgå over-ekstrahering for at bevare den rene frugt fra de relativt gamle vinstokke.
HVIDE
2014 Domaine Joblot, Givry, 1er cru ”En Veau”
Lys og stadig helt ung i farven. Næsen i øjeblikket domineret af en del fad, men også masser af umiddelbar frugt, masser af citrus, drue og tropiske frugter. Umiddelbart er denne vin allerede helt fremme i skoen og gør sig lækker. Medium + eftersmag. Flot niveau fra Joblot. Nogle medlemmer var af den opfattelse, at den måske var lidt for faddomineret. Med lidt lagring vil det nok blive bedre integreret, men jeg drikker den gerne allerede nu……
2014 Domaine Racquillet, Rully, 1er cru Grésigny
Lys og ung i farven. Ganske diskret og reserveret næse med lidt mere røgede mineralske toner. En helt anden og i øjeblikket mere reserveret vin, intens citrus med mineralske og røgede toner i en elegant stil. Relativ lang eftersmag. Denne vin vil have godt af lidt luft, eller mere tid i kælderen.
RØDE
2014 Domaine Raquillet, Mercurey, Vieilles Vignes
Lys, ung rød farve. Dejlig fadet næse med røde bær. Relativ robust og stofrig vin med lidt fad (næsten blyantstift), krudt og en medium lang finish. Det er dog altid svært at være første rødvin efter en runde hvide vine.
2013 Domaine Joblot, Givry 1er cru Servoisine
Bleg, ung rød farve uden alder. Frugtig vin med røde bær, lidt grønne blade og krudt (fad). Mere imødekommende, rød frugt og en lidt mere stringent vin med høj syre. Klar, ren stringent 2013’er med medium + finish.
2014 Domaine Raquillet, 1er cru, Les Naugues
Lys ung farve. Krydret delikat næse med rød frugt og masser af røg og blyant. Pæn vin med gode røde frugtnuancer, medium intens med god balanceret syre . Medium + finish.
2014 Domaine Joblot, Givry, 1er cru, Clos du Cellier aux Moines
Ganske ung i farven, lys rød. Næsen røget og krydret. Flot koncentreret, fadet vin med god frugt nedenunder. Kompleks, koncentreret og balanceret vin. Relativ lang finish.
2014 Domaine Raquillet, 1er cru, Cuvée Révélation
Bleg, rød klar farve. Mere koncentreret med masser af røde bær. Flot krydret, masser af tæt frugt med noter af fad og peber. Meget koncentreret og med masser af potentiale, de gamle vinstokke leverer varen. Lang finish. En vin der matcher det nordlige Bourgogne og fint klarer 10 år +. Denne vin er lavet på 100 år gamle vinstokke, der fra og med 2012 blev skilt ud. 2/3 ny eg i 18 måneder.
2014 Dominae Joblot, Givry 1er cru, Servoisine.
Klar, ung og bleg rød farve. Denne aften lidt lukket, mineralsk (nogle medlemmer sagde jordet) vin. Måske lidt svær at smage efter Raquillet’s monster vin. Trods alt en elegant vin med god balance, koncentreret og intens. Vinene fra Joblot lager erfaringsmæssigt også fortrinligt.
Det kunne have været rigtigt lærerigt at have smagt disse vine blindt i selskab med de nordlige og meget dyrere vine fra Côte d’Or. Mon ikke Côte Chalonnaise havde klaret sig fint, det tror jeg.
Referant/Niels Braüner Nielsen
Referat af Anne Gros smagning den 27. januar 2017
Bourgogneselskabet lagde ”hårdt ud” i 2017 med en smagning af ét af de absolutte top-domainer i hele Bourgogne; Anne Gros.
At interessen for at kunne smage hendes vine (hvoraf flere er nærmest uopdrivelige) ville være stor var vi godt klar over i bestyrelsen.
Smagningen havde kun kunnet lade sig gøre fordi vi i bestyrelsen har Jan Tjørnelund. Han har en meget stor begejstring for domainet og har samlet passioneret på det i mange år.
Der var et maksmalt deltagerantal på 48 – den var fuldtegnet på under tre dage.
Anne Gros er født i 1966 – blev næsten ”kastet” ind i det hele da faderen blev syg i 1988.
Hun har altid været en pioner for kvindelige vinmagere for selv om det nu er helt almindeligt var det absolut et særsyn i 80´erne.
Som vi efterhånden ved er alle de dygtige vinmagere enige om at markarbejdet er noget af det vigtigste. Høsttidspunktet varierer virkeligt meget fra år til år – hun følger bestemt ikke faste regler dér…
Udover de 6 HA marker hun har i Bourgogne er hun og hendes partner (de er ikke gift) Jean–Paul Tollot (domaine Tollot-Beaut) aktive i Minervois med vinproduktion med mere.
Ældste datter er for fire år siden begyndt i forretningen og kommer vist langsomt mere og mere ”ind i sagerne”
Hautes-Côtes de Nuits, Cuvée Marine Blanc 2012
Vi lagde ud med en enkelt hvidvin. Vinificieret på store fade fandt vi en mellemlys svagt gullig vin med en pæn ”eksotisk” næse med lidt banan men også lidt æble/pære. Smagen umiddelbart lidt mere anonym på dette tidspunkt. Næsen gav løfter om noget mere og den vil vinde ved 2-3 år mere på flaske.
Bourgogne Pinot Noir 2013
Violet – mellemdyb/lys. Næsen med ribs / jordbær og lidt blomst (viol?). Der var en god syre og en fin, lille frugt. Det er en vi, der kan drikkes nu – god ”basisvin” fra en dygtig producent
Hautes-Côtes de Nuits Rouge 2012
Mellemdyb violet – lidt mint / grønne toner – åbner lidt mere efter 15 minutter. Smagen viser en meget flot ganske elegant vin der indenfor 2-3 år vil være på toppen
Nuits-Saint-Georges, “Damodes” (village) 2012
(negociant-vin) ren violet farve og en fin pinot – vi talte ved bordet om en vis lighed med den forrige 2012-vin i næsen– årgangen blev vi enige om. Ung vin af karakter – smagen vældigt delikat med mange lag. Frisk og fylde. 3-4 år
Chambolle-Musigny, “La Combe d´Orveaux” 2008
Mellem dyb- violet men med klart mørkere toner svarende til lidt mere alder. Næsen var her klassisk med moden pinot og – syntes de fleste ved bordene – en vin der helt drikkeklar. Der var dog både tanin og syre i vinen til yderligere nogle års lagring men – OK – hvorfor gemme?
Vosne-Romanée ”Le Barreaux” 2009
Moderat dyb teglrød uden violette spor. Mørke, modne bær dominerede næsen. Var der chokolade også? Smagen var årgangstypisk med store mængder moden frugt og en tilsvarende syre. Der var (meget) modne kirsebær og lige nu var det næsten for meget…
Skal ligge længere. Uden problemer 5-10 år mere i kælderen
Echezeaux, “Les Loachausses” Grand Cru 2010
Farven den mørkeste vin endnu i smagningen (men generelt er Anne Gros vine jo ikke mørke) Næsen særdeles beskeden / fuldstændig lukket de første 15-20 minutter i glasset. Smagen var domineret af store mængder moden tanin og flot balance. Slet, slet ikke klar endnu – 10 år før ”næste flaske åbnes”
Echezeaux “Les Loachausses” Grand Cru 2012
Samme mørke farve – stort set – som 2010. Stort set ligeså lukket som 2010 – med lidt god vilje nok ganske lidt ”røde bær” efter 20 minutter i glasset. Smagen var igen præget af fantastisk flotte taniner – 8-10 år før den begynder at vise sit potentiale. Ved mange af bordene var det en meget populær vin!
Clos Vougeot “Le Grand Maupertui” Grand Cru 2009
Dyb, rød farve – ikke violet. Efter 5-10 minutter åbnede næse med jordbær og andre røde bær. Smagen viste massiv fylde med den årgangstypiske – og for denne vin meget klædelige og velintegrerede – sødme. En flot, flot vin!
Richebourg Grand Cru 2008
Farven mellemmørk teglrød med svagt begyndende orange kant. Næsen viste en langsomt ”fremvoksende” skovbund / ”pinot-næse”. Der var nogen flaskevariation her idet to andre flasker jeg smagte var mere friske og ”ungdommelige” i deres bouquet end flasken ved vores bord – uden der var fejl på flaskerne. Vores flaske – der altså må opfattes som den mest udviklede af de tre – var virkelig en fornøjelse at smage med tannin og frugt i reelt set moden balance. Årgangen behøver bestemt ikke at ligge mange år endnu. Hvis vores flaske var den mest udviklede og reelt set drikkeklar nu var de andre flasker klar om 3-5 år men med mulighed for at ligge endnu længere. En fantstisk vin fra en fantastisk mark – i en årgang der var tilnærmelige efter ”kun” 9 år
Referant. Torben Sørensen
Referat af smagning af vine fra Domaine Bertheau den 25. november 2016.
Sidst i november havde Bourgogneselskabet kaldt til smagning af vine fra Domaine Bertheau, der har et rigtigt godt ry hos kendere, og der var da også fuldt hus til smagningen. Domainet ledes af Francois Bertheau.
Domaine Bertheau er et lille domæne der kun selv aftapper ca. 10.000 flakser årligt, resten sælges til negotianter (Lucien le Moine og Alex Gambal). Ifølge Francois Bertheau, sælger han i dag kun en del af den almindelige Bourgogne. Vinstokkene på de I alt 33 små parceller er I gennemsnit 40- 50 år. Francois er 5. generation. Han afstilker 100 %, og tilsætter gær og vinificerer uden forudgående kold maceration. Temperaturen får maksimalt lov til at stige til 28-30 grader. I 2004 hold han op med at fodtrampe. Den samlede maceration varer ca. 2 uger. Han bruger meget lidt ny eg, køber normalt kun et par fade om året. Han aftapper efter ca. 16 måneder Der hverken klares eller filtreres før aftapningen. Vinene er normalt til den meget lyse side, men de har stor elegance og lang holdbarhed.
Francois lader til fulde sine vine udtrykke deres respektive terroir. Der manipuleres således ganske lidt med vinene. Bertheaus vine er skoleeksempel på klassisk Chambolle. De er understreget af finesse, elegance, højtonede aromaer og silkeagtig strukturer De kan typisk drikkes straks efter frigivelsen, og forbliver afbalancerede med alderen. Deres imødekommenhed bør ikke forveksles med kort levetid, for disse vine ældes fantastisk smukt.
Aftenens program bestod af 2 kommunevine, 4 årgange fra Chambolle-Musigny 1 cru-marken Les Charmes, 2 årgange af 1. cru-marken Les Amoureusses samt, som rosinen i pølseenden, 2 årgange fra grand cru-marken Bonnes-Mares.
Kommunevinene var fra henholdsvis 2013 og 2011. Begge vine havde en lys farve, som forventet. 2013’eren havde en duft af modne røde bær, såsom kirsebær, brombær og hindbær. I næsen var tillige både vanilje og en smule røg. Næsen forekom temmelig udviklet i betragtning af, at vinen kun var 3 år gammel. Smagen var typisk pinot med masser af frugt, når man tager i betragtning, at vi var på kommuneniveau. Eftersmagen var tiltalende. På alle måder en helstøbt vin. 2011’eren havde en behagelig frugtkoncentration i næsen, hvor man også kunne fornemme noget røget. Duften var knapt så kompleks som 2013’eren. Smagen var behagelig, blød og afrundet og eftersmagen forekom lang. 2 gode repræsentanter for Chambolle-Musigny kommunevin.
Efter at have nydt disse to vine gik vi hurtigt videre til vinene fra 1. cru marken Les Charmes. Marken ligger næsten midt i Chambolle-Musigny appellationen. Vinen skulle smages i 2 sæt, først 2013’eren sammen med 2012’eren og derefter 2011’eren sammen med 2009’erem. De to første af disse vine havde næsten den ens farve og var en anelse lysere end kommunevinene. 2013’eren var stadig noget lukket i næsen, men man kunne dog ane nogle mørke røde bær samt en anelse vanilje fra fadet. Vinen havde flere smagsindtryk end de kommunevinene og jeg bemærkede koncentrerede kirsebær og lakrids i smagen. Vinen var lækker med en lang eftersmag, og jeg forventer, at den vil folde sig mere ud inden for de næste år, specielt i næsen. Årgang 2012 var repræsenteret af den næste vin. Også her var duften godt lukket, men det var dog ikke svært at bemærke nogle røde bær samt røg. Der var knapt så meget frugt i smagen. Derimod var der masser af engelsk lakrids og en lang eftersmag. Til trods for, at vinen var noget lukket i næsen, vil jeg alligevel bedømme helhedsindtrykket som godt sammenhængende.
2011’eren var en anelse mørkere end de to første vine fra Les Charmes. I næsen kunne forekom vinen noget floral kombineret med en duft af krudt samt mørke bær. Igen bemærkede jeg smagen af lakrids samt nogle lækre røde bær såsom eksempelvis mørke kirsebær. Eftersmagen forekom lang. Det var en lækker vin på alle parametre. 2009’eren var igen en smule mere mørt i farven. Der var masser af modne bær i næsen, såsom kirsebær, boysenbær og hindbær, skønt den stadig forekom en anelse lukket. Den må blive rigtig indsmigrende, når duften for alvor folder sig ud. Smagen indeholdt mange lag med masser af bær, lakrids og eftersmagen holdt længe i munden. Det var en vin, som jeg godt ville have i kælderen.
De to næste vine kom fra marken Les Amoureusses, hvorfra man ofte kan støde på vine, der er på grand cru-niveau. Her skulle vi også smage vin fra årgangen 2013 og 2011. Farvemæssigt kunne man godt forveksle disse vine med de tilsvarende årgange i vinene fra Les Charmes. Duften i vinen fra 2013 var delikat og elegant med utroligt meget kirsebær og skovbær. Smagen forekom koncentreret igen med en god koncentration af røde bær en god syre og en flot lang eftersmag. Dette var en klassisk Chambolle-Musigny. 2011’eren var meget lukket, men man kunne dog fornemme nogen krudt og nogle røde bær i næsen. Der var en behagelig syre i vinen, men eftersmagen var ikke så lang som jeg havde forventet. Her vil jeg konkludere, at forventningens glæde nok havde været den største glæde.
Afslutningsvis skulle vi smage to Grand Cru-vine fra Bonnes Mares i henholdsvis årgang 2013 samt 2009. Vinene forekom lyse sammenlignet med andre vine på dette niveau. 2013’eren var igen noget lukket, men man kunne fornemme mørke bær og noget andet floralt i duften. I munden var vinen meget koncentreret med masser af frugt, der var balanceret af en høj grad af syre. Eftersmagen var lang med et utal af frugtnuancer. Helt klart en vin, der vil belønne den tålmodige, da den formentlig skal have en del år i kælderen for vinen er helt drikkemoden. 2009’eren havde en del søde skovbær skovbær i duften, hvor man også kunne finde lakrids. Vinen var åbenlyst mere moden end den forudgående og forekom godt koncentreret med hele paletten frugtsødme fra mørke bær. Eftersmagen var meget lang, og rummede et bredt udvalg af de smagsindtryk, som man ofte finder i god bourgognevin.
Sammenfattende kan anføres, at jeg blev bekræftet i mine forventninger til vin fra dette domaine. Det er vel ikke det værste udbytte af en sådan aften, når forventningerne er høje.
Referat af Bruno Clavelier smagning fredag d. 28. oktober 2016
52 deltagere havde sagt ja tak til invitationen om at smage vine fra Domaine Bruno Clavelier, der endnu ikke har en officiel dansk importør. Smagningen var tilvejebragt af Jan Tjørnelund, der havde indkøbt vinene direkte på domainet, og Frank og Peter der havde været behjælpelige med at fragte vinene hjem. Tak for det.
Eva Sørensen indledte med at introducere selskabets nye glas, der helt sikkert vil højne duft- og smagsindtrykkene.
Niels Braüner Nielsen kunne fortælle, at domainet er etableret i årene 1935-55 af bedstefaderen, hvilket betyder at Bruno i dag har mange gamle beplantninger/vinstokke at arbejde med. Markbesiddelserne ligger primært i Vosne-Romanée, men også i Chambolle-Musigny, Nuits St. Georges, Gevrey-Chambertin og med en enkelt Grand Cru mark Corton Le Rognet tilkøbt i 1999, der bringer det samlede areal op på 6,5 ha.
Tidligere blev hele produktionen solgt til negociants, men da Bruno Clavelier som 23 årig tog over efter sin far i 1987 besluttede han at dette skulle ændres, og fra 1992 er hele produktionen blevet aftappet på domaniet. Bruno Clavelier var i sin ungdom professionel rugby spiller, men har også haft tid til at uddanne sig som ønolog og er tillige hobby geolog, der gør at jordbund og sten er et stort tema hos ham. I 2003 gik fruen på fuld tid ind i firmaet, og deres 2 børn hjælper også til.
Domainet var et af de første i La Côte de Nuits til at blive certificeret biologique og siden 2000 har man arbejdet biodynamisk. Bruno praktiserer således en vindyrkning, der indebærer at der ikke har været sprøjtet med kemi siden 70-80’erne og hvor der er lille intervention, idet naturens eget terroir udtryk skal frem. De gamle vinstokke giver naturligt et lavt udbytte, hvilket betyder at grøn høst ikke er så nødvendigt. Der benyttes Guyot og Cordon Royat beskæring og i højsæsonen er der meget arbejde når man arbejder biodynamisk, en mand per ha.
Vinifikationen er traditionel med gæring op til max. 32 grader. Hele drueklaser, op til 30% afhængig af årgang og appellation kan indgå. Der bruges pigeage og senere montage og gæringen foregår i åbne egetræs cuve inden vinen skal lagre 16-18 månder på fad. 1/3 ny eg i Grand og 1. cru, mindre for kommune vinene. Vinene tappes ikke klaret og ufiltreret med et relativt lavt indhold af SO2 under hensyn til månekalender og atmosfærisk tryk.
Den omhyggelighed der lægges for dagen betyder naturligvis, at Bruno er dedikeret til kvalitet og at hver enkelt parcel skal udtrykke det unikke terroir.
Smagningen blev indledt med en sammenligning af 3 Vosne-Romanée lieut-dit kommune vine i årgang 2014. Les Hautes Maizières (3,79 ha) nedenfor Suchots marken, hvor Bruno ejer 0,5 ha med vinstokke fra 1950. Les Hautes de Beaux Monts (1,79 ha), hvor Bruno ejer 0,35 ha med vinstokke fra 1988. La Combe Brulée (0,77 ha) oppe over 1. cru Aux Brulée, hvor Bruno ejer 0,53 ha med vinstokke fra 1930.
Les Hautes Maizières havde en klar purpur rød farve, en indbydende floral og krydret duft af overvejende mørke mørke bær. Smagen var domineret af relativt kraftige lag af frugt med en udtalt underliggende mineralitet, der mundede ud i en velafbalanceret finale med pæn længde. En god start og flot kommunevin. Les Hautes de Beaux Monts havde også en klar purpur rød farve, en anelse svovl og fadpræg men med en underliggende dæmpet krydret duft fra røde bær. Smagen havde fine og attraktive lag af frugt, der efterlod et indtryk af en velafstemt renhed. Igen et flot niveau for en kommunevin. La Combe Brulée var lidt lysere i farven end de to foregående, bouquet var en anelse lukket men der viste sig forskelllige røde bærfrugter, der stikkede lidt i næsen. Smagen fulgte næsen og var ”lukket om sig selv”, ret syrerig men også med god undeliggende frugt og mineralitet. En vin i en lidt vanskelig fase efter min opfattelse.
Så skulle vi smage hele 4 årgange af premier cru Les Beaux Monts, der regnes for en af de bedste i Vosne-Romanée. Marken på 11,39 ha er opdelt i Les Beaumonts Hauts 3,59 ha samt i Les Beaumonts Bas 7,80 ha. Clavelier ejer 0,50 ha med vinstokke plantet i 1950. Andre ejere af marken er J.J. Confuron, Dujac, Grivot, Leroy, Perrot-Minot m.fl.
Les Beaux Monts 2014 havde en flot rød farve, en dyb og krydret næse fra røde bær og lidt lavendel måske. Smagen var kraftigere og med mere volumen og mineralitet end kommunevinene, en fremragende balance mellem frugt og tanniner, der lover godt for fremtiden. Fin eksponent for marken. Les Beaux Monts 2013 havde en flot og klar rød farve, næsen en anelse reduktiv men med fin underliggende floral, krydret duft fra røde bær. Den mediumfyldige krop af flere lag frugt, igen med mineralitet udviser også i 2013 en meget flot balance. Les Beaux Monts 2012 havde en dybrød farve, næsen lidt lukket og problematisk med kål og røg der overdøvede den underliggende frugt. Smagen var bedre, kraftigere med flere lag frugt og igen mineraliteten der træder frem. En vin i en vanskelig fase, der blot skal have noget tid i kælderen, tror jeg. Les Beaux Monts 2011 havde en klar rød farve, næsen fremstod først lidt lukket men efter at have stået i glasset åbnede den sig med en ren og krydret duft fra forskellige røde bær. Smagen var gavmild med stor intensitet, mineralitet og balance der efterlod en relativ lang og god eftersmag. Flot vin.
Dernæst blev vi præsenteret for 2 årgange af Chambolle-Musigny premier cru La Combe d’Orveau. Marken er totalt på 2,38 ha, og heraf ejer Clavelier 0,82 ha med vinstokke fra henholdsvis 1930 (75%) og 1992 (25%). Claveliers parcel er ret unik, lige over Grand Cru Musigny. Som en af blot 3 marker i La Côtes de Nuits er La Combe d’Orveau speciel derved, at en del af marken er klassificeret som village, en del som 1. cru og en del som Grand Cru. De 2 andre marker der har denne status, er Les Gaudichots i Vosne-Romanée og Les Mont Luisants i Morey St. Denis.
La Combe d’Orveau 2014 havde en smuk rød farve, en inviterende kompleks, krydret og dyb næse fra primært røde bær. Smagen var med dybe lag af frugt, rund og koncentreret, kompleks og med lang eftersmag. Udsøgt balance og renhed, Grand vin og stort potentiale. La Combe d’Orveau 2013 havde en flot rød farve, en fremragende krydret duft fra røde bærfrugter. Smagen var mineralsk med flere lag frugt, volumen og koncentration, der kulminerer i en lang eftersmag. Igen stor vin måske ikke helt så stor som i årgang 2014, men dette sæt var for mig aftenens vine.
Runde af skulle vi med Corton Le Rognet Grand Cru i årgang 2012. Marken er totalt på 11,6 ha, hvoraf Clavelier ejer 0,34 ha med vinstokke fra 1950 & 1980. Marken ligger på den del der støder op til Ladoix, dvs. længst væk fra Pernand-Vergelesses.
Farven på vinen var dybrød. Næsen desværre reduktiv, men en underliggende duft af frugter var present. Omvendt var smagen relativt kraftig, fyldig med stor koncentration af frugt, der afsluttes med en lang eftersmag. En vin der skal lagre mange år før den viser sin fulde palette.
Forventningerne til denne smagning var med rette store. De blev ikke helt indfriet dels grundet noget flaskevariation dels at 3 af vinene ikke helt performede grundet bl.a. reduktion. Omvendt viser de bedste eksempler en producent der kan få frugt, renhed, mineralitet og terroir frem i vinene. Overordnet en meget interessant smagning.
Referent: Jan Anhalzer
Referat af smagning af vine fra Domaine Dublére den 30. september 2016.
Bourgogneselskabets efterårssæson blev skudt i gang med maner, nemlig en smagning af vine fra Domaine Dublére, der er et relativt nyt domaine i Bourgogne.
Der havde været stor interesse for denne aften, men vinene havde kun kunne skaffes i begrænsede mængder. Det var derfor desværre nødvendigt, at give flere medlemmer besked om, at de ikke kunne deltage i denne smagning, da den var overtegnet på meget kort tid.
Domainet er stiftet af amerikaneren Blair Pathel i 2004, hvor han viste at journalistik kan føre til meget, hvis man holder op i tide. Den første parcel, som han anskaffede lå i Corton-Charlemagne, så hans start på karrieren som vinmager må siges, at være med maner. Patel trådte sine vinmæssige barnesko hos Patrice Rion.
Hovedparten af domainets vine kommer fra Côte de Beaune, men der er også enkelte vine fra Côtes de Nuits, og som rosinen i pølseenden, en parcel i Chablis Grand Cru-marken Preuses. Domainet verificerer fra ca. 6 ha, hvoraf ca. halvdelen er fra egne marker, resten stammer fra købte druer. Blair Patel udfører selv alt arbejdet på domainet, både i marken og i kælderen.
Blair Pathels filosofi vedrørende vinproduktionen er, han ønsker så sunde druer fra markerne som muligt. Dette indebærer at han dyrker sine vine ”lutte Raisonèe”, hvilket indebærer, at han ikke anvender kemisk gødning eller ukrudtsmidler. Han undgår også insektgift. Alle druer kommer gennem 2 sorteringsborde, hvor de dårlige druer bliver sorteret fra.
De røde vine gærer i ståltanke i 18 – 21 dage. 2 gange om dagen bliver vinen bliver vinen enten pumpet over drueskallerne eller drueskallerne bliver skubbet ned i vinen. Efter den gærede vin er blevet presset får den lov til at køle ned i 3-4 dage inden den kommer på fad, hvoraf ca 25 % er nye. Her hygger den sig i 18-20 måneder inden den tappes på flaske uden klaring og filtrering.
De hvide druer bliver først presset. Herefter bliver saften kølet ned til 10 grader i 24 timer. Så kommer mosten over på små egetræsfade, hvoraf 50% er nye. Her gærer vinen under lave temperaturer og efterfølgende bliver vinen lagret i 18-20 måneder på fad, hvoraf halvdelen er nye. Vinen bliver hverken klaret eller filtreret før, at den kommer på flaske.
Vi skulle smages 11 vine. Først 9 røde og derpå 2 hvide. De første 8 vine var alle fra 1. cru-marker, og de øvrige 3 vine var grand cru.
Det første sæt bestod af Beaune, Les Blanches Fleurs i årgang 2011 samt Savigny-Les-Beaune, Les Talmettes i årgang 2012. Den første vin havde en let lys farve med en klar kant. Der var masser af røde bær i næsen, der også havde røgede toner. Der kunne tillige fornemmes en anelse kål i duften. Alle indtrykkene forekom dog noget dæmpet. Indledningsvis var der en del frugt i smagen, der dog gik over i noget mere syrerigt og stramt. Eftersmagen var relativ kort af en vin på dette niveau. Savigny’en var en smule mere mørk i farven. Den forekom lidt lukket i duften, men der kunne dog anes en del mørke bær og lidt røget/vanilje fra fadet. Der kunne fornemmes en vis fedme i munden. Den havde en god frugt med masser af bær, der blev afrundet af en balanceret syre. Eftersmagen virkede noget længere end ved den første vin.
Det følgende sæt kom fra marken Les Taillepieds i Volnay. Den første fra årgang 2011 og den næste fra 2012. Den første vin havde en stringent let lys farve. I næsen var der lidt stald tilsat noget krudtagtigt, mørke bær, det hele iklædt nogen sødme. Smagen var middelkraftig med masser af mørke kirsebær. Al frugten bliver dog opfulgt af en del syre inden eftersmagen, der ikke var alt for længe. 12’eren var mere mørk i farven. Duften var meget lukket, men der kunne alligevel fornemmes toner af frugt og elementer fra fadet. Smagen var relativt kraftig med masser af frugt. Eftersmagen var lang. Det var en vin, der smagsmæssigt allerede var i en god balance. Den havde også et godt potentiale for lagring.
Det næste sæt kom fra Morey-St.-Denis-marken Les Blanchards, der ligger midt i kommunen. Vi skulle igen smage vinen i årgangene 2011 og 2012. 11’eren var en smule lys i farven. Duften var meget åben med masser af mørkerøde frugter, kirsebær og nogen vanilje. I munden havde vinen en fed struktur med masser af frugt og det var tydeligt at fornemme fadets smagsaftryk. Eftersmagen forekom godt i tråd med de øvrige indtryk, og den var relativ lang. 12’eren havde næsten den samme farve som 11’eren, så det var ikke her, den skilte sig ud. Igen var der meget fedme i vinen og masser af frugt i form af eksempelvis mørke kirsebær og brombær. Eftersmagen var lang og delikat. En rigtig god og vellavet vin.
De to sidste 1. cru vine kom fra Nuit-St.-Georges-marken Les Bousselots, der ligger lige nord for byen. Denne vin skulle vi smage i årgangene 2010 og 2011. 10’eren havde en pæn mørk farve. I næsen kunne spores kål, stald og masser af mørke røde bær. Der var mere modenhed i denne næse, end ved de forudgående. Vinen forekom fed og fyldig i munden med masser af frugt i form af mørke bær, Eftersmagen var meget lang. Dette var en god repræsentant for den fremragende årgang 2010. 2011’eren var en anelse mørkere end 10’eren med en levende afspejling fra loftslysene. Duften forekom noget mere lukket end i den forudgående vin. Ud over frugten kunne anes noget røget fra fadet. Denne vin havde også en fed struktur med masser af frugt og var i god balance med syren, som dog ikke var så fremtrædende som man ofte oplever i en vin fra denne kommune. Igen var eftersmagen lang og harmonisk.
Den sidste af de røde vine var Dubléres Charmes Chambertin fra årgang 2008. Det var en vin, som virkeligt skilte vandene. 4 af bordene fandt vinen død og borte og absolut uden frugt. De to sidste borde, kunne slet ikke forstå denne karakteristik af vinen, idet vores vin var fyldt af liv og absolut endnu ikke død. Heldigvis sad jeg ved et af disse to borde, så mine notater om denne vin er positive. Duften var typisk burgundisk med oceaner af stald og kål krydret med modne frugter og en anelse røg. Smagen var virkeligt flot med mange lag frugt, skovbund og en virkeligt flot eftersmag, der forblev længe i munden. Var vinen på grand cru-niveau, måske ikke helt, men vinen var i hvert tilfælde en god repræsentant for det, som jeg godt kan lide i de burgundiske vine. Rigtigt ærgerligt, at ikke alle kunne få denne oplevelse, men der er altid risiko for flaskevariation, når man har ældre vine på programmet.
De to sidste vine fra Corton Charlemagne, hvor vinene som bekendt er hvide og kan kalde sig grand cru. Vi skulle smage vinene i årgangene 2009 og 2011. De 2 vine havde begge en flot let gylden farve, med et flot lysspil. 9’eren duftede klart af æble og pære tilsat en anelse vanilje samt lidt brændt krudt. Smagen var lettere mineralsk, fed og frugtig, hvor man kunne opleve de grønne æbler. Eftersmagen var lang. Det var en stor vin med en behagelig balance. Den sidste vin havde igen æbler og pærer i næsen, der var igen den for marken så karakteristiske duft af afbrændt krudt. Smagen var behagelig med en balanceret mineralitet. De friske frugter kunne man også finde i smagen, hvilket også gjorde sig gældende for krudtets vedkommende. Eftersmagen var også her meget lang.
Det var en fornøjelse at smage vinene fra dette domaine, som jeg ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med. Det er helt klart en producent, som vil være værd at følge fremover
Referent/Søren Thorhauge
Smagning i Bourgogneselskabet d. 29. april 2016 Nuits-St-Georges vine fra Otto Suenson
Fredag d. 29. april havde 42 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup.
Evy Halling fra vinfirmaet Otto Suenson havde sammensat et program af vine fra producenter de selv importerer til Danmark. Temaet var vine fra kommunen Nuits-St-Georges.
Evy blev introduceret af Niels Bräuner fra bestyrelsen. Han kunne huske, at Evy flere gange tidligere har besøgt selskabet – senest var dog for ti år tilbage i 2006.
Evy fortalte levende om sin livslange kærlighed til vinene fra Bourgogne. På et tidspunkt fik hun mulighed for at gøre sin hobby til sin levevej. Det er bestemt ikke let, at få det til at lykkes og noget af det bedste der skete for hende i mange år, var da hun gik fra enkeltmands-firma (”garageimportør” i større stil) til at fusionere med vinfirmaet Otto Suenson. Det gav bedre tid til de ting der interesserer hende, nemlig kontakten med bønderne i Bourgogne og med kunderne. Samtidig fjernede det mange af de administrative og logistiske ting, der let kommer til at fylde alt for meget, når man bakser med det hele selv…
Evy havde planlagt smagningen således, at vi kom igennem de forskellige dele af kommunen, for at se om vi kunne se de forskelle, man tillægger vinene afhængig af markens placering i kommunen. ”Vosne-Romanée siden” af kommunen beskrives som de mere elegante vine. I modsætning står ”Premaux siden” af kommunen, hvor vinene traditionelt beskrives som mere ”barske og hårde” i ungdommen…
Inden vi gik i gang havde vi en lille snak om hvorledes vinmagerne generelt bliver stadigt dygtigere rent teknisk, og at det er én stor del af forklaringen på, at der efterhånden er mange år imellem dårlige årgange.
Nuits-St-Georges Blanc – Robert Chevillon 2010
Første vin var på den særlige hvide Nuits-St-Georges mutation af Pinot Noir druen; Pinot Gouges Den er opkaldt efter Henri Gouges; ejeren af den mark hvor den muterede Pinot Noir vinstok blev fundet. Ud fra den er alle andre Pinot Gouges stokke er dannet ved podning.
Vi var meget uheldige med tre oxiderede vine ud af fem flasker. Den gode flaske ved mit bord viste en god struktur, en fin syre og en anden karakter må man sige end hvad en Chardonnay-drue ville have præsenteret. Grundlæggende er det nu nok mere en anderledes/sjov vin end en direkte god vin til prisen, syntes jeg. Også urovækkende med så meget oxidering efter få år og i en så god årgang som 2010.
Resten af vinene til smagningen var røde…
Nuits-St-Georges – Remoissenet 2011
En mellemdyb farve, ikke modne tegn med en initial fin frugt I næsen. Lukkede sig efter nogle minutter. Det var en god village var vi enige om. Vil være klar om et par år, men har potentiale til 4-5 år. Vinen stammer fra marker i Vosne-Romaneé delen af kommunen.
Nuits-St-Georges 1er cru, Didiers – Hubert Lignier 2013
Den lidt yngre vin fra 2013 havde én markant mørk og mere intens farve uden antydning af modne toner. Umiddelbart en del fad i den initialt åbne næse med mange gode frugtnuancer. Vinen er lavet på 100% nye fade, hvilket godt kan mærkes og hvilket bestemt kan være problematisk. Det virker dog bestemt som om Huber Lignier er dygtig nok til, at det om 5-8 år bliver en velafbalanceret vin med potentiale til endnu længere tids lagring.
Nuits-St-Georges, Les Plateaux – Mongeard-Mugneret 2012
Domaine Mongeard-Mugneret er én af vores gode venner i selskabet, og vi har smagt mange vine fra dette store, stabile hus igennem årene. Kommunevinen Les Plateaux var, karakteristisk for domainet, mellemdyb/lys med en næse der vågnede op lige så stille efter 10-20 minutter i glasset. Fin, elegant pinot karakter. Smagen var virkeligt lækker med en stor fylde – nærmest sødme men med tannin bag det hele til at sikre balancen. Vil være et strålende godt glas om få år.
Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Cailles – Robert Chevillon 2005
Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Cailles – Robert Chevillon 2013
Så fulgte en herlig sammenligning af den samme vin i to årgange med otte års afstand. 2005 var mellem dyb uden antydning af orange, modne toner overhovedet. 2005 er jo én af de meget holdbare / langtidslevende årgange og denne 2005 levede op til dette. Næsen var udviklet med tobak og klassisk modne ”Pinot Noir” toner. Smagen bekræftede en kraftig, udviklet vin. Vi var dog alle enige om at den kun ville blive bedre af måske 10 år mere i kælderen. 2013 var – i forhold til 2005 – noget lysere i tonen. Der var en næse præget af den unge alder med grønne urter. Smagen var præget af en stor fylde / sødme med masser af tanniner. Den ”trak mundvand” på den gode måde! Også denne vin vil have gavn af at blive gemt 10 år yderligere.
Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Saint Georges – Robert Chevillon 2013
Vi rykkede nu med samme dygtige producent over i Nuits-St-Georges bud på en Grand Cru vin med marken ”Les Saint Georges” Her var farven en helt anden, kraftigere mørkerød/lilla end ”Les Cailles” fra samme årgang. Næsen var på nuværende tidspunkt ikke meget for at ”byde sig til” – ganske diskrete lidt syrlige toner af ribs. Smagen var succulent med nogle af karaktererne fra forrige vin fra samme producent. Det er en meget, meget ung vin, men ikke tvivl om at her er et enormt potentiale og at der om 15-20 år vil være en vin af – netop – Grand Cru kvalitet her!
Nuits-St-Georges, 1er cru Les Vaucrains – Ambroise 2011
Domaine Ambroise var kommet i hårdt selskab efter den forrige vin… Mellem dyb farve – næsen virkeligt beskeden og trods et par år ældre end de forrige vine nærmest mere lukket. Syren var noget dominerende i smagen – samlet set en fin vin, men jeg syntes selv der var nogle beske toner i smagen som jeg ikke er sikker på er et godt tegn på længere sigt…
Nuits-St-Georges, 1er cru Les Damodes – Lecheneaut 2011
Nu var vi ovre i en topvin fra Vosne-Romanée delen af kommunen. Farven var lys / mellem med en næse der udviklede sig ligeså stille i glasset over de første minutter. De initiale fadtoner svandt og mere vinøse frugtnuancer kom frem. Smagen var moderat kraftig med en meget flot frugt og god balance. En af de mere barske 2011 i dag, men samtidig en vin der ikke nødvendigvis skal ligge mere end 10 år og som godt vil kunne nydes om 5 år.
Nuits-St-Georges, 1er cru Aux Thorey – Benjamin Leroux 2013
Aftenens sidste vin var fra første cru delen af “Aux Thorey” marken. Farven var mellem dyb – næsen helt fantastisk og intenst vinøs med røde bær. Smagen bekræftede en virkelig vellavet vin, hvor balancen mellem et overflødighedshorn af frugt blev holdt på plads af modne tanniner. En strålende vin lavet af en dygtig vinmager.
Referent: Torben Sørensen
Referat fra smagning den 1. april 2016 af 10 vine fra Domaine Arnoux-Lachaux.
Jan A. indledte med nogle fakta om domænet, bla. at det er far (Pascal) og søn (Charles), der i dag står i spidsen for et af top-domænerne i bourgogne.
– at Pascal Lachaux mener, at når man har så gode terroirer og så fantastiske druer, er det umuligt ikke at lave god vin. At de ejer 14,5 hektar af noget af det bedste vinmarksjord, man kan opdrive i Bourgogne.
Og vinene fra Domaine Arnoux-Lachaux er bestemt gode – ja, ikke bare det, de er eminent gode. De er elegante med god frugt og en fin syre, der gør dem velegnede til mad. Og alkoholindholdet ligger på behagelige 12-13,5%.
“Fornuftig kontrol”
Arnoux-Lachaux ligger i Côte-de-Nuits, hvor man finder en perlerække af Bourgognes mest berømte rødvine. Domainet, hvor der netop udelukkende fremstilles rødvin, har været i familien Arnouxs eje siden 1858, og foruden Pascal og Charles Lachaux, der begge er uddannede ønologer, drives det af Pascals hustru og fjerde generation Arnoux, Florence.
Domainet dyrker vinmarkerne, der ligger spredt over femten forskellige appellationer, efter princippet “lutte raisonnée”. Det kan oversættes med “fornuftig kontrol”, og det betyder, at vindyrkningen hverken er biodynamisk eller økologisk, men at der kun anvendes maskiner og kemi, når det er højst nødvendigt. Der sprøjtes fx ikke uhæmmet mod meldug, men gribes kun ind, når faren er absolut overhængende.
Hestekræfter i vinmarken
I de sidste femten år har Arnoux-Lachaux ligeledes pløjet vinmarkerne ved hjælp af hestekræfter. De tunge traktorer i markerne er skyld i, at jorden kommer til at lide af traktose – den bliver presset alt for hårdt sammen, så regnvandet ikke kan trænge igennem. Desuden skader den hårdt pressede jord vinstokkenes rødder.
Pløjningen med hest løsner derimod jorden og giver den nyt liv, og det er en arbejdsmetode, der med Bourgogne i front griber om sig flere steder i Frankrig.
Hos Arnoux-Lachaux passer man således godt på sine vinstokke, der har en gennemsnitsalder på omkring tres år – hvilket er højt i Bourgogne og uden tvivl med til at give vinene deres særlige og meget dejlige, koncentrerede aroma.
Alle 10 vine er indkøbt direkte hos domænet i Vosne-Romanée.
Og så blev det tid til at smage de to første vine:
Vosne-Romanée 2012, hvor de har 1,5 ha, var en rigtig god start. En vin med meget flot frugt og pænt integreret træ. En ung vin med rigtig god balance. En flot og charmerende vin. En herlig start. Pris 241,00 kr.
Næste vin i første sæt var en Vosne-Romanée Les Hauts Mazières 2011, hvor de har 0,57 ha.
Var lidt lukket i bouqeten i starten. Men åbnede sig stille og roligt med en større kompleksitet og flot struktur, og smagen hang noget længere i munden, et klart skridt op i kvalitet. Pris 293,00 kr.
Næste sæt var 2 vine fra Nuits-Saint-Georges.
Første vin var Nuits-Saint-Georges Les Poisets 2011, hvor de har 0,57 ha med 65 år gamle stokke.
En vin med stor dyb frugt i bouqueten, en harmonisk vin med flot længde. En vin i den moderne stil. Der var lidt flaskeforskel, hvor der i starten var en smule urenhed i bouqueten, men det forsvandt hurtigt. En flot vin.
Anden vin i sættet var en Nuits-Saint-Georges Les Procès Premier Cru, hvor de har 0,63 ha med 40 år gamle stokke. Igen en smule flaskevariation, men en vin med et stort potientiale. En vin med en flot kompleksitet, stor dybde og pæn syre, der lover et langt liv. Et klart niveau op. Pris 324,00 kr.
Den næste vin var en Nuits-Saint-Georges Clos des Corvées Pagets Premier Cru 2008, hvor de har 0,55 ha med 40 årige stokke i en forholdsvis sandrig jord. En vin med en flot, let moden bouquet, og flot balance med en dejlig frugt. En vin, der begynder at blive moden, med bløde tanniner, skovbund og svampe. Ja, for pokker, en rigtig flot vin. Pris 402,00 kr.
Så rykkede vi lidt nord på til Vosne-Romanée, og et sæt med 2 Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru fra henholdsvis 2011 og 2012, hvor de har 0,92 ha og stokke, der er plantet i 1933.
2011 havde en meget flot og kompleks bouquet. Superflot frugt og stor kompleksitet i munden, meget flot længde. Virkelig en overbevisende vin, herlig 2011’er. Pris 460,00 kr.
2012 igen en stor koncentration og kompleksitet, med modne frugter og flot balance. Men i forhold til 2011’eren virkede frugten pt. lidt bamset, noget der dog nok skal forsvinde i løbet af nogle få år.
En vin, der skal gemmes mindst 5 år, inden den vil vise sit bedste. Pris 460,00 kr.
Så var det tid til Grand Cru’erne: første var Clos Vougeot Grand Cru 2011. Hvor de har 0,45 ha fra 65 årige gamle stokke. Pæn bouquet, men stadig lidt lukket. Flot frugt og stor kraft og saft. Igen en herlig vin. Pris 772,00 kr.
Næste vin var Echéchaux Grand Cru 2010, hvor de har 0,88 ha fra 60 årige stokke. Hvilken klasse! Superelegant, stor kompleksitet og nuancerigdom. Superflot længde, en stor vin fra en stor årgang, aftenens bedste vin! Pris 829,00 kr.
Sidste vin var Latricières-Chambertin Grand Cru 2011, en typisk Gevrey med supergod kompleksitet, en fantastisk flot vin. Et herligt glas. En flot afslutning.
Pris 1.003,00 kr.
En rigtig flot og meget interessant smagning, der blev afsluttet med klapsalver!
Tanke: deres 2011’ere er rigtig vellykkede.!
Referent: Jan Tjørnelund
Referat af Jayer-Gilles smagning fredag d. 19. februar 2016
51 deltagere var tilstede i forlængelse af årets Generalforsamling for at smage 9 forskellige vine. En del medlemmer for første gang og nogle for hvem det var et gensyn, idet domainet er en gammel bekendt af selskabet tilbage fra 1990erne. Smagningen var tilvejebragt af den nye danske importør Vinolicious, der havde sat en meget favorabel smagepris denne aften. Tak for det.
Domaine Jayer Gilles drives i dag af Gilles Jayer, der overtog ansvaret efter faderen Robert i 1998. Beliggende i Magny-lès-Villers, få kilometer fra Pernand-Vergelesses, frembringer Domaine Jayer Gilles i dag nogle af de mest efterspurgte Hautes-Côtes de Nuits og Hautes Côtes de Beaune.
Robert Jayer (Gilles) er født og opvokset i Vosne og fætter til den afdøde og højt respekterede vinmager Henri Jayer. Robert påbegyndte sin vinøse karriere i 1948 under André Noblet (senere kældermeter på Domaine de Romanée Conti). I 1955 giftede Robert sig med Mademoiselle Gilles, hvis familie havde ejet vinmarker i Magny-Les Villers i århundreder. De fælles jordbesiddelser (Echézeaux, Nuits 1. cru Les Damodes og Nuits Les Poirets) danner i dag kernen i domainets markbesiddelser. Siden er parceller i Hautes Côtes , Nuits og Beaune (rød + hvid) Côte de Nuits Villages, Aligoté og Passe-tout-grains kommet til. Den årlige produktion er på ca. 60.000 flasker fra de 10,5 ha.
Hautes-Côtes de Beaune & Hautes-Côtes de Nuits er to sammenhængende vinområder. Vinene herfra har i mange år stået i skyggen af de mere kendte og bedre eksponerede appellationer i Côtes de Nuits. I nogle tilfælde er vinene fra Hautes-Côtes de Beaune og Hautes-Côtes de Nuits lettere grønlige og kan bære et umodent præg. Denne stil kan tilskrives vinmarkernes høje beliggenhed (300-500 m.o.h.) samt vinmarkernes vestlige soleksponering. Man har endda forsøgt at råde bod for den manglende soleksponering ved i enkelte årgang at lægge et lag af folie under vinstokkene, for herved at forstærke solens stråler og eksponeringen af druerne. Områderne er i dag domineret af kooperativer frem for små kvalitetsbevidste topproducenter, og selv om målet har været at styrke områdets vin gennem fælles faciliteter og markedsføring, er stilen overvejende præget af lette, ukomplicerede og i nogle tilfælde ucharmerende vine.
Domaine Jayer Gilles roses af flere vinskribenter for den høje kvalitet, der i flere årgange har givet 1. Cruerne fra Côtes de Nuits og Beaune baghjul. Gilles Jayer hører til typen, der bruger lige så mange resourcer på Aligoté som på de mere anerkendte appellationer. Hans marker i Hautes-Côtes er plantet med samme tæthedsgrad, 10.000 vine pr. ha, som markerne i Côtes de Nuits. Dette er usædvanligt i Hautes-Côtes, hvor 90% af appellationen er tilplantet med mindst 50% mindre end denne tæthedsgrad.
Nøgleordene hos Gilles Jayer er lave udbytter fra gennemsnitligt 60 år gamle vinstokke og et godt skud ny eg fra lagringen på 228 l. barriques. Domainets rødvine lagres konsekvent 18 måneder på 100 % ny eg, Passetoutgrains og Aligoté får ét år på cementtank, mens de øvrige hvidvine lagres ét år på 65 % ny eg. Den udprægede brug af ny eg i domainets vine har selvfølgelig såvel modstandere som tilhængere. Modstanderne, med de traditionelle vinbønder på den ene side, anfægter, at Pinot Noir druens skrøbelige væsen og områdets terroir overdøves af den kraftige fadlagring. Tilhængerne af domænets vine, elsker dem ubetinget for deres mere generøse, opulente stil.
Smagningen
Vi startede med Bourgogne Aligoté og Hautes Côtes de Beaune Blanc begge i årgang 2012. Aligoté havde en meget lys farve og bouquet fremstod med lidt citrus, frisk syrlighed samt fadpræg, selvom den er lagret på ståltanke. Smagen havde en frugtig ferskenagtig fedme understøttet af lidt syrlighed med beskeden længde. Hautes Côtes de Beaune Blanc var let gylden med en lidt kalket og limagtig næse der åbnede sig lidt. Omvendt fremstod smagen med lidt frugtig fedme og en atringerende syre der giver vinen struktur.
Dernæst var det de røde vines tur; Bourgogne Hautes Côtes de Beaune Rouges i henholdsvis årgang 2008 og 2012. Den lidt ældre vin havde en rød farve med en anelse alderskant. Eksemplaret ved vores bord havde fejl af en voldsom svovlet og røget næse, der desværre gik igen i smagen, således at frugten kun lige kunne anes. Andre borde gav udtryk for et mere vellykket eksemplar, men helt godt var det ikke. Årgang 2012 var i bouquet præget af reduktion med en anelse mælkesyre (måske nogle 2012’er er ved at lukke ned). I smagen var der udtalt fadpræg med underliggende frugt fra røde bær, der mundende ud i en (lidt bekymrende) tørhed.
Næste sæt af vine var Cötes de Nuits Villages, Nuit-Saint-Georges ”Les Hauts Poirets” og Nuit-Saint-Georges 1. cru Les Damodes alle i årgang 2012. Villages vinen var dybrød med en lidt lukket næse af ribs og hindbærfrugt. Smagen med fin frugt og medium fyldig volumen med fadpræg og lidt tørre tanniner med et godt greb. Bouquet i Les Hauts Poirets var reduktiv med en anelse underliggende mørk frugt. Den mørke frugt trådte frem i smagen med relativt kraftige tanniner der giver vinen god struktur. Den skal have tid i kælderen før fadet er fuldt integreret. 1. cru Les Damodes fremstod med en tilsvarende reduktiv næse med lidt underliggende frugt fra mørke bær. Den mørke frugt træder frem i munden og smagen bygger op med karakter og struktur. Denne vin er bestemt et niveau op; den skal bare have tid i kælderen.
Det afsluttende sæt var dedikeret til 2 vine fra Grand Cru marken Echézeaux i årgang 2002 og 2011. Jayer-Gilles parcel på 0,53 ha stammer fra lieu dit du Dessus (en af de få enkeltmarks Echézeaux der findes på markedet), der regnes for en af de bedste parceller i denne store Grand Cru mark. Årgang 2002 var dybrød og havde en indbydende og smukt krydret duft fra flere forskellige røde frugter. Smagen var blød med saftig frugt og svampenoter men stadig med stor koncentration og vægt, der mundende ud i en fin længde. Vinen har således stadig potentiale og vidner om at Jayer-Gilles vine er bygget til en lang levetid. Årgang 2011 var lidt lukket i bouquet, men de krydrede noter blandet med røde frugter fornemmes. Smagen tætpakket med frugtkoncentration understøttet af kraftig og tør ekstrakt fra tanninerne. Balancen og proportioner mellem frugt og tannin er present, og for den tålmodige venter der en dag en stor vinoplevelse.
Vinene fra Jayer-Gilles er ikke uproblematiske grundet brugen af 100% ny eg i alle de røde appellationer. Man skal derfor være indstillet på at lagre vinene i den del år, det tager at integrere fadet for at udløse potentialet og opnå det fulde smagsudbytte.
Referent: Jan Anhalzer
Referat af Chauvenet-Chopin smagning fredag d. 9. Oktober 2015
34 deltagere havde på denne efterårsaften valgt at lære vinene fra dette prisvenlige domaine at kende. Smagningen var kommet i stand ved at 2 af selskabets medlemmer havde været en tur i Bourgogne og hentet vinene hjem direkte fra domainet. En stor tak til Frank og Peter herfra.
Hubert Chauvenet begyndte at lave vin på familiens domaine i 1975. Da han giftede sig med Evelyne Chopin fra Comblanchien’s Domaine Chopin-Groffier i 1985, slog de begge familiers vinmarker sammen. Men først i 2001 blev de 2 domainer formelt til Domaine Chauvenet-Chopin og alle vinene blev herefter solgt under samme etiket.
Chauvenets’ kældre ligger i Nuits-Saint-Georges, og domainet råder i alt over 14.6 ha. udelukkende i La Côtes de Nuits, primært i NSG. Vinmarkerne dyrkes efter princippet ”Lutte raisonnée”. Med hensyn til udbytte er Chauvenet aggressive. Afhængig af årgang, ligger udbyttet i gennemsnit på 40 hl. pr. ha.
Hos Chauvenet er der ikke nogen standard opskrift på selve vinificeringen. De tror på enkelhed og tradition, og agerer derefter afhængig af den enkelte årgangs beskaffenhed. Druerne sorteres i vineriet, og bliver for det meste afstilket, presset og gennemgår derefter en kold maceration på nogle få dage. Gæringen sker ved at hæve temperaturen til mellem 30-32 C. Vinen omrøres forsigtigt uden brug af pumper. Alle cuvéer lagrer mellem 12 og 18 måneder i egetræsfade, hvoraf 20 til 40% er nye afhængig af årgang og appellation.
Smagningen
Vi lagde ud med Côtes de Nuits Villages samt Nuits St. Georges i årgang 2012. Deres Côtes de Nuits Villages er en blanding af marker fra Prémeaux-Prissey, Comblanchien og Corgloin. Vinen fremstod med en indbydende frugtig duft af røde bær krydret med en lidt syrlig note. Smagen var ligeledes tilgængelig, frisk og frugtig der mundede ud i en beskeden længde. Drikkes fra nu og 1-3 år frem. Domainets NSG der er en blanding af marker fra Les Argillats, Les Plateaux, Les Brûlees og Les Chouillets fremstod en anelse reduktiv i næsen men åbnede sig med en fin frugtig note med lidt ristet tone. Smagen var igen indbydende og frugtig, men med mere karakter og kompleksitet. God balance og medium længde. Pris hhv. 12 og 14 EUR.
Dernæst fulgte Nuits-Saint-Georges ”Charmotte” og Vougeot 1. Cru ”Les Petits Vougeot” i årgang 2012. NSG ”Charmotte” der kommer fra 60 år gl. vinstokke fremstod med frugtig bouquet af røde bær krydret med lidt underliggende syre. Smagen fulgte næsen og var meget frugtig og sødmefuld kombineret med lidt syre der afsluttedes med medium længde. Ikke helt samme kant og karakter som NSG i første sæt. Vougeot 1. Cru fra en sjældent set og lille appellation havde en fin bouquet af kirsebær, solbær og violer blev nævnt. Smagen var karakterfuld med god struktur og balance og god underliggende frugt afsluttet af medium længde. Flot vin der skal lagre nogle år. Pris hhv. 15 og 18 EUR.
Tredje sæt af vine blev linet op med NSG 1. Cru Aux Thorey og NSG 1. Cru Aux Argillas i årgang 2012. Aux Thorey var en anelse reduktiv men med dybe toner af mørke bær. Frugten var mere tilbagetrukket i smagen med en snert af noget metallisk. Godt syre og tanninbid med medium længde. Aux Argillats var ligeledes lidt reduktiv i bouquet med toner af både røde og sorte bær iblandet lidt røg. Smagen var mere kompleks med en silkeagtig struktur, god underliggende frugt, fine tanniner og medium længde. En rigtig god vin med potentiale. Begge vine indkøbt til 24 EUR vil have godt af at lagre nogle år.
Herefter fulgte NSG 1. Cru Les Murgers og NSG 1. Cru Les Chaignots i årgang 2012. Les Murgers var reduktiv i næsen med en svag tone af røde bær. Smagen fremstod mindre voluminøs og mere slank end vinene i forrige sæt. Den underliggende frugt og syre vidner om at vinen igen skal have nogle år i kælderen for at folde sig ud. Les Chaignots der kommer fra 53 år gl. vinstokke var en anelse lukket i næsen med med fin dyb frugtig sødme. Det blev fulgt op i smagen, der var indbydende frugtig med toner af hindbær og stikkelsbær. Underliggende var der god struktur og fine tanniner afsluttet med en lang eftersmag. Rigtig god vin og Chaignots har da også fået en Medaille d’Or – Concours Général Paris 2015. Prisskilt for begge vine 24 EUR.
I finalen skulle vi møde Clos Vougeot Grand Cru i henholdsvis årgang 2011 og 2012. Chauvenet’s version kommer fra en parcel lige under den fra Dom. Chateau de La Tour og er lavet på vinstokke der er ældre end 60 år. Clos Vougeot 2011 fremstod med en bouquet af røg, flæsk og mineralske aromaer. Smagen var frugtig og koncentreret med god struktur og kararater, dog med en snert af grønt der kendetegner flere vine fra årgang 2011. Potentiale men ikke så elegant som Chaignots i forrige sæt. Clos Vougeot 2012 var i næsen ren og parfumeret af kirsebær og hindbær. Smagen var meget frugtkoncentret med lag på lag understøttet af god syre og fine tanniner efterladende en lang eftersmag af frugter. En vin med et fint potentiale der også har opnået en Medaille d’Or – Concours Général Paris 2015. Pris 40 EUR pr. stk.
Der var god stemning denne aften, og der var bred enighed om, at her er en producent der virkelig forstår at få frugten frem i sine vine. Forholdet mellem pris og kvalitet er særdeles gunstigt.
Referent: Jan Anhalzer
Referat af David Duband smagning fredag d. 20. februar 2015
Referent: Jan Anhalzer
36 deltagere var tilstede i forlængelse af årets Generalforsamling for at stifte nærmere bekendskab med 8 vine fra Domaine David Duband.
Domainet ligger i Chevannes oppe i bakkerne i Hautes-Côtes de Nuits og producerer ikke færre end 23 appellationer. David Duband lavede sin første årgang i 1991 efter at have fået sit diplom fra oenologi skolen i Beaune. David Duband's vin filosofi bygger på hans fars arbejde og råd fra hans mentor Robert Jayer in Magny-les-Villers. Som forbilleder nævner han Domaine Dujac og Domaine Armand Rousseau.
17 ha vin dyrkes biodynamisk under streng kontrol fra det franske Ecocert mærke. Endvidere køber domainet druer fra mindre vindyrkere, der respekterer naturen.
Siden 2008 har David Duband vinificeret sine vine uden afstilkning, da han mener at den elegante bitterhed fra stilkene bidrager til en hvis forfinethed og elegance til pinot noir. Det vil sige at der generelt anvendes 30 til 40% hele drueklaser i forbindelse med macerationen i tank, hvilket giver vinene struktur og finesse. Til lagringen anvendes der ca. 30% ny eg hvert år.
Smagningen
1 sæt af vine bestod af årgang 2012 village Morey St. Denis samt Nuit St. Georges . MSD havde en røget, lidt svovlet kål næse. Til gengæld var smagen meget tilgængelig, frugtig og afrundet med en god underliggende tannin uden det store syrebid. Medium eftersmag. Bouqueten på NSG, der er lavet på 50 år gl. vinstokke, havde kun en anelse røg og svovl overdøvet af en fin bær sødme. Igen god frugt i smagen, men også en tiltalende mineralitet og karakterfuldhed, der gav vinen mere struktur end MSD. Pris kr. 249 for begge. Alle smagningens vine indkøbt hos Atomwine på tilbud.
2 sæt var en repræsentant fra hver sin side af byen, nemlig årgang 2011 Nuits St. Georges 1. cru Les Procés og årgang 2012 Nuits St. Georges 1. cru Aux Thorey. Les Proces der er lavet på 30 gl. vinstokke viste en anelse lukket næse med en fin bouquet af røde bær toner. Smagen var let fyldig og kararakterfyldt igen med fin mineralitet og underliggende tanniner afsluttet af en medium lang eftersmag. Aux Thorey der er lavet på 60 årige vinstokke viste en fin bouquet af jordbær og sorte bær. Smagen var rund og frugtig med et strejf af mentol. Vel integrerede tanniner og god balance. På hver deres måde 2 gode Nuits vine, der skal lagre en del år. Pris kr. 349 for begge.
3 sæt var årgang 2012 Morey St. Denis 1. cru Clos Sorbé og årgang 2011 Morey St. Denis 1. cru ”Les Broc”. Clos Sorbé (50 år gl. vinstokke) havde en lidt røget bouquet, der også indeholdt en fin sødme af røde og sorte bær. Smagen var meget rund og frugtig, men også med kompleksitet og koncentration der mundede ud i en lang eftersmag. Godt potentiale. ”Les Broc” der er lavet på 45 gl. stokke fra 1. cru markerne Blanchard, Ruchots, Ormes og Chezeaux havde en overmoden sødmefyldt næse af sorte bær. Smagen var meget mineralsk med en let metallisk karakter, der havde en underliggende sødme, der gik over i en medium eftersmag. Lidt skuffende efter min smag. Pris kr. 399 for Clos Sorbé og 349 for ”Les Broc”.
4 sæt bestod af årgang 2011 Chambolle-Musigny 1. cru Les Sentiers og årgang 2011 Charmes Chambertin Grand cru. Les Sentiers (45 år gl. vinstokke) havde en smuk bouquet af røde bær og roser. Smagen var meget rund, frugtig og sødmefuld, der gik over i en eftersmag der havde noget grønt præg (årgang el. stilke?), hvilket forstyrrer indtrykket. Charmes Chambertin, der kommer fra 80 år gl. vinstokke i Mazoyères havde en fin bouquet af mørke bær med en røget mineraltitet (stilke?). Smagen var meget bredskuldret og fyldig med en god af balanceret smags koncentration, der gik over i en vedholdende lang eftersmag. Bestemt et niveau eller 2 op, og en vin der skal ligge i en veltempereret kælder i mange år.
Overordnet en god smagning, hvor man fornemmer en hvis husstil hos domainet hvor den frugtige sødme går igen, men også en god struktur og karakter i flere af vinene.
Referat fra smagning den 23. januar 2015 af vine fra Løgismose vin.
Vi var så heldige denne aften at have besøg af Per Bach Andersen fra Løgismose Vin, der første de 45 fremmødte godt igennem smagningen. Løgismose Vin har i dag et sortiment, hvor ca. halvdelen af vinene er franske, og en stor del heraf er fra Bourgogne. Da Løgismose også ejer Falsled Kro og Kong Hans, forsøger de at gemme nogle vine 2- 4 år, så restauranterne kan sælge lidt modne vine, hvilket betød, at vi bl.a. fik mulighed for at smage på en Grand Cru-vin fra 2006!
Vi startede med fire hvidvine:
Første vin var en Saint-Aubin le Charmois Premier Cru 2012 fra Pascal Clément, som er en mikro-negiocant fra Savigny-les-Beaune. Han har lavet 6 fade af denne vin, der er skabt på købte druer og har ligget 15 måneder på 1-5 år gamle fade.
En vin med en god floral bouquet med lidt citrus og en frisk syre - en typisk, god Saint-Aubin.
Pris 349,00 kr.
Anden vin var Santenay Village les Cornières 2011 fra Domaine Jean-Marc Morey fra Chassagne-Montrachet. Druer fra 0,4 ha med 25-35-årige vinstokke. Vinen har ligget 24 måneder på brugte fade, i en blanding af fade, der er brugt 1 år, 2 år og 3 år. Let fadpræg, og en dejlig blomsteragtig bouquet. En rank frugt, med nogen mineralitet. En vin, der var drikkeklar og med en lille sødme.
Pris 239,00 kr.
Tredje vin var en Meursault Perrières Premier Cru 2010 fra Domaine Michelot fra Meursault, hvor de 0,6 ha er fordelt på 2 parceller. Vinen har ligget 12 måneder på fad, hvoraf 20 % var nye fade. En rigtig charmeur, god frisk bouquet med en anelse smør, en dejlig syre og et stort potentiale. Der blev snakket om lidt æble i bouqueten og også om en anelse lakrids. Ja, nogle fandt, at den mindende dem om en ”kvinde med store bryster”! En herlig vin. Pris 498,00 kr.
Fjerde og sidste hvidvin var en Puligny-Montrachet Perrières 2009 fra Louis Carillon fra Puligny-Montrachet. Druerne kommer fra 35-50 årige vinstokke, og vinen har tilbragt 12 måneder på fade med 25 % nye fade.
2009 er sidste årgang fra domænet, som fra årgang 2010 er delt mellem sønnerne Jacques og François. Noget lukket bouquet, en vin der skal gemmes, virkede som et barnemord. Med en frugt, der helt dominerede syren denne aften. Men absolut en vin med potentiale. Pris 575,00 kr.
Første rødvin var en Ladoix Côte de Beaune 2011 fra Domaine Parent fra Pommard. Druer fra 2,5 ha med i gennemsnit 42 år gamle vinstokke. Har ligget 14 måneder på fade, hvoraf 30 % var nye fade.
En dejlig umiddelbar frugt, med en god frugtig smag. En rigtig Ladoix med lidt kant, en dejlig og ærlig vin. En god Ladoix fra et domæne, der igen er på vej op, efter at have været lidt nede i en bølgedal. Pris 285,00 kr.
Anden rødvin var en Volnay Clos des 60 Ouvres 2011 Domaine Pousse d’Or fra Volnay. 2,1 ha der er tilplantet i: 1958 (24 %), 1967 (16 %), 1970 (19 %), 1974 (21 %) og 1991 (20%). Har ligget 15 måneder på fade, hvoraf 30 % var nye fade.
En vin med en god frugt og stor kompleksitet i bouqueten. Med lidt runde svesker og en let fedme; men samtidig også en god tørhed og lidt benet. En vin med stor kompleksitet - en vin, der skal gemmes nogle år. Pris 595,00 kr.
Tredje rødvin var en Gevrey-Chambertin 2011 fra Domaine Denis Mortet fra Gevrey-Chambertin. Fra 0,7 ha med 24 - 40 år gamle vinstokke. Har fået 16 måneder på fad, hvoraf 30 % var nye fade.
En flot og indsmigrende bouquet med nogle gode krydderier. En superflot kommunevin fra en producent, der har smidt Parker-frakken og er gået fra 100 % ny eg til nu 30 % for denne vin.
Et herligt glas Gevrey-Chambertin. Pris 650,00 kr.
Fjerde rødvin var en Bonnes-Mares Grand Cru 2010 fra Domaine Newmann. Fra 0,3 ha fordelt på 2 parceller. Har fået 20 måneder på fad, hvoraf 50 % var nye fade. En bouquet med en del lakrids og en delikat Pinot-næse. En vin med stor fylde og stor kompleksitet, savnede måske lidt i koncentrationen for at få den helt store vauw-effekt. Newmann er en amerikansk milliardær, der har købt sig ind. Er selv en stor samler, dog kun i magnum, og han mener, at hvidvin kun er for kvinder! Pris 1.295,00 kr.
Så var det blevet tid til vin nr. 9: en Latricières-Chambertin Grand Cru 2009 fra Domaine Drouhin-Laroze fra Gevrey-Chambertin. 0,7 ha tilplantet i hhv. 1959 og 1974. Har tilbragt 18 måneder på fad, hvor af 80 % var nye fade. Lidt svær at smage, da den virkede som om, den p.t. var lukket noget ned. Men lidt lakrids og gode kirsebær var der dog. Virkede noget firkantet, men har den balancen? det burde den have, men et klart og ”godt” barnemord. Pris 785,00 kr.
Sidste vin var Chapelle-Chambertin Grand Cru 2006 Domaine Perrot-Minot. Der er lavet 4 fade fra købte druer, og vinen har fået 16 måneder på fad, hvor af 60 % var nye. Hvilken afslutning, en flot moden bouquet med god fugt og en let tobak. Vidunderlig kompleksitet både i næse og mund. En vin, der stadig kan gemmes; men hvorfor, når den smager vidunderligt allerede. Klart aftenens store oplevelse. Pris 1495,00 kr.
En stor tak til Løgismose Vin og i særdeleshed til Per for denne flotte smagning.
Referent: Jan Tjørnelund
Cote de Beaune '88
Referenter Torben og Eva Sørensen
36 medlemmer havde fundet vej til sæsonens første smagning fredag d. 25 /9-92.
