Smagenoter fra tidligere smagninger

Bourgogneselskabet

L'Association Danoise des amateurs des vins de Bourgogne

Referat fra smagning af vine fra Marchand-Tawse – årgang 2016 den 8. maj 2019

 


Bourgogneselskabet havde helt utraditionelt indkaldt til smagning på en onsdag aften, idet The Wine Company havde besøg fra Marchand-Tawse.  Der var dermed opstået en enestående mulighed for at lave en kommenteret smagning i Bourgogneselskabet med en af deres winemakere Mark Fincham.  En almindelig onsdag aften havde ikke afskrækket medlemmerne og tilmeldingerne var overvældende. Vi blev (igen) de maksimale 60 personer til denne smagning.


Marchand-Tawse er opstået som et samarbejde mellem winemaker Pascal Marchand og finansmanden Moray Tawse. Begge stammer fra Canada. Pascal Marchand er en gammel bekendt i selskabet, idet han tidligere har været winemaker på Domaine Comte Armand i Pommard og lavet en lang række årgange af den berømte Pommard 1er cru, Clos des Epeneux.  Derudover har Pascal erfaring som flying winemaker i bl.a. Chile og Australien med Bourgogne druerne Chardonnay og Pinot Noir.

Marchand-Tawse har løbende erhvervet både village, 1er cru og Grand Cru marker, bl.a. er det berømte Domaine Maume i Gevrey-Chambertin blevet erhvervet. Deres tilgang er økologisk og biodynamisk, men er i øjeblikket endnu ikke certifceret.

Aftenens smagning blev kommenteret på perfekt engelsk af deres winemaker, Mark Fincham, der er af britisk afstamning.

Marchand-Tawse fremstiller både négociant- og domaine-vine (sidstnævnte angiver direkte Domaine Tawse på etiketten – øvrige blot Marchand Tawse - senere). De ejer i dag ca. 10 ha heriblandt flere Grand Cru marker. Derudover fremstiller de vin på købte druer, hvor dyrkere er tilknyttet på langtidskontrakter. I alt produceres der mere end 60 forskellige vine. Se yderligere beskrivelser på en flot hjemmeside med masser af info om de enkelte vine mm.. Se link: http://www.marchand-tawse.com/en#!/

Vinfremstilling generelt

Alt kælderarbejde foretages efter månekalenderen og der laves flere forsøg efter de biodynamiske principper. Vinfremstillingen er tilpasset den enkelte vin og årgang. Nogle vine er lavet med brug af hele klaser druer, hvorimod andre vine er 100 % afstilket. Der anvendes relativ blid ekstraktion, med ”pump over” og eller pigeage (punch down), op til 2 gange pr. dag. Brug af nyt fad er moderat , omkring 20-30 % for village/1er cru vine og op til 50 % for Grand Cru (f.eks.  Mazoyères-Chambertin). Ingen klaring eller filtrering af de røde – men alle fremstår klare og rene.


Aftenens smagning - 2 hvide og 9 røde


Hvide

1. runde - Hvide – Bourgogne Blanc mod Puligny-Montrachet – begge Marchand Tawse

Bourgogne Blanc – Marchand Tawse

Vinmarker med 25% i Viré-Clessé og 75% i Côte de Beaune. Brugte franske fade. ”Sur lies” uden ”batonnage”. Lys gul farve med medium+ intens næse med aromaer af citrus, lime, drue og lidt røget fra fadet. Flot balanceret Bourgogne AOC med god frugt . Drikkelig nu og fin til prisen. Drik fra nu af – det smager allerede godt.

Puligny-Montrachet – Marchand Tawse

Vinen kommer fra lieu-dit ”Les Noyer Bret” syd for byen mod Chassagne-Montrachet. Gæret på franske egefade, 20 % nye, ”sur lies” uden ”batonnage”. Farven lys gul. En næse med medium aromaer af citrus og lime. Lidt lukket på dagen, dog lækker cremet fed fornemmelse, der lover mere. En flot elegant slank vin og lidt underspillet. Fin lækker cremet og fedmefuld citrus baseret med masser af gule frugter. Puligny-Montrachet med en medium/medium+ lang eftersmag. Gem, eller giv den en tur på karaffel.

 

 

Røde

2. runde - Bourgogne 47N - smagt solo – Marchand Tawse

Navnet henviser til breddegrad, 47 nord, som Bourgogne befinder sig på. Vinen er en blanding af flere parceller fra bl.a. Côte de Nuits Villages, Marsannay og Vosne-Romanée. Vinen lys rød med medium intense aromaer af rød frugt, lidt krydderier, lidt fad og lidt grønt. Pæn lille klassisk Bourgogne med fokus på de frugtige elementer plus en krydret grøn note. Medium lang eftersmag. Drik bare fra nu af.


3. runde - Savigny-les-Beaune, 1er cru Les Lavières mod Morey-St-Denis, Rue de Vergy

Savigny-les-Beaune, 1er cru Les Lavières – Domaine Tawse

100 % hele klaser. Meget klar rød farve. Næsen medium+ intense aromaer af rød frugt, noget krydret grønt, pebret og mynte. Lækker kølig vin med stram mineralsk struktur. Rød frugt med masser af krydrede toner. Medium + lang eftersmag. Drik helt frisk, eller flere år endnu.

Morey-St-Denis, Rue de Vergy – Marchand-Tawse

60 %  hele klaser. Marken ligger fint placeret over Clos de Tart. Vinen havde en flot rød farve, helt klar. Næsen med medium intense aromaer af rød frugt, krydret med noter af kaffe, røg og vanilje. Flot krydret vin med en pæn intensitet. Flot cremet med rød frugt, kaffe, krydderier og en relativ lang eftersmag. Fin balance og struktur. Drik og gem gerne.


4. runde - Chambolle-Musigny mod Vosne-Romanée

Chambolle-Musigny – Marchand Tawse

40 % hele klaser. Et blend af flere vinmarker. Jeg har (igen)noteret en flot klar rød farve.  I næsen medium + intense aromaer af kirsebær, lidt mineralsk, lidt grønt krydderi samt noter fra fadet. En flot spændstig (relativ høj syre) kommunevin i fin balance mellem de røde frugtige elementer og det lidt kølige. Relativ lang eftersmag. Drik eller gem lidt endnu

Vosne-Romanée – Marchand Tawse

100 % afstilket. Med parceller i Hautes- og Basses Mazières, Aux Ormes og Champs Perdrix. Klar rød farve. Næsen en anelse lukket med medium aroma af rød frugt plus noget grønt og krydret. Flot saftig pinot med en lækker fed cremet fornemmelse i munden. Elegant og balanceret. Relativ lang eftersmag. Kan godt drikkes nu, men vil have godt af lidt mere tid i kælderen.


5. runde - Gevrey-Chambertin

Gevrey-Chambertin – Sans Soufre – Domaine Marchand Tawse

Et blend af 10 forskellige parceller. 80 % afstilket. Som navnet antyder - uden ret meget svovl. Klar medium rød farve. Næsen indikerer også en vin uden svovl, hvilket her giver lidt andre toner, lidt mere natur, stald og fims. Men vinen er meget elegant, frugtig og umiddelbart meget drikkelig.

Gevrey-Chambertin, 1er cru, Champeaux – Domaine Marchand Tawse

40% hele klaser. Medium rød farve, lidt grumset (nok det sidste i flasken), medium+ aromaer i næsen med masser af rød frugt, krydderier, lidt fad og potent ”Gevrey spice”. Meget flot saftig vin, ren rød frugt, krydderier, røget, noget floralt med god balancerende syre, der giver en lækker saftighed. Lidt landligt islæt og relativ lang eftersmag. Lækker vin der smager godt allerede nu, men bør gemmes.


6. runde – Grand Cru – Côte de Beaune og Nuits St Georges

 Corton Grand Cru – Marchand Tawse

Et blend fra parcellen ”Le Rognet”. 100 % afstilket. Meget flot klar rød farve. Meget ekspressiv næse med masser af rød og mørk frugt, krudt, krydderier, kølig og en grøn urtet tone. Smagen flot koncentreret med mørke bær, krydderier, moden frugt, toast. Lang eftersmag. Vin til kælderen.

 Mazoyères-Chambertin Grand Cru Domaine Marchand Tawse

To mindre parceller med gamle vinstokke tæt på Morey-St-Denis kommunen. 100 % afstilket og 50 % ny eg. Meget mørk ung rød farve, lidt lilla kant. Meget intens/ekspressiv aroma med rød frugt, krydderier, eg, mineralitet. Meget flot intens smag med røde og mørke bær, toast, røg, krydderier m.v.. Meget flot balance mellem intens kølig frugt, mineralitet og relativ høj syre. Lang eftersmag. Vin til kælderen, men meget lovende grand cru.

 

Det generelle indtryk af vinene fra Marchand-Tawse er meget positivt. Vine af høj kvalitet, vellavede, rene, frugtige, saftige vine i god balance. Og årgang 2016 virker lovende, kølig saftig og koncentreret – synd kvantiteten er så beskeden.

 

Tak til Sten H. Rasmussen der deltog fra The Wine Company og gjorde denne kommenterede smagning mulig med kyndig gennemgang af Mark Fincham fra Domaine Marchand Tawse.

 

Referent/Niels



Referat af Domaine Michel Gros smagningen den 29. marts 2019

 

Denne smagning af vine fra Domaine Michel Gros blev en realitet med hjælp fra Sand Vinimport, idet selskabet var heldig at få lov at købe et bredt udvalg af ældre drikkemodne årgange. Smagningen blev hurtigt udsolgt med de maksimale 60 deltagere. De heldige deltagere skulle smage i alt 10 vine.

 

Gros familien – en lang historie

 Gros familien har en lang historie i Vosne-Romanée.  Gros familiens domaine var samlet som en vingård frem til 1963, hvorefter det blev splittet op i henholdsvis 1) Francois Gros, 2) Jean Gros og 3) (Gustave) = Gros Frère et Soeur. Francois Gros’ datter, Anne begynder Domaine Anne Gros, Jean’s børn , Michel, Anne Francois og Bernard starter henholdsvis Domaine Michel gros og Domaine AF Gros og Bernard overtager Domaine Gros Frère et Soeur.

 Se familie-oversigten her:

http://www.domaine-michel-gros.com/eng/history.html

 

Domaine Michel Gros

 Domaine Michel Gros besidder i dag mere end 20 ha med parceller i flere kommuner, Morey-St-Denis, Chambolle-Musigny, Nuits–St-Georges og Vosne-Romanée. I sidstnævnte kommune er Michel Gros eneejer af 1er cru marken, Clos de Réas (billedet). Derudover har Michel Gros parceller i Hautes Côtes de Nuits, en god andel af Vosne-Romanée, 1er cru Aux Brûlées samt ikke mindst en del af Clos de Vougeot.

  

Smagning af 10 røde vine

 

Første runde - vin smagt solo – 2015 Hautes Côtes de Nuits

 Farven relativ lys rød for en årgang 2015. En behagelig moden næse af rød frugt, jordbær, hindbær med et lille touch af søde krydrede toner fra en smule fadlagring. En flot balanceret og let drikkelig vin – ganske ukompliceret og meget drikkevenlig stil . Medium længde eftersmag. Drik bare fra nu af.

  

Anden runde – to kommune vin fra Chambolle-Musigny, henholdsvis 2008 og 2009.

 Vinen kommer fra flere små parceller, men den største part er fra Argillières nord for Musigny. 2008’eren havde en relativ moden farve, rød midte med brunlige kanter. Duften medium med klare tertiære noter fra lagringen, udover den røde frugt, med mindelser om skovbund, svampe og sødelige krydderier mm. Smagsindtrykket præget af årgangens lidt strammere struktur, dvs. slankere og mere kølig (høj syre), sammenholdt den efterfølgende mere modne 2009’er. Frugten er stadig i behold, men mange modne toner. Medium finish. Den bliver næppe bedre – så drik fra nu af.
2009 var mere rød og lidt tættere i farven. Duften stadig relativ ungdommelig og frugtpræget, med mere moden rød frugt, kirsebær og krydderier fra den modne årgang 2009 – klart en vin der ikke er nået så langt i sit liv som 2008’eren. Smagen præget af moden rød frugt plus lidt mere varm krydret, lakridset islæt, klart mere krop og fylde end 08.  Fint balanceret med medium syre og tannin bid til at opveje den modne frugt. Medium finish. Drik fra nu af – men potentiale til nogle år endnu.

 Selskabets medlemmer gav også udtryk for, at 2008 det var nu - hvorimod 2009 har potentiale til mere.

 

Tredje runde – 2009 Vosne-Romanée kommune vin  mod en Nuits-St-Georges, Les Chaliots.

 2009 Vosne-Romanée. Vinen kommer fra tre parceller, Aux Réas, Au-dessus de la Rivière og La Colombière. En 2009’er med medium rød farve.  Duften medium+ intens med moden rød frugt, søde krydrede noter plus et touch af noget parfumeret/floralt. Smagen et niveau op i forhold til Chambolle-Musigny, mere krop og fylde og alligevel elegant. Medium+ finish. Dejlig drikkelig kommune vine – drik fra nu af.

 2011 NSG, Les Chaliots viste sig at være en behagelig overraskelse. Marken ligger syd for Nuits by, mellem 1er cru Les Poirets og hovedvejen Farven lys rød med lysere kant. Duften var mere kompleks end de tidligere smagte vine. Medium+ aromaer af jordbær, hindbær samt komplekse noter af røg, tobak, fadsødme mv. En flot balanceret og energisk 2011’er med modenhed, lækker saftighed med komplekse modne toner. Relativ lang velouragtig finish. Herlig overraskelse – drik fra nu af.

 Generelt syntes medlemmerne, at begge vine var et niveau op i kvalitet og især 2011’eren imponerede med god balance, energi og kompleksitet.

 

Fjerde runde – Vosne-Romanée, 1er cru - Clos de Réas – 2008 mod 2009.

 Clos de Réas (monopole, Michel Gros = ejer 100 %). Marken ligger muromkranset syd for rådhuset i Vosne-Romanée. 2008’eren fremstod med en lys og moden farve. Næsen medium+ aromaer med tertiære noter af skovbund, lidt orange krydderier mm., stadig lidt rød frugt plus strejf af noget floralt. Igen præget af årgangens kølighed, høj syre og relativ slank. Pæn saftig moden krydret Vosne-vin. Ikke samme balance og tæthed som 09. Medium + finish. Drik nu.

 2009 et år yngre, men betydeligt yngre udtryk. Dyb rød farve. Medium + aroma af moden frugt, hindbær, jordbær, lidt røget, igen et strejf af noget floralt. Lækker saftig vin med mere moden frugt på skelettet (hvilket 08 manglede i denne sammenligning). Delikat og fint balanceret. Moden saftig vin med mere i sig endnu.  Lang finish. Drik og gem.

 Der var i salen delte meninger om 2008, nogle fandt den simpelthen for slank og kølig uden tilstrækkelig saft og kraft. Det indfriede 2009’eren til gengæld med masser af moden frugt fra den varme modne årgang.

 

Femte runde – Vosne-Romanée, 1er cru Aux Brûlées – 2006 mod 2009.

 Med Aux Brûlées rykker vi op ad Vosne-skråningen blandt så fine naboer som Richebourg og Les Beaux Monts. 2006 fremstod moden i farven, men stadig relativ flot rød midte. Næsen medium+ aromaer af rød og mørk frugt, pinot ja, men med lækre komplekse tertiære noter af krydderier, mint, fad, toast, lidt floralt  – flot kompleks næse. Smagen et niveau op i koncentration i forhold til Réas. Flot potent, balanceret, mineralsk og kompleks mørk Vosne- Romanée. Lang finish. Drik fra nu af – stadig flere år endnu.

 2009 med mere mørk rød farve. Medium+ aroma af moden frugt, røde og mørke bær med søde krydderier, mint, toast, lidt brændt. Kompleks. Meget flot potent og saftig Vosne-Romanée med ren frugt plus komplekse røgede toner, krydderier, mineralitet. Tæt og saftig og i excellent balance. Lang finish. Drik og/eller gem.

 

I salen var der mange tilfredse medlemmer. Begge vine var flotte og meget koncentrerede. Aux Brûlées fremstår mørkere og mere koncentreret end den lettere og mere elegante Clos de Réas. Så spørgsmålet er, om man til den lette elegante Clos Réas eller mere koncentrerede Aux Brulées. Hvorfor ikke begge……

 

Sidste vin – solo - Clos Vougeot 2006.

 Parcellen på 0,20 ha ligger i den øvre ende benævnt ”Grand Maupertui” tæt på Grands Echézeaux. Flot moden rød farve med brunlige/orange toner. Medium +/meget intens aroma. Stadig rød frugt, krydderier, toast, men også masser af tertiære noter med mindelser om skovbund, svampe mm. Flot dybde. Flot og meget intens vin, klart grand cru kvalitet og tæthed. Det var herligt for en gangs skyld, at kunne smage en moden Clos Vougeot, der er på toppen nu. Lang finish. Drik fra nu af og flere år endnu.

 Jeg noterede følgende korte men præcise udsagn fra salen vedrørende den sidste vin: ”bravo” og ”super godt”.

 

Mange tak til Sand Vinimport, der kunne levere så mange flotte drikkemodne vine til en enestående smagning af vine fra Domaine Michel Gros.

  

Referent/ Niels Bräuner Nielsen



Referat af smagning af vine fra domaine Domaine Françoise & Denis Clair, den 22. februar 2019.


Selskabet har tradition for, at holde en smagning med mindre prætentiøse vine efter den årlige generalforsamling. Denne tradition blev også udlevet i år, hvor der var lagt op til smagning af vine fra Domaine Françoise & Denis Clair.


Familien Clair ejer i dag 15 ha., hovedsageligt i Santenay og St. Aubin. Årligt produceres ca. 75.000 flasker, hvoraf ca. 75 0/0 eksporteres. Domainet blev etableret i 1986, der på dette tidspunkt ejede 5 ha. i Santenay. Familien havde været vindyrkere gennem lang tid, men forud for etableringen blev druerne solgt til negotianter. Denis var gift med Françoise, der tilførte parceller fra St. Aubin, hvorfra hendes familie stammer.  Vineriet er også placeret i St. Aubin.

I dag er domainet på ca. 14 ha., hvoraf de 8 er tilplantet med Pinot Noir og resten med Chardonnay. Familiens søn Jean-Baptiste har deltaget i arbejdet på domainet siden år 2000, og har gradvist overtaget ledelsen af domainet, og overtog har ledelsen fuldt ud, da Denis afgik ved døden i 2016.

Udbyttet fra domainets marker med Pinot Noir er 45 hektoliter pr. hektar og det ligger på 50 hl/ha for markerne med Chardonnay. Der anvendes hverken pesticider eller andre ukrudtsmidler, hvorfor jorden pløjes for at slippe af med uønskede vækster. Vinen gærer med naturlig gær. Alle vinen bliver udsat for malolaktisk gæring. De hvide vine bliver klaret og filtreret. De røde hvine bliver alene filtrerede, hvis det er nødvendigt. Vinene ligger i gennemsnit på fad i 10 måneder, inden de kommer på flaske.

Der var lagt op til en spændende smagning, med tre sæt røde vine fra årgangene 2015 og 2016. De hvide vine var alle fra årgang 2016. Vinene var købt af et par medlemmer on location, hvilket var med til at holde smageprisen nede. Tak for det. Da generalforsamlingen gik forud for smagningen var der ikke helt den tid til kommentarer fra salen, som ved de almindelige smagninger i selskabets regi.


Indledningsvis smagte vi de røde vine. Første sæt var Santenay 1. cru Clos des Mouches, der ligger lige nord for byen. 2015’eren havde en lys rødlig farve. Næsen forekom til den elegante side og havde en tydelig duft af Pinot Noir med lyse rødlige frugter. Der var også en anelse fad og røde frugter i næsen. Smagen var præget af årgangen med en sødlig karakter og smag. I eftersmagen kunne fornemmes tjære og lakrids. 16’eren var en anelse mørkere i farven. Næsen var stadig noget lukket, men man fornemmede dog sødlige mørkerøde bær. Smagen var straks mere koncentreret med en stor del frugt. Der var mere kompleksitet i denne vin end i den forrige. Eftersmagen var harmonisk og relativ lang.


Næste røde sæt kom fra 1., cru marken Clos de la Comme, som støder op mod Chassagne-Montrachet. 15’eren var en kende lysere end den forudgående vin. Vinen var meget lukket i snusen, og det var virkeligt svært at lokke noget ud af vinen. I munden forekom vinen sødlig med noter af brombær, som maskerede den mængde tanniner, som der trods alt var i vinen. Eftersmagen forekom relativ kort. 16’eren var lidt mørkere end makkeren. Den havde en behagelig koncentreret næse med masser af mørke bær. Der kunne også fornemmes krudt og røg i duften. Den større koncentration gik igen i smagen. Også her var der mange sødlige mørkerøde bær, der var i god balance med syren. Eftersmagen var lang og koncentreret. Helt klart den bedste flaske i dette sæt.


Det afsluttende røde sæt kom fra marken Clos des Tavennes, der ligeledes støder op mod Chassagne-Montrachet. Marken anses for at være den bedste i Santenay. Igen var 15’eren den mest lyse vin i dette sæt. Næsen i den første vin forekom noget lukket, men man kunne trods alt godt fornemme kirsebær og andre røde frugter samt vanilje og røg fra fadet. Den varme årgang kunne fornemmes ved, at vinen havde vinen en del frugtsødme i munden, der maskerede syren fortræffeligt. Eftersmagen var lang. En rigtig god vin, som dog blev overgået af den næste vin i sættet. Farvemæssigt var der ikke megen forskel på disse to vine. 16’eren havde en meget koncentreret næse fyldt med rødlige bær, der må forventes at udvikle sig godt i årene fremover. Smagen var en del dybere end den første vin i dette sæt, der var mange lag frugt i god balance med syren eftersmagen var klart længere end i 15’eren. Det var i min optik, aftenens røde vin.


Så var vi klar til de hvide vine, der alle kom fra Saint-Aubin kommunen, alle var fra 2016 og kom fra 1. cru-marker. Det første sæt bestod af ”Les Frionnes” samt ”Sous Roche Dumay”.  Den første mark ligger over byen og den anden ligger tæt på grænsen til Puligny-Montrachet. En første vin havde allerede fået et gult skær over sig. Næsen var noget lukke, men der var en snært af citrus, æbler og vanilje. Det var de samme elementer, der gik igen i smagen tilsat nogen syre. Eftersmagen forekom relativ kort. Den næste vin var en anelse mørkere. Den havde en spinkel mineralsk duft tilsat citrus, æbler, ananas og vanilje. Smagen var en del mere koncentreret og jeg kunne opleve æble, citrus tilsat toner fra fadet. Eftersmagen var noget længere og mere harmonisk.

Det sidste sæt bestod af ”En Remilly” samt ”Les Murgeres des Dents de Chien”. Markerne støder op mod hinanden og har et fælles naboskab til Puligny-Montrachet.  Sidstnævnte mark anses almindeligvis for at være den bedste i kommunen. Den første vin havde en lys farve. Duften forekom noget lukket. Til trods herfor var det muligt at spore æbler, eksotiske frugter, vanilje, toast. Smagen var frisk med en god syre, der var i god balance med frugten. I munden kunne fornemmes friske æbler, andre lyse frugter og citrus. Farven på vinene i dette sæt var forbløffende ens. Duften i denne vin var meget identisk med duften i sættets første vin. Den var også godt lukket til. Smagen var knapt så koncentreret som i En Remily’en, men de samme elementer gik igen i smagen.  Eftersmagen var knapt så lang som i den første vin i dette sæt.

 

Referent: Søren Thorhauge





Smagning af vine fra Arlaud, Groffier og Lignier d. 25 januar 2019


Smagning af Chambolle-Musigny vine fra tre topproducenter fra Morey-St.-Denis i Bourgogneselskabet 

 

Atter var vi til en stor smagning med tæt på 60 deltagere. Det er tydeligt at interessen for at være med til selskabets smagninger de senere år ligesom medlemstallet har været stigende!

Arrangementet denne gang var (fra bestyrelsens side) noget besværliggjort af at køkkenet i menighedshuset ikke var blevet færdigt efter en større ombygning men det gik – takket være miljømæssigt tvivlsomt engangsservice…

Vi har i mange år haft den tilbagevendende auktion over ”restvine” fra selskabets lager i januar. Sidste år sprang vi den over da der var lige i underkanten med vine syntes vi – i år var der til gengæld nok lidt rigelig så auktionen kom til at vare ret længe og havde i perioder måske lidt rigelig ”fart på”. Bestyrelsen vil tage emnet op og arbejde med at forbedre auktionen til næste gang.

 

-og nu til selve smagningen af vine fra de tre producenter Arlaud, Robert Groffier og Lignier:

 

Arlaud:

Domainet drives af Cyprien Arlaud og ligger i Morey-Saint-Denis. Der laves også vin fra nabo-kommunerne Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. Siden 1998 har markerne været dyrket med respekt for naturen og man har derfor ikke brugt pesticider og lignende siden. Der fortages en grøn høst i august. Markerne pløjes og på de bedste parceller foregår det ved brug af hest.

I 2004 begyndte Domaine Arlaud til at dyrke markerne økologisk og i 2009 konverterede man til biodynamisk landbrug. Druerne høstes i små kasser, så de ikke knuses og sorteres to gange inden de kommer i gæringstanken. Gæring sker ved naturgær og der tilsættes ingen enzymer eller lignende. Vinene tappes uden filtration eller klaring og i henhold til månens rytmer.

Udover Domaine Arlaud-vinene har Arlaud også en "negociant"-forretning, der hedder &Arlaud: Det er ikke en negociantforretning i klassisk forstand, idet Arlaud hverken køber druer eller færdig vin. I stedet har de lejet markerne og foretager arbejdet fra A til Z, som om det var deres egne marker. Således er det også hensigten, at de lejede marker, på sigt, og certificeres som biodynamiske

 

Robert Groffier

Domainet ligger i Morey-Saint-Denis, men har ingen marker i kommunen. Til gengæld har man marker i Chambolle-Musigny og Gevrey-Chambertin. De ejer parceller på Bonnes Mares og Clos de Beze og derudover ejer man bl.a. 1,09 hektar på Chambolle-Musignys bedste 1’er Cru Les Amoureuses. Stilmæssigt er vinene, der udgår fra kældrene rene, intense og elegante. Afhængig af årgangen afstilkes der ca. 70% af druerne (i nogle årgange afstilker man dog overhovedet ikke) og brugen af nye fade varierer mellem 30 og 70 %.

Vinen er kendetegnet ved en silkeblød, intens frugtdominans og selvom man fornemmer fadet kommer det aldrig til at dominere


 

 

Domaine Hubert Lignier

De første parceller jord i Morey Saint Denis blev købt af Jacques Lignier i 1880. Siden er ejendommen gået i arv og drives i dag af Hubert Lignier og hans søn Laurent. Familien har nu 9 hektar og fremstiller 24 forskellige vine på alle niveauer i Bourgogne. Vinmarkerne har været pløjet siden 1990 uden brug af sprøjtemidler og pesticider. Forarbejdningen er traditionel med 100% afstilkning og lagring på fade (20-30% ny eg) 20-24 måneder, før vinene tappes uden klaring og filtrering.

Man ejer hovedsageligt jord i Morey Saint Denis, men også i Gevrey Chambertin, Chambolle, Nuits Saint Georges og Pommard, foruden der købes druer til nogle af vinene.  Den helt naturlige tilgang man har til vinproduktion hos Lignier giver vine med kraft og kompleksitet, men også en meget stor grad af elegance. Dette er meget traditionel Bourgogne, der har et stort udviklingspotentiale.


Vinene ; Deres ærbødige referant var temmelig forkølet men fik god hjælp af de kompetente folk jeg delte bord med


1.sæt

Domaine Arlaud – Bourgogne Roncevie 2014

Farven mellemdyb rød. Næsen med masser af røde bær – smagen noget præget af lidt bitre taniner. Rimelig længde

Domaine Robert Groffier – Bourgogne Pinot Noir 2015

Farven var lidt dybere end den forrige vin og klart mere lukket i næsen. Her var der en fin frugt og en absolut rimelig længde i smagen i forhold til appellationen

 

2.sæt

Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 2013                        

Moderat dyb rød uden tegn på begyndende modenhed. Næsen viste tegn på udvikling med lidt skovbund / stald. Længden fin – her var klart mere at hente end i domainets basisvin. 1-3 år yderligere vil være en fordel

Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny VV 2014                          

Farven ganske lys – ikke udvikling. Noget lukket initialt men den åbner lige så stille og giver en fin næse med pinot / en vis sødme. Smagen er ikke helt velafabalnceret på nuværende tidspunkt – vi vil give den 3-5 år yderligere på flaske

 

  1. sæt

Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 1er cru Les Noirots 2014

Farven lidt lysere end Arlauds village vin (der også var fra 2013). Fadpræget næse til en start. Efter 20 minutter var der en smule udvikling i næsen ; det er klart et skridt op i forhold til village vinen

Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny 1er cru Les Chabiots          2013

Mellemdyb farve. En næse med klassisk kærnemælk/fad aktuelt. Smagen er slet ikke udviklet på nuværende tidspunkt men vi var ved bordet helt enige om at 7-10 års lagring vil blive rigt belønnet             

 

4 sæt

Domaine Arlaud – Chambolle-Musigny 1er cru Les Sentiers 2014                              

Farven var ungdommelig mellemdyb violet. Næsenmed dén virkelig fin frugt præget af røde bær – den havde tydeligvis ikke fået nær så meget nyt fad som Arlaud havde givet «Les Noirots», Vi fandt en ret tilgængelig vin da vi smagte på den – 5-8 år

Domaine Hubert Lignier – Chambolle-Musigny 1er cru Les Baudets 2013

Farven var teglrød – næsen fadpræget med vanille og kokos. Mange modne tanniner – kan uden problemer holde 8-10 år

 

5.sæt

Domaine Arlaud – Bonnes Mares Grand Cru 2013

Farven var mellemdyb af intensitet – rød uden modne toner. Næsen er rimelig udviklet med masser af røde bær. Smagen var fantastisk - vi talte ved bordet om hvorvidt det var bekymrende at vinen var udviklet i næsen på nuværende tidspunkt men vi var helt enige om at der ikke var nogen problemer med at gemme denne vin om 10 år

Domaine Robert Groffier – Bonnes Mares Grand Cru 2014

Aftenens sidste vin viste en del flaskevariation mellem bordene

En dyb lille farve i glasset var fælles men næsen svingende flaskerne imellem mellem at være meget «intetsigende» og «træt» uden at være prop til en frisk – beskeden – frugt karakter. Smagen i vores triste flaske var også meget reduktiv hvilket jo ikke er et problem på længere sigt mens de mere friske flasker viste en fremragende frugt i en stor vin fra en stor mark


Referat: Torben Sørensen







Referat af Taupenot-Merme og Olivier Leflaive smagning d. 23/11-2018

 

I samarbejde med Le Papillon Vinimport havde Bourgogneselskabet budt til smagning af 7 røde vine fra Domaine Taupenot-Merme og 3 hvide vine fra Olivier Leflaive. 48 medlemmer havde tilmeldt sig denne smagning.

 

Domaine Taupenot-Merme i Morey-Saint-Denis har siden starten af årtusindet undergået en imponerende forvandling. Kvalitetsmæssigt har vinene været støt stigende, siden søskendeparret Virginie og Romain overtog den 13 hektar store familieejendommen i 1998, efter deres far Jean. Jean var gift med Denise Merme søster til Madame Perrot-Minot, og det er således i dag deres to børn der driver domainet. Familiestamtræet over vinavlere kan spores tilbage helt til 1760.

 

Siden overtagelse af Domaine Taupenot-Merme har søskendeparret kæmpet indædt for at bringe ejendommen tilbage til fordums storhed.

 

Jordbesiddelserne tæller en lang række af Côtes de Nuits mest eftertragtede og navnkundige marker. Blandt andet ejer Domaine Taupenot-Mermes 0,04 af den i alt 8,84 hektar store Clos des Lambrays appellation, og umuliggør dermed at Domaine de Lambrays kan sætte ”Monopole” på deres etiketter. Vinen er i sagens natur lige så sjælden, som den er kostbar, og sælges typisk udelukkende i forsalg. Der laves også vin fra Corton, Saint-Romain og Auxey-Duresses i Côtes de Beaune.

 

Vinene dyrkes økologisk, men er ikke certificerede. Alle høstede druer sorteres grundigt og afstilkes inden presning. Vinene kold macererer i syv til ni dage ved ca. 10 grader, efterfulgt af et par dage ved 29 grader. Herefter lagrer vinene uden omstikning i 12 til 14 måneder på fade fra nøje udvalgte bødkere. Typisk anvender søskendeparret 30% nye egefade til village vinene, 40% til 1. Cru’erne og 50% til Grand Cru’erne. Vinene aftappes uden klaring eller filtrering.

