Kategoriarkiv: Historie

Historie

Plinius og Plutarch påstod, at gallerne invaderede Italien på grund af landets vin. Og da de gæve gallere stak halen mellem benene og flygtede nordpå over Alperne, skulle de have taget de romerske vin-traditioner med sig til Bourgogne. Det er nok et noget lokalpatriotisk synspunkt. Det er mere sandsynligt, at vinstokkene blev bragt til Bourgogne via de græske besiddelser omkring Marseille omkring år 600 før vor tidsregning, altså længe før romerne og også længe før de opdagede vinens velsignelser.

Vin-historien i Bourgogne er uløseligt forbundet med kirken. Fra slutningen af det 5. århundrede blev der bygget klostre overalt i Bourgogne, og mange af nutidens store og fornemme appellationer i Bourgogne skyldes gaver fra konger og aristokrater til klostrene. Bl.a. var det cistercienserne, som grundlagde Clos de Vougeot.

I over 100 år var det de skiftende hertuger af Valois, der havde den egentlige magt i Bourgogne, som de havde den mange andre steder i Frankrig og i Flandern. En nøgleperson i denne periode af den franske historie var Hertug Philip den Godes kansler, Nicolas Rolin, som i 1443 for at bøde lidt på sine barske handlinger grundlage Hôtel Dieu som hospital for de fattige. Hospitalet drives i dag for de indkomster, man har fra vindyrkningen på de efterhånden store besiddelser, man har modtaget væsentligst som testamentariske gaver.

Hertugernes herredømme i Bourgogne sluttede i 1477, og området blev under Louis XI en egentlig del af Frankrig.

I 1395 gik Hertug Philip den Dristige til kamp mod Gamaydruen. Han krævede vinstokkene revet op og erstattet af den mere ædle Pinot. Denne ordre kan betragtes som startskuddet til en langvarig kamp i Bourgognes vinhistorie. Det har været et spørgsmål om kvalitet eller kvantitet. Gamay, som er en højtydende druesort, har altid haft en tendens til at løbe af med sejren i den strid. Til eksempel kan nævnes, at der i 1855 ud af i alt 26.500 ha vinmarker i Côte d’Or var tilplantet 23.000 ha med Gamay.

Der er også gennem tiden sket store forandringer i udstrækningen af de arealer, der er plantet til med vinstokke.

For at forstå, hvorfor der er så mange ejere af Bourgognes vinmarker, skal man tilbage til Den Franske Revolution i 1789, da alle kirkens ejendomme blev splittet op og delt. Også mange af adelens besiddelser blev delt for aldrig senere at blive samlet igen. De franske arveregler, der ligesom de danske indebærer, at alle børn arver lige, har medført endnu flere delinger.

Bourgogne undgik ikke de to store ulykker, der ramte de franske vindyrkere i det 19. århundrede. Den første var mælkeskimmel en form for meldug som nedsatte udbyttet voldsomt, indtil man fandt ud af at pudre med svovl. En metode, man under varierende former har brugt lige siden.

Den anden ulykke, phylloxera, havde endnu værre konsekvenser, som man kan se på det voldsomme fald i vinarealet i perioden mellem 1875 og 1929. Vinlusen kom fra USA, og den slog simpelthen vinstokkene ihjel ved sine angreb på planternes rødder. Man havde ikke nogen gennemprøvet videnskabelig metode til udryddelse af vinlusen. Det betød, at vindyrkerne tyede til alskens gamle husråd. Blandt de forslag, som kom frem var at man skulle oversvømme vinmarkerne. Men det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre på skråningerne. Og også andre radikale forslag måtte forkastes. Problemet kunne i sidste ende kun løses ved, at man podede vinstokkene på amerikanske rødder, som var og er immune over for vinlusens angreb. Men de økonomiske omkostninger var enorme. Mange Vinbønder kunne ikke magte udgifterne, så de opgav enten vindyrkning eller forlod simpelthen området. Det medførte et drastisk fald i det samlede vinareal. Det var de bedste marker, som fik lov at bestå, og udbyttet på disse marker steg. Så på mange måder var situationen alligevel bedre efter end før vinlusen