Det var første gang vi havde samlet præsentation af vine fra den store og holdbare årgang 1888. Denne årgang er jo blandt andet karakteriseret ved en ret høj tanninkoncentration og vi har fra bestyrelsens side ment at det ville være rent barnemord at begynde på den for nu.
Vi valgte at begynde med vinene fra den sydlige del af Cote d'Or fordi de formentlig vil være modne tidligere end vinene fra Cote de Nuits.
Vi lagde ud med 4 hvide; 2 - 1.cru fra henholdsvis Chassagne-Montrachet (Chenevottes, dom. M. Morey) og Puligny-Montrachet (Folatires, dom.Thevenot-Machal).
De var begge ret lyse, Chassagen'en var temmelig lukket - Puligny'en var den man generelt bedst kunne lide: der var en frisk, krydret blomsterbouquet og en lang eftersmag med frugt og fortsat en del tannin. Kan dog med stor fornøjelse drikkes allerede nu. Meurseault 1.cru (Santenot dom. Douhairet) blev der åbnet tre flasker af - der var endog stor forskel på dem. Ved vores bord havde vi (helt tilfældigt!) den absolut bedste flaske hvor vi fandt masser af opulent honningmelon og mango i bouquet'en. Smagen var noget rå endnu med en temmelig dominerende syre. Hvorvidt der var tannin nok til at stå distancen således at balancen også var i orden når vinen engang er helt moden var svært at vurdere. Sidste hvide var Corton - Charlemagne (Dom. M. Voarick). Her var der igen forskel på flaskerne. Der var en flot gylden farve, næsen var lukket og den smule der var, kunne vi ikke lide ved vort bord. Smagen var lydefri, men kedelig og der var næppe frugt nok til at sikre et langt liv. Alt i alt ikke en flaske, der levede op til den fornemme appellation.
Den efterfølgende diskussion drejede sig blandt andet om hvorvidt vinene, bortset fra Chassagne'en, var karakteristiske for hvid Bourgogne 1888 - blandt andet på grund af det ret lave tannin indhold.
De røde blev repræsenteret af i alt 7 forskellige. Vi lagde for med Cote de Beaune Villages (dom Faiveley) og Chorey-1es-Beaune (Dom. Marchand de Gramont) . Det var vine i prisklassen omkring 100 kroner og her kom man sandelig til Bourgogne efter vores mening. Begge var rubinrøde uden modenhedstegn i farven og begge havde en fin pinot-næse. Der var fortsat tannin til at sikre yderligere nogle år på flaske, men allerede nu smagte de faktisk flot. Det var gode vine til prisen.
Næste vine var Monthelie 1.cru (Dom. Drouhin) og Beaune 1.cru Clos St. Desiré (Dom. Ropiteau Fr.) og Beaune 1.cru Boucherottes (Dom. Joliot). Det var tre meget forskellige vine i prisklassen 140 - 160 kr. Forsamlingen kunne næsten deles i to på spørgsmålet om man foretrak vinen fra Monthelie eller Clos St. Desiré. Den første var dyb rubinrød med en på nuværende tidspunkt ikke så udviklet pinot-næse. Smagen var ret kort og (syntes vi) lidt skarp. Den skal dog nok komme sig i løbet af nogle år og blive endog særdeles flot. Clos St. Desiré havde en ganske utrolig flot "stald-bouquet". Den var umiddelbart kraftigere og var på nuværende tidspunkt en ren fornøjelse at drikke. Meget af diskussionen handlede om man kunne lide den nye eller den "gamle" stil blandt de røde Bourgogner.
Boucherotten faldt ikke igennem i selskabet, men var nok bare ikke så spændende at diskutere. Vi kunne godt lide den.
Til sidst kom sværvægterne på bordet; Volnay 1.cru Santenot (Dom.Thevenot-Machal) og Corton - Clos du Roi (Dom. M. Voarick). Det var vine i prisklassen omkring 225 kroner.
Volnay'en var violet, dyb med svagt orange skær i kanten af glasset. En flot velafbalanceret pinot med masser af krydderier og en lækker sødmefyldt smag, der blev hængende længe i munden. Der var (naturligvis) stadig tannin til mange års yderligere udvikling på flaske. Corton - Clos du Roi var dyb violet/rød uden modenhedstegn. Der var kun en meget svag bouquet med lidt peber/krydderi efter lidt tid i glasset. Smagen var overvældende med en del vanilje/fad og frugt. Var ikke på nuværende tidspunkt til rigtig at komme i nærheden af men vent lige 5-6 år...
Efter smagningen indledte formanden, Nils Dyvad, en diskussion ud fra den artikel vinjournalisten Henrik Oldenburg skrev i Politiken for ca. 14 dage siden. Til de af medlemmerne, der ikke har læst den kan ganske kort (og helt subjektivt) refereres at han mener at Bourgogne er dårlig vin til alt for høje priser (han har aldrig smagt en god Bourgogne til under 150 kr. !!) Han har tydeligvis lige læst Anthony Hanson (ca. 10 år for sent), og der er flere gode råd til bønderne vedrørende druevalg og dyrkningsmetoder.
Medlemmerne kunne fuldt tilslutte sig formandens brev til Politiken, hvor han udfordrer Henrik Oldenburg til en "vin-duel" for eksempel med deltagelse af nogle af avisens læsere. Spørgsmålet er jo så om handsken bliver taget op...
Rapport fra Nuits-smagningen den 20. november 1992
Nuits-kommunen er lang og strækker sig blandt andet hen over en af de adskillige slugter, der gennembryder Cote d'Or-skråningen. Det giver store muligheder for variationer, og det fik vi også en tydelig demonstration af denne aften.
Vi var 45 medlemmer og gæster, der havde samlet sig omkring otte borde i Hellerup Menighedshus lyse lokaler for at smage elleve 1. cru'er (livet er for kort til dårlig Bourgogne - den overlader vi til Oldenburg).
Der blev lagt ud med tre vine fra Robert Chevillon: Cailles, Vaucrains og Perrieres, alle 89'ere og alle fra området midt mellem Premaux og Nuits. Hvis man ikke vidste det før, fik man i hvert fald lært ved denne lejlighed, at det er Nuits'- smørhul. De tre vine viste klart Chevillons stil: masser af frugt eller snarere bær, kraftige sager med behersket tannin. Naturligvis også samtidig et godt udtryk for den meget flatterende årgang 89. En flot start.
Derefter fulgte to 89'ere, der skilte sig ud, hver på sin måde. En Perrieres fra J. Chauvenet, med mindre, koncentration og frugt end Chevillon (den dyst vandt han i fin stil) og Remoriquet's Damodes fra den yderste nordlige del af kommunen: mere krydret, nuanceret, men samtidig noget mere utilnærmelig på dette stade - typisk Remoriquet.
Nu kom så tre 88-ere på stribe, to fra "smørhullet" (Porets og St.Georges) og en fra den sydlige udkant, Clos d´Arlots. Der var stor spænding om, hvordan de var at gå til på nuværende stade. Vi blev meget positivt overasket. Alle tre vine var lækre og frugtige og pænt langt henne i modningsprocessen. St. George vinen (en Hospices de Nuits-vin fra Faiveley) med lidt mere krydderi og raffinement. Den var - ikke overraskende - topscoreren ved denne smagning. For disse vines vedkommende var der i hvert fald ikke de betænkeligheder, der har været en del fremme om m.h.t. 88- årgangen: at den aldrig får udviklet sig og afrundes, inden frugten er væk.
Vi sluttede af med tre 87'ere: Gramont's Damodes (perfekt, lækker), Chateau Gris (moden) og Moillards aux Thorey (krydret, sorte bær). Vinderen her var Moillards Thorey, der bedst udtrykte '87-årgangens umiskendelige kvaliteter. Det er en årgang, der er dejlig at drikke nu.
Alt i alt en meget instruktiv smagning på et højt niveau. Man må nok konkludere, at 89-Argangen har det bedste, pris/kvalitet/forhold. Ikke underligt, at det er den af de seneste årgange (inklusive 90), som dyrkerne selv er gladest for.
RØD BOURGOGNE, ÅRGANG 1987
Smagereferat fra smagningen d. 23/9-93
Øistein og Torben
Det er selvfølgelig som at sætte ræven til at vogte gæs, når to fra arrangør-gruppen skal referere en smagning, de selv har planlagt. Nu tvang omstændighederne os til det (frafald fra to bestyrelsesmedlemmer) og efterfølgende generationer må afgøre om vi kunne løfte denne tunge byrde....
Sæsonens første smagning startede med stort fremmøde - det har vi faktisk oplevet ved alle smagninger i 1993 - og det må siges at være en glædelig udvikling efter en række noget mindre søgte arrangementer i 1992.
55 medlemmer var mødt frem til denne præsentation af årgang 1987 - rød.
Som vi nævnte i vores tilmelding er årgangen, noget sat i skyggen af de efterfølgende store år. Vi har imidlertid ved mange lejligheder, både privat og i selskabets regi, smagt rigtig god vin til en helt fornuftig pris fra dette år.
Løfterne var således store forud for smagningen - de fleste blev nok opfyldt, men der var enkelte vine som vi egentlig havde ventet mere af !
Vi startede med - Jayer-Gilles' "Cotes de Nuits Village". Han er af de fleste kendt for sine særdeles gode vine i de lidt mindre appellationer, og er i store år en særdeles vanskellig herre at konkurrere med for adskillige 1'cru producenter fra selve Cotes de Nuits. I 1987 virkede det dog som om han havde overdrevet brugen af nyt fad - der var en rimelig næse, men eftersmagen var for præget af fad uden helt tilstrækkelig frugt til at give perfekt balance.
Mongerat-Mugneret var repræsenteret af en moden og behagelig Vosne-Romaneé Village. Fra Roblet-Monet kom en Volnay 1'cru "Brouillards". Importøren kunne oplyse at den var produceret af ganske unge stokke, hvilket man ikke mærkede - det var en vin med pæn dyb let orangerød farve og en bouquet med mørke bær. Smagen holdt længe i munden - af stil var den vel egentlig mere Pommard end Volnay ?
Comte-Lafon, der jo mest er kendt for sine hvide vine blev repræsenteret af sin Volnay 1'cru "Champans". Det var en meget dejlig vin, med en stil som var mere typisk Volnay end den forrige; her var røde bær i næsen og en lang og flot smag med en pikant frugtsyre som afslutning. Prisen var der heller ikke noget i vejen med (250,- kr.)
Drouhin's prestige vin fra Beaune, " Clos des Mouches" var en typisk Bourgogne af den lyse og "lette" stil. Farven tangerede det næsten orange og næsen blev efter nogle minutter i glasset rigtig stor med frugt; smagen svigtede ikke løfterne - ualmindelig blød og lækker
Herefter vendte vi næsen (!) mod nord. Vi smagte tre 1'cru vine fra Nuits St. George; "Clos des Forets" fra L'Arlot, "Clos De Marechale" fra Faivelay og "Les Vignerondes" - Cuvee Richard de Bligny fra Hospices de Nuits. For at starte med skuffelsen; Vi havde håbet på mere end dette fra Faivelay! Det var en ret lys vin med en meget beskeden næse og en ubehagelig besk eftersmag - som det vil fremgå senere af referatet var den anden Faivelay vin heller ikke tip-top.
L' Arlot's vin var ca. dobbelt så dyr som Hospices vinen (og Faivelay's). Der var en del forskel på flaskerne ved bordene - ved vores bord fandt vi den ærlig talt lidt uspændende - især med tanke på prisen tæt ved 300 kr. Andre borde mente at det måtte komme og at vi blot var lidt tidligt ude i modenhedsprocessen. Hospices de Nuits vinen var denne ombæring (og muligvis også aftenens bedste - i hvert fald til prisen) Her var en dyb farve og en rimelig flot næse, der blev bedre efter lidt tid i glasset. Smagen var særdeles behagelig med en god balance mellem frugt og bløde taniner - her var en vin, der var produceret optimalt ud fra druernes kvalitet.
Sidste ombæring var tre Grand Cru vine. Her begyndte selv de mest trætte medlemmer at rette sig op i stolene og tørre sig om munden
"Clos Vougeot" fra Faivelay var nummer to fra dette ellers særdeles respekterede hus. Det var den "billigste" af Grand Cru'eme med en pris på 268 kroner. Farven var mellem dyb tegl uden orange eller brunligt skær. Bouquet var der ikke meget af på nuværende tidspunkt. Vi fandt i smagen den samme temmelig ubehagelige bag-tunge-bitterhed som i "Clos de Marechale". Et par medlemmer havde tidligere på ugen været til Faivelay-smagning i en anden vinklub og kunne referere de samme ubehageligheder herfra. Det var altså ikke kun et spørgsmål om opbevaring af vine eller transportsyge. Konklusivt var vinen faktisk ikke noget at skrive hjem om...
Joseph Roty stod for en "Charmes Chambertin". Den var pæn dyb i farven igen uden modenhedstegn. Duften var beskeden, men i det mindste ikke ubehagelig hvilket var sværere at sige om selve smagen. Det var ikke en vin i fuldkommen balance vi her stod over for.
Dujac var efterhånden vort sidste håb om en flot afslutning på smagningen. Han plejer jo heller ikke at svigte og er i talrige smagninger hos os gennem tiden rendt med prisen. Vi skulle smage hans "Echezeaux". Den var meget moden i farven - nærmest orange. Lige ved åbningen var der stort set ingen næse, men efter lidt tid i glasset begyndte der at ske noget. Smagen var (som sædvanligt) en oplevelse. Helt perfekt og uden mislyde blev den ved og ved i munden. Vi fandt at Dujac fornuftigvis havde valgt at lave en lidt lettere vin i dette år og formentlig derfor var lykkedes så meget bedre end sine to konkurrenter. Det hører naturligvis med at prisen atter var i top med intet mindre end 435 kroner.
Konklusivt om '87 årgangen mener vi at kunne stå inde for følgende: En lidt lettere vin, som især er lykkedes for, hos dem der ikke troede de kunne lave en '85 ved blot at fylde på med nye fade etc. etc. Hos de producenter, der beherskede sig og koncentrere sig om at lave den vin, årgangens druer tillod, blev resultatet endog rigtig godt - det er vine der stort set er modne nu og som med lidt helt fortsat kan findes hos forhandlerne.
Smagning af vine fra Vosne-Romanee
Fredag d. 19/11-93
Torben Sørensen og Søren Thorhauge
Vine fra Vosne-Romaneé har aldrig været billige. Derfor var det også med en vis skepsis at bestyrelsen fra Bourgogneselskabet kunne byde velkommen til denne smagning, hvor deltagerprisen var tæt på en plovmand. Til trods herfor mødte 36 personer op for at se, om vinene virkeligt levede op til deres ry.
Smagningen blev indledt med et lidenskabeligt indlæg fra foreningens formand, der oplyste, at vinene herfra altid var betragtet nærmest som myter; mange taler om dem - færre har egentligt har haft fornøjelsen at smage de store vine fra kommunen (inkl. nabokommunen Flagey-Echezeaux).
Traditionen tro fra de nærmeste forudgående smagninger kunne vi ikke helt holde det lovede program. Denne gang var årsagen, at en importør havde lovet mere end han kunne holde. Konsekvensen var, at vi i en fart fandt erstatning i form af to grand cru-vine for to 1.Cru og "la Grand Rue" fra Lamarche.
Og så til smagningen: Der blev lagt ud med årgangene 1988, -89 og -90 kommunevine fra Mongeard-Mugneret. Vinene var relativt tynde i forhold til dem der kom senere, men viste de karakteristiske tegn fra de pågældende år. De første var med en kraftig tannin der dominerede smagen, men med forbavsende åben duft. -89'eren var umiddelbart mere tilgængelig, skønt næsen virkede mindre åben. Den sidste havde en flot farve, den var temmelig lukket i næsen, men viste nok den bedste smags-sammensætning. Vi fandt at den sidste, den bedste af disse vine (men den kostede også mindst)
I anden omgang smagte vi to 1.cru-vine og to grand cru. Jean Gros' "Clos de Reas" fra 1989 havde en god kompleks næse med indtryk af kål og læder. Smagen var let tilgængelig og den virkede umiddelbart moden. Prisen på ca. kr. 300,- vil formentlig holde vinen fra hitlisten. Vi har smagt bedre vin til denne høje pris. Aftenens første vin fra Rene Engel "Brulees" virkede en smule kedelig, trods årgang 1990. Næsen var temmelig lukket, smagen virkede god bagved en pæn portion tannin - en god introduktion til vinene fra dette domaine i Nuits-St.-Georges. Domainets Echezeaux og Grand Echezeaux fra samme årgang havde meget mere af alt det gode både i mund og næse. Alle fandt Grand Echezeaux'en mest spændende, men prisen for "Grand'en" var differencen mellem ca. kr. 350,- og ca. kr. 200,-. Denne prisforskel viste sig dog berettiget, idet sidstnævnte var en vin med stor fylde både i farve, duft og smag.
De to Grand-cru-vine blev efter formandens ordre gemt i glasset, da vi skulle sammenligne med Jayer-Gilles Echezeaux 1991 og Domaine Gros Freres Grand Echezeaux 1990. Jayer- Gilles vin viste sig som vi (heldige!!!!) kender den, dyb farve en og en lækker duft med vanilje og kirsebær, en smag der næsten ikke ville forlade munden. Den sidstnævnte forekom mere lukket i næsen; men en antydning af krydderier og brændt træ. Smagen på nuværende tidspunkt domineret af en vis mængde tannin, men frugten var til stede til et langt liv.
Så til myterne ......
Richebourg 1989 fra Jean Gros havde en meget dyb farve med ungdommens intensitet. Vi fandt meget frugt i næsen bl.a. brombær og der var en usædvanlig balance mellem frugten og tanninerne i smagen. Denne vin har udelukkende hvilet på nye fade, hvilket klart skinnede igennem.
Domaine de La Romanee-Conti's "dronning" er la Tache. Denne vin blev også præsenteret ved vores smagning af de røde vine fra dette domaine i årgang 1987 for ca. et år siden. Ved denne lejlighed fandt adskillige at denne vin var domainets bedste vin. Nu et år efter forekom vinen forbavsende udviklet - farven gik over mod den lyse brun-orange. Næsen var stor med en meget kompleks næse med antydninger af mynte, skaldyr og i øvrigt "klassisk" pinot. Smagen forekom en smule tynd i forhold til de forventninger man med rette kunne få efter duften. Et par af bordene fandt den direkte skæv, i en dårlig fase eller for gammel. En mulig forklaring kunne hentes på etiketten, hvor et stempel viste at den havde rundet USA. Var dette en af de vine, der kostede madame Lalou Bize-Leroy's plads i domainets ledelse? - Prisen for de 2 sidste vine var henholdsvis kr. 850,- og ca. kr. 1.700,-. 1 førstnævnte tilfælde helligede målet midlet; men la Tache efter vor mening burde have vist meget, meget mere end hvad tilfældet var. Den kunne hverken leve op til ry og pris.
Pommard-smagning d. 20. september 1996
v/ Bjarne Andersen
70 medlemmer havde denne gang fundet vej til menighedshuset på Margrethevej, så vi må åbenbart have ramt et emne, der interesserede mange.
Smageprogrammet kan naturligvis også have haft en tillokkende virkning, idet der denne gang var ikke mindre end otte 1. cru’er på programmet. Dejligt at se så mange medlemmer bakke op omkring en smagning.
Pommard har tidligere levet højt på at man kunne sælge hvad man ville, hvilket har fristet mange producenter til at sende en række kedelige, atypiske vine af tvivlsom kvalitet på markedet. Men tider skifter og i takt med stigende efterspørgsel efter kvalitets Bourgogne, er det da i dag også muligt at finde en række seriøse domainer på markedet, som fremstiller Pommard af høj kvalitet. Det skulle i hvert fald blive spændende at se hvad Pommard kunne byde på denne fredag aften.
Vi lagde ud med to vine fra Mussy. Pommard village og 1. cru Epenots, begge i årgang 1993.
Førstnævnte fremstod i næsen som en enkel og ligefrem vin uden de store dikkedarer. Pæn duft med strejf af jordbær og hindbær. Smagen var noget tør og skarp og vinen fremstod tynd. Ikke overraskende var 1. cru’en en tand bedre, men mest i smagen. I næsen var den dog mere koncentreret med nuancer i retning af kirsebær. Smagen pæn saftig og klart bedre end village vinen. Var de to vine udtryk for typiske Pommard vine?
Der var kommentarer fremme om at vinen mere mindede om Crozes-Hermitage!
Under alle omstændighed må det nok konkluderes at vinene skuffede noget i forhold til hvad man kunne forvente at Mussy i en god årgang.
Næste sæt bestod af 1. cru Les Clos Blanc fra Machard de Gramont i årgang 1990 hhv. 1991. Der var en utrolig forskel i farven. 90‘eren var meget dyb og mørk, hvorimod 91‘eren overraskende var meget udviklet og brunlig. Dette afspejlede sig da også i både duft og smag.
Her var 90‘eren initialt lukket, men åbnede op med en meget tæt og koncentreret duft af røde bær. Dette gik også igen i smagen, hvor der både var kraft, saftighed og god balance. Gemmevin?.
91‘eren derimod havde fine modne nuancer uden dog at være decideret landlig. Modenheden gik også igen i smagen, som dog var en anelse tør. Drik nu.
To gode vine synes jeg, dog med et klart plus til 90‘eren.
Så var det blevet tid til de to 1. cru Epenots fra Drouhin i årgang 1993 hhv. 1988.
Når man kender Drouhins stil, forventer man flotte og korrekt lavede vine med masser af frugt, og jeg synes bestemt ikke at der var grund til at blive skuffet over disse to vine fra Pommard. 93‘eren nærmest osede af frugt.
I smagen gik frugten igen, og man kunne fornemme nye fade, en god fylde og pæn balance. En lækker og indsmigrende vin. 88‘eren var allerede pænt udviklet.
Til at starte med var der kål og andre grøntsager i næsen, men som vinen fik lov til at stå i glasset, kom der andre nuancer frem. Drikkemoden nu. Som sagt to gode vine, hvor 93‘eren dog får min stemme. Til priser på 229 hhv. 248 må de dog siges at være betalt.
Næstsidste sæt bestod af tre vine fra forskellige producenter, og der var da også tale om tre vidt forskellige vine. Den første var en Hospice de Beaune, Cuvee Suzanne Chandron, 1992 fra Martenot. Næsen var let krydret med en anelse peber foruden en ganske pæn frugt. I munden snerpede vinen en anelse. Lidt for meget syre i forhold til frugt og lidt spinkel, men trods alt en dejlig vin. Drik nu og et par år frem.
Næste vin var en gammel kending, dog i en ny årgang, nemlig 1. cru Clos des Epeneaux fra Comte Armand i årgang 1993. For de, der synes at Bourgognevine er for lyse, er dette vinen. Ekstrem mørk, nærmest sort og uigennemsigtig. Næsen fremstod i starten lukket, men åbnede dog efter et stykke tid op med en duft af tjære, men jeg synes dog godt at man kunne fornemme at der gemte sig andre ting nedenunder.
Smagen bekræftede duften. Lukket og tanninrig. En meget kraftig vin, der sætter i sig hele munden, og som en tandlæge formentlig vil advare imod at drikke for meget af.
Til en pris på kr.255 er dette måske heller ikke så sandsynligt. Det er ikke en vin, der er behagelig at drikke nu, men som skal gemmes længe. Kan den stå distancen?
Den sidste vin i sættet var også en 93‘er og kom fra 1. cru Fremieres og domainet Monthelie-Douhairet.
Der var mange meninger om denne vin. Nogle mente at det var aftenens vin og andre kunne bestemt ikke lide den.
Til forskel fra de andre 1. cru’er denne aften, kommer den syd for selve Pommard by, grænsende helt op til vinmarkerne i Volnay, og det kan naturligvis være en af årsagerne til at den skilte sig en del ud fra de andre. Den fremstod med en duft af lækre røde bær, som gik igen i smagen. Dejlig saftighed og god koncentration. En efter min mening flot og harmonisk vin.
Punktum for denne aften blev sat af endnu en 1. cru Epenots, men denne gang i årgang 1966 (nittenhundredesekstiseks) fra Piat (ikke pjat som nogle måske ville udtale det).
Om vinen var Piat eller pjat vil jeg lade være op til den enkelte at bedømme. Vinen var dog hverken gået over eller madeirariseret. Naturligt nok gammel i både farve, duft og smag.
Den smagte egentligt ganske udmærket uden på nogen måde at være en stor vin, og den havde da efter al sandsynlighed nok været bedre for 10 år siden. Er Pommard så stadig en kommune man bør forbigå, når lageret af Bourgogne skal suppleres derhjemme? Jeg synes at denne smagning viste, at det er der bestemt ingen grund til.
Smagning af vin fra Årgang 1993
Af Søren Thorhauge
Ca. 30 medlemmer af selskabet var d. 22. november samlet i menighedshuset, for at vurdere om denne nok så roste årgang kunne leve op til sit ry.
Smagningen blev indledt med 2 hvide vine, dels Monthélie-Douhairets Meursault-Santenots og dels Marius Delarches Corton-Charlemagne. Meursault-Santenots’en havde en pæn lys farve med en anelse grønt. Vinen havde en umiskendelig duft af Chardonnay tilsat en god portion - og nogle mente for megen - fad. Smagen viste sig at hænge godt sammen med duften, men den typiske „Meursault-fedme“ var svær at finde. Eftersmagen var pæn. Corton-Charlemagnen havde en lidt lysere farve end den forudgående vin. Duften var svær at finde på nuværende tidspunkt. Også her var megen fad i smagen. Chardonnay-smagen blev først tydelig efter en rum tid. Eftersmagen var længere end den forudgående. En god vin, men vel ikke helt det jeg forventer af en hvid grand cru.
Resten af aftenens vine var røde, og smagningen var tilrettelagt således, at den første vin var Chantal-Lescures Côte de Beaune „Grande Chantelaine“, anden vin Jayer-Gilles Côtes de Nuits Village. Herefter arbejde vi os op gennem Côte D’or fra Santenay til Gevrey-Chambertin.
„Grande Chantelainen“ havde en lys farve næsten teglstensagtig. Duften var ikke kraftig, men alligevel typisk for pinot noir. Smagen var en smule kort. Til prisen, kr. 65,- kan man heller ikke forvente en kanon-vin. Vinen havde desuden stor konkurrence fra Jayer-Gilles vin, men dette kan heller ikke overraske Bourgogneselskabets gamle medlemmer. Denne vin var meget mørkere, næsen var kraftig med toner af kirse- og andre bær samt fad. Smagen var meget kraftigere, end man normalt finder i vin fra denne lidt ydmyge appellation. Der var dog en anelse svovl i flere af aftenens flasker, hvilket trækker fra i den samlede bedømmelse af vinen.
Så kunne vor rejse begynde.
Den første af smagningens to opfordringer var Tollot-Beauts Beaune 1. cru, „Clos Du Roi“, der sammen med J.J. Cunferons Nuits-St.-Georges 1. cru „Les Chabeuf“ udgjorde næste sæt. Tollot-Beauts vin var, som det er normalt for vin fra denne producent, en vin med farven i de lettere toner.
Dette skal man ikke lade sig lokke af. Vinen var meget lækker med en rigtig god balance. Eftersmagen var lang. Cunferons vin var kommet med på afbud, men hvilken erstatning. Allerede farven afslørede, at der var tale om en vin med megen stofrigdom. Smagen var stadig noget „stram“; men i ordets bedste betydning og eftersmagen meget lang - en klassisk Nuits-vin i en god årgang. Denne producent har været lidt overset her i selskabet, men vi får forhåbentlig mulighed for at smage, hvad han laver en anden gang.
Så var det tid til le Grand Cru. Først den anden opfordring Tollot-Beauts Corton Bressandes. Derefter Gros Frere et Seurs, Clos de Vougeot „le Musigny“ og til slut J. Rotys Charmes Chambertin „Cuveé Tres Vielles Vigne“.
Corton´en havde en flot rubinrød farve, og familieforholdet til Clos Du Roi’en var umiskendelig. Vinen indeholdte samme elementer; men bare i mere koncentreret form.
Clos de Vougeot’en var lidt mørkere, havde en koncentreret duft med en anelse svovl. Der var rigtig god koncentreret frugt i vinen og eftersmagen var lang. Rotys vin var klart aftenens mørkeste, duften forekom meget lukket, smagen var utroligt koncentreret og meget voldsom. Dette kunne man formentlig også forvente, når hovedparten af druerne kommer fra stokke, der har passeret de 100 år.
Det kan konkluderes, at bønderne i Bourgogne endnu en gang har haft heldet med sig, som så mange andre gange inden for de seneste år. Held er naturligvis ikke at kimse af, men det er spørgsmålet om de mange gode årgange ikke mere skyldes bedre viden hos dyrkerne og dermed følgende metoder i vinfremstillingen, så vi også fremover kan forvente et stort antal af de såkaldte gode Årgange. - Det skal vi naturligvis ikke være kede af her i selskabet.
Grand Cru smagning
24.10. 1997
Af Øistein Aasley
Det vi i bestyrelsen troede, ville blive en smagning med et begrænset antal deltagere, blev det stik modsatte. Vi var nødt til at sige nej til ca. 20 personer. Dette pga. at vi havde bestilt vin til kun tre sæt + en ekstra flaske hvis der skulle være en dårlig.
Vi beklager, men til næste grand cru smagning skal vi nok sørge for, at der er vin nok.
Efter formandens velkommen, med ønske om en god smagning blev der åbnet for flaskerne.
De første tre vine var fra Echezeaux, repræsenteret ved: Mongeard Mugneret, A.F. Gros og Clerget - alle årgang 1993. M. Mungeret - Flot farve, duft af enebær, brombær. tannin, frugt med god balance og lang eftersmag.
A.F. Gros - Farven nærmest brillant, duften lille, lukket med lidt skovbær, smagte lidt af jord, ude af balance, ikke god. Måske dårligt tidspunkt.
Clerget - Flot dyb rød, pæn duft af bær, smagen også god, men en lille bitter eftersmag af druekærner.
Så var turen kommet til 2 vine fra Clos de Vougeot:
Liger Belair, 1993 - Mørk rød, lidt duft af sødme, smagen tør, ikke meget frugt og kort eftersmag - ikke lige min smag.
Prieure Roch, 1993 - flot dyb rød, Masser af frugt, bær og en anelse cognac, masser af tannin, frugt- men ikke i balance, som helhed en skuffelse. Men der var heldigvis andre der kunne lide den.
Der var mange delte meninger om disse vine, nogle kunne lide dem andre ikke, Men de fleste var enige om at Prieure Roch ikke var prisen værd.
Så fulgte to fra Charmes Chambertin - også 1993.
Armand Rousseau - Mørk klar, flot. Duften lidt lukket, men med solbær og skovbær. Masser af frugt og tanin, god balance og lang eftersmag. Dejlig vin.
Dugat-Py - Flot dyb rød, men ikke så klar som Armand’s, pæn duft af bær, men en anelse petroleum/maling.? Smagen var syrlig, kort og ude af balance. Chambertin Clos de Beze fra Faively, 1993 - var en flot vin, dyb flot i farven, masser af frugt, lakrids - saft, kraft med en utrolig balance samt en lang eftersmag. Flot-flot.
Romanèe-St-Vivant fra Jean J. Confuren/1993, var også en flot vin med lakrids, bær, masser af tannin, saft kraft og god balance. Skal gemmes i lang tid. Hvis man har nogle ekstra penge til overs.
Clos de Tart - 1990 - En smule brunlig kant, lakrids, skovbær, masser af frugt og tannin i smagen - harmonisk med en lang god eftersmag.
En blind vin blev også præsenteret af Grand Cru- Lidt lys i farven, lakrids, kaffe- tannin, frugt, balance med lang eftersmag. god.
Savigny-les-Beaune smagningen
Af Steen Rasmussen
Efter generalforsamlingen kunne Bourgogneselskabets medlemmer med håbefulde ganer tage hul på Savigny-les-Beaune smagningen.
Smagningen blev (som sædvanlig) indledt med rettelser til smageskemaet.
For at teste medlemmernes ædruelighed (flere havde under generalforsamlingen forgæves prøvet at skyde lokalets lofts-belysning ned med cremant propper), blev smagerækkefølgen lavet totalt om.
Smagningen blev indledt med Savigny-les-Beaune 1992 fra Dom. Vincent, der fremstod med en lys rubin farve og en god typisk Pinot-næse med god frugt. Smagen var frugtagtig med nuancer af kirsebær - eftersmagen var dog kort - i alt en rimelig vin til kr. 75.
Vin nr. 2 var 1‘cru Les Vergelesses 1992 fra Dubreuil-Fontaine.
Denne vin var også lys rubin, men havde en mere kompleks næse med frugt og Pinot-karakter samt undertoner af lidt landbrug - næsen udviklede sig i glasset (om man så må sige). Smagen var rimelig med strejf af kirsebær og kærnemælk.
Der var dog også tendenser til lidt bitter-kærne i finalen.
Jeg havde forventet en bedre harmoni mellem næse og smag; specielt til en pris på kr. 146.
Andet sæt bestod af tre vine, (næsten) alle 1‘cru Les Serpentieres fra 1993, fra h.h.v. Dom. Ecard, Joseph Drouhin og Marnay-Sorelles.
Nogle af Marnay-Sorelles Les Serpentieres viste sig ved nærmere eftersyn at være fra marken Aux-Claus (aftenens næse blev i den anledning uddelt til Søren!).
Vinen fra Dom. Ecard var mørk rubin med god frugt og Pinot-karakter.
Smagen var god - igen med frugt og Pinot og med strejf af viol og peber.
Dette var en vin med potentiale - men til den dyre side kr. 186.
Nogle af selskabets medlemmer kunne oplyse, at vinen kunne købes til 65 F i Frankrig - hvilket afstedkom nogle syrlige kommentarer om visse vinhandlers prispolitik. Joseph Drouhin‘s vin var rubin med en dejlig næse med frugt og nuancer af røde bær.
Smagen var dejlig kompleks med let stald, Pinot og lakrids - i alt en god og drikkemoden vin til en fornuftig pris på kr. 149. Sættets sidste vin fra Marnay-Sorelles var der stor uenighed om.
Dette skyldtes bl.a. at flere flasker havde prop samt det faktum, at vi ikke alle havde samme vin i glasset: nogle havde Les Serpentieres og andre Aux-Claus. Jeg smagte begge vine og fandt, at Aux-Claus den bedste af de to med en god kraftig næse med frugt og peber. Smagen var rimelig med noget frugt og Pinot.
Denne/disse vine fra Marnay-Sorelles var dog de svageste af sættets vine - prisen var dog også kun kr. 99.
Aftenens sidste sæt bestod af tre vine fra Dom. Robert Ampeau: 1‘cru Lavieres i tre årgange: 1978, 1985 og 1987. Dom. Robert Ampeau har efter sigende den politik først at frigive sine vine, når de er drikkemodne.
Disse vine kunne sandelig få selskabets ærede medlemmer op af stolene.
Efter vinen fra 1978 føg det i gennem luften med beskyldninger om nekrofili mod de formastelige (der i blandt undertegnede), der fandt denne vin utrolig dejlig (og aftenens bedste!!). Nogle svar på disse beskyldninger gik i retning af, at nogle af de ærede medlemmer havde pædofile tilbøjeligheder (i vinmæssig henseende forstås).
Farven var mørk tegl og næsen fantastisk kompleks og kraftig med nuancer af stald, kål, te og krydderier.
- Hvor er det dog dejligt, at vin ikke er en eksakt videnskab, og alle derfor har ret (pris kr. 299)! 1985‘eren var lidt af en skuffelse; farven var teglrød og duften var let med strejf af krydderi, rosin og mynte (ikke særlig typisk!). Smagen var ligeledes en skuffelse - kort med nuancer af te, lakrids og brændt gummi - dette var aftenens lavpunkt (pris kr. 225)!!
Den sidste vin fra 1987 havde også modne toner i farven: lys teglrød og duften var rimelig med nogen kraft og krydderier.
Smagen var ligeledes rimelig, igen med strejf af krydderi, te og kaffe. Disse sidste tre vine viser en konsekvent linie i husets stil, og vinene var generelt gode - men måske ikke særlig typiske for Bourgogne.
Alt i alt (endnu) en lærerig og specielt underholdende aften i Bourgogne-selskabets regi.
Romanée Conti-smagning d. 10. januar 1997
Af Sten Vallentin Jørgensen
Den 10. januar 1997 havde 30 medlemmer af Bourgogneselskabet trodset det danske vintervejr og var mødt frem i Menighedshuset for at opleve noget, der for langt de flestes vedkommende må kaldes en vinsmagning ud over det sædvanlige.
Aftenens emne var en horisontalsmagning af rødvinene fra Domaine de la Romanèe Conti i årgang 1991. 10 medlemmer kunne dog ikke ‘nøjes’ med rødvin og måtte derfor også forsøge sig med domainets eneste hvidvin, nemlig ‘Le Montrachet’ i årgang 1988.
Deres udsendte var ikke blandt disse 10, men i journalistikkens hellige navn, lykkedes det at ham at presse den mindst standhaftige af de 10 til at videregive oplevelsen af såvel bouquet som smag i denne ikke ringe flaske.
Havde man forestillet sig en blodig kamp om at sikre sig det normerede antal centiliter af aftenens vine blev man skuffet. Ved alle bordene lykkedes det faktisk folk på demokratisk vis at få sikret sig de “magiske 7”, så jeg tror ikke at nogen følte sig ‘snydt’.
Nu til selve smagningen:
Aftenens første vin var (ikke overraskende) domainets ‘discountvin’ Echézaux, som tidligere anført i årgang 1991. Vinen var i denne årgang fremstillet i 17 686 flasker og var prissat til ‘sølle’ 600 gode danske kroner. Vinen var meget mørk, medium tæt, men uklar.
Næsen afslørede mørke frugter som kirsebær og en god portion nye fade. Smagen var først meget lækker og indbydende, men det virkede som om vinen ved henstand lukkede til og fik en noget mere fremtrædende syre. Eftersmagen var moderat lang. Ved mit bord var alle enlige om at det var en ‘åbningsvin’ der tjente Bourgogneselskabet til ære - flere af den slags i fremtiden!
Næste vin var Grand Echézaux (9588 flasker). Vinen blev serveret samtidig med Echézaux’en og fremstod fra første færd ganske anderledes. Farven var tættere, men virkede underligt nok mere udviklet. Bouqueten var koncentreret og meget kompleks, der var samme elementer som i forrige vin, men de fremstod langt mere harmonisk og holdt bedre ved. Smagen var præcis så god, som duften gav forventninger om. En koncentreret frugt understøttet af lidt fad. Tanninerne virkede bløde og afrundede. Eftersmagen havde både bredde og længde. Vinen er af flere udråbt som en af domainets bedste i årgang 91, og det syntes flere af os den fortjente. 800 kr. er mange penge for en rød Bourgogne, men fremstod i denne sammenhæng som ‘aftenens bedste køb’. Den vil givet holde sig på toppen i mindst 5 år.
Næste sæt bestod af Romanée st. Vivant (18 576 flasker) og Richebourg (11 244 flasker).
Romanée st. Vivant havde en tæthed som forrige vin, men knapt så udviklet en farve. Bouqueten udviste masser af nyt fad, der til en vis grænse overskyggede frugten. Den ‘rå’ karakter, der optrådte i duften, genfandt man i smagen.
Vinen var kraftfuld med masser af tannin og syre. Under al denne kraft fremstod en god koncentreret frugt, men man kunne måske få lidt bange anelser om vinens videre udvikling! Ville frugten være tilstede i tilstrækkelige mængder når vinen var rundet af? Svaret gives først om en del år og desværre ikke af mig. Prisen for vinen var som den forrige: 800 kr. pr. flaske.
Richebourg var en ganske anderledes vin. Farvemæssigt en anelse lysere end forrige vin og duftmæssigt også en del lettere (mindre koncentreret?). Smagen var frugtdomineret. Fin og elegant, men måske en anelse for let. Syren virkede derfor temmelig dominerende, men ikke decideret uharmonisk. Vinen bør nok gemmes et par år før den prøvesmages igen. Ikke min favoritvin og ikke så godt et køb: 1000 kr. pr, flaske.
Aftenens sidste sæt bestod ikke uventet af La Tache (17 137 flasker) og Romanée Conti (5043 flasker).
La Tache var en meget stor vin. Farven mørk og meget tæt. Næsen fremstod med en superb harmoni mellem den meget dybe frugt og de nye fade. Utrolig flot (ung) Pinot Noir. Smagen var mindst på samme niveau. Meget intens frugt i fuldendt balance med fadet. Vinen havde en utrolig længde og eftersmagen blev bare ved og ved. Efterfølgende var jeg ikke sen til at kåre denne vin til aftenens vinder. En vin jeg ville give en hel del for at have et par flasker af i kælderen til de lange vinteraftener i år 2000+. Desværre koster vinen 1600 kr. pr. flaske og det er jo immervæk også en slags penge!
Romanée Conti er vel en af de vine man bør drikke/nyde med tilpas stor ydmyghed. Alene prisen på 4200 kr. pr. flaske vidner om en vin for de ganske få udvalgte. Godt at man som medlem i Bourgogneselskabet kan komme til at nyde den i det rette selskab for et anderledes rimeligt beløb!
Vinen var ikke uventet aftenens mest koncentrerede og lukkede. Farven fremstod sortrød og blev hængende meget længe på glasset. Duften var utrolig lukket, og vinen skulle stå temmelig længe, inden den åbnede sig lidt. Selvfølgelig var der masser af fad, men også superkoncentreret ung og uudviklet Pinot-karakter. Smagen var ligeledes utrolig fyldig, men igen meget lukket. Er man rutineret smager af unge vine, vil man sandsynligvis kunne give en mere nuanceret beskrivelse end denne. Personligt vil jeg ikke betænke mig på at gemme vinen i mindst 5 år, før den gensmages.
Inden vi gik over til en let anretning, hvortil man kunne købe en udmærket ung Nuit-vin fra Patrice Rion “Le bon Battons”, skulle bord 1 dog lige have ‘overstået’ deres Montrachet 1988.
Montrachet 1988 fremstod for en over otte år gammel hvidvin overraskende lysgylden i farven. Næsen havde flotte frugttoner, såvel tropiske som de mere klassiske ferskentoner. Der fornemmedes endnu lidt fadkarakter. Smagen var efter min ringe bedømmelsesevne overraskende let og feminin for så stor en vin. Elegance mere end kraft, men afgjort en stor hvidvin.
Konklusionen på denne aften var jeg ikke sen til at træffe: Et meget spændende og vellykket arrangement, som tjener foreningen til ære. Prisen var i forhold til det smagte ganske fordelagtig og 30 fremmødte medlemmer maner forhåbentlig til eftertanke: Flere af den slags arrangementer i fremtiden!
Smagning af vin fra Domaine Varoilles.
Af Eva Sørensen & Søren Thorhauge
Maj måned kan være vanskelig for vinklubber. Mange medlemmer tager forskud på sommerens aktiviteter - sommerhus, båd og campingvogn skal gøres klar. Fremmødet til smagninger i maj er derfor ofte mindre end til selskabets øvrige smagninger.
Alligevel var 55 medlemmer mødt op til Bourgogneselskabets arrangement med Dom. Varoilles. Om dette skyldes forårsvejret i år, domænets generelle ry, at ejer var til stede eller det faktum, at programmet indeholdte ikke mindre end 5 grand cru-vine skal være usagt.
Dom. Varoilles er et kendt domæne, der geografisk er placeret i Gevrey-Chambertin. Domænet har inden for de seneste år haft ikke mindre end 3 ejere, uden dette har medført, at stilen afgørende er blevet ændret. I henhold til ejeren Gilbert Hammel er dette heller ikke hensigten.
Domænets geografiske placering fornægter sig heller ikke, idet langt hovedparten af besiddelserne ligger i kommunen Gevrey-Chambertin.
Smagningen indledtes med en kommunevin i årgang 1992. Farven var pænt rødlig uden speciel kant. Duften var præget af nogen varme og en anelse vanille, men som en del af de resterende vine var det forbundet med noget besvær at lokke meget ud af vinen med næsen. Smagen var på den lettere side og havde en relativ kort eftersmag. Kvaliteten lå dog anelser over, hvad man ellers kan blive præsenteret for i denne del af Bourgognes kvalitetshieraki.
Næste sæt bestod af enkeltmarksvinen „Clos de Meix de Ouches“, som nogle af Bourgogneselskabets medlemmer tidligere har stiftet bekendtskab med i den fantastiske årgang 1985. Vinen kommer fra en monopolmark næsten inde i byen. Stokkene har en alder på mellem 18 og 84 år, hvilket tydeligt viser sig i vinene. Vi smagte årgangene 1988 og 1992. Den første havde en pæn rubinrød farve med en svag orange kant. Farven på den sidste var næsten identisk, men uden speciel farve i kanten. 1988’eren var stadig meget lukket i duften, og først efter en rum tid kunne der fremdrives elementer af frisk rød frugt. Smagen var kraftig med en del frugt. Eftersmagen var også frugtrig, men en del syre (garvesyre?) gav indtrykket af en typisk vin for årgangen. 1992’eren forekom også lukket, smagen var domineret af en pæn mængde frugt, men også en betragtelig mængde syre. Vinen var tillige en anelse krads i eftersmagen - der også indeholdt kvalitetstegn såsom lakrids. Der vil formentlig gå en del år, før denne vin vil vise sig fra den mere venlige side.
Så sprang vi op på 1. cru niveau. Først „la Romanée“ i årgangene 1990 og 1992. Begge vine havde en typisk burgundisk rubinrød farve uden alderstegn i kanten. 1990’eren havde en dejlig duft af krydderier og bær samt vanilje. Her viste domænets vines potentiale sig for første gang. Smagen var langt mere frugtagtig end de foregående og havde en pæn lang eftersmag. 1992’eren lå mere på linie med de foregående vine med en lukket næse; men med mere frugt og syre samt en længere eftersmag.
De to næste vine kom fra den mark, som har lagt navn til domænet „Clos de Varoilles“. Vinen blev præsenteret i årgangene 1988 og 1990. Allerede disse vines mørke farve mere end antydede, at vi var kommet op på et vinmæssigt højere niveau. Begge vine forekom stadig lukkede, 1988’eren var stadig syrerig, hvilket er meget karakteristisk for denne årgang. Der var dog også en del frugt i vinen, men det er spørgsmålet, om frugten er tilstrækkelig til at afbalancere syren på et senere tidspunkt. Eftersmagen opførte sig dog pænt, og holdt godt i munden. 1990’eren viste sig straks som en meget bedre afbalanceret vin med megen frugt i munden og en meget bedre afbalanceret eftersmag med tegn på lakrids. Næste sæt bestod af Charmes Chambertin - vielles vignes - i årgangene 1990, 1989 og 1985. Alle tre vine stod flot i glassene med en klassisk farve. Også her var det vanskeligt at fremtrylle karakteristiske duftindtryk, men det er som bekendt karakteristisk for et højt niveau, at det kræver tålmodighed før duften viser sig. 1989’eren havde tegn på kål og „stald“ i næsen. Smagen viste sig at være en smule atypisk for disse vine, idet kroppen viste sig at være en smule spinkel, og der var en anelse bitterhed i den relativt lange eftersmag. 1990’eren var fuld af frugt i munden men dette skal ses i sammenhæng med en relativ stor mængde syre; men der er ikke tvivl om, at det kun er et spørgsmål om tid, førend denne vin vil springe ud i fuldt flor - tålmodighed kræves. 1985’eren forekom stadig ikke fuldt ud moden, men viste gode takter med megen frugt og lang eftersmag, også denne vin var hårdere, end det er normalt i denne årgang.
De to sidste vine var Bonnes Mares 1993 og Clos de Vougeot 1990. Førstnævnte var aftenens bedste vin. Den var utroligt mørk og viste tegn på cigarkasse, vanilje, kirsebær en forbavsende kraftig mixture i næsen. Smagen var stadig noget stram; men også med megen frugt og bær. Eftersmagen virkede lang og lovende. Clos de Vougeot’en havde også en dyb farve, duften var næsten ikke til at få fat i, men smagen var yderst kraftfuld med en enorm længde i eftersmagen - en virkelig lækker vin.
Vinene fra Domaine Varoilles kan generelt karakteriseres som vine der belønner de tålmodige. Dette gælder specielt i de gode årgange, hvorimod domainets stil - med meget syrerige vine - kan medføre, at frugten aldrig får anledning til at vise sig fra den mere positive side, når den ikke er til stede i tilstrækkelig mængde.
Et af klubbens medlemmer - Henrik Steen Andersen har i skrevet en artikel om ovennævnte smagning i Politiken d. 28. juli.
Smagning af vin fra KB Vinimport
af Søren Thorhauge
KB Vinimport, ved Kim Bülov, en af de mest spændende Bourgogneimportører, præsenterede virksomheden og dens vine for selskabet d. 19. september 1997. Kim havde, ud over aftenens vine, medbragt importens medarbejder Susanne, der på smukkeste vis præsenterede producenterne.
55 medlemmer havde valgt at sætte hinanden stævne denne aften i selskabets, Kims og Susannes regi.
Smageprogrammet bestod af en Crèmant, tre hvide og syv røde vine og vi kom det meste af det klassiske Bourgogne rundt.
De præsenterede vine var udvalgt af Kim selv, ud fra det uselviske princip, at der mere blev lagt vægt på præsentation af kollektionen, end på at vinene skulle/kunne sælges til medlemmerne. Nogle medlemmer syntes, at vinene var så gode, at medlemmer straks forsøgte at forøge deres vinsamling, men nej, der var ikke flere flasker af de pågældende vine til salg. Forretningen i Bredgade er dog altid et besøg værd, og der kan også gøres gode køb i andre vine end de præsenterede.
Aftenen indledtes med et glas Crèmant som velkomstdrink. Denne var så god, at bestyrelsen straks overvejede, om den traditionelle skal udskiftes ved næste generalforsamling.
Den egentlige smagning indledtes med de 3 hvide vine fra årgang 1994. Først en Marsannay Blanc fra J. Roty, dernæst en Chablis Grand Cru, Les Clos, fra Droin og til slut en Chassagne Montrachet 1. cru, Les Callerets, fra Jean Nöel Gagnard.
Marsannay'en var relativt mørk i farven med et stænk grønt i kanten. Duften forekom noget lukket, men efter en rum tid viste den sig med nogen frugt (æble). Smagen var næsten sødlig (ikke sukkersødme) med en del frugt. Jeg har oplevet længere eftersmag.
Chablisen var, som det forventedes, en smule lysere end den forudgående og med knapt så meget grønt. Duften var stadig lukket bortset fra antydninger af fadlagring i form af vanilleduft. Smagen var typisk Chablis, lidt spids syre. Herudover klare indikationer af frugt, der formentlig vil give de tilbageværende flasker et relativt langt liv, hvis man bryder sig om ældre Chablis. Eftersmagen overraskede positivt med god frugt og længde.
Chassagne Montrachet'en var en af de vine jeg havde set frem til at smage.
Vinen skuffede heller ikke. Vinens farve var den lyseste denne aften, men det skal man ikke forlede sig af. Duftindtrykkene var svære at fange i næsen. Smagen var typisk burgundisk, som når den er bedst. Der var indtryk af fedme, frugter, vanilje, kokos og eg. Eftersmagen var meget lang og harmonisk. Helt klart den bedste af de hvide vine. Dette overrasker heller ikke. Det er sjældent, at Gagnard ikke lever op til sine høje kvalitetskrav.
Derefter kom de røde vine i lind strøm. Første sæt bestod af Meursault Rouge, 1995, fra Jacques Thevenot-Machal, Aloxe-Corton 1993 fra Domaine Jacob samt Chassagne-Montrachet, 1993 fra føromtalte Gagnard.
Meursault'en var let sløret med vandig kant. Duften var typisk Pinot Noir, men det var svært at finde karakteristika fra området. Smagen var stadig noget krads med en syre, der dominerede over frugten. Eftersmagen er fundet bedre. Aloxe Corton'en havde mest farve i sig i dette smagesæt. Duften var pæn med anelser af træ og nogen frugt. Disse ingredienser gik igen i smagen. Eftersmagen var lidt rå, men lovende da den var relativ lang. Gagnard - Chassagne Montrachet var relativ lys med vandig kant. Duften var lukket. Vinen var kraftig med megen frugt og lidt kokos. Eftersmagen var behagelig lang. Atter en god vin, der langt overgår de fleste andre røde vine fra denne kommune. Igen en bekræftelse på, at producenten er alfa og omega i Bourgogne.
Næste sæt bestod af Fixin 1. cru, Hervelets, 1993, fra Domaine Bart og Chambolle Musigny, 1. cru, Charmes, 1993, fra Domaine Clerget. Disse 2 domainer er veteraner i Bourgogneselskabsregí.
Domaine Barts vin var meget mørk. Næsen var utroligt flot med meget tung duft af ren Pinot Noir. Smagen indeholdte megen frugt (kirsebær m.v.) og blev godt afbalanceret af syreindholdet. Der må være et godt potentiale i denne vin. Chambolle Musigny'en var en anden herre. Farven var rubinrød. Duften var karakteristisk for Bourgogne med kål, stald og lignende som ville blive betragtet som ubehageligt, dersom det ikke kom fra en god vin. Smagen var meget lækker med megen frugt og der kunne tillige findes anelser af lakrids deri. Eftersmagen var også lang. Det er forhåbentligt ikke sidste gang, at denne gode producent kan præsenteres i selskabets regi.
Aftenens finale var Clos de Vougeot, Grand Cru, 1993, fra J.J. Counfuron der præsenteredes sammen med Griottes Chambertin, Grand Cru, 1993, fra Domaine J. Roty. Begge vine var meget mørke røde. Clos de Vougeot'en havde en smuk lidt landlig duft med en anelse lakrids, men vil formentlig yderligere forbedre sig over tiden. Smagen var pragtfuld med så megen frugt, at den gav godt modspil til en pæn portion garvesyre. Den var værd at investere sine sidste spareskillinger i, dersom man vil være garanteret en stor oplevelse om 8 10 år eller senere. Griottes Chambertin'en var som det kunne forventes. Megen frugt i duften med anelse af vanilje. Smagen var maskulin med megen frugt, der også her mere end antydede et langt liv for de resterende flasker. Eftersmagen var også lang.
Konklusionen på denne aften var, at det betaler sig at gå til specialhandlen, hvis der skal indkøbes god Bourgogne. Dette er ikke noget nyt, for de selskabets medlemmer. KB Vinimport er et godt bud på en pålidelig og seriøs leverandør.
Det er rart at have sine Velbevarede hemmeligheder/kilder til god Bourgogne. Det skulle helst ikke gå hen at blive for populært med de små mængder vin, som topproducenterne fremstiller. Se bare på priserne på top Bordeauxerne. Der fås tilsvarende kvalitet i Bourgogne, prisen ligger i øjeblikket på ca. halvdelen af, hvad man må betale for tilsvarende kvalitet i Bordeaux.
Smagning i Bourgogneselskabet Mâconnais vine
v/Palle B Hansen
Denne fredag midt i marts havde 27 medlemmer af selskabet fundet sammen om at prøve hvidvine fra Mâconnais.
Der var tegn til panik inden smagningen, da nøglebringeren var 35 min forsinket, men ved tvangsarbejde af nogle fremmødte medlemmer kunne smagningen starte med kun 10 min forsinkelse.
Da formanden var bortrejst stod det til næstformanden at byde velkommen og omtale det område vi skulle igennem.
Det lykkes Bjarne at klare denne lille sag på kun 10 min, og de første flasker blev båret ind.
Bestyrelsen havde inden da frydet sig over at smageskemaet var korrekt (for første gang i selskabets historie), der var kommet de rigtige vine, osv., men den blev grundigt pillet ned. Smageskemaet indeholdt en del stavefejl.
De to første vine var Pouilly-Fuissé “Clos de France” 94 fra Dom. Lassarat samt Macon-Clessé “Cuveé Tradition “ 1993 fra Dom. Bongrand. Den første var en vin, pæn og klar, samt en duft der ledte tanken hen på en fattigmands Chablis. En frisk ung og behagelig vin.
Som et medlem udtrykte det, “ en vin til en overdækket terrasse”. Den anden havde mere rygrad. Der var mere “bourgogne” i denne vin. Den smagte klart igennem af Chardonnay og havde en let fedme. En vin der havde både krop og sjæl.
Det var dog ikke alle i selskabet der var så glade for de to første vine.
Vin nummer 3 - 4 og 5 var Puilly-Fuissé Vielles Vignes Dom. Forest i årgangene 1993 -1991 samt 1990.
Den samme vin i tre årgange!
Og sikken en forskel. 1993 havde en spændende duft af let råd samt af våd græsplæne. 1991 var syg, men reserve-flasken syntes allerede at vise træthed. 1990 var i begyndende forfald. Smagen mindede om let madeira.
Tre vine som ikke høstede den store jubel ved bordet.
Det var nu tid til auktionen. Det er under overvejelse om vi skal stille et video-kamera op næste gang. Det er altid en oplevelse. Traditionen tro var der folk der bød sig selv op af ivrighed.
Men alle flaskerne kom hjem på nye vinhylder. Smagningen forsatte og vi var nået til Ch. Fuissé, som præsenterede to vine, begge årgang 1994, hvoraf den ene var Vielles Vigne.
Begge pæne vine, men de gamle stokke var alligevel mærkbart anderledes. Mere fylde og de sure æbler fra Chablis dukkede op igen.
Selv syntes jeg at de to næste Puilly-Fuissé “hors classe” fra Dom Ferret i årgangene 1994 samt 1985 var aftens højdepunkter.
Begge var dejlige vine den første en dejlig duft samt en friskhed. Årgang 1985 gav minder om et dejligt glas champagne og foir gras.
Vi sluttede smagningen af med en Macon-Clessé “Cuveé speciale bourtrytis” 1989 fra Dom. Bongrend. En sød vin lavet af de angrebne druer fra huset, som han havde høstet den 29/9 89. Det var sjovt at smage den, men så har vi også prøvet det. I øvrigt var den store diskussion om vinene smagte for meget af egetræ eller ej. Den diskussion kan vi sikkert blive ved at have, men nogle er til moderen og andre er til datteren, så lad dem der kan lide egen, stalddøren eller lignende have deres egen smag. Eller som der blev sagt ved den forrige smagning med hensyn til unge og gamle vine, “nogle er nekrofile og andre er pædofile"!
Smagning af Domaine Armand Rousseau d. 23. oktober 1998
Referent: Steen Rasmussen
30 entusiastiske medlemmer havde stævnet hinanden til denne historiske aften, hvor vi skulle smage alle 1995 vinene fra en af Bourgognes absolutte topproducenter, Domaine Armand Rousseau. Foruden perlerækken af 1995’ere var det yderligere lykkedes bestyrelsen at fremtrylle selve le Chambertin i årgangene 1993 og 1988 – så vi skulle igennem et mammut program bestående af 12 forskellige vine (troede vi da). Men – Men – Men ! Ingen smagning i Bourgogneselskabet uden ændringer!! Af uransagelige årsager havde Penny Lane anført en uspecificeret Gevrey-Chambertin 1. Cru 1995 i sin prisliste – da vinen dukkede op viste det sig at være en absolut specificeret vin, nemlig 1. Cru Cazetiers, som i forvejen var programsat! Så det overdådige program blev reduceret til ”kun” 11 vine. Den ekstra Cazetiers blev brugt til buffet’en, hvilket der underligt nok ikke var nogen der havde noget imod!
Eva introducerede de to første vine Gevrey-Chambertin og Gevrey-Chambertin 1. Cru Cazetiers. Der var (selvfølgelig og forventet) stor forskel på disse to vine: kommunevinen var en god repræsentant for standen med god behagelig floral duft og smag med nuancer af kirsebær og røde bær. Prisen var også ”god” kr. 209 hos Erik Sørensen (ES). Cazetiers var mere tæt og koncentreret i både farve, duft og smag. Vinen var lukket men viste senere nuancer af sorte bær og let eg, en dejlig saftighed med god lang eftersmag – sandelig en vin med potentiale. Pris kr. 275,- hos ES.
Næste sæt bestod af Clos de la Roche, Charmes Chambertin og Mazy Chambertin. Clos de la Roche var en flot vin med en næse domineret af kraftig og flot indsmigrende frugt domineret af mørke bær. Vinen var til den elegante side men med masser af syre og tannin – burde først drikkes om 5 – 10 år. Pris kr. 390 hos Penny Lane (PL). Charmes Chambertin’en var også lukket men viste senere en duft af kærnemælk og let røg pakket med frugt. Det tog sin tid for smagen at udvikle sig og da var der flotte smagsnuancer af blommer, sorte bær og violer – i sandhed en vin med potentiale der først bør drikkes om +10 år. Pris kr. 390 hos ES. Mazy Chambertin’en var lidt spøjs i næsen med let blomme/sveske samt lidt sød ”bolcheduft” (?). Smagen lod også vente på sig og for mit vedkommende opfattede jeg den som til den lettere side med en mellem fylde, og lidt fad med nogen frugt – god men ikke stor. Pris kr. 375 hos ES.
Sidste sæt bestod ”kun” af Chambertin MEN i hele tre årgange: 1995, 1993 og 1988. Disse vine havde suverænt de grimmeste etiketter af alle – rustikke og smagløse – underligt nok for en vin i prislaget kr. 700 (mon ikke en eller anden designer kunne slå et sving ind omkring Domainet ved lejlighed). Bjarne kunne BLANDT MEGET ANDET (!) oplyse at de vinstokke der levererer druerne til disse dejlige vine var minimum 60 år gamle samt at Rosseau var den største enkelt besidder i Chambertin marken. Af disse tre vine stod 1995’eren som den bedste med tæt pakket frugt domineret af viol og blommer. Næsen i 1993’eren var mere udviklet og kompleks med moden frugt og strejf af stald/kål. 1988’eren havde en god udviklet og ukompliceret næse domineret af røde bær og kål. Smagen hos ’95 var god rund og fyldig med masser af frugt, power, syre/tannin og let eg. 93’ lå ikke langt efter med en medium fylde og dejlig kompleks smag af frugt/kål og et godt tannin ”bid”. 1988’eren var også dejlig men den letteste af de tre. Smagen var, som næsen, præget af dejlig kompleks moden frugt og stald/kål. Vinen havde stadig tannin i sig til yderligere lagring. Desværre er disse vine jo ikke helt billige: 1995 kr. 690 hos ES, 1993 kr. 750 hos PL og 1988 kr. 730 hos PL.
Kendere siger at Armand Rosseau’s vine smager godt fra ”vugge” til ”grav” og konklusionen på denne aftens smagning må da også være at alle vine (selv i en ung årgang 1995) smagte godt til fremragende nu – hvad vinene vil udvikle sig til om 10 år må Guderne (og dem med de store tegnedrenge) vide.
Smagning af årgang 1994 d. 25. september 1998
smagt og kommenteret af Torben Sørensen
Det er ingen sag at skulle kommentere de gode årgange - hvem vil ikke kunne falde ind i koret af skamrosning af for eksempel årgangene ´90 og ´96? Det er vel nærmest således at vi vil kunne skrive vores skamrosende mening uden at behøve at smage på vinene!
Så forekommer det en anden én lidt mere tungt at skulle komme rundt om årgang ´94, der af de fleste er blevet udråbt til en parentes i rækken af gode eller bedre vine fra 90´erne i Bourgogne. Derfor er det glædeligt at det ikke var slet så tung en opgave som man kunne have frygtet. Vi fik ved selskabets årgangsmagning fra 1994 syn (og smag) for sagen; som så ofte før måtte vi sande at i Bourgogne er det ikke kun årgangene men mindst ligeså meget producenterne der tæller.
En gammel sandhed for ældre Bourgognevenner, men for nye medlemmer altid en meget vigtig erkendelse!
Smagningen startede med 4 hvide vine; alle 1.cru vine. to fra Chassagne og fra samme mark, men med forskellig producent bag. Det var Chassagne-Montrachet 1´cru Morgeot fra henholdsvis dom. Jean -Noel Gagnard som havde lavet en meget lækker, frisk og frugtduftende (mirabeller) vin i fornem balance. Det var så også den dyreste hvide til 308 kroner. Den anden Morgeot var fra dom. Ramonet. Her var også moden sødme i næsen (efter lidt tid i glasset) - smagen var domineret af en masse syre. Jeg foretrak klart Gagnard´s vin af disse to.
De to andre hvide var henholdsvis en Mersault 1´cru Charmes fra Maltrot og en Puligny-Montrachet 1´cru La Follatieres fra Drouhin. Den første var præget af en del fad i næsen. Man kunne sagtens finde den “flintagtige” Mersault-karakter også. God balance, men også her en del syre på nuværende tidspunkt. Drouhin´s vin var meget lukket - kun langsomt åbnede den sig i glasset. Smagen var flot med en perfekt balance mellem tannin og frugtsyre. Der var en behagelig sødme, der ikke dominerede for meget. det sidste er naturligvis en smagssag, men jeg er ikke til de meget fede hvide Bourgogner.
Herefter fulgte 6 røde vine.
Først kom to vine fra Volnay - det var 1´cru Clos des Chenes fra dom. Glanenay og 1´cru Clos des Ducs fra dom. Marquis d´Angerville. Den første var allerede ved at få orange modne toner i farven og i næsen var der fin pinot-karakter. Smagen var lidt tør - frugtsyren var i orden, men det er ikke en vin til at gemme. Marquis d´Angerville viste ikke modenhedstegn i farven. Initialt meget lukket næse - kom langsom i glasset. En del tannin gemte lidt på frugten i smagen. Ikke tvivl om at der dog var frugt nok nedenunder og det var et meget dejligt glas, som vil være til at nærme sig for alvor om et par år. En pris på 195 kroner var ikke urimelig.
Morey-Saint-Denis var en village vin fra Moillard Grivot.
Også her modenhed i farven. Smagen var lidt besk - ikke min livret, men rundt omkring ved bordene faldt den nu ikke igennem. Fra Nuits St. George kom en 1´cru Hospices de Nuits vin. Det var en appellation ved navn Didieres. Her var en nærmest violet farve. En klassisk, fin pinot næse med lækre modne taniner i smagen. Stod i glasset og blev bedre og bedre. Igen en god vin til knap 200 kroner.
Gevrey Chambertin var repræsenteret med 1´cru Fonteneys fra dom. Roty. Farven var lysere end forrige vin. Der var dog ikke modenhed i form af noget brun/orange skær. I bouqueten fandt vi skovbær og søde kirsebær. Alle var begejstrede over at finde så lækre frugt-karakterer i smagen også. En masse tannin lå gemt omhyggeligt under den umiddelbare sødme, som ikke må forveksles med at vinen er ved at være drikkeklar. Der er potentiale til at lade den ligge i måske 5-8 år endnu for at få fuldt udbytte af den gode vin som Roty har lavet. Prisen var også smagningens højeste med sine 315 kroner.
Som afslutning kom en af de mest udskældte vine fra Bourgogne; La Grande Rue fra Vosnes-Romaneè. Alle mener at dom. Lamarche slet ikke får nok ud af deres enestående flot beliggende mark lige op til Romaneè Conti og La Tache.
Ingen tvivl om at vinen var mørkest af alle de smagte. Bouqueten var meget domineret af den „toastning“ som fadene må have fået inden vinen blev omstukket fra gæringsbeholderne.
Om man kan lide så intensiv en smag er et spørgsmål om helt personlig præference. Der er jo også dem, der kan lide Islay malt Whiskey…
Jeg ved ikke om der er frugt nok til den ret dominerende tannin vi fandt. Efter lidt snak ved bordene blev vi enige om at det var der nok, men jeg vil personligt ikke ofre de ca. 600 kroner den koster. Så hellere to af vinene fra Roty eller tre fra Marquis d‘Angerville.