 

Olivier Leflaive Frères blev startet i 1984 da Olivier ønskede at anvende den ekspertise han havde tilegnet sig på familievingården Domaine Leflaive for at sætte sit eget præg på røde og hvide Bourgogne vine. Olivier opnåede stor erfaring ved at arbejde med sin legendariske onkel Vincent Leflaive med hvem han co-ledede Domaine Lefalive fra 1982-1990.

 

Selvom Olivier i dag er semi-pensioneret kan styrken af Olivier Leflaive brandet i høj grad tilskrives det samarbejde han har og har haft med sin nevø Jean Soubeyrand og Oliviers bror Patrick, der er direktør for virksomheden. De ejer i dag 17 hektar vinmarker i bl.a. Puligny-Montrachet, Meursault og Chassagne-Montrachet, men køber også druer i de mest søgte appellationer. Derudover har virksomheden gang i små projekter i Chablis og for nyligt Champagne. I alt vinificerer og lagrer huset i dag det der svarer til 120 hektar vinmarker. Målet er at producere druer af topkvalitet ud fra filosofien ”lutte raisonée”, men også supportere deres partner vinavlere i deres tilgang til organisk og biodynamisk vinproduktion.

 

Olivier Leflaives vine laves af Franck Grux, der har været chef vinmager siden 1988. Der produceres røde, men især de hvide Bourgogner er kendetegnet for hans kvalitet.

 

Smagningen

 

Vi lagde ud med Domaine Taupenot-Merme, kommunevinen Chambolle-Musigny i årgang 2011, 2012 og 2013. Domainet ejer 0,86 ha i denne appellation, der kommer fra Les Bussières og La Taupe.

 

Chambolle Musigny 2011 havde en rød farve uden tegn på alder. Næsen var fin og pikant af modne røde krydrede bær. Smagen var saftig med en god struktur og mineralitet, der mundede ud i en beskeden længde. En typisk Chambolle vin og fin start.

 

Årgang 2012 versionen fremstod dybrød i glasset. Bouqueten var frugtig, dyb og krydret med toner fra røde bær og blommer. Smagen var mere robust og lidt varmere i udtrykket end 11’eren, men igen med en mineralitet, der er velkendt fra Chambolle og en pæn længde. Kan med fordel gemmes nogle år.

 

Årgang 2013 havde ligeledes en dybrød farve. Næsen gav initialt kun modstræbende lidt fra sig. Men efter lidt tid og slyngen med glasset fremkom en pikant og sødlig pinot tone fra primært røde bær. Smagen var karakterfuld og pakket med frugt i god struktur og balance. Vinen blev længere i munden end de 2 forrige, og der er bestemt potentiale til mere i løbet af nogle år.

 

Aftenens program bestod dernæst af Morey-Saint-Denis 1.cru La Riotte, der ligger midt i appellationen. Her har Taupenot-Merme 0,57 ha. Vi skulle smage årgang 2011 og 2013.

 

La Riotte 2011 var dybrød i farven og næsen komplementerede med også at være dyb og moden med indslag fra blomme og krydderier. Meget flot frugtig smag, igen med god struktur, fine tanniner og en velafbalanceret finale. En rigtig vellykket 2011’er.

 

Årgang 2013 var dybrød i glasset. Næsen var mere beskeden i udtrykket, men dog med en god bærtone. I modsætning hertil var smagen kraftig med en god saftighed og kompleksitet med flere lag. Længden var god og det bør være en vin, der har mere at byde på om 3-4 år.

 

De røde vine skulle rundes af med to Grand Cru vine fra årgang 2011. Nemlig Mazoyères-Chambertin og Charmes-Chambertin. Før årgang 2000 blendede Taupenot-Merme de to cuvéer for at lave en enkelt Charmes-Chambertin, men Romain fandt at de havde tilstrækkelig karakter og forskellighed til at stå alene.

 

Mazoyères-Chambertin havde en flot dybrød farve. Duften var moden og udtryksfuld med indslag fra vilde mørke bær, blommer og skovbund. Smagen var koncentreret men også udsøgt og elegant med en fremragende balance mellem frugt og tanniner. Længden var absolut en Grand Cru værdig og vinen vil fortsat udvikle sig. Aftenens røde vin.

 

Charmes-Chambertin fremstod næsten lukket, men der kunne spores diskrete tone fra mørke bær. Smagen var ikke hvad man kan forvente af en Grand Cru vin. Den var ikke rig i frugten og med intensitet, og man savnede flere lag og bedre balance. Desværre var det nogenlunde samme historie med 3 ud af de 4 flasker. Kun med den sidste flaske oplevede de heldige en vin, der var fuldt på omgangshøjde med Mazoyères-Chambertin. Det stiller unægtelig spørgsmål tegn ved, hvordan flaskerne har været opbevaret siden de forlod domainet.

 

Sidste akt bestod af 3 hvide vine. En lieu dit og en 1.cru fra Puligny-Montrachet og en 1.cru fra Chassagne-Montrachet.

 

Puligny-Montrachet Les Enseignères årgang 2015. Lieu dit Les Enseignères er godt placeret lige under de to Grand Cru Batard- og Bienvenues Batard-Montrachet. Vinstokkene er gns. 45 år og vinen har lagret 17 måneder, heraf 5 måneder i ståltank. 25% ny eg.

 

Farven var lys og gylden. Bouqueten havde citrus og æble toner og en del fadpræg. Smagen var voluminøs og rig, tætpakket med frugt og der var et godt syrebid. Vinen havde en fin længde og var velafbalanceret. Absolut et godt glas.

 

Puligny-Montrachet 1.cru Champ-Gain årgang 2013. Vinstokkene er gns. 35 år fra 6 separate parceller og vinen har lagret 15 måneder, heraf 4 måneder i ståltank. 25% ny eg.

 

Farven var let lys og gylden. Næsen var fin og rank med toner fra fersken og citrus. Smagen var rig og mere kompleks med fin volumen og mellemsmag, der mundede ud i en lemonagtig finish med god længde. Igen en rigtig god vin, og for mig den bedste af de hvide vine denne aften.

 

Chassagne-Montrachet 1.cru Clos Saint Marc årgang 2013. Clos Saint Marc er en del af 1.cru marken Les Vergers. Vinstokkene er gns. 25 år og vinen har lagret 16 måneder, heraf 4 måneder i ståltank. 25% ny eg.

 

Farven var lys og gylden. Næsen en smule reduktiv med frugt toner og lidt fedme. Smagen var voluminøs og lidt basset som man kender fra Chassagne, en finish med lemon frugt og det hele understøttet af en god syre. En god vin men ej så detaljeret og elegant som den forrige.

 

Referent: Jan Anhalzer




Smagning af vine fra Domaine Desaunay-Bissey den 26. oktober 2018.


Aftenens tema var vine fra et domaine, som man sjældent hører fra i litteraturen eller pressen. Bruno Desaunay er ikke en producent, der lefler for journalister, og han bliver sjældent interviewet. Han foretrækker at vinene taler for sig selv overfor forbrugerne. En indstilling, men møder sjældent i Bourgogne i dag. Han er ikke aggressiv i prissætningen af vinene og giver normalt god ”value for the money”. Jan Anhalzer fra bestyrelsen har fundet det mindre domaine Desaunay-Bissey i Flagey-Echezeaux hvis vine vi skulle smage.


Bruno Desaunay, har sammen med sin svigerfar, Daniel Bissey, har flere parceller med meget gamle vinstokke i Vosne (omkring 80 år), Echezeaux (omkring 110 år) Grands-Echezeaux (70 år), Chambolle (90 år), og Nuits St. Georges (60 år). Siden 2007 har Bruno hverken anvendt herbicider eller pesticider sine marker. Druerne bliver høstet med håndkraft. Hans filosofi er, at vinene skal give godt udtryk for deres terroir.


Fermentationen startes med en kort forgæring. Den egentlige gæring baseres på den naturlige gær, og ikke for meget ekstraktion. Han anvender omkring 1/3 nye fade til sin vin med undtagelse af grands cruerne. Vinene ligger på fad i 18 måneder. Vinene bliver hverken klarede eller filtrede, men overføres til tank forud for, at de kommer på flaske. På den måde fjernes bundfaldet naturligt, inden vinen kommer på flaske.


Domainet besidder ca. 6 ha. vinmarker, hvoraf kun en beskeden brøkdel er placeret uden for Vosne-Romanée-appellationen. Hovedparten af vinene blev i mange år solgt til negotianter såsom Dominique Laurent, men nu bliver vinen solgt under eget navn


Vinene vi skulle smage kom alle fra Vosne-Romanée-appellationen, bortset fra den første vin. Alle vinene var købt på domainet. Domainet har ikke en officiel importør i Danmark.


Aftens første vin var Chambolle-Musigny fra Comme d’Orveaux-marken, der er placeret klods op ad Echezeaux-marken. Den blev smagt sammen med domainets kommunale vin fra Vosne-Romanée. Begge vine var i årgang 2015. Chambollen havde en pæn rubinrød farve. Næsen havde en god frugt, med overvægt af mørke bær, der blev suppleret af lidt vanilje og røg. I munden forekom vinen silkeblød med masser af sødlig frugt. Eftersmagen var lang og behagelig, når man tager kommuneniveauet i betragtning. Vosne-Romanée’en var en anelse mørkere. Igen var der god frugt i næsen med lidt noter fra fadet. Smagen var en smule mere tør, men stadig med megen frugt. Der kunne fornemmes vanilje og røg fra fadet. Eftersmagen var udtørrende i finalen.


Det næste sæt bestod af vin fra Vosne-Romanée 1. cru Le Rouges i årgangene 2012 og 2015. Marken ligger i Flagey-Echezeaux-kommunen ovenover Echezeaux-marken. Desaunay-Bissey har ca. 0,7 ha af denne mark. De nyeste stokke i denne parcel er plantet i 1957. Den første vin havde en rubinrød farve med en anelse brunt i kanten. Den forekom noget lukket i næsen, der kunne fornemmes noget krydret med et skud mørkerøde bær. Smagen var frugtdrevet med specielt de mørkerøde bær, som var så karakteristisk i næsen. Tanninerne i vinen forekom i god balance med frugten, med en eftersmag, som dog tørrede ud i finalen. 2015’eren havde den samme farve som makkeren. Snusen var noget mere åben med tydelige mørke bær såsom brombær. Der kunne også fornemmes lakrids i næsen. Indledningsvis fornemmedes en rigtig god frugt, der pakkede syren rigtigt godt ind. Der var en del mere sødme i denne vin. Eftersmagen var balanceret og lang.


Næste sæt kom også fra Vosne-Romanée, idet vi skulle smage vin fra 1. cru marken Les Beaux-Monts 2013 og 2014. De to vine havde næsten den samme farve og var en lille smule mørkere end vinene i det forrige sæt. I den første af vinene var der masser af mørke kirsebær i duften tilsat nogen vanilje fra fadet, ja, der var tale om en åben vin. I munden forekom vinen en anelse spids på grund af frugtsyren, syren blev dog rundet godt af med et ordentligt lag frugt. Der var ikke så meget tannin i vinen, men alligevel en relativ balanceret vin, hvor frugten stod god i den lange eftersmag. Den næste vin havde en god duft, hvor der ud over frugten var noter af hvide blomster kombineret med krudt og vanilje. Der kunne også fornemmes en vis mængde mørk chokolade, hvilket efterlod indtrykket af en relativ kompleks snus. Igen var der masser af kirsebær og brombær i smagen med en lækker sødme. Syren var mere harmonisk, det var en vin i god balance. Eftersmagen var lang, og meget lang med en harmonisk balance.


Så var det tid til finalesættene. Der skulle smages grand cru fra dels Echezeaux og Grands Echezeaux. Først blev Echezeaux båret ind i årgangene 2014 og 2015. Domainet ejer 3 parceller i marken bl.a. undermarkerne Les Camp Traversirs og i Les Quartiers de Nuit i hver sin ende af appellationen. Stokkene er plantet i hhv. 1902 og i perioden 1940-1945. Så der er her virkeligt tale om Vielles Vigne. Farven i 2014’eren var igen en smule mørkere end i vinene i det forrige sæt. Næsen var meget elegant med masser af mørke bær i form af eksempelvis brombær og kirsebær. Virkelig en meditationsduft, men kunne dvæle over i en lang periode. Smagen var igen meget elegant. Igen var frugterne dominerende og dækkede godt over syren i vinen. Det tydeligt, at vi var gået et skridt op på rangstigen, men den var måske ikke helt på niveau med, hvad man ellers finder i vin fra denne appellation. Makkeren var en smule mere koncentreret i farven. Den var mere lukket i næsen end 14’eren dog med toner af frugt og noter fra fadet. Smagen var typisk 2015 med megen frugtsødme som man ofte finder i de mere varme årgange. Der var en behagelig koncentration i smagen. Eftersmagen var lang og behagelig. Vinen udviklede sig fint i glasset, så iltning vil nok have været på sin plads, inden vinen kom i glasset.


Finalen denne aften var en Grands Echezeaux fra 2014. Desaunay-Bissey stokke på denne mark er fra 1924! På papiret er dette en bedre mark end selve Echezeaux-marken. I dette tilfælde skulle det vise sig, at teorien også holdt stik. Vinen havde en ret mørt rubinrød farve, der for nærværende holdt helt ud til kanten. Duften var igen til den elegante side, med elementer af tjære, tobak, mørke bær og sødme. Smagsindtrykket var meget koncentrerede med masser af frugt, der var godt i balance med syren. Eftersmagen holdt meget længe i munden og var i god balance. En stor vin, der helt klart var på grand cru-niveau.


Konklusionen på denne aften var, at det er muligt at finde gode producenter uden for de velkendte. At priserne på vinene i dette tilfælde var moderate i forhold til kvaliteten, er jo et positivt træk. Den megen fokus på Bourgogne har medført, at der er længere mellem disse producenter, men det kan stadigvæk betale sig at have åbne øjne for alternative domainer. Det må siges at have lykkedes bestyrelsesmedlemmet.


Referat: Søren Thorhauge


 


Referat fra smagning den 28. september 2018 af vine i årgang 2014 og 2015 fra Domaine Pierre Amiot


Efterårets første smagning havde samlet 60 forventningsfulde medlemmer til en smagning af vine fra domænet Pierre Amiot, som ligger i Morey-Saint-Denis. Vi smagte 12 vine og således hver vin blev smagt i såvel årgang 2014 som 2015 – begge fremragende årgange.


Domænet er på ca. 8 ha (40 parceller), hvoraf ca. 85 % er beliggende i Morey-Saint-Denise og de resterende 15 % i Gevrey-Chambertin.


Domænet drives i dag af brødrene Jean-Louis og Didier.


De afstilker 70-100 % afhængig af årgangen, foretager kold maceration i 5-7 dage med punch downs og gæringen sker i 10 dage.


Vinene ligger på fad 15-18 måneder og der bruges 30 % nyt fad til 1. cruerne og 50 % nyt fad til Grand Cruserne.


De siger selv, at de gerne vil være kendt for vine med både power og finesse.


Aftenens 1. sæt var fra 1. cru marken Les Millandes i Morey-Saint-Denis.


2014 var frisk og frugtig i duften og havde en flot brilliant farve. I munden var den frisk med et fint syrebid. 2015 var lidt lukket i duften og farven var anelse mørkere en i 2014 vinen. Også denne vin var frugtig men var mere ekstraheret og havde mere fylde end 2014.


Publikum foretrak generelt årgang 2015 og var enige om, at det var en flot start på smagningen.


Aftenens 2. sæt var fra 1. cru marken, Les Ruchots i Morey-Saint-Denise. Marken ligger lige under Grand Crusmarken Clos de Tart.


2014 var meget charmerende og elegant og med en mundvædende syre og masser af kirsebær. 2015 var også i dette sæt mere lukket end 2014. Ligesom 2015 havde en god fylde med en større stoflighed og elegance end 2014.


Publikum var begejstret for både 2014 og 2015.


Aftenens 3. sæt var fra 1 cru marken Les Blanchards i Morey –Saint-Denise. Marken ligger ca. midt i kommunen og domænet ejer ca. 0,15 ha (svarende til en produktion på ca. 900 flasker).


Årgangene i dette sæt var meget lig hinanden. For begge vine gjaldt det, at de var frugtige og friske i duften. De havde super god fylde og struktur og var fantastisk elegante og balancerede. Et super dejligt sæt.


I disse 3 første sæt kostede årgang 2014 alle 310 kr. og årgang 2015 325 kr.


Ved det 4. sæt skiftede vi kommune – til Gevrey-Chambertin, hvorfra vi smagte vin fra 1. cru marken Les Combottes.


2014 var en anelse lysere i farven end 2015. 2014 havde en charmerende duft og var bare et rigtig godt glas vin. 2015 var lidt lukket men med en super koncentration. Men var også mere ”rustik” end 2014. Årgang 2014 kostede 408 kr. og årgang 2015 423 kr.


Ved det 5. sæt skiftede vi niveau, idet vi nu smagte Grand Cru vinen Clos de la Roche.


2014 var både fløjlsblød og havde en pæn syre. En vin i rigtig god balance og med en dejlig smag. 2015 var lidt lukket men med megen fylde og koncentration – og en noget længere eftermag end 2014. En vin med et godt potentiale. Årgang 2014 kostede 605 kr. og årgang 2015 650 kr.


I 6. sæt blev vi på Grand Crus niveau men skiftede kommune, idet vi smagte vin fra Charmes-Chambertin i Gevrey- Chambertin.


Det samme billede af årgangene viste sig også her – med en lidt mere lukket 2015. 2015 var i øvrigt balanceret og elegant med en fantastik smag. Men også med ”kant”. Årgang 2014 kostede 650 kr. og årgang 2015 688 kr.


Smagningen demonstrerede generelt frugtige og elegante vine – nøjagtig som det også er domænets mission.


Smagningen demonstrerede også på fineste vis forskellen mellem årgangene 2014 og 2015. Årgang 2014 som var frugtige, charmerende, ukomplicerede men også med struktur og kant. Og årgang 2015 som alle var en anelse lukkede, men alligevel demonstrerede fylde, kompleksitet, stoflighed, balance og elegance.


For alle vine gjaldt – og ikke mindst for Grand Cru´erne – at de ville have godt af nogle år i kælderen.


Vinene var af bestyrelsen købt på domænet.


Referent: Rie Thoustrup Sørensen



Referat fra smagning den 4. maj 2018 af 10 Puligny-Montrachet-vine


Dagens program var tre kommunevine, seks Premier Cru’er og som afslutning en Grand Cru.

 

Vi lagde ud med 2 kommunevine:

 

Puligny-Montrachet les Enseignères 2015 fra Domaine Henri Prudhon. En lille producent med en årlig produktion på ca. 90.000 flasker. Huset ligger i den til tider lidt oversete appellation Saint Aubin, men har også besiddelser i Puligny og Chassagne-Montrachet.

 

En god start, en vin med noget brøddej i bouqeten og nogen fadpræg, har den fået batonnage?. En dejlig citrusagtig syre og flot tør finale. Der var lidt forskellige meninger om vinen: Nogle fandt, at det var en rigtig god terrassevin, mens andre mente, at frugten var for udpræget til denne brug. Men absolut en god vin. Pris 252,00 kr.

 

Anden vin i sættet var en Puligny-Montrachet 2015 fra Domaine Etienne Sauzet, som er en af verdens bedste producenter af hvide vine og kendt for at producere nogle af de bedste Grands Crus i Puligny-Montrachet. Domænet er etableret i 1920, og i dag er det fjerde generation, der driver domænet. En meget elegant og frisk vin med æble, pære og citrus i næsen. Med flot dybde og længde i fin balance. En vin med mere karakter og kant, og med flot syre og balance, som vil opleves endnu bedre med mad til. En superflot kommunevin. Pris 396,00 kr.

 

Andet sæt bestod af to vine fra Chateau de Puligny-Montrachet, der efter burgundiske forhold er et forholdsvis stort domæne på næsten 20 hektar. Siden 2001 har Etienne de Montille varetaget den daglige ledelse. Han har resolut lagt dyrkningen over mod det økologiske med kurs mod biodynamikken. Samtidig har han sænket udbyttet og fremstiller i dag vine med en klar mineralsk struktur som det bærende element, og med et tydeligt og smukt defineret terroir. Første vin var deres kommune Puligny-Montrachet 2014, hvoraf ¾ kommer fra Premier Cru-marken Chalumeaux. Frisk i næsen med noget flint og eksotisk frugt som mango, fersken o.l. En rigtig god frugt i munden og en super balance. En særdeles flot vin, der tydeligt bærer præg af den store andel af Premier Cru. Pris 363,00 kr.

 

Næste vin var deres Puligny-Montrachet La Garenne Premier Cru 2014. En vin med lidt lemon, pære og egetræ og en dejlig bouquet. Men det var lidt, som om den strittede i alle retninger i munden og virkede meget syrerig, og den skal helt sikkert have lidt tid, inden den finder sig selv igen. En vin, hvor smagen ikke lever op til det, som bouqueten lover; men den skal nok blive flot om nogle år. Pris 530,00 kr.

 

Tredje sæt var en Puligny-Montrachet La Garenne Premier Cru 2015 fra Domaine Henri Prudhon. En god frugt med lidt melon, en lille smule ”basset” frugt. God fylde, dejlig syre og flot længde. En dejlig vin, der er væsentligt bedre end hans kommunevin. Nogle mente, at den næsten havde oversøisk frugt. Pris 322,00 kr.

 

Næste vin i sættet var Puligny-Montrachet Les Referts Premier Cru 2015 fra Domaine Jean Philippe Fichet, hvor Jean-Philippe Fichet er 3. generations vinbonde og grundlagde sit domæne i 1981 som kun 20-årig. Jean-Philippe ejer vinmarker i både Meursault, Puligny-Montrachet, Monthelie og Auxey-Duresses. Hovedparten af de producerede vine er hvide; men han producerer også mindre mængder af rød Bourgogne, Auxey-Duresses og Monthelie 1. Cru. Arbejdet i vinmarkerne foregår efter økologiske og bæredygtige principper (lutte raisonnée).

 

Puligny-Montrachet-vinstokkene på 1. Cru Les Referts-marken er over 50 år gamle (plantet i 1963).

 

Et diskret strejf af egetræ med bl.a. lemon og æbler og en stor kompleksitet. En rig og lækker vin med nogen fedme og stor længde. Et herligt glas. Enkelte var lidt bekymrede for, om fadet var ristet for meget, og om egetræet ville holde hele vejen; men de fleste var enige om, at det var en fantastisk vin. Pris 598,00 kr.

 

Fjerde sæt var to vine fra Domaine Etienne Sauzet. Første Puligny-Montrachet les Folatières Premier Cru 2015. En rig, elegant og imødekommende bouquet, som også går igen i smagen: en kompleks vin med stor dybde. Langt de fleste var rigtig glade for vinen, som allerede smagte godt nu; men også havde potentiale til yderligere udvikling. Pris 806,00 kr.

 

Næste vin var Puligny-Montrachet Champ-Canet Premier Cru 2015. Noget lukket i bouqueten; men det, der er, virker rigtig godt. En vin der absolut skal gemmes nogle år, før den viser sit fulde potentiale. En vin, der virkelig voksede i glasset – skal nok blive fantastisk.

 

I aftenens sidste sæt var den første vin også fra Domaine Etienne Sauzet nemlig; Puligny-Montrachet Combettes Premier Cru 2015, som var lidt reserveret i næsen, men virkelig en vin med stor fylde og intensitet. Næsten helt meditativ og med en stor kompleksitet med rigtig mange lag. En superflot vin fra en superproducent. Pris 1.068,00 kr.

 

Sidste vin var Chevalier-Montrachet Grand Cru 2014 fra Chateau de Puligny-Montrachet og hvilken afslutning! Med noter af citrus, flint og krydderier. Stor fylde, megen frugt og en stor, stor længde. Absolut et ”barnemord”, som skal have mindst 5 år til. Nogle mente ikke, at den helt holdt niveauet, når man sammenligner med de forrige vine; men ingen tvivl om, at det er en vin, der er tætpakket og at den skal gemmes. Andre var meget taknemlige for, at de fik mulighed for at smage denne vin. Pris 2.164,00 kr.

 

En rigtig flot og meget interessant smagning, der blev afsluttet med klapsalver!

 

Referent: Jan Tjørnelund



Referat af smagning d. 13. april 2018 af røde vine fra årgang 2015


 

Jan Anhalzer bød velkommen til de 47 fremmødte medlemmer (ét medlem måtte desværre melde afbud på grund af sygdom – desværre så sent at vi ikke kunne kalde nogen ind fra ventelisten)

Årgang 2015 er en årgang som alle bønderne i Bourgogne har gået og sukket efter i flere år. Høj kvalitet og et godt høstudbytte.

Efter de forudgående årgange med ret lave mængder af vin er det godt for alle at få mere normale mængder på markedet. Desværre er alle kunderne så sultne (tørstige :-) ) efter vin at priserne er steget til nye, og for flere af de store vine, helt ubegribelige priser. Stadigvæk er der små producenter som ikke er ”opdaget” endnu og hvor priserne holder sig mere i ro. Der gælder også fortsat den gyldne regel om at man i en stor årgang med fordel kan købe de mere beskedne appellationer og få meget kvalitet for pengene…

Året 2015 startede ud med en meget våd, regnfuld vinter. Blomstringen kom i maj og herefter var der nærmest tørke hele sommeren. Til sidst var der bekymring for om det mon ville blive en ny årgang 2003 med ”marmelade-vine”. Heldigvis blev det hele reddet af regn i starten af august og det endte lykkeligt med en tidlig høst af modne og sunde druer i starten af september

 

 

Domaine Duroché – Gevrey-Chambertin Les Jeunes Roi

Dette domaine har betydelige parceller i Gevrey-Chambertin. De ejere dele af tre village vine over fire 1. cru til hele fire grand cru vine. Pierre Duroché har stået for vinen siden 2009 og extraherer mindre end hans fader gjorde.

Denne village kommer fra Brochon-siden af kommunen. Stokkene er over 60 år gamle. Vi fandt

en vin med mellemdyb violet farve, næsen var overraskende åben med massiv frugt, røde bær og sødme. Smagen var igen præget af stor frugtsødme. Absolut behageligt og med fylde men måske lige lidt for meget en frugtbamse for flere af deltagernes smag. 3-4 år vil integrere det hele lidt bedre

 

Domaine Robert Chevillon – Nuits-Saint-Georges Vieilles Vignes  

Domainet drives af femte generation. Siden fader, Robert Chevillon, trak sig tilbage i 2003 har sønnerne Bertrand og Denis stået for vinen; de har en fornem portefølje af vine der for flere af dem må betegnes som referancevine for den respektive appelation. Familien besidder i Nuits St. George parceller i hele 8 forskellige 1. cru marker

Der er en meget traditionel vinifikation med højst en tredjedel nye fade. Som for alle gode domainer er det vigtigste arbejde det, der foregår ude i vinmarkerne

Kommunevinen kommer fra 50+ årige stokke. Farven var antydningen lysere end forrige vin. Næsen meget mere lukket – i starten kun toner af kærnemælk fra fadene. Smagen viste at dette var en større vin; rigeligt med moden tannin i balance med frugten. Skal gemmes 5-8 år og kan utvivlsomt ligge længere

 

Domaine Camus-Bruchon – Savigny-Lès-Beaune 1er cru Les Lavières  

Her er en debutant i Bourgogneselskabet. Det er første gang vi smager vin fra dette domaine der har absolut hovedparten af sine marker i Savigny-Lés-Beaune. Vinen laves af tredje generation på domainet – aktuelle vin på smagning er fra +60 årige stokke og lagret på 30% ny eg.

Farven er en tak mørkere end de første to vine – her er igen (som i den første vin) røde bær i næsen umiddelbart. Vinen har god balance og til prisen (aftenens billigste – anskaffet lokalt for godt kr. 200) et godt køb som fortjener 6-8 års lagring

 

Domaine Pierre Labet – Beaune 1er cru Coucherias  

Familien Labet kommer fra Beaune hvor deres familie kan spores 500 år tilbage. De har haft en betydelig finger med i byggeriet af Chateau de la Tour i Clos Vougeot. Den er rent faktisk også dybt involveret  produktionen af Clos Vouget fra Chateau de Clos de Vougeot. De har flere village parceller og én 1. cru som var den vi smagte. Parcellen er beliggende på et stejlt område af marken – over Teurons og Aux Cras markerne. Stokkene er 50 år gamle og der er anvendt 35% ny eg. Vinen var dyb af farve. Næsen umiddelbar ret lukke med apotek / jod  - efter lidt tid i glasset kom der noter af røde bær – jeg fandt jordbær. Vinen var meget koncentreret og virkelig behagelig i balance med moden tanin. Skal ligge mindst 8 år før den rigtigt viser sit potentiale

 

 Domaine d’Eugénie – Vosne-Romanée Village  

Domaine d´Eugenie er bygget ”ovenpå” det tidligere domaine Rene Engel som blev opkøbt af Francois

Pinault fra Ch. Latour fra …. Bordeaux

Markerne er beliggende i Vosne-Romanée og omfatter 6.5 hektar med village som den vi smager. Her er 2/3 af vinen dog nedklassificieret 1. cru Aux Brulees. Der anvendes plovning med hest - som man vel kun kan håbe også bidrager til smagen. Der foretages også grøn høst for at reducere udbytte og få det bedste frem i de klaser der lades tilbage. 40% nye fade, i gennemsnit 40 år gamle stokke.

Vi fandt en mellemdyb vin der var lukket helt ned i næsen – nærmest reduktiv på nuværende tidspunkt. Smagen viste hvad der ville komme frem om 8-10 år. Her var det en perfekt balance mellem sødmefyldt frugt og ret store mængder helt modne taniner

 

Domaine Lécheneaut – Chambolle-Musigny 1er cru   

De to brødre på domainet – Vincent og Phillipe er kendt for deres dygtighed og omhu i pasningen af deres marker. De fik ved markarbejdet sørget for at de marker der erfaringsmæssigt groede de varmeste steder blev plukket først så de ikke mistede syren.

Domainet ligger i Nuits St. George men de har vin fordelt på 18 forskellige parceller.

Deres 1.cru besiddelser i Chambolle-Musigny (Les Plantes og Les Borniques – den sidste klods op d Musigny-marken) blandes sammen i forholdet 1 til 3. Det samledes areal er kun 0.17 hektar og vinens alder er i snit 70 år. Der anvendes i snit 1/3 nye fade.

Farven var dyb – næsen var fadpræget med kærnemælk og toasting. Smagen var igen præget af årgangens meget modne frugter  med klart tilstrækkelig tanin til at balancere det ud. Der var noget snak ved bordene om det nu også var en typisk Chambolle-Musigny vin?

 

Maison Lucien Le Moine – Morey-Saint-Denis 1er cru Genavrières   

Aftenens eneste negotient vin. Huset er ofte omtalt som en luksus negotient der opkøber det bedste materiale fra deres faste samarbejdspartnere. De har ry for at overvåge hele processen i fremstillingen og overtager til sidst fadene til lagring i deres egen kælder. Her er køligt og de opnår ofte at den maleolaktiske gæring først kommer i gang et år efter høsten. Der bruges meget lidt svovl. Til sidst – og vinene er kendt for at kunne have en rest CO2 tilbage således at de står sig ved at blive dekanteret

Vi fandt en meget dyb farve i vinen Der var brombær og andre mørke bær i næsen – sammen med en næste parfume-agtig tone fra fadet. Smagen var meget adstringerende på dette tidspunkt. Igen modne frugter med sødme – men også noter af tjære / beg som må være fra fadet. Det vil naturligvis integrere sig hvis man venter +10 år

 

Domaine Robert Chevillon – Nuits-Saint-Georges 1er cru Les Pruliers

Les Pruliers marken må betegnes som beliggende i den helt ”ægte” Nuits St. George del af kommunen. Farven var mellemdyb. Næsen initialt med fad og masser af kærnemælk. Efter lidt tid i glasset kom der lakrids frem også. Vinen var i perfekt balance med virkelig meget og moden tanin der var i komplet balance med de øvrige elementer i vinen. Skal ligge 15 år før den er helt ”udfoldet”.

 

Domaine Marquis d’Angerville – Volnay 1er cru Champans

Her er vi til højbords i Volnay. Et domaine der har til huse i ejendommen Marquis d´Angerville hvis grundsten er lagt i 1507. Under Guillaume d´Angerville er domainet på vej mod nye kvalitetsmæssige højder. Domainet ejer 10% a det samlede 1. cru areal i Volnay – der er parceller i 8 1. cru med monopolmarken ”Clos des Ducs” som den mest eftertragtede. 1.cru ”Champans” er berømmet for sine sorte kirsebær og krydderier i næsen.

Vi fandt – sammen med sidste vin i sættet – de n dybeste mørkviolette farve i glasset. Næsen var utrolig flot; der var ganske rigtigt mørke kirsebær. Jeg kaldte dem ”syltede” men det skal ikke forstås som ”2003-marmelade” – der var blot virkelig meget mørk og moden frugt at finde. Smagen viste den fantastiske balance der er typisk for årgangen En utrolig længde var der – alle til smagningen var virkelig begejstrede for denne vin!  6-10 år i kælderen ville være passende.