Konklusionen jeg vil drage er at der (naturligvis) også i ´94 er lavet god vin i Bourgogne. De røde er nok lidt bedre og jo nordligere, jo sikrere. Som udgangspunkt skal man kende sin dyrker eller sin vinhandler godt for at købe ´94 ind. På den anden side er vi mange der nok bliver nødt til at købe denne årgang med baggrund i priserne på ´95 og ´96 - hvis de overhovedet er til at opdrive!
Louis Jadot på besøg i Bourgogneselskabet
Af Torben Sørensen
Det var en gammel bekendt af Bourgogneselskabet, der var på besøg d. 7 maj 1999.
Igennem årene har vi ofte smagt vine fra dette velrenommerede firma - både som “rene” smagninger eller som en næsten fast deltager, når vi smagte vine fra kommuner eller enkeltmarker.
Måske har der i de seneste år været lidt længere imellem husets vine end der var tidligere. Bestyrelsen har jo altid prøvet at fine nye vinkler på de forskellige emner og vi har også forsøgt at eksponere vine fra en række af de mere ukendte dyrkere.
Smagninger med Jadot´s vine vil aldrig høre til de billigste - ej heller denne…
Importør i Danmark havde udvalgt vinene, der blev smagt sammen med én af de danske Jadot-forhandlere, Vinoteket fra Gentofte.
Firmaet vinificierer 150 (ethundredeoghalvtreds!) forskellige vine, så det er en meget vanskelig opgave at vælge vine til og fra.
Huset har ført en omtumlet tilværelse fra sin start tilbage i 1850 som ren negotientfirma, hvor man købte vinen på fade hos bønderne for siden at sælge videre.
Igennem årene har huset imidlertid opkøbt mange områder og man ejer nu 105 hektar, der således bliver domaine aftappet. Det drejer sig efterhånden om over 50 af de 150 vine, der bærer husets navn.
Her skal hele husets historie ikke gentages - interesserede kan finde den fyldigt omtalt i alle de forskellige standardværker om Bourgogne.
Den danske importør, Kåre Selvejer, kunne fortælle om de mange spekulationer, der var i hele vinbranchen da firmaet i 1985 kom på amerikanske hænder, nemlig det store firma COBRAND. Årsagen til dette “forræderiske” salg til USA var manglende arvinger i Jadot-familien. Disse bekymringer er blevet gjort til skamme. Der er ikke trukket én Franc ud af forretningen i den forløbne årrække - tværtimod bliver alt overskud reinvesteret således af Jadot nu råder over noget af det mest moderne produktionsudstyr i hele området.
Og så selve smagningen:
Vi lagde for med et par hvide vine; Saint Aubin Blanc 1996 og Mersault village 1996 til henholdsvis kr. 198,- og 285,-
Saint Aubin fandt jeg behagelig, tør med en god syre, men for spinkel i strukturen til at acceptere prisen. Mersault village var en meget lækker, fed Chardonnay med et godt syrebid der stod flot til den ret kraftige tanin.
Den røde afdeling lagde for med husets volumemæssigt store vin, Bourgogne Rouge, Couvent de Jacobins, 1997. Det er en vin, Jadot producerer til hurtig konsumption - typisk restauranter. Fin lille pinot-næse - smagen ren og vinøs. Drikkeklar nu. Prisen på 100 kroner er rimelig, men jeg syntes personligt man fik mere vin med den efterfølgende Givry Rouge 1997 til samme pris. Her var igen en fin pinot-karakter i næsen. Jeg fandt lidt røde bær. Vinen udviklede sig i glasset og vil være på toppen om et til to år.
Så tog vi en dyb indånding og sprang helt til Beaujolais med vinen Chateau des Jacques, Moulin á Vent, 1997. Her var det pludselig Gamay-druen, der var kommet under behandling af Jadot´s kældermester. Man kan mene hvad man vil om deres vinifikationsmetoder, og det er forståeligt at det har vakt en del bekymring i Beaujolais af Jadot vinificierer gamay fuldstændigt som var det Pinot Noir. Resultatet er en vin, der i karakter minder mere om de røde vine fra Côte d´Or end jeg har oplevet før. At dømme efter kommentarerne til blindsmagningen ved smagningens afslutning, hvor netop denne vin kom op igen, var hovedparten af de fremmødte af samme mening. En pris på kr. 129,- for en Beaujolais er meget, men om to til fire år vil det vise sig at være en god investering.
Tilbage i Côte d´Or smagte vi nu dels en Fixin village 1996 og en Beaune 1. cru Toussiants 1995 og endeligt en Beaune 1. cru Clos des Ursules til henholdsvis kr. 185,- 245,- og 280,-.
Ikke overraskende var Fixin den “mindste” af vinene, men om et til tre år vil den have udviklet sig til et rigtigt godt glas. Der var en imponerende pinot-næse allerede!
De to første cru´er, var meget interessante at smage op mod hinanden. Begge var initialt lukkede - Clos des Ursules måske med en smule sødme, hvor Toussiants først efter 15-20 minutter begyndte at løfte lidt af sløret for hvad der senere kunne komme ud af denne vin. I smagen var tanninen meget dominerende i begge vine - Jeg fandt den bedste balance i Clos des Ursules hvor især en temmelig voldsom moden syre blev balanceret flot ud af tanninen. Det er i øvrigt også en mark som Jadot-firmaet i særlig grad er stolte af - marken har været i familiens eje siden 1826.
De sidste to vine på smageskemaet var henholdsvis Nuits-Saint-George, village, 1996 og Corton Pougets, Gr. cru, 1993. Her var priserne helt i top med henholdsvis kr. 310,- og kr. 500,-
Jadot har altid lavet kraftige Nuits-vine og denne på papiret “simple” village vin var ingen undtagelse. Farven var dyb violet med en ganske svag lys kant. Ikke tegn til modne orange toner i farven overhovedet. Næsen var præget af ret udtalt fad. Smagen var flot med de fra unge vine kendte toner af organiske opløsningsmidler (andre vil måske anvende mere romantiske betegnelser for denne smag/duft, men alle kender den fra f.eks. unge Rhone vine) Som andre vine fra årgang 1996 kunne man nyde den med stor fornøjelse nu, men den vil udvikle sig de næste år også. Der var ved smagningen flere, der var lidt bekymrede over at vine var så udviklet allerede. Ved mit bord var alle nu tilfredse over denne dejlige vin.
Farven alene kunne næsten afsløre Grand cru niveauet på den sidste programsatte vin. Den var dyb violet uden antydning af lys kant endsige modenhed.
Umiddelbart var vinen fuldstændig lukket i næsen - efter et stykke tid kom der primært alkohol frem. Smagen var begyndt at vise de fine takter, men en fænomenal længde, fedme og fylde, der lovede godt for en gensmagning om 4-6 år.
Min konklusion på denne aften var at Jadot fortsat producerer vine i topklasse. Ikke at jeg egentligt har tvivlet på det, men denne aften fik vi også lov til at smage nogle af de nyere vine, som man har valgt at vinificiere - jeg tænker her på vinen fra Beaujolais, som jeg i hvert fald ikke foreslog på da vi afslutningsvis skulle blindsmage.
Pinot Noir smagning i Bourgogneselskabet.
Af Palle B Hansen
Den 19. november afholdtes dette århundredes sidste smagning i Bourgogneselskabet. Det var en smagning af Pinot Noir fra hele verdenen. Formanden bød velkommen og viste med sit vinglas hvor meget man måtte skænke i glasset. Det er desværre nødvendigt en gang imellem.
Der var lavet en ”tipskupon” hvor der var mulighed for at få 22 krydser sat rigtigt – hvad det blev, kommer vi tilbage til.
Der blev sagt lidt om Pinot Noir druen, om hvordan den smagte i de forskellige lande som benytter den. Derefter begyndte smagningen. Det er svært at beskrive vinene i et referat når de er blinde, så jeg vil gøre det at jeg vil skrive navnet sammen med kommentarerne. De to første vine var Beaune 1. cru Dom Albert Morot 1996 samt Alsace Burlenberg Dom. Marcel Deiss, ville vigne 1996. Den første var ret lys i farven, den var meget ude af balance, slet ikke som vi kender Morots vine. 1996 er jo ellers et godt år i bourgogne, så hvad Mmd. Chopin har lavet i 1996 er ikke godt og vide. Den næste vin var mere mørk men, næsen gav ikke rigtigt noget. Den lette duft samt en spinkel smag virkede helt atypisk til den mørkere farve. Priserne for vinene var henholdsvis kr. 229 samt kr. 210. De to næste kom på banen. Den første var en Portugisisk vin fra Casa Cadavel årgang 1996, samt en Spätsburgunder fra Ligenfelder, Reinpfalz 1996. Den portugisiske smagte tydeligt af Pinot Noir, den var godt nok ikke særlig kraftig, og havde også kun en let fylde, men alligevel en behagelig vin. Spätburgunderen var også en ganske dejlig vin, mærkbart lettere en den portugisiske, men alligevel med en del frugt. Begge gode vine og prisen taget i betragtning – gode køb henholdsvis kr. 80.- og kr.100.-
Vi forlod nu Europa for at drage til Chile. I Casablanca Valley fremstillede man Errazuriz. Helt anderledes en nogle af de vine vi havde smagt før denne aften. Ved mit bord kom tanken på blommesaft. Det var en meget mørk vin, ung fra 1997, der var en del som kunne lide den, men Pinot Noir ??
Den sydafrikanske vin var den ”falske Bourgogne”. Den klare lyse pinotfarve vi alle kender, letheden og elegancen fra Bourgogne mente vi også og kunne spore! Men nej – snydt igen Waker Bay - Hamilton-Russel årgang 1997 hed denne ”falske bourgogne”
De to næste. - Den ene havde prop, og i et øjebliks forvirring, kom en gående med flasken i hånden, hvorpå alles øjne så rettes mod flasken. Det lykkes dog at gemme flasken, men folk havde ”set noget” og der blev gættet på, om det ikke var tysk der stod på etiketten, eller hvad sprog det ellers var.
Den første var australsk og hed Salitage. Det var en pæn mørk vin, en vin hvor farve og smag passede godt sammen. Mørk farve – dejlig fylde, med mørke bær, dejlig vin. Da den anden vin var blevet skiftet ud var det også en dejlig overraskelse. Pæn mørk i farven, fulde og dejlig frugt i næsen. Disse to vines navne og pris! Salitage 1997 kr. 178. – samt Alto Adige Hoffstätter Pinot Nero 1993 – Italien.
Turen var nu kommet til de tre sidste. Vi havde præsenteret 10 vine og en joker. Hvad jokeren var, vidste ingen endnu, men den måtte jo komme. Den første var fra New Zealand. Waipara, Pegasus Bay. Og med navnet Prima donna. Det var også en af aftenens store overraskelser. Dejlig vin som ” havde stærke sammenligningsbånd til Bourgogne” Den næste var fra ”over there”. Ikke fra Oregon – eller Napa, næe vi havde været så ondskabsfulde og finde en fra Saintsbury. Det var Carneros, Saintsbury Pinot Noir reserve 1996. endnu en dejlig overraskende vin. Mere lys og let ned dem fra ”down under”, men så afgjort god. Priserne for disse vine kr. 245.- samt 250.-
Jokeren – ja det var den samme vi som vi startede smagningen med. En vin fra ”hjemstavnen”, igen Albert Morot. Beklager Madame - der var stadig ingen tilslutning til din vin. Vi er skuffede – meget.
Set i bakspejlet så var det en svær smagning. Den der havde flest rigtige på tipskuponen var en 6er. Tillykke med de seks rigtige. Der var forslag om at der skulle have været mere bourgogne i, men det var jo ikke en ”landskamp”, derimod en smagning om hvordan Pinot Noir også kan smage. Kunne vi så ikke have valgt en anden Bourgognevin?. Vi syntes i udvalget at Albert Morots vin var typisk for Bourgogne og den er smagt flere gange i selskabet, og har i det store og hele altid været tilfredsstillende. Vi skulle måske have prøvesmagt Albert Morots vin, men som sagt er det let og være bagklog.
Referat af smagningen d. 29.10.99 ”Clos St. Jacques”
af Eva Sørensen
Denne efterårsaften var der mødt 36 medlemmer op til et udsolgt arrangement. Det havde været et meget stort arbejde at skaffe flere af vinene, og flere kunne kun leveres i begrænset antal fra særlige gemmer og kældre. ”Clos St. Jacques” betragtes af de fleste som værende på Grand Cru niveau, og priserne er vel også derefter. Marken ejes i dag af 5 producenter, hvoraf de fire var repræsenteret på smagningen.
Dom. Bruno Clair
Dom. Armand Rousseau
Dom. Michel Esmonin
Dom. Louis Jadot
Den 5. ejer Jean-Claude Fourrier (0,89 ha) var det ikke muligt at skaffe vine fra. Smagningen var tilrettelagt således at vi smagte de fire producenters vin i årgang 1996. Til lejligheden var der 5 glas til hver, således at de 4 1996´ere, blev i glassene, herefter kom der en ældre vin fra hver producent af gangen, således at der var mulighed for at sammenligne og vurdere dom.´s vin i to årgange.
1996 årgangen er velkendt som en fremragende årgang – nu skulle det vise sig om de 4 vine kunne leve op til forventningerne.
Dom. Bruno Clair 1996, på etiketten står moderens navn, etiketten er dog mage til Bruno Clairs normale etiketter. Dette skyldes eftervirkninger af den skilsmisse der for år tilbage splittede det gamle firma Clair-Daü. 1996 skulle i øvrigt være det sidste år hvor moderens navn står på etiketten.
Farven var medium til tæt med rød/lilla toner. Bouqueten var utrolig indbydende og imødekommende, typisk pinot. Hindbær, kirsebær, lakrids og ny eg. Smagen var umiddelbart lidt skuffende, meget syrerig og lidt skarp/spids. Efter 1 time i glasset havde vinen gennemgået en flatterende udvikling hvor frugten kom mere frem, en god længde. Pris 500,- kr.
Dom. Armand Rousseau 1996, farven var lig Bruno Clairs 1996. Bouqueten var charmerende og indbydende pinot med flot frugt og balance. Jeg fandt mørke bær, hindbær og kirsebær, men også en snert af melon. Smagen var fyldig, med flot frugt og lidt træ. Vinen åbnede sig i munden og var vældig lang. En udtrykte spontant: ”at denne vin er både muskuløs og rustik”. En harmonisk vin i flot balance. Jeg kan ikke lægge skjul på at her var en af mine absolutte favoritter. Pris 550,- kr.
Dom. Michel Esmonin 1996, jeg fandt farven en anelse lysere end de to forrige vine men flot og dyb. Bouqueten havde umiddelbart et stramt fadpræg der dækkede over frugten. Vinen var i starten meget fadpræget men udviklede sig hurtigt i glasset. Efter lidt i tid i glasset kom der både sorte bær og lidt kaffe. Vinen var tæt, stofrig, fyldig med flot frugt og syre i god balance. Pris 330,- kr.
Dom. Louis Jadot, farven var så absolut den tætteste og mørkeste af de fire 1996´ere. Bouqueten var meget lukket, det var svært at få andet ud end nyt fad, lidt kærnemælk. De første minutter i glasset forekom vinen helt utilnærmelig og lukket – der var kun fad, fad og fad. Langsomt gav vinen både frugt, tannin, syre og viste en god volumen og krop. Pris 498,- kr.
Alle 4 1996´ere, burde naturligvis ikke være drukket nu, men gemt i kælderen, det var alle vine med stort potentiale. Jeg foretrak på nuværende tidspunkt Dom. Armand Rousseau – og vil her fremhæve udsagnet: Vinene fra Rousseau smager godt fra vugge til grav.
Tiden var nu inde til den første lidt ældre vin nemlig 1994 fra Dom. Bruno Clair; farven var relativt lys med ganske let brunlig tone. Bouqueten var let, måske lidt spinkel – men elegant med god frugt – en typisk 1994. Smagen var lækker, pæn, umiddelbart tilgængelig, fyldig men lidt kort. En rigtig god 1994´er der skal drikkes nu, eller inden for de næste par år. Dette bekræfter endnu engang den kendsgerning, både i store og mindre store årgange, at det som altid er producenten der tæller. Pris 400,- kr.
Dom. Armand Rousseau 1991 blev forsigtigt hældt op i glasset; farven relativt mørk rødbrun / mørk tegl. Bouqueten var efter min smag fantastisk og meget koncentreret med ”god shit”, the, chokolade og kirsebær. Smagen var simpelthen forførende med masser af kraft og saft, flot balance med mørke bær især blommer, chokolade og kaffe. Vinen var på toppen nu men kan sagtens ligge lidt endnu. Vinen koster den nette sum af kr. 900,-
Dom. Michel Esmonin 1990; en farve der er flot, dyb, mørk og intens, bouqueten er lukket men med et lidt ”landligt” præg, lidt mørke bær og svesker. Smagen er domineret af tannin og et meget højt syreindhold. Er der mon frugt nok til at det kommer i balance? Jeg tvivler. Der var en smule svesker i eftersmagen. Her er der tydeligt sket et stilskift på Dom. efter at datteren Sylvie har taget over i 1992. Denne vin er lavet af faderen, hvor imod der findes en helt anden stil i vinen fra 1996. Jeg foretrækker klart den nye stil. Pris for 1990: 475,- kr.
Aftenens sidste vin var fra Dom. Louis Jadot 1985; denne ældre vin havde en flot orangebrun tæt farve. En vidunderlig bouquet af stald, kål, tørrede frugter, men en anelse ”jordslået”. Bouqueten dør lidt hurtigt ud i glasset. Smagen var god, med fylde, meget udviklet og moden, ja det er en gammel vin – vinen dør i glasset – men det er en ærefuld død!! En bemærkning fra salen: ” Vinen er som en gammel dame der er ved at slippe gashåndtaget”. Prisen for denne ældre dame er 735,- kr.
Det fleste af de opgivne priser har vel kun teoretisk interesse – idet de fleste af vinene er skaffet hjem specielt og ikke er til salg.
Efter nogle timer i selskab med Clos St. Jacques, havde de tilstedeværende samlet en god appetit. Der blev serveret en rigtig flot buffet og lidt ekstra vin til de tørstige sjæle. En spændende smagning med gode oplevelser.
Smagning af nye lovende talenter
Af Palle B. Hansen
Kan vi ikke snart afskaffe denne Cremant som bliver hældt på os under generalforsamlingen. Den i år mindede mest om en gang æblecider?
Det var budskabet ved flere af bordene!!
Det var blevet fredag d. 19. februar og generalforsamlingen var overstået. Nu var det tid til at smage på de ”unge lovende talenter” som var blevet annonceret. Steen og Øistein havde været på rundgang, for at finde noget som syntes at love godt. Vi glædede os.
Aftens første vin var hvid. Chassagne Montrachet 1. Cru Les Macherolles fra dom. Guy Amiot og så i årgang 1995. Oplægget sagde at han brugte 50 % ny eg, så mange af os tænkte straks på en gang egetræssaft, til at starte smagningen med.
Vinen havde en dejlig duft af blomster, samt frugtbolcher, egesmagen var ikke overvældende, som frygtet, men rimelig moderat. Vinens pris, da den blev købt. 184,-. Der blev da også gjort opmærksomt på at samme vin i årgang 1996 var steget ca. 30 %.
De to næste vine var fra Dom. Roblet-Monnot. Den første 1996 Pommard var iført en pæn rød farve. Den havde en kraftig utilnærmelig duft, men en dejlig om end let dyrisk smag. Et godt køb for pengene kr. 139,-. Den næste vin fra samme domaine var Volnay 1. Cru Les Broillards også 1996. Denne vin var sort.
Det var en aften hvor man i selskabet sad og sendte ”blålige” smil til hinanden. En aften hvor galvaniseringen i mennesket blev afprøvet. Vinen: kraftig herre, en herre som besad det hele, om end det er en ung vin var der nok af det hele i. Pris: kr. 170.
Vi skulle nu smage rødvinen fra Guy Amiot. Let lys i farven, ret speciel jordet! i duften, en kraftig, men speciel smag.
Personlig ville jeg aflægge ed på, at jeg kunne smage petroleum i denne vin. Vinen var populær, men ikke hos mig personlig. Vinens pris; kr. 260.- Vi gik nu over til de sidste vine. Vi skulle smage vinene fra Gevrey-Chambertin fra henholdsvis domainerne Nadef samt Dom. Dennis Mortet. Først kommunevinene og derefter 1. Cru fra Les Champeaux.
Den første vin fra Nadef, var så rå og kraftig i smagen, som et medlem sagde. Det er ikke en nydelse at drikke den i dag, måske om 5 år men nu, nej tak Prisen for denne kraftbasse kr. 125.-Kommunevinen fra Mortet, var mere venlig. Fyldt med røde bær samt vanilje.
En kraftig dyrisk duft bredte sig fra glasset, men den smagte dog bedre end den lugtede, vinens pris: kr. 175.- Vi skulle nu til de to 1. Cru vine fra samme mark og samme huse. Nadef var mere venlig end kommunevinen, det var en vin som havde det hele. Lavet på gamle stokke. En vin tandlægen ville blive glad for. Pris: kr.190.-
Aften sluttede med vinen fra Dennis Mortet. Igen mere venlig end kommunevinen, men meget ung, meget fuld af syre og meget kraftig. Denne vin kostede kr. 275.- Aftenen sluttede som sædvanlig med en osteanretning, og medlemmerne fik tømt de sidste flasker.
Smagning af vine fra 1996.
Af Søren Thorhauge
Det er altid forbundet med en vis spænding, når der skal smages en ny årgang vine fra Bourgogne. Der var således lagt op til et af de mere interessante arrangementer da 30 medlemmer mødtes i Menighedshuset d. 26. marts for at smage, hvad der kunne komme ud af ’96-årgangen. Spændingen blev ikke mindre af, at de heldige medlemmer, som deltog i selskabets seneste tur til Bourgogne, allerede havde haft mulighed til at smage vin fra årgangen og meldingerne herfra var positive.
Generelt er årgangen karakteriseret som en stor årgang. Det gælder både for de hvide og de røde vine. De hvide vine er blevet beskrevet som meget gode, rene med en god struktur. Syren er højere end i 1995’eren, hvilket skulle medføre større lagringspotentiale. De røde er også meget gode. Generelt har de en intens farve og frugt. Er velafbalancerede med hensyn til syre, alkohol. Der er tale om en typisk gemmeårgang.
På forhånd var der lagt op til en smagning, hvor vi kom godt rundt i Bourgognes hovedområder, og som en undtagelse var også Chablis og Côte Chalonaise repræsenteret på lige fod med vine fra Côte d’Or.
Smagningen blev indledt med hvid vin, dels Rene Bourgeons ”Clos de la Brûlée” fra Givrey og dels Robert Gibourgs ”Clos de la Bidaude” fra Morey St.-Denis samt Billaud-Simons Chablis Grand Cru ”Les Clos”. Den første vin havde en meget lys gullig farve med en anelse grønt. Det var let at genkende Chardonnay-druen i vinens duft. Denne ikke særligt kraftige duft viste tegn på frugter og en anelse nødder. Smagen var lidt nøddeagtig med nogen frugt (pærer?). Smagen var dog relativ kort. Vinen var lagret på tank, hvilket forklarede, at der ikke kunne spores eg i hverken duft eller smag. Robert Gibourgs vin var næsten ligeså lys som den forudgående. At vinen kom fra Côte d’Or kunne bl.a. spores i, at vinen forekom en smule federe i konsistensen og duften. Atter forekom det let at spore Chardonnays kendetegn i duften. Smagen var frugtig med (megen) fad og en anelse syre. Det virkede som om vinen endnu ikke havde fundet sin balance, men det var et interessant bekendtskab fra et usædvanligt område for hvidvin.
Chablisen var typisk, ikke megen farve og man kunne lige ane et grønligt skær over vinen. Duften forekom syrerig og stram, dette blev dog afbalanceret af en relativ god frugt bagved syren. Smagen var også typisk for de større vine fra området. Megen frugt, men også megen syre. Eftersmagen var lang. Den vin har Billaud-Simon sluppet godt fra.
Så var det tid til rødvinen. Først Rene Bourgerons Givry ”La Baraude” fra magnum. Dernæst Dominique Laurants Beaune, Cuvee nr. 11 efterfuldt af samme producents cuvee nr. 1 fra Nuits St.-Georges. Givryen havde en lys farve. Der var ikke en særlig udpræget duft, den forekom lidt tynd, jeg syntes at kunne ane en smule sødligt og måske ikke helt rent i duften. Også smagen forekom uren. Det er ikke lige det, der forventes i en vin til kr. 250,- godt nok for en magnum. Dominique Laurents vine var begge mørke og generelt kan siges om duften i de to vine, at de begge forekom koncentrerede med megen frugt. Nuits St.-George’en var nok mest koncentreret med god dybde og eftersmag, men Beaune-vinen var nok ikke langt bagefter i intensitet. Skulle pengepungen råde ville jeg nok foretrække vinen fra Beaune da den var kr. 100,- billigere end vinen fra Nuits St.-George, men sidstnævnte var helt klart den mest tiltalende.
Næste sæt bestod af Morey St.-Denis fra Morey St.-Denis ”Clos de la Bidaude” fra Robert Gibourg samt Gevrey-Chambertin ”Vielles Vignes” fra Dugat-Py. Den første havde en noget lys farve, typisk Pinot Noir-næse, men smagen holdt ikke længe i munde. Den næste var aftens positive overraskelse. Dugat-Py’s vin var meget mørk. Duften var utrolig, meget koncentreret med megen frugt i form af de karakteristiske kirsebær der var også en anelse vanilje i duften. For begge vine gjorde sig gældende, at duft og smag hang godt sammen. Så til sine kr. 170,- pr. flaske må Dugat-Py siges at have lavet en fremragende vin til prisen.
Så var der tid til ”le Grand Finale” inden osten. Grand Cru’erne blev båret ind. Først Dugat-Py’s Charmes Chambertin og dernæst Torochets Le Chambertin. På papiret en værdig afslutning på denne aften. Den første vin var utroligt mørk. Duften charmerende med mange forskelligartede indtryk. Smagen var fantastisk fyldig med hints til forskellige røde frugter. Den producent er værd at følge, forhåbentlig er det ikke sidste gang vi får lov til at præsentere hans vin i selskabet. Chambertinen var som det må forventes med en koncentreret farve næsten som den forudgående. Duften var stadig lukket. Smagen var utrolig, men det må man kunne forvente af vin på dette niveau. Smagen forekom koncentreret med en god syre. Lang eftersmag. Personlig synes jeg bedre om Dugat-Py’s stil, men smag og behag er jo subjektiv. Priserne var for Charmes Chambertinen dkk. 450,- og for Chambertinen dkk. 395.
Generelt kan uddrages, at der er tale om en stor årgang både for de hvide og for de røde vines vedkommende. Priserne er dog ikke så fordelagtige som dengang 1993’erne var til salg. Også Bourgogne er nu ramt af de prisstigninger der har fundet sted for alverdens store vine.
At efterspørgslen er til stede kunne også konstateres på selskabets sidste tur, hvor producenterne kun havde beskedne mængder til salg, hvis de i det hele taget ville sælge til turdeltagerne.
Smagning af vine fra Puligny-Montrachet
Af Torben Sørensen
I Bourgogneselskabets gennemgang af kommuner var vi d. 17. september i år nået til Puligny-Montrachet. Det er nok ikke så overraskende at vi har ventet lidt med denne temmelig dyre kommune; når kommunevinene koster over 200 kroner er det vine for de rigtige “freaks” og dem, der har for mange penge. I selskabet er der vist en ligelig blanding af begge typer; hvilken gruppe undertegnede tilhører må andre afgøre.
Generelt gælder vist at vore private samlinger rundt omkring ikke ligefrem er oversvømmet med Puligny-Montrachet´er…
Vi lagde i smagningen for med to kommunevine fra årgang 1996 og én fra 1995; den første fra dom. Rene Monnier og den anden fra Olivier Leflaive og den enlige 1995´er fra dom. Drouhin. Alle tre var meget alkoholrige (13 %, 13 % og 13.5 %). Der var i alle tre en god fedme og fylde med en masse fad endnu. Leflaive´s vin havde et ret godt syrebid og personligt var jeg i tvivl om hvorvidt Drouhin i sin 1995´er, havde fået for meget alkohol til den smule frugt, der umiddelbart var at finde. Priserne var i top med kroner 211, 217 og 280 respektive for de tre vine.
Næste sæt var to kommunenvine med marknavn; “Les Nosroyes” fra dom. Meunier og “Charmes” fra dom. Thevenot-Marchal. Det var henholdsvis årgang 1995 og 1996. Fra dom. Meunier var der også en kommunevin uden marknavn fra 1996. Disse tre vine fra igen på næsten 13,5% alkohol. Årgang 1995 oplevede jeg som havende en meget parfumeret spearmint-tyggegummi-agtig næse - smagen var fin eg en rimelig længde. Årgang 1996 fra samme producent, men i en appellation uden marknavn var meget behagelig. den var umiddelbart ret lukket, men kom sig efter 20 minutter i glasset og blev til et rigtigt godt glas. Dom Thevenot-Machal var en stor skuffelse; en flad “fimset” næse og en mærkelig/ubehagelig smag med sherry-karakter. Der var ved bordene en ret stor flaskevariation. Priserne her var lidt lavere end første runde; mellem kr. 175 og kr. 200.
Tredje sæt bestod af to vine. Først en 1. cru “Les Folatieres” igen fra Thevenot-Marchal årgang 1996 og fra samme årgang samme 1. cru fra dom. Rene Monnier.
Alkoholprocenten var for begges vedkommende oppe på 13.5%. Thevenot-Marchal skuffede igen fælt. Denne gang var alle flasker dog skæve!
Rene Monnier havde til gengæld en rigtig god flaske. Masser af fedme og ret dominerende fad, som flere dog mente, kunne skyldes en gæringsteknisk tiltag der består af omrøring af bærmen under processen. Der var fin længde og et godt syrebid. Prisen var aftenen foreløbigt højeste med sine kr. 286. En markant bedre vin end den anden i tredje runde til kr. 203.
Afslutningsvis kom der to Grand Cru vine på bordet. det var Batard-Montrachet årgang 1997 fra dom. Henri Clerk og dom. Prieur-Brunet. henholdsvis 14% og 13.5% havde disse to vine gæret op til.
Henri Clerk havde vinificieret omkring 1000 flasker fra sin parcel på 0.2 hektar. Der var en voldsom næse med en del sødme (nærmest boutris-agtig mente nogen) Den var uhyre intens i munden også. En voldsomt syrebid men den store alkoholmængde blødgjorde det initialt. Hvordan den vil udvikle sig syntes jeg ikke er helt let at vurdere. I en blindsmagning er det lige før jeg ville kunne komme til at gætte på en topproducents Gevürtstraminer!
Prieur-Brunet har vinificieret blot 500 flasker fra sin lille parcel på 0.15 hektar. Den var umiddelbart meget mere utilnærmelig/lukket. Jeg tror personligt at det er en bedre vin og den meget adstringerede karakter, den har i munden tiltaler mig meget mere end den nærmest plumpe vin fra Henri Clerk. Desværre er disse dejlige dråber ikke gratis. Så langt fra faktisk idet Henri Cleck sælges for kr. 525 og den (i mine øjne og min mund) langt bedre vin fra Prieur-Brunet sælges for kr. 775.
Vi fik således endnu engang bekræftet at de bedste hvide bourgogner er fremragende men ukristeligt dyre. Det er vine man almindeligvis kun vil have ganske få liggende af og som kun vil komme på bordet når lyset er slukket og døren låst for uventede gæster - det er ikke supermarkeds kaffe der er tale om!
Referat af smagningen d. 29.10.99 ”Clos St. Jacques”
af Eva Sørensen
Denne efterårsaften var der mødt 36 medlemmer op til et udsolgt arrangement. Det havde været et meget stort arbejde at skaffe flere af vinene, og flere kunne kun leveres i begrænset antal fra særlige gemmer og kældre. ”Clos St. Jacques” betragtes af de fleste som værende på Grand Cru niveau, og priserne er vel også derefter. Marken ejes i dag af 5 producenter, hvoraf de fire var repræsenteret på smagningen.
Dom. Bruno Clair
Dom. Armand Rousseau
Dom. Michel Esmonin
Dom. Louis Jadot
Den 5. ejer Jean-Claude Fourrier (0,89 ha) var det ikke muligt at skaffe vine fra. Smagningen var tilrettelagt således at vi smagte de fire producenters vin i årgang 1996. Til lejligheden var der 5 glas til hver, således at de 4 1996´ere, blev i glassene, herefter kom der en ældre vin fra hver producent af gangen, således at der var mulighed for at sammenligne og vurdere dom.´s vin i to årgange.
1996 årgangen er velkendt som en fremragende årgang – nu skulle det vise sig om de 4 vine kunne leve op til forventningerne.
Dom. Bruno Clair 1996, på etiketten står moderens navn, etiketten er dog mage til Bruno Clairs normale etiketter. Dette skyldes eftervirkninger af den skilsmisse der for år tilbage splittede det gamle firma Clair-Daü. 1996 skulle i øvrigt være det sidste år hvor moderens navn står på etiketten.
Farven var medium til tæt med rød/lilla toner. Bouqueten var utrolig indbydende og imødekommende, typisk pinot. Hindbær, kirsebær, lakrids og ny eg. Smagen var umiddelbart lidt skuffende, meget syrerig og lidt skarp/spids. Efter 1 time i glasset havde vinen gennemgået en flatterende udvikling hvor frugten kom mere frem, en god længde. Pris 500,- kr.
Dom. Armand Rousseau 1996, farven var lig Bruno Clairs 1996. Bouqueten var charmerende og indbydende pinot med flot frugt og balance. Jeg fandt mørke bær, hindbær og kirsebær, men også en snert af melon. Smagen var fyldig, med flot frugt og lidt træ. Vinen åbnede sig i munden og var vældig lang. En udtrykte spontant: ”at denne vin er både muskuløs og rustik”. En harmonisk vin i flot balance. Jeg kan ikke lægge skjul på at her var en af mine absolutte favoritter. Pris 550,- kr.
Dom. Michel Esmonin 1996, jeg fandt farven en anelse lysere end de to forrige vine men flot og dyb. Bouqueten havde umiddelbart et stramt fadpræg der dækkede over frugten. Vinen var i starten meget fadpræget men udviklede sig hurtigt i glasset. Efter lidt i tid i glasset kom der både sorte bær og lidt kaffe. Vinen var tæt, stofrig, fyldig med flot frugt og syre i god balance. Pris 330,- kr.
Dom. Louis Jadot, farven var så absolut den tætteste og mørkeste af de fire 1996´ere. Bouqueten var meget lukket, det var svært at få andet ud end nyt fad, lidt kærnemælk. De første minutter i glasset forekom vinen helt utilnærmelig og lukket – der var kun fad, fad og fad. Langsomt gav vinen både frugt, tannin, syre og viste en god volumen og krop. Pris 498,- kr.
Alle 4 1996´ere, burde naturligvis ikke være drukket nu, men gemt i kælderen, det var alle vine med stort potentiale. Jeg foretrak på nuværende tidspunkt Dom. Armand Rousseau – og vil her fremhæve udsagnet: Vinene fra Rousseau smager godt fra vugge til grav.
Tiden var nu inde til den første lidt ældre vin nemlig 1994 fra Dom. Bruno Clair; farven var relativt lys med ganske let brunlig tone. Bouqueten var let, måske lidt spinkel – men elegant med god frugt – en typisk 1994. Smagen var lækker, pæn, umiddelbart tilgængelig, fyldig men lidt kort. En rigtig god 1994´er der skal drikkes nu, eller inden for de næste par år. Dette bekræfter endnu engang den kendsgerning, både i store og mindre store årgange, at det som altid er producenten der tæller. Pris 400,- kr.
Dom. Armand Rousseau 1991 blev forsigtigt hældt op i glasset; farven relativt mørk rødbrun / mørk tegl. Bouqueten var efter min smag fantastisk og meget koncentreret med ”god shit”, the, chokolade og kirsebær. Smagen var simpelthen forførende med masser af kraft og saft, flot balance med mørke bær især blommer, chokolade og kaffe. Vinen var på toppen nu men kan sagtens ligge lidt endnu. Vinen koster den nette sum af kr. 900,-
Dom. Michel Esmonin 1990; en farve der er flot, dyb, mørk og intens, bouqueten er lukket men med et lidt ”landligt” præg, lidt mørke bær og svesker. Smagen er domineret af tannin og et meget højt syreindhold. Er der mon frugt nok til at det kommer i balance? Jeg tvivler. Der var en smule svesker i eftersmagen. Her er der tydeligt sket et stilskift på Dom. efter at datteren Sylvie har taget over i 1992. Denne vin er lavet af faderen, hvor imod der findes en helt anden stil i vinen fra 1996. Jeg foretrækker klart den nye stil. Pris for 1990: 475,- kr.
Aftenens sidste vin var fra Dom. Louis Jadot 1985; denne ældre vin havde en flot orangebrun tæt farve. En vidunderlig bouquet af stald, kål, tørrede frugter, men en anelse ”jordslået”. Bouqueten dør lidt hurtigt ud i glasset. Smagen var god, med fylde, meget udviklet og moden, ja det er en gammel vin – vinen dør i glasset – men det er en ærefuld død!! En bemærkning fra salen: ” Vinen er som en gammel dame der er ved at slippe gashåndtaget”. Prisen for denne ældre dame er 735,- kr.
Det fleste af de opgivne priser har vel kun teoretisk interesse – idet de fleste af vinene er skaffet hjem specielt og ikke er til salg.
Efter nogle timer i selskab med Clos St. Jacques, havde de tilstedeværende samlet en god appetit. Der blev serveret en rigtig flot buffet og lidt ekstra vin til de tørstige sjæle. En spændende smagning med gode oplevelser.
Smagning af nye lovende talenter
Af Palle B. Hansen
Kan vi ikke snart afskaffe denne Cremant som bliver hældt på os under generalforsamlingen. Den i år mindede mest om en gang æblecider?
Det var budskabet ved flere af bordene!!
Det var blevet fredag d. 19. februar og generalforsamlingen var overstået. Nu var det tid til at smage på de ”unge lovende talenter” som var blevet annonceret. Steen og Øistein havde været på rundgang, for at finde noget som syntes at love godt. Vi glædede os.
Aftens første vin var hvid. Chassagne Montrachet 1. Cru Les Macherolles fra dom. Guy Amiot og så i årgang 1995. Oplægget sagde at han brugte 50 % ny eg, så mange af os tænkte straks på en gang egetræssaft, til at starte smagningen med.
Vinen havde en dejlig duft af blomster, samt frugtbolcher, egesmagen var ikke overvældende, som frygtet, men rimelig moderat. Vinens pris, da den blev købt. 184,-. Der blev da også gjort opmærksomt på at samme vin i årgang 1996 var steget ca. 30 %.
De to næste vine var fra Dom. Roblet-Monnot. Den første 1996 Pommard var iført en pæn rød farve. Den havde en kraftig utilnærmelig duft, men en dejlig om end let dyrisk smag. Et godt køb for pengene kr. 139,-. Den næste vin fra samme domaine var Volnay 1. Cru Les Broillards også 1996. Denne vin var sort.
Det var en aften hvor man i selskabet sad og sendte ”blålige” smil til hinanden. En aften hvor galvaniseringen i mennesket blev afprøvet. Vinen: kraftig herre, en herre som besad det hele, om end det er en ung vin var der nok af det hele i. Pris: kr. 170.
Vi skulle nu smage rødvinen fra Guy Amiot. Let lys i farven, ret speciel jordet! i duften, en kraftig, men speciel smag.
Personlig ville jeg aflægge ed på, at jeg kunne smage petroleum i denne vin. Vinen var populær, men ikke hos mig personlig. Vinens pris; kr. 260.- Vi gik nu over til de sidste vine. Vi skulle smage vinene fra Gevrey-Chambertin fra henholdsvis domainerne Nadef samt Dom. Dennis Mortet. Først kommunevinene og derefter 1. Cru fra Les Champeaux.
Den første vin fra Nadef, var så rå og kraftig i smagen, som et medlem sagde. Det er ikke en nydelse at drikke den i dag, måske om 5 år men nu, nej tak Prisen for denne kraftbasse kr. 125.-Kommunevinen fra Mortet, var mere venlig. Fyldt med røde bær samt vanilje.
En kraftig dyrisk duft bredte sig fra glasset, men den smagte dog bedre end den lugtede, vinens pris: kr. 175.- Vi skulle nu til de to 1. Cru vine fra samme mark og samme huse. Nadef var mere venlig end kommunevinen, det var en vin som havde det hele. Lavet på gamle stokke. En vin tandlægen ville blive glad for. Pris: kr.190.-
Aften sluttede med vinen fra Dennis Mortet. Igen mere venlig end kommunevinen, men meget ung, meget fuld af syre og meget kraftig. Denne vin kostede kr. 275.- Aftenen sluttede som sædvanlig med en osteanretning, og medlemmerne fik tømt de sidste flasker.
Smagning af vine fra 1996.
Af Søren Thorhauge
Det er altid forbundet med en vis spænding, når der skal smages en ny årgang vine fra Bourgogne. Der var således lagt op til et af de mere interessante arrangementer da 30 medlemmer mødtes i Menighedshuset d. 26. marts for at smage, hvad der kunne komme ud af ’96-årgangen. Spændingen blev ikke mindre af, at de heldige medlemmer, som deltog i selskabets seneste tur til Bourgogne, allerede havde haft mulighed til at smage vin fra årgangen og meldingerne herfra var positive.
Generelt er årgangen karakteriseret som en stor årgang. Det gælder både for de hvide og de røde vine. De hvide vine er blevet beskrevet som meget gode, rene med en god struktur. Syren er højere end i 1995’eren, hvilket skulle medføre større lagringspotentiale. De røde er også meget gode. Generelt har de en intens farve og frugt. Er velafbalancerede med hensyn til syre, alkohol. Der er tale om en typisk gemmeårgang.
På forhånd var der lagt op til en smagning, hvor vi kom godt rundt i Bourgognes hovedområder, og som en undtagelse var også Chablis og Côte Chalonaise repræsenteret på lige fod med vine fra Côte d’Or.
Smagningen blev indledt med hvid vin, dels Rene Bourgeons ”Clos de la Brûlée” fra Givrey og dels Robert Gibourgs ”Clos de la Bidaude” fra Morey St.-Denis samt Billaud-Simons Chablis Grand Cru ”Les Clos”. Den første vin havde en meget lys gullig farve med en anelse grønt. Det var let at genkende Chardonnay-druen i vinens duft. Denne ikke særligt kraftige duft viste tegn på frugter og en anelse nødder. Smagen var lidt nøddeagtig med nogen frugt (pærer?). Smagen var dog relativ kort. Vinen var lagret på tank, hvilket forklarede, at der ikke kunne spores eg i hverken duft eller smag. Robert Gibourgs vin var næsten ligeså lys som den forudgående. At vinen kom fra Côte d’Or kunne bl.a. spores i, at vinen forekom en smule federe i konsistensen og duften. Atter forekom det let at spore Chardonnays kendetegn i duften. Smagen var frugtig med (megen) fad og en anelse syre. Det virkede som om vinen endnu ikke havde fundet sin balance, men det var et interessant bekendtskab fra et usædvanligt område for hvidvin.
Chablisen var typisk, ikke megen farve og man kunne lige ane et grønligt skær over vinen. Duften forekom syrerig og stram, dette blev dog afbalanceret af en relativ god frugt bagved syren. Smagen var også typisk for de større vine fra området. Megen frugt, men også megen syre. Eftersmagen var lang. Den vin har Billaud-Simon sluppet godt fra.
Så var det tid til rødvinen. Først Rene Bourgerons Givry ”La Baraude” fra magnum. Dernæst Dominique Laurants Beaune, Cuvee nr. 11 efterfuldt af samme producents cuvee nr. 1 fra Nuits St.-Georges. Givryen havde en lys farve. Der var ikke en særlig udpræget duft, den forekom lidt tynd, jeg syntes at kunne ane en smule sødligt og måske ikke helt rent i duften. Også smagen forekom uren. Det er ikke lige det, der forventes i en vin til kr. 250,- godt nok for en magnum. Dominique Laurents vine var begge mørke og generelt kan siges om duften i de to vine, at de begge forekom koncentrerede med megen frugt. Nuits St.-George’en var nok mest koncentreret med god dybde og eftersmag, men Beaune-vinen var nok ikke langt bagefter i intensitet. Skulle pengepungen råde ville jeg nok foretrække vinen fra Beaune da den var kr. 100,- billigere end vinen fra Nuits St.-George, men sidstnævnte var helt klart den mest tiltalende.
Næste sæt bestod af Morey St.-Denis fra Morey St.-Denis ”Clos de la Bidaude” fra Robert Gibourg samt Gevrey-Chambertin ”Vielles Vignes” fra Dugat-Py. Den første havde en noget lys farve, typisk Pinot Noir-næse, men smagen holdt ikke længe i munde. Den næste var aftens positive overraskelse. Dugat-Py’s vin var meget mørk. Duften var utrolig, meget koncentreret med megen frugt i form af de karakteristiske kirsebær der var også en anelse vanilje i duften. For begge vine gjorde sig gældende, at duft og smag hang godt sammen. Så til sine kr. 170,- pr. flaske må Dugat-Py siges at have lavet en fremragende vin til prisen.
Så var der tid til ”le Grand Finale” inden osten. Grand Cru’erne blev båret ind. Først Dugat-Py’s Charmes Chambertin og dernæst Torochets Le Chambertin. På papiret en værdig afslutning på denne aften. Den første vin var utroligt mørk. Duften charmerende med mange forskelligartede indtryk. Smagen var fantastisk fyldig med hints til forskellige røde frugter. Den producent er værd at følge, forhåbentlig er det ikke sidste gang vi får lov til at præsentere hans vin i selskabet. Chambertinen var som det må forventes med en koncentreret farve næsten som den forudgående. Duften var stadig lukket. Smagen var utrolig, men det må man kunne forvente af vin på dette niveau. Smagen forekom koncentreret med en god syre. Lang eftersmag. Personlig synes jeg bedre om Dugat-Py’s stil, men smag og behag er jo subjektiv. Priserne var for Charmes Chambertinen dkk. 450,- og for Chambertinen dkk. 395.
Generelt kan uddrages, at der er tale om en stor årgang både for de hvide og for de røde vines vedkommende. Priserne er dog ikke så fordelagtige som dengang 1993’erne var til salg. Også Bourgogne er nu ramt af de prisstigninger der har fundet sted for alverdens store vine.
At efterspørgslen er til stede kunne også konstateres på selskabets sidste tur, hvor producenterne kun havde beskedne mængder til salg, hvis de i det hele taget ville sælge til turdeltagerne.
Smagning af vine fra Puligny-Montrachet
Af Torben Sørensen
I Bourgogneselskabets gennemgang af kommuner var vi d. 17. september i år nået til Puligny-Montrachet. Det er nok ikke så overraskende at vi har ventet lidt med denne temmelig dyre kommune; når kommunevinene koster over 200 kroner er det vine for de rigtige “freaks” og dem, der har for mange penge. I selskabet er der vist en ligelig blanding af begge typer; hvilken gruppe undertegnede tilhører må andre afgøre.
Generelt gælder vist at vore private samlinger rundt omkring ikke ligefrem er oversvømmet med Puligny-Montrachet´er…
Vi lagde i smagningen for med to kommunevine fra årgang 1996 og én fra 1995; den første fra dom. Rene Monnier og den anden fra Olivier Leflaive og den enlige 1995´er fra dom. Drouhin. Alle tre var meget alkoholrige (13 %, 13 % og 13.5 %). Der var i alle tre en god fedme og fylde med en masse fad endnu. Leflaive´s vin havde et ret godt syrebid og personligt var jeg i tvivl om hvorvidt Drouhin i sin 1995´er, havde fået for meget alkohol til den smule frugt, der umiddelbart var at finde. Priserne var i top med kroner 211, 217 og 280 respektive for de tre vine.
Næste sæt var to kommunenvine med marknavn; “Les Nosroyes” fra dom. Meunier og “Charmes” fra dom. Thevenot-Marchal. Det var henholdsvis årgang 1995 og 1996. Fra dom. Meunier var der også en kommunevin uden marknavn fra 1996. Disse tre vine fra igen på næsten 13,5% alkohol. Årgang 1995 oplevede jeg som havende en meget parfumeret spearmint-tyggegummi-agtig næse - smagen var fin eg en rimelig længde. Årgang 1996 fra samme producent, men i en appellation uden marknavn var meget behagelig. den var umiddelbart ret lukket, men kom sig efter 20 minutter i glasset og blev til et rigtigt godt glas. Dom Thevenot-Machal var en stor skuffelse; en flad “fimset” næse og en mærkelig/ubehagelig smag med sherry-karakter. Der var ved bordene en ret stor flaskevariation. Priserne her var lidt lavere end første runde; mellem kr. 175 og kr. 200.
Tredje sæt bestod af to vine. Først en 1. cru “Les Folatieres” igen fra Thevenot-Marchal årgang 1996 og fra samme årgang samme 1. cru fra dom. Rene Monnier.
Alkoholprocenten var for begges vedkommende oppe på 13.5%. Thevenot-Marchal skuffede igen fælt. Denne gang var alle flasker dog skæve!
Rene Monnier havde til gengæld en rigtig god flaske. Masser af fedme og ret dominerende fad, som flere dog mente, kunne skyldes en gæringsteknisk tiltag der består af omrøring af bærmen under processen. Der var fin længde og et godt syrebid. Prisen var aftenen foreløbigt højeste med sine kr. 286. En markant bedre vin end den anden i tredje runde til kr. 203.
Afslutningsvis kom der to Grand Cru vine på bordet. det var Batard-Montrachet årgang 1997 fra dom. Henri Clerk og dom. Prieur-Brunet. henholdsvis 14% og 13.5% havde disse to vine gæret op til.
Henri Clerk havde vinificieret omkring 1000 flasker fra sin parcel på 0.2 hektar. Der var en voldsom næse med en del sødme (nærmest boutris-agtig mente nogen) Den var uhyre intens i munden også. En voldsomt syrebid men den store alkoholmængde blødgjorde det initialt. Hvordan den vil udvikle sig syntes jeg ikke er helt let at vurdere. I en blindsmagning er det lige før jeg ville kunne komme til at gætte på en topproducents Gevürtstraminer!
Prieur-Brunet har vinificieret blot 500 flasker fra sin lille parcel på 0.15 hektar. Den var umiddelbart meget mere utilnærmelig/lukket. Jeg tror personligt at det er en bedre vin og den meget adstringerede karakter, den har i munden tiltaler mig meget mere end den nærmest plumpe vin fra Henri Clerk. Desværre er disse dejlige dråber ikke gratis. Så langt fra faktisk idet Henri Cleck sælges for kr. 525 og den (i mine øjne og min mund) langt bedre vin fra Prieur-Brunet sælges for kr. 775.
Vi fik således endnu engang bekræftet at de bedste hvide bourgogner er fremragende men ukristeligt dyre. Det er vine man almindeligvis kun vil have ganske få liggende af og som kun vil komme på bordet når lyset er slukket og døren låst for uventede gæster - det er ikke supermarkeds kaffe der er tale om!
Bourgogne årgang 1997
af Palle B. Hansen
Bourgogne årgang 1997 var emne for en smagning i selskabet fredag 24.marts 2000.
Smageudvalget som oprindeligt bestod af Søren og Steen, var i al hast blevet udvidet med Bjarne, da Søren var blevet syg.
Tredive m/k ‘er, havde bænket sig ved bordene, som i dagens anledning var opsat på en ny måde, nemlig i en halvcirkel, så vi kunne se og høre aftens værter fra alle sider.
Formanden begyndte med at byde velkommen, hvorefter hun gav ordet til Steen, som fortalte om 97 årgangen, fortalte bl.a. om, at den hvide bourgogne havde udviklet sig bedst i nord (Chablis) og syd (Macon). Han fortalte også om 97 årgangen, at det var en rigtig „ restauration vin“, en vin der smager godt nu, og bliver rimelig hurtigt moden, Det var så spørgsmålet, om vi ville kunne smage dette, når nu vinene kom på bordet.
De to første var hvide. En Pouilly Fuissé fra Ch Fuissé samt en Chassagne Montrachet "Les Masures" fra Dom. Jean Noël Gagnard. Begge vine var lyse, klare og bar 13 %. Dermed var ligheden også ophørt.
Pouilly Fuissé’en som var den lyseste, og den der havde den dejligste bouquet. Vinen viste en del fylde, det er en vin der stadig er fuld af krudt. Den bragte minder om den sidste Bourgognetur frem igen.
Det var jo den vi stod og drak i riddersalen på Ch Fuissé i 1998. Alt imens Madames diamantring strålede. Vi havde godt nok hjembragt flasker til en smagning i hjemme i Danmark senere, men den vin vi smagte da, var ikke så god som den vi fik i Frankrig. Nu var det noget ganske andet. Nu var turen kommet på afstand, og vi prøvede den igen. En vin som stadig havde masse af liv i sig.
Drik den nu eller gem den nogle år. Prisen på denne vin - er kr. 225.
Den anden hvidvin “Les Masures“ havde det hele, alt hvad en Chassagne Montrachet skulle have. Fedme, den lette sødme som kendetegner chardonaydruen, lidt for meget fad, og en dejlig lang eftersmag. Pris: kr. 245.
Min personlige yngling blandt hvidvinene gik til „Les Masures“, men den havde tæt opløb.
Vi gik så i gang med de røde vine, hvor vi skulle starte med en Savigny Les Beaune 1.Cru Les Vergelesses, fra Dom Dubreuil Fontaine, samt Beaune 1.Cru „Clos de Mouches“. Men ak og ve; vinen fra Savigny havde prop, og den blev lynhurtigt udskiftet, og en ny kom på bordet.
De var som „skønheden og udyret“. Savigny var blid føjelig og lækker. En dejlig pinotrød farve og klarhed. Der var nuancer af peber, lys frugt let krydderi i duften. Blødheden fulgte med i smagen (endnu engang gik tankerne til Christine fra Dubreuil Fontaine, som havde budt os sin vin i 1998). Dejlig vin, og en meget rimelig pris Kr. 139,.
Vi skulle jo også smage "fluevinen". Den var meget mørkere. Duften ledte tankerne hen på jord/muld, god fedme, meget mørke modne bær, men alligevel men en snert af bitterhed som finish. En syrefuld kraftbasse, hav tålmodighed. Den kommer i balance. Prisen var her også anderledes kr. 300.
Den næste vin havde vi smagt flere gange i selskabet, men det er godt nok et stykke tid siden nu. Nemlig Comte Armand Clos de Epeneaux fra Pommard. Hvor meget kan vi sige om hans vin? Fylde, kraft, styrke, modnede blommer, syltetøj. Læg den langt bag i kælderen og glem alt om den de næste 10 - 15 år. Prisen er efterhånden også noget man helst vil glemme, og ikke som den var engang kr., 340.-
Vi skulle nu fortsætte rejsen mod nord: vi kom til Cote de Nuits, hvor udvalget havde fundet de sidste fem vine og der skulle vi så begynde i Nuits st. Georges. Vi fik sat 1.Cru Les Chaignots fra Dom. Chauvenet på bordet sammen med Vosne Romaneé fra Michel Gros. Begge vinene var mørke og klare. Les Chaignots vin havde svært ved at give sin duft fra sig. Til gengæld havde den alt det den skulle have i smagen. Frugt og elegance, samt den lange dejlige eftersmag, gjorde den til et af aftenens højdepunkter. Hvorimod Michel Gros vin var lidt ude af balance. En ved vores bord hævdede at han kunne smage „fisk“ i den. Ok Lidt duft af lakrids og bær, var hvad jeg kunne få fra den. Priserne for disse vine: Les Chaignots kr. 189, Michel Gros 240,
Det næste sæt bestod af Chambolle Musigny, Dom. J. J. Confuron samt Gevrey Chambertin 1. Cru. Les Champeaux fra Dom Philippe Naddef Confurons vin havde igen den dejlige røde pinotrøde farve og klarhed. I duften var der en blanding af bolcher samt kirsebær. En lækker eftersmag fandtes der også. Det var en dejlig vin. Prisen var kr. 299.
Naddefs vin var meget mørkere. Næsten ugennemsigtig, men han filtrerer heller ikke sin vin. Duften mindede om kærnemælk, samt et besøg på et landbrug med en stor gylletank. Smagen var meget kompleks. Den finder vel sig selv på et tidspunkt. Prisen: kr. 210,
Aftenen sluttede med Echezeaux fra Dom. Alfred Haegelen Jayer. Han filtrerer heller ikke sin vin.
Duften var fantastisk, fyldig let animalsk, en rigtig god bourgogneduft.
Personlig blev jeg skuffet over smagen. Efter min mening lovede duften for meget. Bevares det var en dejlig vin, men der manglede noget for at gøre den helt optimal.
Min konklusion må være (efter denne smagningsserie i hvert fald) at 1997 er en rimelig hurtig årgang, men de „gode gamle“ producenter, som laver vin på „deres egen måde“, er værd at vente på. Prismæssigt er bourgognevine jo kommet højt op i pris, så spørgsmålet er, om stigningen bliver ved?? Skal der købes flere Mercedes og BMW’er i Bourgogne og er det os forbrugere der skal betale dem?
Serafin i Bourgogneselskabet
Af Palle B. Hansen
Fredag den 27.oktober blev årets smagning afholdt i menighedshuset. Der var mødt 36 personer op, det var ikke mange, men det var jo heller ikke en af de billigste smagninger som blev afholdt. Aftenens emne var Dom. Serafin og årgangen var i det store og hele 1997, dog med en enkelt 1996 i mellem.
Domaine Serafin er på omkring 60 ha hovedsageligt med marker liggende i Gevrey Chambertin. Han har dog nu udvidet i Chambolle Musigny samt Morey st. Denis. Mange af hans marker har han dyrket i gennem lang tid, så stokkene er mellem 20 og 45 år gamle.
Er der for meget eg i hans vine? Det er op til medlemmerne selv at vurdere, mit personlige skøn er nej, jo - der er eg i, men ikke for meget.
Vi begyndte med Bourgogne rouge 1997. Vinen var pæn rød og klar i farven. En dejlig koncentration af modne bær i næsen, men allerede nu helt drikkeklar. Det var i sandhed en dejlig vin til den nette sum af kr. 130.-
Det næste skud på stammen var tre stk. Gevrey – Chambertin. De to første var henholdsvis årgang 1997 samt 1996 og den sidste årgang 1997 Vielles Vignes. Alle tre havde den samme flotte farve, den sidste dog en anelse mørkere end de andre. Gevrey – Chambertin1997 havde en duft der ledte tanken hen på barndomstidens lyserøde ballontyggegummi, eller duften af et fyldt bolcheglas, samt et strejf af brombær. Gevrey – Chambertin 1996 var mere dyrisk rå, smagen mindede mere om ribs, og selve eftersmagen var en anelse syrlig. Vinen var endnu ikke helt drikkeklar, men der var enighed om ved bordet at den var alkoholrig (13%), men har domainet haft fat i sukkerskålen? Den sidste af disse tre vine var den på de gamle stokke. Smagen var en blanding af modne brombær og lakrids. Det var en vin af 1.cru kvalitet, med kraft og fylde. - Mums!!! Prisen på herlighederne var henholdsvis kr. 215,- - 215,- og kr. 265,-
Vi rykkede nu op i 1.cru rækkerne. De tre næste vine fra domainet var Gevrey – Chambertin Corbeaux – Le Fonteny samt Les Cazetiers. Alle vinen havde den samme flotte farve som var meget mørk, mørkere end normale pinot noir vine ellers er. Alle tre dejlige vine. Meget koncentrerede vine, med masser af fylde, modne bær, lakrids. De havde alt hvad en god rød bourgognevin skal have. Min personlige favorit rækkefølge var Les Cazetiers, Corbeaux og Le Fonteny. Ok nu var vi også kommet op i en lidt ”bedre” prisklasse – vi lå nu på kr. 350,- 410,- og 460,-.
Vi kom videre til vinene fra Chambolle Musigny samt Morey St. Denis. Begge vine er fra parceller som er købt af Amiot. Var disse vine som vinene fra den gamle ejer, eller havde Serafin allerede sat sit aftryk på vinen. Spørgsmålet blev hurtigt opklaret. Serafin havde gjort disse vine til vine fra hans domaine. Chambolle Musigny, en let feminin vin, men dog med en elegant fylde og en god og lang eftersmag. Dejlige vin. Morey st. Denis – igen typisk for området lidt mere tør og ”jordet” smag i munden, men absolut et dejligt glas bourgogne. Mere maskulin end Chambolle Musigny. Her kom vi ud for et ”prisfald” for vinene. Priserne var 360,- og 340,-
Vi skulle nu slutte med Charmes Chambertin. Det er jo altid med en hvis andagt man drikke vin fra dette område, så helt dårlig kunne den vel ikke være. Vine var igen mørke, flotte røde. Tæt og meget velduftene. Igen var der mange modne bær – bolchesmag i vinen. Det var en dejlig vin. Var den drikke klar? En Charmes Chambertin 1997? - Den kunne godt drikkes nu, den var dejlig, bliver den meget bedre?
Prisen for denne vin var da også på den forkerte side af kr. 500,- præcis 570,-
Bag efter smagningen var der en dejlig buffet. Og til denne var der en ekstra flaske pr. bord. Medlemmerne nød da også maden, den ekstra vin og sidst men ikke mindst de rester som var i flaskerne. Da undertegnede ryddede ud, var der kun helt tomme flaske til flaskecontaineren.
Så derfor lad mig gentage…. Dette var årets smagning.
Smagning af Charmes Chambertin
Af Torben Sørensen
34 medlemmer havde fundet vej til denne dyre smagning, der var arrangeret efter princippet om optimering af deltagerantallet som bestyrelsen har praktiseret det sidste års tid. De sidst tilmeldte kunne således først vide sig sikre på deltagelse en lille uge før selve smagningen. Flere af vinene var i øvrigt specielt importerede fra Bourgogne
Steen Rasmussen lagde for med at fortælle om baggrunden: I alt kan der vinificieres fra 31 ha. under navnet Charmes Chambertin. Har altid ligget i “skyggen” af Chambertin og Chambertin Clos-de-Beze. Marken Mazoyeres Chambertin, der har den dårligste placering af alle Grand Cru markerne i Gevrey Chambertin må også sælges som Charmes Chambertin. Mazoyere marken går faktisk helt ned til R. N. 74.
Første vine på smagning var netop en Mazoyere fra Camus Père et fils fra 1988 og en Charmes Chambertin årgang 1991 fra Pierre Bourrée. Den første var meget kort i smagen og forsvandt nærmest helt i munden efter få sekunder. det var aftenens billigste vin til “kun” kr. 210,- men var det på Grand cru niveau? Pierre Bourrée er kendt for meget gammeldags produktionsmetoder. Han lader blandt andet vinen gære uden temperaturkontrol. Rygtet vil vide at han havde sin storhedstid i 1960´erne. Der var mere frugt her end i vin nummer 1, men igen var det ikke rigtigt tilfredsstillende.
De næste to vine var dels en negocient vin fra Pierre Naigeon, 1992, dels Dujac 1994.
Pierre Naigeon havde en bedre vin end de to første vine på smagningen, men frugten blev generelt vurderet som lidt spids og fylden i vinen var ikke optimal. Dujac havde fået en ret lys vin ud af sin årgang 1994 - stilen i domainet er ret lyse og elegante nærmest fløjlsagtige og silkebløde komplekse vine. Det er jo store ord! Smagen var ret domineret af fad - frugten var i orden på nuværende tidspunkt, men spørgsmålet er om der er frugt nok tilbage når de hårde taniner er væk? Der var en prisforskel på kr. 225,- (1992) til kr. 400,- (1994) de to vine imellem.
Tredje sæt bestod af to meget forskellige vine fra to meget forskellige vinmagere. Joseph Roty var repræsenteret med en “tres vielles vigne” fra årgang 1993 og Dominique Laurant havde en årgang 1996 med på smagning. Roty er en rigtig “grand old man” i Gevrey; familien har lavet vin i 10 generationer og startede så tidligt som i 1710. Hans Charmes Chambertin er tilplantet i 1881 og 25 % af stokkene er fortsat fra før 1924. Gennemsnitsalderen på stokkene er på mere end 60 år. Roty´s var virkelig meget lækker, fed og med utrolig fylde. En vin, der først efter 15-20 minutter i glasset begyndte at åbne sig. Den havde potentiale til 5-10 år på nuværende tidspunkt.
Dominique Laurant beskrives ofte som “ham med 200 % ny eg” Det er et rent negocient firma, der meget omhyggeligt udvælger druerne fra de enkelte dyrkere. Hans årgang 1996 var helt sort og fuldstændig lukket. Næsen havde nærmest lidt “kemi” initialt - som en helt ung Syrah. Der var en fantastisk masse tanin i smagen, men balancen til frugten var perfekt og denne vin kan uden problemer ligge 10 år før man skal tænke på den igen. Priserne var nu ved at komme opad idet Roty´s vin koster kr. 483 og Laurent´s vin kr. 550,-
Fjerde sæt bestod af tre vine; Fery Meunier 1997, Barnard Maume 1997 og Henri Rebourseau 1997. Meunier er en negocient, der har ry for at give “valuta for pengene”. Maume ejer 0.17 ha. Charmes beplantet med 40 år gamle stokke. Han laver vin uden filtrering og med gammeldags klaring med æggehvide. Den sidste ´97 vin var fra Rebourseau, der er et ret ubeskrevet blad. Der vides kun at han både klarer og filtrere vinen grundigt! Denne bemærkning gav i øvrigt aftenens eneste større mishagsytring fra salen. Om vinene er der at sige at den “billigste” nemlig Meunier til kr. 330,- var den absolut mest behagelige vin at nyde nu. Der var et rigtigt godt syrebid og helt generelt en god vin her og nu. Rebourseau var den dyreste til kr. 425,- men klart den mest skuffende; fra salen blev der foreslået umodne druer? “gær smag” - helt generelt meget skuffende. Maume var prismæssigt i mellem de to andre med en pris på kr. 380,-. Vinen var meget præget af tannin, men generelt troede man på at den frugt der vitterligt var i vinen ville “redde den hjem” til sidst.
Aftenen sluttede med en virkelig sjældenhed. Det var lykkedes at få skaffet en årgang 1973 fra Taupenot-Merme hjem. Den havde ligget i kældrene i alle årene hvilket jo er den bedste garanti for en velbevaret vin.1973 var jo bestemt ikke en stor årgang i Bourgogne, men vi har før fået gode overraskelser ud af de lidt “mindre vine” der var opbevaret korrekt. Med tilbageholdt åndedrag blev vinen hældt op i glassene; der var faktisk en flot farve og næsen, der godt nok var lille, var ren og vinøs. Smagen var gammel, men ren med en sødme og en frugt, der havde overlevet de mange år i den mørke kælder. Den lille årgang taget i betragtning var det rigtigt godt gået!
Prisen (hvis man skulle kunne købe den) ville være kr. 875,-
Alt i alt var det en meget spændende smagning - de gode årgange er fremragende. I de mere almindelige årgange som 1997 skal man som altid i Bourgogne kende sine lus på gangen eller stole på sin importør.
Smagning af vine fra Domaine Michel Gros d. 26. maj 2000.
Af Søren Thorhauge
Familien Gros og Vosne-Romanée har i en periode næsten været synonymer. Få kommuner har været så dominerede af enkelte familier som Vosne-Romanée. F. eks. var Michel Gros’ mor, i en periode borgmester i den lille vinby med det store ry.
Familien er en gammel bekendt af Bourgogneselskabet. Ved selskabets tur til bourgogne i 1995 besøgte vi borgmesteren i hendes kælder. Hun havde arrangeret en kanonsmagning af familiens vine. Dengang var der kun to etiketter til vinene. Dels hendes egne og dels sønnen Michel Gros. Siden har mangt og meget ændret sig. Der er lavet en deling af domainet som led i en generationsskifteløsning. Domainet blev delt op i domainerne Michel Gros, Anne Gros, og Gros Frère & Soeur. Flagskibet, Grand Cru’en Richebourg er nu fordelt mellem domaine Gros Frère & Soeur og domaine Anne Gros.
Men som ved besøget, på domainet var prestigevinen Clos de Reas.
Bourgogneselskabet var derfor glade for - i samarbejde med Sands Vinimport - at kunne byde på en smagning af vine fra dette domaine. Det var desuden glædeligt at kunne konstatere, at næsten 36 personer trodsede det gode danske forårsvejr, for at kunne deltage i denne smagning, der på forhånd lovede så meget.
Smageprogrammet lovede da også en smagning, hvor vi ville komme godt rundt i appellationerne i Côte de Nuits. startende på Haut Côten, over Chambolle, Nuits med afslutning i Vosne, hvorfra der var 5 vine. Vinene dækkede årene 1994 - 97, så der var rig lejlighed til både at bedømme appellationer og årgange.
Opvarmningen var en Hautes Côtes de Nuits 1996. Farven tenderede det lyse. Duften forekom “fed”, med kirsebær og lidt vanilje fra fad. Smagen afslørede god frugt, men vinen forekom en smule spids fra frugtsyre, som vinen formentlig vil smide når den bliver ældre. Dejlig vin, der lagde op til en interessant aften. Vinen blev smagt op mod en kommunevin fra Chambolle-Musigny fra det gode år 1995. Denne vins farve forekom en anelse lysere. Duften var meget mere lukket, men der var dog enkelte strejf af kirsebær og hvad man ellers forventer i en god Bourgogne. Smagen var frugtagtig med nogen syre, som man kan forvente i gode vine fra denne årgang. Eftersmagen var relativ lang. Helt klart en vin, der bekræftede at vi stod overfor vine med en lang fremtid.
De to næste vine var begge kommunevine fra Nuits - St.- Georges. Årgangene var hhv. 1997 og 1996 i nævnte rækkefølge. De to vine havde næsten samme farve, der var noget mørkere end de hvad der blev set på de to første vine. 1997’eren havde en umiskendelig duft af pinot noir med megen frugt og krydderi, herunder en del vanilje. 1996’erens duft adskilte sig mest fra nævnte vin ved også at have en udtalt lakridsduft. Normalt et godt tegn for en vin. Begge vine havde en dyb smag. 1997’eren forekom en smule mere syrerig end 96’eren der tillige havde en kraftigere frugtsmag og en anelse længere eftersmag. I det hele taget 2 pæne vine. Denne sektion blev sluttet af med en kommunevin fra 1997 med marknavnet Les Chaliots. Man fornemmede straks, at niveauet var steget en smule. Farven var igen en smule mørkere, der var marginalt mere duft tilstede end i den tilsvarende vin uden marknavn. Der var da også mere syre i denne vins smag. Eftersmagen forekom også at være lidt bedre end den rene kommunevin. Merprisen for marknavnet var dkk. 15,-. Godt givet ud.
Domaine Gros’ hjemkommune er - som tidligere nævnt - Vosne-Romanée, hvorfra resten af vinene kom fra. De to første vine var kommunevine uden marknavne fra henholdsvis 1996 og 1995. Den næste 2 andre på med en tydelig lakridsduft. Vinene fremstod stadig som meget unge vine, med en del syre, der sandsynligvis vil forsvinde med alderen. Der var i alle 3 vine gode tegn med megen frugt til modspil. Eftersmagen var også i alle tilfælde lang, og den klingede ud med et positivt indtryk af velkomponeret pinot noir.
Le grand finale var to 1. cru - vine fra Clos des Reas i årgangene 1997 og 1994. Begge vine havde en pæn mørk farve og der var ingen tegn på alder i farven på den sidste vin. Den første af disse vine havde en ungdommelig duft af pinot med god frugt og kirsebær. Den anden vin var forekom - ikke overraskende - noget mere moden. Der var en rigtig dejlig duft af alt det vi godt kan lide ved en moden vin - bl.a. kål, læder og nogle andre animalske ingredienser. Her fik man indtryk af det potentiale i duften på de øvrige vine. Den første vin havde en meget lovende smag - stadig noget domineret af syre - men også med megen frugt. 1997’eren var næsten ved allerede at være afbalanceret med megen frugt. 1994’eren var meget velstruktureret i smagen, og viste helt klart, hvorfor disse vine er så eftertragtede på high end-markedet. Her var noget for enhver - duftindtrykkene gik god igen i smagen, der virkede meget lang. Der var en god balance mellem duft og smag.
Generelt viste denne smagning, at Gros’ vine skal ligge lang tid førend de rigtigt viser sig fra den mere venlige side. De er ofte meget syrede i starten af livsforløbet, men at de også giver rigeligt igen til den tålmodige. Gammeldags “Vin de Garde” findes stadig på markedet.
Smagning af vine fra Vinrosen den 29. september 2000.
Af Jan Tjørnelund
Søren Kieffer Olsen fra Vinrosen havde til denne aften medtaget et bredt udvalg af, hvad ”han går og pusler med”, som han udtrykte det. Det var vine i Sørens egen personlige smag og stil; vine, hvor vinen var i centrum.
Vi startede med at få serveret de tre hvidvine, nr. 1. en Meursault fra Domaine Pierre Matrot årgang 1997, nr. 2. Chassagne-Montrachet les Chenevottes Premier Cru årgang 1998 fra Domaine Marc Morey og nr. 3. Corton-Charlemagne Grand Cru 1991 fra Domaine Bonneau du Martray.
Domaine Matrot bruger ingen nye fade til denne vin, en vin, der kan være lidt enkel og stram som ung, Meursault’en havde en hel del svovl, som dog forsvandt lidt efterhånden, igen oplevede vi store flaskevariationer. Pris ca. 250,00 kr.
Domaine Marc Morey laver forholdsvis fede vine fra Chassagne-Montrachet. Dette var en typisk vin fra området i 1998, en lækker vin med noget egetræ, en meget flot og spændende vin, nogle mente, der måske var for meget egetræ. Pris ca. 278,00 kr.
Corton-Charlemagne’en fra 1991 mente Søren stadig var noget lukket og skulle gemmes yderligere nogle år. Vinstokkene er plantet i den gamle del af Corton-Charlemagne, som giver knap så fede vine som de ’nyere’ områder af marken, men mere stilrene vine, og vine der virkelig kan holde sig i mange år. Jeg opfattede vinen som lidt ’svag’, men med en flot balance og god eftersmag. Ikke helt Grand Cru-niveau, men det er da muligt, det først kommer om nogle år! Pris ca. 475,00 kr.
Anden vin i sættet var en Aloxe-Corton 1996 fra Tollot-Beaut, en typisk vin fra dette domaine, tydelig frugt, hårdt toatest, kaffearomaer, en virkelig flot vin med mange år i sig. Pris ca. 200,00 kr.
Den tredje og sidste vin i dette sæt var en Gevrey-Chambertin 1997 fra Domaine Jean et Jean-Louis Trapet. En vin med god ekstrakt af frugt og udtalt charme, en virkelig god balance, men med tydelig frugtsyre. En vin, der langt fra var klar; men som allerede var forholdsvis tilgængelig. En vin, der var lykkedes. Pris ca. 193,00 kr. Man kunne sige, at de to første vine i sættet var de maskuline og den sidste den feminine vin; men dette er nok også lige så meget et udtryk for årgangene.
Den anden vin i sættet var en Nuits Saint-Georges les Vaucrains Premier Cru 1997 fra Domaine Alain Michelot, som er en glad, lidt bamset mand, som laver runde og varme vine, der drikkes med stor lethed. Vinen var ikke så koncentreret som den foregående, men en rimelig flot let moden bouquet, en meget charmerende vin, der smagte virkelig godt allerede. Pris 290,00 kr.
Den tiende og sidste vin var en Bonnes-Mares Grand Cru 1997 fra Domaine Jacques-Frederic Mugnier. En vin, som talte helt for sig selv, meget åben og raffineret både i duft og smag. Herlig velafbalanceret, som smagte fremragende. Herlig flot vin, virkelig en flot finale. Pris 580,00 kr.
Tur-smagning d. 17. november 2000
Af Søren Thorhauge
En af fordelene ved at selskabet arrangerer ture til Bourgogne er, at det hidtil er lykkedes at lokke de deltagende bestyrelsesmedlemmer til at købe lidt vin hjem til en efterfølgende smagning. Der har været rigtig gode smagninger efter turene. Mange husker stadig foreningens 10 års jubilæumssmagning, hvor der var samlet et batteri af gode vine fra den fremragende årgang 1985.
Det var også i år lykkedes at samle en perlerække vine med tilknytning til de dyrkere, som blev besøgt på turen. Da de fleste vine var købt ved ”stalddøren” så fik man – endog megen god vin for pengene denne aften. Det kan stadig betale sig at købe vinen i Cote d’or. Utraditionelt viste Palle Hansen lysbilleder fra turen på størrelse med en halv væg i menighedshuset.
Turens første overnatning i år fandt sted i Chablis. Det var også 2 vine fra denne kommune, der skulle indlede smagningen. Først en Montee de Tonnerre, 1, cru, 1997, fra Billaud-Simon og dernæst Droin's grand cru, Les Clos, 1998. Den første vin var gylden klar og blank. Den havde en pragtfuld chardonnay-duft med generel megen sødme.
Smagen hang godt sammen med duften, men jeg savnede en smule mere syre. Ikke en helt typisk Chablis. Næste vin var for mig ærketypen på en god Chablis. For det første var den lidt lys i farven, Duften var flintagtig, skønt den stadig forekom lidt lukket. Smagen var kraftig med nogen syre. Under syren var et godt lag frugt, og eftersmagen var lang. Næste vin var en ”solist”, men hvilken solist.: Corton-Charlemagne, 1998, fra Capitain Gagnerot. Vinen er tidligere smagt i selskabet regi, men imponerer lige meget hver gang. Farven var klart mørkere end Chablis’erne, duften var kraftig med megen frugt og en vis fedme. Smagen var fed med megen frugt samt noget røget. Lang, lang eftersmag. En perle af en vin.
Så var det tid til de røde vine. 1. sæt bestod af Nuits-St.-Georges 1997, kommunevin fra Robert Chevillion 1997 og Volnay, Vendanges Selectionnees fra dom. Michel Lafarge. Begge var gode vine på deres niveau. Chevillons vin havde en duft af marcipan og marmelade. Lafarges vin havde en god kirsebærnæse hvortil noget røget samt en smule fad. Nuits-St.-Georgen var en let tilgængelig vin, der formentlig ikke skal opbevare særligt længe. Hvorimod Volnayen, var en vin, som gamle Lafarge godt kan være bekendt. Kraftig krydret smag med både søde bær og en behagelig syre. Vinen var i hvert tilfælde ikke på vej ned.
Så skulle vi til 1. Cruerne. Først Gevrey-Chambertin, 1. cru, Clos Prieur fra Jean-Michel Guillon i den herrens årgang 1998. Dernæst kom Nuits-St.-Georges, 1. cru Les Damodes 1997, fra Haegelin Jayer i det næste glas og Bruno Clair fik æren i at levere sidste vin i dette sæt. Han stillede op med Savigny-Les-Beaune, 1. cru 1997, La Dominode. Alle 3 vine havde en pæn rødlig farve. Gevrey-Chambertin’en var lige efter min smag. Lidt grov i strukturen, men med masser af kraft og saft, både i næse og i mund, eftersmagen var lang og meget lækker med krydderier og en anelse lakrids.
Vin pervers - ”Nye årgange rød Hautes-Cote”
Af. Steen H. Rasmussen
Ikke mindre end 41 trofaste medlemmer havde trosset vinterkulde og mørke den 25. februar for at deltage i Bourgogneselskabets årlige generalforsamling og – ikke mindst – den spændende smagning af rød Hautes-Cote.
Palle og Torben stod for en usædvanlig underholdende præsentation af aftenens 9 vine: lyrik og (per)versefødder dominerede præsentationen af de dejlige vine. Efter den sædvanlige omgang småretten af fejl, rækkefølge og mangler i smageskemaet, kom aftenens første to vine på bordet: Hautes-Cotes de Nuits 1998 fra Dom. Francois Lamarche (Theis Vine) og Haut-Cotes de Beaune 1997, fra Dom. Hubert Lamy (Theis Vin). Lamarches vin var den letteste, lidt ”hvalpede” men også eleganteste af de to, med god sødmefuld rød frugt i næsen og lækker smag med viol, røde bær, let eg og ”syrebid”. Lamys vin var mere muskuløs/kødfuld, med en relativ tæt og koncentreret sødmefuld frugtsmag – en ”power”-vin. Der var dog bred enighed om, at prisen for begge vine lå på den forkerte side af kr. 100,-, nemlig kr. 110,- for Lamarche og kr. 100,- for Lamy.
Næste sæt bestod af Hautes-Cotes de Nuits 1996 fra Dom. Thomas-Moillard og Hautes-Cotes de Beaune 1997 fra Dom. Moillard-Grivot (begge H.I. Hansen). Vinen fra Thomas-Moillard havde dejlige modne toner af kål/stald, og masser af power samt klassisk koncentreret PN-frugt og syre – absolut en dejlig vin med potentiale. Moillard-Grivot havde 1997’s klassiske koncentreret sødmefulde frugt, og var mørk/koncentreret. Vinen var lidt ”rosinet” og mangler lidt syre - vinen bør ikke gemmes, men drikkes nu. Alt i alt to gode vine til kr. 125,-.
Vinene i næstsidste sæt var hhv. Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. Dufouleur og Hautes-Cotes de Beaune 1996 ligeledes fra Dom. Dufouleur (begge kr. 100,- hos Østerberg Vinimport). Begge vine var kort sagt kedelige/dårlige med let stikkende frugtnæse, sød/bolsjeagtig og uharmonisk/usammenhængende smag – aftenens p.t. dårligste vine !
Aftenens sidste vin var en Hautes-Cotes de Nuits 1997 fra Dom. Michel Gros. vinen fremstod mørk rubin med en næse af tætpakket mørk frugt, med strejf af viol og eg. Smagen var fyldig med mørk saftig sødmefuld mørk frugt, med nuancer af lakrids, eg/vanilje i den lange eftersmag. Kr. 115,- hos The Wine Company.
Konklusionen på aftenen var, at der trods alt er gode fund at gøre i Hautes-Cote: klassisk Bourgogne til en relativ fair pris.
1999-smagning 30. november 2001
Torben Sørensen
Det lader til at Bourgogneselskabets medlemmer har forelsket sig i smagninger med tre sæt vine; i år har stort set alle smagninger endt på dette tal som jo altså svarer til ca. 36 deltagere.
1999-smagningen var ingen undtagelse – 33 medlemmer mødte frem til en bred smagning af årgangen.
Især årgangssmagningerne er karakteriseret ved mange forskellige producenter. Igen holdt vi fast i traditionerne idet der var 11 vine fra 11 producenter!
Jan Tjørnlund introducerede årgangen som der generelt er 100 % tilfredshed med over hele linjen fra Clive Coates over Parker til "The Wine Spektater. "Generelt berømmes de røde mest; de hvide er generelt også gode, men der sættes spørgsmål ved om ikke der flere steder er blevet produceret for store mængder Chardonnay.
Det er – for at komme med en samlet vurdering – problemet: Nogle steder er der ganske enkelt blevet produceret for meget hvilket har givet en spinklere vin end godt er.
Fra Bourgogneselskabets side mener vi at kende producenterne godt nok til at undgå dette problem, men dommens dag er jo den fælles smagning med efterfølgende diskussion.
Der blev lagt ud med tre hvide vine: Saint-Aubin 1. cru "Les Murgers de Dent de Chien" fra dom. Hubert Lamy, Chablis Gr. Cru "Les Clos" fra Louis Michel og Corton Charlemagne Gr. Cru fra Capitain Gagnerot.
Den første havde en flot næse med eksotisk frugt/kiwi aroma. Der var en del fedme i vores flaske som nogle tog som udtryk for at gæringen stoppes før helt færdiggæret således at der bliver en støre mængde restsukker tilbage. Nummer to var initialt ret lukket med en smule citrus. God, adstringerende syre. Ren og lækker men skal lige ligge et par år.
Corton Charlemagne havde initialt noget brændt gummi i næsen – dette forsvandt efterhånden. Her var noget flaskevariation, men generelt var den lige nu lidt skuffende. Selskabet havde smagt den fra fad på sidste påske tur og dengang var den sublim. Den skal formentlig blot ligge nogle år for at komme igen.
Så gik vi over til de røde. De første tre var Auxey-Duresses 1. cru Dom. Comte Armand, Pommard village fra dom. Jean-Luc Joillot og Morey-Saint-Denis.
Her fandt vi den første mørk violet af farve med alkohol og mørke bær i næsen. Smagen var præget af moderate mængder tanin – der var en temmelig tør slutning og spørgsmålet er om der er nok frugt i vinen? Den næste havde strejf af fad og masser af frugt i næsen. Den udviklede sig i glasset og blev rundere efter nogle minutter. Den tredje fra Morey var noget lysere end de to andre. Næsen var mere domineret af røde end af mørke bær og vinen var generelt noget let i det. Den blev vurderet drikkeklar fra nu og højst et par år.
Så fulgte Morey-Saint-Denis 1. cru "La Riotte fra dom. Perrot-Minot, Nuits Saint Georges 1. cru "Clos de Porrets fra dom. Henri Gouges og Gevrey Chambertin 1. cru "Clos Saint Jacques fra dom. J-M Fourrier.
Alle tre første cru vine klarede sig godt. Den første var moderat mørk med en fin næse præget af lidt fad, røde frugter med et strejf af solbær. Smagen havde god, moden tanin med en lækker frugt og en flot syre. Gem 2-6 år. Henri Gouges havde lavet en dyb violet vin fra sin monopol mark. Umiddelbart lukket, men senere lidt kirsebær. Gode, fede og lækre taniner. Fylder god i munden og ligger godt i maven. Fourrier var sidste producent i denne serie. Her var lavet en lidt lysere vin der initialt var åben med kirsebær/hindbær men som derefter lukkede helt til. Der var en meget, meget god balance og en lækker smag med god frugt som lovede en flot holdbarhed.
Slutteligen kom to Grand Cru vine. Corton Renardes fra dom. Maillard og Echezeaux fra dom. Jacques Cacheux. Den første var meget dyb violet. Masser af fad i næsen – ikke så skarp som den kan være og den åbnede sig en smule efter lidt tid. Smagen var forbavsende kort. Der var ganske betydelig flaske variation og ved de andre borde havde de selvfølgelig fået bedre flasker end Deres ydmyge referent fik at smage!
Echezeaux var præget af fad, alkohol og solbær for at sige det kort. Vinen var nemlig ganske lukket om end den gav mere fra sig end den forrige. Der kom langsomt lidt længde på smagen og den gode balance mellem frugtsyre og behagelig sødme/fad lovede et langt liv. Skal ikke røres de næste 5-6 år og vil ikke have svært ved at ligge 10.
Smagning af vin fra Clos de Vougeot d. 26. oktober 2001
v/Søren Thorhauge
Det vækker altid en vis interesse, når Bourgogneselskabet byder velkomme til smagning af nogle af distriktets lokomotiver i form af Grand Cru'er. Denne smagning havde da også samlet 35 medlemmer, der alle forventede store vinøse oplevelser.
Clos de Vougeot er en kontroversiel mark, da visse dele af marken objektivt set ikke giver er egnet til at vin af grand cru-kvalitet. Dette gælder specielt den nederste del af marken.
Et heldigt asen i bestyrelsen havde lige været i distriktet, hvorfor vi kunne præsentere vine, som ellers ikke er findes på det danske marked. Nogle af disse vine skulle vise sig at være særdeles interessante bekendtskaber, men mere herom senere.
Det var lykkedes at fremskaffe 8 vine til smagningen. Årgangene 1997 – 1999 var dækket. Det kunne også have været interessant med mere modne vine. Der ville være bedre mulighed for at bedømme lagringspotentialet, men de erfarne smagere var alle enige om, at der lå et meget stort potentiale gemt i disse vine.
Arrangementet blev introduceret af Torben, der bl.a. fortalte at terroir er jo normalt det, der giver en appellations vine kendetegn. Billedet er ikke så entydigt i Clos de Vougeot. At den betragtes som en samlet grand cru, ligger skal sandsynligvis begrundes i historiske facts. Tungt ler i bunden af marken (rødbede-jorden) der burde give status på village-niveau. En første Cru på midten og den egentlige grand cru Clos de Vougeot på toppen af marken. Det kan i visse tilfælde være forbundet med behov for megen studéren for at finde ud af hvilke parceller, der hører sammen med de enkelte dyrkere, og billedet er ikke statisk.
Smagningen blev indledt med 2 vine fra 1997. Først en vin fra Jean Grivot sammen med en "Chateau de la Tour" vielles vigne. Grivots vin var pænt mørk i farven med en anelse brunt i kanten. Duften var frugtig hen i retningen af røde bær. Der var ikke megen antydning af vanilje i duften. Der var god frugt i vinen, men den blev afrundet af en bitter finish, der nok afslørede nogle af svaghederne i årgang 1997. Chateau de la Tour var mørkere i farven. Duften var mere hen imod de sødligere frugter med et strejf af tobak og en smule tjære. Smagen kan bedst karakteriseres som frugtig med et strejf vanilje. Smagen blev afrundet med en nogen syre. Eftersmagen var dog for kort for en vin på dette niveau. Priserne for de to vine ligger i Bourgogne omkring de kr. 500,-.
Vi bevægede os herefter op til årgang 1998.
Denne årgang har også fået lidt blandede anmeldelser. Selskabets smagning af årgangen i foråret gav ikke nogen forklaring på, hvorfor der er bekymring for årgangens generelle kvalitetsniveau. De gode producenter laver sjældent dårlig vin.
J.-J. Counferon og Michel Gros fik i dette sæt lov til at bevise, at disse negative forudsigelserne ikke altid holder.
Counferons vin havde en lidt lys farve. Duften var utroligt lækker med megen sødme, man kunne tydeligt fornemme kirsebær, hindbær og brombær. Som altid er vine fra dette domaine meget velkomponerede med god balance og finesse. Eftersmagen ville næsten ikke slutte. Mums for kendere.
Michel Gros vin var en smule mørkere end den forudgående. Også her var der meget god frugt i duften. Duften skal næsten masseres ud af vinen, men tålmodigheden blev rigeligt belønnet. Smagen må have fornøjet Parker, der var megen koncentreret frugt og en dybde og intensitet i vinen, som jeg vil erindre i lang tid. Eftersmagen bekræftede dette indtryk. Vinen er købt i Danmark for kr. 549,00.
Herefter blev der lejlighed til at smage samme vin i to årgange. 1997 og 1999 fra Gros Freres et Soeur. Vinens navn "le Musigni" leder tanken hen på en placering op mod mod den berømte mark med med samme navn. 1997’eren var en smule lys i farven. Duften havde noget af det, som jeg især synes godt om i røde bourgogner: kål, stald og andre animalske indtryk. Smagen levede dog ikke helt op til duften. På tungen virkede vinen lidt tynd. Den var tillige spids på grund af et højt syreindhold, der ikke var tilstrækkeligt afbalanceret af frugt. Denne vin skal nydes gennem næsen og ikke med munden.
1999’ere var meget meget mørkere end den forudgående. Duften var noget lukket, men man fornemmer, at der ligger meget frugt der bare skal have tid, før den bliver lukket ud. Smagen var der ikke noget at sige til, masser af frugt og en god afbalanceret syre afrundet med sødlig vanilje. Eftersmagen var meget lang med god frugt. Mine fordommene om disse to årgange blev bekræftet af disse vine. Prisen for begge vine i Bourgogne ligger på ca. Dkk. 350,00. Det må siges at være et kup for denne vin.
Den næste vin var et nyt bekendtskab i selskabets regi. Det er første gang vi skulle smage en vin fra Boisset i selskabet. Vinen kom da heller ikke med firmaets etiket. I stedet kunne man læse Domaine de la Vougeraie. Dette domaine består af nogle af de mest fremragende appellationer, som Boisset har opkøbt i de seneste år. Læg så hertil at domainet har headhuntet en god ven af Bourgogneselskabet, Pascal Marchand fra Domaine de Comte Armand, som ansvarlig for produktionen. Det lover godt. Vinen – fra 1999 - levede også op til forventningerne. Farven var meget intens. Duften indeholdte gode animalske elementer, såsom stald og andre landlige indtryk. Smagen var utroligt koncentreret, med megen god frugt og vel aftenens vel bedste eftersmag. Prisen i Bourgogne på ca. Dkk. 390,00 kan godt forsvares. Stor vin. Det bliver spændende at følge dette domaine. Jeg håber, der kommer en dansk importør til Pascals nye domaine.
Afslutningsvis skulle vi smage Jean Tardy’s 1999’er. Vinene står øverst på marken i den del, der støder op til Grand Eschezeaux. Stokkene er alle over 40 år gamle. Dette kunne også ses i farven, der var meget intens, næsten ikke til at se igennem. Duften virkede endnu meget lukket, men vil garanteret kunne belønne den tålmodige. Smagen indeholdte megen frugt og det virkede som om vinen var i god balance. Eftersmagen var lang. Jeg vil gerne smage denne vin igen om nogle år, men prisen på dkk. 750,- forhindrer nok, at der kommer mange flasker i min kælder.
Der var gennemgående tilfredshed med det smagte, da smagningen blev drøftet hen over maden fra den afsluttende buffet. Det er heller ikke hver dag, der er mulighed for at smage så mange af de bedste vine fra Bourgogne.
Smagning Sydafrika – Bourgogne 28.september 2001
Af Palle B. Hansen
Det var den første smagning efter sommerferien. Det havde været en varm sommer og det var flere måneder siden at vi sidst havde været samlet til smagning. Foruden denne smagningen var der auktion over vores vinlager, som på grund af manglende auktion sidste år (der var der ikke vin nok) var blevet rimeligt stort. En del af vinene var købt i Bourgogne, og kunne derfor ikke returneres uden for mange udgifter for selskabet (jeg tilbød at køre til Beaune på selskabets regning – men afslået).
En af fordelene ved en blindsmagning er at vinene ikke har et navn, men kun et nummer så derfor er det jo forholdsvis nemt at skrive et referat, man kan blot skrive at vin nummer 3a var bedre end 3b, i stedet for alle de lange navne. Men den går vist ikke.
Næstformanden bød velkommen og fortalte kort om smagningen, inden han lod ordet gå videre til Jonas Laulund fra Vinslottet i Greve. Jonas fortalte om Sydafrika og deres vinproduktion samt om vinhuse i området. Det var en kort tale, da Jonas havde fået mundkurv på for ikke at fortælle om de vine vi skulle smage. Smagningen jo var blind, og med præmie, så det gjaldt om at vinene blev ved med at være anonyme.
Vi begyndte så med at smage de hvide vine. 1a var en 1999 Saint Romain fra Ambroise til kr. 125,- mod 1b som var en Mission Vade Chardonnay 1999, hvor prisen var 120,- Den første havde en pæn let gylden farve. Var pæn og klar. Duften var behagelig, typisk Chardonnay, med masser af blomster. Af en vin i denne prisklasse havde den en god fylde og fedme. En dejlig behagelig vin. Nummer 2 var en del mørkere i den gyldne farve. Havde også den dejlig duft som Chardonnay er så kendt for. Men smagen var knap så "fed" og den havde samtidig en anelse sødme i eftersmagen. Begge vine dejlige repræsentanter for Chardonnay-druen.
Videre til 2a samt 2b. Igen var den første en Saint Aubin 1999 fra Lamy pris 193,-. Sydafrikaneren kom denne gang fra Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat", pris 120,-. For 2a’s vedkommende var det igen en lys gylden vin, med samme tydelige duft af den føromtalte drue. Fedmemæssig var den dog en del lettere end den første. 2b havde en endnu mørkere gylden farve. Igen denne lette sødme som åbenbart kendertegner de sydafrikanske Chardonnay’er. Min sidemand Jonas mente den havde en lille "skævhed", hvad jeg dog ikke selv mente, men begge vine var dejlige vine. De fire første vine var alle gode vine.
Se så skete der det at der var auktion over vinlageret. Dette kan ikke beskrives, men det skal opleves. Men alle flaskerne blev dog solgt.
Efter "rovdyrenes fodringstid" fortsatte vi så med smagningen. Vi var nu nået til de røde. De første to var 3a 1998 Savigny les Beaune fra A.F.Gros, pris kr.175,- som skulle op i mod 3b 1999 Galpin Peak fra Bouchard/Finlayson pris 150,. Min egen vurdering af 3a var skuffende. Den lette lyse pinotfarve var da i vinen, men jeg syntes den var svær at lokke nogen duft ud af. Smagen havde en også en let bitterhed, som jeg ikke syntes hørte hjemme der, men ellers syntes jeg ikke der var meget ved denne vin. Hvorimod 3b som var lidt mørkere i farven havde en behagelig duft som kom en i møde bare man løftede glasset. Der var også mere balance i denne vin end i franskmanden, så alt i alt syntes jeg at Sydafrika vandt klart her. Det var i alt fald en god oplevelse.
Videre til 4a og 4 b, som var synonymer for 1998 Volnay fra Monnot i Bourgogne mod Galpin Peak 1997 igen fra Bouchard/Finlayson. Priserne på ovennævnte vine er kr. 185,- mod kr.150,-. Jeg har altid godt kunne lide Volnay – Pommard vine, så på den måde er det svært at skrive negativt om disse vine. Det er da heller ikke nødvendigt denne gang, da det var to flotte vine der kom op mod hinanden. Volnay’en havde en dejlig duft hvor der gemte sig både skovbund, modne bær og vanilje i. Smagen var også helt perfekt. Det var en flot vin. Men 4b var også flot. Den havde en pragtfuld rød farve og en duft der var knap så nuanceret som 4a, men med tydelig henvisning af modne bær. Begge vinene var virkelig flotte.
Vi skulle nu slutte af med 5a og 5b. her havde man gemt 1995 Bouchard/Finlayson "Kaaimansgat" til kr. 150,- (Den er totalt udsolgt) i mod imod 1993 Gevrey Chambertin fra Dominique Laurent " Vielles Vignes" til kr. 600,-. Begge fra Vinslottet. Begge vine var mørke og tætte. Begge vine havde volumen og muskler. Der var to års forskel på disse vine. Der var alligevel en forskel på vinene. Igen kom spørgsmålet frem. Er man frankofil og holder på at kun Frankrig kan lave vin, eller kan andre lande også være med. Jeg fandt min personlige favorit mellem disse to vine, og det har andre også gjort.
Der var udformet en tipskupon, og man skulle nu finde en vinder. Tre af medlemmerne havde det samme tal 8 rigtige. Det blev derefter afgjort med et spørgsmål fra næstformanden, hvorefter man fandt en klar vinder.
Smagningen sluttede med de sædvanlige kommentarer om at vinene havde været udrikkelige o.s.v. – bemærkninger der kommer efter alle smagninger. Vi ved jo alle at ikke alle medlemmerne har den samme smag. Gudskelov for det.
Vi manglede en generel kommentar om "hvad lærte vi af denne smagning?" Men på daværende tidspunkt skulle alle hente deres vin ved auktionsbordet, så det blev helt opgivet.
Mit eget synspunkt var – Sydafrika kan skam godt lave vine som står mål med Bourgogne. Og for tiden er deres priser meget mere venlige. Så derfor tak til Vinslottet og Jonas for at være med til at arrangere denne smagning.
1998 – en årgang du bør have i kælderen !
Referent Steen H. Rasmussen
Sølle 24 medlemmer af Bourgogneselskabet havde fredag den 16. marts 2001 fundet vej til vores årlige ”Vintage”smagning. Mange medlemmer havde nok (desværre for dem selv) på forhånd bortdømt denne årgang helt, fordi de havde læst Robert Parkers - helt forfejlede - kritik af netop 1998-årgangen.
MEN de 24 fremmødte medlemmer kunne ved selvsmag konstatere, at de til smagningen udvalgte 1998-vine var fantastisk gode både hvad angår hvide- og rødvine. Smagningens konklusion var da også: køb godt ind af denne (desværre) undervurderede årgang, der i stil minder meget om 1985, samt ikke mindst: stol på dine egne smagsløg og lyt ikke blindt til ”Vinguruerne” !
Smagningen blev indledt med 3 hvidvine : Hubert Lamy, Saint-Aubin, Les Murgers de Dents de Chien (199,- Theis Vine),Marc Morey, Chassagne-Montrachet, Chenevottes (199,- Vinrosen)og Marc Colin, Meursault Charmes (290,- Wein Art). Alle tre vine fremstod med flot syre/frugt balance med strejf at cirtus/lime. Specielt Lamy og Mareys vine havde let ege-præg. Morey’s vin var nok den bedste men Lamy leverede et (relativt set) flot kvalitet/prisforhold.
Aftenens første røde sæt bestod af Tollot-Beaut, Savigny-les-Beaune, Lavieres (180,- Vinrosen), Domaine Arlot, Beaune, Greves (182,- Vinrosen) og Roblet Monnot, Volnay, Brouillards (159,00 Bourgogne Vinimport). De to Beaune-vine var gode med lækker PN-næse domineret af mørk frugt, hvorimod Volnayen var mere lukket og præget af sødmefuld frugt. Smagen for de to Beauner var domineret af lægger moden frugt og Tollot-Beaut fremstod feminin/elegant i stien hvor l’Arlot var mere maskulin med lakrids/eg i finalen. Volanyen var den kraftigste af alle: en fed, muskuløs, massiv vin med sveske/(over)moden frugt og tannin i finalen – ikke just en prototype på kommunens finnesse og elegance.
Andet sæt bestod af to Chambolle-Musigny-vine: Jean Tardy, Chambolle-Musigny, Les Athets (259,- Erik Sørensen) og Bertheau, Chambolle-Musigny, Amoureuses (470,- La Domaine).
Tardys vine var lidt problematiske med 2 skæve flasker men vinen ved vores bord var OK præget af muld/jord i næsen (?) og smagen domineret af violer, lækker PN og blå/sort frugt, bløde og modne tanniner. En vin der var svær at blive klog på: var den OK eller en smule ”halvskæv” (ligesom en del af selskabets medlemmer på dette tidspunkt). Les Amoureuses derimod fejlede intet og var (for mig) aftenens vin: utrolig kompleks næse med masser af moden frugt og muld, smagen utrolig lækker og kompleks, med muld, eg , viol, roser og en LANG herlig eftersmag – mums for kendere !.
Aftenens sidste Grand Cru-sæt bestod af Bertrand Ambroise, Clos Vougeot (395,- La Domaine) og Damoy, Chapelle Chambertin, (500,- Theis). To herlige vine der i duft fremstod med masser af lækker kompleks frugt, kirsebær, muld og lakrids. Vougeot’en var desuden tæt i strukturen med tannin og mørk powerfuld frugt og let eg i smagen – en vin med lagringspotentiale. Chapelle Chambertinen var også utrolig lækker med tonsvis af saftig moden frugt, forførende lækker og kompleks smag og en vin i næsten perfekt balance – en utrolig nydelse !
Summa summarum: en herlig vinaften der viste, at 1998 ikke sådan blot kan ignoreres!
Referat fra Le Domaine smagning den 18. maj 2001.
Af Jan Tjørnelund
Evy Halling indledte med historien bag hendes overtagelse af Le Domaine den 1. maj 1998 og flytningen af forretningen fra Roskilde den 18. august 2000 til de nyistandsatte og meget flotte lokaler på Frederiksberg, hvor det allerede kniber lidt med pladsen, da hun havde været så heldig at beholde alle de gode producenter fra de forrige ejere af Le Domaine, samtidig med at det var lykkedes at få flere gode producenter i stalden, og at årgangene 1998 og 1999 var fremragende i Rhône med rimelige mængder, ligesom 1999 i Bourgogne var en super årgang med en rimelig stor mængde.
Så fik vi lidt vin i glassene; - første sæt var 2 hvidvine: en Pouilly-Fuissé Terroir de Vergisson 1998 fra Domaine Merlin og en Meursault Poruzot Premier Cru 1997 fra Domaine Remi Jobard. Den første vin, der har ligget på 60% nye fade, havde en flot frugt og tydeligt egetræ; dog uden at kamme over. Domaine Merlin, som Evy har fået anbefalet af Comtes Lafon, er både domaine og négociant, og ligger i La Roche-Vineuse i Macon, hvor de har bygget nye, meget flotte kældre, og hvor producenten er en stor personlighed med et stort engagement. Måske en ide til vores næste tur til Bourgogne i 2002? Pris: DKK 165,00. Meursault’en fra Remi Jobard, der er én af de nye stjerner i Meursault og producerer ca. 30.000 flasker pr. år, var en typisk Meursault med lidt nødder; - en flot stilig vin med en rigtig god balance. Pris: DKK 290,00. Begge vine var flotte og drikkemodne.
Andet sæt var også to hvidvine: en Morey-Saint Denis, Clos des Monts Luisants, Premier Cru 1996 fra Domaine Ponsot og en Chassagne-Montrachet, Caillerets, Premier Cru 1999 fra Domaine Ramonet. Ponsot’s vin var en lidt atypisk, hvid bourgogne, som er lavet af 70% Aligoté og 30% Chardonnay. Man undgår bevidst den malolaktiske gæring; det er kun sket én gang i de sidste 40 år, at vinen har gennemgået den malolaktiske gæring. Vinen var præget af citron/grapefrugt; men var dog alligevel i fin balance; - nogle mente, at der var noget øl over bouquet’en! Vinen var egentlig en fejlforsendelse fra Domaine Ponsot: det skulle have været årgang 1997; men tak for det, en spændende og lidt anderledes vin. Pris: DKK 280,00. Domaine Ramonet’s vin var noget lukket; men havde masser af stof og spændende nuancer, - en vin, der virkelig vil udvikle sig de kommende år og helt sikkert blive en virkelig stor vin. Vinene fra Domaine Ramonet er de eneste, Le Domaine ikke køber direkte hos producenten; men som købes hos caveau’en i Chassagne-Montrachet, hvor Evy har mødt familien Ramonet; men endnu ikke har besøgt domainet. Pris: DKK 340,00.
Så var det blevet tid til at smage rødvinene, og vi startede med en Bourgogne Clos Prieur 1999 fra Domaine Lecheneaut og en Givry Pied de Chaume 1999 fra Domaine Joblot. Clos Prieur kommer fra kommunen Vougeot, - en rigtig flot ”Bourgogne” med fin frugt og pæn balance, som smager godt allerede nu. Pris: DKK 98,00. Pied de Chaume, som er på vej til at blive en Premier Cru var mere lukket, dog med mere dybde og noget mere præget af tanniner. Den skal nok bare lige have et par år til, igen en flot vin. Pris: DKK 105,00.
Så var vi kommet til to vine fra Savigny-les-Beaune: først en Les Serpentiers Premier Cru 1997 fra Domaine Ecard og en Lavières Premier Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut . Vinen fra Domaine Ecard var en typisk bourgognevin: let moden med lidt sødme og en smag af kirsebær – en rigtig typisk Savigny. Domaine Ecard producerer ca. 50.000 flasker pr. år . Pris: DKK 190,00. Tollot-Beaut’s vin var præget af ny eg; men også en masse friske bær og med mange spændende krydderier, - hvilken herlig vin, når den om 2-3 år er kommet i fuld balance. Men nok ikke en typisk vin fra Savigny. Tollots-Beaut’s vine er i 1999 helt fantastiske med en meget stor koncentration. Pris: DKK 170,00.
Evy kunne oplyse, at Lise-Lotte, som Bourgogneselskabet mødte på sin sidste påske tur i 2000, har sagt op hos Tollot-Beaut, da hendes mand er blevet syg, og hun derfor skal hjælpe ham med at producere hans vine.
Så blev der serveret en ”single”: en Gevrey-Chambertin 1993 fra Domaine Serafin, - her var en enkelt skæv flaske. Vinen var pænt moden og i en fin balance, både i bouquet og smag og med en vis tørhed i munden. Som altid fra Serafin en flot vin. Pris: DKK 265,00.
Så var vi kommet til aftenens finale: en Corton-Bressandes Grand Cru 1999 fra Domaine Tollot-Beaut og en Clos de Vougeot Grand Cru 1999 fra Domaine Ambroise. Corton-Bressandes var endnu et bevis på den formidable årgang 1999 hos Tollot-Beaut: en vin med virkelig race og rygrad, meget koncentreret og fyldig, med virkelig mange nuancer. Pris: DKK 360,00.
Clos de Vougeot’en var noget sværere at have med at gøre, meget lukket og præget af tanninerne, var måske lidt vulgær – måske noget oversøisk. En vin, der var meget svær at bedømme på nuværende tidspunkt; men måske man om nogle år skulle prøve igen. Pris: DKK 395,00.
Som afslutning på smagningen blev der serveret en flaske Côte de Nuits Villages 1998 fra Domaine Ambroise til den lille buffet, da vi havde gennemført smagningen med op til 13 personer pr. flaske. Dette var absolut en god vin og værdig som punktum for en meget spændende smagning med nogle rigtig flotte vine og mange interessante, små historier fra Bourgogne fra en meget levende og fortællende Evy Halling.
Bonnes-Mares smagning d.- 19/1 2001
Torben Sørensen
Årets første smagning i januar måned er traditionelt en af de ”lidt bedre”
Vi har ved disse smagninger tidligere haft overskrifter som Chambertin og Romanée-Conti.
Denne gang var valget faldet på den navnkundige mark, Bonnes-Mares i Chambolle-Musigny (med den navnkundige afstikker til nabokommunen Morey-St-Denis.)
Med mere end 35 ejere af den i alt 15 ha store mark ved vi fra andre steder i Côte d'or at kvalitet vil svinge enormt fra domaine til domaine.
Ved smagning i Bourgogneselskabet havde vi valgt at præsentere 8 vine fra 7 domainer.
Takket være flere bestyrelsesmedlemmers ihærdige arbejde var disse vine skaffet til landet enten ved kontakt med eksportører i Beaune eller ved direkte indkøb på stedet.
Vi havde ved denne smagning som det efterhånden er sagt og skrevet mange gange været nødt til at bruge princippet med ”hele sæt”.
Der var hurtigt solgt tre sæt – 36 medlemmer havde friseret sig og børstet alle deres tænder.
Vi lagde for med to vine fra 1998; Domaine Dujac og Domaine Bertheau.
Dujac er jo en gammel favorit hos mange i selskabet. Han anvender 100 % ny eg. Det var som forventet en ret dyb farve og en temmelig lukket næse – der kom lidt friske frugter og en mase eg i næsen, men den holdt meget på sine hemmeligheder. Smagen havde masser af moden tanin og en masse syre til at stå imod med. Det lovede rigtigt godt – om mange år…
Domaine Bertheau er ikke så kendt; det har ry for at være et noget forsømt drevet domaine. Man har i hvert fald tidligere solgt en hel del fra til negotienter. Der anvendes 10 % ny eg.
Vinen var mere udviklet i glasset; der var en flot farve og en meget delikat næse med blommer, lakrids og et ret let fadpræg. Smagen havde en virkelig lækker, lang finish; Balancen var helt i orden mellem syre og tanin. Forbavsende udviklet, men var på ingen måde færdig. Ville have godt af et par år mere. Der var samstemmende enighed om at den var rigtig god!
Dujac sælges af Vinrosen for kr. 750 og Domaine er forhandler af Bertheau til en pris af kr. 530.
Næste runde i smagningen var to vine fra årgang 1997. Den éne var fra Domaine Louis Jadot, den anden fra Domaine Drouhin-Laroze.
Jadot plejer jo ikke at skuffe og det var heller ikke tilfældet denne gang. Farven var dyb violet. Næsen initialt helt lukket, men som minutterne gik med en ganske langsom åbning; her kunne man primært registrere at Jadot som forventeligt bruger 100 % ny eg.. Smagen afslørede primært en rigtig flot syre og et løfte om at de heldige, der kan vente i mindst 10-15 år vil få en fremragende vinoplevelse.
Domaine Drouhin-Laroze er et domaine med næste 150 år på bagen. Det er særdeles velkendt på top-restaurationer i Frankrig, men ikke særligt kendt udenfor. Farven var lidt lysere end Jadot. Næsen var meget mere udviklet med intens modne mørke bær – blommer dominerede. Smagen var præget af tætpakket frugt – måske ikke så meget syre. Den var i rigtig god balance og kunne nydes fra nu og de næste 4-5 år. Det var i sandhed en god restaurationsvin!
Prisen på Jadot er omkring kr. 800 hos Millesime og Drouhin-Laroze var købt i Frankrig. Prisen ville blive omkring kr. 500 herhjemme.
De næste to vine fra samme domaine; J. F. Mugnier som jo også er en god bekendt af selskabet. Han har besøgt os og vi har besøgt ham på påsketure igennem årene. Han er kendt for sine nok mere elegante vine end de foregående producenter. Vi smagte hans Bonnes-Mares i årgang 1997 og 1993.
Hans vine er aldrig sort blæk – og hans Bonnes-Mares var de lyseste i smagningen – især 1997. Vi genfandt noget af det klassiske ”Mugnier”-præg i 1997 årgangen – elegant næse med blandt andet hindbær. Smagen var meget velafbalanceret og lækker. Efter lidt tid i glasset syntes jeg der kom lidt adstringerende toner med nogen tørhed. !993 havde en af de næser, vi plejer at kalde ”shit” med kål og noget tobak. Smagen var præget af sødme og fylde efterhånden som den stod i glasset. Er formentlig lukket ret meget ned for tiden, men den bliver fremragende om nogle år når den viser sit sande jeg.
Priserne er omkring kr. 750 for 1997 og kr. 800 for 1993 årgangen.
Den næste vin var Romuier´s 1995 Bonnes-Mares. Farven kan kun beskrives med ét ord; dyb! Næsen var meget delikat med skovbær/hindbær/jordbær og et elegant strejf af fad. Det var simpelt hen en meget stor vin fra et top domaine. Den har mange, mange år endnu foran sig. Prisen var aftenens topscorer med kr. 1000.
Som afslutning kom en ”chance-vin” I Cave St. Helene i Beaune var det lykkedes at finde en årgang 1977 fra domaine Clair-Däu. Det er en årgang som bestemt ikke er gået over i annalerne som noget at skrive hjem om. Prisen dernede havde da også kun været kr. 300.
Flaskerne blev båret andagtsfuldt ind; ingen ventede vel rigtigt noget af dem, men vi blev faktisk positivt overraskede. Farven var forventeligt fuldstændig moden orange. Lige efter åbningen var der en fin pinot-næse som dog kun holdt ganske kort. Smagen var faktisk vinøs! Der var stor flaskevariation mellem bordene, men ”min” flaske var én af de bedre og man kan kun ærgre sig over man ikke har en kasse fra den efterfølgende langt bedre vurderede årgang 1978 liggende i sin kælder, for det må virkelig være en fremragende vin – set i lyset af at den ydmyge årgang 1977 havde holdt så flot alligevel.
Sammenfattende var det en rigtig god smagning med store oplevelser – men til priser der desværre (eller måske heldigvis) begrænser de fleste af os fra et dagligt forbrug.
Mercurey smagningen 23. februar 2001
Af Palle B. Hansen
Efter generalforsamlingen var overstået tog Bjarne sin vicekassererkasket af og bød velkommen til Mercurey smagningen. Som sædvanligt når det er Bjarne der er i smageudvalget, var der hentet viden frem fra fjern og nær, så vi begyndte med at høre om hele området, med jordbundsforhold, beskrivelse af vinene, både de røde og de hvide. Der fulgte også en vurdering om årgangene hvor vi fik af vide at rødvinene kunne ligge omkring 5-7 år - de god 1. cru dog en 10 – 15 år. Hvid vinene regnede man dog med 3 - 4 år før de var drikkeklare. Og naturligvis var der også i Mercurey et vinbroderskab, med et langt flot navn.
Jordbundsforholdene (terroir) har den tommelfingerregel at områder med meget limsten/kalk giver kraftigere, mere rå vine imod mere lerholdige områder der gav generelt en blødere vin.
Derefter blev den første vin serveret. Den var hvid. Og den kom fra Dom. Michel Juillot. Det var en 1. cru ved navn Clos des Barraults fra 1995. Vi havde lige lært at hvidvinene var klar efter 3 – 4 år så, hvordan ville en 5½ år gammel flaske være. Vinen var let gylden, men flot og klar. Den havde en udpræget duft af Chardonnay, en let fedme, smagen meldte sig med en let sødme, let ristet, og der var både honning og let æble i smagen. Vinen var drikkeklar, og skulle drikkes nu. Den blev desværre serveret en smule for varm, men ellers en dejlig behagelig vin. Prisen var kr. 165,-. Selskabet havde besøgt domainet i 1998. Det lå inde midt inde i Mercurey by, og vi var kommet en halv time for sent til besøget, men det gjorde jo ikke vinen ringere.
Vi fik nu en trio af vine fra dom. De la croix Jacquelet som Faiveley også kalde sig i denne del af Bourgogne. Den første var en kommune vin ”La Framboisiére” 1998 samt de to 1. cru vine Clos des Myglands 1998 samt Clos de la Roy 1997. Alle tre var i den pæne lyse Pinotrøde farve. Farven var også det eneste de havde tilfælles. Kommunnevinen var nu lige til at gå til det var en behagelig ”lille” bourgogne der var velkommen til at blive sat på mit spisebord nu. Dens to halvbrødre var vine med mere krop og sjæl. Clos des Myglands havde p. t en smule bitterhed i eftersmagen, måske en smule for meget syre? Hvorimod Clos de Roy var en vin der havde det den skulle have nu. En vin som kunne klare en del år i kælderen inden den blev sat frem. Årgangs forskellen mellem 1997 samt 1998 er ikke den helt store, men selvfølgelig kan eet år på flaske også betyde noget. Priserne for disse flasker var ” La Framboisiére” kr. 120,- Clos des Myglands kr. 138,- samt Clos de la Roy kr. 148,-,
Ifølge smageskemaet stod den nu på et potpourri af vine fra Dom.de Suremain de har flere 1.cru marker. Igen fik vi vinene som en trio nemlig La Bondue, Clos l’Evèque samt Dom Sazenay alle tre var årgang 1997. Se hvis vi skulle gå frem efter reglen, hvor jordbunden har betydning for vinen som vi lærte i starten af smagningen, så kunne man gå fra den ene mark til den anden og så tage gummistøvlerne af, for forskellen på dette domaine og Faiveley's var som dag og nat. Kulørmæssigt var farven dog en smule mørkere på de første tre vine. Duften var behagelig og det samme var smagen. Mit personlige valg af disse tre vine var Sazenay, Bondue og l’Evèque. Alle vinene var drikkeklare, meget let kryddere. - Bevares vine der er i denne prisklasse, er jo ikke altid de mest spændene vine, men jeg syntes der manglede noget. Prisen var (i nævnte rækkefølge) kr. 99.- , 99,- og kr. 100.-. Vi rundede smagningen af med dom. de Sazenay i årgang 1996 samt 1995. der var stadig en smule 1997 tilbage i glasset (på opfordring) så vi kunne vertikal smage fra dette domaine. Det vin vi fik i årgang 1995, var syg, og erstatningen var ikke meget bedre, men det var absolut ingen stor fornøjelse. Den bedste årgang var 1996, vinen var stadig flot, og det var en fornøjelse at runde smagningen af med den. Priserne på det to sidste var kr. 139.- (samme pris)
Bourgogne er jo delt op flere områder (Nuits, Beaune o.s.v.) Vinene fra disse områder er jo også forskellig. Det er priserne jo også. Så selv om de gør hvad de kan i Côte Chalonaise, så er det ikke vin fra de gyldne skråninger. Det er jo også sjovt at se de to domainers måde at lave deres vine på. Typisk Bourgogne. Der er vin til de galvaniserede halse samt dem der vil have dem bløde og blide.
Smagning af vine fra Dom. Robert Ampeau d. 18. oktober 2002
v/ Bjarne Andersen
Dom. Robert Ampeau nyder stor anerkendelse, bl.a. i den internationale vinpresse. Der var derfor på forhånd stillet store forventninger til denne smagning. Og lad det være sagt med det samme, forventningerne blev ikke indfriet. I hvert fald ikke for 5-6 af smagningens vine, hvor der tillige var stor flaskevariation.
Indledningsvis blev Meursault Charmes smagt i to årgange, 1987 og 1985.
1987’eren fremstod initialt med et let svampet indtryk og fornemmelse af skovbund og muld i næsen, tenderende til det jordslåede, men udviklede også en nøddeagtig aroma. Vinene havde nogen fedme. Smagen var også lidt svampet og jordet, god fylde, men lidt kantet. Vinen blev ikke bedre af at stå i glasset, tværtimod. Måske en OK vin for årgangen, men efter min mening for gammel, og til 340 kr. alt for dyr. Drik op eller brug den i en god svamperet. 340 kr.
Med 1985 forholdt det sig heldigvis anderledes. Måske aftenens bedste vin. Ren og klassisk næse med en intens duft af fersken. God fedme og integration med fadet. En ren koncentreret og knivskarp mineralsk smag med god syrestruktur. Virkede nærmest ungdommelig trods sine 17 år! Saftig og lang eftersmag. Kan sagtens gemme en årrække, men hvorfor egentlig det, den smager jo hammergodt nu. Men prisen på 523 kr. er ikke ligefrem lav.
Så videre til et sæt bestående af tre årgange af Beaune Clos du Roi, 1992, 1991 og 1988.
1992’eren var let bitter med læderpræg, og virkede nærmest som brændt gummi i næsen. Lidt tobak, røg og marmelade (kogt frugt) kunne også spores. Tobak, orangeskal og svampe var hvad smagen bød på. ’Not for me’, som en kendt vinguru sikkert ville have sagt. 265 kr.
Det blev ikke meget bedre med 1991’eren. Sødme, varme, blomme var nogle af de indtryk der kom frem i næsen. Sødme (nærmest vammel), bitterhed var hvad vinen bød på i munden. Den samlede sig dog lidt i glasset, og blev en anelse mere tiltrækkende, men ikke meget. Heller ikke min kop te. 265 kr.
1988’eren var den bedste i dette sæt. Den havde udviklet lidt staldduft, som mange sætter pris på i en moden Bourgogne, inkl. undertegnede. Der var lidt svampeduft i næsen, men vinen var ellers ren og frisk med syltet jordbær og kaffe. Pæn saftighed i smagen og igen god frugt og fylde. Ikke nogen dårlig vin, men den vandt ikke i glasset, tværtimod. 300 kr.
Så var det tid til at smage fire årgange af Volnay Santenots. Først et sæt bestående af 1992 og 1988, dernæst 1979 og 1976. Sættet med 1992 og 1988 var bestemt heller ikke nogen stor oplevelse.
1992’eren virkede lidt brændt og varm, lidt hen af Beaune Clos du Roi i samme årgang, blot ikke så udtalt. Vinen fremstod dog også lidt uren og muldet. Varme, uren og muldet gik også igen i smagen sammen med en del syre og marmeladepræg. Blev mere sødmefuld, nærmest vammel som den stod i glasset. Kandidat til aftenens ringeste vin sammen med den anden 1992’er. 280 kr.
Så var 1988 udgaven noget bedre. Udviklet med lidt stald og pæn intensitet, og i modsætning til 1988’eren ren i næsen. Pæn tæthed i smagen, god fylde og syre. Udviklede sig ikke så godt i glasset som Beaune Clos du Roi i samme årgang. 338 kr.
Der var betænkelig miner forud for sættet med 1979 og 1976. Ville de være endnu ringere, og dermed medvirkende årsag til aldrig mere at smage Ampeau’s røde vine. Heldigvis forholdt det sig anderledes! To meget flotte vine, og trods alt et flot punktum på smagningen.
Kaffe/mokka var nogle af de indtryk 1979’eren bød på i næsen. Dejlig landlig, når det er bedst. De samme indtryk gik igen i smagen. God fylde, lang eftersmag og en harmonisk vin. Flot. Drik nu. 493 kr.
Sidste vin var sammen med Meursault Charmes 1985 aftenens stjerner, tæt forfulgt af 1979’eren. 1976’eren bød på en tæt, nærmest lidt lukket næse med stor intensitet. Dejlig saftig i munden, ja nærmest ungdommelig og meget harmonisk. Måske lidt u-burgundisk, men ikke desto mindre en flot vin, der stadig kan gemmes. 565 kr. var prisen på denne vin.
Michel Ampeau overtog driften af domænet efter sin far i 1985, så man kan ikke undgå at få den tanke, at hans far var bedre til at lave vin (i hvert de røde), men det er trods alt et spinkelt grundlag at drage en generel konklusion på. Afslutningsvis kan man stille spørgsmålstegn ved Ampeau’s politik med først at frigive sine vine til salg, når de efter domænets mening er drikkemodne. Der er måske forskellig opfattelse af hvornår en Bourgogne er drikkemoden og klar til at drikke, men jeg synes at det bør være op til forbrugeren at bedømme det.
Smagning af vine fra Domaine Lafarge d, 12. november 2002
v/Søren Thorhauge
Dette var en af selskabets mere utraditionelle aftener. Smagningen forlagt fra menighedshuset til de lokale spejderes lokaler i bygningen ved siden af. Sognegården skulle pyntes til en julebazar, der var programsat til dagen efter. Spejderlokalerne var nok ikke helt af den standard, vi er vant til, men ændringen blev taget med godt humør. Det skulle også senere vise sig, at vinenes kvaliteter godt kunne opveje, at smagningen ikke blev gennemført det sted, som selskabet gennem mange år har vænnet sig til.
Domaine Lafarges vine har flere gange indgået i selskabets smagninger, og vi har også besøgt domainet på flere af påsketurene. De vine var smagt ved disse lejligheder har altid stået for mig som meget lækre og rigtigt gode repræsentanter for deres oprindelsessted.
Da vinene fra Lafarge har været borte fra det danske marked i en periode kunne smagningen kun gennemføres, fordi et medlem af bestyrelsen kunne skaffe Lafarges vinen gennem en kontakt i Bourgogne. Desuden lykkedes det at supplere med et par vinene fra private kældre. Tak for det.
Efter at vinene har været borte fra det danske marked i en periode, har Le Domaine lige overtaget importen af vinene. Godt at denne fremragende producent igen er repræsenteret på det danske marked.
Aftenen bød på en hvid vin og derefter 9 røde vine fra domainet. Afslutningsvis en ældre Volnay 1. cru, Clos de Chenes, fra Camille Giroud.
Først vin var en Meursault fra 1999. Den havde en pæn gylden farve, men ikke helt tilstrækkelig glycerinindhold til, at kalde den fed. Næsen var let citrusagtig med spor af vanilje fra fad. Smagen indeholdt igen nogen citrus og fad. Jeg forbinder ofte en god Meursault med det lidt fede smøragtige, hvilket ikke var særligt fremtrædende i denne vin. Eftersmagen ren og med pæn længde. Vinen virkede endimensional, og den levede ikke helt op til forventningerne.
Derefter til de røde vine. De første sæt bestod af en regional Bourgogne Pinot Noir 1999 samt en Volnay fra samme årgang. Den regionale vin havde lidt lys rød farve. Vinen var noget lukket i næsen, dog med nogen antydning af lidt røde bær. Smagen var lidt svag med antydning af rød frugt samt lidt peber. Eftersmagen var relativ kort. Egentlig alligevel en rigtig god repræsentant for denne ydmyge appellation. Volnayen var noget mørkere. Vinen var mere lukket i næsen. Om det skyldes at vinen ikke var tilstrækkeligt tempereret er svært at sige, men årsagen skal måske findes her. Smagen forekom meget lang mere koncentreret end den forudgående med god syre og ren frugt, som modspil til frugten. Eftersmagen afrundede vinen på en behagelig måde.
Herefter gik vi over til det som skulle vise sig at være aftenens scoop. Volany, Vendanges Selectionnees i årgangene 1999, 1998, 1997 samt 1996. Alle vinene var fremragende og meget typiske for både appellation og årgang.
Alle havde en pæn kraftig rubinrød farve, de mørkeste var 1999’eren og 1996’eren. I næsen var 1999’eren meget frugtigt mere fad og frugt i næsen bl.a. kirsebær. Smagen virkede meget ungdommelig med en god portion syre. Frugten var meget koncentreret, og eftersmagen lang. Den ville jeg gerne have nogle kasser af i min kælder. 1998’eren var frugtig i næsen, men koncentrationen levede ikke helt op til det, vi lige havde smagt. Også her var der megen fad i næsen. Smagen var frugtig med megen syre. Eftersmagen lidt præget af syren og knapt så lang som i den forudgående vin.
1997’eren havde en dejlig åben næse med stald, kål, læder samt frugt. Da vinen kom i munden smagte jeg lidt udtørret frugt, en vin der nok bød på mere i næsen end i munden. Relativ kort eftersmag. En vin, der ikke bør gemmes yderligere. Den sidst vin var, havde en lidt underlig duft, hvor der ud over frugt indgik elementer af ”kongen af Danmark” bolcher. Smagen var meget frugtig med hints af røde bær men med en del hårde tanniner. Vinen udvikler sig positivt i glasset, duften og smag bliver mere harmonisk. Lang eftersmag. En vin, der helt klart vil have det godt med nogle flere år i kældrene.
Derefter over til 1. cruerne. Begge i årgang 1999. Den første var fra Volnay. Farven var klart mørkere end det vi tidligere havde set denne aften. Duften var meget koncentreret med megen sød frugt, fad og lakrids. Smagen var harmonisk, meget koncentreret med antydninger af tobak. Tanin og syre var i harmoni med frugten. Eftersmagen fremstod ren og lang. En flot vin. Den næste var fra Beaune i samme årgang. Næsten samme farve som Volnay'en, duften var lidt mere lukket, nogle kunne fornemme karamel i næsen. Smagen var rigtig lækker, megen koncentreret frugt med harmonisk syre. Lang eftersmag. Igen en fremragende vin.
Så kom Lafarges Volnay, 1. cru, Clos De Chenes, også i årgang 1999. Farven var meget mørk. Duften virkede koncentreret, men afbalanceret, med megen frugt eksempelvis i form af kirsebær samt vanilje fra fadene. Smagen var igen meget koncentreret og frugtrig. Frugten var suppleret med krydderier. Eftersmagen virkede utrolig lang. Lykke må være at have nogle flasker af denne vin i kælderen – samt at have tålmodigheden til at vente på, at flaskerne bliver drikkemodne. Vinen var på Grand Cru-niveau.
Den sidste vin var 1985’er også fra Clos de Chenes. Producenten var Camille Giroud. Vinen stod en smule uklar i glasset. Farven var rød, men hen mod det modne orange i kanten. Der var læder og kål i duften. Den har måske smagt bedre. Vinen forekom blød, men måske uden den store tyngde. Den havde en typisk pinotsmag med kirsebær og nogen syre. Eftersmagen forekom dog noget kort. Specielt i sammenligning med eftersmagen i Lafarges vine.
Alt i alt må det siges, at fordommene holdt denne aften. Lafarge laver kanonvin. Vinenes kvalitet kan kompensere for meget. Også for, at smagningen blev forlagt til spejderlokalerne. Godt at hans vin igen kan købes i Danmark.
Bourgogneselskabet: Topvine fra Beaune 24. maj 2002
V/Torben Sørensen
Bourgogneselskabets tur i påsken vil denne gang virkelig komme alle medlemmer til gode!
Dem, der var med har haft en rigtig god oplevelse.
De ulykkelige medlemmer, der blev hjemme, får i stedet hele tre smagninger til meget rimelig pris. Dette i kraft af de mange og store vinindkøb bestyrelsen foretog dernede.
Aftenens smagning af vine fra Beaune var den første i rækken.
Programmet lød på 11 vine fra 9 producenter. Årgangene var fra 1999 til 1966!
Vi lagde ud med to hvide – Drouhin har deres hvide prestigevin fra ”Clos des Mouches” som vi smagte i årgang 1999. Fra Bouchard kom ”Clos St. Landry” I årgang 2000. Begge 1. cru.
“Clos des Mouches” fandt de fleste med en næsten overvældende sødme og fylde. Enkelte var bekymrede for om der var syre nok, men den generelle holdning var at ”den skulle nok holde hjem” – en god vin men prisen var høj; lokalt omkring kr. 330,- Bouchards vin har mere beskedne aner; vi fandt en umiddelbart mere dominerende syre i smagen kombineret med en god fedme. Smagte nok på nuværende tidspunkt bedst, men ville ikke leve så længe som Drouhins vin. Prisen (igen lokalt) kr. 210,-.
Så gik vi over til de røde vine.
Der blev lagt ud med en village med marknavn; ”Montagne Saint Desire” fra domaine Joillot i årgang 1999. Ham har vi har smagt en del vine fra efterhånden. Der var lidt delte meninger om vinen. Alle fandt den fadpræget med meget tannin. Der blev spurgt til om der var frugt nok i vinen til al den tannin. De fleste syntes nok den havde et godt potentiale, men enkelte – og hertil tæller nogle af foreningens mest kompetente medlemmer – fandt at den var en ret ”grøn” vin og bedømte den dårligt.
Jean Claude Rateau holder til midt på vinmarkerne – han tilhører den gruppe af vinbønder, der forsøger at producere vin efter Rudolf Steiners biodynamisk/religiøse metode. Det taler han nu ikke så meget om og godt det samme efter min mening; hans begejstring for hans vine derimod er der intet i vejen med. Vi smagte Reversees, Beaune 1. cru fra 1999, der har ligget på nye fade. Han producere flere af hans vine på såvel gamle som ny a.h.t. det amerikanske marked.
Vinen var moderat mørk, næsen præget af (en smule) fad og røde bær. – den var meget ung at smage og skal bestemt ligge 3-4 år endnu før det er tilrådeligt at kaste et blik på den igen. Pris lokalt 136 kr.
Marchard de Gramont stod for den næste; village vinen Aux Coucherias 1999. Her var en svagt orange kant som man ikke skulle lade sig forlede at f til at tro den var klar endnu. Selv de mere beskedne appellationer fra Marchard de Gramonts kan virkelig tåle at ligge. Initialt et ret krydret næse, men den lukkede sig på ny. Der var masser af tannin og syre i smagen – skal gemmes mindst 5 år endnu. Til prisen lokalt på 94 kr. virkelig meget vin for pengene!
Domaine Rapet var ophavsmand til Clos du Roi, Beaune 1. cru. 2000 Farven moderat mørk, masser af kirsebær i næsen. Her skete ikke noget tillukning efter kort tid. Generelt virkede denne vin faktisk ganske fremkommelig på nuværende tidspunkt! Der var fin balance i smagen – skal drikkes fra nu og de næste par år. Pris lokalt 105 kr.
Domaine Chanson var bagmænd bag Hospice de Beaune 1. cru 1997 som var næste smageobjekt. Farven havde meget tydelige orange skær. Fin, lille pinot i næsen; ikke så stor. Der var sødme og nogen længde i smagen, men vil den holde? Den sluttede klart på en lidt bitter, tør tone, som kan blive et problem senere. Pris lokalt hele 334 kr.
Vor gode, gamle ven, domaine Jadot havde fremstillet den næste vin. Det var én af deres prestigevine, Clos des Ursules, Beaune 1.cru. 1996. farven var typisk mørk, næsten violet. Initialt ret åben, men lukkede hurtig ned igen og blev mere syrlig efterhånden. Masser af stof i smagen, der umiddelbart virkede noget kort. Det blev tolket som den lukkede fase; vinen her bliver fantastisk om 4-5 år. Pris lokalt kr. 242.
Far domaine Morot kom de næste to vine. Dette domaine har vi besøgt på de fleste af selskabets ture til Bourgogne og mange af os kender stedet rigtigt godt. Der er altid blevet lavet vine her med traditionerne i højsædet. Nu har den yngre generation taget over og der kommer til at ske visse ting, men tydeligvis er der stor respekt om hele det oprindelige arbejde og de ændringer, der sker i vinifikations principperne bliver helt klart overvejet meget grundigt. Vi havde på smagningen to af de ”gamle” vine med. Det var Bressandes 1. cru 1993 og Touissant 1. cru 1988. Den første var fortsat mørk i farven uden tegn til modenhed endnu. Lidt lukket initialt, men bliver bedre og bedre af at stå i glasset. Smagen var helt uharmonisk. Stopper meget brat ”midt i det hele”. Jeg tror bestemt det er en fase; mange 1993 vine er helt udrikkelige for tiden og her er der kun ét at gøre: Ned i kælderen med dem igen; glem alt om dem i 3-5 år.