 

Domaine du Château de la Tour – Clos de Vougeot Grand Cru

Domainet Chateau de la Tour er den største enkelt-ejer i Clos de Vougeot med 5.48 hektar. Deres store parceller ligger centralt på marken omkring slottet. Vinmager er Francois Labet – og det er dén Labet hvis egen vin vi smagte som nr. 4 i dagens smagning. Der fremstilles tre cuvéer; på smagning i dag er det den klassiske ”basis” vin fremstillet af druer fra yngre stokke. Unge og unge – det er lidt med modifikationer da gennemsnitsalderen er 70 år J

Vi fandt nok vinen med aftenens dybeste farve. Initialt helt lukket næse men ligeså stille kom der toner af mørkerøde  bær frem. Smagen var – voldsom. Den var ikke helt i balance lige nu fandt vi ved vores bord. Vi var dog på ingen måde bekymrede da der var masser af frugtsødme og stor koncentration. Det, der dominerede her i starten af vinens liv var en betydelig mængde tanin. Moden var taninen og den vil bestemt integreres men her skal der ikke røres ved nogen flaske før 10-15 år…


Referant Torben Sørensen



Referat af smagning af Domaine Rodolphe Demougeot d. 23. februar 2018


Smagningen efter generalforsamlingen bestod af 8 vine, 2 hvide og 6 røde vine. Jan Tjørnelund præsenterede indledningsvist Domaine Rodolphe Demougeot, et domaine der startede i Hautes-Côtes de Beaune med sølle 3 ha (1992). I dag bor Rodolphe Demougeot i Meursault by og vinmarkerne på omtrentlig 8 ha omfatter, Hautes-Côtes, Savigny-les-Beaune, Beaune, Pommard, Meursault.

Filosofien er ”lutte raisonnée uden at gå hele bio-vejen. Der er ingen grand cru og kun få premier cru’er, men kvalitet/pris er fremragende hos dette lille domaine.

 

Første sæt bestod af to røde vine fra Savigny-les-Beaune, en kommunevin med angivelse af lieu-dit, Les Bourgeots og en 1cru, Les Peuillets.

Savigny-les-Beaune, Les Bourgeots

Fra en lille parcel på 0,74 ha med vinstokke fra 1950. Farven, lys rød med den intense 2015 farve. Medium intens aroma af modne bær, jordbær, hindbær og dejlig umiddelbar og ung frugt. Smagen let, delikat og frugtig og ukompliceret med masser af moden rød frugt. En vin, der kan drikkes fra nu af, og som ”pleaser” ganen med let og umiddelbar frugt. Medium lang eftersmag.

 

Savigny-les-Beaune, 1er cru, Les Peuillets

Fra sølle 0,19 ha med vinstokke fra 1945. Farve, en anelse mørkere med lidt flere lilla nuancer. Duften medium + intens med masser af moden rød frugt, søde krydderier, røde bær, fad, vanilje, røg, plus en note lidt urtet, alt i alt en dybere og mere koncentreret vin. Smagen mere kompleks med medium + intensitet præget af 2015 årgangens umiddelbare og modne frugt. Her dog mange flere noter af modne bær, krydderier, fad, toast, røg. Relativ lang eftersmag. Klart et niveau op i forhold til kommunevinen og en flot 1er cru.

 

Begge vine faldt i medlemmernes smag. En umiddelbar, saftig og drikkevenlig stil med et klart plus op til 1er cru’en.

 

Næste sæt bestod af to kommunevine fra Beaune, begge med angivelse af mark-navn (lieux-dits).

 

Beaune, Les Epenottes

Parcel på sølle 0,16 ha med vinstokke fra 1970. Relativ lys rød farve. Aroma intensitet lidt over middel med modne røde bær, krydderier, lidt urtet/vildt. Generelt en vin med lethed og elegance med en intensitet over middel præget af den meget modne og lækre frugt i årgangen. Længde medium plus.

 

Beaune, Les Beaux Fougets

Parcel på 0,50 ha. Lidt mere farve og purpur i kanten. Klart mere krydret og kompleks end Les Epenottes. En vin med en dejlig saftighed og udpræget moden frugt. Relativ lang eftersmag.

 

Medlemmerne synes at foretrække Fougets, der var en lidt mere intens og kompleks vin. Andre var dog af den opfattelse, at Les Epenottes var en dejlig og flot balanceret vin.

 

Næste sæt bestod af to vine fra Pommard, en kommunevin og en 1er cru.

 

Pommard

En vin sammensat af to lieux-dits, ”En Boeuf” og ”La Rue au Port”, i alt 1 ha, hhv. Vinstokke fra 1979 og 1948. Klar rød farve med lys kant. Noget dybere og bastant sammenlignet med Beaune-vinen. Kompleks, krydret og med masser af rød 2015’er frugt. Ganske venlig udgave af Pommard. Smagen lige så venlig og imødekommende. Saftig moden frugt med en intensitet over middel af rød frugt, krydderier og lakrids. Eftersmag over middel.

 

Pommard, 1er cru Les Charmots

Parcel på 0,30 ha. Plantet i 2001. Medium rød farve med lidt purpur toner. En smule reserveret i næsen, men afslører mere af det hele, rød såvel blå moden frugt, fad, toast, røg. En anelse floralt/parfumeret blander sig, fin og intens vin med lang eftersmag. Bygget til at ligge i kælderen nogle år endnu, selv om 2015 frugten prøver at gøre sig lækker allerede nu.

 

Generelt beskrev medlemmerne begge vine som relativt kraftfulde. Kommunevinen dog klart nemmere at gå til, hvorimod den sidste nok vil have bedre af yderligere 4-6 år i kælderen.

Sidste sæt bestod af to hvide kommunevine fra Meursault, den ene med angivelse af marknavn.

 

Meursault

Parcel på 0,41 ha. Et blend af lieux-dits, ”Les Chaumes” og ”Les Pellans” med vinstokke fra hhv. 1999 og 1957. Helt lys og klar gul i farven. Duft af citrus, citrus skal, kvæde, eksotisk frugt, grape og noget sødt krydret fra fadet. Hvis man forventede en lidt gammeldags udgave af Meursault med fedme og smør, så var det ikke her. Længde over middel. Rodolphe Demougeot laver stringente og moderne udgaver af Meursault, selv i denne mere modne 2015 årgang – forbavsende frisk.

 

Meursault, Limouzin

Parcel på 010 ha. Vinstokke fra 1971. Helt lys, klar og bleg. En anelse mere lukket i begyndelsen. Men mere intens med fornemmelse af citrus, mirabelle, hvid fersken. Smagen også medium+ intens med citrus, mirabelle, lidt pærer. Flot stringent med medium +/lang eftersmag.

 

Begge Meursault vine var relativt friske og stringente og kunne godt bruge lidt mere tid i kælderen, gerne 3-4 år for den sidste vin.

 

Alt i alt en spændende 2015 smagning, der klart viser årgangens potentiale og helt exceptionelt modne og imødekommende frugt, især i de meget venlige røde vine.

 

Referent/Niels Bräuner Nielsen



Smagning af vine fra Domaine de Montille den 26. januar 2018.


Bourgogneselskabet havde kaldt ind til et spændende møde med vinene fra domaine de Montille ved årets første smagning.

Domaine de Montilles historie går tilbage til omkring 1730 og, var indtil for ca. 50 år siden et mindre domaine.

Domainet ledes i dag af Etienne de Montille. Hans far, Hubert; arvede domainet i 1951 med tilhørende 2½ ha. vinmarker. Hubert udvidede domainet med 4 ha. i Pommard og Volnay.

I 1959 havde Hubert regnet sukkermængden forkert, da han skulle chaptalisere vinen, hvorfor alkoholprocenten blev noget mindre end forventet. Da der blev smagt på produktet, blev det indset, at produktets kvalitet lå over normalen, hvorfor man fremover er meget forsigtige med chaptalisering på domainet.

Etienne de Montille er oprindeligt er uddannet advokat, og har virket som både praktiserende advokat og investeringsadvokat i forskellige banker. Han vendte permanent tilbage til Bourgogne i 1989. I 2001 blev Etienne tillige direktør for Chateau de Puligny i Puligny-Montrachet, der senere blev overtaget. Som om dette ikke var nok, grundlagde Etienne tillige en negociant-virksomhed i 2003 sammen med sin søster Alix. Selve domainet er løbende blevet udvidet og i 2005 blev domaine Thomas Moillard indlemmet i domaine de Montille.

Etienne’s filosofi vedrørende vinproduktion afviger ikke meget fra hans fars. De største ændringer i produktionsmetoderne er, at produktionen blev økologisk i 1995. Ti år senere tog Etienne skridtet fuldt ud og produktionen blev biodynamisk. Domainet blev certificeret i Ecocert Bio i 2012. Etienne anser ikke dette for en ændring i den grundlæggende produktionsfilosof, men mere som nogle forandringer, der medfører bedre vin. I kælderen er Etienne kendt for at producere vine med lavt alkoholindhold samt, at han holder andelen af nye fade på 20-30% for 1. cru vinene. Andelen for grand cru-vinene er 40-50%, hvorimod han ikke anvender nye fade til de lavere rangerende vine.

Domaine de Montille har i dag ca. 17 ha. marker, hvoraf ca. 2 ha. er grand cru, 13 ha. 1. cru og resten kommune eller regional vin.

Den første vin denne aften var en ”simpel” Bourgogne Rouges fra 2014. Vinen havde en pæn rød farve. Duften forekom allerede moden med en tilgængelig frugt, men var i øvrigt uden de store dikkedarer. Smagen var frugtdrevet, men med en lidt spinkel struktur med masser af frugtsyre. Der kunne anes lakrids i eftersmagen. Den beskedne appellation taget i betragtning, var det en god vin i sin kategori. Det er en vin, som formentlig vil toppe inden for de næste 3 år. Næste vin var en Pommard med marknavn ”Les Cras”, der er placeret tæt på Meursault. Også denne vin var fra årgang 2014. Farven var identisk med farven i den første vin. I duften var mørke røde bær. Den beskedne fadanvendelse på domainet fornægtede sig ikke. Smagen var typisk for kommunen, idet det første indtryk var en noget kraftig og rustik smag, med nogen frugt. Frugtsyren var knapt så dominerende som i den første vin. Der var en god balance mellem frugten og tanninerne. Eftersmagen var behagelig, men ikke så lang, som nogle af de efterfølgende vine. Det er ikke en vin til at henlægge i en menneskealder, men for os der er kommet op i alderen kan mindre også gøre det. Eftersmagen var behagelig og længden passede fint til appellationen.

 

Næste sæt bestod af vin fra 1. cru-marken ”Les Perrières” i Beaune. Den første vin i årgang 2013 og den næste i årgang 2014. Marken ligger i den nordlige del af kommunen i retning mod Savigny-Les-Beaune. Det første man lagde mærket til, var at farven nu var blevet en smule mørkere, men forbavsende ens for de to vine i dette sæt. Man kunne fornemme nogen frugt i duften på 2013’eren, men den forekom stadig noget lukket. Smagen var knapt så lukket, og den var i en fornuftig balance. Der var masser af røde bær og en god syrestruktur med afrundede tanniner. Eftersmagen havde en god længde. 2014’erend havde en meget lukket duft, der skulle virkeligt arbejdes for at få frugt i næsen. Smagen forekom noget speciel og måske lidt atypisk for domainet, idet alkoholen fyldte meget i munden. At det trods alt var en klassevin kunne fornemmes på eftersmagen, hvor der var betydelig mere behag og harmoni. Begge vine vil nok kunne henlægges i omkring 10 år, hvis man har tålmodigheden.

 

De to næste vine var fra Beaune Greves, der også er en 1. cru. Marken har et rigtigt godt ry, og anses normalt for at være en af de bedste i Beaune. Sættet bestod igen af en 2013’er og en 2014’er. Begge vine var en anelse lysere end vinene fra det forudgående sæt. 2013’var meget mere åben end vinene fra det forrige sæt og det var ikke svært at finde et antal forskellige mørke røde bær i duften. Alle disse bær gik igen i smagen, der var lang og meget frugtig. Der var en god balance i vinen, omend der var lidt grønne tanniner og frugtsyre. Dette var indtil videre den mest tilgængelige vin. Potentialet for vinen vil ligge omkring de 10 år. 2014’eren var en noget mere lukket sag, men ikke helt så lukket som den Les Perrières fra samme år. Igen var det vanskeligt at fornemme fadet, men det er jo en af de karakteristiske forhold omkring vinene fra Domaine de Montille. Smagen var straks mere åben. Den var godt koncentreret med masser af mørke kirsebær og en vis mineralitet, der i en vis grad maskerede syre. Eftersmagen komplementerede på bedste vis denne frugtbombe. Jeg forventer, at denne vin vil kunne holde op til ca. 15 år. Herefter forlod vi Côte de Beaune for en stund.

 

Næste sæt var fra Nuits-St.-Georges 1. cru marken Aux Thorey, der ligger umiddelbart nord for byen. Vinene var igen fra årgangene 2013 og 2014. Begge vines farve var lidt til den lyse siden. Snusen i 2013’eren imødekommende og let tilgængelig pakket med masser af røde bær. Der var god sammenhæng med smagen, som også var var godt imødekommende Eftersmagen var lang og i god overensstemmelse med de primære smagsindtryk. Vinen er måske ikke helt typisk for kommunen, hvor vinene ofte kan være noget hårde i kanten. Igen var vinen fra 2014 godt lukket, men de tålmodige kunne dog fornemme, at der var flere lag i duften end hvad der gjorde sig gældende for sættets første vin. Jeg har noteret mig smagen som bombastisk med masser af frugt og en god balance til syren. Eftersmagen havde en pæn længde. Denne vin havde klart mere Nuits-St-Georges karakter.

 

Den sidste røde vine var en ”Taillepieds”, 1. cru de Volnay, 2014, som den bliver benævnt på domainet. Denne benævnelse skyldes, at domainet anser marken for at være kommunens bedste. Denne vin havde en lys rød farve. Næsen var behagelig, elegant og nærmest forførende med en kolossal mængde frugt og en velintegreret fadanvendelse. I munden havde vinen en markant syre med en vis mængde modne bær med en lang eftersmag. Dette var en vin som der var meget delte meninger om, idet adskillige fandt, at vinen ikke levede op til forventningerne

Så skulle vi op på grand cru-niveau. Først en Corton, Clos de Roi i årgang 2014. Vinen forekom ret lys. Næsen var igen noget lukket, som var tilfældet for de fleste af de røde vine fra årgangen. Jeg kunne dog fornemme, at der var godt med røde bær, som gemte sig. Smagen var meget dyb med et stort antal varianter over modne mørkerøde bør. Eftersmagen var ikke helt harmonisk, da den tørrede ud i finalen. Som de øvrige 14’ere performede den ikke optimalt på dagen, men det var ikke svært at se det gode potentiale i disse vine.

Sidste vin var en hvid Corton-Charlemagne fra årgang 2014.Der var tale om en forbavsende lys vin. Duften var meget dyb med mange lag, hvori indgik modne æbler, en anelse vanilje og røg/krudt. I munden virkede vinen fed. Der var noter af eksotiske frugter, herunder ananas. Der var æbler, vanilje. Eftersmagen var ekstrem lang og fyldig. En vin i excellent balance og hvor man fik bekræftet, at 2014 var et fantastisk hvidvinsår Bourgogne.

 

Sammenfattende var læren af denne smagning, at der bliver lavet rigtig god vin på Domaine de Montille. Aftenens vin var den sidste vin.

 

Referent: Søren Thorhauge



Referat af Rød Bourgogne årgang 2009 fredag d. 17. november 2017


Alle vine til efterårets sidste smagning var indkøbt af Jan Tjørnelund direkte på domainerne efter aftapning på flaske, og herefter lagret i hans kælder. En stor tak for at dele dem med nogle af selskabets medlemmer denne aften.

 

Årgang 2009 er en stor årgang for rød bourgogne, der har smagt godt hele vejen. Vinbønderne havde noget nær ideelle vækstbetingelser dette år. Det stabile vejr betød, at mange af dem stort set selv kunne bestemme, hvornår de ønskede at høste druerne, alt efter hvilken type vin de foretrak. Mange valgte dog at høste primo/medio september for at undgå overmodne druer. Mange af vinene vil kunne holde mange år endnu. Årgangen kan sammenlignes med årgang 1989, der stadig kunne drikkes efter 25 år.

 

Indledningsvis skulle vi fra Domaine Michelle et Patrice Rion smage Côte de Nuits-Villages og fra Domaine Bruno Lorenzon Mercurey Champs Martin Cuvée Caroline.

 

Patrice Rion der holder til i Premeaux-Prissey, Nuits Saint Georges har 6,5 ha vinmarker primært i NSG og Chambolle appellationerne. Vinene er normalt runde og elegante uden overdreven ekstraktion. Hans Côte de Nuits-Villages kommer fra denne lille kommune Comblanchien, hvor vinstokkene er plantet i leret og sandet jord med små sten. Stokkene er gns. 45 år og giver ca. 6.000 flasker årligt. 5% ny eg får denne vin.

 

Bruno Lorenzon har 5,28 ha vinmarker i Mercurey og regnes blandt de bedste producenter. Hans filosofi er at dyrke sine druer med et minimum af indgriben og et maksimum af forståelse. Arbejdet i marken må være en balance mellem hvad der sker i jorden, og hvad der sker over jorden. Druerne skal høstes på det rigtige tidspunkt og med omsorg, og hver årgang skal behandles med respekt for årgangens sjæl.

 

Côtes de Nuits-Villages fremstod med rød farve uden alderstegn. Bouqueten var flot floral med indslag af solbær, hindbær og krydderier. Smagen var blød, rund og velafbalanceret. En rigtig god vin der ikke bliver bedre og skal drikkes nu. Mercurey Champs Martin Cuvée Caroline (opkaldt efter Brunos søster) var mørk rød i glasset; næsen var åben med toner af våd sten, ribs og stikkelsbær. De røde frugter gik igen i smagen, der også havde en del syre. Mellemsmagen var medium fyldig med en pæn længde. Vinen der dog ej hang 100% sammen vil egne sig godt til et stykke rødt kød og kan med fordel stadig gemmes.

 

Næste sæt af vine var Domaine Hubert Lamy Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard og Domaine Jean-Marc Pavelot Savigny-Lès-Beaune 1. cru Dominode.

 

Lamy’erne har været vinbønder i Saint-Aubin siden 1640. Domænet er i dag på 17 ha. I Saint-Aubin, Chassagne, Puligny og Santenay. Domainet der er et af de bedste, hvis ikke det bedste i Saint-Aubin er højt respekteret for specielt deres hvidvine og drives i dag af Olivier Lamy, der har øget renomméet yderligere de sidste 20 år. Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard kommer fra 0,5 ha. med vinstokke plantet i 1960.

 

Domaine Jean-Marc et Hugues Pavelot har været vinbønder i Savigny i flere generationer og har i dag 13 ha. Mest i Savigny-Lès-Beaune, men også Beaune og Aloxe-Corton. Der laves vin efter lutte raisoneé princippet. Relativt lave udbytter, hård beskæring og evt. grøn høst fører til velstrukturerede og koncentrerede vine. Vinene får 10-30% ny eg og for 1.cru’er lagrer de 12-14 måneder på fad før aftapning.

 

Saint-Aubin 1.cru Derrièrre Chez Edouard var mørk i glasset. Det første duftindtryk var indbydende med indslag af både mørke og røde frugter. Efter noget tid i glasset blev duften markant svagere. Smagen fremstod kluntet og firkantet med en del syre der dominerede den underliggende frugt. Vinen var i min mund et skuffende bekendtskab, hvilket slet ikke står mål med de store hvidvinsoplevelser jeg har haft med dette domaine. Savigny-Lès-Beaune 1. cru Dominode der kommer fra Les Jarrons marken med op til 80 år gl. vinstokke i leret og sandet jord, var et helt anderledes positivt bekendtskab. Farven var tæt og mørk, duften knap så åben men med dybe mørke frugter og lidt ristede toner. Smagen var fyldig og koncentreret med flere mørke frugtlag. Balancen var rigtigt god, og strukturen og syren gør at denne vin fortsat vil udvikle sig, og sikkert drikke godt de næste 10 år+.

 

Dernæst fulgte Domaine Albert Morot Beaune 1. cru Les Teurons og Domaine Nicolas Rossignol 1. cru Les Epenots.

 

Det velrenommerede hus Morot er grundlagt i 1820 og er siden år 2000 blevet ledet af Geoffroy de Janvry. Huset arbejder traditionelt med guyot beskæring, 10.000 stokke pr. ha og en gns. udbytte på ca. 37 hl/ha. Vinene får ca. 14 måneder på fad. Les Teurons er beplantet med stokke fra 1963 og har fået 30% ny eg.

 

Nicolas Rossignol er en mand med ideer og går sine egne veje. Hans første årgang var 1994 og knap så heldig men siden 1997 har han vakt international opmærksomhed. Han er i dag højt respekteret og skal regnes blandt de bedste producenter i Volnay. Succesen er kommet ved hårdt arbejde specielt i marken. Fx bruger han max. 5 drueklaser pr. vinstok for at opnå den rette koncentration. Domainet har i dag 17 ha. Pommard 1. cru Les Epenots kommer fra ca. 40 år gl. vinstokke.

 

Beaune 1.cru Les Teurons havde en tæt mørk farve. Duften bar præg af lidt alder med en anelse støvede noter fra primært røde frugter på en underliggende skovbund. Frugtnoter fra de røde bær var også at finde i smagen, der havde en pæn koncentration og en del syre før den velafbalancerede finale. Kan med fordel drikkes nu eller gemmes et par år.

 

Pommard 1. cru Les Epenots var meget tæt og mørk i glasset. Bouqueten var knap så åben, men tilstede var duftindtyk fra lidt stikkende røde ribs, blommer og kirsebær. De røde frugter dominerede også den kraftige og koncentrerede smag med fint indbunden tannin, der slutter af med en flot længde samt eftersmag. En virkelig god Pommard, der vil have godt af at lagre en del år endnu.

 

Det fjerde sæt af vine var dag og nat sættet: fra Domaine Amiot-Servelle Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes samt fra Domaine Jean Michel Guillon Gevrey-Chambertin 1. cru Petite Chapelle.

 

Domaine Amiot-Servelle har sine rødder tilbage til 1920 og ledes i dag af Elisabeth og hendes mand Christian Amiot, der er i familie med det kendte Domaine Pierre Amiot i Morey-St.-Denis. Næste generation er på plads med datteren Prune Amiot, der er uddannet ønolog. Domainet har 7 ha, der har været dyrket økologisk i årtier og i 2008 blev de som eneste producent i Chambolle certificeret biodynamisk. Generelt afstilkes alle druer men i en perfekt årgang anvendes op til 20% stilke. Vinene lagrer 18 måneder på 10-50% nye fade. Charmes 1. cru er domainets største parcel, hvor de ejer hele 1,27 ha.

 

Jean-Michel Guillon er et af de nyere domainer i Gevrey-Chambertin. Han har siden starten af firserne skabt det helt fra bunden. Oprindeligt ingeniør med speciale i aeroteknik og pilot og uden familiemæssige relationer til Gevrey-Chambertin. I dag råder han over 14,8 ha bl.a. i Gevrey, MSD, Chambolle og NSG. I 2014 er der bygget en helt ny kælder til lagring. Han bruger meget ny eg til sine vine og 1. cru Petite Chapelle fra 50 år+ gl. vinstokke har da også fået 100% ny eg, men med en lidt lave toastning end til Grand Crus.

 

Chambolle-Musigny 1. cru Les Charmes havde en mørk farve med en anelse alderstegn. En indbydende floral duft af vilde røde bær komplementerede den modne og tætte frugt i smagen med en fin underliggende mineralitet, der mundede ud i en elegant og dejlig eftersmag. Et herligt glas og en vin der efter min smag, skal drikkes nu.

 

Gevrey-Chambertin 1. cru Petite-Chapelle havde en meget mørk farve. En lidt diskret næse af både rød og mørk frugt i blandet lidt kærnemælk og vanilje fra fadet. Omvendt var der stor frugt koncentration og volumen i den fyldige smag, der havde en stor længde. Vinen har en god balance og vil helt sikkert udvikle sig yderligere ved en del års lagring.

 

Så var vi nået til aftenens finale og på papiret bedste vine. Domaine Jean Grivot Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées og Domaine Bertheau Chambolle-Musigny 1. cru Les Amoureuses.

 

Ifølge alle anerkendte vinkritikere er Dom. Jean Grivot blandt de absolut bedste rødvins producenter i Cote D’Or. Domainet er siden 1993 blevet ledet af Etienne Grivot, søn af Jean Grivot. De har 15,5 ha. vinmarker i fremragende parceller primært i Vosne-Romanée og NSG kronet af Richebourg, Echézeaux og Clos de Vougeot. En dygtig og omhyggelig vinavler, der tror på tæt beplantning og lavt udbytte. De bruger 95-100% afstilkning, druerne sorteres ved plukningen og igen ved et sorteringsbord. Vinene lagrer i 25-70% ny eg alt efter appellation og årgang, og der aftappes efter ca. 18 måneder. Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées kommer fra 0,26 ha beplantet med vinstokke fra 1969.

 

Dom. Francois Bertheau som vi har smagt flere gange i selskabet er en lille producent med 6 ha parceller udelukkende i kommunen Chambolle-Musigny, heraf udgør kommunevinen halvdelen. En hands-off vinmager, der lader vinene udtrykke sig selv med meget lidt manipulation. Der afstilkes 100% og anvendes kun 10% ny eg totalt. Chambolle der er kendt for finesse og elegance får i Bertheau’s udtryk typisk en ekstra lethed. Berheau ejer 0,32 ha med 40-45-årige stokke i Les Amoureuses, der anses for at være en af de absolut bedste 1. cru marker i Cote D’Or, og vinene fra denne 5,4 ha mark opnår priser som en Grand Cru.

 

Vosne-Romanée 1. cru Les Brûlées fremstod mørkerød i glasset. Bouqueten var indbydende dyb af både røde og sorte bær med en typisk Vosne spicyness. De krydrede indslag af frugt gik igen i smagen, der var rig og kompleks med stor volumen og en lang, lang eftersmag. En fremragende vin der fortsat vil udvikle sig, og for mig bestemt aftenens bedste glas.

 

Chambolle-Musigny 1. cru Les Amoureuses delte vandene, idet nogle af medlemmerne her fandt aftenens vin, medens andre inklusiv mig selv blev skuffet over vinens niveau, der var et klart trin ned. Vinen ved vores bord var lysere rød i farven. Duften var uren med et stikkende præg af ubestemmelig karakter. Smagen var bedre med pæn volumen og frugtlag med eksotiske frugter og en pæn længde i en velafbalanceret finale. En vin der efter min mening ej vil udvikle sig til det bedre, og netop på denne aften og ved vores bord foretrak jeg 1. cru Charmes fra Amiot-Servelle af de 2 Chambolle vine.

 

Referent: Jan Anhalzer



Referat af smagning af vine fra Theis Vine – alle i årgang 2014 – den 24. marts 2017

    


Smagningen den 24. marts 2017 var denne gang forlagt til Theis Vines flotte butik i Charlottenlund. Det er 10 år siden selskabet sidst har haft en importørsmagning med vine fra Theis Vine, og forventningerne til aftenen var absolut i top.


Ejer og direktør John Krøigaard-Larsen fortalte, at Theis Vine startede sin virksomhed med at importere vine fra Bourgogne, men i dag importeres der vin fra næsten hele verden. Theis Vine opererer også i Sverige, omend der er tale om 2 selvstændige virksomheder. Der er ansat i alt 22-23 medarbejdere og det årlige salg beløber sig til 125-130 mio. kr.


Bourgogne udgør stadig en væsentlig del af virksomhedens forretningsområde. Der importeres vine fra mange fortrinsvis små, men kvalitetsbevidste vinbønder, der udtrykker respekt for originalitet og terroir gennem deres vine. De har mange domæner, som de startede med at handle med i 1996.


Om årgangen 2014 fortalte John, at det er ”en rigtig bourgogne årgang”, syrefast og med god struktur, som skal gemmes en rum tid. Årgangen er dårlig kommet på markedet endnu og mange efterspørger 2015-årgangen i stedet. Efter hans opfattelse er 2015 bedst på de røde vine, idet de hvide er noget gumpetunge.


Aftenens først sæt var to vine fra Domaine Michel Gros – henholdsvis en hvid og en rød fra Hautes-Côtes de Nuits. Begge vine var på hver deres måde umiddelbare og charmerende. Den hvide var fyldig og noget fadpræget. Et par år i kælderen vil formentlig få den til at smide noget af hvalpefedtet, som lige nu gjorde den lidt tung. Den røde havde en charmerende næse, som måske lovede lidt mere end den kunne holde i smagen. Strukturen var lidt spinkel, men med en meget ”ren” smag. Absolut et godt glas Hautes-Côtes vin.


Anetræet for Gros familien i Vosne-Romanée skal vi ikke komme ind på her, men blot konstatere, at Michel Gros i dag har skabt sig en position, som en af de bedste i Vosne-Romanée. Han ejer ingen Grand Cru marker, men monopolmarken Clos des Reas, som smages senere. Hans vine er en måske nærmest lidt underspillede med en god intensitet og autensitet.


Næste sæt var fra Domaine de Bellene, Les Quaertiers de Nuits, Vosne-Romanée og Domaine  d’Euginie, Vosne-Romanée. Vinen fra Domaine de Bellene havde en lidt diskret næse, men både elegant og med en rigtig god struktur og koncentration. Et rigtig dejligt glas. Vinen fra Domaine d’Euginie havde umiddelbar en god Pinot Noir næse. Men den var desværre reduktiv, som gjorde den meget svær at smage. Umiddelbart forekom den mindre koncentreret i smagen end vinen fra Bellene.


John fortalte, at vi her har 2 meget forskellige udlægninger af vine fra Vosne-Romanée. Nicolas Potel står bag Domaine de Bellene, som dyrkes efter biodynamiske principper. Efter Johns opfattelse er der tale om vine med ufattelig koncentration. Potel vinificerer med hele klaser, og han overdriver ikke ekstraktionen eller fadlagringen. Domaine d’Euginie blev startet i 2007 efter at Chateau Latour havde købt det daværende velrespekterede Domaine Rene Engel. Domænet er på 6 ha. Et domæne, som i starten havde svært ved at finde sin stil, men som nu er ved at være der. Det, at vinen var reduktiv, afstedkom en snak om dette fænomen, hvor John slog fast, at det ikke skyldes, at der er tilsat ekstra (for meget) svovl. Der er derimod tale om, at vinen ikke er iltet (nok) inden flaskning – hvilket er tilstræbt.


Det følgende sæt var fra Domaine Pierre Damoy, Clos Tamisot, Gevrey-Chambertin og Domaine Anne Gros, Les Vignerondes, 1. cru, Nuits-St-Georges. Vinene havde næsten samme farve, men herefter hørte lighederne vist også op. Damoys vin forekom umiddelbar blød, fed, cremet med en god integration af fadet, men også en vin med power og struktur. Vinen fra Anne Gros havde en fantastisk næse. Den var frisk, raffineret og elegant.


John fortalte, at Pierre Damoy overtog familiedomænet i 1992, således hans 1. årgang var 1993. Domainet er på 12 ha, hvoraf de 8 ha er Grand Cru marker – altså et eksklusivt materiale. Han anvender ca. 80 % nye fade. Pierre Damoy har en stor respekt for terroiret, og hans opmærksomhed retter sig helt ned mod den enkelte vinstok. En speciel vinmager, der har en mening med alt, hvad han gør, og som tilstræber en særlig fortolkning af Pinot Noir druen. Han høster sent og hans kælder er relativ kold, hvilket betyder, at den malolaktiske gæring finder sted forholdsvis sent og som igen betyder, at vinen kan hvile på sit lie i fadene, som givet en cremet vin. Om Domainet Anne Gros henvises til referatet fra smagningen i januar 2017.


Herefter fulgte ”dag og nat” sættet i form af henholdsvis Domaine Francois Bertheau, Les Charmes, 1. cru, Chambolle-Musigny og Jean Michel Guillon, La Petite Chapelle, 1. cru, Gevrey-Chambertin. Vine fra to meget forskellige kommuner, men nok så meget vine fra to vinmagere, som har en meget forskellig tilgang til vinfremstilling og hvilket udtryk man gerne vil have frem i vinen. En vinmager som elsker nye vinfade og en, der absolut ikke gør. Les Charmes var helt lys i farven og aromatisk, elegant, frugtig og charmerende i smagen. En meget æterisk og vibrerende vin. Fantastisk længde på smagen. La Petite Chapelle var nærmest blåsort. Meget og god frugt, som bar præg af at have ligget 18 måneder på helt nye fade.


Francois Bertheau overtog domænet i 2004 efter sin far. Hans tilgang til vinfremstilling er meget enkel – hårdt arbejde i marken og ikke for meget indgriben og manipulation med ny eg i kælderen. Han anvender kun 10 % ny eg. Se nærmere om domænet i referatet fra smagningen i november 2016. Herover for står Jean-Michel Guillon, som ikke kommer fra vinens verden. Han var ingeniør og pilot, da han i starten af firserne slog sit ned i Gevrey-Chambertin, hvor han i dag regnes for ét af de nye store navne. Han anvender mange nye fade og han bruger kold maceration – hvor skind og most får lov at være hinanden nogle dage inden gæringen går i gang – hvilket giver et meget frugtigt udtryk. Hans vine er drikbare allerede som unge.


Aftenens sidste sæt sluttede, der hvor vi begyndte, nemlig med Domaine Michel Gros, Clos des Reás, 1. cru , Vosne-Romanée og Domaine Amiot Servelle, Les Amoureuses, 1. cru, Chambolle-Musigny. Clos des Reásen var drikbar og tilgængelig allerede nu, om end nogle år i kælderen ikke ville gøre noget. Les Amoureuses var meget lukket i såvel næsen som smagen, så det var meget svært at få noget ud af den på nuværende tidspunkt. Lidt mørke bær anes. En vin som absolut skal gemmes nogle år før den åbner sig op og folder sig ud. Absolut aftenens dyreste vin, men på aftenen performede den ikke bedst.


Rie Thoustrup Sørensen/referent



Domaine Joblot og Domaine Raquillet efter afholdt generalforsamling i Bourgogneselskabet den 24. Februar 2017


Efter generalforsamlingen skulle vi smage otte vine fra to forskellige domainer fra Côte Chalonnaise, henholdsvis Domaine Joblot (Givry) og Domaine Raquillet (Mercurey).


Domaine Joblot har været med til at sætte standarden i Givry igennem snart mange år. De to brødre Jean-Marc og Vincent Joblot startede denne udvikling og siden 2012 har Jean-Marc’s dattter, Juliette, været ansvarlig for mark- og kælderarbejde. Dette domaine omfatter 14 ha,  11 ha pinot noir plus 3 ha chardonnay. Vinene fra Domaine Joblot har været ”value for money” og best buy igennem snart mange år.


Domaine Raquillet er beliggende i kommunen Mercurey. Familiens rødder går 11 generationer tilbage. Francois begyndte at lave vin sammen med sin far i 1980’erne og overtog sammen med sin hustru, Emmanuelle, ansvaret for domainet i 1990’erne efter afsluttede studier ved Lycée Viticole i Beaune. Francois har forbedret kvaliteten betydeligt på dette ca. 10 ha store domaine med høje krav til beskæring, udbytte, selektion og bedre kvalitet i udvælgelsen af fade. Francois afstilker 100 % og anvender pre-maceration og pigeage (punch down af ”hatten”) to gange dagligt under den alkoholiske gæring. Han søger for alt i verden at undgå over-ekstrahering for at bevare den rene frugt fra de relativt gamle vinstokke.


HVIDE


2014 Domaine Joblot, Givry, 1er cru ”En Veau”


Lys og stadig helt ung i farven. Næsen i øjeblikket domineret af en del fad, men også masser af umiddelbar frugt, masser af citrus, drue og tropiske frugter. Umiddelbart er denne vin allerede helt fremme i skoen og gør sig lækker. Medium + eftersmag. Flot niveau fra Joblot. Nogle medlemmer var af den opfattelse, at den måske var lidt for faddomineret. Med lidt lagring vil det nok blive bedre integreret, men jeg drikker den gerne allerede nu……


2014 Domaine Racquillet, Rully, 1er cru Grésigny


Lys og ung i farven. Ganske diskret og reserveret næse med lidt mere røgede mineralske toner.  En helt anden og i øjeblikket mere reserveret vin, intens citrus med mineralske og røgede toner i en elegant stil. Relativ lang eftersmag. Denne vin vil have godt af lidt luft, eller mere tid i kælderen.


RØDE


2014 Domaine Raquillet, Mercurey, Vieilles Vignes


Lys, ung rød farve. Dejlig fadet næse med røde bær. Relativ robust og stofrig vin med lidt fad (næsten blyantstift), krudt og en medium lang finish. Det er dog altid svært at være første rødvin efter en runde hvide vine.


2013 Domaine Joblot, Givry 1er cru Servoisine


Bleg, ung rød farve uden alder. Frugtig vin med røde bær, lidt grønne blade og krudt (fad). Mere imødekommende, rød frugt og en lidt mere stringent vin med høj syre. Klar, ren stringent 2013’er med medium + finish.


2014 Domaine Raquillet, 1er cru, Les Naugues


Lys ung farve. Krydret delikat næse med rød frugt og masser af røg og blyant. Pæn vin med gode røde frugtnuancer, medium intens med god balanceret syre . Medium + finish.


2014 Domaine Joblot, Givry, 1er cru, Clos du Cellier aux Moines


Ganske ung i farven, lys rød. Næsen røget og krydret. Flot koncentreret, fadet vin med god frugt nedenunder. Kompleks, koncentreret og balanceret vin. Relativ lang finish.


2014 Domaine Raquillet, 1er cru, Cuvée Révélation


Bleg, rød klar farve. Mere koncentreret med masser af røde bær. Flot krydret, masser af tæt frugt med noter af fad og peber. Meget koncentreret og med masser af potentiale, de gamle vinstokke leverer varen. Lang finish. En vin der matcher det nordlige Bourgogne og fint klarer 10 år +. Denne vin er lavet på 100 år gamle vinstokke, der fra og med 2012 blev skilt ud. 2/3 ny eg i 18 måneder.


2014 Dominae Joblot, Givry 1er cru, Servoisine.


Klar, ung og bleg rød farve. Denne aften lidt lukket, mineralsk (nogle medlemmer sagde jordet) vin. Måske lidt svær at smage efter Raquillet’s monster vin. Trods alt en elegant vin med god balance, koncentreret og intens. Vinene fra Joblot lager erfaringsmæssigt også fortrinligt.


Det kunne have været rigtigt lærerigt at have smagt disse vine blindt i selskab med de nordlige og meget dyrere vine fra Côte d’Or. Mon ikke Côte Chalonnaise havde klaret sig fint, det tror jeg.


Referant/Niels Braüner Nielsen


 


Referat af Anne Gros smagning den 27. januar 2017


Bourgogneselskabet lagde ”hårdt ud” i 2017 med en smagning af ét af de absolutte top-domainer i hele Bourgogne; Anne Gros.


At interessen for at kunne smage hendes vine (hvoraf flere er nærmest uopdrivelige) ville være stor var vi godt klar over i bestyrelsen.


Smagningen havde kun kunnet lade sig gøre fordi vi i bestyrelsen har Jan Tjørnelund. Han har en meget stor begejstring for domainet og har samlet passioneret på det i mange år.


Der var et maksmalt deltagerantal på 48 – den var fuldtegnet på under tre dage.


Anne Gros er født i 1966 – blev næsten ”kastet” ind i det hele da faderen blev syg i 1988.


Hun har altid været en pioner for kvindelige vinmagere for selv om det nu er helt almindeligt var det absolut et særsyn i 80´erne.


Som vi efterhånden ved er alle de dygtige vinmagere enige om at markarbejdet er noget af det vigtigste. Høsttidspunktet varierer virkeligt meget fra år til år – hun følger bestemt ikke faste regler dér…


Udover de 6 HA marker hun har i Bourgogne er hun og hendes partner (de er ikke gift) Jean–Paul Tollot (domaine Tollot-Beaut) aktive i Minervois med vinproduktion med mere.


Ældste datter er for fire år siden begyndt i forretningen og kommer vist langsomt mere og mere ”ind i sagerne”


Hautes-Côtes de Nuits, Cuvée Marine Blanc 2012


Vi lagde ud med en enkelt hvidvin. Vinificieret på store fade fandt vi en mellemlys svagt gullig vin med en pæn ”eksotisk” næse med lidt banan men også lidt æble/pære. Smagen umiddelbart lidt mere anonym på dette tidspunkt. Næsen gav løfter om noget mere og den vil vinde ved 2-3 år mere på flaske.


Bourgogne Pinot Noir 2013


Violet – mellemdyb/lys. Næsen med ribs / jordbær og lidt blomst (viol?). Der var en god syre og en fin, lille frugt. Det er en vi, der kan drikkes nu – god ”basisvin” fra en dygtig producent


Hautes-Côtes de Nuits Rouge 2012


Mellemdyb violet – lidt mint / grønne toner – åbner lidt mere efter 15 minutter. Smagen viser en meget flot ganske elegant vin der indenfor 2-3 år vil være på toppen


Nuits-Saint-Georges, “Damodes” (village) 2012


(negociant-vin) ren violet farve og en fin pinot – vi talte ved bordet om en vis lighed med den forrige 2012-vin i næsen– årgangen blev vi enige om. Ung vin af karakter – smagen vældigt delikat med mange lag. Frisk og fylde. 3-4 år


Chambolle-Musigny, “La Combe d´Orveaux” 2008


Mellem dyb- violet men med klart mørkere toner svarende til lidt mere alder. Næsen var her klassisk med moden pinot og – syntes de fleste ved bordene – en vin der helt drikkeklar. Der var dog både tanin og syre i vinen til yderligere nogle års lagring men – OK – hvorfor gemme?


Vosne-Romanée ”Le Barreaux” 2009


Moderat dyb teglrød uden violette spor. Mørke, modne bær dominerede næsen. Var der chokolade også? Smagen var årgangstypisk med store mængder moden frugt og en tilsvarende syre. Der var (meget) modne kirsebær og lige nu var det næsten for meget…


Skal ligge længere. Uden problemer 5-10 år mere i kælderen


Echezeaux, “Les Loachausses” Grand Cru 2010


Farven den mørkeste vin endnu i smagningen (men generelt er Anne Gros vine jo ikke mørke) Næsen særdeles beskeden / fuldstændig lukket de første 15-20 minutter i glasset. Smagen var domineret af store mængder moden tanin og flot balance. Slet, slet ikke klar endnu – 10 år før ”næste flaske åbnes”


Echezeaux “Les Loachausses” Grand Cru 2012


Samme mørke farve – stort set – som 2010. Stort set ligeså lukket som 2010 – med lidt god vilje nok ganske lidt ”røde bær” efter 20 minutter i glasset. Smagen var igen præget af fantastisk flotte taniner – 8-10 år før den begynder at vise sit potentiale. Ved mange af bordene var det en meget populær vin!


Clos Vougeot “Le Grand Maupertui” Grand Cru 2009


Dyb, rød farve – ikke violet. Efter 5-10 minutter åbnede næse med jordbær og andre røde bær. Smagen viste massiv fylde med den årgangstypiske – og for denne vin meget klædelige og velintegrerede – sødme. En flot, flot vin!


Richebourg Grand Cru 2008


Farven mellemmørk teglrød med svagt begyndende orange kant. Næsen viste en langsomt ”fremvoksende” skovbund  / ”pinot-næse”. Der var nogen flaskevariation her idet to andre flasker jeg smagte var mere friske og ”ungdommelige” i deres bouquet end flasken ved vores bord – uden der var fejl på flaskerne. Vores flaske – der altså må opfattes som den mest udviklede af de tre – var virkelig en fornøjelse at smage med tannin og frugt i reelt set moden balance. Årgangen behøver bestemt ikke at ligge mange år endnu. Hvis vores flaske var den mest udviklede og reelt set drikkeklar nu var de andre flasker klar om 3-5 år men med mulighed for at ligge endnu længere. En fantstisk vin fra en fantastisk mark – i en årgang der var tilnærmelige efter ”kun” 9 år 


Referant. Torben Sørensen



Referat af smagning af vine fra Domaine Bertheau den 25. november 2016.



Sidst i november havde Bourgogneselskabet kaldt til smagning af vine fra Domaine Bertheau, der har et rigtigt godt ry hos kendere, og der var da også fuldt hus til smagningen. Domainet ledes af Francois Bertheau.


Domaine Bertheau er et lille domæne der kun selv aftapper ca. 10.000 flakser årligt, resten sælges til negotianter (Lucien le Moine og Alex Gambal). Ifølge Francois Bertheau, sælger han i dag kun en del af den almindelige Bourgogne. Vinstokkene på de I alt 33 små parceller er I gennemsnit 40- 50 år. Francois er 5. generation. Han afstilker 100 %, og tilsætter gær og vinificerer uden forudgående kold maceration. Temperaturen får maksimalt lov til at stige til 28-30 grader. I 2004 hold han op med at fodtrampe. Den samlede maceration varer ca. 2 uger. Han bruger meget lidt ny eg, køber normalt kun et par fade om året. Han aftapper efter ca. 16 måneder Der hverken klares eller filtreres før aftapningen. Vinene er normalt til den meget lyse side, men de har stor elegance og lang holdbarhed.


Francois lader til fulde sine vine udtrykke deres respektive terroir. Der manipuleres således ganske lidt med vinene. Bertheaus vine er skoleeksempel på klassisk Chambolle. De er understreget af finesse, elegance, højtonede aromaer og silkeagtig strukturer De kan typisk drikkes straks efter frigivelsen, og forbliver afbalancerede med alderen. Deres imødekommenhed bør ikke forveksles med kort levetid, for disse vine ældes fantastisk smukt.


Aftenens program bestod af 2 kommunevine, 4 årgange fra Chambolle-Musigny 1 cru-marken Les Charmes, 2 årgange af 1. cru-marken Les Amoureusses samt, som rosinen i pølseenden, 2 årgange fra grand cru-marken Bonnes-Mares.


Kommunevinene var fra henholdsvis 2013 og 2011. Begge vine havde en lys farve, som forventet. 2013’eren havde en duft af modne røde bær, såsom kirsebær, brombær og hindbær. I næsen var tillige både vanilje og en smule røg. Næsen forekom temmelig udviklet i betragtning af, at vinen kun var 3 år gammel. Smagen var typisk pinot med masser af frugt, når man tager i betragtning, at vi var på kommuneniveau. Eftersmagen var tiltalende. På alle måder en helstøbt vin. 2011’eren havde en behagelig frugtkoncentration i næsen, hvor man også kunne fornemme noget røget. Duften var knapt så kompleks som 2013’eren. Smagen var behagelig, blød og afrundet og eftersmagen forekom lang. 2 gode repræsentanter for Chambolle-Musigny kommunevin.


Efter at have nydt disse to vine gik vi hurtigt videre til vinene fra 1. cru marken Les Charmes. Marken ligger næsten midt i Chambolle-Musigny appellationen. Vinen skulle smages i 2 sæt, først 2013’eren sammen med 2012’eren og derefter 2011’eren sammen med 2009’erem. De to første af disse vine havde næsten den ens farve og var en anelse lysere end kommunevinene. 2013’eren var stadig noget lukket i næsen, men man kunne dog ane nogle mørke røde bær samt en anelse vanilje fra fadet.  Vinen havde flere smagsindtryk end de kommunevinene og jeg bemærkede koncentrerede kirsebær og lakrids i smagen. Vinen var lækker med en lang eftersmag, og jeg forventer, at den vil folde sig mere ud inden for de næste år, specielt i næsen. Årgang 2012 var repræsenteret af den næste vin. Også her var duften godt lukket, men det var dog ikke svært at bemærke nogle røde bær samt røg. Der var knapt så meget frugt i smagen. Derimod var der masser af engelsk lakrids og en lang eftersmag. Til trods for, at vinen var noget lukket i næsen, vil jeg alligevel bedømme helhedsindtrykket som godt sammenhængende.


2011’eren var en anelse mørkere end de to første vine fra Les Charmes. I næsen kunne forekom vinen noget floral kombineret med en duft af krudt samt mørke bær. Igen bemærkede jeg smagen af lakrids samt nogle lækre røde bær såsom eksempelvis mørke kirsebær. Eftersmagen forekom lang. Det var en lækker vin på alle parametre. 2009’eren var igen en smule mere mørt i farven. Der var masser af modne bær i næsen, såsom kirsebær, boysenbær og hindbær, skønt den stadig forekom en anelse lukket. Den må blive rigtig indsmigrende, når duften for alvor folder sig ud. Smagen indeholdt mange lag med masser af bær, lakrids og eftersmagen holdt længe i munden. Det var en vin, som jeg godt ville have i kælderen.


De to næste vine kom fra marken Les Amoureusses, hvorfra man ofte kan støde på vine, der er på grand cru-niveau.  Her skulle vi også smage vin fra årgangen 2013 og 2011.  Farvemæssigt kunne man godt forveksle disse vine med de tilsvarende årgange i vinene fra Les Charmes. Duften i vinen fra 2013 var delikat og elegant med utroligt meget kirsebær og skovbær.  Smagen forekom koncentreret igen med en god koncentration af røde bær en god syre og en flot lang eftersmag. Dette var en klassisk Chambolle-Musigny. 2011’eren var meget lukket, men man kunne dog fornemme nogen krudt og nogle røde bær i næsen. Der var en behagelig syre i vinen, men eftersmagen var ikke så lang som jeg havde forventet. Her vil jeg konkludere, at forventningens glæde nok havde været den største glæde.


Afslutningsvis skulle vi smage to Grand Cru-vine fra Bonnes Mares i henholdsvis årgang 2013 samt 2009. Vinene forekom lyse sammenlignet med andre vine på dette niveau. 2013’eren var igen noget lukket, men man kunne fornemme mørke bær og noget andet floralt i duften. I munden var vinen meget koncentreret med masser af frugt, der var balanceret af en høj grad af syre. Eftersmagen var lang med et utal af frugtnuancer. Helt klart en vin, der vil belønne den tålmodige, da den formentlig skal have en del år i kælderen for vinen er helt drikkemoden. 2009’eren havde en del søde skovbær skovbær i duften, hvor man også kunne finde lakrids. Vinen var åbenlyst mere moden end den forudgående og forekom godt koncentreret med hele paletten frugtsødme fra mørke bær. Eftersmagen var meget lang, og rummede et bredt udvalg af de smagsindtryk, som man ofte finder i god bourgognevin.


Sammenfattende kan anføres, at jeg blev bekræftet i mine forventninger til vin fra dette domaine. Det er vel ikke det værste udbytte af en sådan aften, når forventningerne er høje.



Referat af Bruno Clavelier smagning fredag d. 28. oktober 2016


52 deltagere havde sagt ja tak til invitationen om at smage vine fra Domaine Bruno Clavelier, der endnu ikke har en officiel dansk importør. Smagningen var tilvejebragt af Jan Tjørnelund, der havde indkøbt vinene direkte på domainet, og Frank og Peter der havde været behjælpelige med at fragte vinene hjem. Tak for det.


Eva Sørensen indledte med at introducere selskabets nye glas, der helt sikkert vil højne duft- og smagsindtrykkene.


Niels Braüner Nielsen kunne fortælle, at domainet er etableret i årene 1935-55 af bedstefaderen, hvilket betyder at Bruno i dag har mange gamle beplantninger/vinstokke at arbejde med. Markbesiddelserne ligger primært i Vosne-Romanée, men også i Chambolle-Musigny, Nuits St. Georges, Gevrey-Chambertin og med en enkelt Grand Cru mark Corton Le Rognet tilkøbt i 1999, der bringer det samlede areal op på 6,5 ha.


Tidligere blev hele produktionen solgt til negociants, men da Bruno Clavelier som 23 årig tog over efter sin far i 1987 besluttede han at dette skulle ændres, og fra 1992 er hele produktionen blevet aftappet på domaniet. Bruno Clavelier var i sin ungdom professionel rugby spiller, men har også haft tid til at uddanne sig som ønolog og er tillige hobby geolog, der gør at jordbund og sten er et stort tema hos ham. I 2003 gik fruen på fuld tid ind i firmaet, og deres 2 børn hjælper også til.


Domainet var et af de første i La Côte de Nuits til at blive certificeret biologique og siden 2000 har man arbejdet biodynamisk. Bruno praktiserer således en vindyrkning, der indebærer at der ikke har været sprøjtet med kemi siden 70-80’erne og hvor der er lille intervention, idet naturens eget terroir udtryk skal frem. De gamle vinstokke giver naturligt et lavt udbytte, hvilket betyder at grøn høst ikke er så nødvendigt. Der benyttes Guyot og Cordon Royat beskæring og i højsæsonen er der meget arbejde når man arbejder biodynamisk, en mand per ha.


Vinifikationen er traditionel med gæring op til max. 32 grader. Hele drueklaser, op til 30% afhængig af årgang og appellation kan indgå. Der bruges pigeage og senere montage og gæringen foregår i åbne egetræs cuve inden vinen skal lagre 16-18 månder på fad. 1/3 ny eg i Grand og 1. cru, mindre for kommune vinene. Vinene tappes ikke klaret og ufiltreret med et relativt lavt indhold af SO2 under hensyn til månekalender og atmosfærisk tryk.


Den omhyggelighed der lægges for dagen betyder naturligvis, at Bruno er dedikeret til kvalitet og at hver enkelt parcel skal udtrykke det unikke terroir.


Smagningen blev indledt med en sammenligning af 3 Vosne-Romanée lieut-dit kommune vine i årgang 2014. Les Hautes Maizières (3,79 ha) nedenfor Suchots marken, hvor Bruno ejer 0,5 ha med vinstokke fra 1950. Les Hautes de Beaux Monts (1,79 ha), hvor Bruno ejer 0,35 ha med vinstokke fra 1988. La Combe Brulée (0,77 ha) oppe over 1. cru Aux Brulée, hvor Bruno ejer 0,53 ha med vinstokke fra 1930.


Les Hautes Maizières havde en klar purpur rød farve, en indbydende floral og krydret duft af overvejende mørke mørke bær. Smagen var domineret af relativt kraftige lag af frugt med en udtalt underliggende mineralitet, der mundede ud i en velafbalanceret finale med pæn længde. En god start og flot kommunevin. Les Hautes de Beaux Monts havde også en klar purpur rød farve, en anelse svovl og fadpræg men med en underliggende dæmpet krydret duft fra røde bær. Smagen havde fine og attraktive lag af frugt, der efterlod et indtryk af en velafstemt renhed. Igen et flot niveau for en kommunevin. La Combe Brulée var lidt lysere i farven end de to foregående, bouquet var en anelse lukket men der viste sig forskelllige røde bærfrugter, der stikkede lidt i næsen. Smagen fulgte næsen og var ”lukket om sig selv”, ret syrerig men også med god undeliggende frugt og mineralitet. En vin i en lidt vanskelig fase efter min opfattelse.


Så skulle vi smage hele 4 årgange af premier cru Les Beaux Monts, der regnes for en af de bedste i Vosne-Romanée. Marken på 11,39 ha er opdelt i Les Beaumonts Hauts 3,59 ha samt i Les Beaumonts Bas 7,80 ha. Clavelier ejer 0,50 ha med vinstokke plantet i 1950. Andre ejere af marken er J.J. Confuron, Dujac, Grivot, Leroy, Perrot-Minot m.fl.


Les Beaux Monts 2014 havde en flot rød farve, en dyb og krydret næse fra røde bær og lidt lavendel måske. Smagen var kraftigere og med mere volumen og mineralitet end kommunevinene, en fremragende balance mellem frugt og tanniner, der lover godt for fremtiden. Fin eksponent for marken. Les Beaux Monts 2013 havde en flot og klar rød farve, næsen en anelse reduktiv men med fin underliggende floral, krydret duft fra røde bær. Den mediumfyldige krop af flere lag frugt, igen med mineralitet udviser også i 2013 en meget flot balance. Les Beaux Monts 2012 havde en dybrød farve, næsen lidt lukket og problematisk med kål og røg der overdøvede den underliggende frugt. Smagen var bedre, kraftigere med flere lag frugt og igen mineraliteten der træder frem. En vin i en vanskelig fase, der blot skal have noget tid i kælderen, tror jeg. Les Beaux Monts 2011 havde en klar rød farve, næsen fremstod først lidt lukket men efter at have stået i glasset åbnede den sig med en ren og krydret duft fra forskellige røde bær. Smagen var gavmild med stor intensitet, mineralitet og balance der efterlod en relativ lang og god eftersmag. Flot vin.


Dernæst blev vi præsenteret for 2 årgange af Chambolle-Musigny premier cru La Combe d’Orveau. Marken er totalt på 2,38 ha, og heraf ejer Clavelier 0,82 ha med vinstokke fra henholdsvis 1930 (75%) og 1992 (25%). Claveliers parcel er ret unik, lige over Grand Cru Musigny. Som en af blot 3 marker i La Côtes de Nuits er La Combe d’Orveau speciel derved, at en del af marken er klassificeret som village, en del som 1. cru og en del som Grand Cru. De 2 andre marker der har denne status, er Les Gaudichots i Vosne-Romanée og Les Mont Luisants i Morey St. Denis.


La Combe d’Orveau 2014 havde en smuk rød farve, en inviterende kompleks, krydret og dyb næse fra primært røde bær. Smagen var med dybe lag af frugt, rund og koncentreret, kompleks og med lang eftersmag. Udsøgt balance og renhed, Grand vin og stort potentiale. La Combe d’Orveau 2013 havde en flot rød farve, en fremragende krydret duft fra røde bærfrugter. Smagen var mineralsk med flere lag frugt, volumen og koncentration, der kulminerer i en lang eftersmag. Igen stor vin måske ikke helt så stor som i årgang 2014, men dette sæt var for mig aftenens vine.


Runde af skulle vi med Corton Le Rognet Grand Cru i årgang 2012. Marken er totalt på 11,6 ha, hvoraf Clavelier ejer 0,34 ha med vinstokke fra 1950 & 1980. Marken ligger på den del der støder op til Ladoix, dvs. længst væk fra Pernand-Vergelesses.


Farven på vinen var dybrød. Næsen desværre reduktiv, men en underliggende duft af frugter var present. Omvendt var smagen relativt kraftig, fyldig med stor koncentration af frugt, der afsluttes med en lang eftersmag. En vin der skal lagre mange år før den viser sin fulde palette.


Forventningerne til denne smagning var med rette store. De blev ikke helt indfriet dels grundet noget flaskevariation dels at 3 af vinene ikke helt performede grundet bl.a. reduktion. Omvendt viser de bedste eksempler en producent der kan få frugt, renhed, mineralitet og terroir frem i vinene. Overordnet en meget interessant smagning.


Referent: Jan Anhalzer



Referat af smagning af vine fra Domaine Dublére den 30. september 2016.


Bourgogneselskabets efterårssæson blev skudt i gang med maner, nemlig en smagning af vine fra Domaine Dublére, der er et relativt nyt domaine i Bourgogne.


Der havde været stor interesse for denne aften, men vinene havde kun kunne skaffes i begrænsede mængder. Det var derfor desværre nødvendigt, at give flere medlemmer besked om, at de ikke kunne deltage i denne smagning, da den var overtegnet på meget kort tid.


Domainet er stiftet af amerikaneren Blair Pathel i 2004, hvor han viste at journalistik kan føre til meget, hvis man holder op i tide. Den første parcel, som han anskaffede lå i Corton-Charlemagne, så hans start på karrieren som vinmager må siges, at være med maner. Patel trådte sine vinmæssige barnesko hos Patrice Rion.


Hovedparten af domainets vine kommer fra Côte de Beaune, men der er også enkelte vine fra Côtes de Nuits, og som rosinen i pølseenden, en parcel i Chablis Grand Cru-marken Preuses. Domainet verificerer fra ca. 6 ha, hvoraf ca. halvdelen er fra egne marker, resten stammer fra købte druer. Blair Patel udfører selv alt arbejdet på domainet, både i marken og i kælderen.


Blair Pathels filosofi vedrørende vinproduktionen er, han ønsker så sunde druer fra markerne som muligt. Dette indebærer at han dyrker sine vine ”lutte Raisonèe”, hvilket indebærer, at han ikke anvender kemisk gødning eller ukrudtsmidler. Han undgår også insektgift. Alle druer kommer gennem 2 sorteringsborde, hvor de dårlige druer bliver sorteret fra.


De røde vine gærer i ståltanke i 18 – 21 dage. 2 gange om dagen bliver vinen bliver vinen enten pumpet over drueskallerne eller drueskallerne bliver skubbet ned i vinen. Efter den gærede vin er blevet presset får den lov til at køle ned i 3-4 dage inden den kommer på fad, hvoraf ca 25 % er nye. Her hygger den sig i 18-20 måneder inden den tappes på flaske uden klaring og filtrering.


De hvide druer bliver først presset. Herefter bliver saften kølet ned til 10 grader i 24 timer. Så kommer mosten over på små egetræsfade, hvoraf 50% er nye. Her gærer vinen under lave temperaturer og efterfølgende bliver vinen lagret i 18-20 måneder på fad, hvoraf halvdelen er nye. Vinen bliver hverken klaret eller filtreret før, at den kommer på flaske.


Vi skulle smages 11 vine.  Først 9 røde og derpå 2 hvide. De første 8 vine var alle fra 1. cru-marker, og de øvrige 3 vine var grand cru.


Det første sæt bestod af Beaune, Les Blanches Fleurs i årgang 2011 samt Savigny-Les-Beaune, Les Talmettes i årgang 2012. Den første vin havde en let lys farve med en klar kant. Der var masser af røde bær i næsen, der også havde røgede toner. Der kunne tillige fornemmes en anelse kål i duften. Alle indtrykkene forekom dog noget dæmpet. Indledningsvis var der en del frugt i smagen, der dog gik over i noget mere syrerigt og stramt. Eftersmagen var relativ kort af en vin på dette niveau. Savigny’en var en smule mere mørk i farven. Den forekom lidt lukket i duften, men der kunne dog anes en del mørke bær og lidt røget/vanilje fra fadet. Der kunne fornemmes en vis fedme i munden. Den havde en god frugt med masser af bær, der blev afrundet af en balanceret syre. Eftersmagen virkede noget længere end ved den første vin.


Det følgende sæt kom fra marken Les Taillepieds i Volnay. Den første fra årgang 2011 og den næste fra 2012. Den første vin havde en stringent let lys farve. I næsen var der lidt stald tilsat noget krudtagtigt, mørke bær, det hele iklædt nogen sødme. Smagen var middelkraftig med masser af mørke kirsebær. Al frugten bliver dog opfulgt af en del syre inden eftersmagen, der ikke var alt for længe. 12’eren var mere mørk i farven. Duften var meget lukket, men der kunne alligevel fornemmes toner af frugt og elementer fra fadet. Smagen var relativt kraftig med masser af frugt. Eftersmagen var lang. Det var en vin, der smagsmæssigt allerede var i en god balance. Den havde også et godt potentiale for lagring.


Det næste sæt kom fra Morey-St.-Denis-marken Les Blanchards, der ligger midt i kommunen. Vi skulle igen smage vinen i årgangene 2011 og 2012. 11’eren var en smule lys i farven. Duften var meget åben med masser af mørkerøde frugter, kirsebær og nogen vanilje. I munden havde vinen en fed struktur med masser af frugt og det var tydeligt at fornemme fadets smagsaftryk. Eftersmagen forekom godt i tråd med de øvrige indtryk, og den var relativ lang. 12’eren havde næsten den samme farve som 11’eren, så det var ikke her, den skilte sig ud. Igen var der meget fedme i vinen og masser af frugt i form af eksempelvis mørke kirsebær og brombær. Eftersmagen var lang og delikat. En rigtig god og vellavet vin.


De to sidste 1. cru vine kom fra Nuit-St.-Georges-marken Les Bousselots, der ligger lige nord for byen. Denne vin skulle vi smage i årgangene 2010 og 2011. 10’eren havde en pæn mørk farve. I næsen kunne spores kål, stald og masser af mørke røde bær. Der var mere modenhed i denne næse, end ved de forudgående. Vinen forekom fed og fyldig i munden med masser af frugt i form af mørke bær, Eftersmagen var meget lang. Dette var en god repræsentant for den fremragende årgang 2010. 2011’eren var en anelse mørkere end 10’eren med en levende afspejling fra loftslysene. Duften forekom noget mere lukket end i den forudgående vin. Ud over frugten kunne anes noget røget fra fadet. Denne vin havde også en fed struktur med masser af frugt og var i god balance med syren, som dog ikke var så fremtrædende som man ofte oplever i en vin fra denne kommune. Igen var eftersmagen lang og harmonisk.


Den sidste af de røde vine var Dubléres Charmes Chambertin fra årgang 2008. Det var en vin, som virkeligt skilte vandene. 4 af bordene fandt vinen død og borte og absolut uden frugt. De to sidste borde, kunne slet ikke forstå denne karakteristik af vinen, idet vores vin var fyldt af liv og absolut endnu ikke død. Heldigvis sad jeg ved et af disse to borde, så mine notater om denne vin er positive. Duften var typisk burgundisk med oceaner af stald og kål krydret med modne frugter og en anelse røg. Smagen var virkeligt flot med mange lag frugt, skovbund og en virkeligt flot eftersmag, der forblev længe i munden. Var vinen på grand cru-niveau, måske ikke helt, men vinen var i hvert tilfælde en god repræsentant for det, som jeg godt kan lide i de burgundiske vine. Rigtigt ærgerligt, at ikke alle kunne få denne oplevelse, men der er altid risiko for flaskevariation, når man har ældre vine på programmet.