Årgang 1988, der ikke har været helt problemfri rundt omkring var nu en meget moden vin med fin orange kant og en stor klassisk pinot-næse, der udviklede sig minut for minut. Rigtig god fylde i munden, flot længde og fin balance. Begge vine lokalt kr. 177.
Som finale kom noget af en joker. Jan og Helle havde i Cave de Saint Helene midt i Beaune by fundet fire flasker Beaune village årgang 1966. Der var ganske pæn flaskestand og efter rådslagning i bestyrelsen tog vi chancen.
Det var godt!
Farven var orange/brun. Næsen præget af nogle af den meget modne vins karaktertræk; sveske, blomme, brændte figner på allerbehageligste vis! Smagen var faktisk også god; der var sødmefrugt tilbage og den fyldte rigtigt godt i munden. Flot, flot vin. Med nogen flaske variation gik ovenstående igen ved alle bordene, men jeg tror nok at jeg (for én gangs skyld) sad, ved det bedste bord! Prisen lokal kr. 450.
En rigtig god smagning til en rigtig god pris!
Referat fra smagning af vine fra ”Vinhuset les Cepages” den 19. april 2002.
Af Jan Tjørnelund
Denne aften skulle vi smage et udvalg af ”Les Cepages” bourgognevine. ”Les Cepages” er en mindre ’garageimportør’, der drives af Tove Kjøller og Thorleik Nellemann; se hele deres udvalg på www.cepages.dk .
Vi skulle denne aften igennem 12 vine, heraf 4 hvidvine og 8 rødvine.
Første vin var en Saint-Veran 2000 fra Domaine Pierre Ferraud. Et større familiedrevet Beaujolais hus, som også producerer en smule Macon. Vinen havde en god moden, frugtig bouquet og en flot, ren smag. En rigtig god start. Pris DKK 71,00.
Anden vin var en Rully Marissou Premier Cru Blanc 1999 fra Domaine St. Jacques. Et lille hus der har til huse i et gammelt kloster i Rully, som råder over stokke på op til 100 år, hvor der nyplantes en række pr. år. Vinen var en noget anden stil, mere blomsteragtig og med noget citrus, mellem fyldig vin, der er drikkeklar, en dejlig vin. Pris DKK 99,00.
Næste sæt var to Chablis’er fra Domaine Louis Michel et fils, der er en af topproducenterne i Chablis. Han er tilhænger af den nye skole, der ikke bruger egetræsfade, alle vine lagre på 100 % ståltanke, hvilket giver mindre luftkontakt og derfor vine, der lever længe med stor righoldighed og kompleksitet.
Den første Chablis var en Chablis Montee de Tonnere Premier Cru 1999, lidt lukket, men åbner sig en smule i glasset. Pæn, god balance i munden, med lidt citrus/lime; en god vin der skal have lidt mere tid. Pris DKK 124,00.
Næste vin fra Domaine Louis Michel var en Chablis Les Clos Grand Cru 1999, den var også noget lukket i bouquet’en, men gemmer en masse godt. Indeholder rigtig godt stof, og skal nok blive en stor vin. Pris DKK 199,00.
Første rødvin var en Bourgogne 1999 fra Domaine Capitain-Gagnerot i Ladoix, der er drevet af familien Capitain i generationer og er kendt for deres særdeles frugtholdige vine. En pæn ordinær Bourgogne i en helt klassisk stil, en god start på de røde vine. Pris DKK 75,00.
Næste vin var en Rully La Fosse Premier 1999 Cru Rouge fra Domaine St. Jacques. Meget lækker frugt, næsten helt sydlandsk i bouquet’en, en rigtig flot vin med pæn fylde. Super til prisen DKK 99,00.
De næste to vine fra Domaine Lucien Boillot i Gevrey-Chambertin. Drives i dag Lucien’s to sønner.
Louis og Pierre Boillot, der er fætre til Jean Marc Boillot i Pommard. De overtog domænet i slutningen af 1980’erne, og det er Pierre, der tager sig af vinstokkene og Louis af det administrative. De laver vine, der er mørke, ufiltrerede, særdeles frugtholdige og har tannin, så de kan gemmes.
Vinene var en Volnay les Angles Premier Cru 1999, en pæn vin, der måske havde lidt umodne tanniner i eftersmagen. Pris DKK 205,00. Og en Gevrey-Chambertin Champonnets Premier Cru 1999: en vin med rigtig god, typisk bourgognebouquet. En dejlig frugt med gode tanniner, en rigtig dejlig vin. Pris DKK 224,00.
De sidste fire vine var alle fra Domaine Capitain-Gagnerot. Først en Aloxe-Corton 1996, en ekstrem god klassisk vin med ’stald’, og en herlig moden smag, et virkelig dejligt glas i smuk balance en prototype på en smuk bourgogne. En 1996’er, der allerede er på toppen. Dejlig oplevelse. Pris DKK 159,00. Næste vin var en Aloxe-Corton les Moutottes Premier Cru 1996, vinen er domænets profil. Pæn frugt og balance, med god syre, stadig fuld af liv; vin, der skal gemmes nogle år endnu, men bliver en rigtig flot vin. En vin, der var lidt tættere og havde lidt mere tyngde. Pris 199,00.
Så var vi kommet til de to Grand Cru’er, en Corton Renardes Grand Cru 1996, en god charmerende, frugtig bouquet, med pæn balance og elegance, mangler måske noget fylde af en Grand Cru; men et godt glas, der formentlig ikke viser sit sande potentiale nu. Det kan oplyses, at 1997 var deres sidste årgang, inden marken blev nyplantet. Pris DKK 279,00.
Sidste vin var en Echezeaux Grand Cru 1998, den første årgang, de har lavet. Rigtig flot og lækker forførende, en dejlig vin på Grand Cru niveau, en værdig afslutning på en herlig aften.
Stjernedrys fra topproducenter d. 22. februar 2002
v/ Bjarne Andersen
Fredag d. 22. februar 2002 havde ca. 40 medlemmer fundet vej til Menighedshuset i Hellerup. Ganske pænt deltagerantal. Om det var generalforsamlingen, temaet eller begge dele der trak, vides ikke, men det var i hvert fald positivt. Temaet var stjernedrys fra topproducenter, og skulle vise hvad velrenommerede producenter kunne frembringe i mindre prestigiøse appellationer.
De to første vine var hvide, og meget forskellige. Ja næsten så forskellig som Chardonnay vine kan blive i Bourgogne. Årsagen til dette skyldes nok mest Bourgogne Blanc 1996 fra Dom. Comte Georges de Vogûé, som er en meget særpræget vin, som ikke falder i alles smag. Dette var heller ikke tilfældet denne aften. Vinen kommer fra en 0,5 ha stor del af Musigny marken, men blev deklassificeret til en almindelig AOC Bourgogne, efter at marken blev genplantet i 1990. Vinen fremstod i næsen med mandel og modne æbler og en pæn portion fedme, og havde godt af at få lidt luft i glasset. Der var en god syre, og mandelen gik igen i smagen sammen med citrus og kvæde. En meget ekstraktrig vin med stor fylde og lang eftersmag. Jeg kunne godt lide den! Prisen på 250 kr. kan virke overvældende for en ’almindelig’ Bourgogne, men hvad bliver den ikke, når/hvis vinen igen sælges som Musigny blanc. Skal nok drikkes nu, men kan formentlig også gemmes et par år mere. Erhvervet til ca. 250 kr. hos Penny Lane. I kontrast til denne smagte vi Saint Aubin 1. cru Sur Gamay 1996 fra Olivier Leflaive. En stilren og helt igennem korrekt lavet vin med god syre og citrus/lime og moderat fadpræg. Efter min mening en lidt diskret vin, men et godt håndværk. Pris 179 kr. hos Bichel.
Som et intermezzo havde The Wine Company sponsoreret en ekstra vin, nærmere betegnet Bourgogne Rouge 1999 fra Dom. A. Chopin. Pæn ren Pinot næse med lidt råt kød og en lidt krydret/pebret tone. Smagen var pæn saftig med en anelse lakrids. Pæn vin, og så til 69 kr.
Næste sæt var et trekløver bestående af 1997’ere. Bourgogne Rouge fra Maison Leroy samt Cote de Nuits Villages fra hhv. Dom. Joseph Drouhin og Dom. Louis Jadot. Alle gamle kendinge i selskabets regi. Leroy’s vin fremstod med lidt kød og pæn intensitet i næsen, samt en krydret grænsende til pebret smag med god fylde samt elementer af tørret frugt (rosin). Den kan erhverves til 131 kr. hos Theis. De to øvrige vine burde være direkte sammenlignelige, og her vandt Jadot’s vin klart efter min mening. Der var en god koncentration og kraft, men den var lige lovlig marmeladeagtig og solmoden (oversøisk) i sit præg. Desuden en god syrestruktur og god fylde samt pæn længde med nogen tannin tilbage. Gem et par år mere. 199 kr. hos Millesime. I modsætning hertil besad Drouhin’s vin kun en meget svag og udviklet frugtduft (hindbær). Smagen var pæn ren med en anelse kål, men igen kun lidt frugt og ret kort. Let tilgængelig og skal drikkes nu, hvis men ellers vil ofre 160 kr. på den. Fås hos H.I. Hansen.
Det sidste sæt bestod ligeledes af tre vine. Marsannay ”Les Ouxeloy” 1998 fra Dom. Joseph Roty kommer fra gamle stokke med en alder på 60-70 år., og det kunne tydeligt fornemmes. Det er nok den mest koncentrerede og intense vin fra Marsannay jeg er stødt på. Der var elementer af læder, eukalyptus og fad i næsen. Smagen var sødmefuld og saftig med en god portion syre. Pæn lang eftersmag. En flot Marsannay til 196 kr. hos KB Vinimport. Dyrt for en Marsannay vil nogle måske sige, men man skal jo som bekendt vurdere det på, hvad der er i glasset. Næste vin var Nuits St. Georges 1. cru Clos de la Maréchale 1996 fra Dom. Faiveley. Også en gammel kending, som vi tidligere har smagt i andre årgange, og en vin som plejer at være god. Denne aften skuffede den dog noget. Næsen fremstod med en pæn og elegant frugt og en anelse kød. I smagen var der stadig nogen tannin og syre, men man savnede dog nogen frugt til bære det oppe. Spørgsmålet er om den bliver bedre? Jeg tror det ikke, men er villig til at lade det komme an på en prøve. 215 kr. hos Sigurd Müller. Sidste vin i sættet var Gevrey Chambertin ”En Champs” 1995 fra Dom. Phillipe Leclerc. Moden frugt og fad dominerede i næsten. Jeg synes nærmest at den var ’Rioja-agtig’, uden at dette på nogen møde skal opfattes negativt. Smagen var domineret af solbær og fyldte godt, men frugten virkede lidt kogt. Den var lidt for meget, og ikke lige mig. 225 kr. hos The Wine Company.
Som helhed betragtet en god og spændende aften med en række stjernedrys, men også et par vine som ikke helt formåede at lyse himlen op.
Vine fra Dom Hudelot – Noellat.
V/Palle B Hansen
Fredag den 18. januar sendte dansk tv John Cleese i “Halløj på Badehotellet". Det havde dog ikke afskrækket de 36 mennesker som dukkede op til smagning af vine fra Dom Hudelot – Noellat. Foruden disse mennesker, var der nogle som stod på venteliste, men på grund af den dyre pris på disse delikatesser, blev der kun lukket ind så det passede på 12.
Disse vine var indkøbt specielt til denne aften, som et tilbud, hvor man kunne købe en flaske pr. næse hos Theis vinhandel, men takket være Bjarnes talegaver var det lykkes os at skaffe fire sæt. Fire sæt, jamen, så er der jo til 48 medlemmer, vil nogle jo nok tænke nu. Men nej – efter en beslutning taget til en generalforsamling for nogle år siden, skal der være én ekstra flaske, hvis en af dem skulle være dårlig.
Formand Eva bød velkommen med at ønske godt nytår til de fremmødte. Derefter fortalte hun lidt om den buffet, som fulgte efter smagningen, samt om den nu udsolgte tur til Bourgogne i påsken. Derefter tog næstformanden ordet og fortalte om aftenens smagning. Om den unge Alain Hudelot, der blev gift med den unge Mds.Noellat, hvor de onde onkler stillede sig imod at hun fik sin retmæssige tilgift til ægteskabet, så det endte med at de nygifte måtte lægge sag an mod (svigermor) familien, som de vandt efter syv år.
Hudelot – Noellat laver 11 forskellige vine og vi skulle i aften smage de ni. Han har vinstokke alle de gode steder i cote de nuits – tilsammen omkring 10 ha. Stokkene er også gamle på mange af parcellerne, mellem 35 til 80 år gamle. Der er dog løbende udskiftning.
Vi startede med Chambolle – Musigny 1997 samt Chambolle – Musigny 1. cru Charmes 1999. Den første, en almindelig kommunevin, mod en 1. cru. Kommunevinen var pæn lys rød, klar i farven. Duften fyldt med modne bær. En dejlig lang eftersmag – samt et stænk af det animalske. Kort sagt en god bourgognevin. Prisen for denne vin var 212,- (husk nu på at vinen var fra 1997). 1.cru vinen var mærkbar anderledes. Stadig rå med en dejlig duft af modne hindbær, vanilje - stadig meget ung – smagen derimod var både fyldig og kraftig med et stænk af lakrids og bolcher. Absolut en tand bedre end nummer et. Prisen derimod, var i forhold til nummer et også en anelse højere. Tilbudspris 249,- (+ 10% til så bliver det normalprisen)
De to næste vine var så fra Vosne – Romaneé og begge årgang 1999. Igen en kommunevin og en 1.cru ”Beaumonts”. Begge vinene var en del mørkere end vinene fra Chambolle – Musigny. Igen havde begge vinene den dejlige duft som kendetegner god Bourgognevin. Med maskuline end de to første vine, begge vine med duft af jord, vanilje og igen disse modne bær som gør dem så uimodståelige for os der elsker en god bourgogne. Igen blev kommunevinen ”den lille” førstepræmien gik til ”Beaumonts”. Priserne 167,- og 261,- (husk igen at lægge 10 % til for normalprisen.) Diskussionen om man får hvad man betaler for i Bourgogne dukkede da også op igen. Igen – i Bourgogne er det ikke så meget navnet på marken/området, men navnet på dyrkeren som man skal lægge mærke til.
Vi forsatte så med Vougeot 1. cru ”les petit Vougeot” i henholdsvis årgang 1998 og 1999. Det er ikke så tit man smager ”disse små Vougeot'er”. Igen meget lukket i duften til 1998 – mere åben 1999. Begge vinene var dog ikke med den samme fylde og volumen som de andre vine vi havde smagt på dette tidspunkt. Min egen mening – jeg syntes de var lidt kedelige, men jeg siger - det er MIN mening. Vinstokkene til disse to vine var 40 år. Priser for disse vine var 223,- samt 198,- (igen + 10% til normalpris)
Vi var nu nået til de tre ”sværvægtere” Nemlig – Clos Vougeot – Romanee St. Vivant og Richebourg. Som sagt alle tre Grand cru vine alle tre årgang 1999. Alle tre bar med værdighed deres navn – Alle tre krafbasser, som skulle ligge længe endnu. Clos Vougeot lavet på 40årrige stokke. Fantastisk med fylde og kraft. En værdig repræsentant fra marken. Romanee St. Vivant: Endnu meget lukket. Vinen lavet på 70 år gamle stokke var næsten utilnærmelig i øjeblikket. Kom igen om 10 – 12 år så er der noget der smager godt… Richebourg endnu engang en fantastisk vin. Kraft og fylde. Dette er bourgognevin, når den er på toppen. Eneste minus var at 1 flaske Clos Vougeot havde prop, så det var godt med den ekstra flaske. Priserne på disse vine (husk de 10 %) var henholdsvis kr.400,- kr. 987,- kr. 987,-
Bagefter var der så en lækker buffet som traditionen tro snart blev ryddet. Til denne var der en flaske Bourgogne Pinot Noir fra samme dyrker. Vinene som helhed: Domainet laver flotte vine, vine som ikke skal drikkes lige med det samme. Prisen på vinene er vel desværre efterhånden ved at være normalt for bourgognes vine, (hvis man vil have noget godt). Igen - man får hvad man betaler for.
Besøg fra Dom Gachot Monot 21.11.02
Af Palle B Hansen
Det er ikke hver dag vi får besøg fra Bourgogne. Denne gang var det Damien Gachot og hans danskfødte kone Liselotte som var i Menighedshuset sammen med importøren La Côte vinimport. Når nu "vinmageren" selv er tilstede, får vi altid prøveduftet til flaskerne i køkkenet inden smagningen, hvilket også skete denne gang.
Damien fortalte lidt om sit domaine på et ganske pænt dansk, som en gang imellem blev sekunderet af Liselotte på dansk/fransk, engelsk, men hovedsagen var at vi forstod hvad der blev sagt. Damien og Liselotte taler ikke særligt højt, og når du sad et stykke fra dem og der konstant lød en mumlen fra de omkringsiddende kunne det være svært at få det hele med til referatet. Men jeg vil prøve at gøre det så fyldestgørende som muligt.
Bedstemor Gachot kørte domainet indtil 1980 og derefter overtog mor Gachot det indtil 1993, hvorefter det er Damien der har kørt det til nu.
Den første vin han lavede, var en Côte de Nuits villages 1990 - som et forsøg mens han gik i skole (derom senere)
Han har i år modtaget en fin udmærkelse som årets unge talent. Han fortalte at selv om de både laver rød og hvidvin i forskelligt kvalitet, så er det deres Côte de Nuits der tegner firmaet (endnu.)
De første to vine var hvide. Det var Côte de Nuits Villages Blanc "les Monts de Boncourt" i henholdsvis årgang 2001 samt 1999. Priserne på 2001 kr. 93,00 - 2001 kr. 96,00
Samme vin i to årgange - og de lignede slet ikke hinanden. Hvor 2001 var dejlig og spinkel, med den dejlig duft af blomster masser af frugt i smagen, var 1999 tungere, mere rustik, den bar også mere præg af fad end 2001. Det er nu ikke fordi han køber nye fade hvert år, men udskifter kun hvert fjerde fad. Begge vine var dejlige, men dog så forskellige. Der var nogle der kunne lide den ene og andre den anden. Mit personlige valg faldt på 1999. Nogle af de andre ved mit bord sværgede til nummer 2001. Damien måtte så tilstå at han havde fået hjælp af en af sine kolleger med hensyn til 2001, som åbenbart bliver hans nye stil. Der laves ikke særligt meget hvidvin på domainet, det bliver til cirka 1500 flasker pr. år. Marken er på 0,22 ha. Han laver dog også Alligote og Crement - vine vi dog ikke smagte denne aften.
Domainet har to parceller af Nuits st Georges. Den almindelige (kommune) Aux Crots på ca. 0,30 ha. Derfra skulle vi smage vinene i årgangene 2001, 2000, 1999 og 1998. Hvis vi tager dem i førnævnte rækkefølge, ser mine smagenotater således ud.
2001: Flot rød i farven. En duft der mindede om ballontyggegummi en smag af vanille samt modne bær. Vinen var ufiltreret. Pris kr. 145,00
2000: Flot rød farve, med en let gullig kant. Duften og smagen kraftigere af vanille, modne bær, chokolade. En vin der stadig havde en masse muskler til videre udvikling - en meget flot vin. Vinen var let filtreret. Pris kr. 145,-
1999: Stadig en meget flot vin Stadig en masse energi, men lidt mere blidhed end årgang 2000. Den havde alt hvad der skulle til. Også en vin det er værd at satse på. Damiens og Liselottes bryllupsår! Pris kr. 155,-
Vi skulle nu til at smage 1. cru vinene fra domainet. Deres 1. cru mark som er på 0,23 ha hedder Les Poullettes (hønsene), og det vakte megen morskab da Nils Dyvad fortalt at den franske slang for flotte unge damer var netop dette ord (kan sidestilles med "lammelår" el. lign). Damien betroede da også forsamlingen at Liselotte var hans "poullettes"
Mine optegnelser for disse vine ser således ud:
2001: Flot rød farve, en potpourri af fuldmodne bær, lakrids, blommer væltede op fra glasset. Det var rigtignok en dejlig vin og det var dejligt at smage hans 1. cru. Pris kr. 175,-
2000: Han har kun fem fade med vine fra denne mark. Og desuden er han omhyggelig med sorteringen af druerne. Det kan smages. Pragtfuld duft, som lovede meget. Stadig masser af gode modne bær i vinen. Pris for denne vin kr. 175,-
1999: Stadig meget mørk i farven, og en fortryllende duft. Stadig masse af moden frugt, lang lang eftersmag, dejlig vin. Pris kr. 180,-
1998: Stadig pæn rød, men med let begyndende brunlighed. Den samme dejlige næse, Damien du laver dejlig vin! - men se, denne vin var udsolgt så der er ikke noget at hente her
Vi sluttede nu af med en Côte de Nuits village 1990. Altså den første vin Damien lavede mens han gik i skole. Det var jo spændende og se om han havde hørt efter i kemi timerne, eller om han havde lært håndværket hjemmefra. Der var overhoved ingen problemer med vinen. En let brunlig farve og her 13 år efter stadig en vin som var i fuldt vigør.
Côte de Nuits villages er den vin som giver smør på brødet i huset, og med den kvalitet kan man godt forstå det. Vinmarken som man her bruger er på 4 ha og producerer 10.000 flasker.
Naturligvis kan 1990 årgangen ikke købes mere - det var en gestus som blev brugt til bourgogneselskabets medlemmer. Aftenen sluttede med en let buffet hvortil vi drak Côte de Nuits village 2000 - stadig meget ung og kraftfyldt.
Vi var glade for Damiens og Liselottes besøg, og som han sagde "danskerne vil hellere snakke om vin franskmændene vil kun drikke". Roserne til huset Gachot - Monot var da også mange, og de var velfortjente. Med det bedste var at de lovede IKKE at smække dørene i når vi kom forbi til påske - så vi glæder os meget til et gensyn
Smagning af vine fra Vinhuset Millesime
Af Eva Sørensen
Vi var 48 medlemmer forsamlede d. 26. september for at smage vine fra Vinhuset Millesime. Dagligleder Henrik Madsen havde udvalgt tre producenter i årgangene: 1999, 2000 og 2001.
For at indstille smagsløgene kom der en vin "uden for nummer" på bordet: en Bourgogne Chardonnay 2000 fra Gilles Jourdan. Vinen var bleg gylden i glasset og havde en behagelig bouquet med lidt noter af træ og citrusfrugt. Ved vores bord savnede vinen lidt skarphed og koncentration i starten, men udviklede sig pænt i glasset. Typisk Chardonnay, dog lidt kort. Drikkes nu eller inden for et par år. Pris 118,- kr.
Så gik vi over til det annoncerede program, hvor vi lagde ud med to Bourgogne rouge. Den første var fra Gilles Jourdan (GJ) i årgang 2000. Vinen fremstod blegrød over mod lys tegl i glasset og med en pæn klassisk pinotnæse af kirsebær og jordbær. En umiddelbar tilgængelig vin med pæn længde og uden mislyde; bør drikkes nu eller inden for et til to år. Den anden vin var en årgang 2001 fra Olivier Guyot (OG). Farven var her mørk og tæt, bouqueten var toasted, med nuancer af kaffe og blåbær. Smagen var kantet og lidt spids uden meget frugt. Vinen sluttede syrligt i munden og virkede kort. Priserne var henholdsvis 118,- kr. for den første vin og 128,- kr. for den anden.
Den næste vin var en årgang 2000 fra GJ : Cote de Nuits Villages "Robignottes". Vinen var pæn mørk i glasset med en næsten blegrød kant. Der var pæne dybe toner af kirsebær og kirsebærsten i næsen, lidt tobak og træ og en del varme i bouquet'en. Vinen var fyldig og saftig i glasset med god frugt, balance og længde. Der var enighed om, at her var en rigtig flot repræsentant for årgangen. Kan drikkes med fornøjelse nu, men kan også gemmes et par år. Pris 164,50 kr.
De næste to lieux-dit vine "Favires" og "Montagne" var begge fra Marsannay i årgang 2001. Samme producent, nemlig Olivier Guyot fra Marsannay.
Marsannay "Favires fremstod pæn mørk i glasset, med en meget fyldig og sødmefuld bouquet af mørke bær, kirsebær og kaffe. Vine fremstod flot og med løfter om gode oplevelser i fremtiden. Det var dog helt andre oplevelser jeg fik, da jeg fik vinen i munden. Spids, skarp, kantet og alt, alt for ung og ucharmerende nu… meget svær at smage på. Prisen 169,- kr.
Marsannay "Montagne" ,der viste sig at være en vieilles vignes (stokkene er i gennemsnit 80 år), fremstod ligeledes pæn mørk, med en flot bouquet af brombær og sorte kirsebær. Vine var meget intens og havde god struktur. I munden optrådte den saftig og flot ,men stadig med en del syre. Indtryk af kaffe, vanilje og kirsebær samt en god tyngde. Der var bred enighed om, at der i denne vin var et godt udviklingspotientale. Prisen var 218,- kr.
Den sidste producent vi skulle stifte bekendtskab med var amerikaneren Alex Gambal, der pendler mellem Boston og Beaune. Han opholder sig i gennemsnit 10 dage om måneden i Bourgogne. Alex Gambal opkøber druer og vinificerer derefter selv. Vi lagde ud med en Nuits St. Georges 1. Cru ”Les Prulieres" 2000, der var pæn dyb, men alligevel lys i glasset. Bouqueten var urtet og med umiskendelige toner af stald og kål. Dertil kom en del sødme og frugt – bl.a. ribs. Vinen var umiddelbar, lidt hård og kantet, meget taninrig og saftig. Der var flere der mente at kunne finde noget "jordet" i smagen. Jeg synes vinen var meget typisk for området. Pris 378,- kr.
Den næste vin på programmet var ligeledes fra Alex Gambal - en Chambolle-Musigny 2000. Vinen var relativt lys, men med en intens, kompleks og meget flot bouquet af kaffe, chokolade, ribs og modne citrusfrugter. Vinen fremstod meget charmerende; klassisk og typisk for området, med pæn længde og dybde, elegant og virkede absolut drikkemoden nu. Pris 299,- kr.
Vi prøvede endnu en vin fra Alex Gambal;en Vosne-Romanée, igen fra årgang 2000. Denne vin var en anelse mørkere end Chambolle-Musigny’en. Den var fyldig med mange frugttoner, herunder blomme. Vinen var fyldig, men optrådte i starten ret lukket. Efter lidt tid i glasset, kom der mere fylde og en lidt tørret sødme. Tanninen virkede rund og der var pæn længde med smagsnuancer af vanilje og kirsebær. Pris : 299,- kr.
Aftenens næstsidste vin var fra Olivier Guyot: Gevrey-Chambertin 1. Cru Campeaux 2000; vinstokkene er her tilplantet i 1921! Vinen var medium rød med en dejlig cremet bouquet af frugt, b.la. blommer. I munden var den middelfyldig med rigtig flot længde ,masser af tannin og en god syrebalance. Et rigtig flot glas med udviklingspotientale nogle år endnu. Pris: 345,- kr.
Sidste vin var ligeledes en 1. Cru fra Gevrey-Chambertin, her "Lavaux-Saint-Jacques” 1999 fra Alex Gambal. Denne vin var meget mørk vin, dog med orange/brunlig reflekser. Bouqueten fandt jeg ikke behagelig - ord som svovl, tang og overdrevet animalsk fløj rundt ved mit bord. Det skal retfærdigvis siges, at vinen ændrede sig meget i glasset - om end den aldrig rigtig smed det animalske. Smagen var i starten meget røget og toasted; selv om der var både saft og god tannin i vinen, var det store spørgsmål som sædvanligt , om der var frugt nok tilbage i vinen, når træet forsvinder! Pris: 430,- kr.
Som et spændende og anderledes punktum på aftenen, havde Henrik Madsen medbragt telefon og højttaler, så vi kunne kommunikere med aftenens tre dyrkere. Vi fik dog kun telefonforbindelse med Olivier Guyot. Herfra vi fik en dugfrisk høstrapport for 2003. Høstudbyttet var beskedent, helt op til 30 - 40% mindre end normalt,. Der havde været tørke og dermed mange tørre druer. Det havde været et kæmpe arbejde at håndsortere druerne/klaserne. Som et lille kuriosum skal det nævnes, at Olivier stadig primært arbejder med hest og plov i markerne! Han mener det har stor betydning for rødderne, da det øger vandets mulighed for at trænge i gennem og samtidig giver mere luft til rødderne.
Aftenens konklusion må være, at alle vinene var typiske for deres områder. Dette udløste en god debat om vinene måske blev skubbet lidt ”i den rigtige retning” for at fremelske en bestemt egnstypisk stil.
En stor tak til Henrik Madsen og vinhuset Millesime der præsenterede vinene med stor indsigt og entusiasme.
Leroy smagningen
Af Jan Tjørnlund
Vi startede med lidt historie
Leroy's unikke imperium af vinaktiviteter startede i 1894, da Henri Leroy kom til verden.
Han var tredje generation i et vin- & spiritushandelsselskab, som handlede med bedre vine primært fra Bourgogne, men som tjente sin formue på salg af spiritus og bulkvin til Tyskland. Bulkvinen blev brugt til produktion af sekt.
Leroy's vej mod en position som en af verdens mest elitære vinproducenter starter i 1930erne, da Henri Leroy møder Edmond Gaudin de Villaine, medejer og direktør på Domaine de la Romanèe Conti i Vosne-Romanèe. (Kaldet DRC i daglig tale.)
På det tidspunkt var Domaine de la Romanèe Conti ikke den finansielle perle, som det er i dag, tværtimod. Villaine-familien frygtede at et salg kunne være nødvendigt. For ikke at få DRC's fornemme samling af Grand Cru marker opdelt i mange parceller, som man kender det fra Clos de Vougeot marken, omdannede man DRC til et Société Civile. Man solgte halvdelen af dette Société Civile til Leroy, og dermed var familien Leroy indehaver af halvdelen af Domaine de la Romanée Conti.
Årsagen til, at Villaine familien valgte at sælge til Leroy-familien var netop Leroy's enestående negociantvirksomhed Maison Leroy og dennes erfaring med salg af store vine. Man indgik en aftale, som gik ud på, at al vin fra Domaine de la Romanée Conti skulle distribueres af Maison Leroy. Undtaget herfra var det amerikanske og engelske marked.
Maison Leroy havde dermed udgjort en genistreg og sikret sig en unik position inden for vinverdenen.
Maison Leroy og Lalou Bize-Leroy
Maison Leroy er uden sammenligning den dygtigste négociant i Bourgogne. Vinene er ganske enkelt unikke, og det er Madame Lalou Bize-Leroy's fortjeneste.
Lalou, som i øvrigt er døbt Marcelle, blev født i Paris i 1932, Hun voksede op i Meursault, i det samme hus hvor hendes datter Perrine bor nu.
Det var klart for de fleste, at hun var en anderledes pige. Allerede som 10-12 årig hjalp hun til i kælderen med arbejdet omkring vinen.
Hendes far, Henri Leroy, brugte al sin tid på Domaine de la Romanée Conti og var på det tidspunkt ikke særlig opmærksom på sin virksomhed, Maison Leroy.
I 1955, som 23 årig, overtog Lalou ledelsen af Maison Leroy.
Fra starten fik hun fuldstændig "carte blanche" af sin far.
Fra starten var hun privilegeret i sin kvalitetsbevidste måde at håndtere virksomhedens indkøb på. Hun købte kun stor vin, vin med terroir-identitet og kun i årgange, som hun syntes var interessante. Hun var en af de første til at anerkende årgang 1985’s storhed, og Maison Leroy's lager af vine i årgang 1985 er legendarisk.
Man estimerer at Maison Leroy's lager af vine er på ca. 2.5 mill. flasker i årgange fra 1955 og fremefter.
Hun køber som oftest fra de samme producenter og har på den måde stor indflydelse på, hvilken metode vinen dyrkes og fremstiles efter.
Hendes smag og næse er sikker. Hun anerkendes som en af de største smagere i Bourgogne. Specielt er hendes næse for teroir exceptionel.
Årsagen til, at hun kunne drive Maison Leroy på denne for den tid meget luksuriøse måde er, at Maison Leroy altid er blevet sponsoreret på en eller anden måde: I gennem de første år via det store overskud fra aktiviteterne i Tyskland, siden hen via eksklusivrettighederne på distribution af vin fra Domaine de la Romanée Conti.
Omsætningen af vin fra Maison Leroy har altid været beskeden og er først gennem de senere år blevet en overskudsforretning.
Gennem årene har Maison Leroy også opkøbt en del parceller i forskellige vinmarker. Blandt andet hører Leroy's andel af Le Musigny ind under Maison Leroy.
Hvert år frigives nogle af Bourgognes bedste vine til salg fra Maison Leroy. Vine, som uden problemer nemt matcher vinene fra de traditionelt bedste domæner.
Tvisten med Domaine de la Romanee Conti.
I 1974 blev Lalou Bize Leroy meddirektør på Domaine de la Romanée Conti. Dette skete i forbindelse med et ledelsesskifte på DRC. Hendes ledelsespartner blev Aubert de Villaine, som repræsenterede den anden halvdel af ejerkredsen.
Årene på DRC blev stormomsuste for Lalou Bize Leroy. Der hersker dog næppe nogen tvivl om, at årsagen til, at man i dag kan kalde Domaine de la Romanée Conti for verdens fornemmeste vinproducent, overvejende kan tilskrives Lalou.
I 1992 blev Lalou på et bestyrelsesmøde på DRC frataget sit ledelsesansvar, ligesom ene-distributionsaftalen med Maison Leroy blev opsagt.
Årsagen var klar og logisk - Lalou's skabelse af Domaine Leroy som en direkte konkurrent til Domaine de la Romanée Conti.
Men nu til de 8 vine, vi alle med store forventninger var kommet for at smage:
Først 2 hvidvine:
Første vin var en Auxey-Duresses 2000, en dejlig vin med god harmoni, og en del syre måske lidt kort; men en rigtig god vin var nogle af mange kommentarer, en rigtig god start. Prisen 300,00 DKK.
Anden vin var en Chassagne-Montrachet Morgeot 1997, her var der meget delte meninger om vinen. Nogle mente, det var en fremragende mineralsk vin, der måske nok savnede lidt syre. Andre mente, den var gået over og var præget af svovl og dermed en stor skuffelse. Pris 556,00 DKK
Så var det tid til de røde vine:
Første en Côte de Beaune Villages 1995, en vin med pæn moden bouquet, med en del syre. En god madvin, var der nogle, der mente, men ikke den store oplevelse. Pris 356,00 DKK
Anden vin var en Auxey-Duresses 2000, en behagelig imødekommende vin, en rigtig god vin, som en Bourgognevin skal være med lækker bouquet og stor harmoni, var nogle af de rosende ord. 300,00 DKK
Tredje vin var en Pommard Premiers Crus 1999, og så skete der noget. Selv om vinen var noget lukket, nærmest som en knytnæve og meget hård med en del syre og lidt utilnærmelig og som mindst skal gemmes 5-6 år, var der ikke tvivl, om det var en vin af stor klasse. 613,00 DKK
Som kom vi til aftenens mest charmerende vin: en Volnay Santenots Premier Cru 1999, en meget charmerende og lækker vin, med meget rigtig god frugt og med virkelig stor harmoni, en rigtig scorevin, en typisk Volnay, var nogle af de begejstrede kommentarer. Pris 594,00
Så var vi kommet til de 2 Grand Cru’er: den første en Le Corton Grand Cru 1997, her var der også lidt delte meninger. Nogle mente, den var lidt tynd og mindede lidt om ”medicinskab”: andre mente det var en rigtig god, let moden vin, et dejligt elegant drikke klart glas, men vinen kan også gemmes nogle år. Pris 825,00 DKK
Sidste vin var en Charmes Chambertin Grand Cru 1996, en vin med meget tannin, men også masser af kirsebær som stadig er lidt lukket og dermed skal gemmes nogle år. En meget dyb vin med en fremragende krop og lang, lang eftersmag. Nogle mente sågar, det var en scorevin, hvis man skulle score sig selv! Pris 906,00 DKK
Efter nogle gode timer med et par skuffelser og nogle rigtig gode vine, var det tid til vores Vinauktion, hvor alle vine blev solgt og enkelte endog over vurderingsprisen.
Hvidvinssmagning i menighedshuset 9. maj 2003
v/Palle B. Hansen
Hvidvinssmagningerne i selskabet har aldrig været det store tilløbsstykke for medlemmerne, med da der er medlemmer (også i bestyrelsen) der gerne ser en hvidvinssmagning en gang i mellem, er det naturligt at det afholdes. Således havde kun 24 medlemmer fundet frem til smagningen denne lune maj aften. Formanden bød velkommen og fortalte, at der til denne smagning, på grund af prisen kun var blevet solgt hele sæt. Der stod således to på venteliste til denne smagning. Udvalget bestod af Jan, Torben og Bjarne, hvoraf sidstnævnte meget passende var rejst på ferie Det var naturligvis en fordel, da han så kunne beskyldes for eventuelle fejl ved smagningen.
De to første vine var begge fra Dom Jobard. Huset ligger i Meursault og bliver ejet af Charles Jobard. Han har drevet domainet sammen med sin søn Remi, som nu har overtaget det i 1997. Domainet bruger 1/6 nye fade og vinene tappes efter 12 måneder på fad. I årgang 2000 fik vinen dog lov til at ligge i 18 måneder før den blev tappet. Vinene i det første sæt var Meursault Sous la Velle 2000 samt Meursault les Chevalieres 2000. Den første havde en let gylden farve. Allerede i næsen en begyndende fedme, med en kraftig blomsterduft. Fedmen fulgte med over i smagen og blev liggende i en pæn lang eftersmag efterfulgt af en smag af modne citrusfrugter. Vin nummer to var knap så gylden. Ved ophældning i glasset manglede den både fedmen, som ellers altid kendetegner en Meursault samt den dejlige Chardonnay duft. Den duftede nærmest hengemt og støvet. Smagen på denne vin var da også mere spinkel end nummer et. Mens vi ventede i løbet af et kvarter skiftede den fuldstændig karakter. Den blev til en behagelig oplevelse – både duft og smagsmæssigt, den viste gode eksotiske frugter, og betydelig mere syre end Sous la Velle. Priserne på disse to flasker var henholdsvis kr. 180,- og kr. 240,-
Vin nummer tre og fire kom fra henholdsvis Dom. Sylvain Langoureau og Bernard Morey. Begge vinene var 1. cru vine fra Saint Aubin. Henholdsvis årgang 2000 og 2001. Dom Sylvain Langoureau er en af Bourgognes kommende kometer. Domænet, som ligger i byen Gamay, umiddelbart udenfor Saint Aubin, er egentlig et gammelt domæne. Man solgte frem til 1994 hele sin høst på fad til en enkelt negociant i Beaune.
Sylvain udtrykte overfor sin far et ønske om selv at videreføre domænet, selv tappe på flaske og selv skabe sig sin egen vingård. Faderen godkendte Sylvains projekt og årgang 1995 var domænets første. Domænet er ikke stort. Blot 7 ha. Vinen lagrer på klassiske 228 l. fade. Heraf 40 % nye hvert år. En let filtrering før flaskning. Forklaringen skal sikkert findes i kvaliteten af de druer som vinen laves af. Stokkene er meget gamle. Den høstede mængde per stok kontrolleres strengt. Vinen navn var Saint-Aubin les Remilly. Igen en klar og meget lys vin. Noget der slet ikke hængte sammen med den voldsomme duft som steg op fra glasset, også en meget velsmagende vin. Igen de fuldmodne citrusfrugter efterfulgt af en dejlig lang eftersmag. Pris for denne vin kr. 150,-. Vi smagte den op mod Bernard Moreys Saint Aubin. Bernard er kendt som én af de mest seriøse vinproducenter i Côte de Beaune. Når det drejer sig om hvidvine, er han en ren troldmand, og han er en meget talentfuld producent af de røde Bourgogner. Seriøsiteten skinner rent igennem, når samtalen falder på plantemateriale. Bernard laver selv podninger til sine nyplantninger, og han henter sine stiklinger på 1. Cru marken "Les Baudines" i Chassagne-Montrachet. Han tør ganske enkelt ikke købe plantemateriale fra en planteskole, af frygt for at standarden af hans vine skulle falde. I alt ejer han ca. 8,5 ha., hvoraf knap halvdelen er beplantet med Chardonnay. Hvidvinen laves og lagres i faderens mere end 250 år gamle kældre, hvorimod de røde (Chassagne-Montrachet, Santenay og Beaune) vinificeres i kældrene under hans eget hus, som ligger ude i vinmarkerne i området Morgeot. Bernard er kendt for at høste sent, og det er hans filosofi, at det er afgørende for at lave en god vin, at druerne er modne og indeholder så højt et alkoholpotentiale som muligt - naturligvis med respekt for den nødvendige syre i vinen. Efter høsten presses druerne forsigtigt i den pneumatiske (lufttryk) presse, hvorefter juicen køles ned til 15 grader. Derefter hældes vinen på egetræsfade til gæring på fad. Hvert år skiftes 25 % af fadene ud, og Bernards foretrukne eg kommer fra Allier-skovene. I juli måned klares vinen, og inden aftapning i august - september filtreres vinen ganske let. Bernards hvidvine er typisk karakteriseret ved en gedigen soliditet. Høj alkoholprocent, god fedme og altid i perfekt balance. De gamle vinstokke sikrer en god koncentration. Efter høsten fjernes stilkene fra druerne, og drueskindet brydes ved et let pres. Dernæst nedkøles mosten og får lov til at trække farve og aromastoffer ud af drueskindet i 3-4 dage, før herligheden varmes op til ca. 20 grader, og gæringen sættes i gang. Gæringen varer 12-15 dage og foregår på cementtanke, der holdes under konstant opsyn, så temperaturen ikke overstiger 32-33 grader. Efter endt gæring får vinen lov til at løbe fra masken (drueskallerne) og fyldes nu på 225 liters egetræsfade.
Vinen vi smagte til smagningen var en lille charmerende sag, der blev ved med at udvikle sig i glasset. Igen en pæn let gylden farve, masser af blomster i næsen og en dejlig lang eftersmag. Jan havde købt vinen i Bourgogne, og dermed sikret selskabet en rabat, så hvis du vil købe den i Danmark er prisen på kr. 245,- Ved indkøb i Bourgogne fik vi den for kr. 115,- Dette var nok på dette tidspunkt den bedste vin vi havde smagt.
De to samme producenter stod også for de to næste vine der kom fra henholdsvis Puligny-Montrachet og Chassange – Montrachet. Begge vinene var 1. cru vine. Den første vin "les Chalumeaux" 2000, var som med Saint Aubin vinen en powerfull sag, der havde masser dejlig syre, en vin i flot balance – en virkelig elegant vin. Pris kr. 275,- Bernard Moreys "Les Embrazees" 2001, var også en dejlig velduftene vin, lidt mere gylden end vin nummer fem. Vi er nu også i den prisklasse, hvor en vin skal smage godt. Smagen var med et strejf af mandler, fyldte munden god ud. En meget vellykket vin og igen en vin Jan havde købt til os i Bourgogne for en pris på kr. 186,- men den kan fås herhjemme til kr. 350,-
Det var nu Torbens tur til at præsentere de sidste vine. Torben filosoferede et stykke tid over familien Gagnard i Cote de Beaune. Der er flere forskellige der er kommet i familie via ægteskab og markdeling og endte med at ejeren af Dom. Fontaine-Gagnard var ham med den brækkede næse (hvordan dufter han til sin vin?), Richard Fontaine Gagnard tilhører den berømte Gagnard familie. Familien har været i Chassagne-Montrachet siden starten af 1900-tallet og tæller i dag 5 forskellige domæner grundet de kaotiske arveregler i Bourgogne. Domaine Fontaine Gagnard tilhører en lille elite i Chassagne Montrachet som består af få domæner som Ramonet, Morey, Niellon etc. som alle laver vine af fremragende kvalitet.
Domaine Fontaine Gagnard er langsomt opbygget dels ved opkøb, dels ved indgåelse af ægteskab! Domænet er i dag på knap 9 Ha. Jordbesiddelserne er nogle af de absolut bedste i området. Domaine Fontaine Gagnard laver ikke mindre end 11 forskellige premier crus vine. Dette giver ham en unik mulighed for at definere og fremdyrke terroirforskellene i Chassagne Montrachet. Det er et forbløffende lærestykke i mikroklimatiske forhold at smage Richards forskellige premier crus vertikalt. Desuden ejer domænet nogle fornemme parceller i 3 forskellige Grand Cru marker. Dels i Batard Montrachet Grand Cru, dels i den sjældne Criot Batard Montrachet og som finale et lille stykke af verdens fornemste hvidvinsmark "Le Montrachet Grand Cru". Sidstnævnte er selvfølgelig stærkt rationeret overfor de enkelte importører. Vinene fra Domaine Fontaine Gagnard er karakteriseret ved at have en næsten (!!) opulent sødmefuld chardonnay frugt som gør, at fornemmelsen af at drikke stor vin, altid er tilstede. Richard anvender 50 % nye egefade til lagringen og formår at opnå en perfekt balance i integration, vin og træ imellem. Her laves meget stor hvidvin!
Vinene vi smagte var Chassange-Montrachet 1.cru Caillerets 2000, samt Batard-Montrachet Grand Cru 2000. Den første vin klar og endnu meget lys, men stadig meget lukket i næsen, masse af citrusfrugt og syre en flot repræsentant fra området. Prisen i Danmark kr. 319,- Derefter til Grand cru vinen fra Batard-Montrachet. Vinen vi sad og ventede på! Farven var allerede nu pæn gylden. En duft som havde alt i sig, blomster – honning, moden frugt. Enorm koncentreret. Allerede nu kunne den drikkes, men vent venner – vent, der ligger en overraskelse i den vin om nogle år. Aftenens absolutte højdepunkt. Pris i Danmark kr. 775,-
Aftenen sluttede med at smage to Corton-Charlemagne fra Dom. Dubreuil-Fontaine, et domaine vi har besøgt flere gange på bourgogneturene. Domainet ligger i Pernard Vergelesses, selvfølgelig på toppen af bakken, så de gange vi har besøgt dem har de pænt bragt vinen ned til bussen for os. Det er nu datteren Christine der kører domainet – og hun taler flydende engelsk (uddannet i USA) De ejer 0,77 ha at Corton Charlemagne der i alt er på 48,9 ha. Disse vine skulle vi nok have haft lidt tidligere på aftenen (det er også Bjarnes skyld) Efter de to foregående vine "faldt de lidt udenfor". Vinene var henholdsvis årgang 1997 og 1998. Den første 1997 vi fik ved bordet havde det ikke godt. Flasken blev byttet, og det var bedre. Det var vine som var hvad de skulle være, endnu rå og hårde, med en del gods i endnu. Men efter have haft de andre vine i gennem smagningen – Ja så var det bare to almindelige Corton-Charlemagner Stykprisen for vinene var kr. 275,-
Derefter en anretning med ost og paté og en flaske vin til osten. Det var hvidvinssmagningen i 2003. Fik vi hvad vi kom efter? Jeg har selv været medlem af selskabet siden starten, og jeg kan huske mange flotte smagninger. Men jeg er selv (stadig) mest til røde vine. Og som fremmødet til hvidvindsmagningen viser, deler jeg det med mange medlemmer.
Referat fra smagning af årgang 2000 den 24. januar 2003.
Af Jan Tjørnelund
Årgang 2000, en årgang, hvor vejret ikke var helt med vinbønderne; især var starten af høsten problematisk, da der kom et kraftigt uvejr rullende hen over Bourgogne den 12. september med storm, regn og hagl. Det gik værst udover Cote de Beaune.
Aftenen bød på smagning af 4 hvidvine og 8 rødvine udelukkende Premier Cru eller Grand Cru vine.
Første sæt var 2 hvide Chassagne-Montrachet Premiers Crus, en ”Les Marcherelles” fra Domaine Hubert Lamy og en ”Les Caillerets” fra Domaine Ramonet. En lovende start på aftenens smagning. Hubet Lamy der eksperimenterer med forskellige fadstørrelser på op til ca. 600 l.. Vinen faldt i god smag hos alle, var en typisk flot Chassagne, der lige skal have 1-2 års lagring. Ramonet’s vin var ikke lige så i-møde-kommende; men den skal nok blive en flot vin om 2-3 år, men var måske ikke lige så typisk for området. Priser DKK 318,75 for Lamy og DKK 400,00 for Ramonet.
Næste sæt var 2 Corton-Charlemagne, den første fra Vincent Girardin og den anden fra Domaine Bonneau du Matray. Girardin, der netop er flyttet fra Santenay til Meursault, ejer selv 14 ha, men fungerer også som negociant, og stilen er normalt frugtige vine med stor balance. Vinen var ”virkelig dejlig”, med stor balance, ”harmonisk” og ”en god syre”, var nogle af de begejstrede kommentarer. Bonneau du Matray der er et gammelt hæderkronet domæne i Pernand-Vergelesses, ejer 11 ha udelukkende Grand Cru marker, hvor af de 9 ha er Corton-Charlemagne og er referencevinen inden for Corton-Charlemagne. En pragtfuld vin med mere fedme og større kompleksitet, og selv om der var tale om barnemord, vakte vinen stor glæde. Priser DKK 425,00 for Girardin og DKK 620 for Bonneau du Matray.
Sylvie, der har lavet vin med sin far siden fra 1989, har fra årgang 2000 overtaget det fulde ansvar for domænet, og hun har siden starten trukket kvaliteten opad, og årgang 2000 er udråbt til den bedste årgang nogensinde fra Domæne Esmonin. Vinen var den mørkeste af tre, meget maskulin og noget af en bulder basse; nogen mente sågar, den var på grænsen til det vulgære. Fourrier der er udråbt som en ”rising star”, har mange gamle stokke, så en stor del af deres vine er Vieilles Vignes. Vinen var en ”meget elegant” vin, med ”stor finesse”, ”meget silkeagtig” var de begejstrede kommentarer.
Dujac, der holder til i Morey St-Denis, er blevet kendt på grund af vinenes evne til at smage godt fra vugge til grav. Marken ”Les Combottes” ligger omkranset af Grand Cru markerne Latricieres og Mazoyeres og Clos de la Roche (Morey St-Denis). Vinen var for mange aftenens bedste vin, en flot vin med stor dybde og elegance, med en let sødme; der var dog enkelte, der mente den kammede lidt over. Priser DKK 330,00 for Esmonin, DKK 359,00 for Fourrier og DKK 505,00 for Dujac.
Sidste sæt var to Clos de Vougeot fra Domaine Ambroise og fra Domaine Haegelin-Jayer. Ambroise fra Premeaux har i alt 17 ha, men kun 0,17 ha i Clos de Vougeot, der er købt i 1993.
Han laver kraftige vine, der lagrer i 50 % nye fade i 18 måneder. Vinen var meget lukket, men klassisk bourgogne. Der var stor uenighed om denne vin, der var noget svær at gennemskue, måske skal den bare have tid. Alfred Haegelin-Jayer, som kom til Bourgogne i 1969 og har været ansat på Domæne Romanee-Conti, ejer 0,8 ha i Clos Vougeot, der er tilplantet i 1904, han laver lidt gammeldags vine, med bl.a. direkte aftapning fra fadene. Vinen havde en rigtig god bouquet, en gammeldags bourgogne; nogle mente sågar, der var godt med marmelade både i bouquet og smag, hvilken slags marmelade blev diskuteret livligt ! Men de fleste mente at det var den bedste af de to Clos de Vougeot’er. Priser DKK 410,00 for Ambroise og DKK 493,75 for Haegelin-Jayer.
Alt i alt en rigtig god smagning var alle enige om.
Referat af smagningen 28.2.2003 - 8 vine fra Bruno Clair
af Eva Sørensen
Efter generalforsamlingen tog vi kl. 19.45 hul på smagningen af vine fra Dom. Bruno Clair, alle vine i årgang 1998.
Mange af deltagerne denne aften kender Bruno Clair og har besøgt domainet, og ved en tilfældighed var også hele tre tidligere importører af dom. til stede.
Efter en kort historisk indledning om såvel krig og kærlighed, samt en præsentation af Bruno Clair og hans stil, den moderne vinbonde der er ”skudt i ” terroir, kom de første vine på bordet.
Vi lagde ud med en Bourgogne Blanc der havde en pæn ren Chardonnay næse, en lidt spinkel men sødmefuld bouquet. Smagen var ved mit bord lidt flad og vinen manglede syre, andre borde oplevede dog god frugt og syre. Pris 98,- kr.
De to næste hvide var henholdsvis Morey St. Denis En la Rue de Vergy (det forlyder at vinen nu opkvalificeres) og Corton-Charlemagne. Den første var smuk gylden med en intens bouquet af eksotiske frugter, sødmefuld og med let fadpræg. Der var god balance, flot længde, krydret og god frugt, Rigtig flot udviklet, vinen ændrede/udviklede sig meget i glasset, dejlig at drikke nu men kan også ligge, pris 279,- kr.
Corton-Charlemagen var ligeledes flot gylden og med en bouquet af sødmefuld mango, riste kaffe, blomsteraromaer og en rigtig flot balance. Vinen var meget lang og spækket med frugt. Fyldig, elegant lang eftersmag der smyger sig i munden var bare nogle af aftenens kommentarer. Flere vurderede at vinen var drikkemoden nu, kan dog også ligge. Pris 539,- kr.
De to sidste hvide vine var helt klart mine favoritter denne aften.
Vi var hermed nået til aftenens 5 røde vine. Først to vine fra Marsannay nemlig Les Grasses Tétes og Les Longeroies. Begge var pænt rubin røde, Les Longeroies var nok en anelse lysere. Les Grasses Tétes var en maskulin vin, hård, grøn, stilket og med en svag duft af the. Den var saftig, kompleks med godt bid, markant frugt primært jordbær. Les Longerois oplevede jeg mere feminin, blød i syren meget lukket med både lidt urter og røde bær. Smagen var stram, syredomineret med tørre taniner. Et strejf af lakrids og frugt. Disse to vine gav anledning til megen diskussion. For ved nogle af de andre borde havde medlemmerne bedømt vinene lige omvendt. Var der nu blevet byttet om på flasker, glas eller rækkefølge?? Det svar får vi aldrig, så jeg tillader mig at viderebringe min smagsoplevelse her. I disse to vine oplevede vi stor forskellighed hvilket jeg tillægger terroir. Priserne var tilgengæld ret ens nemlig 165,- kr. for den første vin og 169,-kr. for den anden.
Næste vin var Morey St. Denis En la Rue de Vergy Rouge hvor det skulle blive spændende at se om der var fællestræk med den hvide. Farven var middel dyb, bouqueten lidt animalsk, kompakt med sødme, the og moden frugt. Smagen var uden mislyde, syrerig med god fylde og længde, krydderier og lakrids – men fællestræk med den hvide navnebroder havde jeg svært ved at finde denne aften. Pris 235,- kr.
Aftenens 7. vin var Savigny Les Beaune La Dominode, lavet på ca. 100 år gamle stokke. En utrolig dyb og intens farve relativt lukket i starten men efter lidt tid i glasset begyndte frugten og duften af solbærblade at folde sig ud. Denne aften var vinen ikke imødekommende i smagen: Skarp, hård, kantet. tør med meget syre, nedenunder anedes der frugt, absolut potentiale men vent lidt. Pris 259,- kr.
Smagningens sidste vin var Gevrey Chambertin Clos de Fonteny, der er dom`s monopol. Denne vin var middel dyb i farven ret lukket i starten med en god bouquet af frugt/mørke bær. Denne aften var frugten pakket godt ned, vine virkede hård og lidt rå, men med god balance. Pris 365,- kr.
De sidste tre vine var alle voldsomme og svære at smage p.t. Ikke specielt fadprægede med typisk for 1998 med syre.
Vi afsluttede med en diskussion om hvorvidt husets stil var genkendelig, og om terroiren er repræsenteret i vinene – jeg tror konklusionen blev et ja til begge dele.
En aften med god stemning og meget humor.
Besøg fra Dom Gachot Monot 21.11.02
Af Palle B Hansen
Det er ikke hver dag vi får besøg fra Bourgogne. Denne gang var det Damien Gachot og hans danskfødte kone Liselotte som var i Menighedshuset sammen med importøren La Côte vinimport. Når nu "vinmageren" selv er tilstede, får vi altid prøveduftet til flaskerne i køkkenet inden smagningen, hvilket også skete denne gang.
Damien fortalte lidt om sit domaine på et ganske pænt dansk, som en gang imellem blev sekunderet af Liselotte på dansk/fransk, engelsk, men hovedsagen var at vi forstod hvad der blev sagt. Damien og Liselotte taler ikke særligt højt, og når du sad et stykke fra dem og der konstant lød en mumlen fra de omkringsiddende kunne det være svært at få det hele med til referatet. Men jeg vil prøve at gøre det så fyldestgørende som muligt.
Bedstemor Gachot kørte domainet indtil 1980 og derefter overtog mor Gachot det indtil 1993, hvorefter det er Damien der har kørt det til nu.
Den første vin han lavede, var en Côte de Nuits villages 1990 - som et forsøg mens han gik i skole (derom senere)
Han har i år modtaget en fin udmærkelse som årets unge talent. Han fortalte at selv om de både laver rød og hvidvin i forskelligt kvalitet, så er det deres Côte de Nuits der tegner firmaet (endnu.)
De første to vine var hvide. Det var Côte de Nuits Villages Blanc "les Monts de Boncourt" i henholdsvis årgang 2001 samt 1999. Priserne på 2001 kr. 93,00 - 2001 kr. 96,00
Samme vin i to årgange - og de lignede slet ikke hinanden. Hvor 2001 var dejlig og spinkel, med den dejlig duft af blomster masser af frugt i smagen, var 1999 tungere, mere rustik, den bar også mere præg af fad end 2001. Det er nu ikke fordi han køber nye fade hvert år, men udskifter kun hvert fjerde fad. Begge vine var dejlige, men dog så forskellige. Der var nogle der kunne lide den ene og andre den anden. Mit personlige valg faldt på 1999. Nogle af de andre ved mit bord sværgede til nummer 2001. Damien måtte så tilstå at han havde fået hjælp af en af sine kolleger med hensyn til 2001, som åbenbart bliver hans nye stil. Der laves ikke særligt meget hvidvin på domainet, det bliver til cirka 1500 flasker pr. år. Marken er på 0,22 ha. Han laver dog også Alligote og Crement - vine vi dog ikke smagte denne aften.
Domainet har to parceller af Nuits st Georges. Den almindelige (kommune) Aux Crots på ca. 0,30 ha. Derfra skulle vi smage vinene i årgangene 2001, 2000, 1999 og 1998. Hvis vi tager dem i førnævnte rækkefølge, ser mine smagenotater således ud.
2001: Flot rød i farven. En duft der mindede om ballontyggegummi en smag af vanille samt modne bær. Vinen var ufiltreret. Pris kr. 145,00
2000: Flot rød farve, med en let gullig kant. Duften og smagen kraftigere af vanille, modne bær, chokolade. En vin der stadig havde en masse muskler til videre udvikling - en meget flot vin. Vinen var let filtreret. Pris kr. 145,-
1999: Stadig en meget flot vin Stadig en masse energi, men lidt mere blidhed end årgang 2000. Den havde alt hvad der skulle til. Også en vin det er værd at satse på. Damiens og Liselottes bryllupsår! Pris kr. 155,-
Vi skulle nu til at smage 1. cru vinene fra domainet. Deres 1. cru mark som er på 0,23 ha hedder Les Poullettes (hønsene), og det vakte megen morskab da Nils Dyvad fortalt at den franske slang for flotte unge damer var netop dette ord (kan sidestilles med "lammelår" el. lign). Damien betroede da også forsamlingen at Liselotte var hans "poullettes"
Mine optegnelser for disse vine ser således ud:
2001: Flot rød farve, en potpourri af fuldmodne bær, lakrids, blommer væltede op fra glasset. Det var rigtignok en dejlig vin og det var dejligt at smage hans 1. cru. Pris kr. 175,-
2000: Han har kun fem fade med vine fra denne mark. Og desuden er han omhyggelig med sorteringen af druerne. Det kan smages. Pragtfuld duft, som lovede meget. Stadig masser af gode modne bær i vinen. Pris for denne vin kr. 175,-
1999: Stadig meget mørk i farven, og en fortryllende duft. Stadig masse af moden frugt, lang lang eftersmag, dejlig vin. Pris kr. 180,-
1998: Stadig pæn rød, men med let begyndende brunlighed. Den samme dejlige næse, Damien du laver dejlig vin! - men se, denne vin var udsolgt så der er ikke noget at hente her
Vi sluttede nu af med en Côte de Nuits village 1990. Altså den første vin Damien lavede mens han gik i skole. Det var jo spændende og se om han havde hørt efter i kemi timerne, eller om han havde lært håndværket hjemmefra. Der var overhoved ingen problemer med vinen. En let brunlig farve og her 13 år efter stadig en vin som var i fuldt vigør.
Côte de Nuits villages er den vin som giver smør på brødet i huset, og med den kvalitet kan man godt forstå det. Vinmarken som man her bruger er på 4 ha og producerer 10.000 flasker.
Naturligvis kan 1990 årgangen ikke købes mere - det var en gestus som blev brugt til bourgogneselskabets medlemmer. Aftenen sluttede med en let buffet hvortil vi drak Côte de Nuits village 2000 - stadig meget ung og kraftfyldt.
Vi var glade for Damiens og Liselottes besøg, og som han sagde "danskerne vil hellere snakke om vin franskmændene vil kun drikke". Roserne til huset Gachot - Monot var da også mange, og de var velfortjente. Med det bedste var at de lovede IKKE at smække dørene i når vi kom forbi til påske - så vi glæder os meget til et gensyn
4 – 1 til Bourgogne over Tyskland (Baden)
V/Søren Thorhauge
Den 23. Marts var der kaldt til landskamp i Hellerup Menighedshus. 36 var mødt op til kampen. Det var Tyske vine, der havde udfordret de velkendte vine fra Bourgogne. Indledningsvis skal det siges, at det blev close race imellem vinene. Jeg har, inspireret af en meget omtalt boksekamp dagen efter, valgt at uddele points på samme måde. Der blev givet et point for hver omgang til vinderen og to til vinderen, hvis der var tale om et ”knock out” eller total udboksning af den anden kombattant. Det skal indledningsvist anføres, at dette ikke blev tilfældet denne aften. Pointgivningen skal også ses i lyset af, at dommeren (det vil sige mig) ikke var upartisk. Jeg er medlem af Bourgogneselskabet, fordi jeg virkelig kan lide disse vine. Resultatet hos den enkelte smager kan sikkert være anderledes. Smagen af vin er en subjektiv forteelse.
De tyske vine var fremskaffet fra NUR Wein (www.nurwein.dk). Personlig er jeg af den opfattelse, at det smagte tyske sortiment havde kvaliteter der oversteg, hvad jeg tidligere har oplevet fra dette naboland.
Alle vine blev smagt blindt. Det blev oplyst efter hvert set, hvilke vine, der var smagt.
Var Givry, Pied de Clos, 2004, fra domaine Francois Lumpp mod Burkheimer Feuerberg Spätburgunder spätlese Trocken , 2003 fra Weingut Bercher.
Den første vin fremstod med en pæn lidt lys farve. Der var kaffe i næsen og lidt røget fra fadet, men ikke den vanilje, der kendetegner nye fade. Der var en del frugt i munden og en del pæn eftersmag. En god vin på sit prisniveau på kr. 150,-.
Bergers vin var en anelse lysere end Givry'en, duften afslørede, at det havde været et varmt år og der forekom en anelse ”gummi i duften. Smagen var præget af en del sødme og (frugt-syre), men jeg savnede nogen frugt. Eftersmagen var relativ kort.
Når man tænker på, at prisen for Bergers vin lå på kr. 115,- så har vi måske forklaringen på, at jeg havde Bourgogne som vinder af første omgang.
Her kom Duijns Spätburgunder „Laufer Gut Alsenhof”, 2004 op mod Liger-Belairs Hautes Côtes de Nuits 2004.
Duijns vin viste sig med en farve, der var meget mørkere end hvad vi så i den første omgang. Der var god frugt i næsen med kirsebær og andre røde bær samt lidt kærnemælk og en anelse vanilje. Der var en del frugtsyre i munden der blev afløst af kirsebær. Der indgik tillige nuancer fra fadlagring i smagen, hvor eftersmagen var behagelig.
Liger-Belairs vin havde en anelse mere farve end i tyskeren. Duften forekom lidt lukket, ,men der kunne anes en del god kraftig rød frugt. Der var klar lakrids i smagen suppleret af forskellige røde fruter såsom kirsenær m.v. Det var nok mere frugtsyren end garvesyre.
Hvis man skulle vælge en af disse vine som vinder så peger pilen mod Liger-Belair, men det var tæt. 2 – 0 til Bourgogne.
Marc Colins Saint Aubin, 1. Cru, 2004 skulle dernæst op mod Duijns Spätburgunder Jannin i samme årgang.
Den første vin havde en teglrød farve. I duften virkede det som om, at fadene havde været hårdt toastede men det var lidt svært andet end at ane frugten bagved. Smagen relativ lang med god balance mellem syre og frugt. Der var tydeligt vanilje i vinen og pænt med kirsebær.
Duijns vin var også noget lukket i næsen, og smagen havde mange frugtnuancer, der blev modsvaret af en god syre. Der var frugtsyre end garvesyre, hvilket nok generelt var det den store forskel mellem de burgundiske vine og de tyske vine denne aften.
Vægtskålene var igen næsten vandrette, men subjektivt bedømt kunne jeg bedst lide Marc Colins vin. Så var min stilling 3 – 0 til Bourgogne.
Her skulle Bouchard Pere et Fils Savigny-les-Beaune, 1. Cru 2003, op mod Hubers Spätburgunder Alte Reben
Bouchards vin havde en pæn farve. Snusen var frugtagtig. Der var masser af frugt i smagen, der var dejligt balanceret. Der var rigtigt mange kirsebær i smagen. Syren var lidt anonym, det var ikke den værste 2003’er, som jeg har smagt.
Heroverfor stod Hubers vin. Farven lignede meget farven i vinen fra Bourchard. Her var de lige. Duften var tillige noget lukket Smagen var meget frugtagtig med en rigtig god balance mellem frugt- og garvesyre. Eftersmagen var lang. Var det en af de bedste tyske vine, jeg har smagt!
Pointet uddeles til Huber: Min stilling er herefter 3-1.
Sidste omgang
Vi skulle smage Duijns prestige vin SD i årgang 2004 op mod Roblet Monnots Pommard 1. Cru, 2004.
Duijns vin viste igen i den bedste klasse fra Tyskland. Farven var en anelse lys. Der var masser af frugt i vinen og den var pænt krydret med vanilje fra nye fade. I munden viste den sig med megen frugt såsom kirsebær og hindbær. Der var en del frugtsyre en relativt lang eftersmag. Vinen er lagret 18 måneder i nye bariques, hvilket kan forklare det vaniljepræg, der er i vinen. Jeg er af den opfattelse, at der er et godt potentiale i denne vin, og det kunne være interessant at smage den igen om 5 – 7 år. Den vil så vise helt andre nuancer.
Pommarden var meget mørk, typisk for en af de bedre fra Pommard. Næsen var typisk burgundisk med kål, stald og megen frugt. Mums. Det er det jeg søger i en god Bourgogne. Der var virkeligt meget frugt i vinen. Eftersmagen var meget lang. Vinen vinder, da den for nærværende forekommer langt bedre integreret og burgundisk end SD’eren. Jeg er ikke i tvivl om, at denne vin lige havde dagen, og jeg vil meget gerne smage den igen om nogle år. Interessant, hvis den så kunne komme op mod SD’ere.