De to sidste vine fra Corton Charlemagne, hvor vinene som bekendt er hvide og kan kalde sig grand cru. Vi skulle smage vinene i årgangene 2009 og 2011. De 2 vine havde begge en flot let gylden farve, med et flot lysspil. 9’eren duftede klart af æble og pære tilsat en anelse vanilje samt lidt brændt krudt. Smagen var lettere mineralsk, fed og frugtig, hvor man kunne opleve de grønne æbler. Eftersmagen var lang. Det var en stor vin med en behagelig balance. Den sidste vin havde igen æbler og pærer i næsen, der var igen den for marken så karakteristiske duft af afbrændt krudt. Smagen var behagelig med en balanceret mineralitet. De friske frugter kunne man også finde i smagen, hvilket også gjorde sig gældende for krudtets vedkommende. Eftersmagen var også her meget lang.


Det var en fornøjelse at smage vinene fra dette domaine, som jeg ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med. Det er helt klart en producent, som vil være værd at følge fremover


Referent/Søren Thorhauge


Smagning i Bourgogneselskabet d. 29. april 2016 Nuits-St-Georges vine fra Otto Suenson


Fredag d. 29. april havde 42 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup.


Evy Halling fra vinfirmaet Otto Suenson havde sammensat et program af vine fra producenter de selv importerer til Danmark. Temaet var vine fra kommunen Nuits-St-Georges.


Evy blev introduceret af Niels Bräuner fra bestyrelsen. Han kunne huske, at Evy flere gange tidligere har besøgt selskabet – senest var dog for  ti år tilbage i 2006.


Evy fortalte levende om sin livslange kærlighed til vinene fra Bourgogne. På et tidspunkt fik hun mulighed for at gøre sin hobby til sin levevej. Det er bestemt ikke let, at få det til at lykkes og noget af det bedste der skete for hende i mange år, var da hun gik fra enkeltmands-firma (”garageimportør” i større stil) til at fusionere med vinfirmaet Otto Suenson. Det gav bedre  tid til de ting der interesserer hende, nemlig kontakten med bønderne i Bourgogne og med kunderne. Samtidig fjernede det mange af de administrative og logistiske ting, der let kommer til at fylde alt for meget, når man bakser med det hele selv…


Evy havde planlagt smagningen således, at vi kom igennem de forskellige dele af kommunen, for at se om vi kunne se de forskelle, man tillægger vinene afhængig af markens placering i kommunen. ”Vosne-Romanée siden” af kommunen beskrives som de mere elegante vine. I modsætning står ”Premaux siden” af kommunen, hvor vinene traditionelt beskrives som mere ”barske og hårde” i ungdommen…


Inden vi gik i gang havde vi en lille snak om hvorledes vinmagerne generelt bliver stadigt dygtigere rent teknisk, og at det er én stor del af forklaringen på, at der efterhånden er mange år imellem dårlige årgange.


Nuits-St-Georges Blanc – Robert Chevillon 2010


Første vin var på den særlige hvide Nuits-St-Georges mutation af Pinot Noir druen; Pinot Gouges Den er opkaldt efter Henri Gouges; ejeren af den mark hvor den muterede Pinot Noir vinstok blev fundet. Ud fra den er alle andre Pinot Gouges stokke er dannet ved podning.


Vi var meget uheldige med tre oxiderede vine ud af fem flasker. Den gode flaske ved mit bord viste en god struktur, en fin syre og en anden karakter må man sige end hvad en Chardonnay-drue ville have præsenteret. Grundlæggende er det nu nok mere en anderledes/sjov vin end en direkte god vin til prisen, syntes jeg. Også urovækkende med så meget oxidering efter få år og i en så god årgang som 2010.


Resten af vinene til smagningen var røde…


Nuits-St-Georges – Remoissenet 2011


En mellemdyb farve, ikke modne tegn med en initial fin frugt I næsen. Lukkede sig efter nogle minutter. Det var en god village var vi enige om. Vil være klar om et par år, men har potentiale til 4-5 år. Vinen stammer fra marker i Vosne-Romaneé delen af kommunen.


Nuits-St-Georges 1er cru, Didiers – Hubert Lignier 2013


Den lidt yngre vin fra 2013 havde én markant mørk og mere intens farve uden antydning af modne toner. Umiddelbart en del fad i den initialt åbne næse med mange gode frugtnuancer. Vinen er lavet på 100% nye fade, hvilket godt kan mærkes og hvilket bestemt kan være problematisk. Det virker dog bestemt som om Huber Lignier er dygtig nok til, at det om 5-8 år bliver en velafbalanceret vin med potentiale til endnu længere tids lagring.


Nuits-St-Georges, Les Plateaux – Mongeard-Mugneret 2012


Domaine Mongeard-Mugneret er én af vores gode venner i selskabet, og vi har smagt mange vine fra dette store, stabile hus igennem årene. Kommunevinen Les Plateaux var, karakteristisk for domainet, mellemdyb/lys med en næse der vågnede op lige så stille efter 10-20 minutter i glasset. Fin, elegant pinot karakter. Smagen var virkeligt lækker med en stor fylde – nærmest sødme men med tannin bag det hele til at sikre balancen. Vil være et strålende godt glas om få år. 


Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Cailles – Robert Chevillon 2005


Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Cailles – Robert Chevillon 2013


Så fulgte en herlig sammenligning af den samme vin i to årgange med otte års afstand. 2005 var mellem dyb uden antydning af orange, modne toner overhovedet. 2005 er jo én af de meget holdbare / langtidslevende årgange og denne 2005 levede op til dette. Næsen var udviklet med tobak og klassisk modne ”Pinot Noir” toner. Smagen bekræftede en kraftig, udviklet vin. Vi var dog alle enige om at den kun ville blive bedre af måske 10 år mere i kælderen. 2013 var – i forhold til 2005 – noget lysere i tonen. Der var en næse præget af den unge alder med grønne urter. Smagen var præget af en stor fylde / sødme med masser af tanniner. Den ”trak mundvand” på den gode måde! Også denne vin vil have gavn af at blive gemt 10 år yderligere.


Nuits-St-Georges, 1er cru, Les Saint Georges – Robert Chevillon 2013


Vi rykkede nu med samme dygtige producent over i Nuits-St-Georges bud på en Grand Cru vin med marken ”Les Saint Georges” Her var farven en helt anden, kraftigere mørkerød/lilla end ”Les Cailles” fra samme årgang. Næsen var på nuværende tidspunkt ikke meget for at ”byde sig til” – ganske diskrete lidt syrlige toner af ribs. Smagen var succulent med nogle af karaktererne fra forrige vin fra samme producent. Det er en meget, meget ung vin, men ikke tvivl om at her er et enormt potentiale og at der om 15-20 år vil være en vin af – netop – Grand Cru kvalitet her! 


Nuits-St-Georges, 1er cru Les Vaucrains – Ambroise 2011


Domaine Ambroise var kommet i hårdt selskab efter den forrige vin… Mellem dyb farve – næsen virkeligt beskeden og trods et par år ældre end de forrige vine nærmest mere lukket. Syren var noget dominerende i smagen – samlet set en fin vin, men jeg syntes selv der var nogle beske toner i smagen som jeg ikke er sikker på er et godt tegn på længere sigt…


Nuits-St-Georges, 1er cru Les Damodes – Lecheneaut 2011


Nu var vi ovre i en topvin fra Vosne-Romanée delen af kommunen. Farven var lys / mellem med en næse der udviklede sig ligeså stille i glasset over de første minutter. De initiale fadtoner  svandt og mere vinøse frugtnuancer kom frem. Smagen var moderat kraftig med en meget flot frugt og god balance. En af de mere barske 2011 i dag, men samtidig en vin der ikke nødvendigvis skal ligge mere end 10 år og som godt vil kunne nydes om 5 år. 


Nuits-St-Georges, 1er cru Aux Thorey – Benjamin Leroux 2013


Aftenens sidste vin var fra første cru delen af “Aux Thorey” marken. Farven var mellem dyb – næsen helt fantastisk og intenst vinøs med røde bær. Smagen bekræftede en virkelig vellavet vin, hvor balancen mellem et overflødighedshorn af frugt blev holdt på plads af modne tanniner. En strålende vin lavet af en dygtig vinmager.


Referent: Torben Sørensen



Referat fra smagning den 1. april 2016 af 10 vine fra Domaine Arnoux-Lachaux.


Jan A. indledte med nogle fakta om domænet, bla. at det er far (Pascal) og søn (Charles), der i dag står i spidsen for et af  top-domænerne i bourgogne.


– at Pascal Lachaux mener, at når man har så gode terroirer og så fantastiske druer, er det umuligt ikke at lave god vin. At de ejer 14,5 hektar af noget af det bedste vinmarksjord, man kan opdrive i Bourgogne.

Og vinene fra Domaine Arnoux-Lachaux er bestemt gode – ja, ikke bare det, de er eminent gode. De er elegante med god frugt og en fin syre, der gør dem velegnede til mad. Og alkoholindholdet ligger på behagelige 12-13,5%.


“Fornuftig kontrol”

Arnoux-Lachaux ligger i Côte-de-Nuits, hvor man finder en perlerække af Bourgognes mest berømte rødvine. Domainet, hvor der netop udelukkende fremstilles rødvin, har været i familien Arnouxs eje siden 1858, og foruden Pascal og Charles Lachaux, der begge er uddannede ønologer, drives det af Pascals hustru og fjerde generation Arnoux, Florence.

Domainet dyrker vinmarkerne, der ligger spredt over femten forskellige appellationer, efter princippet “lutte raisonnée”. Det kan oversættes med “fornuftig kontrol”, og det betyder, at vindyrkningen hverken er biodynamisk eller økologisk, men at der kun anvendes maskiner og kemi, når det er højst nødvendigt. Der sprøjtes fx ikke uhæmmet mod meldug, men gribes kun ind, når faren er absolut overhængende.


Hestekræfter i vinmarken

I de sidste femten år har Arnoux-Lachaux ligeledes pløjet vinmarkerne ved hjælp af hestekræfter. De tunge traktorer i markerne er skyld i, at jorden kommer til at lide af traktose – den bliver presset alt for hårdt sammen, så regnvandet ikke kan trænge igennem. Desuden skader den hårdt pressede jord vinstokkenes rødder.

Pløjningen med hest løsner derimod jorden og giver den nyt liv, og det er en arbejdsmetode, der med Bourgogne i front griber om sig flere steder i Frankrig.

Hos Arnoux-Lachaux passer man således godt på sine vinstokke, der har en gennemsnitsalder på omkring tres år – hvilket er højt i Bourgogne og uden tvivl med til at give vinene deres særlige og meget dejlige, koncentrerede aroma.


Alle 10 vine er indkøbt direkte hos domænet i Vosne-Romanée.


Og så blev det tid til at smage de to første vine:


Vosne-Romanée 2012, hvor de har 1,5 ha, var en rigtig god start. En vin med meget flot frugt og pænt integreret træ. En ung vin med rigtig god balance. En flot og charmerende vin. En herlig start. Pris 241,00 kr.


Næste vin i første sæt var en Vosne-Romanée Les Hauts Mazières 2011, hvor de har 0,57 ha.


Var lidt lukket i bouqeten i starten. Men åbnede sig stille og roligt med en større kompleksitet og flot struktur, og smagen hang noget længere i munden, et klart skridt op i kvalitet. Pris 293,00 kr.


Næste sæt var 2 vine fra Nuits-Saint-Georges.


Første vin var Nuits-Saint-Georges Les Poisets 2011, hvor de har 0,57 ha med 65 år gamle stokke.


En vin med stor dyb frugt i bouqueten, en harmonisk vin med flot længde. En vin i den moderne stil. Der var lidt flaskeforskel, hvor der i starten var en smule urenhed i bouqueten, men det forsvandt hurtigt. En flot vin.


Anden vin i sættet var en Nuits-Saint-Georges Les Procès Premier Cru, hvor de har 0,63 ha med 40 år gamle stokke. Igen en smule flaskevariation, men en vin med et stort potientiale. En vin med en flot kompleksitet, stor dybde og pæn syre, der lover et langt liv. Et klart niveau op.   Pris 324,00 kr.


Den næste vin var en Nuits-Saint-Georges Clos des Corvées Pagets Premier Cru 2008, hvor de har 0,55 ha med 40 årige stokke i en forholdsvis sandrig jord. En vin med en flot, let moden bouquet, og flot balance med en dejlig frugt. En vin, der begynder at blive moden, med bløde tanniner, skovbund og svampe. Ja, for pokker, en rigtig flot vin.  Pris 402,00 kr.


Så rykkede vi lidt nord på til Vosne-Romanée, og et sæt med 2 Vosne-Romanée les Chaumes Premier Cru fra henholdsvis 2011 og 2012, hvor de har 0,92 ha og stokke, der er plantet i 1933.


2011 havde en meget flot og kompleks bouquet. Superflot frugt og stor kompleksitet i munden, meget flot længde. Virkelig en overbevisende vin, herlig 2011’er. Pris 460,00 kr.


2012 igen en stor koncentration og kompleksitet, med modne frugter og flot balance. Men i forhold til 2011’eren virkede frugten pt. lidt bamset, noget der dog nok skal forsvinde i løbet af nogle få år.


En vin, der skal gemmes mindst 5 år, inden den vil vise sit bedste. Pris 460,00 kr.


Så var det tid til Grand Cru’erne: første var Clos Vougeot Grand Cru 2011. Hvor de har 0,45 ha fra 65 årige gamle stokke. Pæn bouquet, men stadig lidt lukket. Flot frugt og stor kraft og saft. Igen en herlig vin. Pris 772,00 kr.


Næste vin var Echéchaux Grand Cru 2010, hvor de har 0,88 ha fra 60 årige stokke. Hvilken klasse! Superelegant, stor kompleksitet og nuancerigdom. Superflot længde, en stor vin fra en stor årgang, aftenens bedste vin! Pris 829,00 kr.


Sidste vin var Latricières-Chambertin Grand Cru  2011, en typisk Gevrey med supergod kompleksitet, en fantastisk flot vin. Et herligt glas. En flot afslutning.


Pris 1.003,00 kr.


En rigtig flot og  meget interessant smagning, der blev afsluttet med klapsalver!


Tanke: deres 2011’ere er rigtig vellykkede.!


Referent: Jan Tjørnelund


 

Referat af Jayer-Gilles smagning fredag d. 19. februar 2016


51 deltagere var tilstede i forlængelse af årets Generalforsamling for at smage 9 forskellige vine. En del medlemmer for første gang og nogle for hvem det var et gensyn, idet domainet er en gammel bekendt af selskabet tilbage fra 1990erne. Smagningen var tilvejebragt af den nye danske importør Vinolicious, der havde sat en meget favorabel smagepris denne aften. Tak for det.


Domaine Jayer Gilles drives i dag af Gilles Jayer, der overtog ansvaret efter faderen Robert i 1998. Beliggende i Magny-lès-Villers, få kilometer fra Pernand-Vergelesses, frembringer Domaine Jayer Gilles i dag nogle af de mest efterspurgte Hautes-Côtes de Nuits og Hautes Côtes de Beaune.


Robert Jayer (Gilles) er født og opvokset i Vosne og fætter til den afdøde og højt respekterede vinmager Henri Jayer. Robert påbegyndte sin vinøse karriere i 1948 under André Noblet (senere kældermeter på Domaine de Romanée Conti). I 1955 giftede Robert sig med Mademoiselle Gilles, hvis familie havde ejet vinmarker i Magny-Les Villers i århundreder. De fælles jordbesiddelser (Echézeaux, Nuits 1. cru Les Damodes og Nuits Les Poirets) danner i dag kernen i domainets markbesiddelser. Siden er parceller i Hautes Côtes , Nuits og Beaune (rød + hvid) Côte de Nuits Villages, Aligoté og Passe-tout-grains kommet til. Den årlige produktion er på ca. 60.000 flasker fra de 10,5 ha.


Hautes-Côtes de Beaune & Hautes-Côtes de Nuits er to sammenhængende vinområder. Vinene herfra har i mange år stået i skyggen af de mere kendte og bedre eksponerede appellationer i Côtes de Nuits. I nogle tilfælde er vinene fra Hautes-Côtes de Beaune og Hautes-Côtes de Nuits lettere  grønlige og kan bære et umodent præg. Denne stil kan tilskrives vinmarkernes høje beliggenhed (300-500 m.o.h.) samt vinmarkernes vestlige soleksponering. Man har endda forsøgt at råde bod for den manglende soleksponering ved i enkelte årgang at lægge et lag af folie under vinstokkene, for herved at forstærke solens stråler og eksponeringen af druerne. Områderne er i dag domineret af kooperativer frem for små kvalitetsbevidste topproducenter, og selv om målet har været at styrke områdets vin gennem fælles faciliteter og markedsføring, er stilen overvejende præget af lette, ukomplicerede og i nogle tilfælde ucharmerende vine.


Domaine Jayer Gilles roses af flere vinskribenter for den høje kvalitet, der i flere årgange har givet 1. Cruerne fra Côtes de Nuits og Beaune baghjul. Gilles Jayer hører til typen, der bruger lige så mange resourcer på Aligoté som på de mere anerkendte appellationer. Hans marker i Hautes-Côtes er plantet med samme tæthedsgrad, 10.000 vine pr. ha, som markerne i Côtes de Nuits. Dette er usædvanligt i Hautes-Côtes, hvor 90% af appellationen er tilplantet med mindst 50% mindre end denne tæthedsgrad.


Nøgleordene hos Gilles Jayer er lave udbytter fra gennemsnitligt 60 år gamle vinstokke og et godt skud ny eg fra lagringen på 228 l. barriques. Domainets rødvine lagres konsekvent 18 måneder på 100 % ny eg, Passetoutgrains og Aligoté får ét år på cementtank, mens de øvrige hvidvine lagres ét år på 65 % ny eg. Den udprægede brug af ny eg i domainets vine har selvfølgelig såvel modstandere som tilhængere. Modstanderne, med de traditionelle vinbønder på den ene side, anfægter, at Pinot Noir druens skrøbelige væsen og områdets terroir overdøves af den kraftige fadlagring. Tilhængerne af domænets vine, elsker dem ubetinget for deres mere generøse, opulente stil.


Smagningen


Vi startede med Bourgogne Aligoté og Hautes Côtes de Beaune Blanc begge i årgang 2012. Aligoté havde en meget lys farve og bouquet fremstod med lidt citrus, frisk syrlighed samt fadpræg, selvom den er lagret på ståltanke. Smagen havde en frugtig ferskenagtig fedme understøttet af lidt syrlighed med beskeden længde. Hautes Côtes de Beaune Blanc var let gylden med en lidt kalket og limagtig næse der åbnede sig lidt. Omvendt fremstod smagen med lidt frugtig fedme og en atringerende syre der giver vinen struktur.


Dernæst var det de røde vines tur; Bourgogne Hautes Côtes de Beaune Rouges i henholdsvis årgang 2008 og 2012. Den lidt ældre vin havde en rød farve med en anelse alderskant. Eksemplaret ved vores bord havde fejl af en voldsom svovlet og røget næse, der desværre gik igen i smagen, således at frugten kun lige kunne anes. Andre borde gav udtryk for et mere vellykket eksemplar, men helt godt var det ikke. Årgang 2012 var i bouquet præget af reduktion med en anelse mælkesyre (måske nogle 2012’er er ved at lukke ned). I smagen var der udtalt fadpræg med underliggende frugt fra røde bær, der mundende ud i en (lidt bekymrende) tørhed.


Næste sæt af vine var Cötes de Nuits Villages, Nuit-Saint-Georges ”Les Hauts Poirets” og Nuit-Saint-Georges 1. cru Les Damodes alle i årgang 2012. Villages vinen var dybrød med en lidt lukket næse af ribs og hindbærfrugt. Smagen med fin frugt og medium fyldig volumen med fadpræg og lidt tørre tanniner med et godt greb. Bouquet i Les Hauts Poirets var reduktiv med en anelse underliggende mørk frugt. Den mørke frugt trådte frem i smagen med relativt kraftige tanniner der giver vinen god struktur. Den skal have tid i kælderen før fadet er fuldt integreret. 1. cru Les Damodes fremstod med en tilsvarende reduktiv næse med lidt underliggende frugt fra mørke bær. Den mørke frugt træder frem i munden og smagen bygger op med karakter og struktur. Denne vin er bestemt et niveau op; den skal bare have tid i kælderen.


Det afsluttende sæt var dedikeret til 2 vine fra Grand Cru marken Echézeaux i årgang 2002 og 2011. Jayer-Gilles parcel på 0,53 ha stammer fra lieu dit du Dessus (en af de få enkeltmarks Echézeaux der findes på markedet), der regnes for en af de bedste parceller i denne store Grand Cru mark. Årgang 2002 var dybrød og havde en indbydende og smukt krydret duft fra flere forskellige røde frugter. Smagen var blød med saftig frugt og svampenoter men stadig med stor koncentration og vægt, der mundende ud i en fin længde. Vinen har således stadig potentiale og vidner om at Jayer-Gilles vine er bygget til en lang levetid. Årgang 2011 var lidt lukket i bouquet, men de krydrede noter blandet med røde frugter fornemmes. Smagen  tætpakket med frugtkoncentration understøttet af kraftig og tør ekstrakt fra tanninerne. Balancen og proportioner mellem frugt og tannin er present, og for den tålmodige venter der en dag en stor vinoplevelse.


Vinene fra Jayer-Gilles er ikke uproblematiske grundet brugen af 100% ny eg i alle de røde appellationer. Man skal derfor være indstillet på at lagre vinene i den del år, det tager at integrere fadet for at udløse potentialet og opnå det fulde smagsudbytte.


Referent: Jan Anhalzer



Referat af Chauvenet-Chopin smagning fredag d. 9. Oktober 2015


34 deltagere havde på denne efterårsaften valgt at lære vinene fra dette prisvenlige domaine at kende. Smagningen var kommet i stand ved at 2 af selskabets medlemmer havde været en tur i Bourgogne og hentet vinene hjem direkte fra domainet. En stor tak til Frank og Peter herfra.

Hubert Chauvenet begyndte at lave vin på familiens domaine i 1975. Da han giftede sig med Evelyne Chopin fra Comblanchien’s Domaine Chopin-Groffier i 1985, slog de begge familiers vinmarker sammen. Men først i 2001 blev de 2 domainer formelt til Domaine Chauvenet-Chopin og alle vinene blev herefter solgt under samme etiket.

Chauvenets’ kældre ligger i Nuits-Saint-Georges, og domainet råder i alt over 14.6 ha. udelukkende i La Côtes de Nuits, primært i NSG. Vinmarkerne dyrkes efter princippet ”Lutte raisonnée”. Med hensyn til udbytte er Chauvenet aggressive. Afhængig af årgang, ligger udbyttet i gennemsnit på 40 hl. pr. ha.

Hos Chauvenet er der ikke nogen standard opskrift på selve vinificeringen. De tror på enkelhed og tradition, og agerer derefter afhængig af den enkelte årgangs beskaffenhed. Druerne sorteres i vineriet, og bliver for det meste afstilket, presset og gennemgår derefter en kold maceration på nogle få dage. Gæringen sker ved at hæve temperaturen til mellem 30-32 C. Vinen omrøres forsigtigt uden brug af pumper. Alle cuvéer lagrer mellem 12 og 18 måneder i egetræsfade, hvoraf 20 til 40% er nye afhængig af årgang og appellation.

Smagningen

Vi lagde ud med Côtes de Nuits Villages samt Nuits St. Georges i årgang 2012. Deres Côtes de Nuits Villages er en blanding af marker fra Prémeaux-Prissey, Comblanchien og Corgloin. Vinen fremstod med en indbydende frugtig duft af røde bær krydret med en lidt syrlig note. Smagen var ligeledes tilgængelig, frisk og frugtig der mundede ud i en beskeden længde. Drikkes fra nu og 1-3 år frem. Domainets NSG der er en blanding af marker fra Les Argillats, Les Plateaux, Les Brûlees og Les Chouillets fremstod en anelse reduktiv i næsen men åbnede sig med en fin frugtig note med lidt ristet tone. Smagen var igen indbydende og frugtig, men med mere karakter og kompleksitet. God balance og medium længde. Pris hhv. 12 og 14 EUR.

Dernæst fulgte Nuits-Saint-Georges ”Charmotte” og Vougeot 1. Cru ”Les Petits Vougeot” i årgang 2012. NSG ”Charmotte” der kommer fra 60 år gl. vinstokke fremstod med frugtig bouquet af røde bær krydret med lidt underliggende syre. Smagen fulgte næsen og var meget frugtig og sødmefuld kombineret med lidt syre der afsluttedes med medium længde. Ikke helt samme kant og karakter som NSG i første sæt. Vougeot 1. Cru fra en sjældent set og lille appellation havde en fin bouquet af kirsebær, solbær og violer blev nævnt. Smagen var karakterfuld med god struktur og balance og god underliggende frugt afsluttet af medium længde. Flot vin der skal lagre nogle år. Pris hhv. 15 og 18 EUR.

Tredje sæt af vine blev linet op med NSG 1. Cru Aux Thorey og NSG 1. Cru Aux Argillas i årgang 2012. Aux Thorey var en anelse reduktiv men med dybe toner af mørke bær. Frugten var mere tilbagetrukket i smagen med en snert af noget metallisk. Godt syre og tanninbid med medium længde. Aux Argillats var ligeledes lidt reduktiv i bouquet med toner af både røde og sorte bær iblandet lidt røg. Smagen var mere kompleks med en silkeagtig struktur, god underliggende frugt,  fine tanniner og medium længde. En rigtig god vin med potentiale. Begge vine indkøbt til 24 EUR vil have godt af at lagre nogle år.

Herefter fulgte NSG 1. Cru Les Murgers og NSG 1. Cru Les Chaignots i årgang 2012. Les Murgers var reduktiv i næsen med en svag tone af røde bær. Smagen fremstod mindre voluminøs og mere slank end vinene i forrige sæt. Den underliggende frugt og syre vidner om at vinen igen skal have nogle år i kælderen for at folde sig ud. Les Chaignots der kommer fra 53 år gl. vinstokke var en anelse lukket i næsen med med fin dyb frugtig sødme. Det blev fulgt op i smagen, der var indbydende frugtig med toner af hindbær og stikkelsbær. Underliggende var der god struktur og fine tanniner afsluttet med en lang eftersmag. Rigtig god vin og Chaignots har da også fået en Medaille d’Or – Concours Général Paris 2015. Prisskilt for begge vine 24 EUR.

I finalen skulle vi møde Clos Vougeot Grand Cru i henholdsvis årgang 2011 og 2012. Chauvenet’s version kommer fra en parcel lige under den fra Dom. Chateau de La Tour og er lavet på vinstokke der er ældre end 60 år. Clos Vougeot 2011 fremstod med en bouquet af røg, flæsk og mineralske aromaer. Smagen var frugtig og koncentreret med god struktur og kararater, dog med en snert af grønt der kendetegner flere vine fra årgang 2011. Potentiale men ikke så elegant som Chaignots i forrige sæt. Clos Vougeot 2012 var i næsen ren og parfumeret af kirsebær og hindbær. Smagen var meget frugtkoncentret med lag på lag understøttet af god syre og fine tanniner efterladende en lang eftersmag af frugter. En vin med et fint potentiale der også har opnået en Medaille d’Or – Concours Général Paris 2015. Pris 40 EUR pr. stk.

Der var god stemning denne aften, og der var bred enighed om, at her er en producent der virkelig forstår at få frugten frem i sine vine. Forholdet mellem pris og kvalitet er særdeles gunstigt.

Referent: Jan Anhalzer




Referat af David Duband smagning fredag d. 20. februar 2015

Referent: Jan Anhalzer

36 deltagere var tilstede i forlængelse af årets Generalforsamling for at stifte nærmere bekendskab med 8 vine fra Domaine David Duband.

Domainet ligger i Chevannes oppe i bakkerne i Hautes-Côtes de Nuits og producerer ikke færre end 23  appellationer.  David Duband lavede sin første årgang i 1991 efter at have fået sit diplom fra oenologi skolen i Beaune. David Duband's vin filosofi bygger på hans fars arbejde og råd fra hans mentor Robert Jayer in Magny-les-Villers. Som forbilleder nævner han Domaine Dujac og Domaine Armand Rousseau.

17 ha vin dyrkes biodynamisk under streng kontrol fra det franske Ecocert mærke. Endvidere køber domainet druer fra mindre vindyrkere, der respekterer naturen.

Siden 2008 har David Duband vinificeret sine vine uden afstilkning, da han mener at den elegante bitterhed fra stilkene bidrager til en hvis forfinethed og elegance til pinot noir. Det vil sige at der generelt anvendes 30 til 40% hele drueklaser i forbindelse med macerationen i tank, hvilket giver vinene struktur og finesse. Til lagringen anvendes der ca. 30% ny eg hvert år. 

Smagningen

1 sæt af vine bestod af årgang 2012 village Morey St. Denis samt Nuit St. Georges . MSD havde en røget, lidt svovlet kål næse. Til gengæld var smagen meget tilgængelig, frugtig og afrundet med en god underliggende tannin uden det store syrebid. Medium eftersmag. Bouqueten på NSG, der er lavet på 50 år gl. vinstokke, havde kun en anelse røg og svovl overdøvet af en fin bær sødme. Igen god frugt i smagen, men også en tiltalende mineralitet og karakterfuldhed, der gav vinen mere struktur end MSD. Pris kr. 249 for begge. Alle smagningens vine indkøbt hos Atomwine på tilbud.

2 sæt var en repræsentant fra hver sin side af byen, nemlig årgang 2011 Nuits St. Georges 1. cru Les Procés og årgang 2012 Nuits St. Georges 1. cru Aux Thorey. Les Proces der er lavet på 30 gl. vinstokke viste en anelse lukket næse med en fin bouquet af røde bær toner. Smagen var let fyldig og kararakterfyldt igen med fin mineralitet og underliggende tanniner afsluttet af en medium lang eftersmag. Aux Thorey der er lavet på 60 årige vinstokke viste en fin bouquet af jordbær og sorte bær. Smagen var rund og frugtig med et strejf af mentol. Vel integrerede tanniner og god balance. På hver deres måde 2 gode Nuits vine, der skal lagre en del år. Pris kr. 349 for begge.

3 sæt var årgang 2012 Morey St. Denis 1. cru Clos Sorbé og årgang 2011 Morey St. Denis 1. cru ”Les Broc”. Clos Sorbé (50 år gl. vinstokke) havde en lidt røget bouquet, der også indeholdt en fin sødme af røde og sorte bær. Smagen var meget rund og frugtig, men også med kompleksitet og koncentration der mundede ud i en lang eftersmag. Godt potentiale. ”Les Broc” der er lavet på 45 gl. stokke fra 1. cru markerne Blanchard, Ruchots, Ormes og Chezeaux havde en overmoden sødmefyldt næse af sorte bær. Smagen var meget mineralsk med en let metallisk karakter, der havde en underliggende sødme, der gik over i en medium eftersmag. Lidt skuffende efter min smag. Pris kr. 399 for Clos Sorbé og 349 for ”Les Broc”.

4 sæt bestod af årgang 2011 Chambolle-Musigny 1. cru Les Sentiers og årgang 2011 Charmes Chambertin Grand cru. Les Sentiers (45 år gl. vinstokke) havde en smuk bouquet af røde bær og roser. Smagen var meget rund, frugtig og sødmefuld, der gik over i en eftersmag der havde noget grønt præg (årgang el. stilke?), hvilket forstyrrer indtrykket. Charmes Chambertin, der kommer fra 80 år gl. vinstokke i Mazoyères havde en fin bouquet af mørke bær med en røget mineraltitet (stilke?). Smagen var meget bredskuldret og fyldig med en god af balanceret smags koncentration, der gik over i en vedholdende lang eftersmag. Bestemt et niveau eller 2 op, og en vin der skal ligge i en veltempereret kælder i mange år.

Overordnet en god smagning, hvor man fornemmer en hvis husstil hos domainet hvor den frugtige sødme går igen, men også en god struktur og karakter i flere af vinene.


Referat af ”Landskamp”, den 14. november 2014


I samarbejde med Laudrup Vinimport havde Bourgogneselskabet indkaldt til smagning af vine fra Bourgogne op mod vine baseret på Pinot Noir fra resten af verden. Vinene blev smagt. Indledningsvis oplyste repræsentanten fra Laudrup Vin, at de går efter vine, der er udtryk for deres terroir, og ikke som udgangspunkt efter vine, der er ”kopier” af vine fra Bourgogne. Når en tysk vinbonde eksempelvis omtaler sine vine som hans Chambolle Musigny eller hans Vosne-Romanée, så er det udtryk for noget en tilsnigelse, idet terroiret naturligvis ikke er identisk med, hvad man finder i Bourgogne.

Smagningen var tilrettelagt på den måde, at vinene blev præsenteret i sæt med to, hvoraf den ene var fra Bourgogne. Vinene var kendte på forhånd, men smagerækkefølgen var ikke deltagerne bekendt. Der var mødt 36 ”dommere” op til denne dyst.

Det første sæt bestod af Franz Haas’ Pinot Nero, 2012, fra Trentino, Alto Adige i Italien. Vinen var oppe mod en Chambolle-Musigny, 2010, fra Remi Jeannaiard. Der produceres årligt ca. 79.000 flasker af Pinot Neroen, og druerne stammer fra stokke, der er plantet på individuelle vinmarker, der ligger mellem 350 og 700 meters højde. Haas’ vin var lys rødlig og havde allerede en smule orange i kanten. Duften var typisk Pinot Noir med kirsebær og andre sødlige røde bær. Man kunne ikke fornemme om vinen skulle have ligget på fad. Det var let at finde nogen varme i smagen, hvor de sødlige røde bær gik igen. Eftersmagen var relativ kort.  Chambolle-Musigny ’en var straks mørkere i farven. Duftmæssigt var vinen stadig meget lukket, den var åbenbart inde i en fase, hvor den ikke afgav meget til næsen. Smagen var dog meget frugtdrevet. Frugtet var godt balanceret med syren i vinen. God lang eftersmag.

Næste sæt bestod af Nuits-St.-Georges 1. cru, ”Rue de Chaux”, 2012, fra Jérôme Chezeaux, der var kommet op mod Kutch, Pinot Noir, Falstaff, 2012, fra Sonoma Coast i USA. Den første vin forekom lidt lys i farven. Der var godt med røde bær i duften, der stadig forekom at være noget lukket. I smagen var der masser af frugt, kirsebær med en efterfølgende fast syrenæve, som man ofte finder i vine fra Nuits-St.-Georges. Eftersmagen holdt sig længe i munden. Den amerikanske vin var meget mørk næste sort, en lidt atypisk farve for denne drue. Vinen var også meget lukket, men ikke uden toner af kirsebær mv. , men også nogen varme. Smagen var meget rund og umiddelbart behagelig. Vinen havde en god syre/frugtbalance og en lækker frugtig eftersmag.

Det tredje sæt bestod af Acusp Extreme, 2011, fra Castell d'Encus, som ligger i Coster del Segre i Spanien samt Vosne-Romanée, ”Les Barreaux”, 2011 fra Philippe Chezeaux. Acusp’en dyrkes i ca. 1000 meters højde og vinificeres i gamle stenkar, der er hugget ud af klippevægen i det 12. århundrede. Vinene dyrkes i Pyrenæerne op mod Frankrig. Den spanske vin var mørk i farven. Der var masser af kirsebær og andre røde frugter i duften, der var meget lækker og delikat. Smagen var overbevisende med meget koncentreret frugt der virkeligt skjulte syren. Eftersmagen var igen lækker og nok den længstvarende denne aften. En superlækker vin. Vosne-Romanéen var også mørk. Duften forekom en smule spøjs af en Bourgogne med en anelse frugt, men meget mineralsk. Smagen var typisk god Pinot med masser af mørke bær, der var lakrids i eftersmagen.

 

Det næstsidste sæt bestod af Vosne-Romanée, 1. cru ”Les Orveaux”, 2011, fra Mongeard-Mugnaret samt Sangreal by Farr, 2011, fra Goolong i Australien. Les Orveaux’en var pæn mørk i farven. Der var masser af koncentrerede mørke frugter i snusen, der var godt krydret af vanilje fra nye fade. I munden var der igen masser af mørke røde frugter, der var balanceret med en behagelig syre og en lækker lang eftersmag. Der god mineralitet i vinen og en meget lang eftersmag. En typisk vin fra dette domaine, der er kendt for at lave vine, der smager godt fra vugge til grav. Den australske vin var en anelse lys. Der var kirsebær i duften, der dog ikke havde foldet sig helt ud, jeg var dog ikke i tvivl om, at det var Pinot Noir, der var i glasset. Smagen forekom noget varm, men OK. Der var en god balance mellem syre og frugt.

De to sidste vine var Mt. Difficulty, single vineyard ”Long Gully”, 2010, fra Central Otago, New Zealand samt Corton, Le Rognet, 2009 produceret af Domaine Camille Girodud. Den første havde en pæn frugtig duft af eksempelvis blåbær og kirsebær. Der var igen en del vanilje i duften. Smagen var nok den mest burgundiske af de øvrige vine og den forekom meget lækker. Der var masser af kirsebær i smagen og en lang eftersmag. Corton’en havde også en god koncentreret duft med et utal af mørke bær. Der var tillige vanilje og røg i duften. Vinen forekom superlækker med masser af frugt og en del frugtsødme. Vinen havde en lækker eftersmag.

Alt i alt var det en særdeles interessant aften, og Laudrup Vin havde fundet nogle gode Pinot Noir-vine frem fra resten af verden. Det var ikke vine som vi er vandt til at få dem i Bourgogne, men det var tydeligt, at der er stor variation i, hvad der kan komme ud af god Pinot Noir. Jeg er ikke i stand til at udpege en decideret vinder – bortset fra de medlemmer, der deltog i smagningen.

Referat

Søren Thorhauge



Chassagne-Montrachet ”Les Caillerets” Premier Cru Smagning i Bourgogneselskabet d. 24 oktober 2014

 

Referent: Torben Sørensen

 Fredag d. 24 oktober havde 36 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup

Takket være bestyrelsesmedlem Jan Tjørnelund var det lykkedes at samle en perlerække at topproducenter fra den strålende 1. Cru mark ”Les Caillerets” i Chassagne-Montrachet

Af det ti vine, der var med til smagning var der to vine indkøbt i en dansk i vinhandel, én vin købt på auktion og syv vine indkøbt i Bourgogne

Der var en ligelig fordeling i årgangene idet fire var 2012, fire var 2011, én var 2010 og én var 2009

Alle disse vine er eftertragtede på vinmarkedet og da de senere årgange som bekendt har været meget små er det vanskelligt at få skaffet tilstrækkeligt antal af hver vin til en smagning.

Jan rejser flere gange om året i Bourgogne og han lokalkendskab kombineret med at vinene skulle bruges til en smagning i vores selskab gjorde at det lykkedes

Les Caillerets er en stor mark efter burgundisk målestok med et areal på 10.68 ha. Det er suverænt Chassagne-Montrachets største mark og anerkendes fra alle sider som den bedste 1. cru mark i kommunen

Indtil 1940-1950 var vinen faktisk en rødvinsmark naturligvis beplantet med pinot noir. Herefter skete en langsom ændring med udskiftning af pinot noir vinstokke til chardonnay. Æren for at denne vellykkede transformering blev indledt tilskrives Albert Morey. Han overlod senere sit domaine til sønnerne Jean-Marc Morey og Bernard Morey

Vi lagde ud med et sæt vine fra 2012; domaine Lamy Caillat og domaine Marc Colin.

Caillat´s vin var lys/gylden med et svagt grønligt skær. Næsen var ret lukket og viste på dette tidlige stadie kun en smule citrus. Smagen var frisk med noter af flint og en behagelig krop uden overdrevet fadpræg. Har brug for noget mere tid i flasken for at udvikle sig.

Marc Colin´s vin havde en lidt dybere farve end den forrige. Næsen var mere åben – det cuítrusagtige var ovre i det limeagtige. Smagen var igen flottere end den første vin med en ”federe” struktur og en meget behagelig sødme til at opveje frugtsyre, Skal ligge noget længere i kælderen for at integrere fadet komplet.

Begge vin købt lokalt til omkring kr. 300 / flaske.

Tredje og fjerde vin var igen årgang 2012. Først smagte vi fra domaine Blain-Gagnard – det var en mellemdyb / gylden farve med den unge vins ret diskrete næse med primært limetoner. Smagen var til at begynde med uden så meget ”substans” men efter 10 minutter i glasset begyndte der så småt at ske noget. Den skal mindst have 4-5 år mere. Vine efterfølgende var fra Vincent & Sophie Morey. Deres vin var med grønne nuancer i farven og en temmelig diskret næsen der først efter nogle minutter kom frem med fadtoner og lime/citrus . Smagen var helt nedtonet umiddelbart men fik stadig mere karakter og fylde. Umiddelbart var der dog stor uenighed om vinen ved bordene rundt omkring; den var temmelig uharmonisk lige nu og spørgsmålet er om den blot skal igennem denne fase?

Femte vin var fra domaine Bachelet-Ramonet. Årgangen for denne og efterfølgende vin var skiftet til 2011. Farven var svagt gylden og klar. Næsen havde hints af kiwi mens smagen her var mere udviklet end de forrige fire vine; Ganske udtalt frugtsyre / tanin i god balance. En meget lækker vin der har potentiale til flere års lagring. Den har dog ikke så stort potentiale som den næste vin der stammede fra domaine Jean-Marc Pillot.  Her var produceret en klar vin med et svagt grønligt skær. Flot næse, hvor det dominerende indtryk nu var lime og eksotiske frugter med især kiwi og mango. Åbner sig over flere minutter og viser et stort potentiale. Smagen bekræfter det harmoniske indtryk fra næsen; Et godt syrebid der holdes i perfekt balance af det velintegrerede fad. Vil udvikle sig flot over de næste 6-8 år

Der fulgte to vine mere fra årgang 2011; domaine Coffinet-Duvernay. Farven var gylden med en meget langsomt udviklende næse igen præget af eksotiske frugter. Smagen meget adstringerende – næsten for meget og spørgsmålet er om dette enorme syreindhold overhovedet vil kunne integreres over de kommende år? Ikke en vin i balance.

Den sidste vin fra årgang 2011 var fra domaine Fontaine-Gagnard. De grønlige farvetoner dominerede. Duften var ret udviklet med toner af smør / karamel. Smagen var ikke færdigudviklet – en langsom starter med god balance mellem syre og sødme. Samlet set en meget elegant vin der performede godt i dag

Herefter fulgte en enkelt vin fra årgang 2010; Pascal Marchand havde som negotient stået for denne vin. Farven var gylden; næsen er diplomatisk sagt meget speciel og smagen er helt flad og uden noget karakter. Samtlige fire flasker der blev åbnet til arrangementet havde denne karakter. Vinen var købt på auktion og man må mistænke at den har være opbevaret helt forkert?

Sidste vin var far årgang 2009. Domaine Jean-Noël Gagnard havde lavet en vin med overvejende grønlige farvetoner og en næse der umiddelbart viste masser af eksotiske frugter uden at sødmen kom til at dominere som det er set af og til for de hvide far 2009. Smagen viste god syre – for årgangen rigtig flot endda. Længden flot; den virker nærmest færdigudviklet og skal drikkes i løbet af de næste par år.

Samlet set en meget flot smagning med mange rigtigt gode vine. I såvel årgang 2010 som 2011 og 2012 er der blevet lavet fremragende vin. Desværre er mængderne alt for små til det umættelige verdensmarked…


Referat af Tvekamp smagning fredag d. 9. maj 2014

Referent: Jan Anhalzer

28 medlemmer havde valgt at møde op til Tvekamp mellem Domaine Alain Burguet, Gevrey Chambertin og Domaine Confuron-Cotetidot, Vosne-Romanée med smagning af 12 vine i alt. En stor tak til Frank og Peter for planlægning og indkøb af vine i Bourgogne.

Domaine Alain Burguet er etableret helt fra bunden i midten af 70’erne af Alain Burguet. Arealet er i dag på 7,8 hektar vinmarker, der alle ligger i Gevrey-Chambertin. Dertil kommer en fast kontrakt på Pinot Noir fra yderligere 0,8 hektar Chambertin Clos de Bèze og Vosne Romanée 1. Cru. Tilsammen giver det en årlig produktion på ca. 35.000 flasker.

Vingården drives i dag af Alain sammen med sønnerne Jean-Luc og Eric. Fra og med 2011 årgangen er det sønnernes navne, der står på etiketten. Dyrkningen er økologisk med retning mod biodynamik. Gården er ikke certificeret, men har altid været dyrket uden nogen former for kemisk manipulation. Alain høster sent – betydeligt senere end de fleste andre vinbønder i Gevrey-Chambertin, for at opnå maksimal modenhed. Druerne sorteres af to omgange. Der afstilkes næsten helt. Gæringen med vildgær tager ca. 14 dage, og vinen ligger 18-20 måneder på fad (fra 5-100% nye fade afhængig af appellation).

Confuron familien har været vinbønder siden Ludvig den 14’s tid i det 17 århundrede. Jack Confuron’s giftermål med Bernadette Cotetidot i 1964 har givet domainet sit nuværende navn. Jack har ledet domainet siden da, men sønnen Yves har gradvist overtaget ansvaret assisteret af broderen Jean-Pierre, der er øenolog. Familien råder over en imponerende portefølje af vinmarker i Vosne-Romanée, Gevrey Chambertin, Nuits St Georges og Clos Vougeot spændende fra village til Grand Cru niveau, ialt 11 hektar. Domainet er den største parcel ejer af Suchots marken med 2,16 hektar. Tilsammen giver det en årlig produktion på ca. 40.000 flasker. I 2012 er Domainet blevet ophøjet til 3 stjernet producent af La Revue du Vin de France i selskab med 9 andre fornemme producenter (fx DRC, Leroy og Rousseau).

Dykningen er økologisk og der foretages et stort markarbejde. Som en af ganske få vinavlere udvælger de selv egne planter og foretager nye podinger. De eksisterende vinstokke er i snit 65 år gamle. Der grønhøstes i foråret for at opnå maksimal modenhed på de tilbageværende druer, og domainet er altid et af dem der høster senest i hele La Cote de Nuits. Druerne sorteres både i marken og vineriet, men der afstilkes ikke. Gæringen varer ca. 1 måned og presning af druerne foregår med gl. traditionelt udstyr. Der bruges relativt lidt ny eg (ca. 30% nye), da stilkene bidrager med den nødvendige tannin, og vinene fadlagres længere end normalt, almindeligvis 2 år. Generelt skal vinene lagre mange år før de er fuldt drikkemodne.

Smagningen

1 sæt bestod af Vosne-Romanée 2011 fra begge producenter. Confuron-Cotetidot fremstod med en indbydende frugtig næse af røde mørke bær. Smagen var tæt med en middel  og tanninrig let stram krop, men der fornemmes frugt under tanninen. Behøver det meste af et årti i lagring. Burguet’s version, der stammer fra village delen af 1. cru marken Les Rouges du Dessus var mere reduktiv i næsen, men der fornemmes lidt modne bær. Smagen var mere åben og mineralsk med en en god portion tannin i en lang og kompleks eftersmag. Vinen afspejler bedst terroiret i Vosne-R.  og vinder dysten. Pris i Bourgogne hhv. kr. 210 og 302.

2 sæt bestod af 2011 Chambolle-Musigny, Confuron og Chambolle-Musigny ’Les Echezeaux’ fra Burguet. Confuron’s version viste en krydret og let parfumeret næse af bær og violer. Smagen var indbydende, men også meget karakterfuld og personlig. Tanninrig med underliggende sødme. Ikke typisk for appelationen og skal igen lagre en del år. Burguet’s vin viste elegant tilgængelig næse af røde og sorte bær. Smagen var intens og delikat med perfekt balance mellem frugt og tanniner. En klassisk Chambolle vin. Der var uenighed om at kåre en vinder hvorfor uafgjort synes rigtigt, men Burguet’s vin er mere Chambolsk. Pris hhv. kr. 210 og 283.

3 sæt bestod af 2010 NSG Vignes Rondes 1. Cru fra Confuron og 2010 Gevrey-Chambertin Mes Favorites fra Burguet. Vignes Rondes havde en dejlig moden krydret næse af røde bær med lidt skovbund. Smagen var meget aromatisk og intens med stor krop og længde, tanninrig med god balance med underliggende frugt. En stor vin og en værdig repræsentant for appellationen. Skal lagre mindst 10 år. Mes Favorites er et sammenstik af 18 parceller i Brochon og Gevrey’s nordlige sektor med en gns. alder på vinstokkene på 60 år. Næsen var perfumeret med en sødmefuld bærtone. Smagen var på dagen lidt vel stram og syrerig, men kompleks og med fint potentiale. Vinder Vignes Rondes. Pris hhv. 345 og 255.

4 sæt bestod af 2011 Gevrey-Chambertin Petit Chapelle 1. Cru fra Confuron og 2010 Gevrey-Chambertin Champeaux 1. Cru fra Burguet. Petit Chapelle viste en lukket næse med en svag tone af røde bær. Smagen var ligeledes meget lukket dog med lidt underliggende frugt. Som i nogle af vinene fra årgang 2011 havde vinen tillige en anelse grønt præg, dog ikke så slemt som det kendes fra årgang 2004. Burguet’s vin havde en ubehagelig næse af kostald, løg og svovl, der desværre gik igen i smagen der var reduktiv, tanninrig, stram og meget svær at bedømme. Vinder på dagen Confuron, men bestemt ikke aftenens bedste sæt. Pris hhv. 383 og 377.

5 sæt med 2011 Vosne-Romanée Les Suchots 1. Cru fra Confuron og 2011 Vosne-Romanée Les Rouges du Dessus 1. Cru fra Burguet. Suchot havde en tæt dybrød farve, men næsen var reduktiv med en svag bærtone. Smagen var stor og kraftfuld med masser af tør ekstrakt, men med fin underliggende frugt. Stort potentiale (8-10 år fra høståret). Les Rouges du Dessus fremstod med dybrød farve, en reduktiv næse med en let bærtone. Smagen var aromatisk intens med stor krop, men mere feminin end Suchots. En fin balance mellem frugt og tanniner. Vinder på dagen Burguet, men tæt løb. Pris hhv. 383 og 405.

Finalen bestod af 2010 Chambolle-Musigny Derrièrre la Grande 1. Cru fra Confuron og 2011 Chambertin Clos de Beze Grand Cru fra Burguet. Derrièrre havde en pragtfuld næse af modne bær der gik over i en meget aromatisk og rig mineralsk smag med masser af frugt og tanniner. Chambolsk og fremragende med fint potentiale. Clos de Beze havde en let perfumeret og kompleks duft. Smagen var meget koncentreret med lag på lag. God balance i en meget lang eftersmag, der vidner om Grand Cru niveauet. Vinder Clos de Beze men kun med en knivspids. Pris hhv. 383 og 1.005.

En lærerig, spændende og interessant smagning



Årgang 2010 smagning i Bourgogneselskabet d. 18 januar 2013

 


Fredag d. 18 februar 2013 havde 31 medlemmer af Bourgogneselskabet sat hinanden stævne i menighedshuset i Hellerup. Der var influenza i Danmark og nogle stakler havde måttet udskifte den gode vin med hostesaft…

Temaet var den første samlede test af årgang 2010; årgangen der er lige efter den meget hypede og særdeles efterspurgt årgang 2009 og som det er sket mange gange før derfor risikerer at komme til at stå i skyggen af denne.

Det er der flere som mener er helt urimeligt. Aftenen skulle prøve at komme rundt omkring årgangen både med rød, hvid og forskellige producenter for at afdække spørgsmålet nu hvor vinen er landet hos os ”slutbrugere”

Jan startede med at gennemgå vejret i 1010.

Det startede med usædvanlig hurtigt indsættende hård frost allerede i december inden stokkene helt havde fået trukket saften ned i rødderne. Det gav på de mest udsatte områder (lavtliggende) anledning til at vinstokke gik ud fordi de simpelthen blev frostsprængt.

Der var blomstring 10 juni. Det var en periode med en del regn som betød at frugtsætningen blev noget beskeden. Man kunne måske kalde det en ”grøn høst af naturen selv”.

Juli var ligesom juni regnvåd.

August startede med fortsat regn og med en gennemsnitstemperatur 4 grader under normalen. Det var – som en positiv sidegevinst – en fordel fordi det gav mindre råd.

September var lidt bedre men fortsat omskifteligt og høsten begyndte ultimo september og fortsat ind i oktober.

De druer der kom ind var faktisk af god kvalitet. Det var – selv for pinot noir – små bær med et samlet udbytte på 30-50% under normalen.

Når man ser på denne beskrivelse fristes man til at tænke at det da umuligt kan give anledning til så god vin som det jo har vist sig at gøre.

Der er flere forklaringer men ifølge Jan er følgende et meget godt bud: Taninerne kommer overvejende fra skind, sten og stilke. I 2010 var druerne, på grund af den ret hårde opvækst de havde, for manges vedkommende stenløse. Således ikke så mange taniner, der kunne tænkes at ville have været ”grønne” (som det skete i 2004).

Vinen beskrives af nogle af bønderne som én af dem, der lukker ned, men andre har ment det modsatte. Jeg fristes til at sige at der med disse modsatte synspunkter nok skal være nogen der får ret på ”den yderste dag” J

Vi smagte de røde i sæt af to vine :

  • Domaine Heresztyn, Gevrey Chambertin Vielles Vigne: 30% ny eg, ca. en tredjedel af druerne gæret med som hele klaser. Vinen var mellemdyb til lys. Lige initialt lidt fadsødme og et strejf af frugt før den lukkede ned. Smagen viste en lækker og charmerende village men en fin balance mellem sødme og fedme og et præcist afbalanceret indhold af syre.
  • Domaine Chanson Pere et Fils, Savigny 1. Cru - Dominode: Efter domainet har skiftet ejer for omkring 10 år siden har der været et vældigt kvalitetsløft. Farven var lysere end vin nummer et. Initialt lidt toastet næse – måske med et strejf af svovl som vil integreres fint. Der var toner af eukalyptus efter et øjeblik i glasset. Smagen var mere kompleks end den første vin Taninerne var på nuværende tidspunkt mere dominerende og  vinen behøver 3-4 år i flasken før den skal smages næste gang.
  • Domaine Nicholas Rossignol, Pommard 1.Cru - Epenots: Domainet arbejdet stålsat på at holde udbytte per stok til fem klaser. Principper om afstilkning / ikke-afstilkning varierer far år til år og fra mark til mark. Det hele vurderes på baggrund af druerne i årgangen. Mellemdyb farve, lukket initialt i næsen, men efter ca. 10 minutter begynder der at komme en smule præget af syre/fad. Smagen var virkelig lækker med en god struktur og en sødme / fylde der dominere, men matches af en solid tanin. Skal ikke smages igen før om 4-5 år.
  • Domaine Anne Gros. Chambolle-Musigny - La Combe d´Orveaux: Her anvendes normalt 30% nye fade til village, stigende over 50% til første Cru og op til 80% for Grand Cru. Farven var mellemdyb knapt så meget som vin nummer tre. Der var en fin næste med præg af den toastning som fadene havde fået. Smagen var domineret af en frisk, moden tanin. Det er en vin, der på nuværende tidspunkt er lidt vanskellig at vurdere præcist. Skal ligesom den forrige først smages igen om 4 år.
  • Domaine Perrot-Minot, Chambolle Musigny 1.Cru - Les Fuées: Et af Bourgognes topdomainer, der altid plejer at imponere ved vores smagninger. Her lægges en masse arbejde i såvel marken som kældrene med stadigt mere fokus på marken og kvaliteten af de druer der bringes ind. Farven var dyb, intens med en, i starten noget hård, men efter lidt tid i glasset, ren og meget fin næse. Smagen viste topkvalitet fra et utroligt godt domaine: Bløde, fuldstændigt modne taniner der balancerede perfekt med syren. Meget lang tid i munden – her er tale om en topvin, der med et lidt forslidt udtryk smager godt fra vugge til grav. Det sidste om mange, mange år for her er substans til et langt liv…
  • Domaine de Bellene, Vosne-Romanee, 1.Cru - Les Suchot: Ligesom 5 en dyb, dyb farve hvor næsen efter lidt tid viste diskrete fadtoner pakket ind i frugtsødme. Smagen var også præget af det tidlige stadie i udviklingen; god længde varder bestemt og en let adstringerende syre med en vis tone af behagelig bitterhed lå og balancerede hinanden ud. Tid!
  • Domaine Mongerat-Mugneret, Grand Cru - Grand Echezeaux: Farven dyb til mellem, intens og klar. Næsen på dette tidlige tidspunkt præget af lidt syntes jeg behagelig sødme. Slet ikke var begyndt at vise bare antydningen af modne toner i næsen på dette tidlige tidspunkt. Smagen præget af frugtsødme der helt kamuflerer den syre som ligger bagved og først vil begynde at erkendes om nogle år Skal først smages igen om 4-5 år og vil forventeligt føst være på toppen om yderligere en årrække.

 

Efter denne perlerække af stadig bedre røde vine skiftede vi til de hvide. Der har helt fra starten været enighed om at de hvide i 2010 årgangen har bedre en syre end de hvide fra den lidt varmere årgang 2009.

 

  • Domaine Alain Chavy, Puligny-Montrachet, 1.Cru – Clavoillons: Farven lys / svage orange toner. Næsen meget “tilbagelænet” og I det første stykke tid var det egentligt kun citrus jeg kunne fornemme. Smagen var præget af friske, rene taniner, der er med til at give en meget harmonisk vin. Efter lidt tid i glasset begynder der at optræde en vis fylde – denne vil naturligvis komme tydeligere frem efterhånden i løbet af de næste 3-4 år
  • Domaine Bruno Colin, Chassagne-Montrachet, 1.Cru – La Boudriotte. Farven lys – nok med lidt mere grønt skær. Begyndte lidt før den forrige vin at afsløre sin næse. En meget ren og harmonisk duft med en lækker syrekarakter som det dominerende nu. Smagen var virkelig elegant med den samme gode syre / tanin som var at finde i næsen. I mine noter har jeg kaldt det en ”sprælsk vin” og det er ment det positivt. Den vil kunne nydes allerede nu til retter hvor en vis fylde vil matche den perfekt. Vil udvikle sig positivt over de næste mange år – der er et ganske langt liv foran denne vin.
  • Domaine Francois & Antoine Jobard, Mersault 1.Cru – Genevriéres: Topdomaine i Mersault – bruger meget lidt nyt fad – måske 15% - og lagrer længere tid end de fleste på disse fade før han tapper. Farven som den forrige med lette grønlige toner. Er umiddelbart mere imødekommende end de to forrige – formentlig på grund af den længere tid på fad før tapning. Smagen er også umiddelbart mere åben og viser umiddelbar en rigtig god integration af tanin. Det er klart en vin med et meget stort potentiale, der smagte strålende allerede nu.

 

Min konklusion af smagningen var at jeg slet ikke skal holde mig tilbage med 2010 indkøb.

De hvide er efter min mening ”friskere” end 2009 og de røde har en dejlig ”stram” struktur der måske i de første år kan risikere at give nogle ”usædvanlige” oplevelser i takt med at vinens forskellige komponenter integreres. Vinen vil til sidst komme ud – efter som minimum 4-5 år i kælderen som klassiske, flotte bourgogner.


Referent: Torben Sørensen


Smagning af vine hjemtaget af nogle af Bourgogneselskabets medlemmer

 

Den 5. oktober 2012 skulle selskabet smage vine hjemtaget af et par ”udsendte” medlemmer. De to medlemmer Frank og Peter havde gjort et stort researcharbejde i Bourgogne, og det havde lykkedes dem at sammensætte en smagning af gode vine fra producenter, der ikke er specielt meget beskrevet i litteraturen. Det blev bevist på aftenen, at det ikke alene er de producenter, som er beskrevet alle vegne i den efterhånden fyldige litteratur, der kan lave god vin.

At vinene var købt på stedet medførte, at smagningen kunne holdes på en relativ beskeden pris. At nogle af vinene blev ikke transporteret hjem med egen bil, men måtte sendes gennem andre kanaler, havde den konsekvens, at de efterfølgende priser ikke kan sammenlignes, da der indgår fragt m.v. i de priser, som er angivet i danske kroner.  De priser, som er angivet i euro (€) er stalddørspriser.

34 medlemmer havde indfundet sig på aftenen.

Indledningsvis blev serveret 2 hvide Saint Aubin 1. cru ’er. Den første var Les Frionnets i årgang 2009 fra Domaine Jean-Claude Bachelet (€ 15,40). Vinen havde let gylden farve.  I næsen fornemmede man citrus, æble og annanas. Det var en ren og stringent duft af Chardonnay. Vinen havde de samme elementer i smagen og man fornemmede også fadet, der dog ikke på nogen måde var domminerende. Eftersmagen var relativ lang med syren som kontrast til frugten. Da vinen ikke kommer fra den del af kommunen, der er kendt for de bedste hvidvine, så var det et overraskende godt glas. Den næste vin var Les Murgers des Dents de Chiens fra domaine Françoise et Denis Clair, hvis domaine er relativt nyt.  Vinen var noget mørkere end den første. At den måske er mere udviklet kom også til udtryk i næsen, idet den forekom mere tung med æble og fad. Smagen forekom en smule overvoluminøs med nogen frugtsyre. Eftersmagen var dog behagelig lang. (Prisen for begge vine ligger på ca. € 15,- på domainet)

Næste sæt bestod af Rully, 1. cru, Le Pucelle, 2010 fra Domaine Jacqueson samt Chassagne-Montrachet, 1. cru, Les Macherelles fra Domaine Jean-Claude Bachelet i årgang 2009. Nogle vil nok indledningsvis mene, at den første vin var noget overmatchet. Dette skulle også vise sig at være tilfældet. Den første vin havde en flot gylden farve. Næsen afslørede noget fad og de for chardonnay karakteristiske citrusfrugter og æble. Smagen var lækker; men også noget spids foranlediget af en pæn mængde frugtsyre i vinen.  Eftersmagen var OK. Chassagnen havde en flot gylden farve. Duften en anelse lukket, men det var tydeligt at den senere ville lukke sig op med langt større kompleksitet end den forudgående. Smagen var behagelig med masser af frugt. Eftersmagen var superlækker og lang.  (Prisen for den første vin var ca. € 15,- og den anden € 23,50 på domainet forstås.)

Så over til de røde vine. Første sæt bestod af 3 vine.  Santenay, 1. cru, Clos de Tavannes, 2009, fra domaine Françoise et Denis Clair, der blev efterfulgt af to vine fra Pommard tilvirket af domaine Demougeot. Den første en kommunevin ”Les Vignots” og afslutningsvis en 1. cru, ”Les Charmots”, der ligger på Beaune-siden af landsbyen. Begge Pommard-vinene var fra årgang 2010. Den første vin havde en pæn rød farve. Næsen forekom lidt lukket, men det var nemt at fornemme kirsebærrene i duften.  Smagen var lidt rustik og man kunne tydeligt fornemme ungdommen i vinen, der også afgav toner af lakrids. Eftersmagen tørrede lidt ud i finalen. Den første Pommard var en anelse lysere. Også her var det svært at megen duft op i næsen.  Smagen var pæn, men domineret af en del frugtsyre, der bed godt fra sig. Der var dog nok frugt i vinen til en pæn eftersmag. Den sidste Pommard havde en farve, der næsten ækvivalerede kommunevinen.  Duften forekom meget speciel, og man fornemmede allerede nogle toner af moden pinot. Smagen var meget tilgængelig men ikke med den koncentration, som jeg vil forvente i en Pommard 1. cru fra en mere end acceptabel årgang. (Priserne for de tre vine er henholdsvis € 16,-, DKK. 196,- og DKK. 234,-, men kan jf. indledningen ikke sammenlignes.)

Næste sæt bestod af henholdsvis Morey St. Denis fra Hubert Lignier og en Chambolle Musigny fra Confuron-Cotetidot, begge vine i årgang 2009. Morey St. Denis’en havde en mørk rød farve. Duften var virkelig lækker med masser af røde bær, eksempelvis søde kirsebær med toner af godt integreret eg.  Smagen var domineret af syre, der dårligt tillod frugten at komme frem i billedet. Det var helt klart en vin, der skulle nydes med næsen. Chambolle Musigny’en forekom at være typisk fra denne kommune. Der var masser af frugt i næsen, med mørke bær såsom kirsebær og brombær.  Smagen var blød med igen med masser af frugt i god balance med syren. Eftersmagen var virkelig lang, og man fornemmede let en lakridstone heri. (Priserne for de to vine var hhv. DKK 274 og € 24).

Fælles for de tre vine i det sidste sæt var, at det var vine på 1. cru-niveau fra Côte de Nuits i årgang 2009. Den første vin var Gevrey-Chambertin var Domaine Maume. Domainet har en relativ beskeden produktion(Årligt ca. 1.250 kasser), hvilket kan være årsagen til, at domainet ikke er beskrevet så intensivt i litteraturen. Vinen fejlede intet. Den er en blanding af vin fra to marker,  Cherbaudes og Perrière, der begge støder op til grand cru’en Mazis-Chambertin. Farven var lettere lys rød. Duften lovede meget om vinen. Den var koncentreret med megen frugt og et velintegreret fad. Smagen holdt de samme takter, det var en meget velintegreret vin med masser af bær en lang eftersmag med masser af lakridt. En typisk Gevrey-Chambertin, der til fulde levede op til forventningerne. Næste vin var Morey-St. Denis, Les Blanchards. Farven var en smule lysere end den forudgående. Igen en lækker duft med masser af røde bær og et velintegreret fad. Igen var der rigtig god koncentration i vinen med masser af bær. Også her var eftersmagen lang med behagelige toner af lakrids. Syren var en anelse mere fremtrædende i denne vin end i Gevrey-Chambertin'en. Rosinen i pølseenden var Confuron-Cotetidot’s Vosne-Romanée, les Soucheots. Her burde komme noget fremragende vin. Forventningerne blev ikke skuffede. Souchots’en havde en farve, der til forveksling lignede den første vin i dette sæt. Snusen var super, det var næsten som at stikke næsen ned i et fad med røde frugter. Der var også masser af koncentreret frugt i smagen, der var i rigtig god balance. Eftersmagen var virkelig lang, en klar lækkerbisken, der garanteret vil udvikle sig positivt i de næste år. (Priserne for disse vine var hhv. € 36,-, DKK 436 og € 41).