Slutstillingen er herefter 4 – 1 til bourgogne. Point er mange ting, men her levner de ikke fuld retfærdighed. Alle vine lå på et højt niveau, og ved en anden smagesammensætning ville man kunne komme til et andet resultat. Det vigtigste jeg lærte denne aften er, at jeg ikke længere vil kimse af en god spätburgunder – det er vel en god lære.
Referat fra Domaine Jean Tardy-smagning den 20. april 2007.
v/Jan Tjørnlund
En flok forventningsfulde medlemmer var denne aften samlet for at smage på vinene fra Domaine Jean Tardy, som hører hjemme i den geografisk lille; men vinmæssigt meget store by Vosne-Romanée. Vinene blev præsenteret af importøren Otto M. Nielsen.
Otto kunne blandt andet fortælle, at Jean Tardy havde overladt roret på domænet til sin søn Guillaume, som havde produceret sin første årgang i 2002. Guillaume er tilhænger af en mere umiddelbar frugt i vinene og bruger flere nye fade end sin far. Fra årgang 2006 var udbyttet nedsat til 35-40 hl. pr. ha.
En del af deres marker er lejet af Meo-Camuzet (Clos Vougeot og 2 af Premier Cru’erne), og de har fra 2006 erhvervet en ny mark i Fixin.
Første sæt bestod af tre kommunevine; en Chambolle-Musigny les Athets 2004 og Vosne-Romanée les Vigneaux 2003 og 1999.
Første vin, Chambolle-Musigny les Athets 2004, var en rigtig god start: en charmerende vin med god frugt og en dejlig fylde og balance. En rigtig god 2004, der smager godt allerede nu og derfor kan nydes med stort behag. Pris: kr. 275,00.
De 2 Vosne-Romanée, les Vigneaux 2003 og 1999, som jo er produceret af søn og far, var også meget forskellige. 2003’eren startede lidt indelukket og usammenhængende; men åbnede sig pænt i glasset, og der fremkom violer og en dejlig frugt; - en vin, der ifølge Otto kunne holde op til 14 år.
1999 var klart mere tanninrig, en typisk ”gammeldags” bourgogne, som var meget kompakt. Der var ikke enighed om, hvorvidt det bare var en vin, der skulle gemmes en del år endnu for at folde sig rigtigt ud. Priser: 2003 kr. 300,00 og 1999 kr. 330,00.
Andet sæt var tre vine fra Nuits St. Georges: en kommunevin ’Les Bas de Combe, Vieilles Vignes 2002 fra stokke på ca. 40 år (2002 er første årgang som Vielles Vignes). Endvidere les Boudots Premier Cru i årgangene 2003 og 1999. Der var ikke helt enighed i salen om, hvilken af de tre vine, der var bedst; men ”nogle er jo til ’sønnen’; andre til ’faderen’”, som man siger. Les Bas de Combe Vieilles Vignes vakte stor glæde hos nogle, der mente, at det var en god begyndervin med en behagelig Pinot-bouquet og en god typisk Pinot-syre, mens andre syntes, at det var marmeladevin med noget sæbe. Pris: kr. 288,00.
Les Boudots-marken ligger i den nordlige del af Nuits St. Georges op mod Vosne-Romanée. 2003’eren fik mange anerkendende ord: en klassisk Pinot med stor elegance og flot balance, en vin med stort potentiale, den bedste indtil nu, mente mange. 1999’eren var igen en helt anden type: ”med let kål og jord” var nogle af bemærkningerne; men med et godt potentiale, - ”den skal bare gemmes nogle år” var der en del, der mente, og en del synes, dette var den bedste vin indtil nu. Priser: 2003 kr. 390,00 og 1999 kr. 455,00.
Tredje sæt var to Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru 2004 og 1999. 2004’eren vakte en del begejstring, og på jysk blev det udtryk, at det var da ikke så ringe endda. Det var en udpræget ”drik mig bare”-vin på den rigtigt gode måde, ”en forrygende vin” mente mange. 1999éren delte igen vandene: nogle mente, at den var meget svær at gå til, manglede sammenhæng, var præget at stilke; mens andre syntes, at der var stor fedme og sødme, en totalt lækker vin, endda en ’Grand Vin’. Priser: 2004 kr. 375,00 og 1999 kr. 455,00.
Sidste sæt var 2 Grand Cru’er: en Echezeaux les Treux Grand Cru 2003 og en Clos Vougeot Grand Maupertuis Grand Cru 2001. Echezeaux’en var en rigtig flot 2003’er, som mange udtrykte stor glæde over at få lov at smage, en vin til fem stjerner, en pragtfuld vin med terroir-karakter. En vin med god frugt, flot balance og mange flotte smagsnuancer. Clos Vougeot’en vakte ikke lige så stor begejstring, en noget lettere vin, som var rimelig moden nu. Den skal nok ikke gemmes alt for mange år, en OK vin, der bare havde det svært over for Echezeaux’en. Priser: Echezeaux’en kr. 795,00 og Clos Vougeot’en kr. 785,00.
Alt i alt en dejlig aften med god stemning og nogle rigtig gode oplevelser, og en stor tak til Otto.
Referat af 2004 smagning
19. januar 2007.
Referant: Brian Thostrup.
Første smagning i det nye år bestod af 11 vine fra 2004 årgangen. Alle vine var indkøbt under selskabets tur til Bourgogne i oktober. Den pakke havde 36 medlemmer lyst til at se nærmere på.
Efter velkomst og ønsket om et Godt Nytår fra formanden gik vi i krig med aftenens program, hvor vi indledningsvist fik lidt baggrundsinformation om 2004 årgangen. Vejret i April og Maj var pænt, men i Juni slog vejret om, så markerne blev plaget af uens blomstring og en fugtig, sydlig vind. Der skulle sprøjtes og arbejdes en del i markerne, selv i Juli og August. De ugunstige betingelser ramte bredt i Bourgogne. I slutningen af August havde druerne en potentiel alkoholprocent på bare 6-8%, men heldigvis slog vejret om den 25/8, og vejret i september var fint. Høsten startede 20/9 i Beaune og den 25/9 i Nuits.
Det var vigtigt at holde udbyttet nede. Uden beskæring og grøn høst blev vinene noget hø. Sortering af de høstede druer var super vigtig, og selv om sorteingsborderne nogle steder kørte på laveste hastighed, kunne man ikke nå at pille de dårlige druer fra. Der blev chaptaliseret meget lidt. Generelt vurderes årgang 2004 til at være en mellemting mellem 2000 og 2001.
Smagningens 2 hvide vine udgjorde 1. sæt. Domaine Sylvain Langoureau, Meursault Blagny 1. Cru, La Pièce sous le Bois. Og Domaine Rapet, Corton-Charlemagne Grand Cru fra Magnum. Hos Langoureau i byen Gamay overtog sønnen i 1994; før den tid blev al vin solgt til negocianter. Første årgang fra domainet var 1995. Der vinificeret traditionelt. Om nogle år vil domainet formentlig kun lave hvidvin. Det er deres mål. De røde marker sælges fra. Rapet besøgte vi for 3. gang i oktober. De ejer ca. 9 hektar. Der tappes tidligere end før i tiden. De hvide vine ligger 9-10 måneder på fad. Langoureau havde en fin citrus næse, en blød fremtoning, med pæn syre i finalen. Kunne godt havde været lidt køligere. Indkøbt til kr. 160,00. Rapet’s vin havde fadpræg i duften. Koncentreret, god syre, og velsmagende. Klassisk Rapet. Indkøbt til kr. 640,00.
Så blev det de rødes tur. Næste sæt var sammensat af Domaine Pavelot, Savigny-les-Beaune, 1. Cru, La Dominode og Domaine Albert Morot, Beaune, 1. Cru, Teurons.
Pavelot lægger vægt på, at deres marker er sunde. De pløjer om foråret, da de mener, at det giver stærkere planter, idet de øverst liggende rødder bliver skåret over ved pløjningen. Til selskabets jubilæumssmagning fik vi en 1985 årgang, og den var temmelig fremragende, så hans vine holder sig godt. Hos Morot overtog nevøen Geoffrey i 1999. Han har lagt et stort arbejde i markerne, og har indført mere sortering i det høstede materiale. Høsttiden er blevet halveret. Det blev et sæt, der faldt forskelligt ud ved bordene. Pavelot’s vin fandt jeg havde frugt og jordbær i næsen, god frugt i munden, velsmagende, med bitter finale. Morot var mere lukket, men dog kunne der fornemmes noget godt i næsen. Virkede på mig mere drikkeklar end Pavelot. Andre syntes, at begge vine var stramme og fuldstændig lukkede. Morot’s vin havde en ekstrem grøn eftersmag.
3. sæt var Domaine Moissenet-Bonnard, Pommard 1. Cru, Les Epenots og Domaine Rapet, Corton, Grand Cru. Moissenet-Bonnard overtog i 1988, og tapper i dag hele produktionen. Anvender ikke kunstgødning, og holder udbyttet nede. Rapet’s Corton er kendt for at være kraftig med elegance. Duftmæssigt gav Moissenet-Bonnard lidt fra sig. Koncentreret med en stram afslutning. Kraftig og lang. Ikke umulig. Rapet’en skulle rystes noget, for at få lidt snus. God vin, men noget ungdomspræget. Svær at bedømme. Kommentarerne fra salen til Les Epenots gik på, at den var tynd og falder helt til jorden, har en del grønt i sig, og meget bedre end vin 3 og 4. Corton’en var rigtig god, og andre fandt den lidt underlig. Les Epenots blev indkøbt til kr. 186,00 og Corton’en blev købt til kr. 245,00.
Så fik vi et ”stor-sæt” bestående af 3 vine. Domaine Jean-Marc Guillon, Gevrey-Chambertin 1. Cru, Clos Prieur, Domaine des Beaumont, Gevrey-Chambertin 1. Cru, Aux Combottes og Domaine de l’Arlot, Nuits-Saint-Georges 1. Cru, Clos des Forets-Saint-Georges. Lidt info om domainerne i sættet: Guillon indkøbte i starten hans druer, men ejer nu selv omkring 11 hektar marker. Tapper sine vine efter 12-14 måneder på fad. Hans vine skulle smage godt som unge, og skal angiveligt gemmes 4-5-6 år. l’Arlot er navnet på en lille kilde. Domainet startede i 1987. Er på 14 hektar. På vej mod biodynamisk dyrkning, men ikke helt endnu. Domaine des Beaumont blev stiftet i 1991, og tappede selv fra 1998. 5,5 hektar marker ejer de, og dertil kommer indkøbte druer til deres cremant. Om de også køber druer til andre vine vides ikke. De laver traditionelle vine, feminine. Grøn høst, håndplukning, sortering og gæring i 15-20 dage. Der bruges 60 % ny eg til grand cru og 1. cru. Til kommune vinene anvendes 30 % ny eg.
Lad det være sagt med det samme; dette sæt fremkaldte også modsatrettede kommentarer. Således mente et medlem, at det var de 3 ringeste vine, han havde smagt i lang tid. Men lad os tage dem fra en ende af. Guillon havde et grønt strejf i duften, men var velsmagende, god frugt, og kun et strejf af grønt i munden. Et medlem sagde, at det var en god vin. Des Beaumont havde en ret svovlet næse, men alligevel anes noget frugt bagved. Smagen var tynd, spids og syrerig. l’Arlot havde en lidt ”støvet” duft og en tynd smag. Der blev åbnet en ekstra flaske, der dog ikke var meget bedre i næsen, men smagen var en del bedre, med præg af jordbær. God vin. Priserne: Guillon kr. 167,00, des Beaumont kr. 249,00 og l’Arlot kr. 254,00.
Det sidste sæt var skruet sammen af 2 grand cru’er; Domaine Arlaud, Clos de la Roche og Domaine des Lambrays, Clos des Lambrays. Domaine Arlaud er grundlagt i 1949, og i dag er faderen, de to sønner og søsteren beskæftiget på domainet. De producerer fra 15 hektar marker, og de fremstiller 19 forskellige vine. Druerne håndplukkes og afstilkes. De hele druer gæres ved hjælp af den naturlige gær. Der bruges 4-5 dages kold maceration. Sukker tilsættes af flere omgange, så gæringen bliver forlænget. Mængden af ny eg afhænger af årgang og appellation. Vinene filtreres og klares ikke. Markerne dyrkes organisk, og det er søsteren der har ansvaret for det arbejde, ligesom det er hende der foretager pløjningen i deres bedste marker med hendes 2 heste. Domainets vine er ”ready to drink”, men for de bedre vine skal man vente 3-4 år, lidt afhængig af årgangen.
Domaine des Lambrays er på omkring 13 ha, hvoraf de 8,7 ha udgøres af marken Clos des Lambrays.
Det var først i 1981, at Clos des Lambrays blev ophævet til Grand Cru. Domainet bruger et minimum af gødning og kemikalier i marken, og i stedet bruges så den nødvendige håndkraft. Udbyttet holdes nede via beskæringer, og kloner med lavt udbytte. Druerne afstilkes delvist. Gæringen foretages ved 30 – 32 grader C. Der fermenteres i ca. 21 dage. 5 dages forgærings maceration, 5 eller flere dages gæring, og resten af perioden bruges til eftergørings maceration under låg. Der bruges kun naturligt gær og chaptaliseringen foretages af flere omgange, for at forlænge gæringen. 50 % nye fade, medium toastede. Vinene hverken klares eller filtreres.
I glassene noteres at begge vine var lyse. Arlaud havde lidt kærnemælk i den koncentrerede duft. Smagen hang længe, og var fint nuanceret. Skal have mere tid. Lambrays næse bød foruden et lidt grønt også på meget krydderi. Det krydderede gik igen i smagen, og virker helt speciel. Arlaud er indkøbt til kr. 299,00 og Lambrays til kr. 435,00.
Afslutningsvist blev årgangens karakteristika vendt, og en fællesnævner synes at være det grønne præg.
Referat af Domaine Maillard smagning den 23. februar 2007.
Referent: Brian Thostrup.
Efter afviklingen af årets generalforsamling var der smagning af 8 vine fra Domaine Maillard fra Chorey les Beaune.
Domainet blev grundlagt i 1952, hvor Daniel Maillard købte det hus, som domainet stadig ejer den dag i dag. Det drives af Daniel Maillard og hans to sønner Alain og Pascal. Domainet har omkring 20 ha vinmarker fordelt over Cote de Beaune. Domainet vinificerer på den traditionelle måde, og lader de røde vine ligge 18 måneder på fad, og de hvide 12 måneder. Der 25 % nye fade hvert år. Vinene filtreres let inden tapningen. Domainet anbefaler selv, at kommunevinene ligger 2 – 4 år før man tænker på at åbne dem, og at de derefter vil udvikle sig de næste 10 – 15 år. 1.cru vinene anbefaler de man venter med til det fyldte 4 – 6 år og derefter lader dem videreudvikle sig i 12 – 15 år. Grand Cru vinene må først røres efter det fyldte 7. år og de kan sagtens ligge til det fyldte 20 år. Såvel Parker som Clive Coates betegner domainet som hørende til de mellemgode. Alle vinene til smagningen var indkøbt hos KB Vin.
1. sæt bestod af Chorey Les Beaune 1999 og Ladoix ”Les Chaillots” 2002. Chorey havde en frugtig næse, flot. Indbydende smag i den lettere ende, OK, men så heller ikke mere. Ladoix havde mere at byde på i duften end Chorey, tættere og mere koncentreret, flot. God frugt i munden, imødekommende. Ikke nogen stor vin selvfølgelig, men den overraskede positivt. Priser; Chorey kr. 110,00 og Ladoix kr. 122,00.
Beaune, 1. cru Les Greves 2003 var vin nummer 3, og den blev serveret alene. Power og marmelade i næsen, men ingen sekundære aromaer. Lidt tyndbenet og skuffer. Et medlem betegnede vinen som en mellemgod Rhone, med karakter af vingummibamser og slikbutik. Vinen mangler syre, og er ikke kompleks nok. Andre fandt vinen god, af en 2003 at være. Pris kr. 180,00.
3. sæt var sat sammen af to Pommard ”La Chaniére” i henholdsvis 2002 og 2003 årgangen. Vi fik fortalt, at La Chaniére marken ikke er optimalt solbeskinnet, så vi kunne måske forvente, at 2003’eren ikke ville være så marmeladeagtig, som man ellers ofte møder i 2003.
2002 havde en god næse uden dog at være prangende. Frugt og meget tanin i munden. Lidt grønt og hårdt præg. Tørrer ud. Skuffer. En deltager mente, at 2002 smagte af sæbe. 2003 havde en god næse – og den duftede faktisk af vin. Fed i munden, men bakkes op af en god syre. Sødlig. Priserne var for 2002 kr. 186,00 og 2003 kr. 191,00.
4. sæt var Aloxe Corton 2002 og Aloxe Corton 1. Cru, Les Grand Lolliéres, 1999. 2002 var lidt svær at få bouquet ud af. I munden manglede den koncentration, lidt vandet. Tør afslutning, og så lidt syre i eftersmagen. Bedre til mad? En vin, jeg gerne vil smage igen. Les Grand Lolliéres havde jeg også svært ved at fange snusen af, men dog fornemmes en svag sødlig tone. Koncentreret og flot i starten i munden, ”vander” så til, og er lidt svag i finalen. Andre fandt, at den smagte dejligt, blød og kålet, og især flot i starten. Overmoden, var også en betegnelse, som den fik hæftet på sig denne aften. Priserne; kr. 180,00 for Aloxe Corton og kr. 203,00 for Les Grand Lolliéres.
Som rosinen i pølseenden fik vi en solo-vin, Corton-Renardes, Grand Cru, 1999. En pæn næse, blev fulgt op af en OK fylde, men ikke nok, når det er en Grand Cru. Tyndbenet. Andre var mere positive, og mente, at vinen var på toppen, dejlig, chokolade. Smager flot. Nogle ville gemme den 5-10 år endnu. Pris kr. 307,00.
En sammenfatning må være, at domainet generelt producerer middelmådige vine, men priserne er jo også meget medgørlige. Så her hænger det fint sammen.
Referat af Bourgogneselskabets generalforsamling d. 23/2-2007
Formanden, Eva Sørensen bød velkommen.
Der var et fremmøde på 29 personer som repræsenterede 22 medlemskaber.
7 tilmeldte mødte ikke op - måske på grund af snevejret.
1) Valg af dirigent:
Thorleik Nellemann blev med salens applaus valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne - der var ingen indsigelser mod dette fra salen.
Som referent blev Torben Sørensen valgt.
2) Formandens beretning:
Året 2006 havde budt på 7 smagninger og en udsolgt tur til Bourgogne, der for første gang i selskabets historie lå om efteråret.
Der er udsendt referater af de enkelte smagninger via medlemsbladet ligesom de kan findes på foreningens hjemmeside.
I januar var der smagning i et forrygende snevejr - denne gang flytte fra de trygge rammer i menighedshuset til Geologisk Museums auditorium hvor lektor Erik Scou-Jensen fortalt om geologien i vinmarken generelt og i Bourgogne mere specifikt.
Februar smagningen i relation til generalforsamlingen var med vine fra domaine Hubert Lamy
I april var det en årgangssmagning; nemlig årgang 2003.
Sidste smagning inden sommerferien var en præsentation af vine fra Suensson Vine ved Pamela
Efter sommerferien kom der endnu en kommune smagning - denne gang Vosne-Romanée.
I september havde vi en kommunesmagning med vine fra Chassagne Montrachet. Der var deltager rekord for en hvidvinssmagning i selskabets samlede historie idet 52 medlemmer var mødt op!
Oktober bød på en middag i selskabets regi. Det var anden gang vi prøvede dette med en ekstern kok, hjælp til servering og det velkendte lokale pyntet op. Dette arrangement var udsolgt med 48 deltagere - meget positivt.
I november havde vi en smagning med vine fra domaine Henri Gouges.
Årets arrangementer viser et vekslende over/underskud på de enkelte arrangementer. Bestyrelsen vil fortsat arbejde på at få de enkelte arrangementer til at balancere, men et ”skævt deltagerantal” eller proppede vine som vi nogen gange ikke kan refundere (hvis de er købt lokalt) gør det vanskelligt.
Invitationerne sendes per e-mail til alle tilmeldte medlemmer - bladet fortsat per post til alle.
Kartoteket kan drille på grund af adresse ændringer - husk derfor altid at melde adresseændringer!
Selskabets lager har i mange år ligget i det tidligere vinhus ”Millesime”s kælder, men efter ombygninger i forbindelse med Theis vines overtagelse af Millesime har det været svært at få det til at fungere rent praktisk. Selskabet vil gerne benytte lejligheden til at takke for ”husly” og stor hjælp fra Millesime igennem mange år!
Selskabets lager er nu flyttet ud til formanden.
Medlemmerne må også gerne hjælpe bestyrelsen ved at tænke over en række spørgsmål: Skal Bourgogneturene ligge om for- eller efteråret? Skal de skifte hver anden gang?
Formanden mindede - traditionen tro - endnu engang om at tilmelding til smagning altid er til hende og at afbud kan finde sted indtil én uge før smagningen finder sted. Hvis man i sidste øjeblik overvejer at komme til en smagning kan man altid prøve at høre hos formanden - også selv om tidsfristen er overskredet. Måske er der et afbud - måske er der ganske enkelt en ledig plads?
Formanden sluttede med at takke bestyrelsen, revisor og medlemmer for et godt samarbejde i det forgangne år.
Spm.: Selskabet har 113 medlemmer. Er det stagnerende? Skal der reklameres for at prøve at skaffe flere medlemmer? Fortæring til bestyrelsesmøder er steget 20 % fra forrige år - følger det selskabets økonomiske udvikling?
Svar: medlemstallet er stabilt igennem de seneste år. Har i en periode været væsentligt lavere. Til SOPEXA arrangement vil der blive reklameret, men det er ikke et mål i sig selv at få mange flere medlemmer. Sidste år var der - på grund af Bourgogneturen - flere bestyrelsesmøder end normalt - det er forklaringen på udviklingen i fortæring.
Kommentar fra salen: Tilslutning til bestyrelsen og dens arbejde.
Der var ikke flere kommentarer og spørgsmål til formandens beretning, der herefter blev godkendt med akklamation.
3) Regnskab:
Foreningens kasserer, Søren Thorhauge fremlagde året regnskab.
Der var et underskud på kr. 3.058 hvor der sidste år havde været et overskud på kr. 5.538
Som tidligere har de smagninger der har givet størst underskud har det typisk haft et uheldigt antal deltagere i forhold til den bedste udnyttelse af flaskerne.
Regnskabet godkendt med akklamation.
4) Kontingent: Bestyrelsen foreslog uforandret kr. 225,-
Dette vedtaget.
5) Indkomne forslag: Ingen
6) Valg af bestyrelse:
Hele den nuværende 7 mand store bestyrelse genopstillede og blev genvalgt:
Eva Sørensen, Bjarne Andersen, Søren Thorhauge, Jan Tjørnlund, Palle Hansen, Brian Thostrup og Torben Sørensen
Som revisor blev nuværende revisor Sven-Erik Hansen genvalgt
7) Eventuelt:
Spørgsmål/kommentar fra generalforsamlingen:
Kommentar: En rigtig god tur til Bourgogne! Foreslår hver anden gang forår og hver anden gang efterår.
Der var ikke flere spørgsmål eller kommentarer fra generalforsamlingen.
Dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden
Thorleik Nellemann, dirigent Torben Sørensen, referant
4 – 1 til Bourgogne over Tyskland (Baden)
V/Søren Thorhauge
Den 23. Marts var der kaldt til landskamp i Hellerup Menighedshus. 36 var mødt op til kampen. Det var Tyske vine, der havde udfordret de velkendte vine fra Bourgogne. Indledningsvis skal det siges, at det blev close race imellem vinene. Jeg har, inspireret af en meget omtalt boksekamp dagen efter, valgt at uddele points på samme måde. Der blev givet et point for hver omgang til vinderen og to til vinderen, hvis der var tale om et ”knock out” eller total udboksning af den anden kombattant. Det skal indledningsvist anføres, at dette ikke blev tilfældet denne aften. Pointgivningen skal også ses i lyset af, at dommeren (det vil sige mig) ikke var upartisk. Jeg er medlem af Bourgogneselskabet, fordi jeg virkelig kan lide disse vine. Resultatet hos den enkelte smager kan sikkert være anderledes. Smagen af vin er en subjektiv forteelse.
De tyske vine var fremskaffet fra NUR Wein (www.nurwein.dk). Personlig er jeg af den opfattelse, at det smagte tyske sortiment havde kvaliteter der oversteg, hvad jeg tidligere har oplevet fra dette naboland.
Alle vine blev smagt blindt. Det blev oplyst efter hvert set, hvilke vine, der var smagt.
1. omgang
Var Givry, Pied de Clos, 2004, fra domaine Francois Lumpp mod Burkheimer Feuerberg Spätburgunder spätlese Trocken , 2003 fra Weingut Bercher.
Den første vin fremstod med en pæn lidt lys farve. Der var kaffe i næsen og lidt røget fra fadet, men ikke den vanilje, der kendetegner nye fade. Der var en del frugt i munden og en del pæn eftersmag. En god vin på sit prisniveau på kr. 150,-.
Bergers vin var en anelse lysere end Givry'en, duften afslørede, at det havde været et varmt år og der forekom en anelse ”gummi i duften. Smagen var præget af en del sødme og (frugt-syre), men jeg savnede nogen frugt. Eftersmagen var relativ kort.
Når man tænker på, at prisen for Bergers vin lå på kr. 115,- så har vi måske forklaringen på, at jeg havde Bourgogne som vinder af første omgang.
2. omgang
Her kom Duijns Spätburgunder „Laufer Gut Alsenhof”, 2004 op mod Liger-Belairs Hautes Côtes de Nuits 2004.
Duijns vin viste sig med en farve, der var meget mørkere end hvad vi så i den første omgang. Der var god frugt i næsen med kirsebær og andre røde bær samt lidt kærnemælk og en anelse vanilje. Der var en del frugtsyre i munden der blev afløst af kirsebær. Der indgik tillige nuancer fra fadlagring i smagen, hvor eftersmagen var behagelig.
Liger-Belairs vin havde en anelse mere farve end i tyskeren. Duften forekom lidt lukket, ,men der kunne anes en del god kraftig rød frugt. Der var klar lakrids i smagen suppleret af forskellige røde fruter såsom kirsenær m.v. Det var nok mere frugtsyren end garvesyre.
Hvis man skulle vælge en af disse vine som vinder så peger pilen mod Liger-Belair, men det var tæt. 2 – 0 til Bourgogne.
3. omgang
Marc Colins Saint Aubin, 1. Cru, 2004 skulle dernæst op mod Duijns Spätburgunder Jannin i samme årgang.
Den første vin havde en teglrød farve. I duften virkede det som om, at fadene havde været hårdt toastede men det var lidt svært andet end at ane frugten bagved. Smagen relativ lang med god balance mellem syre og frugt. Der var tydeligt vanilje i vinen og pænt med kirsebær.
Duijns vin var også noget lukket i næsen, og smagen havde mange frugtnuancer, der blev modsvaret af en god syre. Der var frugtsyre end garvesyre, hvilket nok generelt var det den store forskel mellem de burgundiske vine og de tyske vine denne aften.
Vægtskålene var igen næsten vandrette, men subjektivt bedømt kunne jeg bedst lide Marc Colins vin. Så var min stilling 3 – 0 til Bourgogne.
4. Omgang
Her skulle Bouchard Pere et Fils Savigny-les-Beaune, 1. Cru 2003, op mod Hubers Spätburgunder Alte Reben
Bouchards vin havde en pæn farve. Snusen var frugtagtig. Der var masser af frugt i smagen, der var dejligt balanceret. Der var rigtigt mange kirsebær i smagen. Syren var lidt anonym, det var ikke den værste 2003’er, som jeg har smagt.
Heroverfor stod Hubers vin. Farven lignede meget farven i vinen fra Bourchard. Her var de lige. Duften var tillige noget lukket Smagen var meget frugtagtig med en rigtig god balance mellem frugt- og garvesyre. Eftersmagen var lang. Var det en af de bedste tyske vine, jeg har smagt!
Pointet uddeles til Huber: Min stilling er herefter 3-1.
Sidste omgang
Vi skulle smage Duijns prestige vin SD i årgang 2004 op mod Roblet Monnots Pommard 1. Cru, 2004.
Duijns vin viste igen i den bedste klasse fra Tyskland. Farven var en anelse lys. Der var masser af frugt i vinen og den var pænt krydret med vanilje fra nye fade. I munden viste den sig med megen frugt såsom kirsebær og hindbær. Der var en del frugtsyre en relativt lang eftersmag. Vinen er lagret 18 måneder i nye bariques, hvilket kan forklare det vaniljepræg, der er i vinen. Jeg er af den opfattelse, at der er et godt potentiale i denne vin, og det kunne være interessant at smage den igen om 5 – 7 år. Den vil så vise helt andre nuancer.
Pommarden var meget mørk, typisk for en af de bedre fra Pommard. Næsen var typisk burgundisk med kål, stald og megen frugt. Mums. Det er det jeg søger i en god Bourgogne. Der var virkeligt meget frugt i vinen. Eftersmagen var meget lang. Vinen vinder, da den for nærværende forekommer langt bedre integreret og burgundisk end SD’eren. Jeg er ikke i tvivl om, at denne vin lige havde dagen, og jeg vil meget gerne smage den igen om nogle år. Interessant, hvis den så kunne komme op mod SD’ere.
Slutstillingen er herefter 4 – 1 til bourgogne. Point er mange ting, men her levner de ikke fuld retfærdighed. Alle vine lå på et højt niveau, og ved en anden smagesammensætning ville man kunne komme til et andet resultat. Det vigtigste jeg lærte denne aften er, at jeg ikke længere vil kimse af en god spätburgunder – det er vel en god lære.
Referat fra Domaine Jean Tardy-smagning den 20. april 2007.
v/Jan Tjørnlund
En flok forventningsfulde medlemmer var denne aften samlet for at smage på vinene fra Domaine Jean Tardy, som hører hjemme i den geografisk lille; men vinmæssigt meget store by Vosne-Romanée. Vinene blev præsenteret af importøren Otto M. Nielsen.
Otto kunne blandt andet fortælle, at Jean Tardy havde overladt roret på domænet til sin søn Guillaume, som havde produceret sin første årgang i 2002. Guillaume er tilhænger af en mere umiddelbar frugt i vinene og bruger flere nye fade end sin far. Fra årgang 2006 var udbyttet nedsat til 35-40 hl. pr. ha.
En del af deres marker er lejet af Meo-Camuzet (Clos Vougeot og 2 af Premier Cru’erne), og de har fra 2006 erhvervet en ny mark i Fixin.
Første sæt bestod af tre kommunevine; en Chambolle-Musigny les Athets 2004 og Vosne-Romanée les Vigneaux 2003 og 1999.
Første vin, Chambolle-Musigny les Athets 2004, var en rigtig god start: en charmerende vin med god frugt og en dejlig fylde og balance. En rigtig god 2004, der smager godt allerede nu og derfor kan nydes med stort behag. Pris: kr. 275,00.
De 2 Vosne-Romanée, les Vigneaux 2003 og 1999, som jo er produceret af søn og far, var også meget forskellige. 2003’eren startede lidt indelukket og usammenhængende; men åbnede sig pænt i glasset, og der fremkom violer og en dejlig frugt; - en vin, der ifølge Otto kunne holde op til 14 år.
1999 var klart mere tanninrig, en typisk ”gammeldags” bourgogne, som var meget kompakt. Der var ikke enighed om, hvorvidt det bare var en vin, der skulle gemmes en del år endnu for at folde sig rigtigt ud. Priser: 2003 kr. 300,00 og 1999 kr. 330,00.
Andet sæt var tre vine fra Nuits St. Georges: en kommunevin ’Les Bas de Combe, Vieilles Vignes 2002 fra stokke på ca. 40 år (2002 er første årgang som Vielles Vignes). Endvidere les Boudots Premier Cru i årgangene 2003 og 1999. Der var ikke helt enighed i salen om, hvilken af de tre vine, der var bedst; men ”nogle er jo til ’sønnen’; andre til ’faderen’”, som man siger. Les Bas de Combe Vieilles Vignes vakte stor glæde hos nogle, der mente, at det var en god begyndervin med en behagelig Pinot-bouquet og en god typisk Pinot-syre, mens andre syntes, at det var marmeladevin med noget sæbe. Pris: kr. 288,00.
Les Boudots-marken ligger i den nordlige del af Nuits St. Georges op mod Vosne-Romanée. 2003’eren fik mange anerkendende ord: en klassisk Pinot med stor elegance og flot balance, en vin med stort potentiale, den bedste indtil nu, mente mange. 1999’eren var igen en helt anden type: ”med let kål og jord” var nogle af bemærkningerne; men med et godt potentiale, - ”den skal bare gemmes nogle år” var der en del, der mente, og en del synes, dette var den bedste vin indtil nu. Priser: 2003 kr. 390,00 og 1999 kr. 455,00.
Tredje sæt var to Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru 2004 og 1999. 2004’eren vakte en del begejstring, og på jysk blev det udtryk, at det var da ikke så ringe endda. Det var en udpræget ”drik mig bare”-vin på den rigtigt gode måde, ”en forrygende vin” mente mange. 1999éren delte igen vandene: nogle mente, at den var meget svær at gå til, manglede sammenhæng, var præget at stilke; mens andre syntes, at der var stor fedme og sødme, en totalt lækker vin, endda en ’Grand Vin’. Priser: 2004 kr. 375,00 og 1999 kr. 455,00.
Sidste sæt var 2 Grand Cru’er: en Echezeaux les Treux Grand Cru 2003 og en Clos Vougeot Grand Maupertuis Grand Cru 2001. Echezeaux’en var en rigtig flot 2003’er, som mange udtrykte stor glæde over at få lov at smage, en vin til fem stjerner, en pragtfuld vin med terroir-karakter. En vin med god frugt, flot balance og mange flotte smagsnuancer. Clos Vougeot’en vakte ikke lige så stor begejstring, en noget lettere vin, som var rimelig moden nu. Den skal nok ikke gemmes alt for mange år, en OK vin, der bare havde det svært over for Echezeaux’en. Priser: Echezeaux’en kr. 795,00 og Clos Vougeot’en kr. 785,00.
Alt i alt en dejlig aften med god stemning og nogle rigtig gode oplevelser, og en stor tak til Otto.
Middag i Selskabet 26. oktober
V Palle B. Hansen
Det er efterhånden blevet sådan at bourgogneselskabet holder en middag én gang om året. I gamle dage var det gerne på et spisested i den store by, men da det til sidst ikke var til at få medlemmer til at dukke op til disse middage, så blev det ”kogt ned” til én hyggelig aften i menighedshuset hvor vores smagninger også normalt afholdes. Også dette år blev det indkaldt til en middag. Denne gang var det Lotte Laulund som normalt arbejder i Søllerød kommune der skulle stå for maden.
Menuen var: Citrus/orange marineret laks med skaldyr og diverse grønt., Fasanbryst m. seranoskinke, dyremedaljon, årstidens svampe og grøntsager, Gode oste og afsluttende med Kaffe/avec; Fine eller Marc de Bourgogne.
Bestyrelsen var som sædvanligt blevet tvangsudskrevet til borddækning, samt pudsning af bestik og glas, så det hele kunne være parat til medlemmerne kom. Så allerede klokken 17.30 gik vi i gang. For en sikkerheds skyld kom alle vinene udenfor på terrassen i det rå efterårsvejr, så de kunne opnå den rette temperatur. Det hele var da også klart da de første gæster ankom omkring klokken 18.30.
Til velkomst fik vi traditionen tro et glas Crement Rosé som var indkøbt hos KB Vine for kr. 102,-. En frisk og dejlig start til et godt måltid.
Formanden bød velkommen til de 32 medlemmer som sad ved 8 mandsborde i salen.
Alle retterne blev serveret portionsanrettet.
Først blev laksen serveret. Laksen var lige akkurat som jeg kan lide den. Dejlig fast i kødet, med en musling i skal, og friske grøntsager til. Dertil en let kold sauce og hjemmebagt brød.
Vinene til denne delikatesse var 2002 Domaine de la Bongran samt Mâcon Vire Clesse 2001 Domaine Emilian Gillet Mâcon Villages. Jeg og en del af andre medlemmer af selskabet H A R fundet ud af på vores ture i Bourgogne, at de hvide Macon’er er ganske glimrende alternativer til de mere ordinære bourgogner. Dette gjaldt også her. 2002 Domaine de la Bongran er en dejlig frisk vin med en dejlig chardonnay duft og smag. En vin der passede perfekt til maden. Mâcon Vire Clesse 2001 Domaine Emilian Gillet Mâcon Villages var efter min mening en smule parfumeret i smagen, men ved mit bord var der nogle der kunne lide både den ene og den anden, så det er jo godt at der er til begge parter. Vinene kan købes hos Le Cepages (www.cepages.dk) for omkring kr. 170,- og kr. 138,- (henholdsvis a – b)
Så var næste ret var ved at være klar. Den bestod af Fasanbryst med Seranoskinke, Dyremedaljon, årstidens svampe og grøntsager. Dertil blev der serveret 2000 Domaine Albert Morot Beaune, 1.Cru Teurons - 2000 Domaine Marquis d'Angerville Volnay, 1.Cru, Taillepieds - 2000 Domaine Frederic Magnien Chambolle Musigny, 1. Cru Les Charmes VV (disse forkortet til B – V og CM).
Den første vin var som en god gammel ven. Vi har smagt vin fra Morot en del gange efterhånden og den er så sikker som dagen er lang. En masse dejlig frugt og en pæn fylde i denne vin. Albert Morot svigter aldrig! En vin som kan/kunne købes hos les Cepages for omkring kr. 220.-
Vin nummer 2 (V) var ved vores bord en slem skuffelse. Jeg har flere gange smagt vin fra omtalte dyrker, (Marquis d'Angerville) og det har altid været vin der viste sit maskuline præg. Denne aften faldt den ualmindelig dårligt ud. Tynd uden den sædvanlige fylde ikke nogen stor eftersmag – en skuffelse - og til en pris på omkring kr. 500,-
Vin nummer 3 (CM) var den flotteste rødvin i denne omgang. Stadig med en masse liv i sig. En duft af mørke bær og en lang eftersmag. Pris omkring kr. 400,-
Hovedretten var utrolig mør og lækker bortset fra et par enkelte hagl (i fasanen) hos forskellige medlemmer. Dog ingen tandskader. Men sådan er det jo når man serverer vildt. Der var det hele, en god vildtsauce og tyttebær. Og Seranoskinken som var omkring fasanbrystet gav den lige det sidste pif. Der var endda til en ekstra ombæring til folk der havde mere appetit.
Vi skulle så til osten. Tre stykker anrettet på en tallerken med valnødder og druer. Til den havde man gemt en 2001 Domaine Jean Nöel Gagnard Chassagne Montrachet, 1.Cru Maltroye. Samt en 2001 Domaine Anne Gros Clos de Vougeot, Grand Cru.
Som man plejer når man kommer til osten, havde folk ikke den store appetit tilbage. Men osten kom dog ned.
Vinene til gengæld var udsøgte Den hvide var absolut en nydelse at drikke på dette tidspunkt. Frisk frugtagtig og en fylde som gjorde den til en værdig gæst fra Chassange – Montrachet. Pris hos KB vine kr. 400,-
Den røde Clos Vougeot havde det svært ved vores bord. Der var en del forskellige meninger om den, men min egen mening var at ”den var midlertidig nede” – forstået som den var utrolig lukket for tiden.. Men absolut ikke død, som nogle ved bordet påstod. En lille glas fra et af de andre borde viste en betydelig flaskeforskel – denne anden vin var absolut helt åben og allerede nu en nydelse og drikke. Vinen købt hos Victoria vine for kr. 800,-
Derefter var der kaffe med enten Marc eller Fine til. Og snakken bølgede frem og tilbage, til det var tid til at få klaret opvasken.
Det var en dejlig aften, men i forhold til sidste år hvor to små unge damer vimsede rundt og tog sig af tallerkner og glas, ja så var det i år en flok store mandlige bestyrelsesmedlemmer der gjorde dette, - og det var knap så elegant at se på.
Men alt skal have en ende og det fik denne aften også.
Til folk der har interesse i at få fat i Lotte Laulund, ja dem må vi bede om at kontakte formanden, da hun så vil formidle videre kontakt
Referat af Meursault smagning den 21. september 2007.
Referant: Brian Thostrup.
36 medlemmer var mødt frem til denne fredags hvidvinssmagning, hvor temaet var vine fra Meursault. I alt 10 vine var udvalgt, og skulle stå deres prøve foran det sædvanligvis engagerede publikum.
Første sæt var 2 styk Les Narvaux fra henholdsvis Domaine Guy Bocard i årgang 2000 og Domaine Olivier Leflaive i årgang 2001. Bocard udmærkede sig med en fin næse, med god Meursault karakter. God fedme i munden. Nogle fandt den unuanceret og kort, men havde dog lidt friskhed tilbage. Leflavie’s vin havde mere nøddeduft og var frisk, fyldig i munden med god syre og frugt. Citrus. Generelt var der stemning for, at det var to gode flaske. Begge er indkøbt på auktion til kr. 210,00.
Næste ombæring var en solovin. Domaine Bouchard, 1. Cru Perrieres, 2001. Vinen har fået ca. 30% nye fade. Det var en rimelig frisk vin, der virker yngre end Leflavie’s vin. Skal gemmes. Ikke så nuanceret pt., men det tilskrives vinens lukkethed grundet den beskedne alder. Der var nogen flaskevariation. Nogle fandt vinen udviklingshæmmet og meget atypisk med lakrids og ananas, og generelt kedelig. Mindre fed. Det blev udtalt, at det der en vin på antidepressive midler! Købt på auktion til kr. 300,00.
Tredje sæt var sammensat af Domaine Rodolpe Demougeot, Meursault, 2005 og Domaine Coche-Bizouard, Chevaliers, Meursault, 2005. Demougeot havde en lidt simpel duft – men i den fede retning. Lidt vag i munden, ikke så mange nuancer, og præget af syre. Men alligevel ikke helt tosset. Coche-Bizouard’s vin havde en mere syrepræget næse, med lidt kærnemælks karakter. Frisk smag, dejlig, sødme og fedme. Aftenens bedte vin hidtil. Skal ligge et par år. Det var to vine der præsenterede to forskellige stilarter. Begge vine er indkøbt i Bourgogne til kr. 153,00 for Demougeot og kr. 163,00 for Coche-Bizouard.
4. sæt var igen en solovin. En 2004 fra Domaine Remi Jobard, En Luraule. En lidt lukket næse frigav dog behagelige dufte. Og den smagte godt - hammergodt. Men det var ikke alle der syntes det. Nogle fandt den tam i forhold til det sæt, vi lige havde været igennem. Andre mente, at det var en flot vin. Indkøbt til kr. 250,00 i Bourgogne.
5. sæt indeholdt Domaine Francois Jobard, 1. Cru Genevrieres, 2004 og Domaine Remi Jobard, 1. Cru Poruzot-Dessus, 2004. Den flaske vi ved vort bord fik af Francois Jobard’s vin havde en oxideret næse, en lidt bedre smag men klart kedelig. Med Remi’s vin kom vi tilbage på sporet med god længde, friskhed. Fra salen kunne følgende noteres: Begge vine er helt forrygende og de blive bedre efter lidt tid i glasset. Francois’s vin er bedre end Remi’s, men den aktuelle vin denne aften er atypisk for ham (Francois). Der var også kritiske røster om Francois; vinen mangler teknisk kunnen. Remi’s vin blev af nogle betegnet som lidt oversøisk i stilen og for lidt Meursault. Priserne på vinene indkøbt i Bourgogne: Genevrieres kostede kr. 272,00 og Poruzot-Dessus kostede kr. 356,00.
Sidste ombæring bestod af Domaine Pierre Morey, 1. Cru Perrieres, 2004 og Domaine Ente, Clos Des Ambres, 2004. Pierre Morey’s vin havde en OK nuanceret næse kombineret med god syre og koncentration. En fantastisk vin om 3-4 år. Clos Des Ambres havde en super duft. Sødme, fedme, syre i finalen. Pæn længde. Det blev bemærket, at denne vin rummer alt det, vi godt kan lide ved Meursault. Aftenens to bedste vine. Pierre Morey er erhvervet i Bourgogne til kr. 342,00 og Domaine Ente er købt hos Theis Vine for kr. 899,00.
En generel bemærkning til aftenens smagning var, at der desværre var en del flaskevariation, hvilket undrede flere af de fremmødte, i betragtning af at det var tale om relativt unge vine.
Sluttelig en stor tak til Jan Tjørnelund fra bestyrelsen, som havde brugt noget af sine ferie på at indkøbe flere af vinene i Bourgogne til favorable priser.
Vine fra Bouchard Père
v/ Palle B. Hansen
Indbydelse til smagning af vine fra Bouchard Père et Fils Fredag den 23. november 2007 kl. 19.00. Sådan stod der på indbydelsen som blev sendt ud i slutningen af oktober måned. Næstformand Bjarne havde endvidere med sædvanlig omhu delt ud af sin viden ved at skrive: "Vi har længe haft et ønske om at præsentere en smagning med vine fra Bouchard Père et Fils, og med hjemkomsten af 2005 årgangen, synes det endnu mere oplagt, så nu slår vi til. Bouchard Père et Fils er et de gamle hæderkronede vinhuse i Beaune, som kan datere sin entre på vin scenen tilbage til 1731. Hvis vi springer de mellemliggende 264 år over, så fik Bouchard Père et Fils i 1995 et betydeligt kvalitetsløft, da et af de mest estimerede champagnehuse Henriot overtog ejerskabet, og siden hen har kvaliteten været støt stigende. I dag råder Bourchard Père et Fils over 130 ha, hvoraf ikke mindre end 86 ha. er Grand eller Premiers Crus".
Det er således ikke uden en vis portion forventninger at vi ser frem til denne smagning, og den danske importør Erik Sørensen vil selv være til stede ved smagningen ved direktør Jan Kjeld Nielsen og præsentere følgende 5 vine, hver i to årgange:
Savigny 1. Cru Lavieres 2005
Savigny 1. Cru Lavieres 2003
Beaune 1. Cru Teurons 2005
Beaune 1. Cru Teurons 2002
Volnay 1. Cru Caillerets 2003
Volnay 1. Cru Caillerets 2002
Beaune 1. Cru Vigne l'Enfant Jesus 2005 (Monopole)
Beaune 1. Cru Vigne l'Enfant Jesus 2002 (Monopole)
Le Corton Grand Cru 2005
Le Corton Grand Cru 2002
33 medlemmer var dukket op til denne spændende aften og jeg skal love for at deres forventninger blev indfriet. Da Jan dukkede op – næsten direkte hjemkommet fra Bourgogne, havde han en vinkasse under armen, og fortalte at Erik Sørensen vin ville donere en vin, som ikke stod på indbydelsen, men derom senere.
Vi begyndte med det to Savigny vine. Begge en pæn rød farve, men 2003 var en smule mørkere end 2005. Den første 2005, havde en meget tydelig Pinot næse samt modne bær og et stænk af lakrids. Det var en dejlig oplevelse, denne lange eftersmag. En vin der faldt i god jord (mund) på stort set hele salen. Vin nummer 2 årgang 2003, viste også sin gode side. Bærsmagen var dog ikke så gennemtrængende og den manglede helt den lakrids som den første havde. Da den havde stået i glasset noget tid, begyndte den at udvikle den marmelade duft, som jeg syntes er så typisk for 2003. År 2003 var et meget varmt år i Bourgogne, så dyrkerne havde problemer med at holde temperaturen, hvor den skulle være, så derfor er den ret let at kende. Begge vine var dog dejlige. Priserne for 2005 var kr. 250,- og det samme for 2003. Bouchard ejer over 10 hkt i Savigny, som ligger på samme skråning som husets fremragende Beaune. Den tilhørte oprindelig hertugerne af Bourgogne og siden cistercienserne.
Nils Dyvad fortalte at marknavnet betød « sten ».
De næste to vine – henholdsvis årgang 2005 samt 2002 – begge Beaune 1. cru Teurons kom nu på bordet. Igen var det 2005 der strålede med denne flotte røde farve, imens 2005 på nuværende havde fået en let brun kant. Igen en kraftig smag af bær, dog ikke så gennemtrængende som på de to første. Og igen var det vinen fra 2005 som skilte sig ud. Al den kraft og styrke. Til gengæld virkede 2002 lukket for øjeblikket. Vil den komme op igen – komme den tilbage for fuld kraft? – det vil tiden vise. Jeg syntes jeg kunne spore en lidt bitterhed i denne vin. ES vin skriver selv om denne vin: Vinen fra slottet i Beaune kommer fra 30 hkt 1. Crus, især Aigrots, Grèves, Cent-Vignes & Clos du Roi. Det er en fabelagtig Bourgogne og stensikkert valg til os der står og vakler og ikke orker dyre skuffelser fra Bourgogne. Et festfyrværkeri af duftnuancer og silkesmidig og ualmindelig laber Bourgogne". Prisen for disse to vine er/var 2005 – kr. 320,- og 2002 kr. 260,-.
Og hvad betyder dette marknavn så Nils! – det betyder bakke eller bjerg
Jeg fortalte om den mystiske kasse som Jan havde med da han kom. Den blev åbnet nu, Vi skulle nemlig i gang med at smage Volnay vine. De to vine som var i programmet 1. Cru Caillerets blev suppleret at Volnay 1. cru Clos de Chenenes fra 2005. Jeg elsker Pommard og Volnay vine. Og disse tre var også vellykkede vine. Både 2003 og 2002 samt 2005 var flotte pinotrøde vine. Men der stoppede ligheden også. Igen var 2003 kendetegnet af denne lette (igen) marmelade smag, men ikke så gennemtrængende som i Savigny’en. 2002 var en dejlig veltillavet Volnay, den hade dog en sødme i smagen, der var domineret af disse modne bær og skovbund. Til gengæld skriver ESvin selv: Den som ej har smagt Caillerets, ved ikke, hvad stor Volnay er", lyder et ordsprog. Bouchard Père er i dag e af de ypperste i Bourgogne, som leverer exceptionnel vin fra det største private domæne på Côte d'Or. Således ejer Domænet hele 4 hkt i denne vingård. Den blev købt i 1700-tallet, men en datter fik den som medgift, da hun giftede sig med en hr Carnot -heraf navnet! Et par generationer senere købte Bouchard marken igen. "Fløjlsagtig fylde, ekstrem race og længde".
Til gengæld slog 2005 vinen dem begge med flere længder – det var en fantastisk vin – masser af muskler – fylde og kraft – virkelig en vin der kan. Priserne for disse vine er for 2003 kr. 450, - for 2002 kr. 400,- og for 2005 kr. 429-
Navnet på marken på de to første vine betyder ifølge den føromtalte Nils – igen ”sten”.
På den sidste kom der ikke noget bud, nok på grund af ”det var en overraskelsesvin”
Vi nåede nu til de to vine fra Beaune som har det kendte navn ”Vigne l'Enfant Jesus” Igen var det 2005, der iførte sig førertrøjen. Den var blid og føjelig blød som fløjl en lækker mundfuld. Årgang 2002 havde mere ”fad” i smagen, men igen en vidunderlig vin. Vi var nu også kommet i en prisklasse hvor 2002 koster kr. 500,- og årgang 2005 sniger sig op på kr. 600,-. ESvin har deres egne kommentarer også for denne vin: Domænets mest berømte vin er måske "Petite Enfant Jesus", der er den centrale del af 1.Cru Grèves. De knap 4 hkt ejes si den 1789 af Bouchard, men var før da ejet af Karmeliterordenen. Grundlæggeren Margue rite forudsagde fødslen af "Solkongen" Ludvig XIV. Marken har siden da haft dette navn. Navnet fortæller dog også lidt om smagen.
Og Nils – hvad betyder dette marknavn så? – Det ved jeg ikke !!!
Vi afsluttede så men Le Corton årgang 2005 samt 2002. Begge vine var store kraftbasser, vine som et blevet drukket alt for tidligt – Igen førte 2005, men 2002 var ikke langt bagefter. Årgang 2002 føltes en smule lettere end 2005, som jo nok må skyldes modenheden ved at have ”slumret” et par år på flaske. Begge vine var fantastiske. Priserne på disse guldklumper er/var 2005 kr. 670,- og 2002 kr. 530,-
Det var næsten synd for de medlemmer som ikke var tilstede ved denne smagning, de gik glip af hvad jeg vil sige den bedste smagning i 2007.
Referat af 2005 smagning den 18. januar 2008.
Referant: Brian Thostrup.
Årets første smagning var en årgangssmagning af 2005. Det var en af de mere velbesøgte aftener med 43 fremmødte deltagere.
Årgang 2005 var i korte træk kendetegnet ved en hård vinter frem til marts måned. Der var uensartet blomstring, men det betød ikke så meget for dem, der høstede grønt. Det regnede meget i løbet af sommeren, men det varme vejr indtraf fra starten af september, og det var derefter fuldstændig perfekt vejr frem til høsten, som startede 110 dage efter blomstringen.
Aftenens første indslag var 2 hvide vine; Chassagne-Montrachet, 1. Cru Les Vergers fra Domaine Marc Morey og Chassagne-Montrachet, 1. Cru La Boudriotte fra Domaine Fontaine-Gagnard. Morey’ vin havde en kraftig, behagelig bouquet. Indenbords fremstod den syrerig med pæn længde, kraft. Lækker. Æble og mineralitet. Fad præget i smagen. La Boudriotte var mere lukket i næsen med et strejf af mint (?) og lidt i retning af tandpasta, men ikke ubehageligt. Større koncentration end Morey. Ananas og citrus. Lidt syrlig udklang. To gode og meget syrerige vine. Det blev fra salen fremført, at Fontaine-Gagnard var den mest holdbare og klassiske af de to. Morey’s vin har fået 30 % nye fade og Fontaine-Gagnard ca. 50% nye fade.
Les Vergers var indkøbt hos Vinrosen til kr. 346,00, og Fontaine-Gagnard hos Theis Vine til kr. 350,00
3 røde vine udgjorde andet sæt. Domaine Mongeard-Mugneret, Beaune 1. Cru Les Avaux, Chanson, Beaune 1. Cru Les Feves (monopole) samt Château de Pommard, Pommard Cuvée Prestige. Les Avaux udmærkede sig med en flot ren duft, som efter lidt tid i glasset fremstod som den fineste i sættet. Meget ren frugt smag, meget harmonisk. Elegant og silkeblød. Chanson’s Les Feves var kraftigere med tanin. Tør. Grøn og kantet. Lidt sødlig smag. Château de Pommard havde en kraftig ”Pommard” bouquet. Kraftig i munden, men forekom lidt tynd midt i smagen, men svær at smage pt. En vin til at gemme. Priserne: Les Avaux var købt hos Bedre Bourgogner til kr. 205,00. Chanson hos Vinslottet til kr. 308,00, og endelig Château de Pommard hos The Wine Company til kr. 475,00.
Og så skulle vi se på Nuits Saint Georges, hvor 2 vine var valgt til 4. sæt. Domaine des Clos, 1. Cru Les Crots og Domaine Alain Michelot, 1. Cru Les Vaucrains. Les Crots var noget lukket i næsen, men ellers let og elegant, syrerig, og med tanin. Les Vaucrains var lukket, dog kunne der anes lidt lovende elementer bagved. I munden var den barsk med meget mere tanin end makkeren i sættet. Ikke 2 vine der var vild jubel over. Et medlem bemærkede, at de seneste 4 vine havde været for voldsomme sammenlignet med 2006. Domaine des Clos var købt hos The Wine Company for kr. 299,00 og Domaine Alain Michelot hos Vinrosen for kr. 350,00.
Så blev det tid til aftenens finale med vin 10 + 11. Domaine Michel Gros, Vosne-Romanee, 1. Cru Aux Brulees smagt sammen med Pierre Naigeon, Charmes-Chambertin, Vieilles Vignes. Aux Brulees havde en lækker bouquet. Smagen var præget af stor koncentration. Lækker, lang. Virkelig god. Stor karakter og modne taniner. Der var lidt mere polemik omkring Pierre Naigeon’s vin. Selv fandt jeg den frisk, ungdommelig og velsmagende. God krop. Andre mente ikke, at den havde meget charme. Den var et genstridigt eller handicappet barn ! Der var dog også støtte til den fra salen, hvor det blev bemærket, at selv om den ikke ligefrem var charmerende, så var det stadig en fremragende vin. Aux Brulees var købt hos Bedre Bourgogne til kr. 400,00 og Charmes-Chambertin var købt til kr. 650,00 hos Theis Vine.
Beaune Gréves Smagning d. 4 april 2008
V/Torben Sørensen
Bourgogneselskabet har før haft smagninger af vine fra blot én enkelt mark; denne gang var valget faldet på Beaune Gréves. Den arealmæssigt største 1´cru i Beaune kommune.
Palle indledte med en historisk gennemgang, der startede med om ikke Adam og Eva så med Julius Cæsar og hans militære lejr, Belen. år 52 f.v.t. Det er dette navn, der gennem tiden blevet til det nuværende Beaune.
Marken Beaune Gréves er på 32 ha. Navnet er opstået på grund af de mange småsten der findes på den. Der produceres omkring 10.000 flasker hvidvin og 100.000 flasker rødvin. Der er rigtigt mange ejere af marken. Stort set alle ”de store” producenter har en større eller mindre parcel på marken – en del af marken udgøres af ”l´Enfant Jesus” ejet af Bouchard.
Vi lagde for med de røde vine. De første to på bordene var Chanson 2005 og Domaine des Clos 2003. Chanson havde en relativ lys farve, en klassisk ung pinot næse med kirsebær dominerende og en vis mængde fad, der virkede velintegreret. Smagen bekræftede at det var en god, ung vin i en god årgang. Domaine des Clos´ vin var et par år ældre fra den ikke helt nemme, ”varme” årgang 2003. Der var mange mørke bær i næsen umiddelbart, men efter ret kort tid i glasset begyndte den at blev lidt træt og uinteressant. Smagen var fyldig uden at være en ”klumpe-dumpe” af marmelade som mange 2003 endte med at være. Den var dog ikke præget af elegance – der var enighed om at den skal drikkes snart og til mad.
Herefter kom tre vine fra Jean-Marc Morey i henholdsvis årgang 2005, 2002 og 2001.
2005 var mellemdyb violet i farven. Umiddelbart ikke så åben i næsen, men gav dog lidt kirsebær fra sig. Den var ikke fadpræget og der var generelt stor begejstring for denne vin. Blev af flere betegnet som ”lækker” og klassisk vinøs velafbalanceret.
I årgang 2002 var det violette forsvundet fra farven, der nu fandtes mellemdyb rød. Jeg fandt en smule fad i bouqueten; den gav ikke så meget frugt fra sig endnu, men smagen var virkelig lovende med en utrolig længde. Her begyndte frugten at spille med – virkede særdeles vellavet med netop en flot, afbalanceret ekstraktion der vidner om dygtighed i kælderen under vinificeringen.
2001 var den perfekte vin at slutte den lille afdeling med. Her var der begyndt at komme lidt alder/modenhed ind i farven, der havde toner af orange i sig. Næsen var flot, åben med røde bær der blandt andet indbefattede jordbær. Smagen viste en fuldstændig drikkeklar rødvin; et strålende eksemplar på årgang 2001 fra en dygtig vinmager.
Efter auktion over dele af selskabets restlager af vin fra tidligere smagninger gik vi videre til de sidste vine.
Vi lagde for med Remoissenet i årgang 2005 og 2003.
2005 havde en moderat dyb, violet-rød farve. Næsen initialt lukket /noget stram, men den åbnede sig lidt efter lidt. Frugt og tanin virkede ikke så velintegreret som jeg ville forvente fra denne gode årgang, men det er nu også noget jeg sætter højt. Ved bordene var der flere som egentligt var udmærket tilfredse med den ret store mængde tanin som vinen indeholder på nuværende tidspunkt.
2003 var meget mørk i farven; ikke noget orange skær i kanten! Næsen var ret sødmefyldt; formentlig stammer det fra den meget varme sommer. Smagen var heldigvis ikke præget af marmelade som man måske kunne have frygtet ud fra duften og mange fandt vinen helt i orden.
Nicholas Potel havde lavet en svagt til moderat rød årgang 2002. Der var en flot, ren frugt i næsen, hvor den kirsebær, der ofte dominere de helt unge vine var ved at vige pladsen for mere organiske aromaer. Smagen var flot, velafbalanceret med frugt og tanin. En flot vin!
De røde sluttede med årgang 1999 fra domaine Génot-Boulanger. Farven var meget mørk fortsat – stadig violette toner. Næsen var virkelig animalsk og smagen bekræftede en balance og en fylde som kun en dygtig vinmager kan opnå i en god årgang. Vinen kan med fordel nydes til mad fra nu af men kan holde mange år endnu..
Vi sluttede med en enkelt hvid; 2005 fra Bernard Morey. Farven var klar med en svag grønlig tone, næsen meget fin med tydeligt præg af nye fade. Smagen var fantastisk flot med en perfekt integreret syre og en struktur / fylde der vakte stor begejstring ved bordene.
Min konklusion på smagningen var, som vi har set før i selskabet, at producenternes forskellige metoder ind imellem giver en større variation på vinene end de forskellige terroir-forskelle. Der er et stort og godt potentiale i Beaune-Gréves marken, men man skal vælge sin producent omhyggeligt hvis man vil undgå at smage en ”producentvin” snarere end en vin fra en bestemt kommune.
Santenay smagning d. 22. februar 2008
Bjarne Andersen
I rækken af kommuneportrætter var turen denne gang kommet til Santenay, og lad det være sagt med det samme, det blev ikke en af de største oplevelser i Bourgogneselskabets historie.. Til gengæld havde vi besøg af Merete Munk fra bladet Samvirke, og det kom der en fin artikel ud af, som kan læses i april nummeret og tillige på www.fdb.fdb.dk/default.asp?id=6&cid=539&archive=True&aid=1861
Santenay er den næstsydligste af de vinproducerende kommuner i Côte d’Or, og har 14 premier Cru marker, som dækker et areal på 124 ha, hvoraf ca. 93-94 % er rød og 6-7 % hvid. Village Santenay dækker 254 ha. Generelt er de hvide vine normalt ret solide med en vis syrlighed, der minder mere om Pernand-Vergelesses end om Meursault. De røde har normalt en god farve, en livfuld og frugtagtig bouquet samt en fast og robust, næsten barsk, smag, der minder mere om Pommard end om en Beaune-vin. Måske en lidt upåagtet kommune, med mulighed for fornuftige indkøb.
Men nu til smagningen. Som et nyt tiltag skulle man bordvis udpege den vin, man syntes bedst om, og den vin som fik flest førstepladser, var rent faktisk den eneste hvide, nemlig 1er Cru Clos du Beauregard 2002 fra Vincent Girardin. At det blev Girardin er måske ikke nogen overraskelse, for han er i stand til at frembringe flotte vine, og er næsten altid et sikkert kort, således også med denne vin som havde en flot og lækker bouquet med lidt smør, frisk æble og nuancer hen i retning af ananas og eksotisk frugt.. Smagen var blød, saftig med citrus toner, lidt fedme og god syre. En velafbalanceret vin som klart er drikkemoden nu, både solo men sikkert også en god ledsager til mad. Girardin gjorde det igen, og det var også min favorit denne aften. Vinen koster 167 kr. hos Victoria Vine.
Således opløftet over den gode start, var det så tid til at tage hul på det første sæt røde Santenay'er. 1er Cru Maladière, Prieur-Brunet 2005 var en meget tanninsk, hård, spids og barsk oplevelse, men heldigvis i denne sammenhæng også med en kort smag. Grøn, bitter og ude af balance kunne også tilføjes. En skuffende 2005'er, i hvert fald på nuværende tidspunkt, om den bliver bedre kan man håbe på, men jeg turde ikke tage chancen. 125 kr. hos Theis Vine. Den næste vin 1er Cru Beaurepaire, Joseph Drouhin 2004 indeholdt så forskelligartet elementer som kærnemælkskoldskål, jordbær og tobak i næsen samt lidt vanille fra den moderate anvendelse af nye fade. Saftig blød frugt med en lidt kort og bitter afslutning. Alt i alt en typisk Drouhin vin og en god repræsentant for årgangen. 199 kr. hos H.I. Hansen.
Næste sæt kom på banen, igen med to vine. Der var generel enighed i salen om at det var et trin op i forhold til det forrige sæt, men til gengæld var der blandede meninger om hvilken vin der så var den bedste i dette sæt. 1er Cru Gravières, Lucien Muzard 2004 fremstod med modne kirsebær i næsen, nogen tannin og en pæn saftig frugt, dog lidt til den grønne side, hvilket jo er et kendetegn for mange 2004'ere. Decideret madvin. 149 kr. hos Dronninggaard Vine. 1er Cru Gravières Vieilles Vignes, Vincent Giradin 2004 var næste vin i sættet. Nogen faddominans med vanille og kirsebær. God saftig og sødmefyldt frugt, velintegreret og pæn lang eftersmag. Blød og ret lækker. Igen en god vin fra Girardin, som sagtens kan gemmes et par år mere. 175 kr. hos Victoria Vine.
Sidste sæt omfattede tre vine, og det var så her det gik rigtig galt.. 1er Cru Clos Faubard, Mestre Père et Fils 2002 var dog udmærket med en noget udviklet og let animalsk tone, dejlige saftige røde bær, god længde, men en lidt spids syre. Skal nok gemmes et par år mere. 195 kr. hos Løgismose. 1er Cru Beauregard, Nicolas Potel 1999 Der var en del flaskevariation på denne vin. Ved mit bord var vinen ret uklar, rosinagtig og gået over til de evige vinmarker. Et enkelt bord meldte at vinen var OK. Lidt uforståeligt for Potel plejer at lave fremragende vine, og så i en så god årgang som 1999. Kan der være tale om dårlig opbevaring eller transport? 139 kr. hos F. Vang Vine. 1er Cru Gravières, Mestre Père et Fils 1996 var sidste vin på programmet, og det var ikke uden en vis spænding at skulle smage en næsten 12 år gammel Santenay. Men ak, vinen var læderagtig og træt, og skulle klart have været drukket for nogle år siden. 163 kr. hos Løgismose.
Det var så det.. Santenay kan byde på gode vine set ud fra pris i forhold til kvalitet, men også på fæle skuffelser, og der er ikke noget der tyder på at de skal gemmes alt for længe.
Smagning af vine fra Jean-Michel Guillon 26 september 2008
v/Palle B. Hansen
Klokken nåede at blive 19. 03 inden der blev startet på omtalte smagning denne sensommer aften i Hellerup. Første smagning efter sommerferien, og folk havde ikke set hinanden i flere måneder og det var tid til at sige goddag.
Vores travle Bourgognefarer Jan havde købt disse vin ”med hjem” fra sit sidste besøg i det store udland. Og det var et godt køb han havde gjort.
Den gode M. Guillon er en herre af et vist format. Tidligere pilot, og af statur skulle han ligne en hockeyspiller, - men vin det kan han lave. Han syntes selv det er synd at hans vine bliver lagt hen i et hjørne af en kælder, for bare at ligge og samle støv, så derfor laver han vinen så den kan drikkes ung, men til dig med den store kælder, fortvivl ikke - hans vine kan godt gemmes og bliver bedre og bedre.
Domainet er ikke så gammelt, han startede det i 1980 og han har nu 11 ha mest i Cotes de Nuits, - ellers fordelt fra Marsannay-la-Côte til Santeney.
Han deltager selv i det hele, Fra markarbejdet, hvor han så vidt muligt prøver at undgå sprøjtning, men han er med til det hele - også til tapningen, på fade og flasker. Med hensyn til fade bruger han 100 % ny eg til sine grand cru vine, ellers bruges de gamle fade flere gange.
Nu når Jan fortager indkøb i Bourgogne er priserne jo til denne smagning også påvirket af dette, og det er jo stadig helt andre priser end når vinen købes herhjemme.
Den første vi var en 2006 hvidvin lavet af Pinot Blanc. Duften virkede meget syrlig og tør. Den havde en pæn lang eftersmag, men for mig virkede den mere syrlig end det var behageligt. Jan fortalte at amerikanerne var helt vilde med den, og der derfor ikke er meget til det europæiske marked. Så vi var heldige at få fat i disse flasker. Heldig eller uheldig, min egen indtryk af denne vin var ikke så højt. Prisen på doimainet var kr. 57,-
Så var det tid til at begynde på de røde vine. Det to første var en kommunevine fra Gevrey Chambertin samt en Gevrey Chambertin, speciel cuvée ved navn Peré Galland, begge vine årgang 2005. Vinene fra 2005 er jo vine som er meget efterspurgt da årgangen er helt i top. Men hvordan med årgang 2006. Vi skal jo holde en smagning om dette emne i januar, men disse vine vi smagte til denne smagning lover kun godt. Den første vin var ret tanninholdig, med en smag af modne mørke frugter, samt et strejf af fad. Duften var stadig tilbageholdene men den viste dog, at den var ved at åbne sig. Af en vin til kr. 113,- var det en dejlig vin.
Den anden vin Cuvée Galland, som Jan mente stammede fra noget familie til ham – da en af de unge medarbejdere hedder Galland, ja den var betydelig mere krydret, havde allerede nu mere liv, - i det hele taget en flot vin. En person fra salen mente den havde en smag af ”flæsk” men det er op til denne person selv at forklare dette.
Vi fortsatte så med årgang 2006 resten af aftenen. De to næste var Chambolle Musigny samt en Gevrey Chambertin Vieilles Vignes. Chambollen var som en Chambolle skal være. Mere feminin end den mere maskuline Gevrey Chambertin.
Til at starte med virkede Chambollen mere kraftig end Chambertinen, men den fandt sit leje og blev en nydelse at smage. Let rød frugt men ikke så kraftig at den tog den flotte balance fra vinen. Derimod var Gevrey Chambertinen betydelig mere ny brombær, cigarkasse i duft, og smagen var lang og tydelig. Dejlig vin. Priserne for disse to dejlige vine var henholdsvis kr. 135,- for CM og 143,- for GCVV
Vi bevægede os nu op i den mere interessante del af smagningen. Nemlig til 1. cruerne. Der var købt hele 4 forskellige. Alle var Gevrey Chambertin, så herefter bliver de kun kaldt ved marknavn. De første to var Champonnets og La Perriére
Begge vinene var godt maskuline med saft og kraft og havde disse modne bær der dominerede det hele. Det kan godt være han selv vil drikke sine vine hurtigt, men jeg syntes det er synd at tage dem fra moderen så tidligt. La Perriére var lidt mørkere i farven, og lidt mere lukket, men begge var skønne vine. Skal jeg vælge, ja så må det nok blive den sidste La Perriére som trækker det længste stå. Men begge vine er gode. Priserne er kr. 180, - samme pris for begge vine.
Så nåede vi til de to sidste 1. cru vine Clos Prieur samt La Petite Chapelle. Clos Prieur var den der var mest lukket i næsen. Igen godt med modne bær, men denne havde en let bitter finish. Hvorimod La Petite Charpelle allerede nu var mere åben, med en dejlig næse. Smagen var også en nydelse allerede nu. Men tro mig, alle første cru vinene kan godt ligge en del år endnu. Priserne på disse vine er Clos Piieur kr. 180,- og Petite Chapelle kr. 221,
Der var nu gjort klar til de to Grand Cru vine nemmerlig, Clos Vougeot og Mazis Chambertin. Begge vine var utrolig flotte. Rigtig grand cru kvalitet, og det viste sig tydeligt allerede med det samme, men på vær sin måde. Clos Vougeot’en var et eventyr af smagsindtryk, og med en fantastisk lang eftersmag. En virkelig flot vin. Chambertin’en derimod var stadig meget lukket, og meget hård, en vin med et langt liv foran sig. Det kan vel lettes forklares som at Vougeot er den vin der skal drikkes nu, og man vil nyde det, (men den kan roligt gemmes) , men Chambertinen venter på at springe ud. Disse to flasker med gudedrik kostede henholdsvis 350,- og 800,- kroner. Og især den sidste ville jeg gerne have liggende til min 80 års fødselsdag. Det bør så siges at den sidste vin var købt hos Theis vin da den var udsolgt på domanet, så den pris vi havde kunnet få den til i Bourgogne ville have været kr, 400,-
Men en spændende aften.
Tænk at kunne skrive ”hvor udsendte mand i Bourgogne" på sit kort!
Smagning af vine fra Victoria Vine d. 24. oktober 2008
v/ Bjarne Andersen
Denne regnvåde oktoberfredag havde vi besøg af Vibeke Frederiksen fra Victoria Vine i Faaborg. 24 medlemmer havde fornøjelse at høre Vibeke fortælle om sine gode producenter og naturligvis smage på de flasker hun havde medbragt. Vibeke har drevet Victoria Vine siden 1992, inden da arbejdede hun i 25 år som professionel fotograf. Vibekes organoleptiske bedømmelser startede imidlertid ikke i det vinøse segment, men med at smage på ost og mælk hos Plumrose, hvor hendes far var direktør. Men vinen fik efterhånden en større og større plads i Vibekes hjerte, og importen startede med de dengang ukendte vine fra Gard området og blev senere udvidet med Beaujolais og ikke mindst de berømte vine fra Cote d’Or. Vibeke har fået oparbejdet en flot portefølje med nogle af de bedste domæner i Bourgogne, og denne aften skulle vi stifte bekendtskab med 7 af disse.
Første sæt bestod af tre hvide, og vel og mærke tre meget forskellige vine. Først en god gammel kending, nemlig Vincent Girardin, som vi efterhånden har smagt en del gange i selskabet. Vincent er en sammensat og pudsig personlighed, normalt en lukket mand, men han åbner op, når der skal smages vin i kælderen fortalte Vibeke, men ellers er hans vine jo normalt i stand til at tale for sig selv. Det er en producent, som efter min og heldigvis også mange andres mening frembringer nogle meget flotte vine. Saint Aubin 1. cru En Remilly 2004 var ingen undtagelse. Vinen fremstod med en dejlig frisk og indbydende næse med frugt i retning af pære og mere eksotiske frugter. Fint afstemt og integreret fad. I munden lidt citrus, og faktisk en lidt krydret tone. Saftig, god balance, lidt cremet, og dejlig at drikke nu. Endnu engang en god vin fra Vincent Girardin. 228 kr.
Philippe Colin frembringer vine i den elegante stil, og dette var Puligny Montrachet 2005 et meget fint eksempel på. Initialt noget lukket men med en ganske svag tone af æble og lidt sødme. I smagen mere åben med en flot elegant frugt, god fylde, og velafbalanceret fad. En vin der smyger sig om og kæler for smagsløgene, og toner flot ud. Gem den et par år. 238 kr.
Boisset er et meget stort firma, men Jean-Claude har sammen med en partner fået råderum til at udsøge gode vine fra små parceller, som så markedsføres som Jean-Claude Boisset. Der er tale om små mængder. Meursault Les Limouzin 2006 også lidt lukket i starten, med æble i retning af Calvados. I munden markant syre, citrus, og en vedholdende og pæn lang eftersmag. En stringent vin, som er ret domineret af syre pt. Decideret madvin, men giv den nogle år, så tror jeg der venter en god oplevelse. 281 kr.
Tre gode hvidvine, Girardin mest lækker nu, men Boisset får min stemme som den bedste. Så var det tid til farveskift.
Edmond Cornu er en producent som tidligere havde ry for at fremstille traditionelle og syrerige vine som helst skulle gemmes, før de var til at drikke. Det skulle være blevet bedre nu, sønnen har taget over, og der er opført et nyt vineri. Ladoix Vieilles Vignes fra den gode årgang 2005 skulle gerne være en eksponent for det, men jeg må sige at jeg ikke rigtig faldt på halen. Jeg synes netop at vinen var noget rustik. I næsen lidt kirsebær, men ellers synes jeg den virkede meget tør og grøn. I munden fremstod den da også lidt upoleret, stram og tanninsk. Rettede sig dog lidt op efter noget tid i glasset, men ikke lige en vin efter min smag. 184 kr.
Tilbage til Vincent Girardin, denne gang med en Santenay 1. cru La Maladiere 2005 fra den fædrene jord. De enkelte parceller i marken vinificeres separat. Tæt, flot mørk frugt. En pæn portion saftighed, stram men alligevel blød. God fylde og balance. En flot Santenay, men det var jo også Girardin! 188 kr.
Så var det tid til stilskifte, men selvfølgelig også et ryk til den modsatte ende af Côte d’Or. Den første vin var Charlopin-Parizot, Marsannay En Montchenevoy 2004. Charlopin-Parizot køber sig ind i nogle af de ’store’ marker via kompagniskab. Der er etableret et helt nyt og unikt vineri mellem Fixin og Gevrey-Chambertin, hvor den malolaktiske gæring tilsyneladende har svært ved at gå i gang. Sådan er det med nye vinerier! Der høstes normalt sent, og frembringes vine med stor frugt, som udvikler finesse og elegance med alderen. Markant præg af ristede toner (dog kun ca. 30% nye fade), intens og meget kraftig. En frugtdrevet vin, men måske lige lovlig ekstraheret. Smager godt nu, men har også potentiale til nogle år i kælderen. Det er nok den flotteste Marsannay jeg har smagt til dato. 248 kr.
Tilbage til Vincent Girardin endnu en gang, nu Pommard 1. cru Grand Epenot 2005. Virkede lidt tilknappet i starten, men der kunne fornemmes en god koncentration, men vinen virkede dog ikke til at være helt i balance på nuværende tidspunkt, så lidt svær at bedømme efter min mening. 356 kr.
Endnu en Charlopin-Parizot, denne gang var vi rykke lidt syd til Gevrey-Chambertin Evocelles 2005. Ca. 50% nye fade i denne vin. Meget stor tæt næse med mørk frugt, fed og lidt fadpræget lige nu. I munden en stor fylde hvor den fede frugt går igen. Fin balance og en flot vin. 445 kr.
Frederic Magnien Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes Vieilles Vignes 2003. Magnien har blandt andet lavet vin i Australien. Kødfuld og moden næse i den klassiske pinot stil. Flot frugt med den finesse og elegance der kendetegner mange Chambolle vine. En pæn portion tannin og forholdsvis kraftig smag med mørke bærtoner. En rigtig god 2003’er. 469 kr.
Manoir de la Perriére Fixin 1. cru Clos de la Perriére (Monopol) 2005. Vinficeret i 2005 af Charlopin-Parizot, hvor udbyttet var nedbragt fra 45 til 15 hl/ha.! Vinstokkene er ca. 50 år gamle. En noget specielt og meget mineralsk næse, der lige skulle have tid til at samle sig i glasset. Det mineralske element gik igen i smagen og vinen fremstod med en flot koncentration og god syrebalance. Men jeg synes den var lidt svær at blive klog på lige her og nu, og jeg ville nok lade den blive i par år i kælderen. 495 kr.
Alt i alt en dejlig aften i selskab med Vibeke og hendes gode vine.
Smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16 . maj 2008
v/Søren Thorhauge
Bourgogneselskabet havde kaldt til smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16. maj. Det er forståeligt, at mange medlemmer ikke kunne modstå en sådan indbydelse. Det skulle også vise sig, at det blev en rigtig god smagning. Mongeard-Mugneret har flere importører i Danmark. På denne aften var vinene leveret af BedreBourgogne. Bag firmaet står et entusiastisk par Malene og Lars Larsen, der har været medlemmer siden Bourgogneselskabets start i 1985.
Som opvarmning til smagningen havde familien Larsen valgt en Bourgogne Rouge 2004. Vinen havde en let lyserød farve. Vinen duftede af frisk Pinot Noir med en anelse jordbær. Det virkede som om vinen ikke havde fået megen fad om nogen. Smagen var til den lette side, men vinen var frisk men virkede lidt kort. En god Bourgogne til et glas i utide. En prøve dagen efter fra en åben flaske viste, at den nok skulle have været drukket aftenen før. Alt i alt dog en god Bourgogne til en for distriktet beskeden pris af kr. 90,-.
Den egentlige smagning blev indledt med en Haut Cotes de Nuits ”La Craix”, 2006. Denne vin var lidt mørkere end den første. Der var klart mere koncentration i duften. Her var klare tegn på fadlagring og en god frugt. I munden havde vinen en god frugt (skovbær) tilsat en smule vanilje. Eftersmagen var klart længere end den ”almindelige” bourgogne og var klart de kr. 20,- mere værd end den generiske Bourgogne.
Så foretog vi atter et spring, idet vinrejsen førte os nu til Nuits-St.-Georges, hvorfra kommunevinen ”Les Plateaux”, 2004, stammede. Endnu engang blev farven mørkere. Vinen havde en pæn pinotnæse, men forekom stadig at være lidt lukket i duften. Smagen var en smule spinkel, men der var en del frugt og frugtsyre i smagen, eksempelvis kirsebær. Eftersmagen var lidt kortere end jeg forventede. Prisen på kr. 180,- forekom OK.
Herefter skulle vi smage på den første vin i den roste årgang 2005. Det var en kommunevin uden marknavn fra Savigny les Beaune. Igen her var vinens farve en anelse mørkere end den forudgående. Duften forekom åben som en ladeport, der var tydelige kirsebær, solbær mv. i duften. Smagen var behagelig igen med masser af frugt, fad. Der var god balance i syren. Eftersmagen var god. En rigtig charmør, som så mange andre 205’ere. At alt dette så kun koster kr. 165,- må anses for et potentielt røverkøb.
Herefter skulle vi over til domainets vine fra Vosnè-Romanee. Først ”Les Maizeres Hautes”, kommunevin, 2003. Farven var igen mørkere end den forudgående. Typisk for 2003’erne kunne duften godt virke lidt marmeladeagtig, men også med en del frisk frugt. Dette er dog en af de bedste vine jeg har smagt fra årgangen. Den friske frugt gik igen i smagen og eftersmagen var også her god. Som en jyde ville sige det, så var den it’ så ring’ og kvaliteten var klart over, hvad man oplever i så mange andre røde 03’ere. Prisen var kr. 260,-. Vi skulle også smage samme vin fra 2005. Farven var undtagelsesvis en anelse lysere end 03’eren. Duften var en anelse lukket, men det var let at fornemme et potentiale med masser af kirsebær og anden frugt. Smagen var superkoncentreret med solbær, kirsebær. Eftersmagen var enorm lang. Det var en rigtig velintegreret vin med en god balance mellem syre og frugt. Den vil klart belønne den tålmodige. Til den samme pris som 03’eren foretrækker jeg klart 05’eren skønt at 03'eren på den positive måde var atypisk for årgangen.
Herefter kom fra samme kommune 2002 1. cru "Les Orveaux" samt 1. cru "Les Sushots" i årgang 2004. Begge vine havde en pæn mørkerød farve. Den første vin forekom moden i næsen med elementer af læder, kirsebær og stald – typiske modenhedstegn. Vinen forekom en lidt spinkel i munden ovenpå de forudgående og den havde en del frugtsyre. Eftersmagen var heller ikke imponerende. Sushots'en virkede mest koncentreret både i duft og mund. Eftersmagen var relativ lang,
Ud over de annoncerede vine, donerede Lars og Malene en Vougeot, 1. cru les Cras, 2004, der havde et pænt frugtindhold i duftindtrykkene. Der var noget mere varme og frugt i smagen end Souchot'en. Det var en rigtig god ekstravin – tak for det.
Så skulle vi over til grand cru Echezeaux i årgangen 2005 og 2000. Det var nogle lækre bekendtskaber. Begge vine var superkoncentrerede i duften med megen frugt. 2005'erens smag var godt sammenhængende med duften. Jeg noterede lakonisk supplerende ved smagningen, at "nu sker der rigtigt noget". 2000 havde en super, super fin smag med stor koncentration, masser af frugt og en velintegreret syre. Eftersmagen var meget lang med elementer af tobak.
Sammenfattende var det en rigtig god aften med vine fra en rigtig dygtig producent. Som gennemgående træk forekom vinene meget frugtige og i god balance. Man siger normalt, at der ikke bør kunne produceres dårlig vin i Vosné-Romanee. Konklusionen må være, at Mongeard-Mugneret til fulde bekræfter dette princip.
Referat af 2005 smagning den 18. januar 2008.
Referant: Brian Thostrup.
Årets første smagning var en årgangssmagning af 2005. Det var en af de mere velbesøgte aftener med 43 fremmødte deltagere.
Årgang 2005 var i korte træk kendetegnet ved en hård vinter frem til marts måned. Der var uensartet blomstring, men det betød ikke så meget for dem, der høstede grønt. Det regnede meget i løbet af sommeren, men det varme vejr indtraf fra starten af september, og det var derefter fuldstændig perfekt vejr frem til høsten, som startede 110 dage efter blomstringen.
Aftenens første indslag var 2 hvide vine; Chassagne-Montrachet, 1. Cru Les Vergers fra Domaine Marc Morey og Chassagne-Montrachet, 1. Cru La Boudriotte fra Domaine Fontaine-Gagnard. Morey’ vin havde en kraftig, behagelig bouquet. Indenbords fremstod den syrerig med pæn længde, kraft. Lækker. Æble og mineralitet. Fad præget i smagen. La Boudriotte var mere lukket i næsen med et strejf af mint (?) og lidt i retning af tandpasta, men ikke ubehageligt. Større koncentration end Morey. Ananas og citrus. Lidt syrlig udklang. To gode og meget syrerige vine. Det blev fra salen fremført, at Fontaine-Gagnard var den mest holdbare og klassiske af de to. Morey’s vin har fået 30 % nye fade og Fontaine-Gagnard ca. 50% nye fade.
Les Vergers var indkøbt hos Vinrosen til kr. 346,00, og Fontaine-Gagnard hos Theis Vine til kr. 350,00
3 røde vine udgjorde andet sæt. Domaine Mongeard-Mugneret, Beaune 1. Cru Les Avaux, Chanson, Beaune 1. Cru Les Feves (monopole) samt Château de Pommard, Pommard Cuvée Prestige. Les Avaux udmærkede sig med en flot ren duft, som efter lidt tid i glasset fremstod som den fineste i sættet. Meget ren frugt smag, meget harmonisk. Elegant og silkeblød. Chanson’s Les Feves var kraftigere med tanin. Tør. Grøn og kantet. Lidt sødlig smag. Château de Pommard havde en kraftig ”Pommard” bouquet. Kraftig i munden, men forekom lidt tynd midt i smagen, men svær at smage pt. En vin til at gemme. Priserne: Les Avaux var købt hos Bedre Bourgogner til kr. 205,00. Chanson hos Vinslottet til kr. 308,00, og endelig Château de Pommard hos The Wine Company til kr. 475,00.
3. sæt var sat sammen af Domaine Remi Jeanniard, Morey-Saint-Denis, Vieilles Vignes og Domaine Marchand Fréres, Morey-Saint-Denis, 1.Cru Cuvée Èline, Vieilles Vignes. Jeanniard havde lidt kirsebær i duften, uden det dog var direkte påtrængende. Let, ren vin. Marchand Fréres var lukket i bouqueten, men var til gengæld dejlig, blød, harmonisk og velsmagende. Der var lidt delte meninger om denne vin, idet en fandt den lækker med saft og kraft, mens et andet medlem fremhævede, at den manglede karakter og var grøn i eftersmagen. Andre mente, at vinene ikke var tilgængelige nu, men at der var noget bagved. Remi Jeanniard var indkøbt på domainet til omregnet kr. 87,00. Marchand Fréres var købt hos Kompagniet til kr. 265,00.
Og så skulle vi se på Nuits Saint Georges, hvor 2 vine var valgt til 4. sæt. Domaine des Clos, 1. Cru Les Crots og Domaine Alain Michelot, 1. Cru Les Vaucrains. Les Crots var noget lukket i næsen, men ellers let og elegant, syrerig, og med tanin. Les Vaucrains var lukket, dog kunne der anes lidt lovende elementer bagved. I munden var den barsk med meget mere tanin end makkeren i sættet. Ikke 2 vine der var vild jubel over. Et medlem bemærkede, at de seneste 4 vine havde været for voldsomme sammenlignet med 2006. Domaine des Clos var købt hos The Wine Company for kr. 299,00 og Domaine Alain Michelot hos Vinrosen for kr. 350,00.
Så blev det tid til aftenens finale med vin 10 + 11. Domaine Michel Gros, Vosne-Romanee, 1. Cru Aux Brulees smagt sammen med Pierre Naigeon, Charmes-Chambertin, Vieilles Vignes. Aux Brulees havde en lækker bouquet. Smagen var præget af stor koncentration. Lækker, lang. Virkelig god. Stor karakter og modne taniner. Der var lidt mere polemik omkring Pierre Naigeon’s vin. Selv fandt jeg den frisk, ungdommelig og velsmagende. God krop. Andre mente ikke, at den havde meget charme. Den var et genstridigt eller handicappet barn ! Der var dog også støtte til den fra salen, hvor det blev bemærket, at selv om den ikke ligefrem var charmerende, så var det stadig en fremragende vin. Aux Brulees var købt hos Bedre Bourgogne til kr. 400,00 og Charmes-Chambertin var købt til kr. 650,00 hos Theis Vine.
Beaune Gréves Smagning d. 4 april 2008
V/Torben Sørensen
Bourgogneselskabet har før haft smagninger af vine fra blot én enkelt mark; denne gang var valget faldet på Beaune Gréves. Den arealmæssigt største 1´cru i Beaune kommune.
Palle indledte med en historisk gennemgang, der startede med om ikke Adam og Eva så med Julius Cæsar og hans militære lejr, Belen. år 52 f.v.t. Det er dette navn, der gennem tiden blevet til det nuværende Beaune.
Marken Beaune Gréves er på 32 ha. Navnet er opstået på grund af de mange småsten der findes på den. Der produceres omkring 10.000 flasker hvidvin og 100.000 flasker rødvin. Der er rigtigt mange ejere af marken. Stort set alle ”de store” producenter har en større eller mindre parcel på marken – en del af marken udgøres af ”l´Enfant Jesus” ejet af Bouchard.
Vi lagde for med de røde vine. De første to på bordene var Chanson 2005 og Domaine des Clos 2003. Chanson havde en relativ lys farve, en klassisk ung pinot næse med kirsebær dominerende og en vis mængde fad, der virkede velintegreret. Smagen bekræftede at det var en god, ung vin i en god årgang. Domaine des Clos´ vin var et par år ældre fra den ikke helt nemme, ”varme” årgang 2003. Der var mange mørke bær i næsen umiddelbart, men efter ret kort tid i glasset begyndte den at blev lidt træt og uinteressant. Smagen var fyldig uden at være en ”klumpe-dumpe” af marmelade som mange 2003 endte med at være. Den var dog ikke præget af elegance – der var enighed om at den skal drikkes snart og til mad.
Herefter kom tre vine fra Jean-Marc Morey i henholdsvis årgang 2005, 2002 og 2001.
2005 var mellemdyb violet i farven. Umiddelbart ikke så åben i næsen, men gav dog lidt kirsebær fra sig. Den var ikke fadpræget og der var generelt stor begejstring for denne vin. Blev af flere betegnet som ”lækker” og klassisk vinøs velafbalanceret.
I årgang 2002 var det violette forsvundet fra farven, der nu fandtes mellemdyb rød. Jeg fandt en smule fad i bouqueten; den gav ikke så meget frugt fra sig endnu, men smagen var virkelig lovende med en utrolig længde. Her begyndte frugten at spille med – virkede særdeles vellavet med netop en flot, afbalanceret ekstraktion der vidner om dygtighed i kælderen under vinificeringen.
2001 var den perfekte vin at slutte den lille afdeling med. Her var der begyndt at komme lidt alder/modenhed ind i farven, der havde toner af orange i sig. Næsen var flot, åben med røde bær der blandt andet indbefattede jordbær. Smagen viste en fuldstændig drikkeklar rødvin; et strålende eksemplar på årgang 2001 fra en dygtig vinmager.
Efter auktion over dele af selskabets restlager af vin fra tidligere smagninger gik vi videre til de sidste vine.
Vi lagde for med Remoissenet i årgang 2005 og 2003.
2005 havde en moderat dyb, violet-rød farve. Næsen initialt lukket /noget stram, men den åbnede sig lidt efter lidt. Frugt og tanin virkede ikke så velintegreret som jeg ville forvente fra denne gode årgang, men det er nu også noget jeg sætter højt. Ved bordene var der flere som egentligt var udmærket tilfredse med den ret store mængde tanin som vinen indeholder på nuværende tidspunkt.
2003 var meget mørk i farven; ikke noget orange skær i kanten! Næsen var ret sødmefyldt; formentlig stammer det fra den meget varme sommer. Smagen var heldigvis ikke præget af marmelade som man måske kunne have frygtet ud fra duften og mange fandt vinen helt i orden.
Nicholas Potel havde lavet en svagt til moderat rød årgang 2002. Der var en flot, ren frugt i næsen, hvor den kirsebær, der ofte dominere de helt unge vine var ved at vige pladsen for mere organiske aromaer. Smagen var flot, velafbalanceret med frugt og tanin. En flot vin!
De røde sluttede med årgang 1999 fra domaine Génot-Boulanger. Farven var meget mørk fortsat – stadig violette toner. Næsen var virkelig animalsk og smagen bekræftede en balance og en fylde som kun en dygtig vinmager kan opnå i en god årgang. Vinen kan med fordel nydes til mad fra nu af men kan holde mange år endnu..
Vi sluttede med en enkelt hvid; 2005 fra Bernard Morey. Farven var klar med en svag grønlig tone, næsen meget fin med tydeligt præg af nye fade. Smagen var fantastisk flot med en perfekt integreret syre og en struktur / fylde der vakte stor begejstring ved bordene.
Min konklusion på smagningen var, som vi har set før i selskabet, at producenternes forskellige metoder ind imellem giver en større variation på vinene end de forskellige terroir-forskelle. Der er et stort og godt potentiale i Beaune-Gréves marken, men man skal vælge sin producent omhyggeligt hvis man vil undgå at smage en ”producentvin” snarere end en vin fra en bestemt kommune.
Santenay smagning d. 22. februar 2008
Bjarne Andersen
I rækken af kommuneportrætter var turen denne gang kommet til Santenay, og lad det være sagt med det samme, det blev ikke en af de største oplevelser i Bourgogneselskabets historie.. Til gengæld havde vi besøg af Merete Munk fra bladet Samvirke, og det kom der en fin artikel ud af, som kan læses i april nummeret og tillige på www.fdb.fdb.dk/default.asp?id=6&cid=539&archive=True&aid=1861
Santenay er den næstsydligste af de vinproducerende kommuner i Côte d’Or, og har 14 premier Cru marker, som dækker et areal på 124 ha, hvoraf ca. 93-94 % er rød og 6-7 % hvid. Village Santenay dækker 254 ha. Generelt er de hvide vine normalt ret solide med en vis syrlighed, der minder mere om Pernand-Vergelesses end om Meursault. De røde har normalt en god farve, en livfuld og frugtagtig bouquet samt en fast og robust, næsten barsk, smag, der minder mere om Pommard end om en Beaune-vin. Måske en lidt upåagtet kommune, med mulighed for fornuftige indkøb.
Men nu til smagningen. Som et nyt tiltag skulle man bordvis udpege den vin, man syntes bedst om, og den vin som fik flest førstepladser, var rent faktisk den eneste hvide, nemlig 1er Cru Clos du Beauregard 2002 fra Vincent Girardin. At det blev Girardin er måske ikke nogen overraskelse, for han er i stand til at frembringe flotte vine, og er næsten altid et sikkert kort, således også med denne vin som havde en flot og lækker bouquet med lidt smør, frisk æble og nuancer hen i retning af ananas og eksotisk frugt.. Smagen var blød, saftig med citrus toner, lidt fedme og god syre. En velafbalanceret vin som klart er drikkemoden nu, både solo men sikkert også en god ledsager til mad. Girardin gjorde det igen, og det var også min favorit denne aften. Vinen koster 167 kr. hos Victoria Vine.
Således opløftet over den gode start, var det så tid til at tage hul på det første sæt røde Santenay'er. 1er Cru Maladière, Prieur-Brunet 2005 var en meget tanninsk, hård, spids og barsk oplevelse, men heldigvis i denne sammenhæng også med en kort smag. Grøn, bitter og ude af balance kunne også tilføjes. En skuffende 2005'er, i hvert fald på nuværende tidspunkt, om den bliver bedre kan man håbe på, men jeg turde ikke tage chancen. 125 kr. hos Theis Vine. Den næste vin 1er Cru Beaurepaire, Joseph Drouhin 2004 indeholdt så forskelligartet elementer som kærnemælkskoldskål, jordbær og tobak i næsen samt lidt vanille fra den moderate anvendelse af nye fade. Saftig blød frugt med en lidt kort og bitter afslutning. Alt i alt en typisk Drouhin vin og en god repræsentant for årgangen. 199 kr. hos H.I. Hansen.
Næste sæt kom på banen, igen med to vine. Der var generel enighed i salen om at det var et trin op i forhold til det forrige sæt, men til gengæld var der blandede meninger om hvilken vin der så var den bedste i dette sæt. 1er Cru Gravières, Lucien Muzard 2004 fremstod med modne kirsebær i næsen, nogen tannin og en pæn saftig frugt, dog lidt til den grønne side, hvilket jo er et kendetegn for mange 2004'ere. Decideret madvin. 149 kr. hos Dronninggaard Vine. 1er Cru Gravières Vieilles Vignes, Vincent Giradin 2004 var næste vin i sættet. Nogen faddominans med vanille og kirsebær. God saftig og sødmefyldt frugt, velintegreret og pæn lang eftersmag. Blød og ret lækker. Igen en god vin fra Girardin, som sagtens kan gemmes et par år mere. 175 kr. hos Victoria Vine.
Sidste sæt omfattede tre vine, og det var så her det gik rigtig galt.. 1er Cru Clos Faubard, Mestre Père et Fils 2002 var dog udmærket med en noget udviklet og let animalsk tone, dejlige saftige røde bær, god længde, men en lidt spids syre. Skal nok gemmes et par år mere. 195 kr. hos Løgismose. 1er Cru Beauregard, Nicolas Potel 1999 Der var en del flaskevariation på denne vin. Ved mit bord var vinen ret uklar, rosinagtig og gået over til de evige vinmarker. Et enkelt bord meldte at vinen var OK. Lidt uforståeligt for Potel plejer at lave fremragende vine, og så i en så god årgang som 1999. Kan der være tale om dårlig opbevaring eller transport? 139 kr. hos F. Vang Vine. 1er Cru Gravières, Mestre Père et Fils 1996 var sidste vin på programmet, og det var ikke uden en vis spænding at skulle smage en næsten 12 år gammel Santenay. Men ak, vinen var læderagtig og træt, og skulle klart have været drukket for nogle år siden. 163 kr. hos Løgismose.
Det var så det.. Santenay kan byde på gode vine set ud fra pris i forhold til kvalitet, men også på fæle skuffelser, og der er ikke noget der tyder på at de skal gemmes alt for længe.
Smagning af vine fra Jean-Michel Guillon 26 september 2008
v/Palle B. Hansen
Klokken nåede at blive 19. 03 inden der blev startet på omtalte smagning denne sensommer aften i Hellerup. Første smagning efter sommerferien, og folk havde ikke set hinanden i flere måneder og det var tid til at sige goddag.
Vores travle Bourgognefarer Jan havde købt disse vin ”med hjem” fra sit sidste besøg i det store udland. Og det var et godt køb han havde gjort.
Den gode M. Guillon er en herre af et vist format. Tidligere pilot, og af statur skulle han ligne en hockeyspiller, - men vin det kan han lave. Han syntes selv det er synd at hans vine bliver lagt hen i et hjørne af en kælder, for bare at ligge og samle støv, så derfor laver han vinen så den kan drikkes ung, men til dig med den store kælder, fortvivl ikke - hans vine kan godt gemmes og bliver bedre og bedre.
Domainet er ikke så gammelt, han startede det i 1980 og han har nu 11 ha mest i Cotes de Nuits, - ellers fordelt fra Marsannay-la-Côte til Santeney.
Han deltager selv i det hele, Fra markarbejdet, hvor han så vidt muligt prøver at undgå sprøjtning, men han er med til det hele - også til tapningen, på fade og flasker. Med hensyn til fade bruger han 100 % ny eg til sine grand cru vine, ellers bruges de gamle fade flere gange.
Nu når Jan fortager indkøb i Bourgogne er priserne jo til denne smagning også påvirket af dette, og det er jo stadig helt andre priser end når vinen købes herhjemme.
Den første vi var en 2006 hvidvin lavet af Pinot Blanc. Duften virkede meget syrlig og tør. Den havde en pæn lang eftersmag, men for mig virkede den mere syrlig end det var behageligt. Jan fortalte at amerikanerne var helt vilde med den, og der derfor ikke er meget til det europæiske marked. Så vi var heldige at få fat i disse flasker. Heldig eller uheldig, min egen indtryk af denne vin var ikke så højt. Prisen på doimainet var kr. 57,-
Så var det tid til at begynde på de røde vine. Det to første var en kommunevine fra Gevrey Chambertin samt en Gevrey Chambertin, speciel cuvée ved navn Peré Galland, begge vine årgang 2005. Vinene fra 2005 er jo vine som er meget efterspurgt da årgangen er helt i top. Men hvordan med årgang 2006. Vi skal jo holde en smagning om dette emne i januar, men disse vine vi smagte til denne smagning lover kun godt. Den første vin var ret tanninholdig, med en smag af modne mørke frugter, samt et strejf af fad. Duften var stadig tilbageholdene men den viste dog, at den var ved at åbne sig. Af en vin til kr. 113,- var det en dejlig vin.
Den anden vin Cuvée Galland, som Jan mente stammede fra noget familie til ham – da en af de unge medarbejdere hedder Galland, ja den var betydelig mere krydret, havde allerede nu mere liv, - i det hele taget en flot vin. En person fra salen mente den havde en smag af ”flæsk” men det er op til denne person selv at forklare dette.
Vi fortsatte så med årgang 2006 resten af aftenen. De to næste var Chambolle Musigny samt en Gevrey Chambertin Vieilles Vignes. Chambollen var som en Chambolle skal være. Mere feminin end den mere maskuline Gevrey Chambertin.
Til at starte med virkede Chambollen mere kraftig end Chambertinen, men den fandt sit leje og blev en nydelse at smage. Let rød frugt men ikke så kraftig at den tog den flotte balance fra vinen. Derimod var Gevrey Chambertinen betydelig mere ny brombær, cigarkasse i duft, og smagen var lang og tydelig. Dejlig vin. Priserne for disse to dejlige vine var henholdsvis kr. 135,- for CM og 143,- for GCVV
Vi bevægede os nu op i den mere interessante del af smagningen. Nemlig til 1. cruerne. Der var købt hele 4 forskellige. Alle var Gevrey Chambertin, så herefter bliver de kun kaldt ved marknavn. De første to var Champonnets og La Perriére
Begge vinene var godt maskuline med saft og kraft og havde disse modne bær der dominerede det hele. Det kan godt være han selv vil drikke sine vine hurtigt, men jeg syntes det er synd at tage dem fra moderen så tidligt. La Perriére var lidt mørkere i farven, og lidt mere lukket, men begge var skønne vine. Skal jeg vælge, ja så må det nok blive den sidste La Perriére som trækker det længste stå. Men begge vine er gode. Priserne er kr. 180, - samme pris for begge vine.
Så nåede vi til de to sidste 1. cru vine Clos Prieur samt La Petite Chapelle. Clos Prieur var den der var mest lukket i næsen. Igen godt med modne bær, men denne havde en let bitter finish. Hvorimod La Petite Charpelle allerede nu var mere åben, med en dejlig næse. Smagen var også en nydelse allerede nu. Men tro mig, alle første cru vinene kan godt ligge en del år endnu. Priserne på disse vine er Clos Piieur kr. 180,- og Petite Chapelle kr. 221,
Der var nu gjort klar til de to Grand Cru vine nemmerlig, Clos Vougeot og Mazis Chambertin. Begge vine var utrolig flotte. Rigtig grand cru kvalitet, og det viste sig tydeligt allerede med det samme, men på vær sin måde. Clos Vougeot’en var et eventyr af smagsindtryk, og med en fantastisk lang eftersmag. En virkelig flot vin. Chambertin’en derimod var stadig meget lukket, og meget hård, en vin med et langt liv foran sig. Det kan vel lettes forklares som at Vougeot er den vin der skal drikkes nu, og man vil nyde det, (men den kan roligt gemmes) , men Chambertinen venter på at springe ud. Disse to flasker med gudedrik kostede henholdsvis 350,- og 800,- kroner. Og især den sidste ville jeg gerne have liggende til min 80 års fødselsdag. Det bør så siges at den sidste vin var købt hos Theis vin da den var udsolgt på domanet, så den pris vi havde kunnet få den til i Bourgogne ville have været kr, 400,-
Men en spændende aften.
Tænk at kunne skrive ”hvor udsendte mand i Bourgogne" på sit kort!
Smagning af vine fra Victoria Vine d. 24. oktober 2008
v/ Bjarne Andersen
Denne regnvåde oktoberfredag havde vi besøg af Vibeke Frederiksen fra Victoria Vine i Faaborg. 24 medlemmer havde fornøjelse at høre Vibeke fortælle om sine gode producenter og naturligvis smage på de flasker hun havde medbragt. Vibeke har drevet Victoria Vine siden 1992, inden da arbejdede hun i 25 år som professionel fotograf. Vibekes organoleptiske bedømmelser startede imidlertid ikke i det vinøse segment, men med at smage på ost og mælk hos Plumrose, hvor hendes far var direktør. Men vinen fik efterhånden en større og større plads i Vibekes hjerte, og importen startede med de dengang ukendte vine fra Gard området og blev senere udvidet med Beaujolais og ikke mindst de berømte vine fra Cote d’Or. Vibeke har fået oparbejdet en flot portefølje med nogle af de bedste domæner i Bourgogne, og denne aften skulle vi stifte bekendtskab med 7 af disse.
Første sæt bestod af tre hvide, og vel og mærke tre meget forskellige vine. Først en god gammel kending, nemlig Vincent Girardin, som vi efterhånden har smagt en del gange i selskabet. Vincent er en sammensat og pudsig personlighed, normalt en lukket mand, men han åbner op, når der skal smages vin i kælderen fortalte Vibeke, men ellers er hans vine jo normalt i stand til at tale for sig selv. Det er en producent, som efter min og heldigvis også mange andres mening frembringer nogle meget flotte vine. Saint Aubin 1. cru En Remilly 2004 var ingen undtagelse. Vinen fremstod med en dejlig frisk og indbydende næse med frugt i retning af pære og mere eksotiske frugter. Fint afstemt og integreret fad. I munden lidt citrus, og faktisk en lidt krydret tone. Saftig, god balance, lidt cremet, og dejlig at drikke nu. Endnu engang en god vin fra Vincent Girardin. 228 kr.
Philippe Colin frembringer vine i den elegante stil, og dette var Puligny Montrachet 2005 et meget fint eksempel på. Initialt noget lukket men med en ganske svag tone af æble og lidt sødme. I smagen mere åben med en flot elegant frugt, god fylde, og velafbalanceret fad. En vin der smyger sig om og kæler for smagsløgene, og toner flot ud. Gem den et par år. 238 kr.
Boisset er et meget stort firma, men Jean-Claude har sammen med en partner fået råderum til at udsøge gode vine fra små parceller, som så markedsføres som Jean-Claude Boisset. Der er tale om små mængder. Meursault Les Limouzin 2006 også lidt lukket i starten, med æble i retning af Calvados. I munden markant syre, citrus, og en vedholdende og pæn lang eftersmag. En stringent vin, som er ret domineret af syre pt. Decideret madvin, men giv den nogle år, så tror jeg der venter en god oplevelse. 281 kr.
Tre gode hvidvine, Girardin mest lækker nu, men Boisset får min stemme som den bedste. Så var det tid til farveskift.
Edmond Cornu er en producent som tidligere havde ry for at fremstille traditionelle og syrerige vine som helst skulle gemmes, før de var til at drikke. Det skulle være blevet bedre nu, sønnen har taget over, og der er opført et nyt vineri. Ladoix Vieilles Vignes fra den gode årgang 2005 skulle gerne være en eksponent for det, men jeg må sige at jeg ikke rigtig faldt på halen. Jeg synes netop at vinen var noget rustik. I næsen lidt kirsebær, men ellers synes jeg den virkede meget tør og grøn. I munden fremstod den da også lidt upoleret, stram og tanninsk. Rettede sig dog lidt op efter noget tid i glasset, men ikke lige en vin efter min smag. 184 kr.
Tilbage til Vincent Girardin, denne gang med en Santenay 1. cru La Maladiere 2005 fra den fædrene jord. De enkelte parceller i marken vinificeres separat. Tæt, flot mørk frugt. En pæn portion saftighed, stram men alligevel blød. God fylde og balance. En flot Santenay, men det var jo også Girardin! 188 kr.
Så var det tid til stilskifte, men selvfølgelig også et ryk til den modsatte ende af Côte d’Or. Den første vin var Charlopin-Parizot, Marsannay En Montchenevoy 2004. Charlopin-Parizot køber sig ind i nogle af de ’store’ marker via kompagniskab. Der er etableret et helt nyt og unikt vineri mellem Fixin og Gevrey-Chambertin, hvor den malolaktiske gæring tilsyneladende har svært ved at gå i gang. Sådan er det med nye vinerier! Der høstes normalt sent, og frembringes vine med stor frugt, som udvikler finesse og elegance med alderen. Markant præg af ristede toner (dog kun ca. 30% nye fade), intens og meget kraftig. En frugtdrevet vin, men måske lige lovlig ekstraheret. Smager godt nu, men har også potentiale til nogle år i kælderen. Det er nok den flotteste Marsannay jeg har smagt til dato. 248 kr.
Tilbage til Vincent Girardin endnu en gang, nu Pommard 1. cru Grand Epenot 2005. Virkede lidt tilknappet i starten, men der kunne fornemmes en god koncentration, men vinen virkede dog ikke til at være helt i balance på nuværende tidspunkt, så lidt svær at bedømme efter min mening. 356 kr.
Endnu en Charlopin-Parizot, denne gang var vi rykke lidt syd til Gevrey-Chambertin Evocelles 2005. Ca. 50% nye fade i denne vin. Meget stor tæt næse med mørk frugt, fed og lidt fadpræget lige nu. I munden en stor fylde hvor den fede frugt går igen. Fin balance og en flot vin. 445 kr.
Frederic Magnien Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes Vieilles Vignes 2003. Magnien har blandt andet lavet vin i Australien. Kødfuld og moden næse i den klassiske pinot stil. Flot frugt med den finesse og elegance der kendetegner mange Chambolle vine. En pæn portion tannin og forholdsvis kraftig smag med mørke bærtoner. En rigtig god 2003’er. 469 kr.
Manoir de la Perriére Fixin 1. cru Clos de la Perriére (Monopol) 2005. Vinficeret i 2005 af Charlopin-Parizot, hvor udbyttet var nedbragt fra 45 til 15 hl/ha.! Vinstokkene er ca. 50 år gamle. En noget specielt og meget mineralsk næse, der lige skulle have tid til at samle sig i glasset. Det mineralske element gik igen i smagen og vinen fremstod med en flot koncentration og god syrebalance. Men jeg synes den var lidt svær at blive klog på lige her og nu, og jeg ville nok lade den blive i par år i kælderen. 495 kr.
Alt i alt en dejlig aften i selskab med Vibeke og hendes gode vine.
Smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16 . maj 2008
v/Søren Thorhauge
Bourgogneselskabet havde kaldt til smagning af vine fra Mongeard-Mugneret den 16. maj. Det er forståeligt, at mange medlemmer ikke kunne modstå en sådan indbydelse. Det skulle også vise sig, at det blev en rigtig god smagning. Mongeard-Mugneret har flere importører i Danmark. På denne aften var vinene leveret af BedreBourgogne. Bag firmaet står et entusiastisk par Malene og Lars Larsen, der har været medlemmer siden Bourgogneselskabets start i 1985.
Som opvarmning til smagningen havde familien Larsen valgt en Bourgogne Rouge 2004. Vinen havde en let lyserød farve. Vinen duftede af frisk Pinot Noir med en anelse jordbær. Det virkede som om vinen ikke havde fået megen fad om nogen. Smagen var til den lette side, men vinen var frisk men virkede lidt kort. En god Bourgogne til et glas i utide. En prøve dagen efter fra en åben flaske viste, at den nok skulle have været drukket aftenen før. Alt i alt dog en god Bourgogne til en for distriktet beskeden pris af kr. 90,-.
Den egentlige smagning blev indledt med en Haut Cotes de Nuits ”La Craix”, 2006. Denne vin var lidt mørkere end den første. Der var klart mere koncentration i duften. Her var klare tegn på fadlagring og en god frugt. I munden havde vinen en god frugt (skovbær) tilsat en smule vanilje. Eftersmagen var klart længere end den ”almindelige” bourgogne og var klart de kr. 20,- mere værd end den generiske Bourgogne.
Så foretog vi atter et spring, idet vinrejsen førte os nu til Nuits-St.-Georges, hvorfra kommunevinen ”Les Plateaux”, 2004, stammede. Endnu engang blev farven mørkere. Vinen havde en pæn pinotnæse, men forekom stadig at være lidt lukket i duften. Smagen var en smule spinkel, men der var en del frugt og frugtsyre i smagen, eksempelvis kirsebær. Eftersmagen var lidt kortere end jeg forventede. Prisen på kr. 180,- forekom OK.
Herefter skulle vi smage på den første vin i den roste årgang 2005. Det var en kommunevin uden marknavn fra Savigny les Beaune. Igen her var vinens farve en anelse mørkere end den forudgående. Duften forekom åben som en ladeport, der var tydelige kirsebær, solbær mv. i duften. Smagen var behagelig igen med masser af frugt, fad. Der var god balance i syren. Eftersmagen var god. En rigtig charmør, som så mange andre 205’ere. At alt dette så kun koster kr. 165,- må anses for et potentielt røverkøb.
Herefter skulle vi over til domainets vine fra Vosnè-Romanee. Først ”Les Maizeres Hautes”, kommunevin, 2003. Farven var igen mørkere end den forudgående. Typisk for 2003’erne kunne duften godt virke lidt marmeladeagtig, men også med en del frisk frugt. Dette er dog en af de bedste vine jeg har smagt fra årgangen. Den friske frugt gik igen i smagen og eftersmagen var også her god. Som en jyde ville sige det, så var den it’ så ring’ og kvaliteten var klart over, hvad man oplever i så mange andre røde 03’ere. Prisen var kr. 260,-. Vi skulle også smage samme vin fra 2005. Farven var undtagelsesvis en anelse lysere end 03’eren. Duften var en anelse lukket, men det var let at fornemme et potentiale med masser af kirsebær og anden frugt. Smagen var superkoncentreret med solbær, kirsebær. Eftersmagen var enorm lang. Det var en rigtig velintegreret vin med en god balance mellem syre og frugt. Den vil klart belønne den tålmodige. Til den samme pris som 03’eren foretrækker jeg klart 05’eren skønt at 03'eren på den positive måde var atypisk for årgangen.
Herefter kom fra samme kommune 2002 1. cru "Les Orveaux" samt 1. cru "Les Sushots" i årgang 2004. Begge vine havde en pæn mørkerød farve. Den første vin forekom moden i næsen med elementer af læder, kirsebær og stald – typiske modenhedstegn. Vinen forekom en lidt spinkel i munden ovenpå de forudgående og den havde en del frugtsyre. Eftersmagen var heller ikke imponerende. Sushots'en virkede mest koncentreret både i duft og mund. Eftersmagen var relativ lang,
Ud over de annoncerede vine, donerede Lars og Malene en Vougeot, 1. cru les Cras, 2004, der havde et pænt frugtindhold i duftindtrykkene. Der var noget mere varme og frugt i smagen end Souchot'en. Det var en rigtig god ekstravin – tak for det.
Så skulle vi over til grand cru Echezeaux i årgangen 2005 og 2000. Det var nogle lækre bekendtskaber. Begge vine var superkoncentrerede i duften med megen frugt. 2005'erens smag var godt sammenhængende med duften. Jeg noterede lakonisk supplerende ved smagningen, at "nu sker der rigtigt noget". 2000 havde en super, super fin smag med stor koncentration, masser af frugt og en velintegreret syre. Eftersmagen var meget lang med elementer af tobak.
Sammenfattende var det en rigtig god aften med vine fra en rigtig dygtig producent. Som gennemgående træk forekom vinene meget frugtige og i god balance. Man siger normalt, at der ikke bør kunne produceres dårlig vin i Vosné-Romanee. Konklusionen må være, at Mongeard-Mugneret til fulde bekræfter dette princip.
Referat af Bouchard (hvide vine) smagningen den 22. november 2008.
Referant: Brian Thostrup.
Årets sidste smagning havde tiltrukket godt 40 deltagere der var mødt op til smagning af Bouchard Pere et Fils hvide vine. Jan Sørensen fra Erik Sørensens Vinhandel præsenterede vinene, og øste levende og engageret ud af sine store viden. Alle aftenens vine var indkøbt hos Erik Sørensens Vinhandel, og de nævnte priser er listepriserne.
1. sæt var skruet sammen af Mâcon Lugny ”Saint Pierre”, Monopol, 2006 og Rully 2006. Mâcon’en have en relativ kraftig, lidt kageagtig duft. Let sødme, med pæn længde. Blød og til den lette side. Nogle fandt, at den endte bittert. Dejlig drikkeklar vin. Rully var mere lukket i næsen. Smagen var også lukket mere eller mindre ned, og den primære frugt manglede. Pt. ikke så interessant som Mâcon’en, men vil nok runde af. Lidt tung i det. Nogle mente, at det var en typisk Rully. En udtrykte at det var 2 dejlige vine, der bare løb ned i kloarken (ikke negativt ment). Mâcon’en koster kr. 110 og Rully kr. 130.
2. sæt var sat sammen af Bourgogne ”La Vignée” 2006 og Beaune 1er Cru Clos Saint-Landry 2004. La Vignée (som er produceret af indkøbte druer) havde en acceptabel duft, uden dog at imponere. Indbydende smag. Lidt sødme og et bittert strejf til sidst, men det søde præg hænger ved. Mere egetræspræget end de 2 første vine. På Clos Saint-Landry marken dyrkes alene grønne druer, idet jordbunden er mere rig på limsten og kalk. Vinen var noget mere koncentreret i bouqueten end La vignée. Virker drikkeklar, men med en god syre, der lover godt for holdbarheden. Kan godt klare 2-3 år mere på langs, men kan iflg. Jan Sørensen klare noget længere tid i kælderen, end man regner med. La Vignée koster kr. 110 og Clos Saint-Landry står i kr. 300.
3. sæt var to gange Meursault; Les Clous 2005 og 1er Cru Les Genevriéres 2006. Bouchard ejer halvdelen af Les Clous marken. Vinen virkede noget lukket til at starte med, men der kom flere (parfume) nuancer efter lidt tid i glasset. I munden var den enkel og lige ud af landevejen, og lidt kort. God syre og fadet godt integreret. Les Genevriéres udmærkede sig med en klare flottere bouquet end Les Clous. Fyldig, sødme, koncentration, smør, eg, pæn længde. Syren er lidt gemt pt. Blød. Igen er fadet godt integreret. Priser: Les Clous kr. 280 og Les Genevriéres kr. 600.
4. sæt var en Puligny Monrachet 1er Cru Folatieres 2005 og en Corton Charlemagne Grand Cru 2004. Folatieres var noget lukket i næsen og smagen var det også svært at få al verden ud af. Imponerede ikke. Nogle mente, at det var mere Bouchard stil end terroir. Skal have mere tid. Corton’en var noget mere åben i snusen med citrus og frugt. Starter lidt tynd i munden, men har de typiske træk, flint og mineralsk. Ikke decideret stor vin. Den fik lidt mere smag efter lidt tid i glasset, men stadig ikke stor. Det var en vin der delte salen, idet nogle var meget begejstret og andre udtrykte skuffelse. De positive røster gik på fantastisk koncentration og ekstrem mineralsk. Kompleks vin. Flinteagtig, typisk Corton. Terroir præg. Spændende elementer. Den bedte eftersmag hidtil. Vinen skal have mere tid. Folatirers står til kr. 550 og Corton til kr. 900.
Aftenens sidste ombæring var 2 styks Grand Cru; Chevalier Montrachet 2006 og 2001. 2006 havde en meget fin koncentration og tæt duft, med flere og flere nuancer i takt med vinen blev luftet. I munden var den super koncentreret, syre og balance, og lag på lag. Fedme. Meget lang eftersmag. 2001 var som ventet mere udviklet i næsen med strejf af tandpasta. Mange nuancer. Tydelig citrus i munden og enorm lang, men falder dog lidt til sidst. 2 fantastiske vine. 2006 står til kr. 2.000 og 2001 årgangen til kr. 1.300.
Det var så slut på spændende aften, hvor der syntes at være en klar tilfredshed i salen med de smagte vine. En deltager gav udtryk for, at vi på 1er cru niveau har smagt andre vine, der er bedre end Bouchard – men Bouchard’s Grand Cru’er er i top.
2009
Referat at smagning 20. november 2009 Chambolle-Musigny
Af Eva Sørensen
På denne kolde efterårsaften havde ikke mindre end 46 medlemmer valgt at tilbringe aftenen i selskab med 12 vine fra Chambolle-Musigny. Vinene var indkøbt ”on location” hvilket muliggjorde en rimelig arrangementspris.
Vi lagde ud med to vine i årgang 2007 Amiot Servelle Chambolle-Musigny og Digioia-Royer Chambolle-Musignby Vieilles Vigne. Amiots vin var ret lukket med et strejf af røde bær – relativt stram men med en pæn sødme af kirsebær i eftersmagen. 168,- kr.
Digioia-Royer´s vin var meget mørk meget lukket med et strejf af træ, en god saftighed – pæn længe og god tannin 191,- kr. Der var overvejende enighed i salen om at det var en god start om end der var tale om ”barnemord” i fleres øjne.
Sæt nr. 2 bestod af Christian Confuron 1. cru, Les Feusselettes 2002 og Odoul-Coquard, CM 1. cru 2007
Det er Thierry Odoul der siden 1992 har været ansvarlig for dette 9 ha store domaine
Les Feusselettes, 2002 var begyndende rødbrun i glasset og duftede animalsk og lidt af sveskeblommer. Perfekt moden med god frugt og længde, skal nydes nu – der var dog meget stor flaskevariation denne aften – mit bord var heldige at smage en rimelig god flaske- 237,- kr.
Odoul-Coquard´s vin fremstod meget lys i glasset med en duft at lyse bær – hindbær. Kraftig god struktur med lidt sødme virker længere fremme end de to foregående 2007 vine. Udviklingspotientale? 230,- kr.
Vi hastede videre til 3. sæt der bestod af to vine fra 2005. Beatrice Dubois 1.cru Combottes og Digioia-Royer 1. cru Groiseilles. Combottes var mørk dybrød, relativt lukket nu – svær at bedømme – var der fejl på vores flaske? Ved andre borde var duften mere åben. Vinen var rigtig svær at smage denne aften – hård, tør og lukket. 230,-kr., ikke nogen særlig positiv oplevelse.
Groiseilles var ligeledes ret lukket, men åbnede let op i glasset med god frugt. Igen en tør vin men med en del sødme og frugt. Meget garvesyre. 230,- kr. Meningerne ved bordene var ret delte, men ingen tvivl om at her skal der ”gives tid”
Amiot Servelles vin havde fået 50 % ny eg og var pæn lys (tegl) lidt lukket med noget begyndende animalsk i duften. Flere beskrev vinen som grøn, noget lukket og uspændende - der var en del diskussion om den var årgangstypisk. 252,- kr.
David Durband´s vin blev af et medlem beskrevet som en ”diskobourgogne” – spørgsmålet er så om den dansede! Vinen havde en atypisk duft med let brændt karakter. Vinen var ret udviklet i munden med god kompleksitet, dybde og struktur. 352,- kr.
Vi var så nået til endnu to vine fra 2007 begge fra dom. Berteau nemlig 1. cru Charmes og 1. cru Amoureusses. Charmes var relativt lys og flot dyb med en ulmende bouquet af røde bær, primært jordbær. Meget flot struktur med sødme, finesse og elegance, en stor vin. 345,- kr. Amoureusses var meget lys først lidt lukket i glasset men åbnede op med en charme og forførende elegance. Vinen fremstod sødmefuld med en frugteksplosion – stilfuld og dyb. En vin hvor flere deltagere mente at den outperformede de efterfølgende grand cruer. 497,- kr.
Sidste og 6. sæt og finalen bestod af to grands cru Bonens Mares fra henholdsvis Louis Jadot 2001 og Robert Groffier 2007. Jadot´s Bonnes Mares var flot mørk tegl med en flot moden pinot bouquet kraftfuld og flot – måske for pæn? Var der enkelte der mente. Smagen var elegant, super lækker og flot dybde og struktur. En rigtig flot vin. 659,- kr. Groffier´s version var smuk lys rubinrød med en charmerende bouquet fyldt med bræ. Ord som power, voldsom og vild kombineret med sødmefuldhed var de ord der bedst kunne beskrive denne vinoplevelse. Gem mindst 5 år – 871,- kr.
Vinene fra Bonnes Mares, og især den yngste udgave fra Groffier, levede i den grad op til at vinene netop fra denne mark er vilde og uregerlige.
Et flot punktum for en spændende aften i selskab med 12 forskellige vinudtryk fra Chambolle-Musigny.
Forventningerne til denne aften var naturligt store – vi skulle opleve vine ”der synger” som et medlem udtrykte det – min konklusion må være at der bestemt var vine der sang – både store arier men også mere beskedne små sange og viser!
Domaine Chavy-Chouet samt Chantal Lescure
v/Palle B.Hansen
Indbydelse til smagning af vine fra Domainerne Chavy-Chouet samt Chantal Lescure i selskab med vinmagerne, Fredag den 24. april 2009 kl. ca. 19.00 i Hellerup Menighedshus på Margrethevej 7B, i Hellerup
Det er efterhånden et stykke tid siden, at Bourgogneselskabet har haft besøg fra distriktet. Det er derfor med stor glæde, at selskabet – i samarbejde med A Vinstouw – kan indbyde til smagning af vine fra domainerne Chavy-Chouet samt Chantal Lescure i selskab med domainernes vinmagere. Fælles for disse domainer er, at de inden for de seneste år har gennemgået en stor positiv kvalitetsmæssig udvikling.
Domaine Chavy-Chouet, der vil være repræsenteret af Romaric Chavy, har 13 ha marker primært placeret i Meursault og omkringliggende kommuner. Hovedparten af produktionen er hvid.
Domaine Chantal Lescure ligger i Nuits-St.-Georges. Domainet vil være repræsenteret af dets leder og vinmager, Francois Chavériat Vi skal denne aften smage følgende flotte perlerække af vine:
Domaine Chavy-Chouet, Bourgogne Blanc 2007, Meursault Charmes, 1. Cru, 2007, Puligny, Montrachet, Ensigneurs, 2007, Pommard 1. Cru Les Chanlins, 2007 Domaine Chantal Lescure
Côte de Beaune, 2005, Nuits St.-Georges, 1. Cru Vallerots, 2006, Chambolle Musigny, les Mombies, 2007, Pommard 1. Cru, Bertins, 2005, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2002, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2003, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2006
Efter smagningen vil der blive serveret en buffet, hvortil der vil blive serveret Chavy-Chouets Bourgogne rouges 2007.
Ja sådan lød indbydelsen, men den havde ikke tiltrukket flere end 35 medlemmer. Disse medlemmer fik et dejligt indblik i de to domainers måde og lave deres vin på samt de mødte de to charmerende vinmagere fra domainerne.
Smagningen skulle begynde klokken 19.00 og folk var ankommet, og havde sat sig til rette, da Preben Plougman fra A Winstouw kom ind og fortalte at vores gæster lige ville dufte til alle vinene inden smagningen kunne begynde. Det forsinkede det hele et kvarters tid, men i gang kom vi da.
Den første der skulle fortælle om sit domaine og vinene var Romaric Chavy fra Chavy-Chouet.
Domainet er nu på syvende generation. Det er et familieejet og drevet vinhus beliggende i MEURSAULT. Vinmarkerne udgør 13 ha dækkende landsbyerne MEURSAULT, PULIGNY-MONTRACHET, Saint-Aubin, Volnay og Pommard.
Domaine Chavy-Chouet blev grundlagt da to af de ældste familier i MEURSAULT og PULIGNY-MONTRACHET blev bragt sammen.
Dette er grunden til, at Chavy-Chouet har vinmarker der er fordelt næsten ligeligt mellem landsbyerne.
Hubert og Romaric Chavy repræsenterer den 6. og 7. generation af vinmagere i familien.
Nu tapper de selv men for ikke så mange år siden solgte de deres druer til dem der bød højst og de lavede ikke selv vinen.
Deres sortiment er rimeligt stort, især de hvide. De laver 5 forskellige Puligny Montrachet deraf 4 som er 1. cru, samt en kommunevin med marknavn.
I Meursault har de 5 forskellige 2 som er 1. cru, samt 3 med marknavn. En enkelt Saint Aubin og deres hvide Bourgogne. Det røde sortimenetet er knap så stort. Foruden den røde Bourgogne har de en Volnay og en Pommard, som begge er 1 cru vine.
Vinene ligger gennemsnitlig 10 måneder på fad, og kun cirka 15 % af fadene er nye. Derefter en let filtrering inden de kommer på flaske.
Smagningen begyndte med at meddelelsen om at den hvide bourgogne var blevet væk. Så den måtte vi tænke os til. Preben Ploughman fra A Winstouw var ulykkelig og lovede os ”et plaster på såret” til en anden smagning.. der var derfor kun tre forskellige vine fra domainet til smagning.
De to første var henholdsvis Meursault Charmes 1. cru Les Charmes årgang 2007 samt Puligny Montrachet, Ensigneurs, 2007. altså deres kommunevin med marknavn. Begge var typiske for området. Der var i Meursaulten let smør og en pæn begyndende fedme og allerede nu en pæn eftersmag. Det var dog ikke alle der syntes om denne vin mange foretrak Puligny Montrachet, Ensigneurs, 2007. En tør frisk og dejlig vin med en pragtfuld duft at blomster en rigtig dejlig vin. Igen typisk for området. Personligt kunne jeg lide dem begge, men har nok lidt svaghed for Meursault. Domainet mente at Meursaulten kunne lægge i 10 år mens at Pulignyen skulle drikkes inden for de næste 5 år. Priserne var denne aften kr. 299,- for M og 199,- for PM. Der var på denne aften en rabat på kr. 100 pr flaske.
Deres rødvin var fra Pommard. 1. Cru Les Chanlins, 2007. Romaric fortalte at den var fra den østlige del af Pommard, og igen bar den tydeligt spor af dette. Den smagte som en god Volnay. Ikke med Pommard’s tyngde og til tider brutalitet, men Volnay’s elegance. Behagelig og god allerede i dag, men med lethed vil den kunne klare 5 – 6 år endnu Prisen på denne vin var denne aften kr. 199,- igen med kr. 100,- rabat hvis man købte i dag.
Så var det Francois Chavériat’s tur manden fra Chantal Lescure.
Vi har besøgt domainet i 1995 og følgende står i vores referat fra denne tur: Torsdag gik det så løs igen. Vi startede i Nuit-Saint-Georges hos Domaine Chantal Lescure. Vi vidste ikke så forfærdeligt meget om domainet på forhånd, blot at det er en del, og vel at mærke den bedre del af firmaet Laboure-Roi. Besøget blev en meget positiv overraskelse. Efter at vi havde smagt en række glimrende vine afsluttende vi med 3 ældre vine fra hhv. 79 og 80, som var meget elegante og flotte.
Nogle af de gamle medlemmer vil nok kunne huske denne smagning, med en meget nervøs ung mand, der blev sekunderet at en ældre herre i baggrunden.
Huset startede efter Madame Chantal Lescure blev skilt fra Gramont de Marcharnt i 1970'erne, og han måtte flytte ud til den beboelse hvor vi har besøgt ham siden. Efter skilsmissen kørte både huse og marker kørte gennem møllen, og blev delt mellem dem, og i dag har hver for sig deres ”gode” marker.
Francois Chavériat startede på domanet i 1996. Han fortalte blandt andet at de har nu totalt 18 ha på 15 forskellige områder Bourgogne. De 4 områderne ligger i Cotes de Nuit og de14 i Cote de Beaune.. Desuden tilbringer man 90% af tiden i markerne for at følge vinstokkene og den sidste 10% af tiden bruges på domainet til vinfremstilling, tapning og klargøring. Men, siger han, den vigtigste del foregår i markerne. De håndplukker druerne så de ikke bliver knust elle trykket for meget hvis det kan undgås. De ligger på fad i mellem 14 til 16 måneder – det kommer an på hvornår Francois mener vinen skal tappes. De stikker om til andet fad 1 til 2 måneder før tapning.
Han lavede om på rækkefølgen af vinene. så vi begyndte smagningen med Nuits St George , 1. Cru Vallerots, 2006 kontra Chambolle Musigny, les Mombies, 2006. Det var med stor fornøjelse at vi smagte disse to vine. Chambollen var som den skulle være. Sød, elegant og indsmigrende, en rigtig dejlig feminin vin - hvor imod NSG p.t. var uligevægtig, ikke særlig imødekommende, og meget lukket. Francois fortalte at om fem år ville det være anderledes, så ville Nuits St Georges vinen vare sprunget ud i fuld flor og være så lækker og indsmigrende som Chambollen. Det var nu. svært at tro, men han har jo nok ret den gode mand. Prisen for disse vine var NCG 289,- (normalpris 399,-) og CM 229.- ( normalpris 399,-)
Kampen stod nu mod en Cote de Beaune 2005 og en Pommard kommunvin ved navn Les Vaumuriens - begge årgang 2005 - denne superårgang. Pommarden var ikke den der stod i indbydelsen, men han hævdede at denne var bedre.
Begge vine var lækre. De havde fylde, kraft og en god smag i begge vine. Personlig fortrak jeg nok Pommard vinen - selv om prisen var 299,-, hvorimod Cote de Beaunen (som voksede på et lille stykke jord syd for Beaune) var en fantastisk vin til en pris af 125,- (normal pris 169) absolut aftenens helt store overraskelse.
Aftenens sluttede så af med de tre vine fra Clos Vougeut. Chantal Lescures parcel ligger næsten parallelt med muren ind til bygningerne. Der er jo så mange parceller på denne jordlod. Vinene blev smagt i årgang 2002 – 2003 samt 2006. Det kan siges med meget få ord. 2006 – lækker – men alt for ung. Alle finesserne var slet ikke fremme endnu. Årgang 2003 også lækker men med en snert af den varme sommer, så lidt for meget marmelade. Den mest vellykkede p.t. var 2002, som havde hvad der skulle til, men desværre stadig kun en teenager. Men som de fleste Clos Vouegot vine er det jo lækre sager. Priserne for disse gudedrikke lå og lurede lige omkring kr. 600 pr flaske lidt over lidt under alt efter årgangen. Som en supplerende ting kan oplyses at domainet kun har 6 flasker af årgang tilbage i deres egen kælder
Til buffenen blev der så serveret Bourgogne Rouge – igen fra Chantal Lescure - favorit pris kr. 99.-og ikke den først annoncerede fra Chavy-Chouet
Jeg hørte i min øresnegl at der blev talt om besøg til efteråret på Bourgogneturen. Tag masser af penge med – der er gode tilbud at hente begge disse steder
Referat fra smagning af årgang 2006 den 23. januar 2009.