Det var en virkeligt interessant aften med vine fra producenter, som vi sjældent smager i selskabets regi. Det må have været hårdt arbejde at finde frem til netop denne sammensætning. Det er positivt, at der er medlemmer, som bruger en del af deres ferie på at finde gode vine fra mindre kendte producenter frem til en smagning i selskabet. Det var en virkeligt interessant aften, og der skal findes en vinder af alle disse vine, så vil jeg pege på Confuron-Cotetidot’s Vosne-Romanée, men den vil have stærk konkurrence fra de øvrige vine i det sidste sæt. Sidst men ikke mindst skal lyde en tak til ”importørerne” for alt besværet med at få denne smagning op at stå. Jeg håber, at Peter og Frank har nydt både rejsen og smagningen.


Referat Søren Thorhauge



Smagning af vine fra årgang 2008 d. 8 april 2011

 

Bourgogneselskabet havde kaldet til smagning af vin fra årgang 2008 den 8. april i menighedshuset. Dette havde lokket 36 frem til smagningen.

Det var lidt af et mirakel, at der kom acceptabel vin fra denne årgang.  Først lignede årgangen en rigtig katastrofe, idet koldt og regnfuldt vejr under blomstringen i juni. Udfordringerne var store i 2008. Bønderne havde problemer med Coulure (Uudviklede druer efter blomstring), Millerandage (Små kerneløse druer i ujævnt udviklede drueklaser) og meldug. Burgunderne konstaterede tillige botrytis. Som om alt dette ikke var nok, så haglede det også i nogle af vinmarkerne.  Den ene ulykke fulgte efter den anden indtil midt i september, hvor vejret ændrede sig, og der kom varme og vind. Disse omstændigheder gjorde, at druerne tørrede og sukkerniveauet i druerne steg.  Høsten blev forsinket og sol og tørke i september medførte, at druerne hurtigt modnede og frugten blev koncentreret på grund af fordampning, men stadig med en del syre på grund af de kølige forhold under væksten. En del af syren forsvandt dog under den malolaktiske gæring.

De tidligste rapporter fra  Bourgogne fastslog, at chardonnay forekom bedre end pinot noir, men eftertiden har vist, at kvaliteten varierer meget mellem de enkelte producenter.  Årgang 2008 bliver bedre og bedre dag for dag, den kraftige syre aftager stille og roligt og vinene fremstår mere og mere, som klassiske bourgogner med et kraftigt Pinot Noir aftryk. De er på en gang elegante, men har også meget mere struktur og derved et væsentlig længere liv foran sig end eksempelvis årgang 2007. Klassiske bourgognestil, hvor friskhed og røde frugtaromaer dominerer.

Aftenens program bestod af 11 vine, hvoraf de to var hvide.

Den første hvide vin var Les Callerets, 1.cru fra domaine Vincent og Sophie Morey. Vinen havde en lys farve med en smule grønt. Vinen havde en karakteristisk æblesnus tilsat lidt ristet vanilje. I munden virkede vinen sprød med citruskarakter. Vinen havde en pæn og lang eftersmag.  Denne vin blev "parret" med Henri Boillots Meursault, 1. cru, Les Perrières. Farven var meget lig den første vin, men snusen var en anelse tungere men indeholdte de samme elementer af vanilje og æbler. I munden forekom vinen en smule mere fed ende den forudgående, der kunne fornemmes eksotiske frugter i smagen. Eftersmagen var dog en anelse udtørrende og forekom ikke så lang som Moreys vin. Af disse to vine foretrak jeg klart den første.

 

Den første røde vin var igen fra Vincent og Sophie Morey og kom fra 1. cru-marken Les Gravieres i Santenay. Vinen havde en lidt lys og duften forekom en smule grøn, men også med god substans i frugten og om ikke man også kunne fornemme en smule lakrids i duften. Smagen var godt frugtig og i god balance med syren. Der var en relativ let vin. Anden vin kom fra Domaine Pavelot, hvor deres Savigny-les-Beaunes 1. cru, Les Dominode blev præsenteret. Farven var lidt mørkere end i den første vin. Duften var en anelse svag for nærværende, men man kunne dog fornemme lidt kirsebær og en anelse fad. At det er en vin, der skal have sin tid, kunne også fornemmes i smagen, der ikke var ikke særligt frugtdomineret, og tanninerne trådte tydeligt frem. Eftersmagen var relativ kort.

 

Det næste sæt bestod af 3 røde vine. For det første Pernand-Vergeleses , 1. cru Ile des Vergeleses fra Domaine Chandon de Briailles, dernæst en kommunevin fra Chambolle-Musigny lavet af Domaine Amiot-Servelle og til sidst Jean Grivots Vosne-Romanée. Den første var den klart lyseste af de tre vine. Duften var ikke helt det jeg forventer af en rød Bourgogne, den virkede meget "grøn".  Smagen forekom lidt tynd og pjasket og den tørrede hurtigt ud. Dette skyldes måske, at vinens råmateriale ikke har været helt modent.

Chambolle Musigny'en var straks mere mørk.  Duften var god med masser af frugt, herunder røde bær eksempelvis hindbær. Smagen var godt balanceret med kirsebær, men også her kunne det "grønne" anes, især i eftersmagen, der forekom lige lovligt syrerig.  Grivots vin var en anelse lysere end Chambollen. Duften var utroligt lukket , det var svært at lokke noget op i næsen. Smagen var domineret af frugtsyre og forekom rå. Det er nok en vin, der var inde i en vanskelig fase, hvor det ikke er muligt at vurdere om den falder ud til den gode side.

 

Næste sæt bestod af Domaine Remi Jeannards Morey-st.-Denis, 1. cru, Clos des Ormes samt Domaine Francois Bertheau Chambole-Musigny  1. cru, les Charmes. Det skulle snart vise sig, at dette sæt vær væsentlig forskellig fra det forudgående. Morey'en havde en pæn mørk farve. Næsen havde tydelig pinot-karakter med gode bær. Der kunne anes en anelse fad. Indledningsvis var der en god frugt i smagen. Eftersmagen virkede lidt grøn, men jeg fornemmede også lakrids. Charmen forekom en anelse lysere i farven, måske lidt bleg.  Det var svært at få noget ud af snusen, men man kunne da fornemme nogle røde bær. Smagen var derimod meget mere interessant og lækker med blødhed på tungen. Der var megen frugt på tungen, her kunne jeg ikke fange noget grønt. Lang frugtig eftersmag.

 

Les grand finale bestod af Domaine Arlauds Charmes-Chambertin og Robert Groffiers Chambertin Clos des Bèze. Begge grand cruer fra Gevrey-Chambertin.  Den første vin havde en  relativ mørk farve. Duften var utrolig flot med masser af røde bær og vanilje fra fadet. Smagen var også meget flot med masser af pinot-karakter i form af røde bær. Eftersmagen var også lang og lækker.  Den ultimative finale (Clos de Bèzen) var supermørk, næsten sort. Også her var duften flot med krudt og kugler.  Smagen var typisk Chambertin med rigtig god frugt, næsten en anelse sødlig på den positive måde. der var godt i balance med syren med en eftersmag, der næsten ingen ende ville tage. Begge vine var helt klart finalen værdig.

 

Hvis man skal sige noget om årgangen ud fra smagningen, må det være, at de hvide vine er gode, men at man som forbruger skal være meget selektiv med de røde. Der er lavet rigtigt gode vine, men også vine hvor de grønne nuancer dominerer for meget efter min smag.  Det er ikke hvad man typisk vil kalde en restaurantårgang, fordi vinene ikke viser sig fra den venlige side her i startfasen. Nogle skal ligge længe for at blive gode.


Af Referant Søren Thorhauge


Årgang 2007-smagning i Bourgogneselskabet d. 15 april 2010

 

36 medlemmer af Selskabet var mødt frem til en smagning af den nyeste årgang fra Bourgogne. På turen i oktober 2009 havde de heldige deltagere smagt rigtigt meget til denne årgang. Vi var blevet klar over at det var én af de årgange, hvor naturen ikke viste sig fra sin bedste side i Bourgogne. Mange af bønderne talte til os om klimaforandringerne som årsag til det meget usædvanlige vejr. 2007 startede egentligt godt med et mildt og tidligt forår efterfulgt af nærmest hedebølge i april og maj måned. Hvis det holdt kunne det risikere at blive en årgang som 2003 med masser af sukker men for lidt syre. Selve sommeren blev dog præget af et meget ustadigt og regnfuldt vejr. I starten af august var der virkelig bekymring da der kom tegn på begyndende råd. Som august og september forløb blev vejret dog atter solrigt og tørt hvilket sammen med en let brise fik reduceret risikoen for råd. Sådan et vejr adskiller de gode / flittige fra ”de andre”.  Hvis man havde arbejdet i markerne og høstet grønt løbende ville man nemlig have sikret at blade og klaser på stokkene ikke holdt på fugten i regnvejret

Overordnet set altså igen en årgang hvor de bedste bønder producerede langt bedre vin end de mindre omhyggelige. Ikke en årgang der skal ligge længe. De fleste bønder sagde at det var en årgang der skal drikkes efter 2006 men før 2005.

Vi smagte følgende vine:

Første sæt var to vine fra henholdsvis Domaine Pavelot, 1. cru La Dominode, Savigny les Beaune og Domaine Albert Morot, 1. crus Toussaints, Beaune. Pavelot havde produceret en mørk vin med en begyndende ret charmerende næse. I smagen fandt vi en veldefineret og behagelig frugt – på ingen måde ”rigtigt” åben endnu, men vil have gavn af 3-4 år i kælderen. Domaine Albert Morot som vi kender i Selskabet igennem alle årene var repræsenteret med deres mest tilgængelige vin, Toussaints. Den var moderat mørk i farven og ret lukket. Smagen var virkelig velafbalanceret og med en fin balance i mellem syre og frugt. Det er en vin som kan drikkes nu men som om et par år vil være endnu bedre.

I andet sæt flyttede vi os op i Cote de Nuits. De to vine var Domaine Remi Jeanniard, 1. cru Clos des Ormes, Moresy St. Denis og Domaine Confuron-Cotetidot, 1. cru Les Vignes Rondes, Nuits St. George. Domaine Remi Jeanniard er et ret nyt domaine som planlægger at sælge mere og mere som domaine aftappet. Af likviditetsmæssige grunde er de stadig nødt til at sælge en del som negotient-vin. Farven var lidt lysere end de øvrige røde. Næsen var faktisk meget åben af en dejlig charmerende, vinøs karakter. Vinen er helt drikkeklar at smage og vil næppe vinde yderligere ved at ligge. Prisen lokalt var den laveste i smagning; mindre end 130 kroner per flaske. Vinen fra Nuits St. Georges kommer fra et domaine der daterer sig tilbage til 1700-tallet.  Den  bliver nu produceret af de to sønner, der er meget puristiske i deres tilgang. Ikke sprøjtemidler, ikke filtrering eller klaring og 30% nyt fad. Farven moderat dyb men en næse, der på nuværende tidspunkt er præget af ”toastningen” af fadene. Der var en del snak om dette, men generelt var vi enige om at det vil integreres meget bedre i vinen efter nogle år. Smagen havde et meget kraftigt tanin-bid med mørke frugter. Bør ikke have problemer med at udvikle sig yderligere over de næste 5-8 år.

Tredje sæt røde bestod af domaine Bruno Clavelier, Hauts de Beaux Monts, Vossne-Romanee og Domaine Bruno Clavelier, 1. cru også fra Vossne-Romanee. Farven på Hauts de Beaux Monts var mellem-dyb med en ret åben næse og en umiddelbart meget behagelig om end lidt kort smag. Vil nok ikke vinde meget ved yderligere lagring.

  1. cru vinen var i farven lidt lysere. Næsen var mere lukket – kom langsom frem i glasset. Smagen var meget fyldig og lang. Alle bedømte den som en dejlig vin som skulle have 2-4 år på flaske.

Det fjerde sæt røde vine var rykket op i den øverste klasse med Domaine Michel Gros´ signaturvin 1. cru Clos de Reas, Vosne-Romanee og Domaine Denis Mortet, 1. cru Laveaux St. Jaques, Gevrey-Chambertin. Clos de Reas er en monopol-vin fra Michel Gros. Der bliver lagt meget stor omhu i markarbejdet og i vinificieringen. Farven på vinen var mellem-dyb med en fantatisk dejlig klassisk pinot-bouquet. Smagen var utroligt koncentreret, med mørke bær og en gennemført balance mellem frugt og syre. Kan såmænd drikkes allerede (topvine kan næsten drikkes ”fra vugge til grav”) men vil blive bedre over de næste 5-7 år.

Vinen fra Gevrey  var meget dyb i farven, næsen stort set lukket på nuværende tidspunkt og smagen levede op til vinens flotte ”stamtavle”. Kvaliteten er samlet ligeså perfekt som  hos Michel Gros. Klart aftenen to bedste (og dyreste) røde vine til henholdsvis 410 kroner og  610 kroner

Vi sluttede med to hvide ; Thomas Morey havde lavet en 1. cru Morgeot, Chassagne-Montrachet og Domaine de l´Arlot, 1.cru Clos de l´Arlot blanc, Nuits St. George. Den første var lys med svag grøn-gylden tone. En frisk og fyldig dejlig bouquet og en smag med en fantastisk fylde og behagelig fedme. 3-5 år. Den anden er jo noget usædvanligt en hvis fra Nuits St. George. Man har 2-3% pinot gris som man laver denne specialitet på. Farven var lys, næsen lidt skarp / syredomineret og i smagen fandtes igen en masse syre. Der var ikke meget fylde / fedme at spore. Prisen var dernede 100 kroner over prisen for Chassagne. Den må nok karakteriseres mere som en raritet end en vin det er værd at ”gå efter”

Sammenfattende kan man sige at vi med 2007 har fået en ny ”restaurations-årgang” eller som man måske mere positivt kan sige en årgang, der for de dygtige producenters vedkommende kan nydes med stort velbehag allerede fra nu af og i de næste 3-4 år. For ganske enkelte måske med udviklingspotentiale på op til 8-10 år

 

Referant Torben Sørensen




Smagning af Charmes Chambertin d. 28 Januar 2010 

 

28 Januar 2010 havde Bourgogneselskabet indkaldt til smagning af vine fra Gevrey-Chambertin, nærmere bestemt far Grand cru marken Charmes Chambertin.

34 medlemmer havde fundet vej til denne dyre smagning, der var arrangeret efter princippet om optimering af deltagerantallet som bestyrelsen har praktiseret det sidste års tid. De sidst tilmeldte kunne således først vide sig sikre på deltagelse en lille uge før selve smagningen. Flere af vinene var iøvrigt specielt importerede fra Bourgogne

Sten Rasmussen lagde for med at fortælle om baggrunden: Ialt kan der vinificieres fra 31 ha. under navnet Charmes Chambertin. Har altid ligget i “skyggen” af  Chambertin og Chambertin Clos-de-Beze. Marken Mazoyeres Chambertin, der har den dprligste placering af alle Grand Cru markerne i Gevrey Chambertin må også sælges som Charmes Chambertin. Mazoyere marken går faktisk helt ned til R.N 74.

Første vine på smagning var netop en Mazoyere fra Camus Père et fils fra 1988 og en Charmes Chambertin årgang 1991 fra Piere Bourrée. Den første var meget kort i smagen og forsvandt nærmest helt i munden efter få sekunder. det var aftenens billigste vin til “kun” kr. 210,- men var det på Grand cru niveau? Piere Bourrée er kendt for meget gammeldags produktionsmetoder. Han lader blandt andet vinen gære uden temperaturkontrol. Rygtete vil vide at han havde sin storhedstid i 1960´erne. Der var mere frugt her end i vin nummer 1, men igen var det ikke rigtigt tilfredsstillende.

De næste to vine var dels en negotient vin fra Pierre Naigeon, 1992, dels Dujac 1994.

Pierre Naigeon havde en bedre vin end de to første vine på smagningen, men frugten blev generelt vurderet som lidt spids og fylden i vinen var ikke optimal. Dujac havde fået en ret lys vin ud af sin årgang 1994 - stilen i domainet er ret lyse og elegante nærmest fløjlsagtige og silkebløde komplakse vine. Det er jo store ord! Smagen var ret domineret af fad - frugten var iorden på nuværende tidspunkt, men spørgsmålet er om der er frugt nok tilbage når de hårde taniner er væk? Der var en prisforskel på kr 225,- (1992) til kr. 400,- (1994) de to vine imellem.

Tredie sæt bestod af  to meget forskellige vine fra to meget forskellige vinmagere. Joseph Roty var repræsenteret med en “tres vielles vigne” fra årgang 1993 og Dominique Laurant havde en årgang 1996 med på smagning. Roty er en rigtig “grand old man” i Gevrey; familien har lavet vin i 10 generationer og startede så tidligt som i 1710. Hans Charmes Chambertin er tilplantet i 1881 og 25% af stokkene er fortsat fra før 1924. Gennemsnitsalderen på stokkene er på mere end 60 år. Roty´s var virkelig meget lækker, fed og med utrolig fylde. En vin, der først efter 15-20 minutter i glasset begyndte at åbne sig. Den havde potentiale til 5-10 år på nuværende tidspunkt.

Dominique Laurant beskrives ofte som “ham med 200% ny eg” Det er et rent negotient firma, der meget omhyggeligt udvælger druerne fra de enkelte dyrkere. Han s årgang 1996 var helt sort og fuldstændig lukket. Næsen havde nærmest lidt “kemi” initialt - som en helt ung Syrah. Der var en fantastisk masse tanin i smagen, men balancen til frugten var perfekt og denne vin kan uden problemer ligge 10 år før man skal tænke på den igen. Priserne var nu ved at komme opad idet Roty´s vin koster kr. 483 og Laurent´s vin kr. 550,-

Fjerde sæt bestod af tre vine; Fery Meunier 1997, Barnard Maume 1997 og Henri Rebourseau 1997. Meunier er en negotient, der har ry for at give “valuta for pengene”. Maume ejer 0.17 ha. Charmes beplantet med 40 år gamle stokke. Han laver vin uden filtrering og med gammeldags kalring med æggehvide. Den sidste ´97 vin var fra Rebourseau, der er et ret ubeskrevet blad. Der vides kun at han både klarer og filterere vinen grundigt! Denne bemærkning gav iøvrigt aftenens eneste større mishagsytring fra salen. Om vinene er der at sige at den “billigste” nemlig Meunier til kr. 330,- var den absolut mest behagelige vin at nyde nu. Der var et rigtigt godt syrebid og helt generelt en god vin her og nu. Rebourseau var den dyreste til kr. 425,- men klart den mest skuffende; fra salen blev der foreslået umodne druer? “gær smag” - helt generelt meget skuffende. Maume var prismæssigt i mellem de to andre med en pris på kr. 380,-. Vinen var meget præget af tanin, men generelt troede man på at den frugt der vitterligt var i vinen ville “redde den hjem” til sidst.

Aftenen sluttede med en virkelig sjældenhed. Det var lykkedes at få skaffet en årgang 1973 fra Taupenot-Merme hjem. Den havde ligget i kældrene i alle årene hvilket jo er den bedste garanti for en velbevaret vin.1973 var jo bestemt ikke en stor årgang i Bourgogne, men vi har før fået gode overraskelser ud af de lidt “mindre vine” der var opbevaret korrekt. Med tilbageholdt åndedrag blev vinen hældt op i glassene; der var faktisk en flot farve og næsen, der godt nok var lille, var ren og vinøs. Smagen var gammel, men ren med en sødme og en frugt, der havde overlevet de mange år i den mørke kælder. Den lille årgang taget i betragtning var det rigtigt godt gået!

Prisen (hvis man skulle kunne købe den) ville være kr. 875,-

Alt ialt var det en meget spændende smagning - de gode årgange er fremragende. I de mere almindelige årgange som 1997 skal man som altid i Bourgogne kende sine lus på gange eller stole på sin importør.


Torben Sørensen


Vine fra  Gachot-Monot den 27. februar 2009

 

Umiddelbart efter generalforsamlingen skulle selskabet have den traditionelle lidt reducerede smagning. Emnet var i år vine fra Domaine Gachot-Monot. Dette domaine er er familieejet. De 12  hektar marker placeret i kommunerne Corgoloin, Comblanchien and Nuits-St.-Georges i den sydlige del af Côte de Nuit. Hovedparten af produktionen er røde vine. Siden 1992 har Damien Gachot været med til at fremstille vinen og i dag står han som ansvarlig for Domainet. Han er i øvrigt gift med en af selskabets "gamle bekendte" danske Liselotte. Vinene bliver importeret af et af vore medlemmer Svend Møllenborg, der driver importfirmaet La Côte-Vinimport (tlf. 32844846)

Vi skulle smage et udvalg af hans vine fra årgangene 2001, 2005 og 2006, der på hver sin måde var gode årgange. Vi skulle smage et varieret udvalg af  domainets vine afsluttende med en Hospice de Nuits, Nuits-St.-Georges, 1. cru, les Didiers, 2005, som Gachot-Monot havde erhvervet et fad af ved den årlige auktion i Nuits St.-Georges.

Det første vin var en Côte de Nuits Villages, 2006, på magnum. Vinene dyrkes på 7 hektar i kommunerne Corgoloin og Comblanchien, lige uden for Nuits-St.-Georges. Den havde en god, imødekommende næse. Nogen tannin, der var suppleret med god frugt. Et helt OK glas vin til. kr. 175,-. pr. magnum.

Derefter gik vi et niveau op, idet vi skulle smage Côtes de Nuits Villages, Les Chaillots, i årgangene 2005 og 2006. Disse vine stammer fra en enkeltmark i Corgoloin. 2005'eren havde en OK duft, uden dog at nå de store højder. Vinen var saftig, som det må forventes i denne gode årgang.. 2006'eren  havde en lidt ualmindelig duft, men havde en god frugt. Der var en del tannin i eftersmagen. Begge vine må anses for at være et godt køb til for Bourgogne beskedne kr. 108,-

Dernæst kom 2 vine fra Nuits-St.-Georges "Aux Cros" i årgange 2001 og 2006. Marken ligger i området omkring Chateau Gris og er omringet af 1. cru marker umiddelbart syd for byen. 2001'eren havde en meget mørk farve. Moden tud. Jordbær smag, Vinen virkede meget udviklet. (Kr. 155,-.). 2006'eren havde en næsten lukket næse  var der noget  grønligt eller parfumeret i den?  Den virkede stram i munden, som det ofte opleves i vin fra denne kommune. Det er selvklart, at den skal have lidt tid. (kr. 174,-).

Så var det tid til Gachot-Monots topvin Nuits-St.-Georges, 1. cru, Les Poullettes i årgangene 2001 og 2006. Marken ligger i den sydlige del af Nuits-St.-Georges. Næsen i den første vin var svær at blive klog på, men var klart bedre end den anden 2001'er. Det var tydeligt, at vi var gået et niveau op, og smagen virkede da også noget mere sammenhængende og ungdommelig. (kr. 190,-), 2006'eren var, som jeg forventer, en 2006'er fra kommunen lukket med masser af tannin og hvor det kan være svært at finde frugten.

Afslutningsvis skulle vi smage den vin som Gachot-Monot erhvervede på auktionen. "Les Didiers" ligger umiddelbart syd for kommunens mest berømte mark Les St.-Georges. Det forekom åbenlyst for smagerne, at vi var trådt et skrin op på Bourgognes kvalitetsstige. Der var mere frugt i duften og en fin koncentration i smagen. Den havde en lang eftersmag. Det var klart at det var aftens bedste vin. Selskabet havde betalt kr. 350,- for disse herligheder. Liselotte har oplyst, at vinen var blevet tappet efter ca. 18 måneder på fad.

Generelt kan vil jeg sige, at det var interessant at smage disse vine, der ikke kræver en konsultation hos ens bankrådgiver, hvis man skulle blive fristet til indkøb.


Referant Søren Thorhauge



Beaune 1. cru Gréves smagning d. 4 april 2008

 Bourgogneselskabet har før haft smagninger af vine fra blot én enkelt mark; denne gang var valget faldet på Beaune Gréves. Den arealmæssigt største 1´cru i Beaune kommune.

Palle indledte med en historisk gennemgang, der startede med om ikke Adam og Eva  så med Julius Cæsar og hans militære lejr, Belen. år 52 f.v.t. Det er dette navn, der gennem tiden blevet til det nuværende Beaune.

Marken Beaune Gréves er på 32 ha. Navnet er opstået på grund af de mange småsten der findes på den. Der produceres omkring 10.000 flasker hvidvin og 100.000 flasker rødvin. der er rigtigt mange ejere af marken. Stort set alle ”de store” producenter har en større eller mindre parcel på marken – en del af marken udgøres af  ”l´Enfant Jesus” ejet af Bouchard.

 

Vi lagde for med en enkelt hvid; 2005 fra Bernard Morey. Farven var klar med en svag grønlig tone, næsen meget fin med tydeligt præg af nye fade. Smagen var fantastisk flot med en perfekt integreret syre og en struktur / fylde der vakte stor begejstring ved bordene.

Herefter gik vi til de røde vine. De første to på bordene var Chanson 2005 og Domaine des Clos 2003. Chanson havde en relativ lys farve, en klassisk und pinot næse med kirsebær dominerende og en vis mængde fad, der virkede velintegreret. Smagen bekræftede at det var en god, ung vin i en god årgang. Domaine des Clos´ vin var et par år ældre fra den ikke helt nemme, ”varme” årgang 2003. Der var mange mørke bær i næsen umiddelbart, men efter ret kort tid i glasset begyndte den at blev lidt træt og uinteressant. Smagen var fyldig uden at være en ”klumpe-dumpe” af marmelade som mange 2003 endte med at være. Den var dog ikke præget af elegance – der var enighed om at den skal drikkes snart og til mad.

Herefter kom tre vine fra Jean-Marc Morey i henholdsvis årgang 2005, 2002 og 2001.

2005 var mellemdyb violet i farven. Umiddelbart ikke så åben i næsen, men gav dog lidt kirsebær fra sig. Den var ikke fadpræget og der var generelt stor begejstring for denne vin. Blev af flere betegnet som ”lækker” og klassisk vinøs velafbalanceret.

I årgang 2002 var det violette forsvundet fra farven, der nu fandtes mellemdyb rød. Jeg fandt en smule fad i bouquet´en; den gav ikke så meget frugt fra sig endnu, men smagen var virkelig lovende med en utrolig længde. Her begyndte frugten at spille med – virkede særdeles vellavet med netop en flot, afbalanceret ekstraktion der vidner om dygtighed i kælderen under vinificeringen.

2001 var den perfekte vin at slutte den lille afdeling med. Her var der begyndt at komme lidt alder / modenhed ind i farven, der havde toner af orange i sig. Næsen var flot, åben med røde bær der blandt anden indbefattede jordbær. Smagen viste en fuldstændig drikkeklar rødvin; et strålende eksemplar på årgang 2001 fra en dygtig vinmager.

Efter auktion over dele af selskabets restlager af vin fra tidligere smagninger gik vi videre til de sidste fire vine.

Vi lagde for med Remoissenet i årgang 2005 og 2003.

2005 havde en moderat dyb, violet-rød farve. Næsen initialt lukket / noget stram, men den åbnede sig lidt efter lidt. Frugt og tanin virkede ikke så velintegreret som jeg ville forvente fra denne gode årgang, men det er nu også noget jeg sætter højt. Ved bordene var der flere som egentligt var udmærket tilfredse med den ret store mængde tanin som vinen indeholder på nuværende tidspunkt.

2003 var meget mørk i farven; ikke noget orange skær i kanten! Næsen var ret sødmefyldt; formentlig stammer det fra den meget varme sommer. Smagen var heldigvis ikke præget af marmelade som man måske kunne have frygtet ud fra duften og mange fandt vinen helt i orden.

Nicholas Potel havde lavet en svagt til moderat rød årgang 2002. Der var en flot, ren frugt i næsen, hvor den kirsebær, der ofte dominere de helt unge vine var ved at vige pladsen for mere organiske aromaer. Smagen var flot, velafbalanceret med frugt og tanin. En flot vin!

Vi sluttede med årgang 1999 fra domaine Génot-Boulanger. Farven var meget mørk fortsat – stadig violette toner. Næsen var virkelig animalsk og smagen bekræftede en balance og en fylde som kun en dygtig vinmager kan opnå i en god årgang. Vinen kan med fordel nydes til mad fra nu af men kan holde mange år endnu.

Min konklusion på smagningen var, som vi har set før i selskabet, at producenternes forskellige metoder ind imellem giver en større variation på vinene end de forskellige terroir-forskelle. Der er et stort og godt potentiale i Beaune-Gréves marken, men man skal vælge sin producent omhyggeligt hvis man vil undgå at smage en ”producentvin” snarere end en vin fra en bestemt kommune.

 

Referant Torben Sørensen



Vine d. 5 maj 2004 fra Machard de Gramont

 

En af de producenter hvis vine, jeg altid har været glad for er Machard de Gramont. Dels fordi hans vine er overkommelige og dels fordi, vinene oftest er gode repræsentanter for deres appellationer. Kvaliteten er god, men sjældent enestående. Der er som regel mulighed for et godt køb, hvilket mange turdeltagere sikkert kan berette om, de gange vi har aflagt domainet et besøg.

 

Vinene blev oprindeligt importeret af Bichel Vine. Hans og Ellen Glerup er kommet til som importører af vinene, og de havde givet selskabet et godt tilbud på vin fra  Machard de Gramont til smagning. Det var ikke en traditionel salgssmagning, yngre vine var blandet op med ældre vine, der ikke længere var til salg. Importøren havde valgt den strategi for smagningen, at han ikke selv ville kommentere vinen, men lade selskabets medlemmer komme til orde. Sikkeret klogt, fordi kun et fåtal af kommentarer var negative.

 

Machard de Gramont købte i 1964 5 ha vinmark og et nyt domaine var dannet. Det voksede lidt efter lidt indtil hans 3 sønner overtog domainet i 1970. Men den omfattende energikrise i 1975 truede den med at få domainet til at gå konkurs. På det tidspunkt kunne man købe et helt fad Nuits st. George for kun 800 franc (Cirka 1000 kr.), det var tider som bourgogneelsker.

 

I alt består domainet af 22 marker/parceller totalt på ca. 19 ha. Deraf er 10 af markerne Premier cru marker.

 

Machard de Gramont høster så sent, at alle deres naboer har det hele i hus. På domainet mener man, at det har stor indflydelse på vinens karakter.

 

Drunerne afstilkes inden gæringen, der afsluttes med ca. dobbelt så meget svovl som sædvanligt. 

 

Den gærede vin ligger på fad i de klassiske 18 – 24 måneder. Der bruges en let filtrering inden vinen kommer på flaske. Fadene holder på domainet i 3 – 5 år. De vil ikke have, at deres vin smager for meget af egetræ.

 

Smagningen blev indledt med 2 hvide. Først en Savigny-Les-Beaune, 1. cru, ”les Vergeleses” fra 2001, der havde en pæn let gylden farve. Næsen afslørede typisk chardonnay med grøn frugt og en anelse fad. Smagen forekom sødlig med lidt syre. Eftersmagen var relativt kort. Det var ikke den mest interessante vin af denne race. Vinen var måske inde i en vanskelig periode. Den næste vin (Pouligny-Montrachet ”Les Houillères”, 2000) var straks mere interessant. Farven var klart mørkere. Der var megen æble i duften og fadet kom tydeligere frem. Smagen var typisk for vin fra kommunen. Der var god balance i vinen og den havde en god lang eftersmag med anelser af eksempelvis vanilje fra fad.

 

De røde vine blev indledt med en Chambolle Musigny ”Les Nozoires” fra den gode årgang 2000. Den havde den dejlige rubinrøde farve, som jeg så godt kan lide. Der var lidt tannin i duften, som om, at domainet ikke havde fjernet stilkene helt inden gæringen. Der var også mange dejlige kirsebær i duften. Smagen var typisk Chambolle med megen frugt, hvor kirsebærrene gik igen, eftersmagen var pæn. En ung Bourgogne fra sin mere venlige side. Resten af vinene var fra årgang 1999, der karakteriseres som en noget nervøs årgang. Chambollen blev ledsaget af en Nuits-St.-Georges, 1. cru, ”En La Perrieres Noblot”. Den havde også en pæn farve, duften var typisk Pinot Noir med fyldige kirsebær. Der var noget tannin i vinen, som man typisk finder i vin fra kommunen. Hertil en fed lidt sødlig frugtsmag. Eftersmagen var heller ikke at kimse af.

 

Vi fortsatte mede yderligere en Nuits-St.-Georges, 1. cru, fra Les Damodes. Farven var klar rubinrød, og også her var næsen typisk for kommunen med megen dejlig frugt, der gik igen i smagen. Eftersmagen var lang.  En rigtig god vin.

 

Afslutningsvis kom der vin fra Côtes de Beaune på bordet. Først fra en Beaune 1. cru, ”Aux Coucherias”. Farven var lidt mørkere end Damoden, duften også noget mere kompleks, med de berømte kirsebær, men også lidt animalsk. Smagen var pænt i balance med duften, og frugten blev modsvaret af en del garvesyre, der indikerede at den nok ville have fordel af yderligere tid i kælderen. Fra Beaune gik turen lidt nordpå til Aloxe-Corton, der var repræsenteret af ”Les Marias”, der havde en frugtig næse og en rigtig god smag, der havde pænt modspil i syren. Et par gode vine. Afslutningsvis kom Pommard ”Le Clos de Blanc” på bordet. Det var en rigtig krafkarl, mørk koncentreret i både mund og næse, megen frugt, vanilje med en god lang eftersmag.

 

Jeg fik mine fordomme bekræftet. Domainet laver vin, der er meget typisk for det område, hvor druerne stammer fra. Det er ikke ekstreme vine, men de er udtryk for godt håndværk. For bourgognevin ligger priserne på et særdeles overkommeligt niveau. Der kan gøres gode køb i vine fra Domaine  Machard de Gramont.

 

Referent: Søren Thorhauge




Smagning af vine fra Morey-St.-Denis 28 marts 2003


I den lange række af kommuner i Côte d´Or var vi denne  gang nået til Morey-St.-Denis. Her har vi været på besøg før til en smagning for snart mange år siden så det var spændende at se hvorledes udviklingen havde været siden sidst.

Nu skal denne skribent ikke prale af fotografisk hukommelse så det har krævet lidt opslag at få det hele stemt af men her følger aftenens smagning som Deres ydmyge referent oplevede den.

Vi lagde for med fem village vine fra 4 forskellige producenter. Årgangene spændte fra 1996 til 2000 idet domaine Hubert Lignier havde deres village vin med i såvel 1996 som 2000 årgangen. For at starte her: Den ældste var forbløffende udviklet – det var en moderat mørk vin med tydelig orange skær i kanten og en helt klassisk pinot-næse, Smagen som anført fuldt udviklet, blød, velafbalanceret og lige til at gå til. God drikkeklar vin til 200 kr! Den unge af de to vine vcar uden det orange skær – der var tobak og eukalyptus; enkelte svang sig op til cedertræ i næsen. Balancen i vinen var rigtig god – tanin nok lidt tør, men de fleste troede på at der var frugt nok til en flot vin om 4-6 år. Prisen var 220 kr. hos Domaine.

Domaine Clerget havde en village vin fra 1999 med en del peber i næsen – blev lidt blødere efter et stykke tid i glasset. Smagen var lidt kanten / uharmonisk lige nu. Formentlig et forbigående fænomen. Prisen kr. 220 hos KB.

Alex Gambel – denne nye ”mytiske” figur i Bourgogne havde en village årgang 2000 med. Her var en god sødme fra fadet i næsen – smagen velafbalanceret med en god balance mellem tanin og frugt. Lige nu var der ikke så ”meget” til munden, men om 3-8 år var de fleste enige om at her var et rigtigt godt glas. Prisen var 275 hos Millesime. Domaine Fery-Munier havde den sidste village med – igen årgang 2000. Her var en flot næse med fin balance i fadet. Smagen vakte begejstring – igen sødme/fedme med en fot balance og en dejlig harmonisk vin. Nok den bedste village vin her og nu til en pris af kr. 203 i KB.

Herefter gik vi over til to første cru vine. Den første var ”La Riotte, vielles vigne” fra domaine Perrot-Minot i årgang 2000. Farven var markant dybere end village vinene. Initialt en ganske lukket vin der kun langsomt åbner sig. Smagen var fantastisk – masser af moden tanin i munden, lækker, lækker! Prisen var kr. 310 i Bourgognehuset.

Den anden 1. cru var en blanding af flere villes vigne stokke fra forskellige første cru marker som Hubert Lignier stod for – igen årgang 2000. Farven var dyb, dyb. Der var her en begyndende åbning idet man kunne ane en meget lækker, sødmefyldt vin, hvilket til fulde blev bekræftet når man smagte på vinen. Fremragende, velafbalanceret vin til at gennem måske 5-6 år. Som alle gode vine var den heller ikke helt tosset nu! Pris kr. 450 hos Domaine.

De sidste tre vine til smagningen var Grand Cru – alle i årgang 1999. Den første fra Clos-St-Denis marken, domaine Magnien. Den var ved at ”lysne” i kanten – lukket, men efter et lille stykke tid en fin hindbær bouquet i næsen. Balancen var umiddelbart noget problematisk – måske et stadie i vinens udvikling? Lige nu ikke så spændende i hvert fald. Pris kr. 265 hos La Côte.

De sidste to var Clos de la Roche fra henholdsvis Piere Amiot og Armand Rousseau.

Farven var hos begge dyb, dyb. Amiot havde en vin der var noget toastet i næsen og meget fadpræget i det hele taget. Den var i smagen god og skal have en masse år for at får ”løbet” den intensive behandling lidt af sig inden man drikker den. Ikke så god som Rousseau! Pris kr. 435 hos Vignoble. Rousseau lukkede og slukkede smagning. Vi fik her en vin der også havde fået fad men som var mindre toastet og mere krænemælkspræget lige nu. Smagen med masser af moden frugt – Som al god vin med en balance der lovede rigtigt godt til de lykkelige mennesker, der har en kasse stående i kælderen til om 6-10 år. pris kr. 485 hos Vignoble.


referent: Torben Sørensen


årgang 1999-smagning 30 november 2001 

Det lader til at Bourgogneselskabets medlemmer har forelsket sig i smagninger med tre sæt vine; i år har stort set alle smagninger endt på dette tal som jo altså svarer til ca. 36 deltagere.

1999-smagningen var ingen undtagelse – 33 medlemmer mødte frem til en bred smagning af årgangen.

Især årgangssmagningerne er karakteriseret ved mange forskellige producenter. Igen holdt vi fast i traditionerne idet der var 11 vine fra 11 producenter!

Jan Tjørnlund introducerede årgangen som der generelt er 100 % tilfredshed med over hele linien  fra Clive Coates over Parker til ”The Wine Spektater. ”Generelt berømmes de røde mest; de hvide er generelt også gode, men der sættes spørgsmål ved om ikke der flere steder er blevet produceret for store mængder Chardonnay.

Det er – for at komme med en samlet vurdering – problemet: Nogle steder er der ganske enkelt blevet produceret for meget hvilket har givet en spinklere vin end godt er.

Fra Bourgogneselskabets side mener vi at kende producenterne godt nok til at undgå dette problem, men dommens dag er jo den fælles smagning med efterfølgende diskussion.

Der blev lagt ud med tre hvide vine: Saint-Aubin 1. cru ”Les Murgers de Dent de Chien” fra dom. Hubert Lamy, Chablis Gr. Cru ”Les Clos” fra Louis Michel og Corton Charlemagne Gr. Cru fra Capitain Gagnerot.

Den første havde en flot næse med exotisk frugt/kiwi aroma. Der var en del fedme i vores flaske som nogle tog som udtryk for at gæringen stoppes før helt færdiggæret således at der bliver en støre mængde restsukker tilbage. Nummer to var initialt ret lukket med en smule citrus. God, adstringerende syre. Ren og lækker men skal lige ligge et par år.

Corton Charlemagne havde initialt noget brændt gummi i næsen – dette forsvandt efterhånden. Her var noget flaskevariation, men generelt var den lige nu lidt skuffende. Selskabet havde smagt den fra fad på sidste påsketur og dengang var den sublim. Den skal formentlig blot ligge nogle år for at komme igen.

Så gik vi over til de røde. De første tre var Auey-Duresses 1. cru Dom. Comte Armand, Pommard village fra dom. Jean-Luc Joillot og Morey-Saint-Denis.

Her fandt vi den første mørk violet af farve med alkohol og mørke bær i næsen. Smagen var præget af moderate mængder tanin – der var en temmelig tør slutning og spørgsmålet er om der er nok frugt i vinen? Den næste havde strejf af fad og masser af frugt i næsen. Den udviklede sig i glasset og blev rundere efter nogle minutter. Den tredje fra Morey var noget lysere end de to andre. Næsen var mere domineret af røde end af mørke bær og vinen var generelt noget let i det. Den blev vurderet drikkeklar fra nu og højst et par år.

Så fulgte Morey-Saint-Denis 1. cru ”La Riotte fra dom. Perrot-Minot, Nuits Saint Georges 1. cru ”Clos de Porrets fra dom. Henri Gouges og Gevrey Chambertin 1. cru ”Clos Saint Jacques fra dom. J-M Fourrier.

Alle tre første cru vine klarede sig godt. Den første var moderat mørk med en fin næse præget af lidt fad, røde frugter med et strejf af solbær. Smagen havde god, moden tanin med en lækker frugt og en flot syre. Gem 2-6 år. Henri Gouges havde lavet en dyb violet vin fra sin monopol mark. Umiddelbart lukket, men senere lidt kirsebær. Gode, fede og lækre taniner. Fylder god i munden og ligger godt i maven. Fourrier var sidste producent i denne serie. Her var lavet en lidt lysere vin  der initialt var åben med kirsebær/hindbær men som derefter lukkede helt til. Der var en meget, meget god balance og en lækker smag med god frugt som lovede en flot holdbarhed.

Slutteligen kom to Grand Cru vine. Corton renardes fra dom. Maillard og Eschezeaux fra dom. Jaques Cacheux.Den første var meget dyb violet. Masser af fad i næsen – ikke så skarp som den kan være og dne åbnede sig en msule efter lidt tid. Smagen var forbavsende kort. Der var ganske betydelig flaske variation og ved de andre borde havde de selvfølgelig fået bedre flasker end Deres ydmyge referant fik at smage!

Echezeaux var præget af fad, alkohol og solbær for at sige det kort. Vinen var nemlig ganske lukketomend den gav mere fra sig end den forrige. Der kome langsom lidt længde på smagen og den god ebalance mellem frugtsyre og behagelig sødme/fad lovede et langt liv. Skal ikke røres de næste 5-6 år og vil ikke have svært ved at ligge 10.

 

Torben Sørensen



Bonnes-Mares smagning d. 19/1 2001

  

Årets første smagning i januar måned er traditionelt en af de ”lidt bedre”

Vi har ved disse smagninger tidligere haft overskrifter som Chambertin og Romanée-Conti.

Denne gang var valget faldet på den navnkundige mark, Bonnes-Mares i Chambolle-Musigny (med den navnkundige afstikker til nabokommunen Morey-St-Denis.

Med mere end 35 ejere af den i alt 15 ha store mark ved vi fra andre steder i Côte D´or at kvalitet vil svinge enormt fra domaine til domaine.

Ved smagning i Bourgogneselskabet havde vi valgt at præsentere 8 vine fra 7 domainer.

Takket være flere bestyrelsesmedlemmers ihærdige arbejde var disse vine skaffet til landet enten ved kontakt med eksportører i Beaune eller ved direkte indkøb på stedet.

Vi havde ved denne smagning som det efterhånden er sagt og skrevet mange gange været nødt til at bruge princippet med ”hele sæt”.

Der var hurtigt solgt tre sæt – 36 medlemmer havde friseret sig i og børstet alle deres tænder.

Vi lagde for med to vine fra 1998; Domaine Dujac og Domaine Bertheau.

Dujac er jo en gammel favorit hos mange i selskabet. Han anvender 100 % ny eg. Det var som forventet en ret dyb farve og en temmelig lukket næse – der kom lidt friske frugter og en mase eg i næsen, men den holdt meget på sine hemmeligheder. Smagen havde masser af moden tanin og en masse syre til at stå imod med. Det lovede rigtigt godt – om mange år…

Domaine Bertheau er ikke så kendt; det har ry for at være et noget forsømt drevet domaine. Man har i hvert fald tidligere solgt en hel del fra til negotienter. Der anvendes 10 % ny eg.

Vinen var mere udviklet i glasset; der var en flot farve og en meget delikat næse med blommer, lakrids og et ret let fadpræg. Smagen havde en virkelig lækker, lang finish; Balancen var helt iorden mellem syre og tanin. Forbavsende udviklet, men var på ingen måde færdig. Ville have godt af et par år mere. Der var samstemmende enighed om at den var rigtig god!

Dujac sælges af Vinrosen for kr. 750 og Domaine er forhandler af Bertheau til en pris af kr. 530.

Næste runde i smagningen var to vine fra årgang 1997. Den éne var fra Domaine Louis Jadot, den anden fra Domaine Drouhin-Laroze.

Jadot plejer jo ikke at skuffe og det var heller ikke tilfældet denne gang. Farven var dyb violet. Næsen initialt helt lukket, men som minutterne gik med en ganske langsom åbning; her kunne man primært registrere at Jadot som forventeligt bruger 100 % ny eg.. Smagen afslørede primært en rigtig flot syre og et løfte om at de heldige, der kan vente i mindst 10-15 år vil få en fremragende vinoplevelse.

Domaine Drouhin-Laroze er et domaine med næste 150 år på bagen. Det er særdeles velkendt på top-restaurationer i Frankrig, men ikke særligt kendt udenfor. Farven var lidt lysere end Jadot. Næsen var meget mere udviklet med intens modne mørke bær – blommer dominerede. Smagen var præget af tætpakket frugt – måske ikke så meget syre. Den var i rigtig god balance og kunne nydes fra nu og de næste 4-5 år. Det var i sandhed en god restaurationsvin!

Prisen på Jadot er omkring kr. 800 hos Millesime og Drouhin-Laroze var købt i Frankrig. Prisen ville blive omkring kr. 500 herhjemme.

De nsæte to vine fra samme domaine; J. F. Mugnier som jo også er en god bekendt af selskabet. Han har besøgt os og vi har besøgt ham på påsketure igennem årene. Han er kendt for sine nok  mere elegante vine end de foregående producenter. Vi smagte hans Bonnes-Mares i årgang 1997 og 1993.

Hans vine er aldrig sort blæk – og hans Bonnes-Mares var de lyseste i smagningen – især 1997. Vi genfandtb noget af det klassiske ”Mugnier”-præg i 1997 årgangen – elegant næse med blandt andet hindbær. Smagen var meget velafbalanceret og lækker. Efter lidt tid i glasset syntes jeg der kom lidt adstringerende toner med nogen tørhed. !993 havde en af de næser, vi plejer at kalde ”shit” med kål og noget tobak. Smagen var præget af sødme og fylde efterhånden som den stod i glasset. Er formentlig lukket ret meget ned for tiden, men den bliver fremragende om nogle år når den viser sit sande jeg.

Priserne er omkring kr. 750 for 1997 og kr. 800 for 1993 årgangen.

Den næste vin var Romuier´s 1995 Bonnes-Mares. Farven kan kun beskrives med ét ord; dyb! Næsen var meget delikat med skovbær/hindbær/jordbær og et elegant strejf af fad. Det var simpelt hen en meget stor vin fra et top domaine. Den har mange, mange år endnu foran sig. Prisen var aftenens topscorer med kr. 1000.

Som afslutning kom en ”chance-vin” I Cave St. Helene i Beaune var det lykkedes at finde en årgang 1977 fra domaine Clair-Däu. Det er en årgang som bestemt ikke er gået over i annalerne som noget at skrive hjem om. Prisen derned havde da også kun været kr. 300.

Flaskerne blev båret andagtsfuldt ind; ingen ventede vel rigtigt noget af dem, men vi blev faktisk positivt overraskede. Farven var forventeligt fuldstændig moden orange. Lige efter åbningen var der en fin pinot-næse som dog kun holdt ganske kort. Smagen var faktisk vinøs! Der var stor flaskevariation mellem bordene, men ”min” flaske var én af de bedre og man kan kun ærgre sig over man ikke har en kasse fra den efterfølgende langt bedre vurderede årgang 1978 liggende i sin kælder, for det må virkelig være en fremragende vin – set i lyset af at den ydmyge årgang 1977 havde holdt så flot alligevel.

Sammenfattende var det en rigtig god smagning med store oplevelser – men til priser der desværre (eller måske heldigvis) begrænser de fleste af os fra et dagligt forbrug.

 

Torben Sørensen

 



Smagning af Grand Cru Charmes Chambertin 28 januar 2000

 

28 Januar havde Bourgogneselskabet indkaldt til smagning af vine fra Gevrey-Chambertin, nærmere bestemt far Grand cru marken Charmes Chambertin.

34 medlemmer havde fundet vej til denne dyre smagning, der var arrangeret efter princippet om optimering af deltagerantallet som bestyrelsen har praktiseret det sidste års tid. De sidst tilmeldte kunne således først vide sig sikre på deltagelse en lille uge før selve smagningen. Flere af vinene var iøvrigt specielt importerede fra Bourgogne

Sten Rasmussen lagde for med at fortælle om baggrunden: Ialt kan der vinificieres fra 31 ha. under navnet Charmes Chambertin. Har altid ligget i “skyggen” af  Chambertin og Chambertin Clos-de-Beze. Marken Mazoyeres Chambertin, der har den dprligste placering af alle Grand Cru markerne i Gevrey Chambertin må også sælges som Charmes Chambertin. Mazoyere marken går faktisk helt ned til R.N 74.

Første vine på smagning var netop en Mazoyere fra Camus Père et fils fra 1988 og en Charmes Chambertin årgang 1991 fra Piere Bourrée. Den første var meget kort i smagen og forsvandt nærmest helt i munden efter få sekunder. det var aftenens billigste vin til “kun” kr. 210,- men var det på Grand cru niveau? Piere Bourrée er kendt for meget gammeldags produktionsmetoder. Han lader blandt andet vinen gære uden temperaturkontrol. Rygtete vil vide at han havde sin storhedstid i 1960´erne. Der var mere frugt her end i vin nummer 1, men igen var det ikke rigtigt tilfredsstillende.

De næste to vine var dels en negotient vin fra Pierre Naigeon, 1992, dels Dujac 1994.

Pierre Naigeon havde en bedre vin end de to første vine på smagningen, men frugten blev generelt vurderet som lidt spids og fylden i vinen var ikke optimal. Dujac havde fået en ret lys vin ud af sin årgang 1994 - stilen i domainet er ret lyse og elegante nærmest fløjlsagtige og silkebløde komplakse vine. Det er jo store ord! Smagen var ret domineret af fad - frugten var iorden på nuværende tidspunkt, men spørgsmålet er om der er frugt nok tilbage når de hårde taniner er væk? Der var en prisforskel på kr 225,- (1992) til kr. 400,- (1994) de to vine imellem.

Tredie sæt bestod af  to meget forskellige vine fra to meget forskellige vinmagere. Joseph Roty var repræsenteret med en “tres vielles vigne” fra årgang 1993 og Dominique Laurant havde en årgang 1996 med på smagning. Roty er en rigtig “grand old man” i Gevrey; familien har lavet vin i 10 generationer og startede så tidligt som i 1710. Hans Charmes Chambertin er tilplantet i 1881 og 25% af stokkene er fortsat fra før 1924. Gennemsnitsalderen på stokkene er på mere end 60 år. Roty´s var virkelig meget lækker, fed og med utrolig fylde. En vin, der først efter 15-20 minutter i glasset begyndte at åbne sig. Den havde potentiale til 5-10 år på nuværende tidspunkt.

Dominique Laurant beskrives ofte som “ham med 200% ny eg” Det er et rent negotient firma, der meget omhyggeligt udvælger druerne fra de enkelte dyrkere. Han s årgang 1996 var helt sort og fuldstændig lukket. Næsen havde nærmest lidt “kemi” initialt - som en helt ung Syrah. Der var en fantastisk masse tanin i smagen, men balancen til frugten var perfekt og denne vin kan uden problemer ligge 10 år før man skal tænke på den igen. Priserne var nu ved at komme opad idet Roty´s vin koster kr. 483 og Laurent´s vin kr. 550,-

Fjerde sæt bestod af tre vine; Fery Meunier 1997, Barnard Maume 1997 og Henri Rebourseau 1997. Meunier er en negotient, der har ry for at give “valuta for pengene”. Maume ejer 0.17 ha. Charmes beplantet med 40 år gamle stokke. Han laver vin uden filtrering og med gammeldags kalring med æggehvide. Den sidste ´97 vin var fra Rebourseau, der er et ret ubeskrevet blad. Der vides kun at han både klarer og filterere vinen grundigt! Denne bemærkning gav iøvrigt aftenens eneste større mishagsytring fra salen. Om vinene er der at sige at den “billigste” nemlig Meunier til kr. 330,- var den absolut mest behagelige vin at nyde nu. Der var et rigtigt godt syrebid og helt generelt en god vin her og nu. Rebourseau var den dyreste til kr. 425,- men klart den mest skuffende; fra salen blev der foreslået umodne druer? “gær smag” - helt generelt meget skuffende. Maume var prismæssigt i mellem de to andre med en pris på kr. 380,-. Vinen var meget præget af tanin, men generelt troede man på at den frugt der vitterligt var i vinen ville “redde den hjem” til sidst.

Aftenen sluttede med en virkelig sjældenhed. Det var lykkedes at få skaffet en årgang 1973 fra Taupenot-Merme hjem. Den havde ligget i kældrene i alle årene hvilket jo er den bedste garanti for en velbevaret vin.1973 var jo bestemt ikke en stor årgang i Bourgogne, men vi har før fået gode overraskelser ud af de lidt “mindre vine” der var opbevaret korrekt. Med tilbageholdt åndedrag blev vinen hældt op i glassene; der var faktisk en flot farve og næsen, der godt nok var lille, var ren og vinøs. Smagen var gammel, men ren med en sødme og en frugt, der havde overlevet de mange år i den mørke kælder. Den lille årgang taget i betragtning var det rigtigt godt gået!

Prisen (hvis man skulle kunne købe den) ville være kr. 875,-

Alt ialt var det en meget spændende smagning - de gode årgange er fremragende. I de mere almindelige årgange som 1997 skal man som altid i Bourgogne kende sine lus på gange eller stole på sin importør.

Torben Sørensen



Smagning af vine fra Puligny-Montrachet 17 sept. 1999

 

I Bourgogneselskabets gennemgang af kommuner var vi d. 17 september iår nået til Puligny-Montrachet. Det er nok ikke så overraskende at vi har ventet lidt med denne temmelig dyre kommune; når kommune-vinene koster over 200 kroner er det vine for de rigtige “freaks” og dem, der har for mange penge. I selskabet er der vist en ligelig blanding af begge typer; hvilken gruppe undertegnede tilhører må andre afgøre.

Genrelet gælder vist at vore private samlinger rundt omkring ikke ligefrem er oversvømmet med Puligny-Montrachet´er…

Vi lagde i smagningen for med to kommunevine fra årgang 1996 og én fra 1995; den første fra dom. Rene Monnier og den anden fra Olivier Leflaive og den enlige 1995´er fra dom. Drouhin. Alle tre var meget alkoholrige (13% , 13% og 13.5%). Der var i alle tre en god fedme og fylde med en masse fad endnu.Leflaive´s vin havde et ret godt syrebid og personligt var jeg i tvivl om hvorvidt Drouhin i sin 1995´er havde fået for meget alkohol til den smule frugt, der umiddelbart var at finde. Priserne var i top med kroner 211, 217 og 280 respektive for de tre vine.

Næste sæt var to kommunenvine med marknavn; “Les Nosroyes” fra dom. Meunier og “Charmes” fra dom. Thevenot-Marchal. Det var henholdsvis årgang 1995 og 1996. Fra dom. Meunier var der også en kommunevin uden marknavn fra 1996. Disse tre vine fra igen på næsten 13,5% alkohol. Årgang 1995 oplevede jeg som havende en meget parfumeret spearmint-tyggegummi-agtig næse - smagen var fin ed en rimelig længde. Årgang 1996 far samme producent, men i en appelation uden marknavn var meget behagelig. den var umiddelbart ret lukket, men kom sig efter 20 minutter i glasset og blev til et rigtigt godt glas. Dom Thevenot-Machal var en stor skuffelse; en flad “fimset” næse og en mærkelig/ubehagelig smag med sherry-karakter. der var ved bordene ret stor flaskevariation. Priserne her var lidt lavere end første runde; mellem kr. 175 og kr. 200.

Tredie sæt bestod af to vine. Først en 1. cru “Les Folatieres” igen fra Thevenot-Marchal årgang 1996 og fra smame årgang samme 1. cru fra dom. Rene Monnier.

Alkoholprcenten var for begges vedkommende oppe på 13.5%.  Thevenot-Marchal skuffede igen fælt. denne gang var alle flasker dog skæve!

Rene Monnier havde tilgengæld en rigtig god flaske. Masser af fedme og ret dominerende fad, som flere dog mente kunne skyldes en gæringsteknisk tiltag der består af omrøring af bærmen under processen. Der var fin længde og et godt syrebid. Prisen var aftenen foreløbigt højeste med sine kr. 286. En markant bedre vin end den anden i tredie runde til kr. 203.

Afslutningsvis kom der to Grand Cru vine på bordet. det var Batard-Montracher årgang 1997 fra dom. henri Clerk og dom. Prieur-Brunet. henholdsvis 14% og 13.5% havde disse to vine gæret op til.

Henri Clerk havde vinificieret omkring 1000 flasker fra sin parcel på 0.2 hektar. Der var en voldsom næse med en del sødme (nærmest boutris-agtig mente nogen) Den var uhyre intens i munden også. En voldsomt syrebid men den store alkoholmængde blødgjorde det initialt. Hvordan den vil udvikle sig syntes jeg ikke er helt let at vurdere. I en blindsmagning er det lige før jeg ville kunne komme til at gætte på en topproducents Gevürtstraminer!

Prieur-Brunet har vinificieret blot 500 flasker fra sin lille parcel på 0.15 hektar. Den var umiddelbart meget mere utilnærmelig/lukket. Jeg tror personligt at det er en bedre vin og den meget adstringerende karakter, den har i munden tiltaler mig meget mere end den nærmest plumpe vin far Henri Clerk. Desværre er disse dejlige dråber ikke gratis. Så langt fra faktisk idet Henri Cleck sælges for kr. 525 og den (i mine øjne og min mund) langt bedre vin fra Prieur-Brunet sælges for kr. 775.

Vi fik såldes endnu engang bekræftet at de bedste hvide bourgogner er fremragende men ukristeligt dyre. Det er vine man almindeligvis kun vilhave ganske få liggende af og som kun vil komme på bordet når lyset er slukket og døren låst for uventede gæster - det er ikke supermarkeds kaffe der er tale om!

 

Torben Sørensen



Smagning af vine fra 1996 d. 26 marts 1999

 

Det er altid forbundet med en vis spænding, når der skal smages en ny årgang vine fra Bourgogne. Der var således lagt op til en af de mere interessante arrangementer da 30 medlemmer mødtes i Menighedshuset d. 26. Marts for at smage, hvad der kunne komme ud af ’96-årgangen. Spændingen blev ikke mindre af, at de heldige medlemmer, som deltog i selskabets seneste tur til Bourgogne, allerede havde haft mulighed til at smage vin fra årgangen og meldingerne herfra var positive.

 

Generelt er årgangen karakteriseret som en stor årgang. Det gælder både for de hvide og de røde vine. De hvide vine er blevet beskrevet som meget gode, rene med en god struktur. Syren er højere end i 1995’eren, hvilket skulle medføre større lagringspotentiale. De røde er også meget gode. Generelt har de en intens farve og frugt. Er velafbalancerede med hensyn til syre, alkohol. Der er tale om en typisk gemmeårgang.

 

På forhånd var der lagt op til en smagning, hvor vi kom godt rundt i Bourgognes hovedområder,  og som en undtagelse var også Chablis og Côte Chalonaise repræsenteret på lige fod med vine fra Côte d’Or.

 

Smagningen blev indledt med hvid vin, dels Rene Bourgeons ”Clos de la Brûlée” fra Givrey og dels Robert Gibourgs ”Clos de la Bidaude” fra Morey St.-Denis samt Billaud-Simons Chablis Grand Cru ”Les Clos”. Den første vin havde en meget lys gullig farve med en anelse grønt. Det var let at genkende Chardonnay-druen i vinens duft. Denne ikke særligt kraftige duft viste tegn på frugter og en anelse nødder. Smagen var lidt nøddeagtig med nogen frugt (pærer?). Smagen var dog relativ kort. Vinen var lagret på tank, hvilket forklarede, at der ikke kunne spores eg i hverken duft eller smag. Robert Gibourgs vin var næsten ligeså lys som den forudgående. At vinen kom fra Côte d’Or kunne bl.a. spores i, at vinen forekom en smule federe i konsistensen og duften. Atter forekom det let at spore Chardonnays kendetegn i duften. Smagen var frugtig med (megen) fad og en anelse syre. Det virkede som om vinen endnu ikke havde fundet sin balance, men det var et interessant bekendtskab fra et usædvanligt område for hvidvin.

 

Chablisen var typisk, ikke megen farve og man kunne lige ane et grønligt skær over vinen. Duften forekom syrerig og stram, dette blev dog afbalanceret af en relativ god frugt bagved syren. Smagen var også typisk for de større vine fra området. Megen frugt, men også megen syre. Eftersmagen var lang. Den vin har Billaud-Simon sluppet godt fra.

 

Så var det tid til rødvinen.  Først Rene Bourgerons Givry ”La Baraude” fra magnum. Dernæst Dominique Laurants Beaune, Cuvee nr. 11 efterfulgt af samme producents cuvee nr. 1 fra Nuits St.-Georges. Givryen havde en lys farve. Der var ikke en særlig udpræget duft, den forekom lidt tynd, jeg syntes at kunne ane en smule sødligt og måske ikke helt rent i duften. Også smagen forekom uren. Det er ikke lige det, der forventes i en vin til kr. 250,- godtnok for en magnum. Dominique Laurents vine var begge mørke og generelt kan siges om duften i de to vine, at de begge forekom koncentrerede med megen frugt. Nuits St.-George'en var nok mest koncentreret med god dybde og eftersmag, men Beaune-vinen var nok ikke langt bagefter i intensitet. Skulle pengepungen råde ville jeg nok foretrække vinen fra Beaune da den var kr. 100,- billigere end vinen fra Nuits St.-George, men sidstnævnte var helt klart den mest tiltalende.

 

Næste sæt bestod af Morey St.-Denis fra Morey St.-Denis ”Clos de la Bidaude” fra Robert Gibourg samt Gevrey-Chambertin ”Vielles Vignes” fra Dugat-Py. Den første havde en noget lys farve, typisk Pinot Noir-næse, men smagen holdt ikke længe i munde. Den næste var aftens positive overraskelse. Dugat-Py’s vin var meget mørk. Duften var utrolig, meget koncentreret med megen frugt i form af de karakteristiske kirsebær der var også en anelse vanilje i duften. For begge vine gjorde sig gældende, at duft og smag hang godt sammen. Så til sine kr. 170,- pr. flaske må Dugat-Py siges at have lavet en fremragende vin til prisen.

 

Så var der tid til ”le Grand Finale” inden osten. Grand Cru’erne blev båret ind. Først Dugat-Py’s Charmes Chambertin og dernæst Torochets Le Chambertin. På papiret en værdig afslutning på denne aften. Den første vin var utroligt mørk. Duften charmerende med mange forskelligartede indtryk. Smagen var fantastisk fyldig med hints til forskellige røde frugter. Den producent er værd at følge, forhåbentlig er det ikke sidste gang vi får lov til at præsentere hans vin i selskabet. Chambertinen var som det må forventes med en koncentreret farve næsten som den forudgående. Duften var stadig lukket. Smagen var utrolig, men det må man kunne forvente af vin på dette niveau. Smagen forekom koncentreret med en god syre. Lang eftersmag.  Personlig synes jeg bedre om Dugat-Py’s stil, men smag og behag er jo subjektiv. Priserne var for Charmes Chambertinen dkk. 450,- og for Chambertinen dkk. 395.

 

Generelt kan uddrages, at der er tale om en stor årgang både for de hvide og for  de røde vines vedkommende. Priserne er dog ikke så fordelagtige som dengang 1993’erne var til salg. Også Bourgogne er nu ramt af de prisstigninger der har fundet sted for alverdens store vine.

 

At efterspørgslen er til stede kunne også konstateres på selskabets sidste tur, hvor producenterne kun havde beskedne mængder til salg, hvis de i det hele taget ville sælge til turdeltagerne.

 

Referent: Søren Thorhauge