V/ Jan Tjørnelund
Årets første smagning var en smagning af den interessante årgang 2006. Torben indledte med at fortælle om årets gang: 2006 var noget anderledes end sin forgænger 2005, nærmest et noget kaotisk år med meget store udsving. Der var sne i løbet af vinteren, og de første grønne skud kom først midt i april, ligesom også maj måned var køligere end normalt. Men i juni kom varmen og masser af sol. Juli måned var ekstrem varm, nogle dage over 40 C; ja, juli blev endda varmere end rekordåret 2003. Mange vinproducenter begyndte at tro, at de skulle til at høste allerede i løbet af august; men så skiftede vejret endnu en gang, og august blev kold og meget regnfuld (ligesom i Danmark), og der var stor risiko for råd i markerne. Som et mirakel skiftede vejret endnu en gang i begyndelsen af september, og det blev solrigt med en tør, nordlig vind, så høsten kunne begynde ca. 20. september. Det var et år, hvor de, der høstede tidligt, formentlig har lavet de bedste vine, - der er dog nogle, der har høstet for tidligt og har fået produceret nogle ’grønne vine’. Det var et år med meget arbejde i markerne og et forholdsvis lille vindue til at høste i. Et noget udfordrende år i modsætning til 2005.
Vi skulle smage hele 12 vine, heraf 5 hvide og 7 røde. Første sæt var en Macon Mille Clos de Four fra Domaine Comtes Lafon og en Saint-Aubin Clos de la Chatenière Premier Cru fra Domaine Hubert Lamy. I 1999 grundlagde Comtes Lafon deres ’afdeling’ i Macon, hvor de dyrker druerne efter økologiske principper. For denne vin lagres kun en lille del på fad og resten på tank. Vinen fremstod rimelig moden med lidt melon/fersken i bouqueten og levede måske ikke helt op til domænets enorme renommé, men en godt glas var der stor enighed om. Pris ca. 200 kr. hos A vinstouw.
Saint-Aubin’en, produceret af Oliver Lamy, havde en ren frugtig bouquet med en anelse egetræ og en god frisk syre, - en vin, der skal gemmes mindst et par år. Et rigtig godt glas. Pris 205,00 kr. hos Theis vine.
Andet sæt bestod af tre vine fra Chassagne-Montrachet, hvoraf den første var Les Chaumes fra Domaine Jean-Noël Gagnard; en vin, som produceres af datteren Caroline Lestimé. Vinen var noget svær at blive klog på, en skuffelse for de fleste: ucharmerende, kedelig og lidt gummi var nogle af kommentarerne. Jeg tror nok, at den skal blive bedre; men det var svært at forestille sig, at det var virkelig klassevin, vi havde i glasset. Pris 235,00 kr. hos K.B. Vinimport. Den anden vin i sættet var en La Boudriotte Premier Cru fra Domaine Fontaine-Gagnard, - endnu en af de utallige Gagnard’er i Chassagne-Montrachet. Lagret på 50 % nye fade, en vin med noget større dybde og bedre frugt, en god vin, der dog savner lidt syre. Pris 270,00 kr. hos Theis vine. Den tredje i sættet var en La Maltroie Premier Cru fra Domaine Bernard Moreau. Det var en mere klassisk Chassagne-Montrachet med en god syre og en flot lang smag: klart den bedste af de tre, var de fleste enige om, selv om vinen var filteret let før aftapning. Pris 405,00 kr. hos H.J. Hansen. Der var mange, der var lidt skuffede over de tre vine: var det årgangen, eller var de bare inde i en lukket periode? Jeg hælder mest til den sidste antagelse, da jeg har smagt en del rigtig flotte hvide 2006’ere tidligere.
Så skulle vi til at smage de røde 2006’ere første sæt var to vine fra Côte de Beaune; en Beaune Grèves Premier Cru fra Jean-Marc Morey og en Volnay Clos des Chênes Premier Cru fra Bouchard Père et Fils. Beaune-vinen var en lidt let vin, nogle mente, at den var for let og savnede noget frugt, mens andre mente, at det var en god og ærlig vin. Den var nok også lukket lidt ned. Pris 215,00 kr. hos Løgismose.
Volnay’en vakte stor begejstring, en noget mere kraftfuld vin med mange flotte nuancer, en rigtig flot vin var de fleste enige om, - en vin, der skal gemmes 6-8 år. Pris 420,00 kr. hos Erik Sørensen.
Tredje sæt var tre vine fra Gevrey-Chambertin, hvoraf den første var en kommunevin fra Domaine Lucien Boillot. Der var lidt uenighed om denne vin, idet en del syntes, at det var en dejlig saftig vin, en flot kommunevin, mens andre var knapt så begejstrede og talte om for stort høstudbytte. Pris 199,00 kr. hos Cépages.
Anden vin i sættet var en Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes fra Jean-Michel Guillon, igen var der ikke helt enighed om denne vin; en del mente, at det var en rigtig god og ukompliceret vin, mens andre savnede lidt frugt og mente, at tanninerne var for fremtrædende, så måske igen en vin, der var lukket ned? Pris 219,00 hos Thies vine. Tredje vin i sættet var igen en vin fra Domaine Lucien Boillot: en Gevrey-Chambertin Cherbaudes Premier Cru. Denne vin var klart den bedste af de tre i sættet, med herlige mørke, modne bær i bouqueten og rigtig flot fylde og balance, var der stor enighed om. Pris 349,00 kr. hos Cépages.
Så var det blevet tid for aftenens sidste to vine, endda to Grand Cru’er. Først en Echezeaux fra Domaine Francois Lamarche. En vin med flot og dyb bouquet med stor kompleksitet, en rigtig sød og charmerende vin, der kan holde i rigtig mange år, aftenens bedste vin for rigtig mange af os. Pris 445,00 hos Theis.
Aftenens sidste vin var en Mazis-Chambertin fra Jean-Michel Guillon, en vin med meget tørstof, skal næsten spises med kniv og gaffel og skal gemmes en del år, gemmer godt på sin charme p.t. Nogle mente, det var et rigtig pilotprojekt (Jean-Michel er tidligere pilot). Pris 504,00 kr. hos Theis.
Referat af Dominique Laurent smagning den 29. oktober 2010.
Referant: Brian Thostrup.
Denne fredag aften kunne Bourgogneselskabet byde velkommen til Steen Rasmussen fra The Wine Company, som præsenterede aftenens vine fra Dominique Laurent. The Wine Company har i 10 år arbejdet med Sylvie Esmonin, fra domainet af samme navn, og som er gift med Dominique Laurent, og de har haft samarbejde med Dominique Laurent i et års tid. Dominique Laurent er negotiant, og har i dag vineri og bødkeri vest for Nuits-Saint-Georges. I 90’erne var hans vine endog meget egede, men det har ændret sig til i dag, hvor komplekse, elegante og finesserige vine er i højsædet. Så man kan sige, at hans kone fremstiller maskuline vine og den 150-200 kg tunge Dominique laver feminine vine.
Aftenens 1. sæt bestod af Bourgogne No. 1 2007 og 1er Cru Clos Baulet Morey-Saint-Denis 2006. No. 1 havde en smule kanel i duften, og med 07 karakter. Bitter først, derefter lidt til den lette side. Vel OK for sådan en karl. Ikke den store kompleksitet. 1er Cru’en var til sammenligning klart mere burgundisk i næsen. Noget let i betrækket og lidt skuffende. Priser: No. 1 kr. 125,00 og 1er Cru Clos Baulet kr. 199,00.
Sæt nummer 3 blev 1er Cru Santenots Vieilles Vignes Volnay 2007 og Chambolle Musigny Vieilles Vignes 2007. Marken Santenots ligger i Meursault, på grænsen til Volnay. Flot, koncentreret næse. Lækker, bitterstof, god fylde og koncentration. Meget lang. Kraftfuld. Musigny’en lå op ad Santenots for så vidt angår næsen. I munden mere imødekommende, mere blød. Elegant og finesse. Er pt. mere drikkevenlig end Santenots’en. Volnay’en skal have luft, hvorimod Musigny’en var på med det samme. To gode vine. Nogle mente, at Musigny’en var klar bedre end Volnay, fordi den ikke var så 2007 præget. Andre havde den omvendte opfattelse. Begge flasker skal ligge, og de gør sig bedst sammen med mad. Priser: Santenots kr. 249,00 og Musigny kr. 299,00.
Så kom der to Vosne Romanee på borderne; 1.er Cru Les Rouges Vieilles Vignes 2007 og Vieilles Vignes 2003, - sidstnævnte fra magnum. Les Rouges var en smule møget i næsen. God frugt, velsmagende. Pæn længde. Harmonisk, balance. Aftenens bedste hidtil. Value for money. 2003 udmærkede sig med lidt sødme i duften. I munden gik sødmen videre med en god koncentration, og den del tør tanin. Lang eftersmag. God vin, men ikke stor. Priser: Les Rouges kr. 325,00 og VV 2003 kr. 650,00 for magnum.
Finalerunden bød på to Grand Cru i årgang 2007, begge betegnet Vieilles Vignes; Clos de la Roche og Echezeaux. Clos de la Roche kunne bryste sig af en god kompleks duft, men smagen levede ikke helt op til dette. God længde. Og for nogle en ny aftenens bedste vin. Og den skule have luft, for at udtrykke sig. Echezeaux’en havde en ubehagelig, svovlet duft. Ikke så rar. Disse elementer fortsatte desværre i munden. Meget syrerig. Rødkål. Oversvovlet – og forsvinder det ? Den var ingen stor oplevelse på dagen. Priser: Clos de la Roche kr. 499,00 og Echezeaux kr, 499,00.
Puligny – Montrachet smagning i Bourgogneselskabet.
V/Palle B. Hansen
Dagen var den 24. september, den havde virket regnfuld og kølig. På vejen til menighedshuset stænkede det en smule men ikke den store syndflod.
Der havde tilmeldt sig 51 mennesker til smagningen. Og alle dukkede op.
Formanden bød velkommen og ønskede os alle velkommen til den første efterårssmagning for i år. Denne smagning var en ren hvidvinssmagning. Og det var flotte dråber der var kommet til menighedshuset.
Igen huskede hun medlemmerne på hvor meget der måtte skænkes i glasset. Der er altid nogle der glemmer det i sommerferien og der komme stadig nye medlemmer, som ikke er klar over det.
Dernæst fortalte Brian om området. Han sagde blandt andet.
Kommunen omtales som den bedste hvidvinskommune på jorden – for så vidt angår Chardonnay. Puligny-Montrachet ligger i Cotes de Beaune; mellem Meursault og Chassagne-Montrachet. Vest for ligger Saint-Aubin. Puligny-Montrachet dækker 230 ha, der fordeles med 111 ha AC, 97 ha 1. Cru, og 21 ha Grand Cru. To af Bourgognes seks hvide Grand Cru’s ligger helt i Puligny-Montrachet (der er Chevalier-Montrachet 7,47ha og Bienvenues-Batard-Montrachet 3,53 ha). Derudover ligge 2 Grand Crus med ca. halvdelen hver i Puligny, og den anden halvdel i Chassagne. Disse to marker er Batard-Montrachet med 5,62 ha i Puligny og Montrachet med 4 ha i Puligny. Grand Cru markerne ligger i kommunens sydlige del. Foruden Grand Cru’erne er der 17 1. Cru marker i Puligny.
Smagningen kunne begynde. Lad det lige komme på plads at priserne på vinene i denne smagning er alle på nær den første er omregnet fra euro, da Jan som sædvanligt skal til bourgogne et par gange om året. Det tror jeg heller ikke at medlemmerne har noget imod. Der er stadig noget at spare ved at købe det i bourgogne.
Men i gang med smagningen, Bjarne præsenterede den første vin som var 2006 Dom. Michel Coutoux kommunevin. Han er ”gift” ind i bourgogne. Han kommer fra Loire. Og blev gift med Michel Niellons datter.
”Her accepterer vi jægere, fiskere og andre løgnere."
Således står der ved nedgangen til Michel Coutouxs kælder. Manden er altså ikke helt uden humor. Vinene fra Michel Coutoux er blandt en af Bourgognes bedst bevarede hemmeligheder. Michels talent, kombineret med den enorme praktiske viden som han har fået overført fra Michel Niellon, gør, at han i dag anerkendes som en af Bourgognes dygtigste fremstillere af hvidvin. Cirka 40 fade vin pr. år eller 12.000 flasker om året er alt hvad det bliver til. Appellationerne spænder over alt fra Saint Aubin til Meursault, Puligny-Montrachet og selvfølgelig Chassagne-Montrachet.
Farven og klarheden på vinen var meget lys, for mig mindede det ikke om en Chardonnay vin, dog heller ikke en Sauvignon Blanc. Let syrlig – røget – ikke ubehagelig. Jeg var den eneste ved bordet som ikke syntes godt om vinen. Han er muligvis dygtig, men han har ikke en fan i mig. Vinen var købt i Dk og kostede kr.160,-
Denne vin blev parallel smagt med en anden kommunevin nemlig Dom Louis Carillon i årgang 2008. der er et lille familiedomaine på 11 ha. Domainet drives i dag af to brødre men skal splittes i 2010 så de kommer til at dele domainet. De 11 ha. omfatter i dag, 1 Grand Cru og 5 Premier Cru samt hele 5 ha kommunevin.
Stadig en dejlig klar vin, med et lille gyldent strejf. Meget behagelig, mere blid en den første vin. Dette var rigtignok Chardonnay – endog med en pæn eftersmag. Prisen (og nu skal vi regne med priser fra Bourgogne) kr. 230,-
Vi skal nu op i 1. Cru vinene. Den første var fra Dom. Philippe Chavy årgang 2008 og navnet var Folatiéres (som ifølge Nils Dyvad betyder ”fugtig jord”)
Philippe har stille og roligt bygget domainet op siden 1990. han far Albert har altid solgt hele sin produktion til Bouchard i Beaune. Phillipe er født i 1967, og det første han gjorde da han overtog roret, var at investere i nye fade. Så til at begynde med var det meget fad de smagte af, men det er som om han har fået tjek på det nu. Han har omkring 9 ha, dog ingen Grand Cru 4 forskellige Premier Cru marker. Desuden laver han en lille smule bourgogne blanc samt rouge. Denne vin vi fik i aften var let gylden, med både citrus og mango i duften. Og smagen havde let smør, let ananas en del syre og så var den dejlig tør. Prisen var kr. 288,- (lokalt)
Igen en vin fra Folatiérs, denne gang en årgang 2007 – Fra dom. Paul Pernot. Jan havde haft et sjovt besøg på domainet. Han var blevet modtaget af ”den tavse mand” som vinkede Jan og frue nærmere til smagelokalet hvor Jan ytrede ønske om at smage nogle 2008 vine. Han gik i kælderen og kom tilbage med 3 flasker 2007 vine som de kunne få lov til at smage. Det var det…
Det er Paul Pernots tre sønner der kører domainet nu. Desuden er de ballonskippere over bourgogne, hvor de flyver med turister.
Foruden denne vin har han omkring 11 ha både i Pommard og Puligny.
Vinen: Mere lys en den forrige. Meget åben i duften, med strejf af abrikos, mandler og citrus. Smagen: God frugt og let fad – men der mangler noget i smagen? Pæn lang eftersmag. Pris (lokalt) kr. 303,-
Vi kom nu til de to vine fra les Perrières marken (Rullesten). Den første var fra dom. Louis Carillon 2008 hvorfra vi havde smagt en kommunevin tidligere. Den var ret let lys, og en pæn duft af frugter samt en lang eftersmag. - Se nu kommer vi op hvor det smager rigtigt godt. Der var både smør og melon samt en del citrus i den smag. Dejlig vin! Pris kr.384,19 (lokal)
Derefter var det Dom. Etienne Sauzet 2007 (stadig samme mark) der kom på bordet.
Domainet er velrenommeret i bourgogne. De har 4 Grand Cru marker i området samt 9 Premier Cru samt naturlig en del kommunale marker. Stokkene fra denne mark er ret unge. 15 år i gennemsnit. Domainet laver kun hvidvin, og det er de gode til. Vinen var meget lys, næsten ingen farve. Betydelig mere syre og fylde en de forrige, samtidig blød og behagelig – Masser af frugt i eftersmagen som var pæn lang. Lokal pris kr. 384,87
Videre til nummer syv. Vinen fra Vincent og Sofie Morey Les Truffières 2008 (trøflerne). De bruger ca. 40 % ny eg og stokkerens alder spænder fra de er plantet i 1951 til 1986, så der er en hvis aldersspredning. Domainet laver 10 forskellige hvide vine og seks røde
Vinen havde et let gylden skær. En dejlig duft. Pænt med syre så nu er vi kommet til nogle af de helt flotte vine. Masse af syre, masse af frugt, citrus, mandel og let smør. Flot vin – fuld af guf. Pris kr. 368,- (lokalt)
Dom. Henri Boillot bankede nu på. Hans vine har vi smagt før. Også denne gang er den perfekt. Det var 1. Cru Brucelles (pigerne) 2008. Henri Boillot er på blot små 10 år blevet en af Bourgognes lysende stjerner. Det er nu 5. generation på Domainet og de er uhelbredelige perfektionister. Intet, absolut intet, overlades til tilfældigheder. Han stræber efter at hver vin afspejler sit terroir så vidt som muligt og at de derved er forskellige, selvom det ofte kun er få meter, der skiller dem fra hinanden. Domainet ejer omkring 13 ha.
Så naturligvis skuffede den ikke. Godt med syre, meget lang eftersmag masse af liv endnu. Flot, flot vin. Og den lokale pris var kr. 408,-
Dom Lefaivre’s vin havde en fejl ved vores bord. Den var ikke direkte dårlig, men virkede at for udviklet, eller træt Det var 1. Cru Clavoillon – og det var en skam – den var ikke rigtig i harmoni, og det er synd. Det er et flot domaine, der laver en hel del vin. Jeg mener vi på en af vores bourgogneture også oplevede en skæv flaske fra samme domaine.
Det var ved denne smagning utroligt stor flaske nuance smagningen igennem. Denne var dog den eneste der ramte mit bord.
Men prisen var både god og dårlig! kr. 496,- / 591,- Den var købt to forskellige steder derfor to priser.
Smagningen sluttede med to Grand Cru’er. Den først var fra den tavse franskmand Paul Pernot. Igen var det en 2007og vinens navn var Bienvenue-Batard-Montrachet. Det kan godt være han ikke taler meget, men vin kan han lave. Denne vin havde alt hvad den skulle have. En dejlig duft en forbandet lang eftersmag. Alle de forskellige modne frugter som du kan tænke på en helt fantastisk vin og prisen var naturligvis lokal og den var på kun kr. 455,-
Vi sluttede smagningen med Dom. Philippe Colin Chevalier Montrachet årgang 2008. Modsat Bastarden havde den en let sødme som virkede som den berømte prik over i-et. Vinen var stadig lukket men havde enorme mængder af syre i sig, en vin der bør vente nogle år før den åbnes. Han har 7 ha, og hans flagskib er Chevalier Montrachet den vin som vi drak i aften. Marken er på 0,08 ha. Desuden har han 11 Premier Cru parceller i området, og laver desuden en smule rødvin.
Desuden var der også en auktion denne aften, hvor medlemmerne kunne købe et par gode flasker med hjem til auktionspriser der til tider var meget fine.
Aftenen sluttede med en lækker buffé.
Eneste lille minus, ved denne aften var at vinene når de kom ind var en smule for kolde, men hellere lidt for kold end lidt for varm. Så man kunne se ved bordene hvordan folk sad og varmede glassene mellem hænderne.
Referat af Domaine Brandis smagning den 7. maj 2010.
Referant: Brian Thostrup.
36 vinglade medlemmer og gæster af Bourgogneselskabet var mødt op denne fredag aften, for at smage et udvalg af bourgogner fra vinfirmaet Domaine Brandis, som indehaves af Tom Brandis, der fortalte engageret og vidende om vinene gennem hele aftenen. Tom Brandis har været vidt omkring i vinbranchen, både i ind- og udland, og mange husker sikkert Tom fra GOBI tiden, hvor han i 1997 startede som vinindkøber, og fik etableret en solid portefølje af kvalitetsvine. I 2002 førte han så sin gamle drøm ud i livet, og etablerede sig som selvstændig vinhandler, og Domaine Brandis var skabt. Tom fik en aftale om at tage en del af sine 'gamle' leverandører med sig, og porteføljen er siden blev udvidet med flere top producenter fra primært Frankrig og Italien. Bourgogne rummer en stor plads i Toms hjerte, og han har da også arbejdet hos Joseph Matrot i Meursault tilbage i starten af 1990'erne.
Vi lagde ud med de røde, således at 1. vin blev præsenteret solo: Domaine Yves Chevallier, Vosne Romanée 2005. En pæn kulør, og en lidt tung bouquet med lidt elegance bagved. Lukket. En del tannin og meget tør. Frugt savnes. Ikke en vin der giver voldsomt meget fra sig pt. Pris kr. 299,00.
De næste 2 vine blev serveret i et sæt. Domaine Emmanuel Rouget, Savigny Les Beaune 2007 og Domaine Francois Mikulski, 1er Cru Santenots du Milieu 2006. Emmanuel Rouget er nevø til Henri Jayer, og hans vin udmærkede sig med en meget indsmigrende næse, der konstant udviklede sig. Lækker. Smager rigtig, rigtig godt. Harmonisk, koncentreret og lang. Mikluski lagde også fra land med en dejlig bouquet, der ikke var så anmassende som Savigny’en. Elegant, mere vinøs og krydret end Rouget. Måske ikke så Volnay-agtig. Peberet. Et godt sæt. Priserne er kr. 400,00 for Savigny Les Beaune og kr. 349,00 for Santenots du Milieu. Tom fortalte at Mikulski i 2004 stoppede med at bruge den kunstneretiket de indtil da havde anvendt på deres flasker, idet kunstneren var afgået ved døden, og det havde ikke været muligt at finde en ordning med hans arvinger – de ville se kontanter i stedet for vin.
Aftenens 3. runde bestod af Domaine Lignier Michelot, Morey Saint Denis, 1er Cru Faconnieres 2006 og Domaine Prieure Roch, Nuits-Saint-Georges 1er Cru 2007. Faconnieres var relativ mørk og havde en indbydende duft. God frugt, harmonisk og koncentreret. Lang eftersmag. Kraftig. Lækker vin. 2007’eren bød ind med en krydret, lidt stikkende næse, som bestemt var noget for sig selv. I munden var den urteagtig, lidt sur og noget underlig. Grønt græs. Tom kunne fortælle, at Domiane Prieure Roch fremstiller anderledes vine i en meget speciel stil. De er altid lyse, og laves på hele klaser, så selve stilken skal også være moden. Domainet er biodynamisk. Deres vine kan ændre sig meget, selv over få dage. Det er de mindste druer, der smager bedst. Deres etiket symboliserer gud, menneskets (øje eller mund), vegetation og regn. Domainet er startet i 1988, og ejes af Henry-Frédéric Roch, der også er meddirektør på DRC. Han er nevø til Lalou Bize-Leroy. Faconnieres står til kr. 399,00 og Roch’en til kr. 549,00.
Omkring årgang 2008 fortalte Tom Brandis, at det er en årgang med relativ meget syre, og man skulle passe på hvor meget man trak ud af druerne. Dem der har lavet gode vine i 2008, er klasser over deres tilsvarende 2007. Dem der har ramt ved siden af med deres ’08, får nogle tørre vine.
Så blev det tid til de hvide, og vi startede med en solo; Domaine Valette, Pouilly Fuisse 2005, der havde noget æble præg i bouqueten. Noget påtrængende syre sammen med sødme. Flere kunne ikke lide denne vin, og den modebølge med lavt svovlindhold, den præsenterer. Pris kr. 229,00.
Herefter var der lagt op til en direkte sammenligning mellem to brødre; Domaine Benoit Ente, Puligny-Montrachet, 1er Cru Les Referts 2006 og Domaine Arnaud Ente, Puligny-Montrachet, 1er Cru Les Referts 2006. Les Referts er den eneste mark, som findes i begge brødres portefølje. Tom fortalte, at 2006 var et svært hvidvinsår. Brødrene Ente fik lov at høste før den officielle høstdato. Dem der høstede sent, fik for lidt syre i deres vine. Brødrene er ikke uvenner. De bruger 20-25 % nyt eg og medium til let toasting af fadene. Benoit arbejder med større fade på 400-500 liter. Der er lidt stilforskel mellem dem, idet Arnaud er en lille smule tungere end Benoit. Arnaud vinstokke er ca. 20 år ældre end Benoit’s. Sidstnævntes vin udmærkede sig med en meget ren duft, god syre, og ret præcis i sin stil, men ikke en vin man flipper ud over. Arnaud’s vin have en ”stor” næse med mange nuancer. Koncentreret, harmoni, lækker, og smager bare godt. Større vin end brormands. Priser: Benoit kr. 449,00 og Arnaud kr. 799,00.
Smagningens 11. vin var samtidig punktum. Domaine Darviot-Perrin, Meursault, 1er Cru Santenots 2005. Lidt lukket næse, men lækker og velsmagende. Det fede er dæmpet, og resultatet er mere end godt. Dejligt punktum for en god smagning. Pris kr. 449,00.
Referat fra smagning den 9. april 2010 af vine fra Corton og et par omkringliggende kommuner.
v/JanTjørnelund
Det var lykkedes smageudvalget til denne smagning at sammensætte et program, der indeholdt hele 8 Grand Cru-vine, hvilket formentlig var en medvirkende årsag til den store interesse for denne smagning, hvor vi desværre måtte melde udsolgt i løbet af en god uges tid.
Der var mødt 48 forventningsfulde medlemmer op denne aften til smagning af 6 røde og 4 hvide vine.
Når man kommer til Beaune østfra, ligger de første vinmarker, man ser, på Corton-højen - den eneste Grand Cru-mark i Côte de Beaune, hvor der må produceres røde vine. Tillige dyrker man druerne til de hvide Grand Cru-vine til Corton-Charlemagne.
Første vin var en solo, nemlig Ladoix la Micaude Premier Cru 2005 fra Domaine Capitain Gagnerot, som er ét af de domæner, selskabet har besøgt flere gange på vores Bourgogneture. Denne vin kommer fra 1,63 ha med stokke på ca. 35 år. Den udbredte mening var, at vinene havde en del syre med en god struktur og god frugt. En god start og en typisk repræsentant fra Ladoix.
Pris 199,00 kr. hos Les Cepages.
Andet sæt bestod af en Aloxe-Corton La Toppe au vert Premier Cru 2007 fra Domaine Thibault Liger-Belair og en Corton Clos du Roi Grand Cru 2007 fra Domaine Camille Giroud.
Domaine Thibault Liger-Belair er udråbt som én af de kommende stjerner i Bourgogne. Han har brugt ca. 30-40 % ny eg til denne vin, der nærmest insisterede på at blive drukket. Et rigtig godt glas var der stor enighed om; - et nyt domæne, der virkelig er godt på vej. Pris 337,00 hos Norma Vinimport.
Domaine Camille Giroud, én af de gamle negocianter i Beaune, er stiftet i 1865 og blev i 2002 overtaget af et amerikansk konsortium, der efter overtagelsen har investeret en del i firmaet. En vin med en helt anden kraft, med stor fylde og dybde og flot længde. Vinen var dog også noget hvalpet, en vin, der skal gemmes - en vin på Grand Cru-niveau. Pris 505,00 kr. hos Vinrosen.
Tredje sæt var to Corton’er: en Corton Renardes Grand Cru 2005 fra Prince Florent de Marode og en Corton Renardes Grand Cru 2005 fra Domaine Maillard.
Prince Florent var et nyt bekendtskab i Bourgogneselskabet, selv om domænet stammer tilbage fra 1700-tallet og er på ca. 12 ha. I Renardes har de ca. 0,5 ha og bruger ca. 30 % ny eg. Denne 2005’er var meget lukket, som en hel del af dem er nu. Men der kunne da godt vrides nogle gode typiske Corton-nuancer ud af denne vin, omend den var noget utilnærmelig på nuværende tidspunkt. Men den skal nok blive til noget, når den engang bliver ’stor’ om ca. 5 år. Pris 499,00 hos A Winstouw.
Domaine Maillard i Chorey-les-Beaune drives af to brødre, der selv aftapper ca. halvdelen af deres produktion og sælger den anden halvdelen til negocianter. En helt anden stil, noget mere medgørlig og nærmest moden i forhold til den anden Renardes, - nogle fandt endda lidt marmelade i vinen! Der var stor uenighed om denne vin: nogle synes, den var utrolig lækker og charmerende, mens andre ikke rigtig syntes om den og fandt den lidt ligegyldig. Pris 518,00 kr. hos K.B. Vinimport.
Sidste røde vin var fra den fremragende årgang 1999: en Corton Pougets Grand Cru fra Domaine Rapet, - én af selskabets gode gamle kendinge. En vin, hvor der desværre var stor forskel på de enkelte flasker. Nogle fandt vinen noget stram uden megen frugt og at den hurtigt faldt sammen. Andre synes, det var en rigtig flot moden Bourgogne med svampekarakter, - i fuldendt balance, ja nærmest en perfekt vin. Vores flaske var desværre ikke én af de bedste. Pris 499,00 kr. hos A Winstouw.
Så var det tid til de hvide Corton-Charlemagner. Første hvide sæt var Domaine Bonneau de Martray og Domaine de Montille, begge fra 2006.
Domaine Bonneau de Martray er kendt som én de allerbedste producenter af Corton Charlemagne. Og hvilke herlige dråber: en vin, der virkelig løftede stemning helt i vejret med en dejlig rensende syre og gode nuancer af æbler/pære i bouqueten; en herlig dybde i munden og virkelig stor kompleksitet. En vin, der var ”oppe at ringe”, en meget stor vin var nogle af de begejstrede kommentarer til denne vin. Pris 760,00 kr. hos Vinrosen.
Vinen fra Domaine de Montille havde det lidt svært, men også her var der tale om en meget stor vin. Noget mere præget af nye fade, men dejlig indsmigrende. Den vil have godt af et par år til på flasken. Pris 725,00 hos Vinrosen.
Sidste sæt var to Corton-Charlemagner fra Domaine Rapet: en 2003 og en 2005.
2003 var der stor uenighed om, i det der igen var stor flaskevariation. Nogle savnede noget syre og dybde. Andre var virkelig begejstrede og kaldte den en imponerende flot 2003’er. 2005 var der derimod stor enighed om som en rigtig flot vin med superflot balance og en dejlig frisk syre; -en rigtig flot vin og en værdig afslutning på en herlig smagning. Priser: 2003 400,00 kr. og 2005 499,00 kr. begge hos A Winstouw.
Der var stor enighed om, at det havde været en rigtig vellykket aften, hvor især de sidste 4 hvide Corton-Charlemagner vakte stor glæde.
Referat af årgang 2007-smagning i Bourgogneselskabet d. 15. januar 2010
v/Torben Sørensen
36 medlemmer af selskabet var mødt frem til en smagning, af den nyeste årgang fra Bourgogne. På turen i oktober 2009, havde de heldige deltagere ellers smagt rigtigt meget til denne årgang. Vi var blevet klar over at det var én af de årgange, hvor naturen ikke viste sig fra sin bedste side i Bourgogne. Mange af bønderne talte til os om klimaforandringerne, som årsag til det meget usædvanlige vejr.
Året 2007 startede egentligt godt med et mildt og tidligt forår, efterfulgt af nærmest hedebølge i april og maj måned. Hvis det holdt, kunne det risikere at blive en årgang som 2003 med masser af sukker men, for lidt syre.
Selve sommeren blev dog præget af et meget ustadigt og regnfuldt vejr. I starten af august var der virkelig bekymring, da der kom tegn på begyndende råd.
Som august og september forløb, blev vejret dog atter solrigt og tørt, hvilket sammen med en let brise fik reduceret risikoen for råd. Sådan et vejr adskiller de gode / flittige fra ”de andre”. Hvis man havde arbejdet i markerne og høstet grønt løbende, ville man nemlig have sikret at blade og klaser på stokkene ikke holdt på fugten i regnvejret
Overordnet set altså igen en årgang hvor de bedste bønder producerede langt bedre vin end de mindre omhyggelige. Det er ikke en årgang som skal ligge længe. De fleste bønder sagde at det var en årgang der skal drikkes efter 2006 men før 2005.
Vi smagte følgende vine:
Første sæt var to vine fra henholdsvis Domaine Pavelot, 1. cru La Dominode, Savigny les Beaune og Domaine Albert Morot, 1. crus Toussaints, Beaune.
Pavelot havde produceret en mørk vin med en begyndende ret charmerende næse. I smagen fandt vi en veldefineret og behagelig frugt – på ingen måde ”rigtigt” åben endnu, men vil have gavn af 3-4 år i kælderen. Domaine Albert Morot som vi kender i selskabet gennem årene var repræsenteret med deres mest tilgængelige vin Toussaints. Den var moderat mørk i farven og ret lukket. Smagen var virkelig velafbalanceret og med en fin balance, imellem syre og frugt. Det er en vin som kan drikkes nu men, som om et par år vil være endnu bedre.
I andet sæt flyttede vi os op i Cote de Nuits.
De næste to vine var fra, Domaine Remi Jeanniard, 1. cru Clos des Ormes, Moresy St. Denis og Domaine Confuron-Cotetidot, 1. cru Les Vignes Rondes, Nuits St. George.
Domaine Remi Jeanniard er et ret nyt domaine som planlægger at sælge mere og mere som domaine aftappet.
Af likviditetsmæssige grunde er de stadig nødt til at sælge en del som negotient-vin. Vinens farve var lidt lysere end de øvrige røde. Næsen var faktisk meget åben af en dejlig charmerende, vinøs karakter. Vinen er helt drikkeklar og vil næppe vinde yderligere ved at ligge. Prisen lokalt var den laveste i smagningen; mindre end 130 kroner per flaske.
Vinen fra Nuits St. Georges kommer fra et domaine der daterer sig tilbage til 1700-tallet Domaine Confuron-Cotetidot. Den bliver nu produceret af de to sønner, der er meget puristiske i deres tilgang. Ikke sprøjtemidler, ikke filtrering eller klaring og 30 % nyt fad.
Farven moderat dyb men, en næse der på nuværende tidspunkt er præget af ”toastningen” af fadene. Der var en del snak om dette, men generelt var vi enige om at det vil integreres meget bedre i vinen efter nogle år. Smagen havde et meget kraftigt tanin-bid med mørke frugter. Bør ikke have problemer med at udvikle sig yderligere over de næste 5-8 år.
Tredje sæt røde bestod af domaine Bruno Clavelier, Hauts de Beaux Monts, Vosne-Romaneé og Domaine Bruno Clavelier, 1. cru også fra Vosne-Romaneé.
Farven på Hauts de Beaux Monts var mellem-dyb med en ret åben næse og en umiddelbart meget behagelig om end lidt kort smag. Vil nok ikke vinde meget ved yderligere lagring.
Det næste sæt røde vine var rykket op i den øverste klasse med Domaine Michel Gros´ signaturvin 1. cru Clos de Reas, Vosne-Romaneé og Domaine Denis Mortet, 1. cru Laveaux St. Jaques, Gevrey-Chambertin.
Clos de Reas er en monopol-vin fra Michel Gros. Der bliver lagt meget stor omhu i markarbejdet og i vinificieringen. Farven på vinen var mellem-dyb med en fantastisk dejlig klassisk pinot-bouquet. Smagen var utroligt koncentreret, med mørke bær og en gennemført balance mellem frugt og syre. Kan såmænd drikkes allerede (topvine kan næsten drikkes ”fra vugge til grav”) men vil blive bedre over de næste 5-7 år.
Vinen fra Gevrey var meget dyb i farven, næsen stort set lukket på nuværende tidspunkt og smagen levede op til vinens flotte ”stamtavle”. Kvaliteten er samlet ligeså perfekt som hos Michel Gros. Klart aftenen to bedste (og dyreste) røde vine til henholdsvis 410 kroner og 610 kroner
Vi sluttede med to hvide; Thomas Morey havde lavet en 1. cru Morgeot, Chassagne-Montrachet og Domaine de l´Arlot, 1.cru Clos de l´Arlot blanc, Nuits St. George.
Den første var lys med svag grøn-gylden tone. En frisk og fyldig dejlig bouquet og en smag med en fantastisk fylde og behagelig fedme. Vent 3-5 år. Den anden er jo noget usædvanligt en hvidvin fra Nuits St. George. Man har 2-3 % pinot gris som man laver denne specialitet på. Farven var lys, næsen lidt skarp / syredomineret og i smagen fandtes igen en masse syre. Der var ikke meget fylde / fedme at spore i vinen. Den må nok karakteriseres mere som en raritet end en vin det er værd at ”gå efter”
Sammenfattende kan man sige at vi med 2007 har fået en ny ”restaurations-årgang” eller som man måske mere positivt kan sige en årgang, der for de dygtige producenters vedkommende kan nydes med stort velbehag allerede fra nu af og i de næste 3-4 år. For ganske enkelte måske med udviklingspotentiale på op til 8-10 år
Årgang 2009
V/Torben Sørensen
Fredag d. 18. november havde 36 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup.
Temaet var den første samlede test af årgang 2009; årgangen der fra alle sider udråbes som helt fantastisk og som har været særdeles efterspurgt allerede da de første muligheder kom for at forudbestille eller reservere dem.
Det lyder på mange måder som en historie vi har hørt før; der har været tilfælde igennem årene hvor det passede men sandelig også de årgange, der ikke stod distancen på den lange bane. Nogle af de ikke-mindeværdige årgange har man haft indtryk af var opreklameret af rent markedsføringsmæssige grunde – måske efter et par mindre gode år.
Op til 2009 har der nu ikke været nogen helt elendige årgange rent faktisk. 2005 var og er fantastisk, men både 2006, 2007 og såmænd også 2008 vil bestemt få et rimeligt eftermæle. Årgang 2010 tegner også ganske lovende om end der vil blive tale om et lavere udbytte end normalt.
Vinteren 2008-09 var ganske kold; der var sne og frost i Bourgogne hvilket traditionelt skulle mindske overlevelsen fra år til år af skadevoldende organismer som svampe.
Foråret var smukt og der var en ensartet og hurtig blomstring i maj måned. At blomstringen ikke trækker ud skulle i sidste ende gøre druer mere homogent modne når høsten nærmere sig.
I sommerens løb var der kun en smule uvejr og ingen betydelige skader. Modningen tog fart i august hvor der kom tør varme. Høsten fandt hos langt de fleste producenter sted mellem d. 7. og d. 21. september i perfekt vejr. De druer der kom i hus var så perfekte at sorteringen gik meget let; druerne var faktisk perfekte alle steder.
Overordnet set vurderes de røde som havende en lidt bedre kvalitet end de hvide i 2009.
Smagningen startede med to hvide vine:
Domaine Hubert Lamy, St. Aubin “Frionnes” 1. cru, 2009: Olivier Lamy har stået for produktionen siden midt i 1990´erne. Han havde produceret en ret lys, næsten klar vin der initialt var temmelig lukket. Vinen blev serveret ret kold og efter et øjeblik begyndte der at komme toner af fadet frem. Smagen var præget af en fin syre i en god balance. En ren, nydelig vin som skal have 2-4 år før den rigtigt begynder at vise noget.
Domaine Fontaine-Gangnard, Chassagne-Montrachet, ”Clos st. Jean » 1. cru, 2009: Der var lidt mere farve i denne vin – stadig meget lys, men med et mere gulligt skær, Igen var næsen meget lukket, mens smagen efter lidt tid, umiddelbart var mere åben med en vis fedme / fylde. Den var adstringerende på grund af en pæn mængde syre, men der var samlet set fin balance i vinen.
To gode hvidvine i en for de hvide ”almindelig årgang”. Begge skal have nogle få år i kælderen for at vise deres fulde potentiale.
Herefter gik vi over til de røde vine. Første to vine var Domaine Roger Belland, Santenay ”Beauregard” 1. cru 2009 og domaine Lucien Muzard Santenay ”Clos des Mouche” 1. cru 2009.
Belland bruger pressede korkpropper som han mener, reducerer risikoen for propsyge. Hans vin var mellemdyb lilla med en fin lille pinotnæse. Der var tale om en ægte Santenay med et ganske udtalt taninbid. Skal ligge 4-5 år. Luzien Muzard´s vin var lidt dybere i farven. Næsen på nuværende tidspunkt præget af fadets toastning. I munden umiddelbart lidt mere imødekommende end Belland´s vin. Efter et kort øjeblik blev smagen reduceret og der kom en lidt ”besk” afslutning. Vinen var bestemt fra Santenay! Nogle meget negative smagenoter fra Burghound kunne vi ikke bekræfte men at den ER lidt specielt vil jeg medgive.
Domaine Pavelot var repræsenteret med Beaune ”Bressandes” 1. cru 2009 og domaine Michel Lafarge med Beaune ”Les Aigrots” 1. cru 2009. Pavelot var mellemdyb lilla i farven. Umiddelbart inden næsen lukkede ned var der en fin lille duft af hindbær. Smagen viste en god balance mellem fugtsyre og tanin. Jeg har skrevet ”lækker” i mine noter.
Lafarge, nu repræsenteret af Frederic, siger ligesom Pavelot at vinen laves i markerne. Deres Aigrot var mellemdyb rød med en næse domineret af fadet. Der var fedme, fylde og sødme (?) i smagen. Taninen var helt integreret.
De efterfølgende to vine fra fra henholdsvis domaine D´Eugenie Vosne-Romanée village 2009 og domaine Jean-Michel Guillon Gevrey-Chambertin ”Champonnets” 1. cru 2009.
Domaine D´Eugenie er opstået efter ophøret af domaine Rene Engel. Deres village var mellemdyb rød med en fin frugt (lidt mørkere bær) i næsen. Smagen viste en fantastik harmoni. Den var elegant med en perfekt balance mellem fedmen og taninerne. Der var tale om en meget klassisk Vosne-Romanée stil. En helt utrolig kommunevin!
Jean-Michel Guillon har en ret karakteristisk stil med stor ekstraktion med kold maceration og brug af nye fade. Farven var dyb violet. Næsen på nuværende tidspunkt altdominerende præget af fad. Smagen var rustik, fyldig med masser af tanin. Der var bestemt også frugt men vinen vil have rigtigt godt af 6-7 år i kælderen til at få integrere de forskellige komponenter ordentligt.
En gammel kending var også domaine Michel Gros med Vosne-Romanée ”Aux Brulees” 1. cru 2009. Den blev smagt op miod Domaine Thibault Liger-Belair Chambolle-Musigny ”Les Gruenchers” 1. cru 2009. Michel Gros laver altid fantastisk vin med klassisk stort aftryk af områdets terroir. Farven var mellemrød – initialt meget lidt i næsen, men efter lidt tid kom der mørke bær frem. Smagen var rank, stilfuld og helt klassisk for sit område. Skal ligge mindst 5 og hellere 10 år.
Vinen fra Thibault Liger-Belair var ligeledes mellemrød men en initialt mere givende næse hvor der var de mere animalske, klassiske pinot karakteristika. Den er reelt en negotientvin men han er fantastisk omhyggelig med udvælgelse og instruere ejerne af de parceller han handler med omhyggeligt omkring stokkenes pleje og pasning. Jeg fandt atter en smag der var umiddelbart i stor balance og som ”gav noget” trods vinens unge alder. Masser af tanin / frugt garanterer et liv på 5-8 år uden problemer.
Finalerunden var to grand cru vine; domaine Perrot-Minot ”Chapelle-Chambertin” Grand Cru 2009 og domaine Rossignol-Trapet ”Latriciéres-Chambertin” Grand Cru 2009. Det var også her vi fandt aftenens dyreste vin fra Perrot-Minot til omkring kr. 1.500 flasken. De andre topvine lå typisk på omkring kr. 500.
Domaine Perrot-Minot har en meget hård sortering af deres druer fra rigtigt gamle stokke. Deres vin var dyb, dyb violet. Næsen var pakket med røde bær af flere typer. Smagen var arrangementets mest lovende – og det siger ikke så lidt i denne aftens selskab. Her var en fuldstændig perfekt balance mellem enorme mængder frugt og store mængder tanin. Skal ligge mindst 10 år før den skal nydes!
Domaine Rossignol-Trapet havde en vin med en klart lysere farve – der var nærmest let orange skær over kanten. Næsen præget af mørkere røde bær. Længden i smagen var også her utrolig – balancen ligeledes helt perfekt og uangribelig. Skal også ligge i 10 før den virkeligt vil vise sit værd.
Duel mellem Lamarche og Guillon
Af Palle B. Hansen
Fredag den 14. oktober var der kaldt til smagning/duel i menighedshuset mellem Domaine Jean-Michel Guillon og Domaine Francois Lamarche begge velrenommerede huse i Cote de Nuit.
Vi havde snakket med Theis Vine om de ville komme, men p.g.a kommende efterårsferie kunne de ikke. Vi fik i stedet 25 % rabat på vinene hvis vi selv ville præsenter dem – og det gjorde vi så.
Lidt om domainerne: Dom. Lamarche har eksisteret Siden 1797, på den prestigefyldte skråning i Vosne-Romanée og i Vougeot hvor vinmarkerne bugner med de dejlige Pinot Noir druer. Fra disse marker, producerer huset fjorten forskellige vine, herunder la Grande Rue, som er et monopol (eneejer) en af de Grands Crus der findes i Vosne-Romanée. Lamarche huset, som nu kan prale af et samlet areal på næsten 28 hektar. Det er et familieforetagende, hvis oprindelse går tilbage flere generationer..
I dag er det de sidst to generationer der passer domaine. Og som et gammelt familiedomaine er det mændene der laver vinen og kvinderne der tager sig af regnskabet og kontakten ud af til.
Bourgogneselskabet besøgte domainet i 1998. ifølge referatet fra turen skete der følgende:
Endnu en smagning ventede. Denne gang hos Dom. Lamarche i Vosne-Romaneé. Madame som modtog os med en tale om vinhandlere, der ikke var til at stole på, men vi fik behændig drejet samtalen over på hendes vine.
Vi smagte: fra fad Vosne-Romaneé 96 – Charmes Chambertin 1. Cru 96 - Clos Vougout 94, samt sluttede af med La Grande Rue 93.
Hurra her var der en der ville sælge til selskabet. Der blev uddelt bestillingslister i bussen, og da vi kom til hotellet, sad Palle og Torben klar til at se kontanter.
De har en imponerende stribe af marker der ser ud som følger: Grands Crus: La Grande Rue, monopole - Clos-de-Vougeot Grands-Échezeaux, Échezeaux
Premiers Crus Vosne-Romanée La Croix Rameau Vosne-Romanée, Les Malconsorts Vosne-Romanée, Les Chaumes Vosne-Romanée, Les Suchots Nuits-St-Georges Les Cras
Appellations Village et Bourgogne Vosne-Romanée Bourgogne Hautes Côtes de Nuits Bourgogne, Passetoutgrain, Bourgogne Aligoté (blanc), Bourgogne Crémant de Bourgogne
Det var nu ikke alle de dejlig dråber vi skulle igennem på denne aften, med et lille udvalg bestående af Bourgogne Pinot Noir, Vosne Romanée, Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes, Vosne Romanée 1. Cru – Suchots, og Clos Vougeot Grand Cru – alle vinene fra 2009 og det ledte tanken hen på barnemord
Lidt om modparten J.M Guillon: Vin-producent siden 1980, har Jean-Michel Guillon nu 13 hektar domæne placeret på skråningerne i Bourgogne. Hvor Lamarche er i Vosne Romanee er Guillon i Gervry Chamber tin. Der er det svært at lade de to vine duellere, to forskellig undergrunde, to meget forskellige dyrkere men vi prøver alligevel.
De fleste af Guillons vine ligger i Gevrey Chambertin, men der er også lidt fra Massaney, Morey St Dennis, Chambolle Musigny og endda Santeney. Guillon var oprindeligt pilot og ingeniør inden han tilfældigvis kom igennem byen i de sene 70 ere. Han syntes om stedet og fik købt et hus og et par parceller og så kørte den bare der ud af.
Ham har selskabet også besøgt. Se hvad der blev skrevet om det:
Alle kom i god stand op fra Beaumont’s kælder, og således kunne vi drage videre ud i det franske, med næste destination hos Domaine Jean-Michel Guillon i Gevrey-Chambertin. Han fortalte om sin produktion, hvor grøn høst er en naturlig del. Der plukkes, så der er 6-7 klaser pr. stok tilbage. Markerne overvåges nøje, så sygdomme opdages i tide. Druerne sorteres. Vinifikatonen tager 4-5 uger. Nænsom presning efterfulgt af 13-14 måneders lagring på nye fade. Jean-Michel er i øvrigt stadig chef for et luftfartsselskab, men koncentrerer sig nu mest om vinene. Sønnen Alexis skal overtage mere og mere af arbejdet. Selv vil han tage sig af kunderne. Han køber 150 nye fade hvert år til en pris mellem euro 550-750 pr. fad. Vi viste på forhånd, at Jean-Michel skulle tøs op, og det kom til at holde stik; ikke mindst fik vi hidset ham op til at se på hans Clos de Vougeot. Og selv om der til at starte med var mere eller mindre udsolgt, så kunne vi alligevel købe en del af hans vine. Det blev der også. Vi smagte følgende vine: Santenay Blanc, Les Bras, 2004, Gevrey-Chambertin VV, 2004, Gevrey-Chambertin, Clos Prieur, 1. Cru, 2004, Gevrey-Chambertin, Les Champonnets, 1. Cru, 2004, Clos de Vougeot, Grand Cru, 2004
Smagningen i menighedshuset var lidt anderledes. Der fik vi: Bourgogne Rouge, Gevrey-Chambertin, Gevrey-Chambertin 1. Cru - La Perrières, Gevrey-Chambertin 1. Cru - Clos Prieur og Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle
Vi begyndte med Bourgogne rouge fra Guillon mod Bourgogne Pinot Noir Fra Lamarche. Guillon bruge 50 % nye fade på denne vin. Begge vine var vellavet selv om dyrkerne syntes at 2009 var en vanskelig årgang at arbejde med. Lamarche var stadig mest lukket, men mit eget synspunkt var at Guillon vandt med en mulehår.
De to næste vine var: Gevrey-Chambertin samt Vosne Romanee – begge kommune vine. Begge vine var meget behagelige at drikke nu. Rigtig gode. Guillons vin havde en duft af kloark/stald der trængte til at blive rengjort, den var stadig meget rå. Lamarche var meget kødfuld en god fylde, stadig meget tannin samt røde bær – flotte vine begge to, men min stemme ramte denne gang på Lamarche
Så kom turen til de to 1.cru vine nemlig Gevrey-Chambertin 1. Cru - La Perrières – mod Vosne Romanée 1. Cru – Chaumes. Den første vin var let skuffende – vinen var for dyr, (priserne kommer senere) – jeg havde regnet med noget mere fra en 1. cru vin. Vosne Romanee vinen var meget flottere end Gevrey-Chambertinen. Halvgamle vinstokke 45 år, og der bliver kun lavet 3000 flasker om året – absolut den flotteste af disse to vine, smag af jord, frugt – let rustik. I forhold til de to kommune vine følte jeg man blev taget ved næsen.
Så kom til Gevrey-Chambertin 1. Cru - Clos Prieur vs Vosne Romanée 1. Cru – Suchots. Se nu begynder det at blive spændende. Begge vine flotte og velsmagende. Guillons vin havde alt i sig frugter, bolsjer, kaffe og endog let træ i eftersmagen. Lamarche vinen var også flot, men var betydelig mere rå og hård på ikke rigtigt åben på nuværende tidspunkt. Denne omgang gik til Guillon.
Så var afslutningen ved at være klar. Den ene Gevrey-Chambertin 1. Cru – La Petite Chapelle mod Clos Vougeot Grand Cru – en 1. Cru mod en Grand cru. En sådan omgang kan være svær at afgøre, så det vil jeg lade medlemmerne der var til smagningen selv afgøre, men for mig var der ingen tvivl. Guilon løb med sejren. Den vin havde det hele i sig. Hvorimod Clos Vougeot var for lukket (endnu)- men lad os prøve om nogle år igen og se hvem der bærer sejren hjem. Selv ved den afstemning der var i salen stod det uafgjort, så det var en svær balance.
På grund af sygdom/fravær fra bestyrelsens side lykkedes det at få formandens ægtefælde at give rollen som Guillon, en rolle han klarede fint. Om det var fordi han skulle overbevise sin kone, formanden om hvilken vin der var bedst vides ikke
Referat af Saint-Aubin smagning den 25. februar 2011.
Referant: Brian Thostrup.
Efter den årlige generalforsamling kunne de fremmødte give sig i kast med smagning af 9 vine fra Saint-Aubin. Palle indledte smagningen med baggrundsinformation om kommunen.
I 1970 blev Saint-Aubin officielt en AOC kommune. Før klassifikationen solgtes vinene som Hautes Cotes du Beaune. Der er i kommunen 29 parceller, der kan bruge på Premier cru navnet. Saint Aubin var nøjagtig som Chassagne-Montrachet oprindeligt en rødvinskommune, men i dag producerer kommunen fortrinsvis hvide vine. I kommunen er der 181 ha vinmarker fordelt med 132 ha grønne druer og 49 ha blå. Markerne ligger højdemæssigt mellem 260 og 340 meter over havets overflade.
Vi startede med to røde vine; Hubert Lamy, 1er Cru Derriére chez Edouard, 2007 og Gerard Thomas, 1er Cru Les Frionnes, 2008. Det var 2 meget forskellige vine. Lamy’s blev betegnet som god, mens Les Frionnes ikke fik de positive kommentarer frem: Sur og frastødende, lukket, ikke voldsom frugt, meget syre. En bemærkede, at der egentlig ikke var så meget at sige om vinene. Sådan er Saint-Aubin rødvine. De fleste mente, at Lamy’s vin var den bedste i dette sæt. Man kan ikke forvente at få store rødvine fra Saint-Aubin. Priser: Lamy kr. 350,00 og Thomas kr. 160,00.
Det var også et farvel til de røde vine. Resten af aftenen stod i de hvide vines tegn.
Næste ombæring var også en enkelt vin, nemlig Vincent Giradin, 1er Cru en Remilly, 2006. Fedme, frugt i næsen, og frugten holder hele vejen igennem. Lang eftersmag. Super glas, der dog mangler lidt syre. Koncentration og kompleksitet, der slutter med en lille smule overmoden, sødlig, karakter. Ifølge nogle en perfekt vin til Pigvar og kammermuslinger. Pris kr. 244,00.
Så skulle der igen skærpet koncentration til – to vine i sættet ! Hubert Lamy, En Remilly 2007 og samme i årgang 2008. 07’ erne havde en super duft, ren og præcis men den lidt påtrængende syre. 2008 bød på lidt frugt, men først og fremmest var syren den dominerende. En vin der skal have tid. Begge vine blev beskrevet som fremragende, men med ekstrem voldsom syre. 08 er svær og lukket. Vinene blev fra salen beskrevet som årgangstypiske. 2008 blev betegnet som en fremragende champagne – bare uden brus. Priser: 2007 kr. 200,00 og 2008 kr. 430,00.
2 stk. 2005’ere stod herefter på menuen; Ch. De Puligny-Montrachet, 1er Cru En Remilly og Deux-Montille, 1er Cru Gamay. Begge vine stod med gylden farve i glasset. En Remily var oxideret og død. Helt skæv og lige til at hælde ud. Deux-Montille havde også en oxideret tone i duften, men stadig passabel. Citrus, en speciel smag, lidt grape. OK at drikke, men man bliver ikke afhængig af den. Mangler syre. Priserne: Ch. De Puligny-Montrachet kr. 255,00 og Deux-Montille 235,00.
Finalen blev aftenens tredje solodanser; Marc Colin, 1er cru Chantenieres, 2008. Dejlig, syrepræget duft. God syre, koncentreret, og syre, syre. Skal bestemt have tid. Balance, men dens syre kræver mad til, hvis vinen skal drikkes nu. Aftenens bedste price-quality performance mente nogle. Pris kr. 280,00.
Smagning af vine fra årgang 2008.
Af Søren Thorhauge
Bourgogneselskabet havde kaldet til smagning af vin fra årgang 2008 den 8. april i menighedshuset. Dette havde lokket 36 frem til smagningen.
Det var lidt af et mirakel, at der kom acceptabel vin fra denne årgang. Først lignede årgangen en rigtig katastrofe, idet der var koldt og regnfuldt vejr under blomstringen i juni. Udfordringerne var store i 2008. Bønderne havde problemer med Coulure (Uudviklede druer efter blomstring), Millerandage (Små kerneløse druer i ujævnt udviklede drueklaser) og meldug. Burgunderne konstaterede tillige botrytis. Som om alt dette ikke var nok, så haglede det også i nogle af vinmarkerne. Den ene ulykke fulgte efter den anden indtil midt i september, hvor vejret ændrede sig, og der kom varme og vind. Disse omstændigheder gjorde, at druerne tørrede og sukkerniveauet i druerne steg. Høsten blev forsinket og sol og tørke i september medførte, at druerne hurtigt modnede og frugten blev koncentreret på grund af fordampning, men stadig med en del syre på grund af de kølige forhold under væksten. En del af syren forsvandt dog under den malolaktiske gæring.
De tidligste rapporter fra Bourgogne fastslog, at chardonnay forekom bedre end pinot noir, men eftertiden har vist, at kvaliteten varierer meget mellem de enkelte producenter. Årgang 2008 bliver bedre og bedre dag for dag, den kraftige syre aftager stille og roligt og vinene fremstår mere og mere, som klassiske bourgogner med et kraftigt Pinot Noir aftryk. De er på en gang elegante, men har også meget mere struktur og derved et væsentlig længere liv foran sig end eksempelvis årgang 2007. Klassiske bourgognestil, hvor friskhed og røde frugtaromaer dominerer.
Aftenens program bestod af 11 vine, hvoraf de to var hvide.
Den første hvide vin var Les Callerets, 1.cru fra domaine Vincent og Sophie Morey. Vinen havde en lys farve med en smule grønt. Vinen havde en karakteristisk æblesnus tilsat lidt ristet vanilje. I munden virkede vinen sprød med citruskarakter. Vinen havde en pæn og lang eftersmag. Denne vin blev "parret" med Henri Boillots Meursault, 1. cru, Les Perrières. Farven var meget lig den første vin, men snusen var en anelse tungere men indeholdte de samme elementer af vanilje og æbler. I munden forekom vinen en smule mere fed ende den forudgående, der kunne fornemmes eksotiske frugter i smagen. Eftersmagen var dog en anelse udtørrende og forekom ikke så lang som Moreys vin. Af disse to vine foretrak jeg klart den første.
Den første røde vin var igen fra Vincent og Sophie Morey og kom fra 1. cru-marken Les Gravieres i Santenay. Vinen havde en lidt lys og duften forekom en smule grøn, men også med god substans i frugten og om ikke man også kunne fornemme en smule lakrids i duften. Smagen var godt frugtig og i god balance med syren. Der var en relativ let vin. Anden vin kom fra Domaine Pavelot, hvor deres Savigny-les-Beaunes 1. cru, Les Dominode blev præsenteret. Farven var lidt mørkere end i den første vin. Duften var en anelse svag for nærværende, men man kunne dog fornemme lidt kirsebær og en anelse fad. At det er en vin, der skal have sin tid, kunne også fornemmes i smagen, der ikke var ikke særligt frugtdomineret, og tanninerne trådte tydeligt frem. Eftersmagen var relativ kort.
Det næste sæt bestod af 3 røde vine. For det første Pernand-Vergeleses , 1. cru Ile des Vergeleses fra Domaine Chandon de Briailles, dernæst en kommunevin fra Chambolle-Musigny lavet af Domaine Amiot-Servelle og til sidst Jean Grivots Vosne-Romanée. Den første var den klart lyseste af de tre vine. Duften var ikke helt det jeg forventer af en rød Bourgogne, den virkede meget "grøn". Smagen forekom lidt tynd og pjasket og den tørrede hurtigt ud. Dette skyldes måske, at vinens råmateriale ikke har været helt modent.
Chambolle Musigny'en var straks mere mørk. Duften var god med masser af frugt, herunder røde bær eksempelvis hindbær. Smagen var godt balanceret med kirsebær, men også her kunne det "grønne" anes, især i eftersmagen, der forekom lige lovligt syrerig. Grivots vin var en anelse lysere end Chambollen. Duften var utroligt lukket, det var svært at lokke noget op i næsen. Smagen var domineret af frugtsyre og forekom rå. Det er nok en vin, der var inde i en vanskelig fase, hvor det ikke er muligt at vurdere om den falder ud til den gode side.
Næste sæt bestod af Domaine Remi Jeannards Morey-st.-Denis, 1. cru, Clos des Ormes samt Domaine Francois Bertheau Chambole-Musigny 1. cru, les Charmes. Det skulle snart vise sig, at dette sæt var væsentlig forskellig fra det forudgående. Morey'en havde en pæn mørk farve. Næsen havde tydelig pinot-karakter med gode bær. Der kunne anes en anelse fad. Indledningsvis var der en god frugt i smagen. Eftersmagen virkede lidt grøn, men jeg fornemmede også lakrids. Charmen forekom en anelse lysere i farven, måske lidt bleg. Det var svært at få noget ud af snusen, men man kunne da fornemme nogle røde bær. Smagen var derimod meget mere interessant og lækker med blødhed på tungen. Der var megen frugt på tungen, her kunne jeg ikke fange noget grønt. Lang frugtig eftersmag.
Les grand finale bestod af Domaine Arlauds Charmes-Chambertin og Robert Groffiers Chambertin Clos des Bèze. Begge grand cruer fra Gevrey-Chambertin. Den første vin havde en relativ mørk farve. Duften var utrolig flot med masser af røde bær og vanilje fra fadet. Smagen var også meget flot med masser af pinot-karakter i form af røde bær. Eftersmagen var også lang og lækker. Den ultimative finale (Clos de Bèze) var supermørk, næsten sort. Også her var duften flot med krudt og kugler. Smagen var typisk Chambertin med rigtig god frugt, næsten en anelse sødlig på den positive måde. der var godt i balance med syren med en eftersmag, der næsten ingen ende ville tage. Begge vine var helt klart finalen værdig.
Hvis man skal sige noget om årgangen ud fra smagningen, må det være, at de hvide vine er gode, men at man som forbruger skal være meget selektiv med de røde. Der er lavet rigtigt gode vine, men også vine hvor de grønne nuancer dominerer for meget efter min smag. Det er ikke hvad man typisk vil kalde en restaurantårgang, fordi vinene ikke viser sig fra den venlige side her i startfasen. Nogle skal ligge længe for at blive gode.
Chablissmagning nummer 3 fredag den 13. maj 2011
V /Palle B. Hansen
Det var tredje gang vi holdt en Chablissmagning i selskabet. Men denne gang var det udelukkende grand cru vine vi skulle smage.
Chablis regionen er det nordligste distrikt i Bourgogne. De vinstokke der vokser omkring byen Chablis er næsten alle Chardonnay, hvilket kendetegner området som stedet man laver en lækker tør hvidvin kendt for renheden af dens aroma og smag. Den nordlige placering langs 48:e nordlige breddegrad gør stedet til et udsat sted at dyrke vin på grund af b. la. nattefrost. Men det kølige klima i denne region gør man kan producere vine med mere syre og smag mindre frugtagtig end de Chardonnay vine der dyrkes i varmere klimaer. Den basale Chablis er helt unoaked, og forarbejdet til vin i rustfrit stål tanke. Mange Grand Cru og Premier Cru vine giver nogle modning på egetræsfade, men typisk tiden i fadet, og andelen af de nye fade er meget mere end for hvide vine fra det ”rigtige” Bourgogne.
Chablis ligger ca. 160 km nord for Beaune. Og nok også det eneste område i Bourgogne der har kakkelovne/brændere stående ud blandt vinstokkene.
Vi kender det jo også fra USA, at bare vinen er tør, ”over there” kaldes den Chablis.
For en god ordens skyld skal det også lige trækkes op hvad de laver i regionen:
Le "Petit Chablis" generelt høstet på plateauet, med et produktionsloft på 60 hl / ha.
Le "Chablis" ", fra markerne nord og øst for byen, og på plateauer, her er produktionen er sat til 60 hl / ha.
Les "Chablis Premier Cru" fra markerne syd og vest for byen. Disse er opdelt i 79 individuelle vinmarker, hvoraf de 25 er rimeligt kendte b. la.: ”Mont-de-Milieu”, ”Fourchaume”', ”Vaillons” ”Montmains” ”Vaucoupins”, ”Côte de Léchet” osv... produktion er begrænset til 58 hl / ha.
Les "Chablis Grand Cru”, som er høstet udelukkende på skråningerne af før byen og navnene er: ”Blanchot", ”Bougros”, ”Les Clos", ”Grenouilles ” ” Preuses”', ”Valmur' og ”Vaudésirs”«. I kvalitet de udgør toppen af pyramiden, produktion er begrænset til 45 hl / ha.
Men videre til smagningen.
Det var lykkedes at få fat i alle grand cru markerne med undtagelse af en. En medlem forbarmede sig over selskabet og solgt 3 flasker fra egen kælder af ”les Preuses” og det blev så vin nummer 11.
De gange vi har holdt Chablissmagning i selskabet har der altid været fejl på smageskemaet, og denne gang var heller ikke en undtagelse. Så vi måtte til at rette det.
Formanden bød velkommen og derefter fortalte Jan om området.
Vi lagde ud med 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Valmur og 2008 Domaine Servin, Blanchot. Begge vine klare med det grønlige skær i glasset som kendetegner en Chablis – begge havde de denne specielle smag af sure æbler som også kendetegner Chablis-vinene. Personlig syntes jeg at Blanchot var den mest spændene. Eftersmagen på Blanchot virkede som om den endnu havde en vis ”sprødhed”. Og den havde også modsat, Valmue meget mere lukkethed over sig.. Valmur var, så den kunne drikkes nu. – men vil sagtens kunne ligge en del år endnu.. Begge vine var gode. Valmur kr. 400,- og Blanchot kr. 300,-
Næste sæt var 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils, Vaudesir mod 2008 Domaine Bernard Defaix, Vaudesir. Christian Moreau havde stadig det grønlige skær over sig. Selve smagen var mere blød og eftergivende end de første to. En let fedme i denne vin – som jeg ikke har smagt i en Chablis før. Pæn lang eftersmag. En dejlig vin. Vinen fra Defaix var mere bleg i farven. Næsten gylden, men alligevel ikke, måske farveløs! – Smagsmæssigt var det ikke det helt stor at skrive hjem om – god vin og godt lavet Priserne for disse to vine var: Christian Moreau kr. 400,00 og Bernard Defaix kr. 280,
Vi skulle så til at bestige Les Clos marken som nok betegnes som den bedste parcel på grand cru skråningen i Chablis. Det to første der kom ind var (igen) 2008 Domaine Christian Moreau Père & Fils Les Clos samt 2008 Domaine J.P. Droin Les Clos. Jeg syntes snart at Christian Moreaus navn dukker op hele tiden, men han siges at være en af de dyrkere i Chablis som ”er noget”. J.P. Droin har intet at gøre med sin navnebror i Beaune at gøre. Det udtales ens men staves anderledes. Men begge vine var første klasses vin. Dejlig lang eftersmag, og pragtfuld duft. Især Christians Moreaus vin duftede mere af Chardonnay end Chablis normalt gør, dog havde den det grønlige skør igen. Droins vin var mere mørk, let gylden, havde meget lidt duft at slippe – men smagen og eftersmagen var virkelig flot. Priserne for disse to vine var, Christian Moreau kr. 400, - og Droin, som vi havde fået på ½ flasker var kr. 360,- (hvis den skulle være en normal flasketype).
Ved denne smagning, prøvede vi så noget nyt. Vi skulle pointgive vinene a’la Burghound/Parker. Altså efter 100 skalaen. Vi var ikke helt enige med guruerne, - men måske for forsigtige, med at give pointene,
En trio stod nu for døren og skulle smages. Først kom 2007 Domaine Bernard Defaix Bougros derefter kom 2004 Domaine Pascal Bouchard Les Clos (pga. årgangen smagtes denne ikke sammen med de andre Les Clos) og til sidst Les Preuses årgang 2005 fra La Chablisienne. Defaix vin var igen blevet let grønlig og stadig de sure æbler. Pæn lang eftersmag, men ikke særlig meget duft. Pascal Bouchard (heller ikke her noget med Beaune huset og gøre) –